Rapport om timetal i professionshøjskolesektoren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om timetal i professionshøjskolesektoren"

Transkript

1 Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 276 Offentligt VORES REF: xxx MAIL xxx HEADING xxx Rapport om timetal i professionshøjskolesektoren Professionshøjskolernes Rektorkollegium April

2 Indholdsfortegnelse I. Om undersøgelsen Undersøgelsens resultat. Resumé Om timetalsbegrebet Inputstænkning i en outputstyringsmodel Flertydighed og variable forhold Timetal vs. arbejdstimetal En uddannelse er meget mere end sit timetal Timetal er traditionel uddannelsestænkning, røv til stol Timetal og økonomi Lærernes tjenestetid Uddannelsestaxameternes størrelser Uddannelsesøkonomien... 6 II. Undersøgelsen Om datamaterialet Læreruddannelsen Gennemsnitlige timetal i alt Fællesfag, herunder praktik Linjefag Professionsbachelorprojektet Frivillig undervisning Studiets tilrettelæggelse Pædagoguddannelsen Gennemsnitlige undervisningstimetal på landsplan Gennemsnitlige undervisningstimetal på UC niveau Sammenhæng mellem undervisnings- og vejledertimetal Gennemsnitlige undervisningstimetal på udbudsniveau Sammenhæng mellem undervisnings- og vejledertimetal Sygeplejeuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsens opbygning i moduler Lektionsformer Resultater Mulige konklusioner Fysioterapeutuddannelsen Lektionsformer Væsentlige træk fra undersøgelsen Om ugentligt gennemsnitstal Om tre indikatorer Væsentlige pointer og mulige konklusioner Finansøkonomuddannelsen KVU-uddannelse Gennemsnitligt ugentligt timetal Bygningskonstruktøruddannelsen Gennemsnitlige undervisningstimetal på UC niveau Bilag

3 Rapporten er udarbejdet april 2011 i sekretariatet for Professionshøjskolernes Rektorkollegium v. konsulent Claus P.B. Hansen. Tak til leverandører af undersøgelsesmatrixe, datamateriale, dialog og forklaringer til: Læreruddannelsens Ledernetværk v. formand Keld Vorup/UCL, næstformand Kirsten Balle/UCC og Jørgen Knudsen, Sekretær for Læreruddannelsens Ledernetværk/UCL. Pædagoguddannelsens Ledernetværk v. formand Peter Thode Loft, Studierektor/UC Syddanmark. Ledernetværk for Sygeplejerskeuddannelsen v. formand Jonna Frølich/UCN. Ledernetværk for Fysioterapeutuddannelsen v. formand Dorte Drachmann/ UCN. Ledernetværk for Bygningskonstruktøruddannelsen v. formand Bruno Larsen/UCN. Ledernetværk for Finansøkonomuddannelsen v. formand Charlotte Koldsø/UCN. 3

4 I. Om undersøgelsen 1. Undersøgelsens resultat. Resumé Undersøgelsen af timetallet i seks uddannelser i professionshøjskolerne viser et tilfredsstillende resultat: Tabel 1. Oversigt over gennemsnitligt timetal på seks uddannelser i professionshøjskolesektoren Uddannelse Pædagoguddannelsen 11,5 Læreruddannelsen 13 Sygeplejerskeuddannelsen 14 Finansøkonom uddannelsen 16 Fysioterapeutuddannelsen 16,5 Bygningskonstruktøruddannelsen 24 Gnmsnitligt timetal Note: Undersøgelsen har måttet foretages på baggrund af uddannelsesspecifikke matrixer, som ikke muliggør tværgående sammenligninger. For lærer- og pædagoguddanenlserne er der brugt antal undervisningsuger/semester, hvorimod der på de andre uddannelser er brugt 20 uger/semester. Sektorens tommelfingerregel er, at timetallet skal udgøre ca. 1/3 af den studerendes arbejdstimetal. Dermed har alle de undersøgte uddannelser undtagen pædagoguddannelsen et ugentligt arbejdstimetal på 37 timer eller derover. For pædagoguddannelsen er et gennemsnitligt ugentligt timetal for undervisning på 11,5, dvs. uden vejledning, tilfredsstillende. Det giver et ugentligt arbejdstimetal på 34,5, jf. ovenfor, og hertil skal lægges pædagoguddannelsens ekstra-curriculære aktiviteter, som medregnes i uddannelsens ECTS opgørelsen: Studiebesøg, foredrag, kulturarrangementer mm. 2. Om timetalsbegrebet Timetal forekommer umiddelbart at være et enkelt parameter for måling af den studerendes uddannelsestilbud. Men timetal er et komplekst begreb. 1. Inputstænkning i en outputstyringsmodel Normalt styres og måles uddannelsesinstitutionerne på de resultater (output), de skaber, mens input ogl proces overlades til institutionernes selv. Styringsfilosofien foreskriver institutionel frihed og forpligtelse til at skabe et vellykket dimittendoutput gennem forskellige læringsmæssige input. Timetalsdebatten vender dette forhold på hovedet og fokuserer på, hvad der gives til den studerende, og ikke hvad der kommer ud af det. 2. Flertydighed og variable forhold At sige ét tal for det gennemsnitlige ugentlige timetal er en forenkling. Den studerende kan sagtens have flere timer. Der er ikke ét skema for én uddannelse på ét udbudssted. Der er et skema pr. studerende pr. uddannelsesmodul. Den studerende kan følge timer, som udbydes til andre studerende. Og den studerende kan følge færre timer, da der generelt ikke er mødepligt til undervisningen. Det er forskelligt fra udbudssted til udbudssted, hvordan studiet af fagene er fordelt på studieår. Det er også forskelligt, hvordan undervisning, praktik, kurser og frivillige aktiviteter mv. er fordelt på ugerne i det enkelte studieår. 4

5 Et semester kan være sammensat af et forskelligt antal uger. Det samme timetal på semesterbasis vil dermed fremstå som forskelligt på ugebasis. F.eks. på læreruddannelsen er der specielt forskel på semestrenes længde på 4. år, hvor bacheloropgaven og den lange praktik ligger. Eksamensperioden indgår også i et semester og reducerer antallet af uger til rådighed for undervisningen. Professionsbacheloruddannelserne er kendetegnet ved mange eksamener med mange eksamensvalgmuligheder og meget ekstern censur. Timetal beror også på holdstørrelser. Der er særlige ordninger for små hold. Hvis økonomien skal holdes på små udbudssteder med små hold skal der gives færre timer. Alternativet kan være at lukke udbudssteder. 3. Timetal vs. arbejdstimetal På læreruddannelsen indgik det tidligere i den landsdækkende studieordning, at den studerendes timetal skulle udgøre 1/3 af den studerendes ugentlige arbejdstimetal. Læringsprocessen omfatter forløb fra forberedelse til undervisning til kundskaber. På professionsbacheloruddannelserne er det ikke nok at læse og kunne teorien, de studerende skal også ud og øve sig og opnå færdigheder. 4. En uddannelse er meget mere end sit timetal F.eks. på læreruddannelsen består studiet både af undervisning i fællesfag og linjefag, praktik, eksamen, frivillige aktiviteter, projekter, kurser og vejledning. Og der er mange typer vejledning: Fagfaglig vejledning, eksamensvejledning, pædagogisk vejledning (klasselærer og tilknyttet praktikken), projektvejledning, central studievejledning, vejledning ifm. internationalisering. 5. Timetal er traditionel uddannelsestænkning, røv til stol Moderne teknologi og internet har frigjort rummet for læring og sat nye mål og rammer op for relationen mellem lærer og studerende. Timetal associerer til hold/katederlæring og får ikke fat i, at udbuddet af moderne teknologi, anvendelse af nye kommunikationsformer, udviklingen i kompetencebehovene på et globalt arbejdsmarked m.m. gør det nødvendigt at arbejde med og udvikle nye læringsformer. 3. Timetal og økonomi I professionshøjskolesektoren gives uddannelsestaxametret til finansiering af alle elementer i uddannelsen. Uddannelsestaxametret bruges også til at forny og udvikle uddannelsernes videngrundlag. Her har professionshøjskolerne ikke en selvstændig videnbevilling svarende til universiteters forskningsbevilling. 1. Lærernes tjenestetid Lærernes tjenestetid og de studerendes timetal er to forskellige valuta. For hver lektion skal der også betales for forberedelse inkl. andre undervisningsrelaterede opgaver. 2. Uddannelsestaxameternes størrelser Uddannelsestaxametrenes størrelse er historisk fastsat og ikke omkostningsbestemte. Forskelle i taxameternes størrelse vil alt andet lige udmønte sig som forskelle i uddannelsens købekraft : Tabel 2. Uddannelsernes undervisningstaxameter og samlet taxametertilskud til hele uddannelsesforløbet (refusionstaxameter undtaget). Uddannelse Undervisningstakst Samletfinansiering Pædagogudd Finansøkonomudd Fysioterapeutudd

6 Lærerudd Bygningskonstruktørudd Sygeplejerskeudd Et politisk mål med CVU er og Professionshøjskoler var at skabe rum for en samlet økonomitænkning, at gøre det muligt at prioritere mellem gynger og karusseller. Større uddannelser med god økonomi kan hjælpe mindre uddannelser med svagere økonomi. Udbud i tyndt befolkede egne kan understøttes af økonomien fra uddannelser i tæt befolkede egne. Professionshøjskolernes uddannelsesportefølje blev tænkt som en pakke, og uddannelsestaxametrene som en samlet bevilling til professionshøjskolen, som bestyrelsen og den daglige ledelse skal prioritere og anvende bedst muligt. Dermed har professionshøjskolerne ikke blot mulighed, men også forpligtelse til at adskille tildelingsprincipper fra anvendelsesprincipper, dvs. at forvalte uddannelsesøkonomien efter retningslinjer fastlagt i bestyrelsen og ledelsen og ikke efter hvilke uddannelser, der har optjent hvilket taxameter. Det giver en mulighed for at finansiere smalle uddannelser i tyndt befolkede områder med uddannelsesmidler fra store uddannelser med et bæredygtigt studentergrundlag. Det skaber også en risiko for, at nogle uddannelser ser sig som malkekøer for andre. 3. Uddannelsesøkonomien Om uddannelsesøkonomien er forbedret, vedligeholdt eller reduceret inden for de seneste 10 år vil der være forskellige synspunkter på. Det samme gælder spørgsmålet, om der er en sammenhæng mellem uddannelsesøkonomiens størrelse og timetallets størrelse. Det må antages, at en større uddannelsesøkonomi giver en stærkere grundlag for at udbyde et højt timetal end en begrænset uddannelsesøkonomi. I den sammenhæng kan de bemærkes, at Pædagoguddannelsen har sektorens laveste uddannelsestaxameter og det laveste gennemsnitlige ugentlige timetal. Der er dog ikke en statistisk signingfikant sammenhæng mellem uddannelsestaxameterets størrelse og de gennemsnitlige timetal. Derimod er der en statistisk signifikant sammenhæng mellem timetal og samlet finanasiering. Tabel 3. undervisningstakst, samlet finansiering og gennemsnitligt timetal Uddannelse Undervisningstakst Samlet finansiering Pædagogudd Finansøkonomudd Fysioterapeutudd ,5 Lærerudd Bygningskonstruktørudd Sygeplejerskeudd Gnmsnitligt timetal Professionshøjskolernes Rektorkollegium vil i udviklingen af et undersøgelsesdesign for uddannelsestilbuddets kvantitative størrelse også sætte fokus på den uddannelsespolitiske diskussion, om et højere timetal giver en bedre uddannelse. Om der er et nedre tal for, hvor få timer en uddannelse kan tilbyde. Hvad et timetal er og bør være suppleret med af andre uddannelsesaktiviteter. Hvilken rolle timetal spiller for den studerendes læring. 6

7 II. Undersøgelsen 1. Om datamaterialet Det er første gang, at kollegiet indsamler timetal siden Professionshøjskolerne blev etableret i Kollegiet har prioriteret hurtigt at kunne give et billede af timetallet i sektoren. Det er tilstræbt, at materialet dokumenterer uddannelsernes landsdata, giver nøgletal herfor og bryder landsbillede ned på anonymiseret institutionsniveau. Kollegiet har indhentet datamateriale fra uddannelsernes Ledernetværk. Talmaterialet er indhentet på baggrund af seks forskellige matrix, som hver af de seks ledernetværk har udarbejdet med udgangspunkt i de enkelte uddannelsers særpræg. Det svækker muligheden for at sammenligne på tværs af uddannelserne. F.eks. har lærer- og pædagoguddanelserne optalt antal undervisningstimer og divideret med antal uger, hvor der udbydes undervisning. På de fem andre uddannelser har divideret med 20 uger pr. semester. Derved kan timetallet på lærer- og pædagoguddanenlserne ikke sammenlignes med timetallet på de 5 andre uddanenlser. 2. Læreruddannelsen Datamaterialet består af en undersøgelse af timetal i læreruddannelsen, dels som landsgennemsnit, dels på institutionsniveau (vedhæftet som Bilag 1. Notat af v. LLN/JK om timetal i læreruddannelsen - institutionsniveau.) og dels opgjort pr. udbudssted (vedhæftet som Bilag 2. Notat af v. LLN/JK om timetal i læreruddannelsen opgjort pr. udbudssted.) Undersøgelse baserer sig på kommenteret datamateriale fra Læreruddannelsens Ledernetværk, LLN v. formand Keld Vorup, næstformand Kirsten Balle og Jørgen Knudsen, Sekretær for Læreruddannelsens Ledernetværk. Talmaterialet er indhentet på baggrund af en matrix, som LLN har udarbejdet. Opgørelsen omfatter alene den ordinære læreruddannelse og altså ikke særlige hold for fx meritlærerstuderende eller hold med netbaseret undervisning. Matrix for talindberetninger er baseret på elementerne i Læreruddannelsen: Fællesfag, herunder praktik Linjefag Professionsbachelorprojekt Frivillig undervisning Alle tal er ekskl. vejledning. Det gennemsnitlige ugentlige timetal på læreruddannelsen er 13,1, jf. nedenfor. Det fremgik af den tidligere læreruddannelses fælles studieordning, som godkendes af ministeriet, at den studerendes timetalt skal være 1/3 af den studerendes arbejdstimetal. Med 13 i gennemsnitlige ugentlig timetal bliver det til en arbejdsuge på 39 timer mod arbejdsmarkedets 37-timers normalarbejdsuge. Datamaterialet viser som forventet et relativt homogent timetal over alle udbudssteder uden markante forskelle. Uddannelsen til professionsbachelor som lærer udbydes af de 7 professionshøjskoler med uddannelsestilbud fordelt på i alt 15 udbudssteder. Uddannelsen varer 4 år svarende til 240 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Uddannelsens varighed angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for tilrettelæggelse af uddannelsen. Et studenterårsværk opgøres som en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 ECTS-point. 7

8 Den følgende opgørelse af timetal på læreruddannelsen er baseret på institutionernes egne opgørelser primo marts 2011 over antallet af udbudte undervisningstimer i studieåret 2010/11. LLN har modtaget data fra alle 15 udbudssteder af læreruddannelsen. Opgørelsen omfatter alene den ordinære læreruddannelse og altså ikke særlige hold for fx meritlærerstuderende eller hold med netbaseret undervisning. Uddannelsesinstitutionen skal i studieordningen fastlægge timetal for undervisning. Uddannelsesinstitutionen kan i fastlæggelsen af timetal for undervisning i de enkelte fag tage udgangspunkt i vejledende tal, som findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr 408 af 11/05/2009). Det er almindeligt, at der i studieordningernes fastlæggelse af timetal kan tildeles ekstra ressourcer til meget store hold eller omvendt reduceres i timetallet til meget små hold. Ved timetal forstås enheder à 45 minutter. Undervisningstimer er opgjort som antal pr. fag i alt. Det er forskelligt fra udbudssted til udbudssted, hvordan studiet af fagene er fordelt på de 4 studieår, og hvordan undervisning, praktik, kurser og frivillige aktiviteter mv. er fordelt på ugerne i det enkelte studieår. Læreruddannelsen består af: 1. Fællesfag, herunder praktik 2. Linjefag 3. Professionsbachelorprojekt 4. Frivillig undervisning 1. Gennemsnitlige timetal i alt A. Gennemsnitlige timetal til fællesfag (minus praktik), linjefag samt bachelorprojekt Alle studerende skal have fællesfagene kristendomskundskab/ livskundskab/medborgerskab (klm), pædagogik, psykologi og almen didaktik. Alle studerende skal endvidere have mindst et af de obligatoriske linjefag på 72 ECTS-point. Derudover kan vælges endnu et linjefag på 72 ECTS-point eller to linjefag på 36 ECTS-point. Den studerende skal sammenlagt have studeret linjefag svarende til 144 ECTS-point og kan altså afslutte studiet med enten 2 eller 3 linjefag. Tabel 4 Gennemsnit alle UC Studiet i alt af fællesfag (minus praktik), 2 el. 3 linjefag (=144 ECTS-point) samt bachelorprojektet 1299,1 Undervisningsuger i studiet i alt 99,4 Gennemsnitligt ugentligt timetal 13,1 8

9 B. Gennemsnitlige timetal i praktikken Tabel 5 Gennemsnit alle UC Sum af timer i alle praktikperioder 322,9 Praktikuger i studiet i alt 23,2 Gennemsnitligt ugentligt timetal 14,0 2. Fællesfag, herunder praktik Bekendtgørelsens vejledende timetal til faget klm er 112 timer. Det samlede vejledende timetal til de pædagogiske fag almen didaktik (AD), psykologi og pædagogik er 220 timer. Tabel 6 a Fag Praktikken er sammensat af praktikundervisningstimer, praktikvejledningstimer og praktiktimer. Det vejledende timetal er henholdsvis 8, 19 og 297 timer. Tabel 6 b Aktivitet Gennemsnit alle UC Praktikundervisningstimer 13,4 Praktikvejledningstimer 8,2 Praktiktimer 301,3 3. Linjefag Bekendtgørelsens vejledende timetal til linjefag er 240 timer pr. 36 ECTS-point. En variation i timetal opstår ved, at nogle institutioner udbyder flere henholdsvis færre timer end det vejledende timetal. Dertil kommer, at man mange steder har tillæg af timer ved store hold, ligesom der kan være reduktion i timetallet for meget små hold. Tabel 7 Gennemsnit alle UC Klm 113,1 AD 79,7 Psykologi 72,2 Pædagogik 72,1 Fag Gennemsnit alle UC Linjefag, obligatoriske på hver 72 ECTS-point. Timetal pr. 36 ECTS-point 242,3 9

10 Ikke obligatoriske linjefag på hver 72 ECTS-point. Timetal pr. 36 ECTS-point 239,0 Linjefag på hver 36 ECTSpoint 238,6 4. Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet støttes især af vejledning. Dertil kommer, at man mange steder har tilbud om frivillig undervisning i tilknytning til professionsbachelorprojektet. Kun enkelte steder har man faste undervisningstimer, som det fremgår af følgende tabel: Tabel 8 Gennemsnit alle UC Professionsbachelorprojektet 2,1 5. Frivillig undervisning Ud over ovennævnte timer til undervisning i fællesfag og linjefag skal de studerende tilbydes en lang række andre aktiviteter, nemlig kurser i folkeskolens timeløse fag, som er: færdselslære inklusive førstehjælp, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, uddannelses-, erhvervs-, og arbejdsmarkedsorientering. Endvidere skal tilbydes kurser inden for det praktisk-musiske fagområde samt skrivning og retorik. Derudover kan uddannelsesstederne tilbyde kurser i fx undervisning af voksne, korsang og sammenspil samt svømmelæreruddannelsen. De tre såkaldte skal -kurser udbydes med gennemsnitligt henholdsvis 27,1 (folkeskolens timeløse fag), 32,4 (det praktisk-musiske fagområde) og 36,1 timer (skrivning og retorik). Tabel 9 Gennemsnit Kurser alle UC Kurser i folkeskolens timeløse fag 27,1 Kurser inden for det praktiskmusiske område 32,4 Kursus i skrivning og retorik 36,1 6. Studiets tilrettelæggelse Uddannelsen tilrettelægges over 4 år med gennemsnitligt 41,2 uger om året. Af disse uger er gennemsnitligt 7,5 afsat til eksamen, 5,8 uger til praktik, 2,9 uger til frivillige aktiviteter og 24,9 uger til undervisning i fællesfag og linjefag. Dertil kommer i forskelligt omfang uger afsat til andre aktiviteter og projekter, fx bachelorprojektet. Endvidere udbydes en lang række kurser, som de studerende deltager i i forskelligt omfang. Den konkrete ugefordelingsplan er mange steder forskellig for de 4 årgange. 10

11 Tabel 10 Gennemsnit alle UC Antal uger i studieåret (brutto) 41,2 Uger afsat til eksamen 7,5 Uger afsat til praktik 5,8 Uger afsat til frivillige aktiviteter 2,9 Uger afsat til undervisning (netto) 24,9 Data for læreruddannelsens timetal på institutionsniveau fremgår af vedhæftede bilag 1. Notat af v. LLN/JK om timetal i læreruddannelsen - institutionsniveau. Data for læreruddannelsen opgjort pr. udbudssted fremgåpr af vedhæftede bilag 2. Notat af v. LLN/JK om timetal i læreruddannelsen opgjort pr. udbudssted. 3. Pædagoguddannelsen Datamaterialet består af timetal i pædagoguddannelsen - opgjort pr. udbudssted samt på institutionsniveau. Datamateriale er indhentet fra Pædagoguddannelsens Ledernetværk, PLN v. formand Peter Thode, studierektor UC Syddanmark. Datamaterialet er udarbejdet på baggrund af en matrix, som PLN har udarbejdet. Datamaterialet viser, at der en langt større forskel i timetal på Pædagoguddannelsen mellem de forskellige udbudssteder og fra professionshøjskole til professionshøjskole. Her ligger undersøgelsens resultat meget tæt på det resultat, som BUPL er nået frem til, selvom opgørelsesmetoden og datagrundlaget er forskelligt. Pædagoguddannelsens tilrettelæggelse med en bred vifte af tilbud til den studerendes læring gør det endnu mere tvivlsomt at anvende en ensidig fokusering på timetal for undervisning som parameter for uddannelsestilbuddets kvantitative omfang, og uddannelsens eksperter advarer skarpt imod dette. Det er kollegiets vurdering, at størrelsen på pædagoguddannelsens uddannelsestaxameter er en forklaringsfaktor på timetallets størrelse. Kollegiet ser et gennemsnitligt ugentligt timetal for undervisning på 11,5, dvs. uden vejledning, som tilfredsstillende. Det giver et ugentligt arbejdstimetal på 34,5, jf. ovenfor, og hertil skal lægges pædagoguddannelsens ekstra-curriculære aktiviteter, som medregnes i uddannelsens ECTS opgørelsen: Studiebesøg, foredrag, kulturarrangementer mm. 1. Gennemsnitlige undervisningstimetal på landsplan Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog udbydes af 6 af de 7 professionshøjskoler med uddannelsestilbud fordelt på i alt 27 udbudssteder. Professionshøjskolen Metropol udbyder ikke pædagoguddannelsen. 11

12 Uddannelsen varer 3½ år svarende til 210 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Uddannelsens varighed angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for tilrettelæggelse af uddannelsen. Et studenterårsværk opgøres som en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 ECTS-point. Den følgende opgørelse af timetal på pædagoguddannelsen er baseret på institutionernes egne opgørelser for efterårssemesteret 2010 over antallet af udbudte undervisningstimer. Antallet af timer er opgjort for de semestre, hvor der ikke er praktik, ligesom 7. semester heller ikke er medtaget. Dette semester består af bachelorprojekt og 3 afsluttende prøver, hvor der er meget lidt undervisning. Det vil sige, at undersøgelsen omfatter 1., 2., 4. og 5. semester. Pædagoguddannelsens Leder Netværk, PLN og sekretariatet for Professionshøjskolernes Rektorkollegium har modtaget data fra alle 25 af de 27 udbudssteder af pædagoguddannelsen. To udbudssteder, Ranum og Haslev, havde i efteråret 2010 kun studerende på 6. og 7. semester. På Sydfyn og Jelling, hvor der kun optages én gang om året, var der kun studerende på 1. og 5. semester. På Odense ligger ressourceudmelding i puljer, hvor underviser selv fordeler til undervisning og vejledning. Hermed er det ikke muligt at adskille timetal for vejlednings og undervisning. Derfor er der brugt en fordelingsnøgle baseret på gennemsnit for de andre udbudssteder. Opgørelsen omfatter alene den ordinære pædagoguddannelse og altså ikke særlige hold for fx meritpædagogstuderende eller hold med netbaseret undervisning. Ved timetal forstås enheder à 45 minutter. Timetal for undervisning er opgjort som antal per hold per semester og herefter divideret med antallet af undervisningsuger i semesteret. Bemærk, at tallene derfor ikke nødvendigvis svarer til det antal lektioner, som en studerende modtager. Flere hold kan således være samlet til fælles forelæsninger, hvilket vil give lavere timetal end, den studerende faktisk modtager. 2. Gennemsnitlige undervisningstimetal på UC niveau Som det fremgår af figur 1 har fire ud af de fem professionshøjskoler flest gennemsnitlige undervisningstimer på 1 semester. Det er også på første semester, at forskellen på højeste og laveste værdi er mindst. På de tre andre semestre er forskellen mellem 1,8 og 2,3 til 1. På alle semestre er det professionshøjskole E, der har højeste gennemsnit og enten professionshøjskole C eller F, der har laveste. 12

13 Figur Sammenhæng mellem undervisnings- og vejledertimetal Under forbehold for usikkerhed med specielt data for vejledning, der også er indsamlet, skal det bemærkes, at hvis man ser på udbudsstederne fremfor på professionshøjskolerne er der en klar sammenhæng mellem antallet af gennemsnitlig undervisningstimetal og antallet af gennemsnitlig vejledertimetal. Ser man på alle semestrene under ét er der en meget stærk signifikant negativ sammenhæng, mens sammenhængen ikke er signinfikant på 1. og 5. semester, hvis man ser på hvert semester for sig. Dette betyder, at udbudssteder, der ikke udbyder så meget undervisning, til gengæld bruger mange ressourcer på vejledning. Ligeledes udbyder udbudssteder med få vejledningstimer mange undervisningstimer. Denne signifikante sammenhæng er dog ikke gældende, når man bruger gennemsnitstal per professionshøjskole. 4. Gennemsnitlige undervisningstimetal på udbudsniveau Data viser, at der er markant flere gennemsnitlige antal undervisningstimer på første semester. Gennemsnit af de fire semesters gennemsnit giver 11,5 undervisningstimer pr. uge. Tabel 11. Gennemsnit af antal undervisningstimer per uge per hold. Semester Gennemsnit Antal Standardafvigelse Højeste Laveste 1 13,1 25 2,4 18,0 9,5 2 11,6 23 2,9 16,8 5,6 4 10,2 23 3,2 20,2 6,2 5 11,0 25 3,2 18,7 5,3 Som det fremgår af tabel 11, er der stor forskel mellem højeste og laveste antal timer. I de bagved liggende grunddata ses det, at det samme udbudssted har det 13

14 laveste antal timer i alle fire semestre. Det må dog også erkendes, at for netop dette udbudssted er datakvaliteten lav. Ligeledes ses det, at i tre ud af de fire semestre er det det samme udbudssted, der har de højeste antal undervisningstimer. 5. Sammenhæng mellem undervisnings- og vejledertimetal Under forbehold for usikkerhed med specielt data for vejledning, der også er indsamlet, skal det bemærkes, at der er en klar sammenhæng mellem antallet af gennemsnitlig undervisningstimetal og antallet af gennemsnitlig vejledertimetal. På 2. og 4. semester og alle semestre under ét er der en meget stærk signifikant negativ sammenhæng, og på 5. semester er den negative sammenhæng også signifikant, dog i mindre grad. På første semester er sammenhængen ikke signifikant. Dette betyder, at udbudssteder, der ikke udbyder så meget undervisning, til gengæld bruger mange ressourcer på vejledning. Ligeledes udbyder udbudssteder med få vejledningstimer mange undervisningstimer. 4. Sygeplejeuddannelsen Data er indsamlet fra de 7 professionshøjskoler, Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole samt Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, som totalt fordeler sig på 22 udbudssteder. Timetalsundersøgelsen er opgjort på 20 udbudssteder, idet to udbudssteder er samlet under en opgørelse og et andet udbudssted tæller ikke med, grundet nylig opstart af uddannelsen. Timetalsopgørelserne baserer sig på en gennemgang af de sygeplejestuderendes undervisning i efterårssemestret 2010 svarende til i alt 20 ugers undervisning fordelt på to moduler a 10 uger. Udbudsstederne fremstår i anonymiseret og nummereret form. Data er på de enkelte udbudssteder registreret elektronisk og er trukket her fra til undersøgelsen. Dataindsamlingen tager afsæt i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje; 2008, hvilket bevirker en kategorisering af data i forhold til moduler, idet uddannelsen er moduliseret. 1. Sygeplejerskeuddannelsens opbygning i moduler Sygeplejerskeuddannelsen er en modulopbygget uddannelse, og det betyder, at hvert modul, dvs. hver 10. uge, afsluttes med en prøve. Tiden til gennemførsel af prøven skal tages ud af de 10 uger. Det betyder, at der vil være undervisnings frie uger ved afslutningen af modulerne. Hvor lange de undervisnings frie perioder er, vil afhænge af prøvemetoden ved modulets afslutning. Dette vil betyde flere uger med at højere antal undervisningslektioner end resultaterne viser, idet de beskrevne resultater er udregnet pr. 10 uger. BA-projektet, som udgør modul 14 i 7. semester svarende til 20 ECTS, indgår ikke i dataindsamlingen, idet BA-projektet er at sammenligne med et speciale, og derfor ikke udgør traditionel undervisning. Klinisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen er fastlagt i Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje; Klinisk undervisning udgør 90 ECTS svarende til 60 ugers klinisk undervisning, som er forbundet med de studerendes deltagelses og mødepligt. Disse data er ikke medtaget i undersøgelsen til trods for, at den kliniske undervisning udgør en væsentlig del af de studerendes samlede undervisnings og læringsaktiviteter. Modul 13; Opgørelsen heraf har medført udfordringer, idet modul 13 afvikles for første gang her i foråret Moduluddannelsens læringsudbytte for modul 13 kan desuden nås ved individuel tilrettelæggelse af forløbet, i sammenhæng mellem teo- 14

15 retisk og klinisk undervisning. Nogle udbudssteder har derfor valgt at undlade at registrere dette modul. Andre har indsendt registrering af de afviklede lektioner i efteråret 2010 på semesteruddannelsen. Derfor vil modulets opgørelser fremstå forskelligt i skemaet. Fejlkilder: Der kan være forskellige fejlkilder i dette materiale, idet nogle udbudssteder supplerer den ECTS fastsatte undervisning med undervisning inden for fx følgende områder; introduktion til moduler og prøver, evalueringer, studieteknik og informationssøgning. Desuden påpeger enkelte udbudssteder at data er indsamlet før de annoncerede besparelser er trådt i kraft. 2. Lektionsformer Data er opgjort på 3 indikatorer: Forelæsningslektioner: Defineres i undersøgelsen som en undervisningsaktivitet, hvor antallet af studerende der deltager overstiger 50. Kendetegnende for denne kategori er, at der typisk er tale om oplæg/foredrag over et tema/ indhold og mindre kommunikation / dialog mellem underviser og studerende. Forelæsninger anvendes typisk ved undervisning på tværs af moduler, fag og professioner, samt ved fagområder, hvor indholdet egner sig til denne undervisningsform. Holdundervisningslektioner: Defineres i undersøgelsen som en undervisningsaktivitet, hvor der deltager færre end 50 studerende. Der er tale om en mere kommunikerende / dialogbaseret undervisning og dermed større mulighed for studenterinvolvering. Holdundervisning kan variere i sin form afhængig af læringsudbytte etc. Undervisningsformen anvendes ofte ved undervisning i Færdighedslaboratoriet, hvor kropslige færdigheder og manuelle teknikker/metoder skal læres. Vejledningslektioner: Defineres i undersøgelsen som faglig vejledning dvs. at undersøgelsen kun medtager vejledning, som er direkte undervisningsrelateret. Anvendes typisk i forbindelse med projekter, individuelle opgaver, prøver etc. Vejledningslektioner defineres som den samlede tid, den enkelte studerende deltager i vejledningsaktiviteter gennem studiet. Alle lektionstal er opgjort pr. studerende. En lektion svarer til 45 minutter. 3. Resultater Timetalsopgørelsen viser, at en studerende på sygeplejerskeuddannelsen i gennemsnit modtager 13,9 lektioner á 45 minutters varighed pr. uge i teoriugerne gennem studiet opgjort i lektionstal pr. teoriuge pr. studerende. Der findes forholdsvis ensartethed på observationerne af lektionstallet pr. uge pr. modul. Laveste observation udgør 9,11 lektioner(udbudssted 12) og højeste 17,41 lektioner (udbudssted 16). 15

16 Figur 2. Gennemsnits antal lektioner pr. udbudssted. 4. Mulige konklusioner Data er indsamlet og fremstår med større eller mindre validitet. Umiddelbart kan undersøgelsens ensidige fokus på lektionstal opleves fragmenteret set fra sygeplejerskeuddannelsens side. Det må påpeges, at timetalsopgørelsen udelukkende beror på en opgørelse af antallet af lektioner opgjort på teori moduler og teoretiske ECTS point. Den kliniske undervisning, som udgør 90 ECTS point af uddannelsens totale 210 ECTS point, er således ikke indeholdt i undersøgelsen. Det er således problematisk, hvis det samlede ugentlige lektionstal skal anvendes til sammenligning med det ugentlige lektionstal på de øvrige professionsuddannelser. Der er derfor stor risiko for at sammenligningsgrundlaget er vidt forskelligt for uddannelserne. 5. Fysioterapeutuddannelsen Undersøgelsen er således gennemført af Ledernetværkets sekretær, Lise Hvidberg Jeppesen samt ledernetværkets formand, Dorte Drachmann i perioden 25. marts 2011 til 12. april Data er indsamlet fra alle 8 professionshøjskoler, heraf 3 med 2 udbudssteder af fysioterapeutuddannelsen ( VIA; UCSJ samt UC- Syddanmark). Data præsenterer et øjebliksbillede fra Efterårssemesteret 2010 og fremstår i anonymiseret og nummeret form. De 8 professionshøjskoler er fortløbende nummereret. Data er på de enkelte udbudssteder registreret elektronisk og er trukket herfra til undersøgelsen. Dataindsamlingen tager afsæt i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi ; 2008, hvilket bevirker en kategorisering af data i forhold til moduler, idet Bekendtgørelsen er moduliseret. Hvert semester består således af 2 moduler. Modul 14, som udgør Bachelor projektet er udeladt af undersøgelsen af hensyn til modulets læringsudbytte og krav om selvstændighed og eksternt samarbejde. Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi; 2008, lægger således ikke op til lærings- og /eller undervisningsmetoder der indikerer et højt lektions tal. Vi mener derfor, det vil være misvisende for det samlede lektions tal at inddrage modul 14 i undersøgelsen. 16

17 Den kliniske undervisning i Fysioterapeutuddannelsen er fastlagt i Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi ; Klinisk undervisning udgør 42 ECTS svarende til 28 ugers kliniske undervisning, som er forbundet med studerendes deltagelses og mødepligt. Disse data er ikke medtaget i undersøgelsen. Men under punktet konklusioner kommenteres dette forhold yderligere, idet den kliniske undervisning udgør en væsentlig del af de studerendes samlede undervisnings og læringsaktiviteter i Fysioterapeutuddannelsen. Prøver er ikke medtaget i dataindsamlingen, om end man kunne argumentere for at man rent faktisk kan risikere at lære noget under en prøve. Under alle omstændigheder er der en underviser tilstede, ved eksterne prøver endda 2 undervisere. Men data er udeladt idet vi ikke tolker prøver som lektionstimer. Data er fremstillet i såvel en matice som illustrativt. Der er vedlagt en samlet national oversigt, samt data fra de enkelte udbudssteder, alle suppleret med illustrationer. Ligeledes trækkes data ind i redegørelsen af hensyn til læsevenlighed. Data er opgjort på 3 indikatorer: Forelæsninger Holdundervisning Vejledning 1. Lektionsformer Forelæsnings lektioner defineres i undersøgelsen som en undervisningsaktivitet, hvor antallet af studerende der deltager overstiger 50. Kendetegnende for denne kategori er at der typisk er tale om oplæg/foredrag over et tema/ indhold og mindre kommunikation / dialog mellem underviser og studerende. Forelæsninger anvendes typisk ved undervisning på tværs af moduler, fag og professioner, samt ved fagområder, hvor indholdet egner sig til denne undervisningsform. Holdundervisnings lektioner defineres i undersøgelsen som en undervisningsaktivitet hvor der deltager færre end 50 studerende. Der er tale om en mere kommunikerende / dialogbaseret undervisning og dermed større mulighed for studenterinvolvering. Holdundervisning kan variere i sin form afhængig af læringsudbytte etc. Undervisningsformen anvendes ofte ved færdigheds laboratorium undervisning, hvor kropslige færdigheder og manuelle teknikker/metoder skal læres. Vejledningslektioner defineres i undersøgelsen som faglig vejledning. Dvs at undersøgelsen kun medtager vejledning, som er direkte undervisningsrelateret. Anvendes typisk i forbindelse med projekter, individuelle opgaver, prøvet etc. Vejledningslektioner defineres, som den samlede tid, den enkelte studerende deltager i vejledningsaktiviteter gennem studiet. Alle lektions tal er opgjort pr. studerende. En lektion svarer til 45 minutter. Der differentieres i undersøgelsen mellem 2 parametre: lektionstal pr. ECTS (European Credit Transfer Systemet; et fælles europæisk pointsystem) og lektionstal pr. uge: Lektionstal pr. ECTS: Dette parameter er i undersøgelsen et udtryk for en måleenhed, der udelukkende angiver arbejdsbyrden pr. lektions time. Dvs. en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning uddannelsen er normeret til. I studieordningen anvendes European Credit Transfer System (ECTS), hvor 1,5 ECTSpoints, for den studerende, svarer til timers studietid. ( Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi ; 2008) Dvs. at der til undersøgelsens antal lektioner pr. uge målt i fht ECTS skal tillægges øvrige studieaktiviteter, selvstudier, forberedelse, prøver etc. Fx vil et ugentligt lektionstimetal pr. stud på 17 lektioner angivet i ECTS medføre yderligere 20 timers studieaktivitet for den 17

18 studerende. Denne studietid indgår i Fysioterapeutuddannelsens planlægning af curriculum og studieaktiviteter. Samtlige 14 moduler og disses lærings og undervisningsaktiviteter er planlagt ud fra ECTS point systemet med en forventet studieaktivitet og dermed arbejdsbelastning svarende til 37 a timer om ugen gennem hele studiet. Disse data, de øvrige ECTS belagte studieaktiviteter indfanges ikke med denne undersøgelse, idet undersøgelsens fokus retter sig mod lektionstimer, hvor der er en underviser tilstede. Undersøgelsen indfanger kun lektionstime tallet pr. uge pr. modul pr. studerende målt i ECTS, i de tilfælde hvor der er en underviser tilstede. Lektionstal pr. uge: Dette parameter er i undersøgelsen et udtryk for den studerendes konkrete antal af lektioner målt pr. uge pr. modul pr. studerende gennem den samlede fysioterapeutuddannelse. 2. Væsentlige træk fra undersøgelsen Fysioterapeutstuderende får i gennemsnit 16,5 lektioner a 45 minutters varighed pr. uge i teoriugerne gennem studiet opgjort i lektions tal pr. teoriuge pr. studerende. Der findes forholdsvis ensartethed på observationerne af lektionstallet pr. uge pr. modul. Laveste observation udgør 14,8 og højeste 18,5. Forekomsten af Forelæsningsaktiviteter udviser en større variation mellem udbudsstederne. Her angives et gennemsnit på 371, 1 gennem det samlede studie. Laveste observation udgør 68 forelæsningsaktiviteter og højeste observation 723. Data er dog behæftet med en vis usikkerhed grundet den fastlagte definition med kravet om flere end 50 studerende. De enkelte udbudssteders dimensionerings størrelser afgør i hvilket omfang denne indikator findes relevant som undervisningsaktivitet. Om de 28 ugers klinisk undervisning med møde og deltagelsespligt indregnes vil det give en gennemsnitlig højere ugentlig lektionstal. Forekomsten af Holdundervisning udviser ligeledes en variation mellem udbudsstederne., med et gennemsnit på 1089 holdundervisningslektioner og en laveste observation på 781 og en højeste observation på Her er tale om en markant variation. Der kan muligvis ses en sammenhæng til anvendelsen af Forelæsningsaktiviteter. En sammenhæng der kan forstås i såvel et økonomisk rationale, som et pædagogisk og didaktisk rationale. Økonomisk i fht at det samlede gennemsnitlige lektions tal er under gennemnittet og didaktisk i fht en øget anvendelse af vejledningslektioner. Men dette er mulige bud. Forekomsten af Vejledningslektioner har et gennemsnit på 34, 5 vejledningsaktiviteter pr. studie. Laveste observation er 6 vejledningslektioner og højeste observation er 71, 3 vejledningslektion. Anvendelsen af vejledningslektioner er systematisk størst i modul 1 og 2, altså i begyndelsen af studiet samt i modul 10, som har et læringsudbytte der retter sig mod innovation, rehabilitering, sundhedsfremme i samarbejde med eksterne brugere. Udbudsstederne har således metodisk afsæt i projekt med faglig vejledning i dette modul. Udbudssteder der anvendte flest forelæsningslektioner anvender typisk også flere vejlednings lektioner. Udbudssted 3 ligger ligeledes over gennemsnittet i anvendelsen af forelæsninger, men placerer sig under gennemsnittet både i fht holdundervisningslektioner samt vejledningslektioner. 3. Om ugentligt gennemsnitstal Fysioterapeutstuderende får i gennemsnit 16,5 lektioner a 45 minutters varighed pr. uge i teoriugerne gennem studiet opgjort i lektions tal pr. teoriuge pr. stud. 18

19 Der findes forholdsvis ensartethed på observationerne af lektionstallet pr. uge pr. modul. Laveste observation udgør 14,8 (Udbudssted 4) og højeste 18,5 (Udbudssted 5) Figur 3. Gennemsnits antal lektioner pr. udbudssted (1-8). 4. Om tre indikatorer Forekomsten af Forelæsningsaktiviteter udviser en større variation mellem udbudsstederne. Her angives et gennemsnit på 371, 1 gennem det samlede studie. Laveste observation udgør 68 forelæsningsaktiviteter (Udbud 5) og højeste observation 723 (Udbudssted 7). Data er dog behæftet med en vis usikkerhed grundet den fastlagte definition med kravet om flere end 50 studerende. De enkelte udbudssteders dimensionerings størrelser afgør i hvilket omfang denne indikator findes relevant som undervisningsaktivitet. Et forholdsvis lille dimensionerings tal, med holdstørrelser på 40 gør aktiviteten irrelevant i fht undersøgelsens definition af Forelæsningsaktivitet. ( Udbudssted 1, 2, 6 samt 8) Trods dette forefindes der blandt udbudssteder med større dimensionerings tal ( Udbudssted 3, 4, 5, og 7) en mindre difference i anvendelsen af Forelæsninger. Laveste observation 417 og højeste 723. Umiddelbart fremstår der ingen systematik i anvendelsen af forelæsningsaktiviteter. Dog anvendes forelæsninger generelt mere på modul 5 og 6. Dette kan muligvis forklares med at modul 5 er et tværprofessionelt modul jvf de sundhedsfaglige uddannelsesbekendtgørelsers 12 og afvikles på tværs af professionsuddannelserne på de enkelte Professionshøjskoler, ofte med flere en 150 studerende. Den forholdsvis store forekomst af forelæsninger på modul 6 kan muligvis forklares i at visse fagområder, fx sygdomslære indgår i modulet. Fagområder som traditionelt har været tænkt som støttefag og som der i udpræget omfang samarbejdes med de større universitetshospitaler om og hvor undervisningen derfor varetages af eksterne lektorer som er lægefagligt uddannet. Om de 28 ugers klinisk undervisning med møde og deltagelsespligt indregnes vil det give en gennemsnitlig højere ugentlig lektionstal. 19

20 Figur 4. Gennemsnits antal forelæsningslektioner pr. udbudssted. Forekomsten af Holdundervisning udviser ligeledes en variation mellem udbudsstederne., med et gennemsnit på 1089 holdundervisningslektioner og en laveste observation på 781 (Udbudssted 3) og en højeste observation på 1391 (Udbudssted 6) Her er tale om en markant variation. Der kan muligvis ses en sammenhæng til anvendelsen af Forelæsningsaktiviteter. En sammenhæng der kan forstås i såvel et økonomisk rationale, som et pædagogisk og didaktisk rationale. Økonomisk i fht at det samlede gennemsnitlige lektions tal er under gennemsnittet (Udbudssted 3) og didaktisk i fht en øget anvendelse af vejledningslektioner (Udbudssted 7) Men dette er mulige bud En mulig systematik blandt udbudsstederne og anvendelsen af Holdlektioner synes at fremstå omkring de første moduler i studiet samt koncentreret i de moduler, der har et læringsudbytte, med fokus på læring af færdigheder knyttet til fysioterapeutisk undersøgelse, diagnosticerings og behandlingsmetoder, herunder modul 3, 6, 7 samt 8. Igen må data betragtes med en vis usikkerhed, idet de enkelte udbudssteders dimensionerings tal kan forstyrre. 20

21 Figur 5. Gennemsnits antal holdundervisningslektioner pr. udbudssted. Forekomsten af Vejledningslektioner har et gennemsnit på 34, 5 vejledningsaktiviteter pr. studie. Laveste observation er 6 vejledningslektioner (Udbudssted 8) og højeste observation er 71, 3 vejledningslektion (Udbudssted 4) Anvendelsen af vejledningslektioner er systematisk størst i modul 1 og 2, altså i begyndelsen af studiet samt i modul 10, som har et læringsudbytte der retter sig mod innovation, rehabilitering, sundhedsfremme i samarbejde med eksterne brugere. Udbudsstederne har således metodisk afsæt i projekt med faglig vejledning i dette modul. Udbudssteder der anvendte flest forelæsningslektioner anvender typisk også flere vejlednings lektioner. (Udbudssted 4; 5 og 7). Udbudssted 3 ligger ligeledes over gennemsnittet i anvendelsen af forelæsninger, men placerer sig under gennemsnittet både i fht holdundervisningslektioner samt vejledningslektioner. 21

22 Figur 6. Gennemsnits antal vejledningslektioner pr. udbudssted. 5. Væsentlige pointer og mulige konklusioner Undersøgelsens tidsramme taget i betragtning kan det være overordentlig svært at udtale sig konsistent om konklusioner. Data er indsamlet og fremstår med større eller mindre validitet. Umiddelbart kan undersøgelsens fokus på lektions tal opleves noget fragmenteret set fra et fysioterapeutisk professionsbachelor uddannelses perspektiv. En professions uddannelse, der kendetegnes ved en veksel virkning mellem teoretiske og kliniske elementer og ved et bekendtgørelses bestemt læringsudbytte og slutkompetencer, der forudsætter kliniske læringsaktiviteter i teoretiske elementer, planlægges curriculum i tæt samspil med meget forskelligartede studieaktiviteter, der på forskellig vis understøtter de studerendes læringsprocesser gennem studiet. Fysioterapeutuddannelsens særegne studiemiljø kendetegnes ved at de studerendes involveres og deltager i studieaktiviteter, udover traditionel lektioner med underviser, som er skemalagte og indgår i de enkelte modulers ECTS forpligtigelse ( Workload og arbejdsbelastning), men som ikke har en undervisers tilstedeværelse. Intentionen med denne type af læringsaktiviteter er at de studerende øver og træner med hinanden eller ældre studerende fx i vores professionslaboratorier. Disse aktiviteter indfanges ikke af nærværende undersøgelse. Disse aktiviteters omfang klan ses af den samlede gennemsnitlige opgørelse af lektionstime tallet målt i ECTS. (Workload) I forhold til selve undersøgelsens opdrag, den annoncerede deadline samt den anvendte metodik vil en væsentlig pointe være, en anbefaling af udvikling af nationalt ensartede og validerede dataindsamlings og analyse modeller, mhp at sikre transparens, validitet og sammenlignelighed mellem UC sektorens professionsuddannelser. Da undersøgelsens genstandsfelt er lektionstime tallet, kunne det ligeledes være interessant at sammenholde undersøgelsens konklusioner med studenterundersøgelser fx Ennovas Tilfredshedsundersøgelse ( ) ( samt AKF`s rapport om professionsbacheloruddannelserne_- de studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre studiet. (http://www.akf.dk/udgivelser/container/2008/udgivelse_2612/) 22

23 Begge rapporter forsøger at indkredse og gå bag om bla Fysioterapeutstuderendes tilfredshed med studiet og dets studieformer samt deres oplevelse af kvaliteten i Fysioterapeutuddannelsen i Danmark. Afhængig af perspektiv kan der trækkes forskellige rationaler ned over data. Der er ud fra et økonomisk rationale og i et historisk perspektiv en oplevelse af, at uddannelsen presses på antallet af lektionstimer og dermed et rationelt argument for forelæsninger / samlæsning på langs og på tværs. Da vi som uddannelsesledere og med afsæt i Bekendtgørelsens fastsatte læirngsudbytte og forventede slutkompetencer er forpligtiget på, at de fysioterapi studerende når et Bachelor niveau jvf Bologna aftalen i fht viden, færdigheder og kompetencer, udfordres vi specielt på de kompetencer, der knytter sig til den fysioterapeutiske professions færdigheder. Der knytter sig altså en særlig udfordring i at opnå de ønskede slutkompetencer i fht professions færdighedsniveau og dermed aftagerfeltets forventninger til dimittendernes slutkompetencer. Afslutningsvis skal det pointeres, at undersøgelsen er foretaget i et tidsrum, hvor Fysioterapeutuddannelsen i DK aktuelt ikke har afsluttet implementeringen af Bekendtgørelsen/Studieordning Dette arbejde afsluttes først januar Dvs at dataindsamlingen er foretaget på data, som er under udvikling, da fx flere af modulerne aktuelt kun har været afviklet en gang. Implementering af den nye studieordning er en proces, som løber over 3 ½ år, og som forudsætter en dynamisk og løbende evaluering i samarbejde med studerende,det kliniske felt samt eksterne interessenter, råd og udvalg. Data må derfor betragtes som øjebliksbilleder. 6. Finansøkonomuddannelsen Datamaterialet består af timetal på finanaøkonomuddannelsen.undersøgelse baserer sig på kommenteret datamateriale fra UC Nordjylland, der er den enste professionshøjskole, der udbyder uddanenslen. Talmaterialet er indhentet på baggrund af en matrix udarbejdet ar ledernetværkene for uddanenlserne finansøkonom, bygningskonstruktør,sygeplejerske og fysioterapeut. Matrix for talindberetninger er baseret på elementerne i uddannelserne: Forelæsningslektioner Holdundervisningslektioner 1. KVU-uddannelse Finansøkonomuddannelsen er en KVU-uddannelse. Uddannelsen udbydes på ni erhvervsakademier og UC Nordjylland, men er derudover også udlagt på fire øvrige udbudsadresser. Uddannelsen varer to år svarende til 120 ECTS-point. De første tre semestre er teoretiske forstået således, at disse semestre afvikles med undervisning, projektarbejde, individuelle afleveringsopgaver mm. Undervisningen suppleres med eksterne undervisere fra de forskellige brancher, som uddannelsen retter sig imod. Derudover er de studerende på virksomhedsbesøg mv. således, at der snuses til praksis fra første studiedag. På fjerde semester specialiserer den studerende sig. Den studerende vælger mellem ejendomshandel, ejendomsadministration, penge- og realkreditinstitut, forsikring samt revision/økonomistyring. Specialiseringen betegnes i studieordningen som valgfrit element og har til formål, at give den studerende mulighed for at fordybe sig iht. den valgte specialiseringsretning. Når det valgfrie element er afsluttet, skal den studerende efterfølgende i praktik i tre måneder. Der er således en lige overgang fra teoretisk specialisering til praktisk specialisering. Efter afsluttet praktik skriver den studerende afsluttende eksamensprojekt (hovedopgave). Sidstnævnte er ikke timemæssigt medregnet i timeopgørelsen iht. ud- 23

Undersøgelse af omfang af planlagt og aflyst undervisning på professionshøjskolerne. 8. april 2009 Sags nr.: 002.33D.121

Undersøgelse af omfang af planlagt og aflyst undervisning på professionshøjskolerne. 8. april 2009 Sags nr.: 002.33D.121 Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Undersøgelse

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE

07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE 07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København K Tlf Tlf 3546 3546

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Fysioterapeutuddannelsen, Psykomotorikuddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland d. 11.12.2014 MODULBESKRIVELSE Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Forår 2015 Professionsbachelor i fysioterapi,

Læs mere

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 1.1 Nyt mellemniveau (gul lampe)... 3 1.2 Særligt vedr. opgørelsen af nøgletal for frafald, studietid og ledighed

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Mandag den 5/10 kl. 12.00-15.00

Mandag den 5/10 kl. 12.00-15.00 Temadag på tværs Mandag den 5/10 kl. 12.00-15.00 Program 12.00-12.05 Velkomst v. Lise Kofoed - Kort præsentation af medlemmer i fagligt pædagogisk udvalg - Dagens program 12.05-12.35 Orientering om ny

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan. Fokus vil i dag være på uddannelsesplan

Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan. Fokus vil i dag være på uddannelsesplan Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan Fokus vil i dag være på uddannelsesplan 2007 og 2014 Bekendtgørelse Kompetencer Videns og færdighedsmål Skabelon til praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Erfaringer med blended learning. - University College Sjælland. FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015

Erfaringer med blended learning. - University College Sjælland. FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015 Erfaringer med blended learning - University College Sjælland FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015 UCSJ Kvalitet Kvalitetschef Christian Moldt Lektor Käte Akselsen UCSJ Lokationer og udbud - 6 Lokationer

Læs mere

Formål med uddannelsen:

Formål med uddannelsen: Formål med uddannelsen: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Organisering af Radiografuddannelsen på Rigshospitalet

Organisering af Radiografuddannelsen på Rigshospitalet Organisering af Radiografuddannelsen på Rigshospitalet Baggrund Uddannelsen til professionsbachelor i radiografi er normeret til 3 ½ studenterårsværk svarende til 210 ECTS point, er opdelt i semestre og

Læs mere

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis NVL Kvalitetskonference d. 13. november 2008 Jørgen Thorslund Prorektor Disposition 1. UC Lillebælts opgaver og kvalitetsforpligtelse 2. Nogle megatrends

Læs mere

UCC Husaftale for grunduddannelserne undervisere

UCC Husaftale for grunduddannelserne undervisere UCC Husaftale for grunduddannelserne undervisere Udbudssted: Frøbel-Sydhavn Version: Aftale 090811 Gældende for undervisning ved pædagoguddannelser på afdeling Frøbel/ Sydhavn Lokal ressourcetildeling

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde merituddannelsen til pædagog - færøerne MOD For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde WWW.UCC.DK/meritpædagog 1 merituddannelse til pædagog - på færøerne Vi har tilrettelagt en professionsbacheloruddannelse

Læs mere

Studieaktivitetsmodel Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn UCC

Studieaktivitetsmodel Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn UCC Studieaktivitetsmodel Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn UCC Studieaktivitetsmodellen er en grafisk fremstilling af de forskellige læringsrum, du og dine medstuderende møder i pædagoguddannelsen på PS. Hvis

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Evaluering af undervisningen i Psykologi

Evaluering af undervisningen i Psykologi Evaluering af undervisningen i Psykologi Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 1 0,5% I nogen grad 24 12,4% I mindre grad 92 47,7% Slet ikke 73 37,8% Ved

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

D. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige

D. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me D. 15 06 2011 Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. semester - modul 13 Hold ss2010v Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 13... 1 TEORETISKE VALGMODULER... 2 KLINISKE

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Meritpraksis på Professionsuddannelsen I Fysioterapi. VIAUC Fysioterapeutuddannelsen I Århus

Meritpraksis på Professionsuddannelsen I Fysioterapi. VIAUC Fysioterapeutuddannelsen I Århus Meritpraksis på Professionsuddannelsen I Fysioterapi VIAUC Fysioterapeutuddannelsen I Århus Lene Gertsen Grønkjær Lektor, Studievejleder Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik 6/28/2011 Indhold: Merit

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

Modul 9. Klinisk ræsonnering og beslutningstagning 15 ECTS

Modul 9. Klinisk ræsonnering og beslutningstagning 15 ECTS Modul 9 Klinisk ræsonnering og beslutningstagning 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2010 Modulbeskrivelse modul 9 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Forskning, 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt Notat Kommenteret høringsoversigt til lovforslag om ændring af lov om onshøjskoler for videregående uddannelser og lov om Danmarks institut og om

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER Praktik Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College Horsens, Holstebro, Aarhus Efteråret 2014 VIA University

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Ligeledes kan der være forskel på, hvor mange moduler den enkelte studerende har fået i musik inden eksamen.

Ligeledes kan der være forskel på, hvor mange moduler den enkelte studerende har fået i musik inden eksamen. Censormøde Odense 29.4.2014. Referat fra musik v. Erik Lyhne 30.4.2014 Nedenuden er vedhæftet ppt. oplæg for mødet. Jeg vil knytte disse kommentarer til specielt pkt. 3: Der var en stor debat om eksamensformer

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Fysioterapeutuddannelsen, Psykomotorikuddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland d.9. juni 2015 MODULBESKRIVELSE Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Efterår 2015 Professionsbachelor i fysioterapi,

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

PROFESSIONSBACHELOR- PROJEKTET I DEN NYE LÆRERUDDANNELSE

PROFESSIONSBACHELOR- PROJEKTET I DEN NYE LÆRERUDDANNELSE PROFESSIONSBACHELOR- PROJEKTET I DEN NYE LÆRERUDDANNELSE Den Nationale Faggruppes opmærksomhedspunkter og anbefalinger v. Lars E D Knudsen (formand) lek@ucsj.dk FAGGRUPPENS FORMÅL Forslag til en studieordingstekst

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer af Rektor Laust Joen Jakobsen Uddannelseschef Tove Hvid Persson Professionshøjskolen UCC København HØGSKULEN I SOGN OG FJORDANE 14/6-2010 Reformer i professionshøjskolesektoren

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015. Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015. Modul 13 rev. 07-07-2015 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Tværprofessionelle bachelorprojekter i professionshøjskolesektoren. Opsamling på uddannelsernes erfaringer maj 2014

Tværprofessionelle bachelorprojekter i professionshøjskolesektoren. Opsamling på uddannelsernes erfaringer maj 2014 Tværprofessionelle bachelorprojekter i professionshøjskolesektoren Opsamling på uddannelsernes erfaringer maj 2014 Anne-Lisbeth Nyvang, Helle Storm og Ulrich Storgaard Andersen 01-09-2014 1 Indhold Baggrund...

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-520/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest

Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-547/HME DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Censorformandskabet for Bioanalytikeruddannelsen September 2012

Censorformandskabet for Bioanalytikeruddannelsen September 2012 Årsberetning, 1. oktober 2011 30. september 2012 Censorformandskabet Censorformandskabets sammensætning, 1. august 2008 31. juli 2012 Sys Johnsen, Uddannelseskoordinator, Bioanalytikeruddannelsen i Region

Læs mere

Projektafrapportering for projekt Uddannelsesudvikling i fysioterapeutuddannelsen aktive studerende i studieaktiviteterne.

Projektafrapportering for projekt Uddannelsesudvikling i fysioterapeutuddannelsen aktive studerende i studieaktiviteterne. Projektafrapportering for projekt Uddannelsesudvikling i fysioterapeutuddannelsen aktive studerende i studieaktiviteterne. Arbejdsform Som det fremgår af projekt beskrivelsens afsnit 9.2 vedr. den teoretiske

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende Administration og udbud af valgfag modul 13 Administration og udbud af valgfag på ne modul 13 sker på den enkelte professionshøjskole

Læs mere

Erhvervsakademi Dania eadania@eadania.dk. Udkast til afslag på godkendelse

Erhvervsakademi Dania eadania@eadania.dk. Udkast til afslag på godkendelse Erhvervsakademi Dania eadania@eadania.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademi Danias ansøgning om godkendelse

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen Metropol - Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-500/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland

Bilag. Region Midtjylland Region Midtjylland Orientering om Status for implementeringen af større elementer i trepartsaftalerne vedrørende de korte og mellemlange sundhedsuddannelser Bilag til Regionsrådets møde den 21. maj 2008

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol. Brug folderen til at få overblik over din uddannelse og de mange tilbud på Professionshøjskolen Metropol.

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol. Brug folderen til at få overblik over din uddannelse og de mange tilbud på Professionshøjskolen Metropol. 1 Studiefolder Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Brug folderen til at få overblik over din uddannelse og de mange tilbud på Professionshøjskolen Metropol. 2 Kære læser Hvis du læser denne folder i papirudgaven

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev.

Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. 2016) Dette rammedokument gælder for bachelor- og kandidatstudieordningerne

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

Professionshøjskolerne i tal

Professionshøjskolerne i tal Professionshøjskolerne i tal 2011 Indhold Side 1. PræSentation af ProfeSSionShøjSkoleSektoren.... 4. 1.1. Institutioner.... 4. 1.2. Professionshøjskolerne.set.i.et.videregående.uddannelsesbillede.... 5

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511 Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Erg511 August 2012 Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse modul 5: Tværprofessionel virksomhed... 1 Retningslinjer for intern prøve - modul 5 - Tværprofessionel virksomhed...

Læs mere

Administrationsbachelor. - katalog over valgmoduler. september 2015

Administrationsbachelor. - katalog over valgmoduler. september 2015 Administrationsbachelor - katalog over valgmoduler september 2015 Professionshøjskolen Metropol VIA University College (VIA UC) University College Lillebælt (UCL) University College Sjælland (UCSJ) University

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af Morten Østergaard. Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af Morten Østergaard. Forslag. til Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del Bilag 208 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af Morten Østergaard Forslag til Lov om ændring af lov om professionshøjskoler

Læs mere

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse

Læs mere

Mødeindkaldelse. Dagsorden. Dato: 27-03-2012 Tid: 12.30 15.30. Sted: Campus Århus N, lokale 33.11

Mødeindkaldelse. Dagsorden. Dato: 27-03-2012 Tid: 12.30 15.30. Sted: Campus Århus N, lokale 33.11 Mødeindkaldelse Mødeforum: Overordnet samarbejdsorgan for klinisk undervisning Dato: 27-03-2012 Tid: 12.30 15.30 Sted: Campus Århus N, lokale 33.11 Mødeleder: Deltagere: Afbud: Referent: Bodil Primsø Tove

Læs mere

INDKALDELSE/ REFERAT. Uddannelsesudvalget for Fysioterapeutuddannelsen. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min)

INDKALDELSE/ REFERAT. Uddannelsesudvalget for Fysioterapeutuddannelsen. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) Gør tanke til handling VIA University College Uddannelsesudvalget for Fysioterapeutuddannelsen Sted: Campus Viborg Prinsens Allé 2 8800 Viborg Lokale B331 Mødedato: Den 4. marts 2015 kl. 11.00-17.00 GODKENDT

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12 - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Indholdsfortegnelse 1 Tema og læringsudbytte for modul 12...

Læs mere