21 Forløbsbeskrivelse for fysioterapi under brystkirurgiske patientforløb.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "21 Forløbsbeskrivelse for fysioterapi under brystkirurgiske patientforløb."

Transkript

1 21 Forløbsbeskrivelse for fysioterapi under brystkirurgiske patientforløb Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre ensartet tilbud om fysioterapeutisk behandling under brystkirurgiske patientforløb. Metode Retningslinjer udarbejdet på baggrund af litteraturgennemgang her i blandt Cochrane rapport: McNeely et al. Excercise interventions for upperlimb dysfunction due to breast cancer treatment. The Cochrane Library (1). Rekommandationer Det anbefales, at der inden operation ligger en fysioterapeutisk intervention. Formålet med fysioterapeutisk præoperativ kontrol er, at fysioterapeuten får mulighed for at vurdere habituel funktionsevne samt forebygge inaktivitet postoperativt, ved instruktion til selvtræning med opstart umiddelbart efter operationen. Det anbefales, at fysioterapeuten gennemgår det udleverede selvtræningsprogram med patienten, således at patienten ved udskrivelse er instrueret i at udføre progredierende hjemmeøvelser selvstændigt uden smerter. Det anbefales, at der ved udskrivelse er planlagt en ambulant fysioterapeutisk kontrol. Formålet med kontrollen er, at vurdere patienten jf. monitorerings skema omkring postoperative behandlingsrelaterede gener i form af smerter, bevægelighed af skulder og arm, kraftnedsættelse, neural tension og omfangsvurdering af arm. Det er hensigtsmæssigt at patienten vurderes 4-6 uger efter sidste strålebehandling, idet vævet oftest først er uden akutte bivirkninger på dette tidspunkt. Det anbefales derfor, at der tidligst 4-6 uger efter endt strålebehandling gives mulighed for opfølgende fysioterapeutisk kontrol. Efter endt cancer mamma operation kan der udarbejdes genoptræningsplan med henblik på specialiseret-, almen genoptræning eller egentræning. Administration af dette afhænger af de sundhedsaftaler, som er indgået i de enkelte regioner. Det fysioterapeutiske genoptræningsforløb bør afspejle de, ved kontrollen undersøgte problemstillinger. Genoptræningen bør indeholde mulighed for et individuelt forløb, hvor dette er nødvendigt. Dele af genoptræningen kan med fordel foregå via holdtræning. Ved afslutning af det fysioterapeutiske forløb skal patienten vide, hvor hun kan henvende sig i tilfælde af opstået ødem i den opererede sides arm, med henblik på videre lægelig udredning af et evt. lymfødem. I tilfælde af postoperative problemer skal der være mulighed for, at patienten kan genhenvises til fysioterapi via hospitalslæge (kirurg eller onkolog). Det anbefales, at lokale hospitals læge og fysioterapeut udarbejder fælles retningslinjer og henvisningsprocedurer for ambulant fysioterapi til brug for hospitalets læger. Behandlende fysioterapeuter bør være uddannet eller oplært indenfor fysioterapeutisk behandling af brystkræftpatienter Ansvarlig Dette kapitel er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af DBCG under netværk for hospitalsfysioterapeuter og kirurger indenfor det brystkirurgiske speciale.

2 21.3 Baggrund for anbefalinger Prævalens og typer af behandlingsrelaterede følger efter operation og behandling af brystkræft så som lymfødem, nedsat skulderbevægelighed og vævs påvirkning er veldokumenteret (2-6). Den positive betydning af den fysioterapeutiske genoptræning og behandling til denne patientgruppe i forhold til at mindske senfølgerne er ligeledes veldokumenteret (7-10). Præoperativ undersøgelse giver mulighed for tidlig diagnosticering, forebyggelse og evaluering af postoperative skulder- og armfunktions problemer relateret til behandling for brystkræft (11). Nyeste, evidensbaserede undersøgelser har vist, at tidligt institueret fysioterapi (1-3 dage postoperativt) har vist positiv effekt på skulder- og armfunktion efter operation for cancer mamma med en kombination af indgreb i mamma og indgreb i axil. Øget mængde serom kan være en bivirkning til træningen, men der er ikke fundet generel tendens til øget hyppighed af seromtapning pga. genoptræning (12). Opstartstidspunkt er fundet uden betydning i forhold til udvikling af lymfødem (13), mens udvikling af lymfødem er fundet associeret med overvægt (14). Der er ingen statistisk forskel mellem patienter som starter tidligt og sent i genoptræning, på udvikling af lymfødem, smerter, sårheling og antallet af patienter med serom (1;15). Der er ingen øget tendens til forekomst af lymfødem efter genoptræning der indeholder progressiv styrketræning blandt patienter behandlet med axildissektion. Derimod er der fundet positiv effekt af progressiv styrketræning ift. lymfødem-relaterede symptomer. (9;13;16) Strålebehandling der ikke inkluderer axil findes kun at have mindre betydning for påvirkning af skulderfunktionen (17). Trods udvikling i retning af mindre radikal kirurgisk behandling indenfor brystkræft i dag, har nedsat skulder- armfunktion vist sig at være en hyppig senfølge til behandling for brystkræft, og er fundet associeret med nedsat livskvalitet og dårligere helbred (4;18). Fysisk aktivitet under og efter behandling for brystkræft har vist positiv effekt på kondition, livskvalitet og overlevelse (7;19). Behandlingsrelaterede symptomer har vist sig at kunne påvirke særligt de yngre patienters arbejdsevne og tilknytning til erhverv negativt langvarigt efter afsluttet behandling (20-23). Den optimale, postoperative genoptræning til brystkræftopererede, er endnu ikke tilstrækkeligt udforsket (24;25) Anbefalet fysioterapeutisk intervention Målgruppe Alle patienter, der har gennemgået mastektomi, lumpektomi, aksilrømning eller SN-diagnostik. Undtaget er dog patienter, der får foretaget lumpektomi uden aksil- eller SN indgreb. Omfatter også onkoplastiske patienter, dog ikke pt. behandlet med primær rekonstruktion. Det anbefales, at man tilbyder fysioterapeutisk intervention i henhold til følgende: Præoperativ instruktion Det anbefales, at der inden operation ligger en fysioterapeutisk intervention indeholdende: Vurdering af habituelt funktionsniveau jf. monitorerings skema Instruktion i øvelsesprogram, så patienten tidligt efter operationen kan iværksætte øvelser Vurdering af behov for postoperative foranstaltninger i hjemmet/sociale omgivelser mhp. forebyggelse af umiddelbare komplikationer. Formålet er: At fysioterapeuten får mulighed for at vurdere habituel funktionsevne At forebygge inaktivitet postoperativt, ved at patienterne umiddelbart efter operationen selv kan gå i gang med øvelserne og ikke er bange for at involvere armen i aktiviteter At fysioterapeuten har mulighed for at informere og instruere patienten før narkose og smerte-påvirkning.

3 postoperative døgn Det anbefales at fysioterapeuten gennemgår det udleverede selvtræningsprogram med patienten. Øvelserne bør være rettet mod stimulering af væv i opereret område, udspænding af muskel-, seneog nervevæv, og aktivering af scapulastabiliserende muskler. Der bør være opmærksomhed på holdningskorrektion, scapulahumeral rytme, vejledning i aktivitetsniveau og hensigtsmæssig adfærd efter operation samt ved axilrømning, at patienten er informeret om risiko for lymfødem. Formålet er, at forebygge postoperative komplikationer i form af smerter og bevægeindskrænkninger. Det anbefales, at patienten ved udskrivelse er instrueret i at udføre progredierende hjemmeøvelser selvstændigt uden smerter herunder: venepumpeøvelser vævsstimulering nervevævsudspænding udspænding af m. pectoralis maj/min scapula stabiliserende øvelser ved behov uger postoperativt Det anbefales, at der ved udskrivelse er planlagt en ambulant fysioterapeutisk kontrol. Formålet med kontrollen er, at vurdere patienten på følgende punkter jf. monitorerings skema: Postoperative behandlingsrelaterede smerter Skulder placering (eleveret/deprimeret/retraheret/protraheret) Scapulas stilling (rotation/adduktion/abduktion/antevertion) Scapulahumeral rytme, herunder vurdering af eventuel instabilitet omkring scapula Bevægelighed af arm og skulder Eventuel kraftnedsættelse Vævets forskydelighed Cikatricens forskydelighed Neural tension Eventuelt omfangs vurdering af armen Dette med henblik på udarbejdelse af relevant øvelsesprogram, evt. instruktion i manuel vævsbehandling samt planlægning af genoptræningsforløb, herunder udarbejdelse af relevant genoptræningsplan (med henblik på specialiseret-, almen- eller egen træning) Det er hensigtsmæssigt at udarbejde genoptræningsplan på dette tidspunkt idet cikatricen oftest er helet, operationssmerter og akutte operationsgener er borte, og patientens efterbehandlingsforløb som oftest kendes på dette tidspunkt Langtids opfølgning Det er hensigtsmæssigt at patienten vurderes 4-6 uger efter sidste strålebehandling, idet vævet oftest først er uden akutte bivirkninger på dette tidspunkt. Det anbefales derfor, at der tidligst 4-6 uger efter endt strålebehandling gives mulighed for opfølgende fysioterapeutisk kontrol Genoptræningsplan Om der, efter endt cancer mamma operation, udarbejdes genoptræningsplan med henblik på specialiseret-, almen genoptræning eller egentræning afhænger af de sundhedsaftaler, som er indgået i de enkelte regioner. Definitionen er flg.:

4 Specialiseret genoptræning Der udarbejdes genoptræningsplan med henblik på specialiseret ambulant genoptræning efter funktionsevne-tab i forbindelse med hospitalsindlæggelse eller aktuel sygdom. -Hvis patienten har behov for genoptræningsydelser, der kræver et samtidigt eller tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau, eller -Hvis patienten har behov for genoptræningsydelser, der af hensyn til patientens sikkerhed forudsætter mulighed for bistand af andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i sygehusregi. Specialiseret genoptræning foregår altid på sygehus Almen genoptræning Der udarbejdes genoptræningsplan med henblik på almen genoptræning efter funktionsevne-tab i forbindelse med hospitalsindlæggelse eller aktuel sygdom, når genoptræningen ikke opfylder ovenstående kriterier og skal foregå i hjemkommune Egen-træning Der udarbejdes genoptræningsplan med henblik på egen-træning, når patienten selv kan forestå genoptræningen efter instruktion i hjemmeøvelser, og ikke har brug for yderligere fysioterapeutisk intervention Genoptræningens indhold Det fysioterapeutiske genoptræningsforløb bør afspejle de, ved kontrollen undersøgte problemstillinger (se ovenfor). Genoptræningen bør indeholde mulighed for et individuelt forløb, hvor dette er nødvendigt. Dele af genoptræningen kan med fordel foregå via holdtræning og som selvadministreret øvelsesterapi (1;13;26;27). Genoptræningen bør indeholde information og træning i henhold til følgende elementer: Smertehåndtering Skulder/arm mobilitet Scapula mobilitet Scapula stabilitet Arm/skulder styrketræning Instruktion i manuel vævsbehandling Nervevævs mobilisering Afspænding Genoptræningen bør inddrage patienten og motivere patienten til selv at udføre hjemmetræning, og patienten informeres om vigtigheden af daglige øvelser, også under og efter kemo- og strålebehandling. Det fysioterapeutiske tilbud bør afstemmes efter individuelle behov og tage hensyn til eventuel kemo- og strålebehandling, tage hensyn til tidsfaktoren i dette, samt tage hensyn til psykiske og fysiske komplicerende elementer. Det er hensigtsmæssigt at patienten i hele forløbet har mulighed for at kunne kontakte en fysioterapeut med hensyn til eventuelle tvivlsspørgsmål angående træning. Ved afslutningen skal patienten være vejledt i fremtidig vedligeholdelse af det opnåede træningsresultat samt anbefalet aktivitetsniveau, og at dette bør iværksættes progredierende efter fysisk formåen.

5 Ved afslutning af det fysioterapeutiske forløb skal patienten vide, hvor hun kan henvende sig i tilfælde af opstået ødem i den opererede sides arm, med henblik på videre lægelig udredning af et evt. lymfødem. I tilfælde af postoperative problemer skal der være mulighed for, at patienten kan genhenvises til fysioterapi via hospitalslæge (kirurg eller onkolog), med samme observationspunkter som 2-4 uger postoperativt. Det anbefales, at lokale hospitals læge og fysioterapeut udarbejder fælles retningslinjer og henvisningsprocedurer for ambulant fysioterapi til brug for hospitalets læger. Behandlende fysioterapeuter bør være uddannet eller oplært indenfor fysioterapeutisk behandling af brystkræftpatienter Referencer (1) McNeely ML, Campbell K, Ospina M, Rowe BH, Dabbs K, Klassen TP, et al. Exercise interventions for upper-limb dysfunction due to breast cancer treatment. Cochrane Database Syst Rev 2010;(6):CD (2) Gartner R, Jensen MB, Kronborg L, Ewertz M, Kehlet H, Kroman N. Self-reported armlymphedema and functional impairment after breast cancer treatment--a nationwide study of prevalence and associated factors. Breast 2010 Dec;19(6): (3) Gärtner R, Jensen M-B, Nielsen J, et al. Prevalence of and factors associated with persistent pain following breast cancer surgery. JAMA 2009;302 (18): (4) Hayes SC, Rye S, Battistutta D, DiSipio T, Newman B. Upper-body morbidity following breast cancer treatment is common, may persist longer-term and adversely influences quality of life. Health Qual Life Outcomes 2010;8:92. (5) Peuckmann V, Ekholm O, Rasmussen NK, Groenvold M, Christiansen P, Moller S, et al. Chronic pain and other sequelae in long-term breast cancer survivors: nationwide survey in Denmark. Eur J Pain 2009 May;13(5): (6) Husted MA, Haugaard K, Soerensen J, Bokmand S, Friis E, Holtveg H, et al. Arm morbidity following sentinel lymph node biopsy or axillary lymph node dissection: a study from the Danish Breast Cancer Cooperative Group. Breast 2008 Apr;17(2): (7) Courneya KS, Segal RJ, Gelmon K, Reid RD, Mackey JR, Friedenreich CM, et al. Six-month follow-up of patient-rated outcomes in a randomized controlled trial of exercise training during breast cancer chemotherapy. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2007 Dec;16(12): (8) Beurskens CH, van Uden CJ, Strobbe LJ, Oostendorp RA, Wobbes T. The efficacy of physiotherapy upon shoulder function following axillary dissection in breast cancer, a randomized controlled study. BMC Cancer 2007;7:166. (9) Schmitz KH, Ahmed RL, Troxel AB, Cheville A, Lewis-Grant L, Smith R, et al. Weight lifting for women at risk for breast cancer-related lymphedema: a randomized trial. JAMA 2010 Dec 22;304(24): (10) Lauridsen MC, Christiansen P, Hessov I. The effect of physiotherapy on shoulder function in patients surgically treated for breast cancer: a randomized study. Acta Oncol 2005;44(5):

6 (11) Springer BA, Levy E, McGarvey C, Pfalzer LA, Stout NL, Gerber LH, et al. Pre-operative assessment enables early diagnosis and recovery of shoulder function in patients with breast cancer. Breast Cancer Res Treat 2010 Feb;120(1): (12) McNeely ML. Early physiotherapy after surgery for breast cancer can reduce the incidence of lymphoedema in the following 12 months. J Physiother 2010;56(2):134. (13) Sagen A, Karesen R, Risberg MA. Physical activity for the affected limb and arm lymphedema after breast cancer surgery. A prospective, randomized controlled trial with two years follow-up. Acta Oncol 2009;48(8): (14) Paskett ED, Naughton MJ, McCoy TP, Case LD, Abbott JM. The epidemiology of arm and hand swelling in premenopausal breast cancer survivors. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2007 Apr;16(4): (15) Torres LM, Yuste Sanchez MJ, Zapico GA, Prieto MD, Mayoral del MO, Cerezo TE, et al. Effectiveness of early physiotherapy to prevent lymphoedema after surgery for breast cancer: randomised, single blinded, clinical trial. BMJ 2010;340:b5396. (16) Hayes SC, Speck RM, Reimet E, Stark A, Schmitz KH. Does the effect of weight lifting on lymphedema following breast cancer differ by diagnostic method: results from a randomized controlled trial. Breast Cancer Res Treat 2011 May 12. (17) Lee TS, Kilbreath SL, Refshauge KM, Herbert RD, Beith JM. Prognosis of the upper limb following surgery and radiation for breast cancer. Breast Cancer Res Treat 2008 Jul;110(1): (18) Nesvold IL, Reinertsen KV, Fossa SD, Dahl AA. The relation between arm/shoulder problems and quality of life in breast cancer survivors: a cross-sectional and longitudinal study. J Cancer Surviv 2010 Oct 23. (19) Holmes MD, Chen WY, Feskanich D, Kroenke CH, Colditz GA. Physical activity and survival after breast cancer diagnosis. JAMA 2005 May 25;293(20): (20) Damkjaer LH, Deltour I, Suppli NP, Christensen J, Kroman NT, Johansen C, et al. Breast cancer and early retirement: Associations with disease characteristics, treatment, comorbidity, social position and participation in a six-day rehabilitation course in a registerbased study in Denmark. Acta Oncol 2011 Feb;50(2): (21) Balak F, Roelen CA, Koopmans PC, Ten Berge EE, Groothoff JW. Return to work after earlystage breast cancer: a cohort study into the effects of treatment and cancer-related symptoms. J Occup Rehabil 2008 Sep;18(3): (22) Petersson LM, Wennman-Larsen A, Nilsson M, Olsson M, Alexanderson K. Work situation and sickness absence in the initial period after breast cancer surgery. Acta Oncol 2011 Feb;50(2): (23) Roelen CA, Koopmans PC, van RW, Groothoff JW, van der Klink JJ, Bultmann U. Trends in return to work of breast cancer survivors. Breast Cancer Res Treat 2011 Jan 1. (24) Hoving JL, Broekhuizen ML, Frings-Dresen MH. Return to work of breast cancer survivors: a systematic review of intervention studies. BMC Cancer 2009;9:117. (25) Kronborg L, Høgdal N, Kehlet H. Senfølger efter operation og behandling for brystkræft. Ugeskr Laeger 2011 Mar 14.

7 (26) Kilgour RD, Jones DH, Keyserlingk JR. Effectiveness of a self-administered, home-based exercise rehabilitation program for women following a modified radical mastectomy and axillary node dissection: a preliminary study. Breast Cancer Res Treat 2008 May;109(2): (27) Lauridsen MC, Overgaard M, Overgaard J, Hessov IB, Cristiansen P. Shoulder disability and late symptoms following surgery for early breast cancer. Acta Oncol 2008;47(4):

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karin Birtø, Lone Back Christensen og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden

Læs mere

Progressiv styrketræning

Progressiv styrketræning side 08 fysioterapeuten nr. 17 november 2010 AF: Kira Bloomquist, stud. cand. scient san., fysioterapeut, og Henning Langberg, dr.med., fysioterapeut kibl30@hotmail.com FOTO: Poul Rasmussen Progressiv

Læs mere

FØLGEVIRKNINGER EFTER OPERATION FOR TIDLIG BRYSTKRÆFT

FØLGEVIRKNINGER EFTER OPERATION FOR TIDLIG BRYSTKRÆFT NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FØLGEVIRKNINGER EFTER OPERATION FOR TIDLIG BRYSTKRÆFT - FOREBYGGELSE, BEHANDLING OG GENOPTRÆNING AF FUNKTIONSNEDSÆTTELSE I SKULDER OG ARM SAMT ARMLYMFØDEM HOS VOKSNE

Læs mere

20 Anbefaling om bevægelse/træning til kvinder opereret for brystkræft indenfor de første 8 uger postoperativt

20 Anbefaling om bevægelse/træning til kvinder opereret for brystkræft indenfor de første 8 uger postoperativt 20 Anbefaling om bevægelse/træning til kvinder opereret for brystkræft indenfor de første 8 uger postoperativt 20.1 Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre patienter opereret for brystkræft evidensbaseret

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation for tidlig brystkræft

National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation for tidlig brystkræft National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation for tidlig brystkræft - Forebyggelse og behandling af nedsat funktionsevne i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig

Læs mere

Version 15.11.2011. Lone Jørgensen & Charlotte Topp

Version 15.11.2011. Lone Jørgensen & Charlotte Topp Den specifikke sygepleje til patienter med brystkræft. Den specialiserede sygeplejerske skal såvel i den kirurgiske som i den onkologiske del af behandlingsforløbet, herunder stråleterapi, varetage opgaver,

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Udvikling de sidste 30 år

Udvikling de sidste 30 år Acta Oncologica Symposium 22.-23. maj 2008 DBCG 30 års jubilæum Strålebehandling ved cancer mammae Udvikling de sidste 30 år Marie Overgaard Department of Oncology, Aarhus University Hospital, Denmark

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

Evidensbaseret grundlag for fysisk træning 3.5 Cancer Baggrund I vor del af verden er cancer og hjertekarsygdomme de vigtigste årsager til præmatur død. Cancer er benævnelsen for en gruppe sygdomme domineret af ukontrolleret cellevækst, hvilket

Læs mere

9 Opfølgning. 9.2 Ansvarlig Dette kapitel er udarbejdet af DBCG s medicinske udvalg (13. april 2015).

9 Opfølgning. 9.2 Ansvarlig Dette kapitel er udarbejdet af DBCG s medicinske udvalg (13. april 2015). 9 Opfølgning 9.1 Resumé af DBCG anbefalinger Formål At sikre udarbejdelse af en individuel plan for opfølgning af patienter, der har afsluttet behandling for tidlig brystkræft. Metode Med inddragelse af

Læs mere

Fysioterapi og genoptræning - TKA

Fysioterapi og genoptræning - TKA Fysioterapi og genoptræning - TKA DET AKTIVE PATIENTFORLØB - kort fortalt Fokus på sundhed frem for sygdom patienterne informeres om, at de betragtes som raske, der har behov for hjælp til at få udskiftet

Læs mere

Main Sponsor 2015 : Roche a/s

Main Sponsor 2015 : Roche a/s Main Sponsor 2015 : Roche a/s May 20 Auditorium A All participants 10.00-10.05 Welcome. Peer Christiansen Moderators: Anders Bonde Jensen and Niels Kroman 10.05-10.20 Late effects after breast cancer treatment

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven

Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Planlægning Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Hvilket behov dækker genoptræningen (Servicelov nr. 573 af 24.06.05 86, stk.1 ) Genoptræning tilbydes borgere til afhjælpning af

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Udarbejdet af Studentermedhjælper i det strategiske sundhedsteam Stine Søndergård, Stud. cand. scient. san. publ. Juni 2015 1 1.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor

Læs mere

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Konsensusdokument Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Kristensen MT 1, Beyer N 2, Foss NB 3, Holm B 1, Kehlet H 4, Isaksson H 1, Testrup SP

Læs mere

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Notat. Fagligt bidrag til kræftplan IV. Til: Sundhedsstyrelsen

Notat. Fagligt bidrag til kræftplan IV. Til: Sundhedsstyrelsen Notat Til: Sundhedsstyrelsen Fagligt bidrag til kræftplan IV Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen har, i samarbejde med de to organisationers faglige selskaber på kræftområdet, udarbejdet dette

Læs mere

Sammenhænge mellem behandlingsmodaliteter og senfølger hos erhvervsaktive kvinder opereret for brystkræft

Sammenhænge mellem behandlingsmodaliteter og senfølger hos erhvervsaktive kvinder opereret for brystkræft Sammenhænge mellem behandlingsmodaliteter og senfølger hos erhvervsaktive kvinder opereret for brystkræft Et tværsnitsstudie Lise Kronborg Poulsen Masteropgave ved Seksjon for Helsefag Institut for sykeplejevitenskap

Læs mere

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

5 th Aarhus workshop in: Breast surgery Den 19. maj 2016

5 th Aarhus workshop in: Breast surgery Den 19. maj 2016 5 th Aarhus workshop in: Breast surgery Den 19. maj 2016 Tilbage til arbejde efter brystkræft Læge og Ph.D. studerende Laura Jensen Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital Fakta: Brystkræft

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Livtag med kræft. Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk/kraeftehabilitering

Livtag med kræft. Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk/kraeftehabilitering Livtag med kræft Gladsaxe Kommune Erfaringer fra Gladsaxe kommune Gladsaxe Kommune har en størrelse på ca. 65.000 indbyggere Ifølge cancer.dk vil en kommune på denne størrelse have ca. 390 borgere som

Læs mere

Sundhedscenter for Kræftramte

Sundhedscenter for Kræftramte Sundhedscenter for Kræftramte Fysisk aktivitet på Sundhedscenter for Kræftramte - Altså der er jo et eller andet ved, at der står en fysioterapeut vi træner jo altid sammen med fysioterapeuten. Vi var

Læs mere

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,

Læs mere

15 Behandling af brystkræft hos kvinder på 75 år eller ældre og/eller kvinder uanset alder med høj komorbiditet

15 Behandling af brystkræft hos kvinder på 75 år eller ældre og/eller kvinder uanset alder med høj komorbiditet 15 Behandling af brystkræft hos kvinder på 75 år eller ældre og/eller kvinder uanset alder med høj komorbiditet 15.1 Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre, at behandling af brystkræft sker under

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedsassistentuddannelsen Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedsassistentuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Palliation 2 3 Den opererede borger/patient 4 Velfærdsteknologi 2 5 Rehabilitering 2 6 Demens 2 7 2 Palliation

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet John Brodersen, MD, GP, PhD, lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Medicin IFSV, Københavns Universitet PSA & CRC screening

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3. Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning 3.12 Fibromyalgi Baggrund De diagnostiske kriterier for fibromyalgi er beskrevet af American College of Rheumatology (1) og senere justeret i en konsensusrapport fra 1996 (2). Fibromyalgi er betegnelsen

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge

Læs mere

Forskningsnetværk. Kenneth Jay

Forskningsnetværk. Kenneth Jay CV Uddannelse/ansættelsessted PhD, Syddansk Universitet, Odense & Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø; 2013 31 maj 2016 MSc. Human fysiologi, Københavns Universitet; august 2009 maj 2011 BSc.

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: www.periopsygepleje.dk

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: www.periopsygepleje.dk Titel Procedurespecifik klinisk vejledning i forbindelse med radikal prostatektomi. EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Seksualitet 01.09.2011 Patienter der indstilles til operation: radikal

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

NYHEDSBREV 1/2012. Billedet er fra stabilitetstemadag i november 2011 i Rødovre. Indhold

NYHEDSBREV 1/2012. Billedet er fra stabilitetstemadag i november 2011 i Rødovre. Indhold NYHEDSBREV 1/2012 Faggruppen For Bassinterapi Billedet er fra stabilitetstemadag i november 2011 i Rødovre. Indhold Så kommer her det første nyhedsbrev som udelukkende udsendes i elektronisk udgave. Der

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret

Læs mere

Forskningsmøde Urinvejskirurgisk Forskningsenhed 18.04.16

Forskningsmøde Urinvejskirurgisk Forskningsenhed 18.04.16 Forskningsmøde Urinvejskirurgisk Forskningsenhed 18.04.16 Agenda Velkomst og orientering ved LL/MAM Publikationer siden sidst Status på igangværende projekter PhD-studerende Forskningsårsstuderende Øvrige

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning. Træning og behandling hos private terapeuter

Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning. Træning og behandling hos private terapeuter Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning Træning og behandling hos private terapeuter Marts 2010 Kommunal genoptræning efter sygehusindlæggelse Langeland Kommunes fysio- og ergoterapeuter varetager

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan En foreløbig version af projektbeskrivelsen er diskuteret med forsker Anette Ekmann

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni

Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni Fysioterapi virker Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni Skizofreni kan føre til forstyrrede kropslige oplevelser og forandringer i åndedræt, muskulær spænding og kan føre til øget risiko

Læs mere

DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter

DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter Tab af muskelmasse hos kræftpatienter Tab af muskelmasse er et specifikt og hyppigt forekommende fænomen hos adskillige grupper af kræftpatienter

Læs mere

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale

Læs mere

Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune.

Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune. Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune. Fysioterapi til borgere med Total skulder alloplastik Indholdsfortegnelse FORMÅL... 2 DEFINITION AF BEGREBER... 2 BESKRIVELSE... 2 PATIENTGRUPPE...

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har

Læs mere

Vægtaflastet træningsprojekt

Vægtaflastet træningsprojekt Vægtaflastet træningsprojekt Fysioterapeut Birgitte Sommer bs@cfh.ku.dk Center for Hjerneskade Marts 2009 Disposition Baggrund for projekt Formål Design Test og Træning Erfaringer Litteraturliste (Ref:

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

ViSS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Side 1 Dyrehaven 10 C, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030

ViSS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Side 1 Dyrehaven 10 C, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030 Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens Demens udvikles i mange tilfælde langsomt og snigende. Symptomerne er i begyndelsen ofte uspecifikke, lette at overse og kan forveksles med fx milde symptomer

Læs mere

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås

Læs mere

1 of 5. Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx

1 of 5. Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx 1 of 5 Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx 1 2 of 5 Formål. Formålet med den fysioterapeutiske indsats er at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale

Læs mere

Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens

Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens 2015 - Viden i fællesskab Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens Demens udvikles i mange tilfælde langsomt og snigende. Symptomerne er i begyndelsen ofte uspecifikke, lette at overse og kan forveksles

Læs mere

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning Træningscenter Øst og Vest Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning 1/15 Genoptræning efter Sundhedsloven 140 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven Sundhedsloven

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 1.2 Politiske målsætninger

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om frossen skulder

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om frossen skulder Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om frossen skulder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den operative behandling

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt) Område Lovgrundlag Social afdelingen Træning,- og hjælpemiddels afd. Spodsbjergvej 129 A 5900 Rudkøbing Loven om Social Service 86 stk. 1:

Læs mere

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for diskusprolaps

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for diskusprolaps Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om operation for diskusprolaps Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den

Læs mere

1 of 5. Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx

1 of 5. Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx 1 of 5 Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx 1 2 of 5 Lovgrundlag. Formål. Formålet med den fysioterapeutiske indsats er at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller

Læs mere

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1404380 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Ergonomi i frisørarbejdet

Ergonomi i frisørarbejdet Arbejdsstillinger og muskelsmerter Arbejdsopgavernes karakter Ensidigt gentagne bevægelser Statiske arbejdsstillinger Akavede arbejdsstillinger Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Fysiske arbejdskrav Blandt

Læs mere