KÅL OG MADKULTUR Madkamp - DM i madkundskab 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KÅL OG MADKULTUR Madkamp - DM i madkundskab 2015"

Transkript

1 1 SUPPLERENDE MATERIALE KÅL OG MADKULTUR 2015

2 2 Læremidlet er udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Kirsten Jensen fra University College Lillebælt - Forskning og Innovation, Mad, krop og læring i samarbejde med Madkulturen. Projektet støttes af Nordea-fonden Madkamp gennemføres af Madkulturen i tæt samspil med University College Lillebælt, professionshøjskolerne, Læreruddannelsens forening for madkundskab, Foreningen for madkundskab og skoler i hele landet.

3 3 INDHOLDSFORTEGNELSE TEMA 1: KÅL OG KUNST Side 5 Workshop 1: Udforsk et billede Side 6 Workshop 2: Drama Side 8 Workshop 3: Formidling gennem kunst Side 9 TEMA 2: KÅL I GLOBAL MADKULTUR Side 11 Workshop 1: Kål på nettet Side 12 Workshop 2: Mærkning og varedeklaration Side 13 Workshop 3: Fødevarer verden rundt Side 14 Workshop 4: Den globaliserede forårsrulle Side 15 TEORI: KÅL OG BIOLOGI Side 19 TEORI: KÅL OG MYTER Side 21 TEORI: KÅL OG SUNDHED Side 22 TEORI: KÅL OG MUSIK Side 24 MADKUNDSKAB - ET TVÆRFAGLIGT FAG Madkundskab handler om at lave mad, men madkundskab er også et fag, hvor I arbejder med naturvidenskab, historie, samfundsvidenskab og lærer madsprog. Madkundskab er et fag, der kan arbejde tværfagligt med de andre fag, I kender fra skolen. Ikonerne nedenfor viser dig, hvornår du også bruger viden og færdigheder fra andre fag i madkundskab. NATURVIDENSKABELIGE OPGAVER SPROGLIGE OPGAVER MADLAVNINGS- OPGAVER SAMFUNDSFAGLIGE OG HISTORISKE OPGAVER PRAKSIS-MUSISKE OPGAVER

4 4

5 5 TEMA 1 KÅL OG KUNST LÆRINGSMÅL At du oplever kålens historien gennem billeder. At du kan afkode et billede. At du kender måder at opdele billeder i. At du kan forestille sig og indleve sig i et billedes historie Dette billede fortæller om, hvilke fødevarer, der blev dyrket i 1500-tallet Billedet viser, hvad der solgt på Højbro Plads i København i 1800-tallet.

6 6 WORKSHOP 1 UDFORSK ET BILLEDE 1. MADKULTUR I ET BILLEDE I denne opgave skal I undersøge, hvordan madkulturen er vist i billedet på næste side Amagerkoner sælger grøntsager på Højbro Plads. Beskriv billedet Hvilken stemning er der i billedet? Hvilke farver er med til at beskrive stemningen? 2. DEL BILLEDET I DIAGONALER Del billedet op i diagonaler og undersøg følgende: Hvad ser du i de fire trekanter? Beskriv felterne. Hvad er i midten? Hvad er der i forgrunden? Hvad er der i baggrunden? 3. DET GYLDNE SNIT Det gyldne snit er en klassisk måde at opnå harmoni i et billede ved at placere vigtige elementer i det gyldne snit. Der findes matematiske formler til udregningen af det gyldne snit, men den letteste metode til at finde linjernes placering, er at opdele den lange og den korte side i 8/8 dele, og derefter måle 3/8 ind fra hvert hjørne, og trække linjerne vertikalt/horisontalt derfra. Midterfeltet består således af 2/8 og yderfelterne af 3/8. Hvor er det gyldne snit i billedet? Hvad er fremhævet i snittet? Hvordan falder lyset i billedet? Er der noget i billedet, der fremhævet frem for andet? Diskuter i grupper, hvilke slags kål I ville købe på torvet på billedet, og hvad I kunne forestille jer, at man kunne lave med kålen. 4. KIG GENNEM ET VINDUE Tag et stykke papir på størrelse med billedet. Klip et vindue på 3x3 cm i papiret. Læg papiret med vinduet over dele af billedet.

7 7 Kig gennem vinduet og fortæl, hvad der sker på den del af billedet. Er der nogle særlige fødevarer, der er fremhævet i billedet? Hvilke retter/måltider gætter du på, der kan være lavet ud af de fremhævede fødevarer? Hvilke retter kunne I tænke jer at lave? AMAGERKONER SÆLGER GRØNTSAGER PÅ HØJBRO PLADS. MALERI AF EDVARD PETERSEN

8 8 WORKSHOP 2 DRAMA 1. BESKRIV BILLEDET I en gruppe diskuterer I den tidsperiode, I ser på billedet. Hvordan ser menneskerne ud? Hvilket tøj har de på? Hvordan ser byen ud? Hvordan ser vejret ud til at være? Hvilken tid på døgnet foregår billedet? Hvilken tid på året forgår billedet? 2. LEV JER IND I BILLEDET Forstil jer, at I er en af personerne i billedet. Hvem er du? Hvilket tøj har du på? Hvad laver du på torvet? Hvem taler du med? Hvad har du lavet, inden du kom til torvet? Hvad skal du lave senere? 3, DRAMA PÅ TORVET Lav et lille skuespil med et sceneri fra torvet. Husk lyde, lys, udklædning og andre virkemidler.

9 9 WORKSHOP 3 FORMIDLING GENNEM KUNST 1. BILLEDKUNST Når I skal formidle jeres arbejde om kål og madkultur, kan det iscenesættes som et stilleben. Iscenesættelsen kan fotograferes eller males. Lav i grupper et stilleben, der formidler, hvordan I har arbejdet med kål. I kan søge inspiration på følgende hjemmesider: PAK-CHOI-AND-WATER-CHESTNUTS LANJEE-CHEEPAK, AMERIKA STILLEBEN Et stilleben er en foto- og malerisk stilart, der viser opsætninger af forskellige genstande.

10 10

11 11 TEMA 2 KÅL I GLOBAL MADKULTUR LÆRINGSMÅL At du kender retter med kål fra andre lande At du kender forskellige mærkninger på fødevarer At du kan afkode en varedeklaration At du kender forskellige e-numres betydning og brug At du kan argumentere for madvalg At du kan fortolke måltider med forståelse for værdier, kultur og levevilkår Kål bliver dyrket og spist i en stor del af verdens lande. I den danske madkultur kender vi f.eks. en forårsrulle, som de fleste forbinder med Asien, kåldolmere fra sydøst Europa og Lilleasien eller den amerikanske coleslaw. FAIRTRADE FairTrade mærket sikrer at bønder og landarbejdere bliver betalt en mere fair pris for deres varer og arbejde i Afrika, Asien, Syd- og Mellemamerika. Varer med det internationale mærke bliver kontrolleret af andre end producenten selv. Læs mere på fairtrade-maerket.dk KILDER Læs mere om etisk handel: etisk-handel.dk/vigtige-begreber Læs mere om transport og CO2

12 12 WORKSHOP 1 KÅL PÅ NETTET 1. KÅL RUNDT OMKRING I VERDEN Hvor mange verdensdele kan du finde en kålret fra? VERDENSDEL RET WEBADRESSE EUROPA AFRIKA NORDAMERIKA SYDAMERIKA ASIEN AUSTRALIEN

13 13 WORKSHOP 2 MÆRKNING OG VAREDEKLARATION 1. E-NUMRE I FORÅRSRULLER I skal i denne workshop undersøge E-numrene i en pakke Daloon Forårsruller. I kan finde information og læse om produktet på følgende link: PRODUKT BESKRIVELSE FRA DALOON Classic forårsrullen er med sit lækre fyld af dansk hvidkål og oksekød et sikkert hit. Steg forårsrullerne på panden og server med eksempelvis en gang karrynudler, eller en grøn salat. Fås i pose med 8 stk. á 100 g. TILBEREDNING Friture 180 C: 8-9 min. INGREDIENSER Hvidkål (48 %). hvedemel. vand. oksekød (6 %). sojaprotein. majsstivelse. sojasauce (vand. sojabønner. salt. hvedemel). rapsolie. vallepulver (fra mælk). modificeret majsstivelse. løg (1 %). salt. æggepulver. krydderier. stabilisator (xanthangummi). hvidløg. glukosesirup. oksekødsekstrakt. løgpulver. gærekstrakt. krydderiekstrakter (indeholder selleri) Næringsværdi pr. 100 g: Energi 561 KJ, Protein 5.1 g, Kulhydrat 19.1g, Fedt 3.6 g. I skal undersøge E-numre ved hjælp af en E-nummer-bog eller på hjemmesider. I kan eksempelvis bruge følgende hjemmeside: Undersøg også, hvad de forskellige indholdsstoffer, der ikke er naturlige, gør ved fødevaren. MODIFICERET STIVELSE STABILISATORER EKSTRAKTER

14 14 WORKSHOP 3 FØDEVARER VERDEN RUNDT 1. HVOR I VERDEN KOMMER DE FRA? Hvor i verdenen kommer de forskellige ingredienser fra Daloons Forårsrulle fra? Tegn ind på verdenskortet. 2. DEN LÆNGSTE REJSE Diskuter i arbejdsgruppen, hvilke tre fødevarer har haft den længste rejse? 3. TRANSPORTKÆDE Tegn en transportkæde over den fødevare, der har rejst længst. Du kan se et eksempel nedenfor.? LASTBIL CONTAINER- SKIB LASTBIL?

15 15 WORKSHOP 4 DEN GLOBALISEREDE FORÅRSRULLE 1. UDFORSK ET LAND MED MAD I en arbejdsgruppe på fire personer skal I nu eksperimentere med at skabe en ny opskrift, hvor I bruger kål enten som omslag eller som ingrediens i fyld i en rulle. DEN GLOBALISEREDE RULLE MED FYLD HVILKET LAND KOMMER RULLEN FRA? HVAD DYRKES DER I DET LAND? HVILKE SMAGE ER TYPISKE FOR LANDET? HVORNÅR PÅ DAGEN SKAL RULLEN SPISES? HVORDAN SKAL RULLEN SERVERES? 1. JERES RULLE-OPSKRIFT I skal nu lave jeres kålrulle og herefter skrive opskriften ind i skabelonen på næste side.

16 16 INGREDIENSER Fyld: FOTO Omslag: UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL Hvor vil du købe ingredienserne? Hvad er vigtigt for dig ved køb af en fødevare? Hvordan er fødevarerne mærket? Hvor langt har fødevaren rejst? SVAR HVORDAN VIL I SAM- ARBEJDE OM AT TIL- BEREDE RETTEN? TILBEREDNING FOTO AF RÅVARE FOTO AF RÅVARE FOTO AF RÅVARE FOTO AF RÅVARE HVORDAN INDGÅR KÅL I RETTEN? HVORDAN KAN MÅLTIDET SERVERES? HVAD SMAGER RETTEN AF? EVALUERING AF RETTEN? Hvad kan/bør ændres til næste gang, I laver retten HVILKEN MADKULTUR PASSER RETTEN TIL? Og hvordan kan den blive en del af jeres madkultur?

17 17

18 18

19 19 TEORI KÅL OG BIOLOGI LÆRINGSMÅL At du kender botanikkens begreber omkring kål At du kan sætte ord på forskellige planter, der hører til forskellige slægter Inden for videnskaben botanik er betegnelsen kål en planteslægt. De danske kål hører til familien korsblomsterede. Navnet kommer af blomstens fire kronblade og fire bægerblade under, der sidder som et kors, deraf også det latinske navn Cruciferae den korsbærende. Familien indeholder over 330 slægter og omkring arter, (ifølge Royal Botanic Gardens, Kew). Den botaniske slægt kål har et latinsk navn brassica og hver art i kålslægten har så sit eget artsnavn. Den indeholder kendte arter såsom Brassica oleracea (broccoli, blomkål osv.), Brassica rapa (majroe, kinakål, etc.), Brassica napus (raps, etc.). Til de korsblomstrede hører også Raphanus (almindelig radise), Armoracia rusticana (peberrod), Crambe maritima (Strandkål), Eruca sativa (Salatsennep -rucola) og mange andre. Eksempler på den korsblomstrede familie. KORSBLOMSTRET PEBERROD KORSBLOMSTRET ROSENKÅL Hvis rosenkålen står længe nok helt til næste forår danner den blomster og skulper. I skulperne ligger frøene, som man kan samle og så det næste forår.

20 20 EN SKULPE Ellers spreder skulpen sine frø, når vinden får planten til at svaje og frøene falder af. At tilhøre samme art betyder at de 2 planter kan bestøve hinanden og modne frø, der kan spire til en ny udgave af samme art. En plantes latinske navn består af slægtsnavn og artsnavn. Så kan alle botanikere i hele verden forstå præcis hvilken plante du taler om. Når fornavnet er Brassica kan du se at planten tilhører slægten brassica. Nogen gange findes der underarter, så planten bliver kaldt først slægtsnavn, så artsnavn og underartsnavn. En sådan underart kan være opstået fordi mennesket er begyndt at dyrke en bestemt art og hele tiden har udvalgt de bedste planter til at avle videre på. Så opstår måske en underart, som er lidt anderledes end den art, den egentlig opstod af. Fra den botaniske slægt brassica kender du måske arten kålroe, den hedder brassica- napus- rapifera - det er altså en underart af brassica napus. SKVALDERKÅL Mennesker har samlet og dyrket kål i århundreder, men folk har spist mange andre grønne planter. Efterhånden er betegnelsen kål kommet til at omfatte mere end de planter, som med en botanisk betegnelse kunne kaldes kål. Et eksempel på dette er Skvalderkål (Aegopodium podagraria). Det er en plante, man kan spise, der tilhører skærmblomstfamilien. Dens blade ligner lidt noget grønt kålagtig mad, når den bliver tilberedt. Derfor har man måske kaldt den kål. Skvalder betyder at tale højt, larmende og fylde meget. Når en skalderkålsplante først har fået slået rod i en have, kommer den til at fylde rigtig meget. Den behøver slet ikke sætte frø, for at der kan blive flere planter. Den sætter bare nye jordstængler ud, hvorfra nye planter kan skyde op, og hurtigt bliver en plante til rigtig mange planter. Nogle mennesker kalder den for et ukrudt og trækker den op, andre spiser den med glæde. SURKÅL Et andet gammelt navn for en plante er surkål, det er i virkeligheden planten surkløver Oxalis. Du kender måske skovsyre som er en art af slægten surkløver. Skovsyre hedder oxalis acetosella på latin. Den kan du også spise. Surkløver blev brugt rigtig meget i madlavningen i Sønderjylland, her

21 21 TEORI KÅL OG MYTER LÆRINGSMÅL At du kender gamle historier om kål KÅL I DEN GAMLE GRÆKENLAND Ifølge de gamle grækere greb vinguden Dionysos kongen over de trakiske edeoniere i at trække vinstokke op. Guden bandt misdæderen til en vinstok, hvor han måtte afvente sin straf, og kongen, der hed Lyckurgos, græd hjerteskærende. Dionysos, der ikke var kendt som raseriets gud for ingenting, lod først kongens øjne stikke ud, hvorpå han blev flået lem for lem. Men kongens tårer, der faldt på jorden, fik kålplanten til at vokse frem. Læs mere på De gamle ægyptere tilbad kålen på alteret, og romerne fremdrev de fleste kål, vi kender i dag og serverede kål som et festmåltid med eksotiske krydderier og urter. GROV KOST OG LUFT I MAVEN En grov kost, hvor du hver dag spiser f.eks. frugt og grønt, rugbrød og havregryn, er sund og slankende. En bivirkning kan dog være, at du vil føle dig oppustet og får lidt ondt i maven. Det sker typisk, hvis du på kort tid går over til at spise væsentligt flere fibre. Hvis du derimod øger din fiberindtagelse gradvist over en længere periode, kan tarmen bedre nå at vænne sig til de nye og sundere kostvaner, og du vil opleve færre gener. Helt fri for mere luft i tarmen bliver du dog næppe, når du spiser en meget fiberrig kost, men måske vil du finde hjælp i disse råd: Giv slip for luften i stedet for at holde den tilbage - ud skal den jo! Gå mere regelmæssigt på toilettet. Spis syrnede mælkeprodukter, f.eks. A 38 eller yoghurt. Drik masser af vand. Læs mere på

22 22 TEORI KÅL OG SUNDHED LÆRINGSMÅL At du kan omsætte viden om sund mad i madlavning At du kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed KÅL ER GRØNTSAGER Kål hører til fødevaregruppen grøntsager. I grønsagsgruppen er der også rodfrugter som gulerødder og persillerødder, tomater, agurk, salater, løg, peberfrugter, majs og ærter. Grøntsager indeholder meget vand, vitaminer og mineraler samt fibre. Man opdeler grøntsager i fine og grove grøntsager. Kål er grove grøntsager. De betyder at de indeholder mange fibre/ kostfibre, ikke så meget vand som de fine grøntsager og forskellige vitaminger og mineraler især A-vitamin, B-vitaminet folat og C-vitaminer. Broccoli indeholder også E-vitamin. Mineralerne calcium, zink, jod og jern findes i kål. FIBERHITS Der er mange kostfibre i kål sammenlignet med andre grøntsager. I skemaet nedenfor ser du, hvor mange antal gram kostfibre pr. 100 g. der er i tre slags kål samt hvor mange (eller nærmere få), der er i tre andre grøntsager. KÅL ANDRE GRØNTSAGER BROCCOLI 3,4 AGURK 0,7 GRØNKÅL 6,2 HOVEDSALAT 1,2 HVIDKÅL 2,3 TOMAT 1,4 Kostfibrene har stor betydning for din fordøjelse. Fordøjelen går langsommere og giver et mere stabilt blodsukker, så du føler dig mæt i længere tid.

23 23 KÅL OG MADPYRAMIDEN Madpyramiden fortæller, hvordan du kan sammensætte din mad i løbet af en til to uger. Du skal spise mest fra bunden, mindre fra midten og mindst fra toppen. Kål er placeret i bunden af madpyramiden, og dermed skal man ofte spise kål. Når du ser på bunden af madpyramiden ligger de fine grøntsager øverst og de grove grøntsager nederst. KÅLENS ERNÆRINGSMÆSSIGE BETYDNING PR 100 G. NAVN (RÅ) ENERGI, KJ KULHYDRAT KOSTFIBRE VITAMINER MINERALER BROCCOLI 187 6,1 3,4 A, E, K, C Kalium Calcium Phosfor GRØNKÅL ,4 6,2 A, E, K, C Kalium Calcium Phosfor HVIDKÅL 126 7,0 2,3 A, K, C Kalium Calcium Phosfor ROSENKÅL 221 9,6 4,1 A, K, C Kalium Phosfor RØDKÅL 126 6,5 2,0 A, K, C Kalium Calcium Phosfor Opskrifter og retter i læremidlet: Kål og madkultur kan kostberegnes og vurderes mhp. at undersøge ernæringsmæssige kvaliteter.

24 24 TEORI KÅL OG MUSIK LÆRINGSMÅL At du lærer at synge sange fra en kulturskat, hvor fødevaren kål indgår At du kender til den danske sangskat At du kan tolke danske sange I gamle dage skrev digterne om hverdagsliv på gårdene. Prøv at spørge dine forældre eller bedsteforældre, om de kender sangene. Måske kan I synge dem sammen.

25 25 SNEFLOKKE KOMMER VRIMLENDE Tekst: Jeppe Aakjær ( ) Melodi: Thorvald Aagaard ( ), I SNE STÅR URT OG BUSK I SKJUL Tekst: B. S. Ingemann, 1831 Melodi: J. P. E. Hartmann, 1866 Sneflokke kommer vrimlende hen over diger trimlende, det knyger ud af himlene, det sluger hegn og gård, det ryger ind ad sprækkerne til pølserne på rækkerne, og fårene ved hækkerne får glimt i pelsens hår. Og poplerne bag mønningen, de duver dybt i dønningen, og over stakkegrønningen omtrimler kærv og neg, det klaprer en om ørene fra portene og fra dørene bag hvilke de små Sørene' har rustet sig til leg. Og gammelmor i klokkerne, med huen og grålokkerne, hun haler op i sokkerne og ser forsagt derud, for nu er kålen liggende og nu står tjørnen stikkende og spidder sne på piggene; og nu kom kjørmesknud. I sne står urt og busk i skjul, det er så koldt derude, dog synger der en lille fugl på kvist ved frosne rude. Giv tid! giv tid! - den nynner glad og ryster de små vinger, - giv tid! og hver en kvist får blad, giv tid! - hver blomst udspringer. Giv tid! og livets træ bli'r grønt, må frosten det end kue, giv tid! og hvad du drømte skønt, du skal i sandhed skue. Giv tid! og åndens vinterblund skal fly for herlig sommer, giv tid, og bi på herrens stund, - hans skønhedsrige kommer.

26 26 Læremidlet er udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Kirsten Jensen fra University College Lillebælt - Forskning og Innovation, Mad, krop og læring i samarbejde med Madkulturen. Projektet støttes af Nordea-fonden. Madkamp gennemføres af Madkulturen i tæt samspil med University College Lillebælt, professionshøjskolerne, Læreruddannelsens forening for madkundskab, Foreningen for madkundskab og skoler i hele landet. #madkamp

bestyrelsen Dagsorden Møde nr. : 2013/12 Sted : Personalerum 2 Den : onsdag d. 11. december 2013

bestyrelsen Dagsorden Møde nr. : 2013/12 Sted : Personalerum 2 Den : onsdag d. 11. december 2013 bestyrelsen Dagsorden Møde nr. : 2013/12 Sted : Personalerum 2 Den : onsdag d. 11. december 2013 Start kl. : 19.00 (husk formøde kl. 18.30 i konferencerummet ved kontoret) Børnebybestyrelsen Deltog Stig

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Vintersange for Guitar. Mogens Sørensen

Vintersange for Guitar. Mogens Sørensen Vintersange for Guitar Mogens Sørensen Spurven sidder stum bag Kvist;... 3 et er hvidt herude... 4 I sne står urt og busk i skjul... 5 Sneflokke kommer vrimlende... 6 Nu sner det... 7 Spurven sidder stum

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN

KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: 4.-6. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Produktkatalog Dansk

Produktkatalog Dansk Produktkatalog Dansk Sæt Daloon på menuen Tænk hvis det altid var en fornøjelse, og ikke en sur pligt, at lave en professionel madplan. Når du har Daloon Foodservice med i køkkenet, så er der altid masser

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG 1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.

Læs mere

MADSPIL FRUGT OG GRØNT

MADSPIL FRUGT OG GRØNT MADSPIL FRUGT OG GRØNT Champignon 120kj Protein 2,9g Kulhydrat 3,4g Fedt 0,3g Kostfibre 1,6g 1RE 2mg 9mg 0,8mg Agurk 51kj Protein 0,7g Kulhydrat 2,1g Fedt 0,1g Kostfibre 0,7g 5RE 14mg 21mg 0,3mg Nektarin

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Side af 6 KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Kosten til 0-6 årige i kommunale dagtilbud skal bygge på et fagligt grundlag. Forældre skal kunne være sikre på, at den mad, børnene

Læs mere

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Vibeke Lund NØGNE SANDHEDER. om smagen af grøntsager - nu med dressing

Vibeke Lund NØGNE SANDHEDER. om smagen af grøntsager - nu med dressing Vibeke Lund Sukkersherif & Sundhedscoach prof.bachelor i human ernæring Slotsgade 65, B2 3400 Hillerød Telefon: 70 28 10 38 mail@thesweetcompany.dk www.thesweetcompany.dk www.facebook.com/ thesweetcompany.

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Mad med Fuldkorn. Godt for fordøjelsen. Hvorfor spise fuldkorn? Det forebygger sygdomme. Hånd i hånd med frugt og grønt.

Mad med Fuldkorn. Godt for fordøjelsen. Hvorfor spise fuldkorn? Det forebygger sygdomme. Hånd i hånd med frugt og grønt. Mad med Fuldkorn Hvorfor spise fuldkorn? Der er mange gode grunde til at spise mere fuldkorn. Læs her hvad fuldkorn er godt for. Godt for fordøjelsen Desuden er fuldkorn godt for fordøjelsen og holder

Læs mere

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Bæredygtighed i skolehaven

MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Bæredygtighed i skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB Bæredygtighed i skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8 viden vækst balance Æg -en powerfood 1/8 fakta et æg har alt, hvad der skal til for at bygge en kylling. det betyder, at ægget indeholder næsten alle de næringsstoffer, kroppen skal bruge for at kunne

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Velkommen til Nøglehulsberegneren

Velkommen til Nøglehulsberegneren Velkommen til Nøglehulsberegneren Her får du en kvikguide til, hvordan beregneren skal anvendes. Hvad kan jeg bruge Nøglehulsberegneren til? Ved at anvende Nøglehulsberegneren får du viden om den ernæringsmæssige

Læs mere

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Konservering af grøntsager og frugtsaft kan effektivt gøres ved mælkesyregæring. Gæringen gør faktisk vitaminer og mineraler mere tilgængelige for den menneskelige

Læs mere

Tværkulturel Innovation

Tværkulturel Innovation Tværkulturel Innovation Team Hjemmespisning Vi tænker de allerede eksisterende sundhedstiltag ind i målgruppens virkelighed og måltidspraksisser Projektkatalog 7. Maj 2013 Opdrag stillet af Måltidspartnerskabet

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g.

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Salat og dressing Dressing Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Færdigkøbt dressing Fedtfri dressing eller dressing med max. 5 % fedt. Dressingpulvere beregnet til omrøring med olie eller creme

Læs mere

Kompetencemål efter 9. klasse: Mad og sundhed: Undervisningen giver eleven mulighed for at: - træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed.

Kompetencemål efter 9. klasse: Mad og sundhed: Undervisningen giver eleven mulighed for at: - træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed. Madkundskab Fokus på fødevarer og måltider er væsentlige for sundhed, velvære, egen aktivitet og bæredygtighed. Vejen fra jord til bord hører med til madkundskab. Viden om økologi og erfaringer om, hvor

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Spis sundt med madpyramiden Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Din sundhed begynder, når du køber ind I FDB bruger vi madpyramiden til at inspirere den danske

Læs mere

BURGER MED FRITTER. 1 Portion

BURGER MED FRITTER. 1 Portion DRENGERØVSMAD BURGER MED FRITTER 1 Portion Ingredienser 1 bagekartoffel (125 g) 1 tsk. olie (5g) 100 g hakket oksekød Salt, peber 1 skive ost 30+ 1 stor fuldkornsburgerbolle Sennep Ketchup 2 sprøde salat

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK SMAGFULD UNDER- VISNING SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK VELKOMMEN TIL SÆSON PÅ SKOLESKEMAET Sæson på skoleskemaet er et undervisningsforløb bestående af to moduler.

Læs mere

Grafisk. Workflow. Orkla Foods. Dansk Supermarked Quick Meal

Grafisk. Workflow. Orkla Foods. Dansk Supermarked Quick Meal Grafisk Workflow Orkla Foods 13 Dansk Supermarked Quick Meal Dansk Supermarked Meal Quick Udtryk Projektet er forskellige salater til Dansk Supermarked. Der er blevet udarbejdet forskellige varianter til

Læs mere

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Danni T. Pedersen og Peter Eduard. Skole: ScienceLab.dk Klassetrin: 6-12 Fag: Biologi, fysik og samfundsfag. Titel på projekt: Sundhedskonsulenterne

Læs mere

Velkommen til Nøglehulsberegneren

Velkommen til Nøglehulsberegneren Velkommen til Nøglehulsberegneren Her får du en kvikguide til, hvordan beregneren skal anvendes. Hvad kan jeg bruge Nøglehulsberegneren til? Med Nøglehulsberegneren, får du viden om den ernæringsmæssige

Læs mere

Japansk oksekarry. Japansk oksegryde. 700 gram Oksefilet. Raps olie. 2 store løg. 4 mellemstore gulerødder. 4 mellemstore Kartofler

Japansk oksekarry. Japansk oksegryde. 700 gram Oksefilet. Raps olie. 2 store løg. 4 mellemstore gulerødder. 4 mellemstore Kartofler Japansk oksekarry Japansk oksegryde 700 gram Oksefilet Raps olie 2 store løg 4 mellemstore gulerødder 4 mellemstore Kartofler 1,5 spsk. Karry mellem stærk 2 spsk. Japansk soja Evt. 1 spsk. Rørsukker (kan

Læs mere

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Selv om kalorieindtaget er det samme, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du sammensætter din (slanke)kost Det er svært ikke at være misundelig på dem, der

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Nr. 47 397 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring Maj 2013

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

A Vitamin. B 1 vitamin

A Vitamin. B 1 vitamin A Vitamin Er afgørende for at opretholde vækst stoffer og et godt syn. Det holder skind og knogler sunde. Mangel er ofte årsag til sløvhed, strube lektioner(candida albicans) og dårlige øjne (blindhed).

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Tema om rodfrugter Gulerødder

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Guide: Spis dig sund og slank

Guide: Spis dig sund og slank Guide: Spis dig sund og slank De rigtige ting på tallerkenen kan gøre en del for din sundhed spis dig blandt andet til mere energi, en super fordøjelse, skøn hud og en flad mave. Af Julie Bach, 10. oktober

Læs mere

Madpakker! Elevhæfte

Madpakker! Elevhæfte Madpakker! Elevhæfte Madpakker Hvad har du med i madpakken i dag? De fleste børn i Danmark har en madpakke med til frokost. Hver dag bliver mere end 600.000 madpakke taget op af skoletasken. Du kommer

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Hvad er Slendier pasta?

Hvad er Slendier pasta? Hvad er Slendier pasta? Slendier pasta er lavet af konjac. Konjac planten (Amorphophallus konjac) vokser bl.a. i Kina og er en stor plante med lilla/røde blomster. Roden indeholder glucomannaner og bruges

Læs mere

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter

Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter Carbonara - Det skal du bruge: 1 ps fuldkornsspaghetti ca. 500 gram, koges 1 minut mindre end angivet på pakke 5 skiver bacon 2 stk. nye små gulerødder,

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune

Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune Kost i dagplejen Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune Dagplejen i Middelfart Kommune vil meget gerne arbejde med sund kost og gode madvaner/oplevelser for børn i dagplejen. Med den viden vi har,

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling verden rundt Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og

Læs mere

www.madogfro.dk Tips & Tricks

www.madogfro.dk Tips & Tricks www.madogfro.dk Tips & Tricks Velkommen. Vi vil gerne byde velkommen til Bornholms Regionskommunes nye webside om mad og motion for elever på kommunens skoler. Websiden kan benyttes til at bestille og

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010 Af Jette Jensen Program for 1. gang praktisk madlavning Kostændringer og ernæringsforbedringer Gennemgang af menu Opdeling af grupper Praktisk

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Smag for Kartoffel. Elevhæfte

Smag for Kartoffel. Elevhæfte Smag for Kartoffel Elevhæfte SMAGforLIVET Smag for Kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed,

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry. Pip i madkassen Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40 www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.dk Mere end bare madpakker! Vi har udviklet en håndfuld lækre og sunde

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Aarhus 2012 Program Aarhus Torsdag d. 23 august 2012 Kl. 9.00 9.30 Morten Kromann Nielsen, Madkulturen DM i

Læs mere

KØD / GRØNSAGS SUPPER

KØD / GRØNSAGS SUPPER KØD / GRØNSAGS SUPPER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FRANSK LAMMESUPPE KINESISK KYLLINGSUPPE SPINAT SUPPE CHAMPIGNON SUPPE LØGSUPPE ASPARGSSUPPE BLOMKÅLS SUPPE JULIENNESUPPE KARTOFFELSUPPE TOMATSUPPE

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise

Læs mere

Det skræddersyede ernæringsprogram til Grand danois

Det skræddersyede ernæringsprogram til Grand danois Det skræddersyede ernæringsprogram til Grand danois www.royalcanin.dk En majestætisk, hengiven kæmpe En Grand danois er en af de største hunde i verden. Den er stærk og elegant, og så skjuler dens atletiske

Læs mere

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Inspirationshæfte - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Opskrifterne er udviklet af studerende på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i forbindelse med det sociale mad- arrangement Mad Med Muligheder

Læs mere