21 Forløbsbeskrivelse for fysioterapi under brystkirurgiske patientforløb.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "21 Forløbsbeskrivelse for fysioterapi under brystkirurgiske patientforløb."

Transkript

1 21 Forløbsbeskrivelse for fysioterapi under brystkirurgiske patientforløb Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre ensartet tilbud om fysioterapeutisk behandling under brystkirurgiske patientforløb. Metode Retningslinjer udarbejdet på baggrund af litteraturgennemgang her i blandt Cochrane rapport: McNeely et al. Excercise interventions for upperlimb dysfunction due to breast cancer treatment. The Cochrane Library (1). Rekommandationer Det anbefales, at der inden operation ligger en fysioterapeutisk intervention. Formålet med fysioterapeutisk præoperativ kontrol er, at fysioterapeuten får mulighed for at vurdere habituel funktionsevne samt forebygge inaktivitet postoperativt, ved instruktion til selvtræning med opstart umiddelbart efter operationen. Det anbefales, at fysioterapeuten gennemgår det udleverede selvtræningsprogram med patienten, således at patienten ved udskrivelse er instrueret i at udføre progredierende hjemmeøvelser selvstændigt uden smerter. Det anbefales, at der ved udskrivelse er planlagt en ambulant fysioterapeutisk kontrol. Formålet med kontrollen er, at vurdere patienten jf. monitorerings skema omkring postoperative behandlingsrelaterede gener i form af smerter, bevægelighed af skulder og arm, kraftnedsættelse, neural tension og omfangsvurdering af arm. Det er hensigtsmæssigt at patienten vurderes 4-6 uger efter sidste strålebehandling, idet vævet oftest først er uden akutte bivirkninger på dette tidspunkt. Det anbefales derfor, at der tidligst 4-6 uger efter endt strålebehandling gives mulighed for opfølgende fysioterapeutisk kontrol. Efter endt cancer mamma operation kan der udarbejdes genoptræningsplan med henblik på specialiseret-, almen genoptræning eller egentræning. Administration af dette afhænger af de sundhedsaftaler, som er indgået i de enkelte regioner. Det fysioterapeutiske genoptræningsforløb bør afspejle de, ved kontrollen undersøgte problemstillinger. Genoptræningen bør indeholde mulighed for et individuelt forløb, hvor dette er nødvendigt. Dele af genoptræningen kan med fordel foregå via holdtræning. Ved afslutning af det fysioterapeutiske forløb skal patienten vide, hvor hun kan henvende sig i tilfælde af opstået ødem i den opererede sides arm, med henblik på videre lægelig udredning af et evt. lymfødem. I tilfælde af postoperative problemer skal der være mulighed for, at patienten kan genhenvises til fysioterapi via hospitalslæge (kirurg eller onkolog). Det anbefales, at lokale hospitals læge og fysioterapeut udarbejder fælles retningslinjer og henvisningsprocedurer for ambulant fysioterapi til brug for hospitalets læger. Behandlende fysioterapeuter bør være uddannet eller oplært indenfor fysioterapeutisk behandling af brystkræftpatienter Ansvarlig Dette kapitel er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af DBCG under netværk for hospitalsfysioterapeuter og kirurger indenfor det brystkirurgiske speciale.

2 21.3 Baggrund for anbefalinger Prævalens og typer af behandlingsrelaterede følger efter operation og behandling af brystkræft så som lymfødem, nedsat skulderbevægelighed og vævs påvirkning er veldokumenteret (2-6). Den positive betydning af den fysioterapeutiske genoptræning og behandling til denne patientgruppe i forhold til at mindske senfølgerne er ligeledes veldokumenteret (7-10). Præoperativ undersøgelse giver mulighed for tidlig diagnosticering, forebyggelse og evaluering af postoperative skulder- og armfunktions problemer relateret til behandling for brystkræft (11). Nyeste, evidensbaserede undersøgelser har vist, at tidligt institueret fysioterapi (1-3 dage postoperativt) har vist positiv effekt på skulder- og armfunktion efter operation for cancer mamma med en kombination af indgreb i mamma og indgreb i axil. Øget mængde serom kan være en bivirkning til træningen, men der er ikke fundet generel tendens til øget hyppighed af seromtapning pga. genoptræning (12). Opstartstidspunkt er fundet uden betydning i forhold til udvikling af lymfødem (13), mens udvikling af lymfødem er fundet associeret med overvægt (14). Der er ingen statistisk forskel mellem patienter som starter tidligt og sent i genoptræning, på udvikling af lymfødem, smerter, sårheling og antallet af patienter med serom (1;15). Der er ingen øget tendens til forekomst af lymfødem efter genoptræning der indeholder progressiv styrketræning blandt patienter behandlet med axildissektion. Derimod er der fundet positiv effekt af progressiv styrketræning ift. lymfødem-relaterede symptomer. (9;13;16) Strålebehandling der ikke inkluderer axil findes kun at have mindre betydning for påvirkning af skulderfunktionen (17). Trods udvikling i retning af mindre radikal kirurgisk behandling indenfor brystkræft i dag, har nedsat skulder- armfunktion vist sig at være en hyppig senfølge til behandling for brystkræft, og er fundet associeret med nedsat livskvalitet og dårligere helbred (4;18). Fysisk aktivitet under og efter behandling for brystkræft har vist positiv effekt på kondition, livskvalitet og overlevelse (7;19). Behandlingsrelaterede symptomer har vist sig at kunne påvirke særligt de yngre patienters arbejdsevne og tilknytning til erhverv negativt langvarigt efter afsluttet behandling (20-23). Den optimale, postoperative genoptræning til brystkræftopererede, er endnu ikke tilstrækkeligt udforsket (24;25) Anbefalet fysioterapeutisk intervention Målgruppe Alle patienter, der har gennemgået mastektomi, lumpektomi, aksilrømning eller SN-diagnostik. Undtaget er dog patienter, der får foretaget lumpektomi uden aksil- eller SN indgreb. Omfatter også onkoplastiske patienter, dog ikke pt. behandlet med primær rekonstruktion. Det anbefales, at man tilbyder fysioterapeutisk intervention i henhold til følgende: Præoperativ instruktion Det anbefales, at der inden operation ligger en fysioterapeutisk intervention indeholdende: Vurdering af habituelt funktionsniveau jf. monitorerings skema Instruktion i øvelsesprogram, så patienten tidligt efter operationen kan iværksætte øvelser Vurdering af behov for postoperative foranstaltninger i hjemmet/sociale omgivelser mhp. forebyggelse af umiddelbare komplikationer. Formålet er: At fysioterapeuten får mulighed for at vurdere habituel funktionsevne At forebygge inaktivitet postoperativt, ved at patienterne umiddelbart efter operationen selv kan gå i gang med øvelserne og ikke er bange for at involvere armen i aktiviteter At fysioterapeuten har mulighed for at informere og instruere patienten før narkose og smerte-påvirkning.

3 postoperative døgn Det anbefales at fysioterapeuten gennemgår det udleverede selvtræningsprogram med patienten. Øvelserne bør være rettet mod stimulering af væv i opereret område, udspænding af muskel-, seneog nervevæv, og aktivering af scapulastabiliserende muskler. Der bør være opmærksomhed på holdningskorrektion, scapulahumeral rytme, vejledning i aktivitetsniveau og hensigtsmæssig adfærd efter operation samt ved axilrømning, at patienten er informeret om risiko for lymfødem. Formålet er, at forebygge postoperative komplikationer i form af smerter og bevægeindskrænkninger. Det anbefales, at patienten ved udskrivelse er instrueret i at udføre progredierende hjemmeøvelser selvstændigt uden smerter herunder: venepumpeøvelser vævsstimulering nervevævsudspænding udspænding af m. pectoralis maj/min scapula stabiliserende øvelser ved behov uger postoperativt Det anbefales, at der ved udskrivelse er planlagt en ambulant fysioterapeutisk kontrol. Formålet med kontrollen er, at vurdere patienten på følgende punkter jf. monitorerings skema: Postoperative behandlingsrelaterede smerter Skulder placering (eleveret/deprimeret/retraheret/protraheret) Scapulas stilling (rotation/adduktion/abduktion/antevertion) Scapulahumeral rytme, herunder vurdering af eventuel instabilitet omkring scapula Bevægelighed af arm og skulder Eventuel kraftnedsættelse Vævets forskydelighed Cikatricens forskydelighed Neural tension Eventuelt omfangs vurdering af armen Dette med henblik på udarbejdelse af relevant øvelsesprogram, evt. instruktion i manuel vævsbehandling samt planlægning af genoptræningsforløb, herunder udarbejdelse af relevant genoptræningsplan (med henblik på specialiseret-, almen- eller egen træning) Det er hensigtsmæssigt at udarbejde genoptræningsplan på dette tidspunkt idet cikatricen oftest er helet, operationssmerter og akutte operationsgener er borte, og patientens efterbehandlingsforløb som oftest kendes på dette tidspunkt Langtids opfølgning Det er hensigtsmæssigt at patienten vurderes 4-6 uger efter sidste strålebehandling, idet vævet oftest først er uden akutte bivirkninger på dette tidspunkt. Det anbefales derfor, at der tidligst 4-6 uger efter endt strålebehandling gives mulighed for opfølgende fysioterapeutisk kontrol Genoptræningsplan Om der, efter endt cancer mamma operation, udarbejdes genoptræningsplan med henblik på specialiseret-, almen genoptræning eller egentræning afhænger af de sundhedsaftaler, som er indgået i de enkelte regioner. Definitionen er flg.:

4 Specialiseret genoptræning Der udarbejdes genoptræningsplan med henblik på specialiseret ambulant genoptræning efter funktionsevne-tab i forbindelse med hospitalsindlæggelse eller aktuel sygdom. -Hvis patienten har behov for genoptræningsydelser, der kræver et samtidigt eller tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau, eller -Hvis patienten har behov for genoptræningsydelser, der af hensyn til patientens sikkerhed forudsætter mulighed for bistand af andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i sygehusregi. Specialiseret genoptræning foregår altid på sygehus Almen genoptræning Der udarbejdes genoptræningsplan med henblik på almen genoptræning efter funktionsevne-tab i forbindelse med hospitalsindlæggelse eller aktuel sygdom, når genoptræningen ikke opfylder ovenstående kriterier og skal foregå i hjemkommune Egen-træning Der udarbejdes genoptræningsplan med henblik på egen-træning, når patienten selv kan forestå genoptræningen efter instruktion i hjemmeøvelser, og ikke har brug for yderligere fysioterapeutisk intervention Genoptræningens indhold Det fysioterapeutiske genoptræningsforløb bør afspejle de, ved kontrollen undersøgte problemstillinger (se ovenfor). Genoptræningen bør indeholde mulighed for et individuelt forløb, hvor dette er nødvendigt. Dele af genoptræningen kan med fordel foregå via holdtræning og som selvadministreret øvelsesterapi (1;13;26;27). Genoptræningen bør indeholde information og træning i henhold til følgende elementer: Smertehåndtering Skulder/arm mobilitet Scapula mobilitet Scapula stabilitet Arm/skulder styrketræning Instruktion i manuel vævsbehandling Nervevævs mobilisering Afspænding Genoptræningen bør inddrage patienten og motivere patienten til selv at udføre hjemmetræning, og patienten informeres om vigtigheden af daglige øvelser, også under og efter kemo- og strålebehandling. Det fysioterapeutiske tilbud bør afstemmes efter individuelle behov og tage hensyn til eventuel kemo- og strålebehandling, tage hensyn til tidsfaktoren i dette, samt tage hensyn til psykiske og fysiske komplicerende elementer. Det er hensigtsmæssigt at patienten i hele forløbet har mulighed for at kunne kontakte en fysioterapeut med hensyn til eventuelle tvivlsspørgsmål angående træning. Ved afslutningen skal patienten være vejledt i fremtidig vedligeholdelse af det opnåede træningsresultat samt anbefalet aktivitetsniveau, og at dette bør iværksættes progredierende efter fysisk formåen.

5 Ved afslutning af det fysioterapeutiske forløb skal patienten vide, hvor hun kan henvende sig i tilfælde af opstået ødem i den opererede sides arm, med henblik på videre lægelig udredning af et evt. lymfødem. I tilfælde af postoperative problemer skal der være mulighed for, at patienten kan genhenvises til fysioterapi via hospitalslæge (kirurg eller onkolog), med samme observationspunkter som 2-4 uger postoperativt. Det anbefales, at lokale hospitals læge og fysioterapeut udarbejder fælles retningslinjer og henvisningsprocedurer for ambulant fysioterapi til brug for hospitalets læger. Behandlende fysioterapeuter bør være uddannet eller oplært indenfor fysioterapeutisk behandling af brystkræftpatienter Referencer (1) McNeely ML, Campbell K, Ospina M, Rowe BH, Dabbs K, Klassen TP, et al. Exercise interventions for upper-limb dysfunction due to breast cancer treatment. Cochrane Database Syst Rev 2010;(6):CD (2) Gartner R, Jensen MB, Kronborg L, Ewertz M, Kehlet H, Kroman N. Self-reported armlymphedema and functional impairment after breast cancer treatment--a nationwide study of prevalence and associated factors. Breast 2010 Dec;19(6): (3) Gärtner R, Jensen M-B, Nielsen J, et al. Prevalence of and factors associated with persistent pain following breast cancer surgery. JAMA 2009;302 (18): (4) Hayes SC, Rye S, Battistutta D, DiSipio T, Newman B. Upper-body morbidity following breast cancer treatment is common, may persist longer-term and adversely influences quality of life. Health Qual Life Outcomes 2010;8:92. (5) Peuckmann V, Ekholm O, Rasmussen NK, Groenvold M, Christiansen P, Moller S, et al. Chronic pain and other sequelae in long-term breast cancer survivors: nationwide survey in Denmark. Eur J Pain 2009 May;13(5): (6) Husted MA, Haugaard K, Soerensen J, Bokmand S, Friis E, Holtveg H, et al. Arm morbidity following sentinel lymph node biopsy or axillary lymph node dissection: a study from the Danish Breast Cancer Cooperative Group. Breast 2008 Apr;17(2): (7) Courneya KS, Segal RJ, Gelmon K, Reid RD, Mackey JR, Friedenreich CM, et al. Six-month follow-up of patient-rated outcomes in a randomized controlled trial of exercise training during breast cancer chemotherapy. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2007 Dec;16(12): (8) Beurskens CH, van Uden CJ, Strobbe LJ, Oostendorp RA, Wobbes T. The efficacy of physiotherapy upon shoulder function following axillary dissection in breast cancer, a randomized controlled study. BMC Cancer 2007;7:166. (9) Schmitz KH, Ahmed RL, Troxel AB, Cheville A, Lewis-Grant L, Smith R, et al. Weight lifting for women at risk for breast cancer-related lymphedema: a randomized trial. JAMA 2010 Dec 22;304(24): (10) Lauridsen MC, Christiansen P, Hessov I. The effect of physiotherapy on shoulder function in patients surgically treated for breast cancer: a randomized study. Acta Oncol 2005;44(5):

6 (11) Springer BA, Levy E, McGarvey C, Pfalzer LA, Stout NL, Gerber LH, et al. Pre-operative assessment enables early diagnosis and recovery of shoulder function in patients with breast cancer. Breast Cancer Res Treat 2010 Feb;120(1): (12) McNeely ML. Early physiotherapy after surgery for breast cancer can reduce the incidence of lymphoedema in the following 12 months. J Physiother 2010;56(2):134. (13) Sagen A, Karesen R, Risberg MA. Physical activity for the affected limb and arm lymphedema after breast cancer surgery. A prospective, randomized controlled trial with two years follow-up. Acta Oncol 2009;48(8): (14) Paskett ED, Naughton MJ, McCoy TP, Case LD, Abbott JM. The epidemiology of arm and hand swelling in premenopausal breast cancer survivors. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2007 Apr;16(4): (15) Torres LM, Yuste Sanchez MJ, Zapico GA, Prieto MD, Mayoral del MO, Cerezo TE, et al. Effectiveness of early physiotherapy to prevent lymphoedema after surgery for breast cancer: randomised, single blinded, clinical trial. BMJ 2010;340:b5396. (16) Hayes SC, Speck RM, Reimet E, Stark A, Schmitz KH. Does the effect of weight lifting on lymphedema following breast cancer differ by diagnostic method: results from a randomized controlled trial. Breast Cancer Res Treat 2011 May 12. (17) Lee TS, Kilbreath SL, Refshauge KM, Herbert RD, Beith JM. Prognosis of the upper limb following surgery and radiation for breast cancer. Breast Cancer Res Treat 2008 Jul;110(1): (18) Nesvold IL, Reinertsen KV, Fossa SD, Dahl AA. The relation between arm/shoulder problems and quality of life in breast cancer survivors: a cross-sectional and longitudinal study. J Cancer Surviv 2010 Oct 23. (19) Holmes MD, Chen WY, Feskanich D, Kroenke CH, Colditz GA. Physical activity and survival after breast cancer diagnosis. JAMA 2005 May 25;293(20): (20) Damkjaer LH, Deltour I, Suppli NP, Christensen J, Kroman NT, Johansen C, et al. Breast cancer and early retirement: Associations with disease characteristics, treatment, comorbidity, social position and participation in a six-day rehabilitation course in a registerbased study in Denmark. Acta Oncol 2011 Feb;50(2): (21) Balak F, Roelen CA, Koopmans PC, Ten Berge EE, Groothoff JW. Return to work after earlystage breast cancer: a cohort study into the effects of treatment and cancer-related symptoms. J Occup Rehabil 2008 Sep;18(3): (22) Petersson LM, Wennman-Larsen A, Nilsson M, Olsson M, Alexanderson K. Work situation and sickness absence in the initial period after breast cancer surgery. Acta Oncol 2011 Feb;50(2): (23) Roelen CA, Koopmans PC, van RW, Groothoff JW, van der Klink JJ, Bultmann U. Trends in return to work of breast cancer survivors. Breast Cancer Res Treat 2011 Jan 1. (24) Hoving JL, Broekhuizen ML, Frings-Dresen MH. Return to work of breast cancer survivors: a systematic review of intervention studies. BMC Cancer 2009;9:117. (25) Kronborg L, Høgdal N, Kehlet H. Senfølger efter operation og behandling for brystkræft. Ugeskr Laeger 2011 Mar 14.

7 (26) Kilgour RD, Jones DH, Keyserlingk JR. Effectiveness of a self-administered, home-based exercise rehabilitation program for women following a modified radical mastectomy and axillary node dissection: a preliminary study. Breast Cancer Res Treat 2008 May;109(2): (27) Lauridsen MC, Overgaard M, Overgaard J, Hessov IB, Cristiansen P. Shoulder disability and late symptoms following surgery for early breast cancer. Acta Oncol 2008;47(4):

SENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning

SENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning SENOMAC-studiet Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning Et randomiseret studie af patienter med sentinel node makrometastaser Tove Filtenborg Tvedskov SENOMAC

Læs mere

Arbejdsdelingen på træningsområdet

Arbejdsdelingen på træningsområdet Arbejdsdelingen på træningsområdet Sundhedsstyrelsens konference 2. nov. 2007 Lars Folmer Hansen, Kalundborg Kommune Formand projektgruppen vedr. træning Inger Helt Poulsen, Region Sjælland Kontaktperson

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

Progressiv styrketræning

Progressiv styrketræning side 08 fysioterapeuten nr. 17 november 2010 AF: Kira Bloomquist, stud. cand. scient san., fysioterapeut, og Henning Langberg, dr.med., fysioterapeut kibl30@hotmail.com FOTO: Poul Rasmussen Progressiv

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karin Birtø, Lone Back Christensen og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman

Læs mere

20 Anbefaling om bevægelse/træning til kvinder opereret for brystkræft indenfor de første 8 uger postoperativt

20 Anbefaling om bevægelse/træning til kvinder opereret for brystkræft indenfor de første 8 uger postoperativt 20 Anbefaling om bevægelse/træning til kvinder opereret for brystkræft indenfor de første 8 uger postoperativt 20.1 Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre patienter opereret for brystkræft evidensbaseret

Læs mere

FØLGEVIRKNINGER EFTER OPERATION FOR TIDLIG BRYSTKRÆFT

FØLGEVIRKNINGER EFTER OPERATION FOR TIDLIG BRYSTKRÆFT NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FØLGEVIRKNINGER EFTER OPERATION FOR TIDLIG BRYSTKRÆFT - FOREBYGGELSE, BEHANDLING OG GENOPTRÆNING AF FUNKTIONSNEDSÆTTELSE I SKULDER OG ARM SAMT ARMLYMFØDEM HOS VOKSNE

Læs mere

National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation for tidlig brystkræft

National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation for tidlig brystkræft National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation for tidlig brystkræft - Forebyggelse og behandling af nedsat funktionsevne i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig

Læs mere

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Version 15.11.2011. Lone Jørgensen & Charlotte Topp

Version 15.11.2011. Lone Jørgensen & Charlotte Topp Den specifikke sygepleje til patienter med brystkræft. Den specialiserede sygeplejerske skal såvel i den kirurgiske som i den onkologiske del af behandlingsforløbet, herunder stråleterapi, varetage opgaver,

Læs mere

Årsrapport RehabiliteringsCenter Dallund. Årsrapport 2010 Kræftens Bekæmpelse RehabiliteringsCenter Dallund

Årsrapport RehabiliteringsCenter Dallund. Årsrapport 2010 Kræftens Bekæmpelse RehabiliteringsCenter Dallund Årsrapport 2010 RehabiliteringsCenter Dallund Årsrapport 2010 Udgiver RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej 63 5471 Søndersø Forfattere Tina Broby Mikkelsen Susanne Juul Lisbeth Bøilerehauge Udgivelsesår

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning. Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme

Læs mere

Udvikling de sidste 30 år

Udvikling de sidste 30 år Acta Oncologica Symposium 22.-23. maj 2008 DBCG 30 års jubilæum Strålebehandling ved cancer mammae Udvikling de sidste 30 år Marie Overgaard Department of Oncology, Aarhus University Hospital, Denmark

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget herniekirurgi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2011 Patienter, der får foretaget åben

Læs mere

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI Bilagsfortegnelse Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV Bilag III: Spørgeskema... VI Bilag IV: Godkendelse fra opererende overlæge... XV Bilag

Læs mere

9 Opfølgning. 9.2 Ansvarlig Dette kapitel er udarbejdet af DBCG s medicinske udvalg (13. april 2015).

9 Opfølgning. 9.2 Ansvarlig Dette kapitel er udarbejdet af DBCG s medicinske udvalg (13. april 2015). 9 Opfølgning 9.1 Resumé af DBCG anbefalinger Formål At sikre udarbejdelse af en individuel plan for opfølgning af patienter, der har afsluttet behandling for tidlig brystkræft. Metode Med inddragelse af

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Main Sponsor 2015 : Roche a/s

Main Sponsor 2015 : Roche a/s Main Sponsor 2015 : Roche a/s May 20 Auditorium A All participants 10.00-10.05 Welcome. Peer Christiansen Moderators: Anders Bonde Jensen and Niels Kroman 10.05-10.20 Late effects after breast cancer treatment

Læs mere

Fysioterapi og genoptræning - TKA

Fysioterapi og genoptræning - TKA Fysioterapi og genoptræning - TKA DET AKTIVE PATIENTFORLØB - kort fortalt Fokus på sundhed frem for sygdom patienterne informeres om, at de betragtes som raske, der har behov for hjælp til at få udskiftet

Læs mere

Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

Evidensbaseret grundlag for fysisk træning 3.5 Cancer Baggrund I vor del af verden er cancer og hjertekarsygdomme de vigtigste årsager til præmatur død. Cancer er benævnelsen for en gruppe sygdomme domineret af ukontrolleret cellevækst, hvilket

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven

Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Planlægning Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Hvilket behov dækker genoptræningen (Servicelov nr. 573 af 24.06.05 86, stk.1 ) Genoptræning tilbydes borgere til afhjælpning af

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor

Læs mere

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Udarbejdet af Studentermedhjælper i det strategiske sundhedsteam Stine Søndergård, Stud. cand. scient. san. publ. Juni 2015 1 1.

Læs mere

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Rehabilitering og symptom belastning ved mundhulecancer. Litteraturstudie

Rehabilitering og symptom belastning ved mundhulecancer. Litteraturstudie Rehabilitering og symptom belastning ved mundhulecancer Litteraturstudie Overblik Review/oversigtsartikel Metode/litteratur Resultater Review/oversigtsartikel Early and late physical and psychosocial effects

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Konsensusdokument Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Kristensen MT 1, Beyer N 2, Foss NB 3, Holm B 1, Kehlet H 4, Isaksson H 1, Testrup SP

Læs mere

Når ryggen giver problemer

Når ryggen giver problemer Et fokuseret behandlingskoncept til personer, der oplever problemer i forbindelse med lænderyg eller med gener fra sædemuskulatur eller ben. Et aktivt og fokuseret behandlingskoncept Ryglidelser er et

Læs mere

Sammenhænge mellem behandlingsmodaliteter og senfølger hos erhvervsaktive kvinder opereret for brystkræft

Sammenhænge mellem behandlingsmodaliteter og senfølger hos erhvervsaktive kvinder opereret for brystkræft Sammenhænge mellem behandlingsmodaliteter og senfølger hos erhvervsaktive kvinder opereret for brystkræft Et tværsnitsstudie Lise Kronborg Poulsen Masteropgave ved Seksjon for Helsefag Institut for sykeplejevitenskap

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

Kriterier for snitflade mellem specialiseret og almen ambulant genoptræning jf. Sundhedsloven i Region Syddanmark 2007

Kriterier for snitflade mellem specialiseret og almen ambulant genoptræning jf. Sundhedsloven i Region Syddanmark 2007 Kriterier for snitflade mellem specialiseret og almen ambulant genoptræning jf. Sundhedsloven i Region Syddanmark 2007 Godkendt i Styregruppen vedr. grundaftale den 10.05.07 1 Baggrund Specialiseret og

Læs mere

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Notat. Fagligt bidrag til kræftplan IV. Til: Sundhedsstyrelsen

Notat. Fagligt bidrag til kræftplan IV. Til: Sundhedsstyrelsen Notat Til: Sundhedsstyrelsen Fagligt bidrag til kræftplan IV Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen har, i samarbejde med de to organisationers faglige selskaber på kræftområdet, udarbejdet dette

Læs mere

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16

Læs mere

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Til: Sundhedsstyrelsen

Til: Sundhedsstyrelsen 2014 3. september Høring: National klinisk retningslinje for behandling af distale radiusfrakturer Til: Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for fysioterapi (DSF) har med stor interesse læst Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Bilag til Sundhedsaftalen om træningsområdet

Bilag til Sundhedsaftalen om træningsområdet Bilag til Sundhedsaftalen om træningsområdet Bilag 1: Vejledende anbefalinger for differentierede tidsfrister for igangsættelse af rettidig genoptræning med udgangspunkt i faglig prioritering Bilag 2:

Læs mere

5 th Aarhus workshop in: Breast surgery Den 19. maj 2016

5 th Aarhus workshop in: Breast surgery Den 19. maj 2016 5 th Aarhus workshop in: Breast surgery Den 19. maj 2016 Tilbage til arbejde efter brystkræft Læge og Ph.D. studerende Laura Jensen Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital Fakta: Brystkræft

Læs mere

Sundhedscenter for Kræftramte

Sundhedscenter for Kræftramte Sundhedscenter for Kræftramte Fysisk aktivitet på Sundhedscenter for Kræftramte - Altså der er jo et eller andet ved, at der står en fysioterapeut vi træner jo altid sammen med fysioterapeuten. Vi var

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet John Brodersen, MD, GP, PhD, lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Medicin IFSV, Københavns Universitet PSA & CRC screening

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd De næste 10-15 minutter Begreber Baggrund

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner. Hjerterehabilitering som case

Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner. Hjerterehabilitering som case Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner Hjerterehabilitering som case Ann-Dorthe Zwisler Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA) og Holbæk

Læs mere

15 Behandling af brystkræft hos kvinder på 75 år eller ældre og/eller kvinder uanset alder med høj komorbiditet

15 Behandling af brystkræft hos kvinder på 75 år eller ældre og/eller kvinder uanset alder med høj komorbiditet 15 Behandling af brystkræft hos kvinder på 75 år eller ældre og/eller kvinder uanset alder med høj komorbiditet 15.1 Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre, at behandling af brystkræft sker under

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Social og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016

Social og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016 Social og Sundhed Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune Maj 2016 Baggrund Genoptræningsområdet i Morsø Kommune er organiseret i Sundhedsafdelingen og har udgangspunkt

Læs mere

4. Hvilken klageadgang er der i Københavns Kommune på området, og hvordan har udviklingen i behandlingstiden for klager været over de

4. Hvilken klageadgang er der i Københavns Kommune på området, og hvordan har udviklingen i behandlingstiden for klager været over de Marialise Rømer, MB 6. november 2012 Sagsnr. 2012-156912 Dokumentnr. 2012-881023 Kære Marialise Rømer Tak for din henvendelse af 24. oktober 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

OBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT

OBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT OBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT MORTEN VILLUMSEN PHD FELLOW, MSC IN CLINICAL SCIENCE

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3. Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Operation for brystkræft

Operation for brystkræft Til patienter og pårørende Operation for brystkræft Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Enheden for Brystkirurgi Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen til så positiv

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Sådan træner du efter en brystoperation

Sådan træner du efter en brystoperation Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. I den side, hvor du er blevet opereret, har muskler og sener i operationsområdet, omkring skulderleddet

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning 3.12 Fibromyalgi Baggrund De diagnostiske kriterier for fibromyalgi er beskrevet af American College of Rheumatology (1) og senere justeret i en konsensusrapport fra 1996 (2). Fibromyalgi er betegnelsen

Læs mere

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: www.periopsygepleje.dk

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: www.periopsygepleje.dk Titel Procedurespecifik klinisk vejledning i forbindelse med radikal prostatektomi. EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Seksualitet 01.09.2011 Patienter der indstilles til operation: radikal

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer.

PROJEKTBESKRIVELSE. TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer. Bilag 2 PROJEKTBESKRIVELSE TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer. PROJEKTET KORT Projektets formål er at modvirke tab af muskelstyrke og funktionsevne

Læs mere

Livtag med kræft. Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk/kraeftehabilitering

Livtag med kræft. Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk/kraeftehabilitering Livtag med kræft Gladsaxe Kommune Erfaringer fra Gladsaxe kommune Gladsaxe Kommune har en størrelse på ca. 65.000 indbyggere Ifølge cancer.dk vil en kommune på denne størrelse have ca. 390 borgere som

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

NYHEDSBREV 1/2012. Billedet er fra stabilitetstemadag i november 2011 i Rødovre. Indhold

NYHEDSBREV 1/2012. Billedet er fra stabilitetstemadag i november 2011 i Rødovre. Indhold NYHEDSBREV 1/2012 Faggruppen For Bassinterapi Billedet er fra stabilitetstemadag i november 2011 i Rødovre. Indhold Så kommer her det første nyhedsbrev som udelukkende udsendes i elektronisk udgave. Der

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter Baggrund og formål Nakkesmerter er ifølge WHO nummer fire på listen over årsager

Læs mere

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2016 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

Forskningsmøde Urinvejskirurgisk Forskningsenhed 18.04.16

Forskningsmøde Urinvejskirurgisk Forskningsenhed 18.04.16 Forskningsmøde Urinvejskirurgisk Forskningsenhed 18.04.16 Agenda Velkomst og orientering ved LL/MAM Publikationer siden sidst Status på igangværende projekter PhD-studerende Forskningsårsstuderende Øvrige

Læs mere

Forskningsnetværk. Kenneth Jay

Forskningsnetværk. Kenneth Jay CV Uddannelse/ansættelsessted PhD, Syddansk Universitet, Odense & Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø; 2013 31 maj 2016 MSc. Human fysiologi, Københavns Universitet; august 2009 maj 2011 BSc.

Læs mere