Michael Christiansen Undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark Forår En undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Michael Christiansen Undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark Forår 2011. En undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark."

Transkript

1 En undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark. Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 2 Opsummering på baggrund Problemfelt Problemformulering Teori om Strategi/Bæredygtighed Strategier til energirenovering Bæredygtighed i energirenovering Metode Aktørernes indspil til energirenoveringsstrategier Plan C Energirenovering af lejeboliger CONCITO LavEbyg Byggesektoren Regeringen Opsummering Energirenoveringsstrategier i praksis og deres beskrevne mål AAB afd. 23 karre F, Østerbro Hedebykarreen København DP5, Solvæg DP6 (Fleksible facader) DP 7 (Integreret økologisk fornyelse) DP 8 (sol i byfornyelsen) Opsummering Vejleåparken Hyldespjældet Albertslund Langkærparken i Tilst Brændgårdsparken, Herning Skovgårdsparken Brabrand Analyse af energirenoveringsstrategierne

2 Analyse af målsætning Analyse af økonomi Analyse af fremtidssikring og skalerbarhed Diskussion og perspektivering Lovgivningens indflydelse på energirenoveringen Konklusion Baggrund Klimadebatten har taget fart i de sidste 5 år, men er egentligt startet med Rio aftalen i 1992, hvor det for første gang blev forsøgt at skabe en international aftale om en bæredygtig fremtid baseret på Bruntland rapportens konklusioner. (Bruntland rapporten 1987) Debatten er gået fra at være eksperter der diskuterer fremtidsscenarier som kun de forstod konsekvenserne af til at flere og flere almindelige mennesker engagerer sig og bekymrer sig om klimaet og konsekvenserne af vores måde at leve på. Problematikken er flersidet og der er flere parametre der kan reguleres på for at hjælpe klimaet. For det første er det antal mennesker. Hvis ikke Kina havde indført et barns politikken i sin tid, så ville der være 400 millioner flere kinesere i dag som skulle tære på de i forvejen knappe ressourcer og levestandarden for kineserne ville være betydeligt lavere. Trods det, stiger verdens befolkning og skønnes at runde 9 milliarder mennesker i dette århundrede. For det andet så er det forbrug af energi per person. Levestandard hænger sammen med forbrug af energi og udviklingslandenes energiforbrug er stærkt stigende. For det tredje så er manglen på de fossile ressourcer begyndt at begrænse energiforbruget især mht. olien med stigende priser til følge. For det fjerde, så er CO2 udslippet stadig stigende med uoverskuelige konsekvenser for vores tilværelse, hvis ikke det bliver reduceret kraftigt meget hurtigt. Danmark har en enestående mulighed for at gøre sig uafhængig af fossile brændstoffer og har fået det belyst i flere rapporter, hvoraf klimakommissionens er den mest kendte. Flere andre aktører har været ude i samme ærinde uden at kunne få meget opmærksomhed. Det økologiske råd, Greenpeace, Danmarks naturfredningsforening, tænketanken Concito og andre NGO ere, er kommet med diverse scenarier og de flestes holdning og indflydelse er fastlagt Qua afsenderens status. Der er mange gode ideer i de enkelte udspil og der 2

3 Michael Christiansenn Undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark Forår kunne komme et meget stærkt udspil frem, hvis de bedste (dvs. dem der kan blive enighed om) ideer fra hvert scenarie blev sat sammen i et fælles udspil 1. Klimakommisionen er nedsat af regeringen og har derfor større gennemslagskraft, uden at det betyder at kommisionens anbefaling er vil blive fulgt, da det d er andre politiske aspekter der styrer r det. Energirenovering er et vigtigt indsatsomri råde i på vejen mod et bæredygtigt samfund. Trias energetica-modellen viser prioriteringen.. Figur 1 teknologirådet 2008 s. 16 Prioriteringen er ud fra et cost/ /benefit perspektiv og baseret på øverstee udsagn: Den mest bæredygtige energi er den man ikke bruger. Den sparede energi er den der vejer tungest i et klima- og energiregnskab, fordi samfundet sparer udgiften til at fremstillee energien og transportere denn frem til brugeren. Hvis energien bliver fremstillett vha. vedvarende energikilder (VE), vil det stadig koste energi at fremstille og transportere. Det samme gælder for andre ressourcer. Hvis man minimererr materialeforbruget og styrker genanvendelsen samt begrænser vandforbruget, sparer man samtidig energi. Klimakommisionenss rapport: Grøn energi, har følgende punkt som det af fremtidens energisystem: første i deres vision 1 Eget postulat baseret på at en bæredygtig strategi har elementer fra alle interessenter indbygget og repræsenterer det fælles mål alle kan være enige i. Det er også kompleksiteten i opgaven/missionen, der kræver en fælles indsats og især at alle interessenter er involveret. Ledelse af komplekse projekter er decentral og kommer nedefra og kan sammenlignes med nutidens netværksudvikling. Kevin Kelly (Out of control) leverer teorien i store træk og det er beskrevet i Håndbog i Trimmet Byggeri 2. udg s.80, Lean construction dk. d 3

4 Michael Christiansenn Undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark Forår Vi vil bruge energien meget meree effektivt, så vi blandt andet kan varme huse op med halvt så meget energi som i dag og køre længeree på den samme mængde energi 2. Energirenovering, som er emnet i dennee opgave, fokuserer på p energi, men skal tænkes t sammen med de andre emnerr der kommer i spil såsom bedre indeklima, bæredygtighed og fremtidssikring. Bedre indeklima er en konsekven ns af energirenovering og kan regnes som en tillægsgevinst og et salgsparameter, men kan være svær at bruge som argument idet det tit skal opleves for at kunne bruges. De negative aspekter af indeklima er som i Vejleåparken, hvor beboerne klager over træk og o kulde. Bæredygtighed er vigtigg for nogle, som i Skovgårdsparken, hvorr beboernee er meget vidende og bruger den viden i dialog med MTH. Fremtidssikring er typisk det afgørende salgsparameter, fordi det er der hvor beboerne får noget reelt som nyt køkken/bad, ny indretning af lejligheden, anden altanløsning, større lejlighed eller r andet fysisk målbart. 70 ernes oliekriser udløste dett første energirenoveringsboom og energiforbruget faldt markant, især i årene 1979 til 1984, som vist i nedenståendee figur markeret med den grønne oval. Faldet blev afløst af et konstant energiforbrug med en svagt stigende tendens fra Figur 2 SBi 2009:6 s. 13 Byggeriet blev meree energieffektivt, menn gevinstenn blev ædt op af stigningen i det opvarmede areal, som vist på figur 3. 2 Klimakommisionen grøn energi s. 9 4

5 Michael Christiansenn Undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark Forår Figur 3 LavEByg Strategi for udvikling af integrerede lavenergiløsninger til eksisterendee bygninger s. 21 Nybyggeriet skiftedee udseende med småå vinduer, idet datidens vinduers U værdi var ret højt. Isoleringen blev øget og der kom problemer med for tætte huse uden ordentlig ventilationn og deraf følgende dårlige indeklima samt byggeskader i formm af råd og svamp. Dampspærren blev indført sidst i 60 erne, men manglende viden og teknik førte i mange tilfælde til utætte dampspærrer, hvilket næsten er værre end ingen dampspærre idet vanddampen bliver koncentreret omkringg utæthederne. Figur 4 Politikens håndbøger, vi bygger huss 1. oplag 1968 Ovenstående figur viser at dampspærrens betydning har været kendt i år, men stadig møder man håndværkere og teknikere, som ikke helt forstår betydningen af en tæt 5

6 dampspærre og derfor ikke lægger den omhu i udførelsen som der kræves. Med det nye tæthedskrav og mulighed for kontrol, vil der ske en stigning i kvaliteten med tiden. Det er lige så vigtigt at ventilere fugtigheden væk ved fx at bruge kontrolleret balanceret udluftning for at skabe et godt indeklima med både udskiftning af luft, minimering af CO2 og at den relative fugtighed (RF) ikke overstiger 70 %, som er anerkendt som den øvre grænse for menneskelig komfort. Hvis RF er for høj, er presset på dampspærren tilsvarende høj og eventuelle svagheder vil vise sig, hvilket kan føre til opbygning af fugt i konstruktionen. Mange boliger har et stigende problem med skimmelsvamp og dårligt indeklima pga. for dårlig ventilation 3. Materialer har det bedst med en RF mellem 30 og 50 %. På renoveringssiden, kom byfornyelsesloven til at spille en rolle i forhold til at fremtidssikre den ældre boligmasse ( ), som ellers var i fare for at forfalde kraftigt pga. manglende vedligeholdelse og alder. Alternativet var at man kunne se frem til at disse boliger skulle udskiftes over en kortere årrække og ændre de fleste bymæssige bebyggelser markant. I forvejen havde 60 erne og 70 erne ført til mange buldozersaneringer i bymidten. Byfornyelsesloven udviklede sig gennem tiden fra tvungen byfornyelse til frivillig og mere områdeorienteret og i dag er energirenovering kommet mere på dagsordenen, men først fra 2010, hvor støtten samtidig blev beskåret fra 300 til 250 millioner kr, hvilket gør at byfornyelsen i dag ikke den primære kraft i renovering som før. Parolen til befolkningen var at spare på energien og bilfrie søndage, som ganske vist ikke holdt så længe. Det står lidt i kontrast til nuværende situation, hvor der ikke bliver nævnt noget om afsavn, men kun øget effektivitet og intelligent styring. Det virker som om der ikke må stilles krav udover subtile afgifter og tilskud til energieffektivisering. Der er en stor tiltro til markedet som den primære driver af innovation og udbredelse af energieffektivisering. På den anden side efterspørger flere af markedets store aktører rammer fra politikerne med beskrevne mål og incitamenter. Energieffektivisering bliver en stadig bedre forretning, men har stadig behov for ekstra finansiering ved en ambitiøs energirenovering til 2015 eller 2020 kravene. FBBB skriver således på deres hjemmeside om en temadag 29. marts 2011 på VIA i Horsens: EU krav om "næsten 0-energi" i 2020 er ved at blive almindelig accepteret fra både byggeriets parter og danske myndigheder, men det haster snart med at få en dansk handlingsplan vedtaget og dermed nogle klare spilleregler for at nå målet. Opsummering på baggrund. Nutidens energirenoveringer virker som en gentagelse af 70 ernes energirenovering, blot med en større kompleksitet og en anden årsag. Hvor det var afhængighed og prisstigninger i 70 erne, er det nu afhængighed, klima og prisstigninger. Klimaet er kommet ind som en joker, der har vendt op og ned på ellers hævdvundne økonomiske spilleregler 3 Arkitektskolen og IHA Århus, Energirigtig og sund renovering 2010 s. 25 6

7 som at billig energi er en forudsætning for øget velstand og forbrug er den eneste farbare vej til øget velstand i samfundet. Hvor svaret på 70 ernes krise var en samlet indsats bestående af mange enkeltelementer i en differentieret tilgang med pisk (skærpede BR krav og grønne afgifter) og gulerod (støtte til energirenovering) og information (elsparefonden mv.), virker det til at den nuværende indsats er at stille vidtgående krav til nye komponenters U-værdier og 25% reglen. Det er dog ikke særlig vidtgående at kravet skal være rentabelt. Pisken bliver uden reel virkning. Guleroden består af flere komponenter: 1½ milliard til energiforbedring og generel opdatering af boligen EUDP programmet der støtter forsøg med energi Energiselskabernes spareforpligtigelse der udløser støtte til energirenoveringer Og det sidste nye er fradrag på kr per voksen til lønudgifter i forbindelse med rengøring og renovering af bolig. Det er ikke vedtaget endnu og den endelige form ser flere partier gerne at den skal være ren grøn og dermed bidrage til energiog CO2 reduktion. De allerfleste publikationer om energibesparelser, peger på de eksisterende bygninger, som der hvor det største potentiale er til stede for at spare på energien og dermed også CO2 udslip og den eneste mulighed for at kunne honorere de vedtagne reduktionsmål for brug af fossile brændstoffer og udledning af CO2 i atmosfæren. Der er flere hensyn at tage her i 10 erne end i 70 erne og den øgede kompleksitet kræver bedre analysemetoder til at vurdere, hvad der kan og skal gøres for at indsatsen lykkes samt at flere interessenter skal inddrages i udviklingen og gennemførelsen af energirenoveringsstrategierne. 2. Problemfelt. Energirenovering er blevet det nye modeord indenfor byggeri de seneste år i takt med klimaforandringer, CO2 og knaphed på energi nu og i fremtiden. Der er også god grund til at arbejde med området i betragtning af at vores bygningsmasse kun bliver udskiftet med 1% om året 4 og hvis der udelukkende skal fokuseres på nybyggeri, så vil vi ikke kunne leve op til vedtagne forpligtigelser i forhold til Kyoto og heller ikke i forhold til EU s målsætning om 20 % reduktion af energiforbruget i forhold til 1990 i år et mål som flere lande (og EU) gerne ser hævet til 30 %, hvis der kan skabes enighed om det. Flere lande har i forvejen svært ved at nå de 20% og de blokerer for at hæve til 30%. 5 4 Regeringen, Energistrategi 2050 s Energi.dk, Medlemmer af Europa-Parlamentets Miljøudvalg vedtog ) at støtte en forøgelse af EU's 2020 CO2-reduktionsmål fra 20 % til 30 %, hvoraf en reduktion på mindst 25 % bør opnås på hjemmemarkedet og dermed maksimalt 5 % som kreditter i andre lande. 7

8 Ved en cost/benefit betragtning, kan det overvejes om det kan betale sig at energirenovere til fx den fremtidige klasse 2020, som skal være nær nul energiforbrug og energien skal være dækket af VE på årsbasis. Betragtningen kan være nødvendig at bruge i det tilfælde at der skal spares så meget energi som muligt med et skrabet budget og en eller flere prioriteringer kan være nødvendigt. Balancen kan her bestå i at energirenovere hvor det giver mest værdi for pengene (sparet energiforbrug/co2 udledning) og samtidig gøre det muligt at udføre flere tiltag i takt med at teknologien bliver bedre og billigere. Moores lov er her klart i spil. Potentialet er gennemgået i flere publikationer, hvoraf potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri (SBi 2009:5) kommer med nøgletal til omkostningerne derved også. Danske bygningers energibehov i 2050 (SBi 2010:56), bygger videre på SBi 2009:05 og vurderer bygningssektorens mulighed for at bidrage til målet om et fossilfrit samfund i Validiteten af disse nøgletal kan afprøves ved at sammenligne med nøgletal fra de enkelte projekter i det omfang det er muligt. Andre faktorer har indflydelse på prisdannelsen, men emnet er en afhandling i sig selv og er kun et delmål i denne opgave. Da energirenoveringer er forholdsvis nyt i den danske byggesektor generelt, er der ikke så mange erfaringer med emnet endnu og erfaringerne er primært baseret på enkelte projekter som er udført under rammerne for forsøgs- og demonstrationsbyggeri i erne. Denne udvikling stoppede 2001, hvor alle tilskud blev fjernet. Konsekvensen deraf er manglende viden om: Skalerbarhed, udbudsreglernes indvirkning på projekterne, sammenligning med andre projekter/strategier, implementering i anden kontekst og flere andre interessante vinkler der har betydning udover det enkelte projekt. Trods en efterhånden rimelig tilbagebetalingstid på mange tiltag 6, er der endnu ikke et gennembrud i energirenovering generelt og det må antages at det stadig befinder sig i innovationssammenhæng på lead users niveau og deres resultater er endnu ikke tilgængelige for flertallet. Man kan sige at der mangler en strategi for denne diffusion of innovation. Problemformulering Hvilke energirenoveringsstrategier er der brugt i Danmark og hvor gode er de? Undersøgelsen skal kunne bruges til at sammenligne de enkelte strategier. For at kunne gøre det, kan det være nødvendigt at udvikle en nøgle til sammenligning. Det kunne fx være en % vis reduktion af et givet forbrug, CO2 udslip eller det kunne være nøgletal som omkostning / W sparet, på samme måde som det opgøres i SBi 2009:5. 6 Solceller og vinduer er gode eksempler på dette og er gennemgået andetsteds i rapporten 8

9 Så vidt muligt skal der skaffes nøgletal på bygningsdelsniveau for at kunne sammenligne på økonomi og for at kunne udvikle alternative scenarier som en slags: hvis nu denne løsning havde været valgt, hvad ville resultatet så have været? Det er intentionen at undersøgelsen skal munde ud i nogle anbefalinger til kommende projekter som en slags best practise for udvikling af energirenoveringsstrategier, men om der er basis for det, må komme an på resultatet af undersøgelsen. 3. Teori om Strategi/Bæredygtighed. Strategier til energirenovering. En energirenoveringsstrategi kan forstås som noget der rækker ud over det enkelte projekt og leder til et højere mål. Grænsen kan være svær at definere idet et enkelt projekt kan indeholde mange mindre projekter og omvendt kan et projekt være kort taktisk beskrevet og ikke tænkt ind i en større sammenhæng. En kommune kan godt have en energirenoveringsstrategi, men have svært ved at få de enkelte projekter til at indgå i den samlede plan. Det kan skyldes en beslutningsproces der er sektoropdelt, hvor en energirenoveringsstrategi kræver en tværfaglig tilgang for at kunne implementeres i et større system med flere interessenter, som fx et kommunalt system eller i en boligforening. En bæredygtig energirenoveringsstrategi kunne også defineres ud fra om alle betydende interessenter er tænkt ind i strategien og den dermed er samfundsmæssigt mere bæredygtig. En strategi kan have flere mål, som dog helst skal kunne arbejde sammen og indgå i en helhed bygget op på årsag-effekt sammenhæng. Overordnet er der 3 hovedspor der kendetegner energirenoveringsstrategier. Klimaskærm Energieffektiv teknologi (Energieffektive løsninger som ventilation med varmegenvinding, pumper, varmepumper, varmeveksler, indregulering af anlæg, faseskiftende materialer og meget andet) Vedvarende Energi (VE) solceller, solfanger, solvæg, grundvandskøling, havvandskøling, jordvarme. Strategierne kan deles op i typer efter deres fokusområde og andre vilkår. 1. Besparelse på energi 2. Bæredygtighed 3. Finansiering 9

10 4. Afprøvning af nyudviklede teknologier 5. Brugertiltag Besparelse på energi er den mest brugte og den der sælger bedst på kort sigt. Hvem vil ikke gøre noget for klimaet ved at kunne spare på energien vel at mærke ved at opgradere klimaskærm og teknik, ikke ved at lide afsavn som i 70 erne efter oliekriserne. Efter den tid, var der ikke mange badekar i nybyggeriet da alle tog brusebad, men ellers røg energiforbruget op igen. Besparelsen ved energirenoveringen dengang blev spist op af højere indetemperaturer og flere m2/person. (Teknologirådet 2008 s. 12). Besparelse på energi er samtidig den mest omkostningseffektive tilgang og i sammenhæng med anden nødvendig renovering, er det totaløkonomisk en vinderstrategi. Bæredygtigheden er i spil i knap så mange strategier og er mere diffus. Det handler meget om LCA (Livs cyklus Analyser) og Cradle to Cradle (C2C). Farligheden af materialerne med afgasning og påvirkning af arbejdsmiljøet er også nævnt. Bæredygtigheden kunne måles i forhold til Bruntland definitionen, hvor social, økonomisk og miljømæssighed bæredygtighed skal defineres så det er muligt at vurdere om de er opfyldt i projektet. I det nye recast af EDBP, er der mulighed for at Cradle 2 Cradle tilgangen kan bruges i kampen om at reducere energiforbruget og det tilhørende CO2 udslip. Det er ikke relevant i forhold til energirenovering (undtagen ved vurdering af de indbyggede bygningskomponenter, materialevalg og til dels proces), men kan på sigt være med til at forme en mere bæredygtig udvikling af det byggede miljø. Cradle 2 Cradle tankegangen bygger på en livscuclus-forståelse, hvor vores affald kan genbruges af kommende generationer og kan indgå i kredsløbet igen. Fx er cement et materiale, hvor der medgår et stort energiforbrug i processen, men cement i beton har en potentiel meget lang levetid, hvis det er projekteret til det klima og påvirkninger der kan regnes med og udført korrekt. Materialet kan genbruges i anden beton eller knuses til vejfyld eller andet. Et andet tilfælde er fx valget mellem kompositvinduer og trævinduer, hvor energiforbrug og genvinding til andet er vigtige nøgletal, men det kan være at kompositvinduet ikke kan opdeles i materialer der kan indgå i livscyclus igen. Det kan være tungmetaller eller kemiske forbindelser. En erkendt og meget diskuteret barriere er finansiering af energirenovering. Den generelle mening er at det ikke kan betale sig og derfor skal der være tilskud for at få energirenovering til at ske uanset om der er planlagt en renovering i forvejen. Det er dyrt at renovere udelukkende for at spare på energien og det er derfor nødvendigt at sætte en energirenovering i en sammenhæng med den almindelige planlagte renovering af bygningen. Det kan så komme på tale at fremrykke planlagte renoveringer eller på anden måde planlægge det samlede renoveringsbehov så det passer til et flow som sikrer at man kan få nogle gode langsigtede aftaler til en bedre pris. 10

11 Det er et problem for mange bygherrer at overskue finansieringen og der kan være en risiko for at kun de lavest hængende frugter bliver plukket og der ikke bliver mulighed for at energirenovere til et højere niveau. I det tilfælde kunne man dele finansieringen op i den nødvendige renovering af bygningen som skal foretages, hvis ikke værdien af ens bygning falder kraftigt. Den anden del er de marginalomkostninger der er ved at energirenovere op til fx passivhus eller 0-energihus. Denne finansiering kunne være støttet eller på mere lempelige vilkår som det er brugt i Tyskland. Plan C 7, under Gate 21(Københavns kraftcenter for klima- og energiløsninger) har udviklet et Klimafinansieringskatalog, hvor følgende oversigt over finansieringsmuligheder er nævnt: 1. Kontant finansiering 2. Finansiering gennem lån 3. Totaløkonomi og korte og længere samarbejder med private 4. Porteføljeoptimering 5. Forsyningsselskabernes forpligtelse til at fremme energibesparelser hos slutbrugere. 6. Fonde De fleste projekter er nødt til at finde ekstern finansiering, for at kunne udføre en ambitiøs energirenovering og for almene boligselskaber er det ofte Landsbyggefonden (LBF) der bliver trukket på. LBF har dog ikke de midler der skal til for at dække behovet med kun 2,4 milliarder om året, som ikke må bruges til energirenovering specifikt. Det er dog muligt for de enkelte afdelinger at bruge deres trækningsret og dermed få en delvis finansiering på plads. Der er tale om store beløb, hvis energirenoveringen skal bidrage til reduktionen af CO2 og energiforbrug. På den anden side vil det være dyrere at skaffe energien med VE i stedet. Som prioritering kan Kyoto-pyramiden bruges. 7 Plan C er Et unikt partnerprojekt om energirenovering i alment boligbyggeri og offentlige bygninger Plan C har samlet 35 af de bedste og mest relevante kræfter i regionen i et strategisk partnerskab, heriblandt Københavns og Vestegnens kommuner, virksomheder indenfor byggeri og cleantech, samt forsknings og videninstitutioner. 11

12 Michael Christiansenn Undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark Forår Figur 5 Vidensgrundlag for partnerskabet EnergiBYG E s. 533 En anden måde at illustrere det samme er Trias Energetica, vist herunder. Figur 6 SBi 2009:6 s. 8 Forskellen på de to prioriteringer ses i brugen af VE. Kyoto pyramiden p vurderer om alternativ energikildee skal anvendes, hvor Trias Energetica ikke vurderer, men foreskriver brug af VE efter minimering aff energitab. Finansieringen bliver typisk kædet sammen med et cost-benefit perspektiv: Kan det betale sig? Og dermed menes: Er det billigere at energirenovere end at betalee for energien? Ofte bliver totaløkonomi draget med ind og tilbagebetalingstider bliver det ledende beslutningsparameter. Problemet med den tilgang er at der ikke bliver taget tilstrækkelig 12

13 hensyn til tiltagets levetid og afhængigheden af den rigtige vedligeholdelse for at bevare den optimale effekt. Tommerup kommer her ind med sin energisparepris, som kan være en del af løsningen. Energisparepris < energipris = rentabelt (Tommerup 2010 s. 6) Energispareprisen (ESP) er prisen for energitiltag inkl. Moms divideret med energibesparelsen over levetiden uden hensyntagen til fremtidige økonomiske forhold og finansieringsudgifter. (Tommerup 2010 s. 7) På den anden side er der et stigende pres for at gøre noget uanset prisen og der er det at finansieringen fra at være en barriere, skifter rolle til at være et nødvendigt middel i en omstilling. Finansieringen har forskellige ansigter/roller alt efter hvem der efterspørger den. Det er lige fra den enkelte boligejer eller lejer til boligselskaber, virksomheder, kommuner, energiforsyningsvirksomheder og staten. Alle har brug for finansiering på vidt forskellige måder. Af undersøgelser indtil nu, kan fremhæves: Klimafinansieringskataloget udarbejdet af Plan C, EA Finansieringsformer til fremme af energibesparelser i bygninger Projekt under Almennet, Nye finansieringsformer til energirenovering Concitos Grøn byfornyelse har fokus på private lejeboliger og anviser en måde at løse ejer/lejer paradokset på. Afprøvning af nyudviklede/forbedrede teknologier er en vigtig måde at drive innovation frem i en ellers fastlåst situation. Det handler om hønen eller ægget, efterspørgslen skal være der for at presse udviklingen. I 30 erne blev der udviklet en bil der kunne køre 30 km/liter benzin, men når markedet har billig benzin, så er det ikke interessant, men derimod andre ting som sikkerhed, fart, driftsikkerhed, aircondition, servostyring og andet der sluger effektiviteten. Mange demonstrationsprojekter i de senere år har afprøvning af nyudviklede/forbedrede teknologier som fokus og det har sat gang i en udvikling der stormer frem. Udviklingen indenfor vinduer er et udmærket billede, hvor termoruden blev opfundet for at få has på duggen på ruderne og ikke for at spare energi. Kravene er så blevet strammet løbende, men det er først med energistyrelsens aftale med glasindustrien om energiruder 3. februar 2004, at der for alvor kom gang i udviklingen. Først på rudedelen, men senere på karm/rammedelen. I dag er det sådan at hvis din termorude er fra før 2004, kan det totaløkonomisk betale sig at skifte den ud med en energirude, hvis vinduet ellers er i god stand. Vinduernes totale u-værdi er blevet betydeligt forbedret og bliver det stadig. Vinduet er dog stadig den del med den højeste u-værdi af klimaskærmen og et åbenlyst indsatsområde i en energirenovering uanset om det sker med koblede rammer eller en totaludskiftning af vinduet. 13

14 Michael Christiansenn Undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark Forår Solceller er også i en rivende udvikling og har været det i nogle år. I Europa ligger solceller som nr. 2, når man ser på installeret kapacitet i 2010, efter gas. Der bliver skåret 10% af prisen hvert år i øjeblikket (Energi.dk Sørensen Danfoss D Solar Inverters) og nedenstående figur fra Cenergia viser ett bud på den fremtidige udvikling indenfor solceller: Figur 7 Cenergia passivhuskonference i Aalborg Tilbagebetalingstiden er nu på år, hvilket er bedre endd figuren angiver og det er et meget sandsynligt scenarie, at tilbagebetalingstiden vil blive yderligere sat ned. Der bliver forsket meget i effekten og den vil sandsynligvis også blive øget ø og implementeret i nye anlæg. Når effekten bliver forøget og et nyt produkt kommer på markedet, vil udviklingsudgifternee skulle betales af den første produktion og o normalt vil en 10% mere effektiv solcelle betyde en 10% højere pris. Det er op til solcelle-producenterne, men de ser måske markedet som et der skal erobres og tilbagebetalingstiden skal ned på 5 år eller lignende, før det for alvor rykker. Samme informationer vises herunder som grafer (figur 9). Det forventede prisfald i grafen er på 7 % om året, men prisfaldet er på 10 % om året ifølge Danfoss Solar Inverters og underbygger ovenstående. 14

15 Michael Christiansenn Undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark Forår Figur 8 Cenergia temadag VIA i Horsens En anden faktor der betyder noget er udviklingen i priser på fossil f energi. Olieprisen er femdoblet siden aftalen med Mærsk om udvinding og vindkraft udkonkurrerer de gasdrevnee værker, når der er overskud af vindkraft. Alle andre bygningskomponenter, der har betydning for energiforbruget, er udsatt for det samme. Der er øget opmærksomhed påå energiforbruget i alle faser fra a produktion til indbygning, drift og bortskaffelse. Ikke alle producenter kommer omkring alle aspekter, men generelt er udviklingen styret af behovet for reduktion af energiforbrug. Brugertiltag har et kæmpepotentiale, men er dynamisk og kræver k både en stor indsats i starten for at få synliggjort og aktiveret potentialet, samt en vedligeholdv delse jævnligt for at undgå at det falder tilbage til business as usual. Som energirenoveringsstrategi er det ikke en bæredygtig vejj udelukkende at satse på brugertiltag, fordi muligheden for at gøree det til en blivende energibespe parelse ikke er der og den er altid er i fare for at forsvinde. Det hjælper, hvis forbruget er synligt for brugerne og de kan se en umiddelbar konsekvenss af deres handlingerr og konsekvensen er mærkbar. Grønne afgifter har haft en stor indflydelse på vores forbrug af vand, fordi det blev en stor post på budgettet og dermed incitament til at spare. Der err flere projekter der arbejder med visualisering af forbruget f via forskellige web løsninger ogg skærme i boligen og Videncenter for bæredygtig Byggeri, har også indgået i en e løsning til et energirenoveringsprojekt på Bornholm, som forventes kan bruges til mange andre 15

16 Michael Christiansenn Undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark Forår projekter også. (www.demohouse.eu) 8. Et andet eksempel på effekt af f synliggørelse, er fra boligforeningen Beringsgaarden i Horsens, hvor der blev installeret individuelle målere med den konsekvens at forbruget faldt markant. (Gunnar Sørensen, forretningsfører) Nedenstående er fra Teknologisk Institut, Energy Flex House, hvor en projektet og deres energiforbrug kan sess på nettet: familie lever i Bornholmsprojektetss løsning ( er inspireret af energyflexhouse og er meget visuel og brugervenlig. Der er de nødvendige oplysninger en bruger kan eagere på. Det er ikke i realtid, men bliver opdateret hver 12. minut. Figur 9 datalog energyflexhouse.dk I en case fra Plougvej i Kolding, blev derr konstateret en reduktion ved brugerinddragelse på 22% CO2 inden der blev lavet noget fysisk ved bygningenn og det kan være en billig måde at spare på energien, men det er ikke sikkert det er langtidsholdbart. (Dyck-Madsen DØR 2006 Energirigtige renoveringer s. 30) Brugertiltag vil betyde mere i fremtiden f fordi opmærksomheden på eget energiforbrug er øget markant i befolkningen og energirenovering står lige nu højest på folks ønskeliste over investeringer i boligen og dermed slår både nyt bad og køkken. 8 Der er ikke endnu adgang til målinger fra Bornholmsprojektet endnu, men dett er meningenn at projekter der måles på, vil være at finde på og ved at klikke på projekterne, vil en tilsvarende portal som energyflexhouse komme frem med informationer 16

17 Michael Christiansenn Undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark Forår Det brugerstyrede forbrug er en joker i besparelsen af energi fordi den ikke endnu er adskilt fra det øvrige el-forbrug til fx ventilation, pumper og lignende. I fremtiden vil det være muligt at adskille de to og derved måle langt mere direkte på brugerens egen indflydelsee og handlemuligheder. I mange ESCO 9 -aftaler i dag, er det en usikkerhed der må tages højde for, ved at indbygge en margen i de aktuelle målinger. Det er en stor ændring i forhold til bare få år siden, hvor energirenovering kun blev udført meget lidt, som illustreret i nedenstående opgørelse fra Dansk byggeri: Figur 10 Teknologirådet 2008 s. 59 Bæredygtighed i energirenovering. Der findes mange varianter af bæredygtighed og mange mennesker betragter det/eller har betragtet det som noget lidt langhåret venstrefløjspjat uden substans s og forbindelse med virkeligheden. Det billede har ændret sigg markant de sidste 5 år, efter at begrebet har vundet hævd og er blevet accepteret som en del af vores vilkår og fremtid. Førnævnte Bruntland rapport, har defineret bæredygtighed som: s 9 En ESCO er et energy service company, eller på dansk en energitjenestevirksomhed der planlægger og udførerr energibesparelser. Overordnet er ESCO somm samarbejdsform, et samarbejde, mellem en privat energitjenestevirksomhed og en offentlig myndighed, hvor der igangsættes en række energirenoveringer i de offentlige bygninger. Et ESCO-sam arbejde kann være interessant for mange kommuner pga. et betydeligt efterslæb på vedligeholdelse af a bygningsmassen, og heraf et højt energiforbrug.(ebst) 17

18 Michael Christiansenn Undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark Forår En udvikling, der opfylder de nuværende e behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. En bæredygtig udvikling omfatter sikringg af social velfærd og o økonomisk velstand inden for givne miljømæssige rammer. Figur 11 Elkinton 1998 Hvordan det kan forstås, kan ses i nedenstående figur 12. Mange af emnerne er relateret til bygninger og de valg der foretages i en byggeproces uanset om det er nybyggeri eller renovering. I tilfældet med renovering, er følgende emner relevante: Socialt: Miljømæssigt: Økonomisk: Lys, sikkerhed, termiske ydeevne, social s kontakt, offentlig transport, nedsatte hastigheder, tilgængelighed og anvendelighed. Udendørs aktiviteter, sundhedsskadelige stoffer, miljøpåvirkning, størrelse af grund, opvarmning/køling af bygninger, affald fra drift og brug, drift ogg vedligeholdelse, råmaterialer.. Luftkvalitet, støj/vibrationer, bygnings layout/arkitektur, finansiering, placering, livscyclusomkostninger, eksternee omkostninger. 18

19 Michael Christiansenn Undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark Forår Figur 12 C.F. Møller 2009 Alle emnerne kan forstås ud fra alle tre givne rammer, men er e placeret der hvor vægten er størst. Et eksempel kunne være luftkvalitet, som er placeret i økonomisk ramme. Luftkvaliteten koster penge og er ofte den der bliver sorteperr i en sparerunde. Det er måske årsagen til at den er placeret hvor den er. Den miljømæssige dimension er fx afgasningg af sundhedsskadelige stoffer, som stiger til en kritisk mængde, hvis luftskiftet bliver reduceret. Det kunne så igen reduceres ved valg af andre materialer. Den sociale dimensionn er fx indflydelsen på den termiske ydeevne. Højere luftskiftee = varmetab til omgivelser = evt. genvinding af varme = økonomisk konsekvens. I øjeblikket er fokus at spare på energienn og vil være det et stykke s tid fremover. Bæredygtigheden vil komme i fokus efterhånden som problemerne med ressourcer og forurening vil tage til og det bliver åbenlyst for alle at vi ikke kan k fortsætte på den måde vi gør. Jørgen Ørstrøm Møller, tidligere departementschef fra udenrigsmiu nisteriet, beskriver det i sin nye bog: How asia can shape the world, med den sigende undertitel: From the Era of Plenty to the Era of Scarceties 10. Cradle 2 Cradle (C2C)udspringer direktee af bæredygtigheden og er allerede blevet indført i flere lande. Certificeringsordninger for bæredygtighed er udviklet. Af dem kan nævnes: LEED (Leadership in Energy and Environmental Design, USA), 10 Ørstrøm Møllers fornemmelse for planeten, artikel i Dagbladet Information, Moderne Tider maj 2001 s

20 Michael Christiansenn Undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark Forår BREEAM (Building Research Establishment s Environmental Assessmentt Method, UK), HQE (Haute Qualité Environnementale, Frankrig) DGNB (Deutches Gesellschaft furr Nachhaltiges Bauen, Tyskland). Der er lige ved at blive udviklet enn dansk certificering efter en undersøgelse af de eksisterende. Den danske vil tagee udgangspunkt i DGNB, hvor totaløkonomiske aspekter spiller en rolle i 22,5% af valgene som set i nedenståenn nde figur: Figur 13 Haugbølle SBi, Miljøcertificering og totaløkonomi 23. marts Byggecentrum Ballerup Der er et klart behov for at kunne sammenligne bæredygtighedsaspekter for at bygge videre på det gode ved at tage ved lære af det der fungerer. For at et system skal kunne fungere, skal det være anerkendt af interessenterne og bruges. Det kræver at der er konsensus omkring et system og at det skal være nemt at bruge, kunne bidrage til en mere bæredygtig proces og have en acceptabel pris. Derfor skal det ikke sammenlignes med det Digitale Byggeris arbejde med DBK-systemet, som efter en del års arbejde, endnu ikke har leveret et brugbart produkt. Et andet bæredygtighedsaspekt er renovering kontra nedrivning. Meget taler for at en nedrivning og nybygning i mange tilfældee er billigere og bedre end energirenovering. Ud fra et rent økonomisk synspunkt er det tit tilfældet og det er sket s nogle gange, at almene boliger er blevet revet ned. Nogle på grund af udlejningsproblemer og nedslidning og andre pga. byggeskader, hvorr løsningenn blev at rive ned og bygge nyt.. Ud fra et C2C aspekt er det sjældent at det er mere bæredygtigt at rivee ned og bygge nyt. Det er pga. den indlejrede energi der er i det eksisterende 11. I mange tilfælde er det mere energiforbrugende at rive ned og bygge nyt, frem for at renovere, selvom det både kan være dyrere og ende med et dårligere resultat. Et andet aspekt er den kulturelle værdi i gamle bygninger kontra nye. De førnævnte buldozersaneringer blev stoppet fordi protesterne blev for store. Hvis problemet er udlejning, kan det d være ett spørgsmål om 11 Arkitektskolen og IHA Århus, Energirigtig og sund renovering 2010 s

Byggeriets Evaluerings Center

Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Simon Mortensen Temamøde Vand i byer den 26. maj 2010, Bygholm Horsens www.byggeevaluering.dk Byggeriets Evaluerings Center Erhvervsdrivende fond Stiftet i 2002 af den danske

Læs mere

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Fakta om energiforbrug i bygninger og den energipolitiske dagsorden

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer Energirenoveringer i BO-VEST regi Tæt / lavt elementbyggeri fra 1960erne og 1970erne Galgebakken - 687 boliger Hyldespjældet 383 boliger Gårdhusene

Læs mere

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energy Renovation of Existing Buildings Diskussionsoplæg om Klimaløsninger i Workshop Gruppe 2 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Tre drivende faktorer for energibesparelser Klima Det er værre, end vi

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Energibesparelser i private lejeboliger

Energibesparelser i private lejeboliger - 1 Energibesparelser i private lejeboliger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ministeren for by, bolig og landdistrikter fremsatte i begyndelsen af februar 2014 et lovforslag, der skal fremme

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

Københavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri

Københavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri Københavns Erhvervsakademi Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri Potentiale Bygningsbestanden fordelt på opførelsestidspunkt og udviklingen i BRs energikrav

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Klimaplan - bygninger

Klimaplan - bygninger , sekretariatsleder Klimaplan - bygninger Energistyrelsen, 3. september 2012 Varme gnmsnit Varme BR 1995 Varme BR 2006 Varme Passiv Hus Varmt vand gnmsnit Varmt vand + solfang El - gennemsnit El - bedste

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference Klik for at redigere i erfaringer med master Analyse af praktiske energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter Midtvejskonference 6. Februar 2013 AGENDA Formål Metode Foreløbige resultater Problemstilliner

Læs mere

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer

Læs mere

Strategi for energirenovering: - Hvad kan byggeriets virksomheder bidrage med?

Strategi for energirenovering: - Hvad kan byggeriets virksomheder bidrage med? Strategi for energirenovering: - Hvad kan byggeriets virksomheder bidrage med? Dagsorden for renovering, 9. maj 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Faktorer, der påvirker markedet for energirenovering

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen Kontorchef Dorte Nøhr Andersen Nyt fra EBST Energistrategi og bygningsreglementet Forslag til ændring af byggeloven Sagsbehandlingstider og gebyrer Strategi for reduktion

Læs mere

Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den 20. februar 2008

Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den 20. februar 2008 Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den. februar 8 Nybyggeri: barrierer Gruppe Tekst Stemmer,, Manglende viden blandt alle aktører (fordelt på plancher) Der mangler viden

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det

Læs mere

Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11

Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11 Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11 Mødedato 3. november 2011 Deltagere Mødested/lokale Havneparken 2, Blåt lokale Mødetidspunkt kl. 13.00 Forventet sluttidspunkt kl. Steen Rosvang Andersen

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673.

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673. Ministerens tale til konference om energirenovering af lejeboliger der afholdes af Bygherreforeningen d. 22. april 2010. (15-20 min). --o-- (Det talte ord gælder) 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673 Sagsbeh:

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING

- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING ROADMAP - BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING OM PUBLIKATIONEN Publikationen er en PIXI-udgave af en rapport udarbejdet i projektet Roadmap 2030: Bygningers rolle i den grønne omstilling, støttet

Læs mere

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering Energirenovering Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering 1 Kommissorium for Tænketank om Bygningsrenovering Drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark samt komme

Læs mere

Resumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst

Resumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst Resumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst Himmerland Boligforenings erfaringer med bæredygtighed i praksis Lars A. Engberg Sven Buch SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

BR15 og kommende krav til varmepumpe

BR15 og kommende krav til varmepumpe BR15 og kommende krav til varmepumpe Temadag om Ecodesign, BR15 og krav forkøleanlæg og varmepumper 7. oktober 2015 på Teknologisk Institut, Aarhus Oplæg v. Asser Simon Chræmmer Jørgensen PROGRAM - BAGGRUND

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

UNIKT INDBLIK I RENOVERING

UNIKT INDBLIK I RENOVERING LANCERING AF HVIDBOG 30.8.2011 UNIKT INDBLIK I RENOVERING Analyseansvarlig Mikkel Havelund, Advice A/S Indhold 1. Afgrænsning, metode og proces 2. Omfanget af renovering 3. Tre nedslag i hvidbogen Renovering

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening anerkender sin del af det samfundsmæssige

Læs mere

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Det offentlige som foregangsbygherre

Det offentlige som foregangsbygherre Det offentlige som foregangsbygherre Med udgangspunkt i en statusrapport for energieffektiviseringen af offentlige bygninger gives der et bud på statens og kommunernes rolle i energieffektiviseringen af

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009 Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt Introduktion til Danfoss Kort om Danfoss Medarbejdere 22.500 Globalt salg Salgsselskaber Fabrikker Tre største markeder Ejerskab Hovedkvarter

Læs mere

Fra Solar City Horsens til PV Cities

Fra Solar City Horsens til PV Cities Peder Vejsig Pedersen, Direktør, M.Sc Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Denmark Tlf.: +45 44 66 00 99, mobil: +45 20 46 67 55, e mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Formand

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger Energitjenesten i samarbejde med: IDA Konstruktørforeningen AaU Velkommen til: Seminar om BR10 -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Bygningsreglementet 2015

Bygningsreglementet 2015 Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C hører til publikationen Energihandlingsplan erfaringer og inspirationsliste, udarbejdet i InnoBYG projektet Bæredygtig Energirenovering,

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet.

Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet. Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet. Et projekt under Den Almene Forsøgspulje under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Arkitektur

Læs mere

Energiforbedringer i lejeboliger

Energiforbedringer i lejeboliger - 1 Energiforbedringer i lejeboliger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Energiaftalen fra marts 2012 mellem regeringen og henholdsvis Venstre, DF, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Den almene sektors rolle i en bæredygtig byudvikling.

Den almene sektors rolle i en bæredygtig byudvikling. 1 Den almene sektors rolle i en bæredygtig byudvikling. Træk ved udviklingen af den almene sektor 1945-1959 Boligmangel og bolignød 1960-1974 Byplanlægning- og industrialisering 1975 2000 Spredning og

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 13A 8900 Randers 730-015865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energitjek til boligforeninger Martin Dam Wied Kuben Management

Energitjek til boligforeninger Martin Dam Wied Kuben Management Energitjek til boligforeninger 22.10.2013 Martin Dam Wied Kuben Management Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Rådgiver

Læs mere

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget en ved Energi-, miljø- og klimaudvalget Bæredygtighed energistrategi, indeklima og miljø er udpeget som særligt indsatsområde for Boligkontoret Århus, under det mere overordnede fokusfelt: Din fremtidssikrede

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark Ejendomsforeningen Danmark Kickoff-seminar DEL II Paradoksproblemet med huslejefastsættelse og energiforbedringer i lejeboliger v/ advokat Timmy Lund, Ejendomsforeningen Danmark Onsdag den 1. juni 2011,

Læs mere

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Stenløse Syd Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Willy Eliasen Viceborgmester Formand

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER

HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER Temadag om energimåling, adfærd og indeklima Hvor er vi på vej hen? HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER PILOTPROJEKTER: Wilkenbo Brændgårdsparken Hornemanns Vænge Hovedspørgsmål Er det muligt

Læs mere

Beslutningsdokument: Udskiftning af vinduer. Beslutningsgrundlag vedrørende investering i 200 nye lavenergivinduer i boligforeningen

Beslutningsdokument: Udskiftning af vinduer. Beslutningsgrundlag vedrørende investering i 200 nye lavenergivinduer i boligforeningen Beslutningsdokument: Udskiftning af vinduer Beslutningsgrundlag vedrørende investering i 2 nye lavenergivinduer i boligforeningen BF. Version 1. 5/6/214 Indholdsfortegnelse Baggrund for renoveringen...

Læs mere

Evaluering af bæredygtige danske byggerier til best practise

Evaluering af bæredygtige danske byggerier til best practise Evaluering af bæredygtige danske byggerier til best practise Sæby Strand bebyggelsen under Frederikshavn Boligforening vandt i 2014 NBO Boligprisen, der har en vision om økonomisk, økologisk og socialt

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energirenovering i Albertslund Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor renovere energirigtigt? Energiforbedringer af eksisterende bygninger er billigst at gennemføre, når bygningen alligevel skal

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dronning Sofies Vej 111 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-015751 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1 BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse

Læs mere