Sund mad. - i skoler og fritidshjem MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM

Transkript

1 Sund mad - i skoler og fritidshjem MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM

2 Indhold Anbefalinger for skolemad morgenmad, frokost, mellemmåltider og drikkevarer... 3 Uddybning af anbefalinger for sammensætning af kost til skolebørn... 4 Anbefalinger for morgenmad... 5 Anbefalinger for frokost... 7 Anbefalinger for mellemmåltider... 9 Anbefalinger for drikkevarer...11 Indkøbsguiden...13 De 10 kostråd og skolemad Vejledning til skolemad...15 OPSKRIFTER Morgenmad...25 KOLD FROKOST Smørrebrød/rugbrød...26 Sandwich med forskelligt fyld og grønt...29 VARME RETTER Boller i kokoskarrysauce med ris, salat og frugt...34 Burger med bøf og salat...36 Burger med fiskefrikadelle og salat...35 Burger med frikadeller og salat...37 Burger med tun, æg, kylling eller skinke og salat...38 Bønner i tomatsovs...40 Chili con carne med ris og grønt...39 Fiskebøf...30 Fiskefrikadeller med pasta- eller kartoffelsalat...31 Fiskespyd med sataysovs, grøntsagsris og salat...33 Fiskesuppe med karry...32 Forloren hare med rodfrugter...41 Frikadeller og kartoffelsalat...42 Gisou...43 Kokoskarrygryde med kartoffelbåde og grønt...44 Kødsovs med pasta og grønt...48 Kødspyd med sataysovs, ris, salat og kogte grøntsager...49 Lammegryde med kikærter...56 Lasagne med fisk og grønt...45 Lasagne med kød og råkostsalat...46 Linsesuppe med grønne bønner...47 Pitabrød med forskelligt fyld, grønt og frugt...50 Pizza og salat...51 Pizza bolle og salat...52 Pølse- og bønnegryde...55 Pølsehorn med hjemmelavet remoulade...54 Rensdyrpostej med oliedampede kartofler og grøntsager..58 Suaasat...57 Svinekam med kartoffelbåde, salat og frugt...53 HELE STEGE Steg af rensdyrkølle/moskuskølle...59 Steg af rensdyrbov/moskusbov...59 Grydestegt sæl...59 Svinekam uden svær...60 Skinkemignon...60 Kalkunbryst...60 Kyllingebryst...60 KARTOFLER OG GRØNTSAGER Kold kartoffelsalat med surmælksdressing...61 Kold kartoffelsalat med grøntsager og olieeddikedressing..61 Oliedampede kartofler og grøntsager...62 Ovnbagte rodfrugter...63 Stuvede grøntsager og stuvet hvidkål...64 Grøntsagsris...65 BRØD Gulerodsboller...66 Kerneboller...66 Minirugbrød...67 Skoleboller...67 Rugbrødsklodser...67 Grovboller med tørret frugt og mandler...68 Havrehorn...68 SALATER OG SALATBAR Salatbar...69 Mættende salater (1300 kj) Pastasalat...70 Rissalat med broccoli og rød peber...70 Rissalat med kinakål og optøede grøntsager...70 Salater (300 kj) Hvidkålssalat (coleslaw)...71 Hvidkålssalat...71 Rødkålsråkost...72 Coleslaw med ananas og rosiner...72 Rødbedesalat med surmælksdressing...73 Marinerede rødbeder...73 Klassisk gulerodssalat...73 Gulerodssalat med appelsin...73 DRESSING Thousand Island...74 Krydderurtedressing...74 Chilidressing...74 RIS, PASTA OG KARTOFLER Ris, pasta og kartofler portionsstørrelser og energiindhold...75 INSPIRATIONSLISTER FOR: Frugt...76 Grøntsager...78 Bælgfrugter...79 Bagning...82 Udgiver: PAARISA, Inuuneritta Layout og grafisk produktion: Info Design ApS Fotos: Info Design ApS, Leiff Josefsen, Brugsen, og Fødevarestyrelsen Udarbejdet på basis af Skolemadsmappen Sund skolemad - med smag, smil og samvær 2009, Fødevarestyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Danmark. Er med tilladelse fra Fødevarestyrelsen bearbejdet til grønlandske forhold af PAARISA, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse, Grønlands Selvstyre. 2

3 Anbefalinger for skolemad morgenmad, frokost, mellemmåltider og drikkevarer Skolebørn tilbringer en meget stor del af dagen i skole og fritidsordninger. Derfor er det vigtigt, at de måltider, de spiser i løbet af skoledagen, har en god ernæringsmæssig kvalitet. Anbefalingerne: er et styringsredskab til at sammensætte sunde måltider til børn i skolealderen er udformet, så de følger de 10 kostråd og de nordiske næringsstofanbefalinger ud fra anbefalingerne er der lavet forslag til måltider, som er velsmagende, lette at tilberede og hurtige at servere i opskrifterne bruges almindelige fødevarer, som fås de fleste steder. Der gives mange forslag til, hvordan opskrifterne kan ændres ved at erstatte en ingrediens med en anden, så man kan skabe variation i måltiderne og finde erstatning for en vare, som ikke fås lokalt tilgodeser, at måltiderne skal være hele måltider. Ved hele måltider forstås: º at barnet skal kunne blive mæt af måltidet º at måltiderne har et varieret indhold af lødige levnedsmidler som fuldkornsprodukter, frugt, grønt, magert kød, fisk og magre mælkeprodukter. Desuden indgår små mængder plantefedtstof med højt indhold af umættede fedtsyrer º hele måltider betyder, at eleverne har pligt til at spise noget fra alle de fødevaregrupper, som indgår i måltidet. Der bør ikke serveres mad for en elev, som gentagne gange vil udelukke en eller flere fødevaregrupper fra måltidet. Hvis en frokost eksempelvis består af rugbrød med pålæg (rensdyrfrikadelle + røget ørred + ost + figenpålæg), rå grøntsager og frugt, kan en elev ikke nøjes med at spise brød med røget ørred, men skal tage brød med flere slags pålæg samt grøntsager og frugt op på sin tallerken de lødige levnedsmidler indgår i en mængde, som sikrer, at måltidets indhold af energi og næringsstoffer bidrager til, at barnets samlede kost opfylder normerne i de Nordiske Næringsstofanbefalinger underlødige produkter som sodavand, saftevand, chips, kager, slik, chokolade, fede pålægsvarer, piskefløde, smør, Kærgården og hårde margariner indgår ikke i skolemaden. De indeholder for meget energi, for meget mættet fedt eller sukker samt for lidt vitaminer og mineraler sukker og honning tilhører gruppen af underlødige produkter. Det kan være hensigtsmæssigt at bruge en lille mængde sukker, som smagsgiver i et lødigt måltid. 3

4 Uddybning af anbefalinger for sammensætning af kost til skolebørn Børns energibehov Børns energibehov stiger, jo ældre børnene bliver. Energibehovet for børn på samme alder varierer fra barn til barn, men afhænger især af vægt, aktivitetsniveau og væksthastighed. Piger har typisk lidt lavere energibehov end jævnaldrende drenge. Tabellen viser det gennemsnitlige energibehov hos elever i alderen 7 10 år og år. Alder Piger Drenge Gennemsnit piger og drenge 7 10 år 7500 kj 8500 kj 8000 kj år 9000 kj kj 9700 kj Måltidsmønster I skolemaden tages udgangspunkt i de nordiske næringsstofanbefalingers vejledende forslag til måltidsmønster, hvor det anbefales at fordele maden på 3 hovedmåltider og 2 3 mellemmåltider. Skolemaden tilbydes i 2 portionsstørrelser, hvor de små portioner typisk passer for elever på 7 10 år og de store portioner for elever på år. På grund af stor variation i elevernes individuelle energibehov, bør der være mulighed for at eleverne selv kan regulere portionsstørrelsen lidt op eller ned afhængig af appetit. Vejledende måltidsmønster og energiindhold i lille og stor portion af skolemåltiderne. Måltidsmønster Andel af dagens Skolemad lille portion Skolemad stor portion energiindtag Morgenmad % 1800 kj (+/- 200 kj) 2200 kj (+/-250 kj) Frokost % 2400 kj (+/-400 kj) 2900 kj (+/-500 kj) Mellemmåltider 5 30 % små højst 400 kj (5 %) små højst 500 kj (5 %) (2 3 om dagen) store 1200 kj (15 %) store 1200 kj (12 %) Aftensmad % tilbydes ikke tilbydes ikke Skolemadens næringsindhold Forslagene til skolemaden er udarbejdet under hensyn til, at måltiderne skal have en lødighed, der sikrer, at madens indhold af næringsstoffer lever op til de nordiske næringsstofanbefalinger. For at sikre kostens lødighed indgår fuldkornsprodukter, frugt og grønt i forholdsvis store mængder, mens der er begrænsninger på anvendelsen af levnedsmidler som er rige på fedt, især mættet fedt og/eller sukker. Nogle af opskrifterne er hentet fra den danske skolemadsmappe og dermed næringsberegnet af Fødevarestyrelsen i Danmark. Andre er næringsberegnet på kostprogrammet Winfood. Ved næringsberegningerne er der fokuseret på, at måltidernes indhold af energi og forholdet mellem de energigivende næringsstoffer protein, fedt og kulhydrat følger de nordiske næringsstofanbefalinger. I de nordiske næringsstofanbefalinger anbefales følgende energifordeling, som rettesnor ved planlægning af kost til grupper: Protein Ca. 15 E %. Fedt Ca. 30 E %. Heraf: Højst 10 E % fra mættede fedtsyrer E % enkeltumættede fedtsyrer E % flerumættede fedtsyrer. Kulhydrat: Ca. 55 E %. Heraf: Højst 10 % fra tilsat sukker. Ca. 3 g kostfibre/1000 kj. 4

5 Anbefalinger for morgenmad Et morgenmåltid med havregrød, havregryn, usødet mysli og/eller rugbrød og grovbrød giver en god start på dagen. Hertil skummetmælk, letmælk, laktosefri mælk eller surmælksprodukter. Som pålæg mager ost og/eller marmelade. Suppler så vidt muligt med frugt. Som drik anbefales vand, mælk og te eller kaffe uden sukker. Blandt surmælksprodukter er naturel produkter med højst 1,5 g fedt per 100 g det sundeste valg f.eks. skummet- og letmælksyoghurt, Cultura og Yoggi. Surmælksprodukter med frugt indeholder typisk 5 g tilsat sukker per 100 g. Der bør højst indgå 10 g sukker i morgenmaden, så der kan indgå 2 dl sødet surmælksprodukt i et morgenmåltid uden andre kilder til sukker som f. eks. marmelade. Frugtyoghurt af sødmælk indeholder en del mættet fedt og sukker, men er ofte langt billigere end de tilsvarende magre produkter. Hvor forsyningsmæssige eller økonomiske forhold taler for det, kan frugtyoghurt af sødmælk tilbydes. Morgenmad SAMMENSÆTNING AF MÅLTIDET Hver skoledag tilbydes mindst én og gerne flere af valgmulighederne a, b og c. a. Morgenmadsprodukt + mælk + frugt + drik. b. Morgenmadsprodukt + surmælksprodukt + frugt + drik. c. Groft brød + ost + frugt + drik. PORTIONSSTØRRELSER Morgenmåltidet bør dække % af elevens daglige energibehov, hvilket svarer til: Lille portion til 7 10 år: /- 200 kj Stor portion til år: /-250 kj MORGENMADSPRODUKTER Tilbyd en eller flere af mulighederne a, b, c eller d. a. Havregryn. Spises rå med mælk eller som havregrød. b. Musli uden tilsat sukker. Vælg produkter sammensat af havregryn og andre gryn som byg-/rug-/hvede- eller spelt. Tørret frugt og nødder kan udgøre op til 25 % af vægten. c. Havregryn blandet med flakes, f.eks. cornflakes, branflakes, fuldkornsflakes, i forholdet 1:1. d. Ymerdrys (rugbrødsdrys) uden tilsat sukker. OBS! De fleste andre morgenmadsprodukter er så næringsfattige, søde, salte eller fede, at de er uegnede i skolemaden. Vælg gerne morgenmadsprodukter med Nøglehulsmærket eller se indkøbsguiden på side 13. MÆLK Skummetmælk, letmælk og laktosefri mælk med højst 1,5 g fedt per 100 g. Portionsstørrelserne tager udgangspunkt i aldersgruppernes gennemsnitlige energibehov. Nogle elever har behov for mere, andre for mindre energi. Der bør være mulighed for, at eleverne kan tage større eller mindre portioner, hvis deres energibehov er højere eller lavere end gennemsnitselevens. 5

6 SURMÆLKSPRODUKTER BRØD Naturel: Skummet- og letmælksyoghurt, og andre produkter med højst 1,5 g fedt per 100 g anbefales. Produkter med mere fedt kan anvendes, hvis de fedtfattige varianter er udsolgt eller uforholdsmæssigt dyre. Med frugt og sukker: 2 dl skummet- og letmælksyoghurt, og andre produkter med højst 1,5 g fedt per 100 g kan indgå. Undgå andet sukkerholdigt i måltidet. Rugbrød samt hvedebrød og knækbrød med højt indhold af fuldkorn. Vælg gerne brød med mindst 5 g kostfibre pr. 100 g. Se indkøbsguiden side 13. FRUGT 1 portion frisk frugt eller bær per elev, gerne serveret som hel eller udskåret frugt. Frisk frugt kan erstattes/suppleres af frugtkompot af frosne bær, æblemos fra glas eller g tørret frugt. NØDDER OG MANDLER OST MARMELADE ANDET PÅLÆG FEDTSTOF DRIKKE g nødder eller mandler kan indgå i måltidet. Skæreost med op til 16 % fedt eller friskost og smøreost med op til 12 % fedt. Højst på 1 ud af 2 stk. brød og højst 20 g i alt. En elev bør ikke spise både marmelade og surmælksprodukt med sukker i samme måltid. Kødpålæg med op til 10 % fedt kan tilbydes. Alle slags fiskepålæg kan tilbydes. Undlad fedtstof på brød eller smør brødet med et tyndt lag blød plantemargarine med højt indhold af umættet fedt. Undgå smør, Kærgården, fedt og andre hårde fedtstoffer med højt indhold af mættet fedt. Altid vand, skummetmælk, letmælk og laktosefri letmælk. Evt. te og kaffe uden sukker. Juice: Kan tilbydes til enten morgenmad, frokost eller mellemmåltider. Dog højst 1-2 gange om ugen og højst 2 2 ½ dl per måltid. 6

7 Anbefalinger for frokost Ernæringsmæssigt er det lige godt at servere kold frokost hver dag, varm frokost hver dag eller veksle mellem kold og varm frokost. Lad de lokale muligheder og ønsker afgøre, hvilken løsning der vælges. Det er de samme levnedsmiddelgrupper, der indgår i kold og varm frokost. I kold frokost er rugbrød en vigtig kulhydrat- og fiberkilde, i en varm frokost er kartofler, naturris og fuldkornpasta kilde hertil. Nedenfor findes skemaer for sammensætning af kold og varm frokost. Kold frokost SAMMENSÆTNING AF MÅLTIDET Frokosten skal altid indeholde: Brød + pålæg (fisk/kød/æg/ost/vegetabilsk) + frugt/grøntsager + drik. PORTIONSSTØRRELSER BRØD Frokosten bør dække % af elevens daglige energibehov, hvilket svare til: Lille portion til 7 10 år: /-400 kj. Stor portion til år: /-500 kj. Rugbrød samt hvedebrød og knækbrød med højt indhold af fuldkorn. Vælg gerne brød med mindst 5 g kostfibre pr. 100 g. Se indkøbsguiden side 13. KØD OG ÆG Kødpålæg med højst 10 g fedt per 100 G. Veksl mellem pålæg af kød fra dyr, fugle, havpattedyr og æg og evt. tørrede bælgfrugter. FISK BÆLGFRUGTER OST FRUGT OG GRØNT FEDTSTOF DRIKKE Fisk hver eller hver anden dag. Veksl gerne mellem fiskepålæg og tørfisk. Fx. humus og bønnepostej. Skæreost med op til 16 % fedt eller friskost og smøreost med op til 12 % fedt. Brug frugt og grønt som: Pålæg: Kartoffel, agurk, tomat, banan, rosiner og figenpålæg. Gnavegrønt/råkostsalat: mindst 1 slags hver dag. Frugt/udskåret frugt/frugtsalat: mindst 1 slags hver dag. Pynt: Skiver af syltede eller friske grøntsager samt fintsnittede krydderurter. Undlad fedtstof på brød eller smør med et tyndt lag blød plantemargarine med højt indhold af umættet fedt. Undgå smør, Kærgården, fedt og andre hårde fedtstoffer med højt indhold af mættet fedt. Vand: Koldt drikkevand skal altid være tilgængeligt. Mælk: Skummetmælk, letmælk og laktosefri mælk kan tilbydes. Juice: Kan tilbydes til enten morgenmad, frokost eller mellemmåltider. Dog højst 1-2 gange om ugen og højst 2 2 ½ dl per måltid. Portionsstørrelserne tager udgangspunkt i aldersgruppernes gennemsnitlige energibehov. Nogle elever har behov for mere, andre for mindre energi. Der bør være mulighed for, at eleverne kan tage større eller mindre portioner, hvis deres energibehov er højere eller lavere end gennemsnitselevens. 7

8 Varm frokost SAMMENSÆTNING AF MÅLTIDET Frokosten skal altid indeholde: Kartofler/ris/pasta/brød + fisk/kød/æg/bælgfrugter + frugt/grøntsager + drik. PORTIONSSTØRRELSER Frokosten bør dække % af elevens daglige energibehov, hvilket svare til: Lille portion til 7 10 år: /-400 kj. Stor portion til år: /-500 kj. KARTOFLER, RIS, PASTA og BRØD Kartofler, ris eller pasta: Kartofler: tilberedes gerne ved kogning eller bagning, men aldrig ved stegning i fedtstof. Naturris, brune ris og parboiled ris: anbefales i stedet for polerede hvide ris. Fuldkornspasta: anbefales i stedet for almindelig pasta. Brød: Kartofler, ris og pasta kan erstattes eller suppleres af en mindre vægtmængde groft brød. KØD OG ÆG FISK BÆLGFRUGTER OST Alle slags fersk kød med højst 10 g fedt per 100 g råvare. Veksl mellem kød fra forskellige dyr, fugle og havpattedyr. Æg i farsretter, gratin og æggekage eller som kogt æg i salater. Fisk bør indgå 2 ud af 5 skoledage. Kogte bønner, linser og ærter kan erstatte eller supplere kød i gryderetter og salater. Skæreost med op til 16 % fedt eller friskost og smøreost med op til 12 % fedt. FRUGT OG GRØNT Grønt: Se inspirationsliste for grønt side 78. Anvend mange grove grøntsager som gulerødder og andre rodfrugter, alle slags kål, porrer, løg, ærter, bønner og majs. Gnavegrønt, råkostsalat og kogte grøntsager: helst flere og mindst 1 slags hver dag. Pynt: Skiver af syltede eller friske grøntsager samt fintsnittede krydderurter. Frugt: Se inspirationsliste for frugt side 76. Frisk frugt: som hele frugter og bær eller som udskåret frugt: mindst 1 slags hver dag. Tilberedt frugt: frisk frugt kan varieres med frugtsalat, bagte æbler, frugtgrød eller smoothies. Tørret frugt: 100 g frisk frugt kan erstattes af g tørret frugt. FEDTSTOF SURMÆLKSPRODUKTER DRIKKE Olie til dressinger. Olie, flydende plantemargarine eller blød stegemargarine til stegning og bagning. Undlad fedtstof på brød. Undgå hård stegemargarine, svinefedt og rensdyrtalg. Produkter med op til 3,5 g fedt per 100 g kan anvendes i dressinger og bagværk. Vand: Koldt drikkevand skal altid være tilgængeligt. Mælk: Skummetmælk, letmælk og laktosefri mælk kan tilbydes. Juice: Kan tilbydes til enten morgenmad, frokost eller mellemmåltider. Dog højst 1-2 gange om ugen og højst 2 2 ½ dl per måltid. Portionsstørrelserne tager udgangspunkt i aldersgruppernes gennemsnitlige energibehov. Nogle elever har behov for mere, andre for mindre energi. Der bør være mulighed for, at eleverne kan tage større eller mindre portioner, hvis deres energibehov er højere eller lavere end gennemsnitselevens. 8

9 Anbefalinger for mellemmåltider Anbefalinger for mellemmåltider Mellemmåltider er små måltider. De serveres mellem hovedmåltiderne for at sikre, at barnet får en jævn tilførsel af energi og næringsstoffer over dagen. De fleste børn har behov for 2 3 mellemmåltider om dagen, heraf 1 2 i løbet af skoledagen og eftermiddagen. Hvis skolen tilbyder morgenmad og/eller frokost har eleverne kun brug for frisk vand og enten lidt groft knækbrød, tørfisk, tørret kød, grønt eller frugt i løbet af formiddagen. Lille mellemmåltid SAMMENSÆTNING Tilbyd altid vand og enten a, b, c eller d. a) groft brød, knækbrød eller grovbolle b) tørfisk eller tørret kød c) rå gulerødder eller andet gnavegrønt d) 1 æble eller anden frisk frugt eller g tørret frugt 9

10 Stort mellemmåltid Store mellemmåltider skal sammensættes som hele måltider. Hvis skolen hverken tilbyder morgenmad eller frokost bør mellemmåltidet om formiddagen være et stort mellemmåltid. Mellemmåltidet om eftermiddagen skal også være et stort mellemmåltid, idet der ofte går mange timer mellem frokost og aftensmåltid. I mange tilfælde vil eftermiddagsmellemmåltidet blive spist uden for skolen f. eks. i fritidshjem eller i sportsklub. Eftermiddagsmellemmåltidet er taget med under skolemaden, fordi det er vigtigt, at eleverne får et fornuftigt mellemmåltid om eftermiddagen, uanset om de indtager det på skolen eller andet sted. Eftermiddagsmellemmåltidet kan eventuelt udleveres på skolen, så eleven selv kan medbringe det til fritidsordning eller sportsklub. SAMMENSÆTNING Tilbyd a, b eller c. a) fuldkornsbrød + frugt/grønt og/eller magert pålæg + vand b) fuldkornsbrød + frugt/grønt og/eller tørfisk/tørret kød + vand c) se egnede opskrifter i opskriftsamlingen PORTIONSSTØRRELSER BRØD FRUGT OG GRØNT OST KØD FISK MÆLK DRIKKE Et stort mellemmåltid bør dække % af barnets daglige energibehov, hvilket svarer til: 7 10 år: kJ år: kj. Se egnede opskrifter i opskriftsamlingen. Rugbrød samt hvedebrød og knækbrød med højt indhold af fuldkorn. Populære brød: Grovboller med fyld af tørret frugt og nødder; grove pølsehorn med fedtfattige pølser, pizzasnegle, pirogger mm. Vælg gerne brød med mindst 5 g kostfibre pr. 100 g. Se indkøbsguiden side 13. Gerne daglig og mindst 2 ud af 5 skoledage. Tørret frugt højst 2 ud af 5 skoledage. Skæreost med op til 16 % fedt eller friskost og smøreost med op til 12 % fedt. Kødpålæg med højst 10 g fedt pr. 100 g og æg. Gerne tørret kød. Fiskepålæg. Gerne tørret fisk. Skummetmælk, letmælk og laktosefri mælk kan tilbydes. Vand. Juice: Kan tilbydes til enten morgenmad, frokost eller mellemmåltider. Dog højst 1-2 gange om ugen og højst 2 2 ½ dl ad gangen. Portionsstørrelserne tager udgangspunkt i aldersgruppernes gennemsnitlige energibehov. Nogle elever har behov for mere, andre for mindre energi. 10

11 Anbefalinger for drikkevarer Eleverne bør have mulighed for at slukke tørsten i frisk vand dagen igennem. Drikkevarer VAND DRIKKEMÆLK JUICE SAFT, SODAVAND, MILKSHAKE, KAKAOMÆLK, DRIKKECULTURA O. LIGN. Koldt vand tilbydes til alle måltider. Fra 2 5 dl mælk per barn per dag. Skummetmælk, letmælk og laktosefri mælk tilbydes til alle morgenmåltider. Mælk med op til 1,5 g fedt per 100 g kan tilbydes til de øvrige måltider, men forslagene til frokost og mellemmåltider er sammensat ud fra en forventning om, at de fleste børn foretrækker vand. Frugt- og grønsagsjuice eller frugtsmoothies kan tilbydes højst 1-2 gange om ugen og højst 2 2 ½ dl til et måltid. Bør ikke indgår i skolemaden. 11

12 12

13 INDKØBSGUIDEN find varens tal i varedeklarationen NIUERNIARNISSAMUT NAJOQQUTASSAQ nioqqutissap sananeqaataanik nassuiaatini kisitsisit nassaarikkit Indhold pr. 100 g Kostfibre Fedt Sukker Rugbrød og lyst brød mindst 5 g højst 7 g højst 5 g Knækbrød mindst 6 g højst 7 g højst 5 g Morgenmadsprodukter mindst 6 g højst 7 g højst 10 g Mælk og mælkeprodukter uden tilsat smag (f.eks. yoghurt naturel) højst 1,5 g Mælkeprodukter med tilsat smag (f.eks. yoghurt med frugt) højst 1,5 g højst 9 g Ost, skæreost højst 17 g (30+) Ost, frisk ost, smøreost højst 5 g Kød og pålæg højst 10 g fedt (10 %) højst 5 g Kartoffelprodukter højst 5 g højst 1 g Dressinger, saucer, pålægssalater højst 5 g 100 g-imut akui Nerisassani ipaasaq Orsoq Sukkut Iffiat aamma iffiukkat qaamasut minnerpaamik 5 g annerpaamik 7 g annerpaamik 5 g Knækbrød minnerpaamik 6 g annerpaamik 7 g annerpaamik 5 g Ullaakkorsiutit tunisassiat minnerpaamik 6 g annerpaamik 7 g annerpaamik 10 g Immuk aamma immummit tunisassiat mamarsaaserneqanngitsut (soorlu yoghurt akoqanngitsoq) annerpaamik 1,5 g Immummit tunisassiat mamassusilikkat (soorlu yoghurt paarnanik akusaq) annerpaamik 1,5 g annerpaamik 9 g Immussuit, immussuit kitsigassat annerpaamik 17 g (30+) Immussuit, friskost, immussuit tarngutissiat annerpaamik 5 g Neqit aamma qallersuutit annerpaamik 10 g orsoq (10 %) annerpaamik 5 g Naatsiianit tunisassiat annerpaamik 5 g annerpaamik 1 g Dressinngit, miseqqat, salaatit qallersuusiat annerpaamik 5 g Gamle Ole Ost Skinkesalat Hamburgerryg Gulerodsrugbrød Frugtstang med figen 13

14 14