Praktikstedsbeskrivelse

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Regionshospitalet Hammel Neurocenter Børn - og Unge klinikken HB1-2 Voldbyvej Hammel Telefon Organisatorisk placering Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet Hammel Neurocenter Børn og Unge klinik HB1 Hospitalsenhed Midt er en fælles hospitalsenhed med fælles hospitalsledelse. Den er bestående af 4 matrikler Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive. Regionshospitalet Hammel Neurocenter (RHN) er et højtspecialiseret neurorehabiliteringshospital som har ansvaret for rehabilitering af patienter med pådraget hjerneskade fra hele Vestdanmark. Hospitalet har ca. 84 behandlingspladser og behandler årligt omkring 700 patienter. RHN s patienter er fordelt på 4 klinikker; Klinik for Tidlig Neurorehabilitering. Kognitiv Klinik (H3, H4, H11, H20), Sensomotorisk Klinik (H1, H2, H10) Børn og Unge Klinik (HB1, HB2). RHN har egen udviklings- og forskningsenhed samt uddannelsescenter, der har til opgave at styrke forskning, udvikling og uddannelse inden for neurorehabilitering. 1

2 Princippet om tværfaglig tilgang i neurorehabilitering afspejles både i ledelsen, i den udførte pleje og i behandlingen. Centerledelsen består af en ledende overlæge, en ledende oversygeplejerske og en ledende terapeut. Ledelsen på de enkelte afsnit er tværfaglig og består af en afdelingssygeplejerske og en ledende fysioterapeut eller ergoterapeut. Samarbejdsrelationer Patient/borger kategorier Centrale problemstillinger Læs desuden om RHN samt børn- og unge klinikken HB1 på Regionshospitalet Hammel Neurocenters hjemmeside: RHN samarbejder med Århus Universitetshospital og Hvidovre Hospital med henblik på udvikling på neurorehabiliteringsområdet. I forhold til den enkelte patient har RHN tæt kontakt til primær sektor i patientens hjemkommune/region. Samarbejdet med pårørende og forældre prioriteres højt. Der er udarbejdet selvstændig pårørendepolitik på området, forældrepolitik er under udarbejdelse. Patientgrundlaget er personer med erhvervede hjerneskader, som ofte har en kombination af senso-motoriske, kognitive og emotionelle forandringer. Størstedelen af patienterne behandles og rehabiliteres for følger efter blodprop, hjerneblødning, kranietraumer og andre sygdomme i centralnervesystemet, herunder iskæmiske hjerneskader efter hjertestop. Vores patienter har ofte problemer med deres fysiske funktioner, deres kognitive og sociale kompetencer. f. eks: Inkontinens problemer Dysfasi Immobilitet Svækket hukommelse Sanse forstyrrelser Afasi Neglet 2

3 Praktikstedets værdigrundlag Mennesket er et tænkende, følende og handlende individ, der forholder sig aktivt til sine menneskelige og materielle omgivelser og udvikler sig i samspil med disse. Mennesket har et vedvarende potentiale for udvikling, som tager afsæt i det enkelte menneskes egne erfaringer, værdier og evner. Udvikling motiveres både af de behov, som den enkeltes formulerer for udvidelse og ændring af sin eksisterende handlekompetence og af incitamenter og påvirkninger fra omgivelserne. I de seneste 20 år er det tillige blevet videnskabeligt dokumenteret, at neurorehabilitering af hjerneskadede personer kan bygge på hidtil ukendte neurobiologiske udviklingspotentialer. Rehabiliteringsinitiativerne tager udgangspunkt i patienternes ønsker, behov og muligheder for egne fremtidige handlekompetencer og et fremtidigt liv. Rehabiliteringen af den enkelte inddrager kropslige, følelsesmæssige, kognitive og samfundsmæssige elementer. Indsatsen og dens fokus retter sig mod kroppens funktioner samt mod aktivitet og deltagelse i et hverdagsliv i fællesskab med andre. Herudover omfatter indsatsen tilpasning og forandring af omgivelserne. Mødet med patienten indebærer støtte og vejledning så vidt muligt i et ligeværdigt samarbejde, med respekt for det enkelte menneskes værdighed, selvbestemmelse og livsværdier. Det er også de nærmeste, familien, der påvirkes når et menneske får en hjerneskade. Derfor omfatter rehabiliteringsindsatsen i det omfang det er muligt også de pårørende. Disse behandles med samme respekt og omsorg som patienterne. Værdigrundlaget er endvidere tænkt ind i forholdet til hver enkelt ansatte. Indenfor de organisatoriske og faglige rammer gives de 3

4 ansatte mulighed for aktiv, selvstændig handlen og faglig udvikling. Dialog, refleksion og tværfagligt samarbejde vægtes højt. Neurorehabilitering er tværfagligt koordineret med udgangspunkt i gensidig tillid og respekt, og udspringer af Regionshospitalet Hammel Neurocenters tværfaglige forløbsbeskrivelsers mål og metoder. Beskrivelse af social- og sundhedsfaglige forhold Patient/borger - forløb og situationer Børn og unge i klinikken er indlagte med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Typisk forekommende patientsituationer og patientfænomener kan være: Et 4-årigt barn med blodprop i hjernen (f.eks. efter en hjerteoperation) med følgende problemstillinger: Halvsidig lammet med facialisparese - kan kun ligge og sidde, har svært ved at kommunikere pga. ekspressiv afasi, bliver let dyspnøsk pga. nedsat hjertefunktion, har lette ødemer, incontinent med fæces og urin, problemer med at spise pga. svælgparese og øget trætbarhed, er dehydreret og taber sig, har forstyrret døgnrytme. Bliver let utryg, bange og ked af det. Er i AKbeh.hvilket følges nøje. Forældre og søskende, der er i krise pga. barnets og familiens ændrede livssituation. 16-pige traume patient med følgende problemstillinger: Er endnu i opvågningsfasen, og der er kun kortvarigt indtryk af kontakt med barnet, har respiratoriske problemer - f.eks. glat tube hvorfra der suges en del slim og sekret, cirkulatoriske problemer pga.immobilitet og er i AK-beh., stressmetabolisme med vægttab, underernæring og mavesår til følge, dysfagi, inkontinent med fæces og urin, PTA-fase med svingende vågenhedsog bevidstheds tilstand, har ingen døgnrytme, er i risiko for at udvikle decubitus, har manglende evne til at klare ADL funktioner, har smerteproblematikker relateret til traumet f.eks. brud og kirurgisk indgreb. Har forstyrrelser i væskebalancen pga. diabetes insipidus. Forældre og søskende er i svær krise over den pludseligt forandrede livssituation. Bearbejdning af sorg og krise er ofte en stor del af den enkelte patient og de pårørendes hver dag og rehabiliterings forløb. Klinikkens speciale retter sig mod børn og unge i alderen 0-18 år. Børnegruppen varierer fra det komatøse barn primært med sensomotoriske problematikker (dvs. barnet har f.eks. sensibilitetsforstyrrelser, afasi/dysartri, neglect, dystoniske tilstande,perceptionsforstyrrelser, bevidsthedsforstyrrelser og dysfagi) - til det mobile, kognitivt skadede barn 4

5 Social- og sundhedsfaglige opgaver (dvs. et barn med problemstillinger i relation til nedsat hukommelse, manglende initiativ, nedsat evne til problemløsning, apraksi og andre skjulte handicaps ). Kerneområderne, for de neurorehabiliterende social og sundhedsfaglige opgaver er fundamentale for patienternes rehabiliteringspotentiale og det videre rehabiliteringsforløb. Vi har fokus på forebyggelse og behandling af komplikationer opstået på baggrund af den til grundlæggende sygdomstilstand/ traume. Der er fokus på optimering af funktionsevne og livskvalitet. Behandlingen på RHN sker med udgangspunkt i patienten og dennes nærmiljø. Kontakten til forældre og pårørende er væsentlig, da de forældre og pårørende i starten af neurorehabiliteringsforløbet ofte er patientens talerør og eneste bindeled til patientens tidligere liv. De sygeplejefaglige problemstillinger kan relatere sig til følgende problemområder: o Ernæring o Respiration/cirkulation o Udskillelse o Immobilitet/aktivitet/ADL o Hud og slimhinder o Smerter og sanseindtryk o Søvn og hvile o Kommunikative/psykosociale forhold o Seksualitet o Viden og udvikling o Observation af virkning og evt. bivirkning af given behandling Social- og sundhedsfaglige metoder De sociale og sundhedsfaglige metoder kan have sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende karakter. Da patientens fysiske og psykiske funktionsevne er afgørende for rehabiliteringspotentialet, er der fokus på patientens grundlæggende behov. Patienternes egenomsorgskapacitet kan være forskellig. Pleje og behandling til patienterne tilrettelægges ofte ud fra en helt eller delvist kompenserende tilgang, og hos andre, med udgangspunkt i en støttende og undervisende tilgang. Personale Personale sammen sætning og antal Klinikkens personale er organiseret teams omkring den enkelte patient. Teamet arbejder interdisciplinært og består af sygeplejerske, social og sundhedsassistent, fysioterapeut, ergoterapeut og læge. Der kan efter behov trækkes på talepædagog, neuropsykolog, psykolog, socialrådgiver, diætist og hospitalspræst. Desuden kan der rekvireres tilsyn af neurokirurg, neurolog, tandlæge, 5

6 Beskrivelse af ansvarsog kompetencefordeling mellem praktikvejlederen og andre personer der er medansvarlige for elevernes praktikuddannelse psykiater, almen mediciner og endokrinolog. På Børn og Unge Klinikken er der desuden en pædagog i teamet. RHN samarbejder med neurokirurgiske og neurologiske afdelinger. I forbindelse med udskrivelse samarbejdes også med institutioner, kommuner og andre regioner i forhold til den videre rehabilitering. Klinikkerne fungerer som klinisk uddannelsessted for ergo- og fysioterapeut studerende, socialrådgiver studerende, social- og sundhedsassistent elever samt sygeplejestuderende. Afdelingssygeplejerske Beth Selmer er overordnet ansvarlig for, at du som elev får mulighed for at opfylde mål og hensigt i praktik 1. I praksis vil det hovedsageligt være praktikvejlederen (Jonna) i samarbejde med den kliniske vejleder (Inger), som er ansvarlig for, at du får relevante læringstilbud samt tilbydes vejledning. Praktikvejlederen er ansvarlig for: At tilbyde dig vejledning omkring udvalgte patientsituationer At planlægger samtaler og vejlednings tid med dig evt. med deltagelse af den kliniske vejleder. At du introduceres i børn - og ungeklinikken. At opsamle, afklare videre forløb og konkret planlægning. At planlægger ud fra elevens uddannelses plan. Den Kliniske vejleder: Deltager i planlægningssamtale, midtvejs evaluering og slutevaluering. Vejleder dig og de daglige vejledere om forskellige metoder for læring. Vejleder dig i forhold til studie redskaber og opstilling af lærings mål Den kliniske vejleder kan ligeledes bruges til skriftlige refleksioner (logbog) mm. Den daglige vejleder: Kan hjælpe dig til at tænke over din egen praksis og faglige viden i den direkte patient kontakt. Du er ansvarlig for: At være motiveret og vise interesse for læring At udvise engagement og nysgerrighed overfor læring i praksis. At arbejde for at opfylde mål for praktik 1. At søge vejledning og evaluering efter dit behov. At bruge og reflektere over hvad du skriver i din logbog. At opstille lærings mål for praktik 1 (ugemål), efterfølgende reflekteres med din praktikvejleder. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Praktikperiodens organisering og tilrettelæggelse Praktik perioden vil starte med en introduktionsperiode. Her vil du følges tæt med enten en daglig vejleder, praktikvejleder eller klinisk vejleder. Du vil gradvist kunne overtage mere og mere af sygeplejen ved patienten 6

7 og til sidst blive meget selvstændig. Du vil dog altid have en færdig uddannet bag ved dig. Du vil sammen med praktikvejlederen planlægge dit forløb således, at du til sidst vil opfylde kravet til praktikperioden. Du man læse mere om praktikforløbet på hjemmesiden Hospitalsenhed Midt og følg denne sti: forside > uddannelse > erhvervsuddannelse(eud) > social og sundhedsassistent >praktikforløb på regionshospitalet Hammel Neurocenter. Læringsmiljø Vejlednings- og evalueringstilbud RHN kan tilbyde studiemiljø i form af flere studie rum, hvor der er mulighed for brug af IT og faglige diskussioner med medstuderende. Desuden er der i klinikkerne adgang til relevant faglitteratur. Eleven vil i dagligdagen få vejledning af en daglig vejleder. Vejlederen kan være forskellige social og sundhedsassistenter eller sygeplejersker fra sygeplejegruppen i klinikken. Derudover tilbydes eleven planlagt vejledning af praktikvejleder ca. 1 gang om ugen i ca. 45 minutter. Vejledning vil altid være individuel og tage udgangspunkt i den studerendes behov, mål, og ønsker. Vi forventer at eleven selvstændigt tager initiativ til at søge vejledning både hos daglig vejleder, praktikvejleder og den kliniske vejleder. Vejledning med praktikvejleder kan f.eks. indeholde: Før - under- og efter - vejledning i forbindelse med konkrete sygeplejeopgaver. Vejledning i fordybelse og refleksion over oplevelser/situationer fra praksis. Øvelse i argumentation. Gennemgang af patientbeskrivelse. Planlægningssamtale. Litteraturhenvisning. Se i øvrigt læringsaktiviteter og læringsredskaber på hjemmesiden for Hospitalsenhed Midt og følg denne sti: forside > uddannelse > erhvervsuddannelse(eud) > social og sundhedsassistent >praktikforløb på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Praktikvejledernes social- og sundhedsfaglige samt pædagogiske kvalifikationer Praktikvejlederen har en praktikvejlederuddannelse. Hertil kommer at alle praktikvejledere besidder et velfunderet erfaringsgrundlag inden for neurorehabilitering samt et initiativ til løbende at videre uddanne sig med henblik på at udvikle såvel faglige som pædagogiske kompetencer. Udarbejdet i april 2011 af Simone Kellenberger, udviklings- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske. 7

8 Godkendt af afdelingssygeplejerske og praktikvejleder Revideret i januar 2014 af Simone Kellenberger udviklings- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske. 8