Referat Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 Referat Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Onsdag den 17. august 2016 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:15 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Medlemmer: Allan Berg Mortensen (Ø) Marlene Harpsøe (O) John Calberg (C) Per Tærsbøl (C) Betina Svinggaard (A) Philip Læborg (C) Duygu A. Ngotho (A) Deltagere: Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Beslutningssag: Nyt udpeget medlem til Integrationsrådet Beslutningssag: Venligboligerne Lukket - Lukket - Beslutningssag: Indgåelse af lejemål til flygtningeboliger Orienteringssag: Status på den beskæftigelsesrettede indsats overfor flygtninge Beslutningssag: Rehabiliteringsteamet - antal møder og ventetid Orienteringssag: 1. opfølgning på refusionsomlægninger Beslutningssag: Status på projekt Dygtige Unge og Erhvervsguiderne Beslutningssag: SOSU-uddannelse og indsatser i Center for Job og Uddannelse Orienteringssag: Oversigt over aktivitetsparate Orienteringssag: Sanktionsregler Orienteringssag: Status på Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland Orienteringssag: Kommende sager i Beskæftigelsesudvalget Meddelelser/Eventuelt...42 Bilagsliste...43

2 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/25566 Beskæftigelsesudvalget Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Fraværende: Duygu A. Ngotho (A) Dagsordenen godkendt. Udvalget vedtog at behandle punkt 9 sidst i mødet.

3 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Nyt udpeget medlem til Integrationsrådet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/17589 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Integrationsrådets medlemmer er udpeget af Byrådet. Integrationsrådet har følende sammensætning: 10 medlemmer er udpeget på baggrund af valg blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund 2 medlemmer er udpeget fra o Center for Job og Uddannelse o Områdesekretariatet for boligområdernes helhedsplaner 2 tilforordnede politikere fra Beskæftigelsesudvalget Pr. 1. august 2016 er Marianne Sidenius ansat som ny områdeleder for Integrationsteamet, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen i forhold til nyankomne flygtninge. Beskæftigelsesudvalget skal derfor godkende, at Marianne Sidenius afløser Birgitte Kongsted som medlem af Integrationsrådet. Marianne Sidenius, områdeleder i Center for Job og Uddannelse deltager under punktet. Retsgrundlag Fra Integrationsrådets forretningsorden: Stk. 3. Beskæftigelsesudvalget har kompetencen til at ændre på sammensætningen af medlemmer i Integrationsrådet. Dette bør dog fortrinsvist kun ske i forbindelse med, at der skal udpeges/vælges/indstilles nye medlemmer til rådet. Relation til vision og tværgående politikker Integrationsrådet relaterer sig til Medborgerskabspolitikkens formål med at inddrage borgerne i det lokale demokrati. Sagsfremstilling Områdeleder Birgitte Kongsted, der indtil 1. august 2016 var leder for blandt andet integrationsteamet, er pt udpeget som medlem af Integrationsrådet. Center for Job og Uddannelse anbefaler, at det er områdelederen med ansvar for integrationsteamet, der er medlem af Integrationsrådet. Centeret anbefaler derfor, at Marianne Sidenius erstatter Birgitte Kongsted i Integrationsrådet. Ændringer i sammensætningen kan foretages af Beskæftigelsesudvalget, jf. Integrationsrådets forretningsorden. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget.

4 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at Marianne Sidenius udpeges som nyt medlem af Integrationsrådet. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Fraværende: Duygu A. Ngotho (A) Indstillingen godkendt.

5 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Venligboligerne Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/6112 Beskæftigelsesudvalget Oplæg af vedr. Venligboliger i gribskov Indledning/Baggrund Udvalgsformand Allan Berg Mortensen har bedt administrationen undersøge, hvordan der kommunalt arbejdes med det, som kaldes Venligboliger. Konceptet har været omtalt i medierne, og bl.a. Gribskov Kommune arbejder med det. Administrationen har kontaktet Gribskov Kommune, som på Økonomiudvalgsmøde i juni 2016 besluttede at gå videre i et samarbejde med Venligbolig. Til behandlingen af punktet i Gribskov Kommune var vedlagt en beskrivelse af Venligboligmodellen, som er vedlagt punktet her til orientering. Administrationen har ikke været i kontakt med ONV arkitekter og 2+1 Idébureau. Punktet fremlægges med henblik på beslutning, om Helsingør Kommune skal undersøge mulighederne for at gennemføre Venligboligmodellen i Helsingør Kommune. Camilla Degnegaard, områdeleder i Center for Økonomi og Ejendomme, Birgitte Kongsted og Marianne Sidenius, områdeledere i Center for Job og Uddannelse deltager under punktet. Retsgrundlag LBK nr af 07/10/2014 Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) - og senere ændringer af forskriften 2-partsaftale mellem Regeringen og KL "Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge" af 18/ BEK nr. 50 af 18/01/2010 Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge - og senere ændringer af forskriften. Lov om Planlægning LBK nr 1529 af 23/11/2015 (planloven) Byggelov (LBK nr af 14. oktober 2010 og efterfølgende ændringer) Bygningsreglement 2010 (BR10) Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Venligbolig er et non-profit initiativ, der gør det muligt for grundejere og boligforeninger at opsætte midlertidige boliger til flygtninge på private grunde. Konceptet er udviklet af Søren Rasmussen, ONV arkitekter og Johan Galster, 2+1 Idébureau, og der arbejdes på at introducere konceptet i Gribskov Kommune, som det første sted i landet. Introduktion af Venligboligmodellen giver en kommune endnu en mulighed for, at sikre at kapaciteten til midlertidig indkvartering kan tilvejebringes i rette tid, så udgifter til hotelophold og lignende kan reduceres. Konceptet vil derfor supplere de eksisterende løsninger med at boligplacere flygtninge midlertidigt. Samtidig kan Venligboliger bidrage til at realisere en styrket modtagelse og integration af flygtninge, så de hurtigere bliver i stand til at klare sig selv og deltage i udviklingen af kommunen.

6 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 6 1. Baggrund Helsingør Kommune vurderer mulighederne for oprettelse af midlertidige boliger løbende. Kommunen har pligt til snarest muligt, at anvise en permanent bolig til de kvoteflygtninge den modtager. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunen anvise flygtningen en midlertidig bolig. Der er ikke fastsat krav til, hvor længe en flygtning kan være midlertidigt indkvarteret. En Venligbolig kan være et supplement til de midlertidige boliger som er oprettet. 2. Venligbolig-konceptet Venligbolig bygger på idéen om, at vellykket integration af flygtninge sker bedst i tæt samarbejde med borgerne. En venligbolig bygger på to grundelementer: en værtsfamilie i form af en grundejer i kommunen, der gerne vil stille et stykke af sin grund og en frivillig indsats til rådighed for en flygtning/flygtningefamilie. en flytbar bolig af arkitektonisk kvalitet, der arkitektonisk indpasses på værtsfamiliens grund og indeholder eget køkken, bad, opholdsrum og to værelser med plads til i alt 3-4 personer. Boligen bygges på fabrik, transporteres på blokvogn og løftes direkte ind på borgerens grund, hvor den placeres på flytbart fundament og tilsluttes hovedejendommens eksisterende vand-, el- og kloakløsning. De kan derfor både relativt hurtigt opsættes og nedtages for efterfølgende at flytte videre til en anden lokalisering. Opstilling af en bolig forudsætter de fornødne byggetilladelser mv. 3. Venligbolig pilotprojekt i Gribskov Kommune Nedenstående oplæg skitserer, hvordan Gribskov Kommune har beskrevet et samarbejde med Venligbolig om et pilotprojekt for udvikling og realisering af de første 3-5 prototyper på Venligboliger hos borgerne i Gribskov Kommune. Her er lagt vægt på et samarbejde som favner kortlægningen fra værtsfamilier til produktionen af den enkelte bolig. Samlet vil konceptet der udvikles blive kaldt Gribskovmodellen Værts- og integrationsdelen Værts- og integrationsdelen skal svare på hvordan, man i praksis understøtter det nye naboskab mellem værtsfamilie og flygtninge, samt sikrer integration i hverdagen med lokalområdet primært baseret på frivillige ressourcer og engagement. Tesen er, at konceptet vil skabe en bedre integration end den mere "traditionelle" tilgang. Fokus vil være på at afstemme forventninger parterne imellem og understøtte den kulturelle/sociale udveksling mellem mennesker, herunder med fx tilknytning af mentorer(frivillige) i lokalområdet, der foruden værtsfamilien, kan bidrage til at invitere flygtninge til at deltage i fritids- og foreningsliv, samt fx lektiehjælp og sprogtilegnelse. Venligbolig vil tage sig af projektlederskabet af udviklingen af en praksisnær guideline for det gode værtsskab i udviklingsfasen. Udviklingen sker gennem workshops med de involverede værtsfamilier, samt relevante repræsentanter fra kommunen og frivillige aktører. Desuden planlægges dialogmøder med relevante eksterne aktører og

7 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 7 organisationer, der kan være med til at kvalificere guidelines Boligdelen Boligdelen går ud på at udvikle boligkonceptet fra ide til virkelighed, med Venligboligerne som pennefører. Her indtager kommunen en væsentlig rolle som myndighed. Kommunen kan med fordel dele sine praktiske erfaringer med midlertidig boligplacering af flygtninge, som input til udvikling af den første prototype. Desuden omfatter boligdelen for kommunens vedkommende en afdækning af en effektiv proces for myndighedsbehandling og administration i forhold til den midlertidige boligplacering. Boligerne vil blive myndighedsbehandlet i henhold til byggelovgivningens krav til helårsboliger Organisering og finansiering Imellem Venligboligerne og Gribskov Kommune, indgås en samarbejdsaftale for pilotprojektet. Her vil Venligboligerne være ejere af boligerne, og Gribskov Kommune være lejer/fremlejer. Udvikling, produktion, opsætning og nedtagning af Venligbolig finansieres af pengeinstituttet Fælleskassen mod, at kommunen afholder de månedlige lejeudgifter i minimum 5 år. Kommunen lejer således Venligboligerne. Kommunen binder sig til en lejeaftale for de første fem år. Forslag til kommunens forpligtelser og roller afdækkes i starten af pilotprojektet og indarbejdes i en samarbejdsaftale. Samarbejdsaftalen vil i Gribskov Kommune blive forelagt politisk i august sammen med forslag til budget for kommunens økonomiske andel i projektet. Som led i pilotprojektet indgår at udvikle en for kommunen fordelagtig økonomisk model for konceptet Overordnet proces- og tidsplan Processen i Gribskov Kommune består af 5 faser der er nærmere uddybet i vedlagte bilag s 9-12: 2016 Udvikling af værts- og integrationskoncept Udvikling af Guidelines 2016/2017 Realisering 2018 Skalering 2021 Evaluering (Projektet evalueres desuden løbende fra starten af) 2022 Ny ibrugtagning af Venligbolig Administrationen i Gribskov Kommune vurderer, at konceptet kan bidrage til at udvide handlemulighederne til midlertidig boligplacering af flygtninge. For at optimere succesraten, bør der ske et omhyggeligt match mellem værtsfamilie og flygtningene. Desuden bør det sikres, at Venligboligerne i videst muligt omfang placeres, hvor der er adgang til offentlig transport, i eller tæt ved kommunens byer og lokalsamfund, hvor der er dagtilbud, skole og foreningsliv og indkøbsmuligheder. Desuden er det vigtigt, at der sikres en målrettet dialogproces med naboer, grundejerforeninger og nærmiljøet, så alle oplever en velinformeret proces, svarende til det der pt. er ved at blive bygget op omkring placering af pavillonerne.

8 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 8 Forholdet som lejer/fremlejer adskiller sig ikke fra praksis i dag i forhold til private udlejere af permanente boliger. Dog bør konceptet, såfremt det vokser sig større ved at omfatte flere end få boliger, vurderes nærmere i forhold til udbudsreglerne. Kommunen kan indgå aftaler om såkaldte "skræddersyede lejemål" uden gennemførsel af udbud, men afhængig af beløbet for den samlede leje i lejeperioden og antallet af boliger omfattet af konceptet, kan der indtræde udbudspligt. Desuden skal det sikres, at kommunens samlede omkostninger til midlertidig boligplacering af flygtninge i en Venligbolig, ikke overstiger de samlede omkostningerne ved placering i kommunens egne midlertidige boligløsninger. Administrationen i Gribskov Kommune har anbefalet, at der indledes samarbejde med teamet bag Venligbolig omkring pilotprojektet. Økonomiudvalget har tiltrådt anbefalingen. Der er rettet et særligt fokus for kommunen i forbindelse med pilotprojektet på at sikre en for kommunen fordelagtig helhedsorienteret økonomisk model, samt hvordan det administrative ressourcetræk og sagsbehandlingstid for grundejeren/boligforeningen kan minimeres. Økonomi/Personaleforhold Som led i pilotprojektet indgår i Gribskov Kommune at udvikle en for kommunen fordelagtig økonomisk model for konceptet efter pilotfasen. I Helsingør Kommune vil der i givet fald skulle ske tilsvarende afklaring. Det administrative ressourcetræk for pilotperioden vil afhænge af omfang og indhold af de roller som kommunen indtager i projektet. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Økonomiudvalget Samskabelse med relevante parter er en vigtig del af et eventuelt pilotprojekt. Indstilling Center for Job og Uddannelse og Center for Økonomi og ejendomme indstiller, at det besluttes om administrationen skal gå videre i en undersøgelse af etablering Venligboliger i Helsingør Kommune. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Et flertal, Allan Berg Mortensen (Ø), Per Tærsbøl, Philip Læborg og John Calberg (C) samt Betina Svinggaard og Duygu A. Ngotho (A) besluttede, 1. at administrationen undersøger mulighederne for midlertidige boliger efter fx Cramo og Venligboligkoncepterne. 2. at administrationen undersøger muligheden for efterfølgende at kunne anvende boligerne til andre boligløse. Marlene Harpsøe (O) stemte imod.

9 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Lukket - Lukket - Beslutningssag: Indgåelse af lejemål til flygtningeboliger Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/6112 Byrådet

10 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Status på den beskæftigelsesrettede indsats overfor flygtninge Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/11330 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Beskæftigelsesudvalget har bedt om til hvert møde at blive orienteret om udviklingen i den beskæftigelsesrettede indsats overfor flygtninge. Center for Job og Uddannelse giver i nedenstående sag en status på antallet af flygtninge, herunder status på hvilke beskæftigelsesrettede tilbud, de deltager i. Marianne Sidenius, område leder i Center for Job og Uddannelse deltager under punktet. Retsgrundlag Integrationsloven Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Rette indsats til rette tid Sagsfremstilling Helsingør Kommune står i 2016 til at modtage mellem flygtninge. Hertil kommer familiesammenførte til flygtninge, der også bliver omfattet af integrationsprogram og beskæftigelsesrettet indsats. Landstallet er i juni 2016 blevet nedjusteret fra til mellem og Med en forholdsvis fordeling bliver kvoten for Helsingør Kommune mellem 96 og 137 mod de tidligere fastsatte 172 flygtninge. Kommunekvoterne er dog ikke endeligt fastsat endnu. Tabel 1. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge over 18 år i den 3-årige integrationsperiode April Maj Juni Juli Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i alt Modtaget i Modtaget i 2016 år til dato flygtninge Modtaget i 2016 år til dato familiesammenførte til flygtninge Forventes modtaget i alt i 2016 voksne flygtninge og familiesammenførte Forventet afgang resten af Forventet modtaget børn i alt i Nedjusteret på grund af ændret landstal 2. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der forventes at udgå af den 3-årige integrationsperiode eventuelt til andre ydelser 1. Deltagelse i beskæftigelsesrettede tilbud Senest efter en måned skal borgeren være henvist til danskundervisning på sprogcenteret, medmindre særlige grunde taler for, at dette ikke kan lade sig gøre. Det kan eksempelvis være, at borgeren har helbredsmæssige problemer. I sådanne tilfælde henvises borgeren til danskundervisning, så snart borgeren ikke længere er forhindret i at deltage.

11 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 11 Borgeren vil ligeledes snarest muligt efter ankomsten blive henvist til andre beskæftigelsesrettede aktiviteter sideløbende med danskundervisning. Center for Job og Uddannelse fokuserer på, at så mange som muligt får tilbudt en virksomhedsrettet indsats, primært i form af en virksomhedspraktik med henblik på ordinært arbejde. Tabel 2. Antal flygtninge og familiesammenførte, der deltager i beskæftigelsesrettede tilbud Aktivitet April Maj Juni Juli Virksomhedspraktik Løntilskud Virksomhedspraktik år til dato Løntilskud år til dato Aktiviteter i alt inkl. virksomhedsrettede tilbud (sprogskolen, forløb hos anden aktør m.m.) Ordinær beskæftigelse (selvforsørgende) Ordinær uddannelse på SU Deltidsarbejde Fritaget for tilbud Jobparat eller aktivitetsparat Hurtigst muligt og senest tre måneder efter boligplaceringen i Helsingør Kommune, skal Center for Job og Uddannelse vurdere, om borgeren er jobparat eller aktivitetsparat. Det har tidligere været en udfordring, at mange flygtninge og familiesammenførte ikke har været i stand til at honorere de digitale søgningskrav, der lovgivningsmæssigt følger med at være jobparat. Derfor er de som udgangspunkt blevet vurderet til at være aktivitetsparate. Beskæftigelsesudvalget har dog i marts 2015 givet tilladelse til, at nogle flygtninge fritages fra kravet om de digitale jobsøgningskrav, ligesom det som en del af topartsaftalen pr. 1. oktober 2016 lovgivningsmæssigt ligeledes bliver muligt at fritage en jobparat flygtning eller familiesammenført til flygtninge fra de digitale jobsøgningskrav. Ligeledes som en del af topartsaftalen skal en flygtning eller en familiesammenført til flygtninge efter 1. oktober 2016 anses for at være jobparat i de første 3 måneder efter boligplaceringen, medmindre det er åbenbart, at pågældende ikke kan deltage i et virksomhedsrettet tilbud. Senest 1. september 2016 forventer Center for Job og Uddannelse at have revisiteret alle borgere i forbindelse med en personlig samtale. For at give et retvisende billede af fordelingen mellem jobparate og aktivitetsparate, er i nedenstående tabel kun medtaget de borgere, der er blevet visiteret som jobparate eller aktivitetsparate efter 15. april Øvrige borgere har også en løbende kontakt til Center for Job og Uddannelse og deltager i beskæftigelsesrettede tilbud. Tabel 3. Antal af jobparate og aktivitetsparate flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Visitationskategori Maj Juni Juli Jobparate Aktivitetsparate Uddannelsesparate Alder og køn Tabel 4. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fordelt på alder Alder Maj Juni Juli

12 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side år år år år Tabel 5. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fordelt på køn Køn Maj Juni Juli Mænd Kvinder Tal i alle ovenstående tabeller er taget fra jobcenterets fagsystem, Opera, og er derfor ikke direkte sammenlignelige med tal fra Jobindsats. 4. Boliger 4.1. Midlertidig indkvartering Der er på nuværende tidspunkt midlertidigt indkvarteret 60 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Hertil kommer 10 uledsagede flygtningebørn under 18 år. Tabel 6. Fordeling midlertidige indkvarteringssteder, personer over 18 år Midlertidig indkvartering Maj Juni Juli Stokholmsvej Fiolgade Ålsgårde Station 0 0* 0* Hellebæk Friskole Højskole Hoteller Hos familiemedlemmer * Der var pr. 26. juni 2016 endvidere tre uledsagede flygtningebørn indkvarteret på Ålsgårde Station, hvoraf en flyttede til sin midlertidige forældremyndighedsindehaver primo juli Beskæftigelsesrettede indsatser Byrådet har på møde i juni 2016godkendt, at flygtningeområdet bliver tilført flere ressourcer, så den beskæftigelsesrettede indsats kan styrkes yderligere. Center for Job og Uddannelse er i gang med at udmønte denne beslutning og er påbegyndt rekruttering af relevante medarbejdere. Udvalget forelægges på mødet til oktober en status for udmøntningen af den styrkede indsats. Center for Job og Uddannelse har derudover fokus på følgende indsatser for yderligere at styrke resultaterne af flygtningeindsatsen: 5.1. Opsøgende virksomhedskontakt Der er i perioden 13. juni til 1. september 2016 tilknyttet en ekstra virksomhedskonsulent tre dage om ugen til Team Integration. Virksomhedskonsulenten skal understøtte teamets øvrige virksomhedskonsulenter med den opsøgende kontakt til virksomhederne med henblik på at få flygtninge i praktik, løntilskud eller ordinær beskæftigelse. Derudover benytter Center for Job og Uddannelse pt. også anden aktør, IKU, i større grad til at være med til at skaffe virksomhedspraktikpladser til målgruppen. Dette vil ske frem til, at Team Integration har fået ansat det nødvendige antal virksomhedskonsulenter se ovenstående om igangværende rekruttering.

13 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 13 Der er i alt blevet henvist 48 personer til IKU med start enten medio maj eller primo juni med henblik på etablering af virksomhedspraktik. Status pr. 22. juli 2016 er, at en person er startet i ordinært arbejde, 13 personer er startet i virksomhedspraktik, mens yderligere 19 personer har konkrete planer om virksomhedspraktik med forventet start i praktik senest 15. august Samarbejdsaftaler med større virksomheder Den opsøgende virksomhedskontakt øges primært med henblik på etablering af faste samarbejdsaftaler med større virksomheder i Helsingør Kommune. Center for Job og Uddannelse vurderer, at der er brug for flere større aftaler med virksomhederne om faste forløb for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Disse virksomhedssamarbejder skal bidrage til, at flygtningene opnår større erfaring på det danske arbejdsmarked og dermed også øge chancen for, at de kan komme i ustøttet beskæftigelse. Der er i øjeblikket gang i opstart af forløb hos flere større virksomheder om at indgå et samarbejde omkring praktik, løntilskud og ordinær beskæftigelse til et større antal flygtninge og familiesammenførte Minijobmesse Der er 6. juli 2016 afholdt en mini jobinspirationsmesse primært for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvor ca. 20 borgere deltog. Derudover deltog repræsentanter fra tre virksomheder. Formålet med jobinspirationsmessen var primært at skabe inspiration for begge parter. De jobsøgende fik inspiration til, hvad det er, virksomhederne kigger efter hos ansøgere, og virksomhederne til, hvilke kompetencer, det er, der venter på job Øvrige tiltag Alle virksomhedskonsulenter i Center for Job og Uddannelse har fokus på og nævner placering af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, når de besøger virksomheder uanset virksomhedsbesøgets øvrige formål. Derudover arbejdes på en annonce i Helsingør Dagblad med teamet "Flygtninge søger job". Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Orientering foretaget.

14 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Rehabiliteringsteamet - antal møder og ventetid Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/17330 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Udvalget besluttede den 8. juni 2016, at det skulle indstilles til Byrådet, at der blev afsat midler i 2016 til at dække behovet for yderligere møder i det tværfaglige rehabiliteringsteam. Dette blev imidlertid ikke imødekommet, hvorfor der er behov for, at Beskæftigelsesudvalget tager stilling til håndteringen igen. Der er behov for flere møder i rehabiliteringsteamet, hvis der ikke skal opstå lange ventetider. Retsgrundlag Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Lov om sygedagpenge Relation til vision og tværgående politikker Kommunens visionsmål om en tidlig indsats og at flere borgere skal være selvforsørgende. En sammenhængende borgerindsats. Sagsfremstilling Der er oprindeligt planlagt og budgetteret med, at der skal afholdes 62 heldagsmøder i rehabiliteringsteamet i Dette svarer til seks møder om måneden udenfor ferieperioderne. I 2015 blev der behandlet tre sager om fleksjob, ressourceforløb og førtidspension og tre sager om jobafklaringsforløb pr. møde. I 2016 er mødetilrettelæggelsen ændret af to omgange for at kunne behandle flere sager på hvert møde. Indtil april 2016 er der behandlet tre sager om fleksjob, ressourceforløb og førtidspension og fire sager om jobafklaringsforløb pr. møde. Fra april og frem er der behandlet otte sager på hvert andet møde, mens der efter sommerferien behandles otte sager på alle møder i rehabiliteringsteamet. I 2015 blev der modtaget 256 sager om fleksjob, førtidspension og ressourceforløb, mens der blev modtaget 251 sager om jobafklaringsforløb. På baggrund af udviklingen indtil videre i 2016, må der forventes et endnu højere antal sager. Det forventes på nuværende tidspunkt, at der i 2016 modtages 348 sager om fleksjob, førtidspension og ressourceforløb og 321 sager om jobafklaringsforløb. Hovedparten af de borgere, der får behandlet deres sager i rehabiliteringsteamet, modtager kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Baggrunden for stigningen i antallet af sager er for det første, at Center for Job og Uddannelse får klargjort flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere til rehabiliteringsteamet. For det andet skyldes stigningen, at sygdagpengereformen nu er fuldt indfaset, og at antallet af jobafklaringssager, der skal behandles i teamet, derfor har været stigende. Hvis der i 2016 kun afholdes 62 møder, vil ventetiden ved udgangen af 2016 være på ca. 8,4 måneder i sager om fleksjob, førtidspension og ressourceforløb og ca. 5,1 måneder for jobafklaringssager. Den kommunale nettoudgift til borgernes ydelse under ventetiden på behandlingen ved udgangen af 2016 vil udgør ca. 19,2 mio. kr., hvis sagsantallet øges som antaget. Det skal

15 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 15 dog bemærkes, at en behandling i rehabiliteringsteamet ikke kan forventes at medføre, at den pågældende borger kommer direkte i job, da de fleste af de borgere, der skal have behandlet deres sag i teamet, ikke står ligefor at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Ventetid til rehabiliteringsteamet vil imidlertid medføre, at fremdriften i sagerne forsinkes, da teamet skal tage stilling til det videre forløb. Center for Job og Uddannelse vurderer fortsat, at der vil være behov for 90 møder i rehabiliteringsteamet i løbet af 2016 for at imødegå længevarende ventetider på behandling i rehabiliteringsteamet. Dette svarer til otte møder om måneden udenfor ferieperioderne tillagt seks ekstra møder, hvor der udelukkende behandles sager om fleksjob, førtidspension og ressourceforløb. Umiddelbart kan der peges på fire valgmuligheder i forhold til behovet for flere møder i rehabiliteringsteamet. 1. Det oprindelige antal møder fastholdes Hvis det oprindelige antal møder fastholdes, vil det have den fordel, at der ikke skal afsættes yderligere midler til hverken udgifter til sundhedskoordinator eller personaleforbrug i Helsingør Kommune. Valgmuligheden har den ulempe, at det vil medføre længere ventetider på behandling i rehabiliteringsteamet og dermed langsommere fremdrift i borgernes sager. Center for Job og Uddannelse kan ikke bevillige hverken fleksjob eller ressourceforløb uden, at sagen først har været behandlet i rehabiliteringsteamet. Ligeledes kan der i langt de fleste sager heller ikke bevilliges førtidspension uden en behandling i teamet. Derfor vil borgerne skulle vente længere på en afklaring af deres sag, og dette vil medføre, at nogle af borgerne vil være længere tid på deres nuværende ydelse. Det bemærkes, at en stor del af de borgere, der skal have deres sager behandlet i rehabiliteringsteamet allerede har et længere sagsforløb bag sig. 2. Der afholdes flere møder, men der afsættes ikke yderligere ressourcer til møderne Modellen vil have den fordel, at møderne afholdes og ventetid dermed imødegås, uden at der skal tilføres yderligere ressourcer. Ulempen ved valgmuligheden er, at det vil have konsekvenser for de involverede centres øvrige opgavevaretagelse. For Center for Sundhed og Omsorg vil det medføre, at det vil ramme løsningen af centerets borgeropgaver. Konkret vil det betyde længere ventetider på genoptræning og hverdagsrehabilitering med øgede udgifter til kompenserende hjælp til følge. Det vil ikke være muligt at levere flere ressourcer til teamet, uden at det går ud over løsingen af kerneopgaven i centeret. For Center for Særlig Social Indsats vil det medføre, at der er ca. 150 sager om året, som Center for Særlig Social Indsats ikke vil være i stand til at foretage opfølgning på. Opfølgningen er med til at sikre, at borgeren modtager en virksom indsats, og at der er sammenhæng mellem effekt og økonomi. For Center for Job og Uddannelse vil stigende udgifter til sundhedskoordinator medføre, at der skal findes besparelser på personalebudgettet i centeret. Der vil derfor være færre personaleressourcer til varetagelse af centerets øvrige borgerrettede opgaver. Ligeledes vil centerets fagkonsulenter skulle bruge mere tid i rehabiliteringsteamet. Det vil medføre, at de vil have færre timer til rådighed til deres øvrige opgaver som f.eks. faglig udvikling, klagesagsbehandling og sparring med jobkonsulenterne om komplicerede sager, hvilket vil medføre mindre kvalitet i indsatsen overfor borgerne.

16 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 16 Hvis denne valgmulighed vælges, skal sagen også forlægges Socialudvalget, da valgmuligheden vil have indflydelse på Center for Sundhed og Omsorg og Center for Særlig Social Indsats opgavevaretagelse. 3. Der afholdes yderligere møder, og udgiften hertil afholdes af besparelser på aktiveringsmidlerne Modellen vil have den fordel, at der afholdes flere møder i rehabiliteringsteamet og dermed behandles flere sager uden, at det medfører, at der omprioriteres personaleressourcer fra andre opgaver i de tre involverede centre. Modellen vil have den ulempe, at der vil være færre midler til rådighed til aktivering af alle jobcenterets målgrupper. Dette vil medføre et lavere aktiveringsomfang og en begrænsning af muligheder for at iværksætte den rette indsats til rette tid for den enkelte borger. Dette vil kunne svække effekterne af beskæftigelsesindsatsen og dermed forsinke borgernes vej i job eller uddannelse. Det bemærkes desuden, at der gives 50 % statsrefusion på aktiveringstilbud til de fleste målgrupper. En besparelse på aktiveringsmidlerne vil derfor medføre, at reduktionen af midlerne til aktivering reelt bliver større end den besparelse, der indhentes. Det bemærkes også, at der på nuværende tidspunkt af året er disponeret en pæn andel af aktiveringsudgifterne, hvorfor en besparelse på nuværende tidspunkt vil skabe behov for en større opbremsning af aktivering, herunder opkvalificering af og uddannelse til borgerne. 4. Midler afsat til Exit-koordinatorfunktionen benyttes i 2016 til at afholde yderligere møder Center for Job og Uddannelse har i 2016 fået bevilliget kr. til at ansætte en medarbejder, der skal varetage en funktion som Exit-koordinator i Helsingør Kommune. På grund af rekrutteringsprocessen tiltræder denne Exit-koordinator imidlertid først sin stilling 1. september Center for Job og Uddannelse kommer derfor ikke til at benytte alle afsatte midler i Center for Job og Uddannelse foreslår derfor, at der benyttes af midlerne bevilliget til Exit-koordinatorfunktionen til at afholde yderligere møder i rehabiliteringsteamet. Dette vil medføre, at der i 2016 vil være midler til at afholde 77 i stedet for 62 møder i rehabiliteringsteamet. Modellen har den fordel, at der afholdes flere møder end budgetteret og ventetiden ved årets udgang derfor afkortes. Modellen vil have den ulempe, at der ikke afsættes midler til de fulde 90 møder, der er behov for. Der vil derfor ved årets udgang være længere ventetid til møderne, end der vil være, hvis behovet imødekommes fuldt ud. Det bemærkes, at der på nuværende tidspunkt kun er afsat midler til Exitkoordinatorfunktionen i Der er derfor fremsendt et budgetønske til budgetforhandlingerne. Hvis der ved budgetforhandlingerne for 2017 ikke afsættes yderligere midler til funktionen, skal den fremadrettede varetagelse af Exitkoordinatorfunktionen afklares. Økonomi/Personaleforhold Der er i budgettet for 2016 afsat kr. til Helsingør Kommunes personaleforbrug i Center for Særlig Social Indsats og Center for Sundhed og Omsorg til møder i rehabiliteringsteamet og kr. til udgifterne til betaling af sundhedskoordinators deltagelse i møderne. Center for Særlig Social Indsats vurderer, at der ved 90 møder i 2016 skal afsættes

17 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 17 yderligere kr. til personaleforbrug i Center for Særlig Social Indsats. Center for Sundhed og Omsorg vurderer ligeledes, at der ved 90 møder i 2016 skal afsættes yderligere kr. til personaleforbrug i Center for Sundhed og Omsorg. Center for Job og Uddannelse vurderer, at der ved 90 møder i 2016 skal afsættes yderligere kr. til udgifter til sundhedskoordinator og kr. til personaleforbrug i Center for Job og Uddannelse. Endelig vil de flere møder medføre, at der er behov for yderligere vagtbemanding på Prøvestenen mellem kl og om tirsdagen, da møderne færdiggøres efter den normale lukketid. Det vil medføre en merudgift på kr. I 2017 forventes behovet for antallet af møder fortsat at være højere end budgetteret. Der er derfor fremsendt et budgetønske om flere midler til Rehabiliteringsteamet i 2017, som kan medtages i budgetforhandlingerne for budget Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Hvis Beskæftigelsesudvalget godkender indstillingen, skal sagen videresendes til Økonomiudvalget til endelig godkendelse. Hvis det besluttes, at der skal afholdes flere møder, men der ikke afsættes flere ressourcer til det, skal sagen forlægges Socialudvalget, da valgmuligheden vil have indflydelse på Center for Sundhed og Omsorg og Center for Særlig Social Indsats opgavevaretagelse. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at der i 2016 benyttes kr., der er afsat til en Exit-koordinatorfunktion til at bringe antallet af møder i rehabiliteringsteamet op på 77. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Et flertal, Allan Berg Mortensen (Ø), Per Tærsbøl, Philip Læborg og John Calberg (C) samt Betina Svinggaard og Duygu A. Ngotho (A) godkendte indstillingen. Marlene Harpsøe (O) undlod at stemme.

18 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: 1. opfølgning på refusionsomlægninger Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/15075 Beskæftigelsesudvalget Refusionsomlægninger i Center for Job og Uddannelse Indledning/Baggrund Beskæftigelsesudvalget godkendte på sit møde den 10. februar 2016 Center for Job og Uddannelses plan for håndtering af refusionsomlægninger. Endvidere besluttede udvalget, at der i begrænset omfang skal flyttes ressourcer til indsatsen overfor a-dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. I nedenstående følger en 1. opfølgning på det videre arbejde med refusionsomlægningerne i Center for Job og Uddannelse. Retsgrundlag Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, lov om en aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. Relation til vision og tværgående politikker Kommunens visionsmål om at flere borgere skal være selvforsørgende og flere borgere skal komme i beskæftigelse eller uddannelse. Sagsfremstilling I nedenstående følger en opfølgning på planen for håndtering af refusionsomlægninger. Planen er vedlagt som bilag og status i nedenstående følger systematikken i planen. 1. Virksomhedsindsatsen Der er generelt kommet større fokus på Center for Job og Uddannelses virksomhedsrettede indsats, hvor serviceringen er forbedret og samarbejdsgraden med virksomhederne er øget med en procent fra 19,4 % i marts 2015 til 20,4 % i marts Der er et fortløbende udviklingsarbejde i det tværgående virksomhedskonsulentnetværk, der har fokus på, hvordan Center for Job og Uddannelse bedst understøtter virksomhedernes behov, og hvordan virksomhedsindsatsen hhv. tilrettelægges internt i Center for Job og Uddannelse og i forhold til Nordsjællands Rekrutteringsservice. Arbejdet har mere konkret fokus på: 1.1. Kobling af jobskabelse og beskæftigelsesindsats (rekrutterings- og opkvalificeringsservice) Der er udviklet et nyt koncept for rekrutteringsmøder, hvor jobcenteret er mere opsøgende end tidligere i forhold til at invitere virksomhederne ind i jobcenteret for at møde de ledige. Siden januar 2016 har der været afholdt 5 rekrutteringsmøder i jobcentreret; 2 møder med den svenske virksomhed Convergys, hvor der umiddelbart efter møderne er blevet ansat 15 ledige i ordinære jobs, 1 møde med vikarbureauet (Vikarvagten) med fokus på kontor og køkkenpersonale, hvor der umiddelbart efter møderne er blevet ansat 2 ledige i ordinære jobs. Endvidere er der afholdt et rekrutteringsmøde på social- og sundhedsområdet, hvor 7 ledige er kommet i beskæftigelse umiddelbart efter mødet og endnu 2 ledige forventes at komme i beskæftigelse. Endelig er der afholdt et inspirationsmøde med flygtninge og

19 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 19 aktivitetsparate, hvor 3 virksomheder var inviteret med for at fortælle om, hvordan det er at arbejde i deres virksomheder. Der er endnu ikke kommet nogle i beskæftigelse på baggrund af dette møde. Den 27. oktober afholdes en stor rekrutteringsmesse i HH regi. Her forventes at deltage 3000 jobsøgende og være 40 virksomheder med stande placeret i henholdsvis Toldkammeret og På Knutpunkten i Helsingborg. I forhold til den opsøgende jobrotationsindsats har der været følgende ansættelser: 5 i Espergærde SFO 2 i Snekkersten SFO 1 i Hornbæk SFO 1 i Kongevejen SFO Der er 1 nystartet jobrotationsprojekt i Fakta i Espergærde. Der forventes at starte lignende projekter med lærervikarer og et på SFO området ultimo Yderligere forventes der, at starte et jobrotationsprojekt op med 2 vikarer hos Trelleborg i oktober, samt 1 vikar på produktionsskolen Mere kontakt, bedre service og flere fleksible serviceprodukter til virksomhederne Knap 50 af Jobcenterets samarbejdspartnere er eller bliver i løbet af 3. kvartal 2016 kontaktet med henblik på at få en fast kontaktperson i jobcenteret, der skal styrke samarbejdet i form af hurtigere og bedre service over for virksomhederne, bl.a. at understøtte virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft Etablering af flere samarbejdsaftaler med virksomhederne eksempelvis ift. de udsatte grupper (Virksomhedscentre) Der er etableret 17 nye virksomhedscentre og Center for Job og Uddannelse har nu adgang til i alt 40 praktikpladser i virksomhedscentrene Kampagner overfor virksomheder find plads til en udsat borger i din virksomhed Der er iværksat et forberedende arbejde i forhold til kommende kampagner Opbygning af gode leveringskæder og arbejdsgange i virksomhedsindsatsen internt i jobcenteret Der er løbende fokus på at forbedre arbejdsgange og snitflader mellem virksomhedskonsulenterne og mellem virksomhedskonsulenterne og mentorer samt jobkonsulenter for at sikre bedst mulig service over for virksomhederne og understøtte videndeling i jobcenteret Samarbejdet i Nordsjællands Rekrutteringsservice Via samarbejdet er der kommet 6 ledige i arbejde, og samarbejdet er ud fra virksomhedernes tilbagemeldinger smidigt ved, at der kun er en indgang til jobs i Nordsjælland. 2. Mentor Center for Job og Uddannelse har i 2015 både brugt interne og eksterne mentorer. I 2016 er dele af den eksterne mentor indsats trukket tilbage til Center for Job og Uddannelse, og der er ansat en mentor på sygedagpenge- jobafklarings- og fleksjob området. Dette har givet en bedre sammenhæng i indsatsen mellem jobkonsulent, virksomhedskonsulent og mentor. 3. Organisering

20 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 20 Organisatorisk er Team Sygedagpengeydelse blevet flyttet fra ydelsescenteret til Team sygedagpengeopfølgning for at styrke sammenhængen mellem de to teams og dermed indsatsen over for sygemeldte borgere med henblik på tidligere raskmeldinger. 4. It og data Der er et stort behov for at få stillet ledelsesinformation til rådighed for at understøtte arbejdet med at omlægge indsatserne mest optimalt. På grund af forsinkelser hos KMD er udviklingen af ledelsesinformation udskudt til Endvidere afventes en udmelding fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) om et nyt it-system, der giver mulighed for at fremskaffe data om hvilke borgere, kommunen er tæt på at kunne genoptjene høj refusion på, således at Center for Job og Uddannelse kan igangsætte en særlig indsats over for disse borgere udmelding. 5. Tværgående indsats Samarbejdet mellem centre behandles i projektet om det samlende borgerforløb, og det er derfor ikke medtaget som del af Center for Job og Uddannelses arbejde med refusionsreformen. Et enkelt tværgående punkt er løftet overfor Beskæftigelsesudvalget i forbindelse med drøftelsen om refusionsomlægningen: behovet for yderligere møder i rehabiliteringsteamet. Udvalget besluttede den 8. juni 2016, at det skulle indstilles til Byrådet, at der blev afsat midler i 2016 til at dække det øgede behov for møder. Dette blev imidlertid ikke imødekommet, hvorfor der er behov for, at Beskæftigelsesudvalget, på dette møde i Beskæftigelsesudvalget, andet steds i dagsordenen, tager stilling til håndteringen igen. Endvidere er flere møder i rehabiliteringsteamet medtaget som budgetønske i Budget Indsatsen over for de forskellige målgrupper Refusionsreformen har givet anledning til at se på, hvordan Center for Job og Uddannelse kan arbejde mere effektfuldt med de forskellige ydelsesmodtagere Team Sygedagpengeopfølgning En del af det forebyggende arbejde i sygedagpengeindsatsen sker i samarbejde med de praktiserende læger. For at skabe en bedre dialog med lægerne arbejdes der på, at sagsbehandlere får mulighed for i perioder fysisk at sidde sammen med lægerne i deres praksis. Der er igangsat en dialog med en praktiserende læge, men der foreligger endnu ikke en klar samarbejdsaftale. Der er ansat en mentor, der bl.a. er tilknyttet jobafklaringsforløb, der skal støtte op om de andre tiltag, der benyttes overfor målgruppen. Endelig skal der findes nye redskaber til at arbejde med borgere, der har psykiske udfordringer. Centeret er ved at undersøge, hvordan indsatsen overfor denne gruppe kan styrkes A-dagpengemodtagerne Teamet har haft stort fokus på den virksomhedsrettede indsats og har udviklet et nyt rekrutteringsmødekoncept, som omtalt i ovenstående afsnit om virksomhedsindsatsen. Herudover er dele af indsatsen vedrørende udarbejdelse af CV og jobrettede ansøgninger trukket hjem til jobcenteret. Der er ansat en ny medarbejder, der udfører den opgave, som tidligere lå hos anden aktør. Indsatsen er relativ ny, og der har kun været 48 borgere igennem forløbet. Tilbagemeldingerne fra borgerne er positive og forløbene udvikles løbende og tilrettes de forskellige målgrupper Ungeindsatsen

21 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 21 Hele ungeindsatsen er nu placeret på Erhvervsskolen, og fokus på uddannelse er nu styrket yderligere også for de unge, der er lidt længere fra uddannelsessystemet. For de åbenlyst uddannelsesparate er der kommet mere fokus på en mere stringent brug af nytteindsats og det interne tilbud, check in Aktivitetsparate både over og under 30 år Der er etableret 17 nye pladser i virksomhedscentre, hvilket betyder, at jobcenterets medarbejdere nu har adgang til i alt 40 virksomhedspladser. Målet er at få 50 pladser i Jobparate kontanthjælpsmodtagere Der er arbejdet videre med de eksisterende samtaleguider. I øjeblikket foregår der forhandlinger med KMD omkring et dialogsystem, som kan vise borgerens kompetenceudvikling under og efter afslutning af beskæftigelsesindsatser. Team jobparate har udviklet et samtalekatalog som er bygget på progression, hvor der blandt andet skal mere fokus på progression i borgerens beskæftigelsesforløb og henvisning til opkvalificerende forløb. Der arbejdes videre med nye opkvalificeringsforløb, der udvikles i samarbejde med erhvervsskolen, herunder flere forløb inden for bygge- og anlægsområdet samt merkantile fag. I samarbejde med 5 andre nordsjællandske kommuner og Erhvervsskolen Nordsjælland og Arbejdsmarkedskontor Øst (ReVus), afholdes fælles uddannelsesforløb inden for bygge- og chaufførbranchen. Der afholdes 6 forløb i løbet af 2016 og 6 forløb i De foreløbige resultater er, at 4 borgere har gennemført forløbet og 1 borger har fået ordinært arbejde Ledighedsydelsesmodtagere Indsatsen over for langvarige ledighedsydelsesmodtagere skal drosles ned hos eksterne aktører. For de øvrige ledighedsydelsesmodtagere er indsatsen styrket ved, at der er tilknyttet en mentor til området. Endvidere arbejdes der på at skabe pladser i virksomhedscentrene til en del af ledighedsydelsesmodtagerne. 7. Indsatser udover budget Byrådet besluttede på sit møde den 20. juni at bevilge 3 tillægsbevillinger til en jobformidler på hhv. a-dagpenge- og kontanthjælpsområdet samt en fastholdelseskonsulent på sygedagpengeområdet. Bevillingerne er givet for 2016 i perioden juli-december. De tre områder samt indsatsen for unge mellem 15 og 17, der ligeledes har været drøftet i forbindelse med refusionsomlægningerne, er yderligere med som budgetønsker i forbindelse med budgetforhandlingerne for Budget Økonomi/Personaleforhold Refusionsreformen trådte i kraft den 4. januar Den vedrører alle forsørgerydelser på arbejdsmarkedsområdet. Reformen påvirker kun den refusion kommunerne får fra staten ved udbetaling af forsørgerydelser til borgerne og ikke niveauet af den udbetalte ydelse. Med den nye model for statsrefusion vil kommunerne over tid bære en større del af udgiften i takt med varigheden, som borgeren har haft på en forsørgerydelse. Refusionsprocenten går fra 80 % de første 4 uger til 20 % efter 1 år. Modellen ses nedenfor i tabel 1. Tabel 1: Refusionstrappen gældende fra 2016 Varighed 0-4 uger 5-26 uger uger over 52 uger Refusionsprocent 80 % 40 % 30 % 20 %

22 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 22 Center for Job og Uddannelse og Center for Økonomi og Ejendomme lavede i foråret 2015 skøn for refusionsprocenten i I tabel 2 ses forskellen mellem de skøn, som blev lagt til grund for budget 2016, og den konstaterede refusionsprocent i januar-juni Tabel 2: Forskel mellem budgetlagt refusionsprocent og konstateret refusionsprocent Budgetlagt refusionsprocent Konstateret refusionsprocent Difference i procentpoint Ydelse Arbejdsløshedsdagpenge 33 33,9 0,9 Midlertidig arbejdsmarkedsydelse 33 21,5-11,5 Jobafklaringsforløb 22 22,0 0,0 Kontanthjælp 23 21,9-1,1 Ledighedsydelse 21 21,6 0,6 Ressourceforløb 22 20,9-1,1 Revalideringsydelse 21 20,7-0,3 Sygedagpenge 36 40,5 4,5 Uddannelseshjælp 23 25,3 2,3 Kontanthjælp integration/ integrationsydelse Note: - angiver lavere refusionsprocent, end budgetlagt. + angiver højere refusionsprocent, end budgetlagt 28 28,9 0,9 For midlertidig arbejdsmarkedsydelse skyldes forskellen på 11,5 procentpoint mellem den budgetlagte og den konstaterede refusionsprocent at midlertidig arbejdsmarkedsydelse er målrettet dem, der har opbrugt retten til arbejdsløshedsdagpenge. Refusionsprocenten for midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil på grund af refusionstrappen derfor altid være lavere end for arbejdsløshedsdagpenge. De to ydelser blev dog budgetlagt med samme refusionsprocent. For sygedagpenge skyldes forskellen på 4,5 procentpoint mellem den budgetlagte- og den konstaterede refusionsprocent at Center for Job og Uddannelse har afsluttet langvarige sager, som er overgået til jobafklaringsforløb. Tabel 3 viser forskellen mellem nettoudgiften ved den budgetlagte refusionsprocent og den konstaterede. Center for Økonomi og Ejendomme har til at beregne dette, benyttet oplysninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Der kan forekomme forskelle mellem disse oplysninger og dem, som kan findes i Helsingør Kommunes egen registrering. Tabel 3: Forskel mellem nettoudgifter ved budgetlagt refusionsprocent og nettoudgift ved konstateret refusionsprocent, kr. Nettoudgift ved budgetlagt Nettoudgift ved konstateret Difference Ydelse refusionsprocent refusionsprocent Arbejdsløshedsdagpenge Midlertidig arbejdsmarkedsydelse Jobafklaringsforløb Kontanthjælp Ledighedsydelse Ressourceforløb Revalideringsydelse Sygedagpenge Uddannelseshjælp Kontanthjælp integration Sum Note: + angiver udgift. - angiver indtægt

23 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 23 Tabel 3 viser at der samlet er en forskel i nettoudgift ved den budgetterede og den konstaterede refusionsprocent for de oplistede ydelser på kr. Det betyder at med bruttoforbruget for januar-juni 2016, har Helsingør Kommune med de konstaterede refusionsprocenter modtaget kr. mere i refusion, end tilfældet ville have været med de budgetlagte refusionsprocenter. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Orientering foretaget.

24 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Status på projekt Dygtige Unge og Erhvervsguiderne Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/17398 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Beskæftigelsesudvalget har før sommerferien bedt om en redegørelse af samarbejdet omkring projektet Dygtige Unge og en eventuel indstilling til et videre samarbejde. I mellemtiden er Center for Job og Uddannelse blevet tilbudt at deltage i projektet Erhvervsguiderne for unge år, der på mange måder minder om Dygtige Unge. Projektet Erhvervsguiderne beskrives i nedenstående, så det kan indgå i Beskæftigelsesudvalgets beslutning om det fremtidige samarbejde med erhvervsmentorer. Retsgrundlag Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Relation til vision og tværgående politikker Tidlig indsats og Rette indsats til rette tid. Sagsfremstilling I nedenstående følger en status på Dygtige unge og en beskrivelse af det nye projekt Erhvervsguiderne. 1. Dygtige Unge Projektet Dygtige Unge, eller som det hedder fra 2016: Bryd Unges Ledighed Nu - er et erhvervsmentor-netværk finansieret og drevet af Foreningen Nydanskere i København. Formålet med projektet er, at unge mellem år afklares til uddannelse eller job via en Erhvervsmentor. Mentorer vil typisk være en erhvervsleder fra en privat eller offentlig virksomhed. Erhvervsmentoren vejleder i gennemsnit de unge i 3 timer pr. måned i 3 måneder. Helsingør Kommune har haft et samarbejde med Dygtige Unge i perioden I perioden 2013 medio 2014 var projektet forankret og finansieret af UU-Øresund, men overgik fra medio til Team Unge i Center for Job og Uddannelse. Prisen for at deltage er kr. pr. år, og Helsingør Kommune har betalt for årene 2013 og I 2015 blev der lavet en særlig aftale om at videreføre betalingen for 2014 til Team Unge har anvendt Dygtige Unge som en del af tilbuddet i teamets interne jobsøgningsforløb, hvor medarbejdere fra Dygtige Unge har deltaget og præsenteret deres forløb for de unge. 10 unge fra Helsingør Kommune har været henvist til et mentorforløb og 5 af disse har været tilknyttet en "virksomhedsmentor" (altså en virksomhedsleder i lokalområdet, som Dygtige Unge har indgået aftale med) i periode medio En af disse unge fik bl.a. en elevplads i forlængelse af mentorforløbet. Samarbejdet med Dygtige Unge og Team Unge er ophørt pr. 31. december Der er forskellige erfaringer med samarbejdet mellem Team Unge og Dygtige Unge. Tilbuddet om en erhvervsmentor er et godt supplement til den afklaringsindsats, der i øvrigt

25 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 25 gives de unge, men tilbuddet om en erhvervsmentor kan ikke stå alene og har ikke haft de store effekter. For de unge, hvor det lykkedes at få etableret et match mellem en erhvervsmentor og en ung har tilbuddet dog styrket den unges afklaringsproces og har i et enkelt tilfælde medført etablering af en læreplads hos en erhvervsmentor. 2. Erhvervsguiderne I foråret 2016 blev Team Unge kontaktet af Fonden for Socialt Ansvar i København og blev tilbudt at deltage i et projekt, der på mange måder minder om Dygtige Unge. Fonden for Socialt Ansvar har siden 2012 arbejdet med frivillige mentorer til børn i udskolingen gennem indsatsen Erhvervsguiderne og Fonden har i foråret 2016 søgt og i juli fået bevilliget støtte fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til at udvide Erhvervsguiderne til unge mellem år. Helsingør Kommune har fået et tilbud om at deltage i projektet i perioden juli 2016 juli Det er, udover personale ressourcer, omkostningsfrit at deltage for Helsingør Kommune. Helsingør Kommune skal i projektperioden henvise 20 unge til Erhvervsguiderne pr. år. Erhvervsguiderne har et samarbejde med ca frivillige erhvervsmentorer på landsplan og et samarbejde med 100 folkeskoler. Erhvervsguiderne tilbyder undervisning til de frivillige mentorer, og har, som en del af projektet støttet af STAR, tilknyttes CEFU (Center for Ungdoms Forskning) til at evaluere projektets resultater. Formålet med at udvide Erhvervsguiderne til unge mellem år er at støtte denne gruppe af unge i at påbegynde og fastholde en ungdomsuddannelse. Erhvervsguiden tilbyder den unge vejledning og sparring i min. 4 timer pr. måned i en periode på op til 1 år. Fonden for Socialt Ansvar vil således drive og etablere et netværk af frivillige Erhvervsguider i Helsingør Kommune, som stilles til rådighed for de unge, der er tilknyttet Team Unge. Som en del af projektet vil Team Unge få indflydelse på de metoder og arbejdsgange, der bliver en del af projektet. 3. Det fremtidige samarbejde Samlet set foreslår Center for Job og Uddannelse at erstatte samarbejdet med Foreningen af Nydanskere med et samarbejde med Fonden for Socialt Ansvar. Dette på baggrund af den fokuserede tilgang hos Erhvervsguiderne ift. at understøtte unge i at påbegynde og fastholde en ungdomsuddannelse, de relative spinkle resultater, der er opnået igennem Dygtige Unge og ud fra en økonomisk betragtning. Økonomi/Personaleforhold Hvis det besluttes at genoptage samarbejdet omkring Dygtige Unge vil udgiften pr. år være minimum kr. Udgiften vil skulle finansieres af aktiveringsmidlerne, som der på nuværende tidspunkt af året er disponeret en pæn andel af, hvorfor en besparelse på nuværende tidspunkt vil skabe behov for en større opbremsning af aktivering, herunder opkvalificering af og uddannelse til borgerne. Hvis det besluttes at etablere et samarbejde med Fonden for Socialt Ansvar, vil der ikke være yderligere omkostninger forbundet hermed udover de personaleressourcer, der vanligvis indgår i forbindelse med etablering af aktiverings- og mentorforløb. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.

26 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 26 Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, 1. at udvalget godkender, at Center for Job og Uddannelse deltager i projektet Erhvervsguiderne støtte til valg og fastholdelse af uddannelse i samarbejde med Fonden for Socialt Ansvar. 2. at udvalget godkender, at Center for Job og Uddannelse ikke på nuværende tidspunkt genoptager samarbejdet omkring Dygtige Unge. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: John Calberg Fraværende: John Calberg (C) Ad 1 Et flertal, Allan Berg Mortensen (Ø), Per Tærsbøl og Philip Læborg (C), Duygu A. Ngotho (A) og Marlene Harpsøe (O) godkendte indstillingen. Betina Svinggaard (A) undlod at stemme. Ad 2 Et flertal, Allan Berg Mortensen (Ø), Per Tærsbøl og Philip Læborg samt Marlene Harpsøe (O) godkendte indstillingen. Betina Svinggaard og Duygu A. Ngotho (A) undlod at stemme.

27 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: SOSU-uddannelse og indsatser i Center for Job og Uddannelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/15207 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Beskæftigelsesudvalget besluttede på sit møde den 25. november 2015, at Center for Job og Uddannelse skal iværksætte uddannelsesforberedende forløb inden for social- og sundhedsuddannelserne (SOSU). I nedenstående følger en kort beskrivelse af SOSU-uddannelserne i Helsingør Kommune og status på Center for Job og Uddannelses indsatser inden for SOSU-området. Retsgrundlag Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes mål om en tidlig indsats og Rette indsats til rette tid. Sagsfremstilling 1. Uddannelse indhold og varighed Uddannelserne til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent er grundlæggende erhvervsuddannelser, som består af en kombination af skoleundervisning og praktikuddannelse. Uddannelsesforløbet varer 14 måneder og veksler mellem skole- og praktikperioder. Skoleundervisningen foregår på Social- og Sundhedsuddannelserne (SOPU) i Hillerød, og praktikperioderne, som er af ca. 5 måneders varighed, foregår både i hjemmeplejen og på plejehjemmene i Helsingør Kommune. SOSU-uddannelsen er delt i to trin. Trin 1 er for social- og sundhedshjælpere, og trin 2 er for social- og sundhedsassistenter. Eleverne skal gennemføre 20 ugers grundforløb, inden de påbegynder SOSU-uddannelsen. Under grundforløbsuddannelsen, modtager eleverne SU. Erhvervsskolen har i forbindelse med udbud af 10. klasser været i dialog med SOPU og afstemt et samarbejde omkring etablering af den kombinerede 10. klasse (også kendt som 20/20 model). Samarbejdet forankres fysisk på adressen på Rasmus Knudsens vej 9, hvor der i forvejen er kombineret 10. klasse i regi af Erhvervsskolen, og hvor eleverne i disse 10. klasser naturligt indgår i et miljø af ungdomsuddannelser, med det formål at sikre en smidig overgang fra 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Placeringen og samarbejdet understøtter en bredde af erhvervsuddannelsesudbud på Campus Helsingør, og understøtter grundlaget for lokal udvikling i Helsingør kommune. Adgangskravet til SOSU-uddannelsen samt udbygning af uddannelsen er blevet skærpet, ved vedtagelsen af Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, som er trådt i kræft den 1. august Tidligere kunne eleverne ansættes direkte som elever i Helsingør Kommune og modtage elevløn. Denne mulighed er der ikke længere, da eleverne skal gennemføre grundforløbet på SU, og derefter kan de ansættes i kommunen som voksenelever med løn. Endvidere er der kommet optagelseskrav på grundforløbet, og eleverne skal have bestået 9.

28 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 28 eller 10. klasse med minimum 02 i karakter i dansk og matematik. 2. Elevpladser i Helsingør Kommune Når eleverne er færdige med grundforløbet, kan de ansøge om en elevplads i Helsingør kommune, hvor de får elevløn under de 14 måneders uddannelsesforløb. Helsingør Kommune opretter årligt et antal elevpladser inden for ældre- og plejeområdet, som eleverne kan ansøge om. Helsingør Kommune har i 2016 oprettet 86 elevpladser, og der kan søges om elevplads 4 gange årligt (januar, april, august, oktober). Antallet af ansøgninger er faldet med ca. en tredjedel, hvilket betyder, at ikke alle elevpladser, der stilles til rådighed i Helsingør Kommune, besættes. En del af begrundelsen for faldet i antallet af ansøgninger kan skyldes det forhøjede adgangskrav til grundforløbsuddannelsen. 3. Indsatser i Center for Job og Uddannelse Jobcenteret har ca. 42 ledige borgere, der enten har været ansat inden for ældrepleje eller søger jobs inden for området. En nærmere analyse af gruppen viser, at ca. 20 af dem er uddannet som SOSU hjælper eller assistent. Center for Job og Uddannelse afholdte en jobdatingsdag den 29. juni for SOSU-området, hvor virksomhederne (Stabil pleje) og et vikarbureau (Pleje vikar) mødtes med 30 ledige. 5 ledige borgere blev ansat i Stabil pleje og 2 ledige borgere blev ansat i Pleje vikar i umiddelbar forlængelse af mødet. Center for Job og Uddannelse har haft en drøftelse med Center for Sundhed og Omsorg om, hvorvidt der er rekrutteringsproblemer inden for SOSU-området i Helsingør Kommune, og det er her blevet bekræftet, at der er rekrutteringsproblemer i forhold til at få kvalificerede SOSU-assistenter. Center for Job og Uddannelse vil på den baggrund foreslå at igangsætte et målrettet tværgående projekt, som kan uddanne ledige til SOSU-assistenter. Modellen er, at jobcenteret bevilger 10 grundforløb inden for en 1-årig periode, inden for aktiveringsbudgettet. Når grundforløbet er gennemført, kan eleverne ansøge om en elevplads og blive ansat i Helsingør Kommune med voksenløn. Økonomi/Personaleforhold Grundforløbet koster ca kr. plus udgifter til forsørgelse (dagpenge eller kontanthjælp) i 20 uger. For 10 grundforløb vil indsatsen koste ca kr., hvilket finansieres af aktiveringsbudgettet. Jobcenteret har ingen udgifter derefter, da eleverne bliver ansat i Helsingør Kommune og modtager løn under uddannelsen. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at udvalget godkender, at der igangsættes et målrettet tværgående projekt, hvor der bevilges 10 grundforløb inden for en 1-årig periode, inden for aktiveringsbudgettets rammer. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Indstillingen godkendt.

29 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 29 Udvalget vil få en oversigt over Center for Job og Uddannelses aktivitetsbudget i forbindelse med næste budgetrevision.

30 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Oversigt over aktivitetsparate Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/15901 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Beskæftigelsesudvalget har ønsket at få et større indblik i sammensætningen af aktivitetsparate borgere i Helsingør Kommune og modtager løbende en oversigt over sammensætning og aktiveringsindsatser. I denne oversigt er status gjort pr. august Retsgrundlag Beskæftigelsesindsatsloven (LAB) Integrationsloven (INL) Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Rette indsats til rette tid. Sagsfremstilling Der er kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af Integrationsloven, over 30 år i Helsingør Kommune. Andelen af aktivitetsparate udgør godt 69 %. Der er 432 uddannelseshjælpsmodtagere. Andelen af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere udgør godt 38 %. I nedenstående sagsfremstilling følger en oversigt over aktivitetsparate borgere fordelt på alder, køn og etnicitet. Ligeledes redegøres kort for de indsatser, som Center for Job og Uddannelse har fokus på nuværende tidspunkt. Se endvidere andet dagsordenspunkt, Status på den beskæftigelsesrettede indsats overfor flygtninge, der mere detaljeret beskriver denne målgruppe og indsatserne overfor dem. Tallene i denne sagsfremstilling er trukket i jobcenterets fagsystem i august 2016 og er derfor ikke direkte sammenlignelige med tal fra Jobindsats. 1. Aktivitetsparate fordelt på alder, køn og etnicitet Tabel 1. Aktivitetsparate fordelt efter alder og køn, august 2016 Tal i parentes er tal fra januar 2016 Omfattet af Integrationsloven 1 Kontanthjælp (LAB 2, stk. 3) 2 Uddannelseshjælp (LAB 2, stk. 13) 2 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder (58) 14 (28) 6 (6) 3 5 (7) 3 92 (82) 74 (89) Over (74) 34 (51) 395 (399) 420 (422) - - I alt 104 (211) 826 (834) 166 (171) Noter: 1. Team Integration er på nuværende tidspunkt i gang med en revisitering af alle flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvorfor kun borgere visiteret efter 15. april 2016 er angivet. Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige med tal fra januar Se andet dagsordenspunkt om status på den beskæftigelsesrettede indsats overfor flygtninge, hvor revisiteringen er nærmere beskrevet. 2. Borgere på integrationsydelse, der ikke er omfattet af Integrationsloven, er inkluderet

31 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Unge aktivitetsparate med en erhvervskompetencegivende uddannelse Tabel 2: Aktivitetsparate fordelt efter oprindelse, august 2016 Tal i parentes er tal fra januar 2016 Omfattet af Integrationsloven 4 Kontanthjælp (LAB 2, stk. 3) 5 Uddannelseshjælp (LAB 2, stk. 13) 5 Født i Danmark 0 (0) 601 (602) 158 (161) Indvandrere fra ikkevestlige lande 102 (206) 200 (206) 6 (7) Indvandrere fra vestlige lande 2 (5) 6 25 (26) 2 (3) Noter: 4. Team Integration er på nuværende tidspunkt i gang med en revisitering af alle flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvorfor kun borgere visiteret efter 15. april 2016 er angivet. Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige med tal fra januar Se andet dagsordenspunkt om status på beskæftigelsesindsatsten overfor flygtninge og familiesammenførte, hvor revisiteringen er nærmere beskrevet. 5. Borgere på integrationsydelse, der ikke er omfattet af Integrationsloven, er inkluderet 6. Borgere med ukendt fødested 2. Igangværende beskæftigelsesrettede indsatser 2.1. Virksomhedscentre Center for Job og Uddannelse har fortsat stor fokus på at etablere faste samarbejdsaftaler, såkaldte virksomhedscentre, med virksomheder i Helsingør Kommune med henblik på virksomhedspraktik, løntilskud og ordinær beskæftigelse til aktivitetsparate borgere. Der er på nuværende tidspunkt etableret 17 virksomhedscentre i private og offentlige virksomheder med sammenlagt 40 faste virksomhedspraktikpladser Virksomhedsspor Forløb for unge under 30 år, hvor øget anvendelse af virksomhedsrettede aktiviteter primært på virksomhedscentre er det centrale punkt Uddannelsesspor Forløb for unge under 30 år, hvor der arbejdes på at gøre de aktivitetsparate unge klar til uddannelse. Dette sker via udvikling af internt tilbud, hvor de unges faglige, psykiske og sociale udfordringer kan bearbejdes. Tilbuddet udvikles i samarbejde med relevante samarbejdspartnere som eksempelvis VUC, Rusmiddelcenter, HelsingUng og private aktører. Tilbuddet skal indeholde både individuel social træning og holdundervisning, der sigter mod at træne de unges almene uddannelseskompetencer. Virksomhedsspor og Uddannelsesspor kan kombineres Ressourceorienteret tilgang Etablering af internt projekt, Ressourceorienteret tilgang, i Team Aktivitetsparat i jobcenteret, hvor hovedfokus er på det tværfaglige samarbejde i samspil med brug af virksomhedspraktik og løntilskud med tæt opfølgning og flere opfølgningssamtaler. Målgruppen er aktivitetsparate borgere i alderen år, der eventuelt har et lettere misbrug eller lettere psykiske lidelser. Der tages forbehold for endelig afklaring af, hvorvidt

32 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 32 der internt er ressourcer til at gennemføre projektet Projektansøgning STV Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har udmeldt puljen Særlig Tilrettelagt Virksomhedsforløb (STV), som Center for Job og Uddannelse påtænker at søge midler fra. Formålet med puljen er at understøtte, at flere kommuner implementerer en virksomhedsrettet indsats over for udsatte grupper. Puljen har fokus på den interne organisering i jobcenteret, samarbejdet med virksomhederne og den konkrete indsats for borgerne. Målgruppen for puljemidlerne er personer i ressourceforløb samt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og aktivitetsparate integrationsydelsesmodtagere, som hverken har et uddannelsespålæg eller er omfattet af integrationsprogrammet. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Orientering foretaget.

33 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Sanktionsregler Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/12265 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Beskæftigelsesudvalget har ønsket en oversigt over Helsingør Kommunes brug af sanktionsregler overfor personer, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp samt integrationsydelse. I nedenstående redegøres for brug af reglerne og en kort gennemgang af de forskellige sanktionstyper. Retsgrundlag Lov om Aktiv Socialpolitik (Aktivloven) Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til målet om Rette indsats til rette tid Sagsfremstilling 1. Overordnede sanktionsregler Sanktionsreglerne for personer, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp samt kontanthjælp, herunder personer, der modtager kontanthjælp under deltagelse i integrationsprogram, findes i Lov om Aktiv Socialpolitik (Aktivloven). Sanktionsreglerne bygger på en række grundprincipper, hvor der findes følgende sanktionstyper: Periodesanktioner gives, hvis en forseelse løber over tid. Periodesanktionen gives som et fradrag i hjælpen med virkning fra den dag, hvor en person ikke opfylder sin rådighedspligt, og frem til det tidspunkt, hvor pågældende igen opfylder rådighedspligten. Punktsanktionen gives, hvis en forseelse ikke løber over tid, og der således ikke er mulighed for at give en periodesanktion. Skærpet sanktion gives til personer, der systematisk forsøger at omgå krav om at stå til rådighed for uddannelse eller arbejde. Sanktionen indebærer, at en uddannelses- eller jobparat person mister sin uddannelseshjælp eller kontanthjælp i op til 3 måneder, hvis pågældende gentagne gange ikke opfylder sin rådighedsforpligtelse. Ophørs- og tilbagebetalingssanktion, hvor ydelsen stoppes helt eller eventuelt udbetalt ydelse kræves tilbagebetalt Eksempel på periodesanktion fradrag ved udeblivelse fra samtale En jobparat kontanthjælpsmodtager udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret uden en gyldig grund. Kommunen foretager fratræk i borgerens kontanthjælp fra den dag, hvor borgeren skulle være mødt til samtale og indtil den dag, hvor borgeren igen genoptager kontakten til jobcenteret en periodesanktion Eksempel på punktsanktion afviser et kursus

34 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 34 En jobparat kontanthjælpsmodtager afviser et tilbud om kursus uden gyldig grund. Efter dato for kursusstart er det ikke længere muligt at starte på kurset, og tilbuddet består derfor ikke længere. Kommunen foretager fratræk i borgerens kontanthjælp med et engangsbeløb en punktsanktion. 2. Arbejdsgang for sanktioner Nedenstående viser den typiske arbejdsgang, når en borger eksempelvis udebliver fra tilbud og skal sanktioneres. Jobkonsulent modtager oplysninger om den negative hændelse, der skal tages stilling til eksempelvis udeblivelse fra tilbud Jobkonsulent partshører borger. Som udgangspunkt sker partshøring via partshøringsbrev, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at forsøge at komme i kontakt med borger på anden vis eksempelvis via mentor eller personlig kontakt Jobkonsulent tager på baggrund af eventuelle nye oplysninger i forbindelse med partshøringen stilling til, om borgeren skal sanktioneres eller ej Jobkonsulent laver indstilling til sanktion til ydelsescenteret via jobcenterets fagsystem Sagsbehandler i ydelsescenteret træffer på baggrund af indstillingen og sagens øvrige oplysninger afgørelse om sanktion og sender afgørelsesbrev til borger Sagsbehandler i ydelsescenteret effektuerer sanktionen i udbetalingssystemet, så borgeren bliver trukket i den kommende udbetaling af forsørgelsesydelse. Alle ovenstående sagsbehandlingsskridt skal journaliseres og dokumenteres ved kopi af breve i borgerens beskæftigelsessag og udbetalingssag. 3. Forskel på målgruppernes rådighedsforpligtelse Sanktionsreglerne er de samme uanset borgerens målgruppe. Ligeledes bliver unge, voksne, forsørgere, og ikke-forsørgere, uddannelsesparate, jobparate og aktivitetsparate sanktioneret efter de samme principper, men der er dog forskel i de forskellige målgruppers rådighedsforpligtelse. Udebliver en uddannelses- eller jobparat borger fra et beskæftigelsesrettet tilbud (f.eks. virksomhedspraktik), findes i Aktivloven en udtømmende liste over gyldige grunde til udeblivelsen, der ikke vil medføre en sanktion. Udebliver en aktivitetsparat borger derimod, skal kommunen vurdere, om der er andre rimelige grunde end de, der er nævnt i Aktivloven, at personen ikke har pligt til at deltage i tilbuddet. Eksempelvis kan alvorlige psykiske lidelser i det konkrete tilfælde betyde, at borgeren ikke skal have en sanktion for ikke at deltage i tilbuddet. I bemærkningerne til lovændringerne i forbindelse med kontanthjælpsreformen i 2013 fremgår det, at "der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos kontanthjælpsmodtageren, skal der ikke gives en sanktion". Dette betyder i praksis, at aktivitetsparate borgere får sanktioner sjældnere end uddannelses- og jobparate borgere. Dette skyldes, at man i nogle tilfælde vil vurdere, at en aktivitetsparat borger ikke vil få et andet fremmødemønster eller vil komme tættere på arbejdsmarkedet ved at blive sanktioneret i forsørgelsesydelsen. Eksempelvis vil en borger med svær depression som udgangspunkt ikke blive motiveret til at udeblive færre dage ved at få en økonomisk sanktion i forsørgelsesydelsen ved udeblivelse. 4. Oversigt over gennemførte sanktioner i 2015 Tabel 1. Sanktioner Tallene er taget fra Jobindsats Tal i parentes angiver antallet af personer i alt i målgruppen, der har modtaget ydelse i

35 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 35 kortere eller længere tid i perioden 1. kvartal Jobparate kontanthjælpsmodtagere 44 (440) Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 8 (1016) Åbenlys uddannelsesparate 21 (89) Uddannelsesparate 36 (214) Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere 5 (189) Kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogram - (121) 2. kvartal 33 (428) 5 (1004) 10 (94) 49 (211) 3 (192) - (151) 3. kvartal 52 (419) 21 (1004) 21 (93) 32 (223) - (181) 9 (167) Integrationsydelsesmodtagere* *Jobindsats laver ikke opgørelse på sanktioner til modtagere af integrationsydelse 5. Sanktioner til borgere på integrationsydelse 4. kvartal Jobindsats laver ikke opgørelse over gennemførte sanktioner for integrationsydelsesmodtagere. Center for Job og Uddannelse har derfor siden medio maj 2016 manuelt opgjort antallet af sanktionsindstillinger foretaget fra jobcenteret til ydelsescenteret overfor flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der deltager i integrationsprogram. Opgørelsen dækker over både borgere, der modtager kontanthjælp samt integrationsydelse. Center for Job og Uddannelse har i perioden 17. maj 2016 til 25. juli 2016 indstillet til 11 sanktioner overfor flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Sanktioner har fordelt sig således: Udeblevet fra samtale 2 Udeblevet fra tilbud 9 6. Praksisundersøgelse 62 (435) 20 (986) 23 (89) 50 (225) 16 (181) - (165) Ankestyrelsen har i juni 2016 offentliggjort en praksisundersøgelse om kommunernes brug af Aktivlovens sanktionsparagraffer, hvor i alt 131 sager er blevet gennemgået. Helsingør Kommune har ikke deltaget i undersøgelsen. På baggrund af praksisundersøgelsens resultater har Ankestyrelsen udarbejdet en række anbefalinger til kommunerne. Center for Job og Uddannelse vil gennemgå de eksisterende arbejdsgange omkring brug af sanktioner for at sikre, at de lever op til Ankestyrelsens anbefalinger. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt høring eller kommunikation.

36 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 36 Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Orientering foretaget.

37 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Status på Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/17346 Økonomiudvalget Medlemmer af styregruppen for Strategisk Uddannelsesforum Opsamling - uddannelsesmøde 2016 Indledning/Baggrund Sagen forelægges Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget med henblik på at orientere udvalgene om status på arbejdet i Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland. Denne orientering gives også til Hillerød, Halsnæs, Gribskov, Frederikssund og Fredensborg kommuner. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Strategisk Uddannelsesforum Nordsjællands vision er, at alle unge i Nordsjælland kommer i uddannelse og gennemfører en erhvervs- eller videregående uddannelse. Strategisk Uddannelsesforum Nordsjællands mission er gennem samarbejde og netværk at arbejde for at styrke og forbedre alle unges mulighed for at gennemføre en uddannelse. I Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland arbejder unge, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, UU, region og kommuner sammen. I 2015 udvidede Strategisk Uddannelsesforum deltagerkredsen til også at omfatte øvrige kommuner i Nordsjælland. Formanden for Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland deltog på Borgmestermødet den 29. september 2015 og fik opbakning til det nordsjællandske perspektiv. Helsingør, Halsnæs og Gribskov har indtil nu valgt at besætte en plads i styregruppen. En oversigt over medlemmer i styregruppen er vedlagt. Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland gennemfører 2 3 årlige styregruppemøder med deltagelse af ca. 30 styregruppemedlemmer samt 1 årligt Uddannelsesmøde med deltagelse af ca. 100 deltagere fra uddannelser, kommuner og virksomheder. Uddannelsesmødet 2016 blev gennemført den 29. april i 2016 og et nyt uddannelsesmøde er planlagt til den 5. maj Opsamling fra Uddannelsesmødet 2016 er vedlagt. I 2016 har Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland blandt andet arbejdet med: Udredning og koordinering af arbejdet samt udvikling af tilbud til målgruppen af unge som ikke har opnået karakteren 2 i dansk og matematik, og dermed ikke kan optages på erhvervsskolerne Udvikling af Garantiskolen i samarbejde med Den regionale Ungeenhed med baggrund i blandt andet erhvervsskolereformen, som vanskeliggør et skift fra fx HHX eller STX til uddannelserne på SOPU og ESNORD Planlægningen af et fælles studiestart-arrangement for alle nye studerende på uddannelserne i Hillerød. Det gennemføres den 16. september 2016

38 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 38 Fælles udvikling af rusmiddelforebyggelse og fokus på kriseberedskabet på ungdomsuddannelserne Tiltrækning af nye uddannelser til Nordsjælland, herunder serviceøkonom og miljøtekniker samt et bredt funderet samarbejde omkring at tiltrække læreruddannelsen I samarbejde med Den regionale Ungeenhed at udarbejde statistisk grundlag for at følge udviklingen med Strategisk Uddannelsesforum Nordsjællands målsætninger. Forkortelser: HHX: Højere Handelseksamen STX: Studentereksamen SOPU: Pædagogisk Assistentuddannelse (Sundhed, Omsorg, Pædagogik) ESNORD: Erhvervsskolen Nordsjælland Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Økonomiudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Orientering foretaget.

39 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Kommende sager i Beskæftigelsesudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/25571 Beskæftigelsesudvalget Sagsfremstilling Sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Mødedato Styrket beskæftigelsesindsat for flygtninge Job og Uddannelse Løbende Det samlede borgerforløb Status på den beskæftigelsesrettede indsats overfor flygtninge Job og Uddannelse/ Særlig Social Indsats/ Borgerservice, IT og Digitalisering Job og Uddannelse Løbende Hvert møde Oversigt over aktivitetsparate Job og Uddannelse Hvert. kvartal Opfølgning på refusionsomlægninger Job og Uddannelse Hvert. kvartal Evaluering af ungeindsatsen Job og Uddannelse Status på beskæftigelsesindsatsen Job og Uddannelse Undersøgelse af ressourceforløb Job og Uddannelse Orientering om den opprioritering af beskæftigelsesindsatsen Gladsaxe Kommune har foretaget og hvilke resultater det har skabt Job og Uddannelse budgetrevision pr. 31. august 2016 Økonomi og Ejendomme Helsingør Kommunes Sociale Beskæftigelsespris 2016 Job og Uddannelse Ultimo 2016 Workshop om personer med handicap Job og Uddannelse Ultimo 2016 Handleplan mod radikalisering Job og Uddannelse Ultimo 2016 Orientering om budget Økonomi og Ejendomme Status på tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet i Kommunekontaktrådet (KKR) Job og Uddannelse Primo 2017 Fællesmøde med Børne- og Uddannelsesudvalget Job og Uddannelse/ Dagtilbud og Skoler/ Primo 2017

40 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 40 Børn, Unge og Familier Fællesmøde med Integrationsrådet Job og Uddannelse/ Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab Primo 2017 Regnskab 2016 på Beskæftigelsesudvalgets område Økonomi og Ejendomme Primo 2017 Driftsoverførsler fra regnskab 2016 til 2017 på Beskæftigelsesudvalgets område Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Orientering foretaget. Økonomi og Ejendomme Primo 2017 Administrationen oplyste, at sagen Orientering om den opprioritering af beskæftigelsesindsatsen Gladsaxe Kommune har foretaget og hvilke resultater det har skabt udsættes, da resultaterne endnu ikke foreligger Ikke datofastsat Ny sag Sanktioner status og sammenligning med andre kommuner Halvårligt.

41 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Meddelelser/Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/25569 Beskæftigelsesudvalget Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Integrationsstræf og JobCamp Udvalget blev husket på eventuel tilmelding til Integrationsstræf den 13. september 2016 og JobCamp den 10. og 11. november Invitationerne sendes til udvalget igen. Projektsammenarbejde Region Hovedstaden og Helsingør Kommune Centerchef Kristjan Gundsø Jensen meddelte, at Region Hovedstaden er ved at forberede en fondsansøgning om et projekt, der sigter på en kombineret sundhedsfaglig og beskæftigelsesrettet indsats overfor sygedagpengemodtagere med funktionelle lidelser. Region Hovedstaden har tilbud Helsingør Kommune at deltage i projektet, hvilket Center for Job og Uddannelse har sagt ja til. Helsingør Kommunes rolle i projektet bliver primært at fremfinde de relevante sygedagpengemodtagere, da det er Region Hovedstaden, der vil varetage både den sundhedsfaglig og den beskæftigelsesrettede indsats.

42 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 42 Bilagsliste 3. Beslutningssag: Venligboligerne 1. Oplæg af vedr. Venligboliger i gribskov (348326/16) 7. Orienteringssag: 1. opfølgning på refusionsomlægninger 1. Refusionsomlægninger i Center for Job og Uddannelse (344561/16) 12. Orienteringssag: Status på Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland 1. Medlemmer af styregruppen for Strategisk Uddannelsesforum (344381/16) 2. Opsamling - uddannelsesmøde 2016 (344380/16)

43 Bilag: 3.1. Oplæg af vedr. Venligboliger i gribskov Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 17. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

44 VENLIGBOLIG Gribskov Kommune Oplæg 24/05/16

45 Venligbolig Gribskov-modellen 2 Venligbolig / Gribskov Kommune Følgende oplæg skitserer, hvordan Gribskov Kommune kan indgå et samarbejde med Venligbolig om et udviklingsprojekt for realisering af de første 3-5 prototyper på Venligboliger hos borgere i Gribskov. Oplægget har særligt fokus på: 1. Introduktion til Venligboligkoncept 2. Processen 3. Finansiering og bolig 4. Udviklingen af værts- og integrationskoncept 5. Ressource- og rolleafklaring i samarbejdet 6. Bag om Venligbolig

46 Venligbolig Gribskov-modellen 3 Venligbolig / Gribskov Kommune 1. Introduktion til Venligboligkoncept

47 Venligbolig Gribskov-modellen Introduktion til Venligboligkoncept Skab rum til flygtninge med borgerne Venligboliger er et non-profit initiativ, der gør det muligt for kommunen at tilbyde borgerne at opsætte midlertidige moderne præfabrikerede boliger til flygtninge hos grundejerne. Kommunen kan med Venligboliger understøtte en borgernær integrationsproces, hvor boliger af høj arkitektonisk kvalitet understøtter aktiveringen af borgernes frivillige ressourcer. Venligbolig er en social og økonomisk bæredygtig tilgang, hvor bolig og integrationskoncept er tænkt sammen som en helhed. Nytænkende koncept Venligbolig bygger på idéen om, at vellykket integration af flygtninge sker bedst i tæt samarbejde med borgerne og fordelt bedst muligt ud over hele kommunen. I tæt samspil med hverdagslivet, der hvor borgerne bor, arbejder, går i skole og dyrker fritidstilbud. Det styrker sammenhængskraften og understøtter en hurtig integration - på både den korte og lange bane. 4

48 Venligbolig Gribskov-modellen 5 Værtsskab for integration En Venligbolig består af to grundelementer: - En velvillig værtsfamilie i form af en grundejer i kommunen, der gerne vil stille et stykke af sin grund og en frivillig indsats til rådighed for en flygtningefamilie. - En moderne flytbar bolig på ca. 30 kvm, der arkitektonisk indpasses på værtsfamiliens grund og indeholder eget køkken, bad, opholdsrum og værelse. Velkendt løsning og hurtig installation Venligboligen bygger på afprøvet præfabrikeret modulbyggeri, der gør det muligt at bygge billige arkitekttegnede boliger af høj kvalitet, der overholder gældende lovgivning i forhold til byggekrav, indeklima, miljø, dagslys og brandkrav. Da boligerne er designet som flytbare moduler, kan de både relativt hurtigt opsættes og nedtages for efterfølgende at flyttes videre til en anden placering i kommunen - flere gange i husets levetid. Organisering og finansiering Udvikling, produktion og opsætning af Venligbolig finansieres af pengeinstituttet Fælleskassen mod, at kommunen afholder de månedlige lejeudgifter i minimum 5 år. Kommunen behøver således ikke at eje, men kan leje Venligboligerne. Efter de 5 år vil der være en restværdi i boligen, som finansieres ved at den flyttes og opsættes til fornyet anvendelse et andet sted. Det kan være sig som flygtningebolig hos en ny værtsfamilie, som ungdomsbolig eller den kan slet og ret frikøbes af værtsfamilie eller kommunen til videre anvendelse. Kommunen binder sig alene til de første fem år.

49 Venligbolig Gribskov-modellen Bæredygtig helhedsløsning Venligbolig er en bæredygtig helhedsløsning på tre niveauer, der består af: - en fysisk ramme af høj kvalitet, der trods sin midlertidige funktion er bygget til ibrugtagningen inden for en langsigtet og bæredygtig livscyklus. Det langsigtede perspektiv og den funktionelle ramme til flygtninge tilgodeser moderne krav til miljøet og kan samtidigt indpasses som et aktiv både hos borgeren og i bybilledet. - et socialt bæredygtigt koncept, der bygger på en medfølgende integrationstilgang, der aktiverer værtsfamilien til - i samspil med kommunen at tage godt imod flygtninge i lokalsamfundet. - et økonomisk bæredygtigt fundament, hvor kommunen som lejer kan opnå en attraktiv løsning på den korte bane og en langsigtet bedre integrationsløsning i forhold til alternativer på markedet. 6

50 Venligbolig Gribskov-modellen 7 Venligbolig / Gribskov Kommune 2. Proces og faser

51 Venligbolig Gribskov-modellen 8 Venligbolig/ Proces og faser 1. fase: Udvikle koncept og produktion (3-4 mdr.) - Værtskab/ rolle og forventningsafstemning - Identificere værtsfamilier - Guideline til integration og værtsskab udvikles og samskabes - Informationsmøde /borgermøde - Igangsætning af produktion af 3-5 prototyper - Videndeling 1. Udvikling 2. Realisering 3. Skalering 4. Evaluering Ny ibrugtagning Grundfinansiering Restfinansiering

52 Venligbolig Gribskov-modellen 9 Venligbolig/ Proces og faser 2. fase: Realisering ( 3-5 prototyper ) - De første Venligboliger opsættes hos borgere - De første flygtninge flytter ind - Naboer og lokalsamfund involveres / frivillige aktiveres som ressourcer - Integrationsindsats igangsættes - Viden- og erfaringsdeling mellem Venligbolig, værtsfamilie og kommunen, og spredes til andre kommuner 1. Udvikling 2. Realisering 3. Skalering 4. Evaluering 5. Ny ibrugtagning Grundfinansiering Restfinansiering

53 Venligbolig Gribskov-modellen 10 Venligbolig/ Proces og faser 3. fase: Skalering - Guideline til integration og værtsskab opdateres med erfaringer fra første fase - Udbredelse af frivilligt netværk og aktivering af lokalsamfund - Gribskov-modellen som løsningstilgang kan eksporteres til andre kommuner - Flere Venligboliger kan opstilles med mulig stordrift i samarbejde med andre kommuner 1. Udvikling 2. Realisering 3. Skalering 4. Evaluering 5. Ny ibrugtagning Grundfinansiering Restfinansiering

54 Venligbolig Gribskov-modellen 11 Venligbolig/ Proces og faser 4. fase: Evaluering - Evaluering og fælles læring (funding søges til dokumentationsarbejde) - Afklaring af hvilken integrationseffekt Venligbolig har fx i forhold til alternativer - Afklaring af fordele og ulemper ved den borger- og praksisnære tilgang, samt aktivering af borgerne som frivillig aktivering 1. Udvikling 2. Realisering 3. Skalering 4. Evaluering Ny ibrugtagning Grundfinansiering Restfinansiering

55 Venligbolig Gribskov-modellen 12 Venligbolig/ Proces og faser 5. fase: Ny ibrugtagning Venligboligerne kan efter fem år få 1. Genleje hos værtsfamilie eller nye værtsfamilier 2. Genleje som billigt boligalternativ i kommunen (studiebolig, seniorbolig m.m.) 3. Venligbolig købes af værtsfamilie til nyt efterliv (privat køb) eller kommunen køber boligen efter lejemålets afslutning (prissættes efter rest-markedsværdien) 4. Venligbolig returneres og restværdi aktiveres nyt sted (fx ny kommune) 1. Udvikling 2. Realisering 3. Skalering 4. Evaluering Ny ibrugtagning Grundfinansiering Restfinansiering

56 Venligbolig Gribskov-modellen 13 Venligbolig / Gribskov Kommune 3. Finansiering og bolig

57 *Huslejen på kr. er uden forbrug. En flygtning har til midlertidig bolig kr. inklusiv forbrug til rådighed. Bor tre voksne flygtninge i en Venligbolig, kan de tilsammen betale 3 x kr. = kr. Ifølge topartsaftalen mellem regeringen og KL, Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge, får kommunerne mulighed for refusion på 50% af udgifterne til midlertidig indkvartering, dog med et loft på 2000 kr. Huslejeniveauet til Venligbolig er udregnet på baggrund af omkostning til produktion af de første 3-5 prototyper. Det forventes at prisen nedsættes ved efterfølgende større produktioner. Venligbolig Gribskov-modellen 14 Finansiering / Venligbolig 01 Venligbolig (organiseret hos 2+1 Idébureau ) optager lån hos Fælleskassen til finansiering af en af prototyperne og påtager sig ejerskabet på baggrund af en indgået partnerskabsaftale med Gribskov Kommune baseret på en lejeperiode på minimum 5 år. Månedlig leje Venligbolig /type m2, m. terrasse 7.800,-* Etableringsestimat ,- -tilkøb i form af klargøring af grund og tilslutning til vand, el og kloak. Baseret på min 5 årig huslejegaranti Inklusiv levering og afhentning af bolig efter lejemålets ophør (efter 5 år ) Plads til 2-3 voksne eller 2 voksne + 2 mindre børn Bolig opfylder alm. krav til helårsbeboelse / Venligbolig /type 01 / 30 kvm. Kommunens forpligtelser (afdækkes nærmere i pilotprojektet) Månedlig leje er eks. drift (el/vand), samt vedligehold Afholdelse af etableringsomkostninger kan afholdes som anlægsudgift af kommunen eller vælges som tilkøb gennem finansiering over leje Omkostninger til evt. byggesagsbehandling, tilslutningsafgifter m.m. afholdes af kommunen Omkostninger til eventuelle nye boligplaceringer inden for lejeperioden afholdes af kommunen Kommune har købsoption efter lejemålets afslutning (prissættes i forhold til rest-markedsværdien)

58 Venligbolig Gribskov-modellen 15 Venligbolig /type 01 / 30 kvm.

59 Venligbolig Gribskov-modellen 16 Venligbolig /type 01 / 30 kvm.

60 Venligbolig Gribskov-modellen 17 Venligbolig /type 01 / 30 kvm.

61 Venligbolig Gribskov-modellen 18 Venligbolig /type 01 / 30 kvm.

62 Venligbolig Gribskov-modellen 19 Venligbolig / Gribskov Kommune 4. Udvikling af værts- og integrationskoncept

63 Venligbolig Værts- og integrationskoncept Værts- og integrationskonceptet skal svare på hvordan, man i praksis understøtter det nye naboskab mellem værtsfamilie og flygtninge, samt sikrer integration i hverdagen med lokalområdet primært baseret på frivillige ressourcer og engagement. Værts- og integrationskonceptet er ikke en erstatning for kommunens øvrige integrationsarbejde og forpligtelser, men et komplementært koncept med fokus på den nære integration tæt på borgernes hverdag i og omkring Venligboligen. Fokus er at afstemme forventninger parterne imellem og understøtte den kulturelle/socialeudveksling mellem mennesker, herunder med fx tilknytning af mentorer(frivillige) i lokalområdet, der foruden værtsfamilien, kan bidrage til at invitere flygtninge til at deltage i fritids- og foreningsliv, samt fx lektiehjælp og sprogtilegnelse. Gribskov-modellen 20

64 Venligbolig Gribskov-modellen 21 Udvikling af værts- og integrationskoncept Venligbolig vil påtage sig projektlederskabet af udviklingen af en praksisnær guideline for det gode værtsskab i udviklingsfasen. Udviklingen sker gennem workshops med de involverede værtsfamilier, samt relevante repræsentanter fra kommunen og frivillige aktører. Desuden planlægges dialogmøder med relevante eksterne aktører og organisationer, der kan være med til at kvalificere guidelines. Dialogmøder og workshop - Opstartsworkshop med værtsfamilier og kommune (afklaring af forventninger, incitamenter og roller) - Dialogmøder med eksterne aktører og organisationer - Dialogmøder med repræsentanter for flygtninge - Opsamling i dialog med kommune - Kvalificerings workshop med værtsfamilier og kommune. Produktion og lancering af guideline - Venligbolig omsætter indsamlet viden til en pixi-bog til gavn for værtsfamilier og frivillige ressourcer i lokalsamfundet med gode råd og tips til et vellykket naboskab og værtsskab i hverdagen - Forretningsgange ved udfordringer i hverdagen opstilles - Kommunen udbygger med interne forretningsgange 1. Dialogmøder og workshop 2. Produktion af guideline Prototyper opsættes august(2016) september oktober/november december 1. Udviklingsfase 2. Realiseringsfase

65 Venligbolig Gribskov-modellen 22 Venligbolig / Gribskov Kommune 5. Ressource- og rolleafklaring

66 Venligbolig Gribskov-modellen 23 Ressource- og rolleafklaring Partnerskabsaftale Venligbolig Gribskov Udvikling, produktion og levering af Venligbolig Finansiering i samarbejde med Fælleskassen Besigtigelse af grund og forhold til etablering på grund Projektlederskab af værts- og integrationskoncept Dialogpartner ved borgermøder og øvrig formidling Projektlederskab af funding af aktiviteter, der understøtter integration, samt evaluering af resultater Sikrer efterliv efter 5 år /aktivering af restværdi Anlægsetablering: vand, el og kloak Driftsudgifter (el/ vand/varme)* Myndighedsgodkendelse Afklare formalia i forhold til placering, skel, servitutter, naboforhold, dispensationsmuligheder, lovgivning etc. Aftaleforhold mellem kommune, værtsfamilie og flygtninge Ressourceallokering til udviklingsworkshops og dialogmøde med relevante parter i kommunen Sikre løbende vedligeholdelse og service Fraflytningsopgørelse * Drift kan evt. vælges som tilkøb finansieret over lejen

67 Venligbolig Gribskov-modellen 24 Venligbolig / Gribskov Kommune 6. Bag om Venligbolig

68 Venligbolig Gribskov-modellen 25 Bag om Venligbolig Venligboliger er som idé, koncept og fond udviklet af Søren Rasmussen, ONV Arkitekter og Johan Galster, partner i 2+1 Idébureau - i samarbejde med pengeinstituttet Fælleskassen. ONV Arkitekter har over 15 års erfaring i produktion af præfabrikerede billige boliger af høj kvalitet og har blandt andet været arkitekter på Ritts 5x5 boliger i Valby, næsten 1500 AlmenBolig Plus boliger, 10 daginstitutioner samt min. 150 helårs- og fritidsboliger. Tegnestuen er prisbelønnet for sin tilgang og er den absolut førende danske tegnestue inden for industriel arkitektur. Fælleskassen er en selvstændig andelskasse lokaliseret på Frederiksberg, der driver pengeinstitut med fokus på en bæredygtig økonomi til gavn for andelshavere og kunder. Projektet Venligbolig er af Fælleskassens bestyrelse udpeget som et prioriteret bæredygtigt udviklingsprojekt som pengeinstituttet ønsker at understøtte realiseringen af - igennem at tilvejebringe de bedst mulige markeds- og finansieringsvilkår i samspil med de relevante kommuner. 2+1 Idébureau har 13 års erfaring som specialiserede kommunikationsrådgivere inden for det byggede miljø med fokus på borgerinddragelse, områdeudvikling, kommunikationsprocesser, bystrategiske analyser og branding af byområder.

69 Bilag: 7.1. Refusionsomlægninger i Center for Job og Uddannelse Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 17. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

70 Bilag 1: Refusionsomlægninger i Center for Job og Uddannelse A. Indledning Refusionsomlægningen er trådt i kraft den 4. januar Intentionen med refusionsomlægningen er at danne rammerne for, at kommunerne kan fokusere beskæftigelsesopgaven på den enkelte ledige og iværksætte netop den indsats, som hurtigst muligt får den ledige tilbage i job og blive selvforsørgende. Refusionsomlægningen medfører, at der indføres et system, hvor refusionsprocenten for forsørgelsesydelser aftrappes over tid. Der gives således 80 % statsrefusion de første fire uger, 40 % statsrefusion i 5-26 uge, 30 % statsrefusion i uge og 20 % statsrefusion for forløb over 52 uger. Refusionssatsen over tid Samlet varighed på 0-4 uger 5-26 uger uger Over 52 uger offentlig ydelse Refusionssats 80 % 40 % 30 % 20 % Refusionsomlægningen gælder for langt de fleste forsørgelsesydelser. Omlægningen medfører samlet set, at kommunerne får en mindre del af deres udgifter dækket af direkte refusion, mens en større andel så dækkes af budgetgarantien. Samtidig sker der justeringer i den kommunale udligning. Udgiftsdelingen mellem kommuner og staten giver på den måde kommunerne et økonomisk incitament til at løse kerneopgaven nemlig at sørge for, at flest mulige borgere, hurtigst muligt kommer i job eller uddannelse. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan Kommunen skal prioritere sin indsats over for forskellige målgrupper og med hvilke indsatser. Umiddelbart giver refusionsomlægningen incitamenter til primært at fokusere på indsatser over for de borgere, der er tættest på arbejdsmarkedet. Det er væsentligt nemmere og billigere at få en nyledig a-dagpengemodtagere i job end en ledighedsydelsesmodtager, der er langtidsledig og langt fra arbejdsmarkedet. Overvejelserne i Center for Job og Uddannelse har imidlertid været meget mere nuanceret end dette, idet der er mange forhold, der spiller ind i forhold til en endelig prioritering, herunder borgernes alder og lovgivningen. I nedenstående følger et kort overblik over, hvilke tanker centeret blandt andet har gjort sig i forhold til: Virksomhedsindsatsen Mentorindsatsen Organiseringen i centeret It og data Den tværgående indsats i Kommunen Indsatsen over for de forskellige målgrupper Indsatser udover det eksisterende budget Generelle prioriteringer i indsatsen 1

71 B. Centrets plan for håndtering af refusionsomlægningen Refusionsomlægningen har givet anledning til, at Center for Job og Uddannelse revurderer centerets organisering og indsatser på flere fronter. I nedenstående følger en kort gennemgang af hvilke indsatser, der er fokus på. a) Virksomhedsindsatsen Der skal generelt større fokus på centerets virksomhedsrettede indsats, hvor serviceringen af og samarbejdsgraden med virksomhederne skal forbedres/øges. Der er påbegyndt et udviklingsarbejde i det tværgående virksomhedskonsulentnetværk, der har fokus på, hvordan Center for Job og Uddannelse bedst understøtter virksomhedernes behov, og hvordan virksomhedsindsatsen hhv. tilrettelægges internt i Center for Job og Uddannelse og i forhold til Nordsjællands Rekrutteringsservice. Udviklingsarbejdet forventes afsluttet i 2. kvartal Arbejdet har mere konkret fokus på: a) Kobling af jobskabelse og beskæftigelsesindsats (rekrutterings- og opkvalificeringsservice) b) Mere kontakt, bedre service og flere fleksible serviceprodukter til virksomhederne c) Etablering af flere samarbejdsaftaler med virksomhederne eksempelvis i ft. de udsatte grupper (Virksomhedscentre) d) Kampagner overfor virksomheder find plads til en udsat borger i din virksomhed e) Opbygning af gode leveringskæder og arbejdsgange i virksomhedsindsatsen internt i jobcentret b) Mentor Center for Job og Uddannelse vil i den kommende periode trække dele af den eksterne mentorindsats tilbage til Center for Job og Uddannelse. Dette sker for det første for at indhøste den besparelse på mentorer, der følger af Finansloven for 2016, da interne mentorer er billigere end eksterne mentorer. For det andet vurderes det, at interne mentorer giver en bedre sammenhæng i indsatsen mellem jobkonsulent, virksomhedskonsulent og mentor. Ændringen vil betyde, at der skal konverteres et mindre beløb fra aktiveringsbudgettet til administrationsbudgettet, da 10 pct. af interne mentorers løn skal afholdes på konto 6. c) Organisering Organisatorisk vil Team Sygedagpengeydelse blive flyttet fra ydelsescenteret til Team sygedagpengeopfølgning for at styrke sammenhængen mellem de to teams og dermed indsats over for sygemeldte borgere med henblik på tidligere raskmeldinger. d) It og data Der er igangsat et arbejde med at styrke brugen af Center for Job og Uddannelses itredskaber, hvor der er fokus på best practise og effektiv udnyttelse. Desuden har Center for Job og Uddannelse med budgettet for 2016 overført et årsværk til Center for Økonomi og Ejendomme til at arbejde med ledelsesinformation for at styrke den strategiske understøttelse af prioriteringer af indsatser over for borgerne. Dette skal særligt styrke opfølgningen på effekter af centerets indsats. Endvidere afventer Center for Job og Uddannelse Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STARs) udmelding om et nyt it system, der giver mulighed for at fremskaffe data om hvilke borgere, Kommunen er tæt på at kunne genoptjene høj refusion på, således at Center for Job og Uddannelse kan igangsætte en særlig indsats over for disse borgere. 2

72 e) Tværgående indsats Center for Job og Uddannelses vurderer, at der også er et potentiale i at styrke samarbejdet på tværs af centre om de borgere, der er i kontakt med flere end et center. Det gør sig for Center for Job og Uddannelses borgere særligt gældende for de borgergrupper, der også er i kontakt med Center for Særlig Social Indsats og Center for Børn, Unge og Familier. Der er fastsat lovkrav om, hvornår sager fra beskæftigelsessystemet skal behandles i rehabiliteringsteamet, der er et tværgående team med deltagelse fra Center for Særlig Social Indsats, Center for Sundhed og Omsorg, Center for Job og Uddannelse og Region Hovedstaden. Det hidtidige antal møder er ikke tilstrækkelige til at håndtere det antal sager, der skal behandles i teamet. Derfor vil der være behov for at tilføre ressourcer til centrene til at håndtere det øgede antal møder. Alternativet er længere ventetider på behandling i teamet, hvilket vil medføre, at borgernes sager ligger stille i venteperioden. Der er en sag til Beskæftigelsesudvalgets møde februar måned med henblik på en indstilling om yderligere ressourcer i forbindelse med budgetrevisionen til april. C. Indsatsen over for de forskellige målgrupper Refusionsreformen har ligeledes givet anledning til at se på, hvordan Center for Job og Uddannelse kan arbejde mere effektivt med de forskellige ydelsesmodtagere. Team Sygedagpengeopfølgning. En del af det forebyggende arbejde i sygedagpengeindsatsen sker i samarbejde med de praktiserende læger. For at skabe en bedre dialog med lægerne arbejdes der på, at sagsbehandlere får mulighed for i perioder fysisk at sidde sammen med lægerne i deres praksis. Desuden vil der fremadrettet blive benyttet mentorer i jobafklaringsforløb, der skal støtte op om de andre tiltag, der benyttes overfor målgruppen. Endelig skal der findes nye redskaber til at arbejde med borgere, der har psykiske udfordringer. Centeret er ved at undersøge, hvordan indsatsen overfor denne gruppe kan styrkes. A-dagpengemodtagerne er den målgruppe, der vurderes at være tættest på arbejdsmarkedet, og nemmest at sikre en relativ høj refusion for. I en analyse foretaget af konsulenthuset M-ploy har Kommunen et potentiale i at investere i indsatsen over for målgruppen. Det er besluttet at øge indsatsen over for a-dagpengemodtagere tidligere i deres ledighedsforløb med virksomhedsrettede forløb og yderligere opkvalificeringsforløb inden for flaskehalsområder, herunder bygge- og anlægsområdet. For at sikre en tidlig og effektiv indsats med a-kasserne har parterne søgt om økonomisk tilskud til et fælles kompetenceudviklingsforløb for medarbejderne i Team Jobparate og 3F Nordsjællands. STAR har bevilget kr. I forhold til ungeindsatsen skal der yderligere fokus på at få de unge uddannelsesparate i gang med en uddannelse og fastholde dem i deres uddannelser. Der er og bliver en stadig større efterspørgsel efter unge med en kompetencegivende uddannelse. Ungeteamet har derfor sammen med UU indgået aftaler med øvrige Nordsjællandske kommuner og Erhvervsskolen om flere brobygningsforløb for de uddannelsesparate unge. For de åbenlyst 3

73 uddannelsesparate vil der være fokus på en endnu mere stringent brug af nytteindsats og det interne tilbud, check in. For at understøtte, at de unge fastholdes i uddannelse vurderes det, at den fastholdelseskonsulent, der er ansat i UU, kan understøttes yderligere af interne mentorer, der følger de unge, der er i fare for at droppe ud af deres uddannelse. Samarbejdet skal ske i tæt samarbejde med UU og Erhvervsskolen. Indsatsen for de aktivitetsparate både over og under 30 år skal koordineres bedre med de øvrige involverede centre for at sikre, at borgerne får en sammenhængende indsats. Det kalder blandt andet på fælles mentorforløb og vidensgrundlag hos de involverede medarbejdere, se mere under afsnittet om den tværgående indsats. Der skal langt mere fokus på den virksomhedsrettede indsats end i dag. Der skal etableres yderlige 50 nye pladser i virksomhedscentre, der blandt andet skal hjælpe med at afklare borgernes udfordringer og bringe borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Der skal etableres korte og overskuelige kompetencegivende forløb blandt andet på Voksenuddannelsescenteret (VUC), så borgerne bringes videre i deres liv og på den lidt længere bane får en kompetencegivende uddannelse, der kan bringe dem i selvforsørgelse. For de jobparate kontanthjælpsmodtagere fremrykkes indsatsen med en tidligere indsats, hvor borgeren indkaldes til visitationssamtale inden for en uge og har minimum en jobsamtale månedligt de 3 første måneder. Der skal i samme moment arbejdes videre med de eksisterende samtaleguider, hvor der blandt andet skal mere fokus på progression i borgerens beskæftigelsesforløb og henvisning til opkvalificerende forløb. Der skal arbejdes videre med nye opkvalificeringsforløb, der udvikles i samarbejde med erhvervsskolen, herunder flere forløb inden for bygge- og anlægsområdet samt merkantile fag. Generelt skal indsatsen ligesom for a-dagpenge være virksomhedsrettet, og medarbejderne i Jobbutikken skal i højere grad være orienteret mod ordinære jobs, cv skrivning og hurtigere visitering til praktikker. Indsatsen over for langvarige ledighedsydelsesmodtagere justeres, så fremtidige aktiveringstilbud vurderes i lyset af den langvarige, offentlige forsørgelse. For de øvrige ledighedsydelsesmodtagere og borgere i jobafklaringsforløb vil indsatsen blive styrket ved, at der fremadrettet i højere grad benyttes mentorer. Desuden vil der fremadrettet også blive benyttet pladser i virksomhedscentrene til en del af ledighedsydelsesmodtagerne. D. Indsatser udover budget Der er udover de ovenstående ændringer identificeret flere mulige forslag til, hvordan indsatsen kan styrkes yderligere. Dette er dog forslag, som vil kræve ekstra ressourcer, så hvis de skal sættes i værk, skal der findes finansiering hertil. Finansieringen af de forslag, der ligger ud over det nuværende budget, vil umiddelbart kunne findes på to måder: Et eller flere af forslagene vil kunne indgå som budgetønsker til den kommende budgetproces. Det overvejes, om der er nogle af tiltagene, der kan finansieres ved at konvertere nogle af aktiveringsmidlerne til administrative ressourcer. Det vil kræve, at det vurderes, at der vil 4

74 kunne komme mere effekt ud af forslagene end af de aktiveringsindsatser, som midlerne er forudsat at blive brugt til. Denne mulighed kræver en nærmere analyse, og hvis det viser sig, at der vurderes at være positiv business-case, vil en sådan konvertering også kunne indgå i den kommende budgetproces. Der er identificeret følgende forslag til en styrket indsats, som vil kræve yderligere ressourcer. På a-dagpengeområdet har Center for Job og Uddannelse i 2015 opnået gode resultater ved, at a-dagpengemodtagere efter 16 måneders ledighed har fået tildelt en personlig jobformidler, der har holdt hyppige samtaler med borgerne op til hver 14. dag. Der vurderes at være et forbedringspotentiale, hvis tidspunktet for den personlige jobformidler fremrykkes til efter 12 måneders ledighed. På baggrund af de gode erfaringer fra a-dagpengeområdet vurderes det, at der vil kunne være et potentiale i en lignende ordning for jobparate kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i en længere periode. Det kunne til en start være efter et års ledighed. Team Sygedagpengeopfølgning har i dag tilknyttet en fastholdelseskonsulent, der har til opgave at gå i dialog med de virksomheder, der har sygemeldte borgere. Det vurderes, at der vil være et potentiale i at ansatte en yderligere fastholdelseskonsulent, så der er bedre kapacitet til dialog med så mange virksomheder, som muligt. Det ville være oplagt, at en ny fastholdelseskonsulent i første omgang fik til opgave at varetage kontakten til Helsingør Kommunes forskellige dele, da Helsingør Kommune er den største arbejdsgiver i kommunen og dermed også naturligt leverer mange sygedagpengesager. Der vil være et potentiale i at øge antallet af virksomhedskonsulenter, der arbejder med dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Det vil særligt her give mening at undersøge, om der kan være et potentiale i at trække noget af den nuværende indsats hjem fra de andre aktører, der i dag varetager nogle opgaver ifm. den virksomhedsopsøgende indsats. E. Prioriteringer Der er for alle målgrupper forskellige krav til samtaler og aktiv indsats, og udgangspunktet for en prioritering er naturligvis, at gældende lovgivning skal overholdes. Det er Center for Job og Uddannelses vurdering, at der fortsat er et rum til at prioritere en del af ressourcerne mellem de forskellige målgrupper. En omprioritering vil selvfølgelig medføre, at der vil være færre ressourcer til at håndtere nogle målgrupper. Forbruget til aktivering i 2015 er vedlagt i bilag 2. Det kan overvejes, om det i et mindre omfang giver mening at flytte ressourcer til indsatsen overfor a-dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, da de grupper alt andet lige vil være lettere at flytte end mange af de andre grupper. Denne omprioritering kunne finansieres af en mindre intensiv indsats overfor andre målgrupper. Ligeledes kan hjemtagelse af opgaver fra eksterne aktører komme i spil som nævnt ovenfor. Samarbejdet mellem centre behandles i projektet om det samlende borgerforløb, og det er derfor ikke medtaget som del af Center for Job og Uddannelses arbejde med refusionsreformen. Projektet vurderes at medvirke til en styrket indsats overfor de borgere, der har sager i flere centre Beskæftigelsesudvalget besluttede på sit møde den 13. januar 2016, at tilbud til unge mellem 15 og 17 år skal indgå i det videre arbejde med håndtering af refusionsomlægningen og prioritering af midlerne på beskæftigelsesområdet. 5

75 Bilag: Opsamling - uddannelsesmøde 2016 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 17. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

76 - flere unge i mål UDDANNELSES- MØDET 2016 OPSAMLING

77 UDDANNELSESMØDE 2016 Vi var ca. 100 engagerede ledere fra uddannelser, kommuner og virksomheder til Strategisk Uddannelsesforum Nordsjællands UDDANNELSESMØDE 2016, hvor vi sammen med oplægsholderne Agi Csonka Direktør for Socialforskningsinstituttet (SFI ), formand for Rådet for børns Læring Stefan Hermann Rektor for professionshøjskolen Metropol og formand for regeringens udvalg Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Jesper Højgaard CSR leder, ansvarlig for rekruttering og fastholdelse FALCK/Øst drøftede vejen frem mod flere unge i mål. Her kan du orientere dig i anbefalinger fra oplægsholdere, pointer fra paneldebatten samt en opsamling fra gruppernes arbejde på UDDANNELSESMØDE I efteråret 2016 vil Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland, blandt andet ud fra dette materiale, arbejde med en handleplan for de kommende år. Vi ses til UDDANNELSESMØDE d. 5. maj 2017 God sommer Kirsten Jensen, formand for Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland

78 ANBEFALINGER Agi Csonka Fortsæt det gode samarbejde i Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland. Sæt større fokus på forældre. Sørg for at de får opbygget en viden om uddannelsesmuligheder, de er en vigtig faktor ift. at deres børn tager en uddannelse EUD og grundskole: Arbejd mere sammen! Forpligtende, dybt og fagligt Sørg for at udvikle tilbud til de unge, som falder fra. Tænk i tydelige gennemgående figurer som fx mentorer og unge færdiguddannede rollemodeller. Giv alle børn mulighed for faglig dannelse som fx gode arbejdsvaner og viden om hvad der forventes af dem på ungdomsuddannelserne Der er mange forskellige opfattelser af unges problemer, ønsker og drømme. Har I brug for en. dybere analyse og forståelse? Jeg har i dag hørt mange antagelser. Hvis I har en dybere forståelse og analyse, så undgår I fejlslutninger Stefan Hermann Det er velbelyst, at forældre har stor indvirkning. On-boarding til ungdomsuddannelserne sker allerede når børnene starter i skole, så vælg med omhu de rigtige ord,når I byder velkommen. Integrer forældre og elever i det eleverne skal. Kerneopgaven er at blive dygtigere og bedre i omgangen med hinanden Benyt den invitation der ligger i Åben Skole. Vis at fag har et praktisk ansigt fx matematik igennem en dygtig elektriker. Skab muligheder for et integreret samarbejde mellem lærere indbyrdes og mellem elever indbyrdes Det er afgørende med gode arbejdsvaner. Særligt for de unge som er faldet fra og har været igennem et nederlag forstærk deres non-kognitive kapacitet og giv dem succesoplevelse indenfor det felt. Brug de forberedende tilbud og arbejd med, at der skal være progression i dem så man oplever at man bliver dygtigere Jesper Højgaard Sikre en progression i de tilbud, som vi sætter i værk for dem som er faldet ud. Man skal ikke have den samme slags tilbud flere gange Lad være med at betone myndighedsopgaven - sagsbehandlingen. Skab kontakten til det unge menneske Lær unge at komme til tiden - derefter trinvist lægge noget oveni Mange har aldrig lært at uddanne sig til et arbejde der brug for en konkret kobling til erhvervslivet De unge skal møde lærere, vejledere og sagsbehandlere der kan se dem som mennesker med potentiale - og ikke blot som sager. Skab et møde med den unge og lyt. Vind deres tillid og understøt deres gradvise udvikling

79 Paneldebat Vejledning Der er kun en lille elev-til-elev påvirkning ift. uddannelsesvalg. Vejledningen er overbelastet med for mange fordringer. Vi skal ikke blive væk i de unges problemer alle kan lære at komme ind på den rigtige sti. Det kræver, at alle lærere og skolebestyrelsen er enige et fundamentalt ryk for alle. Gøre paletten af muligheder tydeligere især for de som ikke ved, hvad de skal. Man kan ikke forberede de unge nok på at træffe valget. Når vi gerne vil gøre EUD-vejen tydeligere, så skal det tænkes ift. uddannelsesvejen: Alle fag, alle lærere osv. På både mellemtrin og udskoling. Uddannelser Pas på med at tilbyde unge, som ikke har forudsætninger for at tage en faglig uddannelse, en plads EUD. Det skader uddannelsen! Lav en analyse af unges behov og faktorerne bag unges frafald på uddannelser og skab målrettede indsatser på baggrund af viden. Forældre/grundskole Læringsmiljøet i hjemmet der er ikke brug for flere sociale lær hinanden at kende arrangementer på skolerne, men i stedet konkret vejledning til forældre, om hvordan de bedst støtter deres børn. Skoler skal have en drøftelse af lektiebegrebet og dernæst vejlede forældrene. Arbejde med at hænderne skal ind i skolen! For begge køn og alle aldre. Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland Vi skal samarbejde på indersiden af vores systemer. Uddannelserne skal ind i folkeskolen vi skal uddanne vores medarbejdere sammen. Vi skal konkret tale om hvordan vi som forældre kan understøtte vores børns læring.

80 Her kan du se gruppernes forslag til pejlemærker og indsatser indenfor vores målsætninger - alt sammen bud på hvad Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland bør arbejde videre med. Arbejdsgrupperne og styregruppen vil tage fat på det i efteråret. At vælge Pejlemærker Da forældre har en vigtig aktie i de unges uddannelsesvalg, skal forældre tidligt i skoleforløbet (også før 8. klasse) klædes på med information og indsigt i uddannelsessystemet og hvilke krav der stilles på erhvervs- og ungdomsuddannelserne. Forældrene er de centrale rådgivere for % af de unge i deres uddannelsesvalg. De praktiske/musiske fag skal prioriteres højere i grundskolen. Der skal være mere HANDS ON. Det obligatoriske emne Uddannelse og job skal sammen med Åben Skole rettes mod indsigt i arbejdsmarkedet. Flere virksomhedsbesøg, korte praktikophold m.v. Vi skal Erhvervspraktik bør udvides udover den ene uge selvskafferpraktik der i dag er i 9. klasse. Der kunne laves brancheorienterede praktikker for alle elever. Indsatser Når den unges forældre er den primære uddannelsesvejleder, hvordan støtter vi dem så i den opgave? Hvordan giver vi grundskoleelever større indsigt i erhvervsog arbejdslivet? Når vi bygger vores indsatser ift. de unges valg, hvor skaffer vi sikker viden om, hvad der virker? At vælge om Pejlemærker Der er behov for at udvikle et tilbud til unge under 18 år, der ikke har bestået matematik og dansk. Upgrade-projektet skal udbredes til nye grupper af unge under 18 år og være institutionsneutralt. Endelig anbefalede gruppen, at der blev etableret et udrykningskorps til unge med psykiske problemstillinger, diagnoser, angst m.m. Forældrene skal være mere i fokus i vejledningsprocessen. Skolerne og erhvervslivet bør arbejde tættere sammen. Der skal indføres praktiske/musiske fag i udskolingen. Indsatser Der er behov for nye tilbud til de ikke uddannelsesparate unge, der fremmer faglig dannelse og gode arbejdsvaner i en fremadskridende progression. Tilbuddene bør omfatte mentorordning og elevrollemodeller.

81 At få en hjælpende hånd Pejlemærker Flere af de unge som søger 10. kl. er mere skrøbelige: Angst, anoreksi, skoletrætte spektret er meget bredere end det var tidligere. Hvordan kan man som ung oparbejde robusthed ift. det at blive voksen, træffe valg og møde øgede krav i takt med, at man bliver ældre? Hvad vil det sige at være en del af et arbejdsfællesskab med opgaver, kollegaer, behov for mødestabilitet etc.? Er der behov for mere fokus på almendannelse i grundskolen? Forældrerollen: Hvordan/hvad kan de bidrage med? Forældre er en ressource, i forhold til at vise det varierede arbejdsliv, som man i højere grad kunne fokusere på? De varetager alle typer af job i alle typer af virksomheder i alle typer af brancher. Der er en gruppe af unge som ikke opfylder adgangskravene for optagelse på en erhvervsuddannelse. Den gruppe af unge har brug for en mere formaliseret tredje vej ind i uddannelsessystemet. Den kombinerede ungdomsuddannelse er en mulighed svarer til et Grundforløb 1, men bredt ud over et længere forløb. Den type forløb kan rumme den gruppe af unge som har brug for mere tid til at blive uddannelsesparat. Ved UU-vejledere, skoler, forældre nok om denne mulighed? Hvordan kan den bringes mere i spil som en reel mulighed på lige fod med de øvrige ungdomsuddannelsestilbud? Indsats Der er behov for større opmærksomhed på overgange fra grunduddannelse til uddannelse. Hvordan kan der bygges bro mellem grundskolen og uddannelserne, så forløbet med at orientere sig fra grundskolen over til uddannelse opleves som et flow og ikke som nu for mange unge som en brat overgang? De unge går fra et system over til et andet - der er brug for opmærksomhed omdette. Parterne: Ledelse og lærere både i grundskole og på uddannelserne kunne lette overgangene ved at lære hinanden bedre at kende, uddanne sig sammen, undervise hos hinanden og finde områder at samarbejde på, så eleverne mens de er i grundskolen i højere grad orienteres ift. valg af ungdomsuddannelse løbende igennem grundskolen.

82 At uddanne sig til arbejde Pejlemærker I samtaler om uddannelsesvalg møder eleverne typisk STX uddannede lærere og uddannelsesvejledere der ikke kender nok til erhvervsuddannelserne. Vejledningsreformen begrænser, hvilke unge der modtager vejledning fra UU. Unge der er uddannelsesparate, vejledes ikke individuelt af UU og udfordres derfor ikke på deres gymnasiale valg. Hvordan kan forældre til eleverne i grundskolen anvendes som led i vejledningen af de unge gennem inddragelse af forældrenes faglige referencer og gennem inddragelse af forældre i undervisningen? Etablering af partnerskaber med erhvervsliv, herunder: At udvikle mulighederne i folkeskolen for at arbejde mere praksisorienteret. At forbedre vejledningen At lære at arbejde At etablere samarbejde med erhvervslivet med henblik på at 8. og 9. klasser får flere muligheder for erhvervspraktik Indsatser Arbejdsgruppen talte om den geografiske placering af hhv. gymnasier og erhvervsuddannelser, hvor gymnsaiernes spredning modsvarer den store søgning. Derfor blev det drøftet, at lokal repræsentation af erhvervsuddannelser kunne være et indsatsområde. Et typisk billede er, at praktiske/musiske fag udfases inden udskolingstrinene i folkeskolen. Derfor kunne det være et indsatsområde, at fortsætte de praktiske/musiske fag ind i udskolingsårene. Det blev italesat, at det væsentlige i de små klasser netop er, at fokus her må være de almene fag. De skal være på plads ved udskolingen, hvor det praktiske så kan kombineres med det almene - Den indre bro. Nogle virksomheder ansætter ikke elever, fordi unge mennesker ikke er i besiddelse af basale færdigheder og øvrige arbejdsmarkedskompetencer. Derfor bør der arbejdes mere med de unges basale dannelse, færdigheder og arbejdsmarkedskompetencer i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Men det gør det ikke alene. Det er nødvendigt at også forældre og erhvervsliv tager et ansvar for de unges dannelse og uddannelse. At uddanne sig sammen med andre Pejlemærker For at skabe et bedre uddannelsesmiljø er der behov for: At afklare behov for uddannelse i regionen og forhindre centralisering af uddannelserne At se regionen som en helhed og sikre udbud af uddannelserne der hvor de unge er At sørge for ungdomsboliger Indsatser Forpligtende samarbejde mellem grundskoler og EUD fx som valgfag eller Nordsjællandsmesterskab i Omdrejningspunktet er faglighed i praksis fx ved at matematik inddrager en faglært i undervisningen. Lave et korps af unge mentorer der supplerer Garantiskolen. Det skal skabe tryghed og øget kendskab til alternative uddannelser.

83 Bilag: Medlemmer af styregruppen for Strategisk Uddannelsesforum Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 17. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

84 Medlemmer af styregruppen for Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland Kirsten Jensen Formand for styregruppen Viceborgmester, Hillerød Kommune Interesser: At unge gennemfører. Anders-Peter Østergaard Formand for den administrative styregruppe Direktør, Hillerød Kommune Anders Bülow Uddannelseschef, Skovskolen, Københavns Universitet Interesser: Sammenhæng i uddannelsesovergange. Fra viden til handling!. Boris Eriksen Eidemark Campuschef, Professionshøjskolen UCC boei@ucc.dk Carina Starostka Villadsen Uddannelseschef, SOPU København og Nordsjælland cvi@sopu.dk Interesser: Grundskole, EUD, Videregående uddannelse, Uddannelses politik, Internationalisering, Virksomhedskontakt, Netværksskabelse, Udvikling. Carsten Larsen Direktør, FrederiksborgCentret cal@frederiksborgcentret.dk Christian Donatzky Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Helsingør Kommune Cdo11@helsingor.dk

85 Erik Helmer Pedersen Direktør, C4 Interesser: Sammenkoblingen mellem Erhverv og uddannelse. De rigtige uddannelser til fremtidens arbejdspladser i de Nordsjællandske virksomheder. Hanne Kirkegaard Olesen Afdelingsleder, Kopenhagen Fur Politiker, Hillerød Kommune hki@copenhagenfur.com, hkio@hillerod.dk Interesser: Link et mellem folkeskolen/ungdomsuddannelserne. Hanne Kjær Knudsen Formand for Udvalget for Skole, Familie og Børn, Halsnæs Kommune hakk@halsnaes.dk Interesser: Overgange og færdiggørelse. Hanne Lohmann Centerleder, Sprogcenter Nordsjælland hloh@hillerod.dk Interesser: Voksenuddannelse, Dansk som andetsprog, Brobygning. Inge Prip Direktør, Erhvervsskolen Nordsjælland inp@esnord.dk Interesser: Ungdomsuddannelser, Brobygning, Efteruddannelse. Ivar Lykke Ørnby Rektor, København Nord iloe@knord.dk Interesser: Innovation og overgange. Jamil Nofal Cheheibar Udvalgsformand, Hillerød Kommune jnc@hillerod.dk Jesper Følbæk Nielsen Direktør, Tømrer- og Snedkermester Børge Nielsen A/S jfn@b-nielsen.dk Interesser: Erhvervsskolerne.

86 Lotte Fonnesbæk Administrerende direktør, Pharmakon Rektor, Farmakonomskolen Interesser: Rekruttering, Fastholdelse, Praktikpladser, Videreuddannelse. Mads Monrad Hansen Enhedschef, Enheden for Vækst og Kompetencer, Region Hovedstaden Interesser: Gymnasier, EUD, Overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse, flere faglærte, praktikpladser og sammenhæng mellem erhverv, beskæftigelse og uddannelse. Marianne Stendell Regionsmedlem, Regionsrådet for region Hovedstaden Ole Gram-Olesen Rektor, Copenhagen Business Academy Interesser: Videregående erhvervsrettet uddannelse. Per Lynge Centerleder, Ungdommens Uddannelsesvejledning Halsnæs-Hillerød Interesser: Unges uddannelsesvalg. Peter Kuhlmann Rektor, Frederiksborg Gymnasium og HF Interesser: Økonomistyring, Uddannelsespolitik, Internationalt arbejde, Elevtrivsel, Skoleidentitet. René Van Laer Direktør, Knord Interesser: Erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Rikke Macholm Lektor Formand for Børne- og Familieudvalget, Hillerød Kommune Interesser: Overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne.

87 Ruth Kirkegaard Rektor, HF og VUC Nordsjælland Interesser: Gennemførelse/Frafald, Attraktivt studiemiljø, Overgange/broer mellem de forskellige uddannelsesmiljøer, Samarbejde mellem virksomheder/skoler/organisationer, Synliggørelse af uddannelsesområdet i Nordsjælland, Nye udviklingstiltag. Sisse Krøll Willemoes Formand for Børneudvalget, Gribskov Kommune skwill@gribskov.dk Søren Skals Skoleleder, Hillerødsholmskolen sosk@hillerod.dk Interesser: Samarbejde mellem grundskole og ungdomsuddannelser, Hvordan får vi flere elever til at vælge en erhvervsuddannelse? Vibeke Abel Direktør, Hillerød Kommune viab@hillerod.dk Interesser: Uddannelser, der bringer folk i arbejde. Hanne Frederiksen Skolechef, Hillerød Kommune hafr@hillerod.dk Interesser: Folkeskoler og overgang til ungdomsuddannelse. Rikke Nygaard Olesen Sektionsleder Hillerød Uddannelses- og Vejledningscenter, Hillerød Kommune rino@hillerod.dk Interesser: Uddannelser til unge der ikke kan gennemføre en ordinær uddannelse, Samarbejde mellem kommune og uddannelsesinstitutioner. Karin Juhl Udviklingskonsulent, Kultur og Udvikling, Hillerød Kommune karj@hillerod.dk