MOBILITETSUNDERSØGELSE HOLDNINGER TIL FREMTIDENS AARHUS

Transkript

1 MOBILITETSUNDERSØGELSE HOLDNINGER TIL FREMTIDENS AARHUS RAPPORT AARHUS KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ DECEMBER 2015 KILDE: Aarhus Kommune

2 INDHOLD INDLEDNING OG SAMMENFATNING OVERORDNET TILFREDSHED MED DEN TRAFIKALE SITUATION TRAFIKKEN I AARHUS MIDTBY FREMTIDENS MOBILITET FORSLAG TIL KONKRETE TRAFIKINDSATSER EGEN ROLLE I FREMME AF MOBILITET VURDERING AF AARHUS KOMMUNE KILDE: VisitAarhus

3 INDLEDNING OG SAMMENFATNING I dette afsnit præsenteres baggrunden for undersøgelsen og det anvendte undersøgelsesdesign samt en opsummering af undersøgelsens vigtigste resultater. KILDE: Aarhus Kommune 3

4 MOBILITETSUNDERSØGELSE HOLDNINGER TIL FREMTIDENS AARHUS Om undersøgelsen BAGGRUND Aarhus Kommune står foran at skulle udarbejde en ny trafik- og mobilitetsplan for Aarhus Midtby, der skal indeholde en langsigtet strategi for udviklingen af byen. Aarhus er nemlig på vej ind i en ny tid. Byen er ikke længere blot en stor by, men Aarhus er en storby, hvor midtbyen udgør centrum for byen og regionen. Frem imod 2030 forventes det, at Aarhus vokser med yderligere indbyggere. Flere borgere og mere erhverv gør det nødvendigt, at der foretages en prioritering af, hvordan man fremadrettet udnytter byens knappe plads bedst muligt, samtidig med at sikre en god mobilitet. Rapporten her skal give Aarhus Kommune værdifuldt input fra kommunens virksomheder og borgere til udarbejdelse af en ny mobilitetsplan. Undersøgelsen skal således bidrage til, at Aarhus Kommunes arbejde med at fremme mobilitet og byliv kan forstsætte på det bedst mulige grundlag. KORT OM UNDERSØGELSEN Analysen bygger en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt virksomheder og borgere med adresse i Aarhus Kommune. Undersøgelsen er gennemført som telefoniske interview blandt et repræsentativt udsnit af virksomheder og borgere i Aarhus Kommune. I begge delundersøgelser er respondenter med bosæde i Aarhus Midtby imidlertid overrepræsenteret i datagrundlaget. For virksomhederne er der ligeledes indlagt en vis disproportionalitet efter virksomhedsstørrelse, således at der er sikret en vis overrepræsentation af virksomheder med over 50 medarbejdere. Offentlige virksomheder og arbejdspladser er ligeledes frasorteret i undersøgelsesgrundlaget. Interviewene er gennemført i perioden 28. oktober til 23. november I alt er der gennemført 503 virksomhedsinterview og borgerinterview. DATAGRUNDLAG OG LÆSEVEJDNING Data for virksomhederne er efterfølgende vejet på branche, område og virksomhedsstørrelse for at sikre repræsentativiteten. Data for borgerne er tilsvarende vejet på område, køn, alder og uddannelsesniveau. Data behandles således i vejet form i alle analyser, der viser de totale opgørelser på både virksomheds- og borgerdelen. Så snart analysen angår en specifik opgørelse på undergrupper (f.eks. et delområde eller en type virksomhedsstørrelse) rapporteres udelukkende de uvægtede resultater. Læsevejledning: De fleste spørgsmål i undersøgelsen er besvaret på fempunktsskalaer. For at gøre rapporteringen overskuelig og lette sammenligneligheden mellem grupperne vises disse resultater i en række tilfælde som gennemsnit mellem 1 og 5, hvor værdien 1 i de fleste tilfælde angiver f.eks. meget uenig, mens værdien 5 angiver meget enig. I disse analyser er Ved ikke -kategorien frasorteret i databehandlingen. Figuroverskrifterne viser som hovedregel den konkrete spørgsmålsformulering.

5 GEOGRAFISK INDDELING Postnumrene i Aarhus Kommune er inddelt i fire geografiske områder Geografisk enhed Postnummer Bydel Aarhus Midtby 8000 Aarhus C Aarhus Nord 8200 Aarhus N 8240 Risskov 8250 Egå 8380 Trige 8520 Lystrup 8530 Hjortshøj 8541 Skødstrup Aarhus Syd 8260 Viby J 8270 Højbjerg 8300 Odder 8310 Tranbjerg J 8320 Mårslet 8330 Beder 8340 Malling 8355 Solbjerg 8361 Hasselager 8362 Hørning Aarhus Vest 8210 Aarhus V 8220 Brabrand 8230 Åbyhøj 8381 Tilst 8462 Harlev J 8471 Sabro Aarhus Midtby er i undersøgelsen defineret som postnummeret 8000 Aarhus C, hvilket i store træk dækker over området inden for Ringgaden med Nord og Vest og afgrænset af Frederiksbjerg og området omkring Marselisborg mod Syd. Aarhus Nord dækker over postdistrikterne Aarhus N, Risskov, Egå, Trige, Lystrup, Hjortshøj og Skødstrup. Aarhus Syd dækker over postdistrikterne Viby J, Højbjerg, Odder, Tranbjerg J, Mårslet, Beder, Malling, Solbjerg, Hasselager og Hørning. Aarhus Vest dækker over postdistrikterne Aarhus V, Brabrand, Åbyhøj, Tilst, Harlev J og Sabro.

6 SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATER De vigtigste resultater fra undersøgelsen er: En stor andel af virksomhederne (42%) i Aarhus Kommune vurderer den trafikale infrastruktur i virksomhedens nærområde som god. Tilfredsheden er imidlertid langt lavere, når det gælder infrastrukturen af Aarhus Midtby, hvor blot 5% af virksomhedsrepræsenterer vurderer denne som god. Virksomhederne vurderer ligeledes, at der generelt er let at komme til og fra virksomheden med cykel (87%) og kollektive transportformer (63%). Især virksomhederne i Aarhus Midtby finder tilgængeligheden vha. bil besværlig. Borgernes vurdering af den trafikale infrastruktur og tilgængelighed følger i store træk virksomhedernes svarmønstre. Imidlertid er borgernes utilfredshed generelt set noget mindre sammenlignet med virksomhedernes bedømmelser. Repræsentanterne for virksomhederne er uenige i, at trafikforholdene i Midtbyen er acceptable, og at trafiksituationen er bedre nu end for fem år siden. Der er omvendt en ret udbredt accept af, at det er vilkår, at virksomheden vil opleve tæt trafik i Aarhus. Utilfredsheden er en smule mere udtalt for repræsentanterne for de største virksomheder (mere end 100 ansatte) i Aarhus Kommune. Virksomhederne mener i overvejende grad, at der skal gøres en indsats for at reducere den gennemkørende trafik i Midtbyen. Borgerne er igen mere positive i vurderingen af trafiktilstanden i Midtbyen, og mange ser gerne, at den kollektive trafikbetjening af Midtbyen styrkes på bekostning af biltrafikken fremadrettet. Såvel virksomhederne (50%) som borgerne (36%) i Aarhus Kommune efterspørger i stor stil forbedringer af den trafikale fremkommenlighed omkring Havneområdet og Kystvejen. Ringvejen, Ringgaden, Randersvej og Viborgvej identificeres dog også som problematiske strækninger. Virksomhedsrepræsentanternes forslag til afhjælpning af trængselsproblemerne kredser ofte omkring løsninger, der sigter imod forbedringer af strækningen ved Havneområdet (bl.a. etableringen af flere vejspor samt en tunnel). Borgerne fremhæver gerne tiltag, der skal reducere niveauet af bilkørsel i Midtbyen samt styrke de kollektive transportformer. I forhold til parkeringsforholdene i Aarhus Midtby mener virksomhederne i overvejende grad, at det er kommunens opgave at sørge for gode parkeringsmuligheder. Borgerne i Aarhus Kommune er enige i, at der er behov for at øge antallet af parkeringspladser til beboere og handlende. 6

7 OVERORDNET TILFREDSHED MED DEN TRAFIKALE SITUATION Dette afsnit indeholder resultater fra undersøgelsens overordnede tilfredshedsspørgsmål omkring den aktuelle tilstand for trafikken i Aarhus Kommune. KILDE: Aarhus Kommune 7

8 VIRKSOMHEDER: VURDERING AF DEN TRAFIKALE INFRASTRUKTUR I Virksomhederne er mest positive i vurderingen af den trafikale infrastruktur i nærområdet. Omvendt udtrykker virksomhederne stor utilfredshed med infrastrukturen i Midtbyen. 60% 50% Hvis du skal give en samlet vurdering, hvordan vil du bedømme den trafikale infrastruktur i følgende områder? (Procent) 56% Virksomhedsrepræsentanterne er adspurgt, hvordan de vil bedømme den trafikale infrastruktur i forskellige områder. 42% svarer, at de vurderer infrastrukturen i virksomhedens nærområde som meget god eller god. 38% angiver, at de oplever den trafikale infrastruktur som dårlig eller meget dårlig i nærområdet. 40% 30% 30% 34% 27% 28% Vurderingen af infrastrukturen i Aarhus Midtby er dog noget mindre positiv. Blot 5% af repræsentanterne finder, at den trafikale infrastruktur her er meget god eller god. Hele 83% vurderer denne som dårlig eller meget dårlig. 20% 10% 0% 17% 18% 12% 4% Aarhus Kommune (n=498) Midtbyen (n=488) I virksomheds nærområde (n=503) 2 17% 20% 14% dårlig Dårlig Hverken god eller dårlig God god Note: Spørgsmålene er stillet til alle 503 virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen. 8

9 Størrelse Område VIRKSOMHEDER: VURDERING AF DEN TRAFIKALE INFRASTRUKTUR II Overordnet er det repræsentanterne for virksomhederne beliggende i Aarhus Nord og Aarhus Syd, der er mest tilbøjelig til at vurdere den trafikale infrastruktur i nærområdet som god. Hvis du skal give en samlet vurdering, hvordan vil du bedømme den trafikale infrastruktur i følgende områder? (Gennemsnit 1-5) Aarhus Midtby (n= ) Aarhus Nord (n= ) Aarhus Syd (n=98-103) Aarhus Vest (n=93-96) 1,5 1,8 1,9 1,7 1,7 2,4 2,4 2,7 2,6 3,1 3,4 Vurderingen af den trafikale infrastruktur er her brudt ned på tværs af virksomhedernes geografiske beliggenhed samt størrelse. Generelt er forskellene i gennemsnitstilfredshed udtalte på tværs af områderne, men mindre på tværs af virksomhedsstørrelserne. Repræsentanterne for virksomhederne beliggende i Aarhus Nord og Aarhus Syd er mest tilbøjelige til at vurdere den trafikale infrastruktur i nærområdet som god med en gennemsnitstilfredshed på hhv. 3,4 og. Virksomhederne i Aarhus Midtby har her en tilsvarende score på blot 1, ansatte (n= ) ansatte (n= ) 1,7 1,8 2,6 2,9 2,5 2,8 Vurderingen af infrastrukturen i Aarhus Midtby er generelt mindre positiv. Det gennemsnitlige tilfreds varierer mellem 1,5 og 1,8 på tværs af alle undergrupperne ansatte (n=48-49) 1,6 2,3 2,8 100 ansatte eller derover (n=47-49) 1,5 2,3 2,7 dårlig Aarhus Kommune Midtbyen I virksomheds nærområde god Note: Spørgsmålene er stillet til alle 503 virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen. n i figuren angiver hhv. det mindste og største antal respondenter, der indgår i delanalayserne for undergruppen. 9

10 BORGERE: VURDERING AF DEN TRAFIKALE INFRASTRUKTUR I Borgerne er mest positive i vurderingen af den trafikale infrastruktur i det område, hvor vedkommende bor. Borgernes utilfredshed med infrastrukturen i Midtbyen er generelt mindre sammenlignet med virksomhedernes bedømmelse. 50% 40% 30% 20% 10% Hvis du skal give en samlet vurdering, hvordan vil du bedømme den trafikale infrastruktur i følgende områder? (Procent) 9% 23% 33% 3 4% 24% 28% 19% 23% 5% 9% 15% 18% 43% 15% 12% 19% 22% 37% 10% Borgerne i Aarhus Kommune er adspurgt, hvordan de vil bedømme den trafikale infrastruktur i forskellige områder. 58% svarer, at de vurderer infrastrukturen i det område, hvor vedkommende bor, som meget god eller god. 24% angiver, at de oplever den trafikale infrastruktur som dårlig eller meget dårlig i samme område. Vurderingen af infrastrukturen i Aarhus Midtby er igen noget mindre positiv. 28% af borgerne finder, at den trafikale infrastruktur her er meget god eller god, mens 52% vurderer denne som dårlig eller meget dårlig. Borgernes utilfredshed med infrastrukturen i Midtbyen er overordnet set mindre sammenlignet med virksomhedsrepræsentanternes bedømmelse. 0% Aarhus Kommune (n=948) Midtbyen (n=974) I det område, hvor du bor (n=996) I det område, hvor din arbejdsplads eller uddannelse er placeret (n=723) dårlig Dårlig Hverken god eller dårlig God god Note: Spørgsmålene er stillet til alle borgere, der har deltaget i undersøgelsen. Spørgsmålet vedrørende din arbejdsplads eller uddannelsesinstitution er udelukkende stillet til borgere, der enten er i beskæftigelse eller under uddannelse. 10

11 Pendlertype Størrelse Område Område BORGERE: VURDERING AF DEN TRAFIKALE INFRASTRUKTUR II Generelt er det borgerne bosat i Aarhus Nord og Aarhus Syd, der er mest tilbøjelige til at vurdere den trafikale infrastruktur i bopælsområdet som god. Hvis du skal give en samlet vurdering, hvordan vil du bedømme den trafikale Aarhus infrastruktur Midtby i følgende områder? (Gennemsnit 1-5) Aarhus Midtby (n= ) Aarhus Nord Aarhus Nord (n= ) Aarhus Syd Aarhus Syd (n= ) Aarhus Vest Aarhus Vest (n= ) Bil (n= ) Bil Cykel Cykel (n= ) Kollektive transportformer (n=74-77) Kollektive transportformer 3,3 3,9 2,9 2,6 2,9 3,8 2,4 3,6 3,6 3,1 2,9 3,6 2,2 3,6 2,7 2,9 2,5 4,0 3,4 3,1 3,7 2,7 2,52,1 2,9 3,2 3,1 2,6 3,2 3,3 4,5 3,1 2,8 3,3 3,1 3, dårlig god Vurderingen af den trafikale infrastruktur er her brudt ned på tværs af borgernes bopælsområder samt pendlertype. Generelt er forskellene i gennemsnitstilfredshed udtalte på tværs af bopælsområde. Borgernes bosat i Aarhus Nord og Aarhus Syd er mest tilbøjelige til at vurdere den trafikale infrastruktur i det område, hvor vedkommende bor, som god med en gennemsnitstilfredshed på hhv. 3,6 og 3,6. Tilfredsheden for beboerne i Aarhus Midtby er omvendt. Vurderingen af infrastrukturen i Aarhus Midtby er generelt mindre positiv på tværs af undergrupperingerne. Den gennemsnitlige tilfredshed varierer mellem 2,1 og 2,8. Det er især gruppen af borgere, der pendler vha. bil, der er mere tilbøjelige til at vurdere infrastrukturen som dårlig. Aarhus Kommune Midtbyen Bil Hvor Kollektive du bor transportmidler Hvor din arbejdsplads Cykel eller uddannelse er placeret Note: Spørgsmålene er stillet til alle borgere, der har deltaget i undersøgelsen. Spørgsmålet vedrørende din arbejdsplads eller uddannelsesinstitution er udelukkende stillet til borgere, der enten er i beskæftigelse eller under uddannelse. n i figuren angiver hhv. det mindste og største antal respondenter, der indgår i delanalayserne for undergruppen. 11

12 VIRKSOMHEDER: VURDERING AF DEN TRAFIKALE TILGÆNGELIGHED I Virksomhederne vurderer generelt, at det er lettest at komme til og fra virksomheden vha. cykel. Omvendt udtrykker flere repræsentanter, at det er besværligt at komme til og fra virksomhed med bil. 60% 50% Hvor let eller besværligt er det at komme til og fra din virksomhed med henholdsvis (Procent) 54% Virksomhedsrepræsentanterne er adspurgt, hvor let eller besværligt de mener, at det er at komme til og fra virksomheder med hhv. bil, kollektive transportmidler og cykel. Generelt vurderer repræsentanterne, at det er lettest at tilgå deres virksomheder med cykel. Hele 87% mener, at meget let eller let at komme til og fra virksomheden med cykel. 40% 30% 20% 38% 25% 24% 23% 20% 18% 16% 16% 13% 33% 63% svarer, at det er meget let eller let at komme til og fra med kollektive transportmidler. 23% vurderer dog, at det er enten besværligt eller meget besværligt med kollektive transportmidler. Vurderingen af den trafikale tilgængelighed er mindst positiv for bilkørsel. Her mener 47% af virksomhedsrepræsentanterne, at det er meget let eller let at komme til og fra med bil. 36% af samme gruppe angiver, at det er besværligt eller meget besværligt. 10% 7% 3% 3% 6% 0% Bil (n=503) Kollektive transportmidler (n=416) Cykel (n=457) besværligt Besværligt Hverken let eller besværligt Let Let Note: Spørgsmålene er stillet til alle 503 virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen. 12

13 Størrelse Område VIRKSOMHEDER: VURDERING AF DEN TRAFIKALE TILGÆNGELIGHED II Overordnet er det repræsentanterne for virksomhederne beliggende i Aarhus Midtby, der er mest tilbøjelige til at vurdere, at det er besværligt at komme til og fra virksomhed med bil. Hvor let eller besværligt er det at komme til og fra din virksomhed med henholdsvis (Gennemsnit 1-5) Vurderingen af den trafikale tilgængelighed er her brudt ned på tværs af virksomhedernes geografiske beliggenhed samt størrelse. Aarhus Midtby (n= ) Aarhus Nord (n= ) Aarhus Syd (n=92-103) Aarhus Vest (n=78-96) 1-9 ansatte (n= ) ansatte (n= ) 2,1 3,1 3,6 3,4 3,6 3,3 3,6 4,2 4,2 4,2 4,3 4,3 4,2 Af figuren fremgår det, at vurderingen af tilgængeligheden vha. cykel og kollektive transportmidler ikke varierer nævneværdigt på tværs af områderne og virksomhedsstørrelserne. I forhold til disse transportmidler vurderer repræsentanterne generelt tilgængeligheden som overvejende let. Virksomhederne i Aarhus Midtby skiller sig imidlertid særligt ud ved, at de generelt er meget tilbøjelige til at vurdere, at det er besværligt at komme til og fra virksomhed med bil. Den gennemsnitlige tilfredshed er blot 2,1, når det gælder tilgængeligheden ved bilkørsel ansatte (n=45-49) 2,9 3,4 4,2 100 ansatte eller derover (n=47-49) 2,8 3,4 4,1 besværligt Bil Kollektive transportmidler Cykel let Note: Spørgsmålene er stillet til alle 503 virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen. n i figuren angiver hhv. det mindste og største antal respondenter, der indgår i delanalayserne for undergruppen. 13

14 BORGERE: VURDERING AF DEN TRAFIKALE TILGÆNGELIGHED I Generelt vurderer borgerne i Aarhus Kommune, at det er lettest at komme til og fra arbejdspladsen vha. cykel. 50% 40% 30% 20% 10% Hvor let eller besværligt er det at komme til og fra din arbejdsplads eller uddannelsesinstitution med henholdsvis (Procent) 9% 20% 15% 29% 27% 17% 22% 16% 24% 20% 12% 6% 7% 33% 4 Borgerne i Aarhus Kommune er ligeledes adspurgt, hvor let eller besværligt de mener, at det er at komme til og fra deres arbejdsplads eller uddannelsesinstitution med hhv. bil, kollektive transportmidler og cykel. Generelt vurderer borgere, at det er lettest at tilgå deres arbejdsplads med cykel. 74% mener, at meget let eller let at komme til og fra denne med cykel. 44% svarer, at det er meget let eller let at komme til og fra med kollektive transportmidler. 39% vurderer dog, at det er enten besværligt eller meget besværligt med kollektive transportmidler. Vurderingen af den trafikale tilgængelighed med bilkørsel er generelt mere positiv blandt borgerne sammenlignet med virksomhedsrepræsentanterne. 56% af borgerne, at det er meget let eller let at komme til og fra med bil. 29% af samme gruppe angiver, at det er besværligt eller meget besværligt. 0% Bil (n=600) Kollektive transportmidler (n=578) Cykel (n=589) besværligt Besværligt Hverken let eller besværligt Let Let Note: Spørgsmålene her er udelukkende stillet til borgere, der enten er i beskæftigelse eller under uddannelse. 14

15 Pendlertype Område BORGERE: VURDERING AF DEN TRAFIKALE TILGÆNGELIGHED II Borgerne bosat i Aarhus Midtby er tilbøjelige til at vurdere tilgængeligheden vha. bil lavere end borgerne i Aarhus Nord, Syd og Vest. Hvor let eller besværligt er det at komme til og fra din arbejdsplads eller uddannelsesinstitution med henholdsvis (Gennemsnit 1-5) Aarhus Midtby (n= ) Aarhus Nord (n= ) Aarhus Syd (n= ) Aarhus Vest (n=85-89) Bil (n= ) Cykel (n= ) 2,5 2,7 3,3 2,9 2,9 3,2 3,6 3,6 3,8 3,7 3,9 4,0 4,5 Vurderingen af den trafikale tilgængelighed er her brudt ned på tværs af borgernes bopælsområder samt pendlertype. Generelt er der udtalte forskelle i den gennemsnitlige tilfredshed på tværs af bopælsområde og pendlertype. Borgerne bosat i Aarhus Nord, Syd og Vest vurderer, den trafikale tilgængelighed til arbejdspladsen er nemmere vha. bil frem for kollektive transportformer, mens det omvendte billede gør sig gældende for borgerne i Aarhus Midtby. Brydes resultaterne ned på pendlertyper, er mønstret ikke overraskende. Borgere, der pendler vha. bil, vurderer generelt, at tilgængeligheden til arbejdspladsen er bedst via bilkørsel. Denne tendens er ligeledes gældende for cyklister og pendlere via kollektiv transportformer. Kollektive transportformer (n=60-74) 3,9 dårlig Bil Kollektive transportmidler Cykel god Note: Spørgsmålene her er udelukkende stillet til borgere, der enten er i beskæftigelse eller under uddannelse. n i figuren angiver hhv. det mindste og største antal respondenter, der indgår i delanalayserne for undergruppen. 15

16 TRAFIKKEN I AARHUS MIDTBY FREMTIDENS MOBILITET Dette afsnit kigger nærmere på vurderingen af trafikken i Aarhus Midtby både den aktuelle situation såvel prioriteter for fremtidens mobilitet. KILDE: VisitAarhus 16

17 VIRKSOMHEDER: ARBEJDSÆRINDER I AARHUS MIDTBY Cirka 4 af 10 virksomheder beliggende uden for Aarhus Midtby foretager mindst hver uge generel erhvervskørsel igennem Aarhus Midtby. Det er især de største virksomheder (med mere end 100 ansatte), som har ærinder i Midtbyen af forskellig karakter. Hvor ofte har din virksomhed nogle af følgende arbejdsrelaterede ærinder i Aarhus Midtby? (Procent) Hvor ofte har din virksomhed nogle af følgende arbejdsrelaterede ærinder i Aarhus Midtby? (Andel af gruppen, som har de pågældende ærinder mindst hver uge ) Generel erhverskørsel igennem Midtbyen (n=333) 23% 18% 1 23% 24% 100% 80% 76% 74% Større transport af varer og gods (n=326) 7% 6% 4% 14% 70% 60% 62% 59% Vareindkøb (n=334) Løsning af konkrete kundeopgaver (f.eks. håndsværksopgaver) (n=338) 7% 13% 19% 13% 20% 12% % 37% 40% 20% 53% 37% 48% 33% 2 28% 28% 2 19% 43% 4 38% 28% 46% 42% Møde med kunder eller samarbejdspartnere (n=338) 16% 28% 23% 2 12% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Hver dag eller næsten hver dag Hver uge 2-3 gange om måneden Mere sjældent Aldrig 0% Generel erhverskørsel igennem Midtbyen 10% Større transport af varer og gods Vareindkøb Løsning af konkrete kundeopgaver (f.eks. håndsværksopgaver) 1-9 ansatte (n=123) ansatte (n=134) ansatte (n=29) 100 ansatte eller derover (n=44) Møde med kunder eller samarbejdspartnere Note: Virksomhederne i Aarhus Midtby er ikke stillet spørgsmålene om ærinder i Aarhus Midtby. Note: Virksomhederne i Aarhus Midtby er ikke stillet spørgsmålene om ærinder i Aarhus Midtby. Procentdelen i figuren referer til den andel (af subgruppen), som mindst hver uge eller oftere foretager sig et af de pågældende ærinder i Aarhus Midtby. 17

18 Pendlertype Område BORGERE: ARBEJDS- OG FRITIDSÆRINDER I AARHUS MIDTBY Tæt trafik i Midtbyen blandt pendlerne; 23% af de adspurgte bilister, 52% af cyklisterne samt 43% af brugere af kollektiv transport pendler til en arbejdsplads i Aarhus Midtby. Midtbyen er desuden flittigt benyttet til fritids- og kulturaktiviteter. I hvilket område eller bydel af Aarhus er din arbejdsplads eller uddannelsesinstitution placeret? (Andel som pendler til Aarhus Midtby i arbejdsøjemed) Hvor ofte bevæger du dig rundt i Aarhus Midtby med følgende formål? (Procent) Pendling til arbejde eller uddannelse (n=908) 28% 60% Aarhus Midtby (n=239) 49% Handle og foretage indkøb (n=1003) % 20% 1 Aarhus Nord (n=155) 26% Kulturelle arrangementer (n=1001) 14% 32% 39% 13% Besøge venner og bekendte (n=995) 27% 15% 19% 28% Aarhus Syd (n=140) 29% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Aarhus Vest (n=103) 40% Hver dag eller næsten hver dag 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen 2-3 gange om måneden Mere sjældent Aldrig eller næsten aldrig Bil (n=223) Cykel (n=245) 23% 52% 40% Hvilket transportmiddel benytter du oftest, når du skal ind til Aarhus Midtby? (Procent) 28% 25% 3 Kollektive transportformer (n=77) 43% 20% 10% 5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0% Bil Cykel Kollektive transportformer Gå-ben Andet Note: Spørgsmålet er stillet til alle borgere, der har deltaget i undersøgelsen. Spørgsmålet vedrørende din arbejdsplads eller uddannelsesinstitution er udelukkende stillet til borgere, der enten er i beskæftigelse eller under uddannelse. I ovenstående opgørelse er ligeledes frasorteret borgerne, der ikke normalvis pendler til en arbejdsplads eller uddannelsesinstitution. Note: Spørgsmålene på højre side er stillet til alle borgere, der har deltaget i undersøgelsen. 18

19 VIRKSOMHEDER: DEN AKTUELLE TILSTAND FOR MOBILITETEN I AARHUS MIDTBY I Virksomhederne er generelt uenige i, at trafikforholdene i Midtbyen er acceptable, og at trafiksituationen er bedre nu end for fem år siden. Omvendt er der blandt repræsentanterne en ret udbredt accept af, at virksomheden vil opleve tæt trafik i Aarhus. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hvor enig eller uenig er du I følgende udsagn om den aktuelle tilstand for mobiliteten i Aarhus Midtby? (Procent) 55% 33% 33% 32% 16% 15% 4% De nuværende trafikale forhold i Midtbyen er acceptable for min virksomhed (n=418) 8% 2% Trafiksituationen i Midtbyen er generelt bedre nu, end den var for fem år siden (n=412) 1 9% 18% 43% 18% Det er et vilkår, at min virksomhed vil opleve tæt trafik, når den er placeret i en stor by som Aarhus (n=418) 13% 13% 13% 10% 4 30% 6% 6% Trafikken i Midtbyen er ret forudsigelig og ændrer sig ikke meget fra dag til dag (n=411) 26% 42% Min virksomheds erhvervskørsel bliver ofte ret forsinket ved kørsel rundt i eller igennem Midtbyen (n=395) Figuren viser, hvor enige virksomhedsrepræsentanter er i en række udsagn om den aktuelle tilstand for mobiliteten i Midtbyen. 20% svarer, at de er meget enige eller enig i, at de nuværende trafikale forhold i Midtbyen er acceptable for repræsentantens virksomheder. Blot 3% af repræsentanterne er meget enige eller enige i, at trafiksituationen generelt er bedre nu end for fem år siden. Hele 68% er derudover enige i, at virksomhedens erhvervskørsel ofte bliver ret forsinket ved kørsel rundt i eller igennem Midtbyen. Det er imidlertid værd at bemærke, at der blandt repræsentanterne er en ret bred accept af, at det er et vilkår, at virksomheden vil opleve tæt trafik i en stor by som Aarhus. 6 erklærer sig således meget enige eller enige i dette udsagn. uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig enig Note: Spørgsmålene er stillet til alle virksomheder, der enten er beliggende i Aarhus Midtby eller har ærinder i Aarhus Midtby mindst 2-3 om måneden. 19

20 VIRKSOMHEDER: DEN AKTUELLE TILSTAND FOR MOBILITETEN I AARHUS MIDTBY II Repræsentanterne for de største virksomheder (med mere end 100 ansatte) er generelt en smule mere utilfredse med den aktuelle tilstand for mobiliteten i Aarhus Midtby. Hvor enig eller uenig er du I følgende udsagn om den aktuelle tilstand for mobiliteten i Aarhus Midtby? (Gennemsnit 1-5) Hvor enig eller uenig er du I følgende udsagn om den aktuelle tilstand for mobiliteten i Aarhus Midtby? (Gennemsnit 1-5) De nuværende trafikale forhold i Midtbyen er acceptable for min virksomhed 2,4 2,0 2,2 2,2 De nuværende trafikale forhold i Midtbyen er acceptable for min virksomhed 2,3 2,3 2,3 2,0 Trafiksituationen i Midtbyen er generelt bedre nu, end den var for fem år siden 1,7 1,5 1,5 1,5 Trafiksituationen i Midtbyen er generelt bedre nu, end den var for fem år siden 1,6 1,7 1,4 1,4 Det er et vilkår, at min virksomhed vil opleve tæt trafik, når den er placeret i en stor by som Aarhus 3,6 3,3 3,4 3,4 Det er et vilkår, at min virksomhed vil opleve tæt trafik, når den er placeret i en stor by som Aarhus 3,6 3,4 3,3 Trafikken i Midtbyen er ret forudsigelig og ændrer sig ikke meget fra dag til dag 3,6 3,8 3,9 3,9 Trafikken i Midtbyen er ret forudsigelig og ændrer sig ikke meget fra dag til dag 3,8 3,7 3,8 3,6 Min virksomheds erhvervskørsel bliver ofte ret forsinket ved kørsel rundt i eller igennem Midtbyen 3,9 3,8 3,9 3,9 Min virksomheds erhvervskørsel bliver ofte ret forsinket ved kørsel rundt i eller igennem Midtbyen 3,9 3,8 3,6 4, uenig enig uenig enig Aarhus Midtby (n= ) Aarhus Nord (n=99-103) Aarhus Syd (n=70-78) Aarhus Vest (n=73-76) 1-9 ansatte (n= ) ansatte (n= ) ansatte (n=41-45) 100 ansatte eller derover (n=37-42) Note: Spørgsmålene er stillet til alle virksomheder, der enten er beliggende i Aarhus Midtby eller har ærinder i Aarhus Midtby mindst 2-3 om måneden. n i figuren angiver hhv. det mindste og største antal respondenter, der indgår i delanalayserne for undergruppen.. Note: Spørgsmålene er stillet til alle virksomheder, der enten er beliggende i Aarhus Midtby eller har ærinder i Aarhus Midtby mindst 2-3 om måneden. n i figuren angiver hhv. det mindste og største antal respondenter, der indgår i delanalayserne for undergruppen.. 20

21 BORGERE: DEN AKTUELLE TILSTAND FOR MOBILITETEN I AARHUS MIDTBY I Borgerne vurderer er generelt mindre skeptiske - sammenlignet med virksomhedsrepræsentanter - når de vurderer den aktuelle tilstand for mobiliteten i Aarhus Midtby. Også blandt borgerne opleves det som et vilkår, at man vil opleve tæt trafik i Aarhus. 60% Hvor enig eller uenig er du I følgende udsagn om den aktuelle tilstand for mobiliteten i Aarhus Midtby? (Procent) 57% 54% Figuren viser, hvor enige de spurgte borgere er i en række udsagn om den aktuelle tilstand for mobiliteten i Midtbyen. 37% svarer, at de er meget enige eller enig i, at de nuværende trafikale forhold i Midtbyen er acceptable 50% 40% 30% 20% 10% 32% 32% 17% 14% 5% 43% 30% 16% 9% 2% 3% 12% 9% 19% 43% 22% 18% 16% 15% 13% 10% 5% 4% 1 af borgerne er meget enige eller enige i, at trafiksituationen generelt er bedre nu end for fem år siden. 65% er desuden enige i, at vedkommende ofte bliver ret forsinket ved kørsel rundt i eller igennem Midtbyen. Det er imidlertid værd at bemærke, at der blandt borgerne en ret bred accept af, at det er et vilkår, at virksomheden vil opleve tæt trafik i en stor by som Aarhus. 76% erklærer sig således meget enige eller enige i dette udsagn. 0% De nuværende trafikale forhold i Midtbyen er acceptable (n=970) Trafiksituationen i Midtbyen er generelt bedre nu, end den var for fem år siden (n=762) Det er et vilkår, at jeg vil opleve tæt trafik i Midtbyen, når jeg færdes i en stor by som Aarhus (n=954) Trafikken i Midtbyen er ret forudsigelig og ændrer sig ikke meget fra dag til dag (n=901) Jeg bliver ofte ret forsinket, når jeg kører rundt i eller igennem Midtbyen i bil (n=763) uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig enig Note: Spørgsmålene er stillet til alle borgere, der har deltaget i undersøgelsen. I spørgsmålene er det pointeret, at det var okay for respondenter at svare ved ikke, hvis de ikke havde erfaringer med at bevæge sig rundt i Aarhus Midtby. Disse svar er her frasorteret i opgørelsen. 21

22 BORGERE: DEN AKTUELLE TILSTAND FOR MOBILITETEN I AARHUS MIDTBY II Borgerne, der pendler vha. bil, er især mere utilfredse med den aktuelle tilstand for mobiliteten i Aarhus Midtby. Hvor enig eller uenig er du I følgende udsagn om den aktuelle tilstand for mobiliteten i Aarhus Midtby? (Gennemsnit 1-5) Hvor enig eller uenig er du I følgende udsagn om den aktuelle tilstand for mobiliteten i Aarhus Midtby? (Gennemsnit 1-5) De nuværende trafikale forhold i Midtbyen er acceptable 2,8 2,7 2,8 2,8 De nuværende trafikale forhold i Midtbyen er acceptable 2,5 3,1 3,2 Trafiksituationen i Midtbyen er generelt bedre nu, end den var for fem år siden 2,2 2,0 2,0 2,0 Trafiksituationen i Midtbyen er generelt bedre nu, end den var for fem år siden 1,9 2,2 2,5 Det er et vilkår, at jeg vil opleve tæt trafik i Midtbyen, når jeg færdes i en stor by som Aarhus 3,9 3,8 3,7 3,7 Det er et vilkår, at jeg vil opleve tæt trafik i Midtbyen, når jeg færdes i en stor by som Aarhus 3,7 3,9 3,7 Trafikken i Midtbyen er ret forudsigelig og ændrer sig ikke meget fra dag til dag 3,6 3,7 Trafikken i Midtbyen er ret forudsigelig og ændrer sig ikke meget fra dag til dag 3,6 3,6 Jeg bliver ofte ret forsinket, når jeg kører rundt i eller igennem Midtbyen i bil 3,7 3,8 3,4 3,4 Jeg bliver ofte ret forsinket, når jeg kører rundt i eller igennem Midtbyen i bil 3,2 3,7 3, uenig Aarhus Midtby (n= ) Aarhus Nord (n= ) Aarhus Syd (n= ) Aarhus Vest (n= ) enig uenig Bil (n= ) Cykel (n= ) Kollektive transportformer (n=65-110) enig Note: Spørgsmålene er stillet til alle borgere, der har deltaget i undersøgelsen. I spørgsmålene er det pointeret, at det var okay for respondenter at svare ved ikke, hvis de ikke havde erfaringer med at bevæge sig rundt i Aarhus Midtby. Disse svar er her frasorteret i opgørelsen. n i figuren angiver hhv. det mindste og største antal respondenter, der indgår i delanalayserne for undergruppen.. Note: Spørgsmålene er stillet til alle borgere, der har deltaget i undersøgelsen. I spørgsmålene er det pointeret, at det var okay for respondenter at svare ved ikke, hvis de ikke havde erfaringer med at bevæge sig rundt i Aarhus Midtby. Disse svar er her frasorteret i opgørelsen. n i figuren angiver hhv. det mindste og største antal respondenter, der indgår i delanalayserne for undergruppen.. 22

23 VIRKSOMHEDER: PRIORITERINGSINDSATSER I AARHUS MIDTBY I Virksomhederne er i overvejende grad enige i, at der skal gøres en indsats for at reducere den gennemkørende trafik i Midtbyen. Generelt mener et flertal af repræsentanterne, at bilkørsel fortsat bør have høj prioritet i trafikafviklingen også bekostning af andre transportformer. Hvordan ser du, at trafikken i Midtbyen bør prioriteres fremadrettet? I hvilken er du enig eller uenig (Procent) Hvordan ser du, at trafikken i Midtbyen bør prioriteres fremadrettet? I hvilken er du enig eller uenig (Procent) Det er vigtigt, at bilkørsel har høj prioritet i trafikafviklingen i Midtbyen også selvom det vil ske på bekostning af cyklisme og kollektive transportformer (n=420) 3,4 Den private biltrafik skal reduceres for at gøre plads til erhvervskørsel, varelevering og lignende erhvervsmæssig aktivitet (n=419) 2,8 Midtbyen skal gøres mere tilgængelig for biler ved at udbygge vejnettet også selvom det vil reducere pladsen til beboelse og fredelige rum i byen (n=411) 3,1 Der skal etableres bedre forhold for cyklister i Midtbyen på bekostning af biltrafikken, hvis der ikke er plads til begge (n=415) 2,8 Der er vigtigt, at den gennemkørende biltrafik uden ærinde i Midtbyen reduceres i forhold til det nuværende niveau (n=416) 3,7 Midtbyen skal gøres fredeligere, og der bør anlægges flere parker og/eller pladser også selvom det sker på bekostning af plads til bilkørsel (n=416) 2,5 Den kollektive trafikbetjening af Midtbyen skal forbedres på bekostning af biltrafikken, hvis der ikke er plads til begge dele (n=417) 2,9 Den nuværende fordeling mellem biler, kollektive transportformer, cyklister og fodgængere i Midtbyen er god og bør i store træk opretholdes (n=416) uenig enig uenig enig Note: Spørgsmålene er stillet til alle virksomheder, der enten er beliggende i Aarhus Midtby eller har ærinder i Aarhus Midtby mindst 2-3 om måneden. Note: Spørgsmålene er stillet til alle virksomheder, der enten er beliggende i Aarhus Midtby eller har ærinder i Aarhus Midtby mindst 2-3 om måneden. 23

24 VIRKSOMHEDER: PRIORITERINGSINDSATSER I AARHUS MIDTBY II Prioritetsspørgsmålene er her brudt ned på virksomhedernes geografiske beliggenhed samt størrelse. Hvordan ser du, at trafikken i Midtbyen bør prioriteres fremadrettet? I hvilken er du enig eller uenig (Gennemsnit 1-5) Hvordan ser du, at trafikken i Midtbyen bør prioriteres fremadrettet? I hvilken er du enig eller uenig (Gennemsnit 1-5) Bilkørsel på bekostning af cyklisme og kollektiv transport 3,1 3,6 3,4 Bilkørsel på bekostning af cyklisme og kollektiv transport 3,4 3,4 3,4 3,2 Udbygge vejnettet på bekostning af beboelse og fredelige rum 3,2 3,2 Udbygge vejnettet på bekostning af beboelse og fredelige rum 3,1 3,2 3,6 3,2 Reduktion af gennemkørende trafik uden ærinde i Midtbyen 3,6 3,6 3,7 3,7 Reduktion af gennemkørende trafik uden ærinde i Midtbyen 3,8 3,6 3,6 3,9 Kollektiv trafik på beskotning af biltrafikken 2,8 3,2 2,9 Kollektiv trafik på beskotning af biltrafikken 2,9 2,9 2,6 3,2 Reduktion af privat bilisme til fordel erhvervskørsel Bedre forhold for cyklister til på bekostning af bilkørsel Fredeliggørelse af Midtbyen på beskotning af bilkørsel Nuværende trafikfordeling bør opretholdes 2,9 2,6 2,9 2,8 2,6 2,4 2,6 2,5 2,8 2,8 3,2 2,9 3,1 2,8 2,8 Reduktion af privat bilisme til fordel erhvervskørsel Bedre forhold for cyklister til på bekostning af bilkørsel Fredeliggørelse af Midtbyen på beskotning af bilkørsel Nuværende trafikfordeling bør opretholdes 2,8 2,9 2,8 2,8 2,5 2,5 2,5 2,3 2,7 2,9 3,1 2,9 2, uenig enig uenig enig Aarhus Midtby (n= ) Aarhus Nord (n= ) Aarhus Syd (n=71-77) Aarhus Vest (n=70-75) 1-9 ansatte (n= ) ansatte (n= ) ansatte (n=44-45) 100 ansatte eller derover (n=39-41) Note: Spørgsmålene er stillet til alle virksomheder, der enten er beliggende i Aarhus Midtby eller har ærinder i Aarhus Midtby mindst 2-3 om måneden. n i figuren angiver hhv. det mindste og største antal respondenter, der indgår i delanalayserne for undergruppen... Note: Spørgsmålene er stillet til alle virksomheder, der enten er beliggende i Aarhus Midtby eller har ærinder i Aarhus Midtby mindst 2-3 om måneden. n i figuren angiver hhv. det mindste og største antal respondenter, der indgår i delanalayserne for undergruppen... 24

25 BORGERE: PRIORITERINGSINDSATSER I AARHUS MIDTBY I Borgere er i stort omfang enige i, at der skal gøres en indsats for at reducere den gennemkørende trafik i Midtbyen samt styrke den kollektive trafikbetjening af Midtbyen. Desuden er de uenige i, at bilkørsel skal prioriteres højt i trafikafviklingen, samt at vejnettet i Midtbyen bør udvides. Hvordan ser du, at trafikken i Midtbyen bør prioriteres fremadrettet? I hvilken er du enig eller uenig (Procent) Hvordan ser du, at trafikken i Midtbyen bør prioriteres fremadrettet? I hvilken er du enig eller uenig (Procent) Det er vigtigt, at bilkørsel har høj prioritet i trafikafviklingen i Midtbyen også selvom det vil ske bekostning af cyklisme, kollektive transportformer og byrum (n=910) 2,3 Aarhus Kommune skal fremme de transportmidler, der sikrer, at flest muligt kan komme til og fra Midtbyen (n=951) 4,1 Midtbyen skal gøres mere tilgængelig for biler ved at udbygge vejnettet også selvom det vil ske på bekostning af eksisterende bebyggelse og fredelige rum i byen (n=927) 2,3 Der skal etableres bedre forhold for cyklister i Midtbyen på bekostning af biltrafikken, hvis der ikke er plads til begge (n=893) 3,4 Der er vigtigt, at den gennemkørende biltrafik uden ærinde i Midtbyen reduceres i forhold til det nuværende niveau (n=891) 3,9 Midtbyen skal gøres fredeligere, og der bør anlægges flere parker og/eller pladser også selvom det sker på bekostning af plads til bilkørsel (n=940) 3,1 Den kollektive trafikbetjening af Midtbyen skal forbedres på bekostning af biltrafikken, hvis der ikke er plads til begge dele (n=937) 3,7 Den nuværende fordeling mellem biler, kollektive transportformer, cyklister og fodgængere i Midtbyen er god og bør i store træk opretholdes (n=902) 3,1 uenig enig uenig enig Note: Spørgsmålene er stillet til alle borgere, der har deltaget i undersøgelsen. I spørgsmålene er det pointeret, at det var okay for respondenter at svare ved ikke, hvis de ikke havde erfaringer med at bevæge sig rundt i Aarhus Midtby. Disse svar er her frasorteret i opgørelsen. Note: Spørgsmålene er stillet til alle borgere, der har deltaget i undersøgelsen. I spørgsmålene er det pointeret, at det var okay for respondenter at svare ved ikke, hvis de ikke havde erfaringer med at bevæge sig rundt i Aarhus Midtby. Disse svar er her frasorteret i opgørelsen. 25

26 BORGERE: PRIORITERINGSINDSATSER I AARHUS MIDTBY II Prioritetsspørgsmålene er her brudt ned på borgernes bopælsområder samt pendlertype. Hvordan ser du, at trafikken i Midtbyen bør prioriteres fremadrettet? I hvilken er du enig eller uenig (Gennemsnit 1-5) Hvordan ser du, at trafikken i Midtbyen bør prioriteres fremadrettet? I hvilken er du enig eller uenig (Gennemsnit 1-5) Bilkørsel på bekostning af cyklisme og kollektiv transport 2,2 2,2 2,4 2,2 Bilkørsel på bekostning af cyklisme og kollektiv transport 1,9 2,1 2,6 Udbygge vejnettet på bekostning af beboelse og fredelige rum 2,0 2,2 2,4 2,2 Udbygge vejnettet på bekostning af beboelse og fredelige rum 1,9 2,2 2,6 Reduktion af gennemkørende trafik uden ærinde i Midtbyen 4,0 3,9 3,8 4,0 Reduktion af gennemkørende trafik uden ærinde i Midtbyen 3,7 4,1 3,8 Kollektiv trafik på bekostning af biltrafikken 3,7 3,8 3,6 3,7 Kollektiv trafik på bekostning af biltrafikken 3,3 3,8 3,7 Aarhus Kommune skal fremme de transportmidler, der sikrer bedst samlet mobilitet til og fra Midtbyen 4,1 4,2 4,1 4,1 Reduktion af privat bilisme til fordel erhvervskørsel 4,1 4,1 4,3 Bedre forhold for cyklister til på bekostning af bilkørsel 3,2 3,6 Bedre forhold for cyklister til på bekostning af bilkørsel 2,9 3,8 Fredeliggørelse af Midtbyen på bekostning af bilkørsel 3,3 3,2 2,9 3,2 Fredeliggørelse af Midtbyen på bekostning af bilkørsel 2,8 3,3 3,3 Nuværende trafikfordeling bør opretholdes 3,1 Nuværende trafikfordeling bør opretholdes uenig Aarhus Midtby (n= ) Aarhus Nord (n= ) Aarhus Syd (n= ) Aarhus Vest (n= ) enig uenig Bil (n= ) Cykel (n= ) Kollektive transportformer (n=67-74) enig Note: Spørgsmålene er stillet til alle borgere, der har deltaget i undersøgelsen. I spørgsmålene er det pointeret, at det var okay for respondenter at svare ved ikke, hvis de ikke havde erfaringer med at bevæge sig rundt i Aarhus Midtby. Disse svar er her frasorteret i opgørelsen. n i figuren angiver hhv. det mindste og største antal respondenter, der indgår i delanalayserne for undergruppen.. Note: Spørgsmålene er stillet til alle borgere, der har deltaget i undersøgelsen. I spørgsmålene er det pointeret, at det var okay for respondenter at svare ved ikke, hvis de ikke havde erfaringer med at bevæge sig rundt i Aarhus Midtby. Disse svar er her frasorteret i opgørelsen. n i figuren angiver hhv. det mindste og største antal respondenter, der indgår i delanalayserne for undergruppen.. 26

27 VIRKSOMHEDER: TRAFIKALE DILEMMAER Et mindre flertal af virksomhedsrepræsentanterne foretrækker gode betingelser for erhvervskørsel, samt at der skabes øget tilgængelighed til Midtbyens handelskvarterer for bilister. 50% 40% 30% Diskussion mellem A og B. Vi beder dig sige, om du er mest enig med A eller mest enig med B. (Procent) 45% 37% 44% 49% Virksomhedsrepræsentanterne er stillet over for to trafikale prioritetsdilemmaer. Dels om de generelt foretrækker at prioritere erhvervskørsel over fredeligere byrum, og dels om Midtbyens handelskvarterer i højere grad bør være bilfrie. 45% af repræsentanterne er mest enige i, at trafikforholdene skal indrettes efter at skabe gode betingelser for erhvervskørsel. 37% er mest enige i, at forholdene primært skal indrettes efter beboernes og besøgenes behov for fredelige byrum og grønne områder. 18% er hverken enig i det ene eller andet udsagn. 20% 10% 0% 18% Erhvervskørsel versus fredelige byrum (n=417) 7% Bilfrie handelskvarterer (n=422) Adspurgt om Midtbyens handelskvarterer mener 49% af repræsentanterne mest enige i, at de i højere grad bør være tilgængelige for bilkørsel og gadeparkering. 44% er mest enige i, at handelskvartererne i højere grad bør være bilfrie. 7% er hverken enig med det ene eller andet udsagn. A siger: "Trafikforholdene i Midtbyen skal indrettes efter at skabe gode betingelser for erhvervskørsel". A siger: "Midtbyens handelskvarterer bør i højere grad være bilfrie, så det er attraktivt for gående handlende." B siger: "Trafikforholdene skal indrettes efter beboernes og besøgenes behov for fredelige byrum." B siger: "Midtbyens handelskvarterer bør i højere grad være tilgængelig for bilkørsel og gadeparkering." Mest enig med A Hverken enig A eller B Mest enig med B Note: Spørgsmålet er stillet til alle virksomheder, der enten er beliggende i Aarhus Midtby eller har ærinder i Aarhus Midtby mindst 2-3 om måneden. 27

28 Størrelse Størrelse Område Område VIRKSOMHEDER: TRAFIKALE DILEMMAER Det er især virksomhederne i Aarhus Nord og Syd samt dem med flest ansatte, som vil indrette trafikforholdene til fordel for erhvervskørsel. Erhvervskørsel versus fredelige byrum (Procent) A siger: "Trafikforholdene i Midtbyen skal indrettes efter at skabe gode betingelser for erhvervskørsel". B siger: "Trafikforholdene skal primært indrettes efter beboernes og besøgenes behov for fredelige byr Bilfrie handelskvarterer (Procent) A siger: "Midtbyens handelskvarterer bør i højere grad være bilfrie, så det er attraktivt for gående handlende." B siger: "Midtbyens handelskvarterer bør i højere grad være tilgængelig for bilkørsel og gadeparkering." Aarhus Midtby (n=170) 44% 35% Aarhus Midtby (n=170) 49% 39% Aarhus Nord (n=106) 24% 59% Aarhus Nord (n=106) 39% 56% Aarhus Syd (n=78) 26% 53% Aarhus Syd (n=78) 44% 38% Aarhus Vest (n=77) 44% 39% Aarhus Vest (n=77) 42% 55% 1-9 ansatte (n=166) 44% 37% 1-9 ansatte (n=166) 43% 49% ansatte (n=178) 3 46% ansatte (n=178) 36% ansatte (n=45) 16% 78% ansatte (n=45) 47% 49% 100 ansatte eller derover (n=42) 26% 55% 100 ansatte eller derover (n=42) 43% 45% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Mest enig med A Mest enig med B Mest enig med A Mest enig med B Note: Spørgsmålet er stillet til alle virksomheder, der enten er beliggende i Aarhus Midtby eller har ærinder i Aarhus Midtby mindst 2-3 om måneden. Andelen af virksomheder, der hverken er enig med A eller B, er her udeladt af figuren. Note: Spørgsmålet er stillet til alle virksomheder, der enten er beliggende i Aarhus Midtby eller har ærinder i Aarhus Midtby mindst 2-3 om måneden. Andelen af virksomheder, der hverken er enig med A eller B, er her udeladt af figuren. 28

29 BORGERE: TRAFIKALE DILEMMAER Et stort flertal af borgerne foretrækker, at trafikforholdene i Midtbyen indrettes efter beboernes velvære, samt at handelskvartererne generelt er bilfrie. 70% Diskussion mellem A og B. Vi beder dig sige, om du er mest enig med A eller mest enig med B. (Procent) 64% Borgerne er ligeledes stillet overfor de to trafikale prioritetsdilemmaer. Dels om de generelt foretrækker at prioritere erhvervskørsel over fredeligere byrum, og dels om Midtbyens handelskvarterer i højere grad bør være bilfrie. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 27% 9% 56% 5% 39% 64% af borgerne er mest enige i, at forholdene primært skal indrettes efter beboernes og gæster velvære. 27% er mest enige i, at trafikforholdene primært skal indrettes efter at skabe gode betingelser for erhvervskørsel. 9% er hverken enig i det ene eller andet udsagn. Adspurgt om Midtbyens handelskvarterer er 56% af borgerne mest enige i, at de i højere grad bør være bilfrie, mens 39% er mest enige i, det er vigtigere at kunne parkere så tæt på handelskvartererne som muligt. 5% er hverken enig med det ene eller andet udsagn. 0% Erhvervskørsel versus fredelige byrum (n=981) Bilfrie handelskvarterer (n=980) A siger: "Trafikforholdene i Midtbyen skal indrettes efter at skabe gode betingelser for erhvervskørsel". B siger: "Trafikforholdene skal indrettes efter beboernes og gæsters velvære." A siger: "Det er vigtigt, at Midtbyens handelskvarterer generelt er bilfrie, så jeg kan gå ugeneret rundt, når jeg handler." B siger: "Det er vigtigt, at jeg kan parkerer så tæt på Midtbyens handelskvarterer som muligt. Mest enig med A Hverken enig A eller B Mest enig med B Note: Spørgsmålet er stillet til alle borgere, der har deltaget i undersøgelsen. 29

30 Pendlertype Pendlertype Område Område BORGERE: TRAFIKALE DILEMMAER Det er især borgerne i Aarhus Midtby og cyklisterne, som vil indrette trafikforholdene efter beboernes velvære og prioritere bilfrie handelskvarterer. Erhvervskørsel versus fredelige byrum (Procent) A siger: "Trafikforholdene i Midtbyen skal indrettes efter at skabe gode betingelser for erhvervskørsel". B siger: "Trafikforholdene skal indrettes efter beboernes velvære. Bilfrie handelskvarterer (Procent) A siger: Det er vigtigst for mig, at byens handelskvarterer generelt er bilfrie, så jeg kan gå ugeneret, når jeg handler i Midtbyen." B siger: Det er vigtigst for mig, at jeg kan parkere så tæt på byens handelskvarterer Aarhus Midtby (n=345) 2 70% Aarhus Midtby (n=345) 3 6 Aarhus Nord (n=251) 22% 64% Aarhus Nord (n=251) 34% 57% Aarhus Syd (n=225) 36% 50% Aarhus Syd (n=225) 46% 45% Aarhus Vest (n=184) 27% 58% Aarhus Vest (n=184) 35% 54% Bil (n=223) 36% 50% Bil (n=223) 47% 45% Cykel (n=245) 20% 69% Cykel (n=245) 28% 65% Kollektive transportformer (n=77) 26% 65% Kollektive transportformer (n=77) 34% 60% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Mest enig med A Mest enig med B Mest enig med A Mest enig med B Note: Spørgsmålet er stillet til alle borgere, der har deltaget i undersøgelsen. Andelen af borgere, der hverken er enig med A eller B, er her udeladt af figuren. Note: Spørgsmålet er stillet til alle borgere, der har deltaget i undersøgelsen. Andelen af borgere, der hverken er enig med A eller B, er her udeladt af figuren. 30

31 FORSLAG TIL KONKRETE TRAFIKINDSATSER Dette afsnit analyserer virksomheders og borgeres mere konkrete bud på, hvordan infrastrukturen i Aarhus Kommune bør forbedres. KILDE: Aarhus Kommune 31

32 VIRKSOMHEDER: BEDRE FREMKOMMELIGHED PÅ KONKRETE STRÆKNINGER Repræsentanter mener i overvældende grad, at der er et særligt behov for at forbedre fremkommeligheden ved Havneområdet og på Kystvejen. For de øvrige strækninger fokuserer virksomheder ofte på lokale forbedringer i nærområdet, f.eks. nævnes Randersvej oftere i Aarhus Nord. Er der én bestemt vej, strækning eller område i Aarhus Kommune, hvor der er særligt behov for at skabe bedre frekommenlighed (Procent) Er der én bestemt vej, strækning eller område i Aarhus Kommune, hvor der er særligt behov for at skabe bedre frekommenlighed (Procent) Havneområdet/ Kystvejen Randersvej Ringvejen Ringgaden Viborgvej Strandvejen E45 Søren Frichs Vej Midtbyen Generel forbindelse mellem Frederiks Allé Indfaldsvejene fra nord Grenåvej Oddervej Andre områder: 6% 5% 5% 4% 3% 2% 2% 2% 2% 2% 2% 2% 8% 50% Havneområdet/ Kystvejen Randersvej Ringvejen Ringgaden Viborgvej Strandvejen E45 Søren Frichs Vej Andre områder 58% 49% 4 38% 5% 13% 6% 0% 4% 8% 7% 3% 4% 2% 3% 4% 17% 4% 2% 7% 5% 4% 9% 0% 0% 7% 14% 1 14% 6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Aarhus Midtby (n=157) Aarhus Nord (n=123) Aarhus Syd (n=92) Aarhus Vest (n=90) Note: n=503. Respondenter, der har svaret Ved ikke er frasorteret i ovenstående opgørelse. Her er de 15 mest benævnte strækninger vist. Note: n=503. Respondenter, der har svaret Ved ikke, er frasorteret i ovenstående opgørelse. Af hensyn til overskueligheden er 9 mest benævnte strækninger vist. 32

33 VIRKSOMHEDER: KONKRETE TILTAG TIL AFHJÆLPNING AF TRÆNGSEL Repræsentanterne nævner en række ønsker til afhjælpning af trængsel. Mange er forslag, der sigter imod forbedring af strækningen ved Havneområdet, bl.a. etableringen af flere vejspor samt en tunnel. Kan du pege på ét eller flere tiltag, som vil være effektive i forhold til at afhjælpe trængselsproblemer? (Procent) Styrkelse af den kollektive trafik, f.eks. ved udbygningen af Letbanen 13% 4-sporet vej på Kystvejen. Vej bagved Navitas og Bestseller eller Marselisborgtunnel. Kigger fremadrettet på infrastrukturen f.eks. i forhold til mange arbejdspladser på havnen. Skabe bedre parkeringsmuligheder for erhvervskørende. Muligheder for parkering i udkanten af Midtbyen for at tage cyklen eller kollektiv transport ind i Midtbyen Lede gennemkørende trafik uden om Midtbyen, f.eks. via styrkelse af Ringgaden 9% 12% Bedre cykelforhold, fejning af cykelstier, og bevarelse af cykelstier. Det bliver for farligt de nuværende steder." Anlægge store p-mulighederne uden for byerne, og så offentlig transport derfra. Og så mere attraktive busser. Flere parkeringsmuligheder og bedre lokalisering af dem, mindre aflukkede veje i forbindelse med byggeprojekter. Evt. bedre koordinering mellem byggeprojekter for at forhindre nedlukning af op til flere veje samtidigt. Andre tiltag 59% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Note: n=503. Respondenter, der har svaret Ved ikke, er frasorteret i ovenstående opgørelse. Få flere forbindelser inkorporeret i Letbanen, og flere kommuner koblet på Bygge en havnetunnel: så der kommer Ringvej Øst om byen. Udvide Ringvej og Ringgade til 3 spor hvis muligt. 33

34 BORGERE: BEDRE FREMKOMMELIGHED PÅ KONKRETE STRÆKNINGER Borgerne fremhæver ligeledes, at der ved Havneområdet og på Kystvejen er et særligt behov for at forbedre fremkommeligheden. På de næste pladser er de ligeledes ret enige med virksomhedsrepræsentanterne. Der efterspørges forbedringer på Randersvej, Ringvejen og Ringgaden. Er der én bestemt vej, strækning eller område i Aarhus Kommune, hvor der er særligt behov for at skabe bedre frekommenlighed (Procent) Er der én bestemt vej, strækning eller område i Aarhus Kommune, hvor der er særligt behov for at skabe bedre frekommenlighed (Procent) Havneområdet/Kystvejen Randersvej Ringvejen Ringgaden Viborgvej Nørre Alle Banegården Strandvejen Oddervej Silkeborgvej Indfaldsvejene fra nord Indfaldsvejene fra syd Grenåvej Generel forbindelse mellem Frederiks Allé Andre områder 5% 4% 4% 4% 3% 3% 2% 2% 2% 9% 18% 36% Havneområdet/Kystvejen Randersvej Ringvejen Ringgaden Viborgvej Nørre Alle Banegården Strandvejen Andre områder 35% 48% 44% 27% 7% 17% 2% 3% 2% 6% 9% 6% 5% 2% 4% 16% 8% 3% 2% 5% 2% 2% 3% 6% 2 13% 22% 19% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 0% 10% 20% 30% 40% Aarhus Midtby (n=281) Aarhus Nord (n=207) Aarhus Syd (n=186) Aarhus Vest (n=135) Note: n=1006. Respondenter, der har svaret Ved ikke er frasorteret i ovenstående opgørelse. Her er de 16 mest benævnte strækninger vist. Note: n=1006. Respondenter, der har svaret Ved ikke er frasorteret i ovenstående opgørelse. Af hensyn til overskueligheden er 9 mest benævnte strækninger vist. 34

35 BORGERE: KONKRETE TILTAG TIL AFHJÆLPNING AF TRÆNGSEL Borgere nævner især forslag, der sigter imod at reducere niveauet af bilkørsel i Midtbyen samt vil styrke de kollektive transportformer. Trængslen på Kystvejen nævnes dog også hyppigt. Kan du pege på ét eller flere tiltag, som vil være effektive i forhold til at afhjælpe trængselsproblemer? (Procent) Flere spor på Kystvejen Letbanen er god, men skal jo ud i alle forstæderne, så man kan komme rundt. Flere spor ude på kysthavnen Styrkelse af den kollektive trafik, f.eks. ved udbygningen af Letbanen Muligheder for parkering i udkanten af Midtbyen for at tage cyklen eller kollektiv transport ind i Midtbyen Lede gennemkørende trafik uden om Midtbyen, f.eks. via styrkelse af Ringgaden Styrkelse af vilkårene for cyklister Andre tiltag 12% 10% 12% 2 42% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Note: n=1006. Respondenter, der har svaret Ved ikke er frasorteret i ovenstående opgørelse. Nede ved havnen skal der være flere spor Dem, der bor inde i byen skal erkende, at det er presset med vejforholdene; dem, der har bil, må have den parkeret uden for Midtbyen, så der er plads kommer uden for Midtbyen. At folk parkerer lidt uden for byen og tager offentlig transport ind til byen, da jeg ikke tror, der er plads til alle biler i Midtbyen Bedre mulighed for kollektiv trafik og cyklister. Parkeringspladser ved indfaldsvejene. Det ville være relevant med flere intelligente lyskryds. Det ville være relevant at anlægge flere spor, både på veje og cykelstier. Man kan lukke Midtbyen for biltrafik, men der bliver ved med at være et behov for erhvervstrafik. Cykel og kollektiv trafik er den ideelle løsning, men det går heller ikke at forhindre biler i at køre. Begrænse biltrafikken i Midtbyen. Billigere og bedre offentlig transport. 35

36 EGEN ROLLE I FREMME AF MOBILITET Dette afsnit kigger kort på, hvordan virksomheder og borger oplever ser sin egen rolle i forhold til at fremme mobilitet, bl.a. via skift til andre transportformer. KILDE: Aarhus Kommune 36

37 VIRKSOMHEDER: FOKUS PÅ MOBILITETSFREMME Over halvdelen af virksomhedsrepræsentanterne i Aarhus Kommune erklærer, at de slet ikke har fokus på at mindske pendling vha. bil. 70% 60% 50% 40% I hvor høj grad har din virksomhed fokus på at mindske brugen af bil til pendling blandt dens ansatte? (Procent) 60% Virksomhedsrepræsentanterne er adspurgt, i hvor høj grad virksomheden har fokus på at mindske brugen af bil til pendling blandt dens ansatte. Hele 60% svarer, at virksomheden slet ikke har fokus på at mindske brugen af bil blandt de ansatte. Det er imidlertid et vigtigt fokuspunkt for flere af de adspurgte virksomhedsrepræsentanter; 8% svarer i meget høj grad, 7% i høj grad, og 9% af de interviewede i nogen grad. 30% 20% 10% 8% 7% 9% 9% 6% 0% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Note: n=

38 VIRKSOMHEDER: BARRIERER FOR MOBILITETSFREMME Repræsentanterne nævner oftest virksomhedens geografiske placering som den vigtigste barriere i forhold til at fremme cyklisme. Med hensyn til at øget brug af de kollektive transportformer fremhæves typisk ikke-optimale rejseforbindelser samt en for lang samlet rejsetid. Hvad ser du som de største udfordringer i forhold til at øge brugen af cykel til pendling blandt dine ansatte? (Procent) Hvad ser du som de største udfordringer i forhold til at øge brugen af kollektive transportformer blandt dine ansatte? (Procent) Geografisk placering af virksomheden/distancen på cykel Upraktisk (vejret) 19% 37% At rejseforbindelserne til virksomheden med bus/tog forbedres At rejsetiden samlet set forkortes 19% 18% Behov for arbejdskørsel i løbet af dagen 12% At der ville komme flere afgange 14% At der var bedre vilkår for cyklister i Aarhus generelt At det var mere sikkert at være cyklist i trafikken 7% 6% Behov for arbejdskørsel i løbet af dagen Prisen på kollektiv transport skal være billigere end nu At der ville være færre forsinkelser 8% 9% 12% At det er for langsomt at komme frem på cykel At der var bedre vilkår for cyklister på/omkring arbejdspladsen Andet 4% 3% 14% At anlæggelsen af Letbanen endnu ikke er færdiggjort At parkeringsmuligheder ved station/busstop forbedres At der er mulighed for at medbringe cykel i tog/bus 2% 3% 5% Andet 20% Ved ikke 16% Ved ikke 18% Der er urealistisk, at der kan cykles mere til og fra arbejdspladsen 19% Der er urealistisk, at der benyttes mere kollektiv transport til og fra arbejdspladsen 20% 0% 10% 20% 30% 40% 0% 10% 20% 30% Note: n=503. Note: n=

39 BORGERE: OVERVEJELSER OM SKRIFTE I TRANSPORTMIDDELVALG Lidt over hver fjerde pendler i Aarhus Kommune har gjort sig ret stærke overvejelser om at skifte transportform. I hvor høj grad har du gjort dig nogle af følgende overvejelser i forhold til måden du transporterer dig til og fra arbejde. (Procent) Borgerne er adspurgt, i hvor høj grad vedkommende har gjort sig overvejelser i forhold til at ændre den måde, man transporterer sig til og fra arbejde eller uddannelse. Bruge en anden transportform, end du typisk gør i dag 27% I figuren er opgjort andelen af borgerne, der svarer enten i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad til de enkelte delspørgsmål. Benytte cyklen mere som transportmiddel til og fra arbejde/uddannelse Bruge de kollektive transportmidler mere til og fra arbejde/uddannelse 20% 32% 27% svarer, at de har gjort sig ret stærke overvejelser i forhold til at bruge en anden transportform, end vedkommende typisk gør i dag. Ligeledes nævner 32%, at de gerne vil benytte cyklen mere som transportmiddel til og fra arbejde/uddannelse. 20% af pendlerne fremhæver, at de gør sig overvejelser om at bruge de kollektive transportmidler mere end i dag. Blive del af en kørsels- eller delebilsordning til og fra arbejde/uddannelse 13% Dele din tur mere op og kombinere transportformer, f.eks. kombinere bil/bus/tog med cykel eller gåben 16% 0% 10% 20% 30% 40% Note: n=723. Spørgsmålet er udelukkende stillet til borgere, der enten er i beskæftigelse eller under uddannelse. Procentsatsen her refererer til den andel af borgerne, der har svaret enten i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad. Respondenter, der har svaret Ved ikke, er frasorteret i ovenstående opgørelse. 39

40 BORGERE: DRIVERE FOR MOBILITETSFREMME Især udsigten til mere motion er en driver til at benytte cyklen mere. Mange nævner dog også vejret som en barriere i forhold til at realisere målsætningen ( Andre årsager ). Flere afgange og billigere transport nævnes især som motiver til at skifte over til de kollektive transportformer. Hvad kunne f.eks. motivere dig til at cykle (mere) til og fra arbejde eller uddannelse? (Procent) Hvad kunne f.eks. motivere dig til at bruge de kollektive tranportmidler mere til og fra arbejde eller uddannelse? (Procent) Jeg får mere motion At der var bedre forhold for cyklister i Aarhus generelt At der var bedre forhold for cyklister på/omkring arbejdspladser 6% 10% 16% At der ville komme flere afgange At den kollektive transport er billigere end nu At kollektiv transport er billigere for mig end alternative transportmidler 13% 2 32% Jeg sparer penge sammenlignet med andre transportformer 6% At rejseforbindelserne med bus/tog forbedres samlet set 10% Det ville være hurtigere at komme frem på cykel Det er mere sikkert at være cyklist i trafikken 5% 5% At rejsetiden fra hjem til arbejde samlet set forkortes At anlæggelsen af Letbanen blev færdiggjort At der ville være færre forsinkelser 9% 7% 5% Der var færre busser/biler At der er færre passagerer Der var færre støjgener/luftforurening i byen At det ville være mere komfortabelt (plads, service, WIFI) Andre årsager Ved ikke Det er urealistisk, at jeg begynder at cykle mere til pendling 10% 28% 32% At parkeringsmuligheder ved station/busstop forbedres Andre årsager Ved ikke Det er urealistisk, at jeg benytter kollektiv transport mere til pendling 6%,14 29% 0% 10% 20% 30% 40% 0% 10% 20% 30% 40% Note: n=207. Spørgsmålet er udelukkende stillet til borgere, der svarede, at de har overvejet at benytte cyklen mere som transportmiddel i enten i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad. Note: n=132. Spørgsmålet er udelukkende stillet til borgere, der svarede, at de har overvejet at benytte de kollektive transportmidler mere som transportmiddel i enten i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad. 40

41 VURDERING AF AARHUS KOMMUNE Dette afsnit indeholder omkring virksomheders og borgeres vurdering af parkeringsforholdene i Aarhus Midtby samt den generelle tilfredshed med Aarhus Kommune på trafikområdet. KILDE: Aarhus Kommune 41

42 VIRKSOMHEDER: PARKERINGSFORHOLDENE I AARHUS MIDTBY Virksomhederne i Aarhus Midtby mener i overvejende grad, at det er kommunens opgave at sørge for gode parkeringsmuligheder for ansatte og kunder. Repræsentanterne mener generelt, at det er vigtigst at sikre gode parkeringsmuligheder for Midtbyens beboere. Parkeringsforholdene i Aarhus Midtby. (Gennemsnit 1-5) Hvilken type af brugere ville helst prioritere gode parkeringsmuligheder for, hvem ville du da vælge? Rangordn fra 1 til 3. (Procent) Kommunens opgave at sørge for, at der er gode parkeringsmuligheder for min virksomheds ansatte og kunder (n=142) 3,7 60% 52% Kommunens strategi med samling af parkering i store parkeringsanlæg er hensigtsmæssig (n=144) 3,4 50% 43% 43% Tilfreds med parkeringsmulighederne for mine kunder i Midtbyen (n=140) 2,5 40% 34% 32% 34% Behov for at styrke parkeringsmulighederne i Aarhus Midtby f.eks. ved hjælp af flere P-huse (n=142) 3,6 30% 25% 23% Bedre koordinering af varelevering mellem firmaerne kan medvirke til at mindske trængslen i Midtbyen (n=132) 4,0 20% 15% Aflæsningsmulighederne for erhverv bør forbedres i Midtbyen med flere mulige lokaliteter (n=119) 10% Priserne for parkering bør øges for at fremme andre transportformer og herved mindske trængslen (n=142) 2,0 0% 1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet uenig enig De ansatte i Midtbyens virksomheder (n=122) Beboerne i Midtbyen (n=122) De handlende i Midtbyen (n=122) Note: Spørgsmålene om parkeringsforholdene er kun stillet til virksomheder bosiddende i Aarhus Midtby. Note: Spørgsmålene om parkeringsforholdene er kun stillet til virksomheder bosiddende i Aarhus Midtby. 42

43 BORGERE: PARKERINGSFORHOLDENE I AARHUS MIDTBY Borgerne i Aarhus Kommune mener i overvejende grad, at der er behov for at øge antallet af parkeringspladser til Midtbyens beboere og handlende. Der er en udbredt enighed om, at det er ikke er den enkelte borger, men kommunens opgave at sikre dette. Parkeringsforholdene i Aarhus Midtby. (Gennemsnit 1-5) Tilfreds med mulighederne for at parkere min bil centralt, når jeg besøger Midtbyen (n=788) Behov for at øge antallet af parkeringspladser til biler i Midtbyen til handlende (n=858) Behov for at øge antallet af parkeringspladser til biler i Midtbyen til beboere (n=753) Svært at finde gode parkeringsmuligheder til cykler i Midtbyen (n=715) Prisen for at parkere sin bil i parkeringsanlæg i midtbyen skal øges for at reducere mængden af biltrafik (n=922) At sikre en bilparkeringsplads i midtbyen er den enkelte borgers eget ansvar og ikke kommunens (n=860) Aarhus Kommune bør fremme elbiler og andre miljørigtige biler ved at styrke parkeringsmuligheder for disse (n=910) 2,3 2,6 2,4 3,1 4,1 Borgerne i Aarhus Kommune er adspurgt, hvor enige eller uenige de er i en række udsagn omkring parkeringsforholdene i Aarhus Midtby. Adspurgt om, hvorvidt den pågældende borger samlet set er tilfreds med mulighederne for at parkere sin bil centralt, er gennemsnitscoren 2,6. Dette betyder overordnet, at lidt flere borgerne er uenige fremfor enige i udsagnet. Borgerne er videre generelt uenige i forslagene om, at prisen på parkering i Midtbyen bør øges for at kontrollere biltrafikken, eller at det er den enkelte borgers ansvar at sikre en bilparkeringsplads. Relativt flere borgere er enige i udsagnene om, at Aarhus Kommune generelt bør fremme anvendelse af elbiler samt delebiler ved styrke parkeringsmuligheder for disse. Aarhus Kommune bør fremme delebiler ved at styrke parkeringsmuligheder for disse (n=803) uenig Note: Spørgsmålene er stillet til alle borgere, der har deltaget i undersøgelsen. enig 43

44 VIRKSOMHEDER: TILFREDSHED MED KOMMUNENS INFORMATION I Cirka hver tredje af virksomhedsrepræsentanterne er tilfredse med den information, som Aarhus Kommune har leveret i forhold til de infrastrukturprojekter, der sigter imod at forbedre mobiliteten i Aarhus. 25% Hvor tilfreds er du med den information, I har fået fra Aarhus Kommune omkring disse infrastrukturprojekter? (Procent) 23% Virksomhedsrepræsentanterne er adspurgt, hvor tilfredse de alt i alt er med den information, de har fået fra Aarhus Kommune omkring de mange infrastrukturprojekter, der er iværksat for at forbedre mobiliteten i byen. 20% 2 18% 16% 3 svarer, at de er meget tilfredse eller tilfredse med informationen fra Aarhus Kommune. 34% angiver omvendt, at de er enten utilfredse eller meget utilfredse den modtagne information om disse infrastrukturprojekter. 15% 12% 23% af repræsentanter angiver, at de er hverken tilfreds eller utilfreds, mens 12% svarer ved ikke til spørgsmålet. 10% 10% 5% 0% tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds utilfreds Ved ikke Note: Spørgsmålet er stillet til alle 503 virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen. 44

45 VIRKSOMHEDER: TILFREDSHED MED KOMMUNENS INFORMATION II Generelt er det de største virksomheder, som ved, hvor de skal henvende sig i kommunen med input. Virksomhedens oplevede kommunikation med Aarhus Kommune på trafikområdet. (Gennemsnit 1-5) Virksomhedens oplevede kommunikation med Aarhus Kommune på trafikområdet. (Gennemsnit 1-5) Jeg oplever ikke, at kommunen er lydhøre over for min virksomheds trafikbehov 3,3 3,3 2,9 Jeg oplever ikke, at kommunen er lydhøre over for min virksomheds trafikbehov 3,2 3,1 3,3 3,1 Jeg ved generelt, hvor jeg skal henvende mig i kommunen, hvis jeg har input til beslutninger om infrastrukturen i Aarhus 2,8 2,5 2,8 2,6 Jeg ved generelt, hvor jeg skal henvende mig i kommunen, hvis jeg har input til beslutninger om infrastrukturen i Aarhus 2,4 2,7 2,8 3,8 Jeg føler, at min virksomhed bliver hørt, når der tages vigtige beslutninger omkring infrastrukturen i min virksomheds område 2,3 2,2 2,4 2,3 Jeg føler, at min virksomhed bliver hørt, når der tages vigtige beslutninger omkring infrastrukturen i min virksomheds område 2,1 2,2 2,3 2,7 Jeg mener ikke, at kommunen er gode til at melde ud, hvorfor de foretager konkrete beslutninger på infrastrukturområdet 3,2 3,2 3,3 Jeg mener ikke, at kommunen er gode til at melde ud, hvorfor de foretager konkrete beslutninger på infrastrukturområdet 3,3 3,2 3,3 Jeg har generelt forståelse for de fleste tiltag, som kommunen gennemfører på infrastrukturområdet 3,1 3,1 3,4 Jeg har generelt forståelse for de fleste tiltag, som kommunen gennemfører på infrastrukturområdet 3,2 3,2 3, uenig Aarhus Midtby (n= ) Aarhus Nord (n=94-129) Aarhus Syd (n=69-99) Aarhus Vest (n=67-92) enig uenig 1-9 ansatte (n= ) ansatte (n= ) ansatte (n=32-49) 100 ansatte eller derover (n=38-49) enig Note: Spørgsmålene er stillet til alle 503 virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen. 45

46 EPINION AARHUS NORDHAVNSGADE 1-3 DK-8000 AARHUS C - DENMARK T: E: tv@epinion.dk EPINIONGLOBAL.COM 46