FOTOMANUALEN BEREGNING AF FYSISK INDEKS VED TV-INSPEKTION VEJLEDNING NR. 66 juni DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Transkript

1 FOTOMANUALEN BEREGNING AF FYSISK INDEKS VED TV-INSPEKTION VEJLEDNING NR. 66 juni 2005 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

2 Fotomanualen Beregning af Fysisk Indeks ved TV-inspektion 1. udgave, 1. oplag 2005 DANVA sekretariat Vandhuset Danmarksvej Skanderborg Tryk og indbinding: DANVA Sekretariatet Vandhuset Danmarksvej Skanderborg ISBN

3 Forord Formålet med denne rapport er at sikre et ensartet grundlag for anvendelse af observationer fra en TV-inspektion af afløbsledninger til beregning af skadesprocenter og deraf afledte værdier for Fysisk Indeks og Renoveringsindeks. Fysisk Indeks er et forholdstal, der anvendes af mange bygherrer til en første vurdering og prioritering af, hvilke dele af afløbssystemet der skal saneres eller renoveres først. Fysisk Indeks er en størrelse, der kan gengives på TV-inspektionens rapporteringsskema, såfremt denne er udført efter forskrifterne i DANVA s Vejledning nr. 57: Fotomanualen, TV-inspektion af afløbsledninger (Fotomanualen). Der er derfor opstået et behov for at præcisere, hvordan Fysisk Indeks beregnes på et ensartet grundlag samt til stadighed sikre, at forudsætningerne for denne beregning vedligeholdes af en central myndighed. DANVA s Afløbskomité har påtaget sig dette ansvar. DANVA s Afløbskomité har i samarbejde med Fotomanualgruppen udarbejdet denne rapport, som foreskriver, hvordan Fysisk Indeks beregnes i forbindelse med udførelse af TV-inspektion af afløbsledninger efter Fotomanualen. Denne rapport er 1. udgave, men det må forventes, at en revision kan blive nødvendig inden for en kort årrække, f.eks. som følge af indkomne erfaringer med anvendelse af den nye Fotomanual eller behov for at udarbejde Fysisk Indeks for brønde. Rapporten har ikke været sendt i offentlig høring. Rapporten udgives og distribueres af DANVA, Skanderborg. Juni 2005 DANVA s Afløbskomité Claus Møller Pedersen Fotomanualgruppen Bo Laden Juni 2005 Side 1

4 Side 2 Juni 2005

5 Indholdsfortegnelse 1. Anvendelse af Fysisk Indeks Beregning af Fysisk Indeks Sammenligning af Fysisk Indeks beregnet i DAS5 og DAN-DAS Juni 2005 Side 3

6 Side 4 Juni 2005

7 Anvendelse af Fysisk Indeks 1. Anvendelse af Fysisk Indeks I 2004 blev Fotomanualen revideret på væsentlige punkter. Revisionen har omfattet såvel indførelse af nye observationstyper, ændring af eksisterende som sammenlægning af mindre hyppigt anvendte observationer. I samme forbindelse er en del definitioner ændret fra en subjektiv vurdering (lille, middel, stor) til en objektiv vurdering med nøjagtig beskrivelse af, hvad observationen dækker. Desuden er klassedeling korrigeret i nogle observationer, såvel ved indførelse af faste intervalgrænser som ved forøgelse eller reduktion i antallet af klasser. Det har derfor været nødvendigt at angive nye pointværdier til de respektive klasser i de enkelte observationstyper til anvendelse i forbindelse med beregning af prioriteringsværktøjernes parametre: Skadesprocent og Fysisk indeks. Denne rapport angiver retningslinier for, hvordan Skadesprocent og Fysisk Indeks skal beregnes, såfremt TV-inspektionen udføres som beskrevet i DAN- VA s vejledning nr. 57, Fotomanualen, TV-inspektion af afløbsledninger. Desuden indeholder rapporten afslutningsvis en undersøgelse, der dokumenterer, at beregning af Fysisk Indeks efter Fotomanualen 2004 ikke giver væsentlige ændringer i forhold til beregning af Fysisk Indeks efter Fotomanualens 4. udgave fra 1997 (DAS 5). Med andre ord kan gamle rapporter og nye rapporter sammenlignes, og en prioritering ledningerne imellem kan fastholdes. Hvornår anvendes begrebet Fysisk Indeks? Fysisk Indeks kan anvendes til at sammenligne tilstanden af flere ledninger. Beregning af Fysisk Indeks bygger på, at antallet og størrelsen af skader på et ledningssystem er et direkte mål for ledningens tilstand. Fysisk Indeks har eksisteret som beregningsparameter i mange år, og er i sin tid udelukkende udviklet til anvendelse på gamle, eksisterende ledninger TV-inspektion af nye og gamle ledninger, stikledninger og fornyede ledninger foregår fra 2005 efter den samme fotomanual, blandt andet som en konsekvens af, at det er den samme type af observationer, der kan forekomme i alle ledningstyper. DANVA s Afløbskomité og Fotomanualgruppe har i den forbindelse besluttet: Fysisk Indeks beregnes ens for alle ledningstyper i drift Det anbefales, at der ikke beregnes Fysisk Indeks på kortere ledningsstrækninger Det anbefales, at Fysisk Indeks ikke beregnes for nye og fornyede ledninger Det anbefales, at Fysisk Indeks kun beregnes med maksimalt én decimal Metode til udregning af Renoveringsindeks medtages i rapporten. Samme beregning i alle ledningstyper i drift Fysisk Indeks beregnes ens i alle kloakledninger i drift, uanset alder, materiale, dimension og funktion. Ved beregning af Fysisk Indeks behandles stikledninger, forede ledninger og hovedledninger således ens. Ved en ledning i drift forstås en ledning, der er overtaget af en Kloakforsyning. Det bemærkes, at der vurdering af Produktionsfejl (PF) skelnes mellem observationer, der begrænser det frie tværsnitsareal, og observationer, der har en kosmetisk udstrækning på rørvæggen. Juni 2005 Side 5

8 Anvendelse af Fysisk Indeks Observationer, der vurderes i forhold til en indskrænkning af tværsnitsarealet, er af typerne D defekt svejsevulst F folder I løs inderfolie Observationer, der vurderes i forhold til en udstrækning på rørvæg med forventet begrænset indvirkning på bæreevnen, er af typerne R stenreder, støbefejl, porøse rør H hvide mærker (plast) M misfarvning Observationer af anden type (A) er af DANVA fastlagt til sidste gruppe, ligesom produktionsfejl, der kun er angivet med L, C eller S som typebetegnelse. Der er således indført specielle vægtninger for observationer af produktionsfejl (PF) med typebetegnelserne (D, F, I) i forhold til andre typebetegnelser ved denne observationstype. Fysisk Indeks bør ikke anvendes på kortere ledningsstrækninger På grund af division med ledningslængden i beregningsformlen for Skadesprocenten, vil en beregning af Fysisk Indeks på meget korte ledningsstrækninger (under 1 meter) blive misvisende og ikke-sammenlignelig med beregninger på øvrige ledninger. Erfaringsmæssigt vides, at også korte ledningsstrækninger kan medføre et højt Fysisk Indeks betinget af 2-3 observationer, som på en længere strækning vil give en betydeligt mindre værdi. DANVA anbefaler på denne baggrund, at Fysisk Indeks som prioriteringsværktøj ved korte ledningsstrækninger anvendes med omtanke. Fysisk Indeks bør ikke beregnes ved nye og fornyede ledninger Vurderingen af, om et anlæg er acceptabelt eller ej, er vidt forskellig for nye og gamle anlæg. Ved nye anlæg vil bygherren typisk have opstillet acceptkriterier, der skal overholdes som dokumentation for, at nyanlægget er etableret på en acceptabel måde. I den forbindelse kan f.eks. henvises til Teknologisk Instituts udgivelse: Acceptkriterier Vurdering af nye og fornyede ledninger ved hjælp af TV-inspektion. Rørcenteranvisning 008, maj Nye ledninger er i denne forbindelse defineret som ledninger, der er bestilt af en Kloakforsyning hos en entreprenør, men endnu ikke overtaget gennem en afleveringsforretning. ved nye ledninger skelnes ikke mellem stikledninger, forede ledninger eller hovedledninger. DANVA anbefaler, at vurdering af, om et nyanlæg er acceptabelt eller ej, bør ske ud fra en konkret vurdering af de aktuelle observationer, og derfor IKKE med anvendelse af Fysisk Indeks. Fysisk Indeks bør kun beregnes med 1 decimal Beregning af Fysisk Indeks er en meget grov beregningsmodel, som først og fremmest har til formål at foretage en første sortering og prioritering af, hvilke ledninger der bør saneres eller renoveres først. Fysisk Indeks kan angives på rapporteringsskemaet for TV-inspektion med 1 decimal. DANVA anbefaler brugeren at forholde sig konkret til antal anvendte decimaler, da der er tale om en grov beregningsmodel. Side 6 Juni 2005

9 Anvendelse af Fysisk Indeks Udregning af Renoveringsindeks Principperne for udregning af Renoveringsindeks (RI), som kan angives i flere eksisterende EDB-programmer, er gengivet i denne rapport. Juni 2005 Side 7

10 Anvendelse af Fysisk Indeks Side 8 Juni 2005

11 Beregning af Fysisk Indeks 2. Beregning af Fysisk Indeks Såfremt det antages, at antallet og karakteren af observationer i et ledningssystem er et direkte mål for ledningens tilstand, så kan der simpelt opbygges en beregningsmetode, hvor hver observation tillægges en vægtning (en pointværdi). Disse vægtninger summeres og gøres relative i forhold til ledningens længde. Fastsættelse af pointværdier (vægtninger) Vægtningerne fastsættes ud fra en vurdering af, hvilken effekt den enkelte observation i den konkrete klasse har på ledningens samlede funktion. I nedenstående tabel ses de vægtninger, som DANVA anbefaler, der anvendes, når TV-inspektionen udføres efter den nyeste udgave af Fotomanualen. Observation Point (Vægtning p) Enhed Vand VA 0,00 0,01 0,05 0,20 0,60 Meter Revner/brud RB 0, Tværgående: stk. Langsgående: m Overflade- OB 0,05 0, Meter beskadigelse Produktionsfejl PF 0, Stk. (Type: D, F, I) Produktionsfejl PF 0,01 0,05 0,1 0,2 Stk. (Type: A, H, M, R) Deformation DE 0,10 0,50 1,00 2 Tværgående: stk. Langsgående: m Forskudt samling FS 0,05 0, Stk. Indhængende IS 0,15 0,20 0,75 3 Stk. samlingsmateriale Rødder RØ 0,15 0, Stk. (samling) Indsivning IN 0,05 0,15 0,75 6 Stk. (samling) Aflejring AF 0,05 0,25 0,50 1,00 Meter Belægning BE 0,05 0,50 1,50 3 Punkt: stk. Fortløbende: m Forhindring FO 0,00 1,00 1,50 3 Stk. Grenrør, stik GR 0,00 1,00 Stk. Sadelgrenrør SG 0,00 0,25 1,00 Stk. Påhugning, stik PH 0,00 0, Stk. Påboring PB 0,00 0, Stk. Opskæring af stik OS 0, Stk. Tilslutning med OP 0,00 0,5 2 6 Stk. overgangsprofil Overgang ved OK 0,00 0,00 0,2 3 9 Stk konstruktionsændring Juni 2005 Side 9

12 Beregning af Fysisk Indeks Observationsklasserne inden for VA er opdelt således ved tildeling af ovenstående vægtning: VA 0 Klasse 0 VA 1-20 Klasse 1 VA Klasse 2 VA Klasse 3 VA Klasse 4 Beregning af Skadesprocenten S Pointværdierne indsættes i en lineær formel, som udregner den såkaldte "Skadesprocent". S = 100 x (p1 x L1 + p2 x L2 +...pn x Ln) L hvor S = Skadesprocenten L = Ledningens længde L n = Længden i m eller antallet af stk. af n te observationstype p n = Vægtningen af den n te observation (efter ovenstående tabel). Beregning af Fysisk Indeks F Ved hjælp af den logaritmiske formel F = 5 x log (S + 1) hvor F = Fysisk indeks S = Skadesprocent omregnes skadesprocenten til et tal mellem 0 og 10. Dette tal kaldes "Fysisk Indeks" og er et mål for, hvor god ledningens tilstand er. Erfaring med anvendelse af Fysisk Indeks viser, at de mest kritiske observationer i afløbssystemet ikke altid vægtes tilpas højt. Der er derfor indført følgende undtagelser: Side 10 Juni 2005

13 Beregning af Fysisk Indeks En tilstedeværelse på den konkrete ledningsstrækning af observationen FS4 medfører F= 9 IN4 medfører F=10 OB4 medfører F=10 OS4 medfører F=10 RB4 medfører F=10 Fysisk Indeks kan angives på rapporteringsskemaet for TV-inspektion med op til 1 decimal. Det anbefales brugeren at forholde sig konkret til antal anvendte decimaler, da der er tale om en grov beregningsmodel. Beregning af Renoveringsindeks (RI) Hvis en Kloakforsyning ønsker at inddrage andre parametre, f.eks. kloakkens beliggenhed i veje med betydelig trafikal belastning, i den indbyrdes prioritering af ledningstilstanden, så kan en model med beregning af Renoveringsindeks (RI) anvendes. Denne model, der også kan tage højde for ledningens afløbsmæssige betydning, har i perioder været anvendes af enkelte større kommuner. I det følgende er modellen beskrevet nærmere med de vægtninger, der har ligget til grund for anvendelsen. De anførte vægtninger er DANVA s anbefalinger, men det er muligt at fastsætte andre vægtninger efter eget valg. Beregning af Renoveringsindeks (RI) for hver ledningsstrækning er baseret på følgende formel: RI = f*f + d*d + k*k + e*e + g*g hvor F = Ledningen fysiske tilstand beregnes ud fra TV-inspektion (0-10) D = ledningens driftstilstand fastlægges manuelt (0-10) K = Konsekvens ved sammenbrud beregnes ud fra informationer om vejtype og ledningsdimension (0-10) E = Fri parameter G = Fri parameter f, d, k, e og g = Vægte, hvis sum skal være 1. Vægtning af parametre Vægtningen af parametrene f, d, k, e og g kan gøres individuelle, men anbefalet af DANVA er følgende vægtninger: f = 0,70 d = 0,12 k = 0.08 e = 0,05 g = 0,05 Parameter F F (ledningens fysiske tilstand) udregnes på basis af den aktuelle skadesprocent, S, ud fra TV-inspektionsrapporten. Beregningsudtrykket for F, der også kaldes Fysisk Indeks, er: F = 5 * log (S + 1) Parameter D D (ledningens driftstilstand) skal ikke vurderes ud fra TV-inspektionsrapporten (dette er indregnet ved parameter F), men ud fra den aktuelle eller reelle Juni 2005 Side 11

14 Beregning af Fysisk Indeks driftsaktivitet på ledningen. Følgende overordnede værdier kan foreslås (baseret på driftspersonalets erfaringer): Ledning med akutte driftsproblemer: D = 10 Ledning med store driftsproblemer: D = 6 Ledning med mindre driftsproblemer: D = 3 Ledning uden driftsproblemer: D = 0 Parameter D gælder specifikt for den enkelte ledningsstrækning, hvorfor denne fastsættes manuelt. Parameter K K (konsekvens ved sammenbrud) udregnes på basis af informationerne i databasen om vejtype og ledningsdimension. De trafikale forhold (vejtype) fastsætter følgende værdier for K: Indfaldsvej/overordnet hovedgade K = 10 Hovedveje/hovedgader K = 6 Andre K = 3 Ledningsdimension d (mm) fastsætter følgende værdier for K: d 400 mm K = mm < d < 400 mm K = 6 d 250 mm K = 3 Ved bestemmelse af K sidestilles ledningens afløbsmæssig betydning (dimension) med de trafikale forhold (vejtype), som ledningen ligger under. Det vil sige, at K bestemmes som den højeste af de to værdier, som ledningen vurderes til ved brug af ovenstående. Som et kuriosum kan nævnes, at parameter K kun anvendes i visse EDBprogrammer til beregning af RI, hvis ledningens fysiske tilstand F > 4. Begrundelsen herfor er, at der er meget lille sandsynlighed for, at der forekommer sammenbrud i en ledning, hvor F < 4. Side 12 Juni 2005

15 Sammenligning af Fysisk Indeks 3. Sammenligning af Fysisk Indeks beregnet i DAS5 og DAN-DAS På grund af ændring af observationer samt af definitionen i flere klasser i den seneste udgave af Fotomanualen er det meget vanskeligt at overskue om indførelse af de nye pointværdier (vægtninger) vil give væsentlige ændringer i Fysisk Indeks, og det er vanskeligt at overskue, om man i fremtiden kan sammenligne Fysisk Indeks i gamle og nye TV-inspektionsrapporter. I dette kapitel er der gengivet en oversigt over ligheder og forskelle i vægtningerne på hovedledninger mellem gammel og ny fotomanual. Desuden er Skadesprocent og Fysisk Indeks beregnet efter gammel og ny model for en række ledningsstrækninger, så det er muligt at se, at indførelse af nye pointværdier ikke har væsentlig indflydelse på beregningen af Fysisk Indeks nu og før. Det er valgt udelukkende at fokusere på Fysisk Indeks i ikke-forede hovedledninger, da dette har været det primære anvendelsesområde tidligere. Pointangivelser og beregnede eksempler er i dette notat angivet for henholdsvis DAS 5 (Fotomanualen, 4. udgave) og DAN-DAS (Den seneste udgave af Fotomanualen, 5. udgave). Nedenstående tabel viser pointsystemet, som er tilpasset DAN-DAS og Fotomanualen seneste udgave. Observation Point (Vægtning) Kommentarer Vand 0,00 0,01 0,05 0,20 0,60 Revner/brud 0, Overfladebeskadigelse 0,05 0, Produktionsfejl 0,01 0,05 0,1 0,2 Ny klasse 3 Deformation 0,10 0,50 1,00 2 Ny klasse 3 Forskudt samling 0,05 0, Indhængende samlingsmateriale 0,15 0,20 0,75 3 Ny klasse 2 Rødder 0,15 0, Ny klasse 3 Indsivning 0,05 0,15 0,75 6 Ny klasse 1 Aflejring 0,05 0,25 0,50 1,00 Ny klasse 3 Belægning 0,05 0,50 1,50 3 Ny klasse 3 Forhindring 0,00 1,00 1,50 3 Ny klasse 3 Grenrør, stik 0,00 1,00 Sadelgrenrør 0,00 0,25 1,00 Påhugning, stik 0,00 0, Påboring 0,00 0, Opskæring af stik 0, Tilslutning med 0,00 0,5 2 6 overgangsprofil Overgang ved konstruktionsændring 0,00 0,00 0,2 3 9 Juni 2005 Side 13

16 Sammenligning af Fysisk Indeks Hovedprincippet er, at pointværdier fra den største klasse i DAS 5 er overført til den største klasse i den nye fotomanual. Under kommentarer er det angivet, hvor der er sat ny klasse med nye point ind. Ændringer i forhold til DAS 5 er markeret med fed i tabellen. Ændringer i Fotomanualen I det følgende er gengivet en kort gennemgang af de enkelte observationer i Fotomanualen, og ændringer i forhold til DAS 5 kommenteres. Rørenes tilstand For de fleste observationers vedkommende er der ikke sket ændringer i forhold til DAS 5, hverken med hensyn til definitioner eller pointværdier. Det gælder: Revner/brud, Overfladebeskadigelse (tidligere korrosion), Forskudte samlinger (tidligere forskudte og åbne samlinger) samt Vand. Ved Produktionsfejl og Deformationer er der indført en ny klasse 3, og i Indhængende samlingsmateriale en ny klasse 2. Ingen af disse observationer har stor betydning ved vurdering af gamle ledninger. På ledninger, hvor det er rørenes fysiske tilstand, der er afgørende, vil der således ikke være stor forskel i Fysisk Indeks mellem DAS 5 og DAN-DAS. Driftstilstanden Her er observationerne præciseret i den nye Fotomanual, men de er dog sammenlignelige med grundlaget for beregning af Fysisk Indeks i DAS 5. I DAN-DAS er pointværdierne for de største klasser uændret, hvorfor Fysisk Indeks formentlige være blive af uændret størrelse. Observationen Forhindring (FO) er også defineret anderledes i den nye Fotomanual, men er pointmæssig sammenlignelig. På ledninger, hvor det er driftstilstanden der er afgørende, vil der således ikke være stor forskel i Fysisk Indeks mellem DAS 5 og DAN-DAS. Specielle konstruktioner For Påhugning, Påboring, Opskæring af stik og Tilslutning med overgangsprofil er der ingen ændring i pointværdier mellem DAS 5 og DAN-DAS. Definitionerne er lidt anderledes i den nye Fotomanual (f.eks. kan stikkets indragning i hovedledning være 5 % større). Grenrør er den observation, der afviger mest mellem DAS 5 og DAN-DAS. I DAS 5 vil et grenrør med meget kritiske observationer (klasse 3) blive tildelt pointværdien 1. Det samme får et grenrør i den nye fotomanual, hvis orienteringen er forkert. Hvis den kritiske observation i grenrøret skyldes revner, overfladebeskadigelse (korrosion) eller andet, der påvirker hovedledningen, skal dette i DAN-DAS rapporteres ved siden af, hvilket vil påvirke Fysisk Indeks meget i opadgående retning. Grenrør med kritiske observationer som f.eks. revner/overfladebeskadigelse (korrosion) vil i DAN-DAS give højere Fysisk Indeks end i DAS 5. Beregninger på tænkte og virkelige eksempler Til dokumentation af ovenstående er der udvalgt 14 tilfældige ledningsstrækninger fra Århus Kommunes afløbssystem. Ingen af disse strækninger har observationer af den type, hvor der er sket væsentlige ændringer, hvorfor der ikke konstateres forskel på Fysisk Indeks beregnet i DAS 5 og i DAN-DAS. De 14 ledningsstrækninger er gengivet i tabellen øverst på næste side. Side 14 Juni 2005

17 Sammenligning af Fysisk Indeks Ledningsbeskrivelse Fysisk Indeks Nr. Observationer (DAS5-notation) DAS 5 DAN-DAS 1 2PH2 2,3 2,3 2 31FS1, 1FS2, 37AL1, 40VA1, 2VA2 5,1 5,1 3 3FS1, 22VA1 2,2 2,2 4 8FS1, 1ÅS1, 1UF1, 1UF2, 36VA1 3,4 3,4 5 1FS1, 1FS2, 1UF1 1,3 1,3 6 4FS1, 1FS2, 1ÅS1, 3UF1, 16VA1 2,0 2,0 7 1FS2, 1AS1, 16VA1, 1AL1 2,9 2,9 8 1RB3, 1PH RB1, 1FS1, 1ÅS1, 2VA1 1,3 1,3 10 3ÅS1, 12AF1, 3VA1 3,3 3,3 11 1FS2, 1ÅS1, 11AF1, 2UF1, 2KO3, 38VA1 6,0 6,0 12 1RB2, 6VA1 3,3 3,3 13 1RB1, 2RB2, 14RB3, 10FS1, 11FS2, 1FS3, 3ÅS1, 1RØ1, 1IN1, 20UF1, 95VA VA2, 7VA3, 4ST1, 1PH1, 1RB3, 2FS1, 3FS2, 1FS3, 7VA1, 5VA2, 2AL1 9,8 9, Som yderligere dokumentation er der foretaget beregninger på tænkte ledningsstrækninger med hver sine karakteristiske observationer. Ledningsbeskrivelse Fysisk Indeks Nr. Observationer DAS 5 DAN-DAS 1 5RB1, 5RB2, 3RB3 9,3 9,3 2 5KO1, 5KO2, 5KO3 (KO=OB i DAN-DAS) 7,6 7,6 3 5FS1, 5FS2, 5FS3 8,6 8,6 4 5IS1, 5IS2, 3IS3 (DAS5) 7,2 5 5IS1, 5IS2, 3IS4 (DAN-DAS) 6,8 6 5RØ1, 5RØ2, 3RØ3 (DAS 5) 8,0 7 5RØ1, 5RØ2, 3RØ4 (DAN-DAS) 8,0 8 5IN1, 5IN2, 3IN3 (DAS 5) 9,0 9 5IN1, 5IN2, 3IN4 (DAN-DAS) 9,0 10 5AL1, 5AL2, 3AL3 (DAS 5) 5,0 11 5AL1, 5AL2, 3AL4 (DAN-DAS) 5,0 12 5UF1, 5UF2, 3UF3 (DAS 5) 7,0 13 5BE1, 5BE2, 3BE4 (DAN-DAS) 7,0 14 5FO1, 5FO2, 3FO3 (DAS 5) 7,3 15 5FO1, 5FO2, 3FO4 (DAN-DAS) 7,3 16 5PH1, 5PH2, 3PH3 6,7 6,7 17 5PB1, 5PB2, 3PB2 6,7 6,7 18 5GR2, 5GR3 (DAS 5) 5, GR1, 5OB2, 5OB3 (DAN-DAS) 7, GR1, 5RB2, 5RB3 (DAN-DAS) 10 Juni 2005 Side 15

18 Sammenligning af Fysisk Indeks For alle observationer vedrørende ledningens tilstand er der ingen forskel, bortset fra observationen IS, der får lidt lavere Fysisk Indeks. For alle observationer vedrørende driftstilstand er der ingen forskel overhovedet. Vedrørende specielle konstruktioner er der en mindre forskel ved PH og PB, mens grenrør kan give store forskelle. Eksempel 18 viser Fysisk Indeks ved grenrør med kritiske observationer i DAS 5. Eksempel 19 illustrerer samme strækning i DAN-DAS, hvis de kritiske observationer ved grenrørene f.eks. er OB klasse 2-3, og eksempel 20 er samme strækning, hvis observationerne er RB klasse 2-3. Dette slår, som det fremgår af tabellen, tydeligt igennem på Fysisk Indeks, fordi alle observationer i hovedledningen skal rapporteres særskilt i den nye fotomanual. Side 16 Juni 2005