Endelig rapport Juni 2010

Transkript

1 Endelig rapport Juni 2010 DA

2 Indholdsfortegnelse FORORD... 4 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER... 5 KAPITEL 1 EFTERLYSNING AF TERRITORIALT TILPASSEDE MÅL I EUROPA STRATEGIEN EUROPA 2020-STRATEGIENS BALANCE MELLEM DE ØKONOMISKE, SOCIALE OG MILJØMÆSSIGE ASPEKTER SUPPLERING AF DE OVERORDNEDE MÅL MED NATIONALE OG REGIONALE MÅL, SOM DELES AF ALLE RELEVANTE INTERESSENTER KOMMENTARER OG FORSLAG VEDRØRENDE DE OVERORDNEDE MÅL % af befolkningen mellem år skal være i beskæftigelse % af EU's BNP skal investeres i F&U "20/20/20" klima-/energimål Uddannelsesrelaterede mål Der skal være 20 millioner færre mennesker, som risikerer et liv i fattigdom FORSLAG TIL NYE MÅL KAPITEL 2 UDFORMNING AF POLITISKE TILTAG VED AT SUPPLERE BNP MED NYE INDIKATORER FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING OG LIVSKVALITET UD OVER BNP KRÆVES DER NYE INDIKATORER TIL AT UDFORME OG OVERVÅGE EUROPA STRATEGIEN HOVEDTRÆK VED DE NØDVENDIGE INDIKATORER HVORDAN MAN IDENTIFICERER NYE INDIKATORER FORSLAG TIL EVENTUELLE EUROPA 2020-INDIKATORER KAPITEL 3 HVORDAN KAN BYER OG REGIONER VÆRE AKTIVE AKTØRER I EUROPA STRATEGIEN PARTNERSKAB MELLEM FORSKELLIGE MYNDIGHEDSNIVEAUER ER AFGØRENDE FOR EUROPA DE LOKALE OG REGIONALE MYNDIGHEDERS BIDRAG TIL EUROPA GENNEMFØRELSE AF FLAGSKIBSINITIATIVERNE I PARTNERSKAB Innovation i EU Unge på vej En digital dagsorden for Europa Et ressourceeffektivt Europa En industripolitik for en globaliseret verden En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job En europæisk platform mod fattigdom ET SKEPTISK BLIK PÅ FLAGSKIBSINITIATIVERNE PÅ VEJ MOD NYE LØSNINGER FOR DEN LOKALE OG REGIONALE FORVALTNING AF STRATEGIEN - ELLER FORBEDRING AF DE EKSISTERENDE STRATEGIER Mangfoldigheden af de eksisterende forvaltningssystemer

3 3.5.2 Indføring af nye forvaltningssystemer og forbedring af de eksisterende kanaler for regioners og byers deltagelse KAPITEL 4 EUROPA 2020 OG SAMHØRIGHEDSPOLITIKKEN SOM SUPPLERENDE OG GENSIDIGT FORSTÆRKENDE TILTAG GENSIDIGT FORSTÆRKENDE FORHOLD MELLEM EUROPA 2020 OG SAMHØRIGHEDSPOLITIKKEN Samhørighedsmålene har behov for Europa Europa 2020-målene har behov for samhørighed Appel om samhørighed i en krisetid FORBINDELSEN MELLEM EUROPA 2020 OG SAMHØRIGHEDSPOLITIKKEN ET EU-BUDGET UDARBEJDET UNDER HENSYNTAGEN TIL SAMHØRIGHEDSPOLITIKKEN OG EUROPA SIKRING AF ET PASSENDE FINANSIERINGSNIVEAU OG AF, AT UDGIFTERNE KONCENTRERES MERE, GØRES MERE ENKLE OG RESULTATORIENTEREDE TILDELING AF MIDLER VIA PARTNERSKABSAFTALER KAPITEL 5 EN MÅLRETTET OG ATTRAKTIV FORMIDLING AF EUROPA MERE OG BEDRE FORMIDLING AF EUROPA SKRÆDDERSYEDE BUDSKABER TIL MÅLGRUPPER EN STRATEGI, DER ER SYNLIG FOR OFFENTLIGHEDEN SÅVEL SOM FOR SPECIFIKKE INTERESSENTGRUPPER FÆLLES INDSATS PÅ ALLE NIVEAUER OM AT FORMIDLE EUROPA VÆRKTØJER TIL BRUG FOR FORMIDLINGEN AF EUROPA LISTE OVER BIDRAGYDERE TIL UNDERSØGELSEN

4 FORORD Efter Kommissionens forslag om "Europa 2020 En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" offentliggjort den 3. marts 2010 vedtog Det Europæiske Råd strategien på møderne i marts og juni Den nye strategis overordnede mål er på plads, og det er de nye integrerede retningslinjer også. Kommissionen ventes at præsentere strategiens syv flagskibsinitiativer ved udgangen af 2010, men vil der blive indført en årlig overvågnings- og rapporteringsproces til at ledsage og styre gennemførelsen af den nye strategi. Allerede i marts 2009 lancerede Regionsudvalget en høring af europæiske regioner og kommuner om en ny strategi for bæredygtig vækst 2. På basis af resultatet af høringen vedtog RU i december 2009 en initiativudtalelse 3, som delvis blev taget til følge i Kommissionens ovenstående forslag. Imidlertid var en række vigtige spørgsmål med betydning for de lokale og regionale myndigheder fortsat uløste i forslaget til Europa 2020-strategien, navnlig behovet for differentierede målsætninger på territorialt niveau, behovet for indikatorer for politikudformning, der ligger ud over BNP, de lokale og regionale myndigheders reelle rolle i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den nye strategi, sammenhængen mellem Europa 2020, samhørighedspolitikken og EU-budgettet samt behovet for at formidle den nye strategi til alle EU-borgere. Derfor besluttede RU at uddybe disse emner og give alle EU's lokale og regionale myndigheder mulighed for at udtrykke deres synspunkter via en opfølgningshøring "Din mening om Europa 2020", som blev indledt i marts 2010 via et spørgeskema, der var lagt ud på alle EU-sprog på hjemmesiden for Europa 2020-overvågningsplatformen. Denne rapport er et sammendrag af 97 bidrag indgået pr 28. april 2010 fra 21 ud af 27 EU-medlemsstater 4. Svarene var stort set ligeligt fordelt på regioner og kommuner. Der var 24 svar fra medlemmer af Europa 2020-overvågningsplatformen, som er et netværk af ca. 120 byer og regioner, der har overvåget Lissabonstrategiens gennemførelse i praksis siden Der kom 10 svar kom fra medlemmer af Borgmesteraftalen, som er en forening af hen ved 1700 byer i EU, der støttes af Kommissionen med henblik på at støtte vedtagelsen af energieffektivitetstiltag. Der var ligeledes bidrag fra nationale og europæiske sammenslutninger af lokale og regionale myndigheder og grænseoverskridende grupperinger af regioner. Alle bidrag i originalversionen og på engelsk samt spørgeskemaet kan findes på Regionsudvalgets hjemmeside ( Følgende hovedkonklusioner viser de områder, hvor der var størst konsensus mellem respondenterne, og derudover fremgår en bred vifte af bidragydernes synspunkter og forslag af selve rapporten. Rapportens indhold svarer ikke nødvendigvis til Regionsudvalgets holdning Officielle dokumenter om Europa 2020 findes på Den fuldstændige rapport og bidrag findes her: Lissabonstrategiens fremtid efter 2010 (CdR 25/2009). Der var ingen bidrag fra Bulgarien, Cypern, Irland, Letland, Malta og Slovenien. Der er opstillet en liste over bidragyderne sidst i dokumentet. 4

5 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER EU'S KOMMUNER OG REGIONER: EUROPA 2020 ER VIGTIG 97 europæiske regioner og kommuner fra 21 medlemsstater i EU deltog i Regionsudvalgets undersøgelse. De har fremsendt svar af høj kvalitet, som dokumenterer deres engagement i den nye Europa 2020-strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Regionerne og kommunerne har fremsat et væld af kommentarer og forslag tillige med konkrete eksempler på, hvordan de kan bidrage til gennemførelsen af strategien. Respondenterne tager positivt imod den nye balance i Europa 2020-strategien, der afspejles i dens prioriteter og ambitiøse, forpligtende tilsagn om at nå strategiens fælles målsætninger for hele EU. De svarer ligeledes, at de betragter flagskibsinitiativerne som konkrete instrumenter, der kan bringe Europa 2020-strategien tættere på borgerne. Kommissionens forslag tager ikke i tilstrækkeligt omfang højde behovet for, at den nye strategi forholder sig til og tackler forskelle og uligheder på lokalt plan, den supplerer ikke BNP med nye indikatorer, der kan bruges til udformning af politiske tiltag, den anviser ikke løsninger på fragmenteringen af de eksisterende politiske programmer og dertil knyttede finansieringskilder, den prioriterer ikke administrativ forenkling, den skubber ikke på for at gennemføre partnerskabsprincippet mellem de statslige, regionale og lokale myndigheder, og den erkender ikke rækkevidden af den kommunikationsudfordring, der består i at bringe strategien tættere på borgernes dagligdag. Derfor efterlader den meget stramme køreplan for vedtagelsen af den nye strategi som foreslået på tidspunktet for høringen ingen de fleste respondenter med den bekymring, at deres bidrag til vedtagelsen af Europa 2020 og strategiens succes kan være begrænset 5. Af samme grund fremsætter de en lang række konkrete forslag til, hvordan konceptet for Europa 2020-strategien kan forbedres, og hvordan man sikrer en effektiv gennemførelse af strategien. TILRETTELÆGGELSE OG GENNEMFØRELSE AF DEN NYE STRATEGI: UDFORDRINGER OG MULIGHEDER 1. Europa 2020-strategien tager ikke hensyn til de eksisterende samfundsøkonomiske uligheder og den ulige fordeling af mulighederne indbyrdes mellem regionerne og kommunerne. Ulighederne, der er vokset i det seneste tiår, er ikke alene udtryk for den "sædvanlige" kløft mellem de udviklede regioner og dem, der halter bagefter. De kan også registreres internt i 5 Pr. juni 2010 forventes de nationale reformprogrammer, som medlemsstaterne skal gennemføre for at yde deres bidrag til Europa 2020, at skulle ligge klar i efteråret

6 nogle af de mest udviklede områder, f.eks. i de belastede kvarterer i en række af EU's byer. Fordi Europa 2020-strategien med sin top-down-tilgang kun opstiller målsætninger for EU og medlemsstaterne, gør dens styringsstruktur det umuligt at skræddersy formål, indikatorer og målsætninger, så de tager hensyn til de nævnte lokale og regionale forskelle. Strategien kan gøres mere realistisk og effektiv, hvis dens formål, indikatorer og målsætninger tilpasses til de lokale og regionale forhold, for på den måde vil de lokale aktiver bidrage til bæredygtig vækst og samtidig forbedre EU-borgeres dagligdag, hvorved samhørigheden styrkes. 2. Europa 2020-strategien fremskynder ikke udbredelsen af indikatorer for bæredygtig vækst som supplement til BNP. Vedtagelsen af sådanne indikatorer kombineret med en fleksibel gennemførelse af den nye strategi i fællesskab mellem de relevante styringsniveauer og andre interessenter er et nødvendigt led i fastlæggelsen af målsætninger på lokalt og regionalt niveau, og vil være et bidrag til en optimal tilrettelæggelse af strategiens gennemførelse på lokalt niveau. De lokale og regionale myndigheder giver adskillige eksempler på mulige indikatorer. 3. Europa 2020-strategiens politiske virkemidler og de dertil knyttede finansieringskilder er fortsat stærkt fragmenterede, ligesom det var tilfældet med Lissabonstrategien. Dette kan gøre dem ineffektive. Endvidere gør Europa 2020-strategien ikke administrative forenklinger til en prioritet. De politiske virkemidler bør koordineres og anvendelsen af dem forenkles, således at der kan fokuseres på et begrænset antal målsætninger på en konsekvent og effektiv måde. Dette vil også sikre den nødvendige integration af en række forskellige EU-politikker, herunder samhørighedspolitikken og andre relevante sektorpolitikker. 4. En effektiv gennemførelse af Europa 2020-målsætningerne afhænger i sidste ende ikke så meget af, hvad de relevante statslige myndigheder vil gøre hver for sig, men i langt højere grad af, hvorvidt de vil være i stand til at samordne og synkronisere deres foranstaltninger. De lokale og regionale myndigheder er i forreste front, hvad angår gennemførelsen af en lang række aspekter af de syv planlagte flagskibsinitiativer. Imidlertid anerkendes deres rolle hverken i fastlæggelsen af målsætninger eller i flagskibsinitiativerne, for ikke at nævne udformningen af de nationale reformprogrammer. Landet ligger således, at i det mindste visse aspekter af den nye strategi i flere EU-lande henhører under de lokale og regionale myndigheders kompetence, mens Kommissionens forslag opererer med en noget overilet top-down-tilgang. 6

7 Hvis strategien skal holde, hvad den lover, skal der fra starten foretages en løbende koordinering mellem samtlige styringsniveauer. Navnlig bør de lokale, regionale og statslige myndigheder og EU i 2010 i fællesskab for det første fastsætte målsætninger, herunder på regionalt niveau, og for det andet tilrettelægge og igangsætte flagskibsinitiativerne og de nationale reformprogrammer. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet skal overholdes nøje i denne proces. 5. Selv om det med rette fremhæves, at samhørighedspolitikkens foranstaltninger bidrager til Europa 2020-målsætningerne, fremhæver forslaget ikke, i hvilket omfang Europa 2020 kan bidrage til styrkelsen af samhørigheden i EU. Hvis strategien ikke gennemføres smidigt, er der risiko for, at muligheden for at udnytte lokale menneskelige ressourcer og andre aktiver til at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst forspildes. Bidragyderne understreger enstemmigt, at Europa 2020-strategien og samhørighedspolitikken skal ses som politiske instrumenter, der gensidigt forstærker hinanden for at fremme bæredygtig vækst og samtidig styrke den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed. På grund af den stigende bekymring for den territoriale samhørighed, selv i EU's mere velstående regioner, bør samhørighedspolitikken fortsat omfatte alle regioner og samtidig opfylde sin målsætning om en omfordeling af de økonomiske midler. Bevillingerne til Europa 2020-strategien og samhørighedspolitikken bør ikke beskæres, men bør i det omfang, dette er muligt, snarere øges. Men endnu vigtigere er det, at anvendelsen af midlerne rationaliseres, forenkles og gøres mere effektiv i kraft af bedre kontrol og evaluering. Det er også værd at se nærmere på, hvilke muligheder der er for at belønne regioner og kommuner, der er økonomisk effektive, og for at støtte dem, der er villige til at forbedre deres udgiftspolitik, og sanktionere dem, der ikke lever op til målsætningerne. Kommunalbestyrelserne er centralt placerede med hensyn til at opnå resultater af Europa 2020-strategien, da de kan være en drivkraft for vækst, men også rammes økonomisk og socialt af de mere alvorlige samhørighedsproblemer. Landdistrikterne bør støttes i deres bestræbelser på at sætte skub i væksten på et nyt og solidt grundlag. Det kan forventes, at Europa 2020-strategien vil satse på at forbedre den grundlæggende infrastruktur i det omfang, der er behov herfor, og dette vil ligeledes sætte skub i væksten og sikre samhørigheden. 7

8 En række bidragydere har også fremhævet, at grupperinger af regioner med beslutningsbeføjelser, herunder grænseoverskridende grupperinger (såsom EGTS'er og makroregioner) ligeledes bør betragtes som partnere. 6. Fordi EU opfattes som værende langt væk har det altid været en Herkulesopgave at formidle EU-samarbejdet til borgerne, så det vil ikke blive lettere at fremlægge Europa 2020 for dem i usminket form. Uanset hvor svært, det måtte være at formidle Europa 2020-strategien til borgerne, bør indsatsen fokusere på, at strategien yder et ægte bidrag til bæredygtig udvikling, også på det lokale og regionale niveau til gavn for samtlige borgere og økonomiske sektorer. Dette budskab skal viderebringes med moderne teknologi og under aktiv inddragelse af de lokale og regionale myndigheder. VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER I betragtning af følgende forhold er respondenternes store interesse for Europa 2020-strategien ikke overraskende: Den nye strategi lanceres samtidig med, at den værste recession i årtier rammer medlemsstaterne og deres regioner og kommuner dog ujævnt - og derved skærper de eksisterende samfundsøkonomiske uligheder og påvirker EU's samlede udsigter til at opnå økonomisk vækst negativt; Bekymringer om den monetære stabilitet i eurozonen øger kun behovet for at kombinere strammere budgetdisciplin med forbedrede langsigtede vækstperspektiver for EU med det formål at opnå en holdbar budgetpolitik i medlemsstaterne, samtidig med at en recession af længere varighed undgås. At de økonomiske udsigter er bekymrende, gør det så meget desto vigtigere at erstatte Lissabonstrategien med en ny, mere effektiv strategi, der kan gøre EU mere konkurrencedygtig og derved skabe plads til vækst. De indsendte bidrag viser, at EU's lokale og regionale myndigheder er klar over, hvad der står på spil. De har forpligtet sig til at opnå relevante målsætninger og er rede til at leve op til deres ansvar for at sikre, at målsætningerne nås (jf. f.eks. Borgmesteraftalen). De myndigheder, der har indsendt svar, er ikke usikre på, om den nye Europa 2020-strategi i sin nuværende udformning vil kunne levere de lovede resultater. For at få det bedst mulige ud af denne stærkt tiltrængte mulighed for at overvinde den økonomiske krise og sætte skub i en langsigtet, bæredygtig udvikling og samtidig mindske ulighederne og forbedre borgernes livskvalitet bør Europa 2020-strategien give samtlige 8

9 styringsniveauer, herunder de lokale og regionale myndigheder, lejlighed til at bidrage til dens udformning og gennemførelse i egenskab af permanente partnere i processen. I 2010 bør dette gælde fastsættelsen af målsætninger samt udformningen af flagskibsinitiativerne og de nationale reformprogrammer. Derfor har RU lanceret sit forslag om en "Territorial pagt for regionale og lokale myndigheder om Europa 2020-strategien" for at sikre ejerskab på mange niveauer til den fremtidige strategi via et effektivt partnerskab mellem europæiske, nationale, regionale og lokale offentlige myndigheder. Pagten skal ledsages af nationale territoriale pagter, hvor medlemsstaterne i fællesskab samarbejder med regionerne og kommunerne med aktiv brug af de eksisterende institutionelle redskaber. Regionsudvalget vil gennem sin Europa 2020-platform fortsat overvåge Europa 2020-strategiens fremskridt i marken og regelmæssigt rapportere herom til Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet. 9

10 KAPITEL 1 EFTERLYSNING AF TERRITORIALT TILPASSEDE MÅL I EUROPA STRATEGIEN 1.1 Europa 2020-strategiens balance mellem de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter Størsteparten af respondenterne tager positivt imod den nye balance i Europa 2020-strategien, der afspejles i dens prioriteter - en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst - og ambitiøse, forpligtende tilsagn om at nå strategiens fælles hovedmålsætninger overalt i EU 6. Der er navnlig fremført følgende: De mener, at målet om at skabe (bæredygtig) vækst er altafgørende, og at det indebærer, at lande og territorier skal være mere konkurrencedygtige: De bekræfter, at miljømæssige overvejelser, herunder navnlig klimaændringer, bør ses som en af topprioriteterne; Næsten alle opfatter begrebet "inklusiv" vækst inden for den bredere ramme af behovet for øget social og territorial samhørighed. Selv om social samhørighed drejer sig om at skabe flere beskæftigelsesmuligheder, handler territorial samhørighed om de eksisterende socioøkonomiske skel, ikke blot mellem stater og regioner, men også inden for regionernes grænser, især i de mest udviklede områder i EU. 1.2 Supplering af de overordnede mål med nationale og regionale mål, som deles af alle relevante interessenter De fleste respondenter mener, at målene skal gives en funktion, der kan føre til udformning af politikker, dvs. de skal bruges som et redskab til at inddrage alle relevante interessenter i politikplanlægning på flere niveauer indbefattende forskellige territoriale niveauer (EU, nationale, regionale og lokale niveau). Med dette formål for øje sagde respondenterne, at indikatorer og mål skulle være: Af begrænset antal, hvilket er tilfældet i det aktuelle forslag til Europa 2020-strategi; Klart relaterede til strategiens langfristede mål og forståelige for borgerne; Målbare i henhold til standarddefinitioner, der gør dem sammenlignelige; Indbyrdes forbundne og sammenhængende, så eventuelle sammenstød mellem forskellige politikmål undgås; Realistiske og ambitiøse på en og samme tid; Fleksibelt tilpasset hvert territoriums socioøkonomiske karakteristika. 6 Europa 2020-strategiens overordnede mål vises i næste afsnit. 10

11 Sidste punkt er en af hovedkonklusionerne i undersøgelsen. Ifølge respondenterne kræver forskellige udgangssituationer og udgangspunkter forskellige politiske målsætninger, mål og politik. For at sikre, at hver medlemsstat bidrager til Europa 2020-strategien i forhold til dens nationale forhold og udgangspunkter, anmoder Kommissionen medlemsstaterne om at omsætte disse mål til nationale målsætninger inden Det Europæiske Råd i juni. I kommentarerne til denne tilgang sagde næsten alle respondenterne, at mål på EU-niveau ikke bør ses som automatiske mål for alle EU's regionale og lokale samfund. De mener, at specifikke målsætninger og mål ikke kun skal fastsættes på nationalt, men også på regionalt niveau, så der gives opmærksomhed til byområder såvel som landdistrikter. For regioner med efterslæb bør processen med fastlæggelse af mål bidrage til at fokusere alle disponible ressourcer på behovet for at mindske afstanden til de mere udviklede områder. Dette ville give Europa 2020-strategien og samhørighedspolitikken en løftestang til at trække i samme retning, under forudsætning af, at samhørighedspolitikken får de nødvendige finansielle midler til at støtte offentlige investeringer i konvergensområderne. (Kapitel 4 indeholder respondenternes syn på forholdet mellem Europa 2020 og samhørighedspolitikken.) Hvis målene skal være troværdige og hvis de skal kunne støtte den territoriale mobilisering, skal alle relevante interessenter inddrages i fastlæggelsen af målene. Flere bidragydere gjorde opmærksom på, at fastsættelsen af mål bør efterleve nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Overordnet anskues fastlæggelsen af mål som en kompleks opgave, som dog er afgørende for den nye strategis succes. Dette er grunden til, at langt størsteparten af bidragyderne mener, at Europa 2020-strategiens køreplan skal give plads til en retfærdig og effektiv høring og samordning mellem aktører navnlig mellem de forskellige myndighedsniveauer. 1.3 Kommentarer og forslag vedrørende de overordnede mål Mange bidragydere udtrykte nogen kritik af hver af de fem overordnede mål og foreslog nogle yderligere mål, som deres land kunne overveje % af befolkningen mellem år skal være i beskæftigelse Mange påpegede betydningen af høj beskæftigelse, men var skeptiske over for, om det var muligt at opfylde EU-målet i deres respektive regionale situationer. Nogle sagde, at dette mål også skulle tage højde for kvaliteten (og ikke kun kvantiteten) af job. Så det skulle henvise til langtidsbeskæftigelse snarere end til prekære job, hvis begrænsning nogle mente kunne gøres til et mål i sig selv. Mange foreslog at være særlig opmærksom på unges integration på arbejdsmarkedet. Mange forslog et mål knyttet til arbejdsstyrkens øgede mobilitet. 11

12 % af EU's BNP skal investeres i F&U I forhold til mål nr. 2 (dvs. 3% af EU's BNP skal investeres i F&U) var bidragyderne interessant nok uenige om, hvor realistisk (dvs. er målet umuligt at nå) eller ambitiøst (dvs. målet skal være meget højere) det er. Den uenighed afspejler forskelle mellem regionernes udgangspunkter. Mange kritiserede, at målet ikke er konkret (eller resultatorienteret) nok til at give målbare resultater. Derudover bidrager det heller ikke til at tilvejebringe overførsel af viden til erhvervslivet. I forbindelse med fastsættelsen af F&U-mål skal der være en stærkere forbindelse mellem realøkonomiens behov og målene for højere uddannelse og forskeruddannelse "20/20/20" klima-/energimål Det tredje sæt af Europa-2020-målene vedrører "20/20/20" klima-/energimål. Generelt hilses disse velkommen af respondenterne, skønt mange siger, at de kunne være mere ambitiøse. Andre minder om, at det er nødvendigt med passende (finansielle, juridiske, teknologiske) vilkår for at nå disse mål. Nogle respondenter nævnte behovet for nye mål, der registrerer gennemførelsen af de nuværende miljøbestemmelser, en større fokus på at bevare biodiversiteten, beskyttelse og rationel udnyttelse af vandressourcer Uddannelsesrelaterede mål Mange understregede spørgsmålet vedrørende kvalifikationer, idet undervisning fortsat er en national (i visse tilfælde regional) beføjelse, og mindede om nærhedsprincippet. Som noget mere væsentligt bør målet defineres tydeligere, og hvis det skal være acceptabelt, skal det også dække undervisningens kvalitet. Nogle sagde tilmed, at det er forkert at fokusere på et bestemt antal skoleår, da dette ikke altid er en garanti for kvalitet i undervisningen. Efter nogles opfattelse mangler der forbindelse mellem kvaliteten af uddannelse og de job, der tilbydes. Det overordnede mål medtager ikke behovet for livslang læring. Målene skal henvise mere til uddannelsesmæssige færdigheder (udtrykt i form af niveauet for læsning, skrivning, aritmetik såvel som pc-færdigheder), og bør udspecificeres på køn. Uddannelsessystemerne bør også målbart udvikle sig hen imod tilvejebringelsen af høj kvalitet og kapaciteten til at frembringe iværksætterånd (f.eks. bør der skabes et reelt bånd mellem universiteter, erhvervsuddannelse og erhvervslivet) Der skal være 20 millioner færre mennesker, som risikerer et liv i fattigdom Fattigdomsbegrænsningsmålsætningen skal måles for forskellige grupper ud fra køn, alder, etnisk oprindelse. Begrebet "som risikerer et liv i fattigdom" bør defineres bedre på grund af de forskellige socialsikringssystemer og de forskellige opfattelser af livskvalitet. Den seneste krise 12

13 styrker kun behovet for at bekæmpe fattigdom, men på grund af de aktuelle budgetbegrænsninger kan det være vanskeligt at investere mere i sociale anliggender. Mange mindede om, at sociale mål bør dreje sig om generel fordelingsretfærdighed snarere end blot fattigdomsprocenten (f.eks. sociale samhørighedsmål). Adgang til lægebehandling fortjener også at være et mål. Nogle respondenter spørger, hvordan social innovation dvs. nye løsninger på socialpolitikker med inddragelse af aktører i marken og med støtte fra både offentlige og private midler som kunne være relevante for at kombinere stærkere socialpolitikker med (offentlige) budgetnedskæringer kan støttes af passende mål. Nogle påpegede behovet for yderligere mål knyttet til aktiv aldring, ligestilling mellem kønnene, middellevealder og adgang til arbejdsmarkedet for personer med sociale problemer. 1.4 Forslag til nye mål Mange foreslog at tilføje mål vedrørende økonomi, infrastruktur og bæredygtig vækst f.eks. antallet af nystartede virksomheder, adgang til transportinfrastruktur, bæredygtig turisme, øget lokal fødevareproduktion, lige betingelser for bæredygtig udvikling i landdistrikter. Det var også et forslag om at tilføje en sjette overordnet mål vedrørende målet om at "mindske forskellene mellem regioner", hvilket afspejler en ide fra flere bidragyderes side om en stærk forbindelse mellem samhørighedspolitikken og Europa 2020 (jf. kapitel 4, der indeholder flere bemærkninger). Der blev imidlertid ikke givet nogen konkrete eksempler på, at Europa 2020-tilgangen til dette mål kunne være forskellig fra den aktuelle tilgang i samhørighedspolitikken som koncentrerer strukturfondsudgifter på mindre udviklede regioner. Nogle foreslog også, at målene skulle have en grænseoverskridende dimension, så der tages højde for grænseoverskridende områders behov og målsætninger. 13

14 KAPITEL 2 UDFORMNING AF POLITISKE TILTAG VED AT SUPPLERE BNP MED NYE INDIKATORER FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING OG LIVSKVALITET 2.1 Ud over BNP kræves der nye indikatorer til at udforme og overvåge Europa strategien Beslutninger om målene for Europa 2020-strategien på nationalt og eventuelt regionalt/lokalt niveau kræver et sæt passende, disponible og sammenlignelige indikatorer for at: Udforme dem under inddragelse af alle relevante interessenter Overvåge gennemførelsen og Evaluere resultaterne. På spørgsmålet om, hvilke indikatorer der skulle bruges for at overvåge fremskridt hen imod de fastsatte mål på europæisk plan, gik de fleste respondenter i retning af et svar med to komponenter: BNP kan ikke udelades, fordi det er en globalt sammenlignelig indikator, men det skal suppleres med andre indikatorer, der henviser til livskvalitet, sociale spørgsmål og bæredygtighedsaspekter; Indikatorer skal ikke kun bruges i overvågningsøjemed, men også som redskaber for udformning af politiske tiltag. De fleste bidragydere formulerede deres svar ud fra denne grundtilgang med detaljeret begrundelse for delkomponenterne i de nødvendige indikatorer samt en lang række eksempler og forslag. 2.2 Hovedtræk ved de nødvendige indikatorer Mange mener, at Europa 2020-indikatorerne skal være baseret på fælles elementer. For det første skal de være relevante og hænge sammen med de grundlæggende mål om vækst, bæredygtighed og samhørighed. Dette ses som en nødvendighed, hvis strategien skal bero på alle tre aspekter dvs. det økonomiske, sociale og miljømæssige og formidles og forklares for alle EU-borgere. For det andet skal følgende krav være opfyldt, hvis de skal bruges som redskaber for udformning og overvågning i hele den nye strategis levetid: På den ene side skal de være klart defineret, så de kan sammenlignes på tværs af regionerne i hele EU og over tid. På uddannelsesområdet skal der tages højde for differentieringer mellem landene, når der fastsættes EU-mål 14

15 På den anden side skal de være fleksible nok til at kunne tilpasses de eksisterende forskellige socioøkonomiske forhold i forskellige regioner og territorier. For det tredje skal indikatorerne som følge af den kraftige vægt, der lægges på territorial samhørighed (jf. kapitel 1 og 4), ikke kun være klart identificeret og nemt forståelige, men bør også opdeles på det (sub-)regionale niveau. De bør især være disponible på regionalt og nogle også på subregionalt niveau (NUTS 3). Respondenterne er klar over, at det giver finansielle problemer at operere med disponible data med en sådan territorial udspecificering på grund af behovet for en lang række eksempler. De mener dog, at problemerne skulle kunne løses, så Europa 2020 ikke skal undvære et stærkt nødvendigt gennemførelses- og overvågningsredskab. 2.3 Hvordan man identificerer nye indikatorer Europa 2020-indikatorerne og deres målværdier kan ikke fastlægges efter en top-downfremgangsmåde. Tværtimod, for hvis disse indikatorer skal leve op til, at der skal kunne udkrystalliseres en politik på grundlag af dem - dvs. udforme, gennemføre og overvåge den nye strategi og formidle den til EU-borgerne og virksomheder - skal der skabes enighed om dem hos alle relevante interessenter via en hørings- og samordningsproces. De lokale og regionale myndigheder, der deltog i rundspørgen, er rede til at påtage sig ansvaret med at bidrage til den nye strategis succes. Dog mener de, at de ikke vil være i stand til det, hvis de ikke inddrages i processen - herunder også i fastsættelsen af nye indikatorer og dertil knyttede mål. 2.4 Forslag til eventuelle Europa 2020-indikatorer I svarene på, hvilken type indikatorer der skal bruges i Europa 2020-rammen, foreslog mange deltagere i rundspørgen indikatorer, der kan bruges til at gennemføre den nye strategi på nationalt og regionalt niveau. I visse tilfælde opkastede respondenterne spørgsmålet, om de foreslåede EU-mål ville passe ind i deres landes specifikke forhold. Boksen nedenfor er udarbejdet på grundlag af de indkomne bidrag. For hvert mål er der foreslået en række indikatorer, der kunne bruges til enten at realisere Europa 2020-mål eller andre nationale eller regionale politiske prioriteter. Nogle regioner bruger allerede visse af disse indikatorer. 15

16 Respondenternes forslag til Europa 2020-indikatorer Flere af indikatorerne på listen er velkendte ligesom deres kilder, mens andre kun foreslås forsøgsvist og ville kræve metodologisk evaluering og forberedelse for at blive operationelle. Mål 1 - Beskæftigelse Langtidsarbejdsløshed Antal nyoprettede langtidsjob Kvinders/unges/faglærde arbejdstageres beskæftigelsesprocent Beskæftigelsesprocenten i hi-tech-sektorer Beskæftigelsesprocenten af lovlige indvandrere/effekten på BNP Langtidsarbejdsløshed Antal unge uden uddannelse, beskæftigelse eller erhvervsuddannelse Mål 2 F&U, innovation BNP-andel til F&U og innovation Private F&U-udgifter/SMV's investeringer i F&U (som en % af omsætningen) Den brede offentligheds og de økonomiske aktørers adgang til nye teknologier/omfanget af disses brug i produktionen Produkt/procesinnovationer (som en % af det samlede antal solgte industriprodukter og antallet af selskaber, der indfører innovationer) Antal patenter udstedte patenter (registreret i Den Europæiske patentmyndighed) pr. 1 mio. personer. Højhastighedsinternetdækning/procent af husholdninger og virksomheder med bredbåndsadgang til internettet Mål 3 - Miljø Økologisk fodspor Luft- og vandkvalitet/forurening Affaldsproduktion: Nyttiggørelse af materialer/mængde genindvundne materialer pr. år Toksiske materialer Energi: o Procent af anvendt vedvarende energi (af det samlede forbrug af primærenergi) o Erhvervslivets investeringer i vedvarende energi o Procent af varer produceret ved brug af vedvarende energi o Samlet energiforbrug/besparelse Samlede drivhusgasemissioner Pr. capita-areal af grønne områder Miljømæssige omkostninger ved økonomisk udvikling Miljømæssigt bæredygtighedsindeks Potentiale af naturlige ressourcer Opsummerede indikatorer, der tager højde for hovedelementerne i holdbar, bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse som f.eks.: o Det Europæiske Miljøagenturs kerneindikatorer o EU's indikatorer for bæredygtig udvikling o Indekset over individuel levefod o Indikator for reelt fremskridt o Det (regionale) indeks over bæredygtig økonomisk velstand, og Indekset over Bæredygtige samfund o Mål 4 - Uddannelse Erhvervs/Uddannelsesniveauer og -resultater o Unge mennesker, der får højere uddannelser o Andel af studerende i en given aldersgruppe o Andel af personer, der fuldfører obligatorisk undervisning i en given aldersgruppe o Andel af skoleelever, der forlader gymnasiet uden anerkendt eksamensbevis o Faglige kvalifikationer Videregående uddannelse: o Antal personer med doktorgrad (pr personer) o Procentdel af universitetsuddannede med eksamen i videnskabelige fag Sprogkundskaber o 16

17 Uddannelsessystemets omkostningseffektivitet Fremskridt inden for bekæmpelse af funktionel analfabetisme Andel af elever, som forlader skolesystemet i utide Mål 5 Den sociale sfære Indeks for menneskelig udvikling Livskvalitet og velvære o Boligstandarder og adgang til boliger o Sygesikring og adgang til sundhedsydelser o Levefod (f.eks. lønniveau og købekraft) o Middellevetid (og dødelighed) o Opfattet livskvalitet o Sikkerhed og kriminalitet Social integration: o Indeks for social samhørighed og integration o Indeks for social integration (adgang til uddannelse, mobilitet og offentlig service) o Forskelle i sundhedstilstand mellem forskellige samfundsøkonomiske grupper o Sociale relationer o indkomstfordeling o Det digitale skel Fattigdom o Pr. capita-indkomst o Regionalt fattigdomsindeks o Andel af befolkningen under fattigdomsgrænsen baseret på nationale statistikker o Andel personer med fattigdomsrisiko o Indeks for mangeartede afsavn (økonomiske og sociale nøgledata) o Brug af social bistand (antal modtagere af social bistand og sociale ydelser) Demografi (aldersstruktur) Ligestillingsindeks Indikatorer for ikke-markedsbaserede aktiviteter Andre foreslåede indikatorer Indekser til måling af økonomiske resultater og sociale fremskridt fra Stieglitz-rapporten Investeringernes niveau Produktivitet (BNP/bruttoregionalprodukt) Virksomhedsetableringer Mængde transporterede varer (som en andel af BNP) Mobiliserede investeringer og privat finansiering (offentlige udgifters løftestangseffekt) Tilstedeværelse af infrastrukturer Antal lokale myndigheder, som programmer er nået ud til og som har været mål for programmer Indikatorer, der gør det muligt at sammenligne med lande som USA, Japan osv. Ø-samfundsindikator (der måler, hvorvidt dette at være en ø er en hæmmende faktor) Data fra ESPON-programmet (SPAN 3 projekt Spatial Scenarios på Nuts 3-niveau) OECD-indekser udviklet i henhold til deltagelsesdemokratiets kriterier. 17

18 KAPITEL 3 HVORDAN KAN BYER OG REGIONER VÆRE AKTIVE AKTØRER I EUROPA STRATEGIEN 3.1 Partnerskab mellem forskellige myndighedsniveauer er afgørende for Europa 2020 Langt de fleste bidragydere mener, at Europa 2020 stadig skal udmønte behovet for at arbejde i partnerskab med de lokale og regionale myndigheder i konkret handling, og at dette er en afgørende mangel i forslaget til Europa De mener, at henvisningen til de lokale og regionale myndigheder i strategiteksten skal være mere eksplicit. Mange bidragydere understregede, at hvis de lokale og regionale myndigheder ikke inddrages korrekt herunder først og fremmest i forbindelse med fastsættelsen af nationale mål, så er der en risiko for, at den nye strategi: Vil overse specifikke territoriale forhold Vil mangle samordning med andre relevante politikker på nationalt, regionalt og lokalt niveau. For at sikre, at strategien tager højde for regionale og lokale forskelle og kan skræddersyes til disse forskellige forhold, bør de regionale og lokale myndigheder spille en mere aktiv rolle på alle niveauer af udformning, gennemførelse og evaluering af den nye strategi således, at nærhedsprincippet, som visse bidragydere understregede, respekteres, navnlig på områder som uddannelse og socialpolitik. Dette betyder især, at der skal gøre et omhyggeligt arbejde for at dele oplysninger om indikatorer og mål såvel som udformningen af flagskibsinitiativerne mellem de forskellige myndighedsniveauer. Det tager tid at fastsætte troværdige mål og inkorporere dem i de territorialpolitiske programmer. Flere bidragydere understregede også, at køreplanen for vedtagelsen af Europa 2020-strategien simpelthen ikke giver tid nok til, at de subnationale partnere kan inddrages konstruktivt 7. I mange lande, hvor der allerede er strukturerede samarbejdsmodeller mellem centrale og subnationale niveauer, var bidragyderne skeptiske over for muligheden for at bruge dem til at udforme strategien i partnerskab, i og med at køreplanen var meget stram. I henhold til en række bidragydere var en af erfaringerne fra Lissabonstrategien, at hvis byer og regioner ikke opfattes som partnere, vil de ikke føle, at de kan drage nytte af selve strategien, og vil derfor ikke føle noget "ejerskab" til strategien. 7 Problemet med den "yderst stramme køreplan, som vedtagelsen af strategien og de integrerede retningslinjer er underlagt" blev også nævnt på Europa-Parlamentets konference af udvalgsformænd den 5. maj På mødet i den 17. juni Det Europæiske Råd blev de nationale mål dog endnu ikke godkendt og de ventes fastsat i efteråret

19 Kort sagt, "manglende partnerskab" fører uundgåeligt til "manglende ejerskab", hvilket derefter fører til manglende samordning mellem de forskellige myndighedsniveauer og mindre merværdi for borgerne. 3.2 De lokale og regionale myndigheders bidrag til Europa 2020 Mange er enige om, at Europa 2020 er et bredt strategisk panorama, der skal gennemføres via konkrete aktioner på det regionale niveau baseret på en bottom-up-tilgang som anbefalet i Barca-rapporten. Derfor ser de fleste bidragydere sig selv som aktive spillere i Europa 2020, og udover deres inddragelse i både det udformningsmæssige og praktiske arbejde vedrørende mål og indikatorer (som beskrevet ovenfor) påpeger de snesevis af mulige kanaler for deres bidrag til Europa 2020: Bidragyderne henleder opmærksomheden på deres rolle i forvaltningen af EU's strukturfonde og deres medfinansiering af Europa 2020-politikkerne, hvor de kan støtte Europa 2020-målene via samhørighedspolitikken. Når det er nødvendigt, kan de revidere deres nationale programmer for at tage højde for Europa De skitserer deres rolle i spredningen af information og i at skabe bedre forståelse for EU's retningslinjer og forslag. De kan forvalte nøgleprojekter inden for rammerne af flagskibsinitiativerne, der kan gennemføres i samarbejde med andre territoriale enheder eller andre interessenter. Bidragydere fra grænseregioner/byer nævner deres rolle inden for grænseoverskridende og transnationale projekter, der realiserer Europa 2020-målene. De lokale og regionale myndigheder samordner meget ofte deres aktioner med andre ikkestatslige aktører, der er involveret i gennemførelsen af Europa 2020-relaterede foranstaltninger (f.eks. universiteter, virksomhedsledere, handelskamre, samfundsorganisationer). De kan optræde som mellemled ved at tage kontakt til lavere myndighedsniveauer og sikre mere effektive og nyttige svar. En række bidragydere påpegede deres mulighed for at forvalte offentlige indkøb på en måde, der er befordrende for Europa

20 3.3 Gennemførelse af flagskibsinitiativerne i partnerskab Regioner og byer søger at blive inddraget i og bidrage til alle flagskibsinitiativer under Europa 2020-paraplyen, omend i forskelligt omfang og ikke i forhold til et flagskibsinitiativ. Dette er især markant i tilfælde, hvor regioner har lovgivningsbeføjelser på en lang række områder. Det er vigtigt, at flagskibsinitiativerne passer sammen med de lokale og regionale prioriteter og bestræbelser (f.eks. forskellige projekter med sigte på at forbedre levevilkårene) og som fremhæver den logiske kæde af forbindelser fra EU til lokalt og regionalt niveau, der er nødvendig, hvis Europa 2020 skal blive en succes. Mange bidragydere understregede behovet for, at alle syv flagskibsinitiativer medtages i indeværende programmeringsfase for regionalpolitikker navnlig dem, der er medfinansieret af strukturfondene og for, at igangværende programmer ændres om nødvendigt. Det fokus, der er på initiativernes kan derefter styrkes yderligere i den næste programmeringsfase. De lokale og regionale myndigheder skal høres og/eller inddrages i flagskibsinitiativer, hver gang dette er nyttigt (udformning, gennemførelse i samarbejde med EU og nationale regeringer) 8. Dette betyder, at deres specifikke rolle og merværdi kan måles i en samarbejdsramme mellem de forskellige myndighedsniveauer. Andre relevante regionale aktører som grænseoverskridende alliancer, makroregioner og EGTS'er skal også medtages som partnere i flagskibsinitiativerne. Et massivt antal bidragydere præsenterede deres igangværende (og potentielle) bidrag til foranstaltningerne inden for rammerne af de syv flagskibsinitiativer. Listen nedenfor er ikke udtømmende Innovation i EU I forbindelse med innovationsrelaterede initiativer besluttede mange bidragydere at udvikle deres egne planer for innovation og forskning. De understregede, hvilken rolle de spiller i samarbejdet med den private sektor og videninstitutioner. Meget ofte indbefatter de regionale vækstprogrammer en innovationsstrategi baseret på tre søjler: iværksætterkultur, innovative smv'er og forskningsbaserede kompetenceklynger. Dette gør det muligt at teste ny teknologi på 8 I resolutionen om Større inddragelse af lokale og regionale myndigheder i Europa 2020-strategien foreslår Regionsudvalget, "at der i høj grad bakkes op om det forslag om etablering af "De regionale og lokale myndigheders territoriale pagt om Europa 2020-strategien", der blev fremsat i Europa-Parlamentet, og som har til formål at sikre et ejerskab på flere niveauer af den fremtidige strategi gennem et effektivt partnerskab mellem europæiske, nationale, regionale og lokale myndigheder, særligt hvad angår udformning og gennemførelse af Europa 2020-strategiens overordnede mål og flagskibsinitiativer." 20

21 områder som offentlig transport, it og miljø. Den form for samarbejde er ekstremt relevant og bør gøres lettere Unge på vej De lokale myndigheder fremmer konkrete foranstaltninger for ungdomsudvekslinger, navnlig via nye venskabsprocesser med europæiske partnere og ved at give studielegater til unge. Initiativet "Europæisk Ungdomshovedstad" giver en udvalgt kommune lejlighed til at vise eksempler på sit ungdomsrelaterede kulturelle, sociale politiske og økonomiske liv og på udviklingstiltag i en europæisk integrationskontekst En digital dagsorden for Europa Regioner og lokale myndigheder spiller allerede en vigtig rolle på dette område, og derfor er de rede til at blive mere involverede i gennemførelsen. De støtter især udviklingen af bredbåndsforbindelser i landdistrikter og ugunstigt stillede områder, hvor der ikke er store fremskridt i etableringen af højhastighedsbredbånd på grund af manglende offentlig støtte. Bredbånd gør det muligt for disse områder at drage fordel af it-teknologier dvs. innovative start-ups i it-sektorerne. Andre initiativer er allerede i gang og sigter på at øge effektiviteten i den offentlige forvaltning via e-forvaltningsapplikationer. For at være i stand til at støtte lokale bestræbelser på disse områder bedre bør EU-niveauet forbedre rammen for anvendeligheden af elektroniske underskrifter og støtte gennemførelsen heraf med støtte fra lokale og regionale myndigheder, fordi de er nøgleaktører i forbindelserne mellem borgere og erhvervsliv. Andre applikationer, som de lokale og regionale myndigheder kan bistå med at udvikle på dette område, er f.eks. e-sundhed og e-læring Et ressourceeffektivt Europa På dette område er lokale og regionale myndigheder allerede involveret i at slå bro mellem på den ene side øko-innovation, iværksætterkultur og industripolitik og på den anden side forbrugerne. Nogle bidragydere understreger deres medlemskab af Borgmesteraftalen. De lokale og regionale myndigheder kan identificere passende steder til placering af mindre anlæg af vedvarende energi og kan hjælpe kommuner, husholdninger og lokale virksomheder med at træffe beslutninger om de mest passende vedvarende energieffektive teknologier i forhold til deres placering og bygningstype. I et forsøg på at fremme udviklingen af en 'energieffektiv kultur' har mange lokale og regionale myndigheder vedtaget en "grøn dagsorden", som kan indebære aktioner som modernisering og forbedring af vand- og sanitetsnettet, genbrug og affaldsforvaltningstjenester og -faciliteter, bæredygtige mobilitetsprojekter, biodiversitet, landbrugs- og ressourcebeskyttelsesinitiativer. Nogle subnationale myndigheder gør skønsom brug af offentlige indkøb som en måde at tilpasse produktions- og forbrugsvaner på det miljøpolitiske område. 21

22 3.3.5 En industripolitik for en globaliseret verden Regionerne har investeret i omfattende virksomhedsudklækningsaktiviteter på mange områder med samfinansiering fra EU's regionalstøtte. De lokale og regionale myndigheder har ofte haft gode relationer til private partnere. Lokale og regionale initiativer sigter på at forbedre forholdene for virksomheder, især for smv'erne, og fremme en stærk, robust og internationalt konkurrencedygtig erhvervsstruktur. I visse tilfælde er specifikke afdelinger ansvarlige for at følge op på iværksætternes aktiviteter og tiltrække investeringer eller for at mindske bureaukrati, hver gang det er muligt. Som påpeget af adskillige bidragydere er de lokale og regionale myndigheders rolle inden for modernisering af bilindustrien (f.eks. grønne biler) væsentlig En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job Bidragyderne understreger deres rolle i beskæftigelsesrelaterede projekter finansieret over EU-fonde (f.eks. Den Europæiske Socialfond). Andre nævner initiativer til jobskabelse og kompetenceudvikling f.eks. fremme af investeringer i turisme, initiativer til bevidstgørelse inden for uddannelsessystemet med henblik på at fremelske en iværksættertilgang i undervisningen på alle uddannelsesniveauer, foranstaltninger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, integrationstiltag med fokus på sårbare bykvarterer i storbyer En europæisk platform mod fattigdom Angående kvalifikationer på nationalt plan mener nogle bidragydere, at landene skal tage føringen i fastlæggelsen af initiativer ved at give sig i kast med de behov, der gør sig gældende i særlige grupper af fattigdomstruede borgere. Deres indsats er koncentreret om at udvikle et lokalt socialt servicesystem af høj kvalitet, der skal være tilgængeligt for alle, og med "forebyggelse" som en grundlæggende foranstaltning mod fattigdom. De sociale aktører og servicesektoren såvel som borgerne og alle myndighedsniveauer bør udvikle en forvaltningsmodel med sigte på at maksimere initiativer til støtte for social integration og forebyggelse af udstødelse. I andre tilfælde fremmer de lokale myndigheder deres lokale socialpolitikker (også ved at gennemføre innovative løsninger). 3.4 Et skeptisk blik på flagskibsinitiativerne Nogle bidragydere er dog fortsat skeptiske over for flagskibsinitiativerne foreslået i Europa 2020-dokumentet. Dette skyldes ikke kun, at disse initiativer endnu ikke er udformet klart. Nogle bidragydere er betænkelige ved, at flagskibsinitiativerne kun kan tjene deres formål i visse lande/regioner, mens andre territorier vil blive mere og mere marginaliserede. En bidragyder mente, at de foreslåede flagskibsinitiativer afspejler en sektorbaseret mere end en integreret tilgang. 22

23 3.5 På vej mod nye løsninger for den lokale og regionale forvaltning af strategien - eller forbedring af de eksisterende strategier Mangfoldigheden af de eksisterende forvaltningssystemer Mekanismerne til inddragelse af lokale og regionale myndigheder varierer fra land til land, og mange bidragydere talte om (og kritiserede ofte) deres egne indenlandske systemer. Medlemsstater med et føderalt system anvender nærhedsprincippet, og inddrager aktivt de subnationale niveauer. For dem vil udfordringen være at bruge de eksisterende strukturer og igangværende processer med henblik på gennemførelsen af Europa Visse bidragydere påpegede den rolle de (mest årlige) partnerskabsaftaler mellem det regionale og nationale niveau spiller for at gennemføre langfristede strategier. Nogle centralregeringer har oprettet kontaktudvalg eller arbejdsgrupper, hvor de lokale og regionale myndigheder kan komme til orde. Disse fora kan enten være oprettet, for at de nationale aspekter af Europa 2020 kan drøftes (såvel som Lissabonstrategien), eller mere generelle aspekter af regional- og lokaludvikling (f.eks. en taskforce helliget strategien). Uheldigvis er kontakten, som anført af visse bidragydere, mellem nationale og decentrale forvaltninger ofte sektorbaseret (via de enkelte ministerier) og mangler således den horisontale vision, der kræves for at gøre Europa 2020 til en integreret strategi. Møderne opfattes undertiden som for bureaukratiske med utilstrækkelige muligheder for, at græsrødderne kan udtrykke deres synspunkter. Der er også oprettet arbejdsgrupper på lokalt og regionalt niveau (uden den konstante og strukturerede inddragelse af det centrale niveau). I mange tilfælde deltager lokale og regionale myndigheder i offentlige høringer organiseret af deres respektive regeringer. Men der er stadig respondenter, der klager over, at selv når de høres af det centrale niveau, bliver der ikke altid taget højde for deres meninger. Nogle gange, selv i nogle forbundsstater, giver de regionale regeringer ringe opmærksomhed til visse kommuners specifikke behov trods eksistensen af aktive sammenslutninger af byer og provinser. Som svar på spørgsmålet, om der i deres land var institutionelle mekanismer, der kunne bidrage til reelt at inddrage regioner og byer i forberedelsen af strategien, gav mange bidragydere specifikke oplysninger og deres syn på status quo. Nedenstående citater er taget fra deres bidrag som eksempler. De giver en ide om, hvad der foregår, men giver naturligvis ikke alle oplysninger til at beskrive situationen i et land fuldt ud. 23