Høringsnotat. Bekendtgørelse om certificering af lokomotivførere. 1. Indledning

Transkript

1 Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax cabd@tbst.dk Notat Dato 22. november 2016 Sagsnr.: TS Høringsnotat Bekendtgørelse om certificering af lokomotivførere 1. Indledning Trafik og Byggestyrelsen har den 20. september 2016 sendt udkast til bekendtgørelse om certificering af lokomotivførere i høring hos de i bilag 1 nævnte høringsparter. Udkastet til bekendtgørelsen har også været offentliggjort på Høringsportalen. Bekendtgørelsens formål, er at skabe et samlet og overskueligt regelværk over de krav, der gælder for certificering af lokomotivførere. Bekendtgørelsen erstatter bekendtgørelse nr. 985 af 11. oktober 2011 om certificering af lokomotivførere, samtidig indeholder bekendtgørelsen krav til lokomotivførernes helbred, som i dag er indeholdt i bekendtgørelse nr. 986 af 11. oktober 2011 om helbredskrav på jernbaneområdet. Udkastet til bekendtgørelsen er således en sammenskrivning af allerede eksisterende krav. Udover sammenskrivningen, er der i bekendtgørelsen foretaget en præcisering af gældende praksis samt en sikring af, at bekendtgørelsen er i overensstemmelse med det direktiv, der danner grundlag for bekendtgørelsen. Høringsfristen udløb den 18. oktober Følgende organisationer har meddelt, at de ikke har bemærkninger til bekendtgørelsen: Metroselskabet og Hovedstadens Letbane, Havarikommissionen, Arbejdstilsynet, Dansk Erhverv, Arriva Danmark A/S, Hector Rail og Erhvervsstyrelsen. Side 1 (18)

2 Trafik- og Byggestyrelsen har herudover modtaget høringssvar fra Aarsleff Rail A/S, Dansk Veterantogs Fællesrepræsentation, Dansk Jernbaneforbund, Banedanmark, DSB og DB Cargo Scandinavia. I det følgende refereres og kommenteres hovedindholdet i de modtagne høringssvar opdelt efter relevante emner. Trafik- og Byggestyrelsens kommentarer til de enkelte emner er angivet i kursiv. Side 2 (18)

3 2. Erhvervelse af certifikat Aarsleff Rail A/S (AR) har oplyst, at formuleringen i bekendtgørelsens 5 kan være problematisk, da det fremgår, at man skal have både infrastruktur- og litrakendskab for at have et certifikat. AR mener ikke, der skal stå og, da f.eks. en udenlandsk fører kan have et certifikat kun med litra og anvende en lods med infrastrukturkendskab til fremførslen. Danske Veterantogs Fællesrepræsentation (DVF) gør i deres høringssvar også opmærksom på problematikken ved, at der i bekendtgørelsen stilles krav til både infrastruktur og litrakendskab, da blandt andet lodsførere skal kunne opnå certifikat til alene infrastrukturkendskab. : Det følger af Direktiv 2007/59/EF om certificering af lokomotivførere, at det er et krav for at opnå det supplerende lokomotivførercertifikat, at den pågældende har opnået både litra- og infrastrukturkendskab. En lokomotivfører kan imidlertid i visse tilfælde undtages fra at have infrastrukturkendskab, hvis der ved kørslen medgives lods. Det ændrer bekendtgørelsen ikke på. Reglerne vedrørende lods fremgår af sikkerhedsreglementet (SR). 3. Kopi af licensen AR mener, at det er problematisk, at lokomotivførerlicensen ikke må kopieres jf. bekendtgørelsens 11, stk. 1, da det kan være gavnligt for arbejdsgiveren at lave en kopi af lokomotivførerlicensen, som dokumentation for medarbejderens kompetencer, samt udløb af denne. : Kravet om, at lokomotivførerlicenser ikke må kopieres, stammer fra Direktiv 2007/59/EF af 23. oktober 2007 om certificering af lokomotivførere, der fører lokomotiver og tog på jernbanenettet i Fællesskabet (lokomotivførerdirektivet) artikel 14, nr. 6, og derfor er det ikke muligt at afvige fra dette krav. De endelige kompetencer fremgår af certifikatet. 4. Bortkomst af certifikat DSB gør i deres høringssvar opmærksom på, at der er en uoverensstemmelse mellem 13, stk. 7, og 24 om bortkomst af certifikat, og at formuleringen i 24 ikke er i overensstemmelse med gældende praksis på området. Trafik- og Byggestyrelsen har taget kommentaren til efterretning og tilpasset teksten i bekendtgørelsens 24. Side 3 (18)

4 5. Uddannelse og kompetencer DSB bemærker i deres høringssvar, at følgende afsnit fra den nuværende bekendtgørelse nr. 895 om certificering af lokomotivførere 8, stk. 3 er fjernet: såfremt lokomotivføreren tidligere har opnået relevante kompetencer, kan uddannelses omfang indskrænkes til de kompetencer, lokomotivføreren mangler at opnå. DSB har i deres høringssvar stillet spørgsmålstegn ved bilag 1 i bekendtgørelsen. DSB mener, at bilag 1 er krav vedrørende certifikatet og ikke licensen. DB Cargo Scandinavia (DBCSc) vil gerne have, at der tydeligt sondres mellem uddannelser, som omfatter den grundlæggende certifikat- og licensuddannelse herunder infrastrukturkendskab og infrastrukturkendskab til en bestemt strækning. Dansk Jernbaneforbund (DJ) skriver i deres høringssvar, at de er af den opfattelse, at bestemmelsen i bekendtgørelse nr , vedrørende grunduddannelse bør bibeholdes, da godkendelse af lokomotivføreruddannelse bygger på disse principper. DJ skriver i deres høringssvar, at de går ud fra, at bekendtgørelsen koordineres med bekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2010 om uddannelse til lokomotivfører, og at Trafik- og Byggestyrelsen godkender hele uddannelsen. Det er korrekt, at formuleringen i bekendtgørelse nr. 985, 8 vedrørende lokomotivførerens kompetencer ikke findes tilsvarende i den nye bekendtgørelse. Det er dog fortsat muligt for virksomheden at opnå den samme meritfunktion at tage højde for hidtil opnåede kompetencer ved uddannelse af lokomotivførere. Af bekendtgørelsens 25, fremgår det, at hvis en lokomotivfører påbegynder ansættelse i en anden jernbanevirksomhed eller jernbaneinfrastrukturforvalter, skal denne virksomhed medregne de kompetencer, som er angivet i den bekræftede genpart af certifikatet samt anden dokumentation.. Virksomheden skal dermed ved ansættelse af personer gennemgå hvilke kompetencer, personen har fra tidligere ansættelse, og medregne dem ved den resterende uddannelse af personen. Bilag 1 i bekendtgørelsen fastslår hvilke krav, der stilles til lokomotivførerlicensen og er en videreførelse fra tidligere. Bilaget blev indført med bekendtgørelse nr. 891 af 7. juni 2015 om ændring af bekendtgørelse om certificering af lokomotivførere. Bekendtgørelsen blev udstedt på baggrund af ændringer af lokomotivførerdirektivet 2014/82/EU. Infrastrukturkendskab i forbindelse med licensen er den overordnede kendskab til infrastrukturen, som en lokomotivfører opnår via den teo- Side 4 (18)

5 retiske del af uddannelsen. Infrastrukturkendskab til en bestemt strækning henviser til den individuelle uddannelse i en specifik strækning, som en lokomotivfører skal uddannes i for at opnå det supplerende certifikat. Dette er tilsvarende den praksis, der allerede eksisterer i dag.. Begrebet grunduddannelse beskriver såvel certifikatuddannelsen som licensuddannelsen. Trafik- og Byggestyrelsen mener, at begrebet grunduddannelse er meningsforstyrrende, og har i bekendtgørelsen valgt at dele det op i licensuddannelse og certifikatuddannelse, som det også er i direktivet. Bestemmelsen i bekendtgørelse giver hjemmel til, at Trafik og Byggestyrelsen kan godkende uddannelsesordningerne. Dette er fortsat tilfældet og er i den nye bekendtgørelse hjemlet i 35 og 36. Den praktiske del af uddannelsen er fortsat reguleret i bekendtgørelse nr. 706 af 26. juni 2009 om en praktikplads- og betalingsordning m.v. ved uddannelse af lokomotivførere og bekendtgørelse nr af 5. november 2012 om godkendelse af uddannelsescentre, eksaminator, m.v. ved uddannelse af lokomotivfører på jernbaneområdet. For at sikre at det er tydeligt, at godkendelsen af uddannelsesordninger skal ske i koordination med bekendtgørelse 689 af 22. juni 2010 om uddannelse til lokomotivfører, vil Trafik og Byggestyrelsen i vejledning præcisere dette. Trafik- og Byggestyrelsen godkender uddannelsesordningerne og uddannelsescentre, udover dette godkender Trafik- og Byggestyrelsen dele af uddannelsen jf. bekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2010 om uddannelse til lokomotivfører. 6. Begreber DSB mener, at der i bekendtgørelsen skal benyttes mere nutidige begreber end uden ugrundet ophold. DSB har bedt om, at 4, stk. 2, tilpasses, så begrebet kompetencer ændres til generelle faglige kundskaber og krav. DSB har ligeledes i deres høringssvar gjort opmærksom på, at Trafikog Byggestyrelsen i bekendtgørelsen anvender begrebet lokomotivprøve. DVF foreslår, at bekendtgørelsens 14 tilpasses, så der i stedet for arbejder benyttes samme formulering som i bekendtgørelsens 15 beskæftiget indirekte eller direkte. Baggrunden for at ændre denne formulering er, at arbejde kan forstås som er ansat, og der ved ændringen tages hensyn til certifikater udstedt af infrastrukturforvalteren i forbindelse med veterantogskørsel på jernbanenettet. Side 5 (18)

6 DVF foreslår ligeledes, at formuleringen Jernbanevirksomheden eller jernbaneinfrastrukturforvalteren skal, når en lokomotivfører ikke længere er beskæftiget direkte eller indirekte, tilbagekalde den pågældendes lokomotivførercertifikat og udstede indsættes i bekendtgørelsens 25 i stedet for fratrædelse. Dansk Jernbaneforbund (DJ) og Banedanmark (DBK) stiller i deres høringssvar spørgsmålstegn ved, hvordan begrebet arbejdskørsel skal forstås, nu da definitionsafsnittet er fjernet fra bekendtgørelsen. Ligeledes ønsker DJ at få defineret, hvad der menes i bekendtgørelsens 2, stk. 4, der giver hjemmel til, at lokomotivførere med B- certifikat kan udføre begrænsede og tilhørende funktioner, herunder rangering som naturligt udføres i forbindelse med gods- eller passagertransport. DJ savner en konsekvent anvendelse af begreberne lokomotivførercertifikat og Supplerende certifikat, og at betegnelsen i det forløbne år i 39 præciseres. Uden ugrundet ophold er den mest korrekte måde at formulere, at personer skal gøre dette straks, dog med mulighed for forsinkelse, hvis denne forsinkelse kan begrundes. Formuleringen Uden ugrundet ophold, skal sikre, at personerne eller virksomheden har mulighed for at undersøge sagen, samt mulighed for at skaffe materiale til begrundelsen. Trafik- og Byggestyrelsen imødekommer DSB, og ændrer begrebet kompetencer i bekendtgørelsens 4, stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen imødekommer kommentaren om, hvad begrebet lokomotivprøven dækker over, og har tilpasset teksten så der i stedet står prøve. Trafik og Byggestyrelsen imødekommer DVF s forslag om at ændre formuleringen i bekendtgørelsens 14. Bekendtgørelsens 25 fastslår, at virksomhederne ved lokomotivførerens fratrædelse, skal tilbagekalde certifikatet og udstede genpart. Lokomotivførere, der i forbindelse med deres medlemskab af en veteranklub, har certifikat til en bestemt del af infrastrukturen, kan ikke fyres af infrastrukturforvalteren eller opsige deres stilling hos infrastrukturforvalteren, der har udstedt certifikatet, hvorfor denne bestemmelse ikke er relevant for veterantogsførere. Veterantogførere er derimod omfattet af 13, der fastslår, at jernbaneinfrastrukturforvalteren udsteder og opdaterer lokomotivførercertifikater og dermed kan jernbaneinfrastrukturforvalteren, hvis lokomotivføreren ikke længere lever op til kravene for certifikatet, tilbagekalde certifikatet. Trafik- og Side 6 (18)

7 Byggestyrelsen mener derfor ikke, at der er behov for at foretage de foreslåede tilpasninger, da 25 ikke er relevant for veterantogsførere. Begrebet arbejdskørsel anvendes i definitionen af, hvad der forstås ved de to kategorier af certifikater og er tilsvarende den definition, der findes i bekendtgørelse nr Definitionsafsnittet er fjernet, men de forskellige begreber vil blive forklaret yderligere i vejledningen til bekendtgørelsen. Bestemmelsen i 2, stk. 4, giver fleksibilitet ved udstedelse af certifikater, så en lokomotivfører, der har et B-certifikat, kan rangere som en naturlig del af fremføring af gods- eller passagerkørsel. Det afgørende i denne formulering er, at der er tale om rangering som en naturlig del af fremføring, og at rangeringen ikke kan være mere omfattede end dette. Begrebet supplerende certifikat anvendes i titlen på kommissionens forordning 2010/36/EU og i kommissionens beslutning 2010/17/EF. Begrebet er med i bekendtgørelsen, fordi der henvises til forordningen og beslutningen. Lokomotivførercertifikatet er den betegnelse, der benyttes i bekendtgørelsen. Begreberne anvendes dermed ikke inkonsekvent, da supplerende certifikat udelukkende anvendes i titlen. Formuleringen i 39 i det forløbne år er tilsvarende den, der findes i den tidligere bekendtgørelse, og fastslår, at hvis lokomotivføreren ikke inden for det sidste år har kørt på en bestemt infrastruktur, skal vedkommende op til en prøve. For at der ikke skal være tvivl om perioden, er ordlyden i bekendtgørelsen ændret til inden for de seneste 12 måneder. 7. Definitionsafsnit i bekendtgørelsen DSB og Banedanmark (BDK) ser gerne, at definitionsafsnittet fra den gamle bekendtgørelse bibeholdes. DJ ønsker årsagen til, at den hidtidige 3 omhandlende definitioner er bortkommet. Definitionerne i bekendtgørelsen er overflødige, da forståelsen af begreberne fremgår af den kontekst de står i i bekendtgørelsen. 8. Indberetning på skrift DSB har bedt Trafik og Byggestyrelsen om at uddybe, hvad der menes med, at meddelelse skal ske på skrift. De oplyser, at DSB plejer at sende deres indberetninger med krypteret mail, da der ofte er tale om personfølsomme oplysninger. De stiller spørgsmålstegn ved, at lokomotivfører også skal indberette på skrift. DSB skriver i deres høringssvar, at de gerne vil have præciseret, hvordan indberetningen 18 og 19 vedrørende mistanke om, at lo- Side 7 (18)

8 komotivførere ikke lever op til kravene i bekendtgørelsen, skal indsendes. Herudover om indberetningen skal ske særskilt fra DSB og lokomotivføreren, eller om der skal ske en samlet indberetning. Som DSB skriver i deres høringssvar, er det fast procedure, at virksomhederne indsender deres indberetninger på skrift via krypteret mail. Trafik- og Byggestyrelsen har i bekendtgørelsen valgt at udspecificere gældende praksis om, at indberetningen skal ske på skrift. Privatpersoner kan sende krypterede mails til det offentlige, og dermed også til Trafik- og Byggestyrelsen via e-boks eller igennem borger.dk. Ved mistanke om at en lokomotivfører ikke længere opfylder kravene i bekendtgørelsen, skal virksomhed og/eller lokomotivførere indberette dette til Trafik- og Byggestyrelsen. Denne indberetning kan ske koordineret og i samarbejde med lokomotivføreren, eller den kan ske hver for sig. Bekendtgørelsen stiller ikke krav om, at der skal ske en samlet indberetning eller om, at de skal indberette hver for sig, da dette afhænger af situationen. Det afgørende i denne sammenhæng er, at der sker en indberetning til Trafik- og Byggestyrelsen. 9. Aldersgrænsen DSB mener, at der i bekendtgørelsen er sket en skærpelse af alderskrav fra 20 til 21 år. Lokomotivførerdirektivet giver mulighed for, at der udstedes licens til lokomotivførere fra 20 år og i særlige tilfælde ned til 18 år. Dansk Jernbaneforbund (DJ) mener, at det fortsat skal være muligt at gennemføre den offentlige EUD uddannelse for lokomotivførere og dermed være færdig som 18/19 årig. DB Cargo Scandinavia (DBCSc) mener, at der bør tilføjes en overgangsbestemmelse for de personer, der er under 21 år, som allerede er påbegyndt deres licensuddannelse, så de kan fortsætte uddannelsen og erhverve lokomotivførerlicens uagtet det nye alderskrav. BDK oplyser, at de ingen kommentar har til ændring af aldersgrænsen, idet en lokomotivfører først skal være arbejdsleder og rangerleder. Trafik- og Byggestyrelsen imødekommer høringssvarene, så der af 3, stk. 2, fremgår følgende Personen skal være fyldt 20 år ved licensens udstedelse, dog kan ansøgere som er fyldt 18 år få udstedt licens, som kun er gyldig i Danmark. Denne formulering er tilsvarende den, der findes i bekendtgørelse 985 om certificering af lokomotivførere. Side 8 (18)

9 10. Sammenligningstabel DSB har i deres høringssvar gjort opmærksom på, at der er henvisningsfejl i bekendtgørelsen. DSB har i deres høringssvar undret sig over, at der i høringsmaterialet ikke er medsendt en sammenligningstabel. Trafik- og Byggestyrelsen kvitterer for rettelserne og har tilrettet bekendtgørelsen. Kravet om sammenligningstabel gælder for ændringslovforslag, men er ikke et krav ved bekendtgørelser, heller ikke ændringsbekendtgørelser. 11. Dokumentation og frister DSB bemærker i deres høringssvar, at det nu fremgår af bekendtgørelsen, at dokumentation for, at en person, der ansøger om licens, skal sendes til Trafik- og Byggestyrelsen. I den gældende bekendtgørelse fremgår det ikke, at materiale skal indsendes, blot at det skal dokumenteres. DSB gør i deres høringssvar opmærksom på, at der i bekendtgørelsen er indsat en 4 ugers frist for ansøgning om fornyelse af licens. Det er korrekt, det ikke fremgår af den gældende bekendtgørelse, at dokumentationen skal sendes til Trafik- og Byggestyrelsen. I bekendtgørelse nr. 985 står der, at det skal dokumenteres overfor Trafik- og Byggestyrelsen, at ansøger opfylder kravene til licensen. Praksis i dag er sådan, at virksomheden indsender en anmodning om vandelsvurdering, vedhæftet samtykke fra ansøger inden ansættelsen. Efter afsluttet licensuddannelse indsendes ansøgningsskemaet ansøgning om lokomotivførerlicens, samt formularen Uddannelsesbevis lokomotivførerlicens til Trafik- og Byggestyrelsen. Praksis ændres således ikke, og det er med den nye bekendtgørelse alene gjort tydeligere, at dokumentationen skal sendes til Trafik- og Byggestyrelsen. Fristen er tilsvarende den frist, der er for ansøgning om fornyelse af helbredsgodkendelse, og en standardfrist i forbindelse med myndighedsbehandlingen. 12. Helbredsgodkendelse DSB har i deres høringssvar gjort opmærksom på, at det fremgår af 15 i bekendtgørelsen, at virksomheden i overensstemmelse med artikel 18 i lokomotivførerdirektivet skal føre tilsyn med, at lokomotivfø- Side 9 (18)

10 rere er i besiddelse af licens og certifikater. DSB oplyser, at helbredsgodkendelser ikke medbringes under kørsel. DSB gør ligeledes opmærksom på, at bekendtgørelsen, modsat lokomotivførerdirektivet, ikke indeholder oplysninger om gravide. Ydermere skriver DSB i deres høringssvar, at kravet om indberetning ved ansættelse og afskedigelse ikke fremgår af den nye bekendtgørelse. DVF gør i deres høringssvar opmærksom på, at det kan være problematisk, at lokomotivførerlicensen er afhængig af en gyldig helbredsgodkendelse. Helbredsgodkendelse kan udløbe på grund af, at der ikke er tid til at opnå aftale med lægen, eller på grund af behandlingstiden hos Trafik- og Byggestyrelsen. DVF skriver, at det vel ikke kan være hensigten, at licens skal afleveres den dag, helbredsgodkendelsen udløber, når der i øvrigt at aftalt tid til lægetjek, eller helbredsattesten er indsendt. DJ skriver i deres høringssvar, at de ønsker, at Trafik- og Byggestyrelsen 3 måneder inden helbredsgodkendelsen udløber, kontakter lokomotivføreren via e-boks. Ydermere skriver DJ, at der i 28, stk. 3, bør være en undtagelsesregel, som ikke har betydning for helbredsgodkendelsen ved f.eks. brækket ben. 15, stk. 1, i bekendtgørelsen fastslår, at virksomhederne skal sikre, at de lokomotivførere, de beskæftiger, er i besiddelse af en gyldig licens, gyldigt certifikat og gyldig helbredgodkendelse. Ifølge artikel 18 i lokomotivførerdirektivet skal jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere sikre sig og kontrollere gyldigheden af licensen og certifikatet, som de lokomotivførere, de direkte eller indirekte beskæftiger, er i besiddelse af. Det er korrekt, at gyldigheden af licensen er afhængig af, at der er en gyldig helbredsgodkendelse. Baggrunden for, at der i bekendtgørelsen også står helbredsgodkendelse, er, at Trafikog Byggestyrelsen vil sikre, at virksomheden er opmærksom på og har et ansvar for, at lokomotivførere ikke må udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, hvis deres helbredsgodkendelse er udløbet, tilbagekaldt m.v. Det er ikke et krav i bekendtgørelsen eller direktivet, at lokomotivføreren skal have en helbredsgodkendelse fysisk på sig under kørslen, men at virksomheden skal sikre, at de har en helbredsgodkendelse, der er gyldig. Gravide er som alle andre med helbredsgodkendelse efter bekendtgørelsen underlagt kravene i bilag 5, og det er dermed muligt at suspendere eller tilbagekalde helbredsgodkendelsen, hvis den gravide Side 10 (18)

11 som følge af graviditeten har helbredsproblemer eller er under medicinsk behandling, der kan forårsage de i punkt 1 angivne tilstande. Kravet om at virksomheder skal indberette til Trafik- og Byggestyrelsen ved afskedigelse eller ansættelse, er blevet fjernet. I bekendtgørelsen 53 fremgår det, at Trafik- og Byggestyrelsen kan indhente oplysninger fra virksomhederne til brug for det register over licenser, som Trafik- og Byggestyrelsen fører. Da helbredsgodkendelse er en af de betingelser, der skal være opfyldt for at opnå og beholde licens, kan Trafik- og Byggestyrelse således udbede sig oplysninger om helbredsgodkendelse fra virksomhederne. Ansættelse og afskedigelse har ingen konsekvenser for helbredsgodkendelsen, medmindre afskedigelsen er begrundet med helbredsproblemer. I det tilfælde er der krav i bekendtgørelsen om indberetning jf. 34. Formålet med bekendtgørelsens 10, stk. 3, er at sikre, at personer, der har en lokomotivførerlicens, også har en gældende helbredsgodkendelse. I dag kan man tilbagekalde helbredsgodkendelser, uden at personen mister lokomotivførerlicensen. For at sikre, at personer, der har en lokomotivførerlicens, også altid har en gyldig helbredsgodkendelse, har Trafik- og Byggestyrelsen valgt at skrive dette eksplicit i bekendtgørelsen. Der vil ved hver enkel sag blive foretaget en vurdering, inden en lokomotivførerlicens suspenderes eller tilbagekaldes. Er helbredsgodkendelsen udløbet eller ved at blive fornyet, vil det under normale omstændigheder ikke have konsekvenser for licensen. Lang sagsbehandlingstid vil heller ikke have konsekvenser for lokomotivførerlicensen. Formålet med bestemmelsen er at give hjemmel til at suspendere eller tilbagekalde licenser på baggrund af suspenderet eller tilbagekaldt helbredsgodkendelse. Det er lokomotivførerens ansvar at sikre, at de er i besiddelse af en gyldig helbredsgodkendelse og at få den fornyet inden udløb. Formålet med 28, stk. 3, er at sikre, at lokomotivførere, der har været involveret i en hændelse eller har været alvorligt syg i mere end 30 dage, lægeundersøges. Herefter vil Trafik- og Byggestyrelsen ud fra oplysningerne fra lægen vurdere, om sygefraværet påvirker personens helbredgodkendelse. Da der er tale om en vurderingssag, er det afgørende, at Trafik- og Byggestyrelsen modtager alle relevante oplysninger. 13. Suspension af certifikat og licens BDK bemærker i deres høringssvar, at reglerne vedrørende suspension og tilbagekaldelse af licens og certifikat i al væsentlighed er uændret. BDK bemærker, at der er foreslået nye regler i bekendtgørelsens 21, stk. 2, om, at jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter, der har suspenderet et certifikat, har 4 uger til at sende sagens akter til Trafik- og Byggestyrelsen. Dette giver efter BDK ikke anledning til Side 11 (18)

12 bemærkninger, da det forekommer hensigtsmæssigt, at sagerne skal fremmes med den foreslåede hastighed. BDK bemærker i deres høringssvar, at Trafik- og Byggestyrelsen kan pålægge virksomhederne at suspendere et certifikat, såfremt Trafikog Byggestyrelsen har begrundet mistanke om, at en lokomotivfører ikke opfylder kravene til certifikatet, dette giver heller ikke anledning til bemærkninger. Hjemlen til at Trafik- og Byggestyrelsen kan anmode virksomhederne om at suspendere eller tilbagekalde certifikater fulgte implicit af bekendtgørelse 985 af 11. oktober 2016 om certificering af lokomotivførere, da det er Trafik- og Byggestyrelsen, der godkender virksomhedernes uddannelsesplaner og tildeler virksomheden retten til at udstede licenser. I bekendtgørelsen er der indsat hjemmel til, at Trafikog Byggestyrelsen kan anmode virksomhederne om at suspendere eller tilbagekalde en licens, for at sikre at dette fremgår eksplicit. 14. Letbane- og Metrosystemer DJ kommenterer i deres høringsbrev, at bekendtgørelsen ikke omfatter letbane og metrosystemer, og spørger ind til om dette skyldes, at der kommer særskilte bekendtgørelser til disse systemer. Ifølge jernbanelovens 2, stk. 4, er letbane og metrosystemer undtaget fra reglerne vedr. helbredsgodkendelse og uddannelse. Derfor var disse systemer også undtaget i den tidligere bekendtgørelse nr. 985 af 11. oktober om certificering af lokomotivførere. Letbaneførere og trafikstyringspersonale er i dag reguleret i bekendtgørelse nr. 891 af 30. juni 2014 om krav til letbaneførere og trafikstyringspersonale på letbaneområdet. 15. Kørerlærer og censor DJ skriver i deres høringssvar, at 41, stk. 4 og 5, i bekendtgørelsen ikke er nye, men at de bør udgå, da de ikke er forenelige med den klare ansvarsfordeling, der er i et førerrum under indøvelse. BDK bemærker, at regler vedrørende kørerlærer og censor ikke er ændret, men bemærker, at både bekendtgørelse 985 og den nye bekendtgørelse indeholder regler om anvendelse af to censorer i situationer, hvor der kan rejses tvivl om den ene censors uvildighed, men at det kan fraviges, hvis det vurderes uhensigtsmæssigt f.eks. ved gennemførelse af praktiske prøve. BDK foreslår, at bestemmelsen ændres til at adressere, at censorer er omfattet af de almindelige habilitetsregler. Side 12 (18)

13 Trafik- og Byggestyrelsen mener ikke, at 41, stk. 4 og 5, skal udgå af bekendtgørelsen. Formuleringen blev indarbejdet i bekendtgørelse nr. 985 efter høringen, da det uden denne mulighed ville give Banedanmark store problemer. Formålet med bestemmelsen er således at skabe fleksibilitet. Undtagelsen i 49, stk. 2, skal sikre, at også små virksomheder, der ikke har mange censorer, har mulighed for at sende personer til prøve, også selv om habilitetskravet ikke kan opfyldes. 16. Overgangsbestemmelser DJ stiller i deres høringssvar spørgsmål ved, om lokomotivførere med kategori A certifikat ved fornyelse af licens skal leve op til de uddannelsesmæssige krav, der er i bekendtgørelsen. Uanset hvilket certifikat en lokomotivfører har, skal personen leve op til de krav, der er til licensen. Som det fremgår af overgangsbestemmelsen i 60, stk. 3, skal ansøgninger om lokomotivførerlicens (herunder fornyelse af licens) modtaget før bekendtgørelsens ikrafttræden, og som ikke er afgjort på bekendtgørelsens ikrafttrædelsestidspunkt, afgøres efter reglerne i denne bekendtgørelse. Kravene i bekendtgørelsen er tilsvarende de krav, der allerede stilles på området, hvorfor Trafik- og Byggestyrelsen vurderer, at ændringen ikke vil få konsekvenser for lokomotivførere, der skal have fornyet deres lokomotivførerlicens. 17. Veterantogfører og helbredsattester DVF stiller spørgsmålstegn ved, om veterantogførere med litraattest, der betjener trækkraftenheder på jernbanenettet uden at være i besiddelse af et certifikat, skal følge helbredskravene for lokomotivførere efter den nye bekendtgørelse. DVF foreslår, at personer, der har en udfyldt helbredsattest i forbindelse med andre funktioner f.eks. indenfor søfart, luftfart m.v. kan lægge denne til grund for udstedelse af helbredsgodkendelse. DVF bemærker i deres høringssvar, at helbredsattester til brug på jernbanenettet generelt udgør en ikke ubetydelig belastning af de enkelte klubbers økonomi, så enhver lettelse vil være velkommen. Det er korrekt, at veterantogfører, der fremfører trækkraftenhed på jernbanenettet, udfører en sikkerhedsklassificeret funktion, og derfor skal have en helbredsgodkendelse efter den nye bekendtgørelse. Side 13 (18)

14 Trafik- og Byggestyrelsen imødekommer DVF og har tilpasset bekendtgørelsens 26, stk. 3, så det er muligt for lokomotivfører herunder veteranbanefører, at opnå helbredsgodkendelse efter denne bekendtgørelse, hvis de er i besiddelse af en anden helbredsgodkendelse der svarer til de krav, der er angivet i bekendtgørelsen. Som konsekvens af dette er bekendtgørelsens 26, stk. 3 tilrettet. 18. Ejendomsret DSB har i deres høringssvar bemærket, at der under ejendomsret i lokomotivførerdirektivets artikel 6, pkt. 1 står, at licens tilhører den pågældende lokomotivfører, men at det af bekendtgørelsens 17, stk. 3, fremgår, at Trafik og Byggestyrelsen kan kræve, at en lokomotivfører uden ugrundet ophold indsender den tilbagekaldte lokomotivførerlicens. Det er korrekt, at lokomotivførerdirektivet foreskriver, at licensen er personlig. På samme måde som et kørekort er personligt, må lokomotivførerlicensen ikke lånes ud eller gives videre til andre. Det er også for at fastslå, at lokomotivførerlicensen modsat certifikatet ikke tilhører virksomheden, og dermed modsat certifikatet kan anvendes ved ansættelse i anden virksomhed. Det er almen praksis, at udstedende myndighed kan tilbagekalde, og for at sikre, at personer, der ikke længere har ret til at fremføre tog ikke kan fremvise en tilbagekaldt lokomotivførerlicens, ved ansættelse i ny virksomhed eller ansættelse i udlandet, skal personen indsende deres fysiske licens ved tilbagekaldelse. 19. Prøver DBCSc vil gerne have specifikke retningslinjer for, hvornår og hvilke former for prøve, der skal overværes af både eksaminator og censor. DBCSc gør i deres høringssvar yderligere opmærksom på, at de mener, at infrastrukturkendskab til en bestemt strækning (strækningskendskab) ikke bør sidestilles med prøve i infrastruktur. BDK skriver i deres høringssvar, at krav om aflæggelse af prøve i infrastruktur og litrakendskab hvert 3. år er en opretholdelse af gældende regler, og at BDK derfor ingen bemærkninger har dertil. Bekendtgørelsen fastsætter i kapitel 7, at personer efter endt undervisning ved individuel prøve skal dokumentere at have opnået de nødvendige kompetencer. Det fremgår også, at mundtlige og praktiske prøver skal overværes af en censor og en eksaminator. Side 14 (18)

15 Som beskrevet i punkt 5 i høringsnotatet er der forskel på Infrastrukturkendskab, der er det overordnede kendskab til infrastrukturen, som en lokomotivfører opnår via den teoretiske del af uddannelsen og Infrastrukturkendskab til en bestemt strækning, der henviser til den individuelle uddannelse i en specifik strækning, som en lokomotivfører skal uddannes i. Dette er tilsvarende den praksis, der allerede eksisterer i dag og vil blive beskrevet nærmere i vejledningen til bekendtgørelsen Ifølge lokomotivførerdirektivets artikel 16, skal indehaveren af et certifikat, for at certifikatet forbliver gyldigt, regelmæssigt aflægge eksaminer eller/og prøver, for så vidt angår de i artikel 12 og 13 omhandlende krav. Artikel 12 stiller nærmere krav til sprogkundskaber og artikel 13 vedr. faglige kvalifikationer, og det fremgår af punkt 2, at der skal bestås en prøve i deres kundskaber og kompetencer vedrørende den infrastruktur, som der er udstedt certifikat til. Af bilag VII til direktivet fremgår det, at den regelmæssige prøve som minimum skal afholdes med følgende intervaller, infrastrukturkendskab (herunder kendskab til strækninger og driftsregler) hvert tredje år eller efter fravær på over et år på den relevante strækning. Som det fremgår af direktivet, skal der regelmæssigt afholde prøver i infrastrukturkendskab for opretholdelse af certifikatet, hvorfor det ikke er muligt at undtage infrastrukturkendskab fra krav om regelmæssig prøve. 20. Lods DVF mener, at der i bekendtgørelsen bør indføres en hjemmel vedrørende anvendelse af lods ved veterantogskørsel på jernbanenettet. Dvs. at veterantogslokomotivføreren kan undtages reglerne om licens og certifikat ved anvendelse af lods. Trafik- og Byggestyrelsen har i bekendtgørelsen fjernet alle driftsreglerne, der fandtes i den tidligere bekendtgørelse. Reglerne vedrørende lods er reguleret i de trafikale regler (Sikkerhedsreglementet). Trafikog Byggestyrelsen er dog opmærksom på, at der for veterantogslokomotivføreren kan være behov for mulighed for benyttelse af lods ved ikke erhvervsmæssig jernbanedrift på jernbanenettet, og at denne lodsmulighed ikke fremgår af Sikkerhedsreglerne. Trafik- og Byggestyrelsen har derfor valgt at imødegå DVF og indsætte en hjemmel til anvendelsen af lods ved veterantogskørsel i 2, stk Proces for udarbejdelse af bekendtgørelse DJ udtrykker i deres høringssvar undren overfor, at arbejdsmarkedets parter gennem TUR ikke har været inddraget i det forberedende arbejde. Side 15 (18)

16 Trafik- og Byggestyrelsen har ikke inddraget arbejdsmarkedsparter, da bekendtgørelsen er en sammenskrivning og præcisering af allerede gældende regler. Bekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2010 vedrørende uddannelse af lokomotivførere er fortsat gældende, og der henvises til den i bekendtgørelsens 36. Udover sammenskrivningen, er der i bekendtgørelsen foretaget en præcisering af gældende praksis samt en sikring af, at bekendtgørelsen er i overensstemmelse med det direktiv, der danner grundlag for bekendtgørelsen. 22. Skift af arbejdsplads BDK kommenterer i deres høringssvar, at reglerne vedrørende skift af arbejdsplads ikke ændres. Ved fratrædelse skal medarbejders certifikat tilbagekaldes, og der skal udstedes en kopi af certifikatet, og at den fremtidige arbejdsplads har pligt til at anerkende kompetencerne, hvorfor BDK ikke har bemærkninger til dette. Side 16 (18)

17 Bilag 1 Aarhus Letbane Aarsleff Rail Alstom, Christian Algreen Ussing Alstom, Kaare Teilmann Arbejdstilsynet Arriva Skandinavien A/S Atkins Danmark A/S Banedanmark Banedanmark Direktion Banedanmark Kvalitet & Sikkerhed - Myndighedskoordinering Bombardier Transportation Bravida Danmark A/S Captrain Denmark ApS CFL cargo Danmark ApS CONPAO Consulting Contec Rail ApS COWI DANAK Dansk Byggeri Dansk Erhverv - Høringssager Danske Handicaporganisationer Dansk Industri, Transport Dansk Jernbaneforbund Dansk Kollektiv Trafik (DKT) Danske Regioner Danske Speditører Danske Veterantogsoperatørers Fællesrepræsentation DB CargoRail Scandinavia A/S DB Schenker Rail Scandinavia A/S (Sikkerhed) DSB DSB Jernbanesikkerhed Erik E Business Consultancy Erhvervsstyrelsen Frie Jernbaneingenører ApS Havarikommissionen Hector Rail AB HK Trafik & Jernbane Hove Rail Consult Hovedstadens Letbane Interfleet Technology ApS Jernbanenævnet KL Lloyds Lokaltog A/S Malus ApS Metro Selskabet Metro Service A/S Midtjyske Jernbaner A/S Midttrafik Movia NIRAS Nordjyske Jernbaner A/S Nordjyske Jernbaner A/S (Maria Fonseca Jürgensen) OEM Consult Side 17 (18)

18 Odense Letbane Per Aarsleff A/S Railcare Danmark Rambøll Ravn Bane 2016 Aps RINA DENMARK ApS RINA DENMARK ApS Rådet for Bæredygtig Trafik Scanscreen Siemens A/S SJ AB Spitzke Scandinavia A/S Statens Institut for Strålebeskyttelse, Sundhedsstyrelsen Strukton Rail Danmark Sund & Bælt Holding A/S Sydtrafik Team Effektiv Regulering, Erhvervsstyrelsen Teknologisk Institut Trafikselskaberne Transport & Service Handel (DI) TX Logistik AB TÜV Rheinland Intertraffic, DK TÜV SÜD Danmark ApS Øresundsbro Konsortiet Veteranbaner: Blovstrød Banen Dansk Jernbaneklub Danske Veterantogsoperatørers Fællesrepræsentation Danmarks Jernbanemuseum Gjedser Jernbane Haderslev- Vojens banen Hedelands Veteranbane Hjerl Hedes Frilandsmuseum Limfjordsbanen Mariager-Handest Veteranjernbane Museumsbanen Maribo-Bandholm MY Veterantog Mønsted Kalkgruber Nordisk Jernbaneklub Nordsjællands Veterantog Projekt Aabenraa Veteranbane Sydjyllands Veterantog Projekt Struer Jernbane Klub Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Syd Fyenske Veteranjernbane Vestsjællands Veterantog Veteranbanen Bryrup - Vrads VBV Veterantog Vest Østsjællandske Jernbaneklub Side 18 (18)