Kina: ikke længere kun produktionsland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kina: ikke længere kun produktionsland"

Transkript

1 Kina: ikke længere kun produktionsland AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA., MA., MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER BREINBJERG, BA.POLIT, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Med en imponerende økonomiske revolution siden Deng Xiaopings økonomiske reformer liberaliserede samfundsøkonomien, og særligt igennem 2000 ernes økonomiske ekspansion, har Kina fået status af verdens fabrik, verdens største eksportør og største industrination. Imidlertid er det i stigende grad som et boomende marked, snarere end produktionsland, at Kina er interessant for danske virksomheder. Kina er verdens fabrik, men er i stigende grad blevet interessant for danske virksomheder som et boomende marked Siden begyndelsen af 2000 erne er lønniveauet i den kinesiske industri steget med knap 150 pct. Samtidig har den formidable økonomiske vækst (gennemsnitligt 10 pct. årligt i perioden , jf. figur 1) skabt et kolossalt og fortsat boomende marked med 1,3 mia. forbrugere, hvoraf over mio. i er en del af en forbrugshungrende global middelklasse, der vurderes at tegne sig for 27 pct. af verdens samlede forbrug indenfor luksus-varer ii - tal, der forventes at vokse markant de kommende år. Konsekvensen af denne udvikling har været, at Kina i dag er et særdeles lukrativt marked at etablere sig på, snarere end alene interessant som et produktionsland. Figur 1 Kinas økonomiske vækst, pct., (forventet) BNP, realvækst Gennemsnitlig vækstrate Der er 1,3 mia. kinesiske forbrugere, heraf mio. med middelklasseindkomst og forbrugsønsker * 2014* Kilde: EIU, OECD og Dansk Erhvervs egne beregninger * Tallene for 2013 og 2014 er estimater DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2013 # 21

2 Danske datterselskaber i Kina Ansatte i danske datterselskaber KINA: IKKE KUN PRODUKTIONSLAND DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 21 JUNI 2013 Muligheder for danske virksomheder Den hastige økonomiske transformation af Kina fra et fattigt og tilbagestående landbrugsland til en pulserende industrination har løftet millioner ud af fattigdom og skabt en stor købedygtig og ikke mindst købelysten middelklasse. Indtil nu har Kina fortrinsvist været interessant for dansk erhvervsliv ud fra et produktions- og importperspektiv. Dette må forventes at ændre sig de kommende år i takt med, at danske virksomheder forsøger at få en bid af det boomende kinesiske marked. I dag tegner dansk eksport til Kina sig for 36 mia. kr., jf. tabellen nedenfor. Antager man en næppe urealistisk årlig stigning i eksporten til Kina på gennemsnitlige 8 pct., vil den danske eksport være fordoblet i Figur 2 Dansk eksport til Kina, 2012 Dansk eksport til Kina på 36 mia. kr. Mia. kr. Varer 17,5 Tjenesteydelser 18,5 I alt 36,1 Kilde: Danmarks Statistik Sideløbende med den direkte eksport til det kinesiske marked har mange danske virksomheder etableret datterselskaber for deres aktiviteter i Kina. I de seneste år er der sket en kraftig udvikling i antallet af disse. Således var der i 2007 samlet 217 danske datterselskaber i Kina mod 353 i 2011, hvilket svarer til en stigning på 63 pct. I samme tidsrum er antallet af ansatte i de danske datterselskaber i Kina steget fra til , svarende til en stigning på 50 pct. Figur 3 Danske datterselskaber i Kina og ansatte heri Kraftig vækst i antallet af danske datterselskaber i Danske datterselskaber i Kina Ansatte i danske datterselskaber i Kina (Højre akse) Kina Kilde: statistikbanken.dk, OFATS4 DANSK ERHVERV 2

3 Kinesisk forbrugsboom Den økonomiske vækst i Kina har banet veje for en stor velstandsfremgang og tæt på tocifrede vækstrater i privatforbruget. Der er næppe noget stort marked i dag, hvor den økonomiske krise knuger Europa, og hvor væksten også i USA kun så småt er ved at komme op i omdrejninger, der kan frembyde de samme muligheder for indtjening og ekspansion som det kinesiske. Den nedenstående figur 4 opsummerer Kinas økonomiske udvikling de senere år, og den privatforbrugsfremgang, der har været følgen af den. Figur 4 Økonomiske nøgletal og fremskrivninger for Kina, realvækst, pct. Det kinesiske privatforbrug oplever et boom * 2014* BNP 14,2 9,6 9,2 10,4 9,2 7,8 8,5 8,9 Privatforbrug 10,8 8,4 9,1 5,9 8, Import 13,7 4,0 4,5 20,6 8,8 6,3 10,4 11,5 Eksport 19,8 8,5-10,2 27,6 8,1 2,6 2,7 10,9 Inflation 4,8 5,9-0,7 3,2 5, Kilde: Dansk Erhverv pba. EIU og OECD * fremskrivning Denne velstandsfremgang har betydet, at kinesiske forbrugere i dag har et langt større forbrug, der kan anvendes på andre varetyper end de almindelige fornødenheder. I 2011 var den disponible indkomst for en familie i byområder fem en halv gange større end den havde været i 1990, når der er renset for inflation iii. Figur 5 nedenfor sammenholder det gennemsnitlige forbrug i en kinesisk familie i byområder i 1990 altså før der var ret meget snak om Kinas opstigning - og I 1990 gik 54 pct. af bybefolkningens forbrug til indkøb af fødevarer. I 2011 var det 36 pct. Navnlig er forbruget inden for varekategorien transport og kommunikation steget. Mens det i 1990 kun var ca. 1 pct. af forbruget, der blev anvendt på denne varetype, var det 14 pct. i Især moderne kommunikationsudstyr som mobiltelefoner, computere og lignende er luksusvarer, man kun køber, når man har undsluppet den umiddelbare fattigdom. Forbruget af beklædning har været nogenlunde uændret som pct. af indkomsten, men er naturligvis steget betydeligt som samlet beløb ved velstandsfremgangen. Det afspejler den dobbelthed, at tøj både kan have karakter af en livsfornødenhed, og derfor vil fylde meget i budgettet hos relativt fattige familier, og af luksusvarer, og derfor også vil fylde relativt meget i mere velhavende familier. Forbrugerne i Kina efterspørger i stigende grad forbrugsgoder og luksusvarer ud over de almindelige fornødenheder Denne forbrugsfremgang åbner for nye salgsmuligheder i Kina for danske virksomheder. Kinesiske forbrugere er interesserede i og kan i stigende grad få råd til en myriade af forskellige varetyper, både inden for informationsteknologi og kommunikationsudstyr, tøj og beklædning, design, boligindretning og så fremdeles. DANSK ERHVERV 3

4 Figur 5 Forbrug fordelt på varekategorier, bybefolkningen, 1990 og 2011 Fødevarer Beklædning Disponibel indkomst er 5,5 gange større i 2011 end i Bolig Husholdningsudstyr Transport og kommunikation Uddannelse, kultur, fritid Sundhed og medicin Andet 1% % 14% 36% Kilde: Kinas nationale statistiske bureau Denne udvikling ses også afspejlet i, at andelen af kinesiske husholdninger, der ejer forskellige forbrugsgoder, er vokset markant over de seneste to årtier. Hvor det i 2000 var 10 pct. af bybefolkningen, og ½ pct. af landbefolkningen, der havde en computer, var det i 2011 henholdsvis 82 pct. og 18 pct. Næsten alle husstande har i dag TV, radio og rindende vand, og i byerne også computer. Figur 6 Besiddelse af husholdningsgoder, pct Andel af husholdninger, der har bil - by na 0,5 13,1 18,6 Andel af husholdninger, der har bil - land na 0,3 2,8 5,5 Udbredelse af telefoner (inkl. mobiltelefon) 1,1 19,1 86,4 94,8 Andel med adgang til vand via vandhane 48,0 63,9 96,7 97,0 Andel med adgang til gas 19,1 45,4 92,0 92,4 Radio 74,7 92,5 96,8 97,1 TV 79,4 93,7 97,6 97,8 Computer - by na 9,7 71,2 81,9 Computer - land na 0,5 10,4 18,0 Kilde: Kinas nationale statistiske bureau De fleste husstande har adgang til de mest gængse forbrugsgoder, og 82 pct. af bybefolkningen har computer På trods af denne formidable privatforbrugsfremgang er det alligevel plausibelt, at der er et stort uforløst potentiale for at øge forbrugsmulighederne betydeligt. De kinesiske lønninger har udvist en opadgående tendens, der kan svække landets status som industrination, men samtidig øge købekraften og derved forbrugsmulighederne. Da landet har oplevet en gunstig produktivitetsudvikling og har en betydelig produktivitetsfordel i forhold til billige produktionslande såsom nabolandet Vietnam, er det forventeligt, at der vil ske en opadgående tilpasning af lønniveauet iv. DANSK ERHVERV 4

5 Endvidere er Kina fra mange sider, bl.a. IMF og den amerikanske finansminister Tim Geithner, blevet beskyldt for at holde kursen på sin valuta, renminbien, kunstigt nede (hvilket er muligt eftersom landet opretholder kapitalkontroller). Konsekvensen af en sådan eksportunderstøttende strategi er, at det bliver billigere for udlandet at købe kinesiske varer, hvilket derved understøtter eksporterhvervene i industrien. Samtidig vil det blive dyrere for kinesiske virksomheder og forbrugere at importere, hvilket lægger en dæmper på forbrugsmulighederne. Hvad enten beskyldningerne er korrekte eller ej kan man forvente, at den tilpasning af den kinesiske valutakurs i opadgående retning, der for så vidt allerede og antageligvis delvist som svar på denne kritik i et vist omfang har fundet sted de senere år, vil fortsætte. Dette vil øge købekraften hos de kinesiske forbrugere. Den kinesiske servicesektor er meget underdrejet 45 pct. af den kinesiske økonomiske aktivitet foregår i servicesektoren. Det er lavt selv i forhold til andre fremvoksende økonomier på et lignende trin i landets økonomiske udvikling. Alligevel kan 2013 meget vel blive året, hvor omfanget af servicesektorens aktiviteter som pct. af BNP overhaler industrien, der kun tegner sig for en marginalt større andel af den samlede økonomiske aktivitet. Stort potentiale for større forbrug ved strukturelle ændringer Den kinesiske servicesektor udgør en relativt lille del af økonomien, og har et stort uforløst vækstpotentiale Den kinesiske servicesektor er traditionelt meget lukket og koncentreret om hjemmemarkedet v. Det må forventes, at servicesektoren vil komme til at opleve stor vækst som følge af kinesernes forbrugsfremgang og deraf følgende stigende efterspørgsel efter tjenesteydelser såvel som nye forbrugsgoder og varer. Desuden har sektoren i modsætning til industrien ikke været udsat for stor international konkurrence, og derfor er det sandsynligt, at den på mange områder er relativt ineffektiv. I takt med at Kina ændrer sin økonomiske balance fra en eksport- og industriorienteret økonomi til en mere moderne økonomi, vil det være naturligt, at servicesektorens omfang øges, og at der gennemføres liberaliseringer for at understøtte denne udvikling. Dette forventes at ville åbne interessante muligheder for danske virksomheder i servicesektoren for at etablere profitable forretninger i Kina. Vestlige varer opfattes som luksusvarer Vestlige varer forbindes med luksus, som kinesiske forbrugere generelt er interesserede i at erhverve sig. Samtidig foretrækker kineserne dog også i mange tilfælde kinesiske varer, ligesom der er en stigende bevidsthed og stolthed omkring kinesiske varer. vi Hvis danske virksomheder ønsker at bevare en selvstændig branding der optræder som tydelig dansk eller vestlig, vil det derfor ofte være hensigtsmæssigt at lade varerne optræde som luksus-konsum. Eksempelvis har virksomheder, der i Danmark og Vesten opererer med en discount-model, opgivet den normale strategi for i stedet at rebrande sine kinesiske aktiviteter i retning af at være luksusvarer vii. Alternativet vil være at lade varerne optræde som kinesiske varer uden at bevare et tydeligt vestligt mærke, navn osv. Danske virksomheder bør enten brande varer som luksusvarer, eller rebrande sig med en kinesisk labelling strategi DANSK ERHVERV 5

6 e-handel på fremmarch Et af de områder, der oplever størst fremgang i Kina ligesom på de fleste andre markeder, er e-handel. Eftersom det formentlig vil være lettere for udenlandske selskaber at etablere en online-tilstedeværelse samt lagerkapacitet og evt. distributionsnetværk i Kina end at oprette traditionelle salgssteder og filialer, åbner udviklingen nye muligheder for udenlandske aktører. e-handel i kraftig vækst i Kina I dag har kun 30 pct. af de kinesiske husholdninger bredbåndsadgang, hvilket imidlertid svarer til 130 mio. forbrugere viii. Alene fra 2011 til 2012 voksede e-handlen med 65 pct. ix. Den dominerende e-handelsaktør i Kina, Alibaba, havde i 2012 et samlet salg på ca. 900 mia. kr., svarende til mere end ebay og Amazon tilsammen, med en markedsandel på 60 pct. x. Det kinesiske e-marked forventes at vokse, så det i 2020 er på størrelse med det amerikanske, britiske, japanske, tyske og franske tilsammen xi. Samtidig med at e-handlen i Kina i absolutte termer er stor og hastigt voksende, er kineserne også meget åbne over for at benytte e-handel som indkøbskanal. En befolkningsundersøgelse gennemført for Dansk Erhverv i maj 2013 viste således, jf. tabellen nedenfor, at kinesernes forventninger til, hvor meget af deres handel som i fremtiden vil foregå som e-handel, er langt højere end danskernes. Med andre ord bør danske virksomheder ikke undervurdere potentialerne i et e-baseret salg til kinesiske forbrugere. Figur 7 Hvis du tænker 10 år frem i tiden, hvor stor en andel af dine indkøb (inkl. dagligvarer) forventer du, der vil ligge på de nye elektroniske platforme (fx via computer, tablet, mobiltelefon) (angiv venligst den svarmulighed, der passer bedst): Danmark Kina 0 pct. 9 pct. 1 pct pct. 33 pct. 9 pct pct. 28 pct. 25 pct pct. 21 pct. 36 pct pct. 8 pct. 28 pct pct. 1 pct. 1 pct. I alt 100 pct. 100 pct. Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, maj 2013 Kineserne langt mere åbne over for e-handel end danske forbrugere Høj arbejdsmoral gør det let at drive forretning i Kina Ikke nok med at det kinesiske marked frembyder særdeles gode muligheder for vækst, det er også på mange måder et attraktivt sted at drive virksomhed. Kineserne har generelt en høj arbejdsmoral og er sultne efter at forbedre deres eller familiens økonomiske situation. DANSK ERHVERV 6

7 Faktisk er det kun 27 pct. af danskerne, der ville være villige til at pendle eller flytte til en anden by 2 timer væk for at få et bedre job, mens 82 pct. af kineserne ville gøre det, hvis det betød, at de kunne få et bedre job. Det viste en befolkningsundersøgelse gennemført i begge lande af Dansk Erhverv, jf. tabellen nedenfor. Danskerne er altså mere magelige og lægger måske også mere vægt på andre ting i deres liv og dagligdag end jobmuligheder, mens kineserne er langt mere villige til at bringe ofre, hvis det kan føre dem frem økonomisk eller karrieremæssigt. Kineserne er langt mere sultne efter økonomisk succes end danskerne Figur 8 Ville du være villig til at tage arbejde i en by, der ligger 2 timer væk fra der hvor du bor nu, hvis det betød, at du kunne få et bedre job? Andel, der svarer ja Kina Danmark 82 pct. 27 pct. Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, maj 2013 xii Anm.: Personer i beskæftigelse Denne forskel er også afspejlet i den overordnede tilgang til arbejdsliv og karriere. Som vist i tabellen nedenfor er det over hver fjerde dansker, som ville give sine børn den anbefaling, at det er bedst at nyde sin ungdom, så kan man fokusere mere på det at tjene penge, når man bliver ældre. I Kina er det kun 15 pct. Det er således væsentligt mere udbredt i Kina at lægge vægt på at få indkomst eller karriere tidligt, mens mange danskere ikke går så meget op i det. Eller tilsvarende, kineserne vil yde, så de kan nyde senere, mens mange danskere mener, man godt kan nyde med det samme, og så yde på et senere tidspunkt. Denne mentalitetsforskel er naturligvis sammenholdt med de lave lønomkostninger en afgørende årsager til, at Kina har vist sig som en relativt attraktiv og konkurrencedygtig nation for produktionsarbejdspladser og udenlandske investeringer. Figur 9 Forestil dig at du havde et barn, der lige var blevet færdig med sin uddannelse. Hvilket råd ville du give ham/hende? Det er bedst at arbejde hårdt, mens man er ung, så man kan få gang i karrieren eller spare op til sin alderdom Det er bedst at nyde sin ungdom, så kan man fokusere mere på at tjene penge, når man bliver lidt ældre DK Kina 60 pct. 83 pct. 28 pct. 15 pct. Ved ikke 13 pct. 2 pct. I alt 100 pct. 100 pct. Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, maj pct. af kineserne villige til at pendle to timer eller flytte til en anden by for at få et bedre arbejde. Det samme er kun 27 pct. af danskerne Kinesere lægger mere vægt på at få indkomst eller gang i karrieren, mens man er ung, mens danskerne hellere vil nyde deres ungdom først DANSK ERHVERV 7

8 Selvom der fortsat kan opstå administrative forhindringer, red tape, sprog- og kulturelle forskelle kan udgøre barrierer, og landet oplever problemer med korruption xiii, så er det desuden typisk lettere at operere på det kinesiske marked end i mange andre lignende fremadstormende emerging markets. Sammenligner man eksempelvis Kina med de andre tre BRIC-lande, ligger landet med en 91. plads væsentligt bedre end Rusland (112. plads), Brasilien (130. plads) og Indien (132. plads) på Verdensbankens rangliste (2013) over, hvor nemt det er at drive virksomhed i et bestemt land. Fortsat udfordringer for at drive forretninger i Kina, men generelt færre end i lignende fremvoksende økonomier Vor tids Rockefellers skabes i Kina Kinas økonomiske mirakel tilbyder et gunstigt udgangspunkt for virksomheder for at få fremgang og lykkes. Mens det selv med flid, hårdt arbejde, en rigtig fornuftig forretningsidé og de rigtige kompetencer ofte er vanskeligt at få succes i Danmark, er betingelserne helt anderledes i Kina. Det er i vid udstrækning på højvækstmarkederne, at de store formuer og vor tids Rockefeller, Ford, Carnegie, Morgan og Vanderbilt skabes. Mulighederne kan både gribes af store, veletablerede virksomheder og af nye spillere. Blandt kineserne er der en stor iværksættertrang, der både afspejler, at mulighederne for at få succes er større, og lysten til at forbedre sine økonomiske betingelser, selvom det kræver hårdt slid, og at man er parat til at løbe en risiko, er mere udbredt. Dansk Erhvervs befolkningsundersøgelse har således afdækket, at det er stort set alle kinesere, der finder det sandsynligt, at de ville være parate til at sige deres job op og blive selvstændige, hvis de fik en forretningsidé, de mente, ville blive en stor succes, mens det kun er hver fjerde dansker, jf. tabellen nedenfor. Figur 10 Forestil dig, at du var i et fast arbejde, men havde en idé til en ny virksomhed, du mente ville blive en stor succes. Hvor sandsynligt er det, at du ville sige dit job op og starte egen virksomhed? Andel som svarer meget eller overvejende sandsynligt Kina Danmark 94 pct. 24 pct. Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, maj 2013 Anm.: Svarfordeling vist for fuldtidsansatte personer Kineserne er langt mere interesserede i at blive iværksættere end danskere I forhold til at have helt konkrete planer om at blive iværksætter er det omkring tre gange så mange kinesere end danskere, der inden for de kommende 3 år regner med at starte egen virksomhed. Det vidner om, at mulighederne for at få succes er større på i den boomende kinesiske økonomi end i den stagnerede danske men også om en langt større vilje blandt kinesere til at løbe risici og finde muligheder, der kan bringe dem frem økonomisk, end herhjemme, hvor folk måske er blevet lidt for magelige. DANSK ERHVERV 8

9 Beskæftigede i industrien Lønniveau i industrien, yuan KINA: IKKE KUN PRODUKTIONSLAND DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 21 JUNI 2013 Figur 11 Andel af befolkningen, som har en forventning om at starte egen virksomhed inden for de kommende 3 år Kina Danmark 20 pct. 7 pct. Kilde: Global Entrepreneurship Monitor, 2012 Anm.: Personer, der allerede har startet egen virksomhed, er ikke medtaget Vil væksten vare ved? Historien er rig på eksempler på lande, der har oplevet en imponerende økonomisk udvikling, men siden er gået i stå. I firserne så mange Japan som en ny økonomisk supermagt, der ville konkurrere direkte med USA, men efter landets katastrofale krak på boligmarkedet har landets økonomi været fastholdt i et dødvande siden starthalvfemserne. Mange lande, fx de latinamerikanske lande, Malaysia og Thailand, har oplevet en lignende udvikling, blot for at falde i den såkaldte middelindkomstfælde, hvor væksten stopper, førend landet har opnået en høj levestandard. Er der faresignaler på, at Kina kan falde i middelindkomstfælden? De seneste årtiers voldsomme vækst har skabt et særdeles dynamisk og stort marked med stor appetit på forbrugsgoder. Forudsætningen for denne udvikling har indtil nu været en hastig industrialisering funderet på billig og attraktiv arbejdskraft. Efterhånden som arbejdskraftsreserven af den fattige landbefolkning, der har oplevet næsten enhver løn og arbejdsvilkår i industrien som en forbedring, er svundet hen, og væksten har skabt forventninger om økonomisk fremgang blandt kineserne, har landet oplevet et opadgående pres på lønningerne. Lønniveauet i industrien voksede med 144 pct. xiv fra 2003 til 2010, jf. figur 12. Figur 12 Beskæftigelse og lønniveau i industrien, Hver femte kineser har intention om at blive iværksætter, mod kun 7 pct. af danskerne Fare for middelindkomstfælden kan Kinas vækst fortsætte? Lønniveauet i Kina e steget med 144 pct. fra 2003 til Arbejdsomkostninger i industrien (højre akse) Antal beskæftigede i industrien (venstre akse) Kilde: Dansk Erhverv pba. Kinas nationale statistiske bureau DANSK ERHVERV 9

10 Konsekvensen er, at det bliver stadigt mere attraktivt at placere lavtlønsarbejdspladser i lande som Bangladesh og Vietnam i stedet. Produktionen af helt simple low-tech og arbejdskraftsintensive varer er i et vist omfang ved at blive flyttet ud af Kina til endnu billigere lande xv. En del virksomheder er desuden begyndt at hjemtage industriproduktion xvi, eller erstatte kinesisk arbejdskraft med maskiner. xvii Kina vil formentlig inden for en overskuelig fremtid forblive verdens største industrination. Når først industriarbejdspladser er etableret, er det ikke omkostningsfrit at flytte produktionen. Infrastrukturen og ikke mindst supply chain relaterede forhold er typisk mere veludbyggede på den kinesiske østkyst end de fleste andre lavtlønsområder, fremstillingsaktiviteter vil kunne placeres, og de kinesiske arbejdere betragtes generelt som relativt produktive, dygtige og besiddende en god arbejdsmoral i forhold til mange lavtlønslande xviii. Hvis Kina skal blive en rig og teknologisk avanceret økonomi, vil det kræve, at landet gradvist kan omdanne sin eksport-orienterede økonomi til en innovations- og vidensbaseret økonomi med en veluddannet arbejdsstyrke. Kinas seneste 5-årsplan for understreger således, at man vil konkurrere ud fra flere ( comprehensive ) fordele fremfor [alene] omkostningsfordele ( ) [og] øge hastigheden, hvorved fordele inden for teknologi, branding, kvalitet og tjenesteydelser udvikles. Vi vil øge kvaliteten af arbejdskraftsintensive eksportprodukter, [og] øge eksporten af elektroniske maskiner og high-tech produkter. Den vestlige verdens krise, der har ført til faldende efterspørgsel og derved reduceret den eksportorienterede kinesiske økonomis vækstmuligheder, har illustreret nødvendigheden af at opbygge et tilstrækkeligt indenlandsk forbrug for at understøtte landets økonomiske udvikling xix. Denne ændring i Kinas økonomiske balance vil give yderligere fremdrift til udviklingen af det lukrative kinesiske marked. Desuden besidder Kina en række andre potentialer, der vil kunne bringes i spil til at sikre økonomien fremdrift, når gevinsterne ved den økonomiske catching up ved at omplacere lavproduktive landbrugsarbejdere i mere produktive industrijobs er udtømte. En mulighed vil være at indhente yderligere effektiviseringsgevinster ved at privatisere statsejede selskaber. I 2010 ejede staten således selskaber, der tegnede sig for 4,5 pct. af det samlede antal industrivirksomheder, og 42,4 pct. af de samlede aktiver i industrisektoren og 19,4 pct. af den samlede beskæftigelse, og 15 pct. af den samlede eksport (Verdensbanken 2013). Gode supply chain forhold og infrastruktur giver dele af Kina en konkurrencefordel på trods af opadgående lønpres Kinas 5-årsplan fordrer en ombalancering af økonomien i retning af ikke kun at konkurrere på pris, og at rykke op i værdikæden Stort vækstpotentiale kan frigøres ved yderligere liberaliseringer af kinesiske erhvervssektorer En aktiv statslig rolle gennem direkte eller indirekte ejerskab gør det muligt at kanalisere samfundets ressourcer til bestemte formål. Imidlertid er erfaringerne med en sådan erhvervsstøtte sjældent gode. Eksempelvis har Kinas regering valgt at støtte solcelle-sektoren massivt, så den i dag er verdensledende, men på trods af en subsidiering på 2,5 mia. dollars (en så voldsom konkurrenceforvridende statsstøtte, at USA og EU for nyligt har indført anti-dumping straftold), er det ikke lykkedes for ret mange af selska- DANSK ERHVERV 10

11 berne at undgå endemiske underskud xx, og senest er verdens største solpanelproducent, kinesiske Suntech, blevet erklæret konkurs den 20. marts Den kinesiske finanssektor er i meget høj grad baseret på banker snarere end andre finansielle markedsaktører, og ca. 70 pct. er statsejede (Verdensbanken 2013). Samtidig er der betydelig kapitalkontrol i sektoren. Ligeledes har en del offentlige myndigheder betydelig gæld, der ikke figurerer på deres officielle balancer, igennem lån til offentligt ejede selskaber xxi. Derfor er der en konstant fristelse til at anvende finansielle ressourcer ud fra politiske hensyn snarere end ud fra rene profit-motiver. I lyset af, hvor stor en betydning finanssektoren har for at sikre en velfungerende økonomi, vurderes liberaliseringer på dette område også kunne understøtte en mere effektiv kapitalallokering og derved vækst (fx Verdensbanken 2013). Kina har kurs mod high tech markederne Mens Kina antageligvis gradvist vil miste en del low-tech arbejdspladser til endnu billigere lavtlønslande, har landet gjort fremskridt i forhold til at etablere sig på high-tech markeder. Mange kinesiske studerende læser på prestigefyldte universiteter som MIT og Stanford, og vender hjem med kompetencer på det højeste niveau inden for erhvervsforståelse eller ingeniørkundskaber xxii, og verdensomspændende kinesiske selskaber er i dag blandt de toneangivende på informationsteknologiske områder. Faktisk var det den kinesiske telekommunikationsgigant ZTE, der i 2011 indgav flest patentansøgninger, efterfulgt af det kinesiske informationsteknolologi-selskab Huawei på en tredjeplads, jf. tabellen nedenfor. Figur 13 Antal patentansøgninger , for top 10 selskaber Land ZTE Corporation Kina Panasonic Corporation Japan Huawei Technologies c. ltd. Kina Sharp Kabushiki Kaisha Japan Robert Bosch Corporation Tyskland Qualcomm Incorporated USA Toyota Jidosha Kabushiki Kaisha Japan Koninklijke Philips Electronis N.V. Holland Telefonaktiebolaget LM Ericsson (Publ.) Sverige Siemens Aktiengesellschaft Tyskland Kilde: World Intellectual Property Organization 2013 Kinesiske selskaber blandt verdens førende i forhold til antal patentansøgninger Betragtet på landeniveau stod amerikanske virksomheder for flest patentansøgninger (49.060) efterfulgt af Japan (38.874) og Tyskland (18.851). Kinesiske virksomheder ansøgte tilsammen om fjerdeflest (16.402), efterfulgt af Korea (10.447). Kina er således ved at blive en vigtig spiller også inden for innovation og udvikling af produkter og teknologier, frem for blot at være en fabrik, hvor de simple dele af værdikæden foran- DANSK ERHVERV 11

12 staltes, alt imens design og forskning mv. foregår i andre lande. Kan denne udvikling opretholdes, vil Kina om få år formentlig være en vigtig spiller på de globale markeder i forhold til mange sektorer og dele af den moderne økonomi. Frygt for boligbobbel En udfordring, der diskuteres i disse år, er, hvorvidt den kinesiske boligsektor er præget af en prisbobbel, og om et kollaps vil kunne bringe økonomien i knæ. Da Japans formidable økonomiske udvikling brat stoppede i start-halvfemserne var det netop en bristet boligbobbel, der var den dybereliggende årsag. Bortset fra i 2011 har det kinesiske boligmarked oplevet meget kraftige prisstigninger, og anekdotiske beretninger går på, at en stor del af den nyopførte boligmasse står ubenyttet hen, da der er utilstrækkelig efterspørgsel, og mange kinesiske familier ikke har råd til dyre, helt nye og temmelig luksuriøse lejligheder, selvom de gerne ville have en bedre bolig. Med fortsat velstandsstigning er det dog sandsynligt, at denne ubalance vil blive mindre udtalt. Bekymring for, at en boligbobbel kan rive fundamentet for Kinas vækst væk Figur 14 Udviklingen i kinesiske boligpriser, årets 4 kvartal i forhold til samme kvartal året før 25% 15% 9% Kilde: Knight Frank Global House Price Index -2% På længere sigt er den demografiske udvikling en meget alvorlig trussel mod den kinesiske økonomi. Hvor Kina i 50 erne og årtierne frem havde en ung befolkning og høje fødselsrater, som det er normen i udviklingsøkonomier, er der med etbarnspolitikkens indførelse i 1979 sket et drastisk skifte. Konsekvensen er, at årgangene født før 1979 er meget store, og årgangene efter meget små. Når præ-1979 årgangene nærmer sig pensionsalderen, vil ratioen af arbejdsstyrke til personer med behov for forsørgelse derfor være lav. Hvis ikke det lykkes for Kina at På længere sigt er den demografiske udvikling i Kina en stor udfordring. Vi må blive rige, før vi bliver gamle lyder mantraet. DANSK ERHVERV 12

13 Alder KINA: IKKE KUN PRODUKTIONSLAND DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 21 JUNI 2013 blive rig, før landet bliver gammelt, som kinesernes mantra lyder, vil landet falde i middelindkomstfælden. Den nedenstående figur illustrerer, at den kinesiske befolkning i 2010 endnu var meget ung, men også at befolkningspyramiden er skæv i den forstand, at årgangene, som i dag er i trediverne eller yngre, er små. Figur 15 Kinas befolkningsfordeling i 2010 og 2070 (forventet) % 2% 4% 6% 8% 10% Kilde: United Nations, Department of Economic and Social Affairs Anm.: Data beregnet ud fra FN s middelscenarie (medium variant) Den nedenstående figur viser den kinesiske befolknings aldersfordeling i 1950, 2010 og 2070 (FN s demografiske fremskrivning), og til sammenligning Danmark i Som det ses, forventes omkring halvdelen af kineserne i 2070 at være i en alder, hvor de normalt kan henregnes til arbejdsstyrken dvs år, hvilket er samme procentsats som i Danmark. Ud fra FN s 2070 projektioner må man altså forvente, at den kinesiske demografi om DANSK ERHVERV 13

14 60 år antage omtrent samme fordeling som den danske i forhold til andel i den forsørgerdygtige alder henholdsvis andre aldersgrupper. I hvilket omfang det vil vise sig ødelæggende for den kinesiske og danske økonomi, er et åbent spørgsmål. Figur 16 Kinas befolkningsfordeling og andel i den arbejdsdygtige alder, og tilsvarende for Danmark % 8% 30% 26% 52% 65% 51% 51% 65+ år år 0-19 år 44% 27% 19% 23% Danmark 2070 Kilde: United Nations, Department of Economic and Social Affairs Anm.: Data beregnet ud fra FN s middelscenarie (medium variant) Selvom den demografiske udfordring er betydelig, vil den først begynde at blive mærkbar over en lang tidshorisont på mere end en generation. Det er således ikke noget, der kan forventes at påvirke de økonomiske muligheder for virksomheder i Kina inden for en overskuelig fremtid. På trods af at Kina nærmer sig et punkt, hvor man har udtømt de nemmest opnåelige økonomiske gevinster ved en hastig industrialisering ved at flytte en stor del af arbejdsstyrken fra lavproduktive landbrugsjobs kendetegnet ved overbeskæftigelse til industrien, er det mest sandsynligt at Kina fortsat vil opleve høje vækstrater inden for en overskuelig fremtid. Kina frembyder således formidable økonomiske muligheder for udenlandske investorer og selskaber. I takt med at landet oplever en overgang fra en eksport-orienteret og lowog medium-tech økonomisk struktur til en økonomi, der er mere afhængig af indenlandsk efterspørgsel og i højere grad også er baseret på high-tech produktion, service og andre dele af en moderne økonomi, vil det kinesiske marked blot blive endnu mere attraktivt for udenlandske investorer. Den tid er forbi, hvor Riget i Midten blot var verdens fabrik. DANSK ERHVERV 14

15 OM DENNE UDGAVE Kina: ikke længere kun et produktionsland er 21. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 6. juni OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til international chef Kristoffer Klebak på eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; erhvervsøkonomisk og skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit.; konsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA; økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. og politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol. NOTER Verdensbanken 2013: China 2030: Building a Modern, Harmonious and Creative High-income Society Verdensbanken 2013: Doing Business Survey World Intellectual Property Organization 2013 PCT Yearly Review FN (ESA), Global Entrepreneurship Monitor Knight Frank Global Housing Price Index Kinas 12. femårsplan, tilgængelig via DANSK ERHVERV 15

16 i KPMG april The Rise of the Middle Class in Asian Emerging Market. Bemærk, at der ikke findes nogen alment accepteret definition på, hvornår man bør henregnes til middelklassen. Derfor er der også varierende bud på, hvor stor den kinesiske middelklasse kan siges at være. Der henvises til rapporten for en uddybning. ii McKinsey Chinese Luxury Consumer Survey iii Dansk Erhverv pba. Kinas nationale statistiske bureau. Der er deflateret med forbrugerprisindekset. Det er sandsynligt, at priserne er steget væsentligt mere i byerne end på landet, og at en sådan deflation på landeniveau derfor overvurderer stigningen i byfamilieres reelle købekraft. iv The Economist 12. november China s secret sauce, Andre er dog mindre imponerede af Kinas produktivitet og fremhæver, at landet fortsat er meget langt fra at nærme sig det produktivitetsniveau, der kendetegner mere avancerede økonomier v WTO Trade Openness Index vi KPGM Luxury Experiences in China vii Berlingske, Ugebrevet Business Kina nr. 1, 31. maj Tilgængelig via. viii McKinsey Global Institute China s e-tail revolution. Online shopping as a catalyst for growth ix Forbes, 29. marts x The Economist, 23. marts The Alibaba phenomenon, xi The Economist, 23. marts The Alibaba phenomenon, xii Undersøgelsen er gennemført af Norstat for Dansk Erhverv i maj 2013, og må kun offentliggøres med tydelig henvisning til Norstat. Der er indsamlet i alt besvarelser fra stikprøver, der er repræsentative for den danske og kinesiske befolkning, vægtet på køn, alder og uddannelse. I Kina gør den lave udbredelse af computere og internet især på landet det dog til en udfordring at sikre en fuldstændig repræsentation. I stedet bør de kinesiske resultater derfor snarere ses som udtryk for, hvad bybefolkningen som er dem, der er blevet en del af den globale økonomi, og vi konkurrerer med internationalt tænker. xiii Transparency International xiv Nominelt, dvs. ikke renset for inflation xv The Economist, 10. marts The end of cheap China. xvi The Economist, 19. januar Coming home. xvii The Economist, 19. januar Coming home, xviii The Economist, 10. marts The end of cheap China. xix New York Times, 8. november China should reform and open up, xx 30. marts Sunset for Suntech, troubling-bankruptcy-troubled-business-sunset-suntech xxi fx Forbes, 4. februar how Scary is China s Shadow Banking System? xxii The Economist 10. marts The end of cheap China. DANSK ERHVERV 16

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige

Læs mere

Eksportarbejdspladser i service

Eksportarbejdspladser i service Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Deleøkonomiens vækstpotentiale

Deleøkonomiens vækstpotentiale Deleøkonomiens vækstpotentiale AF MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEBASTIAN CLEMENSEN BA.OECON RESUMÉ Knap hver tiende voksne dansker har inden for de seneste 6 måneder brugt en deleøkonomisk tjeneste

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Unge mangler det digitale mindset

Unge mangler det digitale mindset Unge mangler det digitale mindset AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA EU STUDIES, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ Hvad kendetegner den ungdom, der står på spring til eller lige er kommet ud

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst

ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst AF CHEFKONSULENT MICHAEL BREMERSKOV JENSEN OG CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Største frihandelsaftale i mange år I sommers afsluttede

Læs mere

ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen

ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Andelen som køber dagligvarer eller madvarer på nettet stiger fortsat Nye tal som Danmarks Statistik lige har

Læs mere

Apps og digitale services i sigte

Apps og digitale services i sigte Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal 1. KVARTAL APRIL 2015 Markant e-handelsvækst i 1. kvartal AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner igen i 2015

Læs mere

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

Er vi klar til Disruption?

Er vi klar til Disruption? Er vi klar til Disruption? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG CHEF FOR IT OG DIGITALISERING JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ I disse år oplever vi en lang række afgørende forskydninger

Læs mere

ANALYSENOTAT Beklædningseksporten fortsætter fremgangen

ANALYSENOTAT Beklædningseksporten fortsætter fremgangen ANALYSENOTAT Beklædningseksporten fortsætter fremgangen AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN Modeeksport for 27,4 mia. kr. Dansk modeeksport har længe oplevet en gunstig udvikling.

Læs mere

ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser

ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Detaljeret kortlægning af e-handlen hos de danske forbrugere Nye tal som Danmarks Statistik lige har udgivet

Læs mere

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1

Læs mere

Danskerne vil ha velfærdsteknologi

Danskerne vil ha velfærdsteknologi Danskerne vil ha velfærdsteknologi AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Der findes og er er i gang med at blive udviklet mange typer såkaldt velfærdsteknologi, som kan

Læs mere

Hele landet er med i opsvinget

Hele landet er med i opsvinget Hele landet er med i opsvinget AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Det økonomiske opsving har fået godt fat i dansk økonomi og er over de seneste år blevet bredt ud på tværs af landet. I opsvingets

Læs mere

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 3. KVARTAL NOVEMBER 2014 E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner i 2014 igen

Læs mere

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Resume Digitaliseringen omkalfatrer erhvervslivet og arbejdslivet med nye arbejdsformer, samarbejdsformer og

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft løfter

Udenlandsk arbejdskraft løfter jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 Udenlandsk arbejdskraft løfter AF

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der

Læs mere

Her skabes arbejdspladserne

Her skabes arbejdspladserne Her skabes arbejdspladserne AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.POLIT RESUMÉ Siden arbejdsmarkedet vendte i 2013, er beskæftigelsen steget med knap 160.000 personer og beskæftigelsen er nu på samme niveau

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Service bag 334.000 eksportarbejdspladser

Service bag 334.000 eksportarbejdspladser 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212* 213* Service bag 334. eksportarbejdspladser AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016

ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016 ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Dansk økonomi har længe skuffet med lavere vækst end forventet, men udviklingen har ikke været ensartet på tværs af de fem

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Mere salg i slankere videnerhverv

Mere salg i slankere videnerhverv Mere salg i slankere videnerhverv INDLEDNING De videntunge erhverv udgør en væsentlig del af økonomien og beskæftigelsen. Både i sin egen voksende størrelse, men især som en afgørende katalysator for innovation

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Rige samfund er servicesamfund

Rige samfund er servicesamfund 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 20 20 20 20 20 2010 2012 Rige samfund er servicesamfund AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT., POLITISK

Læs mere

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Vi er i disse år vidne til en hastig digitaliseringsproces og fremkomsten af en ny digital økonomi. Det ser

Læs mere

Det rigtige uddannelsesvalg

Det rigtige uddannelsesvalg Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange

Læs mere

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

ANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016

ANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016 ANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOMISK ASSISTENT KASPER LUND NØDGAARD Vi nærmer os afslutningen på 2016, og for mange detailhandlende er det

Læs mere

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. Pæn kvartalsvækst, lav årsvækst, negativ årsvækst i BNP

Læs mere

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Branchens nøgletal De kreative indholdsbrancher dækker en række virksomheder, der udvikler og sælger

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

ANALYSENOTAT Status for modebranchen Lille stigning i omsætningen

ANALYSENOTAT Status for modebranchen Lille stigning i omsætningen ANALYSENOTAT Status for modebranchen 2015 AF CHEFKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE OG STUDENTERMEDHJÆLPER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Den danske modebranche har væsentlig betydning for dansk samfundsøkonomi

Læs mere

Jobskabelsen i Business Regions

Jobskabelsen i Business Regions Jobskabelsen i Business Regions AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Med det mål at skabe øget vækst har landets kommuner fundet sammen i såkaldte business regions, der for nogles vedkommende

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET December 214 FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danmark er en stærk fødevarenation. Den danske fødevareklynge er en unik dansk styrkeposition. Fødevareindustrien

Læs mere

Digitalt nødråb: vores uddannelser klæder os ikke godt nok på

Digitalt nødråb: vores uddannelser klæder os ikke godt nok på Digitalt nødråb: vores r klæder os ikke godt nok på AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Digitaliseringen påvirker samfundet og ikke mindst arbejdsgange, krav og forventninger

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports

ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN CLEMENSEN Digitaliseringen griber om sig og forårsager grundlæggende forandringer

Læs mere

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ Kommuner kan have stor indflydelse på erhvervslivets vilkår. Kommunerne bør derfor i højere grad

Læs mere

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

E-handlen godt fra start i 2016

E-handlen godt fra start i 2016 1. KVARTAL APRIL 2016 E-handlen godt fra start i 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen med dankort lagde stærkt

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Økonomisk barometer for Region Syddanmark, marts 2013

Økonomisk barometer for Region Syddanmark, marts 2013 Økonomisk barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession

Læs mere

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige

Læs mere

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

E-grænsehandel koster dyrt

E-grænsehandel koster dyrt E-grænsehandel koster dyrt AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ E-handlen er i kraftig vækst, og danskerne er blandt

Læs mere

ANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning

ANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning ANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Rådgivningsbrancherne oplever større vækst end det samlede erhvervsliv Det går godt i rådgivningserhvervene. Kunderne efterspørger

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at

Læs mere

Norden er vores vigtigste marked

Norden er vores vigtigste marked Norden er vores vigtigste marked AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ De nordiske lande er hver for sig relativt små lande, og bliver derfor nogle gange overset i forhold

Læs mere

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Økonomisk Barometer for Region Midtjylland, marts 2013

Økonomisk Barometer for Region Midtjylland, marts 2013 Økonomisk Barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA., MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession

Læs mere