Demens Demensbegrebet og demenssygdomme Patogenese ved demenssygdomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Demens Demensbegrebet og demenssygdomme Patogenese ved demenssygdomme"

Transkript

1 Demens Underviser: Steen G. Hasselbalch, klinisk lektor, overlæge, dr.med. Hukommelsesklinikken, Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Demensbegrebet og demenssygdomme Demens er et uhåndterbart syndrom som forsøger at beskrive symptomer, der skyldes mange forskellige ætiologier. Demensbegrebet har en lang historisk udvikling, men forandres til stadighed. Således vil DSM-5 (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 5 udgave) helt fjerne begrebet og i stedet indføre begreber som Major og Minor Neurocognitive Disorders. I 2011 blev de kliniske kriterier for Alzheimers sygdom revideret, men allerede i 2007 foreslog en international arbejdsgruppe at ændre Alzheimerkriterierne således at biomarkører kunne tillade en tidligere diagnose. Aktuelt (primo 2013) er der ingen international konsensus om hvilke kriterier, som bør anvendes. Indtil videre betegner demens fortsat et syndrom med svækket intellektuel funktion som følge af hjernesygdom og Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag til dette syndrom. Betegnelsen demenssygdomme dækker over neurologiske sygdomme, som har kognitiv dysfunktion som deres primære symptom. Alzheimers sygdom udgør 50-60% af disse sygdomme, Vaskulær demens 15-20%, Lewy body demens 10-15%, mens Frontotemporal demens udgør omkring 5%. Patogenese ved demenssygdomme Patogenesen for de neurodegenerative sygdomme er bedst kendt for Alzheimers sygdom. Omkring 25 år før symptomdebut ses ophobning af et proteinspaltningsprodukt Amyloid-beta (Aβ), som i sin monomere og oligomere form er toksisk for neuroner (figur 1). Efterhånden samles Aβ i fibriller, som klumper sammen til amyloid plaques, der kan påvises mikroskopisk. Neurodegenerationen optræder gradvist efter ca. 10 års amyloid-akkumulation og denne kan bla. påvises ved akkumulation af Tau-protein, et mikrotubuli-asscocieret protein, som i sin hyperfosforylerede form ikke er i stand til at stabilisere mikrotubuli. Omkring 10 år før symptomdebut ses funktionelle forstyrrelser i glukosestofskiftet i neurale netværk med forbindelse til temporallapper. Degenerationen starter i mesiale del af temporallapperne, breder sig til associationsområder af kortex over flere år og er korreleret til type og sværhedsgrad af symptomer. Acetylkolinproducerende celler i basale forhjerne er særligt sårbare overfor degeneration, men alle signalsystemer påvirkes. Primære motorisk og sensorisk kortex samt primære visuelle kortex rammes stort set ikke. Ved Lewy body demens ses akkumulation af alpha-synuclein i form af intraneuronale "Lewy legemer" af samme type som ses ved Parkinsons sygdom, men hvor akkumulation og neurodegeneration ved Parkinsons sygdom primært starter i substantia nigra ses Lewy legemer både her og i kortex allerede tidligt ved Lewy body demens. Efter flere års Parkinsons sygdom breder Lewy legemerne sig dog også kortikalt ved denne sygdom, hvorfor Parkinsons sygdom og Lewy body demens betragtes som et spektrum af samme patologi, men med forskelligt forløb. Ved Frontotemporal demens ses flere forskellige abnorme proteiner, i mindre end halvdelen af tilfældene ses ophobning af abnormt (ikke-fosforyleret) Tau protein, mens TDP-43 protein ophobning karakteriserer knap 50%. TDP-43 ophobning er den hyppigste proteinophobning ved Amyotrofisk Lateral Sklerose (ALS), og Frontotemporal demens og ALS betragtes i dag som et spektrum med overlappende symptomer. Patogenesen ved Vaskulær demens adskiller sig ikke fra anden cerebrovaskulær sygdom. Storkarssygdom skyldes atherosclerose og trombose i større arterier, mens småkarssygdom især rammer de tynde perforerende arterier og arterioler til hvid substans. Småkarssygdom skyldes lumenforsnævring pga. hyalinisering, degeneration og fibrose af endotel og karvæg pga. vaskulære risikofaktorer som hypertension, atherosclerosis eller diabetes. Hvor storkarssygdom ofte giver større infarkter med akut debut af symptomer, vil småkarssygdom ofte progrediere gradvist med udvikling af iskæmiske forandringer og lakunære infarkter, men de to patogeneser er meget ofte tilstede i samme person.

2 Figur 1. Udvikling af Alzheimers sygdom Figur 1. Model for udvikling af Alzheimers sygdom over tid (Jack et al., 2013). Første forandringer ses som abnorm ophobning af Aβ (CSF Aβ, Amyloid PET), dernæst neurodegeneration (CSF Tau, MRI, PET-FDG) og til sidst udvikling af kognitive symptomer. MCI (Mild Cognitive Impairment) betegner patienter med kognitiv dysfunktion, som endnu ikke har udviklet demens. Andre faktorer (uddannelse, genetik, livsstilsfaktorer) kan påvirke risikoen for demens (high risk eller low risk). Udredning for demens Udredningen omfatter besvarelse af følgende spørgsmål: 1) Er der tale om kognitiv dysfunktion, og hvis ja, 2) hvad skyldes denne? 1) Er der tale om kognitiv (intellektuel) dysfunktion? Anamnese fra pårørende er meget vigtig. Pårørende bør så vidt muligt udspørges alene med tilladelse fra patienten. Spørg til følgende ting: Hvilke symptomer er der tale om? Det er vigtigt at få oplysninger om både debutsymptomer og de aktuelle symptomer: Problemer med dag-til-dag hukommelse (indlæring), benævnelsesvanskeligheder, koncentration, overblik, tænkeevne, dømmekraft, orienteringsevne. Ændringer i adfærd (tab af hæmninger, impulsiv adfærd, manglende hygiejne, ændrede spisevaner) Manglende indsigt i egne problemer Psykiske symptomer (hallucinationer, vrangforestillinger, depressive symptomer, irritabilitet, apati) Gangproblemer, urininkontinens Påvirker disse symptomer dagligdagen, og i hvilken grad? Er der overensstemmelse mellem oplysninger fra pårørende og udsagn fra patienten selv? Kan der ved objektiv undersøgelse påvises kognitiv svækkelse eller udviser patienten påfaldende adfærd? Som minimum anbefales Mini-Mental State Examination (MMSE) til screening Testscoren afhænger af alder og uddannelse. MMSE score under 22 hos en bevidsthedsklar person tyder på sikker kognitiv dysfunktion, højere score ikke udelukker kognitiv dysfunktion Test af indlæring (som oftest er påvirket ved Alzheimers sygdom) er sparsom. Hukommelse bedømmes også på patientens evne til at gengive nylige begivenheder MMSE vurderer kun i ringe grad styringsfunktioner (frontale funktioner som overblik, dømmekraft, planlægning og fleksibel tænkeevne). Supplér evt med "verbal fluency test": hvor mange dyrenavne kan patienten nævne på 1 min (eller s-ord på 1 min). En rask ældre person bør kunne nævne over 15 dyrenavne og 10 s-ord Observation af patienten under undersøgelsen er vigtig. Bemærk: Koncentrationssvigt: går patienten i stå, eller giver op? "Head-turning sign": Vender patienten sig mod pårørende for hjælp til svar på spørgsmål? Har patienten påfaldende adfærd, manglende situationsfornemmelse?

3 Ved neurologisk undersøgelse bemærkes især om følgende er tilstede: fokale lateraliserede udfald (fx synsfeltsudfald, facialisparese, hemiparese, refleksovervægt, Babinski) Ekstrapyramidale symptomer (rigiditet, tremor, bradykinesi, nedsat ansigsmimik) Gangforstyrrelse (ataktisk, parkinsonistisk, hemiparetisk) Fordeling af symptomer og fund er skitseret i Tabel 1. Er der efter undersøgelse af patienten ingen mistanke om kognitiv dysfunktion, bør patient og pårørende beroliges og der skal ikke gøres yderligere. Er der sikker eller tvivlsom kognitiv dysfunktion bør udredningsprogrammet fortsættes med blodprøver: nogle få oversete medicinske sygdomme kan give kognitiv dysfunktion, som er mulig reversibel ved behandling, især hypothyreoiose, elektrolytforstyrrelser, lavt eller højt blodsukker gennemgang af patientens medicin: Al medicin med antikolinerg effekt kan give kognitiv dysfunktion (ældre antidepressiva, midler mod urininkontinens, antipsykotika, bronkiedilaterende midler) alkoholanamnese: se under Alkohol og demens ved mistanke om depression behandles denne, se Depression og demens Demensdiagnosen stillet i praksis Scanning som led i demensudredning Er der efter ovenstående fortsat mistanke om demens bør patienten henvises til rutine CT scanning. De fleste praktiserende læger kan i dag henvise til scanning. Formålet med denne er 1) at afkræfte rumopfyldende patologi som tumor, hæmatom, hydrocephalus, som ses i ca. 4% af personer henvist til udredning og 2) at vurdere grad af cerebrovaskulær sygdom, idet denne er meget hyppig i den ældre befolkning. En CT scanning kan ikke påvise Alzheimers sygdom, men er der tale om markant kortikal atrofi, kan det tyde på sygdom i hjernen. Parietal og temporal atrofi er hyppigst ved Alzheimers sygdom, men ses også ved Lewy body demens, hvorimod bifrontal eller asymmetrisk frontal og temporal atrofi er hyppigere ved frontotemporal demens. Ved multiple større infarkter, multiple lakunære infarkter, enkelte infarkter i strategiske områder eller ved "moderat til svær leukoaraiose/leukoencephalopati" kan scanningen støtte mistanke om Vaskulær demens, men kun såfremt der er en sandsynlig sammenhæng mellem symptomer, tidsforløb og lokalisation (se diagnostiske kriterier). En patient med klar kognitiv dysfunktion vurderet ved MMSE, hvor der er valide oplysninger om progression af symptomer over længere tid og der hverken ved scanning, blodprøver eller klinisk undersøgelse er mistanke om anden sygdom, har med rimelig sandsynlighed Alzheimers sygdom (kriterier, se Tabel 2). Diagnosen støttes af en MMSE med påvirkning af tidsorientering, manglende forsinket genkaldelse af 3 ord og evt. dårlig figurtegning (se Tabel 1). Patienter mistænkt for demenssygdom bør viderehenvises lokal demensenhed med henblik på endelig diagnose og muligt behandlingstilbud. Patienter med lette symptomer eller hvor der er usikkerhed om typen af demenssygdom bør også videreudredes på den lokale demensenhed. Udredning på demensenhed Demensenheden vil typiske udrede med neuropsykologisk testning, som tester hvert enkelt kognitive domæne med flere tests, og sammenholder scores med et alders- og uddannelseskorrigeret normalmateriale. Glukose hypometabolisme kan måles med PET-FDG scanning, som kan påvise neurodegeneration i områder, der er karakteristiske for de enkelte demenssygdomme. PET-FDG er især anvendelig til adskillelse af Frontotemporal demens fra Alzheimers sygdom, mens Lewy Bode demens og Alzheimers sygdom rammer nogenlunde samme posteriore kortikale områder. MR scanning kan med større nøjagtighed påvise cerebrovaskulær sygdom, og er også langt bedre til at fremstille atrofi i temporallappen, hvor man på coronale snit bedre får fremstillet hippocampusområderne. Undersøgelse af biomarkører i cerebrospinalvæsken benyttes i tiltagende grad, idet påvisning af abnorme koncentrationer af Aβ (nedsat) og øget Tau, især phosphoryleret Tau (P-Tau) medfører øget sikkerhed for tilstedeværelsen af Alzheimerpatologi.

4 Igennem de sidste 5 år har det også været muligt at påvise Aβ i hjernen ved PET-PiB scanning. Undersøgelser laves pt. i Århus og København og er relativ kostbar, men mindre ressourcekrævende sporstoffer er under udvikling. Der er aktuelt ikke udviklet valide biomarkører for Lewy body demens eller Frontotemporal demens. Tolkning af abnorme biomarkører skal altid sammenholdes med klinik. Såfremt klinik peger på kognitiv dysfunktion, vil abnorme biomarkører øge den diagnostiske sikkerhed for Alzheimers sygdom. Da biomarkører bliver positive flere år før symptomer debuterer, vil biomarkører i den præsymptomatiske periode fungere som risikofaktorer. Det er ikke afklaret om alle med positive biomarkører med tiden vil udvikle Alzheimers sygdom. Medicinsk behandling af demenssygdomme Antidemensmidler Alle antidemensmidler er symptomatiske, de har en forbigående stabiliserende effekt på symptomer, men den underliggende patologi fortsætter sin udvikling, hvilket på et tidspunkt igen vil medføre forværring. Dette er ikke udtryk for at den symptomatiske effekt af behandlingen er ophørt, men at den samlede effekt af behandling og udvikling nu går i negativ retning (figur 2). Antidemensbehandling bør således vurderes løbende: opnås der stabilisering, bør behandling fortsættes også i perioden efter, hvor symptomer forværres påny. I stedet for at seponere behandling bør man - som ved anden medicinsk behandling - overveje at intensivere behandlingen, enten ved at øge dosis, hvis dette er muligt eller ved at kombinere præparattyper. Det er vigtigt at inddrage en pårørende eller en plejeperson i behandlingen for at sikre compliance, vurdere effekt og observere bivirkninger. Alle præparater bør optrappes gradvist for at undgå bivirkninger og effekt bør vurderes første gang efter nogle måneder, men man skal være opmærksom på fluktuationer i tilstanden og såfremt man er i tvivl, bør patienten vurderes på ny efter nogle uger. Behandlingen bør kontrolleres ca. hver 6. måned, som anført nedenfor. MMSE-testen kan være udmærket som vejledende for det kognitive funktionsniveau, men skal altid sammenholdes med oplysninger fra pårørende og et par points ændring kan sjældent tages som bevis for ændring i den kognitive tilstand. Optrap behandling med mindst 4 ugers mellemrum til højest tolerable dosis Ved bivirkninger, reducér dosis til forrige niveau, gør evt. nyt forsøg på optrapning efter 1-2 måneder Vurdér effekt første gang efter 3-6 måneder: Effekt baseres på oplysninger fra pårørende, klinisk vurdering og MMSE score Hvis patienten i månederne efter start på behandling progredierer med samme hastighed som før behandling, tyder dette på manglende effekt, seponér evt. behandling efter fornyet vurdering et par måneder senere I andre tilfælde fortsættes behandling med kontrolbesøg ca. hver 6. måned Ved hvert besøg bør følgende kontrolleres: BT, puls, vægt, MMSE score, og der bør tages stilling til sociale forhold (kørekort, hjemmehjælp, dagcenter, plejehjemsanbringelse, økonomiske forhold m.m.) Der er ingen faste regler for ophør med behandling. Er man i tvivl om fortsat effekt, pausér da behandlingen, men husk at aftale kontakt til pårørende inden for nogle uger for at vurdere om pausen medfører yderligere progression, i hvilket tilfælde behandling bør genoptages Figur 2. Effekt af antidemensmedicin

5 Figur 2. Effekten er forbigående stabilisation af symptomer hos omkring 75%, men progression påny er ikke nødvendigvis udtryk for manglende effekt. Ved progression på kolinesterasehæmmer til det moderate stadie kan man overveje kombinationsbehandling med Ebixa for at opnå ny stabilisering. Præparater Aricept (donepezil), Reminyl (galantamin) og Exelon (rivastigmin) er alle kolinesterasehæmmere, som øger indholdet af acetylkolin i hjernen. Der er ingen sikker forskel på effekt og bivirkninger. Alle præparater kan tages peroralt, mens Exelon også findes som depotplaster. Bivirkninger: primært gastrointestinale: kvalme, opkastninger og diaré, som ses hos ca. 20%. Såfremt der opstår bivirkninger på et præparat kan skift til andet forsøges. Enkelte klager over lægkramper, hovedpine og dårlig nattesøvn. Næseflod ses i sjældne tilfælde. Indikationer: Alzheimers sygdom, Lewy body demens og Demens ved Parkinsons sygdom (kun Exelon), alle i let til moderat stadie. Ebixa (memantin) er en NMDA-antagonist som reducerer overaktivitet i glutamatsystemet. Bivirkninger: sjældne (ca. 2%): konfusion, hallucinationer, uro. Indikationer: Alzheimers sygdom og Lewy body demens i moderat til svær grad. Tilskud Enkelttilskud skal søges, bevilges for 15 mdr, såfremt diagnosen er stillet af geriater, psykiater eller neurolog. ved genansøgning skal det anføres at patienten er revurderet og der er fundet effekt af behandling. Kombinationsbehandling kan opnå tilskud, såfremt det kan godtgøres at kombination er bedre end Ebixa alene (der skal gøres seponeringsforsøg for kolinesterasehæmmer). Aktuelt (Februar 2013) koster 1 måneds behandling: Aricept - 60 kr, Reminyl kr, Exelon kapsler kr, Exelon plastre kr. Priser svinger voldsomt afhængigt af hvornår præparater går af patent. Behandling af psykiske og adfærdsmæssige symptomer For behandling af depressive symptomer, se særskilt afsnit. Evidensen for medicinsk behandling af psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser er meget begrænset. Delir som følge af somatisk lidelse eller medicinbivirkninger bør først udelukkes. Tilstande med smerter, infektion, obstipation, eller urinretention kan være udløsende. Manglende opmærksomhed på basale behov som ernæring, væske, hvile, hygiejne og toiletbesøg kan udløse symptomerne. Utilstrækkelig skærmning, over- /understimulation, ufleksibel holdning, dårlig atmosfære med manglende tolerance, for få meningsfulde aktiviteter bør vurderes og korrigeres. Er der herefter fortsat tale om egentlige psykotiske symptomer med pinefulde vrangforestillinger, hallucinationer eller svær aggression, kan man forsøge behandling med nyere antipsykotika. Risperidon eller Quetiapin i små doser kan forsøges. Ved især Lewy body demens kan kolinesterasehæmmere have markant effekt også på hallucinationer. Er patienten endnu ikke i sådan behandling, bør denne forsøges først.

6 Antipsykotika har ingen specifik effekt på omkringvandren, uro ved aftenstide, eller råben, men bivirkninger i form af træthed, sløvhed og ekstrapyramidale symptomer gør at patienterne pacificeres. Brug af antipsykotika er forbundet med en markant højere dødelighed og behandling bør være så kortvarig som mulig. Søvnforstyrrelser I nogle tilfælde skyldes søvnforstyrrelser påvirket døgnregulation, hvorfor det er rationelt at forsøge behandling med melatonin 2-5 mg en times tid før sengetid i forbindelse med et fyldigt, kulhydratrigt måltid. Når døgnrytmen inverteres, kan man forsøge kortvarig stabiliserende behandling med sovemidler som zolpidem 5-10 mg nocte eller zopiclon 3,75-7,5 mg nocte i en uge. Hvis søvnforstyrrelse er led i en depressiv tilstand, vil behandlingen primært være antidepressiv, hvor Mirtazapin kan anvendes med fordel pga. den døsende effekt. Ved dementielle søvnforstyrrelser vil ikkemedicinsk intervention ofte kunne stabilisere nattesøvnen, og man skal specielt være opmærksom på det i alderdommen generelt mindre søvnbehov. Depression og demens Alvorlige depressive episoder gennem livet øger risikoen for demens, herunder Alzheimers sygdom, dette gælder for både unipolar og bipolar sygdom. Under en depressiv episode ses kognitiv dysfunktion med påvirkede styringsfunktioner, nedsat hukommelse og opmærksomhed. Det er sjældent at depressive patienter har symptomer af en sværhedsgrad som ved demenssygdom og begreber som "pseudodemens" eller "reversibel demens" er uklare og bør ikke anvendes. Personer med remitteret depression kan have vedvarende symptomer af lignende karakter, omend i mindre grad. Depressive patienter har ofte bedre indsigt i deres tilstand end patienter med demenssygdom, men demente har ofte hel eller delvis indsigt, hvilket undertiden medfører en depression som følge af deres erkendelse af funktionsforringelsen. Dette ses især tidligt i demensforløbet, men depressioner forekommer hyppigt ved alle demensformer med undtagelse af frontotemporal demens. Ses en subakut forværring under forløb af demenssymptomer, bør patienten vurderes mhp. depressive symptomer. Depressionsskalaer som GDS-15 eller HAM-17 kan anvendes, også i demente, mhp. vurdering af sværhedsgrad. Enkelte items vil dog scores positive som følge af demenssymptomer alene og cut-off værdier bør vurderes efter dette. Mistænkes depression hos en patient, der henvender sig med kognitive klager, bør depressionen behandles med nyere antidepressiva og patienten genundersøges i euthym fase. Foreligger der fortsat tegn til kognitiv dysfunktion skal patienten videreudredes for demens. Almindeligt anvendte præparater er Citalopram i mg doser, Cipralex i 5-10 mg doser; Mirtazapin i 7,5-30 mg doser, eller Sertralin i mg doser. Alkohol og demens Et forbrug på op til et par genstande dagligt synes i befolkningsundersøgelser forbundet med lavere risiko for udvikling af demens, men disse undersøgelser er behæftet med stor usikkerhed og andre livsstilsfaktorer, personlighed og copingstil spiller formentlig ind på resultaterne. Begrebet alkoholdemens er meget omdiskuteret. Det er uklart, om ethanol i sig selv har en irreversibel toksisk effekt på hjernen. Akut eller kronisk forgiftning påvirker kognition med frontal adfærd, påvirkede styringsfunktioner, amnesi og påvirket bevidsthed. Afholdenhed kan bedre symptomer over 6-12 mdr. Dog er alkoholmisbrug forbundet med livsstil, som øger risiko for elektrolytforstyrrelser, hovedtraumer, fejlernæring, vitaminmangel, og leversygdom, som i sig selv kan give irreversibel hjerneskade. Tegn på Wernicke-Korsakoff Syndrom (WKS) findes hos 3/4 af afrusede alkoholikere uden tidligere erkendt WKS. Ikke-erkendt WKS pga. af Thiamin-mangel kan sandsynligvis forklare en stor del af de irreversible hjerneskader, som findes hos alkoholikere. Alkoholmisbrugere med kognitiv dysfunktion bør informeres om mulig reversibilitet og anspores til afholdenhed i minimum 6 mdr og derefter genundersøges. Thiamin og B-combin behandling samt sufficient ernæring bør sikres. Vær opmærksom på at thiaminmangel undertiden ses hos ældre med tarmsygdom eller utilstrækkelig fødeindtagelse.

7 Wernickes encephalopati (akut tilstand) Ændret bevidsthedstilstand (80%) nedsat opmærksomhed, mental træghed, konfusion, agitation, hallucinationer, akut psykose, koma Abnorme øjenbevægelser (30%) nystagmus, øjenmuskelpareser Cerebellar dysfunktion (25%) gangataksi, balanceproblemer, dysartri, ekstremitetsataksi Ved mistanke om WE gives straks inj. Thiamin 400 mg i.v. x 3 i 3 døgn, og inj. B-combin forte 2 ml. i.m. x 1 i 3 døgn. Herefter gives tbl. Thiamin 300 mg x 3 dgl og tbl B-combin forte x 3 dgl. Der må ikke gives glukoseholdige væsker inden Thiamin-indgift til personer mistænkt for WE. Korsakoffs syndrom (kronisk, irreversibel tilstand, forudgås af WE, men denne er ofte ikke erkendt) Indlæring svært påvirket (anterograd amnesi) nye oplevelser, informationer lagres ikke, personen glemmer umiddelbart hvad der er sket eller sagt Tidligere hukommelse påvirket (retrograd amnesi) strækker sig langt tilbage (op til år), men m. gradient (nyere tid huskes bedre) Konfabulationer spontane og konstante fejlagtige erindringer forbigående, fremprovokerede fejl ved fx. testning ses især ved frontallapsskade med manglende kontrol af erindringer Prognose 25% kommer sig, 50% bedres, men ikke til tidligere niveau, 25% forbliver på samme niveau, selv med behandling Behandling med Thiamin og B-combin F som for WE Forebyggelse meget vigtig, givet den dårlige prognose Bilkørsel og demens Evnen til forsvarlig bilkørsel påvirkes ved de fleste demenssygdomme. I nogle tilfælde er bilkørsel kontraindiceret allerede tidligt i forløbet, i andre først i de senere stadier. Det kan være en god idé allerede tidligt i forløbet at forberede patient og pårørende på, at det på et tidspunkt kan blive nødvendigt at ophøre med bilkørsel. Patienter med moderat til svær demens skal så vidt det er muligt motiveres for selv at ophøre med bilkørsel, men såfremt dette ikke lykkes, bør der nedlægges kørselsforbud. Forstyrrelser inden for følgende områder bør tillægges særlig betydning: Mentalt tempo (reaktionstid) Opmærksomhed/koncentration Visuel perception Rum-retningssans og overblik Endvidere bør der tages højde for patientens sygdomsindsigt, dømmekraft og impulsforvaltning. Patienten kan evt. henvises til neuropsykologisk vurdering mhp. nærmere karakteristik af de kognitive svigt, men det er en samlet klinisk vurdering, der afgør om patienten kan køre bil. Findes bilkørsel uforsvarligt skal patienten orienteres og pålægges kørselsforbud. Dette foregår almindeligvis ved mundtligt information og skal indføres i journalen. Såfremt patienten ikke efterkommer påbuddet, skal det meddeles Embedslægeinstitutionen. Herefter vil patienten oftest blive frataget sit kørekort. Hvis der er tvivl om køreegnethed kan henvises til en vejledende køreprøve. Patienten kan også på eget initiativ gå op til en vejledende køreprøve eller tage et par timer hos en kørelærer, for at få en uvildig vurdering. Mange patienter og pårørende finder, at dette er en god løsning. Resultatet af denne prøve afgør om kørekortet frakendes. Afgørelsen kan ankes til Justitsministeriet og Sundhedsstyrelsen.

8 Tabel 1. Beskrivelse af demenssygdomme Alzheimers sygdom Vaskulær demens Lewy Body demens Frontotemporal demens Debut Snigende Akut/snigende Snigende Snigende Progression Gradvis Fluktuerende/gradvis Meget fluktuerende Gradvis (ofte med svære konfusionsepisoder) Symptomer Amnesi Afasi Tidlig og svær, først anterograd (indlæring), senere også retrograd, gående gradvist bagud i tid Ret tidligt Først anomi, senere parafasier og flydende afasi med forståelsesproblemer Varierende, afhængig af infarktlokalisation og hvid substans sygdom Varierende, afhængig af infarktlokalisation Apraksi Senere Varierende, afhængig af infarktlokalisation Visuokonstruktionelle problemer Påvirkede styringsfunktioner (overblik, planlægning, dømmekraft) Adfærds- og personlighedsændringer Hallucinationer Vrangforestillinger Ret tidligt, senere markant Tidligt og moderat, senere mere udtalte Ofte, irritabilitet, initiativløshed, senere apati / aggressioner Varierende, senere i forløbet, 5-20%, oftest visuelle Senere Op til 50%, ofte paranoide Normalt, senere let nedsat Sent, op til 20% Varierende, afhængig af infarktlokalisation Ofte markant ved subkortikal sygdom Ofte, apati, humørsvingninger, grådlabilitet Ikke hyppigt i starten, mindre udtalt, genkendelse >> genkaldelse Ikke hyppigt i starten, mindre udtalt, perseveration / konfabulation Ret tidligt, fremtrædende Tidligt og markant Tidligt og markant Ofte, apati, humørsvingninger, Tidligt, 40-75%, detaljerede visuelle Tempo Nedsat ved subkortikal sygdom Ekstrapyramidale, afhængig symptomer af infarktlokalisation Gangforstyrrelse Sent Afhængig af infarktlokalisation, tidligt ved subkortikal sygdom Tidligt, ikke så udtalte som hallucinationer Tidligt, markant nedsat Tidligt, 40-90% Tidligt, parkinsonistisk Fv/PNFA: Ikke markant, optræder ofte sent i forløbet, genkendelse >> genkaldelse SD: svær semantisk defekt PNFA: Brocalignende, svær, senere mutisme SD: semantisk anomi, forståelsesproblemer, flydende afasi Tidligt og meget markant Tidligt og markante, rastløshed, disinhibition, irritabilitet, apati Moderat hyppigt, kan dog ses ved FTD/ALS Urininkontinens Sent Tidligt ved Sent Sent subkortikal sygdom Depression Ofte tidligt, op til Hyppigt Meget hyppigt, op 30% til 50% Indsigt Moderat til svær nedsat hos 50% Varierende Varierende, ofte bedre end ved AD Moderat til svær nedsat hos de fleste Prognose, debut - død 8-10 år Varierende, ofte 5-7 år 2-15 år kortere end AD Fv: Frontal variant af Frontotemporal demens (klassisk billede), PNFA: Primær Non-Fluent Aphasia, variant af Frontotemporal demens, SD: Semantisk Demens, variant af Frontotemporal demens (FTD), ALS: Amyotrofisk Lateral Sklerose

9 Tabel 2 Demenssygdom Demens (ICD-10) Kommentar Alzheimers sygdom (National Institute on Aging, Alzheimer's Association, NIA- AA, 2011) Kommentar Vaskulær demens (ICD-10) Kommentar Lewy Body demens (DLB Consortium Criteria, 2005) Kommentar Frontotemporal demens (McKhann 2005) Diagnostiske kriterier Svækkelse af hukommelsen, især for nye data Svækkelse af andre kognitive funktioner (abstraktion, tænkning, planlægning, dømmekraft) Bevaret bevidsthedsklarhed i et omfang tilstrækkeligt til at bedømme kognitionen Svækkelse af emotionel kontrol, motivation eller social adfærd med mere end 1 af de følgende symptomer: Emotionel labilitet Irritabilitet Apati Forgrovet social adfærd Varighed over 6 måneder Påvirket dagligt funktionsniveau, inddelt i 3 stadier let demens: Interfererer med almindelige dagligdags aktiviteter moderat demens: Patienten kan ikke klare sig uden hjælp fra andre svær demens: Kontinuerlig pleje og overvågning nødvendig ICD-10 kriterier for demens tager ikke højde for symptomer ved alle demenssygdomme. Forventet revision (ICD-11 og DSM-5): "forværring fra tidligere niveau i mindst 1 kognitivt domæne, verificeret ved både sygehistorie og objektiv undersøgelse" Opfylder generelle demenskriterier Snigende debut og gradvis udvikling Funktionssvigt dokumenteret ved anamnese og objektiv undersøgelse Tidligste symptomer: amnesi (over 90%), afasi, påvirkede styringsfunktioner eller visuospatiale problemer Betydende cerebrovaskulær sygdom og andre neurologiske sygdomme (herunder demenssygdomme) må ikke kunne forklare symptomerne Revision af McKhann forskningskriterier fra 1984, forventes at danne grundlag for ICD-11 og DSM-5 kriterier. Revisionen tillader tidligste dysfunktion inden for andre domæner end hukommelse Generelle demenskriterier er opfyldt Ujævn fordeling af kognitive deficits Kliniske tegn til fokal hjerneskade med mindst 1 af følgende: unilateral spastisk hemiparese/ hyperrefleksi/eksensivt plantarrespons/ pseudobulbær parese Evidens fra sygehistorie, undersøgelse eller tests for signifikant cerebrovaskulær sygdom, som med rimelig sandsynlighed kan forklare demensen Mulighed for varierende fortolkning. Mere specifikke kriterier findes, men disse er mindre sensitive. NINCDS-AIREN kriterier kræver tidsmæssig sammenhæng: debut af demens inden for 3 måneder efter apopleksien og/eller akut debut eller trinvis progression af symptomer. NINCDS-AIREN definerer betydende cerebrovaskulær sygdom som: multiple infarkter; et enkelt, strategisk placeret infarkt (gyrus angularis, thalamus, basale forhjerne, samt forsyningsområder for posteriore og anteriore kommunikerende arterier); multiple lakunære infarkter i basalganglierne og den hvide substans; større periventrikulære hvid substans læsioner (mere end 25% af den hvide substans) eller kombinationer heraf. Endelig: foreligger der CT eller MR scanning som ikke påviser cerebrovaskulær sygdom, er diagnosen usandsynlig. Opfylder generelle demenskriterier, demensen skal være fremadskridende Kernekriterier (mindst 2 tilstede): fluktuerende kognition gentagende visuelle hallucinationer parkinsonisme Støttekriterier (mindst 1 kernekriterie + 1 støttekriterie giver også diagnosen) REM søvn forstyrrelse udtalt antipsykotika-sensitivitet lav dopamintransporter optagelse i basalganglierne ved DAT-SPECT Er kun 1 kernekriterie og intet støttekriterie tilstede kan diagnosen "mulig DLB" anvendes Udvikling af adfærdsmæssige eller kognitive forstyrrelser i form af enten: Tidligt indsættende og fremadskridende personlighedsændringer karakteriseret ved vanskeligheder med at tilpasse og regulere adfærd, hvilket ofte resulterer i upassende

10 aktivitet eller respons eller Tidligt indsættende og fremadskridende sprogforstyrrelser karakteriseret ved ekspressive vanskeligheder eller udtalt besvær med at benævne ting eller forstå betydningen af ord Dysfunktionen forårsager en væsentlig forringelse af den sociale eller arbejdsmæssige funktionsevne og skal repræsentere et fald fra tidligere niveau Symptomerne skal være gradvist indsættende og progredierende, må ikke skyldes andre CNS sygdomme som f.eks. cerebrovaskulær sygdom, systemsygdom eller misbrug af alkohol eller medicin. Vanskelighederne optræder ikke udelukkende i forbindelse med delirium og må ikke kunne forklares bedre ved en psykiatrisk diagnose f. eks. depression

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Demensforandringer udvikler sig gennem mange år (hele livet?)

Læs mere

Demens for den praktiserende læge. Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge Psykiatrisk afd. P og Demensklinik Odense Universitetshospital 18.3.

Demens for den praktiserende læge. Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge Psykiatrisk afd. P og Demensklinik Odense Universitetshospital 18.3. Demens for den praktiserende læge Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge Psykiatrisk afd. P og Demensklinik Odense Universitetshospital 18.3.2015 Antal demente patienter Prævalens Ca. 85.000 Incidens

Læs mere

Myter og fakta om Alkohol og demens

Myter og fakta om Alkohol og demens Myter og fakta om Alkohol og demens Seminar DKDK Birgitte Bo Andersen Nationalt Videnscenter for Demens Alkohol og demens 10. september 2015 Hvor stort er problemet i DK? Danmark: 860.000 er alkoholstorforbrugere

Læs mere

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Slagelse Kommune 1.marts 2014 Robert Graff Gergelyffy Overlæge Ældremedicinsk afdeling Slagelse Sygehus Indhold 1. Demenssygdomme: Hyppighed Hvad er demens egentlig?

Læs mere

Neuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning:

Neuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning: Neuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning: domæner tests demenstyper indikationsområder Dansk Geriatrisk Selskab s årsmøde Klarskovgård, marts 2014 ved Peter Bruhn 1 Diagnostiske demenskriterier

Læs mere

Demensskole. Efteråret 2014

Demensskole. Efteråret 2014 Demensskole Efteråret 2014 Demens i Herning Kommune År 2013: Ca. 1220 borgere og 3.700 pårørende lever med demens. År 2020 vil antallet være 1500 borgere og 4500 pårørende. Sundhed og Ældre Program for

Læs mere

Demens vejledning på Langesvej.

Demens vejledning på Langesvej. Demens vejledning på Langesvej. (Lavet af Praktiserende læge Ben Geissler Okt. 2012 ud fra nedenstående link til forløbsbeskrivelsen For yderligere inspiration: http://www.e-pages.dk/dsam/985788129/ http://www.regionh.dk/nr/rdonlyres/30a19ae3-9aef-407a-85d4-8eb6f32a646d/0/forloebsprogram_demens.pdf

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Vaskulær demens Demensdagene 2013. Hans Brændgaard Demensklinikken Aarhus Universitetshospital

Vaskulær demens Demensdagene 2013. Hans Brændgaard Demensklinikken Aarhus Universitetshospital Vaskulær demens Demensdagene 2013 Hans Brændgaard Demensklinikken Aarhus Universitetshospital Demens Hukommelsessvækkelse især for nye data Svækkelse af mindst en anden cognitiv funktion: tale, geografisk

Læs mere

Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression

Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression Medicinsk behandling af demens nu og i fremtiden Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression 2. Maj 2011 Demensdagene Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, phd. Demensklinikken og Psykiatrisk afd.

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Demensudredning i RN. Ålborg Kommune Forår 2015

Demensudredning i RN. Ålborg Kommune Forår 2015 Demensudredning i RN Ålborg Kommune Forår 2015 Hvad skal vi tage med hjem? Derfor vil jeg bruge demensudredningsmodellen Deltag i det gode samarbejde Så meget nemmere bliver min hverdag! Hvordan går det

Læs mere

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse TABEL 1: Hyppigheden af AP og PD fremgår af tabel 1: Parkinsons syge MSA PSP CBD Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse Ca 15/10 5 ~ 450 nye /år 3.0 /10 5 ~ 55 nye /år 5.3 /10 5 ~ 97 nye / år 0.92/10

Læs mere

Demenssygdomme og høretab

Demenssygdomme og høretab Demenssygdomme og høretab - Neuropsykolog Hukommelsesklinikken - Rigshospitalet Nationalt Videnscenter for Demens Hørekonference november 2012 NB! Materialet her er stillet til rådighed for Høreforeningen

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Den 4. november 2015 Forslag til indstilling Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Baggrund Sundhedsstyrelsen (nu Lægemiddelstyrelsen) har anmodet om at revurdere tilskudsstatus for lægemidler

Læs mere

Depression, Januar 2014

Depression, Januar 2014 Depression, Januar 2014 Oversigt over demens og demenslignende tilstande Sekundær demens Længerevarende hypothyreose Hyperkalkæmi Hypovitaminosis B12 Subduralt hæmatom Lavtrykshydrocephalus Neuroborreliose

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

FTD FrontoTemporal Demens Pande-Tindingelaps demens

FTD FrontoTemporal Demens Pande-Tindingelaps demens FTD FrontoTemporal Demens Pande-Tindingelaps demens overlæge, PhD Hukommelsesklinikken Nationalt Videnscenter for Demens Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Isselap Pandelap Nakkelap Tindingelap F + T =

Læs mere

Kognitive forandringer ved vaskulær demens. Jens Østergaard Riis Ledende neuropsykolog Neurologisk og neurokirurgisk afdeling

Kognitive forandringer ved vaskulær demens. Jens Østergaard Riis Ledende neuropsykolog Neurologisk og neurokirurgisk afdeling Kognitive forandringer ved vaskulær demens Jens Østergaard Riis Ledende neuropsykolog Neurologisk og neurokirurgisk afdeling Oversigt over emner Forskellige typer af Vaskulær demens A VD som følge af apopleksi

Læs mere

Værd at vide om Alzheimers demens

Værd at vide om Alzheimers demens Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB)

Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Medicinske behandlingsmuligheder ved Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Lise Korbo, ledende overlæge dr med Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital Socialmedicinsk behandling

Læs mere

BPSD. Definitionen lægger op til, at BPSD kun omfatter symptomer, der skyldes demens

BPSD. Definitionen lægger op til, at BPSD kun omfatter symptomer, der skyldes demens BPSD Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia (adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens) Deskriptiv samlebetegnelse vedtaget ved konsensuskonference i 1999 (IPA) Definition: Symptomer på

Læs mere

Diagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012

Diagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012 Diagnosen til Debat DemensDagene Mandag den 7. maj 2012 WHO 2012 http://www.who.int/mental_health/neurology/en/ Demens i Danmark Se regionale/kommunale tal på www.videnscenterfordemens.dk Antal demente

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Hash I psykiatrisk perspektiv

Hash I psykiatrisk perspektiv 18. november 2015 Hash i psykiatrisk perspektiv Danny Reving, overlæge, KABS Stjernevang 18. November 2015 danny.reving@glostrup.dk Hash I psykiatrisk perspektiv 1 Baggrund Uddannet læge 2006 Region Hovedstadens

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

FØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.

FØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm. FØLGEVIRKNINGER AF DELIR Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.dk HVORDAN ER DET AT VÆRE DELIRØS? A. De diagnostiske kriterier

Læs mere

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:

Læs mere

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

9. Opfølgning efter demensudredning

9. Opfølgning efter demensudredning 9. Opfølgning efter demensudredning Af NKR demens, SST (2013) fremgår, at det anbefales, at patienter med diagnosticeret demenssygdom tilbydes en lægelig og kommunal opfølgning med faste aftaler med fokus

Læs mere

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010.

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Marte Meo terapeut. Med forfatter til bogen, se, hvad

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant

Læs mere

Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet

Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet Faglig demensdag for medarbejdere indenfor ældreområdet Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer Hanne Harrestrup, Sygeplejerske, Demenskonsulent Birgitte Fisker, Assistent 1 Delir Identifikation

Læs mere

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Læs mere

Konsekvenser ved demens

Konsekvenser ved demens Gør tanke til handling VIA University College Konsekvenser ved demens De kognitive funktioner i demensforløbets forskellige faser. Behovene for velfsomærdsteknologi og hjælpemidler med demens, deres pårørende

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Delir, droger m.v. BPSD. Frederikshavn d.21.1.2014

Delir, droger m.v. BPSD. Frederikshavn d.21.1.2014 Delir, droger m.v. BPSD Frederikshavn d.21.1.2014 Søen en forårsdag på Brønderslev Psykiatriske Sygehus Hvordan er LIVSVILKÅRNENE for den ældre MIG??? Delir De fleste tilfælde af akut psykose hos ældre

Læs mere

Annette Lolk og Lene Wermuth Specialeansvarlige overlæger Demensklinik Odense Universitetshospital

Annette Lolk og Lene Wermuth Specialeansvarlige overlæger Demensklinik Odense Universitetshospital Demenssygdommediagnose og behandling Annette Lolk og Lene Wermuth Specialeansvarlige overlæger Demensklinik Odense Universitetshospital Demens Hvordan stilles diagnosen Symptomer Differentialdiagnoser

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Dorte Mark Jes Gerlach (red.) Værd at vide om N E PSYKIATRISKOLEVEST

Dorte Mark Jes Gerlach (red.) Værd at vide om N E PSYKIATRISKOLEVEST Dorte Mark Jes Gerlach (red.) DE Værd at vide om M S N E PSYKIATRISKOLEVEST DEMENS GENERELT Demens er betegnelsen på den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom. Den

Læs mere

DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og

DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og sammensat af DemensCentrum Aarhus med brug af informationer

Læs mere

Hogarth: Gin trap. Gade

Hogarth: Gin trap. Gade Alkoholisk demens: Myte eller virkelighed? Anders, Inst. for Psykologi, Københavns Universitet Hogarth: Gin trap Alkoholisk demens - differentialdiagnose Problemerne afhænger af sted og tid! 1. Udviklingsanomalier

Læs mere

May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro

May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro HVORDAN ANVENDES SUNDHEDSDATA/PATIENT MATERIALE I OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE TIL AT SKABE BEDRE BEHANDLING AF PATIENTER MED DEMENS- OG PARKINSON S SYGDOM? May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration

Læs mere

Medicinsk behandling af depression hos demente

Medicinsk behandling af depression hos demente Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014

PSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014 PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Typiske kognitive

Læs mere

Velkommen til Lægedage 2015

Velkommen til Lægedage 2015 Velkommen til Lægedage 2015 Når personalet får mistanke om demens. Sygeplejerske Joan Buchholtz Overlæge Elisabeth Gundtoft Elmo Elisabeth Gundtoft Elmo 1 Lægedage Dagens program 9:00 9:10 Præsentation

Læs mere

Organiske psykiske lidelser. Demens er forårsaget af sygdom eller skade som påvirker hjernens. Demens ses som denne type lidelse

Organiske psykiske lidelser. Demens er forårsaget af sygdom eller skade som påvirker hjernens. Demens ses som denne type lidelse Organiske psykiske lidelser Demens ses som denne type lidelse psykisk, organisk, pseudo, fysisk Demens er forårsaget af sygdom eller skade som påvirker et menneskes følesans, følelsesliv, underliv, smagssans

Læs mere

Subjektiv hukommelsessvækkelse den tidligste sygdomsfase. Asmus Vogel Nationalt Videnscenter for Demens

Subjektiv hukommelsessvækkelse den tidligste sygdomsfase. Asmus Vogel Nationalt Videnscenter for Demens Subjektiv hukommelsessvækkelse den tidligste sygdomsfase Asmus Vogel Nationalt Videnscenter for Demens Hvad skal vi tage med hjem? Er subjektive klager relateret til demens Forskningskriterier Klinisk

Læs mere

Når hukommelsen svigter!

Når hukommelsen svigter! "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Manual til objektivt psykisk

Manual til objektivt psykisk Manual til objektivt psykisk Indikation Diagnostik, beslutning om behandling samt opfølgning af behandling af psykiatriske patienter kræver oplysninger om patientens sygehistorie, herunder tidligere og

Læs mere

Senkomplikationer efter apopleksi

Senkomplikationer efter apopleksi Senkomplikationer efter apopleksi Instruksdokument Senest revideret d. 10 12 2014 Forfattere: Anne-Mette Homburg og Kristina Dupont Hougaard Referenter: Grethe Andersen og Henriette Klit Godkender: Claus

Læs mere

Neurodegenerative lidelser.

Neurodegenerative lidelser. Neurodegenerative lidelser. Formiddagens program. 09.30 09.50: Hvad er demens? 09.50 10.30: Alzheimers demens. 11.00-11.15: Pause. 11.15 11.45: Frontotemporal demens. 11.45-12.00: At være pårørende til

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Forløbsprogram for Demens

Forløbsprogram for Demens Forløbsprogram for Demens Hospitaler, almen praksis og kommunerne i Region Hovedstaden Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget november 2010 DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS Version 210111

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant 1 Vejledning om Ambulant Afrusning- og Abstinenssymptombehandling Alkoholenhederne I 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning om afrusning og abstinenssymptombehandling s.3 2. Hvad er abstinenssymptomer....

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring. NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland

Læs mere

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson.

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Neurolog Bjarke A Rogvi-Hansen fortalte om Parkinson på en levende og spændende måde,.

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Depression efter stroke post stroke depression (PSD) Grethe Andersen Professor dr. med. Dansk Stroke Center Aarhus Universitetshospital

Depression efter stroke post stroke depression (PSD) Grethe Andersen Professor dr. med. Dansk Stroke Center Aarhus Universitetshospital Depression efter stroke post stroke depression (PSD) Grethe Andersen Professor dr. med. Dansk Stroke Center Aarhus Universitetshospital Afgrænsning Kan ikke appliceres på alle typer af hjerneskade den

Læs mere

Erfaringer fra gerontopsykiatrisk sygeplejerske ved udredning og behandling af adfærdsproblemer ved BPSD

Erfaringer fra gerontopsykiatrisk sygeplejerske ved udredning og behandling af adfærdsproblemer ved BPSD Erfaringer fra gerontopsykiatrisk sygeplejerske ved udredning og behandling af adfærdsproblemer ved BPSD Sygeplejerske Jonna Sørensen Afdeling M, Aarhus Universitetshospital, Risskov 06.05.2013 Tidslinje

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

Demens i almen praksis

Demens i almen praksis Klinisk vejledning Demens i almen praksis Udredning Diagnostik Behandling Opfølgning 2. udgave Dansk Selskab for Almen Medicin 2006 Demens i almen praksis Udredning diagnostik behandling opfølgning Denne

Læs mere

Multipel Sclerose. til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN

Multipel Sclerose. til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN Multipel Sclerose til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN Multipel Sclerose (MS) er en kronisk progredierende sygdom i centralnervesystemet. MS blev tidligere kaldt Dissemineret Sclerose.

Læs mere