GUIDE TIL FORÆLDRE OPFØLGNING AF EN KOSTUNDERSØGELSE BLANDT AUTISTISKE BØRN OG DERES SØSKENDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GUIDE TIL FORÆLDRE OPFØLGNING AF EN KOSTUNDERSØGELSE BLANDT AUTISTISKE BØRN OG DERES SØSKENDE"

Transkript

1 GUIDE TIL FORÆLDRE OPFØLGNING AF EN KOSTUNDERSØGELSE BLANDT AUTISTISKE BØRN OG DERES SØSKENDE Udarbejdet af Suzanne Runstedt, Stud. Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed I N S T I T U T F O R O P T I M A L N Æ R I N G, K Ø B E N H A V N, F O R Å R E T

2

3 Guide til forældre 3. INDHOLD 1. Indledning Resultater af kostundersøgelsen... 7 Autistiske børn... 8 Søskende Guide til næringsstoffer A-vitamin B6-vitamin B12-vitamin C-vitamin Calcium D-vitamin Essentielle fedtsyrer E-vitamin Folacin Fosfor Jern Jod K1-vitamin Kalium Kobber Kostfibre Magnesium Monoumættede fedtsyrer Mættede fedtsyrer Niacin (B3-vitamin) Polyumættede fedtsyrer Riboflavin (B2-vitamin) Selen Thiamin (B1-vitamin) Zink Supermad Kommentarer og forslag Kostfibre Frugt og grønt Fiskeolier Protein Calcium og mælkeerstatninger Kobber og zink Tilskud... 42

4 4 6. Opskrifter Smoothies Familiemüsli Risengrød med frugt Ris/hirsegrød Urtefrikadeller Frikadeller med kartoffelfad Linsebøffer (vegetarisk hamburger) Ristede kikærter Fiskeret Hvidkålssalat Rødkålssalat Gulerodssalat Avocadosalat Chips af rodfrugter med urtesalt & hvidløgsdip Sprøde chips Ris- franskbrød Grovbrød naturligt fri for gluten Sveskebrød Kikærtebrød Brød med mandler og rosiner Pandekager Muffins Hasselnøddebrownies Æble/nøddekager Litteratur Bilag 1 Tabel 1 3: Daglige indtag af næringsstoffer for hver gruppe Bilag 2 Figur 1 4: Antal børn der opfylder anbefalingen for dagligt indtag af næringsstoffer

5 Guide til forældre 5 1. INDLEDNING Dette hæfte er lavet til jer, forældre til børnene der har deltaget i kostundersøgelsen med autistiske børn og deres søskende, gennemført i foråret 2002 af Institut for Optimal Næring i København, Danmark. I kapitel 2 gennemgås kort resultaterne af undersøgelsen. Her kan I bl.a. se hvilke næringsstoffer de enkelte børn havde et lavt indtag af, i forhold til anbefalingerne i Nordiske Næringsrekommendationer. Derefter følger en guide til næringsstoffer i kapitel 3, hvor I kan slå op under de næringsstoffer jeres barn/børn havde et lavt indtag af, en liste over anbefalelsesværdige fødevarer (4. Supermad ), kommentarer og forslag (5), samt opskrifter (6). Sandsynligvis er der mad som jeres børn ikke bryder sig om, eller ikke kan tåle. Jeres barn/børn er måske meget kræsne og har deres egne, helt personlige spisevaner. Det er bestemt ikke en nem opgave at skulle ændre deres spisevaner. Samtidig kan der være fødevarer som I ikke har kommet i tanke om, eller som I ikke er vant til at spise, men som I og jeres børn kunne nyde og bruge i jeres daglige kost. Generelt er variation altid vigtig, når det gælder at spise sund og god mad. For at få inspiration kan I kigge igennem fødevarerne i Guide til næringsstoffer, Supermad eller se om der er nogle opskrifter I har lyst til at prøve under Opskrifter.

6 6

7 Guide til forældre 7 2. R ESULTAT ER A F KOST UNDERSØGELSEN Her følger to lister over de enkelte børn, en for børnene med autisme og en for deres søskende, begge sorteret efter børnenes initialer. Der kan I se at nogle af børnene havde et lavt indtag af energi (totalmængde af protein, fedt og kulhydrat), i forhold til en gennemsnitlig værdi baseret på alder og vægt. Resultatet tager ikke hensyn til børnenes højde, aktivitetsniveau eller andre individuelle forskelle, men det giver et fingerpeg om, at barnet var småtspisende. Enten havde barnet ikke brug for mere energi, eller så fik det faktisk for lidt energi. Det kunne også skyldes at al den mad barnet spiste ikke blev registreret. Eftersom resultater som viste lavt energiindtag var usikre, og kunne have mange årsager, uden at børnene faktisk manglede energi, er dette resultat kun vist for de børn som havde et indtag som var mere end 20% under anbefalingen. Herefter ses på energiprocenter (E%), dvs. andelen af protein, fedt og kulhydrat i børnenes kost. Den anbefalede fordeling er: Protein: E% Fedt: E% Kulhydrat: E% Hvis andelen af tilsat sukker i børnenes kost overstiger anbefalingen, som er at indtaget ikke bør være over 10 E%, står dette nævnt efter energiprocenterne. Tilsat sukker kan være sukker tilsat ved madlavningen, men også være tilsat ved produktionen af en given fødevare, fx marmelade eller ketchup. Naturligt sukker, som i f.eks. frugt anses ikke for at være tilsat. Herefter er der en opremsning af de vitaminer og mineraler jeres børn havde et lavt indtag af. Et lavt indtag betyder at barnet havde et indtag under det som er anbefalet i Nordiske Næringsrekommendationer. Der findes fem grupper af fedtsyrer for hvilke der findes anbefalinger i Nordiske Næringsrekommendationer: mættede, monoumættede, polyumættede og essentielle polyumættede fedtsyrer samt alfa-linolensyre. Hvis jeres barn har et lavt indtag af nogle af disse, nævnes dette til sidst.

8 8 AU T I S T I S K E B Ø R N AH: Lavt indtag af energi. Protein: 14E%; Fedt: 16E%; Kulhydrat: 69E%. Lavt indtag af D-vitamin, E-vitamin, K1-vitamin, thiamin, riboflavin, niacin, B6-vitamin, kalium, calcium, magnesium, jern, zink, jod, selen. Lav E% af monoumættede, polyumættede og essentielle fedtsyrer, inkl. alfa-linolensyre. AMW: Lavt indtag af energi. Protein: 14E%; Fedt: 29E%; Kulhydrat: 58E%. Lavt indtag af D-vitamin, E-vitamin, riboflavin, kalium, calcium, jern, zink, jod, selen, kostfibre. CW: Protein: 13E%; Fedt: 30E%; Kulhydrat: 58E%. Lavt indtag af D-vitamin, E-vitamin, thiamin, riboflavin, niacin, B6- vitamin, kalium, calcium, magnesium, fosfor, jern, zink, jod, selen, kostfibre. Høj E% af mættede og lav E% af polyumættede fedtsyrer. ET: Protein: 9E%; Fedt: 38E%; Kulhydrat: 53E%. Lavt indtag af D-vitamin, riboflavin, niacin, B6-vitamin, B12-vitamin, kalium, calcium, magnesium, jern, zink, jod, selen, kostfibre. GT: Protein: 14E%; Fedt: 30E%; Kulhydrat: 57E%. For meget tilsat sukker. Lavt indtag af A-vitamin, D-vitamin, thiamin, riboflavin, B12-vitamin, kalium, calcium, jern, zink, jod, selen. Lav E% af monoumættede og polyumættede fedtsyrer samt alfa-linolensyre. HB: Lavt indtag af energi. Protein: 9E%; Fedt: 24E%; Kulhydrat: 67E%. For meget tilsat sukker. Lavt indtag af A-vitamin, D-vitamin, E-vitamin, K1-vitamin, thiamin, riboflavin, niacin, B6-vitamin, folacin, B12-vitamin, C-vitamin, kalium, calcium, magnesium, jern, zink, jod, selen. Lav E% af monoumættede og polyumættede fedtsyrer samt alfa-linolensyre. HCW: Protein: 12E%; Fedt: 30E%; Kulhydrat: 58E%. Lavt indtag af D-vitamin, E-vitamin, calcium, zink, jod, selen, kostfibre. Lav E% af monoumættede og polyumættede fedtsyrer. HH: Protein: 16E%; Fedt: 36E%; Kulhydrat: 48E%. Lavt indtag af A-vitamin, D-vitamin, K1-vitamin, thiamin, riboflavin, calcium, jod. Lav E% af monoumættede og essentielle fedtsyrer, inkl. alfa-linolensyre. JP: Protein: 15E%; Fedt: 32E%; Kulhydrat: 54E%. Lavt indtag af D-vitamin, E-vitamin, jern, zink, jod, selen, kostfibre. Lav E% af monoumættede og polyumættede fedtsyrer.

9 Guide til forældre 9 JS: Protein: 11E%; Fedt: 27E%; Kulhydrat: 62E%. Lavt indtag af D-vitamin, E-vitamin, K1-vitamin, niacin, kalium, jern, zink, jod, selen. Lav E% af monoumættede, polyumættede og essentielle fedtsyrer, inkl. alfa-linolensyre. JSS: Lavt indtag af energi. Protein: 10E%; Fedt: 13E%; Kulhydrat: 77E%. For meget tilsat sukker. Lavt indtag af A-vitamin, D-vitamin, E-vitamin, thiamin, riboflavin, niacin, kalium, calcium, jern, zink, jod, selen. Lav E% af monoumættede, polyumættede og essentielle fedtsyrer, inkl. alfa-linolensyre. KA: Protein: 13E%; Fedt: 34E%; Kulhydrat: 54E%. Lavt indtag af D-vitamin, E-vitamin, K1-vitamin, jern, jod, kostfibre. Høj E% af mættede og lav E% af monoumættede, polyumættede og essentielle fedtsyrer, inkl. alfa-linolensyre. ML: Protein: 11E%; Fedt: 24E%; Kulhydrat: 65E%. Lavt indtag af A-vitamin, D-vitamin, riboflavin, B12-vitamin, C-vitamin, kalium, calcium, jern, zink, jod, selen, kostfibre. Lav E% af monoumættede fedtsyrer. OAa: Protein: 12E%; Fedt: 22E%; Kulhydrat: 66E%. Lavt indtag af D-vitamin, E-vitamin, K1-vitamin, thiamin, riboflavin, niacin, B6-vitamin, C-vitamin, kalium, magnesium, jern, zink, jod, selen, kostfibre. Lav E% af monoumættede, polyumættede og essentielle fedtsyrer, inkl. alfa-linolensyre. PBR: Protein: 11E%; Fedt: 30E%; Kulhydrat: 59E%. Lavt indtag af D-vitamin, C-vitamin, kalium, calcium, zink, jod, selen. Lav E% af monoumættede fedtsyrer. SG: Protein: 19E%; Fedt: 30E%; Kulhydrat: 51E%. Lavt indtag af D-vitamin, E-vitamin, calcium, jod, selen. Høj E% af mættede og lav E% af polyumættede fedtsyrer samt alfa-linolensyre. VB: Lavt indtag af energi. Protein: 13E%; Fedt: 36E%; Kulhydrat: 51E%. For meget tilsat sukker. Lavt indtag af A-vitamin, D-vitamin, E-vitamin, K1-vitamin, thiamin, riboflavin, niacin, B6-vitamin, folacin, C- vitamin, kalium, calcium, magnesium, fosfor, jern, zink, jod, selen, kostfibre. Høj E% af mættede og lav E% af polyumættede fedtsyrer samt alfa-linolensyre.

10 10 S Ø S K E N D E CT: Lavt indtag af energi. Protein: 14E%; Fedt: 27E%; Kulhydrat: 53E%. For meget tilsat sukker. Lavt indtag af A-vitamin, D-vitamin, E-vitamin, K1-vitamin, thiamin, riboflavin, B6-vitamin, folacin, C-vitamin, kalium, calcium, magnesium, fosfor, zink, jod, selen, kostfibre. Lav E% af monoumættede og polyumættede fedtsyrer samt alfa-linolensyre. DH: Lavt indtag af energi. Protein: 18E%; Fedt: 30E%; Kulhydrat: 52E%. Lavt indtag af D-vitamin, E-vitamin, jod, selen, kostfibre. Lav E% af monoumættede, polyumættede og essentielle fedtsyrer, inkl. alfalinolensyre. FSL: Protein: 11E%; Fedt: 31E%; Kulhydrat: 58E%. Lavt indtag af D-vitamin, thiamin, riboflavin, niacin, B6-vitamin, kalium, calcium, fosfor, jern, zink, jod, selen, kostfibre. Høj E% af mættede og lav E% af polyumættede og essentielle fedtsyrer, inkl. alfa-linolensyre. HL: Lavt indtag af energi. Protein: 14E%; Fedt: 17E%; Kulhydrat: 70E%. Lavt indtag af D-vitamin, E-vitamin, riboflavin, calcium, jern, jod, selen. Lav E% af monoumættede, polyumættede og essentielle fedtsyrer, inkl. alfa-linolensyre. JAa: Lavt indtag af energi. Protein: 13E%; Fedt: 30E%; Kulhydrat: 57E%. Lavt indtag af A-vitamin, D-vitamin, E-vitamin, K1-vitamin, thiamin, riboflavin, niacin, B6-vitamin, folacin, B12-vitamin, kalium, calcium, magnesium, jern, zink, jod, selen, kostfibre. Høj E% af mættede og lav E% af monoumættede og polyumættede fedtsyrer samt alfa-linolensyre. JBR: Protein: 13E%; Fedt: 30E%; Kulhydrat: 57E%. Lavt indtag af D-vitamin, E-vitamin, K1-vitamin, C-vitamin, kalium, jod, selen. Høj E% af mættede og lav E% af monoumættede og polyumættede fedtsyrer samt alfa-linolensyre. JS: Lavt indtag af energi. Protein: 13E%; Fedt: 26E%; Kulhydrat: 61E%. Lavt indtag af A-vitamin, D-vitamin, E-vitamin, K1-vitamin, niacin, B6-vitamin, kalium, jern, zink, jod, selen, kostfibre. Høj E% af mættede og lav E% af monoumættede, polyumættede og essentielle fedtsyrer, inkl. alfa-linolensyre. KH: Protein: 15E%; Fedt: 32E%; Kulhydrat: 53E%. Lavt indtag af A-vitamin, D-vitamin, E-vitamin, K1-vitamin, kalium, calcium, jern, jod, selen. Lav E% af monoumættede og polyumættede fedtsyrer.

11 Guide til forældre 11 SG: Protein: 14E%; Fedt: 31E%; Kulhydrat: 55E%. Lavt indtag af D-vitamin, E-vitamin, thiamin, B6-vitamin, C-vitamin, kalium, magnesium, jern, zink, jod, kostfibre. Lav E% af monoumættede, polyumættede og essentielle fedtsyrer, inkl. alfalinolensyre. SP: Protein: 14E%; Fedt: 24E%; Kulhydrat: 62E%. Lavt indtag af D-vitamin, E-vitamin, K1-vitamin, jod, selen. Lav E% af monoumættede, polyumættede og essentielle fedtsyrer, inkl. alfa-linolensyre. SRA: Protein: 12E%; Fedt: 31E%; Kulhydrat: 56E%. For meget tilsat sukker. Lavt indtag af D-vitamin, E-vitamin, K1-vitamin, jern, jod, selen, kostfibre. Høj E% af mættede og lav E% af monoumættede, polyumættede og essentielle fedtsyrer, inkl. alfalinolensyre. SSS: Lavt indtag af energi. Protein: 16E%; Fedt: 34E%; Kulhydrat: 51E%. Lavt indtag af D-vitamin, E-vitamin, thiamin, B6-vitamin, kalium, calcium, magnesium, jern, zink, jod, selen. Høj E% af mættede og lav E% af monoumættede, polyumættede og essentielle fedtsyrer, inkl. alfa-linolensyre. STT: Protein: 10E%; Fedt: 32E%; Kulhydrat: 58E%. Lavt indtag af A-vitamin, D-vitamin, E-vitamin, thiamin, niacin, B6-vitamin, calcium, magnesium, jern, zink, jod, selen, kostfibre. Høj E% af mættede og lav E% af monoumættede og polyumættede fedtsyrer samt alfa-linolensyre. VB: Lavt indtag af energi. Protein: 13E%; Fedt: 25E%; Kulhydrat: 62E%. For meget tilsat sukker. Lavt indtag af D-vitamin, E-vitamin, K1-vitamin, thiamin, B6-vitamin, C-vitamin, kalium, jern, zink, jod, selen, kostfibre. Lav E% af monoumættede, polyumættede og essentielle fedtsyrer, inkl. alfa-linolensyre.

12 12

13 Guide til forældre GUIDE T IL N ÆR INGSSTOFFER Siderne i dette kapitel er tænkt som et opslagsværk. Her kan I slå op under de næringsstoffer jeres barn/børn havde et lavt indtag af. Kapitlet er opbygget med en side for hvert næringsstof, og er sorteret alfabetisk. Hver side er opbygget ens, med en kort tekst om næringsstoffet øverst til venstre og anbefalingen i en tabel øverst til højre. Derunder er der to tabeller med fødevarer der er gode kilder til det pågældende næringsstof: en tabel med fødevarer der er ligeså egnet til en gluten- og kaseinfri kost som til en blandet kost, samt en supplerende tabel der kun er egnet til en blandet kost.

14 14 A - V I TA M I N En del af børnene har en lav indtagelse af A-vitamin A-vitamin er vigtigt bl.a. for normal vækst og udvikling, øjne, huden, håret, slimhinder, immunsystemet, fordøjelsen, hørelsen, cellernes struktur, optagelsen af calcium samt beskytter mod kraftig sol og forurening. Generelt er lever, æg, berigede mælkeprodukter og grøntsager gode kilder. Anbefalet indtag af A-vitamin per dag Alder RE måneder år år år år, piger år, drenge år, drenge 900 Gode kilder til A-vitamin, egnet til en gluten- og kaseinfri kost, såvel som en blandet kost RE A-vitamin Torskelevertran Okselever Svinelever Leverpostej 4100 Gulerodssaft 2575 Hyben 1900 Gulerod 1632 Mælkebøtteblade 1500 Persille 948 Grønkål 842 Nøddepasta, Nutella 800 Spinat 698 Æggeblomme 621 Forårsløg 500 Abrikos, tørret 398 Tunfisk 372 Abrikos, rå 261 Hovedsalat 240 Purløg 230 Rød peberfrugt 212 Hele æg 211 Frisk abrikos 185 Netmelon 183 Tomat 165 Kinakål 120 Flødechokolade 108 RE A-vitamin Tomatketchup 100 Mangofrugt 92 Broccoli 89 Sveske 86 Nektarin, rå 74 Grønne bønner 65 Makrel 55 Hyldebær 54 Tomatjuice 52 Lammekød 45 Majskolbe 40 Papaya 39 Græskarkerner 38 Rosenkål 37 Grønne ærter 36 Porre 36 Kikærter 32 Grøn peberfrugt 28 Pistacienød 24 Solbær 22 Squash 21 Appelsinjuice 20 Rabarber 20 Majsmel 18 Avocado 17 Gode kilder til A-vitamin, kun egnet til en blandet kost RE A-vitamin Leverpostej 4100 Margarine 80% 840 Minarine 40% 840 Smør 748 Smørbart blandingsprodukt 80% 553 Piskefløde 352 Flødeost Parmesan, revet 277 Havarti ost Myseost Danbo ost Mozzarella Fetaost Creme fraiche 18% 172 Flødeis 150 Danbo ost Syrnet fløde 9 83 Knækbrød, hvede 52 Hytteost Tykmælk 32 Sødmælk 30 Cacaomælk 16 Skummetmælkspulver 16 Letmælk 15

15 Guide til forældre 15 B 6 - V I TA M I N En del af børnene, især i søskendegruppen, har lav indtagelse af B6-vitamin. B6-vitamin behøves bl.a. for protein- og fedtomsætning, nervesystemet, huden, blodet og kredsløbet, hormonbalancen, immunsystemet, optagelse af B12-vitamin og selen. Vigtige kilder til B6-vitamin er fisk, indmad, kød, berigede kornprodukter og kartofler. Anbefalet indtag af B6-vitamin per dag Alder mg måneder 0,5 2-5 år 0,7 6-9 år 1, år, drenge 1, år, piger 1,1 14+ år, drenge 1, år, piger 1,3 Gode kilder til B6-vitamin, egnet til en gluten- og kaseinfri kost, såvel som en blandet kost mg B6-vitamin Gær, tørret 2 Tofu 1,3 Okselever 1 Tunfisk 1 Laks 0,98 Kalvelever 0,9 Sesamfrø, hele 0,79 Cornflakes 0,75 Valnød 0,74 Svinelever 0,67 Makrel 0,61 Sojamel 0,57 Linser 0,56 Hasselnød 0,54 Hvide bønner 0,51 Banan 0,5 Brune ris 0,5 Mungbønner 0,5 Oksekød, mellemskært 0,48 Kalkun 0,46 Rød peberfrugt 0,45 Tun i olie 0,43 Avocado 0,42 Brune bønner 0,42 Sojabønner 0,42 Kalv, mager 0,41 Boghvedegryn 0,4 Kylling, mager 0,39 Tomatkoncentrat 0,38 mg B6-vitamin Forel, sild 0,37 Grønkål 0,35 Jordnød 0,35 Svinekød, mager 0,35 Majsmel 0,33 Rødspætte 0,31 Æggeblomme 0,3 Rosenkål 0,28 Grøn peberfrugt 0,27 Ising 0,26 Pistacienød 0,26 Cashewnød 0,25 Makrel i tomat 0,25 Porre 0,25 Tun i vand 0,25 Persillerod 0,23 Spinat 0,22 Torsk 0,22 Broccoli 0,21 Kartoffel 0,2 Lammekølle 0,2 Rismel 0,2 Sellerirod 0,2 Torskerogn 0,2 Majskolbe 0,16 Blomkål 0,15 Sesamfrø, afskallede 0,15 Æble, tørret 0,15 Gode kilder til B6-vitamin, kun egnet til en blandet kost mg B6-vitamin Hvedekim 1,42 Hvedeklid 1,38 Skummetmælkspulver 0,49 Bulgur 0,36 Hvedekerner 0,36 Fuldkornshvedemel/ grahamsmel 0,34 Byggryn 0,3 Knækbrød,hvede, grahamstype 0,29 Knækbrød, rug, groft 0,27 Rugkerner 0,28 Rugmel 0,28 Fetaost 0,25 Grahamsbrød 0,16 Havregryn 0,14 Myseost 33+ 0,13

16 16 B 12 - V I TA M I N Nogle af børnene har et lavt indtag af B12-vitamin. B12-vitamin har betydning bl.a. for bloddannelse, omsætning af protein, fedt og kulhydrat, barnets vækst, nervesystemet og immunsystemet. Anbefalet indtag af B12-vitamin per dag Alder µg måneder 0,6 2-5 år 0,8 6-9 år 1,3 10+ år 2,0 Kilder til B12-vitamin er kød, indmad, fisk, skaldyr, mælk og ost. Gode kilder til B12-vitamin, egnet til en gluten- og kaseinfri kost, såvel som en blandet kost µg B12-vitamin Okselever 110 Kalvelever 60 Svinelever 40 Kyllingelever 21 Torskerogn 15 Torskelever 10 Makrel 7,8 Sild 7,7 Laks 6,2 Makrel i tomat 5,7 Æggeblomme 3,3 Tun i vand 2,5 µg B12-vitamin Kalkun 2 Æg 2 Rejer 1,7 Okse, mellemskært 1,4 Kalv, mager 1,3 Lammekølle 1,2 Rødspætte 1,1 Torsk 1,03 Svinekød 0,65 Høne 0,52 Kylling 0,42 Gode kilder til B12-vitamin, kun egnet til en blandet kost µg B12-vitamin Skummetmælkspulver 4 Danbo ost 20+ 1,6 Danbo ost 45+ 1,4 Fetaost 1,13 Hytteost 0,62 Kvark 0,62 Letmælk 0,49 Skummetmælk 0,48 Sødmælk 0,45 Piskefløde 0,44 Myseost 0,37 Kærnemælk 0,34 Creme Fraiche 18% 0,2 Tykmælk 0,18 Smør 0,13

17 Guide til forældre 17 C - V I TA M I N Nogle af børnene har lav indtagelse af C-vitamin. C-vitamin er vigtigt bl.a. for immunsystemet, hjernen, hjertet, sårheling, knogledannelse, huden, optagelse af en række andre vigtige næringsstoffer, afgiftning af kroppen, beskytter mod forurening med tungmetaller, beskytter cellerne. Anbefalet indtag af C-vitamin per dag Alder mg måneder år år år år 75 C-vitamin findes mest i grøntsager og frugt. Gode kilder til C-vitamin, egnet til en gluten- og kaseinfri kost, såvel som en blandet kost Mg C-vitamin Hyben 840 Persille 308 Rød peberfrugt 199 Hybensaft 194 Guava 184 Solbær 181 Brændenælde 175 Grønkål 169 Broccoli 123 Rosenkål 119 Kiwi 98 Grøn peberfrugt 91 Blomkål 79 Jordbær 68 Spidskål 66 Appelsin 63 Blomkål 62 Papaya 62 Rødkål 60 Savoykål 58 Spinat 54 Citron 49 Ribs 49 Grapefrugt 47 Friskpresset citronsaft 46 Hvidkål 45 Blåbær 44 Grønne ærter 43 Tørret hybenpulver 41 Mg C-vitamin Kålroe 41 Persillerod 41 Appelsinjuice 39 Kumquat 37 Radise 33 Stikkelsbær 33 Mandarin 31 Hyldebær 29 Lime 29 Cantaloupe melon 28 Mangofrugt 28 Kinakål 26 Ananas 25 Porre 25 Svinelever 25 Hindbær 24 Torskerogn 24 Kyllingelever 23 Forårsløg 22 Stjernefrugt 21 Tomat 20 Kartoffel, nye-gamle 35-6 Kalvelever 18 Honningmelon 16 Avocado 15 Brombær 15 Grønne bønner 15 Squash 15

18 18 C A LC I U M Mange af børnene, især blandt dem på en gluten- og kaseinfri kost, har lav indtagelse af calcium. Calcium behøves bl.a. for opbygning af knogler og tænder, normal vækst, hår og negle, musklerne, hjertets funktion og nerverne. Anbefalet indtag af calcium per dag Alder mg 1-5 år år år 900 Generelt er grønne bladgrøntsager, hele korn samt mælk og mælkeprodukter gode kilder. Gode kilder til calcium, egnet til en gluten- og kaseinfri kost, såvel som en blandet kost mg calcium per 100 g Sesamfrø, hele 975 (skal kværnes) Hybenpulver 810 Tang, tørret 680 Spinat 280 Laks, konserves 270 Mandel 240 Sojabønner 226 Grønkål 210 Figen, tørret 200 Hørfrø 198 Soyamel 150 Hvide bønner 144 Kikærter 140 mg calcium per 100 g Sesamfrø, afskallede 131 Tofu 128 Hasselnød 125 Soyamælk, 120 calciumberiget Cacaopulver 105 Broccoli 100 Brune bønner 100 Hovedsalat 100 Æggeblomme 100 Solsikkekerner 95 Rejer 86 Abrikos, tørret 80 Gode kilder til calcium, kun egnet til en blandet kost mg calcium per 100 g Skummetmælkspulver 1226 Svendbo ost Maribo ost Havarti ost Smelteost Smelteost Fetaost 620 Myseost 340 Kvark Hytteost 220 Havregryn 180 Yoghurt naturel 136 Tykmælk 127 A38, skummetmælk 124 Kærnemælk 121 Havremælk 120 Sødmælk 115 Creme fraiche 18% 97

19 Guide til forældre 19 D - V I TA M I N Alle børnene har et lavt indtag af D-vitamin. D-vitamin behøves bl.a. for at kroppen kan optage calcium og fosfor, opbygning af knogler og tænder, sund kirtelfunktion og blodets calciumbalance. Anbefalet indtag af D-vitamin per dag Alder µg måneder år 7,5 6-9 år 7,5 10+ år 7,5 Generelt indeholder fede fisk, beriget margarine eller mælk D- vitamin, og det syntetiseres også i huden ved kontakt med sollys. Gode kilder til D-vitamin, egnet til en gluten- og kaseinfri kost, såvel som en blandet kost µg D-vitamin Torskelevertran 250 Torskelever 100 Laks 30 Ål 30 Torskerogn 12 Sild 8,3 Æggeblomme 4 Makrel 4,8 Rødspætte 3 Tunfisk 2,9 Æg, hele 1,4 Torsk 1 µg D-vitamin Oksekød 0,5-1,0 Salami 0,8 Bacon 0,6 Oksekød 0,6 Leverpostej 0,6 Svinekød 0,6 Rejer 0,5 Wienerpølse 0,5 Lam 0,4 Kalvelever 0,25 Svinelever 0,2 Okselever 0,13 Gode kilder til D-vitamin, kun egnet til en blandet kost µg D-vitamin Smør 0,72 Leverpostej 0,6 Creme fraiche 38% 0,38 Piskefløde 0,37 Ost 0,2-0,3 Parmesan, revet 0,27 Mozzarella 45+ 0,25 Myseost 0,25 Creme fraiche 18% 0,22 Sødmælk 0,1 Tykmælk 0,1

20 20 E S S E N T I E L L E F E DT S Y R E R En del af børnene, især i søskendegruppen, har et lavt indtag af de typer af fedtstoffer som kroppen ikke selv kan danne, de såkaldte essentielle fedtsyrer. Essentielle fedtstoffer har bl.a. betydning for fedtomsætning, cellernes struktur, kredsløbet, modvirker blodpropper, nedsættelse af kolesterolindholdet i blodet og hormonbalancen. Inkluderet i de essentielle fedtsyrer er bl.a. alfa-linolensyre og linolsyre. Anbefalet indtag af essentielle fedtsyrer per dag Alder E% 2+ år mindst 3 Anbefalet indtag af alfalinolensyre per dag Alder E% 1+ år mindst 0,5 Gode kilder til alfa-linolensyre, egnet til en gluten- og kaseinfri kost, såvel som en blandet kost mg alfa-linolensyre per 100 g Hørfrøolie 53,3 Hørfrø 16,3 Rapsolie 11,1 Valnødder 7,46 Mayonnaise 7,4 Sojaolie 6,9 Mayonnaise, fedtreduceret 4,5 mg alfa-linolensyre per 100 g Torskelevertran 2,8 Sojamel 1,6 Majsolie 1,0 Svinefedt, afsmeltet 0,74 Pecannød 0,68 Pinjefrø 0,65 Olivenolie 0,56 Gode kilder til alfa-linolensyre, kun egnet til en blandet kost mg alfa-linolensyre per 100 g Hvedekimolie 5,9 Gode kilder til linolsyre, egnet til en gluten- og kaseinfri kost, såvel som en blandet kost mg linolsyre per 100 g Tidselolie 74,0 Vindruekerneolie 67,3 Solsikkeolie 63,0 Majsolie 55,2 Sojaolie 53,5 Valnøddeolie 52,9 Sesamolie 41,3 Valnødder 36,4 mg linolsyre per 100 g Solsikkekerner 27,6 Rapsolie 22,1 Sesamfrø, afskallede 21,9 Græskarkerner, Pinjefrø 20,7 Jordnødder 14,5 Sojamel 11,0 Sojabønner 8,99 Gode kilder til linolsyre, kun egnet til en blandet kost mg linolsyre per 100 g Hvedekimolie 46,8

21 Guide til forældre 21 E - V I TA M I N Mange af børnene, især i søskendegruppen, har lav indtagelse af E-vitamin. E-vitamin behøves bl.a. for hjerte og kredsløb, transport af ilt til kroppens celler, kønshormoner og forplantningsevnen, styrker muskler og hud, sårheling, beskytter lungerne mod luftforurening, styrker immunforsvaret og kalkbalancen i kroppen. E-vitamin findes bl.a. i planteolier, nødder, grønkål, æggeblomme, hele korn og groft mel. Anbefalet indtag af E-vitamin per dag Alder α-te måneder år år år, drenge år, piger år, drenge år, piger 8 Gode kilder til E-vitamin, egnet til en gluten- og kaseinfri kost, såvel som en blandet kost α-te E-vitamin Solsikkeolie 55 Solsikkekerner 49,5 Tidselolie 40 Palmekerneolie 33,8 Plantemargarine 70%, 80% 33 Torskelevertran 30 Vindruekerneolie 29 Mandel 24 Rapsolie 22 Hasselnød 21 Sojamel 21 Majsolie 19 Jordnøddeolie 15 Minarine 14 Marcipan 12 Sojaolie 11 Torskerogn 10 Jordnød 8,2 Mayonnaise 7,6 Brombær 5,5 Æggeblomme 5,5 Grønkål 5,4 Pistacienød 5,2 Olivenolie 5,1 Paranød 5 Jordnøddesmør 4,7 Abrikos, tørret 4 Rejer 4 Sesamfrø, hele 2,3 Pastinak 2,3 Sveske 2,3 Solbær 2,1 α-te E-vitamin Mungbønner 1,9 Æg 1,9 Fersken 1,8 Persillerod 1,7 Purløg 1,6 Tyttebær 1,6 Valnød 1,5 Hindbær 1,4 Sesamfrø, afskallede 1,4 Avocado 1,3 Broccoli 1,3 Laks 1,3 Makrel 1,3 Majsmel 1,3 Tunfisk 1,2 Hyldebær 1 Kalvelever 1 Stikkelsbær 1 Rosenkål 0,9 Sojabønner 0,9 Citron 0,8 Majskolbe 0,8 Ribs 0,8 Rødspætte 0,8 Selleri 0,8 Tomat 0,7 Lam 0,7 Pære 0,7 Brune ris 0,7 Appelsin, Banan, Gulerod, Grøn peberfrugt, Porre, Æble 0,6 Gode kilder til E-vitamin, kun egnet til en blandet kost α-te E-vitamin Hvedekimsolie 153 Hvedekim 11 Hvedeklid 2 Smør 1,9 Havregryn 1,6 Bulgur 1,5 Rugkerner 1,5 Rugmel 1,2 Grahamsmel 0,99 Piskefløde 0,97 Rugbrød 0,8 Byggryn 0,7 Ost 45+ 0,6 Fetaost 0,5

22 22 F O L AC I N Nogle af børnene har lav indtagelse af folacin. Folacin behøves bl.a. for celledannelse, udvikling af fosteret, blodet, nervesystemet, stofskiftet, immunsystemet, fordøjelsen, huden, håret, optagelse af jern. Folacin findes i mange fødevarer, især brød, indmad, tørrede bønner, grønne grøntsager. Anbefalet indtag af folacin per dag Alder, køn µg måneder år år år år, drenge år, piger , piger 400 Gode kilder til folacin, egnet til en gluten- og kaseinfri kost, såvel som en blandet kost µg folacin Kyllingelever 2700 Okselever 2300 Kalvelever 1790 Svinelever 1000 Sojamel 800 Mungbønner 625 Torskelever 300 Sojabønner 280 Spinat 210 Hyben, tørret pulver 210 Hvide bønner 219 Broccoli 187 Kikærter 180 Persillerod 180 Asparges 150 Blomkål 140 Brune bønner 140 Rosenkål 130 Jordnød 106 Bønnespirer 100 Linsespirer 100 Rød peberfrugt 98 Mandel 96 Sesamfrø, afskallede 96 Avocado 91 Rødbede 91 Hovedsalat 86 Porre 82 Spidskål 73 Hasselnød 72 Cashewnød 68 Pastinak 67 Valnød 66 Grønne bønner 64 Jordbær 63 Grønkål 60 Pistacienød 59 Papaya 58 Pinjefrø 57 µg folacin Brune ris 53 Jordnøddesmør 53 Æggeblomme 51 Hvidkål 48 Appelsin 46 Squash 46 Hindbær 44 Grapefrugt 39 Pecannød 39 Løg 37 Græsker 36 Linser 35 Brombær 34 Gule ærter 33 Majskolbe 33 Grøn peberfrugt 31 Hel hirse 30 Boghvedegryn 29 Banan 28 Bladselleri 28 Aubergine 27 Gulerod 27 Laks 26 Tomat 26 Grønne ærter 25 Kokosnød 24 Jordskok 22 Kartoffel 22 Torskerogn 22 Daddel, tørret 21 Kylling 21 Mandarin 21 Hele æg 21 Majsmel 20 Rejer 20 Torsk 16 Kalkun 15 Tun 15 Gode kilder til folacin, kun egnet til en blandet kost µg folacin Hvedekim 190 Hvedeklid 140 Fetaost 62 Danbo ost 60 Myseost 60 Rugkerner 56 Fuldkornshvedemel 50 Grahamsbrød 49 Havregryn 46 Rugbrød 43 Byggryn 34 Kvark Hvedekerner 21 Skummetmælkspulver 21 Hvedemel 18

23 Guide til forældre 23 F O S F O R Nogle af børnene, især blandt de autistiske børn på gluten- og kaseinfri kost, har lav indtagelse af fosfor. Fosfor er vigtig bl.a. for knogler, tænder, muskler, hjernen, nervesystemet, omsætning af fedt og kulhydrat, blodets sammensætning. Anbefalet indtag af fosfor per dag Alder mg 1-5 år år år år 600 Fosfor findes i de fleste fødevarer. Gode kilder til fosfor, egnet til en gluten- og kaseinfri kost, såvel som en blandet kost mg Fosfor Græskarkerner 1170 Sesamfrø, afskallede 776 Cacaopulver 660 Hørfrø 660 Sesamfrø, hele 629 Sojamel 560 Sojabønner 554 Solsikkekerner 540 Æggeblomme 540 Pinjefrø 508 Mandel 490 Cashewnød 426 Hvide bønner 425 Brune bønner 420 Gule ærter 380 Svinelever 370 Kalvelever 340 Kikærter 331 mg Fosfor Jordnød 330 Hasselnød 310 Miso 310 Pecannød 391 Makrel 267 Brune ris 250 Hirse 240 Linser 240 Rødspætte 220 Lammekølle 210 Æg, hele 210 Laks 200 Tun i vand 190 Skinkekød 175 Kylling 173 Majskolbe 170 Oksekød 170 Gode kilder til fosfor, kun egnet til en blandet kost mg fosfor Hvedeklid 1100 Hvedekim 1000 Skummetmælkspulver 956 Parmesanost Smelteost Emmentalerost 610 Danbo/havarti ost Maribo ost Havarti ost Havregryn 471 Brieost Fetaost 360 Hel hvede 350 Myseost Fuldkornshvedemel/ grahamsmel 305 Rugmel 302 Rugbrød 266 Kvark Hytteost Byggryn 210

24 24 J E R N Mange af børnene har lav indtagelse af jern. Jern behøves bl.a. for transport af ilt fra lungerne til alle kroppens celler, fysisk og psykisk velbefindende, samt modstandskraft mod stress og sygdomme. Anbefalet indtag af jern per dag Alder mg 1-5 år år år år 9 Jern findes generelt i hele korn, bladgrøntsager, kød og indmad. Jern i kød og indmad er nemmere for kroppen at optage end jern i andre fødevarer. Ved at samtidig spise eller drikke noget som indeholder C-vitamin, fx et glas juice, har kroppen lettere ved at optage jernet i maden. Kød i et måltid gør det også lettere for kroppen at optage jernet i fx grønsager. Gode kilder til jern, egnet til en gluten- og kaseinfri kost, såvel som en blandet kost mg Jern Risklid 19,4 Gær, tørret 16,1 Græskarkerner 15 Sesamfrø, hele 15 Svinelever 12 Cacaopulver 11 Brændenælde 10 Pinjefrø 9,2 Kyllinglever 8,9 Sojabønner 8,4 Hørfrø 8,2 Mungbønner 7,7 Linser 6,5 Kikærter 6,4 Leverpostej 6,1 Abrikos, tørret 6 Hvide bønner 5,5 Gule ærter 5,5 Æggeblomme 5,5 Brune bønner 5 Solsikkekerner 5 Æg, blomme, rå 5,5 Hirse 4,8 Mandel 4,5 Spinat 4,5 Kalvelever 4,5 And, brystkød, rå 4,5 Cornflakes 4,4 Lakridskonfekt 4,2 Cashewnød 4,1 Soyamel 4 Tang 3,3 Linsespirer 3,2 Pistacienød 3,2 Sukker, brun farin 3,1 Spegepølse, oksekød 2,9 mg Jern Hasselnød 2,8 Chokolade, mørk 2,76 Sirup 2,5 Rosin 2,4 Oksekød, mørbrad, afpudset, rå 2,4 Lammekølle, mager 2,2 Okse, mellemskært 2,2 Boghvedemel 2,1 Jordnøddesmør 2,1 Valnød 2,1 Popcorn 2,1 Æg, hele, rå 2 Æble, tørret 2 Spinat, hakket, dybfrost 2 Grønkål 2 Jordnød 1,9 Tofu 1,9 Grønne ærter 1,8 Skinke, røget, kogt 1,7 Spegepølse 1,6 Oliven 1,6 Gær, presset, rå 1,6 Avocado 1,5 Boghvedegryn 1,5 Broccoli 1,5 Sojamælk 1,5 Torskerogn 1,5 Tun 1,5 Brune ris, rå 1,3 Wienerpølse 1,3 Ris, parboiled el. polerede, rå 1,2 Majsmel 1,1 Rismel 1,1 Sveske 1,1 Grønne bønner 1 Gode kilder til jern, kun egnet til en blandet kost mg Jern Hvedeklid 19 Hvedekim 5 Knækbrød, hvede-, fint el. grahamstype 5 Bulgur 4,7 Bygmel 4,5 Rugkerner 4 Pasta/spaghetti, fuldkorns 4 Havregryn 3,9 Knækbrød, rug, fint el. grovt 3,8 Hvedekerner 3,5 Fuldkornshvedemel, Grahamsmel 3,3 Müsli 3,3 Rugmel, grovt 2,8 Byggryn 2,4 Rugbrød, fuldkorn 2,3 Grahamsbrød 1,7 Grovfranskbrød 1,4

25 Guide til forældre 25 J O D Alle børnene har et lavt indtag af jod. Jod behøves bl.a. for dannelse af hormoner, stofskiftet, vækst, normal mental aktivitet, er vigtig for huden, cellernes funktion, omsætning af calcium, kropsvægten og energi. Anbefalet indtag af jod per dag Alder µg måneder år år år 150 Saltvandsfisk, skaldyr, æg og beriget salt er vigtige kilder til jod. Gode kilder til jod, egnet til en gluten- og kaseinfri kost, såvel som en blandet kost µg jod Tang Havsalt 2000 Hummer 700 Torskelever 500 Torskelevertran 400 Torskefilet 188 Makrel 90 Æggeblomme 57 Rødspætte 40 Laks 30 Makrel i tomat 28 Æg, hele 21 µg jod Rejer 14 Selleri 10 Tun 7,5 Hirse 5 Brune ris 4,5 Oliven 4,5 Abrikos, tørret 3,4 Spinat 3,4 Gulerod 3 Cacaopulver 2,8 Rosin 2 Gode kilder til jod, kun egnet til en blandet kost µg jod Fetaost 12 Kvark 12 Flødeost 9 Cacaomælk 9,7 Danbo ost Tykmælk 7 Skummetmælkspulver 7 Skummetmælk 6,6 Letmælk 6,5 Sødmælk 5,6 Hytteost 5,9 Kernemælk 5,9 Creme fraiche 18% 5 Rugmel 4,6 Fuldkornshvedemel/ grahamsmel 2,7 Hvedekerner 2,7 Rugbrød 2,7 Hvedeklid 2,4 Grahamsbrød 2 Indholdet af jod i mælk og mælkeprodukter er størst om vinteren, når køerne får næringstilskud.

26 26 K 1 - V I TA M I N Omkring halvdelen af børnene har lav indtagelse af K1-vitamin. Anbefalet indtag af K1-vitamin per dag 1 µg per kilogram kropsvægt. K1-vitamin behøves bl.a. for blodets evne til at størkne, knogler, nervesystemet og energi. Generelt er grønne bladgrøntsager og indmad gode kilder. Gode kilder til K1-vitamin, egnet til en gluten- og kaseinfri kost, såvel som en blandet kost µg K1-vitamin Persille 790 Spinat 560 Sojaolie 540 Purløg 310 Kikærter 264 Broccoli 260 Grønkål, rosenkål 250 Blomkål 210 Sojamel 200 Sojabønner 190 Brune bønner 170 Hvide bønner 170 Æggeblomme 147 Hovedsalat 130 Okselever 104 µg K1-vitamin Gule ærter 81 Grønne ærter 70 Majsolie 60 Hvidkål 59 Æg 50 Asparges 39 Bønnespirer 33 Svinelever 30 Grønne bønner 28 Honning 25 Jordbær 20 Tomat 17 Kartoffel 16 Gulerod 15 Leverpostej 10 Gode kilder til K1-vitamin, kun egnet til en blandet kost µg K1-vitamin Hvedeklid 83 Hvedekim 39 Bulgur 33 Hvedekerner 30 Grahamsbrød 20

27 Guide til forældre 27 K A L I U M Mange af børnene har lav indtagelse af kalium. Kalium behøves bl.a. for musklernes funktion, hjertet og hjerterytme, forebygger overskud af syre og ødemer, afgiftning af kroppen, nervesystemet og hormonbalancen og omsætning af protein og kulhydrat. Generelt indeholder kartofler, frugt, grøntsager, mælk og ost kalium. Anbefalet indtag af kalium per dag Alder, køn mg måneder år år år, drenge år, piger år, drenge år, piger 3100 Gode kilder til kalium, egnet til en gluten- og kaseinfri kost, såvel som en blandet kost mg Kalium Cacaopulver 3490 Sojamel 1936 Sojabønner 1676 Hvide bønner 1530 Brune bønner 1327 Gule ærter 1115 Mungbønner 1028 Abrikos, tørret 1026 Figen, tørret 1010 Pistacienød 970 Græskarkerner 810 Kikærter 800 Rosin 785 Hasselnød 738 Æble, tørret 730 Mandel 725 Jordnød 703 Linser 670 Daddel, tørret 643 Brændenælde 640 Pastinak 635 Pinjefrø 599 Persillerod 562 Jordskok 561 Cashewnød 530 Solsikkekerner 510 Rosenkål 483 mg Kalium Valnød 471 Sesamfrø, hele 468 Spinat 449 Selleri 442 Sveske 416 Hyben 410 Sesamfrø, afskallede 407 Kartoffel 403 Avocado 400 Broccoli 395 Kalv, mager 370 Tunfisk 363 Lammekølle 350 Banan 347 Torskefilet 338 Solbær 337 Miso 335 Kokosnød 331 Laks 330 Rødbede 330 Hyldebær 321 Rødspætte 321 Hovedsalat 320 Bladselleri 318 Majskolbe 306 Gulerod 303 Grønne ærter 300 Gode kilder til kalium, kun egnet til en blandet kost mg Kalium Skummetmælkspulver 1576 Hvedeklid 1340 Hvedekim 1046 Spaghetti, fuldkorns 490 Knækbrød 480 Rugmel 428 Havregryn 385 Hel hvede 384 Fuldkornshvedemel/ grahamsmel 379 Byggryn 329

28 28 KO B B E R Ingen af børnene har lavt indtag af kobber, men det er et meget vigtigt mineral. Kobber behøves bl.a. for hudens pigment, bloddannelse, optagelse af B12 og jern, helingsprocesser, knogleudvikling, nervesystemet og immunforsvaret. Anbefalet indtag af Kobber per dag Alder, køn mg måneder 0,3 2-5 år 0,4 6-9 år 0, år 0,7 14+ år 0,9 Kobber findes i mange fødevarer, men især i lever og anden indmad. Gode kilder til kobber, egnet til en gluten- og kaseinfri kost, såvel som en blandet kost mg kobber Okselever 6,4 Sesamfrø, hele 4,08 Cacaopulver 3,6 Kalvelever 2,35 Cashewnød 2,17 Paranød 1,76 Sojamel 1,6 Sesamfrø, afskallede 1,46 Hasselnød 1,4 Valnød 1,34 Pistacienød 1,21 Pecannød 1,18 Pinjefrø 1,03 Svinelever 1,01 Mørk chokolade 0,95 Mungbønner 0,94 Jordnød 0,86 Mandel 0,78 Kikærter 0,76 Jordnøddesmør 0,7 Gule ærter 0,69 Linser 0,67 Boghvedegryn 0,62 mg kobber Brune bønner, tang 0,5 Hvide bønner 0,5 Marcipan 0,45 Champignon, kantarel 0,42 Rejer 0,41 Sveske 0,38 Kokosnød, rosin 0,32 Hvidløg 0,30 Abrokos, tørret, brændenælde 0,27 Daddel, tørret, Hybenpulver 0,26 Figen, tørret, majskolbe 0,24 Oliven, Peberrod, Persillerod 0,23 Avocado, lakrids 0,21 Brune ris, hyben 0,18 Ising, laks 0,17 Bønnespirer, æggeblomme 0,16 Vindrue 0,15 Pastinak 0,14 Fersken 0,13 Brombær, jordskok, lammekølle, rødbede 0,12 Banan, bladselleri, båbær, grønne ærter, hindbær, mangofrugt, sojabønner 0,11 Gode kilder til kobber, kun egnet til en blandet kost mg kobber Hvedekim, Hvedeklid 1,1 Flødechokolade 0,37 Fuldkornshvede-, grahams- & rugmel, hvede- & rugkerner 0,32 Grahamsbrød, rugbrød 0,22 Havregryn 0,2 Hvedemel 0,13 Byggryn 0,12

29 Guide til forældre 29 KO S T F I B R E Mange af børnene har et lavt indtag af kostfibre. Det kan være svært, især på en gluten- og kaseinfri kost at få kostfibre nok. Se længere frem i teksten, under kommentarer og forslag. Anbefalet indtag af kostfibre per dag Ca. 2 g / MJ for børn Kostfibre er afgørende bl.a. for fordøjelsen, en sund tarmflora, blodsukkerbalancen, en normal vægt, plus optagelse af chrom. Kostfibre findes i grøntsager, frugt, bær og fuldkorn. Gode kilder til kostfibre, egnet til en gluten- og kaseinfri kost, såvel som en blandet kost g kostfibre Brune bønner, hvide bønner 18 Sojabønner 17 Kokosnød 14 Kokosmel 13 Kikærter 12 Sesamfrø 12 Sojamel 10 Abrikos, tørret 9,3 Figen, tørret 9,3 Mandel 9,2 Linser 8,7 Hasselnød 8,2 Jordnød 7,7 Sveske 7,6 Gule ærter 7,4 Hyldebær 6,5 Daddel, tørret 6,4 Grønkål 6,2 Hyben 6,1 Grønne ærter 5,9 Solbær 5,8 Valnød 5,6 Paranød 5,3 Avocado 5,2 Kantarel 5 Guava 4,9 Pastinak 4,5 g kostfibre Hindbær 4,4 Brombær 4,3 Ribs 4,2 Persille 4,1 Rosenkål 4,1 Oliven, grønne 4 Selleri 3,9 Rabarber 23,8 Tyttebær 3,7 Rosin 3,6 Broccoli 3,4 Majsmel 3,2 Cornflakes 3,1 Grønne bønner 3 Pære 2,9 Blåbær 2,8 Majskolbe 2,8 Kiwi 2,7 Jordskok 2,6 Aubergine, Blomkål, Brune Ris, Purløg 2,4 Boghvede, Gulerod, Hvidkål, Rødbede 2,3 Majskerner, Porre, Æble 2,2 Appelsin, Papaya 2,1 Hirseflager, Rødkål 2 Gode kilder til kostfibre, kun egnet til en blandet kost g kostfibre Hvedeklid 40 Knækbrød, grov 16 Fuldkornsrugbrød, rugkerner, fuldkornsrugmel 15 Fuldkornshvedemel, grahamsmel, hvedekim 12 Havreklid 12 Havregryn 10 Fuldkornsspaghetti 9,6 Byggryn 9,5 Mørkt rugbrød 9,2 Bulgur 7,7 Lyst rugbrød 7,5 Trekornsbrød 6,4 Digestive kiks 5,5 Grahamsbrød 5,3 Hvedeknækbrød, fint 5,1 Sigtebrød 3,9 Hvedemel 3,7 Spaghetti, hvid 3,2

30 30 M AG N E S I U M En del af børnene har lav indtagelse af magnesium. Magnesium er vigtigt bl.a. for immunsystemet, hormonsystemet, cellernes funktion, hjertet og kredsløbet, sunde muskler, knogler, omsætning af protein, fordøjelsen samt virker beroligende og krampeløsnende. Generelt findes der mest magnesium i grøntsager, hele korn, kød og indmad. Anbefalet indtag af magnesium per dag Alder, køn mg måneder år år år år, drenge år, piger 280 Gode kilder til magnesium, egnet til en gluten- og kaseinfri kost, såvel som en blandet kost mg Magnesium Græskarkerner 540 Cacaopulver 523 Paranød 357 Solsikkekerner 355 Sesamfrø, hele 351 Sesamfrø, afskallede 347 Mandel 265 Cashewnød 255 Hybenpulver, tørret 240 Sojamel 240 Pinjefrø 233 Søjabønner 225 Mungbønner 189 Hvide bønner 184 Jordnød 170 Kikærter 160 Hasselnød 158 Valnød 144 Brune bønner 131 mg Magnesium Pistacienød 130 Pecannød 128 Brune ris 119 Tofu 111 Boghvedegryn 101 Hirse 100 Fignen, tørret 92 Brændenælde 86 Gule ærter 82 Linser 77 Daddel, tørret 54 Majsmel 47 Kokosnød 43 Abrikos, tørret 41 Majskolbe 39 Linsespirer 37 Persillerod 36 Rosin 35 Gode kilder til magnesium, kun egnet til en blandet kost mg Magnesium Hvedeklid 480 Hvedekim 259 Havregryn 200 Skummetmælkspulver 142 Hvedekerner 116 Fuldkornshvedemel/ grahamsmel 103 Rugkerner 98 Rugmel 93 Byggryn 67 Rugbrød 55 Reven parmesanost 51 Parmesanost Grahamsbrød 39 Danbo ost

31 Guide til forældre 31 M O N O U M Æ T T E D E F E DT S Y R E R Mange af børnene har lavt indtag af monoumættet fedt. Monomættet fedt mindsker blodets indhold af kolesterol. Anbefalet indtag af monoumættede fedtsyrer per dag Alder E% 2+ år Gode kilder til monoumættede fedtsyrer, egnet til en gluten- og kaseinfri kost, såvel som en blandet kost mg monoumættede fedtsyrer Olivenolie 67,7 Rapsolie 55,4 Jordnøddeolie 45,6 Hasselnødder 42,1 Pecannødder 41,9 Torskelevertran 40,8 Sesamolie 39,7 Mandler 26,9 Oliven 25,0 mg monoumættede fedtsyrer Pistacienødder 35,4 Cashewnødder 28,4 Majsolie 27,5 Jordnøddesmør 27,3 Mandler 26,9 Sorte oliven 25,0 Valnøddeolie 22,7 Solsikkeolie 22,0

32 32 M Æ T T E D E F E DT S Y R E R Nogle af børnene har et indtag af mættet fedt som overstiger det anbefalede. Anbefalet indtag af mættede fedtsyrer per dag Højst 10E% (1+ år) Mættet fedt får blodets indhold af kolesterol til at stige, og derfor bør indtaget begrænses så meget som muligt. Kilder til mættede fedtsyrer, (bør begrænses mest muligt) mg mættede fedtsyrer Kokosfedt 86,6 Cacaosmør 58,7 Kokosmel 56,9 Smør 51,8 Palmeolie 48,9 Svinefedt, afsmeltet 40,5 Kokosnød 31,9 Margarine, stege/bage 80% 31,5 Creme fraiche 24,9 Piskefløde 24,8 Flødeost, 70% 23,9 Brieost ,8 Flødeost ,4 Salami 18,5 Flødechokolade 17,3 Mørk chokolade 17,2 Bacon 16,9 Lammebryst 16,8 Danbo ost ,0

33 Guide til forældre 33 N I AC I N ( B 3 - V I TA M I N ) Nogle børn, især blandt de autistiske børn har lavt indtag af Niacin. Niacin er vigtigt for bl.a. forbrænding af energi, fordøjelsen, huden, kredsløbet, nervesystemet, og virker beroligende. Hovedkilder til Niacin er kød, fisk, bælgfrugter og andre proteinrige fødevarer. Anbefalet indtag af niacin per dag Alder, køn NE måneder år år år, drenge år, piger , drenge: , piger: 15 Gode kilder til niacin, egnet til en gluten- og kaseinfri kost, såvel som en blandet kost NE Niacin Jordnød 24,2 Jordnøddesmør 21,3 Kalvelever 20 Tun i vand 18 Kyllingelever 15 Kylling/kalkunkød 12 Sesamfrø, hele 12 Makrel 11,5 Høne, mager 11 Sojamel 11 Sesamfrø, afskallede 12 Sojabønner 9,9 Kalv, mager 9,8 Oksekød, mager 9,7 Laks 9,2 Græskarkerner 8,9 Pinjefrø 8,6 Lammekølle 7,5 Mandel 7,5 Sild 7,5 Svinekød 7 Mungbønner 6,9 Rødspætte 6,8 Solsikkekerner 6,8 Linser 6,2 Hvide bønner 6,1 Brune bønner 6 NE Niacin Cashewnød 5,9 Gule ærter 5,5 Hørfrø 5,5 Pistacienød 4,9 Torsk 4,8 Rejer 4,7 Hasselnød 4,4 Pecannød 4,4 Kikærter 4,2 Grønkål 4 Valnød 3,9 Æggeblomme 3,7 Pastinak 3,6 Torskerogn, konserves 3,3 Abrikos, tørret 3 Paranød 2,9 Æg 2,9 Æggehvide 2,8 Kokosnød 2,4 Miso 2,4 Persillerod 2,4 Boghvede 2,2 Brune ris 2,2 Daddel, tørret 2,1 Kartoffel 2,1 Broccoli 2 Sveske 2 Gode kilder til niacin, kun egnet til en blandet kost NE Niacin Skummetmælkspulver 8,7 Danbo ost 20+, 30+ 6,6 Fetaost 40+ 6,3 Hvedekim 5,7 Danbo ost 45+ 5,6 Myseost 33+ 4,3 Hvedeklid 3,5 Havregryn 3 Hytteost 3 Kvark 5+ 2,9 Fuldkornshvedemel/ grahamsmel 2,5 Fuldkornsspaghetti 2,3 Spaghetti, hvid 2,2 Byggryn 2 Rugknækbrød 2

34 34 P O LY U M Æ T T E D E F E DT S Y R E R Mange har et lavt indtag af polyumættet fedt. Polyumættede fedtsyrer får blodets indhold af kolesterol til at falde. Anbefalet indtag af polyumættede fedtsyrer per dag Alder E% 2+ år Indkluderet i de polyumættede fedtsyrer er de essentielle fedtsyrer, linolsyre og alfa-linolensyre (se under Essentielle fedtsyrer). Gode kilder til polyumættede fedtsyrer, egnet til en gluten- og kaseinfri kost, såvel som en blandet kost mg polyumættede fedtsyrer Tidselolie 74,4 Vindruekerneolie 67,8 Hørfrøolie 66,0 Valnøddeolie 63,3 Solsikkeolie 63,0 Sojaolie 60,4 Majsolie 56,2 mg polyumættede fedtsyrer Valnødder 43,9 Sesamolie 41,6 Rapsolie 33,2 Jordnøddeolie 32,1 Solsikkekerner 27,7 Græskarkerner 20,9 Hørfrø 20,1 Gode kilder til polyumæt. fedt, kun egnet til en blandet kost mg polyumættede fedtsyrer Hvedekimolie 52,7

35 Guide til forældre 35 R I B O F L AV I N Mange blandt de autistiske børn og nogle blandt søskende, har lav indtagelse af riboflavin. Riboflavin behøves bl.a. for vækst, omsætning af energi fra fedt, kulhydrat og protein, slimhinder, hud, hår, øjne, energi, fordøjelsen, leveren, nyrerne, hormonbalancen. Hovedkilder: Mælk, ost, kød og indmad. Anbefalet indtag af riboflavin per dag Alder mg måneder 0,6 2-5 år 0,7 6-9 år 1, år, drenge 1, år, piger 1, år, drenge 1, år, piger 1,3 Gode kilder til riboflavin, egnet til en gluten- og kaseinfri kost, såvel som en blandet kost mg Riboflavin Kyllingelever 3,4 Okselever 3 Svinelever 2,95 Kalvelever 2,15 Svinemørbrad 1,1 Cornflakes 0,8 Mandel 0,8 Torskelever, torskerogn 0,65 Champignon 0,52 Æg 0,45 Æggeblomme 0,4 Hirse 0,38 Makrel 0,35 Græskarkerner 0,32 Sojabønner 0,31 Sojamel 0,31 Lammekølle 0,31 Broccoli 0,3 Lam, mager 0,3 Grønkål 0,29 Risklid 0,25 Sesamfrø, hele 0,25 Pistacienød 0,25 Solsikkekerner 0,24 Spinat 0,24 Hvide bønner 0,22 Mungbønner 0,21 Rødspætte 0,21 Skinke, mager 0,21 Bønnespirer 0,2 Hasselnød 0,2 mg Riboflavin Linser 0,2 Oksekød 0,19 Pinjefrø 0,19 Cashewnød 0,18 Gule ærter 0,18 Pastinak 0,18 Kylling, mager 0,16 Rosenkål 0,16 Valnød 0,16 Kalv, mager 0,15 Kikærter 0,15 Brune bønner 0,14 Selleri 0,14 Wienerpølse 0,14 Pecannød 0,13 Grønne ærter, rå 0,13 Rød peberfrugt 0,12 Figen, tørret 0,11 Grønne bønner 0,11 Majsmel 0,11 Avocado 0,1 Blomkål 0,1 Boghvede 0,1 Honning 0,1 Hovedsalat 0,1 Jordnød 0,1 Laks 0,1 Miso 0,1 Porre 0,1 Tun i olie 0,1 Gode kilder til riboflavin, kun egnet til en blandet kost mg Riboflavin Myseost 33+ 1,5 Skummetmælkspulver 1,36 Hvedekim 0,61 Fetaost 0,45 Parmesan, revet 0,39 Hvedeklid 0,36 Danbo ost 45+, 30+ 0,33 Havarti ost 0,33 Hytteost 0,3 Kvark 5+ 0,3 Knækbrød, rug, grovt 0,26 Tykmælk 0,19 Creme fraiche 18% 0,18 Letmælk 0,18 Kærnemælk 0,17 Sød- og skummet mælk 0,17 Rugkerner 0,17 Yoghurt naturel 0,17 Cacaomælk 0,16 Hvedekerner 0,13 Grahamsbrød 0,12 Havregryn 0,12 Fuldkornsrugbrød 0,12 Fuldkornsspaghetti 0,11 Rugmel 0,11 Bulgur 0,1

36 36 S E L E N De fleste af børnene har lav indtagelse af selen. Mennesker i de nordiske lande får ofte for lidt selen gennem kosten fordi vi bor på selenfattig jord. Størst mangel ses hos vegetarer eller hos unge og ældre, som ofte spiser ensidigt. Fisk, skaldyr, æg og indmad er gode kilder til selen i alle lande. For at kroppen skal kunne optage selen er det vigtigt at man får tilstrækkeligt med E-vitamin. Anbefalet indtag af selen per dag Alder, køn µg måneder år år år, drenge år, piger år, dreng år, piger 40 Selen behøves bl.a. for at bevare cellernes sundhed og struktur og sikrer et sundt kredsløb. Gode kilder til selen, egnet til en gluten- og kaseinfri kost, såvel som en blandet kost µg Selen Tunfisk 70 Solsikkefrø 56 Hummer 48 Makrel 36 Rødspætte 30 Æggeblomme 30 Hørfrø 28 Torsk 28 Hellefisk 27 Rejer 25 Æg, hele 22 Boghvede 20 Laks 19 Hirse 16 Gule ærter 14 Linser 12 Sojamel 11 Grønkål 10 Kylling 10 Brune bønner 8,8 Hvide bønner 8,8 Mungbønner 8,8 Sojabønner 8,8 µg Selen Champignon 7,4 Avocado 7 Kalkun 5 Pistacienød 4,7 Majskolbe 4 Majsmel 3,2 Rosenkål 3,2 Kalv 3 Cornflakes 2,4 Brune ris 2,2 Hasselnød 2,1 Daddel, tørret 2 Jordnød 2 Kokosnød 2 Mandel 2 Grønne bønner 1,9 Valnød 1,7 Agurk 1,5 Grønne ærter 1,4 Lam 1,4 Spinat 1,2 Solbær 1,1 Gode kilder til selen, kun egnet til en blandet kost µg Selen Skummetmælkspulver 13 Danbo 20+ el ,5 Hvedeklid 6,8 Fetaost 40+ 6,5 Havregryn 6,5 Myseost 5 Bulgur 4,1 Hvedekerner 4,1 Hytteost 4 Kvark 5+ 4 Grahamsbrød 3,1 Hvedekim 3 Byggryn 2,3 Ymer 2,2 Hvedemel 1,9 Rugkerner 1,5 Sødmælk 1,4 Creme fraiche 18% 1,3 Kærnemælk 1,3 Piskefløde 1,3 Skummetmælk 1,3 Yoghurt 1,3

37 Guide til forældre 37 T H I A M I N ( B 1 - V I TA M I N ) Halvdelen af børnene har lav indtagelse af Thiamin. Thiamin er vigtigt bl.a. for omsætning af protein og kulhydrat, fordøjelsen, nervesystemet, immunsystemet, muskler, hjertet, væksten, hjernefunktion, blodet, øjne, ører, kirtler og kønsorganer. Modvirker blyforgiftning. Største kilder til thiamin: Hele korn, bønner, linser og svinekød. Anbefalet indtag af thiamin per dag Alder mg måneder 0,5 2-5 år 0,6 6-9 år 0, år, drenge 1, år, piger 1, år, drenge 1, år, piger 1,2 18+, drenge 1,5 18+, piger 1,1 Gode kilder til thiamin, egnet til en gluten- og kaseinfri kost, såvel som en blandet kost mg Thiamin Risklid 2,26 Solsikkekerner 2,1 Paranød 1,13 Sojabønner 1,1 Torskerogn 0,93 Jordnød 0,91 Cornflakes 0,87 Pecannød 0,85 Gule ærter 0,82 Pinjefrø 0,81 Sesamfrø 0,79 Sojamel 0,75 Hirse 0,73 Sesamfrø, afskallede 0,72 Hvide bønner 0,65 Kikærter 0,5 Linser 0,05 Brune ris 0,48 Kyllingelever 0,48 mg Thiamin Valnød 0,44 Cashewnød 0,42 Pistacienød 0,42 Boghvedegryn 0,39 Hasselnød 0,39 Mungbønner 0,38 Brune bønner 0,35 Majsmel 0,33 Grønne ærter 0,31 Svinelever 0,3 Mandel 0,28 Laks 0,23 Sojabønnespirer 0,23 Æggeblomme 0,22 Græskarkerner 0,21 Rødspætte 0,21 Lam 0,18 Grønkål 0,15 Majskolbe 0,15 Gode kilder til thiamin, kun egnet til en blandet kost mg Thiamin Hvedekim 1,45 Hvedeklid 0,89 Fuldkornsspaghetti 0,67 Knækbrød, hvede, fint 0,51 Skummetmælkspulver 0,44 Havregryn 0,42 Fuldkornshvedemel 0,39 Rugkerner 0,37 Hvedekerner 0,35 Knækbrød, rug, fint 0,34 Rugmel 0,33 Bulgur 0,3 Rugbrød, mørkt 0,21 Grahamsbrød 0,22 Fuldkornsrugbrød 0,19 Hvedemel 0,19 Byggryn 0,16 Spaghetti 0,15

38 38 Z I N K Mange af børnene, især blandt de autistiske børn på gluten- og kaseinfri kost, har lav zinkindtagelse. Zink behøves for en række funktioner, bl.a. kønshormoner, øjne, hud, hår, negle, hjernen, immunsystemet, knogledannelse, sårheling, udnyttelse af jern, A-vitamin, energistofskiftet, omsætning af protein, normal vækst og afgiftning af kroppen. Anbefalet indtag af zink per dag Alder mg måneder år år år år år 9 Gode kilder til zink, egnet til en gluten- og kaseinfri kost, såvel som en blandet kost mg Zink Cacaopulver 10 Sesamfrø, afskallede 10 Sesamfrø, hele 7,75 Græskarkerner 7,5 Svinelever 6,78 Okse, mellemskært 5,8 Daddel, tørret 5,1 Solsikkekerner 5,1 Sojamel 5 Cashewnød 4,75 Oksefilet, afpudset 4,6 Pinjefrø 4,25 Gule ærter 3,8 Æggeblomme 3,8 Kalvelever, okselever 3,7 Svinekød 3,6 Kalvekød 3,4 Hirse 3,4 Lammekølle 3,3 Mandel 3,3 Jordnød 3,1 mg Zink Linser 3,06 Kyllingelever 2,9 Tun 2,9 Hvide bønner 2,78 Valnød 2,7 Kalkun 2,6 Boghvedegryn 2,5 Mørk chokolade 2,2 Torskerogn 2,2 Brune bønner 2 Hasselnød 2 Rejer, dybfrost 1,71 Ris, parboiled el. polerede 1,7 Ris, brune 1,6 Majskolbe/kerner 1,4 Persillerod 1,4 Æg, hele 1,4 Høne, mager 1,35 Spinat 1,1 Laks 1,04 Sojabønner 1 Gode kilder til zink, kun egnet til en blandet kost mg Zink Hvedekim 18 Hvedeklid 7,7 Skummetmælkspulver 4,7 Skæreost, Danbo 30+ 4,4 Havregryn 3,02 Rugkerner 2,9 Bulgur 2,8 Hvedekerner 2,8 Rugmel 2,8 Bygmel 2,8 Fuldkornshvedemel 2,6 Knækbrød, hvede 2,58 Fetaost 40+ 2,38 Leverpostej 2,3 Rugbrød, fuldkorn 1,6 Grahamsbrød 1,25 Spaghetti/makaroni 1,2

Fødevaredatabanken, version 6.0 Andringer fra version 5.0 - ænderede værdier Juni 2005. Side 1

Fødevaredatabanken, version 6.0 Andringer fra version 5.0 - ænderede værdier Juni 2005. Side 1 Side 1 0001 Abrikos, tørret 0000 Energi kj 1159 1244 0001 Abrikos, tørret 0007 kulhydrat, tilgængelig g 57.2 66.5 0001 Abrikos, tørret 0014 A-vitamin RE 199 398 0001 Abrikos, tørret 0061 Jern, Fe mg 6.00

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

MADSPIL FRUGT OG GRØNT

MADSPIL FRUGT OG GRØNT MADSPIL FRUGT OG GRØNT Champignon 120kj Protein 2,9g Kulhydrat 3,4g Fedt 0,3g Kostfibre 1,6g 1RE 2mg 9mg 0,8mg Agurk 51kj Protein 0,7g Kulhydrat 2,1g Fedt 0,1g Kostfibre 0,7g 5RE 14mg 21mg 0,3mg Nektarin

Læs mere

26. februar 2009 Ændringer > 5% i data fra version 6.2 til version 7.01 på baggrund af ændret beregning (samme kilde), Ialt 6664 datalinjer

26. februar 2009 Ændringer > 5% i data fra version 6.2 til version 7.01 på baggrund af ændret beregning (samme kilde), Ialt 6664 datalinjer side 1 0001 Abrikos, tørret 4 mættede fedtsyrer 0.14 0.1 050 050 0001 Abrikos, tørret 5 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.6 050 050 0001 Abrikos, tørret 6 polyumætt. fedtsyrer 0.38 0.6 050 050 0001 Abrikos,

Læs mere

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1)

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1) Indkøbslister til VBK 2.0 Vi har lavet indkøbslister til fase 1, hvor vi anbefaler, at du køber ind hver lørdag og tirsdag. Nogle af varerne vil du kunne bruge hele ugen, fx en pakke fuldkornsrugbrød,

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Syre/basetabel Tilføjet af Birgitte Harms søndag 02. november 2008 Sidst opdateret mandag 24. august 2009 For meget syre i kroppen kan give ubehagelige symptomer af flere slags. Gentagne infektioner, ledsmerter,

Læs mere

side 1 26. februar 2009 Ændringer i data fra version 6.2 til version 7.01 på baggrund af anden kilde. Ialt 7716 datalinjer

side 1 26. februar 2009 Ændringer i data fra version 6.2 til version 7.01 på baggrund af anden kilde. Ialt 7716 datalinjer 0001 Abrikos, tørret 2 total-n 0.464 0.5 5165 050 0001 Abrikos, tørret 7 Kulhydrat best. v/diff. 57.2 66.5 050 5165 0001 Abrikos, tørret 13 Vand 28.6 26.2 5148, 5165 5165 0001 Abrikos, tørret 51 L-ascorbinsyre

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Foodcomp.dk Forskelle version 6 til 7 01-12-2008 ID Navn c_id Komponent Før Nu 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.

Foodcomp.dk Forskelle version 6 til 7 01-12-2008 ID Navn c_id Komponent Før Nu 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0. 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.610 0001 Abrikos, tørret 0006 polyumætt. fedtsyrer 0.38 0.610 0001 Abrikos, tørret 0007 kulhydrat, tilgængelig 57.2 66.5 0001 Abrikos, tørret 0013

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN

KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

A Vitamin. B 1 vitamin

A Vitamin. B 1 vitamin A Vitamin Er afgørende for at opretholde vækst stoffer og et godt syn. Det holder skind og knogler sunde. Mangel er ofte årsag til sløvhed, strube lektioner(candida albicans) og dårlige øjne (blindhed).

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Fase 2 - Uge 5-8. Spise proteiner til de 3 hovedmåltider Spise fedt til hvert måltid + 1 spsk. olie dagligt Spise stivelse maks.

Fase 2 - Uge 5-8. Spise proteiner til de 3 hovedmåltider Spise fedt til hvert måltid + 1 spsk. olie dagligt Spise stivelse maks. Fase 2 - Uge 5-8 Nu er vi nået til fase 2. Indtil nu har du fået ryddet godt op i dine måltidsmønstre, spisevaner og sukkertrangen skulle gerne være aftaget meget. Nu er det tid til at sætte sund kost

Læs mere

Kostplan. Fisker Performance CVR:

Kostplan. Fisker Performance CVR: Kostplan Fisker Performance CVR: 34235295 Indholdsfortegnelse KOSTPLAN OVERSIGT... 3 MORGENMAD TALLERKEN... 4 ANYTIME TALLERKEN... 5 EFTER TRÆNING TALLERKEN... 6 FØDEVARETABELLER... 7 FØDEVARETABELLER...

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte rodfrugter

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Varenr.: Frost G 3. Navn: Kylling, flødesovs, kartoffelmos, majs. Nettovægt: 475 g.

Varenr.: Frost G 3. Navn: Kylling, flødesovs, kartoffelmos, majs. Nettovægt: 475 g. Varenr.: Frost G 3 Navn: Kylling, flødesovs, kartoffelmos, majs. Nettovægt: 475 g. Ingredienser: Kartofler, Vand, Timbale (kylling, æggehvide, æggeblomme, rapsolie, modificeret stivelse, løg, majsstivelse,

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Grøntsager og kostfibre

Grøntsager og kostfibre Grøntsager og kostfibre Patientinformation Grøntsager Grøntsager, og især de grove grøntsager, indeholder mange kostfibre. Det er derfor godt at spise mange af de grove grøntsager og gerne flere gange

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Kostplan 2. Trimester, Dag 1

Kostplan 2. Trimester, Dag 1 Kostplan 2. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En skål yoghurt naturel (200 ml) med 1 dl havregryn, en banan i skiver og 2 spsk rosiner Et stykke groft rugknækbrød med et tyndt lag smør Mellemmåltid kl.

Læs mere

Patientvejledning. Oligosakkarider. Forslag til kost med begrænset indhold af kulhydraterne

Patientvejledning. Oligosakkarider. Forslag til kost med begrænset indhold af kulhydraterne Patientvejledning Oligosakkarider Forslag til kost med begrænset indhold af kulhydraterne En stor del af den energi vi indtager dagligt, kommer fra kulhydrater. Kulhydrater er sukkerstoffer. Der findes

Læs mere

Dukan Diæt fasernes fødevarer og drikkelse.

Dukan Diæt fasernes fødevarer og drikkelse. Dukan Diæt fasernes fødevarer og drikkelse. Angrebsfasen Oksekød Hakket Okse Kalvekød Hestekød Lever Tunge Fisk Skalddyr Fjerkræ Skinke Æg Fedtfattige Drikkevarer som er tilladt Coca Cola Zero Coca Cola

Læs mere

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab

Læs mere

En guide til gode saltvaner

En guide til gode saltvaner Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt

Læs mere

Spis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner

Spis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN ØVELSE K4 KØDKVALITET DENATURERING AF PROTEINER OG HÆM-JERN VED VARMEBEHANDLING SIDE 1 AF 1 K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN På de følgende sider findes en række færdigberegnede kostregistreringer

Læs mere

Økologisk Mad i Dagplejen

Økologisk Mad i Dagplejen Økologisk Mad i Dagplejen Københavns Kommune har et mål om at blive verdens første miljøcertificerede hovedstad i 2015. Derfor skal alle dagtilbud i kommunen - også dagplejen - i dag tilbyde mad, der

Læs mere

Fra www.foedevareallergi.dk. Indholdsfortegnelse

Fra www.foedevareallergi.dk. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Mad med meget nikkel Side 2 De første måneder med nikkelfattig mad Side 3 Hvis du fortsat skal spise nikkelfattigt Side 6 Eksempler på mad med meget og lidt nikkel Side 8 Lister over

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Sådan spiser jeg sundt

Sådan spiser jeg sundt EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan spiser jeg sundt Sundhedssekretariatet Charlotte Skau Pawlowski Lena Abildgren Petersen 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne hjælpe

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

FAVORITMENU. UGE 27 - Mandag. DET LUNE Chili con pollo med røget chili. Serveres med tortilla og creme fraiche (1,6,9,15)

FAVORITMENU. UGE 27 - Mandag. DET LUNE Chili con pollo med røget chili. Serveres med tortilla og creme fraiche (1,6,9,15) UGE 27 - Chili con pollo med røget chili. Serveres med tortilla og creme fraiche (1,6,9,15) Melon salat med agurker, peberfrugter, tomater og quinoa. Serveres med dressing på avocado olie, limesaft og

Læs mere

Hvad skal vi spise for at få mere jern!

Hvad skal vi spise for at få mere jern! Hvad skal vi spise for at få mere jern! Denne pjece giver råd og vejledning om, hvordan du ved hjælp af kosten kan øge din daglige indtagelse af mineralet jern. Hvornår er der brug for mere jern Efter

Læs mere

KØD / GRØNSAGS SUPPER

KØD / GRØNSAGS SUPPER KØD / GRØNSAGS SUPPER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FRANSK LAMMESUPPE KINESISK KYLLINGSUPPE SPINAT SUPPE CHAMPIGNON SUPPE LØGSUPPE ASPARGSSUPPE BLOMKÅLS SUPPE JULIENNESUPPE KARTOFFELSUPPE TOMATSUPPE

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen. KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,

Læs mere

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½

Læs mere

Hvad spiser du i løbet af dagen?

Hvad spiser du i løbet af dagen? Navn: Alder: Højde: Vægt: Hvad spiser du i løbet af dagen? Sæt kryds ud for hvad du spiser Hvor ofte spiser du morgenmad? Hver dag 5-6 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Mindre end 1-2 gange

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

MAKRONÆRINGSSTOFFER. Fedt, protein og kulhydrat. - inkl. forslag til morgenmad, mellemmåltider og frokost

MAKRONÆRINGSSTOFFER. Fedt, protein og kulhydrat. - inkl. forslag til morgenmad, mellemmåltider og frokost MAKRONÆRINGSSTOFFER Fedt, protein og kulhydrat - inkl. forslag til morgenmad, mellemmåltider og frokost KULHYDRATER Kulhydrater er et næringsstof, som dannes, når fordøjelsessystemet nedbryder de kulhydratholdige

Læs mere

MENU UGE 42 Mandag DAGENS LUNE RET KOLDE ANRETNINGER FYLDIGE SALATER TAPASANRETNING

MENU UGE 42 Mandag DAGENS LUNE RET KOLDE ANRETNINGER FYLDIGE SALATER TAPASANRETNING Mandag klassiske frikadeller rørt med havre (2 stk. pr. person) serveres med "grøn" perlebyg salat med porre, ærter, persille, mynte, spinat og dild. Hertil grov senneps creme (,2,6,,3) Bagt selleri, cherry

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

LUKSUSMENU UGE 12 MANDAG

LUKSUSMENU UGE 12 MANDAG MANDAG Kalkunkrebinet (1 stk. pr. person) Serveres med stuvede svampe tilsmagt estragon. Toppet med porrefrit. Hertil perlebyg med urter (1,6,11,13,15) Svinekød (1 stk. pr. person) i spicy grøn karry med

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

MENU UGE 47 Mandag DAGENS LUNE RET KOLDE ANRETNINGER FYLDIGE SALATER TAPASANRETNING

MENU UGE 47 Mandag DAGENS LUNE RET KOLDE ANRETNINGER FYLDIGE SALATER TAPASANRETNING Mandag Glaseret skinke (. stk. pr. person ) med hvide kartofler. Serveres med kold rævesauce (,3) Pluksalat med cherrytomater, majs og ærter. Hertil rød dressing på yoghurt (6) Broccoli i syrlig creme

Læs mere

TIL BRØDET Fin skinkesalat med rødløg (2,6,11) Oksebryst med asier Manag og ribs Kyllingepølse med karrysalat (2,6,11,13)

TIL BRØDET Fin skinkesalat med rødløg (2,6,11) Oksebryst med asier Manag og ribs Kyllingepølse med karrysalat (2,6,11,13) MANDAG Kalkunbryst stegt med rød karry (1 stk. pr. person) serveres med kokos creme og ris med limeblade (6,13,15) Syltet rødkålssalat vendt med brun farin, appelsin juice toppet med bredbladet persille

Læs mere

Kostplan 3. Trimester, Dag 1

Kostplan 3. Trimester, Dag 1 Kostplan 3. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En skål havregryn (2 dl) med skummetmælk (300 ml), en banan og 2 spsk rosiner Mellemmåltid kl. 10.00 Grøntsagsstænger af en gulerod, ¼ agurk og ½ peberfrugt

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når

Læs mere

Pesticider i kosten 4. kvartal 2015

Pesticider i kosten 4. kvartal 2015 Pesticidkontrol af fødevarer, 4. kvartal 2015 Pesticider i kosten 4. kvartal 2015 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Resultaterne af den danske pesticidkontrol

Læs mere

Pesticider i kosten 3. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet

Pesticider i kosten 3. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet Pesticidkontrol af fødevarer, 3. kvartal 2013 Pesticider i kosten 3. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Ingen af de påviste sprøjterester i

Læs mere

Menukort. Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015

Menukort. Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 Menukort Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 MANDAG Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 Hjemmelavede frikadeller af svinekød serveres med stuvet hvidkål, syltede rødbeder og hvide kartofler Nudelwok med kylling og

Læs mere

MENU UGE 15 Mandag DAGENS LUNE RET TAPASANRETNING KOLDE ANRETNINGER FYLDIGE SALATER

MENU UGE 15 Mandag DAGENS LUNE RET TAPASANRETNING KOLDE ANRETNINGER FYLDIGE SALATER Mandag Chicken tikka masala ( stk. pr. person) Serveres med kogte ris og linser (6,3,5) Kikærtesalat med peberfrugt, krydderurter og ristet hel spidskommen. Bagte gulerødder og ærter som salat med koriander,

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

TIL BRØDET Æggesalat med karry Manag og karse (2,6,11,13) Pastrami med hytteost (6,11) Rullesteg med asier og svesker (11)

TIL BRØDET Æggesalat med karry Manag og karse (2,6,11,13) Pastrami med hytteost (6,11) Rullesteg med asier og svesker (11) MANDAG Chili con carne af skært oksekød med bønner, majs, jalapenos og løg med smag af chokolade og kaffe. Serveres med tortilla (1,6,10,15) Broccoli i spicy marinade med melon, agurk og kerner. Tomat

Læs mere

Pesticider i kosten 2. kvartal 2016

Pesticider i kosten 2. kvartal 2016 Pesticidkontrol af fødevarer, 2. kvartal 2016 Pesticider i kosten 2. kvartal 2016 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Resultaterne af den danske pesticidkontrol

Læs mere

VERDEN UGE 29 - Mandag

VERDEN UGE 29 - Mandag VERDEN UGE 29 - Mandag Urtemarineret kyllingebryst stegt i ovnen. Serveres med pasta vendt med spinat og soltørrede tomater (1,2,15) Salat med bagte gulerødder, rucola, fennikel og appelsinfileter. Toppet

Læs mere

Pesticider i kosten 1. kvartal 2013

Pesticider i kosten 1. kvartal 2013 Pesticidkontrol af fødevarer, 1. kvartal 2013 Pesticider i kosten 1. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Ingen af de påviste sprøjterester i

Læs mere

MENU UGE 5 Mandag DAGENS LUNE RET KOLDE ANRETNINGER FYLDIGE SALATER TAPASANRETNING

MENU UGE 5 Mandag DAGENS LUNE RET KOLDE ANRETNINGER FYLDIGE SALATER TAPASANRETNING Mandag Asiatisk stir fry med kylling, forårsgrønt, nudler, ristede peanuts og hoisinsauce (,3,4,7,9,3) Grønne salater anrettet med gulerødder, mango, mangetout, bønnespirer og snittede porrer. Toppet med

Læs mere

MENU UGE 23 Mandag DAGENS LUNE RET KOLDE ANRETNINGER FYLDIGE SALATER TAPASANRETNING

MENU UGE 23 Mandag DAGENS LUNE RET KOLDE ANRETNINGER FYLDIGE SALATER TAPASANRETNING Mandag Braiseret okse med rødvinssauce, serveret med stegt persillerod og bagte løg vendt i timian og hvidløg. Hertil pasta farfalle i urteolie (,2,6,0,3,5) Broccoli med hytteost, pære, kørvel og agurk

Læs mere

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker A e og Anne lbrechts n Stine Jung lbrechtsen Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker e A Inspiration til sunde madpakker og mellemmåltider P muusmann forlag 01 Fisk Danskerne spiser generelt

Læs mere

SUND FORNUFT MENU MANDAG

SUND FORNUFT MENU MANDAG MANDAG Oksecuvette (1stk. pr. person) braisseret i pærecider med timian, hvidløg, løg, laurbær og gulerødder. Serveres i peberrodscreme. Hertil kogte kartofler vendt med persille, havsalt og rapsolie (1,2,6,11,13,15)

Læs mere

SUND FORNUFT MENU MANDAG

SUND FORNUFT MENU MANDAG MANDAG Chili con carne med røde og hvide bønner. Serveres med tortilla chips samt yoghurt tilsmagt med citron (1,6,11,13,15) Revet rødbede vendt med spinat og grape. Quinoa og bagte søde kartofler vendt

Læs mere

APO PHARM CLINIC ApS AKUPUNKTØR HELGE LARSEN Herlev Torv 15, 2730 Herlev, Tlf 44-922284 www.apoklinik.dk info@apoklinik.dk

APO PHARM CLINIC ApS AKUPUNKTØR HELGE LARSEN Herlev Torv 15, 2730 Herlev, Tlf 44-922284 www.apoklinik.dk info@apoklinik.dk APO PHARM CLINIC ApS AKUPUNKTØR HELGE LARSEN Herlev Torv 15, 2730 Herlev, Tlf 44-922284 www.apoklinik.dk info@apoklinik.dk Patientinformation om mad og kosttilskud, som lindrer og helbreder Interstitiel

Læs mere

Kostplan 1. Trimester, Dag 1

Kostplan 1. Trimester, Dag 1 Kostplan 1. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En halv grovbolle med et tyndt lag smør og en almindelig skive ost 30+ En halv grovbolle med et tyndt lag smør og 2-3 tsk marmelade 100 gram vindruer Mellemmåltid

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

KARTOFFELFRIKADELLER (DET SUNDE FIBREKØKKEN)

KARTOFFELFRIKADELLER (DET SUNDE FIBREKØKKEN) VEGETAR RETTER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) KARTOFFELFRIKADELLER VARM CHAMPIGNON PATE' SELLERIPOSTEJ GULERODSPOSTEJ GRØNSAGSTERRIN STEGT RØDBEDEFARS GRØNSAGSFRIKADELLER MED RÅ GRØNSAGER GRØNSAGSFRIKADELLER

Læs mere

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017

Læs mere

Morgenmad, ca. 200 kcal Skovbærsmoothie: 2 spsk skyr 1 dl frosne bær 1/2 banan 1 tsk kanel 2 spsk havregryn, 1 dl æblejuice

Morgenmad, ca. 200 kcal Skovbærsmoothie: 2 spsk skyr 1 dl frosne bær 1/2 banan 1 tsk kanel 2 spsk havregryn, 1 dl æblejuice Kostplan Mandag Morgenmad, ca. 200 kcal Skovbærsmoothie: 2 spsk skyr 1 dl frosne bær 1/2 banan 1 tsk kanel 2 spsk havregryn, 1 dl æblejuice Sådan gør du: bland- blend i 40 sek- drik Yoghurt med hytteost

Læs mere

Pesticidkontrol af fødevarer, 3. kvartal 2011

Pesticidkontrol af fødevarer, 3. kvartal 2011 Pesticidkontrol af fødevarer, 3. kvartal 2011 Pesticider i kosten 3. kvartal 2011 Jens Hinge Andersen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Pesticidkontrol af fødevarer Fødevarestyrelsen undersøger hvert

Læs mere

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.

Læs mere

Ernæring til unge Skøjteløbere. v. Diplom i Ernæring og Sundhed Fysioterapeut Rikke Høyer

Ernæring til unge Skøjteløbere. v. Diplom i Ernæring og Sundhed Fysioterapeut Rikke Høyer Ernæring til unge Skøjteløbere v. Diplom i Ernæring og Sundhed Fysioterapeut Rikke Høyer Dagens program Hvorfor skal vi spise? Hvad er det vi spiser? De tre grundlæggende næringsstoffer Hvor lidt og hvor

Læs mere