Valg af plantemateriale til en usikker fremtid Temadag 22. oktober Klimaforandring og plantninger i skov og landskab

Transkript

1 Valg af plantemateriale til en usikker fremtid Temadag 22. oktober Klimaforandring og plantninger i skov og landskab af Bjerne Ditlevsen Skov- og Naturstyrelsen 1

2 Indhold 1. Usikkerheden 2. Specifikke egenskaber vs. diversitet 3. Det konkrete plantevalg 4. Konklusion og diskussion 2

3 En usikker fremtid Vækstforhold (klimaændringer)?? Temp Prod. Energi Prioriteter?? Rekr. 3

4 Ændret prioritering, historie En usikker fremtid Fokus-målsætning Fokus-arter 1950 Træproduktion Nåletræsarter Træproduktion Træproduktion Flersidig skovbrug Biodiversitet Stabilitet Rekreation Nåletræsarter Løvtræarter Robuste nåletræarter Løvtræarter Buskarter 4

5 Genetisk diversitet. er den bedste måde at gardere sig mod usikkerheden En usikker fremtid Men måske værre end usikkerheden er sikkerheden om, at lige meget hvilke forhold der gælder ved starten af en omdrift, så vil de skifte inden omdriftens afslutning (Ledig & Kitzmiller, 1992) Kan vi udvikle og vælge et materiale, som både er resistent mod ændringer i klimaet og som kan understøtte en svingende skovpolitik? Eller. Jah nok bedre end naturen kan gøre det på egen hånd 5

6 En usikker fremtid Øget diversitet giver risikospredning og en højere grad af buffer mod ændringer Jo større usikkerhed, jo større behov for at gardere sig igennem diversitet og spredning af risikoen : 1. Artsniveauet blandinger (f.eks. naturnær skovdrift) 2. Proveniensniveauet blandinger (obs. herkomstregler) 3. Frøkildeniveauet genetisk diversitet Især relevant for plantevalget 6

7 Specifikke egenskaber vs. diversitet Eksempler 1. Genetisk snævre frøkilder af stærkt selekteret materiale (f.eks. Ask i to-klon frøplantage) 2. Genetisk brede frøkilder uden væsentlig selektion (f.eks. Frøavlsbevoksning af eg) 3. Frøkilder med både selekteret materiale og stor genetisk variation (f.eks. SSO - frøplantage) Height Gain (%) CSO SSO Plus tree selection: 2% Gain Within family selection in SSOs: 0-7% Inbreeding depression in SSO: F=1/4 -> -15% Inbreeding depression in CSO: 0% (no selfing) Expected Ne in seed crop (½Nr*100) Plantevalget: Afvejning mellem opfyldelse af specifikke mål I forhold til den langsigtede fleksibilitet og tilpasning? 7

8 Specifikke egenskaber vs. diversitet Plantningsformål og tidshorisont: 1. Juletræer (8-10 år) Genetisk tilpasset og med specifikke egenskaber 2. Produktionsskov i omdrift ( år) Genetisk diversitet med langtidsholdbare egenskaber 3. Konvertering til naturnær skovdrift ( i al fremtid ) Stor genetisk diversitet med langtidsholdbare egenskaber 8

9 Det konkrete plantevalg Faktorer der påvirker plantevalget: Kendskab til proveniensernes / frøkildernes egenskaber Findes der oplysninger? Er oplysningerne let tilgængelige? Er plantekøberne interesseret i oplysningerne? Plantepriser Hvad betyder planteprisen for plantevalget? Statens rolle Herkomstregler Plantekrav i.f.m. tilskudsordninger 9

10 Det konkrete plantevalg Plantevalg.dk SNS: Systemopbygning + vedligehold S&L: Frøkildevurderinger Systemprincip: -> vælg plantningslokalitet -> vælg plantningsformål => anbefalinger 10

11 Det konkrete plantevalg Plantevalg.dk eksempler 11

12 Det konkrete plantevalg Plantevalg.dk får flere brugere Plantevalg.dk antal besøg pr. måned Antal Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måned 12

13 Anbefalinger Konklusion og diskussion 1. Vælg et plantemateriale, der som udgangspunkt er lokalitetstilpasset (viden fra forsøg eller fra praksis): a) Til korte omdrifter (juletræer, evt. energiplantninger) lægges der vægt på specifik tilpasning og på specifikke egenskaber b) Til længere omdrifter eller naturnær drift lægges der vægt på langsigtet tilpasningsevne (genetisk diversitet) og på generelle egenskaber (sundhed, vækst o.l.) 2. Hvis der ikke foreligger afprøvninger / praktiske erfaringer vælges det lokale materiale som udgangspunkt Plantevalg.dk vil følge disse principper i anbefalingerne 13

14 Konklusion og diskussion Diskussion 1. Kan den genetiske diversitet i frøkilderne følge med klimaudviklingen? Eller bliver der behov for at introducere nyt genetisk materiale? 2. Skal vi allerede nu begynde at anvende provenienser fra varmere himmelstrøg? UK vil formentlig gøre det 3. Eller skal vi opbygge et beredskab igennem forsøgsmæssig introduktion af nyt materiale i genetiske puljer? 14