Astma: Uddannelse i at leve med sygdommen og selvstyring af behandlingen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Astma: Uddannelse i at leve med sygdommen og selvstyring af behandlingen"

Transkript

1 1. Emne Astma: Uddannelse i at leve med sygdommen og selvstyring af behandlingen Uddannelse i at leve med astma og selvstyring af behandlingen er en forebyggende og sundhedsfremmende indsats, der har til hensigt at forbedre kontrollen med sygdommen, bedre funktionsevnen og livskvaliteten hos personer med astma og på denne måde forebygge sygelighed og dødelighed forårsaget af astma. 2. Problemstilling Sygeligheden af astma er stigende vurderet ud fra hyppigheden af sygdommen, hyppigheden af hospitalsindlæggelser og skadestuebesøg, antallet af sygedage på grund af astma samt forbruget af astmamedicin (1,2). Dødeligheden på grund af astma har været stigende fra midt i 70 erne og op igennem 80 erne på trods af effektiv medicinsk behandling af sygdommen (2,3). Som mulige årsager til den højere dødelighed nævnes blandt andet manglende efterlevelse af lægemiddelordinationer og utilstrækkelig viden hos astmatikere om sygdommen, anfaldsudløsende faktorer og behandlingsprincipper (1-3). Astma skønnes at være den almindeligst forekommende kroniske sygdom blandt børn og unge i Danmark med en lægediagnosticeret forekomst blandt skolebørn på ca. 4% (4,5). Ved en spørgeskemaundersøgelse i oplyste 6% af et repræsentativt udsnit af danske gymnasie- og hf-elever, at de havde haft astma inden for det sidste år, og ca. 9% oplyste, at de på et tidspunkt i livet havde haft astma (6). I samme periode havde 5% af eleverne i 8. og 9. klasse haft astma inden for de sidste 14 dage, og 0,6% oplyste, at de havde været syge af astma (7). Flere undersøgelser har vist, at der synes at finde en betydelig underdiagnosticering af sygdommen sted, særligt blandt piger (5,8). Behandling for astma tilrettelægges individuelt for den enkelte patient. Behandlingen omfatter typisk sanering af omgivelserne for udløsende faktorer samt medicinsk behandling. Hertil kommer uddannelse i at leve med astma og oplæring i selvstyring af behandlingen. Uddannelsen kan foregå individuelt hos egen læge, eller som led i et struktureret undervisningsforløb, i det følgende kaldt astmaskole. 3. Målgruppe for indsatsen Målgruppen er børn og voksne med astma og forældre til børn med astma. 4. Forebyggelsesmiljø Almen praksis, på sygehus (f.eks. lungeklinik, allergicenter og børneambulatorie) eller astmaskole i lokalmiljøet.

2 5. Beskrivelse af indsatsen Det overordnede formål med uddannelsen i at leve med astma og selvstyring af behandlingen er at forebygge sygelighed og dødelighed forårsaget af astma. Yderligere mål med indsatsen er at forbedre patientens livskvalitet, funktionsevne og kontrol med sygdommen samt at reducere udgifterne i sundhedsvæsenet. Dertil kommer følgende instrumentelle mål: At opnå bedre viden om sygdommen hos personer med astma, motivere til selvstyring af behandling gennem øget selvtillid, opnå forbedret efterlevelse af behandlingen fra astmatikerens side og et godt forhold mellem patient og behandler (9). Hos børn er der et særligt undervisningsbehov og et af formålene er her gradvist at give børnene mere ansvar for deres astmabehandling. Eksempler på indsatser kan være udlevering af skriftlig informationsmateriale som eneste intervention, kortfattet information af behandleren eller grundig uddannelse i astmasygdommen og selvstyring af behandling enten givet individuelt eller som formaliseret undervisning i gruppe. En undervisningsindsats vil typisk omfatte følgende emner: Fakta om astma og behandlingen af astma, undervisning i korrekt anvendelse og indtag af medicin, måling af lungefunktionen ved hjælp af peak flow målinger, undervisning i selvstyring af astmabehandling, anvendelse af dagbøger samt udarbejdelse af skriftlig handlingsplan ved forværring af sygdommen, så astmatikeren kan handle hensigtsmæssigt, når de første tegn på forværring viser sig (10). Målet med undervisningen er ikke alene at fastholde helbredsstatus, men også at opnå et så aktivt og ubegrænset liv som muligt (10). Den organisatoriske placering af uddannelsen og indholdet i tilbudet kan variere mellem de enkelte amter og de enkelte astmaskoler. Eksempler på anvendelse af indsatsen i Danmark Astmaskoler for børn Astmaskolen i Odense blev oprettet i Skolen drives af Fyns Amt i samarbejde med Astma-Allergiforbundets Rådgivningscenter Fyn. Tilbudet omfatter børn og unge fra 6-18 år, som har fået konstateret astma og er sat i behandling hos egen læge. Undervisningen foregår i grupper på 6-8 elever opdelt efter alder (6-9 år, år og år) og omfatter i alt 8 timers undervisning (1 gang 2 timer ugentligt i fire uger). Undervisningen forestås af en sygeplejerske og en idrætskonsulent, og i forløbet veksles mellem undervisning og fysisk aktivitet. Emnerne for undervisningen er bl.a. lungernes funktion, astmasygdommen og den medicinske behandling, vurdering af lungefunktionen ved peakflowmåling, føring af astmadagbog, indvirkningen af klimaet inde og ude på sygdommen samt forholdsregler ved anfald. Astmaskolen i København blev indtil lukningen i 1. januar 2003 drevet i amtskommunalt regi under København Sund By. Skolen tilbød undervisning til børn og unge mellem 6 og 15 år med astma. Eleverne blev undervist i hold fordelt i tre aldersgrupper (6-9 årige, årige og årige). I undervisningen vekslede man mellem undervisning om astma og fysisk aktivitet. Der blev undervist 1x2 timer ugentligt i fire uger (oplysning fra Astmaskolen i København, 2001). Astmaskole for voksne

3 I Vestegnens Lungeklinik i Hvidovre ligger Astmaskolen for Voksne. Skolen hører under Københavns Amt. Undervisningsforløbet strækker sig over 3 gange af 3 timers undervisning med 1 måneds mellemrum. Undervisningen foregår ved lungeklinikkens sygeplejersker og fysioterapeut, og overlægen justerer medicinen og udfører eventuelt en priktest. Undervisningen foregår i hold af 8-10 personer. I forløbet undervises der i følgende emner: anatomi/ fysiologi, medicinens funktion, astmadagbøger, allergi og miljøets betydning. Der udarbejdes en individuel selvstyringsplan (oplysning fra Astmaskolen for Voksne 2001). 6. Dokumentation for indsatsens effekt og vurdering af dokumentationen Effekten af uddannelse i at leve med astma og selvstyring af astmabehandlingen blandt voksne I en Cochrane metaanalyse (11) af 36 studier har man vurderet effekten af selvstyring af astmabehandling (self-management) og regelmæssige kontrolbesøg hos læge versus sædvanlig behandling blandt patienter med astma. I alle studierne indgik patientuddannelse i interventionsgruppen, men i varierende omfang. Studierne udgik fra sygehuse, ambulatorier, almen praksis og indsatser i lokalsamfundet. I alt 6090 patienter på 16 år og derover indgik i undersøgelserne. Kombinationen af patientuddannelse og regelmæssige kontrolbesøg hos læge medførte et signifikant fald i andelen af patienter, der blev indlagt på grund af astmaanfald (relativ risiko 0.64 (95% sikkerhedsinterval 0,50-0,82)), der var færre besøg på skadestue (relativ risiko 0,82 (95% sikkerhedsinterval 0,73-0,94)), færre akutte besøg hos egen læge (relativ risiko 0,68 (95% sikkerhedsinterval 0,56-0,81)), færre fraværsdage fra skole og arbejde (odds ratio 0,79 (95% sikkerhedsinterval 0,67-0,93) og færre natlige astmaanfald (odds ratio 0,67 (95% sikkerhedsinterval 0,56-0,79). Der fandtes ikke overbevisende effekt af interventionerne på lungefunktionen vurderet ud fra målinger af lungekapaciteten. Forfatteren konkluderer, at uddannelse af patienter med astma som involverer selvmonitorering af peak flow eller symptomer kombineret med regelmæssig kontrol hos egen læge samt en personlig skriftlig plan for hvordan, man skal forholde sig ved forværring af astmaen, er mere effektive end andre typer af selvstyring af behandlingen (11). Da der i alle studierne foruden patientuddannelse indgik regelmæssig lægekontrol, kan effekten af patientuddannelse givet som eneste intervention ikke vurderes ud fra denne analyse. Ved fortolkningen af undersøgelsen skal der tages hensyn til, at der var stor forskel studierne imellem vedrørende interventionernes karakter samt i de mål for effekten, der er anvendt. Et andet problem ved fortolkningen er, at de tilgrundliggende undersøgelser ofte indbefattede kontrolgrupper, der modtog nogen grad af undervisning i selvstyring af astmabehandling, hvorved effekten af undervisningen kan synes mindre end hvis sammenligningen var sket med en ubehandlet kontrolgruppe. Man har i et andet Cochrane review søgt at vurdere hvilken betydningen den personlige skriftlige plan for hvordan patienten skal forholde sig ved forværring af astmaen, har for effekten af det samlede uddannelsesprogram. Forfatteren konkluderer her, at der på nuværende tidspunkt er for få data til at vurdere bidraget fra en personlig plan i forhold til det samlede program (12).

4 I et tredje Cochrane review blev effekten af begrænset information vurderet. Begrænset information blev defineret som formidling af information om astma, årsagerne til astma og behandlingen, men uden brug af peak flow målinger, dagbog eller udarbejdelse af skriftlig plan over hvad patienten skal gøre i tilfælde af forværring. I alt 12 studier indgik i analysen. Interventionen medførte ikke reduktion i antallet af besøg hos læge, bedret lungefunktion, nedsat medicinforbrug eller færre fraværsdag på grund af astma. I to af studierne bedredes astmasymptomerne ved den begrænsede information (odds ratio 0,44 (95% sikkerhedsinterval 0,26-0,74 (13). I et dansk studie fra Gentofte Amtssygehus fra 1993 gennemgik 139 patienter på år et undervisningsforløb på i alt 5 timer fordelt over tre undervisningsgange med en uges mellemrum (14). Undervisningen omfattede blandt andet information om symptomer, anfaldsudløsende faktorer, behandling og kontrol af lungefunktion, undersøgelser for allergi samt udarbejdelse af en individuel skriftlig kriseplan. Patienterne blev vurderet klinisk forud for undervisningsforløbet og 3 og 12 måneder efter undervisningens afslutning. Patienterne førte dagbog over blandt andet symptomer og medicinforbrug. To kontrolgrupper, hvis deltagere ikke modtog undervisning, indgik i studiet. Den ene kontrolgruppe deltog i alle tre kliniske undersøgelser og førte dagbog, den anden deltog i første og sidste kliniske undersøgelse og førte også dagbog. De tre grupper repræsenterede således en forskellig grad af intervention. Deltagernes viden om astma og handleevne blev evalueret ved hjælp af spørgsmål om sygdommen og patienternes reaktion på forværring af sygdommen. De patienter, der havde fået undervisning, demonstrerede efter 3 måneder større viden og "handleevne" end de to kontrolgrupper. Denne effekt holdt sig hele opfølgningsperioden for flere af de registrerede mål. Deltagernes grad af åndenød blev ligeledes undersøgt efter 3 og 6 måneders forløb. De patienter, der havde modtaget undervisning, oplevede mindre åndenød end kontrolgrupperne og havde et signifikant større fald i åndenødsscore efter både 3 og 12 måneder end i kontrolgrupperne. Gruppen opnåede tillige en signifikant højere værdi for to målte parametre for lungefunktionen i perioderne 0-3 måneder og 0-12 måneder. For alle tre grupper var der i opfølgningsperioden på 12 måneder færre hospitalsindlæggelser, skadestuehenvendelser og lægebesøg pga. forværring af astma sammenlignet med året før undersøgelsens start og ingen forskel på størrelsesordenen af de observerede ændringer mellem de tre grupper. Der var en tendens til, at scoren på de forskellige mål var højere 3 måneder efter undervisningen end ved opfølgningsperiodens udløb, hvilket ifølge forfatteren indikerer nødvendigheden af genopfriskning af redskaberne til selvstyring af astmabehandlingen (14). I et norsk studie vedrørende effekten af formaliseret uddannelsesforløb blev 78 patienter med astma randomiseret til enten at deltage i et undervisningsforløb eller til ingen intervention (kontrolgruppen). Interventionsgruppen deltog i undervisningsforløb på 2 gange 2 timers gruppeundervisning, 1-2 individuelle undervisningssessioner og 1-2 individuelle sessioner med en fysioterapeut. I forløbet indgik blandt andet udarbejdelse af en skriftlig plan til brug ved forværring af sygdommen. I løbet af opfølgningsperioden på 12 måneder havde halvt så mange af patienterne i interventionsgruppen som i kontrolgruppen besøgt deres praktiserende læge (reduktion på 73%) og antallet af sygedage var signifikant lavere i interventionsgruppen, hvor der også fandtes en højere livskvalitet (15). I samme studie blev patienternes livskvaliteten undersøgt. Vurdering af livskvaliteten i de to grupper viste, at de patienter, der havde modtaget undervisning, havde færre symptomer, var mere aktive og sygdommen havde mindre indvirkning på deres hverdag end hos kontrolgruppen. Lungefunktionen (FEV1) var steget hos interventionsgruppens deltagere, mens den var faldet hos kontrolgruppens (16).

5 Effekten af astmaskoler for børn I en Cochrane metaanalyse vurderede man effekten af uddannelse i selvstyring af behandlingen for børn. I undersøgelsen indgik 32 randomiserede og kontrollerede studier vedr. astmaskoler for 3706 børn og unge i alderen 2-18 år. Interventionerne omfattede enhver undervisningsindsats, der var målrettet børn eller unge (og/eller deres forældre) med henblik på at undervise i en eller flere strategier med henblik på selvstyring af behandling, fx forebyggelse af astmaanfald, håndtering af anfald og sociale færdigheder. Indsatserne blev gennemført enten i grupper eller som individuel undervisning. Uddannelsesprogrammerne var associeret med moderat forbedring af lungefuktionen (standardiseret mean difference (SMD) 0,50 (95% sikkerheds interval 0,25-0,75) og self-efficacy (SMD 0,36, 95% sikkerhedsinterval 0,15-0,57). Programmerne var endvidere associeret med en beskeden reduktion i antallet af fraværsdage fra skolen, dage med nedsat aktivitetsniveau pga. astma og nætter, der blev forstyrret af astmaen. Der var størst effekt af undervisningen hos børn og unge med svær astma og i de studier, hvor man brugte strategier, der var baseret på målinger af peak flow i forhold til studier, der benyttede symptombaserede strategier. Det er ikke muligt at differentiere effekten af de forskellige komponenter i undervisningsprogrammerne, da der ikke findes studier, der direkte sammenligner de enkelte komponenter (17). På børneafdelingen ved Herning Centralsygehus er der ved at blive gennemført en undersøgelse vedrørende effekten af astmaskoler for børn, omfattende 14 astmaskoler. Kun børn med verificeret astma indgår i undersøgelsen. Effekten af astmaskolerne vurderes ud fra målinger af børnenes lungefunktionen, børnenes sygefravær og forældrenes fravær fra arbejde betinget af børnenes sygdom. I undersøgelsen indgår en kontrolgruppe bestående af skolebørn med astma. Undersøgelsen ledes af overlæge Maurits Dirdal og sygeplejerske Gurli Wolf. Konklusion om den foreliggende evidens Der er på nuværende tidspunkt god evidens for, at uddannelse af personer med astma og selvstyring af astmabehandling hos voksne kombineret med regelmæssig opfølgning hos læge medfører færre indlæggelser på grund af astmaanfald, færre besøg på skadestue, færre akutte besøg hos læge, færre sygedage og natlige astmaanfald (11). I modsætning hertil er der evidens for at kortfattet undervisning som eneste indsats vurderet ud fra antallet af besøg hos egen læge, medicinforbrug, lungefunktion og tabte arbejdsdage ikke er effektivt (13). Der er god evidens for, at undervisningsindsatser til børn og unge (og/eller til deres forældre), der omhandler selvstyring af behandling, herunder formidling af viden om forebyggelse af astmaanfald, håndtering af anfald og uddannelse i sociale færdigheder medfører forbedret psykologisk funktion blandt børnene/de unge; bedring af astmaen, forbedret selvværd og reduceret forbrug af sundhedsvæsenets ydelser (17). 7. Bivirkninger ved indsatsen Der er ikke fundet beskrivelser af eventuelle bivirkninger til indsatsen.

6 8. Barrierer for anvendelse af indsatsen For at få udbytte af undervisningen skal patienterne være motiverede og deltage aktivt (9,18). Nogle forfattere har fundet, at patienter med ukontrolleret astma er tilbageholdende med at deltage i uddannelsesprogrammer (18). 9. Sidegevinster og afledte effekter ved indsatsen Flere studier tyder på, at personer med astma, der har fået patientundervisning om astma, opnår en generel bedre livskvalitet end kontrolgrupper uden undervisning (14,16). 10. Organisation Uddannelse af personer med astma varetages både i primær- og sekundærsektoren. Astmaskolerne er enten organiseret som selvstændige kommunale eller amtslige institutioner/konsulentordninger, eller på sygehusniveau, enten som selvstændige afsnit eller som en integreret del af en afdeling. Undervisningen i astmaskoler varetages ofte af sygeplejersker med speciel interesse for området i samarbejde med fysioterapeuter og læger. I et systematisk review fra 1996 vedrørende effektiviteten at behandlingen af astmapatienter fandt man ikke konklusiv evidens for at anbefale én organisationsform frem for en anden, men nogen evidens for at specialistbehandling var bedre end behandling i almen praksis, og at "shared care" (behandling varetaget i samarbejde mellem almen praksis og specialafdeling) var lige så effektivt som behandling styret af sygehus (19). 11. Økonomi Astma udgør en betragtelig del af sygdomsbyrden i mange vestlige lande og lægger beslag på mange ressourcer i sundhedsvæsenet. Astmaforebyggende uddannelsesprogrammer ser ud til at virke, men hvordan kan man vurdere den økonomiske gevinst ved dem, og hvordan kan man sammenligne dem med andre sundhedsinterventioner? I en canadisk artikel foreslog Krahn (20) flere anvendelige designs for økonomisk vurdering af astma uddannelsesprogrammer og gennemgik litteraturen med henblik på at se, hvor godt andre studier havde opfyldt disse krav. I artiklen beskrev han resultaterne fra tre cost-effectiveness analyser vedrørende uddannelse af astmapatienter. De tre analyser viste, at uddannelse er en effektiv og relativt billig intervention. For høj-risikopatienter (børn med en astma-relateret hospitalsindlæggelse indenfor det sidste år og voksne, der henvender sig i skadestuen med astmaanfald) fandtes der en betydelig reduktion i de målte omkostninger. Hos ikke-højrisiko grupper var effekterne mindre overbevisende. Resultatet af undersøgelserne skal tages med forbehold, da der i alle tre studier var udeladt visse omkostninger i beregningerne. Selv hvis alle omkostninger havde været målt, ville sammenligninger med andre kliniske områder være vanskelige, fordi hvert studium var en cost-effectiveness analyse. Også en engelsk undersøgelse viste, at besparelser i

7 udgifterne til behandling af ukontrolleret astma oversteg de ekstra udgifter til patientuddannelse (21). I en dansk undersøgelse viste Søndergaard (22) at patientuddannelse på astmaområdet først medførte en stigning i konsultationer til praktiserende læge, men at disse omkostninger siden blev opvejet af en reduktion i sygefravær samt en forøgelse af patienternes livskvalitet. 12. Etik Uddannelse af personer med astma og selvstyring af astmabehandlingen styrkes astmatikerens medvirken ved kontrol og behandling af egen sygdom. Denne udvikling kan ses i sammenhæng med lægers generelt større åbenhed over for deres patienter og holdningen, at man har krav på at være fuldt informerede om sin sygdom. 13. Referencer 1. Keiding L. Astma, allergi og anden overfølsomhed i Danmark - og udviklingen DIKE Juel K, Pedersen PA. Stigende astmadødelighed i Danmark Ugeskr Læger 1993;155: Lange P, Ulrik CS, Vestbo J, Østerbroundersøgelsens styregruppe. Dødelighed hos voksne med astma. Ugeskr Læger 1997;159: Saval P, Fuglsang G, Madsen C, Østerballe O. Prevalence of atopic disease among Danish school children. Pediatr Allergy Immunol 1993;4: Høst AH, Duus T, Ibsen TB, Høst A. Hyppighed af astma hos skolebørn. Ugeskr Læger 1993;155: Nielsen GA. Undersøgelse af gymnasie- og HF-elevers sundhedsvaner og livsstil: spørgeskema med landsdækkende svarfordeling. DIKE. København Petersen T, Nielsen A, Paludan M et al. Børns sundheds ved slutningen af skolealderen. Statens Institut for Folkesundhed. København Siersted HC, Boldsen J, Hansen HS, Mostgaard G, Hyldebrandt N. Population based study of risk factors for underdiagnosis of asthma in adolescence: Odense schoolchild study. BMJ 1998;316: Boulet L-P, Chapman KR, Green LW, FitzGerald JM. Asthma education. Chest 1994; 106(suppl):184-96S. 10. Sudre P, Jacquemet S, Uldry C, Perneger TV. Objectives, methods and content of patient education programmes for adults with asthma: systematic review of studies published between 1979 and Thorax 1999;54: Gibson PG, Powell H, Coughlan J, Wilson AJ, Abramson M, Haywood P, Bauman A, Hensley MJ, Walters EH. Self-management education and regular practitioner review for adults with asthma (Cochrane Review). The Cochrane Library, Issue 1, Oxford: Update Software.

8 12. Toelle BG, Ram FSF. Written individualised management plans for asthma in children and adults (Cochrane review). The Cochrane Library, Issue 1, Oxford: Update Software. 13. Gibson PG, Powell H, Coughlan J, Wilson AJ, Hensley MJ, Abramson M, Bauman A, Walters EH. Limited (information only) patient education programs for adults with asthma (Cochrane Review). The Cochrane Library, Issue 1, 2003 Oxford: Update Software. 14. Fugleholm AM. Epidemiologiske og klinisk eksperimentelle studier af helbredsforhold og adfærd blandt årige astmapatienter. Ph.D. afhandling. Københavns Universitet Gallefoss F, Bakke PS. Impact of patient education and self-management on morbidity in asthmatics and patients with chronic obstructive pulmonary disease. Resp Med 2000;94: Gallefoss F, Bakke PS, Kjærsgaard P. Quality of life assessment after patient education in a randomized controlled study on asthma and chronic obstructive pulmonary disease. Am J Respir Crit Care Med 1999;159: Wofl FM, Guevara JP, Grum CM, Clark CM, Cates CJ. Educational interventions for asthma in children (Cochrane review). The Cochrane Librabry, Issue 1, Oxford: Update Software. 18. FitzGerald JM. Psychosocial barriers to asthma education. Chest 1994;106(suppl):260-3S. 19. Eastwood AJ, Sheldon TA. Organisation of asthma care: what difference does it make? A systematic review of the litterature. Qual Health Care 1996;5: Krahn M. Issues in the cost-effectiveness of asthma education. Chest 1994;106(suppl): 264-9S. 21. Barnes PJ, Jonsson B, Klim JB. The costs of asthma. Eur Respir J 1996;9: Søndergaard B, Davidsen F, Kirkeby B, Rasmussen M, Hey H. The economics of an intensive education programme for astmatic patients: a prospective controlled trial. Pharmaeconomics 1992; 1: Links Astma-allergiforbundet Astmaskolen i Odense 15. Forfattere Metodegennemgangen blev udarbejdet på Statens Institut for Folkesundhed i 2001 ved Koefoed BG, Stentebjerg-Olesen M, Iburg KM og Keiding L. Opdateret april 2003 i Sundhedsstyrelsens Videns- og Dokumentationsenhed.

9

Patientforløb Astma hos børn - en ny tilgang, et fælles ansvar - en bedre kvalitet

Patientforløb Astma hos børn - en ny tilgang, et fælles ansvar - en bedre kvalitet Til Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget Region Midtjylland. Hermed ansøges om støtte til følgende projekt i henhold til anførte beskrivelse: Patientforløb Astma hos børn - en ny tilgang, et fælles ansvar

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Kliniske ekspertsygeplejersker

Kliniske ekspertsygeplejersker Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef 1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker?

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Kvalitetssikring af astmapatienters lægemiddelbehandling. Evalueringsrapport til projektdeltagerne

Kvalitetssikring af astmapatienters lægemiddelbehandling. Evalueringsrapport til projektdeltagerne Kvalitetssikring af astmapatienters lægemiddelbehandling Evalueringsrapport til projektdeltagerne Danmarks Apotekerforenings Kursusejendom FoU August 1997 2 Forord Denne rapport er skrevet til astmatikere,

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med.

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Myter og Fakta om Børneastma Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Litteratur Global Initiative for Asthma (GINA). Global strategy for the diagnosis and management of asthma

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL KOL Kompetencecenters Konference 10 december 2015 Margrethe Smidth, PT, MSc, PhD I DAG Baggrund Udfordringen

Læs mere

Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling

Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Af Jesper Lykkegaard Biografi Forfatter er praktiserende læge i Vejle og postdoc ved Forskningsenheden for Almen Praksis

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt

Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt Center for Indeklima og Sundhed i Boliger CISBO Realdania forskning Netværksmøde 12.5.2014 Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få

Læs mere

Forebyggende hjemmebesøg til ældre

Forebyggende hjemmebesøg til ældre Forebyggende hjemmebesøg til ældre 1. Emne Den 1. juli 1996 trådte "Lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v." i kraft. Loven forpligter kommunalbestyrelserne at tilbyde forebyggende hjemmebesøg til

Læs mere

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD COPSAC Copenhagen Studies on Asthma in Childhood Astma og immundefekt hos børn Klaus Bønnelykke Læge, PhD Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital Program Sammenhængen mellem astma og immundefekt Hvordan

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning

Læs mere

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer.

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Astma hos voksne I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Målet er, at du kan leve frit, og gøre det du har lyst til. Astma-Allergi Danmark Universitetsparken

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d studie - MAST domæner Baggrund Formål effektmål Metode Resultater Kvalitativt studie

Læs mere

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015 TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015 Hvorfor en forskning vigtig? Forskning kan redde liv og spare penge Bedste

Læs mere

Metode: Projektet bestod af to dele

Metode: Projektet bestod af to dele 1 Håndeksem hos sundhedspersonale Kristina Ibler, reservelæge, phd. Dermatologisk afdeling, Roskilde Sygehus Tove Agner, professor, overlæge. dr.med. d Dermatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital H 2 Håndeksem

Læs mere

Patientforløb Astma hos børn - en ny tilgang, et fælles ansvar - en bedre kvalitet

Patientforløb Astma hos børn - en ny tilgang, et fælles ansvar - en bedre kvalitet Til Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget Region Midtjylland. Hermed ansøges om støtte til følgende projekt i henhold til anførte beskrivelse: Patientforløb Astma hos børn - en ny tilgang, et fælles ansvar

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Ansøgning om 2-honorering af praktiserende læger i Region Midtjylland. Overvægt hos børn er et tiltagende problem med alvorlige konsekvenser for det enkelte

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL

Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Lungemedicinsk Afdeling Medicinsk Afdeling Rehabiliteringsafdelingen MVT- og forskningsafdelingen Odense Universitets hospital Svendborg Sygehus Baggrund

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.

Læs mere

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Hvad siger forskningen? Wootton 2012: Twenty years of telemedicine

Læs mere

NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE

NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af astma hos børn og unge Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Har du astma? Og er du gravid?

Har du astma? Og er du gravid? Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

2014-2015. Politisk Program

2014-2015. Politisk Program 2014-2015 Politisk Program FNUG arbejder for, at alle unge med gigt kan leve et godt liv. Det forsøger vi gennemført ved at: FNUG arbejder for at øge livskvaliteten for unge med gigt, fjerne social isolation

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Astmapjece. Til unge og forældre

Astmapjece. Til unge og forældre Astmapjece Til unge og forældre Kvalitet døgnet rundt Børne- og ungeklinikken Hvad er astma? Astma er det græske ord for åndedrætsbesvær. Astma er en kronisk betændelsestilstand (uden bakterier eller virus)

Læs mere

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt. Resumé

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt. Resumé Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Xolair (omalizumab)

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Noter til Cost-Effectiveness Analyse 1. 1. Om behovet for sundhedsøkonomiske analyser

Noter til Cost-Effectiveness Analyse 1. 1. Om behovet for sundhedsøkonomiske analyser Økonomi FSV 2015 Note 1 om CEA, side 1 Noter til Cost-Effectiveness Analyse 1 1. Om behovet for sundhedsøkonomiske analyser Det danske sundhedsvæsen er som bekendt en bekostelig affære. Det er ikke specielt

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD. Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov

FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD. Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov Som spæd: urolig, søvnproblemer, spiseproblemer,

Læs mere

Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft

Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft MitHelbred Et opfølgningsprogram til kræftpatienter Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft P.t. er opfølgning af brystkræft

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere