Baggrundsnotat. Politik for belægninger og kørebaneafmærkning for Aabenraa Kommune. Marts 2014.

Transkript

1 Baggrundsnotat Politik for belægninger og kørebaneafmærkning for Aabenraa Kommune. Marts 2014.

2 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning Indledning Strategi Asfaltbelægninger Grusveje Fortove Pladser og torve Politik for kørebaneafmærkning Nomenklatur Side 2

3 1. Sammenfatning Aabenraa Kommunes vejnet består af: km vejbelægning eller 9 mio. m² belægning fordelt på fire vejklasse, m² cykelsti, 165 km grusveje, m² fortov, Nyværdien af vejnettet er ca. 4,6 mia. kr., dertil kommer 0,9 mia. kr. til grusveje, fortove, pladser og torve. Den nuværende generelle tilstand for belægninger på vejnettet, er God over Acceptabel til Kritisk, med det nuværende budget for 2014 på ca. 21 mio. kr. Den nuværende tilstand af vejnettet gør, at nutidsværdien af vejnettet er faldet fra ca. 4,6 mia. kr. til ca. 1,7 mia. kr. Vejnettet giver særlige udfordringer, fordi det er gammelt og bærelagene mange steder består af sammenpakkede, løse stenmaterialer (macadamveje). Det økonomiske omfang af denne udfordring bliver løbende klarlagt gennem videre undersøgelser. Der foreslås en strategi, som sigter imod: - at alle veje i vejklasse 1 og 2 ligger i kategorien God. - at alle veje i vejklasse 3 og 4 samt stier ligger i kategorien Acceptabel eller bedre. Skadespoint Teknisk tilstand 0 2 God 2-4 Acceptabel 4-9 Kritisk 9 - > Uacceptabel Der foretages en prioritering efter nedennævnte skema i forbindelse med udlægning af nye asfalt belægninger. Vejbelægninger på de højest klassificerede veje (vejklasse 1 veje) prioriteres først. Prioritering Beskrivelse Sporkøring 1. Skadespoint på vejklasse 1 veje < 1,0 Sporkøring max. 15 mm 2. Skadespoint på vejklasse 2 veje < 2,0 Sporkøring max. 25 mm 3. Skadespoint på vejklasse 3 veje < 2,5 Ingen krav 4. Skadespoint på vejklasse 4 veje < 3,5 Ingen krav For at opnå og fastholde niveauet i strategien, svarer det til et årligt budget på ca. 36 mio. kr. Herudover skal der fortsat være mulighed for løbende at reparere akutte afskalninger og slaghuller, vedligehold og renovering af grusveje, fortove, pladser, torve og kørebaneafmærkning. Side 3

4 2. Indledning Belægningspolitikken er udarbejdet med det formål, at få lavet en overordnet politik for, hvordan det sikres, at vejkapitalen bevares gennem en hensigtsmæssig prioritering af vedligeholdelsen, af de enkelte dele af vejnettet. Politikken beskriver hvilken strategi og servicemål, Aabenraa Kommune har for kommunens offentlige færdselsarealer. Belægningspolitikken er dels gældende for meget forskellige belægningsoverflader, varierende fra løse grusbelægninger over betonsten og granitsten til asfaltbelægninger, og dels belægninger, der er udsat for en meget varieret trafikintensitet. Belægningspolitikken er udarbejdet for at sikre, at der sker en tilpasning af belægningen til de enkelte områders stilart, funktion og anvendelse, samt at der lægges vægt på forskønnelse, materialevalg og levetid, for at reducere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Belægningspolitikken inddrager analysearbejde, via registreringer på vejnettet. Ved brug af kommunens vejforvaltningssystem vejman.dk/belægningsoptimering skaffes yderlige data og dokumentation for det fremtidige behov og for udviklingen af belægningernes tilstand. Detailplanlægningen sker overvejende ved brug af vejforvaltningssystemet, som løbende bliver opdateret, ved de årlige hovedeftersyn, med alle administrative og tekniske forhold på vejene. Udover de årlige planlagte renoveringsprojekter, er det væsentligt, at der er kapacitet og ressourcer til at reagere på konkrete borgerhenvendelser og observationer om defekte belægninger. Strategien for bevarelsen af vejkapitalen skal ses i sammenhæng med de øvrige investeringer, der foretages i infrastrukturen. Den politiske prioritering af investeringerne i infrastrukturen skal underbygget af forvaltningens analyser og vurderinger sikre den samlet set mest hensigtsmæssige anvendelse af infrastrukturmidlerne til glæde for borgere og brugere. 3. Strategi Vejnettet i Aabenraa Kommune er inddelt i 4 klasser: Vejklasse 1: Vejklasse 2: Vejklasse 3: Vejklasse 4: Overordnet Trafikvej, gennemfart Overordnet Trafikvej, fordeling Lokalvej, Adgangsvej Lokalvej, boligvej Alle færdselsarealer bliver vedligeholdt, som enten akut eller planlagt vedligehold, således at de synlige skader løbende repareres. Der er dog et løbende behov for, at tage stilling til en gennemgribende renovering. Der er p.t. ikke er afsat budgetmidler, til denne type renovering. Overordnet strategi og servicemål: Aabenraa Kommune ønsker, at egenskaberne for kommunens færdselsarealer, overholder gældende vejreglers funktionskrav til sikkerhed, komfort og miljø samt holdbarhed. Side 4

5 Derudover ønsker kommunen at opnå en helhedsbetragtning, hvor både æstetik, funktionel anlægsudformning, materialer af høj kvalitet, tilgængelighed for handicappede, anlægs- og driftsøkonomi samt gennemtænkte planer for drift og vedligeholdelse, går op i en højere enhed. Ved udarbejdelse af strategien, er der lagt vægt på følgende: Vedligeholdelsestilstanden for vejnettet skal ligge på niveauer anført under pkt. 1. Nedbrydningen af vejene skal standses så betids, at meget omfattende renoveringer undgås, og den kapital, der er bundet i aktiverne, bevares. Langtidsholdbare løsninger og materialer skal prioriteres. Der skal ske en høj grad af koordination mellem de forskellige infrastrukturarbejder. Der skal tænkes i tværkommunale samarbejder, således at løsningerne gennemføres så økonomisk, som muligt. Det overordnede servicemål er, at opretholde funktions- og kapitalværdien for færdselsarealerne, dvs. at sikre, at færdselsarealerne er trafiksikre, farbare og ikke forfalder over tid. For at kunne opretholde ovennævnte servicemål, skal vedligeholdelsen af færdselsarealerne gennemføres efter 2 forskellige strategier. Det akutte vedligehold, som omfatter færdselsarealernes daglige drift og trafiksikkerhed, baseres dels på oplysninger fra forvaltningens tilsyn med færdselsarealerne, og dels fra indberetninger fra borgere, politi og andre myndigheder. Det akutte vedligehold iværksættes enten umiddelbart på ovennævnte indberetninger, eller efter et rutinemæssigt eftersyn. Det akutte vedligehold er således kendetegnet ved en hurtig afhjælpning af problemerne. Det planlagte vedligehold, som skal fokusere på opretholdelse af færdselsarealernes funktion og bevarelse af den investerede kapital (vejkapitalen), baserer sig på oplysninger, indsamlet ved det periodiske eftersyn og tilstandsvurdering, evt. suppleret ved særlige eftersyn og undersøgelser. Det er kendetegnet ved en lang planlægningshorisont (ca.1 år), og ved at det gennemføres efter en økonomisk optimering af, hvilken indsats der giver det største udbytte. Sikkerhed og komfort knytter sig hovedsagelig til belægningsoverfladen og dennes egenskaber, mens belægningens levetid både afhænger af overfladens og de underliggende bærelags tilstand. Skader af betydning for sikkerhed, dvs. skader som kan være en medvirkende årsag til trafikuheld og/eller personskadeuheld, er typisk skader, som har indvirkning på færdselsarealets friktion, beskaffenhed og/eller jævnhed. Utilstrækkelig friktion kan under ugunstige forhold opstå meget pludseligt. Oliespild, nedbør, høje temperaturer o.lign., kan reducere belægningsoverfladens friktion. Kraftig regn kan medføre risiko for akvaplaning. Servicemål for sikkerhed: Belægninger på alle færdselsarealer, skal være sikre at færdes på, i forhold til trafikkens art og mængde. Side 5

6 Servicemål for komfort: Der tilstræbes en god komfort overalt, men der må forventes betydelige forskelle mellem veje tilhørende forskellige vejklasser. 4. Asfaltbelægninger Kørebanearealernes tilstand blev undersøgt i 2007 af Vejdirektoratet (VD), og efterfølgende, som opfølgning, igen i 2012/2013 af COWI. Undersøgelsen er beskrevet i belægningsrapporten Vedligeholdelse af asfaltbelægninger i Aabenraa Kommune, som er forelagt Teknik- og Miljøudvalget (TMU) til orientering, på TMU s møde den 6. februar Hovedkonklusionen af undersøgelsen blev, at med det nuværende budget på ca. 21 mio. kr. årligt, kan den nuværende vejtilstand ikke fastholdes, og der er siden 2007 sket en gradvis forringelse af vejnettet, og dermed tab af vejkapital. Denne forringelse forventes at fortsætte. Rapporten fra 2007 viste et gennemsnitlig skadespoint på alle asfalterede veje på ca. 1,8, og i rapporten fra 2013, er det gennemsnitlige skadespoint steget til ca Der er i øjeblikket ikke udført undersøgelser af belægningens tilstand på stier. Det planlægges udført på et senere tidspunkt. Asfaltbelægninger, primært på veje og cykelstier, bliver forringet dels af trafikslid og opgravninger af ledningsejere, dels af belægningernes forvitringer, pga. alder og saltninger. Antallet af slaghuller på vejklasse 3 og 4 veje, har siden 2012 udviklet sig således, at det i 2012 blev opgjort til ca stk., og i 2013 opgjort til mere end stk. Vejlovens krav sammenholdt med samfundets øvrige krav til miljø og økonomi, giver det overordnede mål for vejens vedligehold: at sikre brugernes sikkerhed og komfort at bevare samfundets investerede kapital. Det konkrete mål for vejens vedligehold er: at opretholde vejens bæreevne og overfladeegenskaber at mindske trafikkens/vejens påvirkning på det æstetiske og naturlige miljø at overholde disse mål inden for de givne rammer, på en for samfundet økonomisk optimal måde. Måling og beregning af kørebane- og stiarealernes bæreevne, resulterer i en vurdering af den strukturelle restlevetid, og i en beregning af det eventuelle forstærkningsbehov. Bæreevnen udtrykker vejbefæstelsernes evne til, fortsat at kunne tåle trafiksliddet fra køretøjernes akselbelastninger. Kørebane- og stiarealerne må antages at have utilstrækkelig bæreevne, når strækningens beregnede strukturelle restlevetid er mindre end 1 år. Servicemål for asfaltarealer: Servicemålet beskrives f.eks. ved fastlæggelse af acceptable grænser for skadesomfanget på/i belægningen, eller ved angivelse af acceptable funktionstilstande givet ved de objektive tilstandsmålinger. Side 6

7 Servicemål for kørebanearealerne er at sikre, at vejbelægningernes tilstand er i en stand, som trafikintensiteten kræver. Det betyder, at jo lavere vejklasse, jo ringere vedligehold må der forventes. De detaljerede servicemål for kørebanernes tilstand, indenfor de forskellige vejklasser, opstilles i form af grænseværdier for skader (skadegrænser). Det vil sige, at målet for vejenes tilstande er opfyldt, når de ikke overstiger den acceptable skadegrænse. Skadegrænser: For kørebanernes vedkommende, er servicemålene her defineret ud fra en fastlagt grænse for skadeomfanget, for et antal udvalgte skadetyper. Dette betyder, at når en vejstrækning passerer den øvre grænse for en af skadetyperne, kan den pågældende strækning komme i betragtning til reparation. Skadespoint: Skemaet angiver dels skadespointene som de er i dag, og krav til skadespoint, som middelværdi for hver vejklasse, samt et krav til maksimalt skadespoint, som en enkelt parcel må antage. Vejklasse Nuværende middelværdi for skadespoint Maks. middelværdi Enkeltparcel maks. middelværdi Antal Km 1 1,32 1,0 2, ,10 2,0 4, ,19 2,5 6, ,24 3,5 8,0 865 Lappeprocent: For at sikre et rimeligt udseende af kørebanernes overflade, er der krav til det procentvise omfang af lapper, i forhold til vejstrækningens (parcellens) areal: Vejklasse 1 og 2 3 og 4 Max. tilladt lappeprocent Alvorlighed Max. tilladt omfang i % 1: pletvis 10 2: sammenhængende < 100 m² 30 3: sammenhængende > 100 m² 50 1: pletvis 15 2: sammenhængende < 100 m² 50 3: sammenhængende > 100 m² - (intet krav) Kravene er et supplement til det overordnede krav til skadespoint. Slaghuller: Af hensyn til trafiksikkerheden, må der ikke forekomme slaghuller eller afskalninger. Kravet gælder også afskalninger i kørebanebelægningens kant. Der gælder følgende tidsfrister for udbedring af slaghuller, anført i arbejdsdage. Tidsfristen regnes fra den dag slaghullet, kommer til vejentreprenørens eller forvaltningens kendskab. Side 7

8 Vejklasse Mindre slaghuller Større slaghuller Større afskalninger 1 og 2 3 dage 2 dage 14 dage 3 og 4 7 dage 5 dage 14 dage Mindre slaghuller: Større slaghuller: Større afskalninger: Defineres som huller med en diameter på 0-30 cm. Defineres som huller med en diameter større end 30 cm, og en dybde større end 2 cm. Defineres som huller med en dybde mindre end 2 cm, og en diameter/længde større end 30 cm. Belægningstyper: Der må ikke benyttes overfladebehandlinger (OB), som slidlag, på vejklasse 1 og 2 veje, der skal i stedet benyttes varmblandet asfalt. På vejklasse 3 og 4 veje, må OB kun udføres med stenstørrelse i fraktionen 2/5 mm. Der må ikke benyttes OB på veje, hvor der i forvejen ligger en OB-belægning, eller hvis der er et forstærkningsbehov på mere end 15 mm. OB skal udføres således, at der ikke kommer gennemsvedninger og stentab, jvf. udbuds- og anlægsforskrifter for overfladebehandling. Der må ikke benyttes OB indenfor byzonetavler. I de store kryds på vejklasse 1 og 2 veje, samt i rundkørsler, skal der udlægges en SMA asfaltbelægning. I vinterhalvåret udbedres slaghuller og afskalninger med vinterasfalt, og i sommerhalvåret med varmblandet asfalt. På vejklasse 1 og 2 veje, skal der laves fortandingsfræsning i asfaltsamlinger ved udbedring af slaghuller og afskalninger. Alle slaghuller registreres, og på vejklasse 1 og 2 veje med angivelse af landevejsnummer og kilometrering. Ved nyudlægning af belægninger, skal der være minimum 6 cm og maksimalt 12 cm kantstenslysning, fra overkant ny belægning til top af kantsten, dog ikke gældende for svingsten. Såfremt dette ikke kan overholdes, skal der ske en opretning/sænkning af kantsten, eller fræsning/opretning af eksisterende asfalt. Revneforsegling må kun anvendes til tvær- og længderevner, - ikke krakelering eller andet. Ved revneforsegling skal der tages hensyn til vejens visuelle fremtræden. Revneforseglingen må ingen steder udgøre mere end 10 procent af én kvadratmeter vejoverflade. 5. Grusveje Grusvejene, ca. 165 km, som ikke er undersøgt i belægningsrapporten, bliver løbende vedligeholdt af Vejentreprenøren og private lodsejere/entreprenører, og jævnligt tilført nye materialer, hvorfor forvaltningen ikke her, ser en forringelse af dette vejnets tilstand, og dermed sker der heller ikke et umiddelbart tab af vejkapital, på disse veje. Side 8

9 Servicemål for belægninger på grusveje: Servicemål for grusbelægningerne er at sikre, at belægningens tilstand er i en stand, som trafikintensiteten kræver, at belægningen har en rimelig jævnhed på længdeprofil og har gode afvandingsforhold i tværprofilet. Belægningstyper: Der arbejdes med 2 typer belægningstyper: - Grusveje, her benyttes Vejgrus Cykel- og gangstier, her benyttes stenmel af knust granit 6. Fortove Fortovenes tilstand bliver forringet af gennemgravningerne af ledningsejerne, af trærødders løftning af belægningerne samt belægningernes forvitringer pga. alder og saltninger. Derfor vil der på sigt være behov for, at få indarbejdet en mere langsigtet vedligeholdelsesplanlægning, således at fortovskapitalen kan bevares. Fortovenes tilstand er i øjeblikket ikke undersøgt, men der forventes på sigt at blive udført eftersyn og registrering af fortovenes tilstand. Servicemål for fortovsbelægninger: Servicemål for fortovsbelægninger, som f.eks. betonstens- og chausséstensbelægninger, er at sikre, at belægningernes tilstand er i en stand, som trafikintensiteten kræver, samt at der ikke forekommer opspring i belægningen på mere end 2,5 cm, af hensyn til trafikanternes sikkerhed og komfort. Forvitrede og knækkede fliser skal skiftes, såfremt de udviser fare for trafikanterne. Belægningstyper: Der arbejdes med 3 belægningstyper: - Bevaringsværdige, som omfatter mange gamle belægninger i Aabenraa bymidte, såsom brosten, chaussésten, pigsten, gule klinker, forskellige mosaiksten og kombinationer af disse x 50 cm fortovsfliser med bånd af chaussésten eller gule klinker/taktilklinker, som benyttes på hovedfærdselsårer og gennemgående veje med mange gående trafikanter. Anvendes i alle byerne med undtagelse af Aabenraa bymidte og centerpladserne i de andre byer. - SF-sten, som benyttes alle andre steder, dvs. på villaveje, industrikvarterer og udenfor byområder. Det er ikke intensionen, at udskifte de mange specielle belægninger i den gamle del af Aabenraa by, den del bliver derimod fredet, så belægninger her kun udskiftes, hvis der er trafikale eller sikkerhedsmæssige grunde til det. På alle øvrige veje er det intensionen, at begrænse antallet af belægningstyper, og på sigt nå frem til, at der kun benyttes 50 x 50 fliser eller SF-sten. Det giver mere holdbare belægninger, med længere levetider, og en mere hensigtsmæssig og rentabel drift. Side 9

10 7. Pladser og torve Pladser og torves tilstand bliver forringet af gennemgravninger af ledningsejerne, af trærødders løftning af belægningerne samt belægningernes forvitringer pga. alder og saltninger. Derfor vil der på sigt være behov for, at få indarbejdet en mere langsigtet vedligeholdelsesplanlægning, således at kapitalen kan bevares. Pladser og torvenes tilstand er i øjeblikket ikke undersøgt, men der forventes på sigt at blive udført eftersyn og registrering af tilstanden. Servicemål for belægninger på pladser og torve: Servicemål for belægninger på pladser og torve, som f.eks. asfalt-, betonstens- og chausséstensbelægninger, er at sikre, at belægningernes tilstand er i en stand, som trafikintensiteten kræver, samt at der ikke forekommer opspring i belægningen på mere end 2,5 cm, af hensyn til trafikanternes sikkerhed og komfort. Forvitrede og knækkede fliser skal skiftes, såfremt de udviser fare for trafikanterne. På arealer i belægningssten/fliser, hvor der forekommer kørende trafik, skal belægninger udføres i forbandt eller som låste belægninger, og med små størrelser af sten/fliser, og i en tykkelse svarende til trafikbelastningen. 8. Politik for kørebaneafmærkning Nymarkering: Kørebaneafmærkningen skal være gennemført senest 3 uger efter at kørebanebelægningen er udført. Dog skal hajtænder, stoplinjer og lignende udføres i takt med kørebanebelægningens udlægning. Kørebaneafmærkningen skal genetableres, iht. gældende vejregler, efter udlægning af ny belægning. I sådanne tilfælde, ønsker Aabenraa Kommune muligheden for at overveje, om kørebaneafmærkningen skal ændres i forhold til eksisterende afmærkning. Vejreglernes krav til refleksionsegenskaberne for kørebaneafmærkning, uanset farve, skal overholdes. For at opnå og fastholde niveauet i strategien samt opfylde kravene i Vejreglerne, Refleksion R2, skønnes det til et årligt budget på 1,2 mio. kr., svarende til udlægning af slidlag på ca. 40 km veje pr. år. Genmarkering: Eksisterende kørebaneafmærkning skal genopfriskes på de steder, hvor afmærkningen har relevans for trafikafviklingen. Dette indebærer, at opstribningen på alle kommunens veje, skal tilses minimum 1 gang hvert andet år. Manglende afmærkning, som konstateres ved tilsyn eller henvendelser fra borgere, politi og andre myndigheder, genetableres efter nedenstående tidsfrist, anført i arbejdsdage: Side 10

11 Vejklasse Trafikfarligt Trafikvigtigt Mindre trafikvigtigt 1 og 2 5 dage 10 dage 30 dage 3 og 4 10 dage 20 dage 60 dage Trafikfarligt: Trafikvigtigt: Mindre trafikvigtigt: Omfatter hajtænder, stoplinjer, fodgængerfelter o.lign. Omfatter afmærkning i kryds, rundkørsler o.lign. inkl. pile-afmærkning, længdeafmærkning på vejklasse 1 og 2 veje, samt grøn midterafmærkning. Omfatter længdeafmærkning på vejklasse 3 og 4 veje, parkeringsbåse, spærreflader, symboler. For at opnå og fastholde niveauet i strategien samt opfylde kravene i Vejreglerne, Refleksion R2, skønnes det til et årligt budget på 1,5 mio. kr. 9. Nomenklatur Afskalning: Bærelag: Friktion: Gennemsvedning: Hovedeftersyn: En skade på belægningsoverfladen, hvor materialet nedbrydes i et større område efterladende en fordybning med bløde og ikke dybe kanter. Vejens opbygning under asfalten, udføres normalt i bundsikringsgrus og stabilt grus Modstand i berøringsfladen mellem et køretøjs dæk og en vejbelægning Problem i OB-belægning, hvor tjæren/bitumenen bliver for blød og betyder at stenene køres ned i belægningen og tjæren fremstår i toppen af belægningen, og gør den glat. Eftersyn af vejens eller belægningens tilstand, der udmøntes i et skadespoint eller tilstandsniveau. Disse data benyttes i vejforvaltningssystemet. Kørebaneafmærkning: Afmærkning på kørebanen (vejstriber), til at lede trafikken Lappeprocent: OB: Refleksion: Skadespoint: Slaghul: Angiver omfanget af asfaltlapper på vejbelægningen Overfladebelægning hvor der udsprøjtes et lag tjære/bitumen hvorpå der udlægges et lag granitsten, som tromles/køres ned i tjæren/bitumenen. Tilbagekastning af lys fra en vejstribe Angiver en skade på vejbelægningen. Teknisk tilstand angivet under pkt. 1. En skade på belægningsoverfladen, hvor materialet nedbrydes i løbet af en forholdsvis kort tid og forsvinder efterladende en fordybning med stejle kanter Side 11

12 SMA: Varmblandet asfalt: Vejbelægning: Vejkapital: Asfaltbelægning (Skærvemastiks) med god styrke og tæthed i belægningen. Varmblandet asfalt er sammensat af stenmaterialer, filler og bitumen, og varmes op til mellem 120 og 180 ⁰C, inden det udlægges. Kørebanebelægning, hovedsageligt udført i asfalt, asfaltbærelag og asfaltslidlag. Værdien af vejens belægning og opbygning, enten som nyværdi eller nutidsværdi. Vedtaget på Teknik & Miljøudvalgets møde den XX. april 2014 Side 12