Bilag 2: Interview 1

Transkript

1 Bilag 2: Interview 1 Amanda: Altså jeg ved ikke om du har hørt noget om vores studieprojekt. Har du fortalt noget om det? [Kigger på Mia]. Özge: Nej, nej det har jeg ikke. Amanda: Altså det handler om tyrkiske kvinders opfattelse af sundhed, øhm og så er vi meget interesseret i at høre om dine sådan holdninger og dine erfaringer i forhold til sund livsstil. Og altså det, vi jo både interesserede i kritik af af det vi har lavet og alle af dine erfaringer og holdninger er vigtige. Der er slet ikke noget rigtigt eller forkert af det vi spørg om. Kun holdninger vi er interesseret i såå. Özge: Jaaa. Mia: Özge nu kan jeg ikke huske, er du kurder eller tyrker? Özge: Tyrker. Mia: Du er tyrker. Jamen så er det jo perfekt. Amanda: Det passer meget godt så. Özge: Okay. Amanda: Hvor gammel er det du er? Özge: Jeg er 40. Amanda: 40. Okay Og du arbejder her, som? Özge: Ernæringsassistent. Amanda: Ja, og hvor bor du henne? Özge: Jeg bor i Hedehusene. Amanda: Hvor ligger det henne? Özge: Det ligger mellem Høje Taastrup og Roskilde. Amanda: Okay. Özge: Det, vi er under Høje Taastrup Kommune. Det er en lille by, Hedehusene. Amanda: Er det så huse eller lejligheder? Özge: Det er lejligheder, jeg bor i. Amanda: Okay. 1

2 Özge: Såå.. Der var, jeg ved det ikke altså, på et tidspunkt var der behov for det, men nu er børnene blevet så store, og jeg er glad for der, hvor vi bor. Hvor jeg kender de fleste naboer, familie og bekendte. Så tænker jeg... Jeg bliver hos dem. Amanda: [Afbryder] Det er også dejligt når man kender nogen. Özge: Der hvor man føler sig trygt og rart ja. Amanda: Ja. Øhm, hvordan er sådan en typisk hverdag for dig så. Altså hvad bruger du din tid på og hvad går du op i? Özge: Altså jeg går meget op i min familie. Altså min fritid altså og mine venner altså jeg har en stor vennekreds øhm, men selvfølgelig det er min familie i første omgang. Altså efter mit arbejde for eksempel så er jeg hjemme og ligesom overordnet oprydning og altså aftensmaden, og jeg går meget op i, at de skal have noget varmt hver dag, og de skal noget godt Fordi vi har ikke rigtig noget morgenmad sammen og heller ikke rigtig noget frokost. Så aftensmaden er noget specielt, hvor vi ligesom samles ved den der bord. Alle skal have noget godt at spise og snakke om dagen. Det går jeg meget op i. Jeg bruger lidt ekstra tid hver dag kan man sige, men nu har jeg også tiden til det hvor jeg arbejder ikke fuld tid herude. Og derefter altså nogle aftener har jeg selv nogle arrangementer med mine veninder, og nogle aftener har min børn øh f.eks pigerne de træner sådan fast tirsdag torsdag. Jeg har to piger den ene er 18 og den anden er på næsten 14. Så tirsdag, torsdag er de ikke sådan hjemme, og jeg har selv været noget om tirsdagen samme tid. Og så om fredagen øh og så weekenderne har vi altid sådan fælles med familien. Amanda: Okay. Özge: Øhm udover træner jeg sådan lidt, men i øjeblikket er jeg meget dårlig, fordi jeg synes ikke jeg har tid. Alle de andre ting de kommer ligesom lidt mere, men når jeg har også tid så træner jeg også. Øhm.. I min fritid der læser jeg meget, øhm [stilhed] Jaa.. Jeg ved ikke hvad mere Amanda: Hvad træner du så for noget? Özge: Det er sådan noget styrketræning. Mine muskler skal helst være sådan lidt mere stærke, fordi vores job det er noget fysisk. Altså vi står meget og løfter i køkkenet. Og jeg har også haft lidt problemer med ryggen. Så det er derfor jeg skal helst vedligeholde det der muskler og sådan lige i god form. Det er sådan styrketræning og nogen gange sådan lidt hyggetræning kan man sige med hold og sådan noget. Amanda: Ja. Så, så det er i et fitness center? Özge: Jo jo det er i city 2 fitness. Der hvor der er kun for kvinder. Der har jeg det. Det er tæt på og det er også rart at være kun med kvinder synes jeg. Der kommer vi. Også mine piger. Amanda: Okay, så det bliver sådan noget fælles for familien i laver sammen også for at hygge jer sammen? Özge: Ja, hvis vi kommer samtidig men det er sådan lidt Det er sjældent vi har samme tidspunkter sammen. Om tirsdagen har jeg noget andet, men hvor pigerne har fast f.eks. de har nogle bestemte hold hvor de kommer, men øhm når det passer så har vi alle tre sammen. 2

3 Men ellers, har de hver dag, og så jeg kommer nogen gange om formiddagen eller ikke om formiddagen, eftermiddagen på vej hjem herfra, hvis jeg har overskud. Det er ikke alle dage jeg har, men nogen dage for ligesom at have det overstået. At jeg har god samvittighed Har jeg trænet i dag?! [Stilhed] Amanda: Det lyder også som om at i, i hverdagen når man har alt muligt forskelligt så samles i sådan om aftensmaden og spiser god mad. Hvad er så god mad for jer? Özge: Altså god mad, Øhmm.. God mad for mig Den skal smage af noget. Smagen skal være der. Det er ligesom mit øhm.. hvad kalder man øhm [stilhed] bedste ord. Maden skal smage af noget, altså vi kan altid fylde maven med noget, det kan man altid, men maden skal smage af noget. Smagen, men smagen skal ikke komme fra de fede ting, det kan man også godt få lavet med nogle lette ting. Altså mindre sukker, mindre ting. Det er også lidt det vi har lært under uddannelsen der, altså man kan godt kombinere det. Man kan godt lave god mad med massere grøntsager, med massere sunde ting. Det er sådan nogle ting jeg tænker. Altså en god mad der skal selvfølgelig være noget protein, altid noget kylling, fisk, eller kød hvad man har. Så skal man ligesom supplere det op med noget kulhydrater noget, ris, kartofler som lavet på den passende form til retten og så noget pynt. Hvad hedder det grøntsager ved siden af og så nogen ting. Det er god mad synes jeg. Og igen øhm.. noget der ser godt ud og noget der smager godt. Amanda: Men det betyder også noget for dig at det skal være sundt? Özge: Det skal være sundt. Helt sikkert. Det skal det, jamen det skal jo dække ligesom kroppens øh behov. Det er jo det første og det andet det skal smage. Og det tredje det skal se godt ud. Jeg ligesom tænker de ting ind. Såå det lykkes. Amanda: Er det dig der står for madlavningen? Özge: Det gør jeg. Min mand han er meget dårlig til det. Han har prøvet det et par gange, hvor jeg siger Mia: Det skal han holde sig fra [alle griner]. Özge: Jamen det det øh et par timers opvask, oprydning bagefter. Jamen jeg ved godt at øhm sådan er det med alt. Der er nogen der virker til noget, der er nogen der virker til noget andet. Jeg kan godt. Det tager jeg mig af, jeg tager ansvaret for køkken. Så laver de noget andet. Altså Youssef, min mindst søn og faren de er sådan meget mere til gøre klar ting. Det er borddækning. Det der fine arbejde som jeg kalder det. Det lidt dovne. Så de dækker op og gør det klar. Pigerne de hjælper mig. Så jeg står selv for maden. Øh og så pigerne hjælper med at tage det væk og lige vaske op, lige tørre det af og sådan noget. Så alle ligesom får lov til at lave lidt. Mia: Er din familie så enig med dig i øhm hvad der er god mad? Har de det på samme måde? Özge: Øhm. Ja, det er de faktisk. Altså mest sådan lidt uenig med Merve med grøntsagerne. Fordi Hun har ikke så meget altså især broccoli, når hun ser broccoli det er som om hun har set et øh, øh voldeligt dyr. [Alle griner] Ja, jeg ved det ikke. Men øhm.. Hun kommer heller ikke ved et bord, hvor der ikke er grøntsager. Jeg har det sådan, øhm min mand han heller ikke så god i starten, men han er blevet meget bedre. Og Youssef han er sådan i et lærd tempo. Sådan stille og roligt. Men øh.. Altså der er altid noget den ene eller den anden 3

4 sorterer lidt, men der er altid noget som altså nu kender jeg dem så godt, altså Merve skal ikke have broccoli så tager så får hun noget gulerødder, blomkål eller noget andet slags, og vi tager noget andet. Men der er altid til enhver smag. Men nu kender jeg dem. Nu gør jeg ligesom lidt efter deres smag også altså. Jeg ved godt de bliver lidt forkælet nogle gange, men øhm.. Det må de gøre synes jeg. Altså når man er i en familie jeg ved altså det der behandling, det er noget man får af far og mor. I sin rigtige så fremtiden der får de ligeså travlt som vi har haft i vores ungdom med børn og ting jamen der bliver det måske lidt anderledes i deres liv, men lige nu Jeg synes ikke det gør noget at forkæle dem lidt. Jeg føler det altså far og mor der bliver en eller anden forhold øhm, når man ikke overdriver de der små ting som diskussioner. Sådan er det. Det gør ikke noget. Altså ikke for at opdrage dem dårligt på den måde, men de der små ting, forkælelse Jeg synes det er okay. Det kan jeg godt lide at gøre. Amanda: Så du siger også, at du følger også sådan nogle ernæringsråd? Özge: Ja, ja det gør jeg. Amanda: Hvor, hvor, hvor hører du om det henne? Özge: Jamen det er jo fødevarestyrelsen og sådan nogle ting. Det er dem der kommer Deres hjemmesider. Dem følger jeg også med. Øhm [Stilhed] Mia: Er det fordi det er en del af dit job føler du at det er på grund af det? Özge: Det er en del af jobbet, men samtidig jeg tror det er det hele der kommer, og det rigtige kommer derfra. Det er dem der har den største del og med at gøre med maden. Altså de følger jo det jo sådan hele samfundets sundhed, det er jo ikke bare.. Noget småt. Og hvis de gør det de anbefaler så er det rigtigt. Det er derfor de ligesom dem der, jamen det er dem der står for det hele. Så det er dem, jeg ligesom følger. Amanda: Og hvad er helt præcist sundhed så for dig... I hverdagen? Özge: Altså Kroppen skal fungere. Det er sundhed. Og vi skal have det der næring og det.. det er også sundhed. Men selvfølgelig for at gøre hverdagen godt og glad, skal vi også have noget som vi godt kan lide at spise. Indtage noget som vi vil have indtage. I stedet for øhm.. Det er godt, men det er ikke noget jeg godt kan lide. Altså ikke ligesom tvunget på den måde. Så det er også sundhed som man er ligesom glade.. Man spiser ligesom noget man godt kan lide, noget der er godt til sin krop, og noget der giver det ernæring og de vitaminer og mineraler som kroppen har behov for. Så har man det godt synes jeg. Amanda: Synes du at din kultur måske har en, en indflydelse på hvad din opfattelse af sundhed er? Özge: [Stilhed]. Øhh Min kultur [stilhed] Altså nu tænker jeg altså jeg er sådan blandt et øhh.. begge kulturer efterhånden.. Fordi jeg er så selv kommet som årig. Så jeg 4

5 synes øhh jeg er nået og øh fået fra det tyrkiske, og jeg blev ikke forsinket. Jeg nåede også at komme ind i det danske synes jeg. Og som sagt jeg har været meget øøh.. arbejdet meget med danskere og sådan noget. Så jeg tror, jeg er sådan godt med. Så jeg har sådan en blandet kultur vil jeg så sige. En blandet madkultur, når jeg laver mad. Så jeg ligesom kombinerer meget sammen. Øh [Stilhed]. Om den tyrkiske kultur? Når jeg tænker den tyrkiske kultur.. Om jeg overhovedet ved hvad den helt tyrkiske kultur... madkultur [stilhed]. Altså jeg tror Jeg tror det har noget med ens tanker at gøre. Altså folk er meget mere bevidst nu. Øh Altså selvfølgelig man har nogle faste ting, mad og sådan nogle ting eksempel i det højtider man laver, det der bestemte mad som måske ikke så sundt. Men det er det man har lavet. Eller mormoren har altid lavet Så er det jo ligesom den man følger. Men vi har lavet meget om på det synes jeg. Med dagen fordi det ene det går ud på jeg er så sund, man skal se godt ud, man skal spise sundt og altså alt det de ting, så det giver den der blandede kultur der, hvor man ligesom tager fra.. Jeg tror ikke vi har vores eget sådan faste. Jeg har den ikke i hvert fald. Så jeg har meget blandet. Men madkultur sådan tyrkisk Jeg ved faktisk ikke sådan hvad det hele lige går ud på, udover det der faste som min mor plejer at lave i de højtider der. Amanda: Jeg ved ikke om du kan forestille dig at du går ind i opgangen der hvor du bor, og så i opgangen der hænger der denne her plakat og nedenunder så hænger der en flyer i de samme farver med den samme overskrift. Mia: Sådan en lille brochure Özge: Ja. Amanda: Som man kan tage Den hænger så nedenunder, ikke? Øhm Hvad tænker du så umiddelbart når du ser den her plakat? Hvad er det første du lægger mærke til? Özge: Så tænker jeg øh Så det det er også noget der ligesom øh skal fange de to sprog Eller det etniske. Sådan tænker jeg i hvert fald. Fordi det er ligesom tørklædet der ligesom bringer den frem. At det er ligesom til jer Sådan tænker jeg det når jeg ser den først. Amanda: Hvad tænker du det handler om? Özge: Selvfølgelig Det kan jeg så få ud af når jeg læser det altså dialog, kost, motion. Jamen øh så er det de ting jeg tænker Altså der skal være noget dialog med andre mennesker. Og øhm noget om kosten, maden. Og så motion. Så det er ligesom et øhm et sted hvor man skal, hvor man kan henvende sig eller et øh Hvad kalder man sådan noget [stilhed] Hvad hedder det sådan nogle grupper altså som har noget med det at gøre. Hvad kalder man sådan nogle? Ikke fagforeninger, men sådan Mia: Foreninger? Özge: Foreninger, hedder det ja. Sådan tænker jeg det. At det har noget med det at gøre. Og som man kan henvende sig, få noget hjælp og vejledning til det. Sådan ville jeg tænke. Amanda: Hvad synes du om kvinden på billedet? Özge: Hun er smuk. Hun er meget smuk. En model eller hvad? [Alle griner]. 5

6 Mia: Ja Det tror jeg hun er. Özge: Altså hun er Hvad hedder det smuk moderne med lidt sminke og sådan noget. Så hun er sådan.. hvad hedder det Altså hun er de, den model dame, eller ikke model, men de type damer som altså går med de tørklæder, lidt moderne damer i øjeblikket. Hun er en af dem. Sådan vil jeg tro. Jeg ved ikke. Der er mange måder at gå med tørklæde på. Mange måder at gøre det på. Men hun er Den som øh [stilhed] I dagens danmark nu. Det tror jeg. Mia: Så du kunne godt se hende som en tyrker i Danmark? Özge: Det kunne jeg godt. Amanda: Hvad, hvad forestiller du dig sådan den her plakat vil have dig til at gøre? Når du kommer ind der i, i opgangen og der hænger de her ting? Özge: Altså hvis jeg er en af dem der har altså, dem der bliver fanget af eller har brug for noget om kost og motion, så tager jeg helt sikkert sådan en øh det der dimser der hænger, for at jeg ligesom ved hvor det er henne, hvad kan de. Så tror jeg helt sikkert Det er de tanker jeg får. Og så tager jeg bare sådan et nummer eller vejledning. Amanda: Hvad, hvad synes du om, at det sådan står på to sprog? Özge: Det synes jeg er meget godt. Både øhm, dansk og tyrkisk fordi vi har øh vi har også rigtig mange øh tyrkere, der ikke rigtig kan læse eget sprog også omvendt. Der er rigtig mange tyrkere der måske kommer senere ikke kan dansk. Så der er ligesom begge sprog. Så hvis de ikke kan det sådan læse den ene sådan så kigge på den anden så... Det synes jeg er meget godt at der er begge sprog. Så tænker man også, at det er måske lavet specielt til det.. til den gruppe. Det er ligesom på hospitalerne synes jeg. Der er der også forskellige plakater. Jeg synes også det er meget godt. Dansk, arabisk. Så er der tyrkisk. Alle kan forstå, hvad er det sådan det hele går ud på. Det er det regler, de der ting, så synes jeg det er meget godt. Så har man ligesom ikke en god undskyldning, jamen jeg vidste det ikke. Det kan man ligesom læse. Den sprog man hører til. Amanda: Så du tænker at Tænker du at det er noget der er relevant for dig? Özge: [stilhed]. Det er det ja. Det er det. Fordi jeg er ligesom i den gruppe. Tænker jeg. Altså andet sprog, tyrker [peger på billedet af kvinden] og øh alle har noget med kost og motion at gøre. Det er jo vores dagligdag det består af. Vores krop, sundhed, så det tror jeg helt sikkert. Amanda: Så der der gør at du synes det er relevant, det er at det står på de der to sprog og så hende kvinden der på Mia: med tørklædet Özge: Hvis det er den gruppe i går efter, så synes jeg det er fint nok det er med tørklæde, fordi altså [tøver] den kan godt snyde lidt den med tørklædet nogle gange synes jeg. Fordi [tøver] nogle gange ser man de der unge moderne piger, som ved ikke som ved ingenting om sundhed og helbred. Øh, og så tænker man, at det dem der går med tørklæde. Altså de har måske brug for at vide mere om Så bliver det ligesom omvendt. Forstår du hvad jeg mener? Altså dem der man tror der ved meget. Det gør de ikke alligevel. Men dem som går 6

7 med tørklæde tænker man har brug for lidt mere. De er måske lidt efterkomne. Altså lidt tilbage. Men de ved måske meget mere, så det kan godt snyde lige lidt. Men øhm Mia: Synes du det sender et forkert signal? At hun har tørklæde på? Özge: [Tøver] [Stilhed] Det ved jeg faktisk ikke. Men har i en bestemt aldersgruppen? Mia: Hvad tænker, hvad tror du vores aldersgruppe er? Özge: [stilhed] Øhm Altså når jeg ser en med tørklæde, så tror jeg ikke der er en aldersbegrænsning. Øh, med mindre altså hun er en ung dame, man tænker det er unge. Jeg ved det faktisk ikke, jeg er lidt i tvivl. Men når jeg ser hende med tørklæde der så tænker jeg helt sikkert, at det er hjemmegående som øh måske ikke ved så meget, og har brug for lidt dialog og øh altså er ligesom, man skal ligesom hive lidt dem ind i øh for, at de kan lære lidt om kost og motion. Sådan tænker jeg det. Hvis det er den gruppe, så er det den rigtige billede. [Stilhed] Hvis der kommer en anden model uden tørklæde, så var det ligesom mere åben for alle, altså ligesom kig her, hør der er de her ting og det er til alle sammen. Ikke rigtig begrænset. Så det er ligesom alle unge, gamle, åben, lukket, alle. Mia: Så den begrænser sig til en bestemt gruppe når hun har et tørklæde på? Özge: Ja Jeg tror altså, at øhm du har mere, altså jeg vil heller ikke fortolke sådan forkert, men altså det er sådan det mere hjemmegående og dem der har brug for og vide lidt mere om og har ligesom en lille. Har behov for en lille skub og sådan nogen ting så sådan tror jeg. Amanda: Får du lyst til at vide mere om det her projekt når du læser det her? Özge: Altså der står meget kort og kontant hvad det går ud på. Øh men hvis jeg har de tanker der og øh jeg kan mærke jeg har behov for det så helt sikkert. Jeg ville falde over det. Men øh, altså der står Altså der står hvis du har en Der står ikke så meget reklame, ikke så meget overdrivelse i det, det gør der ikke. Men hvis som jeg sagde altså, hvis man allerede ligesom har i tankerne at jamen jeg har brug for noget hjælp, noget motion og noget kost, jamen så er det helt sikkert. Så er det ligesom et værsgo det er en vej. Så kan man helt sikkert kigge på det. Så er der noget der kan hjælpe mig. Özge: Jeg synes det er meget godt. At øh, [Stilhed] At det er kommunen der øh der gør det og det er på deres eget modersmål hvis der er problemer med sproget og sådan nogle ting. Amanda: Hvad forestiller du dig sådan, at denne flyer vil have dig til? Özge: Altså ud fra billederne så jeg tænker jeg altså kosten, altså det der sunde, altså frugt og grønt, sund mad og så noget træning helt bestemt med løbeskoen den ligesom man får ud af. Men den første billede det må være Jamen igen der står så ikke rigtig flere, men det er ligesom dialog altså det havde måske været lidt bedre, hvis der havde været et par mennesker mere med i billedet. Så er der ligesom dialog sammen med, men nu sidder hun helt alene, 7

8 altså nu læser jeg den her overskrift Det er derfor jeg tænker ja okay det er dialog. Og den der kaffe foran. Men øh Det kunne være bedre med en bred bord, hvor der sad flere mennesker. Så tænker man: Okay, det giver mere dialog. Mia: Så du tror det sociale det ville tiltale alle mere? Özge: Ja. Mia: Det betyder noget, hvis man skal deltage i sådan noget? At man kan se det er sammen med nogle andre. Tror du det? Özge: Ja, helt sikkert. Fordi altså sociale.. Altså den fylder også meget efterhånden. Især i dagens Danmark. Alle har behov for at være sociale, og det er lidt begrænset, hvor meget social man kan være. Så det helt sikkert meget vigtigt også. Amanda: Når du så har læst flyeren, hvad forestiller du dig så sundhed på dit sprog det egentlig er? Özge: Jamen så er det helt sikkert, det er øh sund mad og sport. Mia: Skal man dyrke det? Er det det man mødes og dyrker sport og laver mad sammen? Er det sådan du forstår det? Özge: Nej, ikke helt. Altså jeg tænker altså der mære være.. Det er vejledninger. Altså det er ting til råds. Der er nogen der ligesom snakker om maden, og der er nogen der snakker om hvad hedder det motion og viser nogle øvelser. Vejleder til steder som man kan træne. Det er sådan jeg forstår det. Det er ikke der, hvor man skal gøre det. Sådan tænker jeg ikke. Det er ligesom øh, man snakker om tingene, og så får man vejledninger til de steder, hvor man henvende sig. Sådan tror jeg. Amanda: Kunne du tænke dig og tilmelde dig sådan et projekt? Özge: Altså, nu tror jeg ikke det er min øh min målgruppe, eller eller jeg synes ikke jeg føler mig i den der gruppe. Så tror ikke jeg gør det. Det ikke, altså jeg føler ikke det er relevant. Amanda: Synes du det er tydeligt hvordan man kan tilmelde sig, hvis man har lyst til det? Özge: Ja der står numrene og også hvor man kan skrive og så tidsrummet og sådan noget. Så det er tydeligt nok. Hvis man bliver fanget af det, så kan man godt få fat i de personer eller skrive til dem i de tidsrum der. Så det synes jeg. Det er tydeligt nok. Så står der også gratis sådan højt og tydeligt. Amanda: Hvis du skulle tilmelde dig, ville du så ringe eller skrive en mail? Özge: Jeg ville ringe. Fordi der kommer altid nogle andre spørgsmål. Sådan, hvad gør man lige Hvis det er sådan. Jeg kan godt lide det der kontakt. Ud og spørg. I stedet for at skrive frem og tilbage. Det er helt sikker jeg ville ringe. 8

9 Mia: Hvad med farverne? Hvad synes du om dem? Özge: Øhm, det kunne blive en bedre farve. Den her måske med skoen. En af de der skrigende. En af de der moderne sko efterhånden. Nike skoene med skrigende farve. Farve giver noget mere synes jeg. Så det kunne være en mere blank farve i billedet. Det synes jeg. Det kunne fylde lidt mere. Interview 2 Amanda: Og det er så mig der stiller spørgsmålene, og så nogen gange der supplerer Mia lidt. Gül: Mhm. Amanda: Øhm.. vi kan måske lige starte at fortælle dig lidt om, hvad det handler om det her. Altså vi er i gang med et studieprojekt som handler om tyrkiske kvinders opfattelse af sundhed og så er vi så meget interesserede i at høre om dine erfaringer og holdninger i forhold til sund livsstil og sådan nogen ting. Og der er slet ingen rigtige og forkerte svar, det er fuldstændig bare hvad du synes og har erfaret, ik? Gül: Mhm.. Ja Amanda: Så måske kan vi lige starte med, at du kan sige, hvad det er du hedder og hvor gammel du er. Gül: Ja. Jeg hedder Gül, jeg er 38 år og jeg bor i Danmark 20 år og jeg er gift, jeg har tre børn, to piger, en dreng. Og jeg arbejder Herlev sygehus Amanda: Hmm.. Hvor lang tid har du arbejdet..? Gül: [Afbryder] øhh.. 8 år Amanda: Og hvad laver du der? Gül: Jeg arbejder med rengøring, men jeg kører gulvemaskin. Amanda: Okay.. Gül: Ja.. Amanda: Mhm.. [Stilhed] Amanda: Og du bor i lejlighed her? 9

10 Gül: Ja Amanda: Har i boet her i lang tid? Gül: Ja, jeg har boet i Hedeparken 15 år og fem år jeg boede i Grantoften også i Ballerup. Amanda: Hmm.. Gül: Ja Amanda: Så i er glade for at bo her? Gül: Mhmh.. Ja. Amanda: Så. Når. En helt almindelig dag, når du står op, hvad laver du så? Gül: Jeg står op kl. 4 om morgenen og jeg kører på arbejde og jeg starter kl. 5 om morgenen arbejde. Indtil kl. 1. Og jeg kommer hjem kl halv 2. Og så.. Vi.. vores tradition, vi vores børnene, vi spiser rigtig hurtig aftensmad.. vi venter ikke ligesom danskerne l 6 eller 7 aften. Så lige med det samme jeg går i køkken og jeg laver mad, to-tre retter til børnene og så bagefter jeg lige slap af og så spiser aftensmad. Efter aftensmad rydde op og vaske op, og måske jeg møder med mine veninder eller mine naboer eller min familie eller sammen med mine børnen. Så må børnene.. Esra arbejder hele tiden efter skole, ik? Og mine to små børn de er hjemme, internet, lektier eller se fjernsyn. Ja så det færdigt med hele dagen næsten. Børnene gik i kl 9 i seng. Jeg sover kl. 11 om aftenen. Ja.. Fordi jeg rydder op og gør rent igen, lille smule, så det er klar til i morgen. Så jeg sover. Og jeg kommer hjem, min mand er på arbejde. Vi skifter, eller bytter det jeg mener. Ja. Amanda: Så laver du tre retter hver dag? Gül: Ja mindst to retter og højst tre-fire retter. Fordi vi er ikke sådan en øh, laver ligesom kun suppe når vi spiser aftensmad. Hvis vi laver suppe, vi skal lave også forretter og jeg laver ligesom nogle gange også dessert, eller kage eller et eller andet til efter aftensmad, hvis jeg kan. Ja. Amanda: Er det så mest dansk mad eller er det tyrkisk mad, eller? Gül: Øh jeg kan godt lide.. Nogle gange jeg er træt af vores mad, for vores mad det er lang tid og det er laver lang tid og så træthed. Så det er derfor jeg laver også nogle gange. Jeg kan godt lide smørrebrød fra dansk mad. [Alle griner] Det er rigtigt, jeg kan godt lide, jeg kogt med æg og agurker og makrel på bordet og så selv laver selv små brød ik? Jeg synes det er 10

11 dejlig men øh alligevel jeg laver rigtig meget med kurdisk mad. Ja, for jeg er kurder, men jeg kommer fra Tyrkiet, men jeg er kurder. Amanda: Går du op i, at maden skal være sund? At der skal være grøntsager til og sådan? Gül: Vores mad det er problemet, det er ikke sådan lige som dansk mad med sund. Vi bruger meget salt og smør og jeg mener sådan lidt usundt og sådan noget ik? Men øh alligevel. Det som om jeg bestemme, hvor meget smør og salt og olie eller.. eller brød eller et eller andet agtigt ik? Vi bruger mere krydderi. Og det er derfor, hvor vi bruger meget krydderi betyder det vi har ikke lavet så meget usund mad. Fordi krydderier hjælper til en sundhed til kropperne og lungerne og maven. Hvis fx du har mavesyre eller et eller andet ik? Så spiser krydderi det hjælper rigtig meget. Fordi vi bruger mange gange. Og så den gang jeg var, øh hvad hedder det, lille på i Tyrkiet, sammen med mine forældrene ik? Vi spiser meget krydderi i maden ik? Så vi lærer det og så jeg synes det er sundt for krydderi med mad. Alligevel vi vores mad, som ikke dansk mad sådan sund og rask. Det er lidt usundt mad også. Der er meget fedt i, jeg mener. Ja. Amanda: Mhm okay. Sådan hvad tænker du når du høre ordet sundhed. Hvad betyder sundhed for dig? Gül: Sundhed det betyder for mig, hvis øh.. Det betyder ikke nogen medicin, det betyder ikke nogen behandling, det betyder ikke noget hospital, for mig. Amanda: Nej. Gül: Sundhed det betyder for hjernen, hvis du tænker for sig selv, siger har det godt og du har ligesom hvis du har dårlig for eksamen eller arbejdsdag sammen med dine kollegaer. Du skal ikke sådan tænke negativ, positiv. Du skal bare fortsætte for din vej.. Du skal ikke tænke for meget og du skal bare glad og stabil og frisk og hvis, hvordan skal jeg blive frisk? Fordi det er så også i hjernen. Det er hjernen der automatisk giver for kroppen. Så bliver du automatisk der kommer. Det betyder ikke noget for mad, jo det også vigtig, mad og sundhed som medicin eller vitaminer også. Fordi det ligesom for Danmark vi har brun hud og vi mangler hele tiden D-vitaminer. Amanda og Mia: Ja. Gül: Vi har meget problemer, vi mange gange for lidt D-vitaminer for vores kropper. Men alligevel vi har prøvet D-vitaminer, men alligevel vi finder selv ud af hvordan vi skal gøre det. Og så.. men det er det mine tanker, som hvis du tænker sundhed. Først skal bare hjernen, som du skal sige: jeg har det rigtig godt, jeg er glad for dig og frisk, stabil og selvfølgelig du skal passe på med hvad du spiser hverdag, hvordan du arbejder og hvordan du går i skole og 11

12 hjemme og sammen med børnene og familie, så bliver det ikke sådan noget problem. Jeg synes det Amanda: Ja. Så for dig er det meget mentalt oppe i hovedet? Gül: Ja, mhm.. Ja. Amanda: Er der så nogen ting inden for sundhed, hvor du tænker: Det ved du bare rigtig meget om og det har du ikke brug for mere information om? Gül: Øøh jo.. Jeg kan.. Fordi min søn har mange gange fået sygdomme så det er derfor jeg har lært rigtig om sundhedsprogrammer i hospital eller eller sundhedsplejesker, de viser mig hvordan jeg skal gøre det og jeg tror jeg kender rigtig godt for sundhed, men alligevel jeg ikke følge meget Mia: Mhmh Gül: Det er rigtigt, jeg siger, jeg er helt ærlig person ik? Jeg kan ikke sige jeg lyver som sige jeg følger rigtig meget. Jeg følger ikke så meget. Det er det. Fordi hvordan skal jeg sige det? Efter min søns sygdom, jeg er træt med sådan en, øh hvad hedder det? Sundhedsprogrammer eller hospital eller lægerne eller medicin. Jeg kan ikke lide det. Jeg elsker Naturel. Hvis man tager naturel, du bliver rigtig god liv, jeg synes det. Sådan er det. Mia: Ja, så du finder din egen måde at gøre tingene på, i stedet for at følge det man siger man skal? Gül: Ja, jo. Alligevel, hvis der er nogen som der siger. Jeg kan ikke gøre noget ved det. Selvfølgelig jeg skal følge sundhed, hvordan de siger det med medicin eller motion eller hvad vi skal gøre ik? Jeg følger den, men alligevel du har ret, jeg skal følge min egen vejen. Jeg er glad for jeg har ikke nogen problemer. Jeg har kun problemer for mine ben, for smerter, ik? Men jeg ikke hænge op med medicin. Fordi jeg er kun 38 år nu, hvis jeg stadigvæk nu hænger op med medicin eller hospitaler eller.. Resten der er ikke noget. Amanda: Hvordan - hvordan finder du de der alternative veje at gå? Gül: Jeg finder selv for den, fordi for eksempel hvis jeg bliver dårlig, som om.. Eller hvis jeg spiser ligesom, vi har rigtig usundt mad, jeg mener. Hvis jeg spiser, jeg selv sagt, jeg spiser meget, og så jeg kan godt mærke det, ondt i maven. Og blir, hvad hedder det, kroppen bliver rigtig tung og så træthed. Så bagefter jeg tager min veninder eller nabo og jeg siger kom vi skal tage en tur efter mad. Så bliver det bedre, så kan jeg godt se kroppen bliver bedre og frisk og så kommer de hjem og drik en kop te og så bliver mere mere bedre, jeg synes det. Og hvis jeg gør det ikke sådan, jeg går ture eller sådan jeg sidder kig på fjernsyn eller telefon eller et eller andet ik? Jeg bliver mere mere dårlig. Fordi jeg kan ikke sove om natten så, 12

13 fordi kroppen kan ikke klare salt, fordi kroppen siger stop, fordi jeg har spist så meget og bliver rigtig tung efter aftensmad og hele dagen, jeg kan ikke sove hele natten. Ja. Amanda: Har du sådan oplevet nogle problemer med det danske sundhedssystem, mens du har været her? Gül: Øh, det danske sundhedssystem.. Jeg har øh.. Jeg vil gerne bare sige, jeg som jeg også arbejdet på Herlev Sygehus. Jeg kan godt sige danskerne.. danske læger, sygeplejesker eller hvad de har, de giver dig rigtig rigtig sådan medicinsk behandling for folk med det samme. Og jeg synes, at det er ikke en rigtig god undersøgelser for folk for Danmark. Jeg tror Danmarks mindst undersøgelser og behandling for en menneske eller et folk ik? Så du giver det medicin til med det samme eller en forkert sundhedsting så bliver du ødelagt for livet. Så jeg det der var rigtig mange af lægerne fra Danmark ik? De kan ikke finde ud af hvad er det det hedder sundhed. Amanda: Synes du at din kultur har nogen betydelse for din opfattelse af sundhed? Gül: Jamen min kultur siger det hele tiden, de har brug for naturel ting. Ligesom hvis vi, verden som masser kommer krydderi eller hvad skal jeg sige? Grøntsager, og så frisk ting. Økologisk ting. Du skal ikke blive utilfreds, du skal blive glad hele tiden, hvis du kan selvfølgelig. Nogen kan nogen ting, vi kan ikke.. Vi bliver kede af det og øh bliver utilfredse, men hvis du kan du skal blive glade hele tiden. Så det bliver ikke noget problem. Amanda: Så sundhed for dig, jeg hører det som om, det også handler om økologi? Altså sprøjtemidler i naturen og sådan noget? Gül: Mhm, ja! Det gør det, ligesom hvis du har en, køber en økologisk æble. Øh i vores kultur også med Danmark, hvis vi gjorde til handleren, der er en økologisk æble, den koster 5kr fx og en posen normale æbler de koster 10kr. Men du skal bare tænke, hvorfor de forskellige. For det er de rigtige, hvis man, jeg spiser kun en det er nok. Det betyder ikke jeg spiser en hel pose og så jeg bliver, det hjælper med sundhed. Det er forkert. Det er derfor du skal tænke selv, hele tiden i hjernen, hvad der er rigtigt, hvad der er forkert. [Stilhed] Amanda: Og det tænker du også sådan er noget, der stammer fra din kultur? Gül: Ja! 13

14 Amanda: Ja.. Så vil vi gerne vise dig, en plakat vi har lavet. Og jeg ved ikke om du måske kan forestille dig, at du kommer ind.. Hov, lige et øjeblik.. At du kommer ind i opgangen og så hænger denne her plakat der og nedenunder, så hænger der en flyer, som man kan tage med samme overskrift og i samme farver. Gül: Ja.. Amanda: Så umiddelbart, så er det først denne her man ser, jeg ved ikke om du.. Det her står ikke rigtigt oversat, men vi har den rigtige oversættelse, hvis du vil læse den. Mia: Her står det på tyrkisk [Tager et papir frem]. Gül: Ja.. [Gül læser teksten til plakaten] Gül: Ja. Amanda: Så ved jeg ikke. Hvad tænker du så umiddelbart når du ser plakaten? Datter: Oversætter til kurdisk. Gül: Jeg kan godt se hun bliver frisk og.. [Taler kurdisk]. Amanda: Hvad er det første du lægger mærke til? [Der tales kurdisk mellem mor og datter] Datter: Hun siger at det første hun lægger mærke til er, at hun har tørklæde på, det vil ikke.. Det er ikke normalt, altså.. Og så siger hun, også især det med D-vitamin, fordi vi er så brune, du ved det der ik? Og så vil hun ligne en der har brug for D-vitamin. Nu når den handler om sundhed, så vil den person ikke passe til den plakat, siger hun. Mia: Så hun ser faktisk usund ud, synes du? [Taler kurdisk] Gül: Vi må ikke lukke for vores kroppe, for hvis vi lukker, fordi vi mangler for solen fra Danmark Datter: [Afbryder] [Taler kurdisk] 14

15 Datter: Hun mener det der med, at billedet af kvinden passer ikke til plakatens budskab på den måde, så det kunne måske have været, jeg ved det ikke.. Gül: [Afbryder på kurdisk] Datter: Ja hun siger, måske kunne der være en kvinde, som der var i gang med, at lave mad, noget med sundhed, eller hvordan vi øh.. Eller hvordan vores omkreds er omkring det med sundhed, om vi overhovedet overholder de ting der har med sundhed at gøre. Men hende her kvinden hun står bare og kigger, du ved, hun mener ikke det er et billede der passer på den måde til det budskab den har. Amanda: Hvad tænker du budskabet er med plakaten? [Datter oversætter til kurdisk og Gül svarer på kurdisk] Datter: Hun mener, nu har I skrevet sådan noget med motion på ik? Hun mener sådan en kvinde som hende, hun vil ikke kunne lave motion, blandt andet pga. vores kultur og de vil siger: det er forkert af den kvinde, hun er lukket, hun er sådan og hun er sådan. Men og plus hun har det der med make-uppen og sådan noget, hun virker ikke som om hun.. Gül: [Afbryder] Der er ikke nogen dialog, kost eller motion, forstår du hvad jeg mener? Lige som for en model, en tørklædemodeller. Det passer den, hvis du tager en, hvordan skal jeg bruge tørklæde eller make-up modeller, så passer hendes billeder, forstår du hvad jeg mener? Amanda: Ja. Gül: Det er ikke det passer som dialog, kost og motion Amanda: Så billedet skal have mere at gøre med overskriften? Det skal lige som afbillede det? Gül: Ja! Amanda: Hvad tænker du, at projekt sundhed på dit sprog, det er, når du nu ser denne her? [Taler kurdisk] Gül: Det er det samme, som jeg mener. Det er ikke sådan en øh i er danskere vi er kurdere eller tyrkere. Sundhed så er det sundhed, så er det en verdens sundhed. Men alligevel det, plakaten den er rigtig god, som de siger, kost og motion ik? Jeg synes det er det samme, det er ikke noget forskelligt. Nej. Mia: Hva øhm.. Sundhed på dit sprog, det er et projekt, der er i Albertslund Kommune, hvad tror du det projekt handler om? 15

16 [Taler kurdisk] Datter: Projekt sundhed, hvad det handler om? Mia: Ja. [Taler kurdisk] Gül: Jeg synes den er rigtig god, så jeg synes den er viste for folk hvad der er sundheds, så for vores mennesker, jeg mener. Og vores kultur, fordi hvis det var nogen der var meget ældre, lige som min mor eller min svigermor, så kan jeg ikke finde meget for sundheds. Som om, hvis det er smerter eller det er dårligt, så tager de lige med det samme medicin, eller de skal til lægen. De tænker sådan, men det der projekt jeg synes den er god, det viser folk hvordan, de skal blive sundhed. Det er rigtig god ide. Amanda: Så når du ser plakaten, som sådan en opfordring til, at vi skal gå i dialog og have om kost og motion? Gül: Ja! Fordi det er også motion det er vigtig for vores kultur. Vores kultur, der er mange gamle damer jeg mener, min datters alder og min alder det er okay. Men der er halvdelen eller over halvdelen, de går til motion og spiser sundhed, men min ligesom over 45 eller 50, de stop med sundhed, de stop med motion, og ingenting, så bliver de dårlig for hjemme, de sidder hele tiden og laver ingenting. Så det er den der projekt, den viser det er dem, det bliver rigtig godt, så mere sundhed og motion, så bliver de mere frisk, jeg mener. Mia: Så de viser, hvordan man skal, fortæller hvad man skal gøre? Ja? Gül: Ja. [Stilhed] Amanda: Hvad synes du om, at det står på to sprog? Altså hvilke signaler sender det til dig? [Taler kurdisk] Gül: Den er rigtig god, fordi for eksempel øh.. Lige som hvis min datter læser på tyrkisk, måske hun forstår det ikke så meget, men hvis hun læser dansk, hun forstår det rigtig godt. For eksempel for mig eller over ældre end mig, som læser på tyrkisk, det var rigtig godt, så kan forstå godt hvad de mener og hvad de har af projekt. Jeg synes den er rigtig god, de to sprog, eller to skriftlig. Ja. Mia: Så det der står, er godt, det er billedet der skal laves om? 16

17 Gül: Ja, ligesom det er okay for hende, men jeg siger ikke noget. Men alligevel de skal bare ligesom der står dialog, kost og motion, som om de skal vise dig hvad er det, har et projekt. Det betyder ikke noget sådan en dame med tørklæde, så siger de værsgo kost og dialog, det er ikke rigtig jeg synes det. Mia: Så hvis du.. Når du ser damen med tørklæde på, vil du så, vil du føle, at hun prøvede at sige noget til dig? Måske? Gül: Ja Mia: Altså vil du synes at hun har noget.. At du.. Hvordan kan jeg formulere det.. Amanda: Taler hun til dig? [Taler kurdisk] Gül: Jeg kan godt mærke som om, vi taler om et projekt for motion og kost og dialog, selvfølgelig. [Taler kurdisk] Gül: Det er bare almindelige folk, eller almindelige som er uden sundhedsminister eller for eksempel eller sundhedssygeplejersker. Det er hende, så det er okay. Men alligevel jeg tænker kun billedet viser ikke sådan en, rigtig for mig dialog, kost og motion. Det vil gerne skifte så billederne er en anden måde. Så kan det godt blive bedre, jeg synes. Jeg ved ikke det rigtig? Mia: Nej, det er helt okay! Men kan du se, at hun prøver at henvende sig til tyrkiske og kurdiske kvinder? Hvis det havde været en dansk kvinde, havde du så følt at det også var noget for dig? Gül: Jo selvfølgelig, jeg kan godt følge også, fordi jeg har sagt jeg arbejder Herlev sygehus, de giver mig mange for et lille projekt, papir [Güls telefon ringer] Så er det danske sygeplejersker en dame eller en sundhedsdame, som viser hvordan skal vi spise med kost, og mad og hvordan skal vi lave motion. Det giver rigtig flot [Taler kurdisk]. Det lige meget dansker eller tyrker, eller kurder eller Datter: Sundhed er sundhed, så er det lige meget om det er en dansker, tyrker eller en kurder. Mia: Så er det lige meget om hun har tørklæde på? Gül: Nej nej.. jeg taler ikke om hendes tørklæde.. Det er okay. Men jeg vil gerne bare mene, de skal bare gerne tage en anden sådan en rigtig god billeder, som folk siger wow. Det er rigtig god projekt. Som det hedder det rigtige dialog, kost og motion. Det er det. 17

18 Amanda: Okay. Får du lyst til at vide mere om projektet når du ser plakaten? Altså ville du have lyst til at tage den flyer der hænger neden under? [Taler kurdisk] Gül: Jeg vil gerne tage en, sådan en flyer. Så jeg kan godt gå hjem, kigge på internet, så jeg vil gerne læse, fordi jeg kan godt læse og skrive fra dansk, men nogen ting, jeg forstår ikke så meget. Men der, det står på tyrkisk, jeg kan godt læse og jeg vil gerne høre hvad har i mening om, hvad har i projekt sådan en, giver folk med meninger og sundhed og hvad de har. Så jeg vil gerne læse. Amanda: Så kan vi måske lige vise dig flyeren her [Stilhed] Og den skulle så hænge neden under, hvor du kan tage den. På den sige står det på dansk og så hvis man vender den om, så står det på tyrkisk.. Det her er heller ikke oversat rigtigt. Mia: vi har prøvet at få en oversættelse her [Giver Gül et papir] hvis du helst vil læse det på tyrkisk, kan du læse det der står. [Gül læser] Gül: Ja, men der er mange oversættelser forkert. [Alle griner] [Taler kurdisk for at være sikre på Gül har forstået teksten korrekt] Datter: Hun har forstået det rigtigt, faktisk [giver et lille referat] Datter: Ville du tage den her flyer hvis det var? Gül: Ja selvfølgelig! Gül: Jeg har også jeg vil gerne sige, der var en gang om måneden, vi har en lokale for dernede [peger på en bygning], vores områdes lokale, eller øh beboerlokale. Der kommer en sundhedsdamer, en kurdisk og tyrkisk og arabisk også. Og så det lige meget, fordi vi er arabere, tyrkere og kurdere vi bor der i lokale. Og vi hygger os selvfølgelig, vi te, kaffe og kage eller med mad. Så bagefter hun skal sidde og stå op og hun fortæller hvordan vi skal gøre det motion og hvad skal vi spise, hvad vi har og så vi lærer rigtig mange ting fra hende også. 18

19 [Det viser sig, at Gül har deltaget en enkelt gang i projekt sundhed på dit sprog i Ballerup Kommune] Amanda: Fik du noget ud af at være med? [Taler kurdisk] Datter: Ja det gjorde hun.. [Gül fortæller lidt om hvad hun har lært ved at være med] Amanda: Hvad tænker du så, når du ser de tre billeder på flyeren? [Taler kurdisk] Gül: Den er rigtig flot. Den er rigtig godt, som motion og sådan, den kost og den dialog [Gül peger med en finger mellem overskrift og billede for at understrege sammenhængen]. Til folk, det jeg synes den er rigtig god billederne. Det er flot! Amanda: Er det noget som du mener er relevant for dig, når du ser det? Tænker du det her er noget for mig? [Taler kurdisk] Gül: Jo men, jeg kan godt mærke, jeg skal tage flyer og læse hvad har det kost, hvad er dialog, og fordi dialog betyder ikke danske damer som indvandre damer, så jeg vil gerne høre hvad er det hun har sagt, hvad er er hendes mening også. Jeg vil gerne tage med, eller jeg vil gerne, jeg vil gerne læse. Datter: Hun siger hun vil gerne læse, hvis hun fik muligheden for det. Amanda: Så du ville tænke, når du så det her, det her det er relevant for mig? Gül: Mhm, Ja. [Kort stilhed] Amanda: Ville du tilmelde dig så? Vil du synes det her var tilstrækkelig information om, hvordan du skulle tilmelde dig? Gül: Jeg kan godt tilmelde mig, men alligevel jeg har også med Ballerup Kommune. Eller jeg eller vi var der, jeg mener. 19

20 Mia: Hvis vi siger, det var din egen kommune. [Datter taler kurdisk] Gül: Jamen jeg kan godt, lige som jeg nu bor i Ballerup og jeg var også med til Ballerup Kommune ik? Hvis jeg boede i Albertslund jeg kunne godt for Albertslund, selvfølgelig. [Det er Güls veninde, som arbejder for projektet i Ballerup Kommune, der har fået hende med til projektet (formentlig en sundhedsformidler) Amanda: Så ud over det du tænkte på plakaten, med billedet, er der så noget, som du synes, der ikke rigtig fungerer i det her? Noget der er misvisende? Gül: Det er det jeg siger, som her kan jeg godt se dialog, kost og motion [Peger på flyer]. Men jeg snakker om ikke hendes tørklæde, eller uden tørklæde, det er ikke noget problem. Men jeg mener hvis jeg set den her, ligesom jeg har sagt, som fotomodel, tørklæde fotomodel og dialog, kost, det er ikke det samme. Det er helt forkert jeg synes. Men den her billederne [peger igen på flyer], det fuldstændig det er rigtig, så kan jeg godt forstå det er kost og motion og dialog, fuldstændig det er rigtig. Amanda: Okay, der er ikke andet du tænker, der er misvisende? Gül: Nej. Gül: Hvis I laver sådan kost og motion billederne, I skal ikke ligesom sådan der (plakaten red.). I skal bare finde sådan en rigtig på den måde, som om øh.. Hvordan skal jeg vise? En dame hun skal lave mad, ligesom det er billederne, en danske mad og en kurdisk eller tyrkisk mad, eller sådan en indvandreres mad. Så kan du godt se hvordan det er sundheds. Og så dialog også kvinderne til kvinder og motion, du skal se hvordan vores kvinder, hvordan gør de med motion? Fordi vores kvinder, 90% ingen motion og danske mennesker 80% de gør det, motion, hver dag. Så det er det billederne skal. Billederne for sådan en plakat eller projekt ik? De giver folk sådan en uha, jeg vil gerne tage den med hjem. Mia: Ja, man får opmærksomheden? Gül: Ja! Interview 3 20

21 Alberte: Okay, jaer. Altså vi kommer fra Roskilde Universitet, og vi er i gang med at lave et studieprojekt, som handler om tyrkiske og kurdiske kvinders øhm opfattelse af sundhed. [Sundhedsformidler oversætter] Alberte: Jaer. Og vi vil rigtig gerne høre om jeres øh holdninger i forhold til sundhed livsstil. Og det er meget vigtigt, at der er ikke nogen rigtige eller forkerte svar. Øhm og vi er også meget interesserede i at få kritik af den plakat vi har lavet. Øhm.. [Sundhedsformidler oversætter] Alberte: Jaer. Og jeg hedder Alberte. [Sundhedsformidler oversætter] Mia: Mia Fatma: Mia ehm. [Fatma og Nuran præsenterer sig ved navn og alder] Alberte: Og hvaa, arbejder.. Har i et arbejde? Fatma: Eh nej. Alberte: Nej Fatma: Nej jeg er pensionist [førtidspensionist] nu Sundhedsformidler: Pensionister Alberte: Nå ja pensionister. Begge to? [Fatma og Nuran snakker på tyrkisk sammen om at være pensionist] Sundhedsformidler: [Oversætter for Fatma] Altså.. Ja jeg er blevet pensioneret på grund af nogle skavanker, og jeg er blevet opereret og fik fjernet livmoder og æggestok. Ehm.. og så på grund af det har jeg også haft en del problemer psykisk. [Fatma afbryder på tyrkisk] Sundhedsformidler: [Oversætter videre] Ja det har været rigtig rigtigt hårdt for mig at få fjernet øh livmoder øh. Derfor har der været en del sygdom efterfølgende. Øh jaer. Mia: Okay Alberte: Okay.. [Stilhed] Alberte: Og bor I i Albertslund begge to? 21

22 Fatma: Ja. Jeg bor i [uforståeligt] i Albertslund Alberte: Okay, er det nogle lejligheder eller..? Fatma: Lejligheder ja Alberte: Ja ja Fatma: Husleje, husleje Alberte: Ja, super. Nå. En typisk hverdag for jer. Hvad bruger i tid på, og hvad går i op i? Sundhedsformidler: [Oversætter for begge] Altså før herovre ik, havde jeg det svært socialt altså.. At komme ud og være sammen med nogen ik. Øh men nu kommer vi herovre efter der blev åbnet det her netværkshus. Så kommer vi herovre og er også sammen med nogle og snakker sammen og hygger sammen og. På den måde er det også rigtig rigtig godt for os at med hensyn til at altså at have tiden til at gå altså.. [Fatma afbryder] Sundhedsformidler: Ja det er ligesom der kommer noget nyt i vores hverdag, når vi kommer herovre. Øøøøh. Så begynder vi at snakke lidt med de pakistanske damer og øh der er vi nødt til ligesom at tale dansk ik. Alberte: Okay. Sundhedsformidler: Ellers snakker vi også indbyrdes tyrkisk eller kurdisk.. [Fatma afbryder] Sundhedsformidler: [Oversætter for Fatma] Hvis øh jeg ligesom skal tale for mig selv så øh har jeg lagt mærke til at altså siden jeg er kommer herovre er jeg begyndt at lære nye ord på dansk. Ellers går det også fremad med sprog. De kan to sprog ik. Det danske sprog ik [Fatma afbryder] Alberte: Hvor tit er i her? Sundhedsformidler: Altså vi kan ikke kommunikere. Vi kan ikke pakistansk Alberte: Nej. Sundhedsformidler: Og de kan heller ikke vore sprog på den måde. Og vi er nødt til at vælge et fællessprog, og det er dansk. [Fatma afbryder]. Ja vi er nødt til at vælge det danske sprog. [Sundhedsformidler spørger på tyrkisk, hvor ofte kvinderne er der] Sundhedsformidler: Fire dage er de her. Alberte: Fire dage om ugen? Fatma: Ja fire dage. Fire dage vi kommer. Alberte: Okay. Og hvad så med de dage, hvor i er hjemme, hvad laver i så? 22