STENVENNERNE - KØBENHAVNS AMATØRGEOLOGISKE FORENING 33. årg. nr. 3 JULI 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STENVENNERNE - KØBENHAVNS AMATØRGEOLOGISKE FORENING 33. årg. nr. 3 JULI 2007"

Transkript

1 STENVENNERNE - KØBENHAVNS AMATØRGEOLOGISKE FORENING 33. årg. nr. 3 JULI 2007 Hjemme hos Astrid og Poul Müller. Læs interviewet med dem inde i bladet, det handler om deres 18 års samlekarriere i Idar Oberstein

2 2 INDEX Universet redder sig selv på kanten...2 Bustur til Møns Klint...3 Fossil præpareringskursus...4 Astrid og Poul Müller s Idar Oberstein samling...5 Tur til England...12 Fund fra SlibeværkstedsFormationen...14 Det nye Geocenter, uddrag fra pressen...16 Ignaberga tur...18 Molerets oprindelse og fossilindhold. 3.del. -Bunddyrene...19 Kreationismen til debat...21 Sort snak om diamanter...22 Anmeldelse en lille bog, som desværre er på engelsk...23 Liv i universet? Et kosmisk økosystem...24 Annonce: Smykke, mineral og fossilmesse i Næstved...25 Stenvennernes efterårsprogram Bustur til den 30. Hamburg stenmesse...29 Fra medlem til medlem...30 Universet redder sig selv på kanten Physical Review Letters. At universet blev skabt i en gigantisk energiudladning - The Big Bang - er ved at være udbredt viden. Men hvordan vil det ende? I disse år er den fremherskende teori, at universet vil fortsætte med at udvide sig hurtigere og hurtigere for til sidst at rive selve tiden og rummet i stykker. Sakset fra POLITIKEN Er det svært at forstå? Så bare vent. For en ny teori peger på, at måske redder universet sig selv i sidste øjeblik. Fysikere fra University of North Carolina har netop fremsat en ny teori, der går ud på, at universet ikke river sig selv i stykker, men derimod opsplittes i en hel række nye universer. Afslutningen på vores univers skulle på den måde blive til fødslen af mange nye. Og ifølge teorien er det sket uendelig mange gange før, så vi lever i blot et enkelt af uendelig mange universer. (jas) Red.

3 3

4 4 Fossil præpareringskursus, 15. september kl præparation og konservering af palæontologisk materiale. Kursusleder: Konservator Zina Fihl. Kursus program Dagen vil tage udgangspunkt i nogle overordnede emner, som gerne skulle medføre en ivrig dialog!? Kun meget lidt praktisk arbejde vil kunne lade sig gøre på stedet, men medbring egne fossiler og værktøj til diskussion af forskellige problematikker, husk madpakke og drikkevarer til frokostpausen ca. kl. 13. Indsamling, udgravning og transport. Sikker håndtering af fossilt materiale i felten. Hvordan får man fossilet sikkert hjem? Præparation. Gennemgang af præparationsmetoder, der kan anvendes til blotlægning af forskellige typer fossiler. Eksempelvis forklares om mekanisk præparation, syrepræparation, ultralyd, sandblæsning. Konservering. Hvordan undgår man skader og nedbrydning af fossil? Konserveringsmæssige handlinger som stabilisering, imprægnering, limning og understøttelse kan anvendes. Forebyggende handlinger for at undgå saltudblomstringer og nedbrydning af pyritholdige fossiler. Afstøbning. Kort om metoder, principper og let tilgængelige materialer. Hvordan man vender et aftryk om til en kopi af den originale genstand! Skelettering af pattedyr og fisk. Grundprincipper forklares. Hvordan kommer man fra dyr med hud og skind til den rene knogle. Der vil blive adgang til forskelligt skriftligt materiale på kurset, dels fra foredragsdelen, dels fra artikler, som senere kan kopieres. Har nogen af deltagerne særlige ønsker til kursusforløbet, kan det formidles til kursuslederen, hvis der gives besked i god tid til Peter Myrhøj, som også modtager tilmelding på , eller senest 7. September. Der er plads til 25 deltagere, kurset sker i klubbens lokaler, prisen er 100 kr. der indbetales senest på klubmødet 7. september, eller senest 1. september, på Giro , Foreningen af Stenvenner, Egevolden 210, 1. tv Hvidovre, med angivelsen præpareringskursus.

5 5 Astrid og Poul Müller s Idar Oberstein samling Mandag den 5. marts i år, havde jeg og Claus en aftale med Astrid og Poul om at lave et interview om deres samling og deres oplevelser fra samlerkarrieren. Samtalen blev optaget på bånd, så vi kunne være lidt frie i situationen, og Claus tog en masse billeder. Jeg har så vidt muligt undladt mine spørgsmål og der hvor de er med står de i kursiv. Snart er det Astrid, snart Poul der taler, de supplerer hele tiden hinanden, og derfor er det ikke angivet hvem der taler, Astrid begynder: Montre med lidt af Astrid og Poul s store samling Det hele begyndte da jeg gik til stenslibning hos Lilly Friis, i den forbindelse blev der også set i stenbøger, og der stod der ofte om Idar Oberstein. Da vi så skulle til Østrig på ferie, som vi havde været flere gange før, så var det jeg sagde til Poul, skulle vi ikke tage til Idar Oberstein og være der et par dage, for der kan man finde krystaller. Så sagde Poul, man kan da også finde flintøkser herhjemme, men så tog vi da derhen og vi nåede aldrig til Østrig det år, og vi kom aldrig til Østrig efter det år. Det var altså så sjovt, det var de bedste ferier vi har haft, også fordi vi fandt så kønne ting. Der var også noget socialt i det, vi boede på en lille campingplads, hvor alle de andre også samlede på sten. Vi fandt en plads der ikke lå så højt over havet, så der ikke var for koldt om natten, den plads vi fandt lå lige 2 km. fra Jouchem. Vi anede ikke hvad det var for noget, og hvad vi skulle kigge efter, men det fandt vi så hurtigt ud af. Vi gik efter solen, og hvis der så lå en rund sten kunne det være noget andet, det var ikke klippen. Vi kunne også se at der var noget i. Klokken fire om eftermiddagen stod vi så der sammen med de andre i flokken og ventede, til der blev gjort tegn, så myldrede vi over hegnet og op af bjerget, så var det jo med at finde noget. Vi så på billeder, og jeg bemærker det store værktøj der svinges med. Ja det første år kom vi jo med en lille hammer, men efter 10 minutter var skaftet jo knækket, og så måtte vi jo hen at købe en 9 kg. hammer. De første år vi var der, var der også et lidt ældre ægtepar dernede. Vi gik jo altid i det ældste tøj vi havde, og han knækkede altid sin hammer. Hun havde altid sin gamle kjole på, og den rev hun så

6 6 strimler af til at reparere hammerskaftet med, så blev den forbundet. Men det var nogen store slagger vi gik imellem, det var blod, sved og tårer. Det var noget de sprængte ned, og når vi var der så længe, oplevede vi som regel et par gode sprængninger, og så var det jo med at myldre derop. Engang havde de sprængt meget sent en fredag, så vi kunne kun være der en halv time før det blev mørkt, men næste dag var det lørdag, så blev vi enige om at gå meget tidligt derop, så vi var der lige efter det blev lyst, men da vi kom var der allerede mange mennesker der oppe. Vi fik jo kun lov til at blive der til det blev mørkt, så lød det Feierabend Leute. Da vi havde været der et par år, kendte opsynsmanden os så godt, at han kunne råbe Feierabend Leute auch de Dänen, for der kom jo ingen andre danskere derned, der kom aldrig nogen. Vi var jo de gamle, og så kom der nogen og spurgte hvor gamle vi var, ja vi var jo 74 og 75, Mein Gott, så var der respekt, Dann blieben wir alles tot. Vi var der til vi blev 79. På det tidspunkt skete der også så meget, i 2000 blev det pludselig forbudt at gå der. Der var kommet en ny ingeniør, han var sur over at folk brækkede vejen ned, men hvis der nu sad en agat derinde så brækkede man den jo ned, og det er jo heller ikke så godt, og pludselig måtte vi så ikke gå der mere. Det var så sjovt, at vor datter og svigersøn det år havde besluttet, at de ville se hvor det var vi gik og slog vore folder, så de var kommet derned i weekenden. De havde været med oppe i gruppen et par gange, så mødte vi ingeniøren, der sagde at vi ikke måtte gå der mere, men de nåede da lige at se det. Næste år havde der været så stor en opstandelse dernede at kommunen havde gjort vrøvl over det. Det var jo sådant at butikker, campingpladser og sliberierne ikke havde noget at lave, hvis ikke folk kom. Så nu er det arrangeret sådan, at i sæsonen, og sådant er det vist stadig, kan man gå der onsdag aften, lørdage og søndage, mod betaling, men før var det gratis så vi synes ikke det var spor sjovt. I 2001 gik vi kun derop en enkelt gang, vi betalte vel tilsammen 80 kr. og vi fandt ingen ting, for når man kun sprænger 2 gange om ugen, var det hele kørt væk. Sprængte man f. eks. midt i ugen, var det hele jo væk når vi kom, men der bliver jo også mindre og mindre dernede. Det var så mærkeligt at pludseligt et år var der agat boom: Det var i den sidste del af vores periode. Der var bunker hvor man kunne gå og plukke agaterne op, det var sådant nogen som dem her, der vises. Alle dem fandt vi på to år så at sige, det var lige som en lomme, hvor der var agater. Gennemskåret masiv agat fra Jouchen

7 7 Når man så finder sådan en geode, kan man så se hvad det er? Det kan være svært, men hvis den er hul, så skal den jo ikke skæres over, for så kan man jo skære lige gennem hjertet, så det gælder om at finde ud af det. Hvis den er massiv kan man måske bedømme det vægtmæssigt, og så skal den jo skæres over. Kan du huske den Brötchen vi fandt? Alle de kloge sagde den er massiv, den skal I skære sådant. Næste morgen havde vi besluttet at gå til sliberen, så var det jeg rystede den, og så klukkede den, så var der vand indeni. Havde vi nu skåret den igennem, havde vi ødelagt den totalt, så var toppen skåret af alle krystallerne. Derfor er spørgsmålet, skal man slå eller ikke, for det kan ikke altid høres, der er jo altid en side der er lidt tykkere. Heller ikke de kloge dernede kan rigtig finde ud af det. Når man slår, skal man standse når der kommer en lille revne, så skal man ikke slå længere men bruge et knivsblad. Det er ikke alle der kommer godt fra det. Vi har en hollandsk ven, der har gået der længere end vi har. Han har aldrig fået en hel sten ud, som han selv skulle åbne, han smadrer bare stenen rundt på overfladen, og så går det jo i stykker. Man skal jo være forsigtig, mange gange er de hule sten jo fulde af vand. Når man så har vasket og tørret stenen, kan den ligge til dagen efter. Er der så vand i, kan den stadig være fugtig i en lille rille. Det er vandet der siver ud, så er man jo klar over, at den er Brötchen fra Jouchem god nok. Når vi så skulle til og hjem efter turene dernede fra, skulle der sorteres lidt i det fundne. Bunden af bagagerummet blev fyldt op, og vi kunne have 100 kg i campingvognen, men så skulle det altid ligge lige over akslerne, ellers så slingrer den - man skal altid passe på med den ekstra vægt. Vi så andre der var kommet galt afsted med en vogn, der var gået i slinger og væltet rundt. Alle de faste sten blev pakket ned mellem sæderne i bilen, der kunne man også godt have lidt vægt. Vi købte også vin med, og engang en tolder skulle kontrollere, tænkte vi nu går det galt, men da han fik øje på krystallerne, glemte han helt at se efter vinen. Det var dengang man kun måtte have en begrænset mængde, så det var jo lidt mere spændende om man kunne få lidt ekstra med. Det var et stort arbejde når vi skulle hjem, så skulle det hele pakkes ned. Krystallerne blev pakket i små reder, vi skulle trods alt køre 1000 km. med dem, men som den gamle hollænder sagde, Det er ikke arbejde, det er hobby. De er jo oversvømmede af hollændere dernede, ja de har jo ikke så langt, og de hollandske stenklubber snuser jo dernede, og så kommer de

8 8 sværmende alle sammen, men der var jo det ved hollænderne, at der var ingen der skulle sige dem noget. Der var jo visse regler; der skulle overholdes, men det var de ligeglade med, men så fik de besked på Di Grube verlassen, der var nok lidt gammelt nag fra krigens tid. Vi havde mange gode hollandske venner, og de sagde, I er de eneste danskere der samler hernede, men danskerne forstår det ikke, Hollænderne forstår det bedre, de kommer med det store værktøj, men Danskerne har kun små hamre, og det kan man ikke klare sig med dernede blandt de store sten. Vi har prøvet at forklare dem derhjemme hvad de skulle have med af værktøj, men det er vel også svært når det er med en bus. Har Stenklubben været derned, og har I været med til at arrangere?ja det har de, men vi var ikke med til at arrangere. De ville slet ikke høre vore råd, de kom en søndag eftermiddag og det var fuldstændigt hul i hovedet. Fredag aften slutter arbejderne dernede, og der finder man noget, lørdag kan der være noget, men søndag er det hele gennemrodet, gennembanket og vendt 27 gange, der er intet at finde, det var i 96. De havde spurgt om de kunne komme i Sobernheim, men de fik ikke lov. Ham der i Sobernheim sagde jeg vil ikke have 30 mennesker rendende. Når vi selv har været der, og spurgte, så fik vi lov. Vi var der flere gange med vore hollandske venner, men så var vi bare fire og så kunne vi godt få lov. Så var der derimod et sted en lille smule til den anden side, hvor der var en sandbanke med forkislede planter, der kunne de måske have fået lov. Hvornår begyndte så det hele for jer? Ja så skal vi tilbage til for 24 år siden, der kom vi der første gang, og vi var der lige så længe vi orkede at stavre op, og det blev til 18 år. Det var tungt arbejde, for først skulle vi have den her 9 kg. forhammer med skaft og brækstang, og man skulle have mukkert og mejsler, det skulle man have med op. Men det var det mindste, for havde man så fundet noget, så skulle man ned med det igen, sammen med værktøjet og måske en 20, 30 eller 40 kg. sten i rygsækken, og så havde man måske en på 25 kg. som var den bedste og den havde man her foran. Så skulle man ned af bjerget, og der skulle man gå sådan, at hvis man faldt, så gik man ikke lige på næsen. Når man så kom ned til bilen, så kunne man ikke lægge stenen fra sig, så havde man fået krampe, så hånden sad sådan, det vises. Men ved fælles hjælp kunne man få stenen ind, og så kunne vi hjælpe hinanden med at rette armen ud, men det var jo lige meget, bare man havde fået noget. Men der var jo også det når de var så tunge, var det fordi der var et stykke mutterstein med, så man kunne gå til sliberen. Der er mange der ikke vil ofre det det koster, og mange smadrer derfor det de har fundet, de slår til det hele går i stykker. Så blev der fortalt lidt om sliberne i byen. F.eks. den sten fik vi lavet en perlekæde af, men det gør de vist nok ikke mere dernede, det gider de ikke, der er for stor konkurrence fra Østen, men stenen der har vi selv fundet og så er det jo sjovere.

9 9 Først skærer han stenen ud i små firkanter, så bliver de slebet runde i maskine. Der blev taget billede af stenen og kæden. Men nu er mange af de gode steder efterhånden forsvundet, så er de blevet til lossepladser. Der var f.eks. det sted der hedder Steinhart, det var et sted hvor der var en sandgrav, hvor der fandtes de her Steinharter erbsten, som var løgformede. Der kunne være pinde og alle de her små muslinger i, dem kunne vi gå og samle op. Det år klubben var dernede var de ikke derovre, men vi kom der 14 dage efter og der var så meget så alle ville kunne have fået noget. Stenene var sorteret fra af maskinerne og lå i dynger, de brugte sandet, ikke stenene. Stenene slog man over, og der var noget i dem alle sammen. Poul sad og flækkede, der var f.eks. nogen med kogler i. Der var så meget, men det holdt også op, og det sidste år vi var der, blev der ikke arbejdet mere. De gamle dynger lå der stadig, der var ikke kommet noget nyt frem, men stedet var ikke så kendt som Sobernheim. Sobernheim var det sted med planteaftrykkene, det var stedet hvor det der bregneblad var fra. Stedet var ligesom en lergrav, hvor de lavede mursten. I graven lå der som reglen nogen store grønne sten, og hvis man flækkede dem, kunne der være noget indeni, men på det sted ville de ikke have så mange mennesker gående. I Steinhart var der ikke nogen vi kunne spørge, der var jo godt nok et skilt hvor der stod adgang forbudt. Vi parkerede altid ovenfor, og når så arbejderne gik fra pladsen hilste vi pænt på dem, og så gik vi ad den sti, der var dannet ved siden af lågen. Det var en fast sti hvor generationer havde gået, der var ikke et græsstrå, og man kunne jo også se der var en stor aktivitet på stedet med alle de flækkede stenkugler der var tilbage, de flækkede jo ikke af sig selv. På mange af skiltene dernede stod der adgang forbudt, børn på eget ansvar, så de har alligevel humoristisk sans. Men der skete jo ulykker, og når der var skilte havde de jo ryggen fri. Astrid i samlingen Jaspis perlerne fra Langenthal Så gik vi lidt rundt og så på samlingen, mens der blev talt om de enkelte sten. Det sidste år vi var dernede, døde vor gode ven opsynsmanden desværre. På hans sygeleje var vi oppe at besøge ham i hans værelse, da havde vi lige fundet den her sten og en til som vi syntes var meget spændende. Vi fortalte

10 10 ham om dem og han ville gerne se dem, så næste gang vi kom skulle vi tage dem med. Det var den der, det var den ene af dem. Da han så den sagde han Vil du tage den med til Danmark Poul? jeg spurgte Ville du da være interesseret i den? Ja det ville han gerne, han havde aldrig set sådan en. Så den fik han så den anden halvdel af, og den fik han poleret, og vi fik at vide at den havde han haft stående ved sin seng til han døde. Det var jo meget rørende, vi ville jo aldrig kunne have givet ham noget som han ikke havde bedre, han havde jo været i første parket dernede. Han havde jo gået der hele dagen året rundt, men den her havde han nu aldrig set før. Ametyst geode m. calcit, Jouchem Ametyst geode,, Jouchem Skal vi gå ind i det allerhelligste. I stuen er alle vægge forsynet med montrer fra gulv til loft, men kun den ene af montrene er med købte sten. Det er jo ikke spændene og sjældne mineraler vi har fundet, det er det jo ikke, siges det beskedent, og selv om det er de samme typer er de jo aldrig ens. F.eks. den der er jo egentlig ikke en sten for sig, det er noget de kalder en blæksprutte, det er jo ligesom bare en udfyldning. Den kan man ikke slå ud, der er jo ikke nogen kant, det er lige som det man kalder en breccie, den er meget forgrenet. Og her er en som de kalder artiskokkvarts. Og så er der den der, ja er den ikke fin, det var den du trådte på Poul, det kunne den klare. Og så er der jeres berømte spejlcalcit, den skal vi også lige have et billede af. I et tysk blad så vi at der var fundet en spejlcalcit dernede, og den var en cm. mindre i diameter end den vi har, så det er lige før det er et Tysklandskræ. Der var også en dernede der sagde, Må I tage den ud af landet? så vi skyndte os at gemme den, det er som om den er poleret. Der var nogen der var begyndt at hugge den ud af klippen, der var et lille stykke der stak ud. Det var en tysker der var begyndt på den, men så sagde han, jeg gider ikke, den er jo massiv, men så tænkte jeg at hvis den var massiv kunne den jo bare skæres til. Men da jeg så huggede, gik der pludselig hul, så kunne jeg stikke min finger ind i den. Så kaldte jeg Hej Astrid kom og så gjorde jeg hullet større og større så kunne vi se den.

11 11 Spejlcalcitten sammen med geoden, Jouchem Spejlcalcitten, nærbillede Men der er jo mange historier. Det næstbedste fund er den her, der kunne vi se en lille revne, så tog vi kniven og lirkede lidt, og til sidst deler den sig så i sådan to halve. Og så var der jo den Brötchen som vi tidligere har talt om, og som de ville have vi skulle skære over, men så var den jo blevet ødelagt, og alle spidserne var røget. Om vor samling er det jo sjovt at kunne se det hele i sammenhæng, men det havde jo været lidt pænere hvis vi havde haft dobbelt så meget plads, men havde det været sådan havde vi jo nok også dobbelt så meget. Nede i klubben har de sagt, du kan da bare skubbe stenene en cm. mere, men det har jeg jo allerede gjort og de kan ikke skubbes ret meget mere. Artiskok kvarts, Stromberg Og her er den sten Poul trådte på Der var ellers en sten jeg gerne ville have købt på auktionen i klubben, men jeg kunne godt se jeg ikke havde plads til den, og de sten vi køber kan ikke ret godt enes med dem vi har i forvejen. Det sagde vor opsynsmand dernede altid, de kan jo ikke enes, og det er jo også rigtigt nok, for de ser jo forskellige ud alle sammen og køber man sten har de jo heller ingen historie. Og hvad skal der så ske

12 12 med vor samling. Da vor datter hørte at spejlcalcitten nok kunne have interesse for en samler, sagde hun, I vil da ikke give den væk til en udenfor familien, jeg vil i hvert fald gerne have den stående sagde hun, og så er den jo sikret, for den har I været så glade for, det er da kun sjovt hvis de gerne vil have lidt af det. Calcitkrystaller i kvartsgeode, Jouchem Kvartsgeode m. calcit på modersten Efter montrebesigtigelsen blev der set på billeder fra turene, og så serverede Astrid kaffe. Tak for en hyggelig og lærerig eftermiddag til Astrid og Poul. Interviewer Peter Myrhøj, fotos Claus Leopold Tur til England Ganske få medlemmer fra Stenvennerne valgte at bruge deres påskeferie på en tur til England. Det var en bustur, hvor vi kørte om natten for at nå frem. Vi ankom til Dover mandag formiddag og kørte straks til Folkestone. Her blev der fundet ammonitter, nogle med perlemor, forstenet træ m.m. Efter disse flotte fund kørte vil til vores indkvartering i en caravanpark ved Burton Bradstock, nær de gode fundsteder på Englands sydkyst. Det var nogle dejlige vogne vi skulle bo i, og p.g.a. de få deltagere fra Stenvennerne, kunne vi rigtigt nyde den luksus, kun at være tre i hver vogn, så vi havde dejlig meget plads. Turens bedste fund

13 13 Alle dage startede vi kl. 8 om morgenen, og første morgen kørte vi til Lyme Regis, en spændende by med flere fossilbutikker og et meget spændende museum. På stranden blev der fundet mange ammonitter, vættelys og ryghvirvler. Dagen efter kørte vi til Barton, som er fra Eocæn, her finder man muslinger og hajtænder. Der kan findes forskellige muslinge- og sneglearter, der sidder i blødt ler, og ofte er meget velbevarede. Barton er dog en lumsk strand med mudderhuller, som man kan miste sine støvler i, så det er vigtigt at se sig grundig for, når man vandrer oppe i skrænten. Her på denne strand fandt jeg denne fantastiske snegl, som kan ses på billedet. Efter sigende er det meget sjældent, at man finder sådan en fætter, som samtidig er så intakt. Torsdag var vi ved Osmington Mills, hvor der ved lavvande kommer fantastiske bænke frem med vis af ammonitter, nogle så store som møllehjul. Fredag var det Portland, som er kendt for Portland sten og har givet navn til den grå cement. De to sidste dage var vi også på Jura lokaliteter bl.a. Charmouth og Burton Bradstock, hvor der blev fundet mange ammonitter, vættelys, forstenet træ, konkretioner. Ud over stensamleriet, blev der også tid til en tur til Stonehenge fredag eftermiddag. Som stensamler kan man blive ganske overrasket over hvor store stenene er her, og hvor flot et landskab de er placeret i. Stien omkring stenene er anlagt sådan at det faktisk føles som om der ikke er andre turister og at man er der helt alene. Stemningsfuldt billede af Stonehenge, foto Mads Trans På hjemturen var der tid til at besøge Folkestone en gang til og finde turens sidste ammonitter m.m. Herefter gik turen hjem natten over, vi ankom til Danmark kl. 7 om morgenen. Turen var utroligt vellykket med rigtig mange gode fund, godt vejr og hyggeligt samvær med mange nye stenvenner fra det danske land. Jeg tror der var deltagere fra 4 klubber, og personligt mødte jeg en masse nye spændende mennesker. Mads Trans

14 14 Fund fra SlibeværkstedsFormationen Eftermiddagsholdets forårsudstilling 13/4-27/ Stenvennerne har et slibeværksted, det ved alle medlemmer, for når man starter i foreningen, får man en fin guidning rundt i lokaliteterne og både skriftlig og mundtlig information. Men hvad de færreste ved, er hvilken kreativitet der egentlig foregår i værkstedet, og på hvor uendelig mange måder man kan bruge faciliteterne og dermed få glæde af sin hobby. Derfor fik eftermiddagsholdet den idé at lave en udstilling af vores "værker" i foreningens montre, for at vise hvor megen glæde vi har af vores dejlige værksted, og hvor megen pris vi sætter på de muligheder, vi får med Eveline som maskinmester og guldsmed Preben til at vejlede i de ædle metaller. Ikke engang vi selv var vist klar over mangfoldigheden af vores arbejder, for vi er altid travlt optaget af vores gøremål, og selv om snakken går livligt (på trods af støj og høreværn), er mange resultater taget med hjem uden at være vist frem til alle, til gensidig glæde og inspiration. Øverste hylde i klubbens montre. foto: Claus Leopold For at undgå konkurrerende undertoner blev udstillingen sat op kollektivt, med en deltagerliste på forruden, men uden personnavne ved de enkelte dele, og kun med materialebetegnelse i selve montren. Vi var lidt bekymrede for pladsforholdene, fordi der jo var tale om mange års produktion for flere af deltagerne, men problemet blev løst ved at udregne det samlede areal, fordele det på deltagerantallet, og så lade hver enkelt deltager selv tage ansvaret for at kunne være inden for sit areal, men iøvrigt forsøge at sætte tingene op så de flettede ind i hinanden og dermed

15 15 klædte hinanden bedst muligt. Da tingene lå klar på bordene udenfor, så det overvældende ud, men med masser af klæbepuder, dobbeltklæbende tape og stifter, og ikke mindst et pragtfuld samarbejde og humør, lykkedes det at få alt ind i montren, som næppe kan beskyldes for minimalistisk elegance, men som blev et resultat, der med al sin spontane voldsomhed både overraskede og glædede os selv. Rent praktisk blev bekymringen over, at montren ikke er forsikret, overvundet, da den jo står i et separat aflåst rum mellem møderne og dermed falder ind under de flestes private indboforsikring, så ingen ønskede at benytte sig af muligheden for at tage tingene med hjem mellem fredagene, hvilket gav en dejlig ro over foretagenet. Nederste hylde i montren. Foto: Claus Leopold Udstillingen præsenterede virkelig fagets mangfoldighed, med både sedimentære, magmatiske og metamorfe bjergarter, mineraler, fossiler og ædelmetaller og udover smykker både bemalede sten, bogstøtter, bordkortholdere, amerikanerslips, manchetknapper, bæltespænder, udskårne avocadosten og slebne sten til almindelig pynt, glæde og fascination. Naturen har udformet de fantastiske former på flintstenene, men det kræver et vågent øje og lidt kærlig pleje at gøre dem til udstillingsobjekter, og i mange af smykkestenene havde stenens facon og karakter inspireret til spændende, usædvanlige indfatninger. Det er virkelig unika. Til en egentlig anmeldelse af udstillingen må jeg betragtes som inhabil, da jeg jo selv deltager, men jeg vil tillade mig at konkludere, at udstillingen blev en succes, en tradition og en vandreudstilling. En succes: fordi den blev meget fint modtaget og har været et pragtfuldt samarbejde mellem deltagerne; en tradition: fordi vi har tænkt os at gentage det, som en årlig forårsudstilling af årets produktion; og en vandreudstilling: fordi vi har lovet at møde op i Vanløses Kulturhus til deres Naturfestival i uge 39. Hanne Juhl

16 16 Det nye Geocenter, uddrag fra pressen GeoCenter Møns Klint ligger unikt der hvor Danmarks kridtfundament dramatisk falder lodret mod Østersøen. Nærmeste nabo er Klinten med landets smukkeste og til tider mest voldsomme natur. Geocentret er fyldt med oplevelser. Du kan blandt andet opleve livet i kridthavet, løfte bjerge, gå igennem istidens gletsjere, lave dit eget klinteskred, deltage i aktiviteter og komme på ture med naturvejlederne eller se 5 af landets bedste kunstneres bud på Danmarks og Møns Klints geologiske tilblivelse. God fornøjelse. Fra Geoceterets hjemmeside Skolebørnene skal tilbage. Til venstre: Hendes Majestæt Dronning Margrethe klippede snoren til Geocenter Møns Klint, 29 maj. Her er Majestæten på vej ned af trapperne til museet. Til Højre: Geocenterets hovedindgang. Red. Vores ambition er at få denne historie om Danmarks fødsel plantet i den skønneste natur tilbage til Danmarks skoler. Vi skal gøre stenene levende, fortæller direktør Nils Natorp om den forestående opgave i Geocenteret. Uanset hvor vild man er med fossiler, må man indrømme, at sten ikke er det mest sprælske, der findes. Derfor har man på Geocenteret taget utraditionelle metoder i brug. Man har først udskrevet en udstillingskonkurrence og først bagefter udskrevet arkitektkonkurrence. Filminstruktøren Ole Bornedal vandt opgaven som overordnet historiefortæller. Han har lavet udstillingens dramaturgi. Og spændingskurver er der kommet nok af. Også allerede på nuværende tidspunkt, hvor malere, murere og elektrikere i en hektisk slutspurt inden åbningen snor sig ind og ud imellem ledninger, mørtel, computernørder og en mand, som går rundt med en rød lædermyre på størrelse med en puddelhund i favnen. Det meste af centeret er passende nok placeret i undergrunden. Når man går ned ad trappen, repræsenterer hvert trin et skridt på 2,5 millioner år tilbage i tiden. For foden af trappen befinder man sig under jorden i selskab med en mange meter lang og vældig livagtig model af en rovgrisk Mosasaurus hængende fra loftet. Man kan besigtige klintens kronjuveler, der foruden pragtfulde fossiler også rummer en ordentlig klump svovlkis eller pyrit, der i folkemunde kaldes både narreguld og fattigmandsguld. På moderne museumsmaner er der lagt op til masser af interaktivitet, hvor de kære små (og store) legebørn selv kan lege norske fjelde, der træk-

17 17 ker afsted med lille Danmark, eller egenhændigt udløse monsterskred på klinten. Allerede nu buldrer med jævne mellemrum rystelser igennem museet. Som noget nyt er også kunsten kaldt under fanerne. Billedkunstnerne Bjørn Nørgaard og Jeppe Hein og filminstruktørerne Ole Bornedal og Rumle Hammerich har hver fået et rum, hvor de skal fremmane visioner om tiden og stoffet. Nye måder at visualisere de ufattelige størrelser fra geologiens enorme tidsspand, som man ellers i vore dage næsten udelukkende forsøger at gøre pædagogisk fattelige som interaktiv infotainment. Vores historie starter med kridt. Havde vi ikke haft den lille coccolit-alge, havde vi ikke stået her, siger Nils Natorp, der som gammel reklamemand har de gode slogans parat, når banen skal kridtes op til et info- og oplevelsesboom i Klintekongens gamle domæne. Engang havde alle skolerne en tradition for at skulle til Møns Klint og høre alle historierne om Danmarks tilblivelse. Den tradition findes ikke rigtigt mere. Den er uddød i takt med, at faciliteterne er blevet for dårlige. Så vores ambition er at få denne historie om Danmarks fødsel plantet i den skønneste natur tilbage til Danmarks skoler, siger Nils Natorp, der ikke blot har den fantastiske klint og et spændende nyt museum med lækker restaurant, men også har en veritabel flåde af mountain-bikes, så skolebørnene kan få museum og klint til at mødes i en fart. Så må man bare håbe, at nogle af skolerne stadigvæk har et ekskursionsbudget. Uddrag af Reportage af Kim Skotte, Politiken 13. maj Vrede over nyt oplevelsescenter på Møn Red. "Stop tivoliseringen af Møns Klint", lyder det i et sidste opråb, inden Dronningen og Connie Hedegaard i næste uge åbner Geocenter Møn. Tirsdag den 29. maj åbner det nye Geocenter Møn med deltagelse af dronning Margrethe, miljøminister Connie Hedegaard (K) og en række andre kendisser. Men ikke alle er glade. Stop tivoliseringen og nedbrydningen af Møns Klint, lyder det i en i sidste protest mod oplevelsescentret fra Foreningen til bevaring af kulturmiljøet og naturen på Høje Møn. I en appel til regering og folketing opfordrer den lokale forenings formand, Marie-Louise Teisen, til at respektere naturfredningerne af området og genoprette kystsikringen ved at stoppe opfiskning af sten og ral fra søterritoriet omkring Høje Møn. Miljøministeriet har som ejer i årevis misrøgtet det fredede område, mener foreningen. Vi tager skarp afstand fra myndighedernes alt for beredvillige dispensationer fra gældende fredninger til gunst for et stort oplevelsescirkus, der med bil- og bustrafik fra starten langt overstiger det lille naturområdes bæreevne, skriver Marie-Louise Teisen. Miljøministeriet har svigtet sit ansvar for de besøgendes sikkerhed, mener hun og klager også over, at det ny center til 100 millioner kroner er placeret blot 12 meter fra klintens kant, da klinten er udsat for en veldokumenteret accelererende nedbrydning.

18 18 Det er desuden en ansvarsløs provokation, at Miljøministeriet så sent som ved årsskiftet har givet fornyet tilladelse til sten- og ralfiskeri ud for klintens syd- og nordside, mener foreningen, Stenfiskeriet begyndte allerede i 1872 og er hovedårsagen til den alt for hastige nedbrydning af Møns Klint, der de seneste årtier har ført til tab af klintens mest berømte formationer, lyder det fra Marie-Louise Teisen. TV Øst, Torsdag, d. 24. maj, kl. 08:33 af: Lene Andreassen Fra nettet, Red. Ignaberga tur Lørdag morgen d mødtes en flok oplagte og spændte fossilsamlere på Sjælør station. I bus gik turen til Helsingør hvor de sidste deltagere blev samlet op inden den korte sejltur og videre færd til Ignaberga kalkbrott. Vores turleder Tom forklarede om de geologiske og kulturelle seværdigheder, vi passerede på vejen og uddelte lidt materiale om stedet. Motiv fra den aktive del af brudet. Foto: P. Myrhøj I selve bruddet var det tydeligt at se, at der er stor daglig aktivitet. Flere bunker kalk og profiler som ved sidste besøg var synlige, var nu væk. Forhåbentlig vil vi også i fremtiden kunne besøge stedet og gøre gode fund. Alle deltagere fik fyldt lidt i deres medbragte samleposer. Bl.a. blev der fundet hajtænder, søpindsvin, koraller, brachiopoder, belemnitter og et fragment af en knogle måske fra en mosasaur. Vejret var med os og viste sig fra sin bedste side ved høj solskin og blå himmel. Det var virkelig idyllisk at tilbringe adskillige timer i det hvide landskab med så meget lys. Vel ankommet til Danmark satte et regnvejr ind og understregede at vores held og timing havde været perfekt. Det blev en fin dag som bød på eventyr, dejligt vejr, skøn natur og hyggeligt selskab. Frantz Strange

19 19 Molerets opr. og fossilindhold. 3.del. -Bunddyrene På grund af de meget livsfjendske betingelser, er det ikke muligt at finde mange snegle og muslinger, som på mere normale lokaliteter med fossiler. I nogle perioder har iltforholdene været i bedring, som også spor-fossilerne vidner om. Havbundens dyreliv er sjældent bevaret, men et stort antal gravegange (sporfossiler) viser, at der i perioder har levet mange krebsdyr, orme m.m., som blot ikke er bevaret fossilt. Hvis man vil finde bunddyr som f.eks. slangestjerner og snegle må man søge i helt bestemte lag midt i molerserien. Disse lag overstiger ikke en meter i tykkelsen. Rejer og andre krebsdyr forekommer kun i de nederste lag af moleret. Blåmusling Mytilus - længde 5 cm Boresneglen Natica - længde 1 cm På havbunden er en af de sjældne gæster børsteorme. Ormens rør er dannet af diatomeer og lerpartikler, kittet sammen hvor den levede. Børsteorm lever af plankton, som den filtrerer fra vandet. Den nutidige familie Sabellidae findes i Nordsøen og Kattegat. Andre bundlevende dyr med ringe mobilitet, der findes i moler, er slægtningen til sandmuslinger. Disse er, når de findes, ofte åbne så begge skaller ses. Muslingeskallen er helt opløst og okkerholdigt vand er trængt ind i hullet efter dyret, så de fremstår som rustbrune aftryk i de gullige molerlag. De forekommer typisk i lagene over askelag + 31, som er en af de strukturløse lagserier i moleret. Et par muslingearter, som er meget sjældne, er transporteret med de træstammer der som drivtømmer er endt i havet. De fleste kender blåmuslinger, som i dag fiskes i stort antal i Limfjorden. Blåmuslingerne Mytilus roesnesiensis sad fast på træstammer med deres bysustråde og kunne leve i årevis på deres flydende hjem, men når træstammerne blev vandmættede og gik til bunds, fulgte muslingerne med og kan derfor findes i leret. Fund af blåmuslinger er altid i nærheden af eller på træ. Det samme har gjort sig gældende med de Teredo pæleorme, som på trods af navnet er en musling. Denne musling, som borer sig på langs med træets åre og dermed befandt sig inde i veddet, havde heller ingen mulighed for at slippe væk når træet sank til havets bund. En enkelt gang er der fundet spor af ægte boremuslinger i et træstykke.

20 20 Søstjerne i moler - størrelse 4 cm Fossil reje i skifer - længde 3 cm Nogle gange er krebsdyr også transporteret til molerhavet med drivtømmer. I et enkelt tilfælde er der fundet skjoldet af en svømmekrabbe, mens de mere hyppige langhalse ofte findes i større antal. Andre krebsdyr, så som rejerne og de hummer lignende krebs, findes i de nedre lag af moler formationen. De er meget sjældne, endda på verdensplan, og har derfor stor videnskabelig betydning. Rejerne som muligvis omfatter 3-4 arter af slægten Panaeidea, kendes kun fra slamstenene, Slangestjerner er hyppige i en ganske lille del af moleret - størrelsen på et eksemplar er 4 cm. som ligger under moleret ved askelagene -32. I lagene over askelag -11 findes hyppigt velbevarede slangestjerner Ophiura furiae. Disse pighuder er ret mobile i sammenligning med de 3 arter søstjerner som også findes, dog meget mere sjældent. Søstjernerne er beslægtede med kamstjerner, som levede nedgravet i den bløde molerslam. Gravespor fra disse er også fundet. Søstjernerne kan findes i samme lag som slangestjernerne, men mest i de lag, hvor sandmuslingerne optræder. Sneglene i moleret er repræsenteret med kun 4 arter, hvoraf den lille 1 mm. svømmende baggællesnegl Spiratella mercinensis eller vingesnegl, er den, der er fundet i størst antal. Det må skyldes, at store sværme, som levede i overfladen, kom ind i det iltfattige område og ikke slap væk i tide. En anden form for baggællesnegl er Cylichna, der kun er fundet i meget få eksemplarer. Af forgællesnegle, er den op til 1,5 cm store konklignende snegl, den absolut hyppigste at finde, især i cementstenene ved askelagene 13 til 11. Her optræder den sjældne rovsnegl, af

21 21 slægten Natica også. Denne boresnegl rasper sig igennem skallen på andre snegle og muslinger for at æde dem. Den laver et lille cirkelrundt hul i skallen på sit offer, som ofte findes i andre aflejringer, men dette er endnu ikke observeret i moleret. Fortsættes. Henrik Madsen Kreationismen til debat Anmeldelse af: Darwin eller intelligent design. Torben Hammersholdt Christensen og Søren Harnow Klausen (red.): Forlaget Anis, 333 sider, 279 kroner, Kreationisterne vil smugle skabelsestanken ind i naturvidenskaben. Kreationisme er betegnelsen på en lidt diffus bevægelse, der primært gør sig gældende i USA. Kort fortalt, så hævder kreationisterne, at verden og alt liv i verden er blevet til, nøjagtig som de bibelske skabelsesberetninger skildrer det. Dermed kommer de naturligvis på kant med moderne kosmogoni og ikke mindst med darwinismen, der kan forklare livets opståen og udvikling uden at henvise til en transcendent skabergud. For kreationisterne gælder det derfor om at vise, at Darwin tog fejl, således at Bibelen kan blive rehabiliteret som videnskabelig teori og indført i skolernes biologiundervisning. I 1987 vedtog den amerikanske højesteret dog, at kreationisme ikke er en videnskabelig teori, men et religiøst synspunkt, hvilket gør undervisning i skabelsestanken forfatningsstridig og ulovlig. Så skulle den sag jo være ude af verden. Men kreationistene er snedigere, end man skulle tro, og i skikkelse af teorien om intelligent design (ID) i naturen forsøger de nu igen at ophøje (eller reducere) skabelsestanken til naturvidenskab. ID-tilhængerne hævder, at der findes organismer, hvis opståen ikke kan forklares fyldestgørende ud fra Darwins begreber om naturlig selektion og evolution. Det er postulatet, at organismernes kompleksitet og funktionalitet tyder på, at de er designede, og derfor af en designer, hvis intelligens organismerne afspejler. Ni ud af ti bidragydere til debatbogen Darwin eller intelligent design mener ikke, at ID beviser noget som helst; ikke andet end at kreationisterne sammenblander religion og videnskab. Ifølge forfatterne er ID-teorien pseudovidenskabelig

22 22 (Christensen-Dalsgaard, Jan Faye o.a.), og dens argumentation filosofisk underlødig (Jens Hebor); derudover bliver det påpeget, at teorien er udtryk for en elendig teologi (Niels Henrik Gregersen). En af bogens redaktører, Søren Harnow Klausen, antyder dog i sit nuancerede bidrag, at ID med en vis ret kan indgå i metafysiske diskussioner, men således er der heller ikke tale om naturvidenskab længere. Et bidrag skiller sig markant ud fra alle de andre, nemlig teologen Jakob Wolfs. Som den eneste sympatiserer han faktisk med ID-teorien, men han understreger, at det for ham at se ikke er en videnskabelig teori. Ideen om, at verden er skabt, hævder Wolf, er tværtimod førvidenskabelig, idet det er en erkendelse, der spontant og forud for enhver (videnskabelig) anstrengelse falder os ind, når vi får øje på naturens formålsmæssige indretning. Det kan naturligvis diskuteres, bl.a. fordi vores spontane erkendelser jo alt for ofte tager fejl, men Wolf bør i det mindste krediteres for, at han flytter diskussionen over, hvor den hører hjemme: i metafysikkens verden. Darwin eller intelligent design kan udmærket anbefales som introduktion til den diskussion mellem darwinister og intelligent design-teoretikerne, der indtil videre har været voldsomst i USA. I Danmark har vi ikke hørt meget til den endnu, men det kan jo ændre sig, for vi importerer jo så meget derovrefra. Lars Sandbeck. Sakset fra Politiken 26. maj 2007,. Red. Sort snak om diamanter Diamanter hører til blandt de ædelsten, der findes internationale standarder for. Opaler, smaragder, turmaliner og lignende vurderes vidt forskelligt og der findes ingen statistik for salget af dem. Diamanter er det eneste mineral, som flere tidsskrifter fokuserer på og der er fire alene for diamanter, mens en række gemmologiske tidsskrifter også har fyldige oplysninger om dette lille mineral. Hvor upålidelig oplysningerne om diamanter er, ses ved sammenligning med to kilder: På hævdes, at 70 % af alle diamanter kommer fra Antwerpen. I The Loupe, nr. 2, 2007, fra Gemological Institute of America oplyses endda med et svejtsisk analyseinstitut som primær kilde, at over 90 % af verdens diamanter kommer fra Indien. Diamanter er gode til at reflektere lys. Nu mangler vi lys (statistik) over handelen med diamanter og andre ædelsten.

23 23 Kun ved hjælp af pålidelig statistik er det muligt at foretage investeringer og optage lån til handel med ædelsten. Prisforskelle mellem diamanter i Danmark, Antwerpen og Indien er kolossal stor. Måske kommer de fleste belgiske diamanter fra Indien og derfor ønsker de ikke offentlig tilgængelig statistik herom. Statistik vil nedsætte prisen og derfor findes ingen brugbar statistik for ædelsten. Hans Kloster Anmeldels af en lille bog, som desværre er på engelsk Geologisk viden på vers Susan Ioannou: Looking Through Stone. Poems about the Earth. Your Scrivener Press. Ontario. Canada. 110 sider. 17 can.dollars. Hvem kan dog finde på at skrive et digt om uran? Susan Ioannou slutter verset således: -to warm, guide, and beal or blow our glowing dust to hell. Vi kender vel Laurion bedre end de fleste, men Susan formår at presse et væld af oplysninger ind i et smukt vers: By five centuries B.C., Mining the parched steep hills Where Laurion overlooked the Aegean, every Athenian boasted one silver share, 160 million ounces together $ 10 billion worth. Now as many as 2,000 shafts barely 1 x 2 metres across sank to 100 metres deep. Lit by olive-oil lamps, slaves inhaled fresher air drawn down a long system of vents between well-spaced rock pillars left standing to support drift roofs and never chipped into the penalty, death.

24 24 Bodies glistened, hacking out ore and dragging it up wooden ladders or hoisting sacs to the surface on ropes. Above, cement-ridged tables Washed the hammer-crushed ore, recycling the water in cisterns 10 metres wide. A small bellows furnace fired out metal. A clay cupel melted off lead to slag, smelting silver 98 % pure and plentiful enough for minting the first silver coin, a drachma, that financed 130 ships for Athens to conquer Persia and the Aegean till Sparta s fortress at Deklea strangled the silver supply. Bogen beretter om geologiens naturhistorie sagligt og poetisk. Den overrasker som den bedste dessert og jeg kunne ikke slippe den, før sidste side var vendt. Alle med det mindste kendskab til engelsk og geologi, vil læse bogen med glubende appetit. Liv i universet? Et kosmisk økosystem Hans Kloster Astronomische Nachrichten. Vi kender - foreløbig - kun til liv her på vores egen planet Jorden. Men det betyder ikke, at livet har været isoleret fra resten af universet. I hvert fald ikke, hvis en ny teori fra den danske fysiker Henrik Svensmark er korrekt. Svensmarks hovedarbejde i disse år går på at efterprøve sammenhængen mellem den kosmiske stråling og livet på Jorden. Som en udligger heraf har han set tilbage i Jordens fortid for at finde tegn på variationer i den kosmiske stråling. Og det mener han at have fundet. Geologiske prøver viser, hvordan mængden af liv og antallet af arter har svinget gennem de sidste milliarder år. Ved at sammenligne disse data med vores viden om, hvordan solsystemet rejser gennem vores galakses - Mælkevejens - mere eller mindre strålingsrige områder, mener Svensmark nu at kunne vise, at i perioder, hvor den kosmiske stråling er høj, er der meget liv på Jorden. Han mener, at det skyldes, at meget stråling skaber flere skyer og dermed koldere klima, i et koldt klima er der kraftigere vinde, der roder op i næringsstofferne i havene, og dermed skaber grundlag for mere liv. (jas) Sakset fra Politiken , red.

25 25

26 26 STENVENNERNES EFTERÅRSPROGRAM 2007 August 18. lørdag kl : Udstilling på kulturfesten, Gladsaxe-Rådhus-have: find hajtænder i sandkassen i Stenvennernes stand. September 7. Åbent hus/erik Arne Due: Søndersødalen, Nordsjælland tektonisk eller glacial dannet? 14. Åbent hus: Tag sommerens fund med, vis dem frem og diskuter dem. 15. kl Konservator Zina Fihl: præparationskursus, se annoncen side Bustur til Møns Klint, se annoncen side Henning Sørensen: Guide til Skovfjordsområdet i Grønland. 28. Niels Hansen: Falske fossiler med eksempler fra Hamburgmessen Naturfestival, Vanløse Kulturhus, børnegalleriet. Stenvennernes medlemmer udstiller i fire montrer: mineraler, fossiler, bjergarter, ædelsten og smykker, visitkort med mere fra slibeværkstedet. Desuden vises der 14 videoer fra stenture. Blandt andet kan ses: Forstenet padderokke fundet på Nordgrønland. 42 kg fossilt træ fra Arizona med afskåret tværsnit. Pyritiseret mammuttand. Opaliseret fiskehoved. Skinkemusling fra Middelhavet og fossilt fra Møns klint. Olivin peridot og andre rå ædelsten. O.B.S. Du kan udstille og hjælpe til med pasning af standen aftal med Hans Kloster tlf Oktober 5. Christine Marvil: Månedens mineral på Geologisk Museum. Se evt Hvordan bestemmer vi sten? Vi deles i to grupper med øvelser i fossiler og mineraler. 19. Ferie. 26. Jesper Milán: fossiler. November 2. Peter Ilsøe: Sortehavs-transgressionen BP myten om NOAH s Ark. 9. Ulla Asgaard: fossiler.

27 Asger Ken Pedersen: Vestgrønlands vulkanprovins. 17. Julefrokost, se annonce i næste nr. 23. Christian Mac Ørum Rasmussen: En palæozoisk masseuddøen i Nordgrønland. For 445 mio. år siden var Nordgrønland placeret i nærheden af ækvator. På dette tidspunkt, sidst i tidsperioden Ordovicium, gennemgik kloden en af de største masseuddøender til dato. Til trods for denne uddøen, hvor mange arter forsvandt, ændredes de økologiske forhold sig ikke specielt i urhavene. Dette ses blandt andet i Nordgrønland hvor lagene, der omfatter denne katastrofe, er vidt udbredte og meget velbevarede. Foredraget vil især lægge vægt på forekomsten af karakteristiske brachiopodlag, der både er vigtige for tidskorrelationen og for en tolkning af de økologiske forhold før og efter katastrofen. 30. Nanna Noe Nygaard: Dyrenes udvikling. Hvorfor blev hestens forfædre pludselig ti gange større samtidig med, at vi fik kæmpestore dyr som mammut, irsk elg, dovendyr, bjørn, bæver, sabelkat og mange flere? December 8. Hamborg stenmesse, se annonce side 29 Arrangementer i byen, der kan have medlemmernes interesse Linné fylder 300 år. Udstilling 24. maj 21. oktober I dag er det 300 år siden, botanikkens store systematiker, Carl von Linné, blev født. Det fejres over hele verden, også af Københavns Universitet, hvor Botanisk Museum viser en udstilling om den svenske naturforsker. Linné blev især kendt, da han i 1735 skrev sit første store værk, Systema Naturae. Heri systematiserede han tidligere forskeres iagttagelser og klassificerede mineralriget, planteriget og dyreriget. I 1753 kom hovedværket, Species Plantarum, hvor han beskrev cirka forskellige planter efter sit eget system, der byggede på antallet af støvdragere i blomsten. Udstillingen stopper ikke ved Linné. Den viser også, hvordan den moderne naturforsker bl.a. arbejder med dna-profiler, som er naturens stregkoder. Sveriges ambassadør i Danmark åbner Linné-udstillingen i eftermiddag, og fra i morgen er den åben for publikum indtil 21. oktober. (Ritzau) Sakset fra Politiken 23 maj 07 Red. STENMESSEN NÆSTVED, 13. og 14. Oktober, se annonce side 25.

28 28 MØDER I PALÆONTOLOGISK KLUB KØBENHAVN Palæontologisk Klub er et åbent foredragsforum, hvor alle med interesse for palæontologi er velkomne. Foredragene i den forløbne sæson har været tirsdag eftermiddage på enten Geologisk Museum eller Geologisk institut. Sådan bliver det sikkert også i den kommende sæson. Yderligere oplysninger om Palæontologisk Klubs arrangementer kan fås hos klubbens formand, Jesper Milan ( Geologisk Institut: ) her vil du kunne komme på en mailliste om kommende arrangementer. KURSER PÅ FOLKEUNIVERSITETET TIL EFTERÅRET Planlæg eventuelt allerede nu de geologiske kurser du vil følge til efteråret. Her er en kort gennemgang. Det trykte katalog udkommer 30 juli, og kan allerede nu bestilles på eller GEOLOGI - Hoveddiscipliner og arbejdsmetoder (grundmodul) Hold 4153: 10 TIRSDAGE (11/9-20/11), 1 LØRDAG (13/10) Ved lektor, lic. scient. Svend Funder, lektor, lic. scient. Jens Konnerup-Madsen, lektor, lic. scient. Svend Pedersen, ph.d. Svend Stouge og lektor, lic.scient. Bjørn Buchardt Westergaard. GEOLOGI Metamorfe og magmatiske bjergarter (grundmodul) Hold 4154: 10 ONSDAGE (12/9-21/11), 1 LØRDAG (27/10) Ved lektor lic. scient. Svend Pedersen. Kurset er opbygget som kombinerede forelæsninger og praktiske øvelser, hvor den teoretiske gennemgang følges op af en selvstændig bearbejdelse af udleveret materiale. GEOLOGI Anvendt palæontologi (emnekursus) Hold 5342: 10 MANDAGE (3/9-26/11) 1 lørdag (efter aftale) Ved lektor, ph.d. Jan Audun Rasmussen og seniorforsker, ph.d. Svend Stouge. Palæontologi er læren om fortidens organismer, strækkende sig fra fossile, primitive bakterier over planter til dinosaurer og fortidige menneskearter. Kurset indledes med en introduktion til faget palæontologi. Der vil herefter hovedsagelig blive fokuseret på fagets praktiske anvendelser. Følgelig vil en række klassiske og moderne metoder, der anvendes til at forøge vor viden om undergrundens aflejringer såvel som urtidens klima- og miljøforhold og fossilernes systematiske placering, blive præsenteret. Der gives eksempler fra både grundvidenskabens og industriens verden. Deltagerne vil selv få mulighed for at arbejde praktisk med problemstillinger, der tager udgangspunkt i udvalgte fossilgrupper. I kurset indgår en heldagsekskursion (en lørdag i oktober) til en eller flere fossillokaliteter. Transport i private biler. Udgifterne afholdes af deltagerne.

STENVENNERNE - KØBENHAVNS AMATØRGEOLOGISKE FORENING

STENVENNERNE - KØBENHAVNS AMATØRGEOLOGISKE FORENING STENVENNERNE - KØBENHAVNS AMATØRGEOLOGISKE FORENING 33. årg. nr. 3 JULI 2007 Og så slutter vi lige med endnu et kig på den fuldendte snegl Hippochrenes amplus fra Barton Beds i Sydengland, finder og foto

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Klubnyt efterår 2014.

Klubnyt efterår 2014. Sommeren er forsvundet og vi er godt i gang med den sidste del af året, vi er sidst i oktober og der er kun 2 måneder til jul, så er vi igen på vej til sommer og nyt campingsæson. Det har været en forrygende

Læs mere

Hold øje uge 11. Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt.

Hold øje uge 11. Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt. Hold øje uge 11 Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt. I denne uge afsluttede valgfagene. Et af valgfagene var

Læs mere

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3 .oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og Elever indtager vandrehjem og oplever Danmarks fødsel på Møns Klint Rejsen til Møn Lavet af: Nambahlou D.1/10.2014 Det var en lang rejse. Vi skulle både tage

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper

Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper Af naturvejleder Villy K. Hansen, Naturstyrelsen Vendsyssel Da det kan være alt for sjældent at handicappede kommer ud i naturen, har Naturstyrelsen Vendsyssel

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Strandgården s Affalds-uge 2009

Strandgården s Affalds-uge 2009 Strandgården s Affalds-uge 2009 Sct. icolai Skoles SFO Strandgården Strandgården er en SFO under Sct. icolai Skole i Køge. Hos os er midtbyens børn efter skoletid, ca. 250 fra 5 til 13 år. Vi bor tæt ved

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Vi fik den midt i maj måned, og kunne lige nå en enkelt week-end på

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012

ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012 ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012 Sne, sjap, kulde og bilen vil ikke starte. eller sne, smukke landskaber, hygge indendøre, glögg. Begge dele er jo vinter, men mediernes fokus og måske vores eget?

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Lemviggruppen 2011 - Nyhedsbrev nr. 6 : Så er vi kommet til Cameroun.projekt toiletter.

Lemviggruppen 2011 - Nyhedsbrev nr. 6 : Så er vi kommet til Cameroun.projekt toiletter. Lemviggruppen 2011 - Nyhedsbrev nr. 6 : Så er vi kommet til Cameroun.projekt toiletter. Efter mødet mellem gruppen, Ezai og projektlederen gik gravearbejdet videre lørdag. - - De kom dog ikke så langt.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

MCC-Nordsjælland Bikernyt...

MCC-Nordsjælland Bikernyt... Årgang 8, Nummer 47 Grå i toppen kør med MCC-Nordsjælland MCC-Nordsjælland Bikernyt... Juli 2008 I dette nummer: Redaktøren 1 Sølager - Kulhuse 1 Præstø Havn 2 Sofiero 2-3 Samsø 4 Fotodag 4 Højeruplund

Læs mere

FREDAGSNYT. FJALTRING FRI - OG UDESKOLE FREDAG DEN 17. juni 2016

FREDAGSNYT. FJALTRING FRI - OG UDESKOLE FREDAG DEN 17. juni 2016 FREDAGSNYT FJALTRING FRI - OG UDESKOLE FREDAG DEN 17. juni 2016 Sidste skoledag Fredag den 24. juni fra kl. 8.05-11.15. Storegruppen møder allerede kl. 7.30 til morgenkaffe med lærerne. Efter morgensang

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

En lille opdatering på året som snart er brugt op!!

En lille opdatering på året som snart er brugt op!! En lille opdatering på året som snart er brugt op!! Så har vi næsten slidt endnu et år op, og vi vil lige lave et lille tilbageblik på året, som har mindre end 2 måneder tilbage. Bestyrelsen har i året

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Et besøg på Håndværktøjsmuseet

Et besøg på Håndværktøjsmuseet Et besøg på Håndværktøjsmuseet Vi benyttede søndag den 15. juni til et besøg på Håndværktøjsmuseet i Hørsholm. Når det lige blev den dag, er årsagen den, at den 3 søndag i juni er Mølledag overalt i landet,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Skovnissen Kogle Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Udgiver: Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm Titel: Skovnissen Kogle Forfatter: Marie Roland Tarby Layouter: Mette Millner Hansen Fotos: Marie

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

3-9. Udsigt fra pladsen

3-9. Udsigt fra pladsen 3-9 Dagen i dag er en transport dag hvor vi bare skal til næste Campingplads så der sker ikke noget under turen. Da vi ankommer til Camping Covelo bliver vi noget overrasket da vi henvendte os til damen

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Jeugdtour van Assen 1996

Jeugdtour van Assen 1996 Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 10 - oktober 2013 Helenenyt Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B

STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B HVAD NU HVIS Hvis Holbæk ikke var en by, så ville min ged falde om. Hvis Randers blev overtaget af fisk, så ville jeg pisse på et træ. Hvis jeg var

Læs mere

Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013

Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013 Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013 Torsdag morgen ved halv 10 tiden mødtes Søren C., Richard, Knudsen og jeg ved færgen i Fåborg. Foran os lå 3 potentielt gode fiskedage på Lyø. Optimismen var i top, selvom

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming. KINA REJSE 2013 Tag med på en spændende og uforglemmelig rejse til YUNNAN PROVINSEN i det sydvestlige Kina fra den 20. juli til den 3. august 2013 Ved tilmelding senest den, 1. januar 2013 gives der kr.

Læs mere

Der indkaldes derfor til ekstraordinær generalforsamling, kl. 18.00,onsdag den 29. september 2010., med flg. punkter.

Der indkaldes derfor til ekstraordinær generalforsamling, kl. 18.00,onsdag den 29. september 2010., med flg. punkter. Uge 35 Gjerrild-Bønnerup Friskole, Knud Albæks Vej 4, Gjerrild, 8500 Grenå Tlf.8638-4422, E-post: kontoret@gbfriskole.dk Hjemmeside: www.gbfriskole.dk SFO. 8638-4460 Aktuelt Desværre var vores modstandere

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften.

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften. Vilja, mor og morfar bor på en gård, der ligger øverst oppe på en bakke. Herfra løber Vilja ned ad stien, når hun skal i skole. Når skolen er slut, maser hun igen op ad bakken, træt og sulten. Om vinteren

Læs mere

Polen 2009. En tur til Gdansk Del 3

Polen 2009. En tur til Gdansk Del 3 Polen 2009 En tur til Gdansk Del 3 Portene fra havnefronten ind til byen Sanne på vej ind i byen Gdansk er en helt utrolig flot og velplejet by. Overalt er der rent og pænt, og alle slags butikker forefindes

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 14

Julemandens arv. Kapitel 14 Kapitel 14 Bogen var en form for dagbog der strakte sig meget langt bagud i historien. Den var håndskrevet, og det var tydeligt at det var Julemanden der havde skrevet om sine mange oplevelser. Han undrede

Læs mere

Goddagsang. Tekst og musik: Dorte Salling-Poulsen

Goddagsang. Tekst og musik: Dorte Salling-Poulsen Goddagsang Tekst og musik: Dorte Salling-Poulsen Tekst 1: Goddag, goddag, goddag og velkommen Goddag og velkommen til musik. Vi skal synge, vi skal spille, vi skal danse. Kom vær med, vi er ikke til at

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 21+22 2013. Grundlovsdag 5. juni!

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 21+22 2013. Grundlovsdag 5. juni! Fælles info Grundlovsdag 5. juni! Denne dag holder både skole og SFO lukket! Så god grundlovsdag til jer alle! Personalet i SFO Afslutningsfest for vores 2. klasser -en opgave for børn, forældre og ansatte

Læs mere

Lørdag eftermiddag. Søndag morgen

Lørdag eftermiddag. Søndag morgen Drømmekommunen Der var engang en familie, der ville tage på ferie langt væk fra København. De valgte en by, der hed Halsnæs, fordi de havde hørt hvor fantastisk og fortryllet den var blevet. De tog af

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08

FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08 S.20 FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08 Af Dorthe Kirkegaard Thomsen, mor til Alfred 1.c Vi samles i 1.c.s klasseværelse fredag morgen. Sasha har fødselsdag og har en kage med. Så vi ved, der er noget

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 17+18 2013

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 17+18 2013 Fælles info Dagen efter Kristihimmelfartsdag. Denne dag har vi lukket! Og når vi er ved det. Det har vi også grundlovsdag. Den 5. juni. Det er til gengæld de eneste 2 dage på et helt langt år vi har lukket.

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 38+39 2012

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 38+39 2012 Fælles info Studerende. Vi har fast studerende fra pædagogseminarierne. Vi syntes man som arbejdsplads har pligt til at deltage i uddannelsen af de kommende personer indenfor ens eget fag! Ud over at have

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Oceaner af klasse og stil

Oceaner af klasse og stil Oceaner af klasse og stil 80 cm MOVE Kom godt igang Når du får lyst til at udsmykke dit hjem med et dekorativt akvarium, bør du starte med at vælge den bedst egnede plads. Placeringen skal være der, hvor

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

PERLER - Kongelig Pragt og Moderne Design. Udstilling på ROSENBORG SLOT

PERLER - Kongelig Pragt og Moderne Design. Udstilling på ROSENBORG SLOT PERLER - Kongelig Pragt og Moderne Design Udstilling på ROSENBORG SLOT 11. februar 28. maj 2012 DAG & NAT. To lysestager. DAG udført i højblankt guld 750 og hvide South Sea perler. Nat udført i matsort

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Benediktes dagbog. 23/01-2016 Der er noget uvirkeligt ved at se palmetræer, på samme måde som det er uvirkeligt at blive vækket af nogle andre fugle.

Benediktes dagbog. 23/01-2016 Der er noget uvirkeligt ved at se palmetræer, på samme måde som det er uvirkeligt at blive vækket af nogle andre fugle. Benediktes dagbog Australien var to fantastiske måneder. Jeg oplevede så meget også bare i de små ting at jeg hver aften var helt smadret når jeg gik i seng. Før jeg tog afsted kaldte folk det en oplevelse

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Til gildeledelse, vicere, redaktør, gruppeledere, webmaster repræsentanter og herolder. Husk gilderådsmødet i hulen d. 31. maj kl. 19.00 Ved evt.

Til gildeledelse, vicere, redaktør, gruppeledere, webmaster repræsentanter og herolder. Husk gilderådsmødet i hulen d. 31. maj kl. 19.00 Ved evt. Maj 2012 Der var engang en blomsterkyndig, som skulle afgøre, hvilken blomst der er allersmukkest. Han rejste rundt i hele verden, Men alle sagde, at lige bestemt deres undlingsblomst er den smukkeste.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at

Læs mere