Pasningsvejledning Marsvin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pasningsvejledning Marsvin"

Transkript

1 Pasningsvejledning Marsvin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Det domesticerede marsvin er blevet holdt af mennesker i flere tusinde år og anses som en selvstændig art, der ikke naturligt forekommer i naturen. Enkelte marsvinearter, der i dag kan findes i naturen i Sydamerika, stammer muligvis fra domesticerede marsvin, som har etableret vilde bestande. Foto: Harald Henkel Dyreart Fuldvoksen størrelse Forventet levealder Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur Særlige pasningsbehov, herunder krav til temperatur Stimulering og behov for motion Fodring Sociale behov Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel Øvrige informationer Ca cm, 0,7-1,2 kg (cuy marsvin ca. dobbelt så stor) 4-8 år gammel Kan være aktiv på alle tidspunkter af døgnet Bur min. 1,5 x 0,8 m; større anlæg dog mest optimalt; altid flere skjul Holdes det i bur, skal det dagligt kunne løbe på et større område Tåler ikke høj varme, så skygge er vigtigt Kan blive meget tam ved tilvænning fra ung Æder kun planteføde og skal have masser af grønt Meget social og skal altid holdes flere sammen Drægtig i godt 2 måneder og føder typisk 3-4 unger Bemærk: Cuy marsvin egner sig ikke til børn, da det bliver stort og er sværere er gøre tam 1 Dyreart Cavia porcellus (Domesticeret) marsvin ((Domestic) guinea pig; cavy) Marsvin er gnavere (Rodentia) tilhørende familien Caviidae, der omfatter arter af marsvin, maraer og evt. kapivar (afhængigt af klassificeringen). Udbredelse og levesteder Marsvinets vilde slægtninge lever naturligt i Sydamerika på græssletter, i klipperige områder og nær sumpe og skove. Det er uklart, fra hvilken art det domesticerede marsvin oprindeligt stammer fra; muligvis er det en hybrid af flere vilde arter fra Cavia-slægten. Grundet flere tusinde års avl anses det domesticerede marsvin som en selvstændig art, der ikke naturligt forekommer i naturen. 2 Fuldvoksen størrelse Marsvin er store gnavere: typisk cm lange med en vægt på 0,7-1,2 kg. Kroppen er kompakt uden synlig hale, og benene er relativt korte. Fødderne har forrest fire tæer og bagerst tre, alle med skarpe kløer. Side 1 af 5

2 Kønnene er som unge svære at kende fra hinanden; hannen er typisk lidt større, og hans penis kommer frem ved forsigtigt tryk omkring kønsåbningen. Marsvin findes i mange fremavlede racer, der varierer i pelstype og -farve. Hovedtyperne er kort- og glathårede (mest almindelige), ruhårede (pels i kranse/rosetter; bl.a. abyssiner, rex) og langhårede (bl.a. peruvianere, alpaca, sheltie, texel). Alle typer kan variere i farve. Også (delvist) hårløse former findes. De benævnes skinnys eller baldwins, alt efter om de fødes nøgne eller senere taber håret. Endelig findes typen cuy, som i Sydamerika er et opdræt til brug som fødekilde for de lokale. De bliver større end almindelige marsvin (2,5-3 kg store). Som alle gnavere er marsvins fire fortænder rodåbne. 3 Forventet levealder Marsvin bliver typisk 4-5 år, men de kan blive ældre, op til over 8 år. 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur Marsvinets slægtninge i naturen er typisk skumringsaktive, men marsvin i fangenskab kan dog være aktive på alle tidspunkter af døgnet. Marsvin gemmer sig helst i huler og andre mørke steder, når de ikke er ude at søge føde, og undgår generelt stærkt lys. Marsvin er endvidere sociale dyr, der skal holdes mindst 2 sammen. Marsvin findes i mange forskellige fremavlede varianter med forskellige pelstyper og -farver. Cuy marsvin (nederste billede) er en større variant, der i Sydamerika bruges som fødekilde. Foto: Michael Carlsen/Dyrenes Beskyttelse, Anja Smedegaard Madsen Et større anlæg (ca. 9 m2 eller større), hvor de kan holdes i harmoniske grupper og har masser af plads og skjulemuligheder, er klart at foretrække. Holdes de i bur, skal det være mindst 1,5 x 0,8 x 0,4 m (l x b x h), helst større, for to individer. Flere bure kan f.eks. sammensættes. Cuy marsvin har brug for mere plads. Grundarealet øges med ca. 25 % pr. ekstra individ. Holdes marsvin i bur, skal de dagligt have mulighed for at bevæge sig på et større område (min. 9 m2), f.eks. i en løbegård, altid med adgang til skjul. Bunden skal være fast og skridsikker og ikke af trådnet, medmindre buret er i direkte kontakt med græs, da marsvinets fødder kan beskadiges herved. Bundlaget skal bestå af et tykt lag ikke-støvende strøelse, f.eks. spåner (ikke savsmuld), eller jord/græs i større anlæg. Inventaret kan bestå af rødder, sten, barkstykker, visne blade og andet, der kan bruges som skjul. Der skal altid mindst være så mange skjul, at alle individer kan skjule sig samtidigt, og helst flere. En sovehule med masser af hø og halm skal også altid være tilgængelig. Et større anlæg, hvor marsvin kan holdes i grupper og har masser af plads at bevæge sig rundt på, er klart det mest optimale. Marsvin skal i såvel et bur som større anlæg altid have masser af skjulemuligheder. Foto: Dyrenes Beskyttelse Røg, træk og direkte, konstant sollys skal undgås i anlægget/buret, og belysningen skal være naturlig og i en naturlig døgnrytme (f.eks. dagslys). Marsvin er renlige dyr, der typisk vil bruge et bestemt sted at besørge. Ekskrementer og foderrester skal fjernes dagligt, hvor drikkevandet også skiftes. Et mindre bur skal rengøres i bund med neutral sæbe to gange om ugen, mens større anlæg rengøres sjældnere efter behov. Når buret er rengjort, vil marsvinet ofte urinere og slæbe bagkroppen rundt for at markere territoriet. Denne adfærd ses også hos især hanner, der placeres nye steder. Ved rengøring af anlægget bør afsatte duftmarkeringer så vidt muligt bevares. 5 Særlige pasningsbehov, herunder krav til temperatur Marsvin er ikke tolerante over for høj varme, frostgrader, vådt og stormfuldt vejr. Marsvin kan dog holdes udendørs året rundt, hvis der altid er adgang til et temperaturisoleret anlæg (med adgang f.eks. gennem et mindre rør), hvor temperaturen altid er >10 C. Her skal være masser af hø og halm, de kan varme Side 2 af 5

3 sig i, samt adgang til frisk drikkevand og foder. Temperaturen i anlægget/buret må ikke overstige C, hvorfor det i udendørs anlæg også er vigtigt, at der altid er masser af skyggemuligheder. Da marsvins fortænder vokser hele livet, skal der altid være gnavemateriale tilgængeligt, f.eks. fra friske grene og kviste fra usprøjtede frugttræer, som de kan slide tænderne på. Langhårede marsvin kræver daglig pelspleje. Nogle varianter kan desuden have specielle pasningsbehov, som man bør sætte sig grundigt ind i. 6 Stimulering og behov for motion Gem så vidt muligt forskellige fødeemner rundt omkring i anlægget, så marsvinene aktiveres og stimuleres ved at lede efter det. Giv desuden grøntfoder, der ikke er skåret ud, så de selv kan bearbejde det. Marsvin kan holdes udendørs, hvis de altid har adgang til et temperaturisoleret hus med rigeligt hø og halm, de kan varme sig i. Foto: Ashleyx Marsvin kan blive meget tamme, hvis de håndteres regelmæssigt fra en ung alder. Ældre marsvin kan være sværere at gøre fortrolige og tamme. De kan trænes vha. bestemte lyde og godbidder til bl.a. at komme på kald, og træning kan være en stimulerende aktivitet for dyret. Tamme individer bider eller kradser sjældent, men det kan forekomme, hvis dyret forskrækkes eller føler sig truet eller bange. Håndtér altid marsvin roligt og undgå pludselige bevægelser. Marsvin løftes ved at tage under forbenene, mens der støttes under bagpartiet. Hold nænsomt fast, så marsvinet ikke pludseligt hopper ned. Falder de fra større højder, kan de risikere at brække ryggen. Håndtér dem derfor tæt på jorden. Tag aldrig et sovende marsvin op. Marsvin er nysgerrige dyr under forhold med tilstrækkelige stimuli, og hvor de føler sig trygge. Under nye og utrygge omgivelser vil de typisk være mere tilbagetrukne og sky. Tilstedeværelsen af artsfæller mindsker generelt stressniveauet hos marsvin, hvorfor de altid skal holdes i par eller endnu bedre i grupper. Holdes marsvin i mindre bure skal de dagligt have mulighed for at bevæge sig på et større område, f.eks. en løbegård udenfor. Da marsvin ikke tåler høj varme, er det vigtigt altid at give dem rigeligt skyggemuligheder, når de er ude. Foto: Mark Turner Marsvin kan klatre over mindre objekter, men er hverken adrætte eller gode klatrere. De løber dog hurtigt i skjul, når det er nødvendigt, men ses også ofte stivne, eller hos større grupper at løbe forvirrede rundt, hvis de forskrækkes pludseligt. De er desuden i stand til at svømme, men det er meget forskelligt, om de nyder det. Marsvin har dagligt behov for motion for at undgå overvægt. Holdes de i mindre bure, skal de dagligt have mulighed for at bevæge sig på et større område, f.eks. i en løbegård. Sørg da for, at de ikke kan gnave i plastik, gummi, ledninger, giftige planter o.l., der er farlige ved indtagelse. Større anlæg vil oftest give tilstrækkelig motion. Ved ophidselse og begejstring ses marsvin at udføre små gentagne hop i luften. 7 Fodring Marsvin spiser kun planteføde, primært i form af bladgrønt. Deres daglige foder skal bestå af frisk hø og en blanding af diverse varieret, vasket grønt som græs, ukrudt og urter (f.eks. mælkebøtter, kløver, vejbred, skvalderkål, bellis, røllike, tørret brændenælde), blade fra usprøjtede frugttræer (gerne med grene) og fra diverse grøntsager, rodfrugter, fennikel, krydderurter (f.eks. persille, dild), jule- og trevisosalat, rucola, peberfrugt, agurk, bladselleri, broccoli, diverse kål (grøn-, spids-, kina-), gulerødder med top, rå rødbede, majskolbe, spinat og diverse frugt (f.eks. æbler). Der kan suppleres med tørrede urter og kerner (græskar og solsikke). Væn altid forsigtigt og gradvist marsvinene til alt nyt grønt, så drastiske foderskift, der kan give fordøjelsesproblemer, undgås. Fodr gerne to gange dagligt (f.eks. morgen og aften), så der altid er rigeligt grønt tilgængeligt. Marsvinepiller af god Marsvin skal fodres med en varieret blanding af forskelligt grønt. Der kan suppleres med marsvinepiller, men tørfoder er som sådan ikke nødvendigt, hvis de får rigeligt grønt. Foto: Danske Marsvine Entusiaster Side 3 af 5

4 kvalitet kan gives som supplement, men tørfoder er som sådan ikke nødvendigt for marsvin, der får rigeligt med grønt. Alle marsvin, og især unger samt drægtige og diegivende hunner, har brug for masser af C-vitamin. Giv derfor grønt rigt på C-vitamin og evt. et vitamintilskud i foderet. En saltsten bør også gives. Frisk drikkevand skal altid være tilgængeligt. Marsvins fordøjelsessystem er indrettet sådan, at føden skal passere systemet to gange, før alle livsvigtige næringsstoffer er optaget. Derfor spiser marsvin deres egne friske, bløde og fugtige ekskrementer. 8 Sociale behov Marsvinets vilde slægtninge lever i grupper, typisk én han, flere hunner og deres unger. Marsvinet er derfor et socialt dyr, der også i fangenskab har behov for daglig kontakt med artsfæller. Individer knytter sociale bånd, plejer hinandens pels, kommunikerer med og udviser naturlig adfærd over for hinanden, som alt sammen er en vigtig del af marsvinets trivsel. Individer, der holdes alene, vil ofte blive stressede og trives dårligere. Marsvin skal derfor holdes mindst to sammen, men gerne i større, harmoniske grupper, hvis pladsen er til det. En gruppe kan f.eks. bestå af flere hunner og evt. en kastreret han. Sammensætning er normalt lettest, når individerne er unge. Slås de indbyrdes, er det typisk, fordi de behøver mere plads og flere skjul. Kønsmodne hanner sammen anbefales ikke, medmindre anlægget er stort, der ikke er hunner i nærheden, og de sammensættes som unge. Marsvin er meget sociale dyr og skal altid holdes i par og gerne i grupper. Individer, der holdes alene, vil ofte blive stressede og trives dårligt. Sammensætning er typisk lettest, når dyrene er unge. Marsvin kommunikerer med hinanden især ved lyd og lugt. Foto: Anja Smedegaard Madsen Marsvine-grupper har ofte et dominanshierarki, som etableres og kommer til udtryk gennem interaktioner som tygning og bid i pels og ører, hårrejsning, aggressive lyde, kortvarige angreb, og hos par af samme køn, ved at det dominerende individ stiger op på den andens bagkrop. Marsvin kommunikerer især ved lyd og lugt. Lydene er mange og inkluderer en fløjtelignende lyd, der ofte ses i forbindelse med ophidselse/begejstring, en kvidren hos veltilfredse marsvin, en gnæggende/brummende lyd, der ofte ses i forbindelse med dominans, og når individet er bange eller aggressivt, og skrig hos bange/utilpasse individer. Marsvin bør kun holdes med egne artsfæller, da andre gnavere (f.eks. hamstere, ørkenrotter), kaniner og visse fugle kan risikere at forårsage forskellige sygdomme og være aggressive mod marsvinene. For fugles vedkommende er der endvidere set tilfælde, hvor de plukker marsvinets pels til redemateriale. Undtagelsesvis i store anlæg kan marsvin holdes med udelukkende trælevende arter, som ikke konkurrerer med dem om føden, og desuden ikke generer eller stresser marsvinene på nogen måde. 9 Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation Marsvin kan yngle året rundt med op til 5 kuld om året, men de yngler primært i foråret. Drægtighedsperioden er dage, normalt dage. Kuldstørrelsen er 1-6 unger, typisk 3-4, men langt større kuld er observeret. Usædvanligt for gnavere generelt fødes marsvineunger relativt udviklede med pels, kløer, tænder og delvist syn, og de vejer ca. 100 g. De begynder umiddelbart efter fødslen at bevæge sig rundt og indtage fast føde ved siden af modermælken. Hos gruppelevende hunner vil mødrene ofte hjælpe med at opfostre hinandens unger. Marsvineunger fødes relativt udviklet med pels, tænder og kløer. Ungen her er blot 1 dag gammel. Foto: Lauri Rantala Ungerne bliver meget hurtigt kønsmodne: hanner i 3-5-ugers-alderen og hunner så tidligt som 4 uger gamle, før de er fuldvoksne. Hunner er endvidere i stand til at blive drægtige igen kort efter fødslen. For at undgå overbelastning af hunnen er det derfor vigtigt at fjerne hannen fra hende før fødslen. Endvidere bør hunner tidligst få sit Side 4 af 5

5 første kuld som 6-7 mdr. gamle og få maks. et par kuld om året for at undgå potentielle helbredsmæssige problemer hos dem. Ønskes unger, skal hunnen dog blive drægtig første gang, når hun er maks. 10 mdr. gammel, da bækkenet ellers kan være vokset sammen og umuliggøre en fødsel. Parres cuy og almindelige marsvin, skal hunnen være en cuy, da der grundet størrelsesforskellen ellers kan opstå fødselskomplikationer. Ungerne må tidligst tages fra moderen, når de er 4 uger gamle (6-ugers-alderen er dog mest optimalt) og vejer min. 300 g. Hanner kan kastreres, når de er ca. 6 mdr. gamle. Hunner kan også steriliseres, men dette er et større og mere risikofyldt indgreb end kastration af hannen. 10 Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel Mangler vitaminer, fibre og andre vigtige næringsstoffer i foderet, kan det forårsage en lang række sundhedsmæssige problemer, især med fordøjelsen. Nedsat appetit og problemer med fordøjelsen er typiske tegn på sygdom, og ved unormal afføring samt manglende fødeindtag ved fodringer bør dyrlægen opsøges straks. Marsvin er især sårbare over for C-vitaminmangel, da de ikke selv kan syntetisere stoffet og derfor skal indtage det via føden. En veltilpasset, varieret kost med masser af grønt (afsnit 7) er derfor essentielt. Pas på med overfodring, da marsvin hurtigt kan blive overvægtige, og undgå også pludselige foderskift, da de dårligt tåler det. Luftvejsinfektioner forårsages af især træk og støvende bundlagsmaterialer. Forvoksede tænder undgås ved, at der altid er gnavemateriale tilgængeligt. Forvoksede tænder kan umuliggøre fødeindtag og skal behandles ved dyrlægen. Kløerne skal typisk klippes jævnligt, medmindre anlægget og bundlaget er således, at de slides tilstrækkeligt. Klip kun spidsen og aldrig ind i blodårerne ved tvivl få dyrlægen til det. Hårtab kan skyldes parasitter som lus og mider, men kan også være tegn på kræft. Visse racer kan være disponerede over for helbredsmæssige problemer. De hårløse former er sårbare over for svampeinfektioner, skader på huden, solskoldning og kulde. Visse former af abyssiner ses at have problemer med øjnene og fordøjelsen. Andre defekter hos fremavlede varianter inkluderer waltzing disease (dyret er halvdøvt og løber i cirkler), torticollis (tvangsdrejning af hovedet), ukontrolleret skælven og muskelsammentrækninger. Hvor udbredte, disse defekter er hos marsvin i Danmark, er uklart, men det anbefales på det kraftigste kun at anskaffe sig og avle på dyr, der er sundhedsmæssigt velfungerende og ikke bærer på arvelige sygdomme (kræver kendskab til avlslinjen og dens sygdomshistorik). Menneske & dyr Marsvin har været holdt af mennesker i flere tusinde år. Cuy marsvin har i mange år været og er stadig i dag en udbredt og vigtig spise for folkegrupper i Andesbjergene og bliver her også brugt i medicinske og kulturelle sammenhænge. I Europa blev marsvinet indført som husdyr i 1500-tallet og er sidenhen blevet et populært familiedyr. Marsvin bruges endvidere som forsøgsdyr, specielt i medicinsk og biologisk forskning; i dag bruges mus og rotter dog i højere grad. 11 Øvrige informationer For kontakt til praktikere forhør dig hos Danske Marsvine Entusiaster (www.bricksite.com/danskemarsvineentusiaster) eller Dansk Marsvineklub (www.marsvineklub.dk). Denne pasningsvejledning er udarbejdet af Dyrenes Beskyttelse. Beskrivelserne er dermed et udtryk for, hvordan vi mener, arten bør holdes, således at dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov opfyldes. Der tages forbehold for, at arten kan holdes på andre velfærdsmæssigt forsvarlige måder end dem beskrevet. Ligeledes tages forbehold for, at ny viden om artens biologi og erfaringer med dens hold kan foreligge efter udarbejdelsen af denne vejledning. 1. version. December 2013 Powered by TCPDF (www.tcpdf.org) Side 5 af 5

Pasningsvejledning Kinesisk hamster

Pasningsvejledning Kinesisk hamster Pasningsvejledning Kinesisk hamster Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Nogle mener, at den kinesiske hamster består af to selvstændige arter, mens andre mener, den udgør én art. Derfor kan begge latinske

Læs mere

Pasningsvejledning Chinchilla

Pasningsvejledning Chinchilla Pasningsvejledning Chinchilla Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Langhalet chinchilla (Chinchilla lanigera) er én af to eksisterende chinchilla-arter i naturen. Denne art er dog den eneste, der holdes

Læs mere

Pasningsvejledning Ørkenspringmus

Pasningsvejledning Ørkenspringmus Pasningsvejledning Ørkenspringmus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Lille ørkenspringmus (Jaculus jaculus), som her på billedet, er den mest almindelige af de to ørkenspringmusarter, der holdes privat

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Pasningsvejledning Kanin

Pasningsvejledning Kanin Pasningsvejledning Kanin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret De kaniner, der holdes som familiedyr, stammer fra den europæiske vilde kanin (Oryctolagus cuniculus). Kaniner er blevet holdt og avlet

Læs mere

Pasningsvejledning Pigmus

Pasningsvejledning Pigmus Pasningsvejledning Pigmus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Tyrkisk pigmus (Acomys cilicicus), som her på billedet, er muligvis en underart af egyptisk pigmus, men den har på nuværende tidspunkt artstatus.

Læs mere

Pasningsvejledning Zebramus

Pasningsvejledning Zebramus Pasningsvejledning Zebramus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyrene I privat hold i Danmark findes tilsyneladende to arter af zebramus, hvoraf Lemniscomys striatus (billedet) formentlig er mest almindelig.

Læs mere

Pasningsvejledning Degu

Pasningsvejledning Degu Pasningsvejledning Degu Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Deguen (Octodon degus) er den eneste art i familien Octodontidae, der holdes privat i Danmark. Foto: Vladimír Motycka 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse

Læs mere

Pasningsvejledning Buskhalemus

Pasningsvejledning Buskhalemus Pasningsvejledning Buskhalemus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Buskhalemus (Sekeetamys calurus) tilhører gruppen af ørkenrotter, som alle er tilpasset et tørt klima. Kun denne art findes i slægten Sekeetamys.

Læs mere

Pasningsvejledning Husmus

Pasningsvejledning Husmus Pasningsvejledning Husmus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Husmus (Mus musculus) findes i mange forskellige fremavlede varianter. De bruges både som familiedyr, forsøgsdyr og foderdyr, men uanset

Læs mere

Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin

Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Familien Erinaceidae, som afrikansk hvidbuget dværgpindsvin tilhører, består af godt 20 arter af piggede og hårede

Læs mere

Pasningsvejledning Natalmus

Pasningsvejledning Natalmus Pasningsvejledning Natalmus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Hunnerne hos natalmus har det største antal dievorter (op til 12 par) blandt alle gnavere. I privat hold findes arten Mastomys natalensis.

Læs mere

Pasningsvejledning Guldhamster

Pasningsvejledning Guldhamster Pasningsvejledning Guldhamster Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Guldhamstere (Mesocricetus auratus) i fangenskab stammer formentlig alle fra meget få vilde individer fanget i Syrien i 1930 erne.

Læs mere

Pasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover

Pasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover Pasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Syvsovere er formentlig en af de ældste grupper af gnavere, der findes i dag. Navnet syvsover kommer af, at arterne fra tempereret

Læs mere

Pasningsvejledning Tenreks

Pasningsvejledning Tenreks Pasningsvejledning Tenreks Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Tenreks kaldes på dansk også børstesvin og er unikke for Madagaskar. Tenreks ligner pindsvin men er ikke nærtbeslægtede med dem. Billedet

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.

Læs mere

Pasningsvejledning for kaniner

Pasningsvejledning for kaniner Pasningsvejledning for kaniner Kaninen er et populært kæledyr, men den har langt fra samme status som en hund eller kat. Mange kaniner mistrives i dag, fordi man ikke har sat sig ind i, hvilke behov kaninen

Læs mere

Pasningsvejledning Dværghamstere

Pasningsvejledning Dværghamstere Pasningsvejledning Dværghamstere Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyrene Vinterhvid dværghamster (Phodopus sungorus) er én af de tre ægte dværghamster-arter, der holdes i fangenskab. Foto: Vladimír

Læs mere

Pasningsvejledning Ørkenrotter

Pasningsvejledning Ørkenrotter Pasningsvejledning Ørkenrotter Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Almindelig ørkenrotte (Meriones unguiculatus) er den mest almindelige af ørkenrotterne i privat hold. Foto: Vladimír Motycka 1 Dyreart

Læs mere

Pasningsvejledning Børstesvin

Pasningsvejledning Børstesvin Pasningsvejledning Børstesvin Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Børstesvinet (Tenrec ecaudatus) er en af de største arter af insektædere. Foto: Joachim S. Müller 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse 3 Forventet

Læs mere

Pasningsvejledning Genette

Pasningsvejledning Genette Pasningsvejledning Genette Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Genetten (Genetta genetta) er i dag den eneste art af desmerdyrene, der er lovlig i privat hold i Danmark. Foto: Frédéric Salein 1

Læs mere

Pasningsvejledning Hamsterrotter

Pasningsvejledning Hamsterrotter Pasningsvejledning Hamsterrotter Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Gambiansk kæmperotte (Cricetomys gambianus) er den hamsterrotte-art, der hyppigst forekommer i privat hold i Danmark. Hamsterrotter

Læs mere

Pasningsvejledning Rotte

Pasningsvejledning Rotte Pasningsvejledning Rotte Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Den brune rotte (Rattus norvegicus), som i sin tamme form kaldes tamrotte, er nok ét af de mest succesrige pattedyr i verden og findes

Læs mere

Pasningsvejledning Korthalet opossum

Pasningsvejledning Korthalet opossum Pasningsvejledning Korthalet opossum Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Korthalet opossum (Monodelphis domestica) tilhører de amerikanske pungdyr. Usædvanligt for pungdyr generelt har hunnen ingen pung

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Fodring. Jeg vil vove at kalde disse ytringer for u-underbyggede postulater.

Fodring. Jeg vil vove at kalde disse ytringer for u-underbyggede postulater. Fodring Her i opdrættet bliver dyrene fodret med Mifuma (tidligere Ovator) og hestespark 1 som grundfoder og derudover hø. Grønt er ikke på daglig basis, men et supplement jævnligt afhængig af årstid,

Læs mere

Pasningsvejledning Næsebjørn

Pasningsvejledning Næsebjørn Pasningsvejledning Næsebjørn Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Der findes 4 nulevende arter af næsebjørne, hvor Nasua nasua er den eneste, der findes i privat hold i Danmark. Foto: David Schenfeld

Læs mere

Pasningsvejledning Fedthalemus

Pasningsvejledning Fedthalemus Pasningsvejledning Fedthalemus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Fedthalemus (Pachyuromys duprasi) tilhører gruppen af ørkenrotter, der alle er tilpasset et tørt, varmt miljø. Foto: Vladimír Motycka

Læs mere

Pasningsvejledning Jordegern

Pasningsvejledning Jordegern Pasningsvejledning Jordegern Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Af de 25 nulevende arter af jordegern i naturen findes kun sibirisk jordegern (Tamias sibiricus), som her på billedet, og canadisk jordegern

Læs mere

Unger bør af hensyn til deres velfærd og udvikling ikke tages fra moderen/kuldet, før de er ca. 6 uger gamle.

Unger bør af hensyn til deres velfærd og udvikling ikke tages fra moderen/kuldet, før de er ca. 6 uger gamle. Pasningsvejledning Rotter Den brune rotte (Rattus norvegicus) er et af de større medlemmer af musefamilien. Den findes også vildtlevende i naturen i Danmark, men er i dag blevet meget almindelig som laboratorieog

Læs mere

Pasningsvejledning for kaniner

Pasningsvejledning for kaniner Pasningsvejledning for kaniner Kaninen er et populært kæledyr, men den har langt fra samme status som en hund eller kat. Mange kaniner mistrives i dag, fordi man ikke har sat sig ind i, hvilke behov kaninen

Læs mere

Pasningsvejledning Kænguruer

Pasningsvejledning Kænguruer Pasningsvejledning Kænguruer Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Brunhalset kænguru (Macropus rufogriseus) er én af tre kænguruarter, der kan findes i privat hold i Danmark. Foto: Paddy Ryan 1

Læs mere

Pasningsvejledning Springtamarin

Pasningsvejledning Springtamarin Pasningsvejledning Springtamarin Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Springtamarinen (Callimico goeldii) tilhører silkeaberne, som også omfatter marmosetter, tamariner og løveaber. Af alle primater

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone

Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona aestiva aestiva. Dansk navn: Blåpandet amazone Videnskabeligt navn: Amazona aestiva xanthopteryx

Læs mere

Mus i formidlingen i Guldager Naturskole. Ægte Mus

Mus i formidlingen i Guldager Naturskole. Ægte Mus Mus i formidlingen i Guldager Naturskole Ægte Mus Halsbåndmus (Sylvaemus flavicollis) er et af de medlemmer af de ægte mus, som ofte kikker indenfor. Fra november og frem kan man risikere at få besøg af

Læs mere

Pasningsvejledning for silkeaber

Pasningsvejledning for silkeaber Pasningsvejledning for silkeaber Formålet med denne pasningsvejledning er at sikre at, silkeaber holdes korrekt og at udbrede kendskabet til silkeabehold så flere får glæde ved at holde disse fantastiske

Læs mere

Pasningsvejledning Ilder

Pasningsvejledning Ilder Pasningsvejledning Ilder Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Ilderen har været holdt af mennesker i ca. 2500 år, dog først inden for de seneste år som familiedyr. Foto: Dyrenes Beskyttelse 1 Dyreart 2 Fuldvoksen

Læs mere

Pasningsvejledning Sisler og klippeegern

Pasningsvejledning Sisler og klippeegern Pasningsvejledning Sisler og klippeegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Trettenstribet sisel (Spermophilus tridecemlineatus) er den mindste af sislerne og kendes ved de karakteristiske rygstriber.

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

Pasningsvejledning Løveaber

Pasningsvejledning Løveaber Pasningsvejledning Løveaber Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Gylden løveabe (Leontopithecus rosalia) er en af de to arter af løveaber, der findes i privat hold i Danmark. Kun silkeaber er lovlige

Læs mere

Pasningsvejledning Kat

Pasningsvejledning Kat Pasningsvejledning Kat Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Tamkatten stammer oprindeligt fra den afrikanske vildkat og har været holdt af mennesker i mange tusinde år. Tamkatten har dog grundlæggende

Læs mere

Pasningsvejledning Pragtegern

Pasningsvejledning Pragtegern Pasningsvejledning Pragtegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Nogle pragtegern er meget flotte i farverne, og Prevosts pragtegern (Callosciurus prevostii) siges at være et af de mest farverige

Læs mere

Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone. 1. Dyreart. 2. Fuldvoksen størrelse: Gulkindet amazone ca. 35 cm. Ecuador ca. 33 cm.

Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone. 1. Dyreart. 2. Fuldvoksen størrelse: Gulkindet amazone ca. 35 cm. Ecuador ca. 33 cm. Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Dansk navn: Videnskabeligt navn: Dansk navn: Amazona autumnalis autumnalis. Gulkindet amazone Amazona autumnalis

Læs mere

Hvalpens udviklingsfaser

Hvalpens udviklingsfaser Hvalpens udviklingsfaser Alle hunde gennemgår de samme udviklingsstadier fra hvalp til gammel, men tempoet afhænger af racen. Generelt udvikler hvalpe af mindre racer sig hurtigere, dvs. bliver hurtigere

Læs mere

2 Fuldvoksen størrelse. 3 Forventet levealder. 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur

2 Fuldvoksen størrelse. 3 Forventet levealder. 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur Pasningsvejledning Hvidøret og sortøret silkeabe Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Hvidøret silkeabe (Callithrix jacchus) er en af de primatarter, der hyppigst ses i privat hold. Af alle primater

Læs mere

Ansvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to?

Ansvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to? Tillykke med din nye Lessons spurvepapegøje! Enten har du allerede en Lessons og ved formodentlig alt om pasning, eller også er dette din første, og du skal lige have styr på det hele.. Hvis dette er din

Læs mere

Pasningsvejledning Manguster

Pasningsvejledning Manguster Pasningsvejledning Manguster Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Dværgmangust (Helogale parvula) er Afrikas mindste rovdyr. Foto: OZinOH 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Dyreart Fuldvoksen størrelse Forventet

Læs mere

Ansvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to?

Ansvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to? Tillykke med din nye undulat! For at du og resten af familien får den bedst mulige start som undulatejere, får du her en lille standard pasningsvejledning med hjem. Vejledningen er en kombination af gode

Læs mere

Skinny/Skinnybærer vejledning. Von Sortfods Opdræt Von Fancy Opdræt

Skinny/Skinnybærer vejledning. Von Sortfods Opdræt Von Fancy Opdræt Skinny/Skinnybærer vejledning Von Sortfods Opdræt Von Fancy Opdræt Hvad er en Skinny? En Skinny er et marsvin, som næsten ingen pels har og dermed mere eller mindre er hårløst. Pelsmængden kan variere

Læs mere

Skinny/Skinnybærer vejledning

Skinny/Skinnybærer vejledning Denne vejledning er lavet i samarbejde mellem: Christina Jensen, Von Sortfods Opdræt www.von-sortfod.dk samt Benedikte Jensen, Von Fancy Opdræt www.von-fancy.dk. Skinny/Skinnybærer vejledning Vejledningen

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

Pasningsvejledning Vaskebjørn

Pasningsvejledning Vaskebjørn Pasningsvejledning Vaskebjørn Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Vaskebjørnen (Procyon lotor) kan blive den største af alle halvbjørnene. Denne art er den bedst kendte, i såvel fangenskab som i

Læs mere

Pasningsvejledning Dværgsilkeabe

Pasningsvejledning Dværgsilkeabe Pasningsvejledning Dværgsilkeabe Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Dværgsilkeaben (Cebuella pygmaea) hører til Nye Verdens aber, der alle er trælevende og lever i Sydamerika. Af primaterne er

Læs mere

Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone. 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone

Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone. 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone Videnskabeligt navn: Amazona Tucumana Dansk navn: Tucuman

Læs mere

Kategori 2 Selskabshunde

Kategori 2 Selskabshunde Pasningsvejledning hund Kategori 2 Selskabshunde ID-nummer i Dansk Hunderegister (udfyldes af sælger) Det er lovpligtigt, at hvalpen er ID-mærket og registreret i Dansk Hunderegister, inden den er fyldt

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Pasningsvejledning Præriehund

Pasningsvejledning Præriehund Pasningsvejledning Præriehund Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Sorthalet præriehund (Cynomys ludovicianus) tilhører egernfamilien. Af de fem nulevende arter af præriehunde er sorthalet præriehund

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE Det er vigtigt, at du tager ansvar for dine katte. Det betyder blandt andet, at du får dem neutraliseret, hvis de enten lever som udekatte, eller du har flere katte

Læs mere

Socialisering af kattekillinger

Socialisering af kattekillinger Socialisering af kattekillinger 1 Nogle dyrearter fødes næsten»færdige«. De kan bevæge sig omkring og tage føde til sig kort tid efter fødslen, og de har mest brug for deres mor til beskyttelse mod farer.

Læs mere

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Ejeroplysninger: Dato: Navn: Adresse: Telefon: Hvor mange medlemmer består familien af: Skriv navne og alder på alle: Har du haft hund før? Ja hvilken race? Har du andre

Læs mere

Avl med kaniner. Forberedelse Der er flere overvejelser man bør gøre sig inden der planlægges unger.

Avl med kaniner. Forberedelse Der er flere overvejelser man bør gøre sig inden der planlægges unger. Avl med kaniner. Her er avlsprocessen beskrevet fra forberedelsen af et kuld til ungerne bliver 8 uger. Det er skrevet på en måde, så det giver svar på langt de fleste spørgsmål, som jeg hidtil har fået

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Pasningsvejledning Korthovedet flyvepungegern

Pasningsvejledning Korthovedet flyvepungegern Pasningsvejledning Korthovedet flyvepungegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Korthovedet flyvepungegern (Petaurus breviceps) omfatter 5-7 underarter med forskellige udbredelsesområder i Australien,

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje.

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje. Udkast til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater I medfør af 18, stk. 2, og 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343

Læs mere

Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub

Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub Kære kommende marsvineopdrætter Du har nu ansøgt om et opdrætternavn til din marsvineavl og vil om et par måneder kunne opkalde unger af eget opdræt

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium

Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium Om karpelaks Karpelaks-ordenen (Characiformes) omfatter 14-18 familier med over 2000 arter af diverse karpelaks, tetraer, piratfisk,

Læs mere

UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde

UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 128 Offentligt Civil- og Politiafdelingen UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner

Læs mere

Katte adfærds konsultation

Katte adfærds konsultation Katte adfærds konsultation VIGTIGT: Venligst udfyld nedenstående skema så detaljeret som muligt. Det er vigtigt, at den som bruger mest tid sammen med katten udfylder skemaet i samarbejde med resten af

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Pasningsvejledning Tamariner

Pasningsvejledning Tamariner Pasningsvejledning Tamariner Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Paryktamarinen (Saguinus oedipus) er kritisk udryddelsestruet. Den samlede bestand af arten i naturen anslås at være blot omkring

Læs mere

stiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset

stiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset Kaninens kropssprog Når kaninen gerne vil have kontakt. Der er meget forskel på hvordan kaniner beder om opmærksomhed. De lidt tilbageholdende kaniner er mere afventende og diskrete, end kaninerne på disse

Læs mere

Alt om katten. Caroline Davis. Atelier

Alt om katten. Caroline Davis. Atelier Alt om katten Alt om katten Caroline Davis Atelier First published in Great Britain in 2003 by Hamlyn, a division of Octopus Publishing Group Ltd Copyright Octopus Publishing Group Ltd 2003 Copyright

Læs mere

Sygdomstegn hos kaniner

Sygdomstegn hos kaniner Sygdomstegn hos kaniner Er min kanin syg hvad betyder symptomet? Dette er ikke en fyldestgørende afdækning af sygdomme hos kaniner. Det kan jeg ikke give, da jeg ikke er dyrlæge. Skemaet er udarbejdet

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Hele familiens nyhedsbrev

Hele familiens nyhedsbrev Hele familiens nyhedsbrev September 2014 Så er vi i fuld gang på alle hold og vejret er jo og har indtil nu vist sig fra en pragtfuld side. Vores fine nye klubhus kommer til sin ret, dejligt med et sted

Læs mere

Tag hånd om kattens led

Tag hånd om kattens led Tag hånd om kattens led En informationsguide til katteejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor At hoppe ned fra sengen, jage og vogte sit revir er bare nogle af de aktiviteter, der udfylder kattens

Læs mere

Hvis hunden er frygtsom over for fremmede

Hvis hunden er frygtsom over for fremmede Hvis hunden er frygtsom over for fremmede 1 Selvom du ikke er generet af, at din hund reagerer frygtsomt over for fremmede mennesker, skal du tænke på, at hundens frygtsomhed er et problem for den selv.

Læs mere

Åbyhøj Dyreklinik ADFÆRDS SPØRGESKEMA. Dato: Ejer: Er patienten henvist af anden dyrlæge? Hvem?: Husstandsoplysninger: Hvor stor er familien:

Åbyhøj Dyreklinik ADFÆRDS SPØRGESKEMA. Dato: Ejer: Er patienten henvist af anden dyrlæge? Hvem?: Husstandsoplysninger: Hvor stor er familien: Åbyhøj Dyreklinik ADFÆRDS SPØRGESKEMA Dato: Ejer: Adresse: Telefon: Postnummer, By: Arbejdstelefon: Er patienten henvist af anden dyrlæge? Hvem?: Husstandsoplysninger: Hvor stor er familien: Navn og alder

Læs mere

Tag hånd om kattens led

Tag hånd om kattens led Tag hånd om kattens led En informationsguide til katteejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor At hoppe ned fra sengen, jage og vogte sit revir er bare nogle af de aktiviteter, der udfylder kattens

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere