Michael Christiansen Undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark Forår En undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Michael Christiansen Undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark Forår 2011. En undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark."

Transkript

1 En undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark. Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 2 Opsummering på baggrund Problemfelt Problemformulering Teori om Strategi/Bæredygtighed Strategier til energirenovering Bæredygtighed i energirenovering Metode Aktørernes indspil til energirenoveringsstrategier Plan C Energirenovering af lejeboliger CONCITO LavEbyg Byggesektoren Regeringen Opsummering Energirenoveringsstrategier i praksis og deres beskrevne mål AAB afd. 23 karre F, Østerbro Hedebykarreen København DP5, Solvæg DP6 (Fleksible facader) DP 7 (Integreret økologisk fornyelse) DP 8 (sol i byfornyelsen) Opsummering Vejleåparken Hyldespjældet Albertslund Langkærparken i Tilst Brændgårdsparken, Herning Skovgårdsparken Brabrand Analyse af energirenoveringsstrategierne

2 Analyse af målsætning Analyse af økonomi Analyse af fremtidssikring og skalerbarhed Diskussion og perspektivering Lovgivningens indflydelse på energirenoveringen Konklusion Baggrund Klimadebatten har taget fart i de sidste 5 år, men er egentligt startet med Rio aftalen i 1992, hvor det for første gang blev forsøgt at skabe en international aftale om en bæredygtig fremtid baseret på Bruntland rapportens konklusioner. (Bruntland rapporten 1987) Debatten er gået fra at være eksperter der diskuterer fremtidsscenarier som kun de forstod konsekvenserne af til at flere og flere almindelige mennesker engagerer sig og bekymrer sig om klimaet og konsekvenserne af vores måde at leve på. Problematikken er flersidet og der er flere parametre der kan reguleres på for at hjælpe klimaet. For det første er det antal mennesker. Hvis ikke Kina havde indført et barns politikken i sin tid, så ville der være 400 millioner flere kinesere i dag som skulle tære på de i forvejen knappe ressourcer og levestandarden for kineserne ville være betydeligt lavere. Trods det, stiger verdens befolkning og skønnes at runde 9 milliarder mennesker i dette århundrede. For det andet så er det forbrug af energi per person. Levestandard hænger sammen med forbrug af energi og udviklingslandenes energiforbrug er stærkt stigende. For det tredje så er manglen på de fossile ressourcer begyndt at begrænse energiforbruget især mht. olien med stigende priser til følge. For det fjerde, så er CO2 udslippet stadig stigende med uoverskuelige konsekvenser for vores tilværelse, hvis ikke det bliver reduceret kraftigt meget hurtigt. Danmark har en enestående mulighed for at gøre sig uafhængig af fossile brændstoffer og har fået det belyst i flere rapporter, hvoraf klimakommissionens er den mest kendte. Flere andre aktører har været ude i samme ærinde uden at kunne få meget opmærksomhed. Det økologiske råd, Greenpeace, Danmarks naturfredningsforening, tænketanken Concito og andre NGO ere, er kommet med diverse scenarier og de flestes holdning og indflydelse er fastlagt Qua afsenderens status. Der er mange gode ideer i de enkelte udspil og der 2

3 Michael Christiansenn Undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark Forår kunne komme et meget stærkt udspil frem, hvis de bedste (dvs. dem der kan blive enighed om) ideer fra hvert scenarie blev sat sammen i et fælles udspil 1. Klimakommisionen er nedsat af regeringen og har derfor større gennemslagskraft, uden at det betyder at kommisionens anbefaling er vil blive fulgt, da det d er andre politiske aspekter der styrer r det. Energirenovering er et vigtigt indsatsomri råde i på vejen mod et bæredygtigt samfund. Trias energetica-modellen viser prioriteringen.. Figur 1 teknologirådet 2008 s. 16 Prioriteringen er ud fra et cost/ /benefit perspektiv og baseret på øverstee udsagn: Den mest bæredygtige energi er den man ikke bruger. Den sparede energi er den der vejer tungest i et klima- og energiregnskab, fordi samfundet sparer udgiften til at fremstillee energien og transportere denn frem til brugeren. Hvis energien bliver fremstillett vha. vedvarende energikilder (VE), vil det stadig koste energi at fremstille og transportere. Det samme gælder for andre ressourcer. Hvis man minimererr materialeforbruget og styrker genanvendelsen samt begrænser vandforbruget, sparer man samtidig energi. Klimakommisionenss rapport: Grøn energi, har følgende punkt som det af fremtidens energisystem: første i deres vision 1 Eget postulat baseret på at en bæredygtig strategi har elementer fra alle interessenter indbygget og repræsenterer det fælles mål alle kan være enige i. Det er også kompleksiteten i opgaven/missionen, der kræver en fælles indsats og især at alle interessenter er involveret. Ledelse af komplekse projekter er decentral og kommer nedefra og kan sammenlignes med nutidens netværksudvikling. Kevin Kelly (Out of control) leverer teorien i store træk og det er beskrevet i Håndbog i Trimmet Byggeri 2. udg s.80, Lean construction dk. d 3

4 Michael Christiansenn Undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark Forår Vi vil bruge energien meget meree effektivt, så vi blandt andet kan varme huse op med halvt så meget energi som i dag og køre længeree på den samme mængde energi 2. Energirenovering, som er emnet i dennee opgave, fokuserer på p energi, men skal tænkes t sammen med de andre emnerr der kommer i spil såsom bedre indeklima, bæredygtighed og fremtidssikring. Bedre indeklima er en konsekven ns af energirenovering og kan regnes som en tillægsgevinst og et salgsparameter, men kan være svær at bruge som argument idet det tit skal opleves for at kunne bruges. De negative aspekter af indeklima er som i Vejleåparken, hvor beboerne klager over træk og o kulde. Bæredygtighed er vigtigg for nogle, som i Skovgårdsparken, hvorr beboernee er meget vidende og bruger den viden i dialog med MTH. Fremtidssikring er typisk det afgørende salgsparameter, fordi det er der hvor beboerne får noget reelt som nyt køkken/bad, ny indretning af lejligheden, anden altanløsning, større lejlighed eller r andet fysisk målbart. 70 ernes oliekriser udløste dett første energirenoveringsboom og energiforbruget faldt markant, især i årene 1979 til 1984, som vist i nedenståendee figur markeret med den grønne oval. Faldet blev afløst af et konstant energiforbrug med en svagt stigende tendens fra Figur 2 SBi 2009:6 s. 13 Byggeriet blev meree energieffektivt, menn gevinstenn blev ædt op af stigningen i det opvarmede areal, som vist på figur 3. 2 Klimakommisionen grøn energi s. 9 4

5 Michael Christiansenn Undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark Forår Figur 3 LavEByg Strategi for udvikling af integrerede lavenergiløsninger til eksisterendee bygninger s. 21 Nybyggeriet skiftedee udseende med småå vinduer, idet datidens vinduers U værdi var ret højt. Isoleringen blev øget og der kom problemer med for tætte huse uden ordentlig ventilationn og deraf følgende dårlige indeklima samt byggeskader i formm af råd og svamp. Dampspærren blev indført sidst i 60 erne, men manglende viden og teknik førte i mange tilfælde til utætte dampspærrer, hvilket næsten er værre end ingen dampspærre idet vanddampen bliver koncentreret omkringg utæthederne. Figur 4 Politikens håndbøger, vi bygger huss 1. oplag 1968 Ovenstående figur viser at dampspærrens betydning har været kendt i år, men stadig møder man håndværkere og teknikere, som ikke helt forstår betydningen af en tæt 5

6 dampspærre og derfor ikke lægger den omhu i udførelsen som der kræves. Med det nye tæthedskrav og mulighed for kontrol, vil der ske en stigning i kvaliteten med tiden. Det er lige så vigtigt at ventilere fugtigheden væk ved fx at bruge kontrolleret balanceret udluftning for at skabe et godt indeklima med både udskiftning af luft, minimering af CO2 og at den relative fugtighed (RF) ikke overstiger 70 %, som er anerkendt som den øvre grænse for menneskelig komfort. Hvis RF er for høj, er presset på dampspærren tilsvarende høj og eventuelle svagheder vil vise sig, hvilket kan føre til opbygning af fugt i konstruktionen. Mange boliger har et stigende problem med skimmelsvamp og dårligt indeklima pga. for dårlig ventilation 3. Materialer har det bedst med en RF mellem 30 og 50 %. På renoveringssiden, kom byfornyelsesloven til at spille en rolle i forhold til at fremtidssikre den ældre boligmasse ( ), som ellers var i fare for at forfalde kraftigt pga. manglende vedligeholdelse og alder. Alternativet var at man kunne se frem til at disse boliger skulle udskiftes over en kortere årrække og ændre de fleste bymæssige bebyggelser markant. I forvejen havde 60 erne og 70 erne ført til mange buldozersaneringer i bymidten. Byfornyelsesloven udviklede sig gennem tiden fra tvungen byfornyelse til frivillig og mere områdeorienteret og i dag er energirenovering kommet mere på dagsordenen, men først fra 2010, hvor støtten samtidig blev beskåret fra 300 til 250 millioner kr, hvilket gør at byfornyelsen i dag ikke den primære kraft i renovering som før. Parolen til befolkningen var at spare på energien og bilfrie søndage, som ganske vist ikke holdt så længe. Det står lidt i kontrast til nuværende situation, hvor der ikke bliver nævnt noget om afsavn, men kun øget effektivitet og intelligent styring. Det virker som om der ikke må stilles krav udover subtile afgifter og tilskud til energieffektivisering. Der er en stor tiltro til markedet som den primære driver af innovation og udbredelse af energieffektivisering. På den anden side efterspørger flere af markedets store aktører rammer fra politikerne med beskrevne mål og incitamenter. Energieffektivisering bliver en stadig bedre forretning, men har stadig behov for ekstra finansiering ved en ambitiøs energirenovering til 2015 eller 2020 kravene. FBBB skriver således på deres hjemmeside om en temadag 29. marts 2011 på VIA i Horsens: EU krav om "næsten 0-energi" i 2020 er ved at blive almindelig accepteret fra både byggeriets parter og danske myndigheder, men det haster snart med at få en dansk handlingsplan vedtaget og dermed nogle klare spilleregler for at nå målet. Opsummering på baggrund. Nutidens energirenoveringer virker som en gentagelse af 70 ernes energirenovering, blot med en større kompleksitet og en anden årsag. Hvor det var afhængighed og prisstigninger i 70 erne, er det nu afhængighed, klima og prisstigninger. Klimaet er kommet ind som en joker, der har vendt op og ned på ellers hævdvundne økonomiske spilleregler 3 Arkitektskolen og IHA Århus, Energirigtig og sund renovering 2010 s. 25 6

7 som at billig energi er en forudsætning for øget velstand og forbrug er den eneste farbare vej til øget velstand i samfundet. Hvor svaret på 70 ernes krise var en samlet indsats bestående af mange enkeltelementer i en differentieret tilgang med pisk (skærpede BR krav og grønne afgifter) og gulerod (støtte til energirenovering) og information (elsparefonden mv.), virker det til at den nuværende indsats er at stille vidtgående krav til nye komponenters U-værdier og 25% reglen. Det er dog ikke særlig vidtgående at kravet skal være rentabelt. Pisken bliver uden reel virkning. Guleroden består af flere komponenter: 1½ milliard til energiforbedring og generel opdatering af boligen EUDP programmet der støtter forsøg med energi Energiselskabernes spareforpligtigelse der udløser støtte til energirenoveringer Og det sidste nye er fradrag på kr per voksen til lønudgifter i forbindelse med rengøring og renovering af bolig. Det er ikke vedtaget endnu og den endelige form ser flere partier gerne at den skal være ren grøn og dermed bidrage til energiog CO2 reduktion. De allerfleste publikationer om energibesparelser, peger på de eksisterende bygninger, som der hvor det største potentiale er til stede for at spare på energien og dermed også CO2 udslip og den eneste mulighed for at kunne honorere de vedtagne reduktionsmål for brug af fossile brændstoffer og udledning af CO2 i atmosfæren. Der er flere hensyn at tage her i 10 erne end i 70 erne og den øgede kompleksitet kræver bedre analysemetoder til at vurdere, hvad der kan og skal gøres for at indsatsen lykkes samt at flere interessenter skal inddrages i udviklingen og gennemførelsen af energirenoveringsstrategierne. 2. Problemfelt. Energirenovering er blevet det nye modeord indenfor byggeri de seneste år i takt med klimaforandringer, CO2 og knaphed på energi nu og i fremtiden. Der er også god grund til at arbejde med området i betragtning af at vores bygningsmasse kun bliver udskiftet med 1% om året 4 og hvis der udelukkende skal fokuseres på nybyggeri, så vil vi ikke kunne leve op til vedtagne forpligtigelser i forhold til Kyoto og heller ikke i forhold til EU s målsætning om 20 % reduktion af energiforbruget i forhold til 1990 i år et mål som flere lande (og EU) gerne ser hævet til 30 %, hvis der kan skabes enighed om det. Flere lande har i forvejen svært ved at nå de 20% og de blokerer for at hæve til 30%. 5 4 Regeringen, Energistrategi 2050 s Energi.dk, Medlemmer af Europa-Parlamentets Miljøudvalg vedtog ) at støtte en forøgelse af EU's 2020 CO2-reduktionsmål fra 20 % til 30 %, hvoraf en reduktion på mindst 25 % bør opnås på hjemmemarkedet og dermed maksimalt 5 % som kreditter i andre lande. 7

8 Ved en cost/benefit betragtning, kan det overvejes om det kan betale sig at energirenovere til fx den fremtidige klasse 2020, som skal være nær nul energiforbrug og energien skal være dækket af VE på årsbasis. Betragtningen kan være nødvendig at bruge i det tilfælde at der skal spares så meget energi som muligt med et skrabet budget og en eller flere prioriteringer kan være nødvendigt. Balancen kan her bestå i at energirenovere hvor det giver mest værdi for pengene (sparet energiforbrug/co2 udledning) og samtidig gøre det muligt at udføre flere tiltag i takt med at teknologien bliver bedre og billigere. Moores lov er her klart i spil. Potentialet er gennemgået i flere publikationer, hvoraf potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri (SBi 2009:5) kommer med nøgletal til omkostningerne derved også. Danske bygningers energibehov i 2050 (SBi 2010:56), bygger videre på SBi 2009:05 og vurderer bygningssektorens mulighed for at bidrage til målet om et fossilfrit samfund i Validiteten af disse nøgletal kan afprøves ved at sammenligne med nøgletal fra de enkelte projekter i det omfang det er muligt. Andre faktorer har indflydelse på prisdannelsen, men emnet er en afhandling i sig selv og er kun et delmål i denne opgave. Da energirenoveringer er forholdsvis nyt i den danske byggesektor generelt, er der ikke så mange erfaringer med emnet endnu og erfaringerne er primært baseret på enkelte projekter som er udført under rammerne for forsøgs- og demonstrationsbyggeri i erne. Denne udvikling stoppede 2001, hvor alle tilskud blev fjernet. Konsekvensen deraf er manglende viden om: Skalerbarhed, udbudsreglernes indvirkning på projekterne, sammenligning med andre projekter/strategier, implementering i anden kontekst og flere andre interessante vinkler der har betydning udover det enkelte projekt. Trods en efterhånden rimelig tilbagebetalingstid på mange tiltag 6, er der endnu ikke et gennembrud i energirenovering generelt og det må antages at det stadig befinder sig i innovationssammenhæng på lead users niveau og deres resultater er endnu ikke tilgængelige for flertallet. Man kan sige at der mangler en strategi for denne diffusion of innovation. Problemformulering Hvilke energirenoveringsstrategier er der brugt i Danmark og hvor gode er de? Undersøgelsen skal kunne bruges til at sammenligne de enkelte strategier. For at kunne gøre det, kan det være nødvendigt at udvikle en nøgle til sammenligning. Det kunne fx være en % vis reduktion af et givet forbrug, CO2 udslip eller det kunne være nøgletal som omkostning / W sparet, på samme måde som det opgøres i SBi 2009:5. 6 Solceller og vinduer er gode eksempler på dette og er gennemgået andetsteds i rapporten 8

9 Så vidt muligt skal der skaffes nøgletal på bygningsdelsniveau for at kunne sammenligne på økonomi og for at kunne udvikle alternative scenarier som en slags: hvis nu denne løsning havde været valgt, hvad ville resultatet så have været? Det er intentionen at undersøgelsen skal munde ud i nogle anbefalinger til kommende projekter som en slags best practise for udvikling af energirenoveringsstrategier, men om der er basis for det, må komme an på resultatet af undersøgelsen. 3. Teori om Strategi/Bæredygtighed. Strategier til energirenovering. En energirenoveringsstrategi kan forstås som noget der rækker ud over det enkelte projekt og leder til et højere mål. Grænsen kan være svær at definere idet et enkelt projekt kan indeholde mange mindre projekter og omvendt kan et projekt være kort taktisk beskrevet og ikke tænkt ind i en større sammenhæng. En kommune kan godt have en energirenoveringsstrategi, men have svært ved at få de enkelte projekter til at indgå i den samlede plan. Det kan skyldes en beslutningsproces der er sektoropdelt, hvor en energirenoveringsstrategi kræver en tværfaglig tilgang for at kunne implementeres i et større system med flere interessenter, som fx et kommunalt system eller i en boligforening. En bæredygtig energirenoveringsstrategi kunne også defineres ud fra om alle betydende interessenter er tænkt ind i strategien og den dermed er samfundsmæssigt mere bæredygtig. En strategi kan have flere mål, som dog helst skal kunne arbejde sammen og indgå i en helhed bygget op på årsag-effekt sammenhæng. Overordnet er der 3 hovedspor der kendetegner energirenoveringsstrategier. Klimaskærm Energieffektiv teknologi (Energieffektive løsninger som ventilation med varmegenvinding, pumper, varmepumper, varmeveksler, indregulering af anlæg, faseskiftende materialer og meget andet) Vedvarende Energi (VE) solceller, solfanger, solvæg, grundvandskøling, havvandskøling, jordvarme. Strategierne kan deles op i typer efter deres fokusområde og andre vilkår. 1. Besparelse på energi 2. Bæredygtighed 3. Finansiering 9

10 4. Afprøvning af nyudviklede teknologier 5. Brugertiltag Besparelse på energi er den mest brugte og den der sælger bedst på kort sigt. Hvem vil ikke gøre noget for klimaet ved at kunne spare på energien vel at mærke ved at opgradere klimaskærm og teknik, ikke ved at lide afsavn som i 70 erne efter oliekriserne. Efter den tid, var der ikke mange badekar i nybyggeriet da alle tog brusebad, men ellers røg energiforbruget op igen. Besparelsen ved energirenoveringen dengang blev spist op af højere indetemperaturer og flere m2/person. (Teknologirådet 2008 s. 12). Besparelse på energi er samtidig den mest omkostningseffektive tilgang og i sammenhæng med anden nødvendig renovering, er det totaløkonomisk en vinderstrategi. Bæredygtigheden er i spil i knap så mange strategier og er mere diffus. Det handler meget om LCA (Livs cyklus Analyser) og Cradle to Cradle (C2C). Farligheden af materialerne med afgasning og påvirkning af arbejdsmiljøet er også nævnt. Bæredygtigheden kunne måles i forhold til Bruntland definitionen, hvor social, økonomisk og miljømæssighed bæredygtighed skal defineres så det er muligt at vurdere om de er opfyldt i projektet. I det nye recast af EDBP, er der mulighed for at Cradle 2 Cradle tilgangen kan bruges i kampen om at reducere energiforbruget og det tilhørende CO2 udslip. Det er ikke relevant i forhold til energirenovering (undtagen ved vurdering af de indbyggede bygningskomponenter, materialevalg og til dels proces), men kan på sigt være med til at forme en mere bæredygtig udvikling af det byggede miljø. Cradle 2 Cradle tankegangen bygger på en livscuclus-forståelse, hvor vores affald kan genbruges af kommende generationer og kan indgå i kredsløbet igen. Fx er cement et materiale, hvor der medgår et stort energiforbrug i processen, men cement i beton har en potentiel meget lang levetid, hvis det er projekteret til det klima og påvirkninger der kan regnes med og udført korrekt. Materialet kan genbruges i anden beton eller knuses til vejfyld eller andet. Et andet tilfælde er fx valget mellem kompositvinduer og trævinduer, hvor energiforbrug og genvinding til andet er vigtige nøgletal, men det kan være at kompositvinduet ikke kan opdeles i materialer der kan indgå i livscyclus igen. Det kan være tungmetaller eller kemiske forbindelser. En erkendt og meget diskuteret barriere er finansiering af energirenovering. Den generelle mening er at det ikke kan betale sig og derfor skal der være tilskud for at få energirenovering til at ske uanset om der er planlagt en renovering i forvejen. Det er dyrt at renovere udelukkende for at spare på energien og det er derfor nødvendigt at sætte en energirenovering i en sammenhæng med den almindelige planlagte renovering af bygningen. Det kan så komme på tale at fremrykke planlagte renoveringer eller på anden måde planlægge det samlede renoveringsbehov så det passer til et flow som sikrer at man kan få nogle gode langsigtede aftaler til en bedre pris. 10

11 Det er et problem for mange bygherrer at overskue finansieringen og der kan være en risiko for at kun de lavest hængende frugter bliver plukket og der ikke bliver mulighed for at energirenovere til et højere niveau. I det tilfælde kunne man dele finansieringen op i den nødvendige renovering af bygningen som skal foretages, hvis ikke værdien af ens bygning falder kraftigt. Den anden del er de marginalomkostninger der er ved at energirenovere op til fx passivhus eller 0-energihus. Denne finansiering kunne være støttet eller på mere lempelige vilkår som det er brugt i Tyskland. Plan C 7, under Gate 21(Københavns kraftcenter for klima- og energiløsninger) har udviklet et Klimafinansieringskatalog, hvor følgende oversigt over finansieringsmuligheder er nævnt: 1. Kontant finansiering 2. Finansiering gennem lån 3. Totaløkonomi og korte og længere samarbejder med private 4. Porteføljeoptimering 5. Forsyningsselskabernes forpligtelse til at fremme energibesparelser hos slutbrugere. 6. Fonde De fleste projekter er nødt til at finde ekstern finansiering, for at kunne udføre en ambitiøs energirenovering og for almene boligselskaber er det ofte Landsbyggefonden (LBF) der bliver trukket på. LBF har dog ikke de midler der skal til for at dække behovet med kun 2,4 milliarder om året, som ikke må bruges til energirenovering specifikt. Det er dog muligt for de enkelte afdelinger at bruge deres trækningsret og dermed få en delvis finansiering på plads. Der er tale om store beløb, hvis energirenoveringen skal bidrage til reduktionen af CO2 og energiforbrug. På den anden side vil det være dyrere at skaffe energien med VE i stedet. Som prioritering kan Kyoto-pyramiden bruges. 7 Plan C er Et unikt partnerprojekt om energirenovering i alment boligbyggeri og offentlige bygninger Plan C har samlet 35 af de bedste og mest relevante kræfter i regionen i et strategisk partnerskab, heriblandt Københavns og Vestegnens kommuner, virksomheder indenfor byggeri og cleantech, samt forsknings og videninstitutioner. 11

12 Michael Christiansenn Undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark Forår Figur 5 Vidensgrundlag for partnerskabet EnergiBYG E s. 533 En anden måde at illustrere det samme er Trias Energetica, vist herunder. Figur 6 SBi 2009:6 s. 8 Forskellen på de to prioriteringer ses i brugen af VE. Kyoto pyramiden p vurderer om alternativ energikildee skal anvendes, hvor Trias Energetica ikke vurderer, men foreskriver brug af VE efter minimering aff energitab. Finansieringen bliver typisk kædet sammen med et cost-benefit perspektiv: Kan det betale sig? Og dermed menes: Er det billigere at energirenovere end at betalee for energien? Ofte bliver totaløkonomi draget med ind og tilbagebetalingstider bliver det ledende beslutningsparameter. Problemet med den tilgang er at der ikke bliver taget tilstrækkelig 12

13 hensyn til tiltagets levetid og afhængigheden af den rigtige vedligeholdelse for at bevare den optimale effekt. Tommerup kommer her ind med sin energisparepris, som kan være en del af løsningen. Energisparepris < energipris = rentabelt (Tommerup 2010 s. 6) Energispareprisen (ESP) er prisen for energitiltag inkl. Moms divideret med energibesparelsen over levetiden uden hensyntagen til fremtidige økonomiske forhold og finansieringsudgifter. (Tommerup 2010 s. 7) På den anden side er der et stigende pres for at gøre noget uanset prisen og der er det at finansieringen fra at være en barriere, skifter rolle til at være et nødvendigt middel i en omstilling. Finansieringen har forskellige ansigter/roller alt efter hvem der efterspørger den. Det er lige fra den enkelte boligejer eller lejer til boligselskaber, virksomheder, kommuner, energiforsyningsvirksomheder og staten. Alle har brug for finansiering på vidt forskellige måder. Af undersøgelser indtil nu, kan fremhæves: Klimafinansieringskataloget udarbejdet af Plan C, EA Finansieringsformer til fremme af energibesparelser i bygninger Projekt under Almennet, Nye finansieringsformer til energirenovering Concitos Grøn byfornyelse har fokus på private lejeboliger og anviser en måde at løse ejer/lejer paradokset på. Afprøvning af nyudviklede/forbedrede teknologier er en vigtig måde at drive innovation frem i en ellers fastlåst situation. Det handler om hønen eller ægget, efterspørgslen skal være der for at presse udviklingen. I 30 erne blev der udviklet en bil der kunne køre 30 km/liter benzin, men når markedet har billig benzin, så er det ikke interessant, men derimod andre ting som sikkerhed, fart, driftsikkerhed, aircondition, servostyring og andet der sluger effektiviteten. Mange demonstrationsprojekter i de senere år har afprøvning af nyudviklede/forbedrede teknologier som fokus og det har sat gang i en udvikling der stormer frem. Udviklingen indenfor vinduer er et udmærket billede, hvor termoruden blev opfundet for at få has på duggen på ruderne og ikke for at spare energi. Kravene er så blevet strammet løbende, men det er først med energistyrelsens aftale med glasindustrien om energiruder 3. februar 2004, at der for alvor kom gang i udviklingen. Først på rudedelen, men senere på karm/rammedelen. I dag er det sådan at hvis din termorude er fra før 2004, kan det totaløkonomisk betale sig at skifte den ud med en energirude, hvis vinduet ellers er i god stand. Vinduernes totale u-værdi er blevet betydeligt forbedret og bliver det stadig. Vinduet er dog stadig den del med den højeste u-værdi af klimaskærmen og et åbenlyst indsatsområde i en energirenovering uanset om det sker med koblede rammer eller en totaludskiftning af vinduet. 13

14 Michael Christiansenn Undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark Forår Solceller er også i en rivende udvikling og har været det i nogle år. I Europa ligger solceller som nr. 2, når man ser på installeret kapacitet i 2010, efter gas. Der bliver skåret 10% af prisen hvert år i øjeblikket (Energi.dk Sørensen Danfoss D Solar Inverters) og nedenstående figur fra Cenergia viser ett bud på den fremtidige udvikling indenfor solceller: Figur 7 Cenergia passivhuskonference i Aalborg Tilbagebetalingstiden er nu på år, hvilket er bedre endd figuren angiver og det er et meget sandsynligt scenarie, at tilbagebetalingstiden vil blive yderligere sat ned. Der bliver forsket meget i effekten og den vil sandsynligvis også blive øget ø og implementeret i nye anlæg. Når effekten bliver forøget og et nyt produkt kommer på markedet, vil udviklingsudgifternee skulle betales af den første produktion og o normalt vil en 10% mere effektiv solcelle betyde en 10% højere pris. Det er op til solcelle-producenterne, men de ser måske markedet som et der skal erobres og tilbagebetalingstiden skal ned på 5 år eller lignende, før det for alvor rykker. Samme informationer vises herunder som grafer (figur 9). Det forventede prisfald i grafen er på 7 % om året, men prisfaldet er på 10 % om året ifølge Danfoss Solar Inverters og underbygger ovenstående. 14

15 Michael Christiansenn Undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark Forår Figur 8 Cenergia temadag VIA i Horsens En anden faktor der betyder noget er udviklingen i priser på fossil f energi. Olieprisen er femdoblet siden aftalen med Mærsk om udvinding og vindkraft udkonkurrerer de gasdrevnee værker, når der er overskud af vindkraft. Alle andre bygningskomponenter, der har betydning for energiforbruget, er udsatt for det samme. Der er øget opmærksomhed påå energiforbruget i alle faser fra a produktion til indbygning, drift og bortskaffelse. Ikke alle producenter kommer omkring alle aspekter, men generelt er udviklingen styret af behovet for reduktion af energiforbrug. Brugertiltag har et kæmpepotentiale, men er dynamisk og kræver k både en stor indsats i starten for at få synliggjort og aktiveret potentialet, samt en vedligeholdv delse jævnligt for at undgå at det falder tilbage til business as usual. Som energirenoveringsstrategi er det ikke en bæredygtig vejj udelukkende at satse på brugertiltag, fordi muligheden for at gøree det til en blivende energibespe parelse ikke er der og den er altid er i fare for at forsvinde. Det hjælper, hvis forbruget er synligt for brugerne og de kan se en umiddelbar konsekvenss af deres handlingerr og konsekvensen er mærkbar. Grønne afgifter har haft en stor indflydelse på vores forbrug af vand, fordi det blev en stor post på budgettet og dermed incitament til at spare. Der err flere projekter der arbejder med visualisering af forbruget f via forskellige web løsninger ogg skærme i boligen og Videncenter for bæredygtig Byggeri, har også indgået i en e løsning til et energirenoveringsprojekt på Bornholm, som forventes kan bruges til mange andre 15

16 Michael Christiansenn Undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark Forår projekter også. (www.demohouse.eu) 8. Et andet eksempel på effekt af f synliggørelse, er fra boligforeningen Beringsgaarden i Horsens, hvor der blev installeret individuelle målere med den konsekvens at forbruget faldt markant. (Gunnar Sørensen, forretningsfører) Nedenstående er fra Teknologisk Institut, Energy Flex House, hvor en projektet og deres energiforbrug kan sess på nettet: familie lever i Bornholmsprojektetss løsning ( er inspireret af energyflexhouse og er meget visuel og brugervenlig. Der er de nødvendige oplysninger en bruger kan eagere på. Det er ikke i realtid, men bliver opdateret hver 12. minut. Figur 9 datalog energyflexhouse.dk I en case fra Plougvej i Kolding, blev derr konstateret en reduktion ved brugerinddragelse på 22% CO2 inden der blev lavet noget fysisk ved bygningenn og det kan være en billig måde at spare på energien, men det er ikke sikkert det er langtidsholdbart. (Dyck-Madsen DØR 2006 Energirigtige renoveringer s. 30) Brugertiltag vil betyde mere i fremtiden f fordi opmærksomheden på eget energiforbrug er øget markant i befolkningen og energirenovering står lige nu højest på folks ønskeliste over investeringer i boligen og dermed slår både nyt bad og køkken. 8 Der er ikke endnu adgang til målinger fra Bornholmsprojektet endnu, men dett er meningenn at projekter der måles på, vil være at finde på og ved at klikke på projekterne, vil en tilsvarende portal som energyflexhouse komme frem med informationer 16

17 Michael Christiansenn Undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark Forår Det brugerstyrede forbrug er en joker i besparelsen af energi fordi den ikke endnu er adskilt fra det øvrige el-forbrug til fx ventilation, pumper og lignende. I fremtiden vil det være muligt at adskille de to og derved måle langt mere direkte på brugerens egen indflydelsee og handlemuligheder. I mange ESCO 9 -aftaler i dag, er det en usikkerhed der må tages højde for, ved at indbygge en margen i de aktuelle målinger. Det er en stor ændring i forhold til bare få år siden, hvor energirenovering kun blev udført meget lidt, som illustreret i nedenstående opgørelse fra Dansk byggeri: Figur 10 Teknologirådet 2008 s. 59 Bæredygtighed i energirenovering. Der findes mange varianter af bæredygtighed og mange mennesker betragter det/eller har betragtet det som noget lidt langhåret venstrefløjspjat uden substans s og forbindelse med virkeligheden. Det billede har ændret sigg markant de sidste 5 år, efter at begrebet har vundet hævd og er blevet accepteret som en del af vores vilkår og fremtid. Førnævnte Bruntland rapport, har defineret bæredygtighed som: s 9 En ESCO er et energy service company, eller på dansk en energitjenestevirksomhed der planlægger og udførerr energibesparelser. Overordnet er ESCO somm samarbejdsform, et samarbejde, mellem en privat energitjenestevirksomhed og en offentlig myndighed, hvor der igangsættes en række energirenoveringer i de offentlige bygninger. Et ESCO-sam arbejde kann være interessant for mange kommuner pga. et betydeligt efterslæb på vedligeholdelse af a bygningsmassen, og heraf et højt energiforbrug.(ebst) 17

18 Michael Christiansenn Undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark Forår En udvikling, der opfylder de nuværende e behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. En bæredygtig udvikling omfatter sikringg af social velfærd og o økonomisk velstand inden for givne miljømæssige rammer. Figur 11 Elkinton 1998 Hvordan det kan forstås, kan ses i nedenstående figur 12. Mange af emnerne er relateret til bygninger og de valg der foretages i en byggeproces uanset om det er nybyggeri eller renovering. I tilfældet med renovering, er følgende emner relevante: Socialt: Miljømæssigt: Økonomisk: Lys, sikkerhed, termiske ydeevne, social s kontakt, offentlig transport, nedsatte hastigheder, tilgængelighed og anvendelighed. Udendørs aktiviteter, sundhedsskadelige stoffer, miljøpåvirkning, størrelse af grund, opvarmning/køling af bygninger, affald fra drift og brug, drift ogg vedligeholdelse, råmaterialer.. Luftkvalitet, støj/vibrationer, bygnings layout/arkitektur, finansiering, placering, livscyclusomkostninger, eksternee omkostninger. 18

19 Michael Christiansenn Undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark Forår Figur 12 C.F. Møller 2009 Alle emnerne kan forstås ud fra alle tre givne rammer, men er e placeret der hvor vægten er størst. Et eksempel kunne være luftkvalitet, som er placeret i økonomisk ramme. Luftkvaliteten koster penge og er ofte den der bliver sorteperr i en sparerunde. Det er måske årsagen til at den er placeret hvor den er. Den miljømæssige dimension er fx afgasningg af sundhedsskadelige stoffer, som stiger til en kritisk mængde, hvis luftskiftet bliver reduceret. Det kunne så igen reduceres ved valg af andre materialer. Den sociale dimensionn er fx indflydelsen på den termiske ydeevne. Højere luftskiftee = varmetab til omgivelser = evt. genvinding af varme = økonomisk konsekvens. I øjeblikket er fokus at spare på energienn og vil være det et stykke s tid fremover. Bæredygtigheden vil komme i fokus efterhånden som problemerne med ressourcer og forurening vil tage til og det bliver åbenlyst for alle at vi ikke kan k fortsætte på den måde vi gør. Jørgen Ørstrøm Møller, tidligere departementschef fra udenrigsmiu nisteriet, beskriver det i sin nye bog: How asia can shape the world, med den sigende undertitel: From the Era of Plenty to the Era of Scarceties 10. Cradle 2 Cradle (C2C)udspringer direktee af bæredygtigheden og er allerede blevet indført i flere lande. Certificeringsordninger for bæredygtighed er udviklet. Af dem kan nævnes: LEED (Leadership in Energy and Environmental Design, USA), 10 Ørstrøm Møllers fornemmelse for planeten, artikel i Dagbladet Information, Moderne Tider maj 2001 s

20 Michael Christiansenn Undersøgelse af energirenoveringsstrategier i Danmark Forår BREEAM (Building Research Establishment s Environmental Assessmentt Method, UK), HQE (Haute Qualité Environnementale, Frankrig) DGNB (Deutches Gesellschaft furr Nachhaltiges Bauen, Tyskland). Der er lige ved at blive udviklet enn dansk certificering efter en undersøgelse af de eksisterende. Den danske vil tagee udgangspunkt i DGNB, hvor totaløkonomiske aspekter spiller en rolle i 22,5% af valgene som set i nedenståenn nde figur: Figur 13 Haugbølle SBi, Miljøcertificering og totaløkonomi 23. marts Byggecentrum Ballerup Der er et klart behov for at kunne sammenligne bæredygtighedsaspekter for at bygge videre på det gode ved at tage ved lære af det der fungerer. For at et system skal kunne fungere, skal det være anerkendt af interessenterne og bruges. Det kræver at der er konsensus omkring et system og at det skal være nemt at bruge, kunne bidrage til en mere bæredygtig proces og have en acceptabel pris. Derfor skal det ikke sammenlignes med det Digitale Byggeris arbejde med DBK-systemet, som efter en del års arbejde, endnu ikke har leveret et brugbart produkt. Et andet bæredygtighedsaspekt er renovering kontra nedrivning. Meget taler for at en nedrivning og nybygning i mange tilfældee er billigere og bedre end energirenovering. Ud fra et rent økonomisk synspunkt er det tit tilfældet og det er sket s nogle gange, at almene boliger er blevet revet ned. Nogle på grund af udlejningsproblemer og nedslidning og andre pga. byggeskader, hvorr løsningenn blev at rive ned og bygge nyt.. Ud fra et C2C aspekt er det sjældent at det er mere bæredygtigt at rivee ned og bygge nyt. Det er pga. den indlejrede energi der er i det eksisterende 11. I mange tilfælde er det mere energiforbrugende at rive ned og bygge nyt, frem for at renovere, selvom det både kan være dyrere og ende med et dårligere resultat. Et andet aspekt er den kulturelle værdi i gamle bygninger kontra nye. De førnævnte buldozersaneringer blev stoppet fordi protesterne blev for store. Hvis problemet er udlejning, kan det d være ett spørgsmål om 11 Arkitektskolen og IHA Århus, Energirigtig og sund renovering 2010 s

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer Energirenoveringer i BO-VEST regi Tæt / lavt elementbyggeri fra 1960erne og 1970erne Galgebakken - 687 boliger Hyldespjældet 383 boliger Gårdhusene

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet.

Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet. Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet. Et projekt under Den Almene Forsøgspulje under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Arkitektur

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

27. Oktober 2012 www.oertoft.com

27. Oktober 2012 www.oertoft.com 1 Agenda Introduktion Lars Ørtoft Rådgivende Ingeniørfirma A/S Keep it simpel simple løsninger Vester Voldgade 123 energiscreening I intentioner med renovering I vedvarende energiformer I indeklima I projektering

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Energirenoveringer indeholder mange udfordringer. Succesfulde helhedsrenoveringer kræver ekstra meget omtanke og derfor kan man drage fordel

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger Energitjenesten i samarbejde med: IDA Konstruktørforeningen AaU Velkommen til: Seminar om BR10 -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Læs mere

Større bygge- og renoveringsprojekter

Større bygge- og renoveringsprojekter Større bygge- og renoveringsprojekter Mini-Byggekonference 18. august : Byggeriet i Bevægelse Jens Abildgaard, Grontmij Carl Bro 1 Omdrejningspunktet Omdrejningspunktet i dagens tema er at iværksætte udgiftsneutrale

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

en hjertevarm og glad bolig, åben mod verden, og ikke helt firkantet.

en hjertevarm og glad bolig, åben mod verden, og ikke helt firkantet. en hjertevarm og glad bolig, åben mod verden, og ikke helt firkantet. Frederikshavn Boligforening Fusion i 2008 3.300 boliger i hele kommunen + 200 i administration Håndværkerafdeling som sideaktivitet

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

Sektor: Offentlige bygninger

Sektor: Offentlige bygninger TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS FREMTIDS SIKRING 42 OM OFFENTLIGE BYGNINGER Analysen har taget udgangspunkt i allerede eksisterende analyser, som er udarbejdet om renoveringsog vedligeholdelsesefterslæb

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger 4. marts 2009 CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen Det danske samfund står over for store udfordringer med at mindske udledningen af CO2. Både på kort sigt frem til 2020, hvor

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C hører til publikationen Energihandlingsplan erfaringer og inspirationsliste, udarbejdet i InnoBYG projektet Bæredygtig Energirenovering,

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Loven indeholder en række ændringer, der skal skabe større incitamenter hos såvel udlejere som lejere til at gennemføre energiforbedringer.

Loven indeholder en række ændringer, der skal skabe større incitamenter hos såvel udlejere som lejere til at gennemføre energiforbedringer. Til lejere, udlejere og huslejenævn m.fl. NOTAT Dato: 1. juli 2014 Kontor: Boliglovgivning Sagsnr.: 2013-3841 Sagsbehandler: NH Dok id: Orientering om mulighederne for anvendelse af de nye bestemmelser

Læs mere

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer?

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? - Erfaringer fra kommuner og almene boliger Marianne Fox og Frederikke Abildtrup, Byggeri Management 1 Hvad er ESCO? Finansieringsmodel for energirenovering

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark Ejendomsforeningen Danmark Kickoff-seminar DEL II Paradoksproblemet med huslejefastsættelse og energiforbedringer i lejeboliger v/ advokat Timmy Lund, Ejendomsforeningen Danmark Onsdag den 1. juni 2011,

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Kvalitet og mangfoldighed

Kvalitet og mangfoldighed Kvalitet og mangfoldighed Boligdag 2009 SBi, 27. april 2009 Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Voksende energiforbrug Varmeforbrug i danske boliger PJ 250 200

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Bilag 1. Virkemiddelkataloger og eksempler på energirenovering. En linksamling.

Bilag 1. Virkemiddelkataloger og eksempler på energirenovering. En linksamling. Bilag 1 Plan C, delprojekt 4: Renovering med merværdi Dette bilag indeholder links til hjemmesider med virkemiddelkataloger, digitale værktøjer og eksempelsamlinger, som danner udgangspunkt for demonstrationsprojekterne

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Agenda. EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger. Spørgsmål og diskussion

Agenda. EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger. Spørgsmål og diskussion Agenda EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger Spørgsmål og diskussion 2 22 MAJ 2013 BYFORNYELSE PÅ RYESGADE 30 - UDFØRSEL OG ERFARINGER EUDP projekt: "Udvikling og 1:1

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for jer.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Energisparerådet 16. marts 2011 Hvad kan der spares? Hvordan kan der spares? Hvilke

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

1. Energi- og klimavenligt byggeri: mål og udfordringer

1. Energi- og klimavenligt byggeri: mål og udfordringer Side 1 af 60 1. Energi- og klimavenligt byggeri: mål og udfordringer Danmark har i dag samlet set verdens strammeste energikrav til nye bygninger. Det er regeringens målsætning, at vi fortsat skal være

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

EnergyFlexHouse - Baggrund

EnergyFlexHouse - Baggrund EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således GRØN BOLIGKONTRAKT DISKUSSIONSOPLÆG 22. maj 2013 J.nr. 2676/1976-0004 Ref. LKO Baggrund og indledning - Grøn Boligkontrakt Bygninger står for omtrent 40% af det samlede energiforbrug, og derfor skal der

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

BYFORNYELSE I KØBENHAVN

BYFORNYELSE I KØBENHAVN BYFORNYELSE I KØBENHAVN Temadag om energimåling, adfærd og indeklima 23. april 2015 Arkitekt Marie Juul Baumann, Område- og Byfornyelse, Københavns Kommune 2 Informationsmøde om byfornyelse 1. Hvad er

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER

BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER Regler (EU-direktiver, Cirkulære for staten, love, bekendtgørelser). Informationsindsats (sparenergi.dk, guider og vejledninger, beregningsværktøjer,

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

læs denne brochure, 2

læs denne brochure, 2 2 læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for dig.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

En virksomhed med visioner

En virksomhed med visioner En virksomhed med visioner Muligheder på elmarkedet Elmarkedet i korte træk Spot Sikring Influenter på prisen Udbuddet af strøm Hvor meget er der tilråde i markedet Efterspørgslen Dagsbasis Årskontrakter

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Beslutningsdokument: Udskiftning af vinduer. Beslutningsgrundlag vedrørende investering i 200 nye lavenergivinduer i boligforeningen

Beslutningsdokument: Udskiftning af vinduer. Beslutningsgrundlag vedrørende investering i 200 nye lavenergivinduer i boligforeningen Beslutningsdokument: Udskiftning af vinduer Beslutningsgrundlag vedrørende investering i 2 nye lavenergivinduer i boligforeningen BF. Version 1. 5/6/214 Indholdsfortegnelse Baggrund for renoveringen...

Læs mere