Notat. Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen

Transkript

1 Udenrigsministeriet Notat Til: J.nr.: 104.Dan.6-6.c CC: Bilag: Fra: Dato: 20. august 2008 Emne: Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen 1. Indledning I perioden har der samlet været over 7000 igangværende projekter/programmer, og der er dags dato projekter/programmer under implementering. Samlet set er der ydet bistand i størrelesordenen 50 mia. kr. i perioden C-sager er sager, hvor der enten er mistanke om eller er konstateret uregelmæssigheder i forbindelse med forvaltningen af dansk udviklingsbistand. Det drejer sig om sager, hvor der er en mistanke om tyveri, bedrageri og korruption m.v. Sagerne bygger på indberetninger fra NGO er, repræsentationer eller kontorer i hjemmetjenesten, som kontoret for kvalitetssikring af udviklingsbistanden (KVA) bearbejder og oversender til Rigsrevisionen via Udenrigsministeriets controllerenhed. Rigsrevisionen opdateres systematisk, når der fremkommer væsentligt nyt i en sag. Der er udarbejdet interne retningslinjer herfor. Udenrigsministeriet har i flere år systematisk udarbejdet oversigter over underretningssager til Rigsrevisionen de seneste ca. 5 år i elektronisk form. Den elektroniske liste indeholder 262 sager, der fordeler sig med 188 afsluttede og 74 igangværende sager. Rigsrevisionen modtager en opdatering på de igangværende sager ca. hvert halve år, eller når der sker en væsentlig udvikling i den enkelte c-sag. 2.1 Geografisk fordeling Den geografiske fordeling af c-sagerne fremgår af figur 1. Til sammenligning findes fordelingen af den udbetalte bistand siden 1998 (inkl.) i figur 2. Figur 2 indeholder dog kun den del af bistanden som direkte kan landefordeles, dvs. fx ikke den multilaterale bistand, som udgør en væsentlig andel af bistanden. De to figurer kan dermed ikke direkte sammenlignes. Som det fremgår af figur 1 er størstedelen af c-sagerne fra Afrika, hvor også størstedelen af bistanden udbetales. En mindre del af c-sagerne stammer fra Asien og Latinamerika, svarende til en mindre del af bistandsudbetalingerne. Den geografiske fordeling af c-sagerne er dermed nogenlunde sammenfaldende med hvor tyngden i bistanden ligger.

2 2 Sagerne i Europa vedrører bl.a. sager i forbindelse med danske NGO er, samt sager fra Balkan og Kaukasus. Sagerne i kategorien Internationalt vedrører FN-organisationer. Figur 1. Geografisk fordeling af c-sager Figur 2. Udbetalt bistand (som direkte kan landefordeles) 2.2 Udvikling i antallet af sager og beløbsmæssig spredning I nedenstående figur 3 er udviklingen i antallet af indberettede sager i perioden gengivet. I 2004 strammede Udenrigsministeriet de interne retningslinjer for, hvilken type sager, der skulles sendes til Rigsrevisionens underretning. Som det kan ses af figuren har det medført en stigning i antallet af indberettede sager, som er mere end fordoblet fra 2004 og frem.

3 3 Figur 3. Udviklingen i antal sager ( ) Sagerne fordeler sig beløbsmæssigt som vist i figur 4. Beløbet er det som sagen ved anmeldelsestidspunktet menes at omhandle. Det er vigtigt at understrege, at sagernene vedrører muligt tab af både danske og andre donorers midler. Der er således ikke i alle sager tale om mistanke om tab af udelukkende danske midler. Sagerne er af meget variende karakter og i en del sager er der alene tale om mangelfuld dokumentation, eller overtrædelse af interne retningslinjer uden mistanke om økonomisk tab. Det er således langt fra alle indberettede sager, der omhandler svindel eller bedrageri. Beløbsmæssigt kan sagerne variere mellem million beløb til nogle få tusinde kroner, hovedparten af sagerne er under kr. Figur 4. Antal sager fordelt efter mistænkt beløb I visse sager er der ikke anført beløb, hvilket kan skyldes, at der alene har været tale om en overtrædelse af interne retlingslinier, som ikke har medført mistanke om økonomisk tab.

4 4 2.3 Realiserede tab Fordelingen af sagerne fremgår af figur 4. Spredningen på de realiserede tab er mellem 0 kr. og 5,1 mio. kr. Sagerne vedrører både realiserede tab af danske og af udenlandske midler. Der er således ikke i alle sager tale om et tab af danske midler. Det samlede konstaterede tab af danske statsmidler er 19,3 mio. kr. Som det fremgår af figur 5 har der været 6 sager med et tab på over kr. Det drejer sig om en sag fra Burkina Faso i 2005 på 5,1 mio. kr vedr. støtte til ingeniørskoler, et projekt i Bolivia med et tab på kr. i forbindelse med konkurs i AOF Give, en sag fra Zambia i 2004 på 1,1 mio. kr. vedr. en NGO, et projekt i Kosovo med et tab på kr. i forbindelse med konkurs i AOF Varde, en sag fra Bangladesh i 2002 på 1,8 mio. kr. vedr. manglende tilbageførsel af renter og en sag fra Nicaragua i 2003 på kr. vedr. bedrageri begået af en lokalansat bogholder på transportprogrammet. Figur 5. Antal sager fordelt efter realiserede tab 3. Udenrigsministeriets indsats for forebyggelse af korruption og opfølgning på korruptionssager Afsættet for Udenrigsministeriets indsats for forebyggelse af korruption i udviklingsbistanden og opfølgning på korruptionssager er Danidas Handlingsplan for bekæmpelse af korruption fra Handlingsplanen definerer et princip om nultolerance i forhold til korruption. Derudover omfatter planen 3 konkrete indsatsområder i forhold til korruption, herunder: 1. Det danske bistandsforvaltningssystem, Alle medarbejdere har fået kendskab til Code of Conduct med 10 principper for passende opførsel i forvaltningen af udviklingsbistanden. Det gælder både

5 5 rådgivere og andre direkte ansat under Udenrigsministeriet. Reglerne findes desuden på plakater og foldere på engelsk, fransk, spansk og arabisk, som ophænges og uddeles. Antikorruptionsklausul i kontrakter. Alle kontrakter, der indgås, skal indeholde Danidas antikorruptionsklausul, hvori det fremgår at korruption er uacceptabelt, og at samarbejdet straks kan afbrydes, såfremt der foregår korruption i den modtagende organisation. Obligatorisk antikorruptionskursus for alle medarbejdere med fokus på hvilke dilemmaer man kan opleve ifm. forvaltning af udviklingsbistanden. Kurset tager udgangspunkt i virkelige eksempler på korruptionsforsøg, og viser hvordan korruption kan foregå, hvordan det kan opdages, og hvilke tiltag, der kan mindske risikoen, for at korruption kan finde sted. Derudover kan alle henvende sig anonymt til Danidas antikorruptionshotline på internettet, ved mistanke om korruption eller uregelmæssigheder ifm. forvaltningen af udviklingsbistanden. Hotlinens primære funktion er præventiv. Derfor er det vigtigt at udbrede kendskabet til hotlinen, og gøre det klart, at man anonymt kan henvende sig. Alle henvendelser tages alvorligt og påstandene undersøges af KVA. Udsendte økonomifuldmægtige til ambassaderne i programsamarbejdeslandende kontrollerer bl.a. økonomiforvaltningen (financial management) på repræsentationerne, hvilket forøger mulighederne for at afdække evt. korruption ifm. programmerne, og få det standset. KVA kvalitetstjekker regelmæssigt ambassadernes forvaltning af den danske ulandsbistand i forbindelse med de såkaldte performance reviews. Der sikres bl.a., at de enkelte repræsentationer har forretningsgange for antikorruption, at de implementeres, og at der til stadighed holdes fokus på korruptionsbekæmpelse. Hver repræsentation har udpeget en person (focal point) med ansvar for antikorruption, som bl.a. har til opgave at sikre, at Danidas Code of Conduct kendes og efterleves. Korruptionssager håndteres i Udenrigsministeriet ved såkaldte c-sager, hvorved repræsentationerne systematisk underretter KVA, hver gang der sker udvikling i en sag der vedrører korruption eller mistanke om korruption. KVA samler indberetningerne og underretter herefter Rigsrevisionen. 2. Partnernes systemer, herunder: Antikorruptionsklausul i kontrakter. Alle kontrakter der indgås skal indeholde Danidas antikorruptionsklausul, hvori det fremgår at samarbejdet straks kan afbrydes såfremt der foregår korruption i den modtagende organisation.

6 6 Hver repræsentation har udpeget en ansvarlig for antikorruption, som sikrer at Danidas Code of Conduct kendes og efterleves af samarbejdspartnere. Tilbud om deltagelse i Danidas antikorruptionskursus. Ansatte i modtagerorganisationer i programsamarbejdslandene kan deltage i Danidas antikorruptionskursus via internettet. Dette sætter fokus på antikorruption, og sikrer at samarbejdspartnere kender Danidas holdning til korruption og metoder til at minimere korruption. Dette skal virke præventivt ift. korruption. Danidas antikorruptionshotline. Jf. ovenfor. Forvaltningsrevisioner eller såkaldte Value-for-money revisioner, hvor det efterprøves om den økonomiske forvaltning har været forsvarlig, anvendes i stigende grad af repræsentationerne for at reducere risikoen for, at der kan svindles med udviklingsmidlerne uden at det bliver opdaget. Emnet korruption og kampen imod korruption diskuteres ved årlige møder med multilaterale organisationer, der modtager støtte fra Danmark. Endvidere tages emnet op ifm. høj niveau forhandlinger med myndighederne i programsamarbejdslandene. I mange programmer indgår kapacitetsopbygning af antikorruptionsenheder i modtagerlandene. 3. Partnerlande og resten af samfundet, herunder: Indsatser mod korruption behandles ved udarbejdelsen af de enkelte landestrategier. Kampen imod korruption tages op med modtagerlandets myndigheder og i samarbejdet donorer imellem. Udarbejdelsen og implementeringen af nationale antikorruptionsstrategier støttes af repræsentationerne. Kapacitestopbygning af de nationale rigsrevisioner og andre relevante institutioner mhp. at reducere muligheden for korruption. KVA