Daginstitutionen Skovbrynet Skovbrynet Kolding

Transkript

1 SKEMA TIL: PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Jf. Ny Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 01, august 2013 BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Daginstitutionen Skovbrynet Skovbrynet Kolding Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside skovbrynet@kolding.dk Institutionstype / foranstaltning. Antal børn/unge/voksne. Aldersgruppe. Antal stuer / afdelinger. Åbningstid. Antal ansatte, i alt: Leder Souschef / afdelingsledere Pædagoger Lærere Pædagogmedhjælpere Studerende Andre Kontaktperson for praktikken: Vuggestue/børnehave 80 børn og 18 voksne 0-6 år 5 stuer Mandag - fredag leder 1 souschef 9 pædagoger 5 pædagogmedhjælpere En i 2. eller 3. praktikperiode. Samt i perioder en i 1. praktikperiode 2 havemand, 1 køkkenassistent (vuggestueregi), 1 i skånejob Birgitte Kristensen og Marianne Rødtnes TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE: Andre faggrupper som institutionen samarbejder med. FORMÅL: Institutionens lovgrundlag. Psykolog, talepædagog, fysioterapeut, støttepædagogkorpset, børnepsykiatrisk afd., pædagogisk forum (primært i børnehaven) Daginstitutionsloven 1

2 KARAKTERISTIK AF BRUGERGRUPPEN: Normalområdet i alderen 0 6 år Beskrivelse af den/ de aktuelle børne- / brugergruppe. Team mindste-børn 0-3 årige (2 x 12 børn) Team mellemste-børn 3-4 årige (2 grupper) Team ældste-børn 4½-6 årige (1 gruppe) ARBEJDSMETODER: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelse herfor Vi arbejder ud fra vores 5 værdier: Faglighed, udvikling, trivsel, glæde og anerkendelse. Fælles for huset er, at vi prioriterer at være ude hver dag uanset vejret. Flere gange om året arbejder hele huset med fælles temaer med udgangspunkt i læreplanerne. I vuggestueafdelingen (team mindste-børn) arbejder vi ud fra overbevisningen, at børn har brug for genkendelighed og trygge rammer for at gro. Det gør vi på den måde, at vores aktiviteter er planlagt til at ligge om formiddagen efter frugt og frem til frokost. Vores mål er at tage på ture ud af huset 1 gang ugentlig. Vi er stueopdelt, men arbejder også på tværs af grupperne. I børnehaveafdelingen arbejder alle 3 børnehavegrupper ud fra princippet fri for mobberi I team mellemste-børn arbejder vi med sprog, motorik og de sociale kompetencer. I team ældste-børn går i skoven ca. 3 gange i ugen. På hjemmedage arbejder vi med forskellige temaer. I store børns gruppen er vores overordnede mål de sociale kompetencer og at gøre børnene så skoleparate som muligt. Børnene går i store børns gruppen ca. det sidste års tid inden skolestart STUDERENDES PLACERING: I hvilken gruppe / afdeling placeres Praktikkerne ligger enten Team mindste-børn 2

3 den studerende og er det afhængigt af praktikperioden? eller i Team ældste-børn. Den enkelte studerende får oplyst i hvilken gruppe praktikken ligger, ved henvendelse til institutionen. UDDANNELSESPLAN for de tre praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14 stk. 2, formulere en uddannelsesplan for de tre praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen (se bilag 7 og 8 bagest i skemaet) Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs- og færdighedsområder (CFK er), som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder inden for, i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode knytter sig et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Har institutionen flere afdelinger, hvor studerende kan gå i praktik, udfyldes én uddannelsesplan pr. afdeling. INSTITUTIONEN SOM PRAKTIKSTED: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Hvordan ser den studerendes arbejdsplan ud? Er der særlige arrangementer som den studerende skal deltage i? Er der særlige tiltag som tilbydes den studerende? Udfyldes af institutionen Vores forventninger afhænger af den studerendes tidligere erfaringer. Men ens for alle studerende forventer vi: - at den studerende deltager aktivt i hverdagen. - at den studerende er bevidst om, at han/hun tager en uddannelse, ikke får den. - han/hun er undrende/stiller spørgsmål. Den studerendes arbejdsplan ligger indenfor institutionens åbningstider. Vi forventer, at den studerende deltager i personalemøder i tidsrummet og evt. pædagogiske dage, samt forældrearrangementer. Der er mulighed for vejledning omkring: - børn og kost ved vores køkkenassistent - ledelse (ved lederen).. - arbejdsmarkedet og fagpolitik ved tillidsrepræsentanten. - sikkerhedsmæssige forhold ved sikkerhedsrepræsentanten. - sansemotorisk udvikling motorikvejleder PRAKTIKVEJLEDNING: 3

4 Hvem er praktikvejleder(e) og hvilken uddannelse? Hvordan og hvornår gives der vejledning? Praktikvejlederen i Team mindste-børn er pædagog Marianne Rødtnes. (Uddannet praktikvejleder) Og Praktikvejlederen i Team ældste-børn er pædagog Birgitte Kristensen (Uddannet praktikvejleder i pixi-udgaven) Vi tilbyder 1 times vejledning om ugen. Praktikvejlederne arbejder i et team. Superviserer hinanden i forhold til studerende og vejlederrollen. SPECIALISERINGSTILBUDDET: Udfyldes af institutionen Hvilke specialiseringsmuligheder kan institutionen tilbyde? Børn: Børn i alderen 0-6 år med: talevanskeligheder, børn der er under udredning eller har forskellige diagnoser (ex. autisme, ADHD), børn med behov for motorisk træning. Mennesker med nedsat funktionsevne: Mennesker med sociale problemer: KONTAKT TIL SEMINARIET: Beskrivelse af organiseringen af samarbejdet med seminariet. Ingen. Vi har familier med sociale problemer. Udfyldes af institutionen Vi har et gensidigt samarbejde med seminariet. Praktikvejlederne deltager i den studerendes 1. studieindkald. FORBESØGET: Hvordan tilrettelægges forbesøget for den studerende? Den studerende ringer til praktikvejlederen og laver en aftale om forbesøg. 4

5 UDDANNELSESPLAN Praktikperiode 1 Den pædagogiske relation: 1.Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er), sådan som de er formuleret i Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7 (vedhæftet)? I praktikken får du mulighed for i den første tid at finde dig selv og danne et overblik over børnegruppen. Vi forventer at du stiller spørgsmål ved alt, der undrer dig. Vi forventer: - at du er synlig i samarbejde med børn, forældre og kolleger, dvs. at du giver udtryk for dine holdninger, er reflekterende og gør dig pædagogiske overvejelser. - at du tager initiativer, der svarer til 1. praktikperiodes niveau. - at du iagttager børnene, dine kolleger, kulturen og pædagogikken i hverdagen på stuen og i huset generelt. - at du formår at skabe god kontakt med børnene. - at du via dine handlinger demonstrerer sociale, personlige og faglige forudsætninger for det pædagogiske arbejde. - at du viser omsorg for stuen og institutionens børn. - at du indgår i samarbejde med praktikvejlederen og det øvrige personale. - at du øver dig i at iagttage og observere - at du engagerer dig i pædagogiske spørgsmål. - at du begrunder og forholder dig etisk og kritisk reflekterende til din egen praksis. 2.Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet? Vi forventer: - at du inden praktikstart har udarbejdet dine læringsmål. - at du ved hvilke krav, forventninger og opgaver seminariet/seminarielærer stiller til dig i praktikken. 5

6 3. Hvilke forventninger og krav stilles til den studerende, og hvordan skal de indløses? Vi forventer: - at du opfylder pkt. 1, 2, 4 og 5 samt - at du opfylder Skovbrynets forpligtigelser for personalegruppen mht. mødetider, aftaler og arbejdsregler. - at du er ansvarlig for udarbejdelse af dagsorden og skriver efterfølgende referat fra vejledningstimerne. Referaterne underskrives af både studerende og praktikvejleder. 4. Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og hvornår? Der arbejdes løbende med læringsmålene i den pædagogiske dagligdag, hvor den studerende har læringsmålene for øje. Til vejledningstimerne planlægges og evalueres disse. 5. Evaluering og udtalelse. Vi evaluerer løbende på vejledningstimerne. Ved midtvejsevalueringen og slutevaluering udarbejder den studerende såvel som praktikvejleder en skriftlig evaluering. Praktikvejlederens slutevaluering sendes til seminariet. 6

7 UDDANNELSESPLAN Praktikperiode 2 Den pædagogiske institution: 1 Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er), sådan som de er formuleret i Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7 (vedhæftet) Som i 1. praktikperiode. Derudover forventer vi; - at du udviser færdigheder i at iagttage og beskrive børnene. At du kan analysere og reflektere over dine iagttagelser og bruge dette konstruktivt som pædagogisk arbejdsredskab. - selvstændigt at planlægge og udføre pædagogiske forløb og efterfølgende reflekterer og dokumenterer forløbet. - at du magter at forholde dig til konflikter i det daglige pædagogiske arbejde. 2 Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet? Som 1. praktikperiode. 3 Hvilke forventninger og krav stilles til den studerende, og hvordan skal de indløses? Som 1. praktikperiode. 4 Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og hvornår? Som 1. praktikperiode. 5 Evaluering og udtalelse. Som 1. praktikperiode. 7

8 UDDANNELSESPLAN Praktikperiode 3 Den pædagogiske profession: Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er), sådan som de er formuleret i Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7 (vedhæftet) Som 1. og 2. praktikperiode. Derud forventer vi: - at du selvstændigt kan være med til at styrke børnene i deres udvikling. - at du har overblik over hele børnegruppen samt børnenes individuelle behov. - at du kan være analyserende og bidrage til løsningsforslag ved problemstillinger. - at du selvstændigt kan beskrive og analysere pædagogiske problemstillinger og gennem anvendelse af teori, opstille fagligt begrundede løsningsforslag. - at du selvstændigt indhenter empiri til den tværprofessionelle rapport. - at du i slutningen af praktikperioden selvstændigt kan udføre en pædagogs arbejde. 1 Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet? Som 1. og 2. praktikperiode. 2 Hvilke forventninger og krav stilles til den studerende, og hvordan skal de indløses? Som 1. og 2. praktikperiode. 3 Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og Som 1. og 2. praktikperiode. 8

9 hvornår? 4 Hvornår og hvordan har den studerende mulighed for at arbejde med sin specialisering? Vi forventer at du samler empirien i hverdagen og nedskriver det i din logbog. Selve specialiseringsrapporten laves som hjemmearbejde, og medbringes til vejledningstimerne, hvor den diskuteres. Den studerende og vejleder udarbejder en handleplan i starten af praktikforløbet. I det omfang det kan lade sig gøre, inddrager vi andre faggrupper, så som støttepædagog, talepædagog mv. 5 Evaluering og udtalelse. Som 1. og 2. praktikperiode. Dato for udfyldelse: Udfyldt af: Birgitte Kristensen og Marianne Rødtnes 9

10 Bilag 7 Praktikuddannelse 1. Signalement Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper. Uddannelsens 3 praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider de studerendes opmærksomhedsfelt og overblik i forhold til pædagogisk praksis og profession. 1. praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i 2. praktikperiode, for endelig i 3. praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces. 2. Faglige kompetencemål Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. 10

11 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. 11

12 Bilag 8 Specialisering 1. Signalement Specialiseringen bidrager til uddannelsens målsætning ved at kvalificere til tilvejebringelse og anvendelse af viden, teori og metode inden for et specifikt arbejds-, funktions- eller fagområde. Læring i fagområdet fungerer eksemplarisk, således at opnåede kompetencer inden for det valgte specialiseringsområde kan anvendes i forhold til øvrige målgrupper med andre samfundsmæssige, institutionelle og personlige betingelser. Ved fordybelse i og konkretisering af et specifikt arbejdsområde bidrager specialiseringen til at professionsrette uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Børn og unge a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. Mennesker med nedsat funktionsevne a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. d) Inklusion og eksklusion. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. 12

13 h) Brugerinddragelse og rettigheder. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. j) Kompensationsmuligheder. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. Mennesker med sociale problemer a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. g) Brugerinddragelse og rettigheder. h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. i) Misbrug og psykiske lidelser. j) Truede familier, sorg og krise. 13