Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder

Transkript

1 Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder I det moderne, europæiske landbrug kan hybridrug komme til at spille en afgørende rolle. På mildere og lettere jorder er hybridrug den kornart som har det største udbytte potentiale. Globalt betragtet er rug, med et dyrkningsareal på tilsammen ca. 6 mio. ha, stadig betragtes som en niche-afgrøde. Grundet afgrødens bedre tørketolerance og dens relativt beskedne behov for de til stadighed begrænsede næringsstoffer, er den højestydende og mere effektiv end andre kornarter. Trods dette er hybridrugen ikke tilstrækkeligt værdsat i markedet og optræder ofte kun som en sekundær afgrøde når markplanen udarbejdes. Nedenstående figur 1 viser anvendelsensfordeling for rug i Europa i 2009, efter en rundspørge fortaget af KWS. Måske en overraskelse for mange, at mere end halvdelen af rugproduktionen anvendes til foder. Brød 24% Bioenergi 11% Hjemmeblandere 30% Foderblandinger 25% Figur 1: Bioenergi = biogas og bioethanol (KWS s egnen vurdering) Export 10% Fodereksperter samlet for at diskutere muligheder I februar 2010 var nogle eksperter inden for plante- og foderproduktion samt jordbrugsforskningen samlet for at diskutere mulighederne for bredere anvendelse af rug. Årsagen var som ovenfor beskrevet, at hybridrug ofte yder mere i planteproduktionen og på mange måder giver mange driftsmæssige fordele. Udfaldet af mødet frembragte en del nye fokusområder og har igangsat undersøgelser og forsøg med rug både i retning af planteproduktion, men ikke mindst også i retning foderproduktion. Det er hensigten, at de første resultater fra disse undersøgelser skulle foreligge inden næste dyrkningssæson.

2 Hvad gør hybridrugen til et godt foderkorns valg? Kort beskrevet kan der nævnes tre gode grunde til at vælge hybridrug til foder: 1. At hybridrugen yder et større kerne-/halmudbytte på mildere og lettere jorde 2. At hybridrugen producere laveste foderenhedspris 3. At hybridrugen forbedre total økonomien i bedriften Nedenstående tabel 1 viser resultatet fra to artsforsøg fra 2009, hvor vinterhvede, vinterbyg og triticale er sammenlignet med hybridrug. I disse forsøg viser hybridrugen klar overlegenhed, ikke kun på udbyttet i ton per ha, men også i mængden af foderenheder produceret FEsv/ha i merudbytte er rigtig meget og kan betyde ikke kun forbedring planteproduktions økonomien, men også sikre en bedre og mere stabil foderforsyning. Ud af et kornareal på 100 ha kunne hybridrug ved 30% dyrkningsandel yde ekstra FEsv i forhold til ensidig hvede dyrkning svarende til at fede ca. 150 svin fra 40kg til slutvægt eller til at spare et areal på ca 4 ha. Vintersæd FEsv pr. hkg FEso pr. hkg Kerneudbytte, hkg pr. ha FEsv pr. ha FEso pr. ha 2 forsøg Vinterhvede, Frument , Vinterrug, Evolo , Vinterbyg, Zephyr , Triticale, Dinaro , Tabel 1. Udbyttet af foderenheder ( FEsv og FEso ) pr. ha i artsforsøg med vintersædsarter, forsøg på JB 1 og JB4, uvandet sandjord. (Kilde: Med 088 Lanbrugsinfo) Tages de reelle dyrkningsomkostninger med i beregningerne, giver hybridrugen endvidere en betydelig reduktion i foderenhedsprisen. I figur 1. ses resultatet fra dette års artsforsøg hvor omkostningerne til produktion af en foderenhed hybridrug, er reduceret med ca. 15 øre set i forhold til hvede. Dette sammenlagt med merudbyttet kan det give en væsentlig optimering af svineproduktionen. Da det i dag kan accepteres at anvende op til 40% rug i foderblandingen vil ovenstående reduktion i foderenhedsprisen få en betydelig effekt på total økonomien en forbedring som bør beregnes på den enkelte bedrift.

3 Figur 2. Omkostningen pr. produceret foderenhed, øre pr. FEsv. 2 forsøg på JB 1 og 4, uvandet sandjord.(kilde: Med 088 Landbrugsinfo) Meldrøjer en saga blot For mængden af meldrøjer er der fastsat grænseværdier såvel for konsum (0,05 % af vægt), som for foderblandinger (0,1 % af vægt). Hvad angår meldrøjermodtagelighed i relation til sorter, er der i de senere år sket en betydelig udvikling. KWS har med nye hybridtyper udviklet PollenPlus systemet. Hybrider med denne teknologi producerer markant mere pollen end andre hybridtyper i markedet. Den større pollenproduktion betyder generelt en langt mere effektiv bestøvning, som sekundært betyder, at antallet af meldrøjerinfektioner falder betydeligt. I praksis betyder det, at hybrider med PollenPlus har let ved at overholde de fastsatte grænseværdier for meldrøjer. Dette giver derfor en stor sikkerhed for dyrkeren, at kunne afregne eller anvende det pågældende parti til aftalte betingelser. Palazzo, PollenPlus Palazzo er ifølge landsforsøgene den sort som har det højeste og mest stabile udbytte, set over en 3-årig periode. Ses der kun på resultaterne for 2009, er Palazzo kun overgået af den nye hybrid KWS Magnifico (se tabel 2). Det skal dog pointeres, at der kun er begrænsede mængder udsæd til rådighed af KWS Magnifico. Konventionelle sorter er ikke længere interessante i dyrkningen ejheller til økologer. Udbytterne i disse sortstyper er ganske enkelt for lave og ustabile. I tabel 2 ses årsvariationen landsforsøgene i årene

4 Sortsnavn Gennemsnit hkg/ha KWS Magnifico 97 97,0 Hybrid PollenPlus Palazzo 93,8 85,6 74,7 84,7 Hybrid PollenPlus Evolo 93,6 86,5 73,6 84,6 Hybrid Kapitaen 87,1 75,4 81,3 Koventionel Visello 89,2 87,3 68,5 81,7 Hybrid PollenPlus Marcelo 78,2 77,4 77,8 Konventionel Carotop 81,1 73,7 66,2 73,7 Konventionel Rasant 78, ,1 Hybrid Rotari 79,3 74,6 61,6 71,8 konventionel Tabel 2: Udbytteresultater fra landsforsøgene (Kilde: SortInfo). Det har vist sig, at de nye PollenPlus hybrider har en væsentlig højere tørketolerance på lettere og mellemlette jorde. I Tyskland blev der i 2008 indledt stressforsøg for at få belyst denne iagttagelse nærmere og disse resultater vil efter høst 2010 blive offentliggjort. Vi kan allerede efter de to første år se en klar bedre stresstolerance hos PollenPlus hybriderne, et billede, som også afspejles i landsforsøgene 2008/09. I tabel 2 ses udbyttet fra et forsøg på ren sandjord i henholdsvis 2008 og I 2008 var der en meget tør periode først på vækstsæsonen, hvilket fremkaldte store stresspåvirkninger af afgrøden. Det ses tydeligt, at konventionelle sorter ikke har samme tolerance som hybriderne. Sortsnavn Løkken 2009 Hjørring 2008 Evolo 89,5 73 Palazzo 84,1 70,5 Visello 83,8 77,6 Kapitaen 85,2 60,5 Carotop 79,5 59,6 Rotari 78,7 54,8 Marcelo 75,6 61,9 Tabel 2. Rug forsøg på let jord. (Kilde - Sortsinfo)

5