DET EKSPERIMENTERENDE FÆLLESSKAB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET EKSPERIMENTERENDE FÆLLESSKAB"

Transkript

1 DET EKSPERIMENTERENDE FÆLLESSKAB Børn og voksnes leg med medier og teknologi Ole Caprani Lektor Datalogisk Institut, Aarhus Universitet. Klaus Thestrup Ph.d. studerende Institut for Informations og Medievidenskab, Aarhus Universitet 1

2 Abstract Siden 2002 har vi sammen med børn, pædagoger og lærere leget og eksperimenteret med medier og teknologi. I daginstitution eller skole har vi sammen med børn mellem fire og ni år skilt gamle computere ad til sidste skrue og lavet nyt legetøj ud af dem, taget hundredvis af billeder med digitale kameraer og leget med professionel blue screen teknologi. Midt i børnenes hverdag har vi i en række mindre projekter afprøvet og analyseret alt fra helt konkrete pædagogiske metoder til principper for, hvordan børn og voksnes fælles møde med medier og teknologi kan tage form. Denne artikel trækker eksempler og begreber ud af denne forskningspraksis og samler det i en pædagogik: Det eksperimenterende fællesskab. Mødet med medier og teknologi I 2007 og 2008 fik børn i de daværende børnehaveklasser på Katrinebjergskolen mulighed for at møde såkaldt blue screen teknologi på Center for Avanceret Visualisering og Interaktion under Århus Universitet (CAVI). Blue screen teknologien gør det muligt at lave billeder, hvor studieværter eller skuespillere befinder sig på månen, i en ørken eller inde i en computer. Studieværter eller skuespillere placeres fysisk i et blåt studie, et ensfarvet blåt rum, hvor kameraer optager deres ageren. I et billedredigeringsrum ved siden af det blå rum kan den blå farve i baggrunden af de optagne billeder af studieværter eller skuespillere erstattes af billeder f.eks. fra månen, og resultatet er et billede, hvor det ser ud som om de filmede personer befinder sig på månen. Personerne i det blå rum kan se det redigerede billede på et stort lærred på den væg i det blå rum som ikke er i kamerabilledet. På den måde kan personerne i det blå rum se sig selv agere på månen. 2

3 Billede 1. Det blå studie. Besøget på CAVI var det seneste i den række af projekter, vi de sidste syv år har gennemført for at undersøge, hvordan medier og teknologi kan gøres tilgængelige for yngre børn og voksne i daginstitutioner og skoler. Besøget på CAVI kunne have været tilrettelagt som et kort besøg, hvor en af CAVI s omvisere kunne have demonstreret og forklaret, hvad CAVI bruger bluescreen teknologien til. I stedet for et sådant besøg, hvor udgangspunktet var den nuværende brug af teknologien, ønskede vi at tilrettelægge besøget, så det var muligt for børn og voksne i fællesskab at undersøge teknologiens muligheder igennem eksperimenter, leg og fortælling. I denne artikel præsenterer vi den pædagogik, som lå bag tilrettelæggelsen af børnehaveklassernes besøg på CAVI. Vi gør det ved at beskrive, hvordan elementerne i en sådan pædagogik er blevet opdaget og undersøgt igennem de projekter, vi har gennemført de sidste syv år. Beskrivelsen tager udgangspunkt i udvalgte konkrete projekter og præsenteres i fortællende form, så læseren kan kigge os over skulderen og få indsigt i den praksis, vi har arbejdet i. De udvalgte projekter hedder Robotterne går sig en tur, 3

4 Opfind dit eget legetøj, Mikrobyen og CAVI projektet, som kom til at hedde Det blå rum. I projekterne har vi indsamlet og analyseret informationer i form af logbøger, tegninger, fotos og videoklip. Vi har løbende diskuteret projekterne med de lærere og pædagoger, som har deltaget i projekterne. Fra begyndelsen har vores undersøgelser været praktisk pædagogik, hvor vi er trådt ind og har været med til at planlægge og selv afprøve den pædagogik, vi har undersøgt. Vi har deltaget i og været med til skabe de lege og fortællinger, der er opstået undervejs i de forskellige projekter. For børnene er de forskellige projekter ikke en tilsyneladende pædagogik, men en konkret hverdag af stor vigtighed for deres liv nu og her. Vi har valgt at tage børnene så alvorligt, at vores undersøgelser har været en del af deres institutions og skoleliv. Børnene har deltaget i vore undersøgelser, og vi har kvitteret ved at gøre vores deltagelse til pædagogik nu og her. Vi har i stigende grad arbejdet med at få de forskellige indsamlede informationer til med det samme at indgå i et betydningsskabende kredsløb i de forskellige projekter. I børnehaveklassernes møde med blue screenteknologi så børnene således hver morgen billeder og videoklip fra dagene før. Billeder og videoklip er vores informationer om projektet, men de indgik også i de fælles samtaler og drøftelser om blue screen teknologi og hvad vi, børnene, lærerne og pædagogerne, nu skulle fortsætte med at undersøge. Samlet har vi i fællesskab med lærere og pædagoger på Katrinebjergskolen i Århus gennemført tretten projekter i børnehaveklasser, de små klasser og i SFO afdelingen Blæksprutten placeret på skolen. De ti af disse har typisk varet en hel uge, et enkelt projekt har varet to uger, mens to projekter har været organiseret med en dag om ugen over en periode på knap to måneder. I perioden etablerede vi og arbejdede sammen med en tværfaglig udviklingsgruppe bestående af lærere, pædagoger, seminarielærere og folk fra kultursektoren. Dette samarbejde sluttede i efterårsferien 2005 med udstillingen og aktiviteten Teknikleg på Steno Museet ved Aarhus Universitet. 4

5 Foreløbig har vore undersøgelser resulteret i den narrative dokumentarvideo Robotterne går sig en tur, (Henningsen 2002), hæfterne Når robotterne går sig en tur (Jeppesen og Wøldiche 2002) og Teknikleg et inspirationskatalog for opfindsomme børn og voksne (Caprani og Thestrup 2005), fotoserien Opfind dit eget legetøj (Poulsgaard, 2004) og adskillige foredrag, workshops og artikler, der henvender sig til pædagoger og lærere. Endelig er der blevet produceret en visuel dagbog til de børn, der deltog i et af besøgene på CAVI (Caprani, Henningsen og Thestrup, 2007). Robotterne går sig en tur I 2002 planlagde og gennemførte vi en emneuge i en børnehaveklasse på Katrinebjergskolen. Emnet var robotter. Emnet udsprang af et ønske om at undersøge, hvordan LEGOs robotbyggesæt kunne bruges af børn i en børnehaveklasse. Vi valgte at bruge byggesættet LEGO Mindstorms Robotic Discovery Set (#9735). Ud over sædvanlige LEGO elementer som klodser, tandhjul, akser og nitter består robotbyggesættet af motorer, lamper, ledninger, tryksensorer og en kontrolenhed kaldet Scout. En Scout er på størrelse med en voksenhånd. Den er blå med et display, fire knapper uden om displayet, en indbygget lysføler og en højtaler. En Scout kan forbindes med motorer og hjul, så hjulene kan køre, styret af kontrolenheden. En Scout kan forbindes med tryksensorer, så kontrolenheden kan reagere på tryk f.eks. på en kofanger, og kontrolenheden kan på den måde få en bil til at bakke, når den støder ind i en forhindring. Når Scout er aktiv, laver den forskellige lyde f.eks. insektlignende lyde. 5

6 Billede 1. En Scout kontrolleret LEGO robot. Motorer og trykfølere er forbundet til kontrolenheden med LEGOledninger. Kontrolenhedens display og fire knapper gør det muligt at vælge robottens handlinger. Her er det valgt, at den hele tiden kører ligeud, indtil den støder ind i en forhindring. Sker det, bakker den og drejer væk. I legens prøvensig frem undersøgelse af handlemuligheder fandt børn og voksne hurtigt ud af at bruge kanpperne. Det særlige ved Scout i forhold til en anden af LEGO Mindstorms kontrolenheder, RCX, er, at den kan bruges på mangfoldige måder uden at være i forbindelse med en computer. Når en Scout tændes, vises en menu, hvor de enkelte indgange vælges ved at trykke på knapperne, og næsten uanset i hvilken rækkefølge der bliver trykket, vil Scout gøre noget og f.eks. få en bil til at bevæge sig rundt på gulvet. Det var grunden til, at vi valgte Scout frem for RCX. Da emnet var robotter og ikke LEGO bygning, havde vi på forhånd bygget otte Scout styrede insektlignende LEGO robotter. Det betød, at vi kunne starte med fungerende robotter, og på den måde kunne vi sammen med børnene f.eks. undersøge, hvad der skete ved de forskellige menuvalg. Brugen af LEGOs robotbyggesæt som det konkrete udgangspunkt for børns møde med teknologi kom til at få stor betydning for den pædagogik, vi siden har udviklet og formuleret. Teknologien befandt sig i rummet og ikke på en skærm. Den kunne flyttes derhen, hvor den skulle bruges. F.eks. blev et par Scout robotter båret ned i en mørk kælder, så vi kunne undersøge, hvordan robotterne reagerede, når vi lyste på dem med en lommelygte. Desuden var dele af teknologiens muligheder nemt tilgængelige. Med ganske få knaptryk ville robotterne kunne fungere og kunne bruges i en leg som et stykke legetøj. F.eks. indrettede en pige et hjem med en tyverialarm 6

7 til en Scout robot. Hvis en fremmed robot trængte ind gennem hjemmets dør, stødte den på en klokke, som hang i dørkarmen. Klokken ringede, og den fremmede robot var afsløret. Et enkelt tryk på startknappen fik den fremmede robot til at køre ind af døren til hjemmet og aktivere alarmen. Tre drenge kravlede ind i en mørk hule og lod Scout robotten ruge en bordtennisbold ud. Med få knaptryk fik drengene robotten til at lave lyde og lyse, når de lyste på den. En Scout var også i sig selv en klods, som man kunne sætte andre klodser på. Det var muligt at bygge videre på Scoutklodsen også uden at skulle tænke på motorer og bevægelser. F.eks. lavede et barn en Fødselsdags Robot ved at bygge små LEGO figurer og flag på Scout klodsen. Billede 3. Fødselsdags Robot. Den basale Scout kontrollerede bil er påmonteret flag, passagerer og små LEGO lamper sat på ledningerne, så de blinker når robotten kører. Teknologien er til rådighed for børnene i deres leg, fordi den ikke kræver mere end nogle få tryk på få knapper for at få robotten til umiddelbart at gøre noget. Dette krav til en teknologis muligheder kunne vi lidt spidsformuleret kalde Et tryk En leg. 7

8 På det tidspunkt, hvor vi introducerede disse Scout robotter, vidste vi ikke ret meget om, hvordan en pædagogik kunne udformes så børn og voksne i fællesskab kunne undersøge Scout robotternes muligheder, men i ugens løb fik vi gradvist fastlagt en pædagogisk struktur og afprøvet pædagogiske metoder og principper. Det skete i tæt samspil med de lærere og pædagoger, som vi arbejdede sammen med. Vi eksperimenterede med metoder, som øjeblikkeligt fik konsekvenser og gav muligheder i forhold til de børn, vi var sammen med. F.eks. dukkede de to lege med bordtennisbolden og tyverialarmen op, fordi vi gav børnene mulighed for selv at lege med Scout robotterne i et rum i en SFO, hvor børnene selv definerede, hvad de ville lave, hvor længe og hvordan. Vi kastede også Scout robotter ned fra træer fra forskellige højder og lod dem køre i sandkassen og fandt på den måde helt kontant ud af, hvad de var beregnet til at holde til, og hvad de ikke kunne klare. Vi fik også den pædagogiske struktur til at inkludere den legeplads, som ellers er et af de rum i SFO og skolen, hvor børnene selv organiserede tid, sted og indhold. Vi diskuterede, hvordan vi skulle indrette de rum, vi brugte. Vi blev enige om at stille LEGO klodserne i opbevaringskasser af plastic på gulvet midt i klasseværelset, så alle kunne nå dem fra begge sider. 8

9 Billede 4. Klasseværelset som værksted med de forskellige LEGO elementer i plastkasser anbragt midt i rummet. Vi fulgte hermed det pædagogiske princip, som børnehaveklasselederne i forvejen fulgte, og som handlede om at ændre lokalet efter den aktuelle situation. I dette tilfælde blev klasseværelset et værksted. Borde og stole var ikke beregnet til at sidde ved, men til at bygge ved. Børnene fik mulighed for selv at finde det, de skulle bruge. Børnene kunne bygge og lege med robotter med dem, de ville blandt de andre børn. Det medførte bl.a., at hvis en af de voksne fortalte eller viste nogle få børn en teknisk mulighed, varede det ikke længe, før andre børn også vidste det. Det var blevet fortalt videre, eller andre børn havde set, hvordan man gjorde. Det kan forekomme enkelt, når det beskrives her, men vi havde faktisk fået fat i et element af den måde, børnene omgås hinanden som gruppe i deres legekultur (Mouritsen, 1996). De fordelte sig i små skiftende grupper, gik rundt i lokalet og så, hvad hinanden foretog sig. Dette kalder vi Lur de andre kunsten af. 9

10 Billede 5. Tegneserie med en robotfortælling. Vi kombinerede børnenes undersøgelse af LEGO robotterne med traditionelle medier. Vi lavede tegneserier med robotter i hovedrollen. Igen anvendte vi her en eksisterende pædagogisk metode fra børnehaveklassens hverdag. I fire eller seks felter på et A4 ark på langs skulle børnene tegne små fortællinger med robotter. Vi lavede forskellige lege og øvelser sammen med børnene hentet fra dramapædagogikkens lager af øvelser. Et eksempel er en dramaøvelse om at styre robotter, hvor børnene var sammen to og to. Den ene var en robot, og den anden havde en fjernbetjening. Øvelsen gik ud på at prøve at styre en robot, der ikke nødvendigvis ville lade sig styre. Klasseværelset blev her lavet om til et dramarum, hvor forholdet mellem menneske og maskine blev undersøgt med kroppen som værktøj. Vi fortalte historier for og med børnene om det, de og vi foretog os. Mens de spiste madpakker fortalte vi historier, hvor vi brugte figurer, de havde lavet, og elementer af det, vi havde snakket om eller prøvet i løbet af formiddagen. Fortællingen blev udviklet undervejs, og børnene fik mulighed for at foreslå, hvad der skulle med i fortællingen eller ændre på fortællingens retning undervejs. Et eksempel på dette er fortællingen om De døde børns klasseværelse, som byggede på noget, børnene havde sagt om 10

11 kælderen, mens vi var nede og lyse på robotterne med lommelygterne. Det viste sig at være en form for vandrehistorie, som børnene i indskolingen fortalte hinanden, og som ingen voksne omkring dem tilsyneladende kendte til. Denne vandrehistorie byggede vi videre på i fortællingen. Det endte endda med, at vi byggede en robot, der skulle kunne køre ind i kælderen og undersøge rummet, som børnene fortalte var De døde børns klasseværelse. Under spisningen blev klasseværelset et fortælleteater, og fortællingen blev et orienteringspunkt, som gjorde det muligt for børn og voksne sammen at kigge bagud på det, vi havde lavet og få ideer til, hvad vi kunne lave. I ugens løb mødte børn og voksne robotteknologi med robotbyggesæt, fortælleteknikker og dramaøvelser som midler. Konkrete robotter blev bygget, bygget om, eksperimenteret og leget med. Emnet robotter blev undersøgt igennem legen, dramaøvelser og fortællinger. Den pædagogiske struktur med klasseværelset som værksted, fortælleteater og dramarum gjorde det muligt at etablere en kombination af konstruktion, leg og fortælling, så børn og voksne i fællesskab kunne skabe viden, sammenhæng, betydning og mening omkring det, vi var sammen om, robotteknologi. Den pædagogiske struktur gav plads til, at børnene kunne udfolde sig, som de plejer i deres egen legekultur, og det valgte robotbyggesæt gjorde det let for børnene at konstruere og eksperimentere med konkrete robotter og inddrage de konkrete robotter i deres leg og fortællinger. Skiftet imellem konstruktion af konkrete robotter og fortællinger om robotter minder om den lethed, hvormed børn i deres legekultur bevæger sig imellem realplan og fiktionsplan, (Mouritsen, 1996). Opfind dit eget legetøj Dansk Naturvidenskabsfestival 2004 havde temaet Opdagelser og opfindelser. Det inspirerede os til at lave et projekt i en første klasse, hvor børnene skulle opfinde og opdage: Opfinde legetøj og opdage lege med legetøjet. I stedet for LEGO, som var det vigtigste materiale i Robotterne går sig en tur, indførte vi teknologisk skrot, kasseret legetøj og gaffatape som det nye materiale. Ideen var, at børnene skulle skille kasserede computere 11

12 og kasseret legetøj ad og bruge gaffatape til at sætte det sammen som prototyper på nyt legetøj. De skulle finde på navne og fortællinger til legetøjet og til sidst gruppevis lave en legetøjsbutik, hvor legetøjet skulle præsenteres med plakater. Plakaterne skulle bestå af en række digitale billeder af legetøjet, de selv havde taget. Hvilket legetøj, de ville lave, hvordan det skulle se ud, og hvad det skulle kunne, var ikke bestemt på forhånd af os eller de lærere, som deltog i projektet. Dette projekt gav anledning til en række nye pædagogiske overvejelser. Klasseværelset skulle stadig være et værksted som i Robotterne går sig en tur, og borde og gulv skulle være de steder, hvor børnene kunne skille teknologi og legetøj ad. Men helt konkret måtte vi udvide antallet af kasser, for at børnene kunne få let og overskuelig adgang til de nye materialer. Computerskrot op til størrelsen af tastaturer kom i hvide kasser. Hele stationære computere og printere blev stillet i et hjørne og kunne hentes. Legetøj kom i grønne kasser. Det kunne være enhver slags legetøj, men der var en del bamser og andre tøjdyr. Sakse, skruetrækkere og gaffatape kom i røde kasser. Vi diskuterede, hvordan vi skulle introducere børnene til, hvad ideen med projektet var, og især hvad det ville sige at opfinde. Vi blev enige om at demonstrere for børnene, hvad det gik ud på. Vi stillede os op foran børnene og fortalte om de forskellige kasser, og hvad der var i dem. Derefter hentede vi selv stumper frem fra kasserne og lavede nyt legetøj, mens børnene så på. Vi havde ikke forberedt, hvad vi ville opfinde på forhånd. For øjnene af børnene konstruerede vi en brødrister med hjul fra en bil, et rør som kanon og en Barbiedukke ovenpå. Den blev straks af børnene kaldt for en Barbie shooter, og vi lod den med det samme indgå i en fortælling sammen med en figur fra en af de grønne kasser. 12

13 Billede 6. Et senere stadie af Barbie shooteren. Nu er Barbiedukken erstattet af en actionmand, og der er anbragt en kampkugle foran. Efter introduktionen og opstillingen af kasser havde børnene ingen vanskeligheder med at gå i gang. De spredte sig mellem kasserne og fandt det, de skulle bruge. Nogen gik i gang med at skille skrottet ad, andre gik i gang med at finde bamser, men i løbet af den første formiddag havde alle haft en skruetrækker i hånden og var i gang med skille noget ad og havde med gaffatape sat noget sammen. I løbet af ugen blev der både bygget store og små ting. Et eksempel på et lille stykke legetøj var Kaninkameraet. Det bestod af et sort kaninhoved, som var sat fast på et rødt plastickamera med gaffatape. Kaninkameraet var en del af en lang række konstruktioner, hvor en stump af en teknologi blev sat sammen med en stump legetøj. Ideen opstod, da en gruppe piger kom hen og spurgte, om det nu var rigtigt, at de måtte klippe bamserne i stykker. Da det blev bekræftet, gik de i gang med at klippe hovederne af tøjdyrene og sætte dem fast med gaffatape på computermus, 13

14 printplader eller skærme. I løbet af meget kort tid spredte ideen sig i børnegruppen og det blev en af de ting, der prægede projektet. Billede 7. En håndmikser med fjernbetjening tager kampen op med Babie shooteren. Et eksempel på et større stykke legetøj var en form for brætspil inspireret af computerspil, som nogle af børnene spillede på det tidspunkt. Det bestod af musemåtter lagt ud ved siden af hinanden på to skoleborde, der var sat sammen over for hinanden. Gaffatapen var vejbaner, og computermusene var køretøjer, der kørte rundt på spillefladen. Der var steder, hvor man kunne tanke ny energi, og hvor man kunne blive angrebet af monstre og miste energi. Det var også muligt at komme op i level og skifte verden. Det sidste foregik ved at pege på nogle malede kugler, der hang hen over hovederne på børnene, og som var verdener i det univers, spillet foregik i. 14

15 Billede 8. Brætspil af computermusemåtter med gaffatape veje og spilfigurer bl.a. lavet af computermus. Spillet er opbygget ved brug af de materialer, vi havde medbragt i kasser, men også under brug af traditionelle materialer. Verdenerne i spiluniverset var malede flamingokugler. Computermusene fik tegnet døre og vinduer på med tuscher. Spillet er på en gang en kopi af computerspil, børnene havde mødt før og en ny version. Det var et platformspil, men i en fysisk udgave liggende på et bord med et helt univers ovenover. Der var baner og en enkel grunddramaturgi med onde og gode, men der var på den anden side ingen faste regler. De blev udviklet, forandret og forhandlet af den børnegruppe, der var i gang med spillet. Et eksempel er selve opbygningen af spillefladen. Konstruktionen startede med nogle få musemåtter, og samtidig med at fladen blev større, kom der flere regler og figurer. Spillet var faktisk ikke færdigt som spil, der kunne spilles af andre, da projektet var slut, men det blev spillet hele tiden. 15

16 Udviklingen af brætspillet viser, hvordan leg og legekultur indgår i projektet. At legen er en afgørende faktor viser sig måske endnu tydeligere i følgende eksempel, som fik os til at indføre nye elementer i den pædagogiske struktur: De selvsamme piger, som kom og spurgte, om de måtte klippe hovederne af bamser, kom og viste de figurer, de havde lavet. Men når de blev spurgt om, hvad det var, de havde lavet, og om den ny figur hed noget eller kunne noget, kunne de ikke uden videre svare. Gaffatapen lagde op til en hurtig og usædvanlig konstruktion, hvor to ting, der i udgangspunktet intet havde med hinanden at gøre, pludselig kunne kombineres. Denne proces er tilsyneladende så interessant i sig selv, at der ikke nødvendigvis følger en færdig betydning eller fortælling med. Problemet var ikke, at pigerne ikke kunne svare. Problemet var, at de ikke have en måde at svare på. Ved bordene med spillet blev der både forhandlet, bygget og leget samtidig, men det kunne disse piger ikke. Der manglede simpelthen et sted, hvor de kunne lege med figurerne. Vi havde på det tidspunkt ikke tænkt et sådant sted ind i den pædagogiske struktur. Vi fandt så ud af at oprette både en Lager udstiling og et Lege laboratorium. Lager udstillingen var et rullebord, hvor figurerne kunne stilles, hvis man nu ville lave noget mere legetøj, før man legede med det, der var lavet. Lager udstillingen blev på den måde et sted at udstille legetøj, som kunne inspirere til nyt legetøj og en lagerplads indtil videre. Det sted, hvor legetøjet blev placeret, var altså ikke udtryk for et færdigt stykke legetøj, der skulle beundres, men et trin i en proces, der ikke behøvede at være færdig. Lege laboratoriet var i vores tilfælde et stykke frit gulv foran en bred trappe lige ved siden af rullebordet. I lege laboratoriet kunne vi bruge legetøjet og enten lege selv eller sammen med andre. Ideen med legelaboratoriet var enkel. Hvis man skal finde ud af, hvad et stykke legetøj betyder, og om det er godt at lege med, så må man lege med det. Forsøgsmetoden i et lege laboratorium er altså leg. Resultatet af legen kan være, at legetøjet skal laves om med nye stumper og ny gaffatape. Et eksempel var Kanonborgen med de hundrede kanoner. Et par drenge havde placeret rigtig mange kanonløb på et stykke flamingo fra en computerkasse og forbundet disse kanoner via ledninger med en fjernkontrol. I legelaboratoriet viste det sig bare, at alle løbene vendte den samme vej, og at enhver fjende kunne komme ind bagfra. 16

17 Billede 9. Kanonborgen med de hundrede kanoner. Skjult bag borgen er computerkontrollen til affyringen af kanonrørenes tennisbolde. I lege laboratoriet er det ikke vanskeligt at lære det nye legetøj bedre at kende og samtidig fortsætte med at lave mere legetøj. Brugen af lege til laboratoriet gjorde det også nemmere at lave plakaterne legetøjsbutikken, fordi undersøgelse af l egetøjets brug og betydning havde været i gang siden de første prototyper blev lavet. Pla katerne var trykt i A3 og blev sat op bag det bord, som var legetøjsbutikken. Børnene havde taget billederne til plakaten med et digitalt kamera, de havde fundet på en overskrift og forklarende tekster, og sammen med en voksen ved en computer med et grafisk layoutværktøj blev billeder o g tekst til en plakat i farver. Den sidste dag blev en syvende klasse inviteret ind i klassen for at kigge på butikkerne og spørge, hvad det var, de så og rørte ved. Her mødte syvende klassen børn i første klasse, som var noget ne rvøse ved at møde de store i skolen, men som også vidste, hvad det var, de havde i butikken. /lom 17

18 18

19 Billede 10. Planetspillet med de gode og onde og robotkanden med et kamera øje I Opfind dit eget legetøj undersøgte børn og voksne, hvad det vil sige at opfinde og opdage i en konkret kontekst: Opfind legetøj ved hjælp af te knologisk skrot, kasseret legetøj og gaffatape og opdag, hvordan legetøjet kan indgå i leg. Den pædagogiske struktur fra Robotterne går sig en tur med klasseværelset som værksted med materiale fordelt i kasser blev udvidet med en Lager udstiling, et Lege laboratorium og en afrunding af aktiviteterne med at invitere en syvende klasse indenfor i legetøjsbutikkerne. Børn og voksne mødte teknologi i form af kasserede computere, tastaturer, mus, lommeregnere, mobiltelefoner og en enkelt brødrister. Det teknologiske skrot inspirerede til legetøj og lege med teknologisk indhold. Tastatur og mus styrede kanoner eller rumstationer og forestillinger om teknologi dukkede op i fortællinger om cyborg dukker, rum robotter og krige i fjerne galakser. I forløbet Opfind dit eget legetøj blev det endvidere klart, at vi tillod ting, som ellers ikke er tilladt hverken hjemme, i skolen eller SFO en. Legetøjet og computerne må rent faktisk 19

20 skilles ad. Havde børnene ikke spurgt, om de måtte klippe hovederne af tøjdyrene, og havde vi ikke tilladt det, havde vi nok ikke set Kaninkameraet eller mange af de andre væsner, som blev opfundet. Det at overveje, hvad der er tilladt og ikke tilladt i en pædagogik er altså bestemmende for, hvad der kommer til at foregå i en pædagogisk kontekst. I den pædagogik vi har kaldt Det eksperimenterende fællesskab er det tilladt at skille computere og legetøj ad, og det har været stærkt medvirkende til, at konkret indsigt i teknologi og forestillinger om teknologi blev en væsentlig del af samværet imellem børn og voksne i Opfind dit eget legetøj. Mikrobyen Med udgangspunkt i projektet Opfind dit eget legetøj fortsatte vi med den samme klasse men med et nyt projekt: Opfind din egen by. Her skulle klassen bygge en by med huse og veje af teknologisk skrot og kasseret legetøj. Hvordan byen nøjagtigt skulle se ud, og hvad den skulle indeholde, var ikke defineret på forhånd. Byen skulle udstilles i Steno Museets forhal sammen med en fotoserie, der viste arbejdsprocessen og små fortællinger fra byen. Da byen var ved at være klar til at blive udstillet, valgte børnene og vi at kalde den for Mikrobyen. Mikrobyen indgik i en efterårsferieaktivitet på Steno Museet. Byen skulle inspirere besøgende til selv at forsøge sig med at opfinde legetøj eller dele til en by. På museet blev der derfor indrettet et værkstedsrum, hvor besøgende familier kunne gå på opdagelse i kasser med kasseret legetøj og teknologi skrot og sætte sig ved borde med gaffatape, skruetrækkere og bidetænger spredt ud klar til brug. I forhallen blev der ud over Mikrobyen placeret et gråt tæppe med optegninger af et vejsystem og en havn men ellers ikke andet. Her kunne forældre og børn udstille de konstruktioner, de havde lavet i værkstedsrummet. På tæppet voksede en ny by frem hver dag, udstillingen varede. 20

21 Billede 11. Værksted og by tæppe på Steno Museet. I forbindelse med dette projekt dukkede yderligere to nye aktiviteter op. Den ene dukkede op undervejs i selve forløbet i klassen. Ud af det teknologiske skrot kan man hente elementer, der stadigvæk virker. Det gælder f.eks. højtalere, lysdioder, ventilatorer eller dvd skuffer. F.eks. kan en dvd skuffe stadigvæk gå ind og ud, hvis en af dvd skuffens motorer forbindes med ledninger til et batteri. Fra bamser og biler kan man hente komponenter, der lyser eller giver lyd fra sig. Det blev en selvstændig aktivitet ved et bord at sidde og lodde eller forbinde de forskellige komponenter. Et eksempel på brug af elementer, der stadig virker findes i Julestuen lavet af et par piger. I Mikrobyen var der en julestue, som solgte gaver hele året. Den bestod af et kabinet til en computerskærm fra en stationær computer. Kabinettet var blevet malet rødt indvendigt, udstyret med møbler og gaver og dekoreret med guirlander af lys lavet af serieforbundne lysdioder. Et andet eksempel findes i Blodteatret, som 21

22 bestod af flere rammer til computerskærme. Blodteatret var et sted, hvor der blev vist uhyggelige film, og derfor havde blodteatret selvfølgelig flere blodige dukkehoveder med lysdioder som øjne eller næse. Billede 12. Blodteatret. Bogstaver fra et tastatur er teaterskiltet øverst. Midt i billedet ses en lysdiodenæse som lyser når dioden forbindes til batterierne foran pigens hånd. Den anden nye aktivitet dukkede op for at løse et praktisk problem under selve udstillingen på Steno Museet. Det ville blive vanskeligt at sikre konstante forsyninger af legetøj og skrot til de besøgendes aktiviteter. De besøgende på museet kunne derfor ikke få det opfundne legetøj med, som de netop havde lavet, selvom de formodentlig gerne ville. Derfor oprettede vi et hjørne i værkstedsrummet på museet, hvor det var muligt for besøgende at få taget et billede af det, de havde lavet. Stedet var indrettet på et bord op ad en væg. På bordet var der anbragt en bærbar computer, en printer samt et webcam. Et hvidt stykke papir var fastgjort i bordets ene ende og op ad væggen. Legetøjet kunne nu stilles på papiret, webcam 22

DET PÆDAGOGISKE LABORATORIUM

DET PÆDAGOGISKE LABORATORIUM DET PÆDAGOGISKE LABORATORIUM Børn, kultur, teknologi, pædagogik v. Klaus Thestrup, ph.d.-stipendiat v. Institut for Informations- og Medievidenskab og Ole Caprani, lektor v. Datalogisk Institut, Århus

Læs mere

Mediepædagogik i Mejsen

Mediepædagogik i Mejsen Mediepædagogik i Mejsen Medielege med kamera og computer Billederne er taget af børn, pædagoger og Klaus Thestrup i den integrerede daginstitution Mejsen imellem august 2007 og april 2008 18 Mediepædagogik

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Mødet med Dansen Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Bonnie Spliid Jeg er uddannet lærer med liniefag i billedkunst og

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

En maskeret løgn (5. udkast) Veronika, Cecilie, Emma & Niels

En maskeret løgn (5. udkast) Veronika, Cecilie, Emma & Niels En maskeret løgn (5. udkast) af Veronika, Cecilie, Emma & Niels SCENE 1: INT. I KLASSEVÆRELSET Asger og Olivia sidder ved bord sammen i timen, læren (ELISA) skriver på tavlen. Olivia læner sig over til

Læs mere

Styr på termerne. Effekt: Strølys kaldes det også. Som regel det der bruges skråt bagfra for at give liv i håret, og til at belyse baggrunden med.

Styr på termerne. Effekt: Strølys kaldes det også. Som regel det der bruges skråt bagfra for at give liv i håret, og til at belyse baggrunden med. Styr på termerne Hovedlys: Når en fotograf siger hovedlys, så er det ikke bare fordi det rammer folk i hovedet. Hovedlys er det lys man kan sige er det primære lys i billedet. På portrætter vil det derfor

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017.

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Så er vi godt i gang med 2017 og hermed det sidste nye herfra Regnbuen. Vi er rigtige glade for vores nye institution/lokaler og vi er ved at komme på plads. Vi indretter

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Vejledning KPK Online Prøverum

Vejledning KPK Online Prøverum Vejledning KPK Online Prøverum INDHOLD Introduktion side 2 Funktionsliste side 2 Få adgang til systemet side 3 Opload dine billeder side 4 Sådan bruges systemet side 5 Gem dine eksempler side 7 Side 1/7

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Solbjerg Have 18

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Solbjerg Have 18 Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Blomsterhaven Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Solbjerg Have 18 Leder Jette Blixt Normerede pladser 0-3 år 28 Normerede pladser

Læs mere

Rationel VinduesDesigner TM Brugervejledning

Rationel VinduesDesigner TM Brugervejledning Rationel VinduesDesigner TM Brugervejledning indhold: introduktion Side 2 Funktionsliste Side 3 Få adgang til systemet Side 4 opload dine billeder Side 5 Sådan bruges systemet Side 6 Gem dine eksempler

Læs mere

Windows Vista 1. Side 1 af 10

Windows Vista 1. Side 1 af 10 Windows vista...2 Lukke for PC,en...3 Velkomstcenter...3 Finde/starte et program...4 Alle programmer...5 Menuen Start...5 Stifinder...6 Windows Sidepanel og gadgets...7 Dokumenter...7 Tilbehør...8 Windows

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

TEKNIKlEG ET INSPIRATIONSKATALOG TIL OPFINDSOMME BØRN OG VOKSNE

TEKNIKlEG ET INSPIRATIONSKATALOG TIL OPFINDSOMME BØRN OG VOKSNE TEKNIKlEG ET INSPIRATIONSKATALOG TIL OPFINDSOMME BØRN OG VOKSNE S T E N O M U S E E T InDHOLDSFORteGNELSE 1 12 15 18 21 24 27 30 33 35 39 41 > EN BY BLIVER TIL > DRENGENE I VERDENSRUMMET > KAMERAET ER

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

2 3 Når en lang skoledag føles kort

2 3 Når en lang skoledag føles kort 2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

Teknisk progression Kuglestød

Teknisk progression Kuglestød Teknisk progression Kuglestød Kuglestød kræver først og fremmest en god fornemmelse for at holde korrekt på kuglen og lave et korrekt udstød. Herefter skal man lære at finde den fornemmelse efter at have

Læs mere

Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin

Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Det følgende er en skematisk fremstilling af et undervisningsforløb afviklet på Absalons Skole i efteråret 2014. Forløbet blev til

Læs mere

Portfolio Grafisk Design Grafisk Design

Portfolio Grafisk Design Grafisk Design Grafisk Design Portfolio Grafisk Design Grafisk Design Opgaven gik ud på at lave et postkort, der skulle reklamere for et åbent hus-arrangement på Aarhus Tech. Opgaven er lavet i samarbejde med skolens

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE Eksperimenter om gyroer og flyvning Lav en cykelhjulsgyro Du kan fremstille en gyro af et gammelt cykelhjul: Montér håndtag på begge sider af et cykelhjul. Sæt dig i en

Læs mere

Bilag 2 1. Observationsdag

Bilag 2 1. Observationsdag Bilag 2 1. Observationsdag Der er den pågældende dag 8 børn samt 3 voksne på stuen. Børnegruppen består af: Drengen T på 2 år og 10 mdr., drengen B på 2 år og 3 mdr., pigerne L, A og H samt drengen E på

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget. Bilag 4 Visualiserings interview Fortaget af 4 omgange i Film-X, København Frederik 5. B I: Hvad er det du tegner? F: Jeg tegner hvor at vi er i gang med at optage og hvordan det ser ud med at man kan

Læs mere

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag

Læs mere

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer 1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,

Læs mere

Udfordringen. Indledning og formål. Mulm og Mørke

Udfordringen. Indledning og formål. Mulm og Mørke Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Forløbets varighed: 4 trin + en nat Udfordringen Indledning formål Dette mærke tager fat i en stolt spejdertradition, nemlig at

Læs mere

Nyhedsbrev Fritidshjemmet Dronen februar 2016

Nyhedsbrev Fritidshjemmet Dronen februar 2016 Nyhedsbrev Fritidshjemmet Dronen februar 2016 www.ib3.kk.dk Gammeltoftgade 19, opg. 27, 1355 København K Tlf.: 33 13 61 41 # 4 E-mail: nicoju@dronen.kk.dk 3.klasse på SMK En flok studerende fra Ålborg

Læs mere

Definition af design som fag og begreb

Definition af design som fag og begreb Definition af design som fag og begreb Design er overalt omkring os. Alt er blevet designet på et eller andet tidspunkt. F.eks. vores kroppe. Ingen ved helt hvordan det er sket, og hvem det er der har

Læs mere

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser Fysiske omgivelser Indledning Ved Roskilde Tekniske Gymnasium overvejes pt. en bearbejdning af de fysiske rammer, således at disse i højere grad understøtter, afspejler og inspirerer et tidssvarende læringsmiljø.

Læs mere

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Bilag. Gruppeinterview 1 (3.C) Bachelorprojekt 2016 Læreruddannelsen i Aarhus Matilde Fiil Hjorth Historie Foretaget

Bilag. Gruppeinterview 1 (3.C) Bachelorprojekt 2016 Læreruddannelsen i Aarhus Matilde Fiil Hjorth Historie Foretaget Bilag Gruppeinterview 1 (3.C) Foretaget 16.03.16 Interviewer: Mit første spørgsmål det er øhm om øh om I vil fortælle lidt om, hvad I har oplevet hernede i dag. Hvad har I lavet? Elev 1: Altså vi øh..

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

DESIGN DIT EGET CD-COVER!

DESIGN DIT EGET CD-COVER! ELEV DESIGN DIT EGET CD-COVER! Emil de Waal + Spejderrobot Det er ikke kun i selve musikken, at Emil de Waal + Spejderrobot kan lide at improvisere - det er nærmest et livsprincip! Så da deres første plade

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Tro og etik. Ærlighed

Tro og etik. Ærlighed Tro og etik Ærlighed Målgruppe: Spejdere Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Ærlighed - niveau 3 - trin for trin Idéen med at beskæftige sig med ærlighed, og ikke mindst uærlighed, er at

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Skattekortet. en mediefortælling. Kranen får sin helt egen rolle, da børnene derefter går i gang med at filme i skolens modellandskab.

Skattekortet. en mediefortælling. Kranen får sin helt egen rolle, da børnene derefter går i gang med at filme i skolens modellandskab. Skattekortet 8 en mediefortælling Det har de det sjovt med. Der er brug for både fingerfærdighed, samarbejde og koncentration, men et spørgsmål står tilbage: Hvad skal kranen bruges til? En gruppe elever

Læs mere

3 naturvidenskabelige projekter

3 naturvidenskabelige projekter 3 naturvidenskabelige projekter For de ældste FIRST LEGO League (FLL) Siden 2003 For de mellemste Junior FIRST LEGO League (JrFLL) Siden 2011 For de yngste MINI League Siden 2012-1 - Børn og Unge har siden

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Børnemiljøvurdering (Breum SFO)

Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Indledning: Hvad er et godt børnemiljø? Vi mener, at det er at alle har venner. De voksne opfordrer til nye relationer og er nærværende og lyttende. De er også ansvarlige

Læs mere

Gud taler til mennesker -3

Gud taler til mennesker -3 Gud taler til mennesker -3 Gud står fast på sit ord. Mål: Børnene opdager, at Gud taler til mennesker og deler sine hemmeligheder med dem, der søger ham, ærer ham og holder sig tæt til ham. Børnene får

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme?

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? I Kaskelotten arbejder vi med sprogudvikling ud fra metoder fra sprogpakken. Denne folder viser: Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14 Beskeden Et manuskript af 10.y & x Fredericia Realskole 6. Gennemskrivning, oktober 2010 Side1af14 SC 1. EXT. PÅ VEJ TIL SKOLE DECEMBER DAG Maria (16)kommer cyklende på vej til skole. Hun ser Bolette ind

Læs mere

RELATIONER TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse

RELATIONER TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse DRILLE MED NAVNE Målgruppe Nye elevhold, hvor eleverne ikke kender hinandens navne endnu. Ikke alt for store grupper. Mål - At lære hinanden at kende - At opnå en høj grad af koncentration Varighed Varigheden

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Ideer til IT og ipad i dagtilbud

Ideer til IT og ipad i dagtilbud Ideer til IT og ipad i dagtilbud Konkrete forløb sorteret efter læreplanstemaer Samlet og redigeret af Lone Adamsen, ITleg.dk Indhold Forord hvordan bruges denne publikation... 9 Del I Læreplanstemaerne...11

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

BBC micro:bit Buggy som følger en linje

BBC micro:bit Buggy som følger en linje BBC micro:bit Buggy som følger en linje Denne vejledning er skrevet af Rasmus Kragh Wendelbo, som har undervist i gymnasiet i kemi, biologi og bioteknologi i over 10 år. Han har fokus på elevernes digitale

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

børnekulturkonsulenten

børnekulturkonsulenten GRANLY inviterer børnekulturkonsulenten Granly ligger på Gjessøvej med skoven og KunstCentret Silkeborg Bad som nabo. Jeg kører til børnehaven onsdag formiddag den 16. maj 2013 gennem den ny udsprungne

Læs mere

LEGO MINDSTORMS Education EV3

LEGO MINDSTORMS Education EV3 LEGO MINDSTORMS Education EV3 Fremtiden tilhører de kreative πr ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE EV3 en evolution af MINDSTORMS Education! LEGO MINDSTORMS Education har bevist, at det

Læs mere

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2 1/ Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Dokumentation... 4 Hjemmeside og logo design... 14 Valg af skrifttype... 15 AIDA... 16 Arbejdsroller og opgaver... 17 Logbog for vores proces (Ugevis)... 19 Konklusion...

Læs mere

Kom godt i gang med Mini Bots fra

Kom godt i gang med Mini Bots fra Kom godt i gang med Mini Bots fra Indholdsfortegnelse Generel Information... 3 Elektricitet... 3 Robotter, kunstige mennesker?...3 Forklaring af komponenter... 4 Robot-byggesættet inderholder følgende:...4

Læs mere

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Målgruppe: SFO alder 6-9 år Opgave/problembeskrivelse : Kevin og Christian Vores problemstilling er, at børn er for meget inden for og det er ikke sundt, fordi man skal

Læs mere

HCI (Human Computer Interaction)

HCI (Human Computer Interaction) HCI (Human Computer Interaction) HCI står for Human Computer Interaction, hvilket vil sige samspillet mellem computer og bruger. Det er en tankegang om at computeren skal være brugervenlig overfor den

Læs mere

Brøker i 5. klasse (II)

Brøker i 5. klasse (II) Brøker i 5. klasse (II) Der er 21 elever i klassen, da matematiktimen starter. Først er der et læsebånd på 15 min, fire af pigerne forlader stille klasseværelset, de er læsemakkere for nogle 2. klasses

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

Lærervejledning til Strømsvigt. Et interaktivt undervisningsforløb om elektricitet

Lærervejledning til Strømsvigt. Et interaktivt undervisningsforløb om elektricitet Lærervejledning til Strømsvigt Et interaktivt undervisningsforløb om elektricitet El-Fagets Uddannelsesnævn I/S 2003 Forord Det interaktive El-kørekort tager afsæt i den praktiske udgave af El-kørekortet,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere