Sund mad. - i skoler og fritidshjem MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sund mad. - i skoler og fritidshjem MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM"

Transkript

1 Sund mad - i skoler og fritidshjem MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM

2 Indhold Anbefalinger for skolemad morgenmad, frokost, mellemmåltider og drikkevarer... 3 Uddybning af anbefalinger for sammensætning af kost til skolebørn... 4 Anbefalinger for morgenmad... 5 Anbefalinger for frokost... 7 Anbefalinger for mellemmåltider... 9 Anbefalinger for drikkevarer...11 Indkøbsguiden...13 De 10 kostråd og skolemad Vejledning til skolemad...15 OPSKRIFTER Morgenmad...25 KOLD FROKOST Smørrebrød/rugbrød...26 Sandwich med forskelligt fyld og grønt...29 VARME RETTER Boller i kokoskarrysauce med ris, salat og frugt...34 Burger med bøf og salat...36 Burger med fiskefrikadelle og salat...35 Burger med frikadeller og salat...37 Burger med tun, æg, kylling eller skinke og salat...38 Bønner i tomatsovs...40 Chili con carne med ris og grønt...39 Fiskebøf...30 Fiskefrikadeller med pasta- eller kartoffelsalat...31 Fiskespyd med sataysovs, grøntsagsris og salat...33 Fiskesuppe med karry...32 Forloren hare med rodfrugter...41 Frikadeller og kartoffelsalat...42 Gisou...43 Kokoskarrygryde med kartoffelbåde og grønt...44 Kødsovs med pasta og grønt...48 Kødspyd med sataysovs, ris, salat og kogte grøntsager...49 Lammegryde med kikærter...56 Lasagne med fisk og grønt...45 Lasagne med kød og råkostsalat...46 Linsesuppe med grønne bønner...47 Pitabrød med forskelligt fyld, grønt og frugt...50 Pizza og salat...51 Pizza bolle og salat...52 Pølse- og bønnegryde...55 Pølsehorn med hjemmelavet remoulade...54 Rensdyrpostej med oliedampede kartofler og grøntsager..58 Suaasat...57 Svinekam med kartoffelbåde, salat og frugt...53 HELE STEGE Steg af rensdyrkølle/moskuskølle...59 Steg af rensdyrbov/moskusbov...59 Grydestegt sæl...59 Svinekam uden svær...60 Skinkemignon...60 Kalkunbryst...60 Kyllingebryst...60 KARTOFLER OG GRØNTSAGER Kold kartoffelsalat med surmælksdressing...61 Kold kartoffelsalat med grøntsager og olieeddikedressing..61 Oliedampede kartofler og grøntsager...62 Ovnbagte rodfrugter...63 Stuvede grøntsager og stuvet hvidkål...64 Grøntsagsris...65 BRØD Gulerodsboller...66 Kerneboller...66 Minirugbrød...67 Skoleboller...67 Rugbrødsklodser...67 Grovboller med tørret frugt og mandler...68 Havrehorn...68 SALATER OG SALATBAR Salatbar...69 Mættende salater (1300 kj) Pastasalat...70 Rissalat med broccoli og rød peber...70 Rissalat med kinakål og optøede grøntsager...70 Salater (300 kj) Hvidkålssalat (coleslaw)...71 Hvidkålssalat...71 Rødkålsråkost...72 Coleslaw med ananas og rosiner...72 Rødbedesalat med surmælksdressing...73 Marinerede rødbeder...73 Klassisk gulerodssalat...73 Gulerodssalat med appelsin...73 DRESSING Thousand Island...74 Krydderurtedressing...74 Chilidressing...74 RIS, PASTA OG KARTOFLER Ris, pasta og kartofler portionsstørrelser og energiindhold...75 INSPIRATIONSLISTER FOR: Frugt...76 Grøntsager...78 Bælgfrugter...79 Bagning...82 Udgiver: PAARISA, Inuuneritta Layout og grafisk produktion: Info Design ApS Fotos: Info Design ApS, Leiff Josefsen, Brugsen, og Fødevarestyrelsen Udarbejdet på basis af Skolemadsmappen Sund skolemad - med smag, smil og samvær 2009, Fødevarestyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Danmark. Er med tilladelse fra Fødevarestyrelsen bearbejdet til grønlandske forhold af PAARISA, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse, Grønlands Selvstyre. 2

3 Anbefalinger for skolemad morgenmad, frokost, mellemmåltider og drikkevarer Skolebørn tilbringer en meget stor del af dagen i skole og fritidsordninger. Derfor er det vigtigt, at de måltider, de spiser i løbet af skoledagen, har en god ernæringsmæssig kvalitet. Anbefalingerne: er et styringsredskab til at sammensætte sunde måltider til børn i skolealderen er udformet, så de følger de 10 kostråd og de nordiske næringsstofanbefalinger ud fra anbefalingerne er der lavet forslag til måltider, som er velsmagende, lette at tilberede og hurtige at servere i opskrifterne bruges almindelige fødevarer, som fås de fleste steder. Der gives mange forslag til, hvordan opskrifterne kan ændres ved at erstatte en ingrediens med en anden, så man kan skabe variation i måltiderne og finde erstatning for en vare, som ikke fås lokalt tilgodeser, at måltiderne skal være hele måltider. Ved hele måltider forstås: º at barnet skal kunne blive mæt af måltidet º at måltiderne har et varieret indhold af lødige levnedsmidler som fuldkornsprodukter, frugt, grønt, magert kød, fisk og magre mælkeprodukter. Desuden indgår små mængder plantefedtstof med højt indhold af umættede fedtsyrer º hele måltider betyder, at eleverne har pligt til at spise noget fra alle de fødevaregrupper, som indgår i måltidet. Der bør ikke serveres mad for en elev, som gentagne gange vil udelukke en eller flere fødevaregrupper fra måltidet. Hvis en frokost eksempelvis består af rugbrød med pålæg (rensdyrfrikadelle + røget ørred + ost + figenpålæg), rå grøntsager og frugt, kan en elev ikke nøjes med at spise brød med røget ørred, men skal tage brød med flere slags pålæg samt grøntsager og frugt op på sin tallerken de lødige levnedsmidler indgår i en mængde, som sikrer, at måltidets indhold af energi og næringsstoffer bidrager til, at barnets samlede kost opfylder normerne i de Nordiske Næringsstofanbefalinger underlødige produkter som sodavand, saftevand, chips, kager, slik, chokolade, fede pålægsvarer, piskefløde, smør, Kærgården og hårde margariner indgår ikke i skolemaden. De indeholder for meget energi, for meget mættet fedt eller sukker samt for lidt vitaminer og mineraler sukker og honning tilhører gruppen af underlødige produkter. Det kan være hensigtsmæssigt at bruge en lille mængde sukker, som smagsgiver i et lødigt måltid. 3

4 Uddybning af anbefalinger for sammensætning af kost til skolebørn Børns energibehov Børns energibehov stiger, jo ældre børnene bliver. Energibehovet for børn på samme alder varierer fra barn til barn, men afhænger især af vægt, aktivitetsniveau og væksthastighed. Piger har typisk lidt lavere energibehov end jævnaldrende drenge. Tabellen viser det gennemsnitlige energibehov hos elever i alderen 7 10 år og år. Alder Piger Drenge Gennemsnit piger og drenge 7 10 år 7500 kj 8500 kj 8000 kj år 9000 kj kj 9700 kj Måltidsmønster I skolemaden tages udgangspunkt i de nordiske næringsstofanbefalingers vejledende forslag til måltidsmønster, hvor det anbefales at fordele maden på 3 hovedmåltider og 2 3 mellemmåltider. Skolemaden tilbydes i 2 portionsstørrelser, hvor de små portioner typisk passer for elever på 7 10 år og de store portioner for elever på år. På grund af stor variation i elevernes individuelle energibehov, bør der være mulighed for at eleverne selv kan regulere portionsstørrelsen lidt op eller ned afhængig af appetit. Vejledende måltidsmønster og energiindhold i lille og stor portion af skolemåltiderne. Måltidsmønster Andel af dagens Skolemad lille portion Skolemad stor portion energiindtag Morgenmad % 1800 kj (+/- 200 kj) 2200 kj (+/-250 kj) Frokost % 2400 kj (+/-400 kj) 2900 kj (+/-500 kj) Mellemmåltider 5 30 % små højst 400 kj (5 %) små højst 500 kj (5 %) (2 3 om dagen) store 1200 kj (15 %) store 1200 kj (12 %) Aftensmad % tilbydes ikke tilbydes ikke Skolemadens næringsindhold Forslagene til skolemaden er udarbejdet under hensyn til, at måltiderne skal have en lødighed, der sikrer, at madens indhold af næringsstoffer lever op til de nordiske næringsstofanbefalinger. For at sikre kostens lødighed indgår fuldkornsprodukter, frugt og grønt i forholdsvis store mængder, mens der er begrænsninger på anvendelsen af levnedsmidler som er rige på fedt, især mættet fedt og/eller sukker. Nogle af opskrifterne er hentet fra den danske skolemadsmappe og dermed næringsberegnet af Fødevarestyrelsen i Danmark. Andre er næringsberegnet på kostprogrammet Winfood. Ved næringsberegningerne er der fokuseret på, at måltidernes indhold af energi og forholdet mellem de energigivende næringsstoffer protein, fedt og kulhydrat følger de nordiske næringsstofanbefalinger. I de nordiske næringsstofanbefalinger anbefales følgende energifordeling, som rettesnor ved planlægning af kost til grupper: Protein Ca. 15 E %. Fedt Ca. 30 E %. Heraf: Højst 10 E % fra mættede fedtsyrer E % enkeltumættede fedtsyrer E % flerumættede fedtsyrer. Kulhydrat: Ca. 55 E %. Heraf: Højst 10 % fra tilsat sukker. Ca. 3 g kostfibre/1000 kj. 4

5 Anbefalinger for morgenmad Et morgenmåltid med havregrød, havregryn, usødet mysli og/eller rugbrød og grovbrød giver en god start på dagen. Hertil skummetmælk, letmælk, laktosefri mælk eller surmælksprodukter. Som pålæg mager ost og/eller marmelade. Suppler så vidt muligt med frugt. Som drik anbefales vand, mælk og te eller kaffe uden sukker. Blandt surmælksprodukter er naturel produkter med højst 1,5 g fedt per 100 g det sundeste valg f.eks. skummet- og letmælksyoghurt, Cultura og Yoggi. Surmælksprodukter med frugt indeholder typisk 5 g tilsat sukker per 100 g. Der bør højst indgå 10 g sukker i morgenmaden, så der kan indgå 2 dl sødet surmælksprodukt i et morgenmåltid uden andre kilder til sukker som f. eks. marmelade. Frugtyoghurt af sødmælk indeholder en del mættet fedt og sukker, men er ofte langt billigere end de tilsvarende magre produkter. Hvor forsyningsmæssige eller økonomiske forhold taler for det, kan frugtyoghurt af sødmælk tilbydes. Morgenmad SAMMENSÆTNING AF MÅLTIDET Hver skoledag tilbydes mindst én og gerne flere af valgmulighederne a, b og c. a. Morgenmadsprodukt + mælk + frugt + drik. b. Morgenmadsprodukt + surmælksprodukt + frugt + drik. c. Groft brød + ost + frugt + drik. PORTIONSSTØRRELSER Morgenmåltidet bør dække % af elevens daglige energibehov, hvilket svarer til: Lille portion til 7 10 år: /- 200 kj Stor portion til år: /-250 kj MORGENMADSPRODUKTER Tilbyd en eller flere af mulighederne a, b, c eller d. a. Havregryn. Spises rå med mælk eller som havregrød. b. Musli uden tilsat sukker. Vælg produkter sammensat af havregryn og andre gryn som byg-/rug-/hvede- eller spelt. Tørret frugt og nødder kan udgøre op til 25 % af vægten. c. Havregryn blandet med flakes, f.eks. cornflakes, branflakes, fuldkornsflakes, i forholdet 1:1. d. Ymerdrys (rugbrødsdrys) uden tilsat sukker. OBS! De fleste andre morgenmadsprodukter er så næringsfattige, søde, salte eller fede, at de er uegnede i skolemaden. Vælg gerne morgenmadsprodukter med Nøglehulsmærket eller se indkøbsguiden på side 13. MÆLK Skummetmælk, letmælk og laktosefri mælk med højst 1,5 g fedt per 100 g. Portionsstørrelserne tager udgangspunkt i aldersgruppernes gennemsnitlige energibehov. Nogle elever har behov for mere, andre for mindre energi. Der bør være mulighed for, at eleverne kan tage større eller mindre portioner, hvis deres energibehov er højere eller lavere end gennemsnitselevens. 5

6 SURMÆLKSPRODUKTER BRØD Naturel: Skummet- og letmælksyoghurt, og andre produkter med højst 1,5 g fedt per 100 g anbefales. Produkter med mere fedt kan anvendes, hvis de fedtfattige varianter er udsolgt eller uforholdsmæssigt dyre. Med frugt og sukker: 2 dl skummet- og letmælksyoghurt, og andre produkter med højst 1,5 g fedt per 100 g kan indgå. Undgå andet sukkerholdigt i måltidet. Rugbrød samt hvedebrød og knækbrød med højt indhold af fuldkorn. Vælg gerne brød med mindst 5 g kostfibre pr. 100 g. Se indkøbsguiden side 13. FRUGT 1 portion frisk frugt eller bær per elev, gerne serveret som hel eller udskåret frugt. Frisk frugt kan erstattes/suppleres af frugtkompot af frosne bær, æblemos fra glas eller g tørret frugt. NØDDER OG MANDLER OST MARMELADE ANDET PÅLÆG FEDTSTOF DRIKKE g nødder eller mandler kan indgå i måltidet. Skæreost med op til 16 % fedt eller friskost og smøreost med op til 12 % fedt. Højst på 1 ud af 2 stk. brød og højst 20 g i alt. En elev bør ikke spise både marmelade og surmælksprodukt med sukker i samme måltid. Kødpålæg med op til 10 % fedt kan tilbydes. Alle slags fiskepålæg kan tilbydes. Undlad fedtstof på brød eller smør brødet med et tyndt lag blød plantemargarine med højt indhold af umættet fedt. Undgå smør, Kærgården, fedt og andre hårde fedtstoffer med højt indhold af mættet fedt. Altid vand, skummetmælk, letmælk og laktosefri letmælk. Evt. te og kaffe uden sukker. Juice: Kan tilbydes til enten morgenmad, frokost eller mellemmåltider. Dog højst 1-2 gange om ugen og højst 2 2 ½ dl per måltid. 6

7 Anbefalinger for frokost Ernæringsmæssigt er det lige godt at servere kold frokost hver dag, varm frokost hver dag eller veksle mellem kold og varm frokost. Lad de lokale muligheder og ønsker afgøre, hvilken løsning der vælges. Det er de samme levnedsmiddelgrupper, der indgår i kold og varm frokost. I kold frokost er rugbrød en vigtig kulhydrat- og fiberkilde, i en varm frokost er kartofler, naturris og fuldkornpasta kilde hertil. Nedenfor findes skemaer for sammensætning af kold og varm frokost. Kold frokost SAMMENSÆTNING AF MÅLTIDET Frokosten skal altid indeholde: Brød + pålæg (fisk/kød/æg/ost/vegetabilsk) + frugt/grøntsager + drik. PORTIONSSTØRRELSER BRØD Frokosten bør dække % af elevens daglige energibehov, hvilket svare til: Lille portion til 7 10 år: /-400 kj. Stor portion til år: /-500 kj. Rugbrød samt hvedebrød og knækbrød med højt indhold af fuldkorn. Vælg gerne brød med mindst 5 g kostfibre pr. 100 g. Se indkøbsguiden side 13. KØD OG ÆG Kødpålæg med højst 10 g fedt per 100 G. Veksl mellem pålæg af kød fra dyr, fugle, havpattedyr og æg og evt. tørrede bælgfrugter. FISK BÆLGFRUGTER OST FRUGT OG GRØNT FEDTSTOF DRIKKE Fisk hver eller hver anden dag. Veksl gerne mellem fiskepålæg og tørfisk. Fx. humus og bønnepostej. Skæreost med op til 16 % fedt eller friskost og smøreost med op til 12 % fedt. Brug frugt og grønt som: Pålæg: Kartoffel, agurk, tomat, banan, rosiner og figenpålæg. Gnavegrønt/råkostsalat: mindst 1 slags hver dag. Frugt/udskåret frugt/frugtsalat: mindst 1 slags hver dag. Pynt: Skiver af syltede eller friske grøntsager samt fintsnittede krydderurter. Undlad fedtstof på brød eller smør med et tyndt lag blød plantemargarine med højt indhold af umættet fedt. Undgå smør, Kærgården, fedt og andre hårde fedtstoffer med højt indhold af mættet fedt. Vand: Koldt drikkevand skal altid være tilgængeligt. Mælk: Skummetmælk, letmælk og laktosefri mælk kan tilbydes. Juice: Kan tilbydes til enten morgenmad, frokost eller mellemmåltider. Dog højst 1-2 gange om ugen og højst 2 2 ½ dl per måltid. Portionsstørrelserne tager udgangspunkt i aldersgruppernes gennemsnitlige energibehov. Nogle elever har behov for mere, andre for mindre energi. Der bør være mulighed for, at eleverne kan tage større eller mindre portioner, hvis deres energibehov er højere eller lavere end gennemsnitselevens. 7

8 Varm frokost SAMMENSÆTNING AF MÅLTIDET Frokosten skal altid indeholde: Kartofler/ris/pasta/brød + fisk/kød/æg/bælgfrugter + frugt/grøntsager + drik. PORTIONSSTØRRELSER Frokosten bør dække % af elevens daglige energibehov, hvilket svare til: Lille portion til 7 10 år: /-400 kj. Stor portion til år: /-500 kj. KARTOFLER, RIS, PASTA og BRØD Kartofler, ris eller pasta: Kartofler: tilberedes gerne ved kogning eller bagning, men aldrig ved stegning i fedtstof. Naturris, brune ris og parboiled ris: anbefales i stedet for polerede hvide ris. Fuldkornspasta: anbefales i stedet for almindelig pasta. Brød: Kartofler, ris og pasta kan erstattes eller suppleres af en mindre vægtmængde groft brød. KØD OG ÆG FISK BÆLGFRUGTER OST Alle slags fersk kød med højst 10 g fedt per 100 g råvare. Veksl mellem kød fra forskellige dyr, fugle og havpattedyr. Æg i farsretter, gratin og æggekage eller som kogt æg i salater. Fisk bør indgå 2 ud af 5 skoledage. Kogte bønner, linser og ærter kan erstatte eller supplere kød i gryderetter og salater. Skæreost med op til 16 % fedt eller friskost og smøreost med op til 12 % fedt. FRUGT OG GRØNT Grønt: Se inspirationsliste for grønt side 78. Anvend mange grove grøntsager som gulerødder og andre rodfrugter, alle slags kål, porrer, løg, ærter, bønner og majs. Gnavegrønt, råkostsalat og kogte grøntsager: helst flere og mindst 1 slags hver dag. Pynt: Skiver af syltede eller friske grøntsager samt fintsnittede krydderurter. Frugt: Se inspirationsliste for frugt side 76. Frisk frugt: som hele frugter og bær eller som udskåret frugt: mindst 1 slags hver dag. Tilberedt frugt: frisk frugt kan varieres med frugtsalat, bagte æbler, frugtgrød eller smoothies. Tørret frugt: 100 g frisk frugt kan erstattes af g tørret frugt. FEDTSTOF SURMÆLKSPRODUKTER DRIKKE Olie til dressinger. Olie, flydende plantemargarine eller blød stegemargarine til stegning og bagning. Undlad fedtstof på brød. Undgå hård stegemargarine, svinefedt og rensdyrtalg. Produkter med op til 3,5 g fedt per 100 g kan anvendes i dressinger og bagværk. Vand: Koldt drikkevand skal altid være tilgængeligt. Mælk: Skummetmælk, letmælk og laktosefri mælk kan tilbydes. Juice: Kan tilbydes til enten morgenmad, frokost eller mellemmåltider. Dog højst 1-2 gange om ugen og højst 2 2 ½ dl per måltid. Portionsstørrelserne tager udgangspunkt i aldersgruppernes gennemsnitlige energibehov. Nogle elever har behov for mere, andre for mindre energi. Der bør være mulighed for, at eleverne kan tage større eller mindre portioner, hvis deres energibehov er højere eller lavere end gennemsnitselevens. 8

9 Anbefalinger for mellemmåltider Anbefalinger for mellemmåltider Mellemmåltider er små måltider. De serveres mellem hovedmåltiderne for at sikre, at barnet får en jævn tilførsel af energi og næringsstoffer over dagen. De fleste børn har behov for 2 3 mellemmåltider om dagen, heraf 1 2 i løbet af skoledagen og eftermiddagen. Hvis skolen tilbyder morgenmad og/eller frokost har eleverne kun brug for frisk vand og enten lidt groft knækbrød, tørfisk, tørret kød, grønt eller frugt i løbet af formiddagen. Lille mellemmåltid SAMMENSÆTNING Tilbyd altid vand og enten a, b, c eller d. a) groft brød, knækbrød eller grovbolle b) tørfisk eller tørret kød c) rå gulerødder eller andet gnavegrønt d) 1 æble eller anden frisk frugt eller g tørret frugt 9

10 Stort mellemmåltid Store mellemmåltider skal sammensættes som hele måltider. Hvis skolen hverken tilbyder morgenmad eller frokost bør mellemmåltidet om formiddagen være et stort mellemmåltid. Mellemmåltidet om eftermiddagen skal også være et stort mellemmåltid, idet der ofte går mange timer mellem frokost og aftensmåltid. I mange tilfælde vil eftermiddagsmellemmåltidet blive spist uden for skolen f. eks. i fritidshjem eller i sportsklub. Eftermiddagsmellemmåltidet er taget med under skolemaden, fordi det er vigtigt, at eleverne får et fornuftigt mellemmåltid om eftermiddagen, uanset om de indtager det på skolen eller andet sted. Eftermiddagsmellemmåltidet kan eventuelt udleveres på skolen, så eleven selv kan medbringe det til fritidsordning eller sportsklub. SAMMENSÆTNING Tilbyd a, b eller c. a) fuldkornsbrød + frugt/grønt og/eller magert pålæg + vand b) fuldkornsbrød + frugt/grønt og/eller tørfisk/tørret kød + vand c) se egnede opskrifter i opskriftsamlingen PORTIONSSTØRRELSER BRØD FRUGT OG GRØNT OST KØD FISK MÆLK DRIKKE Et stort mellemmåltid bør dække % af barnets daglige energibehov, hvilket svarer til: 7 10 år: kJ år: kj. Se egnede opskrifter i opskriftsamlingen. Rugbrød samt hvedebrød og knækbrød med højt indhold af fuldkorn. Populære brød: Grovboller med fyld af tørret frugt og nødder; grove pølsehorn med fedtfattige pølser, pizzasnegle, pirogger mm. Vælg gerne brød med mindst 5 g kostfibre pr. 100 g. Se indkøbsguiden side 13. Gerne daglig og mindst 2 ud af 5 skoledage. Tørret frugt højst 2 ud af 5 skoledage. Skæreost med op til 16 % fedt eller friskost og smøreost med op til 12 % fedt. Kødpålæg med højst 10 g fedt pr. 100 g og æg. Gerne tørret kød. Fiskepålæg. Gerne tørret fisk. Skummetmælk, letmælk og laktosefri mælk kan tilbydes. Vand. Juice: Kan tilbydes til enten morgenmad, frokost eller mellemmåltider. Dog højst 1-2 gange om ugen og højst 2 2 ½ dl ad gangen. Portionsstørrelserne tager udgangspunkt i aldersgruppernes gennemsnitlige energibehov. Nogle elever har behov for mere, andre for mindre energi. 10

11 Anbefalinger for drikkevarer Eleverne bør have mulighed for at slukke tørsten i frisk vand dagen igennem. Drikkevarer VAND DRIKKEMÆLK JUICE SAFT, SODAVAND, MILKSHAKE, KAKAOMÆLK, DRIKKECULTURA O. LIGN. Koldt vand tilbydes til alle måltider. Fra 2 5 dl mælk per barn per dag. Skummetmælk, letmælk og laktosefri mælk tilbydes til alle morgenmåltider. Mælk med op til 1,5 g fedt per 100 g kan tilbydes til de øvrige måltider, men forslagene til frokost og mellemmåltider er sammensat ud fra en forventning om, at de fleste børn foretrækker vand. Frugt- og grønsagsjuice eller frugtsmoothies kan tilbydes højst 1-2 gange om ugen og højst 2 2 ½ dl til et måltid. Bør ikke indgår i skolemaden. 11

12 12

13 INDKØBSGUIDEN find varens tal i varedeklarationen NIUERNIARNISSAMUT NAJOQQUTASSAQ nioqqutissap sananeqaataanik nassuiaatini kisitsisit nassaarikkit Indhold pr. 100 g Kostfibre Fedt Sukker Rugbrød og lyst brød mindst 5 g højst 7 g højst 5 g Knækbrød mindst 6 g højst 7 g højst 5 g Morgenmadsprodukter mindst 6 g højst 7 g højst 10 g Mælk og mælkeprodukter uden tilsat smag (f.eks. yoghurt naturel) højst 1,5 g Mælkeprodukter med tilsat smag (f.eks. yoghurt med frugt) højst 1,5 g højst 9 g Ost, skæreost højst 17 g (30+) Ost, frisk ost, smøreost højst 5 g Kød og pålæg højst 10 g fedt (10 %) højst 5 g Kartoffelprodukter højst 5 g højst 1 g Dressinger, saucer, pålægssalater højst 5 g 100 g-imut akui Nerisassani ipaasaq Orsoq Sukkut Iffiat aamma iffiukkat qaamasut minnerpaamik 5 g annerpaamik 7 g annerpaamik 5 g Knækbrød minnerpaamik 6 g annerpaamik 7 g annerpaamik 5 g Ullaakkorsiutit tunisassiat minnerpaamik 6 g annerpaamik 7 g annerpaamik 10 g Immuk aamma immummit tunisassiat mamarsaaserneqanngitsut (soorlu yoghurt akoqanngitsoq) annerpaamik 1,5 g Immummit tunisassiat mamassusilikkat (soorlu yoghurt paarnanik akusaq) annerpaamik 1,5 g annerpaamik 9 g Immussuit, immussuit kitsigassat annerpaamik 17 g (30+) Immussuit, friskost, immussuit tarngutissiat annerpaamik 5 g Neqit aamma qallersuutit annerpaamik 10 g orsoq (10 %) annerpaamik 5 g Naatsiianit tunisassiat annerpaamik 5 g annerpaamik 1 g Dressinngit, miseqqat, salaatit qallersuusiat annerpaamik 5 g Gamle Ole Ost Skinkesalat Hamburgerryg Gulerodsrugbrød Frugtstang med figen 13

14 14

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Lille portion (1800-2100 kj)

Lille portion (1800-2100 kj) Ernæringsberegninger af skolemåltiderne Lille portion (1800-2100 kj) til 7-10 årige børn Bestil. nr. 2009207 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Portion/stk. for = serveringsklar

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Stor portion (2200-2500 kj)

Stor portion (2200-2500 kj) Ernæringsberegninger af skolemåltiderne Stor portion (2200-2500 kj) til de 11-15 årige børn Bestil. nr. 2009208 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Portion/stk. for = serveringsklar

Læs mere

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,

Læs mere

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Kulhydrat: energi i forhold til svømning Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Hvad spiser du i løbet af dagen?

Hvad spiser du i løbet af dagen? Navn: Alder: Højde: Vægt: Hvad spiser du i løbet af dagen? Sæt kryds ud for hvad du spiser Hvor ofte spiser du morgenmad? Hver dag 5-6 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Mindre end 1-2 gange

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38

Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 Morgenmad Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 A-38, yoghurt naturel, havregryn, økologiske rosiner, mandler, nødder, bananer, solsikkekerner, hørfrøkerner, græskarkærner, æbler, appelsiner, pærer

Læs mere

Indledning: Mål: Personalets holdning:

Indledning: Mål: Personalets holdning: Indledning: For at vores børn skal trives er sund mad og motion altafgørende. Det giver dem mere overskud i dagligdagen, bedre koncentrationsevne og forebygger sygdomme og unødvendige konflikter. Med en

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Inspiration til madpakken

Inspiration til madpakken Inspiration til madpakken Karen Kim Søndergaard, klinisk diætist Randers Kommune Dagens program Madpakkens betydning Gi madpakken en hånd - 5 gode huskeregler Indpakning Inspiration Planlægning og prioritering

Læs mere

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2012 - BØRNEHUSENE BULDERVANG MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK BØRNEHUSENE BULDERVANG Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt Vi spiser

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte rodfrugter

Læs mere

Mad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune

Mad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune Mad og måltider i DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune Kære Forældre til børn i dagplejen i Skanderborg Kommune Denne pjece er en del af udmøntningen af Skanderborg Kommunes kostpolitik på dagplejeområdet.

Læs mere

Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune

Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune Kost i dagplejen Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune Dagplejen i Middelfart Kommune vil meget gerne arbejde med sund kost og gode madvaner/oplevelser for børn i dagplejen. Med den viden vi har,

Læs mere

Økologisk Mad i Dagplejen

Økologisk Mad i Dagplejen Økologisk Mad i Dagplejen Københavns Kommune har et mål om at blive verdens første miljøcertificerede hovedstad i 2015. Derfor skal alle dagtilbud i kommunen - også dagplejen - i dag tilbyde mad, der

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Spis sundt med madpyramiden Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Din sundhed begynder, når du køber ind I FDB bruger vi madpyramiden til at inspirere den danske

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,

Læs mere

Madpolitik for dagplejen i Aalborg Kommune

Madpolitik for dagplejen i Aalborg Kommune Madpolitik for dagplejen i Aalborg Kommune Indholdsfortegnelse Madpolitik for dagplejen i Aalborg Kommune...3 Formål med madpolitikken...5 Måltidet og dets opbygning...6 Måltider i dagplejen...9 Hvad får

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Hvorfor en kostpolitik? Vores målsætning: Råd til en god start på dagen: Børnegårdens Kostpolitik

Hvorfor en kostpolitik? Vores målsætning: Råd til en god start på dagen: Børnegårdens Kostpolitik BØRNEGÅRDENS KOSTPOLITIK REVIDRET 1 FEBRUAR 2012 Børnegårdens Kostpolitik Hvorfor en kostpolitik? I Børnegården mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN ØVELSE K4 KØDKVALITET DENATURERING AF PROTEINER OG HÆM-JERN VED VARMEBEHANDLING SIDE 1 AF 1 K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN På de følgende sider findes en række færdigberegnede kostregistreringer

Læs mere

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Den gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009

Den gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009 Den gode mad - Hvordan kan julemaden blive sundere? Sådan træner du til julen. Om ernæringsforbedringer og fornuftige alternativer Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Hvorfor? Maden er for fin

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab

Læs mere

Det drejer sig om: Vidste du, at... der er stor forskel på, hvad du skal spise, når du har god appetit eller er småtspisende

Det drejer sig om: Vidste du, at... der er stor forskel på, hvad du skal spise, når du har god appetit eller er småtspisende Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09 FLF alm. del Bilag 268 Offentligt damsh meat association Til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Maj 2009 MJ/GA/110055 ga@danishmeat.dk Tlf.:

Læs mere

Menukort. Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015

Menukort. Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 Menukort Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 MANDAG Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 Hjemmelavede frikadeller af svinekød serveres med stuvet hvidkål, syltede rødbeder og hvide kartofler Nudelwok med kylling og

Læs mere

DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK

DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK Indledning: Digterhuset har en kostpolitik, da den kost vi spiser har stor betydning for vores trivsel for blodsukkerbalance, indlæringsevne, koncentrationsevne, humør og velvære.

Læs mere