Nyhedsbrev. Nr. 66 juni Foreningens adresse Landsforeningen for Marfan Syndrom Tamsborgvej 1 2. th 3400 Hillerød

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrev. Nr. 66 juni 2008. Foreningens adresse Landsforeningen for Marfan Syndrom Tamsborgvej 1 2. th 3400 Hillerød"

Transkript

1 Nyhedsbrev Nr. 66 juni 2008 Foreningens adresse Landsforeningen for Marfan Syndrom Tamsborgvej 1 2. th 3400 Hillerød

2 Indhold: Kære medlemmer... 3 Kalender... 3 Atter personaleændringer på Skejby Sygehus 4 Rehab-messe maj, Bellacentret... 4 Formandens beretning... 4 Referat af generalforsamling... 5 Referat om Marfan-hjerter... 7 Referat af kostens betydning... 8 Referat af marfan-fødder... 9 Sjældnedagen 29. februar Jeg ser jo bare anderledes ud Høring vedr. vederlagsfri fysioterapi Nye satser for medicintilskud Kalundborg turen Selvbehandling kan sparer liv Hallo er der nogen på linien Kursus for unge september Så er der dømt ungdom SU og handicaptillæg Social håndbog for hjertekar-patienter Bestyrelsen Kontaktpersoner Landsforeningen for Marfan Syndrom har en socialrådgiver, som man altid kan kontakte i spørgsmål omkring Hvad er Marfan Syndrom. Henvendelserne kan dreje sig om alt vedrørende konsekvenserne vedr. det at leve med Marfan Syndrom og såvel som personer med Marfan Syndrom, som pårørende og fagpersoner er meget velkomne til at kontakte Bodil Davidsen tlf (bedst om formiddagen). Hvis der er medlemmer, som har brug for at tale med andre medlemmer, som står i samme situation, er man velkommen til at kontakte nedenstående. Det er medlemmer, som i mange år har haft Marfan Syndrom tæt inde på livet. Forældre til børn med Marfan Syndrom: Jette Sørensen og Benny Rasmussen Klokkefaldet 12, 8210 Århus V Tlf Kristian Kristensen Brændkjærgade 127, 6000 Kolding Tlf Grethe Jensen Nyvej 45, Gundsømagle, 4000 Roskilde Tlf Redaktion v. Bitten Marie Welling Østre Havevej Lystrup Tlf Artikler og indlæg til nyhedsbrevet sendes til ovennævnte adresse. Det fremsendte må gerne være håndskrevet, maskinskrevet eller lagret på diskette til PC er. Endvidere kan du via E- mail sende en fil til: Artikler og indlæg i nyhedsbrevet er ikke nødvendigvis et udtryk for Landsforeningens holdning. Ønsker du ikke dit indlæg offentliggjort på foreningens hjemmeside, så giv redaktionen besked. ISSN Aortaopereret John Jensen Oskar Hansensvænget 6, Andkær, 7800 Børkop Tlf

3 Kære medlemmer Endnu et årsmøde er vel overstået. Jeg synes igen det var meget udbytterigt, afspejlende i høj grad, at vi har en engageret og konstruktivt kritisk medlemsskare. Vi havde nogle vældigt gode debatter, og vi i bestyrelsen har fået en masse gode forslag og nye idéer med hjem, som vi glæder os til at komme i gang med. Det var inspirerende at se, at så mange medlemmer er villige til at stille deres tid og viden til rådighed, til støtte for bestyrelsen. Vi er opmærksomme på, at der er mange og meget forskelligartede ønsker og behov hos vores medlemmer, som man kan have svært ved at nå - rent tidsmæssigt - at organisere, og så må vi ikke glemme at vores evner udi de specifikke ønsker simpelthen af og til ikke rækker Vi har fået en masse nye udvalg, som vil kunne hjælpe og aflaste bestyrelsen i forskellige henseender, og vi glæder os til de nye samarbejder og input fra disse. Ellers står den nærmeste fremtid på sommerkursus, som jeg forventer mig meget af; Jyllandstur nu også for sjællændere og Sjællandstur nu også for jyder. Sådan at forstå, at der på landsmødet blev foreslået, at invitere på tværs af landsdelene dette er en fremragende idé, blot gælder det jo stadig, at man selv betaler transport til og fra udflugten, så det er nok mest relevant, hvis man kan kombinere en evt. deltagelse med andre gøremål i området! Med ønske om en dejlig lang, varm og solrig sommer. Hilsen Lottem Kalender 1.Juli Sidste frist for tilmelding til ungekurset Juli Sommerkursus, Pindstrupcentret 10.juli Sidste frist for tilmelding til Sjællandsturen 21. juli -10. Kontoret er lukket pga. ferie august 17. aug. Bestyrelsesmøde 14. sept. Sidste frist for tilmelding til Jyllandsturen 24. aug. Sjællandstur sept. Kursus for unge år sept. Møde i EMSN, Holland 5. okt. Jyllandstur 3

4 Atter personaleændringer i Center for Sjældne Sygdomme, Århus Universitetshospital Skejby Der er sket det glædelige at John Østergaard pr 1. april 2008 er udnævnt til professor i børneneurologi ved Aarhus Universitet. Det får imidlertid den konsekvens at han i forhold til Center for Sjældne Sygdomme (CSS) går på halvtid. For at CSS kan fortsætte det nuværende aktivitetsniveau, har vi ansat endnu en overlæge, Charlotte Olesen, som deler sine arbejdsopgaver mellem CSS og Skejby Børneafdeling. Charlotte Olesen blev færdig som læge i 1993 og blev speciallæge (børnelæge) i Charlotte har tidligere arbejdet på flere afdelinger i Region Midt, herunder børneafdelingen i Skejby. Således er vi nu 4 læger (Annette Haagerup, Charlotte Olesen, John Østergaard og Stense Farholt) og 2 sygeplejersker (Helle Vinther og Rikke Juul Vestergaard) i CSS. Med venlig hilsen Stense Farholt Overlæge Center for Sjældne Sygdomme Rehab messen maj, Bellacentret Det er efterhånden en tradition at Marfan foreningen er repræsenteret på hjælpemiddelmessen i Bellacentret. I de første år havde vi selv en stand, men i de senere år har vi været repræsenteret via Sjældne Diagnoser. I år havde vi vagten om onsdagen, hvor Inge og Mogens Buhelt skiftedes med Bodil om at tage en tørn. Standen var rimelig godt besøgt og vi fik udleveret en del pjecer. Vi fik næppe nogle nye medlemmer, men vi fik fortalt om Marfan Syndrom og om Sjældne Diagnoser til en del fagpersoner. BD Formandens beretning for 2007 Man må sige at 2007 for Marfan foreningens vedkommende, har stået i kulturens tegn. Vi har været sammen om vidt spændende arrangementer lige fra workshop med Etta Cameron, over en aktiv rolle på Roskilde festivalen til besøg i den gamle by i Århus, diverse museer i København og Naturama-museet i Svendborg. Dette er vel egentlig ret kendetegnende for foreningen. Det er af uvurderlig betydning for vores medlemmer at møde hinanden for at udveksle erfaringer, for at få et godt råd, for at finde styrke i andres selskab med samme (eller lignende)udfordringer i dagligdagen. Men det er også kendetegnende, at alle har en hverdag, der rummer så meget mere end Marfan og derfor skal vores møde om det alvorlige lægges i rammer, hvor der er plads til også at være sammen på en anden måde! At kendskabet til Marfan er blevet bedre i den professionelle verden er ganske tydeligt, især når man hører de læger, der altid har fulgt vores område med interesse vi er meget heldige at have disse ressource-stærke læger i vores bagland, der altid står til rådighed med forståelse af ny viden og konstruktiv kritik af vores tiltag!! Foreningen var ikke den samme uden dem. Men også andre har fået øjnene op for vigtigheden af at kende til Marfan og dens komplikationer og ikke mindst forebyggelsen af disse. Det sås tydeligt på det meget fine fremmøde på foreningens Temadag på Rigshospitalet i foråret. Der var stor tilslutning også fra professionelle behandlere, og budskabet blev hørt. Ikke kun på grund af os men, tror jeg også på grund af os, er bestemmelserne vedrørende vederlagsfri fysioterapi forhåbentlig ved at blive ændret igen i vores favør. Vi bruger meget energi i foreningen og i bestyrelsen på, at medinddrage børnene og de unge i vores arbejde. De børn og unge vi ser på kurserne, melder altid positivt tilbage, synes det er rart at være sammen og synes de lærer mere om Marfan og om sig selv i trygge rammer. De er dog også meget interesserede i at få flere med i deres fællesskab børn og unge kan noget med deres umiddelbarhed og sunde nysgerrighed, som vi voksne bare ikke kan hamle op med. Må dette være en opfordring til de voksne, der evt. tror de beskytter deres børn ved ikke at snakke for meget Marfan derhjemme, til at overveje igen, om børnene ikke er i deres gode ret til at få så megen viden og egenindsigt som muligt. Det er klart, at vi fra bestyrelsens side lægger stor 4

5 vægt på, at hvert barn er unikt, behovene er forskellige på forskellige alderstrin, men at se de små løbe rundt i hælene på de store med beundrende blikke (de store som i hverdagen tit er mere vant til nysgerrige blikke pga. deres højde, stærke briller, manglende kræfter, lange fødder osv.!) giver håb, glæde og stor tiltro til fremtiden hos os forældre!! Året i tal Kurser 2007 Voksne børn /unge i alt Temadag, RH Landsmøde, Korsør Roskildefestival 14 (3) 14 Jyllandstur, august Workshop med Etta Cameron, september Sjællandstur, september Børn og forældre, November Svendborg I alt Fremtidsplaner og ønsker - er der masser af. I 2008 skal det handle om sommerkurset det plejer at være en stor succes. om PUF projektet, der er endnu et tiltag for at afdække vores unges behov denne gang især de psykiske aspekter og om hele tiden at udvide vores berøringsflade både nationalt og internationalt så vi kan være vores målsætning værdig, at formidle mest mulig information om Marfan til flest mulige mennesker. Mange hilsner - og med håb om fortsat godt samarbejde også i 2008 Lottem Hybel, formand Referat af generalforsamling Fuglsangcentret. Fredericia. Pkt. 1 Valg af dirigent og referen. Jan Petersen blev valgt som dirigent og Bodil Davidsen som referent. Dirigenten konstaterede at indkaldelsen var fremsendt i rette tid. Pkt. 2 Formandens beretning fremlægge. Lottem Hybel henviste til den fremsendte skriftlige beretning. I 2007 har der været afholdt 7 kurser i 2007 med i alt 238 deltagere, så der har været mange aktive. Temadagen på Rigshospitalet var en stor succes. Bl.a. gav Birthe Skårup MF håb om ændring af reglerne vedr. vederlagsfri fysioterapi. Dog er det udsendte forslag ikke så positivt. Foreningen har afgivet et høringssvar. Landsmødet i Korsør gav flere udfordringer i forhold til de fysiske rammer vi er nok for godt vant! Roskildefestivalen var sjov, våd og udfordrende. Gav ca kr. i overskud Jyllandsturen gik til Den gamle by i Århuss Sjællandsturen til 2 museer i København Familiekursus i Svendborg. Ikke så mange deltagere. Skønne rammer og godt kursus. Workshop med Etta Cameron. Nyt initiativ. Medlemmer fra andre foreninger var inviteret med. Koncerten var velbesøgt. Weekenden var meget positiv og vi har fået megen god feedback. Koncerten gav kr. i overskud Bestyrelsen forsøger konstant med nytænkning. Især har vi sat fokus på de unge og deres fremtid. Vi vil bibeholde vores faglige niveau især overfor social- og sundhedsvæsenet. Jeg og Bodil har deltaget i nordisk møde. Bodil samt to unge deltog i Europæisk møde. Der var ingen kommentarer til beretningen. Pkt. 3 Bestyrelsens planer for det kommende år I 2008 er projektet At være ung med Marfan Syndrom blevet afsluttet. Vi håber at kunne følge op på resultaterne fra dette. Bl.a. gav alle udtryk for at de havde problemer med fødderne, hvorfor vi i går havde et oplæg om dette problem. Vor webmaster er ved at bygge hjemmesiden op på en ny måde. Hun bruger denne til sit speciale i sin uddannelse. Vi har netop fået så mange tilmeldinger, at sommerkurset bliver en realitet. Alle er velkomne på de to endagsture. Vi har planlagt et ungekursus til september 5

6 Formanden sluttede af med at bringe en stor tak til bestyrelsen, til Bodil og til alle medlemmer for samarbejdet. Catherine Courtois efterlyste et kursus for voksne med MS Hvad sker der med kroppen, når vi bliver ældre og udveksling af erfaringer omkring fødsler Inge Buhelt: Hvordan forholder man sig til børn og børnebørn med MS? Vi vil gerne høre de unges familier om deres problemer, hvad har de brug for af hjælp for at få familien til at hænge sammen? Pkt. 4 Godkendelse af det reviderede regnskab og budget Regnskabet var udsendt på forhånd. Efter en grundig gennemgang blev det godkendt. I år har vi et overskud på ca kr. Det skyldes indtægterne fra koncerten med Etta Cameron, deltagelse i Roskilde festival, Bodils ansættelse i Hjerteforeningen samt arbejdet med ungeprojektet. Budgettet var ligeledes blevet udsendt på forhånd. Godkendt. Benny Rasmussen, intern revisor rettede en tak til Mogens Buhelt for hans store arbejde. Inge Buhelt spurgte om de faldende indtægter i tipslotto spil vil smitte af på vores tilskud. Landsforeningen har endnu ikke hørt om nogen ændringer. Pkt 5. Indkomne forsla. Der var ikke indkommet nogen forslag. Pkt. 6 Fastlæggelse af kontingent Bestyrelsen indstillede samme kontingent i Benny Rasmussen foreslog, at kontingentet blev forhøjet fra 175 kr. til 200 kr. for voksne. Efter en livlig diskussion for og i mod blev forslaget med kontingent på 200 kr. fra 2009 vedtaget med et overvældende flertal. Kontingent for støttemedlemmer blev ligeledes med et overvældende flertal forhøjet til 100 kr. Vi skal stadig opfordre til at tegne et gavebrev, som medfører 100 % fradrag i skatten i ti år. Kontingent for børn fortsætter uændret på 50 kr. Det blev besluttet at bestyrelsen ved generalforsamlingen i 2009 fremkommer med udkast til drøftelse af om kontingent skal ændres fra enkeltperson til familiemedlemskab og om der er mulighed for reduktion for førtids- og folkepensionister. Pkt. 7 Valg af formand Udgår valg hver 2. år Bitten Kjærgaard og Kristian Kristensen blev valgt til nye bestyrelsesmedlemmer. Bitten Kjærgaard, som var suppleant, bliver ordinært bestyrelsesmedlem. Bente Jensen ønsker at stoppe som suppleant. Der mangler således to suppleanter. Som suppleanter blev Jette Lundberg valgt for 2 år Ketty Zubeil er valgt for 1 år. Pkt. 9 Valg af 2 revisorer og suppleant Benny Rasmussen og Ole Bak Sørensen, genvalgt Anette Sejbjerg genvalgt som suppleant Pkt. 10 Evt Pernille Grandjean rettede en tak til formanden for hendes store arbejde. Benny Rasmussen: Opfordrede til at bruge egne medlemmer til fx at holde oplæg. Mogens Buhelt anbefalede at man forsat skulle satse på et højt faglig niveau. Fridthiof Jensen henviste til en database i en anden forening, hvor man har opført, hvad kan de enkelte medlemmer. Medlemmer og bestyrelsen kan så trække på medlemmerne til konkrete ting. Jesper Larsen og Bitten Kjærgaard vil arrangere en tur til Parken med FCK Der blev nedsat to udvalg: Børnepasserudvalg : Bente Hauge, Pernille Grandjean, Micael Pedersen Kreativt udvalg Ketty Zubeil, Annette Zubeil. Formanden rettede en tak til John Jensen, Mikkel Buhelt og Bente Jensen for tak for deres indsats i bestyrelsen. Catherine Courtois forespurgte om alle de forslag, der var kommet omkring børnepasser, ikke vil blive brugt, når der nu blev nedsat et udvalg. Formanden meddelte at udvalget naturligvis får alle kommentarerne og kan arbejde ud fra disse. Stig Klüver stillede spørgsmål til hjemmesiden. Det blev foreslået at han kontakter vor webmaster omkring 1. juni (hun er til eksamen pt) Lisette Høy: Dejligt at mange møder op til landsmødet. Efterlyste mere PR om Marfan. Dirigenten sluttede herefter generalforsamlingen. Formanden takkede dirigenten for hans arbejde. Ref. BD Pkt 8 Valg af bestyrelse og suppleanter Mikkel Buhelt og John Jensen ønsker ikke genvalg. 6

7 Referat af oplæg 3. februar 2008, Ebeltoft ved overlæge dr. med Henning Mølgaard, Kardiologisk selskab, Århus Henning Mølgaard er kardiolog på Skejby sygehus, Århus Universitetshospital. Kardiologerne har et tæt samarbejde med kirurgerne og narkoselægerne. I 2006 udkom en rapport om Arvelige hjertesygdomme, som bl.a. Henning Mølgaard var med til at udarbejde. Denne rapport beskriver Dansk Cardiologisk Selskabs retningslinier for udredning og opfølgning af familiemedlemmer omkring arvelige sygdomme. Denne rapport kan læses på eller i uddrag i Nyhedsbrevet nr. 62, februar Henning Mølgaard er endvidere formand for en arbejdsgruppe omkring aortasygdomme. Denne arbejdsgruppe vil ligeledes udkomme med en rapport. Hvem er disponeret for aortaproblemer? (udvidelse og dissektioner) Personer med forhøjet blodtryk Personer med Marfan Syndrom og Ehlers- Danlos Der kan være en arvelig tendens i familien Hvis man har 2 i stedet for 3 klapper Den første opadstigende del af aorta (ved hjertet) kaldes aorta ascendens, mens aorta descendens er den sidste nedadstigende del langs rygsøjlen. Aortadilatation (udvidelse af aorta) Ved måling af aorta regner lægerne med en måleusikkerhed på et par mm. Der er også forskel på, hvor på aorta man måler. Ved ultralyd scanning måler man indersiden af aorta ved CT og MR måler man den udvendige side. Hvis aorta ascendens (opadstigende del af aorta, ved hjertet) måler 5 cm eller mere opereres forebyggende. Hvis aorta descendens (nedadstigende del af aorta) er 6 cm eller mere opereres denne forebyggende. Hos patienter, hvor aorta udvider sig hurtigt opereres ved en vækst på 2 mm eller mere om året. Ved væsentlig utætte hjerteklapper opereres 4,5 cm. Symptomerne ved aortaproblemer viser sig ofte ved åndenød og stærke smerter i brystet. Der kan også forekomme atypiske smerter f.eks. i ryggen. Man kan selv forebygge aortaproblemerne ved at undgå visse idrætsformer, som betyder stød mv. tunge løft, statiske bevægelser samt konkurrencesport (se Værd at vide om MS ). Derimod bør man holde sig i god form og man kan sagtens løbe, gå længere ture, dyrke sex osv. Aortadissektioner (rifter i aorta) Ved dissektioner er det mest alvorligt i den opadstigende del af aorta, hvor det er vigtigt at lukke hullet. Ved dissektion i den nedadgående aorta klares det som regel ved medicinsk behandling. Kontroller Ved en opereret aorta anbefales der kontrol med MR scanner hvert år. Kontrollen bør foretages på RH eller i Århus. Hvis der ikke er tegn på aortaproblemer kan man nøjes med kontrol ca. hvert 2 år. Også disse kontroller bør foretages på RH eller i Århus. I dag får de fleste med en udvidet aorta betablokkere. Lozartan I USA og Holland er man i gang med et spændende forskningsprojekt Lozartan. Lozartan er et velkendt blodtryksnedsættende medicin, som man har en formodning om kan forhindre udvidelsen af aorta. I bedste fald kender vi lidt til resultaterne om et par år. Graviditet Kvinder med Marfan har en øget risiko for dissektion i forbindelse med graviditeten. Det anbefales, at kvinder så vidt muligt drøfter en evt. graviditet med kardiologerne før en evt. graviditet. Alle gravide MS kvinder bør følges på RH eller Århus. Under oplægget blev der vist optagelser fra ekko scanninger og MR scanninger, hvor vi meget tydeligt fik beskrevet såvel udvidelse af aorta (dilatationer) som rifter i aorta (dissektioner). Et meget spændende foredrag, som blev holdt på en meget udramatisk måde. Ref. BD 7

8 Referat af Kostens betydning for personer med Marfan Syndrom v. diætist Malene Iskov. Landsmødet 26. april 2008 Malene Iskov har været ansat som diætist i Hjerteforeningen. Herefter på Haderslev sygehus, men arbejder nu som selvstændig diætist. På sommerkurset 2002 havde vi besøg af Malene Iskov. Hvilke kostmæssige problemer er der for personer med Marfan Syndrom? Hvad må en person med MS veje? Hvad betyder maden? A vitaminmangel kan medføre natteblindhed. K kan medføre blå mærker, jernmangel. For personer der er i antikoagulationsbehandling (AK behandling) skal man passe på, at man ikke får for meget K-vitamin (kål) D vitaminmangel kan medføre knogleskørhed Man kan tage en daglig vitaminpille, men man kan ikke nøjes med denne, da maden også indeholder mange andre vigtige næringsstoffer. Pas på med ikke at tage for store doser. K E D A vitaminer er fedtopløselige i leveren. De andre er vandopløselige. I dag er overvægt et af de største problemer i den vestlige verden. Overvægt kan medføre Hjerte kar sygdomme Diabetes 2 Slidgigt Visse kræftformer Psykiske problemer (træthed, angst, irritabilitet, koncentrationsbesvær) BMI er vægt/ højde x højde Kan man bruge BMI for personer med MS? Det vigtigste er at se på sig selv har man det godt? Normal BMI: 20 25; overvægtig 25-30, fed over 30. Anbefalet taljemål for kvinder er under 80, for mænd under 94 cm..basal Ernæringslære De 8 kostråd 1. Spis mere frugt og mange grøntsager hver dag 6 om dagen 2. Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen 3. Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag 4. Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager 5. Spis mindre fedt især fra mejeriprodukter og kød 6. Spis varieret og bevar normalvægten 7. Sluk tørsten i vand 8. Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen Energi fås fra kulhydrater, fedt, alkohol og proteiner. Alkohol indeholder gode stoffer med måde! Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser er en god rettesnor. Hvad er god kost? Der henvises til de 8 kostråd. Man bør spise fisk 2-3 gange om ugen og ½ stk. brød med fisk om dagen svarende til g fisk om ugen.. Opskrifter på anvendelse af mange grøntsager fås på Fiskeopskrifter findes på Der er lige så mange vitaminer i frosne grøntsager som i friske. De skal dog ikke koges for meget. Man bør spise de tre hovedmåltider samt diverse mellemmåltider. Kartofler er sundt men hører ikke med til 6 om dagen. Tørret frugt er ok, men ikke for meget. Kan bruges til at tage på men ikke for at tabe sig. Flere sygehuse har centre, hvor man kan oplæres i selvkontrol af AK behandling (Skejby, Gentofte, Brædstrup, Næstved, Odense). Det har vist sig, at personer der selv kontroller sine AK værdier er bedre reguleret end hos dem, der bliver kontrolleret via lægen. Hvis man bor i et amt, hvor man tilbyder selvkontrol anbefales det at lade sig skrive op der er lang ventetid. K-vitamin K-vitamin tilføres dagligt fra maden - og dannes i tyktarmen af bakterier Spis mange grønsager, men der er nogle få forbehold: Spinat Broccoli Rosenkål Grønkål Persille og purløg kan spises som drys og i dressinger OBS.. Også et højt indhold i Kikærter, Sojaolie, Sojaprodukter, Tang Spis nogenlunde samme mængder hver dag

9 Det er ikke et fedt Referat af Marfan fødder ved afdelingslæge Michael Davidsen, ortopæd kirurgisk afd. Skejby. Landsmøde 26. april 2008 Mættet fedt Monoumættet fedt Polyumættet fedt Hårdt Dyrisk Smør, stegemargarine, Hærdet vegetabilsk fedt Fede mælkeprodukter Fede oste Fede kødprodukter Kiks, kager, is Blødt Planter Rapsolie Olivenolie Olie-margariner Marcipan, kransekage Avocado Nødder, mandler Oliven Flydende Planter og fisk Solsikkeolie, vindruekerneolie osv. Mayonnaise, remoulade Miraclewhip Fisk (omega 3) Nødder, frø Dressing kan laves af 1 del olie, 1 del vand og 1 del eddike. Drikke mætter ikke så meget som tidligere antaget. Den viden kan være god ved ønske om vægttab eller vægtøgning. Ved ønske om Vægttab: Pas på med kalorieholdige drikke. Ved ønske om vægtøgning: Drik kalorieholdige drikke f.eks. energi og proteindrikke af mælkeprodukter. Ved vægtøgning er det ikke altid muligt at holde sig til de gode umættede fedtstoffer, men det anbefales hvor det er muligt feks. ved at bruge mayonnaise og remoulade på pålægget, miracle whip eller margarine frem for smør, oliemargarine eller olier i tilberedning frem for faste margariner og smør, marcipan og nødder til mellemmåltider. Michael Davidsen (MD) er børneortopæd kirurg. Børnekirurger tager sig af alle led hos børnene, mens voksenkirurger tager sig af konkrete led. MD startede med at fortælle lidt om statistiske metoder. Statistik belyser kun en lille del- er som en lygtepæl at støtte sig til. Alle biologiske resultater skal tolkes og kan tolkes forskelligt af de forskellige mennesker. Erfaringer overføres fra andre, men alt er ikke gennemprøvet. Medicinsk viden er ikke endelig, og langt fra alt er belyst. Alle behandlingstilbud skal skræddersys til den enkelte og ikke sjældent under operationen. Når man laver forsøg på patienter, kan man lave blindede forsøg / dobbelt blindede forsøg eller randomiserede forsøg. Herefter fortalte MD om de almindelige fødder og om MS problemer med fødderne. Mange af deltagerne har klaget over vokseværk. Denne diagnose stilles når alle andre undersøgelser udelukker andre diagnoser. Måske skyldes det, at musklerne holder igen når knoglen vokser. En Marfan fod har ofte en lang mellemfod, lange tæer, platfod, hvor hvælvingen er sunket ned, og man går på hjørnet af rulleknoglen. Småbørn er ikke platfodet, men har et ekstra fedtlag. Ref. BD Platfod Vinkler Platfod alene er ikke grundlag for at blive kasseret for militærtjenesten. Der findes to former for platfod: Fleksibel / blød. Godartet. Kræver ingen behandling, da dette normalt ikke udvikler et problem. Rigid/stiv. Bliver ofte værre og kræver behandling. 9

10 Indlæg er ofte mere til skade end gavn og bruges ikke rutinemæssigt. Ved operation tager man et lille stykke fra hofte og sætter ind som en kile ved hælen. Lateral forlængelse Calcaneusosteotomi På billedet til højre ses at længdeaksen er skæv. Hælbenet er skævt i forhold til skinnebenet. Når man lægger en behandlingsplan er det vigtigt at lytte til børnene. Hvad siger de selv om deres problemer? Kan de være med til gymnastik og idræt, eller er de nødt til at holde pauser. Løse ledbånd medfører hypermobilitet. Hvornår giver det kroniske problemer? Hvis man er elite idrætsudøver eller har væsentlige problemer på grund af forstuvninger (f.eks. mere end to sygedage pr. måned) kan operation overvejes. Man kan f.eks. flytte en sene, skærer huller i knoglen og fastgør den for at få en stabil ankel. Operation af løse ledbånd kræver et langvarigt genoptræningsforløb og aflastning. Der er en vis risiko ved operationen bl.a. infektion ved stafylokokker. Når patienter spørger, hvor længe skal man være sygemeldt, er det vigtigt at lægerne tager en individuel vurdering. Har pt. en selvstændig virksomhed og alt hænger på ham, anbefales måske en kortere sygeperiode end til den enlige mor, som har behov for nogen aflastning. Håndsyede sko anbefales kun, når vi ikke kan andet. Indlæg bør man kan gå med, når det kan mærkes, at det hjælper. Coalitio er en overset diagnose, og dette findes med større hyppighed hos personer med MS. I mellemfoden er et par knogler vokset sammen. Dette medvirker at foden ikke kan dreje som andre. Dette kan være årsagen til platfod. MD anbefaler Mensendick som en god træningsform. Man kan f.eks. få 3-4 individuelle behandlinger træne hjemme og komme en gang imellem til et tjek. For at standse vækstzonerne i tæerne er der forsøg i gang med Bore epifysiodese. Lægerne kan gå ind i vækstzonerne i de enkelte led og påvirke dem. I dag gøres det kun hvis f.eks. benene ikke er lige lange Foreningen er vidende om, at en pige med MS i Finland har fået foretaget dette indgreb for at standse væksten af tæerne. Det aftales at vi kontakter familien for nærmere oplysning. Det er muligt at forkorte et ben, hvor man skærer knogler over knæet over. Dette gøres sjældent og kun hvor der er stor forskel i benenes længde. Man vil næppe gøre det på begge ben. Det er vigtigt at gå i gode sko: stiv hælkappe og andefodsfacon. Til dårlige sko nævnes sko med stilethæle, gummisko, spidse sko og træsko. Det er ikke dokumenteret at MBT sko skulle være specielt gode. Der er både fordele og ulemper ved bandagistfremstillede sko: Fordele: de har en god pasform, man kan få udseende efter ønske og de er holdbare. Ulemper: de er stigmatiserende, er dyre (ofte kr. med en egenbetaling på ca. 700 kr.), lang sagsbehandlingstid i kommunen og inden de bliver syet. Endelig er der ulig kommunal behandling. YourHighness YourHighness er en tøjbutik til høje kvinder. Vi har specialiseret os i at forhandle tøj med ekstra længde i både arme og ben til høje kvinder. Det betyder, at vores bluser har en minimums længde på 65 cm og vi fører jeans samt bukser i længde 36 og 38, hvorved vi mener at kunne hjælpe Marfan foreningens kvindelige medlemmer med at finde tøj, der passer i længden. Vores størrelser går fra str og en størrelse 48 er på vej. Vi driver en onlinebutik på og hver anden måned tager vi til København med vores koncept YourHighness Away. Datoer for kommende arrangementer kan findes på vores hjemmeside. Ref. BD 10

11 Sjældnedagen 29. februar Center for Små Handicapgrupper og Sjældne Diagnoser markerede årets mest sjældne dag fredag d. 29. februar. Lottem Hybel, Pernille Grandjean, Jens Halkjær og undertegnede deltog i konferencen Et sjældent godt liv, som blev afholdt i Ingeniørernes hus på Kalvebod Brygge. I løbet af konferencen hørte vi bl.a. John Østergaard fra Skejby fortælle om sundhedssektorens indsatser for de sjældne sygdomme, Jonas Bo Hansen fra CSH omtalte levevilkårsundersøgelserne og Vibeke Lubanski ligeledes fra CSH viste filmen Ta og se mig, hvor bl.a. Lotte Zwick deltager. Efter frokost var der tre workshops, hvor jeg deltog i Om at tage handicappet på sig eller ej ved psykolog Mette Nyrup. Hun fortalte om hvordan identitet og selvopfattelse påvirkes af at leve med et handicap, samt hvilken betydning graden af handicap eller graden af synlighed har for, hvordan man kan håndtere sit liv. Det var en god og nærværende konference, som gav os stof til eftertanke. Da konferencen var slut startede Sjældne Marchen med deltagere, hvoraf ca. 15 var fra foreningen. En del fik udleveret en orangefarvet paraply med alle foreningernes navne et flot syn, som sneglede sig gennem byen med Pjerrot i spidsen. På Rådhuspladsen blev vi mødt af Københavns Musikkonservatoriets børnekor, hvorefter Sjældne prisen blev overrakt af kronprinsesse Mary. Priserne gik til Terkel Andersen fra Bløderforeningen og til Karin Persson fra Dansk Forening for Neurofibromatosis Recklinghausen. Hjertelig til lykke til jer begge. Da arrangementet var slut fortsatte Lottem og jeg til Høje Tåstrup, hvor Sjældne Diagnoser havde middag og fortsatte med repræsentantskabsmødet om lørdagen. BD Jeg ser jo bare anderledes ud Patientportræt: Oliver Larsen fra Jyllinge er en helt særlig dreng. Med smittende godt humør tager han hverdagens små og store udfordringer på sig. Han er 13 år, har svært ved at binde sine snørebånd, vokser som drak han substral og svømmer som var han en fisk. Oliver lider af marfansyndrom, og selvom han ikke kan spille fodbold, så gør han det alligevel. Der ligger en lang dreng i bassinet. Iført neoprendragt og akkompagneret af opmuntrende tilråb fra træneren på kanten nærmest drøner han gennem vandet i Jyllinge Svømmehal. Hans svømmestil kan vel bedst karakteriseres som usædvanlig, men det er også en usædvanlig dreng, vi har med at gøre. Fx er han usædvanligt høj. Som 13-årig måler han intet mindre end 1 meter og 91 centimeter, og hans sluthøjde er skudt til at blive omkring Men det gør mig ikke noget, siger Oliver selv: Nogen skal jo være høje Og med bare 43 kilo er det vel også rimeligt at kalde Oliver for usædvanligt tynd, men igen tager han selv situationen eller skæbnen om man vil med beundringsværdig ro: Jeg har ikke nogen grund til at være sur jeg ser jo bare anderledes ud. Og skal vi blive ved det usædvanlige, så er Oliver for det meste i usædvanligt godt humør. Han er også usædvanligt godt begavet, han er usædvanligt musikalsk og kan spille efter gehør. Men han er også usædvanligt syg. Oliver lider af det sjældne marfansyndrom en bindevævssygdom som bl.a medfører, at den syge bliver meget høj. Desuden bliver mange marfanbørn ramt på synet og hørelsen Oliver er døv på det ene øre og tillige voldsomt nærsynet, minus 11 på begge øjne. De fleste marfansyge er dårligt gående det gælder også Oliver, som er hypermobil på alle led: Knæ og håndled kan han svuppe ind og ud af led, og han er opereret ikke mindre end tre gange i fødderne. Endelig rammer marfansyndrom også aorta, som vokser ude af trit med det omgivende væv. Af samme årsag er Oliver opereret to gange i hjertet han har fået udskiftet et stykke af sin aorta og repareret en utæt hjerteklap. Jeg nyder livet I det hele taget er Oliver godt kendt på Rigshospitalet. Han er mere eller mindre fast patient på ti forskellige klinikker, og alene hans journal på Klinik for Sjældne Handicap vejer mere end to kilo Ved flere lejligheder er han blevet indlagt akut, kørt til hospitalet med fuld udrykning og politieskorte, fordi hans tilstand var særdeles kritisk. 11

12 - Der var fx dengang, hvor jeg fik for hurtig hjerterytme Jeg skulle binde mine sko derhjemme og så lige pludselig begyndte hjertet at slå hurtigt. Jeg havde en puls på over 190 slag i minuttet. Så blev jeg kørt med ambulancen til Rigshospitalet, hvor de prøvede at få pulsen ned igen. Men det tog 12 timer, inden en af lægerne endelig fik styr på det. Så dér fik jeg mig en ny ven, smiler Oliver. En anden gang blev Oliver pludselig akut dårlig til ridning for den høje, leddeløse dreng rider nemlig også med stor fornøjelse en gang hver uge. Men denne gang fik han det dårligt. Først blev han kørt til Roskilde Sygehus, som dagen efter overflyttede ham med fuld udrykning og politieskorte til Rigshospitalet, hvor man kunne konstatere, at Olivers ene lunge var punkteret. Den slags oplevelser har Oliver flere af. Alligevel insisterer han på, at han i hverdagen ikke går rundt og er bange. - Nej, jeg nyder livet. Men jeg bliver bange, når der sker noget med mig. Når der er noget galt. Jeg ved jo, at det kan være alvorligt Rekordsvømning Til hverdag går Oliver i en helt almindelig folkeskole i Jyllinge. Selvom drillerier er sjældne, så har 13 år med marfang lært Oliver, at dem, der ikke kan acceptere hans anderledes ydre, er dem, han skal holde sig fra. Fritiden går med svømning, ridning, bedstevennen Rasmus, med bøger, populærvidenskabelige tidsskrifter, computer, klaverspil Han er en aktiv dreng, som byder sin sygdom trods. Men det kan også mærkes. - Oliver bruger sig selv. Han er træt om aftnen, lyder det fra Olivers mor, Jannie. - Småtræt, retter Oliver hende. - Når klokken er ni, så sover Oliver altså, insisterer Jannie men Oliver replicerer: - Nej, mor. Det er altså ikke hver dag. Det er specielt om fredagen, når vi har haft idræt Træt eller ej Oliver bruger sin krop. Også i dag i svømmehallen. Hans hidtidige rekord er 1500 meter, og efter den tur var han så træt, at han skulle støttes, da han først kom op ad vandet igen. Men det er en sejr. Over sig selv og over sin sygdom. Og den slags sejre luner i hverdagen: Erindringen om den rekordlange svømmetur trækker smil i ansigtet og glimt i øjet hos Oliver. I dag er han blevet kold. Fotografen har herset med ham for at få billedet i kassen, og de mange pauser i det kolde vand får ham til at ryste. Så nu lyner han dragten af og glider ned i det varme bassin ved siden af. - Der er mange dårlige ting ved min sygdom, men den har også lært mig en masse, funderer Oliver og fortsætter: - Jeg ved jo godt, at jeg ikke kan løbe ud og spille fodbold sammen med de andre Han tøver lidt, holder pokerfjæset og lyser så op i et smil: - Men så gør jeg det bare alligevel! Kort om Marfan Marfansyndrom er en bindevævssygdom, som bl.a. rammer knogler, hjerte-kredsløbet, øjnene og lungerne. Sygdommen er meget sjælden der findes ca. 500 marfanpatienter i Danmark. Den er arvelig, og der findes ingen behandling mod selve grundsygdommen. Til gengæld kan de fleste af følgelidelserne behandles. På Rigshospitalets Klinik for Sjældne Handicaps ser overlæge Hanne Hove en stor del af de danske marfanpatienter også Oliver. - Oliver er et af de hårdest ramte marfanbørn i Danmark. Han har stort set alle tænkelige følgesygdomme til marfan og han har dem endda i meget voldsom grad. Men så meget desto mere fantastisk er hans gode humør. Han er en helt særlig dreng, lyder det fra Hanne Hove. Olivers svømmehold Oliver går både til ridning og svømning. Hans svømmehold er et særligt tilbud til børn fra Roskilde Kommune og iværksat i samarbejde mellem kommunen og svømmeklubben i Jyllinge. Der er 17 børn på holdet, som også modtager støtte fra Dansk Handicap Idrætsforbund. Ny skoforretning Af Ulf Joel Jensen I forbindelse med landsmødet havde vi besøg af en forretning, som sælger sko i store størrelser over nettet. Besøg tlf

13 Høring vedr. vederlagsfri fysioterapi I april udsendte Sundhedsstyrelsen udkast til nye retningslinjer vedr. vederlagsfri fysioterapi. Man opdeler grupperne i svært fysisk handicappede og personer med en progressiv lidelse. I førstnævnte gruppe hører personer, der har behov for hjælp eller hjælpemidler, mens den anden gruppe er personer med en fremadskridende lidelse. Marfan Syndrom står i diagnoselisten under personer med et svært fysisk handicap dvs. man skal have behov for hjælp / hjælpemidler. Desværre står vi ikke anført under listen med progressiv lidelse. Såvel Landsforeningen som Jens Halkjær har indsendt et høringssvar, som kan læses nedenfor. I skrivende stund (ultimo maj) har vi intet hørt til forhandlingerne. Landsforeningens svar: Høringssvar vedr. retningslinjer for Vederlagsfri fysioterapi. Landsforeningen for Marfan Syndrom har modtaget ovennævnte udkast, og må med beklagelse og undren konstatere, at Marfan Syndrom ikke medregnes under progressive sygdomme. De sidste års undersøgelser viser med al tydelighed, hvor meget fysioterapi betyder for mange personer med Marfan Syndrom. Det er de færreste af vores medlemmer, som falder ind under kategorien svært fysisk handicappede, men derimod hører en stor del under gruppen progressiv sygdom. Et af diagnosekriterierne for Marfan Syndrom er dural ektasi dvs. udposninger på rygmarvshinden. De sidste amerikanske undersøgelser viser, at disse udposninger kan give smerter og neurologiske problemer. I 2001 udarbejdede Landsforeningen for Marfan Syndrom en undersøgelse De sociale konsekvenser med fokus på smerternes betydning. I undersøgelsen deltog 81 personer over 18 år, og der var en svarprocent på 80 %. Denne undersøgelse viste, at 49,6 % dvs. ½ klagede over smerter og 35 % dvs. 28 personer modtog førtidspension. Af de 28 personer, var der kun fem som angav ikke at have ryg - eller smerteproblemer, dvs. at smerter er langt den overvejende årsag til førtidspension. I 2006 udarbejdede Center for Små Handicapgrupper (CSH) projektet At leve med Marfans syndrom. Denne viser at 55 % (51 ud af 93 besvarelser) har behov for vederlagsfri fysioterapi. Undersøgelsen viser også, at hypermobilitet er et stort problem, idet to ud af tre har disse problemer. Mere end ½ angiver at lide af kroniske smerter. Der er dog færre børn, der lider af kroniske smerter, hvilket skyldes at smerterne i leddene bliver mere udtalte med årene. Mere end to tredjedel har oplevet en forværring af smerter med alderen, dvs. at sygdommen progredierer. Ved denne undersøgelse modtog 24 % førtidspension og 13 % var i fleksjob. I forbindelse med offentliggørelsen af CSH s projekt afholdt Landsforeningen for Marfan Syndrom d. 27. marts 2007 en temadag på Rigshospitalet bl.a. med deltagelse af folketingsmedlem Birthe Skaarup, overlæge dr. med. Jens Halkjær Kristensen Rigshospitalet og fysioterapeut Maria Stougaard, Hillerød. De to sidstnævnte anbefalede ud fra et fagligt synspunkt behovet for fysioterapi for personer med Marfan Syndrom (referat fra Temadag p 10 ff). En norsk undersøgelse ved afdelingslæge Gunnar Riemer, TRS, Norge har vist, at ni ud af ni personer over 45 år og som havde Marfan Syndrom, havde patologiske fund i benene dvs. alle de deltagende personer. Otte ud af de ni havde dural ektasi. Gunnar Riemer anbefaler fysioterapeutiske øvelser til personer med dural ektasi (referat fra Temadag p. 13 ff) I forbindelse med stramningerne omkring vederlagsfri fysioterapi i efteråret 2005 har en del af vores medlemmer, som tidligere fik vederlagsfri fysioterapi, fået afslag. Det kan bl.a. nævnes, at flere af vores medlemmer har været til genoptræning på Gråsten gigthospital, men efter hjemkomsten måtte ophøre med genoptræningen af økonomiske grunde, da de ikke længere kunne få vederlagsfri fysioterapi. Et medlem har været på Johns Hopkins hospital i USA pga. dural ectasi og refleks dystrofi. Efter hjemkomsten var medlemmet tre måneder på Esbønderup sygehus til genoptræning. Af ovenstående undersøgelser viser det klart, at Marfan Syndrom forværres med alderen, og at relevante fagpersoner anbefaler kraftigt fortsat træning. Ved træning kan man undgå eller forhale en evt. forværring af Marfan Syndrom, og i sidste ende kan man sandsynligvis forhale eller forhindre en førtidspension. Dette betyder bedre livskvalitet og besparelser for det offentlige. Landsforeningen for Marfan Syndrom skal derfor anmode Sundhedsstyrelsen om at genoverveje gruppen, der hører under progredierende sygdomme, og såvel Landsforeningen som overlæge Jens Halkjær Kristensen står naturligvis meget gerne til rådighed for yderligere spørgsmål. Med venlig hilsen Bodil Davidsen Sekretariatsleder / socialrådgiver 13

14 Jens Halkjær Kristensens høringssvar: Vedr.: Bidrag til høringssvar vedr. vederlagsfri fysioterapi, forslag til Bekendtgørelse og Sundhedsstyrelsens retningslinier på området. Kriterierne og definitionen på et svært fysisk handicap er stadig diskutable og i sidste ende et politisk og specielt økonomisk spørgsmål. De meget stramme krav til sværhedsgraden af det fysiske handicap har været direkte årsag til ønsket om revision af ordningen, som nu har medført udvidelse af patientgruppen med progressive sygdomme. Definitionen af progressiv sygdom er imidlertid også problematisk, specielt når man ser på fordelingen med +/- progression af diagnoserne i listen, bilag 2 i SS s Retningslinier. Når man har valgt betegnelsen sygdom og fysisk handicap og ikke anvendt begrebet diagnosen kunne det bero på erkendelsen af, at sygdom hos en person indebærer symptomer evt. med et funktionstab, mens personer med en diagnose godt kan være symptomfri og velfungerende. F.eks. kan en person med diagnosen // Marfan Syndrom DQ87.4// eller // Ehlers Danlos Syndrom DQ79.6// godt være symptomfri; når der kommer kliniske symptomer (smerter, funktionstab eller lign.) har personen så ikke blot en diagnose, men en sygdom. Mange personer med ovennævnte diagnoser har medfødt generel hyper-mobilitet, men vil i adskillige år kunne være symptomfri. Evt. først i voksenalderen kommer symptomerne, smerter og funktionstab og på det punkt vil forløbet ligne de personer der udvikler sygdommen // Hypermobilitetssyndrom, DM35.7//. Vi ved af erfaring, at funktionstabet og smerten ofte progredierer symptomerne forværres og at denne forværring kan bremses ved træning eller anden fysioterapeutisk behandling. Flere af sygdommene i bilag 2 burde derfor markeres som progressive - gerne med en fodnote, som f.eks. anfører vurderingen af graden af funktionstab og progression skal foretages af relevant speciallæge med erfaring inden for den pågældende sygdom, som det f.eks. er anført for 1N Arthroryposis Multiplex Congenita. Iøvrigt virker det ulogisk, at listens betegnelse 1.M Idiopatisk skoliose med COOB s-vinkel > 20 o korrekt betegnes som progressiv i teenage årene, mens 1.O arvelige bindevævssygdomme, Osteogenesis Imperfecta, Marfan og EDS som ofte medfører skolioser der progrediere hele livet, ikke er anført som progressiv sygdom. Symptomerne (og funktionstabene) ved de medfødte bindevævssygdomme er hyppigt progressive også i resten af bevægeapparatet. Ovenstående er eksempler på nogle af de problemer, som den fremsendte Retningslinie og de tilhørende Bekendtgørelser vil medføre i daglig klinisk praksis. Jeg skal derfor opfordre til at de fremførte eksempler giver anledning til fornyede overvejelser og justeringer, så langvarige og besværlige sagsbehandlingsforløb undgås. Med venlig hilsen Jens Halkjær Kristensen Overlæge dr. med Nye satser for medicintilskud Efter redaktionens afslutning af den Sociale Håndbog er der kommet nye medicintilskud: Årlig medicinudgift tilskud til pers. over 18 år tilskud til pers. under 18 år kr. 0% 60% kr. 50% 60% kr. 75% 75% Over kr. 85% 85% Der henvises til s. 16 i håndbogen BD 14

15 Kalundborg turen Lørdag d. 23. februar deltog jeg og mine forældre i kurset: Unge med marfan. Vi ankom til Kalundborg vandrehjem ved middags tiden, og da alle var kommet, startede vi med at spise frokost sammen og snakkede lidt med hinanden. Efter frokosten gik vi over i et rum for os selv, hvor vi præsenterede os for de andre. På kurset var vi kun 4 familier, og Bodil. Det var lidt ærgerligt at der ikke kom flere. Derefter snakkede vi lidt om selve sygdommen Marfan, og om hvordan vi hver især havde det. Vibeke fra Center for Små Handicapgrupper som også var inviteret, viste derefter en film om et kursus hvor ca. 19 mennesker var samlet, hvor de hver især havde en speciel sygdom. Så blev det tid til kaffe og lidt hyggesnak med de andre familier. Efter vi havde snakket sammen og fået et stykke kage, var det tid til at de unge blev samlet med Vibeke, og forældrene samlet med Bodil. Så vi børn gik hen i et rum for os selv hvor vi sad med Vibeke. Hun skrev nogle ting på et stykke papir, for eksempel: Skole. Så skulle vi derudfra fortælle hvordan Marfan påvirkede skolen, og om hvordan vi havde det hver især. Det var her på dette tidspunkt at vi børn blev knyttet sammen. Vi fik et venskab, og vi så at vi inderst inde lignede hinanden. Da vi havde snakket om alle mulige ting, og kendte hinanden meget bedre, fik vi unge en pengepung og fik lov til at gå ned til byen i Kalundborg og se hvad der skete dernede. Da vi gik sammen talte vi om alt muligt, og vi pjattede og fik et godt venskab. Det var rigtig hyggeligt! Efter vi havde gået et godt stykke, og vi kom hjem igen, var det aftensmad. Vi sad og snakkede og spiste sammen, og det var bare rigtig hyggeligt. Jeg syntes at det var et rigtig godt kursus hvor vi lærte nogle ting, men jeg syntes det kunne være sjovt hvis der var kommet en del flere familier. Ken Lynggaard 16 år Fra Hjertenyt nr har vi med tilladelse fra Hjerteforeningen klippet følgende: Selvbehandling sparer liv Ventetiden på at blive oplært i at behandle sig selv med blodfortyndende medicin er et til to år, og det koster 500 liv og lige så mange komplikationer Af journalist Jette Kingod danskere er i såkaldt AK-behandling, hvilket vil sige, at de tager blodfortyndende medicin, Marevan, hver dag. Danske og internationale undersøgelser har slået fast, at selvkontrol med behandlingen sparer liv, men ventetiden på at lære at behandle sig selv og få det nødvendige apparatur til rådighed er op til to år. Overlæge Jørn Dalsgaard Nielsen, Trombosecentret på Gentofte Hospital, har beregnet, at den manglende selvkontrol koster mindst 500 danskere livet, og lige så mange får komplikationer i form af blodpropper. - Patienter, der behandler sig selv, kan langt bedre styre medicineringen, end patienter, der kontrolleres af lægen. Det skyldes primært, at de selvkontrollerende patienter er mere bevidste om faktorer som fx feber eller diarré, der har betydning for medicinens virkning. De kan med det samme måle, om de skal tage en pille mere eller mindre i en periode, fortæller Jørn Dalsgaard Nielsen. Et kæmpe behov Trombosecentrets AK-skole på Gentofte Hospital er det eneste sted, Region Hovedstadens borgere kan lære at behandle sig selv, og indtil nu har skolen haft ca patienter på kursus. Behovet er langt større. Jørn Dalsgaard Nielsen anslår, at patienter i Region København får Marevan, og mindst halvdelen af dem vil være interesserede i at kontrollere sig selv frem for at skulle møde op på centret hver eller hver anden måned. Men Gentofte Hospitals ressourcer forslår som en skrædder i Helvede, for de senere år har bevillingerne kun omfattet 150 apparater til selvkontrol om året. Med en stigning i antallet af AK-patienter på cirka 10 procent årligt bliver gabet større og større. - Det er menneskeligt og økonomisk uansvarligt. Vi har forsøgt at råbe de bevilligende myndigheder op, men denne patientgruppe 15

16 har ikke den store bevågenhed, siger Jørn Dalsgaard Nielsen. Mange gevinster Et apparat til selvkontrol koster kr. Men investeringen er hurtigt tjent ind i form af sparede udgifter til kontrol på sygehus eller hos læge og behandling af komplikationer. Komplikationerne ved AK-behandlingen er oftest blodpropper og blødning. Der er ikke afgørende forskel på hyppigheden af blødning hos patienter, der kontrolleres af lægen eller af sig selv. Derimod er risikoen for blodpropper højere hos patienter, der styres af lægen. - Hvis patienten bløder, er det behandlerens skyld. Derfor er der en tendens til, at lægen underbehandler patienten, forklarer Jørn Dalsgaard Nielsen. Jørn Dalsgaard Nielsen understreger, at selvbehandling ikke alene drejer sig om patienternes bekvemmelighed, men i høj grad også om sparede liv og komplikationer samt store økonomiske gevinster. Derfor undrer det ham, at Region Hovedstaden prioriterer området så lavt. - Ingen andre patientgrupper er henvist til at vente flere år, siger han. AK-behandling AK-behandling er en forkortelse af ordet antikoagulations-behandling, som er behandling, der hæmmer blodets størkning. AK-behandling bruges til at forebygge og behandle blodpropsygdomme. Årsager til AK-behandling De mest almindelige årsager til AK-behandling er: - Atrieflimren - Veneblodpropper - Lungeblodpropper - Pulsåreblodpropper - Kunstige hjerteklapper dagligt. Du kan læse mere i Hjerteforeningens folder Kost og AK-behandling. En ny gruppe stoffer En ny gruppe blodfortyndende stoffer er under udvikling, men det tager tid, og AK-behandling ventes at være den vigtigste antikoagulationsbehandling de næste 10 år. Den nye gruppe stoffer kaldes Faktor 10 A hæmmere. Når de kommer på markedet, vil de være mindst 10 gange så dyre, som de nuværende stoffer. Marevan har været fremme i over 60 år, og en tablet koster 1,36 kr. Prisen for de nye stoffer ventes at være cirka 30 kr. pr. tablet. Fordelen ved de nye stoffer er, at de ikke er så følsomme for andre påvirkninger som Marevan, og dermed skulle måling være overflødig. I efteråret er der planlagt to spændende endagsture: Søndag d. 24. august skal vi besøge og vises rundt på Sorø Akademi, som er en gammel kostskole. Bl.a. var B S Ingemann lærer på skolen. Efter frokost på Hotel Postgården er der sejltur på Sorø sø. Søndag d. 5. oktober skal vi besøge Økolariet i Vejle og bagefter grille hos Bitten og Morten Kjærgaard i Hedensted. Begge ture er gratis for medlemmer. For ikke-medlemmer betales den faktiske pris, som kan oplyses hos Bodil (Sorø) eller Bitten (Vejle) K-vitamin Kroppen får tilført K-vitamin fra kosten og fra bakterier i tarmen. K-vitamin er nødvendigt for at blodet kan størkne. Lægemidlerne Marevan og Marcoumar hæmmer virkningen af K-vitamin og dermed også blodets størkningsevne. Det nedsætter risikoen for blodpropper. En stabil virkning af den blodfortyndende medicin kræver et stabilt indtag af K-vitamin, som bør holdes under 250 mikrogram 16

17 Hallo er der nogen på linien Når man for første gang indser at man er havnet i en krise, kan det være svært at se hoved og hale i det hele. Vejen kan være svær at finde, spørgsmålene hober sig op, hvad skal man stille op og hvem kan hjælpe. Der er det at en foreningsvejleder kan være en stor hjælp. Hvad er så en foreningsvejleder? Det kan være en person på en hotline som man kan kontakte anonymt. Det kan være en person i foreningen der stiller sig til rådighed med råd og vejledning. En sådan én kunne være en meget god ide at have, dog skal man lige tænke lidt på love og regler indenfor dette. Disse love og regler fik jeg lov til at stifte bekendtskab med på et kursus der blev afholdt i Snoghøj med deltagelse af mange andre medlemmer af Center for Sjældne Handicap, flere af dem kendte jeg end ikke eksistensen af. Kursuset strakte sig over 2 dage, med emner indenfor bl.a. love og regler samt telefonvejledning. Den første dag gik med en gennemgang af netop love og regler. Lad mig sige med det samme det er tungt stof og al ros til Jurist Camilla Jydeberg, der gjorde hvad hun kunne for at gøre det spiseligt. Efter en fortrinlig middag af den mere normale slags var det tid til at høre mere om selve krisehjælpen via telefonen. Jeg kunne forstå at flere foreninger allerede have opbygget en hotline som kunne tage de fleste kriser i opløbet. Bl.a. var jeg meget imponeret af tourettes som havde lavet et specielt til unge, hvor dog alle var velkomne. Senere på aftenen var der socialt samvær som jeg dog var forhindret i at deltage i, desværre for der kunne man sikkert have knyttet en god del kontakter som man kunne have brugt i denne sammenhæng. Søndag gik med psykologien bag et kriseforløb. Det var interessant at se ind bag øjnene på den menneskelige facade hvor følelserne oftest gemmer sig, og som er dem der bryder frem ved opdagelsen af en krise. At få sat nogle ord på faserne som gennemgås i en krise eller sorg. En krise eller en sorg, der kan udløses af en følelse af afmagt f.eks. ved at få stillet en diagnose. Vi diskuterede lidt om hvad en god foreningsvejleder burde indeholde og hvad der skal være bag mennesket som udfører denne foreningsvejledning. Der kom mange forslag og et egentligt resultat kunne der ikke gives, dog blev vi på kurset, enige om at man skal være stærk psykisk, have lyst til at arbejde med mennesker, have et godt kendskab til evt. sygdommen og de sociale aspekter, et godt socialt netværk, have empati men dog kunne distancere sig på nødvendige tidspunkter. Kursuset her var godt og gav stof til eftertanke. Jeg vil ikke konkludere hvad præcis en god foreningsvejleder er men blot lægge spørgsmålet ud til jer. Hvad synes I en god foreningsvejleder burde indeholde? Kursus for unge september Kristian Kristensen Der er en indbydelse på vej ud til vores unge mellem 12 og ca. 18 år. Vi får bl.a. besøg af skuespiller Gunhild Bretvad, som er velkendt i foreningen, og forhåbentlig af en hjertesygeplejerske. Da vi ikke har en database over de unges alder, vil jeg bede forældrene være opmærksomme på om jeres unge får en indbydelse. Hvis de ikke har fået den inden 15. juni, vil jeg bede Jer om at kontakte mig. Da kursusstedet skal have besked i midten af juli og dette falder midt i ferien er tilmeldingsfristen sat til 1. Juli. Forhåbentlig vil der komme en del unge. Hvis det pga. efterskole el.lign. er svært at vide sidst i juni, om man kan deltage, vil jeg blive glad, hvis I vil kontakte mig. Vi skal have et vist minimum for afholdelse af kurset. BD 17

18 Så er der dømt ungdom! Vil du gerne hygge dig sammen med andre unge? Vil du gerne lære mere om at være ung med marfan? Er du ung med Marfan? SÅ! meld dig til Ungdomskurset på Hotel Ebeltoft Strand Fra den 5-7 september. Det bliver ren hygge og sjov (Men dog også lidt alvor). Vi får besøg fra Rigshospitalet af en Sygeplejersker som vil fortælle lidt om hjertet hos en Marfan. Vi får også besøg af Gunhild Brethvad hende fra Nyborg om: Hvordan du styrker den selvtillid På Hotellet er der strandudsigt og en lækker pool. Gavebidrag I 2007 modtog Landsforeningen kr. i forbindelse med landsindsamlingen. Derudover modtog vi i gavebidrag. Af dette beløb var kr. bidrag, som giveren kan trække fra i skat jf. ligningslovens 12. Regnskabet fra landsindsamlingen ligger til gennemsyn hos Mogens Buhelt i perioden juni efter nærmere aftale. Der skal lyde en meget stor tak til alle vores bidragsydere. Bodil Davidsen Husk At give dit mobilnummer og til Bodil Davidsen så vi kan skrive og snakke sammen os unge! Oliver 18

19 SU og handicaptillæg For unge under uddannelse på SU, men som lider af en kronisk sygdom, der betyder at den studerende ikke har mulighed for at tjene penge ved siden af, er der mulighed for at søge et handicaptillæg ved siden af SU. Handicaptillægget er pt. på kr. (skattepligtigt) om måneden. Et af vores medlemmer havde søgt om tillægget, men fået afslag. Herefter ankede vi afgørelsen, som har givet vort medlem medhold. Ved hver ansøgning er der naturligvis tale om en individuel, konkret afgørelse, men alligevel viser den, at der er åbnet op for at personer med Marfan Syndrom også kan få dette tillæg. I det konkrete tilfælde var hjerteproblemer et velkendt problem igennem generationer, men det var især smerter og træthed, som var det afgørende spørgsmål. Afgørelsen viser, at andre unge med Marfan Syndrom ikke skal holde sig tilbage for at søge dette handicaptillæg frem for at optage store studielån. Såfremt du har spørgsmål er du naturligvis velkommen til at kontakte mig. At være ung med Marfan Syndrom I 2007 gennemførte Pernille Grandjean og Bodil Davidsen projektet At være ung med Marfan Syndrom. Dette projekt er nu blevet afsluttet med en rapport af samme navn og som ligeledes vedlægges dette Nyhedsbrev. Projektet blev afsluttet med et kursus for de unge. Du kan læse om dette kursus et andet sted i Nyhedsbrevet. Bodil Davidsen Social håndbog for hjertekar patienter HUSK frister for tilmelding 1. Juli: kursus for unge 10. juli: Sjællandstur 14. september: Jyllandstur Til alle vores fuldtgyldige medlemmer samt samarbejdspartnere vedlægges bogen Social håndbog for hjertekar patienter. I forbindelse med min ansættelse i Hjerteforeningen har jeg revideret vor sociale vejledning fra 1999 med efterfølgende rettelser (kapitlet omkring social vejledning i vor ringmappe). Der skal lyde en stor tak til Hjerteforeningen, som har stillet et antal eksemplarer vederlagsfrit til rådighed for foreningen. Medlemmer af Hjerteforeningen kan rekvirere den gratis via Hjerteforeningen tlf eller den kan downloades fra BD 19

20 Bestyrelsen Formand Lottem Hybel Ourøgade 12 2.tv 2100 Kbh. Ø tlf Mail: Bestyrelsesmedlem Kristian Kristensen Brændkjærgade Kolding tlf Mail: 38 år, Gift med Pernille som er marfaner. 2 børn, Cassandra 7 år (marfaner), Stefanie 17 år Suppleant Jette Lundberg Sønder Alle Grenå tlf Mail: Suppleant Ketty Zubeil Nedergade 30 1 tv 5000 Odense C tlf Mail: Bestyrelsesmedlem Lone Zwick Pedersen Skolestien St. Fuglede tlf Mail: Bestyrelsesmedlem Rikke Jensen Kildehusvej 2E, 2 sal lejl Roskilde tlf Mail: HF-studerende Bestyrelsesmedlem Bitten Kjærgaard Rørkærvej Hedensted tlf Mail: 37 år, studerende, gift med Morten. Har to børn, Sille og Xenia på 6 år, samt Magnus på 8. Magnus har Marfan. Regnskabsfører Mogens Buhelt, Kabbelejevej 27B 2700 Brønshøj tlf Mail: Sekretariatsleder / socialrådgiver Bodil Davidsen Tamsborgvej 1 2. th., 3400 Hillerød tlf Træffes bedst kl. 9 11, undtagen onsdag Mail: Født Blev ansat som socialrådgiver / konsulent i Landsforeningen i 1997 efter ca. 20 år som kommunal handicaprådgiver. Har været formand for Landsforeningen Mor til 2 børn: Jan og Pernille. Pernille f har Marfan Syndrom. 20

NY H E D S B R E V UniqueDanmark M A J 2008 N R . 1

NY H E D S B R E V UniqueDanmark M A J 2008  N R . 1 NYHEDSBREV DEN LANDSDÆKKENDE FORENING UniqueDanmark For forældre til børn med sjældne kromosomafvigelser MAJ 2008 Farvel. NR. 1 Så må vi desværre sige farvel til vores formand Jette Ziegler som efter 7

Læs mere

Hvad er Marfan Syndrom

Hvad er Marfan Syndrom Hvad er Marfan Syndrom En orientering til sagsbehandlere Landsforeningen for Marfan Syndrom Hvad er Marfan Syndrom Marfan Syndrom er en sjælden, arvelig bindevævssygdom, som kan påvirke hjertet, synet,

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010

Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010 Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010 Mødet blev afholdt kl. 19.00 i Samlingssalen, H. C. Andersens vej 24, Næstved. Formand Jesper Poulsen bød velkommen til

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

OPERATION VED PLATFOD

OPERATION VED PLATFOD OPERATION VED PLATFOD Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk De indledende undersøgelser på Københavns Privathospital har vist, at du har platfod i en

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk De indledende undersøgelser på Københavns Privathospital har vist, at du har udviklet

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

protein nedbrydnings defekt foreningen Årsberetning 2011 Her er vi... cyberspace

protein nedbrydnings defekt foreningen Årsberetning 2011 Her er vi... cyberspace PND protein nedbrydnings defekt foreningen Årsberetning 2011 Her er vi... cyberspace Generalforsamling 2011 4 5 6 7 8 Indhold madlavningskursus Samarbejde med PKU Generalforsamlingen 2011 Sjældne Diagnoser

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Iktyosisforeningens 10 års jubilæum

Iktyosisforeningens 10 års jubilæum IKTYOSISFORENINGEN Iktyosis en gruppe af arvelige hudsygdomme Iktyosisforeningens 10 års jubilæum sommerarrangement 1.-2. juni 2013 på Hvidbjerg Strand Iktyosisforeningen har i år eksisteret i 10 år. Det

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

OPSLAGSTAVLEN. www.scthanserne.dk

OPSLAGSTAVLEN. www.scthanserne.dk Februar 2007 2 OPSLAGSTAVLEN www.scthanserne.dk Sidste tilmelding til Foredrag onsdag den 28. februar FOREDRAG Kostkompasset mandag den 5. marts kl. 19.00 Generalforsamling torsdag den 15. marts kl. 19.30

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

LIVTAG # 5 2015. Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet. Mig og min hjælper. s. 30. s.

LIVTAG # 5 2015. Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet. Mig og min hjælper. s. 30. s. Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # 5 2015 Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet s. 30 Mig og min hjælper

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

Torsdag den 29. oktober 2015 kl. 17.00 i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Torsdag den 29. oktober 2015 kl. 17.00 i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup. Projekt/Tema Tid og sted Fordeler Generalforsamling Torsdag den 29. oktober 2015 kl. 17.00 i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup. Medlemmer af Siemens Vinklub Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent

Læs mere

OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN

OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk SPØRG HVIS DU ER I TVIVL Fødder er forskellige fra person til person, og derfor

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Vi har holdt 5 bestyrelsesmøder i løbet af året, og referaterne er lagt ind på hjemmesiden.

Vi har holdt 5 bestyrelsesmøder i løbet af året, og referaterne er lagt ind på hjemmesiden. Generalforsamling i SAS løb og motion Onsdag den 10. februar 2010. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Åbning af mødet og godkendelse af indkaldelsen 3. Valg af mødesekretær 4. Beretning 5. Regnskab 6. Fremlæggelse

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 HJERTEKLAPSYGDOMME Når en hjerteklap svigter Hvad er en klapsygdom? Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

prøvet at falde? frygter du at falde?

prøvet at falde? frygter du at falde? Har du også prøvet at falde? eller frygter du at falde? Husk der er altid en grund til man falder og det er ikke kun alder! Undgå fald For ældre er faldulykker den hyppigste ulykkestype. Et fald kan medføre

Læs mere

UniqueDanmark DEN LANDSDÆKKENDE FORENING. For forældre til børn med sjældne kromosomafvigelser. Læs i dette nummer om bla. : Nr.

UniqueDanmark DEN LANDSDÆKKENDE FORENING. For forældre til børn med sjældne kromosomafvigelser. Læs i dette nummer om bla. : Nr. Nr. 3 November 2007 DEN LANDSDÆKKENDE FORENING UniqueDanmark For forældre til børn med sjældne kromosomafvigelser Læs i dette nummer om bla. : - Nyt fra bestyrelsen - Søskende kursus - Lalandia - Sjælden

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Referat fra FS 27 general forsamling

Referat fra FS 27 general forsamling Referat fra FS 27 general forsamling Fagligt Selskab for Infektionsmedicinske Sygeplejersker Afholder generalforsamling 6. november 2014 klokken 16.00-16.45 Dansk Sygepleje Råd, Sankt Annæ Plads 30, 1250

Læs mere

Mødereferat. Generalforsamling

Mødereferat. Generalforsamling Mødereferat Generalforsamling Tidspunkt: Sted: MAN 5 OKT 2009 kl.1900 Fredensborg Bibliotek Jernbanegade 3, 1 sal 3480 Fredensborg Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Fremlæggelse

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Hjerneskadeforeningen - Lokalforening SYDFYN Referat af Generalforsamling 21. januar 2008

Hjerneskadeforeningen - Lokalforening SYDFYN Referat af Generalforsamling 21. januar 2008 Hjerneskadeforeningen - Lokalforening SYDFYN Referat af Generalforsamling 21. januar 2008 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning til godkendelse 3. Forelæggelse af regnskab a. regnskabet

Læs mere

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg Mit liv med idræt Af: Brian Dåsbjerg Hvem er jeg? Brian Dåsbjerg Soldat ved JDR 1997-2000 Bachelor i Idræt ved Københavns Universitet 2003. Studerer p.t. fysioterapi på Skodsborg fysioterapeutskole. Har

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

Referat af Generalforsamling i SIND-Nordsjælland Kreds torsdag, den 29. marts 2012 kl. 19:15 i SIND huset, Milnersvej 13 B, 3400 Hillerød

Referat af Generalforsamling i SIND-Nordsjælland Kreds torsdag, den 29. marts 2012 kl. 19:15 i SIND huset, Milnersvej 13 B, 3400 Hillerød Referat af Generalforsamling i SIND-Nordsjælland Kreds torsdag, den 29. marts 2012 kl. 19:15 i SIND huset, Milnersvej 13 B, 3400 Hillerød a. Valg af dirigent, stemmetællere og referent.... 2 b. Kredsbestyrelsens

Læs mere

NYHEDSBREV NYT FRA FORMANDEN JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN

NYHEDSBREV NYT FRA FORMANDEN JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN NYHEDSBREV JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN GENERALFORSAMLINGEN NY CAFÈ +35 I ÅRS NY PÅRØRENDEGRUPPE FACEBOOKGRUPPER BØRN/UNGEGRUPPER HALVÅRLIGT PROGRAM NYT FRA FORMANDEN Kære medlemmer. Godt nytår til jer

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Hjerneskadeforeningen Vestsjælland kan med glæde og stolthed fortælle, at vi har modtaget Handicapprisen 2014 uddelt af Handicaprådet i Sorø Nyhedsbrev Januar 2015 Aktivitetskalender

Læs mere

Tværfaglige konsultationer

Tværfaglige konsultationer Tværfaglige konsultationer Professor, overlæge, dr.med. John R. Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Børneafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Baggrund Sjældne rapport 2001 Klinik for Sjældne

Læs mere

Referat af generalforsamling i Dansk Forening for Tuberøs Sclerose den 28.2.2009

Referat af generalforsamling i Dansk Forening for Tuberøs Sclerose den 28.2.2009 Referat af generalforsamling i Dansk Forening for Tuberøs Sclerose den 28.2.2009 Generalforsamlingen blev afholdt den 28. februar 2009 på Odense Danhostel kl. 13.00. 8 familier var repræsenteret. Dagsorden:

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivningscenter Region syd Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning Odense 9 Aktiviteter i Rådgivning Varde

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Generalforsamling i SAND Hovedstaden, d. 28.2.12

Generalforsamling i SAND Hovedstaden, d. 28.2.12 Generalforsamling i SAND Hovedstaden, d. 28.2.12 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere: Formand for SAND Hovedstaden Per Ernsten startede med at byde velkommen og indstillede til, at forsamlingen

Læs mere

Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling torsdag den 18. marts 2010, kl. 18.00 i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup.

Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling torsdag den 18. marts 2010, kl. 18.00 i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup. Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling torsdag den 18. marts 2010, kl. 18.00 i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup. 19. marts 2010 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formanden beretning 3.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i TS-foreningen 20/5 2006

Referat af bestyrelsesmøde i TS-foreningen 20/5 2006 Referat af bestyrelsesmøde i TS-foreningen 20/5 2006 Deltagere: Liselotte W. Andersen, Pia Damgaard, Pia-Merethe Jacobsen, Randi V. Jensen, Kirsten Bertel, Susanne Pedersen og Dines Hansen Liselotte bød

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling mandag den 16. marts 2009, kl. 18.00 i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup.

Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling mandag den 16. marts 2009, kl. 18.00 i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup. Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling mandag den 16. marts 2009, kl. 18.00 i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup. 20. marts 2009 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formanden beretning 3. Regnskab

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

ATLETKLUBBEN VIKING KASTRUP. Stiftet 20. november 1951 Medlem af Dansk Vægtløftningsforbund & Danmarks Idrætsforbund

ATLETKLUBBEN VIKING KASTRUP. Stiftet 20. november 1951 Medlem af Dansk Vægtløftningsforbund & Danmarks Idrætsforbund Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling tirsdag den 8. april 2008, kl. 18.00 i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formanden beretning 3. Regnskab 2007 samt

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om hammertå

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om hammertå Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om hammertå Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den operative behandling

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Canadian American Friendship Society of Denmark Møde Generalforsamling Dato 26. marts 2009 Sted Deltagere HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 30 fremmødte, heraf 18 stemmeberettigede

Læs mere

Formandens beretning til GF 2012-Enduroklub Danmark.

Formandens beretning til GF 2012-Enduroklub Danmark. Formandens beretning til GF 2012-Enduroklub Danmark. Frederiksberg December 2012 Formanden vil gerne starte med at sige STORT TAK til alle de medlemmer som har deltaget i at hjælpe til med alle mulige

Læs mere

Aktivitetsprogram. Aktivitetsprogram. Roskilde Lokalforening. Aktivitetsprogram. Roskilde Lokalforening. Roskilde Lokalforening

Aktivitetsprogram. Aktivitetsprogram. Roskilde Lokalforening. Aktivitetsprogram. Roskilde Lokalforening. Roskilde Lokalforening Jyllinge JyllingeGundsømagle Jyllinge RoskildeGundsømagle 13 8. årgang 13 13 8. årga Viby Roskilde Gundsømagle Roskilde Viby Viby Roskilde Lokalforening Aktivitetsprogram Roskilde Lokalforening Roskilde

Læs mere

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011. Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011. Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011 Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen Generalforsamling i Mediecentret. Forårslyset så at sige buldrer ind i det propfyldte lokale. De var der fra hele gamle

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Emne: Generalforsamling 2007. Dato: Fredag den 27. april 2007. Byggecentrum, Middelfart. Dagsorden:

Emne: Generalforsamling 2007. Dato: Fredag den 27. april 2007. Byggecentrum, Middelfart. Dagsorden: Emne: Generalforsamling 2007 Dato: Fredag den 27. april 2007 Sted: Deltagere: Byggecentrum, Middelfart Se deltagerliste Dagsorden: 1) Valg af dirigent 2) Fremlæggelse af beretning 3) Fremlæggelse af regnskab

Læs mere

CdL Foreningens nyhedsbrev

CdL Foreningens nyhedsbrev CdL Foreningens nyhedsbrev nr. 2-2015 Kære medlem af CdL Foreningen. Nu sidder du med CdL Foreningens nyhedsbrev. Det er sendt til dig som medlem eller hvis du har en tilknytning til foreningen. Det er

Læs mere

Aktivitetsmøde i Udvalget for TeamGym Søndag den 4. november 2012 kl. 09.00

Aktivitetsmøde i Udvalget for TeamGym Søndag den 4. november 2012 kl. 09.00 Referat af Marianne Rasmussen Antal stemmeberettiget 44 Dagsorden: Aktivitetsmøde i Udvalget for TeamGym Søndag den 4. november 2012 kl. 09.00 1. Valg af dirigent - Bent Garsted 2. Valg af stemmetællere

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Tango Aarhus. Referat fra generalforsamlingen d. 1. marts 2015

Tango Aarhus. Referat fra generalforsamlingen d. 1. marts 2015 Referat fra generalforsamlingen d. 1. marts 2015 Dagsorden: 1. Valg af dirigent, referent og stemmetæller. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år. 3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 SEX OG SAMLIV Et godt sexliv - også med hjertekarsygdom TO MÅ MAN VÆRE Har man været indlagt med en hjertekarsygdom, melder

Læs mere

Kampagnen Opgør med tabuet

Kampagnen Opgør med tabuet Kampagne: Opgør med tabuet Landsforeningen har i begyndelsen af 2014, i ugerne 5 til 8, sat en mindre kampagne i værk på facebook og hjemmesiden. Kampagnen Opgør med tabuet handler om at give hjælp til

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

Kære patient. Skulle du ikke finde svar på alle dine spørgsmål i nedenstående, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.

Kære patient. Skulle du ikke finde svar på alle dine spørgsmål i nedenstående, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os. Kære patient Denne skrivelse er udarbejdet til dig, der står overfor at skulle opereres på CFR Hospitaler. Her kan du og dine pårørende få information om det forestående forløb før, under og efter din

Læs mere