Bestyrelsesmøde i SUMH D. 29. august kl med efterfølgende hygge Bestyrelsesmødet afholdes på sekretariatet

Transkript

1 Bestyrelsesmøde i SUMH D. 29. august kl med efterfølgende hygge Bestyrelsesmødet afholdes på sekretariatet DAGSORDEN Frokost Ansvar Velkommen og TJEK-IN IKH Godkendelse af dagsorden og valg af ordstyrer IKH Kommentarer til og opfølgning på referat fra bestyrelsesmødet d. 13/5 IKH Opstart efter sommerferien proces v. Miriam Politisk temadebat om den offentlige debat på handicapområdet Pause Debat om hvordan SUMH skal arbejde med synlighed THL Punkter til diskussion a) Nordisk samarbejde b) Politiske arrangementer for medlemsorganisationerne c) Godkendelse af kandidater til DH arbejdsgrupper d) Halvårsregnskab Orienteringer (bestyrelsesmedlemmerne bedes forberede eventuelle spørgsmål og kommentarer før mødet) Pause a) Handicappolitikker på uddannelsesinstitutionerne b) Seksualpolitikker på specialskolerne c) Kampagne- og projektgrupper d) Opfølgning på handleplan e) Opfølgning på fundraising f) Personalesituationen på sekretariatet Oplæg om at deltage i politisk arbejde med et handicap v. Anne Marie Geisler TA IKH Eventuelt IKH TJEK-UD IKH Tak for i dag hygge efter mødet

2 1. Velkommen og tjek-in Isak byder velkommen og bestyrelsen tjekker ind. Alle har det generelt set godt, og er klar til et konstruktivt og fornuftigt bestyrelsesmøde. Fremmødte: Isak Kornerup Houe(formand), Rie Lynge, Miriam Madsen(sekretariatet), Tim Petterson, Torben Holm(sekretariatet), Isabella Leandri-Hansen(næstformand) 2. Godkendelse af dagsorden og valg af ordstyrer Punkt 5, politisk temadebat om den offentlige debat på handicapområdet, udskydes til næste bestyrelsesmøde. Der tilføjes et orienteringspunkt om u-landsprojekt. Dagsordenen er godkendt. 3. Kommentarer til og opfølgning på referat fra bestyrelsesmøde 13/ Grupperne, MO-FO og MO-PO, har været lidt lang tid om at gå i gang pga. sommerferien. Vi skal prioritere at igangsætte dem i efteråret. 4. Opstart efter sommerferien Proces v/miriam Bestyrelsen går i grupper to og to, hvor de diskuterer, hvilke opgaver bestyrelsens medlemmer individuelt har efter sommerferien og hvilke bestyrelsen kollektivt skal løfte. Isak, Ulrik og Tims gruppe: I bestyrelsen er det vigtigt, at grupper og udvalg igangsættes, motiveres og holdes til ilden. Vi skal i øvrigt forsøge at opprioritere fundraisingindsatsen ved at kvalitetssikre kamapagnerne. Kampagnerne skal ikke løbe ud i sandet, fordi vi ikke kan finde pengene til den. Bestyrelsen skal blive bedre til at lede og prioritere vi skal være bedre til at give medarbejderne en fornemmelse af, hvad vi især prioriterer for tiden. Det er bestyrelsens opgave at støtte op om det sociale SUMH. U-landsprojekterne bliver spændende at igangsætte på en god måde. Det er vigtigt, at vi sender et signal om, hvad vi hver især arbejder med lige nu. Desuden skal vi forsøge at sikre en kontinuitet i bestyrelsen. Isak synes, at det kunne være spændende at arbejde mere med mini-events. Rie ønsker at opprioritere græsrods-events også nationalt. Rie og Isabellas gruppe Tim er i gang med at tage kontakt til ordblindeskolen og iværksætte samarbejde med den. Han er desuden i gang med at arrangere et møde om og med unge med førtidspension. Tim skal desuden til gigt-foreningens landsmøde. Han er i gang med at afslutte og færdiggøre Mine vattede forældre. Isabella arbejder med sygehuskampagnen, u-landsgruppen og festudvalget.

3 Torben prioriterer arbejdet med at omdefinere tidligere kampagner, det ikke har været muligt at fundraise hidtil i næste uge. Formålet er, at de bliver til noget alligevel på trods af manglende mulighed for finansiering. Sekretariatet er i gang med at overgå til at være team-organiseret, og sekretariatet skal lige finde sine ben i forhold til denne nye organisering. 5. Politisk temadebat Om den offentlige debat på handicapområdet Punktet udskydes til næste bestyrelsesmøde. 6. Debat om hvordan SUMH skal arbejde med synlighed a. Diskussion om SUMH s styrker Isaks og Ulriks gruppe: Indignation skal vi være varsomme med at bruge. Vi skal dog være gode til at kommunikere det, hvis vi oplever en åbenlys urimelighed. Vi vil gerne væk fra at være den sure handicaporganisation. Vi har også en (lidt mindre) styrke i den empatiske kategori, fordi vi med vores kendskab til vores medlemsgruppe kan formulere vores dilemmaer og problematikker. Vores umiddelbare svaghed er, at vi ikke, som fx DH, har mulighed for at gennemdokumentere alt. Hvis vi skal slå folk i hovedet med fx skræmmekampagner, så skal vi være meget sikre på, at folk helt hundrede procent kan sætte sig ind i det. Isabellas, Ries og Tims gruppe SUMHs umiddelbare styrke er, at vi er unge og derfor har mulighed for at tale til grupper, som DH og andre voksenorganisationer ikke har mulighed for at ramme. Vi har en umiddelbar styrke i, at vi med ungdommelig satire kan konstatere urimeligheder på en sjov og bedre måde end at være gravalvorlige. b. Forskellige muligheder Vores alder gør, at folk (både indenfor og udenfor organisationen) har nemmere ved at identificere sig med os. Dette er pga. at vi er nye i debatten og ikke 65 år gamle og sure. Vi har mulighed for at vise, at mennesker med handicap både vil og kan leve tilnærmelsesvist normale liv. De fleste unge med handicap har et liv der nogenlunde ligner menneskers uden handicap. Når vi prøver at kommunikere seriøst og politisk fx med henvendelser til Christiansborg-politikere så er der mange politikere, der tager vores budskab og sag alvorligt. Vi kan få rimelig god synlighed ved at arrangere events, der får omtale. c. How to? Humor. Stærk humor, blød humor, satirisk humor. Det er vigtigt, at SUMH formår at fremkalde smil frem for tårer. I SUMH-delen skal vi arbejde ud fra den dømmende kommunikation. I projekterne er det snarere hensigtsmæssigt at arbejde med den sociale og sikre kommunikation. Vi kan godt invitere til samarbejder også i SUMH-delen.

4 Vi skal forsøge at opprioritere den sikre kommunikation, nu hvor handicap-området er truet noget på de kommunale budgetter. Det er et dilemma, at det ikke er særlig ungt at mene, at nedskæringer på budgetter pr. definition er dårligt. Det er vigtigt for en organisation som SUMH at synliggøre de gode historier om mennesker med handicap, der også eksisterer. Det vil folk i høj grad kunnet identificere sig med. 7. Punkter til diskussion a. Nordisk Samarbejde Vi skal beslutte, hvem der skal deltage i mødet i september. Mødet vil foregå på en blanding af nordisk og engelsk. Vi kan sende to uden omkostninger vidst nok også inkl. hjælpere. Vi skal vælge to til styrelsen fra hvert medlemsland. Arbejdsbyrden vil være tre weekender om året. Martin Kaasgaard, nordmændenes sekretariatsleder, mener, at det er en meget smart idé, at både én fra bestyrelsen samt en sekretariatsmedlem deltager. Peter, Isabella og Tim ønsker at deltage. Vi har mulighed for at sende mere end to deltagere dog ikke omkostningsfrit. Fra sekretariatet deltager Torben i mødet. Torben får til opgave at holde tjek på ændringsforslag og vedtægtsdebatten. Fra bestyrelsen sender vi Peter(såfremt han er interesseret) og Tim. Hvis ikke Peter interesseret i at deltage, så deltager Isabella. Miriam indstilles til samarbejdets styrelse sammen med Peter(såfremt han er interesseret). Hvis ikke han er interesseret indstilles Isabella. Til samarbejdets vedtægter: Vi foreslår til vedtægterne, organisationens engelske navn ændres til Nordic Association of Youth with disabillities. Motivation: På dansk siger vi ikke handicappede men unge med handicap. Vi foreslår til vedtægterne, at organisationens danske navn ændres til Nordisk sammenslutning af unge med handicap. Stemmevægtene ser fornuftige ud bortset fra, at vi lige skal lancere idéen om, at Finland måske skal tildeles stemmevægte. Vi skal henstille til, at der bliver læst korrektur på vedtægterne generelt. Foreningens kontingent er i den høje ende. Med udgangspunktet i, at der selvfølgelig skal være økonomiske ressourcer nok, men at økonomi ikke skal være afgørende for muligheden for medlemskab, skal vi foreslå, at det nedsættes med

5 DKK På mødet afsøges det parlamentariske grundlag for en nedsættelse, og hvis det er muligt arbejder vi videre med det. Vi skal rejse en debat om, hvor mange man kan sende gratis til møder ud fra det indbetalte kontingent. Vi ønsker, at paraplyorganisationerne skal have mulighed for at sende flere deltagere end enkeltorganisationerne til møderne. Forskellen i antal gratis deltagere skal afspejle forskellen i kontingentindbetalingerne. b. Politiske arrangementer for medlemsorganisationerne Sif og Thomas har sammen forsøgt at beskrive det, som var oppe at vende på sidste bestyrelsesmøde. Forslaget er, at vi skal give medlemsorganisationerne bedre mulighed for at mene noget politisk. Vi vil gerne give dem mulighed for at give udtryk for, hvad de mener politisk. Forslaget er, at der skal afholdes nogle møder om året, hvor der gives rum for disse politiske udmeldinger. Vi har i forvejen frivillige møder, hvorfor det er smartere at afholde høringer og debatter i forbindelse med fx startskud af kampagner. Det er oplagt, at vi starter med at bruge det i forhold til arbejdsgrupper. Det kan frygtes, at der ikke vil være vildt mange deltagere. Dog kan vi håbe, at det efter en etableringsfase ender med at blive velbesøgt. Vi skal overveje, om vi ønsker at yde rejserefusion til deltagerne. Det vil have indvirkning på, hvor mange deltagere vi kan regne med ud af de inviterede. Konklusionen bliver, at vi afholder høringsmøder frem for debatmøder. Således kan vi invitere relevante parter og organisationer og på den led spare lidt penge i mødeudgifter. Vi forsøger denne model i forbindelse med sygehuskampagnen for at se, om det virker. Ved budget 2011 vil vi tage med i overvejelserne, om vi skal forsøge at finde penge til høringsmødernes etableringsfase. c. Godkendelse af kandidater til DH-arbejdsgrupper Thomas Arpe har meldt sig til Bolig og institutioner. Peter har meldt sig til Boliger frem for institutioner Peter har meldt sig til Indtægt under særligt tilrettelagt ungdomsuddannelser. Sarah Glerup har meldt sig til Ulighed i sundhed. Ulrik har meldt sig til Ulighed i sundhed. Vurderingen er, at der mangler arbejdskraft i nærmest alle grupper. Derfor gør det ikke noget at indstille mange mennesker til arbejdsgrupperne. Isak ringer til Sarah Glerup og hører, om hun har lyst til at sidde i gruppen. Vi indstiller alle opstillede kandidater, og bestyrelsen har mulighed for i løbet af søndag at kigge på kommisorier for arbejdsgrupperne i løbet af søndag den 29/8.

6 d. Halvårsregnskab Miriam har lagt andet kvartals regnskab. Der er fremlagt revisionsforslag til budget. Vi skal forsøge at gøre mødeaktiviteter billigere. Det aftaler vi nærmere ved beslutningen om næste års budget. Alle forslag til budgetkorrektioner er vedtaget. 8. Orienteringer a. Handicappolitikker på uddannelsesinstitutionerne b. Seksualpolitikker på specialskolerne c. Kampagne- og projektgrupper Ingen kommentar. d. Opfølgning på handleplan e. U-landsprojekter f. Opfølgning på fundraising g. Personalesituation på sekretariatet 9. Oplæg om at deltage i politisk arbejde med et handicap v/ Anne Marie Geisler Andersen Anne Marie Geisler Andersen fremlagde sit oplæg om arbejdet med politisk arbejde med et handicap. Bestyrelsen stillede derefter opklarende spørgsmål og spørgelysten ville ingen ende tage. 10. Eventuelt

7 Tim kontakter ordblindeskolen i løbet af uge 35 og kontakter derefter Miriam med en orientering. 11. Tjek-ud Bestyrelsen tjekker ud og siger tak for et godt, konstruktivt og oplysende møde. Bestyrelsen sender efterfølgende en mail til Anne Marie Geisler Andersen for et godt oplæg.