DET EKSPERIMENTERENDE FÆLLESSKAB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET EKSPERIMENTERENDE FÆLLESSKAB"

Transkript

1 DET EKSPERIMENTERENDE FÆLLESSKAB Børn og voksnes leg med medier og teknologi Ole Caprani Lektor Datalogisk Institut, Aarhus Universitet. Klaus Thestrup Ph.d. studerende Institut for Informations og Medievidenskab, Aarhus Universitet 1

2 Abstract Siden 2002 har vi sammen med børn, pædagoger og lærere leget og eksperimenteret med medier og teknologi. I daginstitution eller skole har vi sammen med børn mellem fire og ni år skilt gamle computere ad til sidste skrue og lavet nyt legetøj ud af dem, taget hundredvis af billeder med digitale kameraer og leget med professionel blue screen teknologi. Midt i børnenes hverdag har vi i en række mindre projekter afprøvet og analyseret alt fra helt konkrete pædagogiske metoder til principper for, hvordan børn og voksnes fælles møde med medier og teknologi kan tage form. Denne artikel trækker eksempler og begreber ud af denne forskningspraksis og samler det i en pædagogik: Det eksperimenterende fællesskab. Mødet med medier og teknologi I 2007 og 2008 fik børn i de daværende børnehaveklasser på Katrinebjergskolen mulighed for at møde såkaldt blue screen teknologi på Center for Avanceret Visualisering og Interaktion under Århus Universitet (CAVI). Blue screen teknologien gør det muligt at lave billeder, hvor studieværter eller skuespillere befinder sig på månen, i en ørken eller inde i en computer. Studieværter eller skuespillere placeres fysisk i et blåt studie, et ensfarvet blåt rum, hvor kameraer optager deres ageren. I et billedredigeringsrum ved siden af det blå rum kan den blå farve i baggrunden af de optagne billeder af studieværter eller skuespillere erstattes af billeder f.eks. fra månen, og resultatet er et billede, hvor det ser ud som om de filmede personer befinder sig på månen. Personerne i det blå rum kan se det redigerede billede på et stort lærred på den væg i det blå rum som ikke er i kamerabilledet. På den måde kan personerne i det blå rum se sig selv agere på månen. 2

3 Billede 1. Det blå studie. Besøget på CAVI var det seneste i den række af projekter, vi de sidste syv år har gennemført for at undersøge, hvordan medier og teknologi kan gøres tilgængelige for yngre børn og voksne i daginstitutioner og skoler. Besøget på CAVI kunne have været tilrettelagt som et kort besøg, hvor en af CAVI s omvisere kunne have demonstreret og forklaret, hvad CAVI bruger bluescreen teknologien til. I stedet for et sådant besøg, hvor udgangspunktet var den nuværende brug af teknologien, ønskede vi at tilrettelægge besøget, så det var muligt for børn og voksne i fællesskab at undersøge teknologiens muligheder igennem eksperimenter, leg og fortælling. I denne artikel præsenterer vi den pædagogik, som lå bag tilrettelæggelsen af børnehaveklassernes besøg på CAVI. Vi gør det ved at beskrive, hvordan elementerne i en sådan pædagogik er blevet opdaget og undersøgt igennem de projekter, vi har gennemført de sidste syv år. Beskrivelsen tager udgangspunkt i udvalgte konkrete projekter og præsenteres i fortællende form, så læseren kan kigge os over skulderen og få indsigt i den praksis, vi har arbejdet i. De udvalgte projekter hedder Robotterne går sig en tur, 3

4 Opfind dit eget legetøj, Mikrobyen og CAVI projektet, som kom til at hedde Det blå rum. I projekterne har vi indsamlet og analyseret informationer i form af logbøger, tegninger, fotos og videoklip. Vi har løbende diskuteret projekterne med de lærere og pædagoger, som har deltaget i projekterne. Fra begyndelsen har vores undersøgelser været praktisk pædagogik, hvor vi er trådt ind og har været med til at planlægge og selv afprøve den pædagogik, vi har undersøgt. Vi har deltaget i og været med til skabe de lege og fortællinger, der er opstået undervejs i de forskellige projekter. For børnene er de forskellige projekter ikke en tilsyneladende pædagogik, men en konkret hverdag af stor vigtighed for deres liv nu og her. Vi har valgt at tage børnene så alvorligt, at vores undersøgelser har været en del af deres institutions og skoleliv. Børnene har deltaget i vore undersøgelser, og vi har kvitteret ved at gøre vores deltagelse til pædagogik nu og her. Vi har i stigende grad arbejdet med at få de forskellige indsamlede informationer til med det samme at indgå i et betydningsskabende kredsløb i de forskellige projekter. I børnehaveklassernes møde med blue screenteknologi så børnene således hver morgen billeder og videoklip fra dagene før. Billeder og videoklip er vores informationer om projektet, men de indgik også i de fælles samtaler og drøftelser om blue screen teknologi og hvad vi, børnene, lærerne og pædagogerne, nu skulle fortsætte med at undersøge. Samlet har vi i fællesskab med lærere og pædagoger på Katrinebjergskolen i Århus gennemført tretten projekter i børnehaveklasser, de små klasser og i SFO afdelingen Blæksprutten placeret på skolen. De ti af disse har typisk varet en hel uge, et enkelt projekt har varet to uger, mens to projekter har været organiseret med en dag om ugen over en periode på knap to måneder. I perioden etablerede vi og arbejdede sammen med en tværfaglig udviklingsgruppe bestående af lærere, pædagoger, seminarielærere og folk fra kultursektoren. Dette samarbejde sluttede i efterårsferien 2005 med udstillingen og aktiviteten Teknikleg på Steno Museet ved Aarhus Universitet. 4

5 Foreløbig har vore undersøgelser resulteret i den narrative dokumentarvideo Robotterne går sig en tur, (Henningsen 2002), hæfterne Når robotterne går sig en tur (Jeppesen og Wøldiche 2002) og Teknikleg et inspirationskatalog for opfindsomme børn og voksne (Caprani og Thestrup 2005), fotoserien Opfind dit eget legetøj (Poulsgaard, 2004) og adskillige foredrag, workshops og artikler, der henvender sig til pædagoger og lærere. Endelig er der blevet produceret en visuel dagbog til de børn, der deltog i et af besøgene på CAVI (Caprani, Henningsen og Thestrup, 2007). Robotterne går sig en tur I 2002 planlagde og gennemførte vi en emneuge i en børnehaveklasse på Katrinebjergskolen. Emnet var robotter. Emnet udsprang af et ønske om at undersøge, hvordan LEGOs robotbyggesæt kunne bruges af børn i en børnehaveklasse. Vi valgte at bruge byggesættet LEGO Mindstorms Robotic Discovery Set (#9735). Ud over sædvanlige LEGO elementer som klodser, tandhjul, akser og nitter består robotbyggesættet af motorer, lamper, ledninger, tryksensorer og en kontrolenhed kaldet Scout. En Scout er på størrelse med en voksenhånd. Den er blå med et display, fire knapper uden om displayet, en indbygget lysføler og en højtaler. En Scout kan forbindes med motorer og hjul, så hjulene kan køre, styret af kontrolenheden. En Scout kan forbindes med tryksensorer, så kontrolenheden kan reagere på tryk f.eks. på en kofanger, og kontrolenheden kan på den måde få en bil til at bakke, når den støder ind i en forhindring. Når Scout er aktiv, laver den forskellige lyde f.eks. insektlignende lyde. 5

6 Billede 1. En Scout kontrolleret LEGO robot. Motorer og trykfølere er forbundet til kontrolenheden med LEGOledninger. Kontrolenhedens display og fire knapper gør det muligt at vælge robottens handlinger. Her er det valgt, at den hele tiden kører ligeud, indtil den støder ind i en forhindring. Sker det, bakker den og drejer væk. I legens prøvensig frem undersøgelse af handlemuligheder fandt børn og voksne hurtigt ud af at bruge kanpperne. Det særlige ved Scout i forhold til en anden af LEGO Mindstorms kontrolenheder, RCX, er, at den kan bruges på mangfoldige måder uden at være i forbindelse med en computer. Når en Scout tændes, vises en menu, hvor de enkelte indgange vælges ved at trykke på knapperne, og næsten uanset i hvilken rækkefølge der bliver trykket, vil Scout gøre noget og f.eks. få en bil til at bevæge sig rundt på gulvet. Det var grunden til, at vi valgte Scout frem for RCX. Da emnet var robotter og ikke LEGO bygning, havde vi på forhånd bygget otte Scout styrede insektlignende LEGO robotter. Det betød, at vi kunne starte med fungerende robotter, og på den måde kunne vi sammen med børnene f.eks. undersøge, hvad der skete ved de forskellige menuvalg. Brugen af LEGOs robotbyggesæt som det konkrete udgangspunkt for børns møde med teknologi kom til at få stor betydning for den pædagogik, vi siden har udviklet og formuleret. Teknologien befandt sig i rummet og ikke på en skærm. Den kunne flyttes derhen, hvor den skulle bruges. F.eks. blev et par Scout robotter båret ned i en mørk kælder, så vi kunne undersøge, hvordan robotterne reagerede, når vi lyste på dem med en lommelygte. Desuden var dele af teknologiens muligheder nemt tilgængelige. Med ganske få knaptryk ville robotterne kunne fungere og kunne bruges i en leg som et stykke legetøj. F.eks. indrettede en pige et hjem med en tyverialarm 6

7 til en Scout robot. Hvis en fremmed robot trængte ind gennem hjemmets dør, stødte den på en klokke, som hang i dørkarmen. Klokken ringede, og den fremmede robot var afsløret. Et enkelt tryk på startknappen fik den fremmede robot til at køre ind af døren til hjemmet og aktivere alarmen. Tre drenge kravlede ind i en mørk hule og lod Scout robotten ruge en bordtennisbold ud. Med få knaptryk fik drengene robotten til at lave lyde og lyse, når de lyste på den. En Scout var også i sig selv en klods, som man kunne sætte andre klodser på. Det var muligt at bygge videre på Scoutklodsen også uden at skulle tænke på motorer og bevægelser. F.eks. lavede et barn en Fødselsdags Robot ved at bygge små LEGO figurer og flag på Scout klodsen. Billede 3. Fødselsdags Robot. Den basale Scout kontrollerede bil er påmonteret flag, passagerer og små LEGO lamper sat på ledningerne, så de blinker når robotten kører. Teknologien er til rådighed for børnene i deres leg, fordi den ikke kræver mere end nogle få tryk på få knapper for at få robotten til umiddelbart at gøre noget. Dette krav til en teknologis muligheder kunne vi lidt spidsformuleret kalde Et tryk En leg. 7

8 På det tidspunkt, hvor vi introducerede disse Scout robotter, vidste vi ikke ret meget om, hvordan en pædagogik kunne udformes så børn og voksne i fællesskab kunne undersøge Scout robotternes muligheder, men i ugens løb fik vi gradvist fastlagt en pædagogisk struktur og afprøvet pædagogiske metoder og principper. Det skete i tæt samspil med de lærere og pædagoger, som vi arbejdede sammen med. Vi eksperimenterede med metoder, som øjeblikkeligt fik konsekvenser og gav muligheder i forhold til de børn, vi var sammen med. F.eks. dukkede de to lege med bordtennisbolden og tyverialarmen op, fordi vi gav børnene mulighed for selv at lege med Scout robotterne i et rum i en SFO, hvor børnene selv definerede, hvad de ville lave, hvor længe og hvordan. Vi kastede også Scout robotter ned fra træer fra forskellige højder og lod dem køre i sandkassen og fandt på den måde helt kontant ud af, hvad de var beregnet til at holde til, og hvad de ikke kunne klare. Vi fik også den pædagogiske struktur til at inkludere den legeplads, som ellers er et af de rum i SFO og skolen, hvor børnene selv organiserede tid, sted og indhold. Vi diskuterede, hvordan vi skulle indrette de rum, vi brugte. Vi blev enige om at stille LEGO klodserne i opbevaringskasser af plastic på gulvet midt i klasseværelset, så alle kunne nå dem fra begge sider. 8

9 Billede 4. Klasseværelset som værksted med de forskellige LEGO elementer i plastkasser anbragt midt i rummet. Vi fulgte hermed det pædagogiske princip, som børnehaveklasselederne i forvejen fulgte, og som handlede om at ændre lokalet efter den aktuelle situation. I dette tilfælde blev klasseværelset et værksted. Borde og stole var ikke beregnet til at sidde ved, men til at bygge ved. Børnene fik mulighed for selv at finde det, de skulle bruge. Børnene kunne bygge og lege med robotter med dem, de ville blandt de andre børn. Det medførte bl.a., at hvis en af de voksne fortalte eller viste nogle få børn en teknisk mulighed, varede det ikke længe, før andre børn også vidste det. Det var blevet fortalt videre, eller andre børn havde set, hvordan man gjorde. Det kan forekomme enkelt, når det beskrives her, men vi havde faktisk fået fat i et element af den måde, børnene omgås hinanden som gruppe i deres legekultur (Mouritsen, 1996). De fordelte sig i små skiftende grupper, gik rundt i lokalet og så, hvad hinanden foretog sig. Dette kalder vi Lur de andre kunsten af. 9

10 Billede 5. Tegneserie med en robotfortælling. Vi kombinerede børnenes undersøgelse af LEGO robotterne med traditionelle medier. Vi lavede tegneserier med robotter i hovedrollen. Igen anvendte vi her en eksisterende pædagogisk metode fra børnehaveklassens hverdag. I fire eller seks felter på et A4 ark på langs skulle børnene tegne små fortællinger med robotter. Vi lavede forskellige lege og øvelser sammen med børnene hentet fra dramapædagogikkens lager af øvelser. Et eksempel er en dramaøvelse om at styre robotter, hvor børnene var sammen to og to. Den ene var en robot, og den anden havde en fjernbetjening. Øvelsen gik ud på at prøve at styre en robot, der ikke nødvendigvis ville lade sig styre. Klasseværelset blev her lavet om til et dramarum, hvor forholdet mellem menneske og maskine blev undersøgt med kroppen som værktøj. Vi fortalte historier for og med børnene om det, de og vi foretog os. Mens de spiste madpakker fortalte vi historier, hvor vi brugte figurer, de havde lavet, og elementer af det, vi havde snakket om eller prøvet i løbet af formiddagen. Fortællingen blev udviklet undervejs, og børnene fik mulighed for at foreslå, hvad der skulle med i fortællingen eller ændre på fortællingens retning undervejs. Et eksempel på dette er fortællingen om De døde børns klasseværelse, som byggede på noget, børnene havde sagt om 10

11 kælderen, mens vi var nede og lyse på robotterne med lommelygterne. Det viste sig at være en form for vandrehistorie, som børnene i indskolingen fortalte hinanden, og som ingen voksne omkring dem tilsyneladende kendte til. Denne vandrehistorie byggede vi videre på i fortællingen. Det endte endda med, at vi byggede en robot, der skulle kunne køre ind i kælderen og undersøge rummet, som børnene fortalte var De døde børns klasseværelse. Under spisningen blev klasseværelset et fortælleteater, og fortællingen blev et orienteringspunkt, som gjorde det muligt for børn og voksne sammen at kigge bagud på det, vi havde lavet og få ideer til, hvad vi kunne lave. I ugens løb mødte børn og voksne robotteknologi med robotbyggesæt, fortælleteknikker og dramaøvelser som midler. Konkrete robotter blev bygget, bygget om, eksperimenteret og leget med. Emnet robotter blev undersøgt igennem legen, dramaøvelser og fortællinger. Den pædagogiske struktur med klasseværelset som værksted, fortælleteater og dramarum gjorde det muligt at etablere en kombination af konstruktion, leg og fortælling, så børn og voksne i fællesskab kunne skabe viden, sammenhæng, betydning og mening omkring det, vi var sammen om, robotteknologi. Den pædagogiske struktur gav plads til, at børnene kunne udfolde sig, som de plejer i deres egen legekultur, og det valgte robotbyggesæt gjorde det let for børnene at konstruere og eksperimentere med konkrete robotter og inddrage de konkrete robotter i deres leg og fortællinger. Skiftet imellem konstruktion af konkrete robotter og fortællinger om robotter minder om den lethed, hvormed børn i deres legekultur bevæger sig imellem realplan og fiktionsplan, (Mouritsen, 1996). Opfind dit eget legetøj Dansk Naturvidenskabsfestival 2004 havde temaet Opdagelser og opfindelser. Det inspirerede os til at lave et projekt i en første klasse, hvor børnene skulle opfinde og opdage: Opfinde legetøj og opdage lege med legetøjet. I stedet for LEGO, som var det vigtigste materiale i Robotterne går sig en tur, indførte vi teknologisk skrot, kasseret legetøj og gaffatape som det nye materiale. Ideen var, at børnene skulle skille kasserede computere 11

12 og kasseret legetøj ad og bruge gaffatape til at sætte det sammen som prototyper på nyt legetøj. De skulle finde på navne og fortællinger til legetøjet og til sidst gruppevis lave en legetøjsbutik, hvor legetøjet skulle præsenteres med plakater. Plakaterne skulle bestå af en række digitale billeder af legetøjet, de selv havde taget. Hvilket legetøj, de ville lave, hvordan det skulle se ud, og hvad det skulle kunne, var ikke bestemt på forhånd af os eller de lærere, som deltog i projektet. Dette projekt gav anledning til en række nye pædagogiske overvejelser. Klasseværelset skulle stadig være et værksted som i Robotterne går sig en tur, og borde og gulv skulle være de steder, hvor børnene kunne skille teknologi og legetøj ad. Men helt konkret måtte vi udvide antallet af kasser, for at børnene kunne få let og overskuelig adgang til de nye materialer. Computerskrot op til størrelsen af tastaturer kom i hvide kasser. Hele stationære computere og printere blev stillet i et hjørne og kunne hentes. Legetøj kom i grønne kasser. Det kunne være enhver slags legetøj, men der var en del bamser og andre tøjdyr. Sakse, skruetrækkere og gaffatape kom i røde kasser. Vi diskuterede, hvordan vi skulle introducere børnene til, hvad ideen med projektet var, og især hvad det ville sige at opfinde. Vi blev enige om at demonstrere for børnene, hvad det gik ud på. Vi stillede os op foran børnene og fortalte om de forskellige kasser, og hvad der var i dem. Derefter hentede vi selv stumper frem fra kasserne og lavede nyt legetøj, mens børnene så på. Vi havde ikke forberedt, hvad vi ville opfinde på forhånd. For øjnene af børnene konstruerede vi en brødrister med hjul fra en bil, et rør som kanon og en Barbiedukke ovenpå. Den blev straks af børnene kaldt for en Barbie shooter, og vi lod den med det samme indgå i en fortælling sammen med en figur fra en af de grønne kasser. 12

13 Billede 6. Et senere stadie af Barbie shooteren. Nu er Barbiedukken erstattet af en actionmand, og der er anbragt en kampkugle foran. Efter introduktionen og opstillingen af kasser havde børnene ingen vanskeligheder med at gå i gang. De spredte sig mellem kasserne og fandt det, de skulle bruge. Nogen gik i gang med at skille skrottet ad, andre gik i gang med at finde bamser, men i løbet af den første formiddag havde alle haft en skruetrækker i hånden og var i gang med skille noget ad og havde med gaffatape sat noget sammen. I løbet af ugen blev der både bygget store og små ting. Et eksempel på et lille stykke legetøj var Kaninkameraet. Det bestod af et sort kaninhoved, som var sat fast på et rødt plastickamera med gaffatape. Kaninkameraet var en del af en lang række konstruktioner, hvor en stump af en teknologi blev sat sammen med en stump legetøj. Ideen opstod, da en gruppe piger kom hen og spurgte, om det nu var rigtigt, at de måtte klippe bamserne i stykker. Da det blev bekræftet, gik de i gang med at klippe hovederne af tøjdyrene og sætte dem fast med gaffatape på computermus, 13

14 printplader eller skærme. I løbet af meget kort tid spredte ideen sig i børnegruppen og det blev en af de ting, der prægede projektet. Billede 7. En håndmikser med fjernbetjening tager kampen op med Babie shooteren. Et eksempel på et større stykke legetøj var en form for brætspil inspireret af computerspil, som nogle af børnene spillede på det tidspunkt. Det bestod af musemåtter lagt ud ved siden af hinanden på to skoleborde, der var sat sammen over for hinanden. Gaffatapen var vejbaner, og computermusene var køretøjer, der kørte rundt på spillefladen. Der var steder, hvor man kunne tanke ny energi, og hvor man kunne blive angrebet af monstre og miste energi. Det var også muligt at komme op i level og skifte verden. Det sidste foregik ved at pege på nogle malede kugler, der hang hen over hovederne på børnene, og som var verdener i det univers, spillet foregik i. 14

15 Billede 8. Brætspil af computermusemåtter med gaffatape veje og spilfigurer bl.a. lavet af computermus. Spillet er opbygget ved brug af de materialer, vi havde medbragt i kasser, men også under brug af traditionelle materialer. Verdenerne i spiluniverset var malede flamingokugler. Computermusene fik tegnet døre og vinduer på med tuscher. Spillet er på en gang en kopi af computerspil, børnene havde mødt før og en ny version. Det var et platformspil, men i en fysisk udgave liggende på et bord med et helt univers ovenover. Der var baner og en enkel grunddramaturgi med onde og gode, men der var på den anden side ingen faste regler. De blev udviklet, forandret og forhandlet af den børnegruppe, der var i gang med spillet. Et eksempel er selve opbygningen af spillefladen. Konstruktionen startede med nogle få musemåtter, og samtidig med at fladen blev større, kom der flere regler og figurer. Spillet var faktisk ikke færdigt som spil, der kunne spilles af andre, da projektet var slut, men det blev spillet hele tiden. 15

16 Udviklingen af brætspillet viser, hvordan leg og legekultur indgår i projektet. At legen er en afgørende faktor viser sig måske endnu tydeligere i følgende eksempel, som fik os til at indføre nye elementer i den pædagogiske struktur: De selvsamme piger, som kom og spurgte, om de måtte klippe hovederne af bamser, kom og viste de figurer, de havde lavet. Men når de blev spurgt om, hvad det var, de havde lavet, og om den ny figur hed noget eller kunne noget, kunne de ikke uden videre svare. Gaffatapen lagde op til en hurtig og usædvanlig konstruktion, hvor to ting, der i udgangspunktet intet havde med hinanden at gøre, pludselig kunne kombineres. Denne proces er tilsyneladende så interessant i sig selv, at der ikke nødvendigvis følger en færdig betydning eller fortælling med. Problemet var ikke, at pigerne ikke kunne svare. Problemet var, at de ikke have en måde at svare på. Ved bordene med spillet blev der både forhandlet, bygget og leget samtidig, men det kunne disse piger ikke. Der manglede simpelthen et sted, hvor de kunne lege med figurerne. Vi havde på det tidspunkt ikke tænkt et sådant sted ind i den pædagogiske struktur. Vi fandt så ud af at oprette både en Lager udstiling og et Lege laboratorium. Lager udstillingen var et rullebord, hvor figurerne kunne stilles, hvis man nu ville lave noget mere legetøj, før man legede med det, der var lavet. Lager udstillingen blev på den måde et sted at udstille legetøj, som kunne inspirere til nyt legetøj og en lagerplads indtil videre. Det sted, hvor legetøjet blev placeret, var altså ikke udtryk for et færdigt stykke legetøj, der skulle beundres, men et trin i en proces, der ikke behøvede at være færdig. Lege laboratoriet var i vores tilfælde et stykke frit gulv foran en bred trappe lige ved siden af rullebordet. I lege laboratoriet kunne vi bruge legetøjet og enten lege selv eller sammen med andre. Ideen med legelaboratoriet var enkel. Hvis man skal finde ud af, hvad et stykke legetøj betyder, og om det er godt at lege med, så må man lege med det. Forsøgsmetoden i et lege laboratorium er altså leg. Resultatet af legen kan være, at legetøjet skal laves om med nye stumper og ny gaffatape. Et eksempel var Kanonborgen med de hundrede kanoner. Et par drenge havde placeret rigtig mange kanonløb på et stykke flamingo fra en computerkasse og forbundet disse kanoner via ledninger med en fjernkontrol. I legelaboratoriet viste det sig bare, at alle løbene vendte den samme vej, og at enhver fjende kunne komme ind bagfra. 16

17 Billede 9. Kanonborgen med de hundrede kanoner. Skjult bag borgen er computerkontrollen til affyringen af kanonrørenes tennisbolde. I lege laboratoriet er det ikke vanskeligt at lære det nye legetøj bedre at kende og samtidig fortsætte med at lave mere legetøj. Brugen af lege til laboratoriet gjorde det også nemmere at lave plakaterne legetøjsbutikken, fordi undersøgelse af l egetøjets brug og betydning havde været i gang siden de første prototyper blev lavet. Pla katerne var trykt i A3 og blev sat op bag det bord, som var legetøjsbutikken. Børnene havde taget billederne til plakaten med et digitalt kamera, de havde fundet på en overskrift og forklarende tekster, og sammen med en voksen ved en computer med et grafisk layoutværktøj blev billeder o g tekst til en plakat i farver. Den sidste dag blev en syvende klasse inviteret ind i klassen for at kigge på butikkerne og spørge, hvad det var, de så og rørte ved. Her mødte syvende klassen børn i første klasse, som var noget ne rvøse ved at møde de store i skolen, men som også vidste, hvad det var, de havde i butikken. /lom 17

18 18

19 Billede 10. Planetspillet med de gode og onde og robotkanden med et kamera øje I Opfind dit eget legetøj undersøgte børn og voksne, hvad det vil sige at opfinde og opdage i en konkret kontekst: Opfind legetøj ved hjælp af te knologisk skrot, kasseret legetøj og gaffatape og opdag, hvordan legetøjet kan indgå i leg. Den pædagogiske struktur fra Robotterne går sig en tur med klasseværelset som værksted med materiale fordelt i kasser blev udvidet med en Lager udstiling, et Lege laboratorium og en afrunding af aktiviteterne med at invitere en syvende klasse indenfor i legetøjsbutikkerne. Børn og voksne mødte teknologi i form af kasserede computere, tastaturer, mus, lommeregnere, mobiltelefoner og en enkelt brødrister. Det teknologiske skrot inspirerede til legetøj og lege med teknologisk indhold. Tastatur og mus styrede kanoner eller rumstationer og forestillinger om teknologi dukkede op i fortællinger om cyborg dukker, rum robotter og krige i fjerne galakser. I forløbet Opfind dit eget legetøj blev det endvidere klart, at vi tillod ting, som ellers ikke er tilladt hverken hjemme, i skolen eller SFO en. Legetøjet og computerne må rent faktisk 19

20 skilles ad. Havde børnene ikke spurgt, om de måtte klippe hovederne af tøjdyrene, og havde vi ikke tilladt det, havde vi nok ikke set Kaninkameraet eller mange af de andre væsner, som blev opfundet. Det at overveje, hvad der er tilladt og ikke tilladt i en pædagogik er altså bestemmende for, hvad der kommer til at foregå i en pædagogisk kontekst. I den pædagogik vi har kaldt Det eksperimenterende fællesskab er det tilladt at skille computere og legetøj ad, og det har været stærkt medvirkende til, at konkret indsigt i teknologi og forestillinger om teknologi blev en væsentlig del af samværet imellem børn og voksne i Opfind dit eget legetøj. Mikrobyen Med udgangspunkt i projektet Opfind dit eget legetøj fortsatte vi med den samme klasse men med et nyt projekt: Opfind din egen by. Her skulle klassen bygge en by med huse og veje af teknologisk skrot og kasseret legetøj. Hvordan byen nøjagtigt skulle se ud, og hvad den skulle indeholde, var ikke defineret på forhånd. Byen skulle udstilles i Steno Museets forhal sammen med en fotoserie, der viste arbejdsprocessen og små fortællinger fra byen. Da byen var ved at være klar til at blive udstillet, valgte børnene og vi at kalde den for Mikrobyen. Mikrobyen indgik i en efterårsferieaktivitet på Steno Museet. Byen skulle inspirere besøgende til selv at forsøge sig med at opfinde legetøj eller dele til en by. På museet blev der derfor indrettet et værkstedsrum, hvor besøgende familier kunne gå på opdagelse i kasser med kasseret legetøj og teknologi skrot og sætte sig ved borde med gaffatape, skruetrækkere og bidetænger spredt ud klar til brug. I forhallen blev der ud over Mikrobyen placeret et gråt tæppe med optegninger af et vejsystem og en havn men ellers ikke andet. Her kunne forældre og børn udstille de konstruktioner, de havde lavet i værkstedsrummet. På tæppet voksede en ny by frem hver dag, udstillingen varede. 20

21 Billede 11. Værksted og by tæppe på Steno Museet. I forbindelse med dette projekt dukkede yderligere to nye aktiviteter op. Den ene dukkede op undervejs i selve forløbet i klassen. Ud af det teknologiske skrot kan man hente elementer, der stadigvæk virker. Det gælder f.eks. højtalere, lysdioder, ventilatorer eller dvd skuffer. F.eks. kan en dvd skuffe stadigvæk gå ind og ud, hvis en af dvd skuffens motorer forbindes med ledninger til et batteri. Fra bamser og biler kan man hente komponenter, der lyser eller giver lyd fra sig. Det blev en selvstændig aktivitet ved et bord at sidde og lodde eller forbinde de forskellige komponenter. Et eksempel på brug af elementer, der stadig virker findes i Julestuen lavet af et par piger. I Mikrobyen var der en julestue, som solgte gaver hele året. Den bestod af et kabinet til en computerskærm fra en stationær computer. Kabinettet var blevet malet rødt indvendigt, udstyret med møbler og gaver og dekoreret med guirlander af lys lavet af serieforbundne lysdioder. Et andet eksempel findes i Blodteatret, som 21

22 bestod af flere rammer til computerskærme. Blodteatret var et sted, hvor der blev vist uhyggelige film, og derfor havde blodteatret selvfølgelig flere blodige dukkehoveder med lysdioder som øjne eller næse. Billede 12. Blodteatret. Bogstaver fra et tastatur er teaterskiltet øverst. Midt i billedet ses en lysdiodenæse som lyser når dioden forbindes til batterierne foran pigens hånd. Den anden nye aktivitet dukkede op for at løse et praktisk problem under selve udstillingen på Steno Museet. Det ville blive vanskeligt at sikre konstante forsyninger af legetøj og skrot til de besøgendes aktiviteter. De besøgende på museet kunne derfor ikke få det opfundne legetøj med, som de netop havde lavet, selvom de formodentlig gerne ville. Derfor oprettede vi et hjørne i værkstedsrummet på museet, hvor det var muligt for besøgende at få taget et billede af det, de havde lavet. Stedet var indrettet på et bord op ad en væg. På bordet var der anbragt en bærbar computer, en printer samt et webcam. Et hvidt stykke papir var fastgjort i bordets ene ende og op ad væggen. Legetøjet kunne nu stilles på papiret, webcam 22

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

Brug computeren som kreativt musikinstrumen

Brug computeren som kreativt musikinstrumen Brug computeren som kreativt musikinstrumen Af Morten Just og Stig Vognæs, University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense Komposition af musik er normalt for de få. Men projektet Computeren

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Kultur er det traditionsbestemte mønster af myter, normer og rutiner som får bestemte typer

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Jeg har i år fået mulighed for at få sløjd i 7.klasse, så denne klasse nu har haft sløjd siden 5.klasse. Tidligere havde de kun i 5-6

Læs mere

LEGO MINDSTORMS Education EV3

LEGO MINDSTORMS Education EV3 LEGO MINDSTORMS Education EV3 Fremtiden tilhører de kreative πr ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE EV3 en evolution af MINDSTORMS Education! LEGO MINDSTORMS Education har bevist, at det

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2 1/ Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Dokumentation... 4 Hjemmeside og logo design... 14 Valg af skrifttype... 15 AIDA... 16 Arbejdsroller og opgaver... 17 Logbog for vores proces (Ugevis)... 19 Konklusion...

Læs mere

Party-tip. disneyjunior.dk. DisneyJunior.co.uk. Disney

Party-tip. disneyjunior.dk. DisneyJunior.co.uk. Disney Party-tip DisneyJunior.co.uk ø Bed dine venner om at klæde sig ud som pirater til partyet! Så kan du uddele priser for bedste piratudklædning! Rul invitationen, som du udskrev fra denne side, sammen, og

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio IT-Brugerkursus Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC Printvenligt format Indholdsfortegnelse Formål og opbygning Opgave Vejledning til intranettet Åbne

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Skibet skal sejle. Hej med dig!

Skibet skal sejle. Hej med dig! Skibet skal sejle Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

Vejledning KPK Online Prøverum

Vejledning KPK Online Prøverum Vejledning KPK Online Prøverum INDHOLD Introduktion side 2 Funktionsliste side 2 Få adgang til systemet side 3 Opload dine billeder side 4 Sådan bruges systemet side 5 Gem dine eksempler side 7 Side 1/7

Læs mere

F-dag - 0.c på naturhistorisk museum

F-dag - 0.c på naturhistorisk museum Februar F-dag - 0.c på naturhistorisk museum På årets første fordybelsesdag skulle 0.c på Naturhistorisk museum. Vi startede dagen med at snakke og lave opgaver om danske og afrikanske dyr. Vi arbejdede

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Ved brug af computer handler det derfor mest om, hvordan man får teksten til at stå på papiret og på skærmen.

Ved brug af computer handler det derfor mest om, hvordan man får teksten til at stå på papiret og på skærmen. Side 1 af 21 I dette materiale skal du prøve at arbejde med tekster og billeder. Tekster er bogstaver, der er sammensat til ord. Ord er igen sat sammen, så de danner sætninger. Sætninger kan udtrykke en

Læs mere

Portfolio Grafisk Design Grafisk Design

Portfolio Grafisk Design Grafisk Design Grafisk Design Portfolio Grafisk Design Grafisk Design Opgaven gik ud på at lave et postkort, der skulle reklamere for et åbent hus-arrangement på Aarhus Tech. Opgaven er lavet i samarbejde med skolens

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber - nytænkning og videreudvikling i det pædagogiske arbejde Juni 2014 Der var engang.. I 2010 begyndte Selvejerområdet

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Dyrs tilpasning. Hej med dig!

Dyrs tilpasning. Hej med dig! Dyrs tilpasning Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Hjælp Julemanden. Lærerark

Hjælp Julemanden. Lærerark Hjælp Julemanden Lærerark Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 60 min. I bliver budt velkommen af Tivolis underviser, der viser jer til rette i julemandens stue. Eleverne får at vide,

Læs mere

DESIgN- Og PRODUKTION. Samarbejde mellem skole og virksomhed Det virtuelle mødested

DESIgN- Og PRODUKTION. Samarbejde mellem skole og virksomhed Det virtuelle mødested DESIgN- Og PRODUKTION Samarbejde mellem skole og virksomhed Det virtuelle mødested Medvirkende: Engum Skole, Vejle Kommune Skoleafdelingen i Vejle Kommune Leg og Læring - Kids n Tweens Lifestyle Palmelund

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

1 LÆRERINTRODUKTION Dansk og Interaktive medier Rumpetten og de syv små stole

1 LÆRERINTRODUKTION Dansk og Interaktive medier Rumpetten og de syv små stole 1 LÆRER-INTRODUKTION Design i dansk/interaktive medier -om udstillingen Rumpetten og de syv små stole I denne del af undervisningsmaterialet til Rumpetten og de syv små stole, vil vi inspirere til at inddrage

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC og Smartphone program, som kan forbedre din og dine omgivelsers livskvalitet.

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC og Smartphone program, som kan forbedre din og dine omgivelsers livskvalitet. Bjørn Dean Petersen TankeRevision 2015 Et gratis PC og Smartphone program, som kan forbedre din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.dk 1 TankeRevision 2015 Copyright 2015 ved Bjørn Dean

Læs mere

Vejen til et bedre projekt

Vejen til et bedre projekt Lærervejledning Kort til handling Vejen til et bedre projekt Indhold: Udvikling og læring gennem deltagelse 2 Giv plads for nye tanker 2 Sådan bruger du 100 Kort til handling 3 Den digitale del 4 Eksempler

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2. sal 2300 København S www.skramloteket.dk

Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2. sal 2300 København S www.skramloteket.dk Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2. sal 2300 København S www.skramloteket.dk Information og nyhedsbrev fra Skramloteket Skater, et elev arbejde fra 2012

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Før-skoleskak Drejebog

Før-skoleskak Drejebog Før-skoleskak Drejebog Dansk Skoleskak - Leg & læring Indhold Indledning... 3 Hvorfor før-skoleskak i daginstitutionen?... 4 Inkluderende læringsaktivitet... 4 Fra daginstitution til skole... 4 Undervisningen

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Kuglen triller. Hej med dig!

Kuglen triller. Hej med dig! Kuglen triller Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Husbygning til modelbanen.

Husbygning til modelbanen. Husbygning til modelbanen. I de sidste par år har jeg, som nogle nok har opdaget, bygget en del huse til modelbanen, primært Langå og udstillingsanlægget. De fleste af husene er placeret op af bagvæggen

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Teambuilding på 7. årgang

Teambuilding på 7. årgang Teambuilding på 7. årgang På 7. årgang fordeles skolens elever på linjer efter interesse, hvilket bevirker, at eleverne ved indgangen til 7. klasse skal til at indgå i nye fællesskaber. Fællesskabet i

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Velkommen til IT for let øvede

Velkommen til IT for let øvede Velkommen til IT for let øvede at dias ligger på hjemmesiden, så I kan se dem igen hjemme. Peter har ordet Blev vi færdige med vinduerne?? Øvelse tastatur og mus vi ikke kunne sidste gang får I som hjemmeopgave

Læs mere

Styringsteknik. Et projekt i faget styringsteknik. En rapport af Rune Zaar Østergaard

Styringsteknik. Et projekt i faget styringsteknik. En rapport af Rune Zaar Østergaard Styringsteknik Et projekt i faget styringsteknik. I1 & Q1 I2 En rapport af Rune Zaar Østergaard Styringsteknik 2007 Indholdsfortegnelse 1.0 Formål...3 2.0 Indledning (min ide)... 3 3.0 Problemdefinition...

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

De to bedragere. Opgave 1

De to bedragere. Opgave 1 Opgave 1 Formål: At gøre kursisterne bekendt med temaet bedrag. Omhyggelig global læsning. ca. 30 minutter. Organisering: Kursisterne læser hver for sig teksten om de to bedragere. Derefter snakker de

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere

Opgaver til Hjemmets fire vægge

Opgaver til Hjemmets fire vægge Opgaver til Hjemmets fire vægge 1 Møblér Pouls lejlighed Diskuter og tegn, hvordan I mener, Pouls lejlighed så ud. Tegn, klip og klister møbler på tegningen. Husk etageseng, sovesofa og alt det andet en

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING TIL DØRKONTAKT

BRUGERVEJLEDNING TIL DØRKONTAKT BRUGERVEJLEDNING TIL DØRKONTAKT Side 1 til din LOCKON dørkontakt Introduktion Dørkontakten består af en senderenhed og en magnetenhed. Den fungerer sådan, at senderenheden overfører et signal til centralenheden,

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Byg EN HULE LAMPE VARIGHED: LANGT FORLØB

Byg EN HULE LAMPE VARIGHED: LANGT FORLØB VARIGHED: LANGT FORLØB Byg EN HULE LAMPE Byg EN HULE LAMPE Til læreren Varighed: Langt forløb Tidsestimat: Syv dobbeltlektioner Dine elever i 5., 6. og 7. klasse kan i et langt forløb designe og bygge

Læs mere

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark.

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. September 2014 Fra gade til galleri Interview & Portræt Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. FRA GADE TIL GALLERI Interview af Louise Jørgensen Graffiti,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

UGEBREV nr. 77 uge 24

UGEBREV nr. 77 uge 24 UGEBREV nr. 77 uge 24 Årgang 5 Samlæsning På en lille friskole som vores, er det en grundbetingelse, at vi skal samlæse klasserne, så de forskellige årgange har undervisning sammen. Det er en fin ting,

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler Opgave 1 Formål: Førlæsningsopgave for at aktivere baggrundsviden om temaet 30 minutter Organisering: Smågruppearbejde Instruktion: Sæt jer sammen i smågrupper og snak om, hvilke former for flugt I kan

Læs mere

Den seje. Skæbnejæger - niveau 1 - trin for trin. Skæbnejæger Niveau 1

Den seje. Skæbnejæger - niveau 1 - trin for trin. Skæbnejæger Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Når det er skæbnen, der råder, kan der ske

Læs mere

Kælderen er deres mellemrum. Vi lader mellemrummet fylde og fylder det ud.

Kælderen er deres mellemrum. Vi lader mellemrummet fylde og fylder det ud. KÆLDEREN På vej I et virvar af venskaber, hormoner og mobiltelefoner, møder vi dem. Kælderbørnene. På vej. Mellem skole og hjem, mellem stor og endnu større, mellem leg og alvor, mellem gode venner og

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Ergonomi på kontorarbejdspladser

Ergonomi på kontorarbejdspladser Ergonomi på kontorarbejdspladser Hvad er ergonomi Bio-psyko-social Gennemgang af hele arbejdssituationen Se med nye øjne på indretning af arbejdspladsen Udnyttelse af teknologien, hvor den findes Se kritisk

Læs mere

3 naturvidenskabelige projekter

3 naturvidenskabelige projekter 3 naturvidenskabelige projekter For de ældste FIRST LEGO League (FLL) Siden 2003 For de mellemste Junior FIRST LEGO League (JrFLL) Siden 2011 For de yngste MINI League Siden 2012 Børn og Unge har siden

Læs mere

Digital Choice 12 + MERE, MERE, MERE!

Digital Choice 12 + MERE, MERE, MERE! MERE, MERE, MERE! Digital Choice Gå ind på mytpchoice.dk for at downloade flere minikategorier. Der er mere end 100 minikategorier at vælge mellem, bl.a. Helte & Heltinder, Science Fiction & Fantasy, Rejser

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere