Anbefalinger til kompetencer. for fysioterapeuter i den palliative indsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbefalinger til kompetencer. for fysioterapeuter i den palliative indsats"

Transkript

1 Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats DMCG-PAL i samarbejde med Danske Fysioterapeuters Fagforum for Onkologisk og Palliativ Fysioterapi Oktober 2013

2 Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats DMCG-PAL i samarbejde med Danske Fysioterapeuters Fagforum for Onkologisk og Palliativ Fysioterapi Oktober 2013 Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

3 Forord Relateret til Kræftplan III blev det i 2010 besluttet at styrke og kvalitetsudvikle den palliative indsats, ikke blot på kræftområdet men for alle med en livstruende sygdom. Dette er konkret udmøntet i to publikationer fra Sundhedsstyrelsen: Forløbsprogram for rehabilitering og palliation fra 2012 og Anbefalinger for den palliative indsats fra Sidstnævnte peger bl.a. på behovet for udvikling af professionelle kompetencer. På den baggrund er der efterfølgende udarbejdet anbefalinger til kompetencer for centrale professionelle i den palliative indsats. Der er med disse skabt et solidt fundament for den enkelte professionelles kompetenceudvikling og for udviklingen af fremtidens præ- og postgraduate uddannelse i palliation. Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats beskriver således de kompetencer, som er nødvendige for, at fysioterapeuter kan bidrage til at sikre den palliative patient og dennes pårørende indsatser af høj faglig kvalitet. Anbefalingerne er udviklet af DMCG-PAL i samarbejde med Danske Fysioterapeuters Fagforum for Onkologisk og Palliativ Fysioterapi, og DMCG-PAL vil med dette forord gerne benytte lejligheden til at takke Fagforum, Danske Fysioterapeuter og de mange fysioterapeuter, som har bidraget med viden og ekspertise til arbejdet. Henrik Larsen Overlæge Formand for DMCG-pal marianne Mose Bentzen udviklingssygeplejerske formand for koordinationsudvalget for uddannelse 3 Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats

4 Indhold Forord 2 Indhold 3 Indledning 4 Palliativ indsats 4 Palliativ fysioterapi 5 Metode 6 Kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats 8 Niveau A: Kompetencer for nyuddannede fysioterapeuter 8 i forhold til palliativ fysioterapi Typiske funktionsområder Typiske opgaver Aktuelle uddannelsesmuligheder Relevante kompetencer Niveau B: Kompetencer for fysioterapeuter 10 i den basale palliative indsats Typiske funktionsområder Typiske opgaver Aktuelle uddannelsesmuligheder Relevante kompetencer Niveau C: Kompetencer for fysioterapeuter 13 i den specialiserede palliative indsats Typiske funktionsområder Typiske opgaver Aktuelle uddannelsesmuligheder Relevante kompetencer Uddannelse i palliativ fysioterapi 6 Perspektiver for palliativ fysioterapi 17 Referencer 19 Bilag 21 4 Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats

5 Indhold Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats er udarbejdet af DMCG-PAL i samarbejde med Danske Fysioterapeuters Fagforum for Onkologisk og Palliativ Fysioterapi (bilag 1). Hensigten med anbefalingerne er at støtte fysioterapeuter i at yde palliativ fysioterapi af høj faglig kvalitet til patienter med palliative behov og deres pårørende. Anbefalingerne tager afsæt i Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for den palliative indsats (1) og er udviklet med henblik på at tydeliggøre sammenhængen mellem de palliative opgaver, som fysioterapeuter udfører, de kompetencer, som opgaverne fordrer, og de muligheder for kompetenceudvikling og uddannelse, som fysioterapeuter kan gøre brug af for at udvikle og fastholde det nødvendige kompetenceniveau. Anbefalingerne har til formål: At sikre, at fysioterapeuter, som arbejder med palliativ fysioterapi, har de rette kompetencer til at udføre palliativ fysioterapi af høj kvalitet At fremme ensartethed og gennemsigtighed i forhold til opgaver og kompetencer i palliativ fysioterapi på tværs af sektorer og geografi At sikre udbydere af palliativ fysioterapi relevant viden om nødvendige kompetencer i forhold til opgavevaretagelse At sikre udbydere af kompetenceudvikling og uddannelse viden om behov for relevante udbud vedrørende palliativ fysioterapi Det er ambitionen, at anbefalingerne skal anvendes af: faglige ledere og virksomhedsansvarlige fysioterapeuter til kvalitetssikring og udvikling af indsatsen palliativ fysioterapi fysioterapeuter og deres ledere til planlægning af kompetence- og karriereudvikling uddannelsesinstitutioner og udbydere af kompetenceudvikling til målretning og kvalitetssikring af udbud vedrørende palliativ fysioterapi faglige organisationer, som varetager professionens interesser i forhold til uddannelse og sundhedsplanlægning Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats kan læses i sin helhed og giver som sådan overblik og et sammenhængende indblik i området. I forhold til konkret anvendelse af anbefalingerne, f.eks. i forbindelse med udviklingssamtaler, kan de enkelte profiler (niveau A, B og C) klippes ud enkeltvis og anvendes som støtte/checkliste i forhold til vurdering af kompetenceniveau og tilrettelæggelse af plan kompetenceudvikling. 5 Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats

6 Palliativ indsats Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et speciale i Danmark, men parallelt med kravet om kvalitet i den palliative indsats er der sket en fokusering af viden og metoder, ligesom omfanget af forskning i palliation er i vækst. Det er således grund til at forstå og behandle området på samme måde som formelle specialer. Den aktuelle palliative indsats i Danmark er sammenfattet i Sundhedsstyrelsens publikationer Anbefalinger for den palliative indsats (1) og Forløbsprogram for rehabilitering og palliation (2). Grundlaget for disse er WHOs definition: Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står overfor de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art (1). Den palliative indsats er ikke isoleret til den sene terminale fase. Palliative behov kan jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger forekomme i alle faser af et sygdomsforløb (1). Og alle, som har kontakt til patient og pårørende, bør derfor fortløbende være opmærksomme på vurdering af palliative behov. Palliative behov er oftest sammensatte, og palliativ indsats fordrer derfor i reglen tværfaglighed og tæt samarbejde mellem relevante professionelle, patienten og dennes pårørende. Palliativ indsats har på den måde tydelige paralleller til rehabilitering (3), og de to typer af indsatser er i praksis svære at adskille, bl.a. fordi der er sammenfald af mål og metoder. Den palliative indsats foregår, jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger mange steder i sundhedsvæsenet og inddeles i hhv. basal og specialiseret indsats. Den basale palliative indsats foregår på sygehuse, i kommuner og i almen praksis/praksissektoren og omfatter den generelle indsats i forhold til personens mangeartede behov ved livstruende sygdom. Den specialiserede palliative indsats foregår på palliative afdelinger, i palliative teams og på hospice og retter sig mod patienter med komplekse behov, som ikke kan imødekommes af den basale indsats (1). Palliativ fysioterapi Palliativ fysioterapi er fysioterapi til patienter med palliative behov og deres pårørende. Palliativ fysioterapi er en del af det fysioterapifaglige speciale onkologisk og palliativ fysioterapi (4, 5, 18). Palliativ fysioterapi tager som den øvrige palliative indsats udgangspunkt i WHOs definition og er kendetegnet ved, at: indsatsen er rettet mod at lindre ikke helbrede indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i patientens udtrykte behov og prioriteringer indsatsen er målrettet symptomer, funktionsevne og livskvalitet mere end diagnose valg af metode, intensitet og dosis afhænger af patientens behov og formåen og kan variere fra gang til gang indsatsen er oftest tværfaglig indsatsen forudsætter tid og rammer til at tilgodese individuelle behov med respekt og nærvær indsatsen forudsætter særlige personlige kompetencer hos fysioterapeuten: nærvær, empati, rummelighed og en særlig opmærksomhed på egen adfærd 6 Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats

7 Det overordnede mål for den fysioterapeutiske indsats er: At fremme patientens kropslige forudsætninger for et hverdagsliv karakteriseret af værdighed, livskvalitet og autonomi Delmål for den fysioterapeutiske indsats er: At fremme og vedligeholde størst mulig selvstændig funktionsevne At forebygge og lindre plagsomme symptomer At forebygge komplikationer af nedsat mobilitet At støtte patienten imod erkendelse af kropslige begrænsninger og tab og udvikling af relevante mestringsstrategier At støtte patienten med gode kropsoplevelser Den fysioterapeutiske indsats omfatter: fysioterapeutisk undersøgelse, vurdering, mål og plan målrettet en samlet palliativ indsats Træning/genoptræning fysioterapeutisk behandling, f.eks. manuel terapi, massage, lungefysioterapi, lymfødembehandling lindrende tiltag, f.eks. smertebehandling, TENS, akupunktur, berøring, lejring, afspænding, samtale forebyggende tiltag, f.eks. faldforebyggelse, forebyggelse af kontrakturer og decubitus, hjælpemidler vejledning, f.eks. i forhold til selvbehandling, fysisk aktivitet, prioritering af aktiviteter i forhold til ressourcer vejledning og instruktion af pårørende og tværfagligt personale, i forhold til f.eks. forflytning og lejring omsorg for pårørende Fysioterapeuter bidrager til såvel den basale som den specialiserede palliative indsats. 7 Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats

8 Metode Anbefalingerne til kompetencer er formuleret på tre niveauer (1, 9) : Niveau A: Kompetencer for nyuddannede fysioterapeuter i forhold til palliativ fysioterapi Niveau B: Kompetencer for fysioterapeuter i den basale indsats Niveau C: Kompetencer for fysioterapeuter i den specialiserede indsats Progressionen i niveau er styret af opgavernes karakter og behovet for, at fysioterapeutens viden, færdigheder og kompetencer på den ene side er specifikke og dybdegående, på den anden side er brede med henblik på, at fysioterapeuten har overblik over og kan agere i forhold til den samlede palliative indsats. Indenfor hvert af de tre niveauer beskrives: Typiske funktionsområder for fysioterapeuter Typiske opgaver Aktuelle uddannelsesmuligheder Relevante kompetencer For at tydeliggøre de indbyrdes niveauforskelle mellem de tre niveauer støtter beskrivelserne af kompetencer sig op ad Blooms kognitive taksonomi for så vidt angår viden, Simpsons psykomotoriske taksonomi for så vidt angår færdigheder og Kratwohls affektive taksonomi for så vidt angår holdninger (bilag 2) (10). Det ligger endvidere i modellen, at niveau B bygger ovenpå niveau A og niveau C ovenpå niveau B. Kompetencer i forudgående niveau gentages derfor ikke i beskrivelserne af niveau B og C. Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats tager udgangspunkt den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser, som opererer med begreberne viden, færdigheder og kompetence til beskrivelser af uddannelsesniveauer. Begrebet viden handler om det at have viden om og forståelse for et givent område, begrebet færdigheder handler om den centrale kunnen og det at beherske på det praktiske niveau, mens begrebet kompetence handler om anvendelse af viden og færdigheder i praksis i forhold til løsning af konkrete opgaver. Kompetence udvikles fortløbende i dynamiske læreprocesser, når ny viden og nye færdigheder via refleksion omsættes med henblik på ny forbedret praksis (6, 7, 8). For at sikre ensartethed er kompetencer formuleret i forhold til typiske roller, som fysioterapeuten opererer indenfor i sin professionelle ageren: Professionel Faglig ekspert Sundhedsfremmer Kommunikator Samarbejder Leder og koordinator Udvikler Rollerne er formet med inspiration fra Sundhedsstyrelsens beskrivelse af speciallægeuddannelsen (1, 11, 12). 8 Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats

9 DE syv kompetenceroller kommunikator samarbejder leder og koordinator sundhedsfremmer faglig ekspert udvikler professionel kompetencer færdigheder viden Det er vigtigt at bemærke, at der i forhold til beskrivelse af relevante uddannelsesmuligheder kun er beskrevet formelle uddannelsestilbud og korterevarende kurser. Kompetenceudvikling omfatter jf. definitionen ovenfor også uformel læring arbejdspladslæring, interne uddannelsesforløb, sidemandsoplæring, kollegavejledning, supervision osv. Denne del er ikke beskrevet her, men indgår selvfølgelig på lige fod med uddannelse/kurser i arbejdspladsens samlede tilrettelæggelse af lokal kompetenceudvikling. Kompetencer i den palliative indsats er beskrevet på baggrund af viden og erfaringer fra fysioterapeutisk praksis suppleret med litteratur omhandlende kompetencer i forhold til palliativ indsats (4, 5, 9, 15, 16, 18, 19). 9 Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats

10 Kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats Kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats tager uanset specialer og funktionsområder udgangspunkt i grundlæggende kompetencer for professionsbachelor i fysioterapi. Fysioterapeuten skal kunne: udføre, formidle og lede fysioterapi, i forhold til udredning, diagnostik, behandling, lindring, sundhedsfremme, bevarelse af sundhed, forebyggelse af sygdom samt rehabilitering. indgå i samarbejde med patienter, pårørende, kolleger og andre faggrupper med respekt for den enkeltes personlige baggrund i form af etnicitet, kultur, religion, sprog o.a. kvalitetssikre og udvikle fysioterapi, herunder skabe fornyelse, anvende forskningsresultater, anvende kendt viden i nye sammenhænge samt følge og deltage i forskningsarbejde. Fysioterapi tager udgangspunkt i bevægelse som essentiel for menneskets udfoldelse og har til formål at påvirke menneskers evne til at bevæge sig optimalt under givne omstændigheder (13, 14). I forhold til specialet palliativ fysioterapi hører det til fysioterapeutens rolle som professionel udøver at omsætte de generelle fysioterapeutiske kompetencer til lindrende indsatser, som modsvarer de behov, som den enkelte palliative patient har bl.a. karakteriseret ved progression og stor grad af variation fra dag til dag. 10 Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats

11 Niveau A: Kompetencer for nyuddannede fysioterapeuter i forhold til palliativ fysioterapi Niveau A beskriver kompetencer, som nyuddannede fysioterapeuter skal opnå via grunduddannelsen med henblik på at have et relevant grundlag for at varetage palliative opgaver på basalt niveau. Typiske funktionsområder Typiske opgaver Aktuelle uddannelsesmuligheder Ikke relevant Ikke relevant Niveau A erhverves prægraduat på grunduddannelse for fysioterapeuter, professionsbachelor i fysioterapi. Udbydes af professionshøjskolerne/ UC colleges Relevante kompetencer Roller Viden Færdigheder Kompetence 1. Professionel Praktiserer palliativ fysioterapi svarende til basalt niveau 2. Faglig ekspert Har viden om palliation, palliativ medicin og den palliative indsats Har viden om og forståelse for fysioterapi i forhold til almindeligt forekommende palliative behov Har viden om relevant lovgivning, forløbsprogrammer og lignende, som fastlægger rammer for den palliative indsats Har viden om kliniske retningslinjer og evidens i forhold til palliativ fysioterapi Kan udføre undersøgelse og diagnostik Kan opstille mål og tilrettelægge den fysioterapeutiske indsats Kan igangsætte, justere og evaluere træning/ genoptræning, fysioterapeutisk behandling Yder selvstændigt fysioterapi til patient med almindeligt forekommende palliative behov med udgangspunkt i udtrykte behov Har viden om og forståelse for Danske Fysioterapeuters etiske retningslinjer (17) 3. Sundhedsfremmer Har viden om og forståelse for sundhedsfremme Kan identificere behov for palliativ indsats Kan igangsætte støttende foranstaltninger Demonstrerer mestrings- og rehabiliteringsorienteret tilgang til palliation Bidrager til at fremme livskvalitet og velvære for patient og pårørende 11 Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats

12 4. Kommunikator Har viden om og forståelse for etiske behov og kommunikationsudfordringer Har viden om og forståelse for metoder til professionel kommunikation og formidling af viden 5. Samarbejder Har kendskab til og forståelse for egne, samarbejdspartneres og patient og pårørendes særlige bidrag til den samlede indsats Har viden om principper og modeller for tværfagligt samarbejde 6. Leder og koordinator Har kendskab til lokale og nationale programmer/retningslinjer/ aftaler og lignende, som fastlægger strukturelle rammer for den palliative indsats 7. Udvikler Har viden om og forståelse for metoder til vurdering af relevans og validitet af viden Kan formidle viden og kommunikere målrettet til patient og pårørende og til samarbejdspartnere Udviser åbenhed og rummelighed Udviser respekt for patient og pårørendes værdighed, integritet og autonomi Udviser medmenneskelighed og empatisk nærvær Udviser selvindsigt og bevidsthed om betydning af egen magtposition, fremtoning og adfærd Udviser bevidsthed om egne personlige styrker og svagheder Kan udføre korrekt og relevant dokumentation Inddrager relevante samarbejdspartnere aktivt i alle faser af forløbet Koordinerer egen indsats med øvrige indsats Kan planlægge, organisere, evaluere og justere eget bidrag i forhold til samarbejde med patient, pårørende og øvrige samarbejdspartnere Kan kritisk vurdere viden om palliativ fysioterapi og tage stilling til relevansen i forhold til konkret patientforløb Kommunikerer professionelt med patient, pårørende og samarbejdspartnere Indgår professionelt i tværfagligt samarbejde omkring patient og pårørende Demonstrerer indsigt i muligheder og begrænsninger i egne faglige kompetencer Demonstrerer indsigt i egne samarbejdsevner og respekt for andres bidrag Leder eget bidrag og koordinerer i forhold til samarbejdspartnere Forholder sig kritisk og kvalitetsorienteret til egen praksis 12 Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats

13 Niveau B: Kompetencer for fysioterapeuter i den basale palliative indsats Niveau B beskriver kompetencer, som fysioterapeuter skal besidde for kvalificeret at kunne varetage palliative opgaver på basalt niveau. Niveau B er inddelt i niveau B1 og B2: målgruppen for B1 er fysioterapeuter, som varetager kliniske opgaver på basalt niveau. B1 adskiller sig fra niveau A derved, at fysioterapeuter på B1 niveau har erfaring med klinisk erfaring med palliativ fysioterapi. målgruppen for B2 er fysioterapeuter, som har særlig ekspertise i forhold til opgaver på basalt niveau, som gør dem i stand til at yde indsats i forhold til patienter med komplekse behov og i stand til at yde klinisk vejledning i forhold til kolleger på B1 niveau De supplerende B2 kompetencer er markeret med (B2). Typiske funktionsområder Typiske opgaver Aktuelle uddannelsesmuligheder Fysioterapeuter med kompetencer svarende til niveau B vil typisk varetage funktioner indenfor den basale palliative indsats: kommunalt ansatte fysioterapeuter på træningsområdet/kommunale teams sygehusansatte fysioterapeuter indenfor specialer uden palliativ specialindsats Praktiserende fysioterapeuter 1 Fysioterapeuter med kompetencer svarende til niveau B til typisk: yde basal palliativ indsats integreret i fysioterapeutisk undersøgelse, behandling og træning Forebygge progression af palliative behov Identificere behov for specialiseret indsats yde fysioterapi målrettet patient med komplekse palliative behov (B2) Yde klinisk vejledning til kolleger på niveau B1 (B2) kommunalt ansatte fysioterapeuter yder klinisk vejledning til kolleger på træningsområdet, når de udfører palliativ indsats sygehusansatte fysioterapeuter yder klinisk vejledning til kolleger indenfor alle specialer uden palliativ specialindsats, når de udfører palliativ indsats Praktiserende fysioterapeuter yder klinisk vejledning til fysioterapeuter i praksissektor, når de udfører palliativ indsats Niveau B1 erhverves via grunduddannelse for fysioterapeuter og udbygges via erfaring, klinisk vejledning og fysioterapifaglig efteruddannelse. Niveau B2 opnås ved at supplere med: Diplomuddannelse i palliativ indsats (mono-/tværfaglig) Udbydes af professionshøjskolerne/uc colleges (udbuddet dækker ikke aktuelt behovet) Diplomuddannelse i klinisk vejledning Udbydes af professionshøjskolerne/uc colleges fysioterapifaglig efteruddannelse herunder uddannelse i lymfødembehandling Udbydes af Danske Fysioterapeuters faglige selskaber: Fagforum for Onkologisk og Palliativ Fysioterapi og Faggruppen for lymfødembehandling (udbuddet dækker ikke aktuelt behovet) 1 Primært med udgangspunkt i Servicelovens Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats

14 Relevante kompetencer Niveau B bygger ovenpå niveau A, og de to niveauer bør således ses i sammenhæng. Niveau B1 vil i praksis ligge meget tæt op ad niveau A, eftersom fysioterapeuter på niveau B1 skal kunne agere kvalificeret på baggrund af grunduddannelse. Roller Viden Færdigheder Kompetence 1. Professionel Praktiserer selvstændigt fysioterapi på basalt niveau Praktiserer selvstændigt fysioterapi i forhold til patienter med komplekse behov (B2) 2. Faglig ekspert Har viden om, forståelse for og erfaring med palliativ fysioterapi og grundlæggende principper for den fysioterapeutiske indsats Har viden om kræftsygdomme og andre livstruende sygdomme og erfaring med deres indvirkning på funktionsevne Har viden om og erfaring med almindeligt forekommende palliative symptomer og symptomlindring Har viden om og erfaring med komplekse palliative symptomer og symptomlindring (B2) Har viden om og erfaring med lymfødembehandling (B2) 3. Sundhedsfremmer Har viden om sorgog krisereaktioner i forhold til palliation Kan på baggrund af systematisk brug af viden og erfaring løse kliniske opgaver i forhold til patienter med almindeligt forekommende palliative behov Kan på baggrund af systematisk brug af viden og erfaring løse kliniske opgaver i forhold til patienter med komplekse palliative behov (B2) Kan identificere og behandle lettere tilfælde af lymfødem (B2) Kan på et tidligt tidspunkt i forløbet identificere behov for palliativ indsats Kan forebygge/ udsætte behov for indsats/ specialiseret indsats Yder klinisk vejledning (B2) Yder selvstændigt fysioterapi til patient med almindeligt forekommende palliative behov med udgangspunkt i udtrykte behov Yder selvstændigt fysioterapi til patient med komplekse palliative behov medudgangspunkt i udtrykte behov (B2) Udviser udforskende og problemløsende adfærd Støtter patient og pårørende til oplevelse af livskvalitet og mestring 14 Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats

15 4. Kommunikator Jf. kompetenceniveau A Har viden om og redskaber til klinisk vejledning (B2) Jf. kompetenceniveau A Kan vejlede enkeltindivider i forhold til konkrete kliniske situationer (B2) Jf. kompetenceniveau A 5. Samarbejder Jf. kompetenceniveau A 6. Leder og koordinator Har viden om og forståelse for tværfaglige roller 7. Udvikler Har viden om og forståelse for metoder til vurdering af relevans og validitet af viden Deltager selv i klinisk vejledning (B2) Kan med sikkerhed vurdere behovet for tværfaglige kompetencer Jf. kompetenceniveau A Kan koordinere den samlede indsats med udgangspunkt i patientens behov og de til rådighed værende ressourcer (B2) Kan kritisk vurdere viden om palliativ fysioterapi og tage stilling til relevansen i forhold til konkret patientforløb Opsøger aktivt samarbejdspartnere med udgangspunkt i patient og pårørendes udtrykte behov Jf. kompetenceniveau A Forholder sig kritisk og kvalitetsorienteret til egen praksis 15 Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats

16 Niveau C: Kompetencer for fysioterapeuter i den specialiserede palliative indsats Typiske funktionsområder Typiske opgaver Aktuelle uddannelsesmuligheder Fysioterapeuter med kompetencer svarende til niveau C vil typisk varetage funktioner indenfor den specialiserede indsats: Regionale og kommunale palliative teams Sygehusbaserede palliative enheder Hospice Praktiserende fysioterapeut 2 Fysioterapeuter med kompetencer svarende til niveau C vil typisk: yde palliativ fysioterapi som del af sammenhængende og helhedsorienteret tværfaglig palliativ indsats undersøgelse, behandling, træning og forebyggelse i forhold til patient med særligt komplekse palliative behov monofagligt såvel som tværfagligt vejlede og rådgive patient og pårørende vedrørende palliative behov Vejlede kolleger på niveau A og B undervise egen og andre faggrupper på uddannelse/kurser i palliativ fysioterapi gennemføre kvalitetsudvikling og bidrage til forskning relateret til palliativ indsats/palliativ fysioterapi Masteruddannelse i humanistisk palliation Udbydes af Aalborg Universitet Master i rehabilitering, specialespor i kræftrehabilitering Udbydes af Syddansk Universitet Specialist jf. Danske Fysioterapeuters specialistordning 3 Relevante kompetencer Niveau C bygger ovenpå niveau A og B, og de tre niveauer bør således ses i sammenhæng. Roller Viden Færdigheder Kompetence 1. Professionel Praktiserer selvstændigt fysioterapi på specialiseret niveau Udvikler og underviser indenfor specialet 2 Primært med udgangspunkt i Servicelovens Danske Fysioterapeuters specialistordning godkender fysioterapeuter med specialistkompetencer opnået gennem formel videreuddannelse, specialerelevant efteruddannelse/kurser og superviseret specialerelevant praksis. Der findes p.t. ikke speciale i palliativ fysioterapi, men det forventes oprettet som integreret del af speciale i kræftrehabilitering. For yderligere information henvises til 16 Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats

17 2. Faglig ekspert Har omfattende viden om og erfaring med det fysioterapifaglige speciale palliation og den fysioterapeutiske indsats. Har omfattende viden om og erfaring med livstruende sygdomme og deres indvirkning på funktionsevne Har omfattende viden om symptomer og symptomlindring Har omfattende viden og erfaring med behandling af funktionstab, smerte, træthed, obstipation, angst og åndenød Har omfattende viden og erfaring med følger og senfølger af alvorlig sygdom og behandling af sådan Har omfattende viden og erfaring med lymfødembehandling Har kendskab til de for palliation relevante farmakologiske præparater og deres virkninger og bivirkninger 3. Sundhedsfremmer Jf. kompetenceniveau A+B 4. Kommunikator Har viden om, erfaring med og redskaber til at initiere, strukturere og deltage i den svære samtale Kan selvstændigt udrede, diagnosticere og igangsætte aktiviteter i forhold til særligt komplekse palliative behov monofagligt såvel som tværfagligt Kan opstille, evaluere og justere mål og tilrettelægge indsats, som tager højde for problemstillingens kompleksitet og patient og pårørendes ressourcer og ønsker Kan tilpasse behandlingen til hurtige forandringer i patientens behov Jf. kompetenceniveau A+B Kan gennemføre svære samtaler med patient og pårørende Yder selvstændigt fysioterapi til patienter med særligt komplekse palliative behov som en del af den samlede komplekse palliative indsats på specialiseret niveau Ser mønstre og sammenhænge og kan tilrettelægge sammenhængende og helhedsorienteret indsats på tværs af faglige bidrag Ser sig selv som katalysator for patient og pårørendes proces i retning af fremme sundhed og livskvalitet Skaber overblik og formidler klarhed til patient og pårørende Mestrer den svære samtale Kommunikerer ud fra en anerkendende og motiverende tilgang Evner at være til stede i håbløshed, sorg og angst 17 Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats

18 5. Samarbejder Jf. kompetenceniveau A+B Har viden om og erfaring med at tilrettelægge undervisning Har viden om og erfaring med supervision 6. Leder og koordinator Jf. kompetenceniveau A+B 7. Udvikler Har viden om og erfaring med metoder til vejledning, undervisning/formidling og kvalitetsudvikling Har viden om og erfaring med forskningsprocesser og forskningsmetoder Har viden om og erfaring med implementeringsmetoder Kan vejlede enkeltindivider og teams i forhold til konkrete kliniske situationer og palliativ indsats generelt Deltager fast i klinisk vejledning Ser helheder og sammenhænge og kan agere såvel monofagligt som på vegne af det samlede team Kan selvstændigt og kreativt arrangere og lede forskellige typer af samtaler med patient, pårørende og eventuelt andre samarbejdspartnere Kan selvstændigt tilrettelægge og gennemføre vejledningsforløb Kan selvstændigt tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløb Kan selvstændigt vurdere behov for, tilrettelægge og gennemføre kvalitets- og faglige udviklingsforløb herunder udvikling og implementering af kliniske retningslinjer Kan selvstændigt gennemføre litteratursøgning/- vurdering og uddrage anbefalinger i forhold til praksis Kan indgå i dialog med forskere om behov for og relevans af forskning Kan bidrage til forskning Jf. kompetenceniveau A+B Støtter, vejleder og underviser kolleger og samarbejds-partnere Fungerer som konsulent i forhold til patientforløb på basalt niveau Jf. kompetenceniveau A+B Repræsenterer specialet palliation og indgår aktivt i udvikling af samme Omsætter erfaringer til viden Formidler viden 18 Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats

19 Uddannelse i palliativ fysioterapi Grunduddannelsen til fysioterapeut er en uddannelse som professionsbachelor i fysioterapi. Den foregår på professionshøjskolerne og varer 3½ år. Der kan bygges ovenpå grunduddannelsen som professionsbachelor med en kandidatuddannelse i fysioterapi. Grunduddannelsen kan videre suppleres med en relevant tværfaglig diplom-, master- eller kandidatuddannelse. Uddannelse i fysioterapi omfatter endvidere faglige kurser indenfor de forskellige fysioterapeutiske specialer i overvejende grad udbudt af Danske Fysioterapeuter og Danske Fysioterapeuters faglige selskaber. I forhold til grunduddannelsen som professionsbachelor i fysioterapi indgår undervisning i palliation som en integreret del af undervisning i rehabilitering (modul 9). Der er ikke formuleret specifikke læringsmål for emnet palliation, ligesom der ikke specifikt er fastlagt timetal/ects for emnet. I praksis betyder det, at der aktuelt er stor forskel på den undervisning og dermed de erhvervede kompetencer, som studerende på bachelorniveau forlader uddannelsen med. Der udbydes på nogle institutioner specifik undervisning i palliation som tværfagligt valgfag (modul 13). Forløbet strækker sig her over fire uger og indbefatter introduktion til palliation, palliativ medicin og palliativ indsats (13,20). I forhold til postgraduat uddannelse findes der ikke aktuelt formel efteruddannelse i palliativ fysioterapi, som kvalificerer fysioterapeuter postgraduat. Fysioterapeuter kan videreudvikle deres kompetencer via korterevarende monofaglige og tværfaglige kurser hos Danske Fysioterapeuter, Fagligt selskab for onkologi og palliation, ligesom andre private udbydere, regioner og specialiserede enheder ad hoc tilrettelægger temadag og kurser. Professionshøjskolernes efter- og videreuddannelsesafdelinger udbyder tværfaglige diplomuddannelser i palliation, men de er kun delvist relevante for fysioterapeuter, eftersom indholdet ikke har specifikt fokus på de fysioterapeutiske opgaver. Der udbydes tværfaglig masteruddannelse i humanistisk palliation på Ålborg Universitet, ligesom det er muligt at tone masteruddannelse i rehabilitering på Syddansk Universitet mod kræftrehabilitering. 19 Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats

20 Perspektiver for fremtidig kompetenceudvikling i palliativ fysioterapi Tilbud om fysioterapi til patienter med palliative behov er som sådan ikke et nyt fænomen. Fysioterapeuter har hele vejen i fagets historie anvendt eksempelvis massage, afspænding og lejring til lindrende formål, men mere som en integreret del af basal fysioterapi. I de senere år er der imidlertid, parallelt med udviklingen af den palliative indsats generelt, sket en sammenfatning og fokusering af teorier og metoder i denne del af fysioterapien i retning af et egentlig fagområde/speciale i palliativ fysioterapi. Det forklarer til dels det beskedne omfang af litteratur, forskning og uddannelse, der aktuelt findes på området. Palliativ fysioterapi er i sin vorden. Men sammenholdt med udviklingen i verden omkring os, kan vi med reference til eksempelvis det internationale selskab for palliativ fysioterapi, IOPHPT 4, se, at udviklingen i Danmark følger de tendenser, som kendetegner palliativ fysioterapi verden over. Der er et nyt speciale på vej. Derudover er det også et faktum, at palliation ikke har været højt prioriteret i det danske sundhedsvæsen. Efterspørgslen efter og rammevilkårene for palliativ fysioterapi har derfor heller ikke bidraget til at fremme udvikling af området. Det synes imidlertid at ændre sig nu, hvor der er stor opmærksomhed på behovet for palliativ indsats og palliative kompetencer. Fysioterapi står derfor som de øvrige professioner med en unik mulighed for at få defineret og etableret fagområdet palliation som et effektivt og veldokumenteret tilbud til patienter med palliative behov. I forhold til uddannelse i palliativ fysioterapi kommer områdets relativt unge alder til udtryk på den måde, at udbuddet som beskrevet ovenfor er beskedent og ufokuseret i forhold til at sikre kompetenceudvikling på alle niveauer. Der er derfor behov for en systematisk udvikling af udbuddet af uddannelse i palliativ fysioterapi, så det bliver muligt for fysioterapeuter og deres ledere målrettet at tilrettelægge kompetenceudviklingsforløb, som tilgodeser det palliative områdes behov for kompetencer. I forhold til grunduddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi, er der behov for, at palliativ fysioterapi defineres som obligatorisk pensum og fastlægges i curriculum i forhold til både indhold og omfang. Det skal kunne forventes, at enhver fysioterapeut kan bidrage til en palliativ indsats på minimum basalt kompetenceniveau (A/B1), som det er beskrevet her. I forhold til postgraduat uddannelse er der behov for udbud af formel uddannelse, som kvalificerer fysioterapeuter til hhv. det udvidede (B2) og det specialiserede kompetenceniveau (C). Det kunne f.eks. være forskellige typer af uddannelse: Tværfaglig diplomuddannelse i palliation med mulighed specifikt fokus på palliativ fysioterapi i 1-2 moduler. faglige kurser eller enkelte diplommoduler, som fokus på ajourføring af specifikke metoder samt ajourføring i forhold til nyeste viden på området. Tværfaglig masteruddannelse i palliation med mulighed for specifikt fokus på palliativ fysioterapi monofaglig master- el. kandidatuddannelse i palliativ fysioterapi f.eks. udbud på tværs af de nordiske lande Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats

21 Flere af ovenstående muligheder findes i dag. Men der er behov for flere udbud, som kvalificerer fysioterapeuter specifikt i forhold til palliativ fysioterapi og for, at udbud sættes ind i en samlet ramme, som gør det muligt for fysioterapeuter og deres ledere at få inspiration og konkrete værktøjer til hhv. organisations-/kvalitetsudvikling og individuel kompetence-/ karriereudvikling. Men en ting er, hvordan tingene forholder sig lige nu. Lige så interessant er det naturligvis, hvordan palliativ fysioterapi forventes at udvikle sig, og hvilke uddannelsesmæssige behov, der melder sig på den baggrund. Tre tendenser gør sig gældende for professionen fysioterapi: For det første udvikler fysioterapi sig i retning af større grad af specialisering. Mængden af viden, udviklingstempoet, borgernes krav om effektive behandlingstilbud baseret på nyeste viden og kravet om accelererede forløb fordrer, at fysioterapeuter som en integreret del af sundhedsvæsenet fordyber sig inden for udvalgte områder. Den stadig stigende specialisering kalder på, at det bliver muligt at kvalificere sig uddannelsesmæssigt til klinisk specialist i form af formel og anerkendt specialistuddannelse. For det andet er der en ny opgavedeling på vej mellem læger og fysioterapeuter i retning af, at fysioterapeuter varetager første-kontakt-funktioner på især det muskuloskeletale område. Fra primært at have rehabiliterende opgaver varetager fysioterapeuter diagnostiske funktioner. Også dette fordrer, at der uddannelsesmæssigt sættes fokus på viden og færdigheder til denne type af opgaver. Endelig er der en klar tendens til, at fysioterapeuter i højere grad udøver deres hverv gennem andre det være sig gennem patienterne selv eller gennem samarbejdspartnere, træningsassistenter m.m. Fysioterapeuter skal derfor fremadrettet kvalificere sig som coaches og opøve kompetencer i at vurdere, målsætte, igangsætte og evaluere kliniske indsatser gennem andre. Disse tendenser vil utvivlsomt også gøre sig gældende på det palliative område. Det er derfor vigtigt i forhold til planlægning af uddannelse at medtænke disse, således at uddannelse retter sig mod fremtidens opgavevaretagelse mere end mod fortidens. Der er med nærværende gennemgang af og anbefalinger i forhold til palliativ fysioterapi skabt et solidt grundlag for fremadrettet at arbejde systematisk med udvikling af fagområdet palliativ fysioterapi og ikke mindst den del af udviklingen, som handler om at sikre et målrettet, dækkende og fremtidsorienteret udbud af uddannelse i palliativ fysioterapi. På kort sigt og på længere sigt. 21 Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats

22 Referencer 1. Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger for den palliative indsats, Palliation/PalliativeIndsats_anbef.pdf 2. Sundhedsstyrelsen: Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft del af samlet forløbsprogram for kræft, MarselisborgCentret: Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Helse Bergen, Haugeland Universitetssjukehus: Retningslinjer for fysioterapi til patienter i palliativ fase, Region Syddanmark/Praksisafdelingen: Palliativ fysioterapi harmonisering af anvendelsen (rapport, jr.nr. 08/18635), Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelse: Den danske kvalifikationsramme for livslang læring (Januar 2013) 7. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser: Kvalifikationsrammen for videregående uddannelser (Marts 2013) 8. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelse: Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse, Maj (Marts 2013) 9. Helsedirektoratet: Nationalt handlingsprogram med retningslinjer for palliasjon i kreftomsorgen, 07/ Orth, P & Thøgersen R: Pædagogik, Nyt Nordisk Forlag, DMCG-PAL: De syv roller og kompetencer for den palliative sygepleje på specialiseret niveau (Niveau C). Udkast til anbefalinger, november Sundhedsstyrelsen: Speciallægeuddannelsen status og perspektivering, Publ2012/EFUA/Laeger/Speclaegeudd_statuspersp.pdf 13. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i fysioterapi, BEK nr. 831 af 13/08/2008 https:// 14. Bjørnlund, IB & Brandt, J: Tillæg til den nationale studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi, Oktober 2008 (upubliceret) 15. DMCG-PAL: Anbefalinger til kompetencer for sygeplejersker i den palliative indsats The European Association for Palliative Care: Core competencies in palliative care: an EAPC White Paper on palliative care education part 1, European Journal of Palliative Care, 2013; 20(2) 17. Danske Fysioterapeuter: Danske Fysioterapeuters etiske retningslinjer, Etisk-Udvalg/Etiske-retningslinjer/ 18. Taylor, J, Simader, R, Nieland P: Potential and Possibility: Rehabilitation at end of life. Physiotherapy in Palliative Care. Elsevier, The European Association for Palliative Care: The EAPC taskforce on education for physiotherapists in palliative care 20. VIA University College/Viola Videnscenter for omsorg, liv og aldring: Kortlægning af formelle kvalifikationer og uddannelse i palliativ indsats på grunduddannelsesniveau i syv uddannelser, VIA University College, August Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats

23 Bilag 1 Arbejdsgruppe under Danske Fysioterapeuters Fagforum for Onkologisk og Palliativ fysioterapi Hanne Bedoya Cabezas, Fysioterapeut, Hospice Søholm, Region Midtjylland Tine Busch Davidsen, Fysioterapeut, Palliativt Team, Odense Universitetshospital Karen Dahl Mejlstrup, Fysioterapeut, Næstved Kommune Pia Søndergaard, Fysioterapiunderviser, VIA University College Karen Langvad, Faglig chef, Danske Fysioterapeuter (sekrateriatsbistand) 23 Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats

24 Bilag 2 Taksonomier Blooms taksonomi Simpsons taksonomi 24 Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats

Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats

Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats 1 Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats DMCG-PAL i samarbejde med Danske Fysioterapeuters Faglige Selskab for Onkologisk og Palliativ Fysioterapi August 2013 - Dansk

Læs mere

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Palliativ indsats i DK

Palliativ indsats i DK 1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 : DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe ved formand for koordinationsgruppen for uddannelse Marianne Mose Bentzen Disposition: DMCG PAL s uddannelsesarbejde

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

DMCG-PAL, uddannelse. Koordineringsgruppen. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Århus Sygehus

DMCG-PAL, uddannelse. Koordineringsgruppen. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Århus Sygehus DMCG-PAL, uddannelse Koordineringsgruppen Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Århus ygehus Deltager/dato Møde aktivitet 4 møder 27/4 15/6 16/8 20/9 Helle Timm * * * * Jorit Tellervo *

Læs mere

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Notat Danske Fysioterapeuter Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Baggrund 10-20 pct. af den danske befolkning skønnes på et eller andet tidspunkt at få en psykisk sygdom 1. Psykisk

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedsassistentuddannelsen Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedsassistentuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Palliation 2 3 Den opererede borger/patient 4 Velfærdsteknologi 2 5 Rehabilitering 2 6 Demens 2 7 2 Palliation

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Temadag Aalborg 20. april 2010 Kirsten Haaber cand.mus.terp., MCP, psykoterapeut, Disposition Palliation? Definition af kompetence

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Strategidage. Fra fag til profession 14.06.2013

Strategidage. Fra fag til profession 14.06.2013 Strategidage Fra fag til profession 14.06.2013 Fra fag til selvstændig profession Hvor startede fysioterapifaget, og hvordan er udviklingen foregået frem mod det foreløbige formål for Faglige Selskaber

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Kompetenceprogram for palliationssygeplejersker

Kompetenceprogram for palliationssygeplejersker Til palliationssygeplejersker Kompetenceprogram for palliationssygeplejersker Afdækning og udvikling Vælg farve Udarbejdet af: Lene Sigaard, Lene Munk og Anna-Grethe Andreasen Onkologisk afdeling R Kære

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering i Odder er en del af s Ældreservice. I kommunens ældreservice indgår to plejecentre Stenslund og Bronzealdervej, hjemmeplejen

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

D. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige

D. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me D. 15 06 2011 Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Kompetenceprofiler på SC/HN

Kompetenceprofiler på SC/HN Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Forord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3

Forord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 HJEMMEPLEJEN MAJ 2014 BORGERNES NATURLIGE VALG Indhold Forord... 2 1.1 Formål:... 2 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 3 Opgaver og ansvarsområde...

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Sygeplejen i fremtiden?

Sygeplejen i fremtiden? Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

DMCG-PALs årsmøde 6. marts 2013

DMCG-PALs årsmøde 6. marts 2013 DMCG-PALs årsmøde 6. marts 2013 Arbejdsgruppen Lisbeth Langkilde Marianne Marie Vinther Karen Margrethe Nielsen Malene Hoxer Juul Anne Nissen Baggrund DMCG-PAL Sundhedsstyrelsens nationale retningslinjer

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske professionsudøvelse orienteret mod komplekse fysioterapifaglige problemstillinger

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

Velkommen til temadag Fremtidens kompetenceudvikling Disposition/oplæg v. Marianne M. Bentzen Banen kridtes op Udfordringen for 2-3 år siden -og nu

Velkommen til temadag Fremtidens kompetenceudvikling Disposition/oplæg v. Marianne M. Bentzen Banen kridtes op Udfordringen for 2-3 år siden -og nu Velkommen til temadag Fremtidens kompetenceudvikling Disposition/oplæg v. Marianne M. Bentzen Banen kridtes op Udfordringen for 2-3 år siden -og nu Anbefalinger til roller og kompetencer Opvarmning Hvorfor

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle

Læs mere

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Gynækologi og obstetrik er et meget alsidigt speciale med en bred grunduddannelse og mulighed for senere efteruddannelse indenfor bl.a. områderne reproduktiv

Læs mere

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Indsats 11 Viden og udvikling... 1 Indsats 11 Viden og udvikling Indsatser relateret til fx behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse, kognitive problemer, forebyggelse, egenomsorg. Indhold

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Kompetence- og kvalifikationsmodel. - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH

Kompetence- og kvalifikationsmodel. - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH Kompetence- og kvalifikationsmodel - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH Oversygeplejerske Charlotte Mose FAM, OUH Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modellens opbygning 4

Læs mere

Modul 9. Klinisk ræsonnering og beslutningstagning 15 ECTS

Modul 9. Klinisk ræsonnering og beslutningstagning 15 ECTS Modul 9 Klinisk ræsonnering og beslutningstagning 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2010 Modulbeskrivelse modul 9 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Danske Fysioterapeuters strategi for fagets placering i sundhedsvæsenet. Fagfestival 2009

Danske Fysioterapeuters strategi for fagets placering i sundhedsvæsenet. Fagfestival 2009 Danske Fysioterapeuters strategi for fagets placering i sundhedsvæsenet. Fagfestival 2009 Disposition Ambitionen Forudsætningerne Potentialet Udfordringerne i sundhedsvæsenet Mulighederne Status. Ambitionen

Læs mere

SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016

SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 SANO Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 1 Program Kort præsentation af Sano, - hvem er vi? MitSano Formål, baggrund og etablering MitSano MitSano - Det nuværende produkt

Læs mere

Bilag 4: Kortlægning af uddannelsestilbud på det palliative område, 2011

Bilag 4: Kortlægning af uddannelsestilbud på det palliative område, 2011 Bilag 4: Kortlægning af uddannelsestilbud på det palliative område, 2011 Palliative kompetencer basisniveau Læger - hospital 2 timers undervisning i palliativ behandling. Speciallægeuddannelse: Urologerne:

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma

Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Etisk udvalg Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma Resume Fysioterapeuter er forpligtede til at efterleve autorisationslovens

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER Det højtspecialiserede sundhedsvæsen, den demografiske udvikling, accelererede forløb med korte indlæggelser m.v. stiller store krav til

Læs mere

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Sygeplejeprofil den generelle del: På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Fælles for alle de visiterede

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, Region Sjælland FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, indgang E1, Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk Forskning

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere