Palliativ fysioterapi - harmonisering af anvendelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Palliativ fysioterapi - harmonisering af anvendelsen"

Transkript

1 Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Trine Flemming Larsen Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 08 / Telefon: 1679 Dato: 16. april 2009 Rapport UDKAST Palliativ fysioterapi - harmonisering af anvendelsen Kapitel 1 Indledning: Grundlag for arbejdsgruppens arbejde 1. Den overordnede palliative indsats i Region Syddanmark I forbindelse med dannelsen af Region Syddanmark blev der nedsat en arbejdsgruppe, hvis opdrag det var at komme med forslag til harmonisering og kvalitetsudvikling af den regionale indsats på det palliative område nedfældet i en samarbejdsaftale mellem sundhedsvæsnets sektorer i Region Syddanmark. Målet med aftalen er at sikre sammenhængende patientforløb for alvorligt syge og døende og dermed opnå en højere kvalitet og patienttilfredshed med sundhedsvæsnets ydelser. Aftalen skal styrke samarbejdet mellem almen praksis, kommunerne, hospice og sygehusene om den enkelte palliative patient og dennes forløb gennem systemet samt sikre dialog og koordinering parterne imellem og med størst mulig inddragelse af patient og pårørende. 2. Problemformulering ang. palliativ fysioterapi som en del af den samlede indsats For nogle palliative patienter indgår fysioterapi som en del af behandlingen, og i forhold til fysioterapeutisk behandling af palliative patienter, der ønsker at dø i eget hjem i Region Syddanmark, nedsatte arbejdsgruppen en underarbejdsgruppe. Opdraget for denne gruppe var at komme med forslag til, hvorledes harmonisering og kvalitetsudvikling af anvendelsen af fysioterapi til palliative patienter i eget hjem i Region Syddanmark kan sikres. Underarbejdsgruppens kommissorium fremgår af bilag Underarbejdsgruppens sammensætning og proces Gruppen bestod af repræsentanter fra de palliative teams, hospice, kommunerne, praktiserende fysioterapeuter og regionens sundhedsstab. Underarbejdsgruppens sammensætning fremgår af bilag 2. Der blev afholdt tre møder i gruppen fra januar til marts Udgangspunkt for gruppens arbejde Underarbejdsgruppen har jf. kommissoriet foretaget en kortlægning af tidligere aftaler på området. Med udgangspunkt i denne og den hidtidige praksis i de fire palliative teams har gruppen udarbejdet en ydelsesbeskrivelse samt drøftet følgende punkter: - Hvordan sikres ensartethed og kvalitet i den palliative fysioterapeutiske behandling af patienter, der lider af uhelbredelig, fremadskridende sygdom og som ønsker at dø i eget hjem i Region Syddanmark? - Hvorledes bør arbejdsdelingen mellem de praktiserende fysioterapeuter og de palliative teams fysioterapeuter være? - Hvordan kan udviklingsprojektet monitoreres? Kortlægningen tegner et billede af en vis forskellighed i organiseringen af den palliative indsats på fysioterapiområdet i de fire palliative teams. Indsatsen forankret i det tidligere Vejle Amt og det

2 tidligere Fyns Amt, er på væsentlige områder organiseret ensartet, med fysioterapeutiske kompetencer i teamet og et tæt samarbejde med en mindre gruppe af privatpraktiserende fysioterapeuter, der behandler patienten i eget hjem. I det tidligere Ribe Amt omfatter det palliative teams fysioterapeutiske indsats en bredere målgruppe, idet der også behandles patienter tidligere i sygdomsforløbet. I modsætning til de to førstnævnte tidligere amter omfatter indsatsen her tilsyn på sygehusets afdelinger, mens omfanget af behandling i eget hjem ikke er udbygget i samme omfang. Der anvendes ad hoc privatpraktiserende fysioterapeuter; dette samarbejde er dog ikke formaliseret. Den palliative fysioterapeutiske indsats i det tidligere Sønderjyllands Amt er generelt mangelfuldt uden fysioterapeutiske kompetencer integreret i det palliative team eller et udbygget netværk med privatpraktiserende fysioterapeuter. Kapitel 2 Hvad er palliativ fysioterapi? 1. Beskrivelse af kerneindholdet i den palliative fysioterapeutiske indsats Palliativ fysioterapi skal ses i konteksten af, hvad palliativ indsats er. WHOs mål for palliativ indsats er: at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står overfor de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelser gennem tidlig diagnosticering og umiddelbart vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. Palliativ fysioterapi er en særlig disciplin indenfor fysioterapien, som dels stiller særlige krav til systemet, hvori den udføres, og dels fordrer særlige rammer. Den palliative fysioterapi er kommet til Danmark i forbindelse med etableringen af de første hospices. Der er endnu ikke fag målrettet dette speciale på den fysioterapeutiske grunduddannelse, ej heller en samlet efteruddannelse i palliativ fysioterapi. Fysioterapeuter i dette arbejdsfelt må således på egen hånd sammensætte relevante kurser og efteruddannelsesforløb for at kvalificere sig. Det er kendetegnende for den palliative fysioterapi, at: Behandlingerne er rettet mod at lindre ikke helbrede. Det er fysioterapi, der er målrettet patientens symptomer mere end dennes diagnose. Valg af behandlingsmetode, -intensitet og -dosering afhænger af patientens behov og formåen. Det kræver ofte god tid, særlig viden om symptombehandling, empati og rummelighed samt respekt for den enkelte patient og dennes families prioriteter af, hvad der er vigtigt her og nu for patienten. Behandlingen kan variere fra gang til gang, og målet med behandlingerne spejler sig i WHO`s definition af, hvad palliativ indsats er. Det er fysioterapi, der bidrager til det bedst mulige liv for den enkelte i dennes restlevetid. Det kræver særlig opmærksomhed af de professionelle overfor egen adfærd. Palliativ fysioterapi i patientens eget hjem fordrer, at der oprettes et tillidsforhold mellem terapeut og patient. Der skal være tid til samtale, ligesom behandlingerne skal foregå i et for patienten passende tempo, og ofte er behandlingerne tidskrævende. Palliation kræver bevidst nærvær at være til stede, at iagttage og beskrive.

3 2. Den palliative fysioterapis særegenskaber Den palliative fysioterapi adskiller sig fra almindelig fysioterapi bl.a. ved at være mere tidskrævende og ved udover tæt kontakt med patient og dennes pårørende at fordre et tværfagligt samarbejde og god kommunikation med de øvrige faggrupper, der er involveret i behandlingen af patienten. Der er ofte pårørende, der har behov for vejledning, hvilket skal ses som en integreret del af den palliative fysioterapeutiske indsats. Tidsforbruget til en behandling er typisk 1 1½ time. Behandlingen kan variere fra gang til gang, da den fokuserer på patientens symptomer og aktuelle problemstillinger. Der vil ofte i en periode være behov for behandling flere gange ugentligt, og en del af patienterne har store ødemer, der ofte kun kan lindres ved behandling af en fysioterapeut med uddannelse i lymfødem-behandling. Selve metoderne og teknikkerne, der indgår i behandlingen skal ses i forhold til de symptomer, patienten måtte have brug for at få lindret, herunder: At lette åndenød At lindre smerte At mindske funktionstab At lindre kropsligt ubehag At lindre ødemer At lindre obstipation At lindre angst og uro At øge kropsforståelse og selvindsigt At afhjælpe kognitive forstyrrelser 3. Beskrivelse af samarbejdet mellem den praktiserende fysioterapeut og samarbejdspartnerne (det palliative team, patientens egen læge, hjemmeplejen, pårørende m.fl.) Den praktiserende fysioterapeut indgår i samarbejdet omkring den alvorligt syge patient ved at modtage en henvisning, enten fra patientens egen læge, sygehuslæge eller fra Palliativt Team. Med henblik på at udføre den bedst mulige fysioterapi bør fysioterapeuten via henvisningen eller på anden måde orienteres om: 1. Patientens diagnose. 2. Resume af tidligere sygdomsmæssige problemstillinger. 3. Oplysninger om den aktuelle sygdom, herunder om tumorer, metastaser, patientens informationsniveau og patientens skønsmæssige prognose. 4. Patientens medicinoversigt (især i forhold til smertebehandling og brugen af morfin PNpræparat. PN betyder efter behov). 5. Hvorvidt der er etableret kontakt til hjemmesygeplejen. 6. Målet for den fysioterapeutiske behandling. Formidlingen af oplysninger tilpasses arbejdet med det elektroniske henvisningssystem. Fysioterapeuten udarbejder sammen med patienten og evt. pårørende en behandlingsplan. For at kunne udføre den lindrende behandling er det vigtigt, at der er tid til ro og nærvær, og at behandlingstiltagene planlægges i tæt samarbejde med patienten og de pårørende. Patientens tilstand kan hurtigt ændres, og der er derfor ved hver af de efterfølgende behandlingsseancer brug for en revurdering af behandlingsplanen. Palliativ fysioterapi i patientens eget hjem fordrer, at der oprettes et tillidsforhold mellem terapeut og patient. Der skal være tid til samtale, ligesom behandlingerne skal foregå i passende tempo. Fysioterapeuten vil i behandlingsforløbet ofte gøre observationer om problemstillinger i hjemmet, hvor det er vigtigt at få involveret andre samarbejdspartnere. Dette fordrer et tæt samarbejde og god kommunikation med de øvrige aktører, bl.a. om hjælpemidler, hjemmepleje og sygepleje i hjemmet.

4 Tæt kontakt til henvisende instans er ligeledes væsentlig, da fysioterapeuten ofte observerer ændring i patientens tilstand, der indikerer, at ændringer i den medicinske behandling er nødvendig. Der er i det hele taget behov for løbende udveksling af informationer aktørerne imellem, og det ville være ideelt med elektronisk internetbaseret vandrejournal, som alle aktører har adgang til, samt tværfaglige konferencer, hvor patientens forløb bliver diskuteret og evt. ændringer af planen besluttes. Den praktiserende fysioterapeut vil have et naturligt samarbejde med det lokale palliative team, der giver faglig sparring og inddrager den praktiserende fysioterapeut i relevante udviklingsprojekter og videreuddannelse. Den praktiserende fysioterapeut bør ligeledes modtage supervision i regi af det palliative team, da det kan være meget belastende for terapeuten at stå alene i disse svære forløb. 4. Evidensgrundlaget for palliativ fysioterapi Den palliative fysioterapi er et forholdsvist nyt felt. Da den palliative fysioterapeutiske indsats er målrettet de symptomer, som måtte vanskeliggøre patientens resterende levetid, er der ikke kun tale om nogle få behandlingsmetoder eller teknikker, men mange forskellige. Underarbejdsgruppen har ikke foretaget en tilbundsgående gennemgang af litteraturen på området, men anbefaler, at en sådan udarbejdes. Kapitel 3 Erfaringer med palliativ fysioterapi i amternes tid Kortlægningen af erfaringer med palliativ fysioterapi i amternes tid viste, at der i et enkelt amt var indgået aftale mellem amtet og de praktiserende fysioterapeuter vedr. palliativ fysioterapi. Der er palliative teams i hvert af de fire tidl. amter, beliggende i hhv. Vejle, Odense, Esbjerg og Sønderborg (Tønder). Der er stor forskel på den fysioterapeutiske normering i de fire teams. Set pr indbyggere er det ugentlige fysioterapeut-timetal som følger: Palliativt Team Vejle: ca. 8 Palliativt Team Fyn: ca. 4 Palliativt Team Esbjerg: ca. 17 Palliativt Team Sønderjylland: 0 En sammenligning af den fysioterapeutiske indsats i de fire teams baseret alene på fysioterapeuttimetallene forekommer dog ikke tilstrækkelig, da indsatsen på fysioterapiområdet i de fire teams er organiseret forskelligt, fx adskiller Palliativt Team Esbjerg sig fra de øvrige ved at tilbyde palliativ fysioterapi tidligere i sygdomsforløbet. En gennemgang af indsatsen i de fire tidligere amter følger herunder; en skematisk oversigt fremgår af bilag Tidl. Vejle Amt Aftale om palliativ fysioterapi Som det eneste af de tidligere amter, blev der i Vejle Amt indgået en aftale mellem amtet og de praktiserende fysioterapeuter vedr. palliativ fysioterapi. En forsøgsordning, hvortil 17 klinikker / i alt 27 fysioterapeuter havde meldt sig, trådte i kraft pr. 1. april 2006 og var limiteret til at omfatte behandling af 25 patienter. Dette tal blev nået i december 2006, hvorefter aftalen ophørte. Aftalen indebar mulighed for honorering af længerevarende palliativ førstekonsultation og længerevarende palliativ normalbehandling svarende til 2 x normal takst for hhv. førstekonsultation og normalbehandling. Efterfølgende foretog Palliativt Team Vejle en evaluering af ordningen i form af spørgeskemaundersøgelse blandt de tilmeldte fysioterapeuter. Evalueringen viste stor tilfredshed med ordningen blandt de involverede fysioterapeuter, der bl.a. oplevede, at ordningen gav mulighed for at yde god pallierende fysioterapi med tilfredshed fra såvel patienter som pårørende. Det fremgår af

5 evalueringen, at forsøgsperioden var præget af et meget fint samarbejde mellem det palliative team og de praktiserende fysioterapeuter, og at aftalen dannede grundlag for et kvalitetsløft for den involverede patientgruppe. Fysioterapi i det palliative team I Palliativt Team Vejle er der ansat en fysioterapeut 30 timer pr. uge. Fysioterapeuten vurderer patienter, der er henvist til det palliative team, hvis det ved teamets første hjemmebesøg, der udføres af læge og sygeplejerske, vurderes, at der er problematikker, som kan løses ved hjælp af en fysioterapeut. Hvis det er fysioterapeutens vurdering, at der er tale om et kortvarigt forløb (en instruks, vejledning eller behandling, der kun strækker sig over få gange) eller der er tale om en kompleks problemstilling, påtager hun sig selv behandlingsopgaven. Fysioterapeuten står desuden til rådighed for rådgivning og vejledning om palliativ fysioterapi i forhold til optageområdets uhelbredeligt syge, uanset om de er terminalerklærede, og uanset om de er henvist til det palliative team. Desuden undervises forskellige faggrupper i symptomlindrende fysioterapi. Samarbejde med praktiserende fysioterapeuter Der er etableret samarbejde med 18 klinikker fordelt i hele optageområdet, heraf 10 i Region Syddanmark-delen af optageområdet. Samarbejdet fungerer ifølge det palliative teams fysioterapeut meget tilfredsstillende, både hvad angår henvisning, dialog og det udførte arbejde. Ingen af de tilknyttede fysioterapeuter kan dog varetage lymfødem-behandling, som er påkrævet hos en del cancerpatienter. Optimal lymfødem-behandling kræver, at fysioterapeuten tilser patienten hver dag, og udførelse af behandlingsformen kræver en speciel efteruddannelse. Da der ikke er mulighed for dette, tilbydes denne patientgruppe behandling af det palliative teams fysioterapeut to gange ugentligt, og de øvrige dage bandageres patienten af hjemmesygeplejerske, der oplæres af team-terapeuten i hvert enkelt tilfælde. I team-terapeutens ferie tilbydes der ikke lymfødem-behandling, og en del af patienterne i denne gruppe indlægges. 2. Tidl. Fyns Amt I Palliativt Team Fyn er der ansat en fysioterapeut 18½ time pr. uge (fysioterapeuten er ansat i rehabiliteringsafdelingen på Odense Universitetshospital i alt 32 timer pr. uge og udlånes delvist til det palliative team.) Fysioterapi i det palliative team Hovedparten af de til teamet knyttede patienter har behov for fysioterapeutisk vurdering / behandling. Fysioterapeuten foretager vurdering i forbindelse med hjemmebesøg, dog vurderes patienter med moderat til højt funktionsniveau ambulant. I det omfang det er praktisk muligt, yder team-terapeuten efterfølgende behandling dels i forbindelse med korte forløb, dels til patienter med komplekse tværfaglige problemstillinger. Team-terapeuten fungerer som konsulent med rådgivning og vejledning om palliativ fysioterapi i og udenfor det palliative team. Desuden undervises i symptomlindrende fysioterapi til forskellige faggrupper, og der udføres sammen med teamets psykolog supervision af de fire praktiserende fysioterapeuter (se nedenfor). Samarbejde med praktiserende fysioterapeuter Der er etableret et velfungerende samarbejde med fire praktiserende fysioterapeuter, der dækker hele optageområdet. Alle fire arbejder uden overenskomst med sygesikringen, og to af dem har gennemgået lymfødem-uddannelsen. To af de fire arbejder næsten udelukkende med palliativ fysioterapi til patienter i eget hjem, men alle fire har en bred viden om palliativ fysioterapi, da de varetager mange patientforløb. 3. Tidl. Ribe Amt I Palliativt Team Esbjerg er der ansat en fysioterapeut på fuld tid, 37 timer pr. uge.

6 Fysioterapi i det palliative team I modsætning til tidl. Vejle og tidl. Fyns amter behandles også patienter tidligt i sygdomsforløbet. De fleste fysioterapeutiske kontakter finder sted ambulant, men behandling i patientens eget hjem forekommer også, ligesom der er tilsyn på sygehusets sengeafdelinger. Teamets fysioterapeut er ressourceperson indenfor palliativ fysioterapi i forhold til sparring, rådgivning, vejledning og undervisning. Fysioterapeutisk diagnosticering, fx muskuloskeletale problemstillinger og funktionsniveau, samt behandling vægtes højt af hensyn til tværfagligheden i teamet og kompleksiteten hos patienterne. Derfor varetager teamets fysioterapeut de fleste fysioterapeutiske kontakter til teamets patienter Samarbejde med praktiserende fysioterapeuter Patienter gives videre til praktiserende fysioterapeuter, når det skønnes muligt og hensigtsmæssigt. 4. Tidl. Sønderjyllands Amt Der er ikke normeret fysioterapeut til Palliativt Team Sønderjylland. Fysioterapi i det palliative team / Samarbejde med praktiserende fysioterapeuter Der er intet formaliseret tilbud om palliativ fysioterapi i eget hjem til teamets patienter. Der har ifølge aftale mellem amtet og kommunerne henvist til muligheden for at kommunen kan dække patientens egenudgift ved henvisning til praktiserende fysioterapeut. Ordningen er ifølge en af det palliative teams overlæger utilfredsstillende, da det ofte er svært at finde praktiserende fysioterapeuter med specialkompetencer indenfor palliation i nærheden og med kort ventetid. Patienter transporteres til lokaler på sygehusene, hvor de behandles ambulant af sygehusenes fysioterapeuter. Kapitel 4 Arbejdsgruppens forslag Med henblik på harmonisering og kvalitetsudvikling af anvendelsen af fysioterapi til palliative patienter i eget hjem i Region Syddanmark har underarbejdsgruppen udarbejdet forslag til tilrettelæggelsen af indsatsen på området. Forslaget forudsætter, at der er fysioterapeutisk ekspertise i de palliative teams. På baggrund af de særlige karaktertræk ved den palliative fysioterapi, herunder dens tidskrævende karakter, er det arbejdsgruppens vurdering, at der er behov for en særlig aftale mellem de praktiserende fysioterapeuter og Region Syddanmark. Formålet med aftalen er at sikre, at honorering af den praktiserende fysioterapeuts ydelser står mål med tidsforbruget. Dette fordrer, at de involverede praktiserende fysioterapeuter har ydernumre, og det er underarbejdsgruppens anbefaling, at der, hvad angår lymfødem-behandling, uddeles et antal ydernumre på særlige vilkår. Disse skal ses isoleret fra den øvrige fysioterapeutiske normering i Region Syddanmark. 1. Målgruppe Underarbejdsgruppens anbefalinger er målrettet patienter, som - lider af uhelbredelig, fremadskridende sygdom - er ophørt med at modtage kurativ behandling - ønsker at dø i eget hjem - har behov for palliativ fysioterapi

7 En del af patienterne vil være terminalerklærede og kan søge om dækning af egenudgiften til fysioterapi hos kommunen i henhold til Servicelovens 122. Kriterierne for terminalerklæring jf. Serviceloven kapitel 23 er følgende: - hospitalsbehandling er udsigtsløs - prognosen er kort levetid - patienten er plejekrævende Vurderer sygehuslæge, patientens egen læge eller lægen i palliativt team, at patienten kan terminalerklæres, sender lægen er erklæring herom til kommunen. 2. Overordnet beskrivelse af tilrettelæggelsen af indsatsen Såfremt patienten er henvist til det palliative team, og der er behov for palliativ fysioterapi, vurderes patienten af teamets fysioterapeut. Det palliative teams fysioterapeut besidder specialistviden på området, og udover at undersøge og vurdere og i visse tilfælde selv at forestå behandlingen, agerer fysioterapeuten ressourceperson for et lokalt netværk af praktiserende fysioterapeuter. Rollen som ressourceperson indbefatter at yde vejledning, sparring og evt. i samarbejde med andre af det palliative teams faggrupper supervision i forhold til netværket. Patienten henvises til en praktiserende fysioterapeut fra det lokale netværk med mindre det vurderes af fysioterapeuten fra det palliative team, at behandlingen af patienten på grund af en særligt kompleks problemstilling eller under hensyn til andre omstændigheder skal fortages af teamterapeuten selv. For patienter, hvor den palliative indsats ikke varetages af det palliative team, men af patientens egen læge og hjemmesygeplejersken, er det den praktiserende læge, der såfremt patienten har behov for palliativ fysioterapi, henviser til den praktiserende fysioterapeut fra det lokale netværk. For at sikre kvaliteten af den palliative fysioterapi, der ydes af praktiserende fysioterapeuter, foreslår underarbejdsgruppen, at den enkelte fysioterapeuts deltagelse i det lokale netværk skal godkendes af regionen efter indstilling af det palliative team. Optagelse i netværket kan søges, såfremt visse krav opfyldes. Det anses for nødvendigt at holde antallet af praktiserende fysioterapeuter, der deltager i ordningen på et lavt niveau, så det sikres, at den enkelte terapeut varetager så tilpas mange forløb, at en rutine med behandlingsformen kan opretholdes. Desuden bør der tilrettelægges undervisning / uddannelses-forløb for ordningens praktiserende fysioterapeuter. Det kan ikke umiddelbart beregnes, hvor stort behovet for palliativ fysioterapi er, men det vurderes, at ordningen vil omfatte ca. 250 patienter årligt. Med udgangspunkt i befolkningsgrundlaget og erfaringerne fra amterne foreslås det, at der optages ca. 20 praktiserende fysioterapeuter i ordningen. Dette svarer til patienter pr. år pr. terapeut, hvilket måske er i underkanten med hensyn til at opretholde rutine med behandlingsformen, men til gengæld tages der højde for nærhedsprincippet. Der foreslås følgende fordeling på de palliative teams: Palliativt Team Vejle: ca. 5 Palliativt Team Fyn: ca. 7 Palliativt Team Esbjerg: ca. 4 Palliativt Team Sønderjylland: ca. 4 En liste over hvilke praktiserende fysioterapeuter, der er omfattet af ordningen og dermed kan betragtes som havende særlige kompetencer på området, distribueres til relevante samarbejdspartnere, dvs. almen praksis, det palliative team, sygehuset og kommunen, fx via VisInfoSyd. Da lymfødem-behandling ofte spiller en betydelig rolle for den aktuelle patientgruppe, anbefaler underarbejdsgruppen desuden, at der, hvad angår lymfødem-behandling, uddeles et antal ydernumre

8 på særlige vilkår. Disse skal ses isoleret fra den øvrige fysioterapeutiske normering i Region Syddanmark. 3. Krav til deltagende fysioterapeuter Det er underarbejdsgruppens vurdering, at følgende bør være krav til de praktiserende fysioterapeuter, der omfattes af ordningen om palliativ fysioterapi i patientens eget hjem: 1. Besidde eller opnå rutine / erfaring med behandlingsformen Dette taler for, at de deltagende praktiserende fysioterapeuter bør være en mindre kreds. Arbejdsgruppen anser det for optimalt, at fysioterapeuten løbende behandler minimum 2 3 patienter. 2. Deltage i undervisning / uddannelse Undervisningstilbud tilrettelægges af de palliative teams. 3. Være indstillet på faglig sparring Herunder deltagelse i møder med andre palliative fysioterapeuter. 4. Udføre feed back på hver enkelt patient til relevante samarbejdspartnere Dvs. være indstillet på at bruge tid på kommunikation og tværfagligt samarbejde om den enkelte patient. 5. Monitorere behandlingen Levere data til database / palliative teams. Deltage i audits. Modtage supervision i regi af de palliative teams. 6. Kunne rekvireres indenfor en bestemt tidsfrist Fra det tidspunkt hvor terapeuten modtager henvisningen, skal behandling kunne startes op efter højst fem arbejdsdage. 4. Normativ ydelsesbeskrivelse Palliativ fysioterapi adskiller sig fra almindelig fysioterapi ved at være en langt mere tidskrævende form for behandling. Udover tidsforbruget til selve behandlingen må fysioterapeuten påregne tid til tværfagligt samarbejde med de øvrige behandlergrupper, der er involveret i behandlingen af patienten og til indrapportering af data med henblik på monitorering af behandlingen. Desuden fordrer behandlingsformen tæt kontakt med patienten og dennes pårørende. Underarbejdsgruppens udkast til normativ ydelsesbeskrivelse fremgår af bilag Uddannelse af den palliative fysioterapeut Underarbejdsgruppen anbefaler, at Region Syddanmark tilrettelægger uddannelsesforløb for de praktiserende fysioterapeuter, der optages i ordningen. 6. Monitorering af behandlingens kvalitet For at sikre kvalitet i den palliative fysioterapeutiske behandling af patienter i eget hjem anbefaler underarbejdsgruppen, at en monitorering af behandlingen finder sted. Underarbejdsgruppen har ikke defineret nøjagtigt hvilke data, der skal indsamles, men foreslår at udvælgelsen af data finder sted i samarbejde med Fagforum for Palliative Fysioterapeuter under Danske Fysioterapeuter og Palliativt Videncenter. Sidstnævnte etableredes i slutningen af 2008 i samarbejde mellem TrygFonden, Kræftens Bekæmpelse, Hospice Forum Danmark, Foreningen for Palliativ Indsats, Dansk Selskab for Palliativ Medicin og Ledere for Hospice og Palliativ Indsats. 7. Økonomi

9 a. Overenskomst I henhold til Sundhedsloven yder regionen tilskud til fysioterapeutisk behandling ved praktiserende fysioterapeut. Tilskud ydes i henhold til overenskomsten som er indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske fysioterapeuter. Af bilag 5 fremgår overenskomstens område, og det er konklusionen, at palliativ fysioterapi er omfattet af overenskomsten og dermed omfattet af det, som regionen skal yde tilskud til. Grundet palliativ fysioterapis særegenskaber, herunder dens tidskrævende karakter, er der behov for en særlig aftale mellem de praktiserende fysioterapeuter og Region Syddanmark, der sikrer at honorering af den praktiserende fysioterapeuts ydelser står mål med tidsforbruget. Baseret på ydelser foretaget i henhold til den ovennævnte aftale mellem Vejle Amt og de praktiserende fysioterapeuter om palliativ fysioterapi er det underarbejdsgruppens vurdering, at en tilsvarende aftale mellem Region Syddanmark og de praktiserende fysioterapeuter, hvad angår behandlingsdelen alene, vil give anledning til merudgifter på årsbasis på ca. 0,5 mio. kr. Da tilskuddet til fysioterapeutisk behandling i henhold til overenskomsten udgør 40 %, vil Region Syddanmarks andel af merudgiften beløbe sig til ca. 0,2 mio. kr. Patientandelen vil udgøre ca. 0,3 mio. kr.. For terminalerklærede patienter kan egenbetalingen søges dækket af kommunen. Udregningen er baseret på en antagelse om, at aftalen vil omfatte ca. 250 patienter årligt. b. Andre omkostninger Det forventes, at udgifter i forbindelse med uddannelse af praktiserende fysioterapeuter tilknyttet ordningen om palliativ fysioterapi kan afholdes indenfor de eksisterende rammer. Bilag: Bilag 1: Kommissorium for arbejdsgruppen Bilag 2: Arbejdsgruppens sammensætning Bilag 3: Oversigt over indsatsen i de fire tidligere amter Bilag 4: Udkast til normativ ydelsesbeskrivelse Bilag 5: Økonomi og regler

10 Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Alice Skaarup Jepsen Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08 / Telefon: Dato: 27. august 2009 Bilag 1 Notat Kommissorium for underarbejdsgruppe Palliativ fysioterapi harmonisering af anvendelsen Baggrund I arbejdsgruppen vedr. alvorligt syge og døende patienter er man enige om at nedsætte en underarbejdsgruppe, hvis opdrag det er at komme med forslag til en harmonisering af anvendelsen af fysioterapi til palliative patienter i eget hjem i Region Syddanmark. Nedsættelse af underarbejdsgruppe Der nedsættes en underarbejdsgruppe med henblik på at komme med forslag til, hvad en kvalitetsudviklingsaftale konkret kan indeholde. Rammen for aftalen og opdraget for underarbejdsgruppen er: Kortlægning af tidligere aftaler på området Overvejelser om, hvordan der sikres en ensartet fysioterapeutisk behandling af palliative patienter i eget hjem i Region Syddanmark? Afklaring af, hvorledes arbejdsdelingen mellem de praktiserende fysioterapeuter og fysioterapeuterne tilknyttet de palliative teams skal være En ydelsesbeskrivelse og indholdet heri med udgangspunkt i erfaringerne fra de eksisterende aftaler Overvejelser om, hvorledes udviklingsprojektet monitoreres? Ydermere er det væsentligt, at gruppen forholder sig til, hvordan de praktiserende fysioterapeuter sikres kompetence (udvikling) til varetagelsen af opgaven. Deltagere i arbejdsgruppen Arbejdsgruppen bemandes med følgende repræsentanter: Formand: afdelingschef Frank Ingemann Jensen, Praksisafdelingen Sekretær: AC-fuldmægtig Trine Flemming Larsen, Praksisafdelingen Læge Lise Mondrup, Palliativ Team Esbjerg (medlem af arbejdsgruppen vedr. alvorligt syge og døende) Fysioterapeut Maria Kubel Wilhelmsen, Palliativ team Esbjerg. Fysioterapeut Helene Heindorf, Palliativ team, Vejle Fysioterapeut, Lisette Schjerlund, Hospice Sønderjylland Fysioterapeut Anette Lauge, Hospice Sydvestjylland

11 Fysioterapeut Tine Busch, Palliativt Team Fyn Fysioterapeut Susanne Meldgaard, Sct. Maria Hospice Center Konsulent Camille Larsson, Afdeling for Kommunesamarbejde AC-fuldmægtig Alice Skaarup Jepsen, Afdeling for Kommunesamarbejde. Praktiserende fysioterapeut: Inge Nordheim, Vejle Praktiserende fysioterapeut: Henriette Kristensen, Kolding Fysioterapeut Gitte Lykke Nielsen, Billund Kommune Leder af seniorrådgivning og visitation Bjarne Ipsen, Vejle Kommune Tids- og handleplan Det forventes, at arbejdsgruppen kan mødes første gang først i januar 2009, og arbejdet forventes færdigt først i marts 2009.

12 Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Trine Flemming Larsen Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 08 / Telefon: 1679 Dato: 27. august 2009 Bilag 2 Notat Underarbejdsgruppen Palliativ fysioterapi - harmonisering af anvendelsen Arbejdsgruppens sammensætning Formand: afdelingschef Frank Ingemann Jensen, Praksisafdelingen, Region Syddanmark Læge Lise Mondrup, Palliativt Team Esbjerg Fysioterapeut Lis Tangsgaard, Palliativt Team Esbjerg Fysioterapeut Helene Heindorf, Palliativt Team Vejle Overlæge Kirsten Voss, Palliativt Team Sønderjylland Fysioterapeut Anette Lauge, Hospice Sydvestjylland Fysioterapeut Tine Busch, Palliativt Team Fyn Fysioterapeut Susanne Meldgaard, Sct. Maria Hospice Center Konsulent Camille Larsson, Afd. for kommunesamarbejde, Region Syddanmark AC-fuldmægtig Alice Skaarup Jepsen, Afd. for Kommunesamarbejde Praktiserende fysioterapeut Inge Nordheim, Vejle Praktiserende fysioterapeut Henriette Kristensen, Kolding Fysioterapeut Gitte Lykke Nielsen, Billund Kommune Leder af seniorrådgivning og visitation Bjarne Ipsen, Vejle Kommune Overlæge Jakob Sørensen, Palliativt Team Fyn AC-fuldmægtig Trine Flemming Larsen, Praksisafdelingen (sekretær)

13 Bilag 3: Oversigt over indsatsen i de fire tidligere amter Gl. Vejle Amt Gl. Fyns Amt Gl. Ribe Amt Gl. Sønderjyllands Amt Befolkningsgrundlag (2006 tal) Fysioterapeutnormering i palliative team (PT) PT-fysioterapeuten: Vurdering / behandling af patienter Ca (inkl. gl. Christiansfeld Kommune) Ca Ca Ca (ekskl. gl. Christiansfeld Kommune) 30 timer / uge 18½ time / uge 37 timer / uge 0 (Det palliative team har mindre beløb til rådighed til fysioterapi til patienter der ikke er tilknyttet terminalplejeordningen) Hjemmebesøg - og efterfølgende - behandling i tilfælde hvor der er tale om kortvarige forløb (få behandlingsgange) eller meget komplicerede forløb, der kræver tæt tværfagligt samarbejde med resten af det palliative team. Hjemmebesøg hvor patienterne vurderes. Patienter med moderat til højt funktionsniveau vurderes ambulant. Når ressourcerne tillader det, ydes der efterfølgende behandling til dels korte forløb, dels patienter med komplekse tværfaglige problemstillinger De fleste patientkontakter foregår ambulant. Desuden tilsyn på sygehusets afdelinger og hjemmebesøg. Høj vægtning af fysioterapeutisk diagnosticering og behandling af hensyn til tværfagligheden i teamet og kompleksiteten hos patienterne. PT-fysioterapeuten i forhold til andre fysioterapeuter Henviser til praktiserende fysioterapeuter. Fungerer som konsulent med rådgivning og vejledning om palliativ fysioterapi i og udenfor det palliative team. Underviser i symptom-lindrende fysioterapi (også andre faggrupper). Det overvejes, hvordan der kan gives supervision til de benyttede praktiserende fysioterapeuter. Henviser til praktiserende fysioterapeuter. Fungerer som konsulent med rådgivning og vejledning om palliativ fysioterapi i og udenfor det palliative team. Underviser i symptomlindrende fysioterapi (også andre faggrupper). Varetager sammen med det palliative teams psykolog supervision af de fire praktiserende fysioterapeuter (se næste side). Ressourceperson i forhold til sparring, rådgivning, vejledning og undervisning. -

14 Gl. Vejle Amt Gl. Fyns Amt Gl. Ribe Amt Gl. Sønderjyllands Amt Mobile privatpraktiserende fysioterapeuter Vurdering af samarbejde med privatpraktiserende fysioterapeuter 18 klinikker. Der afholdes fyraftensmøder, dog fra 2007 med ringere fremmøde end tidligere. Meget tilfredsstillende ift. henvisning, dialog og det udførte arbejde. Fysioterapeuter kan rekvireres indenfor fem arbejdsdage. 4 fysioterapeuter (alle uden overenskomst med sygesikringen) dækker hele området. 2 arbejder næsten udelukkende med mobil fysioterapi til palliative patienter. 2 har lymfødem-udd. Det fungerer godt. De 4 praktiserende fysioterapeuter har en bred viden om palliative patienter, da de har mange patientforløb. Fysioterapeuterne er yderst fleksible og kan som regel rekvireres i løbet af to dage. Patienter gives videre til praktiserende fysioterapeut eller kommunal terapeut, når det skønnes muligt og hensigtsmæssigt. Gode forløb. Veludført behandling og hurtig iværksættelse. Det palliative team (PT) henviser til praktiserende fysioterapeuter som PT erfaringsmæssigt ved har specialkompetencer på området. Der henvises hovedsageligt patienter med konkrete behov (for fx lymfedrænage). Utilfredsstillende, da det ofte er svært at finde fysioterapeuter med specialkompetencer i nærheden. Der er ofte ventetid og ikke alle har mulighed for at besøge patienten i eget hjem.

15 Bilag 4: Udkast til normativ ydelsesbeskrivelse Den palliative fysioterapi adskiller sig fra almindelig fysioterapi bl.a. ved at være mere tidskrævende og ved udover tæt kontakt med patienten og dennes pårørende at fordre et tværfagligt samarbejde med de øvrige faggrupper, der er involveret i behandlingen af patienten. Forud for behandlingen må den palliative fysioterapeut gennemlæse de notater, lægen / sygeplejersken fra palliativt team har udfærdiget efter første hjemmebesøg hos patienten. Tidsforbruget til behandlingen er 1 1½ time, og ofte er der pårørende, der har behov for vejledning. Behandlingen kan variere fra gang til gang, da den fokuserer på patientens symptomer og aktuelle problemstillinger. Der vil typisk i en periode være behov for behandling flere gange ugentligt, og en del af patienterne har store ødemer, der ofte kun kan lindres ved behandling af en fysioterapeut med uddannelse i lymfødembehandling. Selve metoderne og teknikkerne, der indgår i behandlingen skal ses i forhold til de symptomer, patienten måtte have brug for at få lindret, herunder: 1) At lette åndenød 2) At lindre smerte 3) At mindske funktionstab 4) At lindre kropsligt ubehag 5) At lindre ødemer 6) At lindre obstipation 7) At lindre angst og uro 8) At øge kropsforståelse og selvindsigt 9) At afhjælpe kognitive forstyrrelser 1 Nedenfor ses eksempler på, hvilke metoder og teknikker, der anvendes i behandlingen. Da palliativ fysioterapi ikke handler om genoptræning, men afhjælpning af symptomer, skal det understreges, at de nævnte metoder og teknikker tænkes ind i håndteringen af den palliative patient, snarere end det er en fuldkommen brug af metoderne hver for sig eller sammen. Ad 1) For at lette åndenød inddrages hele eller dele af: LFT (lungefysioterapi-teknikker) Røde dråber Lejringer Hjælpemidler Råd og vejledning om økonomisering af egne kræfter Afspænding/afslapning Massage af spændte nakke/skuldermuskler Hjælp til at rumme angsten Hjælp til pårørende med henblik på at kunne hjælpe patienten Ad 2) For at lindre smerte inddrages hele eller dele af: TNS-behandling (transkutan nervestimulation) Kinesiotape Massage og vævsbehandlingsteknikker % af alle cancerpatienter har kognitive forstyrrelser. Tæt på døden stiger dette til % (jf. Håndbog i Palliation af Sjøgren og Marianne Mørch)

16 Afspænding Visualisering Hvilestillinger (LIN lejring i neutralstilling) Øvelser Meditationsteknikker (eks. Mindfulness Meditation ) Akupunktur Hjælpemidler Ledmobilisering Neurodynamik Musik (ex. MusiCure) Ad 3) For at mindske funktionstab inddrages hele eller dele af: Hjælp til forflytninger Øvelser (passive, ledet-aktive, aktive) Hjælpemidler (ex. plejeseng, gangredskab, kørestol, vela-køkkenstol, drejeskive til bilsæde m.m.) Ad 4) For at lindre kropsligt ubehag inddrages hele eller dele af: Hvilestillinger / lejringer (LIN) Terapeutisk touch, kropsafgrænsning Massageteknikker Afspænding / vejrtrækningsteknikker Visualisering (kroppen kender ikke forskel på fantasi og virkelighed, derfor kan fantasien bringe gode fornemmelser ind i kroppen) Ad 5) For at lindre ødemer inddrages hele eller dele af: Ved lymfødem: KFL (komplet fysikalsk lymfødembehandling), massage + bandage + evt. øvelser Ved ødem: venepumpeøvelser, evt. + comprillanbind Hjælpemiddel som plejeseng og kompressionsstrømper kl. 1 2 Lejringer: siddende og liggende Øvelser, aktive Ad 6) For at lindre obstipation inddrages hele eller dele af: Colonmassage Mobilisering; i seng, i hjemmet, udenfor Øvelser (dyb abdominal respiration, bækkenvip) Hjælpemidler (toiletforhøjer, gangredskab) Ad 7) For at lindre angst og uro inddrages hele eller dele af: Berøringsteknikker for at skabe tryghed Visualiseringsteknikker for at skabe indre ro og velvære Hvilestilling som LIN (lejring i neutralstilling) Musik som MusiCure / evt. musikterapi Ad 8) For at øge kropsforståelse og selvindsigt, inddrages hele eller dele af: Kropsafgrænsningsmetoder Lejringer Vævsbehandling så som massageformer Psykosomatiske fysioterapimetoder Basalstimulation Ad 9) For at afhjælpe kognitive forstyrrelser inddrages hele eller dele af: Bobath-konceptet Affolter-konceptet Neurodynamik Basalstimulation, herunder LIN (lejring i neutralstilling)

17 Om Bobath-konceptet: Bygger på metoder til at hæmme uønsket muskelaktivitet og funktion (eks. spasticitet) og fremme ønsket muskelaktivitet og funktion (eks. normale bevægemønster som at række en arm frem eller det at kunne gå) Om Affolter-konceptet: Bygger på metoder der giver patienten information via kroppen til hjernen. Det er det kinestætiske system (proprioceptorer i muskler, led og sener) og det taktile system (følereceptorer i huden) der stimuleres. Om neurodynamik: Bygger på metoder der forlænger nervevævet og bevarer den neurale mobilitet. Neurodynamik er en behandling af nervesystemets evne til at tilpasse sig kroppens bevægelser og stillinger. Om basalstimulation: Basalstimulation bygger på metoder der stimulerer alle vore sanser( somatisk, vestibulær, vibratorisk, auditiv, oral, olfactorisk, taktil-haptisk og visuel sansning) og retter sig mod alle slags sanseforstyrrelser. Det er en neuropædagogisk tilgang til pleje og behandling af alvorligt syge og døende mennesker.

18 Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Trine Flemming Larsen Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 08 / Telefon: 1679 Dato: 27. august 2009 Bilag 5 Økonomi og regler Hvilke økonomiske forpligtelser har kommunerne hhv. regionen ift. den palliative fysioterapi? I henhold til Sundhedsloven yder regionen tilskud til fysioterapeutisk behandling ved praktiserende fysioterapeut. Tilskud ydes i henhold til overenskomsten som er indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske fysioterapeuter. Ifølge denne overenskomst er overenskomstområdet defineret som følger: 3. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE Fysioterapi er behandlingsmetoder og aktiviteter, der påvirker kroppen og derved hjælper den enkelte til at fungere bedst muligt, f.eks. ved at mindske / fjerne smerter og hævelser, øge bevægelighed i led, løsne fastlåste muskler og styrke svage muskler, øge kropsbevidsthed og kropsfunktion. I fysioterapi indgår en række forskellige behandlingsteknikker med eller uden brug af apparatur. De fysioterapeutiske behandlinger bygger på viden om de neuromuskulære, biomekaniske og psykomotoriske sammenhænge i kroppen. Fysioterapeuten foretager en relevant fysioterapeutisk undersøgelse. Herudfra tilrettelægges behandlingen individuelt efter den enkelte patients tilstand, problemer og behov i samarbejde med patienten og den henvisende læge. Behandlinger kan alene udføres af autoriserede fysioterapeuter efter lægehenvisning som led i sygdomsbehandling. Overenskomsten omfatter ikke udøvelse af de såkaldte alternative specielle behandlingsformer som f.eks. zoneterapi, kinesiologi og healing. Hermed er konklusionen, at palliativ fysioterapi er omfattet af overenskomsten og dermed omfattet af det, som regionen skal yde tilskud til. For en lille restgruppe af patienter med særligt komplekse behov, varetages behandlingen af det palliative team. Det betyder som udgangspunkt, at der er en patientandel ved palliativ fysioterapi dog er det sådan, at patienter, der er terminalerklærede har mulighed for dækning af denne egenbetaling i henhold til Servicelovens 122. Denne bestemmelse bruges, når der er behov for lindrende fysioterapeutisk behandling.

Palliativ fysioterapi - harmonisering af anvendelsen

Palliativ fysioterapi - harmonisering af anvendelsen Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Trine Flemming Larsen Afdeling: Praksisafdelingen E-mail: Trine.Flemming.Larsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08 / 18635 Telefon: 1679 Dato: 21. april 2009 Rapport

Læs mere

Palliativ rehabilitering, funktions- og værdighedstab

Palliativ rehabilitering, funktions- og værdighedstab Palliativ rehabilitering, funktions- og værdighedstab Tine Busch Davidsen & Helene Heindorf Fysioterapeuter Palliativt Team i Odense og Vejle Region Syddanmark 4. Oktober 2012 Program Præsentation af Helene

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

PALLIATIV FYSIOTERAPI

PALLIATIV FYSIOTERAPI PALLIATIV FYSIOTERAPI TIL TERMINALE PATIENTER I EGET HJEM Foto: Anne-Li Engstrøm Erfaringer fra de første 1½ år med fysioterapeut i Sankt Lukas Hjemmehospice, Palliativt team i Københavns Amt Sommeren

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende 1. Baggrund Det administrative Kontaktforum fik i møde den 1. oktober 2009 forelagt de indkomne

Læs mere

Samordnet Pleje og Omsorg

Samordnet Pleje og Omsorg Information til patienter og pårørende Samordnet Pleje og Omsorg Kvalitet Døgnet Rundt Samordnet Pleje og Omsorg Formålet med samordnet pleje og omsorg Samordnet pleje og omsorg er et tilbud til alvorligt

Læs mere

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst

Læs mere

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan

Læs mere

Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2016

Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2016 Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2016 Hvad er palliative tilbud? Palliation betyder lindring. Denne kvalitetsstandard indeholder en beskrivelse af de lindrende, og praktiske tilbud til den alvorligt

Læs mere

Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune

Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold Ved ændring

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

Resumé af Sundhedsaftalerne

Resumé af Sundhedsaftalerne Resumé af Sundhedsaftalerne Følgende resumé er et sammendrag af regionernes sundhedsaftaler med kommunerne med henblik på at skabe et overblik over, hvorvidt og hvordan Sundhedsplanerne inkluderer palliation.

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

palliation lindrende pleje servicedeklaration

palliation lindrende pleje servicedeklaration palliation lindrende pleje servicedeklaration palliation - lindrende pleje livets slutning Det er Guldborgsund Kommunes politik, at yde en kvalificeret og koordineret indsats, til borgere med behov for

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven

Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven Lovgrundlag: Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven 86, stk. 1 og 2, i Lov om Social Service (LSS). Ydelser inden for træning: Ved træning forstås ydelser i relation til: Genoptræning. Vedligeholdelsestræning

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark Maj 2011

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark Maj 2011 Region Syddanmark Damhaven 12. 7100 Vejle Tlf. 7663 1000 regionsyddanmark.dk 11018 - Region Syddanmark - 05.2011 SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og

Læs mere

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin SAMARBEJDE OG ORGANISATION I ALMEN PRAKSIS PALLIATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull Billede Kim Jørsing HVEM ER INVOLVERET I DEN PALLIATIVE PATIENT? Anna

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune 1 Indholdsfortegnelse Udvikle/ fastholde... 3 Hverdagens aktiviteter... 3 Sociale sammenhænge og kontakt til personer i netværket.... 6 Personlige

Læs mere

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 August 2015 Indhold Indledning.....

Læs mere

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

SUNDHEDSFORSIKRING med behandlingsgaranti

SUNDHEDSFORSIKRING med behandlingsgaranti SUNDHEDSFORSIKRING med behandlingsgaranti HVAD GØR DU når du får en skade eller bliver syg? Når du får brug for undersøgelse eller behandling, er hjælpen altid lige ved hånden. På www.mølholm-forsikring.dk

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx Kvalitetsstandard Akutpladser Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelse En intensiv og målrettet sygepleje- og omsorgsindsats til borgere, der har brug for en skærpet og forhøjet indsats i forhold

Læs mere

Uddannelsesplan For bacheloruddannelsen i medicin (3. semester klinikophold) ved Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus

Uddannelsesplan For bacheloruddannelsen i medicin (3. semester klinikophold) ved Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus Uddannelsesplan For bacheloruddannelsen i medicin (3. semester klinikophold) ved Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus Indhold: Velkomstbrev... 2 Præsentation af afdelingen....3-4 Mål for Klinikophold........5

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold

Læs mere

Hjerneskaderådgivningen

Hjerneskaderådgivningen Hjerneskaderådgivningen Dato for deklaration 1. marts 2013 Ejerforhold Fagligt område Geografi Ydelser Odense Kommune Hjerneskadeområdet Odense Hjerneskaderådgivningen tilbyder specialrådgivning efter

Læs mere

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Sygeplejeprofil den generelle del: På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Fælles for alle de visiterede

Læs mere

Plejeorlov. til pårørende til uhelbredeligt syge. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team

Plejeorlov. til pårørende til uhelbredeligt syge. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team Plejeorlov til pårørende til uhelbredeligt syge Regionshospitalet Silkeborg Palliativt Team Plejeorlov til pårørende til uhelbredeligt syge Som uhelbredeligt syg har man mulighed for at have en pårørende

Læs mere

Mod livets afslutning

Mod livets afslutning Mod livets afslutning i eget hjem Indholdsfortegnelse Forord... 3 Etablering af en plejeordning... 4 Særlige betingelser for personer med tilknytning til arbejdsmarkedet... 5 Særlige betingelser for personer

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013

Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015 blev der afsat i alt 200,4 mio. kr. til en national handlingsplan for den ældre

Læs mere

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012 Børnesmertecenter Børneafdelingen Baggrund Kroniske smerter er en folkelidelse Øget forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge Der henvises ca. 40-50 børn

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedsassistentuddannelsen Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedsassistentuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Palliation 2 3 Den opererede borger/patient 4 Velfærdsteknologi 2 5 Rehabilitering 2 6 Demens 2 7 2 Palliation

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Palliative tilbud til personer med ALS

Palliative tilbud til personer med ALS Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Opstartmøde 26.11.12 Birgit Villadsen formand for Koordinationsgruppen, Kliniske Retningslinjer Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats DMCG-PAL En DMCG

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning,

Kvalitetsstandarder for genoptræning, Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune - 2015 Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune

Læs mere

Mavebælte til Aftale om drift af tilbud om fysio- og ergoterapeutisk bistand til børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Mavebælte til Aftale om drift af tilbud om fysio- og ergoterapeutisk bistand til børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Mavebælte til Aftale om drift af tilbud om fysio- og ergoterapeutisk bistand til børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Udover de generelle punkter omtalt i baggrundsnotatet,

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Det handler om at være tryg i eget hjem

Det handler om at være tryg i eget hjem Det handler om at være tryg i eget hjem 2015 Anna Weibull praktiserende læge, Grenå Diplom NSCPM 2007 Palliationssygeplejerske Inger Koefoed Kistorp Hjemmesygeplejen Køge Tryghed Det at være rolig og afslappet

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Kvalitetsstandard Lov om Social Service 86 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål med lovgivningen Genoptræning

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk. 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne

Læs mere

Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 2012 1 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere

Læs mere

Sygeplejen i fremtiden?

Sygeplejen i fremtiden? Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8. 8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele

Læs mere