Bilag om Kriseterapeutisk beredskab i sundhedsberedskabsplan

Transkript

1 Bilag om Kriseterapeutisk beredskab i sundhedsberedskabsplan Proces med udarbejdelse af sundhedsberedskabsplan, herunder kriseterapeutisk beredskab I bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale mv. af 26. september 2006 er det beskrevet, at kommunalbestyrelsen og regionsrådet én gang i hver valgperiode skal udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet. Sundhedsberedskabet er sundhedsvæsnets evne til at udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet mv. udover det daglige beredskab ved større ulykker og hændelser. Planerne for udvidelse og omstilling skal tage udgangspunkt i det daglige beredskab. Planerne skal udarbejdes på baggrund af de nationale trusselsvurderinger og en lokal risiko- og sårbarhedsvurdering. Risiko- og sårbarhedsvurderingen skal indeholde kortlægning af kritiske funktioner/opgaver i sundhedsvæsnet, identifikation af trusler som kan afbryde, ødelægge eller sætte sundhedsvæsnet under betydeligt pres. Planerne skal beskrive såvel kommunalbestyrelsens og regionsrådets målsætninger for sundhedsberedskabet. Samtidigt er det præciseret i bekendtgørelsen, at der både er et ansvar for at planlægge et sundhedsberedskab og for rent faktisk at opbygge et sådant. Regionen skal udarbejde en sundhedsberedskabsplan på baggrund af nationale trusselsvurderinger og en lokal risiko- og sårbarhedsvurdering og skal beskrive regionens målsætninger for sundhedsberedskabet herunder for: Overordnet ansvar, ledelse og koordination af sundhedsberedskabet, herunder AMKfunktionen og koordineringen med øvrige regioner og kommuner Regionens samlede præhospitale indsats Sammenhæng med beredskabet på de enkelte sygehuse, herunder forbindelsen og samarbejdet med AMK Lægemiddelberedskabet Sundhedsberedskabet ved CBRN-hændelser, herunder ved pandemisk influenza Det kriseterapeutiske beredskab Regionens uddannelses- og øvelsesvirksomhed på sundhedsberedskabsområdet Region og kommuner skal koordinere planarbejdet med hinanden og der skal indhentes rådgivning fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen inden politisk vedtagelse af planerne. Sundhedsstyrelsen har i august 2007 udgivet 2. udgave af håndbog om sundhedsberedskab med bilag indeholdende hundredvis af bullets med beskrivelse af sundhedsberedskabsforhold, som regioner og kommuner forventes at have taget stilling til i sundhedsberedskabsplanerne. Sundhedsberedskabs- og præhospitalt udvalg i Region Syddanmark har udarbejdet en koordineret tids- og handleplan for udarbejdelse af sundhedsberedskabsplan i regionen og i kommunerne samt

2 for sygehusberedskabsplaner, for at minimere tidsforbruget på opgaven og optimere nytteværdien af planerne. Sundhedskoordinationsudvalget har vedtaget tids- og arbejdsplanen. Der har været udarbejdet pilotsundhedsberedskabsplanerne i Esbjerg, som inspiration for de øvrige kommuner i regionen og sygehuse, og der har været afholdt et informationsmøde i regionshuset i april Sundhedsberedskabsplanlægningen i kommunerne og regionen og sygehusberedskabsplanlægningen på sygehusene er foretaget i samarbejde og er blevet koordineret af en styregruppe med repræsentanter fra det kommunale sundheds- og beredskabsområde, sygehusenes patientbehandlings- og tekniske område, praksissektoren, Embedslægeregion Syddanmark og regionens sundhedsområde. Styregruppen består pt. af: Præhospital leder Torsten Lang-Jensen (formand) (Region Syddanmark) Direktør Carsten V. Lund (det kommunale sundhedsområde) Beredskabschef Niels Hejslet (det kommunale beredskab) Embedslæge Carl Hugod (Embedslægerne i Region Syddanmark) Praktiserende læge Hans Husted (de praktiserende læger) Sikkerhedsleder Lisbeth Holm (bistand-omsorg i Esbjerg Kommune) Overlæge Henrik Jordening, Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg Teknisk chef Peter Kofoed, Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg Styregruppen har været betjent af et sekretariat bestående af: Martin Grum-Nymann (sundhedsstaben i Region Syddanmark) og Morten Karlsbjerg (KKR). Tidsfristen for udarbejdelse af sundhedsberedskabsplaner er blevet udskudt 2 måneder, for at flere kommuner, kan nå at komme i processen. Tidsplanen er nu: September november December Januar - Færdiggørelse af planer. Politisk vedtagelse af høring. Høring. Ultimo november sender alle kommuner og regionen planerne til høring med høringsfrist ultimo december. Hver myndighed sender selv planerne til høring. Sygehusberedskabsplanerne skal ikke til høring. Tilretning af planer efter høring og efterfølgende politisk beslutning hos de respektive myndigheder Regionen udformer i forbindelse med høringen et brev om arbejdsdelingen på sundhedsberedskabsplanlægningen, og sender det til alle høringsparter, så det kan ses hvilken sammenhæng planerne skal ses i. I sundhedsberedskabshåndbogen er beskrevet en række sundhedsberedskabsopgaver, som der skal være en plan for, hvordan varetages. Styregruppen om sundhedsberedskab i Region Syddanmarks område har drøftet opgaveplaceringen på en række områder, og lavet forslag til en arbejdsdeling: Indsats af sundhedspersonale ved større ulykker. Regionen har tilstrækkelige med præhospitale resurser og mulighed for at trække på udrykning fra sygehuse, så der er ikke behov for at

3 kommuner/praksissektoren planlægger at stille med indsats på ulykkessteder. Kriseterapeutisk indsats ved større hændelser er en regional opgave. Regionen kan ved større hændelser stille med et kriseteam fra psykiatriske akutsygehuse med kort varsel. Hvis kommunerne har en eller anden form for kriseterapeutisk assistance, skal der planlægges for, hvordan det koordineres med regionens. Kommunerne bør overveje, hvilke lokaliteter der i givet fald kunne anvendes som psykosociale støttecentre. Massevaccination ved pandemier o.l foretages af de praktiserende læger i regionen. Ekstraordinær udskrivning af patienter fra sygehusene. Ved ekstraordinær udskrivning fra sygehusene anvendes de sædvanlige procedurer ved udskrivning af patienter fra sygehuse. Det vil i realiteten være et begrænset antal patienter, der udskrives, hvis der akut opstår et stort behov for mere sygehuskapacitet. De udskrevne patienter vil ved en masseudskrivning fordele sig, så de fleste hjemmeplejedistrikter vil få nul eller en ekstra person at tage vare på. Ved masseudskrivning bruges de vanlige kommunikationsveje mellem sygehus/kommune/praktiserende læge/vagtlæge. AMK vil varsle alle kommuner så hurtigt som muligt i tilfælde af ekstraordinær udskrivning. Pandemi. Alle sektorer laver selv en plan for, hvordan presset i pandemisituationen, med mange syge borgere og medarbejdere, skal håndteres Akutsygehusenes sygehusberedskab den eksterne del. Alle Akutsygehuse pt.: Svendborg, OUH, Vejle, Kolding, Esbjerg og Aabenraa kan stille med udryknings-/lægehold. Sygehus Lillebælt stiller med sundhedspersonale til karantænelokaliteter og epidemiafdelinger På Ryes Kaserne. Sygehus Sønderjylland stiller med sundhedspersonale til karantænelokaliteter og epidemiafdelinger på Flyvestation Skrydstrup. Sydvestjysk Sygehus stiller med sundhedspersonale til karantænelokaliteter og epidemiafdelinger i Oksbøllejren. Afsnit om kriseterapeutisk beredskab i udkast til plan for sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab i Region Syddanmark 17.0 Kriseterapeutisk beredskab Regionerne har en planlægningsforpligtelse i forhold til det kriseterapeutiske beredskab på linie med og som en del af de generelle planlægningsforpligtelser i forhold til sundhedsberedskabet Inden for rammerne af sundhedsvæsenets almindelige beredskab tilbydes på døgnbasis akut krisepsykiatrisk hjælp på regionens akutpsykiatriske centre. Den kriseterapeutiske indsats har primært til formål at forebygge, at en normal reaktion udvikler sig til en sygelig tilstand.

4 Den akutte indsats etableres med base i et af regionens akut psykiatriske centre, og indsatsen kan foregå på et eller flere af centrene eller i tilknytning til skadestedet, hvor der kan etableres midlertidige støttecentre. Det kriseterapeutiske beredskab etableres via AMK, som alarmerer det relevante psykiatriske center. Det psykiatriske center alarmerer efter behov det gejstlige beredskab Ved større hændelser, hvor der etableres støttecentre uden for de psykiatriske center, kontaktes det kommunale beredskab, med henblik på samarbejde omkring den konkrete hændelse. Regionen har truffet aftale med politiet, kommunerne og forsvaret om, at Varde kaserne, Ryes kaserne i Fredericia, samt flyvestation Skrydstrup, kan anvendes som lokaliteter for et psykosocialt støttecenter Ved større hændelser skal regionens kriseterapeutiske indsats, koordineres med kommunernes beredskab. Dette koordineres via AMK og kommunens akutnummer (på døgnbasis) Det kriseterapeutiske udvalg indgår i et forum med politi og ambulancetjenesten, hvor det konkrete samarbejde og koordination omkring den akutte psykiatriske patient aftales Afsnit om kriseterapeutisk beredskab i udkast til vejledning for sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab i Region Syddanmark 11.0 Kriseterapeutisk beredskab Alarmering Ved mindre hændelser, hvor AMK ikke er aktiveret, fungerer regionens døgnåbne akutte psykiatriske modtageafdeling som det sted, hvor et mindre antal patienter/personer med behov for kriseterapeutisk assistance kan henvises til. Ved større hændelser aktiveres det kriseterapeutiske beredskab af AMK Det kriseterapeutiske beredskab er decentralt baseret, men centralt koordineret af AMK, og kan fleksibelt indsættes i hele regionen. Den vagthavende læge i AMK (AMK-lægen) alarmerer og kommunikerer direkte med de(n) lokale beredskabsleder(e) ved de(t) psykiatriske sygehus(e) subsidiært de(n) psykiatrisk afdeling(er), som er eller bliver involveret i hændelsen. AMK og den lokale beredskabsleder aftaler, hvilke foranstaltninger der evt. sættes i værk. AMK koordinerer det kriseterapeutiske beredskab og er ansvarlig for at der sættes en indsats i gang, der svarer til den anmeldte ulykke/ hændelse, at indsatsen gennemføres på en organiseret og styret måde samt beredskabets koordinering med andre instanser og organisationer, der har tilsvarende opgaver, herunder det gejstlige beredskab, Kommunernes beredskab, Det

5 Landsdækkende Kriseterapeutiske Beredskab på Rigshospitalet, SAS s, DSB s og Falck s psykologtjenester. at den afsluttes i god ro og orden. Ordningens basis er de akut psykiatriske sygehuse/modtagelser på OUH, Kolding, Vejle, Esbjerg og Augustenborg. Dér ledes igangsætning, gennemførelse og afslutning af al beredskabsmæssig indsats af den i charge ældste vagthavende læge (bagvagten). Den pågældende læge er lokal beredskabsleder, indtil en overlæge med større beredskabsmæssig erfaring evt. er kommet til stede og har overtaget ledelsen. Ordningen sættes i gang ved tilkaldelse fra hjemmet (mobilisering) af psykiatriens personale til akut indsats. Indsatspersonalet kan have forskellig professionel baggrund og praktisk erfaring. Det vil omfatte faggrupper som psykiatere, psykologer, psykiatriske sygeplejersker og -plejere samt evt. socialrådgivere. Det gejstlige beredskab aktiveres af den lokale beredskabsleder. Dette professionelle personale kan i et vist omfang suppleres af uddannede, frivillige. Den lokale beredskabsleder Alarmeres af AMK, og er ansvarlig for, at der efter aftale med AMK - sættes en indsats i gang, der svarer til den anmeldte ulykke/hændelse, at indsatsen gennemføres på en organiseret og styret måde, samt at den afsluttes i god ro og orden Hvis beredskabslederen ikke opholder sig på sygehuset, sættes de nødvendige indledende foranstaltninger i gang, inden opholdsstedet forlades. Derefter begiver hun/ han sig til det anviste lokale på sygehuset, hvorfra beredskabet ledes og hvor der er en sikret telefon til udgående samtaler. Beredskabslederen skal tidligt i forløbet overveje, hvornår og hvordan det først indsatte personale skal afløses evt. ved tilkaldelse af ekstern assistance. Beredskabslederen må ikke selv deltage i behandlingen. Beredskabets etablering Den akutte indsats omfatter indsatsen på et sygehus eller i tilknytning til et skadested eller kortvarigt etableret støttecenter og strækker sig over fra få dage til uger. Hovedformålet med indsatsen er at yde omsorg, samt at identificere og behandle de umiddelbare psykiske lidelser og så vidt muligt forebygge udvikling af posttraumatiske belastningsreaktioner. Indsatsen kan, som nævnt, finde sted i lokaler, forberedt til formålet, på sygehuset eller på det akut psykiatriske center. Indsatsen kan også finde sted i nærheden af et skadested en opsamlingsplads hvortil der udsendes kriseteams

6 Sker der oprettelse af et såkaldt psyko-socialt støttecenter vil der blive indsat kriseteams der under ledelse af en koordinerende psykiater (KOP), som kommunikerer med AMK. Det indkaldte personale møder op ved den akutpsykiatriske modtagelse. Hvis der skal udsendes kriseteams (psykiatere, psykologer, præster o.a.) ifører de sig en blå vest med betegnelsen Krisehjælp, hvorefter de, efter aftale med AMK, bliver afhentet af politiet eller Falck, for at blive kørt til indsatsområdet. Den lokale planlægning De psykiatriske akutsygehuse skal udarbejde en beredskabsplan. Planlægningen varetages af en overlæge som operativ leder af planlægningen og en sygeplejerske eller anden ikke-lægelig medarbejder som administrativ planlægningsleder. Den operative leder af planlægningen er ansvarlig for at den i charge ældste vagthavende læge er informeret om sine pligter som beredskabsleder at lægerne er undervist i at virke som ledere af et kriseteam. At AMK til stadighed er i besiddelse af ajourførte oplysninger om sygehusets/afdelingens beredskabsmæssige planlægning. Den administrative planlægningsleder er ansvarlig for at der udarbejdes alarmeringslister, at disse periodisk ajourføres, at beredskabsplanen vedligeholdes, at nye medarbejdere informeres om deres pligter i beredskabet, og at der finder beredskabsmæssig undervisning og øvelsesvirksomhed sted. For hver afdeling udpeges der en alarmeringsansvarlig medarbejder, ikke personbestemt, men knyttet til en bestemt vagtfunktion, hvor den pågældende altid ved, hvor alarmeringslisterne opbevares, og er i stand til i givet fald at prioritere alarmering af beredskabet frem for andre opgaver. Forbindelsesperson Udsendelse af en forbindelsesperson til ledelsen af en indsats som måtte være i gang, f.eks. til beredskabslederen på somatisk sygehus eller til politiet, kan være hensigtsmæssig. Forbindelsespersonen er en læge, evt. en psykolog med opgave at melde sig personligt til somatisk beredskabsleder/indsats-ledelsen. Formålet er at formidle information om situationen til AMK og til egen beredskabsleder, og at virke som faglig rådgiver for dem, han/hun opholder sig hos samt at forberede evt. indsættelse af et interventionshold på stedet. Beslutning om udsendelse af forbindelsesperson træffes af AMK eller af den lokale beredskabsleder.

7 Med det formål at holde presse og andre særligt interesserede orienteret herunder at deltage i politiets pressemøder - kan der med denne opgave for øje udpeges en særlig forbindelsesperson til politiet. Beredskabets omfang Hvor mange hold, der skal aktiveres, og hvor man skal søge at modtage de mennesker, der søger hjælp, må afhænge af, hvor mange det drejer sig om. Indtil en halv snes personer vil formentlig kunne modtages uden overnatning i en psykiatrisk skadestue eller en anden mindre lokalitet på sygehuset. I dagafsnittene på sygehusene eller i distriktspsykiatriens ambulatorier vil der formentlig kunne modtages personer. Vurderer beredskabslederen, at den kapacitet, der er til rådighed, er for lille, rettes henvendelse til AMK med forslag om oprettelse af et psykosocialt støttecenter på et hotel, en højskole, en kursusejendom, en kaserne eller lign., dvs. i en lokalitet udenfor sygehusene. AMK anmoder politimesteren om at sætte dette i værk. Det beskrives i den lokale beredskabsplan, hvilke dagafsnit/ambulatorier der er forberedt til krisemodtagelse. Beskrivelsen bør bestå af en skitse (arkitekttegning) samt en beskrivelse af, hvad de enkelte lokaler tænkes anvendt til. Det skal klart fremgå, hvor nøglerne befinder sig. Det bør endvidere fremgå, hvilken kompetence indsatspersonalet har til at improvisere indkøb af fornødenheder (kaffe, brød, suppe m.v.) Psykosociale støttecentre Et psyko-socialt støttecenter er en lokalitet uden for sygehusene (institution, hotel, højskole, kaserne el. lign.), hvor ofrene fra en meget stor ulykke/katastrofe kan samles med mulighed for omsorg, mad og drikke, søvn og hvile, samvær med hinanden efter ulykken og med mulighed for at møde pårørende og hvor der tillige kan tilbydes dem kriseterapeutisk og social bistand. Et psykosocialt støttecenter oprettes efter beslutning af en politimester formentlig efter konference med AMK og er et fællesarrangement mellem politimester, kommunen og regionen. I Region Syddanmark er der planer for oprettelse af psykosociale støttecentre på Varde Kaserne, Ryes Kaserne i Fredericia og på Flyvestation Skrydstrup. Der ud har kommunerne planer for, hvilke lokaliteter der i givet fald vil kunne anvendes til dette formål. OUH Vejle Kolding

8 Augustenborg Vejle Esbjerg Informationsmateriale til akut anvendelse Med henblik på hurtigt at kunne informere om de reaktioner der kan forventes efter en voldsom ulykke samt om, hvor der kan søges hjælp, udarbejdes der en pjece herom. Den trykkes i et meget begrænset oplæg og fordeles til somatiske skadestuer og psykiatriske afdelinger. Pjecen kan anvendes som mastereksemplar til yderligere lokal mangfoldiggørelse på fotokopimaskine. Det Kriseterapeutiske udvalg forestår udarbejdelse og fordeling. Et udkast er vedlagt som bilag

9 1

10