Rapport om timetal i professionshøjskolesektoren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om timetal i professionshøjskolesektoren"

Transkript

1 Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 276 Offentligt VORES REF: xxx MAIL xxx HEADING xxx Rapport om timetal i professionshøjskolesektoren Professionshøjskolernes Rektorkollegium April

2 Indholdsfortegnelse I. Om undersøgelsen Undersøgelsens resultat. Resumé Om timetalsbegrebet Inputstænkning i en outputstyringsmodel Flertydighed og variable forhold Timetal vs. arbejdstimetal En uddannelse er meget mere end sit timetal Timetal er traditionel uddannelsestænkning, røv til stol Timetal og økonomi Lærernes tjenestetid Uddannelsestaxameternes størrelser Uddannelsesøkonomien... 6 II. Undersøgelsen Om datamaterialet Læreruddannelsen Gennemsnitlige timetal i alt Fællesfag, herunder praktik Linjefag Professionsbachelorprojektet Frivillig undervisning Studiets tilrettelæggelse Pædagoguddannelsen Gennemsnitlige undervisningstimetal på landsplan Gennemsnitlige undervisningstimetal på UC niveau Sammenhæng mellem undervisnings- og vejledertimetal Gennemsnitlige undervisningstimetal på udbudsniveau Sammenhæng mellem undervisnings- og vejledertimetal Sygeplejeuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsens opbygning i moduler Lektionsformer Resultater Mulige konklusioner Fysioterapeutuddannelsen Lektionsformer Væsentlige træk fra undersøgelsen Om ugentligt gennemsnitstal Om tre indikatorer Væsentlige pointer og mulige konklusioner Finansøkonomuddannelsen KVU-uddannelse Gennemsnitligt ugentligt timetal Bygningskonstruktøruddannelsen Gennemsnitlige undervisningstimetal på UC niveau Bilag

3 Rapporten er udarbejdet april 2011 i sekretariatet for Professionshøjskolernes Rektorkollegium v. konsulent Claus P.B. Hansen. Tak til leverandører af undersøgelsesmatrixe, datamateriale, dialog og forklaringer til: Læreruddannelsens Ledernetværk v. formand Keld Vorup/UCL, næstformand Kirsten Balle/UCC og Jørgen Knudsen, Sekretær for Læreruddannelsens Ledernetværk/UCL. Pædagoguddannelsens Ledernetværk v. formand Peter Thode Loft, Studierektor/UC Syddanmark. Ledernetværk for Sygeplejerskeuddannelsen v. formand Jonna Frølich/UCN. Ledernetværk for Fysioterapeutuddannelsen v. formand Dorte Drachmann/ UCN. Ledernetværk for Bygningskonstruktøruddannelsen v. formand Bruno Larsen/UCN. Ledernetværk for Finansøkonomuddannelsen v. formand Charlotte Koldsø/UCN. 3

4 I. Om undersøgelsen 1. Undersøgelsens resultat. Resumé Undersøgelsen af timetallet i seks uddannelser i professionshøjskolerne viser et tilfredsstillende resultat: Tabel 1. Oversigt over gennemsnitligt timetal på seks uddannelser i professionshøjskolesektoren Uddannelse Pædagoguddannelsen 11,5 Læreruddannelsen 13 Sygeplejerskeuddannelsen 14 Finansøkonom uddannelsen 16 Fysioterapeutuddannelsen 16,5 Bygningskonstruktøruddannelsen 24 Gnmsnitligt timetal Note: Undersøgelsen har måttet foretages på baggrund af uddannelsesspecifikke matrixer, som ikke muliggør tværgående sammenligninger. For lærer- og pædagoguddanenlserne er der brugt antal undervisningsuger/semester, hvorimod der på de andre uddannelser er brugt 20 uger/semester. Sektorens tommelfingerregel er, at timetallet skal udgøre ca. 1/3 af den studerendes arbejdstimetal. Dermed har alle de undersøgte uddannelser undtagen pædagoguddannelsen et ugentligt arbejdstimetal på 37 timer eller derover. For pædagoguddannelsen er et gennemsnitligt ugentligt timetal for undervisning på 11,5, dvs. uden vejledning, tilfredsstillende. Det giver et ugentligt arbejdstimetal på 34,5, jf. ovenfor, og hertil skal lægges pædagoguddannelsens ekstra-curriculære aktiviteter, som medregnes i uddannelsens ECTS opgørelsen: Studiebesøg, foredrag, kulturarrangementer mm. 2. Om timetalsbegrebet Timetal forekommer umiddelbart at være et enkelt parameter for måling af den studerendes uddannelsestilbud. Men timetal er et komplekst begreb. 1. Inputstænkning i en outputstyringsmodel Normalt styres og måles uddannelsesinstitutionerne på de resultater (output), de skaber, mens input ogl proces overlades til institutionernes selv. Styringsfilosofien foreskriver institutionel frihed og forpligtelse til at skabe et vellykket dimittendoutput gennem forskellige læringsmæssige input. Timetalsdebatten vender dette forhold på hovedet og fokuserer på, hvad der gives til den studerende, og ikke hvad der kommer ud af det. 2. Flertydighed og variable forhold At sige ét tal for det gennemsnitlige ugentlige timetal er en forenkling. Den studerende kan sagtens have flere timer. Der er ikke ét skema for én uddannelse på ét udbudssted. Der er et skema pr. studerende pr. uddannelsesmodul. Den studerende kan følge timer, som udbydes til andre studerende. Og den studerende kan følge færre timer, da der generelt ikke er mødepligt til undervisningen. Det er forskelligt fra udbudssted til udbudssted, hvordan studiet af fagene er fordelt på studieår. Det er også forskelligt, hvordan undervisning, praktik, kurser og frivillige aktiviteter mv. er fordelt på ugerne i det enkelte studieår. 4

5 Et semester kan være sammensat af et forskelligt antal uger. Det samme timetal på semesterbasis vil dermed fremstå som forskelligt på ugebasis. F.eks. på læreruddannelsen er der specielt forskel på semestrenes længde på 4. år, hvor bacheloropgaven og den lange praktik ligger. Eksamensperioden indgår også i et semester og reducerer antallet af uger til rådighed for undervisningen. Professionsbacheloruddannelserne er kendetegnet ved mange eksamener med mange eksamensvalgmuligheder og meget ekstern censur. Timetal beror også på holdstørrelser. Der er særlige ordninger for små hold. Hvis økonomien skal holdes på små udbudssteder med små hold skal der gives færre timer. Alternativet kan være at lukke udbudssteder. 3. Timetal vs. arbejdstimetal På læreruddannelsen indgik det tidligere i den landsdækkende studieordning, at den studerendes timetal skulle udgøre 1/3 af den studerendes ugentlige arbejdstimetal. Læringsprocessen omfatter forløb fra forberedelse til undervisning til kundskaber. På professionsbacheloruddannelserne er det ikke nok at læse og kunne teorien, de studerende skal også ud og øve sig og opnå færdigheder. 4. En uddannelse er meget mere end sit timetal F.eks. på læreruddannelsen består studiet både af undervisning i fællesfag og linjefag, praktik, eksamen, frivillige aktiviteter, projekter, kurser og vejledning. Og der er mange typer vejledning: Fagfaglig vejledning, eksamensvejledning, pædagogisk vejledning (klasselærer og tilknyttet praktikken), projektvejledning, central studievejledning, vejledning ifm. internationalisering. 5. Timetal er traditionel uddannelsestænkning, røv til stol Moderne teknologi og internet har frigjort rummet for læring og sat nye mål og rammer op for relationen mellem lærer og studerende. Timetal associerer til hold/katederlæring og får ikke fat i, at udbuddet af moderne teknologi, anvendelse af nye kommunikationsformer, udviklingen i kompetencebehovene på et globalt arbejdsmarked m.m. gør det nødvendigt at arbejde med og udvikle nye læringsformer. 3. Timetal og økonomi I professionshøjskolesektoren gives uddannelsestaxametret til finansiering af alle elementer i uddannelsen. Uddannelsestaxametret bruges også til at forny og udvikle uddannelsernes videngrundlag. Her har professionshøjskolerne ikke en selvstændig videnbevilling svarende til universiteters forskningsbevilling. 1. Lærernes tjenestetid Lærernes tjenestetid og de studerendes timetal er to forskellige valuta. For hver lektion skal der også betales for forberedelse inkl. andre undervisningsrelaterede opgaver. 2. Uddannelsestaxameternes størrelser Uddannelsestaxametrenes størrelse er historisk fastsat og ikke omkostningsbestemte. Forskelle i taxameternes størrelse vil alt andet lige udmønte sig som forskelle i uddannelsens købekraft : Tabel 2. Uddannelsernes undervisningstaxameter og samlet taxametertilskud til hele uddannelsesforløbet (refusionstaxameter undtaget). Uddannelse Undervisningstakst Samletfinansiering Pædagogudd Finansøkonomudd Fysioterapeutudd

6 Lærerudd Bygningskonstruktørudd Sygeplejerskeudd Et politisk mål med CVU er og Professionshøjskoler var at skabe rum for en samlet økonomitænkning, at gøre det muligt at prioritere mellem gynger og karusseller. Større uddannelser med god økonomi kan hjælpe mindre uddannelser med svagere økonomi. Udbud i tyndt befolkede egne kan understøttes af økonomien fra uddannelser i tæt befolkede egne. Professionshøjskolernes uddannelsesportefølje blev tænkt som en pakke, og uddannelsestaxametrene som en samlet bevilling til professionshøjskolen, som bestyrelsen og den daglige ledelse skal prioritere og anvende bedst muligt. Dermed har professionshøjskolerne ikke blot mulighed, men også forpligtelse til at adskille tildelingsprincipper fra anvendelsesprincipper, dvs. at forvalte uddannelsesøkonomien efter retningslinjer fastlagt i bestyrelsen og ledelsen og ikke efter hvilke uddannelser, der har optjent hvilket taxameter. Det giver en mulighed for at finansiere smalle uddannelser i tyndt befolkede områder med uddannelsesmidler fra store uddannelser med et bæredygtigt studentergrundlag. Det skaber også en risiko for, at nogle uddannelser ser sig som malkekøer for andre. 3. Uddannelsesøkonomien Om uddannelsesøkonomien er forbedret, vedligeholdt eller reduceret inden for de seneste 10 år vil der være forskellige synspunkter på. Det samme gælder spørgsmålet, om der er en sammenhæng mellem uddannelsesøkonomiens størrelse og timetallets størrelse. Det må antages, at en større uddannelsesøkonomi giver en stærkere grundlag for at udbyde et højt timetal end en begrænset uddannelsesøkonomi. I den sammenhæng kan de bemærkes, at Pædagoguddannelsen har sektorens laveste uddannelsestaxameter og det laveste gennemsnitlige ugentlige timetal. Der er dog ikke en statistisk signingfikant sammenhæng mellem uddannelsestaxameterets størrelse og de gennemsnitlige timetal. Derimod er der en statistisk signifikant sammenhæng mellem timetal og samlet finanasiering. Tabel 3. undervisningstakst, samlet finansiering og gennemsnitligt timetal Uddannelse Undervisningstakst Samlet finansiering Pædagogudd Finansøkonomudd Fysioterapeutudd ,5 Lærerudd Bygningskonstruktørudd Sygeplejerskeudd Gnmsnitligt timetal Professionshøjskolernes Rektorkollegium vil i udviklingen af et undersøgelsesdesign for uddannelsestilbuddets kvantitative størrelse også sætte fokus på den uddannelsespolitiske diskussion, om et højere timetal giver en bedre uddannelse. Om der er et nedre tal for, hvor få timer en uddannelse kan tilbyde. Hvad et timetal er og bør være suppleret med af andre uddannelsesaktiviteter. Hvilken rolle timetal spiller for den studerendes læring. 6

7 II. Undersøgelsen 1. Om datamaterialet Det er første gang, at kollegiet indsamler timetal siden Professionshøjskolerne blev etableret i Kollegiet har prioriteret hurtigt at kunne give et billede af timetallet i sektoren. Det er tilstræbt, at materialet dokumenterer uddannelsernes landsdata, giver nøgletal herfor og bryder landsbillede ned på anonymiseret institutionsniveau. Kollegiet har indhentet datamateriale fra uddannelsernes Ledernetværk. Talmaterialet er indhentet på baggrund af seks forskellige matrix, som hver af de seks ledernetværk har udarbejdet med udgangspunkt i de enkelte uddannelsers særpræg. Det svækker muligheden for at sammenligne på tværs af uddannelserne. F.eks. har lærer- og pædagoguddanelserne optalt antal undervisningstimer og divideret med antal uger, hvor der udbydes undervisning. På de fem andre uddannelser har divideret med 20 uger pr. semester. Derved kan timetallet på lærer- og pædagoguddanenlserne ikke sammenlignes med timetallet på de 5 andre uddanenlser. 2. Læreruddannelsen Datamaterialet består af en undersøgelse af timetal i læreruddannelsen, dels som landsgennemsnit, dels på institutionsniveau (vedhæftet som Bilag 1. Notat af v. LLN/JK om timetal i læreruddannelsen - institutionsniveau.) og dels opgjort pr. udbudssted (vedhæftet som Bilag 2. Notat af v. LLN/JK om timetal i læreruddannelsen opgjort pr. udbudssted.) Undersøgelse baserer sig på kommenteret datamateriale fra Læreruddannelsens Ledernetværk, LLN v. formand Keld Vorup, næstformand Kirsten Balle og Jørgen Knudsen, Sekretær for Læreruddannelsens Ledernetværk. Talmaterialet er indhentet på baggrund af en matrix, som LLN har udarbejdet. Opgørelsen omfatter alene den ordinære læreruddannelse og altså ikke særlige hold for fx meritlærerstuderende eller hold med netbaseret undervisning. Matrix for talindberetninger er baseret på elementerne i Læreruddannelsen: Fællesfag, herunder praktik Linjefag Professionsbachelorprojekt Frivillig undervisning Alle tal er ekskl. vejledning. Det gennemsnitlige ugentlige timetal på læreruddannelsen er 13,1, jf. nedenfor. Det fremgik af den tidligere læreruddannelses fælles studieordning, som godkendes af ministeriet, at den studerendes timetalt skal være 1/3 af den studerendes arbejdstimetal. Med 13 i gennemsnitlige ugentlig timetal bliver det til en arbejdsuge på 39 timer mod arbejdsmarkedets 37-timers normalarbejdsuge. Datamaterialet viser som forventet et relativt homogent timetal over alle udbudssteder uden markante forskelle. Uddannelsen til professionsbachelor som lærer udbydes af de 7 professionshøjskoler med uddannelsestilbud fordelt på i alt 15 udbudssteder. Uddannelsen varer 4 år svarende til 240 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Uddannelsens varighed angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for tilrettelæggelse af uddannelsen. Et studenterårsværk opgøres som en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 ECTS-point. 7

8 Den følgende opgørelse af timetal på læreruddannelsen er baseret på institutionernes egne opgørelser primo marts 2011 over antallet af udbudte undervisningstimer i studieåret 2010/11. LLN har modtaget data fra alle 15 udbudssteder af læreruddannelsen. Opgørelsen omfatter alene den ordinære læreruddannelse og altså ikke særlige hold for fx meritlærerstuderende eller hold med netbaseret undervisning. Uddannelsesinstitutionen skal i studieordningen fastlægge timetal for undervisning. Uddannelsesinstitutionen kan i fastlæggelsen af timetal for undervisning i de enkelte fag tage udgangspunkt i vejledende tal, som findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr 408 af 11/05/2009). Det er almindeligt, at der i studieordningernes fastlæggelse af timetal kan tildeles ekstra ressourcer til meget store hold eller omvendt reduceres i timetallet til meget små hold. Ved timetal forstås enheder à 45 minutter. Undervisningstimer er opgjort som antal pr. fag i alt. Det er forskelligt fra udbudssted til udbudssted, hvordan studiet af fagene er fordelt på de 4 studieår, og hvordan undervisning, praktik, kurser og frivillige aktiviteter mv. er fordelt på ugerne i det enkelte studieår. Læreruddannelsen består af: 1. Fællesfag, herunder praktik 2. Linjefag 3. Professionsbachelorprojekt 4. Frivillig undervisning 1. Gennemsnitlige timetal i alt A. Gennemsnitlige timetal til fællesfag (minus praktik), linjefag samt bachelorprojekt Alle studerende skal have fællesfagene kristendomskundskab/ livskundskab/medborgerskab (klm), pædagogik, psykologi og almen didaktik. Alle studerende skal endvidere have mindst et af de obligatoriske linjefag på 72 ECTS-point. Derudover kan vælges endnu et linjefag på 72 ECTS-point eller to linjefag på 36 ECTS-point. Den studerende skal sammenlagt have studeret linjefag svarende til 144 ECTS-point og kan altså afslutte studiet med enten 2 eller 3 linjefag. Tabel 4 Gennemsnit alle UC Studiet i alt af fællesfag (minus praktik), 2 el. 3 linjefag (=144 ECTS-point) samt bachelorprojektet 1299,1 Undervisningsuger i studiet i alt 99,4 Gennemsnitligt ugentligt timetal 13,1 8

9 B. Gennemsnitlige timetal i praktikken Tabel 5 Gennemsnit alle UC Sum af timer i alle praktikperioder 322,9 Praktikuger i studiet i alt 23,2 Gennemsnitligt ugentligt timetal 14,0 2. Fællesfag, herunder praktik Bekendtgørelsens vejledende timetal til faget klm er 112 timer. Det samlede vejledende timetal til de pædagogiske fag almen didaktik (AD), psykologi og pædagogik er 220 timer. Tabel 6 a Fag Praktikken er sammensat af praktikundervisningstimer, praktikvejledningstimer og praktiktimer. Det vejledende timetal er henholdsvis 8, 19 og 297 timer. Tabel 6 b Aktivitet Gennemsnit alle UC Praktikundervisningstimer 13,4 Praktikvejledningstimer 8,2 Praktiktimer 301,3 3. Linjefag Bekendtgørelsens vejledende timetal til linjefag er 240 timer pr. 36 ECTS-point. En variation i timetal opstår ved, at nogle institutioner udbyder flere henholdsvis færre timer end det vejledende timetal. Dertil kommer, at man mange steder har tillæg af timer ved store hold, ligesom der kan være reduktion i timetallet for meget små hold. Tabel 7 Gennemsnit alle UC Klm 113,1 AD 79,7 Psykologi 72,2 Pædagogik 72,1 Fag Gennemsnit alle UC Linjefag, obligatoriske på hver 72 ECTS-point. Timetal pr. 36 ECTS-point 242,3 9

10 Ikke obligatoriske linjefag på hver 72 ECTS-point. Timetal pr. 36 ECTS-point 239,0 Linjefag på hver 36 ECTSpoint 238,6 4. Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet støttes især af vejledning. Dertil kommer, at man mange steder har tilbud om frivillig undervisning i tilknytning til professionsbachelorprojektet. Kun enkelte steder har man faste undervisningstimer, som det fremgår af følgende tabel: Tabel 8 Gennemsnit alle UC Professionsbachelorprojektet 2,1 5. Frivillig undervisning Ud over ovennævnte timer til undervisning i fællesfag og linjefag skal de studerende tilbydes en lang række andre aktiviteter, nemlig kurser i folkeskolens timeløse fag, som er: færdselslære inklusive førstehjælp, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, uddannelses-, erhvervs-, og arbejdsmarkedsorientering. Endvidere skal tilbydes kurser inden for det praktisk-musiske fagområde samt skrivning og retorik. Derudover kan uddannelsesstederne tilbyde kurser i fx undervisning af voksne, korsang og sammenspil samt svømmelæreruddannelsen. De tre såkaldte skal -kurser udbydes med gennemsnitligt henholdsvis 27,1 (folkeskolens timeløse fag), 32,4 (det praktisk-musiske fagområde) og 36,1 timer (skrivning og retorik). Tabel 9 Gennemsnit Kurser alle UC Kurser i folkeskolens timeløse fag 27,1 Kurser inden for det praktiskmusiske område 32,4 Kursus i skrivning og retorik 36,1 6. Studiets tilrettelæggelse Uddannelsen tilrettelægges over 4 år med gennemsnitligt 41,2 uger om året. Af disse uger er gennemsnitligt 7,5 afsat til eksamen, 5,8 uger til praktik, 2,9 uger til frivillige aktiviteter og 24,9 uger til undervisning i fællesfag og linjefag. Dertil kommer i forskelligt omfang uger afsat til andre aktiviteter og projekter, fx bachelorprojektet. Endvidere udbydes en lang række kurser, som de studerende deltager i i forskelligt omfang. Den konkrete ugefordelingsplan er mange steder forskellig for de 4 årgange. 10

11 Tabel 10 Gennemsnit alle UC Antal uger i studieåret (brutto) 41,2 Uger afsat til eksamen 7,5 Uger afsat til praktik 5,8 Uger afsat til frivillige aktiviteter 2,9 Uger afsat til undervisning (netto) 24,9 Data for læreruddannelsens timetal på institutionsniveau fremgår af vedhæftede bilag 1. Notat af v. LLN/JK om timetal i læreruddannelsen - institutionsniveau. Data for læreruddannelsen opgjort pr. udbudssted fremgåpr af vedhæftede bilag 2. Notat af v. LLN/JK om timetal i læreruddannelsen opgjort pr. udbudssted. 3. Pædagoguddannelsen Datamaterialet består af timetal i pædagoguddannelsen - opgjort pr. udbudssted samt på institutionsniveau. Datamateriale er indhentet fra Pædagoguddannelsens Ledernetværk, PLN v. formand Peter Thode, studierektor UC Syddanmark. Datamaterialet er udarbejdet på baggrund af en matrix, som PLN har udarbejdet. Datamaterialet viser, at der en langt større forskel i timetal på Pædagoguddannelsen mellem de forskellige udbudssteder og fra professionshøjskole til professionshøjskole. Her ligger undersøgelsens resultat meget tæt på det resultat, som BUPL er nået frem til, selvom opgørelsesmetoden og datagrundlaget er forskelligt. Pædagoguddannelsens tilrettelæggelse med en bred vifte af tilbud til den studerendes læring gør det endnu mere tvivlsomt at anvende en ensidig fokusering på timetal for undervisning som parameter for uddannelsestilbuddets kvantitative omfang, og uddannelsens eksperter advarer skarpt imod dette. Det er kollegiets vurdering, at størrelsen på pædagoguddannelsens uddannelsestaxameter er en forklaringsfaktor på timetallets størrelse. Kollegiet ser et gennemsnitligt ugentligt timetal for undervisning på 11,5, dvs. uden vejledning, som tilfredsstillende. Det giver et ugentligt arbejdstimetal på 34,5, jf. ovenfor, og hertil skal lægges pædagoguddannelsens ekstra-curriculære aktiviteter, som medregnes i uddannelsens ECTS opgørelsen: Studiebesøg, foredrag, kulturarrangementer mm. 1. Gennemsnitlige undervisningstimetal på landsplan Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog udbydes af 6 af de 7 professionshøjskoler med uddannelsestilbud fordelt på i alt 27 udbudssteder. Professionshøjskolen Metropol udbyder ikke pædagoguddannelsen. 11

12 Uddannelsen varer 3½ år svarende til 210 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Uddannelsens varighed angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for tilrettelæggelse af uddannelsen. Et studenterårsværk opgøres som en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 ECTS-point. Den følgende opgørelse af timetal på pædagoguddannelsen er baseret på institutionernes egne opgørelser for efterårssemesteret 2010 over antallet af udbudte undervisningstimer. Antallet af timer er opgjort for de semestre, hvor der ikke er praktik, ligesom 7. semester heller ikke er medtaget. Dette semester består af bachelorprojekt og 3 afsluttende prøver, hvor der er meget lidt undervisning. Det vil sige, at undersøgelsen omfatter 1., 2., 4. og 5. semester. Pædagoguddannelsens Leder Netværk, PLN og sekretariatet for Professionshøjskolernes Rektorkollegium har modtaget data fra alle 25 af de 27 udbudssteder af pædagoguddannelsen. To udbudssteder, Ranum og Haslev, havde i efteråret 2010 kun studerende på 6. og 7. semester. På Sydfyn og Jelling, hvor der kun optages én gang om året, var der kun studerende på 1. og 5. semester. På Odense ligger ressourceudmelding i puljer, hvor underviser selv fordeler til undervisning og vejledning. Hermed er det ikke muligt at adskille timetal for vejlednings og undervisning. Derfor er der brugt en fordelingsnøgle baseret på gennemsnit for de andre udbudssteder. Opgørelsen omfatter alene den ordinære pædagoguddannelse og altså ikke særlige hold for fx meritpædagogstuderende eller hold med netbaseret undervisning. Ved timetal forstås enheder à 45 minutter. Timetal for undervisning er opgjort som antal per hold per semester og herefter divideret med antallet af undervisningsuger i semesteret. Bemærk, at tallene derfor ikke nødvendigvis svarer til det antal lektioner, som en studerende modtager. Flere hold kan således være samlet til fælles forelæsninger, hvilket vil give lavere timetal end, den studerende faktisk modtager. 2. Gennemsnitlige undervisningstimetal på UC niveau Som det fremgår af figur 1 har fire ud af de fem professionshøjskoler flest gennemsnitlige undervisningstimer på 1 semester. Det er også på første semester, at forskellen på højeste og laveste værdi er mindst. På de tre andre semestre er forskellen mellem 1,8 og 2,3 til 1. På alle semestre er det professionshøjskole E, der har højeste gennemsnit og enten professionshøjskole C eller F, der har laveste. 12

13 Figur Sammenhæng mellem undervisnings- og vejledertimetal Under forbehold for usikkerhed med specielt data for vejledning, der også er indsamlet, skal det bemærkes, at hvis man ser på udbudsstederne fremfor på professionshøjskolerne er der en klar sammenhæng mellem antallet af gennemsnitlig undervisningstimetal og antallet af gennemsnitlig vejledertimetal. Ser man på alle semestrene under ét er der en meget stærk signifikant negativ sammenhæng, mens sammenhængen ikke er signinfikant på 1. og 5. semester, hvis man ser på hvert semester for sig. Dette betyder, at udbudssteder, der ikke udbyder så meget undervisning, til gengæld bruger mange ressourcer på vejledning. Ligeledes udbyder udbudssteder med få vejledningstimer mange undervisningstimer. Denne signifikante sammenhæng er dog ikke gældende, når man bruger gennemsnitstal per professionshøjskole. 4. Gennemsnitlige undervisningstimetal på udbudsniveau Data viser, at der er markant flere gennemsnitlige antal undervisningstimer på første semester. Gennemsnit af de fire semesters gennemsnit giver 11,5 undervisningstimer pr. uge. Tabel 11. Gennemsnit af antal undervisningstimer per uge per hold. Semester Gennemsnit Antal Standardafvigelse Højeste Laveste 1 13,1 25 2,4 18,0 9,5 2 11,6 23 2,9 16,8 5,6 4 10,2 23 3,2 20,2 6,2 5 11,0 25 3,2 18,7 5,3 Som det fremgår af tabel 11, er der stor forskel mellem højeste og laveste antal timer. I de bagved liggende grunddata ses det, at det samme udbudssted har det 13

14 laveste antal timer i alle fire semestre. Det må dog også erkendes, at for netop dette udbudssted er datakvaliteten lav. Ligeledes ses det, at i tre ud af de fire semestre er det det samme udbudssted, der har de højeste antal undervisningstimer. 5. Sammenhæng mellem undervisnings- og vejledertimetal Under forbehold for usikkerhed med specielt data for vejledning, der også er indsamlet, skal det bemærkes, at der er en klar sammenhæng mellem antallet af gennemsnitlig undervisningstimetal og antallet af gennemsnitlig vejledertimetal. På 2. og 4. semester og alle semestre under ét er der en meget stærk signifikant negativ sammenhæng, og på 5. semester er den negative sammenhæng også signifikant, dog i mindre grad. På første semester er sammenhængen ikke signifikant. Dette betyder, at udbudssteder, der ikke udbyder så meget undervisning, til gengæld bruger mange ressourcer på vejledning. Ligeledes udbyder udbudssteder med få vejledningstimer mange undervisningstimer. 4. Sygeplejeuddannelsen Data er indsamlet fra de 7 professionshøjskoler, Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole samt Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, som totalt fordeler sig på 22 udbudssteder. Timetalsundersøgelsen er opgjort på 20 udbudssteder, idet to udbudssteder er samlet under en opgørelse og et andet udbudssted tæller ikke med, grundet nylig opstart af uddannelsen. Timetalsopgørelserne baserer sig på en gennemgang af de sygeplejestuderendes undervisning i efterårssemestret 2010 svarende til i alt 20 ugers undervisning fordelt på to moduler a 10 uger. Udbudsstederne fremstår i anonymiseret og nummereret form. Data er på de enkelte udbudssteder registreret elektronisk og er trukket her fra til undersøgelsen. Dataindsamlingen tager afsæt i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje; 2008, hvilket bevirker en kategorisering af data i forhold til moduler, idet uddannelsen er moduliseret. 1. Sygeplejerskeuddannelsens opbygning i moduler Sygeplejerskeuddannelsen er en modulopbygget uddannelse, og det betyder, at hvert modul, dvs. hver 10. uge, afsluttes med en prøve. Tiden til gennemførsel af prøven skal tages ud af de 10 uger. Det betyder, at der vil være undervisnings frie uger ved afslutningen af modulerne. Hvor lange de undervisnings frie perioder er, vil afhænge af prøvemetoden ved modulets afslutning. Dette vil betyde flere uger med at højere antal undervisningslektioner end resultaterne viser, idet de beskrevne resultater er udregnet pr. 10 uger. BA-projektet, som udgør modul 14 i 7. semester svarende til 20 ECTS, indgår ikke i dataindsamlingen, idet BA-projektet er at sammenligne med et speciale, og derfor ikke udgør traditionel undervisning. Klinisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen er fastlagt i Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje; Klinisk undervisning udgør 90 ECTS svarende til 60 ugers klinisk undervisning, som er forbundet med de studerendes deltagelses og mødepligt. Disse data er ikke medtaget i undersøgelsen til trods for, at den kliniske undervisning udgør en væsentlig del af de studerendes samlede undervisnings og læringsaktiviteter. Modul 13; Opgørelsen heraf har medført udfordringer, idet modul 13 afvikles for første gang her i foråret Moduluddannelsens læringsudbytte for modul 13 kan desuden nås ved individuel tilrettelæggelse af forløbet, i sammenhæng mellem teo- 14

15 retisk og klinisk undervisning. Nogle udbudssteder har derfor valgt at undlade at registrere dette modul. Andre har indsendt registrering af de afviklede lektioner i efteråret 2010 på semesteruddannelsen. Derfor vil modulets opgørelser fremstå forskelligt i skemaet. Fejlkilder: Der kan være forskellige fejlkilder i dette materiale, idet nogle udbudssteder supplerer den ECTS fastsatte undervisning med undervisning inden for fx følgende områder; introduktion til moduler og prøver, evalueringer, studieteknik og informationssøgning. Desuden påpeger enkelte udbudssteder at data er indsamlet før de annoncerede besparelser er trådt i kraft. 2. Lektionsformer Data er opgjort på 3 indikatorer: Forelæsningslektioner: Defineres i undersøgelsen som en undervisningsaktivitet, hvor antallet af studerende der deltager overstiger 50. Kendetegnende for denne kategori er, at der typisk er tale om oplæg/foredrag over et tema/ indhold og mindre kommunikation / dialog mellem underviser og studerende. Forelæsninger anvendes typisk ved undervisning på tværs af moduler, fag og professioner, samt ved fagområder, hvor indholdet egner sig til denne undervisningsform. Holdundervisningslektioner: Defineres i undersøgelsen som en undervisningsaktivitet, hvor der deltager færre end 50 studerende. Der er tale om en mere kommunikerende / dialogbaseret undervisning og dermed større mulighed for studenterinvolvering. Holdundervisning kan variere i sin form afhængig af læringsudbytte etc. Undervisningsformen anvendes ofte ved undervisning i Færdighedslaboratoriet, hvor kropslige færdigheder og manuelle teknikker/metoder skal læres. Vejledningslektioner: Defineres i undersøgelsen som faglig vejledning dvs. at undersøgelsen kun medtager vejledning, som er direkte undervisningsrelateret. Anvendes typisk i forbindelse med projekter, individuelle opgaver, prøver etc. Vejledningslektioner defineres som den samlede tid, den enkelte studerende deltager i vejledningsaktiviteter gennem studiet. Alle lektionstal er opgjort pr. studerende. En lektion svarer til 45 minutter. 3. Resultater Timetalsopgørelsen viser, at en studerende på sygeplejerskeuddannelsen i gennemsnit modtager 13,9 lektioner á 45 minutters varighed pr. uge i teoriugerne gennem studiet opgjort i lektionstal pr. teoriuge pr. studerende. Der findes forholdsvis ensartethed på observationerne af lektionstallet pr. uge pr. modul. Laveste observation udgør 9,11 lektioner(udbudssted 12) og højeste 17,41 lektioner (udbudssted 16). 15

16 Figur 2. Gennemsnits antal lektioner pr. udbudssted. 4. Mulige konklusioner Data er indsamlet og fremstår med større eller mindre validitet. Umiddelbart kan undersøgelsens ensidige fokus på lektionstal opleves fragmenteret set fra sygeplejerskeuddannelsens side. Det må påpeges, at timetalsopgørelsen udelukkende beror på en opgørelse af antallet af lektioner opgjort på teori moduler og teoretiske ECTS point. Den kliniske undervisning, som udgør 90 ECTS point af uddannelsens totale 210 ECTS point, er således ikke indeholdt i undersøgelsen. Det er således problematisk, hvis det samlede ugentlige lektionstal skal anvendes til sammenligning med det ugentlige lektionstal på de øvrige professionsuddannelser. Der er derfor stor risiko for at sammenligningsgrundlaget er vidt forskelligt for uddannelserne. 5. Fysioterapeutuddannelsen Undersøgelsen er således gennemført af Ledernetværkets sekretær, Lise Hvidberg Jeppesen samt ledernetværkets formand, Dorte Drachmann i perioden 25. marts 2011 til 12. april Data er indsamlet fra alle 8 professionshøjskoler, heraf 3 med 2 udbudssteder af fysioterapeutuddannelsen ( VIA; UCSJ samt UC- Syddanmark). Data præsenterer et øjebliksbillede fra Efterårssemesteret 2010 og fremstår i anonymiseret og nummeret form. De 8 professionshøjskoler er fortløbende nummereret. Data er på de enkelte udbudssteder registreret elektronisk og er trukket herfra til undersøgelsen. Dataindsamlingen tager afsæt i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi ; 2008, hvilket bevirker en kategorisering af data i forhold til moduler, idet Bekendtgørelsen er moduliseret. Hvert semester består således af 2 moduler. Modul 14, som udgør Bachelor projektet er udeladt af undersøgelsen af hensyn til modulets læringsudbytte og krav om selvstændighed og eksternt samarbejde. Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi; 2008, lægger således ikke op til lærings- og /eller undervisningsmetoder der indikerer et højt lektions tal. Vi mener derfor, det vil være misvisende for det samlede lektions tal at inddrage modul 14 i undersøgelsen. 16

17 Den kliniske undervisning i Fysioterapeutuddannelsen er fastlagt i Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi ; Klinisk undervisning udgør 42 ECTS svarende til 28 ugers kliniske undervisning, som er forbundet med studerendes deltagelses og mødepligt. Disse data er ikke medtaget i undersøgelsen. Men under punktet konklusioner kommenteres dette forhold yderligere, idet den kliniske undervisning udgør en væsentlig del af de studerendes samlede undervisnings og læringsaktiviteter i Fysioterapeutuddannelsen. Prøver er ikke medtaget i dataindsamlingen, om end man kunne argumentere for at man rent faktisk kan risikere at lære noget under en prøve. Under alle omstændigheder er der en underviser tilstede, ved eksterne prøver endda 2 undervisere. Men data er udeladt idet vi ikke tolker prøver som lektionstimer. Data er fremstillet i såvel en matice som illustrativt. Der er vedlagt en samlet national oversigt, samt data fra de enkelte udbudssteder, alle suppleret med illustrationer. Ligeledes trækkes data ind i redegørelsen af hensyn til læsevenlighed. Data er opgjort på 3 indikatorer: Forelæsninger Holdundervisning Vejledning 1. Lektionsformer Forelæsnings lektioner defineres i undersøgelsen som en undervisningsaktivitet, hvor antallet af studerende der deltager overstiger 50. Kendetegnende for denne kategori er at der typisk er tale om oplæg/foredrag over et tema/ indhold og mindre kommunikation / dialog mellem underviser og studerende. Forelæsninger anvendes typisk ved undervisning på tværs af moduler, fag og professioner, samt ved fagområder, hvor indholdet egner sig til denne undervisningsform. Holdundervisnings lektioner defineres i undersøgelsen som en undervisningsaktivitet hvor der deltager færre end 50 studerende. Der er tale om en mere kommunikerende / dialogbaseret undervisning og dermed større mulighed for studenterinvolvering. Holdundervisning kan variere i sin form afhængig af læringsudbytte etc. Undervisningsformen anvendes ofte ved færdigheds laboratorium undervisning, hvor kropslige færdigheder og manuelle teknikker/metoder skal læres. Vejledningslektioner defineres i undersøgelsen som faglig vejledning. Dvs at undersøgelsen kun medtager vejledning, som er direkte undervisningsrelateret. Anvendes typisk i forbindelse med projekter, individuelle opgaver, prøvet etc. Vejledningslektioner defineres, som den samlede tid, den enkelte studerende deltager i vejledningsaktiviteter gennem studiet. Alle lektions tal er opgjort pr. studerende. En lektion svarer til 45 minutter. Der differentieres i undersøgelsen mellem 2 parametre: lektionstal pr. ECTS (European Credit Transfer Systemet; et fælles europæisk pointsystem) og lektionstal pr. uge: Lektionstal pr. ECTS: Dette parameter er i undersøgelsen et udtryk for en måleenhed, der udelukkende angiver arbejdsbyrden pr. lektions time. Dvs. en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning uddannelsen er normeret til. I studieordningen anvendes European Credit Transfer System (ECTS), hvor 1,5 ECTSpoints, for den studerende, svarer til timers studietid. ( Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi ; 2008) Dvs. at der til undersøgelsens antal lektioner pr. uge målt i fht ECTS skal tillægges øvrige studieaktiviteter, selvstudier, forberedelse, prøver etc. Fx vil et ugentligt lektionstimetal pr. stud på 17 lektioner angivet i ECTS medføre yderligere 20 timers studieaktivitet for den 17

18 studerende. Denne studietid indgår i Fysioterapeutuddannelsens planlægning af curriculum og studieaktiviteter. Samtlige 14 moduler og disses lærings og undervisningsaktiviteter er planlagt ud fra ECTS point systemet med en forventet studieaktivitet og dermed arbejdsbelastning svarende til 37 a timer om ugen gennem hele studiet. Disse data, de øvrige ECTS belagte studieaktiviteter indfanges ikke med denne undersøgelse, idet undersøgelsens fokus retter sig mod lektionstimer, hvor der er en underviser tilstede. Undersøgelsen indfanger kun lektionstime tallet pr. uge pr. modul pr. studerende målt i ECTS, i de tilfælde hvor der er en underviser tilstede. Lektionstal pr. uge: Dette parameter er i undersøgelsen et udtryk for den studerendes konkrete antal af lektioner målt pr. uge pr. modul pr. studerende gennem den samlede fysioterapeutuddannelse. 2. Væsentlige træk fra undersøgelsen Fysioterapeutstuderende får i gennemsnit 16,5 lektioner a 45 minutters varighed pr. uge i teoriugerne gennem studiet opgjort i lektions tal pr. teoriuge pr. studerende. Der findes forholdsvis ensartethed på observationerne af lektionstallet pr. uge pr. modul. Laveste observation udgør 14,8 og højeste 18,5. Forekomsten af Forelæsningsaktiviteter udviser en større variation mellem udbudsstederne. Her angives et gennemsnit på 371, 1 gennem det samlede studie. Laveste observation udgør 68 forelæsningsaktiviteter og højeste observation 723. Data er dog behæftet med en vis usikkerhed grundet den fastlagte definition med kravet om flere end 50 studerende. De enkelte udbudssteders dimensionerings størrelser afgør i hvilket omfang denne indikator findes relevant som undervisningsaktivitet. Om de 28 ugers klinisk undervisning med møde og deltagelsespligt indregnes vil det give en gennemsnitlig højere ugentlig lektionstal. Forekomsten af Holdundervisning udviser ligeledes en variation mellem udbudsstederne., med et gennemsnit på 1089 holdundervisningslektioner og en laveste observation på 781 og en højeste observation på Her er tale om en markant variation. Der kan muligvis ses en sammenhæng til anvendelsen af Forelæsningsaktiviteter. En sammenhæng der kan forstås i såvel et økonomisk rationale, som et pædagogisk og didaktisk rationale. Økonomisk i fht at det samlede gennemsnitlige lektions tal er under gennemnittet og didaktisk i fht en øget anvendelse af vejledningslektioner. Men dette er mulige bud. Forekomsten af Vejledningslektioner har et gennemsnit på 34, 5 vejledningsaktiviteter pr. studie. Laveste observation er 6 vejledningslektioner og højeste observation er 71, 3 vejledningslektion. Anvendelsen af vejledningslektioner er systematisk størst i modul 1 og 2, altså i begyndelsen af studiet samt i modul 10, som har et læringsudbytte der retter sig mod innovation, rehabilitering, sundhedsfremme i samarbejde med eksterne brugere. Udbudsstederne har således metodisk afsæt i projekt med faglig vejledning i dette modul. Udbudssteder der anvendte flest forelæsningslektioner anvender typisk også flere vejlednings lektioner. Udbudssted 3 ligger ligeledes over gennemsnittet i anvendelsen af forelæsninger, men placerer sig under gennemsnittet både i fht holdundervisningslektioner samt vejledningslektioner. 3. Om ugentligt gennemsnitstal Fysioterapeutstuderende får i gennemsnit 16,5 lektioner a 45 minutters varighed pr. uge i teoriugerne gennem studiet opgjort i lektions tal pr. teoriuge pr. stud. 18

19 Der findes forholdsvis ensartethed på observationerne af lektionstallet pr. uge pr. modul. Laveste observation udgør 14,8 (Udbudssted 4) og højeste 18,5 (Udbudssted 5) Figur 3. Gennemsnits antal lektioner pr. udbudssted (1-8). 4. Om tre indikatorer Forekomsten af Forelæsningsaktiviteter udviser en større variation mellem udbudsstederne. Her angives et gennemsnit på 371, 1 gennem det samlede studie. Laveste observation udgør 68 forelæsningsaktiviteter (Udbud 5) og højeste observation 723 (Udbudssted 7). Data er dog behæftet med en vis usikkerhed grundet den fastlagte definition med kravet om flere end 50 studerende. De enkelte udbudssteders dimensionerings størrelser afgør i hvilket omfang denne indikator findes relevant som undervisningsaktivitet. Et forholdsvis lille dimensionerings tal, med holdstørrelser på 40 gør aktiviteten irrelevant i fht undersøgelsens definition af Forelæsningsaktivitet. ( Udbudssted 1, 2, 6 samt 8) Trods dette forefindes der blandt udbudssteder med større dimensionerings tal ( Udbudssted 3, 4, 5, og 7) en mindre difference i anvendelsen af Forelæsninger. Laveste observation 417 og højeste 723. Umiddelbart fremstår der ingen systematik i anvendelsen af forelæsningsaktiviteter. Dog anvendes forelæsninger generelt mere på modul 5 og 6. Dette kan muligvis forklares med at modul 5 er et tværprofessionelt modul jvf de sundhedsfaglige uddannelsesbekendtgørelsers 12 og afvikles på tværs af professionsuddannelserne på de enkelte Professionshøjskoler, ofte med flere en 150 studerende. Den forholdsvis store forekomst af forelæsninger på modul 6 kan muligvis forklares i at visse fagområder, fx sygdomslære indgår i modulet. Fagområder som traditionelt har været tænkt som støttefag og som der i udpræget omfang samarbejdes med de større universitetshospitaler om og hvor undervisningen derfor varetages af eksterne lektorer som er lægefagligt uddannet. Om de 28 ugers klinisk undervisning med møde og deltagelsespligt indregnes vil det give en gennemsnitlig højere ugentlig lektionstal. 19

20 Figur 4. Gennemsnits antal forelæsningslektioner pr. udbudssted. Forekomsten af Holdundervisning udviser ligeledes en variation mellem udbudsstederne., med et gennemsnit på 1089 holdundervisningslektioner og en laveste observation på 781 (Udbudssted 3) og en højeste observation på 1391 (Udbudssted 6) Her er tale om en markant variation. Der kan muligvis ses en sammenhæng til anvendelsen af Forelæsningsaktiviteter. En sammenhæng der kan forstås i såvel et økonomisk rationale, som et pædagogisk og didaktisk rationale. Økonomisk i fht at det samlede gennemsnitlige lektions tal er under gennemsnittet (Udbudssted 3) og didaktisk i fht en øget anvendelse af vejledningslektioner (Udbudssted 7) Men dette er mulige bud En mulig systematik blandt udbudsstederne og anvendelsen af Holdlektioner synes at fremstå omkring de første moduler i studiet samt koncentreret i de moduler, der har et læringsudbytte, med fokus på læring af færdigheder knyttet til fysioterapeutisk undersøgelse, diagnosticerings og behandlingsmetoder, herunder modul 3, 6, 7 samt 8. Igen må data betragtes med en vis usikkerhed, idet de enkelte udbudssteders dimensionerings tal kan forstyrre. 20

21 Figur 5. Gennemsnits antal holdundervisningslektioner pr. udbudssted. Forekomsten af Vejledningslektioner har et gennemsnit på 34, 5 vejledningsaktiviteter pr. studie. Laveste observation er 6 vejledningslektioner (Udbudssted 8) og højeste observation er 71, 3 vejledningslektion (Udbudssted 4) Anvendelsen af vejledningslektioner er systematisk størst i modul 1 og 2, altså i begyndelsen af studiet samt i modul 10, som har et læringsudbytte der retter sig mod innovation, rehabilitering, sundhedsfremme i samarbejde med eksterne brugere. Udbudsstederne har således metodisk afsæt i projekt med faglig vejledning i dette modul. Udbudssteder der anvendte flest forelæsningslektioner anvender typisk også flere vejlednings lektioner. (Udbudssted 4; 5 og 7). Udbudssted 3 ligger ligeledes over gennemsnittet i anvendelsen af forelæsninger, men placerer sig under gennemsnittet både i fht holdundervisningslektioner samt vejledningslektioner. 21

22 Figur 6. Gennemsnits antal vejledningslektioner pr. udbudssted. 5. Væsentlige pointer og mulige konklusioner Undersøgelsens tidsramme taget i betragtning kan det være overordentlig svært at udtale sig konsistent om konklusioner. Data er indsamlet og fremstår med større eller mindre validitet. Umiddelbart kan undersøgelsens fokus på lektions tal opleves noget fragmenteret set fra et fysioterapeutisk professionsbachelor uddannelses perspektiv. En professions uddannelse, der kendetegnes ved en veksel virkning mellem teoretiske og kliniske elementer og ved et bekendtgørelses bestemt læringsudbytte og slutkompetencer, der forudsætter kliniske læringsaktiviteter i teoretiske elementer, planlægges curriculum i tæt samspil med meget forskelligartede studieaktiviteter, der på forskellig vis understøtter de studerendes læringsprocesser gennem studiet. Fysioterapeutuddannelsens særegne studiemiljø kendetegnes ved at de studerendes involveres og deltager i studieaktiviteter, udover traditionel lektioner med underviser, som er skemalagte og indgår i de enkelte modulers ECTS forpligtigelse ( Workload og arbejdsbelastning), men som ikke har en undervisers tilstedeværelse. Intentionen med denne type af læringsaktiviteter er at de studerende øver og træner med hinanden eller ældre studerende fx i vores professionslaboratorier. Disse aktiviteter indfanges ikke af nærværende undersøgelse. Disse aktiviteters omfang klan ses af den samlede gennemsnitlige opgørelse af lektionstime tallet målt i ECTS. (Workload) I forhold til selve undersøgelsens opdrag, den annoncerede deadline samt den anvendte metodik vil en væsentlig pointe være, en anbefaling af udvikling af nationalt ensartede og validerede dataindsamlings og analyse modeller, mhp at sikre transparens, validitet og sammenlignelighed mellem UC sektorens professionsuddannelser. Da undersøgelsens genstandsfelt er lektionstime tallet, kunne det ligeledes være interessant at sammenholde undersøgelsens konklusioner med studenterundersøgelser fx Ennovas Tilfredshedsundersøgelse ( ) ( samt AKF`s rapport om professionsbacheloruddannelserne_- de studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre studiet. ( 22

23 Begge rapporter forsøger at indkredse og gå bag om bla Fysioterapeutstuderendes tilfredshed med studiet og dets studieformer samt deres oplevelse af kvaliteten i Fysioterapeutuddannelsen i Danmark. Afhængig af perspektiv kan der trækkes forskellige rationaler ned over data. Der er ud fra et økonomisk rationale og i et historisk perspektiv en oplevelse af, at uddannelsen presses på antallet af lektionstimer og dermed et rationelt argument for forelæsninger / samlæsning på langs og på tværs. Da vi som uddannelsesledere og med afsæt i Bekendtgørelsens fastsatte læirngsudbytte og forventede slutkompetencer er forpligtiget på, at de fysioterapi studerende når et Bachelor niveau jvf Bologna aftalen i fht viden, færdigheder og kompetencer, udfordres vi specielt på de kompetencer, der knytter sig til den fysioterapeutiske professions færdigheder. Der knytter sig altså en særlig udfordring i at opnå de ønskede slutkompetencer i fht professions færdighedsniveau og dermed aftagerfeltets forventninger til dimittendernes slutkompetencer. Afslutningsvis skal det pointeres, at undersøgelsen er foretaget i et tidsrum, hvor Fysioterapeutuddannelsen i DK aktuelt ikke har afsluttet implementeringen af Bekendtgørelsen/Studieordning Dette arbejde afsluttes først januar Dvs at dataindsamlingen er foretaget på data, som er under udvikling, da fx flere af modulerne aktuelt kun har været afviklet en gang. Implementering af den nye studieordning er en proces, som løber over 3 ½ år, og som forudsætter en dynamisk og løbende evaluering i samarbejde med studerende,det kliniske felt samt eksterne interessenter, råd og udvalg. Data må derfor betragtes som øjebliksbilleder. 6. Finansøkonomuddannelsen Datamaterialet består af timetal på finanaøkonomuddannelsen.undersøgelse baserer sig på kommenteret datamateriale fra UC Nordjylland, der er den enste professionshøjskole, der udbyder uddanenslen. Talmaterialet er indhentet på baggrund af en matrix udarbejdet ar ledernetværkene for uddanenlserne finansøkonom, bygningskonstruktør,sygeplejerske og fysioterapeut. Matrix for talindberetninger er baseret på elementerne i uddannelserne: Forelæsningslektioner Holdundervisningslektioner 1. KVU-uddannelse Finansøkonomuddannelsen er en KVU-uddannelse. Uddannelsen udbydes på ni erhvervsakademier og UC Nordjylland, men er derudover også udlagt på fire øvrige udbudsadresser. Uddannelsen varer to år svarende til 120 ECTS-point. De første tre semestre er teoretiske forstået således, at disse semestre afvikles med undervisning, projektarbejde, individuelle afleveringsopgaver mm. Undervisningen suppleres med eksterne undervisere fra de forskellige brancher, som uddannelsen retter sig imod. Derudover er de studerende på virksomhedsbesøg mv. således, at der snuses til praksis fra første studiedag. På fjerde semester specialiserer den studerende sig. Den studerende vælger mellem ejendomshandel, ejendomsadministration, penge- og realkreditinstitut, forsikring samt revision/økonomistyring. Specialiseringen betegnes i studieordningen som valgfrit element og har til formål, at give den studerende mulighed for at fordybe sig iht. den valgte specialiseringsretning. Når det valgfrie element er afsluttet, skal den studerende efterfølgende i praktik i tre måneder. Der er således en lige overgang fra teoretisk specialisering til praktisk specialisering. Efter afsluttet praktik skriver den studerende afsluttende eksamensprojekt (hovedopgave). Sidstnævnte er ikke timemæssigt medregnet i timeopgørelsen iht. ud- 23

Undersøgelse af omfang af planlagt og aflyst undervisning på professionshøjskolerne. 8. april 2009 Sags nr.: 002.33D.121

Undersøgelse af omfang af planlagt og aflyst undervisning på professionshøjskolerne. 8. april 2009 Sags nr.: 002.33D.121 Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Undersøgelse

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser. 1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Studieaktivitetsmodellen. Psykomotorikuddannelsen

Studieaktivitetsmodellen. Psykomotorikuddannelsen Studieaktivitetsmodellen anvendt i forhold til Psykomotorikuddannelsen udarbejdet af Psykomotorikuddannelsen i Randers Første udgave, oktober 2012, revideret december 2014 og december 2015 Revideret jf.

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Studieaktivitetsmodel for Pædagoguddannelsen Midt-Vest 2012 Fælles for udbudsstederne Ikast, Thisted og Viborg

Studieaktivitetsmodel for Pædagoguddannelsen Midt-Vest 2012 Fælles for udbudsstederne Ikast, Thisted og Viborg Studieaktivitetsmodel for Pædagoguddannelsen Midt-Vest 2012 Fælles for udbudsstederne Ikast, Thisted og Viborg Formålet med studieaktivitetsmodellen er at vise en nuanceret opfattelse af undervisning og

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om undervisningen på professionshøjskolerne

Rigsrevisionens notat om beretning om undervisningen på professionshøjskolerne Rigsrevisionens notat om beretning om undervisningen på professionshøjskolerne Marts 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2016

Læs mere

12. Modulbeskrivelse

12. Modulbeskrivelse 12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Projektbeskrivelse. Institutionernes arbejde med ECTS 1

Projektbeskrivelse. Institutionernes arbejde med ECTS 1 Projektbeskrivelse Institutionernes arbejde med ECTS 1 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse af brug af ECTS-point på erhvervsakademier, professionshøjskoler, universiteter og

Læs mere

07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE

07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE 07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København K Tlf Tlf 3546 3546

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis

Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis Modul 11S Klinik/ Teori Studieretning: Stråleterapi Oktober 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT

Læs mere

VEJLEDNING TIL INDBERETING AF UNDERVISNINGS- OG VEJLEDNINGSTIMER MV. Hvem skal indberette?

VEJLEDNING TIL INDBERETING AF UNDERVISNINGS- OG VEJLEDNINGSTIMER MV. Hvem skal indberette? VEJLEDNING TIL INDBERETING AF UNDERVISNINGS- OG VEJLEDNINGSTIMER MV. Hvem skal indberette? Hver institution skal indberette timetal for alle dens udbud af ordinære uddannelser. De fremgår af selve applikationen.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL 7. semester Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi September 2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse 1.2. semester STF Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 6 ECTS INDHOLD 1 Indledning 3 2 Temaer 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Fysioterapeutuddannelsen, Psykomotorikuddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland d. 11.12.2014 MODULBESKRIVELSE Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Forår 2015 Professionsbachelor i fysioterapi,

Læs mere

Overgangsordning. Tillæg til studieordningen. Mellem 2008 og 2016-uddannelserne. FOKUS-rådet - december 2016 Godkendt af Søren Pedersen

Overgangsordning. Tillæg til studieordningen. Mellem 2008 og 2016-uddannelserne. FOKUS-rådet - december 2016 Godkendt af Søren Pedersen SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE Overgangsordning Mellem 2008 og 2016-uddannelserne Tillæg til studieordningen FOKUS-rådet - december 2016 Godkendt af Søren Pedersen Mindre revision d. 23/5 2017 Indhold

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 636 af 29/06/2009 Udskriftsdato: 30. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 150.54C.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1521

Læs mere

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Formål med klinisk undervisning Tilbyde studerende på modul 6, 11 og 12 på uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester Semesterbeskrivelse 1. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester Semesterbeskrivelse 5. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept foreløbig struktur pr

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept foreløbig struktur pr Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept. 2016 foreløbig struktur pr. 3.03.2016 v. Lena Busch Nielsen, Uddannelseschef Birgit Hedegaard Møller, Teamleder Bekendtgørelse Uddannelsen består af teoretiske

Læs mere

Samarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, mellem læreruddannelsen Metropol og xx skole

Samarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, mellem læreruddannelsen Metropol og xx skole :\Users\riju\Dropbox\Partnerskabsaftaler\Samarbejdsaftale mellem læreruddannelsen Metropol og en fri skole 2016-2017.docx Samarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, 2016-2021 mellem

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

Svar til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner

Svar til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner Ministeren Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg Svar til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 13. Ergoterapeutiskee professionsfærdigheder og professionsudøvelse

Studieaktiviteter for modul 13. Ergoterapeutiskee professionsfærdigheder og professionsudøvelse Studieaktiviteter for modul 13 Ergoterapeutiskee professionsfærdigheder og professionsudøvelse August 2014 Indholdsfortegnelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse...

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Ramme for afvikling af kliniske ECTS for region, kommuner og VIA Sygeplejerskeuddannelsen 1. semester

Ramme for afvikling af kliniske ECTS for region, kommuner og VIA Sygeplejerskeuddannelsen 1. semester Ramme for afvikling af kliniske ECTS for region, kommuner og VIA Sygeplejerskeuddannelsen 1. semester Kliniske og teoretiske undervisere samarbejder om afvikling af 3,5 kliniske ECTS point på 1. semester

Læs mere

Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik

Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Pædagoguddannelsen Oktober 2017 Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Institutionel Studieordning for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland Oktober

Læs mere

Mandag den 5/10 kl. 12.00-15.00

Mandag den 5/10 kl. 12.00-15.00 Temadag på tværs Mandag den 5/10 kl. 12.00-15.00 Program 12.00-12.05 Velkomst v. Lise Kofoed - Kort præsentation af medlemmer i fagligt pædagogisk udvalg - Dagens program 12.05-12.35 Orientering om ny

Læs mere

Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for sygeplejerskeuddanelsen. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden og referat...

Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for sygeplejerskeuddanelsen. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden og referat... Dagsorden Mødedato: Tirsdag den 23. oktober 2012 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø følger Uddannelsesudvalg for sygeplejerskeuddanelsen

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 1.1 Nyt mellemniveau (gul lampe)... 3 1.2 Særligt vedr. opgørelsen af nøgletal for frafald, studietid og ledighed

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. semester. Modul 13. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. semester. Modul 13. Professionsbachelor i sygepleje SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN Modulbeskrivelse 7. semester Modul 13 Professionsbachelor i sygepleje Efterårssemesteret 2017/18 Indhold MODUL 13 2 TEMA: VALGMODUL SYGEPLEJE PRAKSIS-, UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSVIDEN

Læs mere

Semester- beskrivelse

Semester- beskrivelse Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed Semester- beskrivelse Institut for sundhedsuddannelse 3 1. semester Indhold 1. Semesterets indhold og tilrettelæggelse 4 1.1. Semesterets opbygning 4 2. Temaer

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan. Fokus vil i dag være på uddannelsesplan

Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan. Fokus vil i dag være på uddannelsesplan Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan Fokus vil i dag være på uddannelsesplan 2007 og 2014 Bekendtgørelse Kompetencer Videns og færdighedsmål Skabelon til praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan

Læs mere

UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016

UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016 UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne Proces frem mod studiestart september 2016 Social og Sundhed - herunder center for Sygepleje og Bioanalyse Vision UCSJ Sundhed og Social skaber fremragende

Læs mere

Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016

Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016 SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016 Særligt tilrettelagt forløb for studerende med SSA uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, september 2016 Godkendt

Læs mere

Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2015(årgang 2011), Læreruddannelsen i Jelling.

Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2015(årgang 2011), Læreruddannelsen i Jelling. 1 UCL, Læreruddannelsen i Jelling. Rapport med data fra dimittendundersøgelsen juni 2015 Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2015(årgang 2011), Læreruddannelsen i Jelling. Indhold 1. Indledning...

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester Semesterbeskrivelse 6. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 7 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Modul 13. Valgmodul 10 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra

Modul 13. Valgmodul 10 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra Modul 13 Valgmodul 10 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 01.07.11. Side 1 Modulets tema Valgmodulet retter sig mod kritisk undersøgelse og udvikling af fysioterapifaglig

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

KLINISK UNDERVISNING PÅ MODUL 2. Modul 2 - Sygeplejerskeuddannelsen Sundhed og sygdom

KLINISK UNDERVISNING PÅ MODUL 2. Modul 2 - Sygeplejerskeuddannelsen Sundhed og sygdom KLINISK UNDERVISNING PÅ MODUL 2 Modul 2 - Sygeplejerskeuddannelsen Sundhed og sygdom Modul 2 fokuserer i høj grad på teoretisk undervisning, men der er også to ugers klinisk undervisning. Den kliniske

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Retning for de monofaglige udviklingsgruppers arbejde Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. I Styregruppen

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 13. Ergoterapeutiskee professionsfærdigheder og professionsudøvelse

Studieaktiviteter for modul 13. Ergoterapeutiskee professionsfærdigheder og professionsudøvelse Studieaktiviteter for modul 13 Ergoterapeutiskee professionsfærdigheder og professionsudøvelse 14-09-2015 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 13... 1 Studieaktivitetsmodel... 2 Valgfagsplan...

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Revideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter

Revideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter Revideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter Professionshøjskolen Absalon / Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter / Revideret november 2018 2 / 10 Indhold 1.

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 4. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 4. semester Semesterbeskrivelse 4. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold 5 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Fysioterapi i sundhedsfremme og forebyggelse. ECTS-point: 13,5 (fordelt på 9 uger) heraf 2 ECTS-point til tværprofessionelt element

Fysioterapi i sundhedsfremme og forebyggelse. ECTS-point: 13,5 (fordelt på 9 uger) heraf 2 ECTS-point til tværprofessionelt element 1 Klinisk undervisning/praktik 5. Semester SO16 overgang Efterår 2017 Hold 15 CDEF Den studerendes studieaktivitet og deltagelsespligt er i alle dele af praktikken, tydeliggjort som mødepligt. Mødepligten

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Professionsbachelorprojektet

Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul

Læs mere

Evaluering af kandidatuddannelserne, foråret 2009

Evaluering af kandidatuddannelserne, foråret 2009 Evaluering af kandidatuddannelserne, foråret 2009 Som en del af kvalitetssikringen af Danmarks Pædagogiske Universitetsskoles uddannelser foretages der efter hvert afsluttet semester en evaluering af undervisningen.

Læs mere

Modul- og semesterbeskrivelser

Modul- og semesterbeskrivelser Modul- og semesterbeskrivelser Retningslinje til uddannelserne Afdeling for Kvalitet 15.11.2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf. 6318 3000. ucl.dk Indhold

Læs mere

Studieaktivitetsmodellen

Studieaktivitetsmodellen Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 25. oktober i Odense og den 3. november i Svendborg Studieaktivitetsmodellen

Læs mere

UCC Husaftale for grunduddannelserne undervisere

UCC Husaftale for grunduddannelserne undervisere UCC Husaftale for grunduddannelserne undervisere Udbudssted: Frøbel-Sydhavn Version: Aftale 090811 Gældende for undervisning ved pædagoguddannelser på afdeling Frøbel/ Sydhavn Lokal ressourcetildeling

Læs mere

Modulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi. Modul 3 - Klinik

Modulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi. Modul 3 - Klinik Modulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi Modul 3 - Klinik Revideret April 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

UCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016

UCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016 UCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne Proces frem mod studiestart september 2016 Social og Sundhed - herunder center for Ernæring og Rehabilitering Vision UCSJ Sundhed og Social skaber

Læs mere

Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)

Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen) BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016

Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016 Særligt tilrettelagt forløb for studerende med SSA uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, september 2016 Godkendt

Læs mere

Hold: bosf14 J.nr.: Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet?

Hold: bosf14 J.nr.: Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet? Hold: bosf14 J.nr.: 4071 Modul: 13 Dato: 27. marts 2017 Status: 7 ud af 8 har besvaret evalueringen (svarende til 88%) Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Hold: bosf16 J.nr.: Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelsen af fællesskab på holdet?

Hold: bosf16 J.nr.: Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelsen af fællesskab på holdet? Hold: bosf16 J.nr.: 4071 Modul: 7 Dato: 31. juli 2017 Status: 9 ud af 13 har besvaret evalueringen Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe

Læs mere

Formål med uddannelsen:

Formål med uddannelsen: Formål med uddannelsen: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle

Læs mere

Slutrapport. Evaluering af 2. semester

Slutrapport. Evaluering af 2. semester Slutrapport Evaluering af 2. semester Foråret 2017 INDHOLD 1 Indledning 3 2 Metodiske overvejelser 3 2.1 Målgruppe 3 2.2 Kontaktoplysninger på de studerende 3 2.3 Validitet i forbindelse med udformningen

Læs mere

Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse

Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse modul 13... 1 Retningslinjer for intern prøve modul 13... 3 Modulbeskrivelse modul 13 Ergoterapeutiske

Læs mere

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde merituddannelsen til pædagog - færøerne MOD For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde WWW.UCC.DK/meritpædagog 1 merituddannelse til pædagog - på færøerne Vi har tilrettelagt en professionsbacheloruddannelse

Læs mere

Spørgsmål 1: Vil ministeren kommentere alle de rejste punkter i LVU s høringssvar af 24. oktober 2007, jf. L 56 bilag 2

Spørgsmål 1: Vil ministeren kommentere alle de rejste punkter i LVU s høringssvar af 24. oktober 2007, jf. L 56 bilag 2 Uddannelsesudvalget (2. samling) L 56 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk

Læs mere

Organisering af Radiografuddannelsen på Rigshospitalet

Organisering af Radiografuddannelsen på Rigshospitalet Organisering af Radiografuddannelsen på Rigshospitalet Baggrund Uddannelsen til professionsbachelor i radiografi er normeret til 3 ½ studenterårsværk svarende til 210 ECTS point, er opdelt i semestre og

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER Praktik Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College Horsens, Holstebro, Aarhus Efteråret 2014 VIA University

Læs mere

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: Semester 3 BSF17 Dato for evaluering: 4. september 2018 Modul/semesteransvarlig: PKN Antal studerende/mulige der har svaret samt

Læs mere

Studieaktivitetsmodellen. Psykomotorikuddannelsen

Studieaktivitetsmodellen. Psykomotorikuddannelsen Studieaktivitetsmodellen anvendt i forhold til Psykomotorikuddannelsen udarbejdet af Psykomotorikuddannelsen i Randers Første udgave, oktober 2012, revideret december 2014 og december 2015 Revideret jf.

Læs mere

Studienævn: Socialt Arbejde Opdateret: :57:32

Studienævn: Socialt Arbejde Opdateret: :57:32 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET Sagsnummer: 218-4-999 Studienævn: Socialt Arbejde Opdateret: 16-1-218 14:57:32 1 Indhold Oversigt... 3 Anvendte grænseværdier... 4 Kandidatoptag... 5 Kandidat: Frafald

Læs mere

Møde i Uddannelsesudvalget for Bioanalytikeruddannelsen

Møde i Uddannelsesudvalget for Bioanalytikeruddannelsen :\Sekretær-Institut for Teknologi\Bioanalytikeruddannelsen\BIO - Uddannelsesudvalg\2016\7. april\160420 Referat af uddannelsesudvalg 07.04.2016 - GODKENDT.docx Dato & tid Referent Afbud Deltagere 7. april

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Resultater for Semester 01 (syde16) - E16 1

Resultater for Semester 01 (syde16) - E16 1 Resultater for Semester 01 (syde16) - E16 1 Læringsudbytte Kære studerende Du har netop afsluttet semester 1. På UC Diakonissestiftelsen lægger vi stor vægt på at inddrage de studerendes vurdering af uddannelsen

Læs mere

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning Modulbeskrivelse modul 4 Overgangsordning Efteråret 2016 1 1.0 Generelt Deltagelse i undervisningen på modulet forudsætter, at den studerende har fulgt undervisning i modul 1-3. 2.0 Introduktion til modulet:

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere