Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis"

Transkript

1 Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 00 Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis

2 Udgivet af: Dommerudnævnelsesrådet Store Kongensgade - København K Telefon 0 Telefax 0 Grafisk design: Rumfang 00- Fotograf: Station Tryk: Arco Grafisk, Skive Oplag:.0 ISSN: -0 ISBN: ---

3 Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 00

4 Indholdsfortegnelse Side. Forord. Oprettelsen af Dommerudnævnelsesrådet. Dommerudnævnelsesrådets sammensætning og sekretariat. Dommerudnævnelsesrådets kompetence.. Retsplejelovens a, b og c og finanslovens tekstanmærkninger... Retsplejelovens a, b og c... Tekstanmærkninger på finansloven.. Retsplejelovens kvalifikationskrav for udnævnelse af faste dommere, jf. retsplejelovens og. Dommerudnævnelsesrådets behandling af ansøgningssager. Fremgangsmåden ved besættelse af to typiske stillinger.. Besættelse af en stilling som midlertidigt beskikket landsdommer (landsretskonstitution).. Besættelse af en stilling som byretsdommer ved et præsidentledet embede. Dommerudnævnelsesrådets virksomhed i 00.. Indstilling til prøvevotering i Højesteret.. Stillinger til udnævnelse.. Stillinger som midlertidigt beskikket landsdommer (landsretskonstitution) 0. Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis og drøftelser.. Midlertidig beskikkelse af landsdommere... Ordinære konstitutionsstillinger... Korttidskonstitutioner for advokater... Praksis vedrørende retsplejelovens b... Henstillinger til Domstolsstyrelsen.. Midlertidig beskikkelse som landsdommer i forlængelse af fuldmægtigtjeneste i landsretten.. Anvendt terminologi i forbindelse med landsretsudtalelser.. Udnævnelsesalder.. Kønsfordeling.. Udnævnte dommeres ansøgning om anden dommerstilling... Kvalifikationsvurdering og kontinuitetskrav... Specielt om rejsedommere.. Retspræsidenter og dommere med administrative funktioner

5 Side. Nogle problemstillinger i forbindelse med besættelse af lands- og byretsdommerstillinger med jurister med en anden erhvervsbaggrund end den, der traditionelt har ført til en dommerkarriere.. -måneders konstitution (uddannelseskonstitution) som betingelse for en dommerkarriere.. Konkurrencen om -måneders konstitutionsstillingerne... Dommerfuldmægtiguddannelsen.. Forløbet af uddannelseskonstitutionen. Særligt om Domstolsudvalgets målsætning om en bredere rekruttering Bilag.. Statistik... Statistisk oversigt over Dommerudnævnelsesrådets indstillinger... Statistisk oversigt over indstillinger afgivet af Dommerudnævnelsesrådet i perioden. juli -. december Statistisk oversigt over afgivne landsretsudtalelser.. Retsplejelovens kapitel, -.. Bekendtgørelse om forretningsorden for Dommerudnævnelsesrådet.. Retningslinier for korttidskonstitutioner af advokater i landsretterne

6 . Forord Dommerudnævnelsesrådet blev oprettet ved lov nr. 0 af. juni, der trådte i kraft den. juli. Med denne lov og lov nr. 0 af. juni om Domstolsstyrelsen gennemførtes den reform af domstolenes forhold, der var lagt op til i Domstolsudvalgets betænkning (betænkning nr. af. juni ). Reformen i forbindelse med udnævnelse af dommere består udover i oprettelsen af Dommerudnævnelsesrådet navnlig i lovfæstelse af de forhold, der skal lægges vægt på ved udnævnelse af dommere, jf. herved retsplejelovens : "Besættelsen af dommerstillinger skal ske ud fra en samlet vurdering af ansøgernes kvalifikationer til den pågældende stilling. Der skal herved lægges afgørende vægt på ansøgernes juridiske og personlige kvalifikationer. Også bredden i ansøgernes juridiske erfaringsgrundlag skal tillægges vægt, ligesom det skal indgå i vurderingen, at der ved domstolene bør være dommere med forskellig juridisk erhvervsbaggrund." Dommerudnævnelsesrådet har pr. marts 00 fået ny formand og nye offentlighedsrepræsentanter. Rådet har i 00 holdt møder og telefonmøde og afgivet 0 indstillinger om besættelse af dommerstillinger og konstitutioner, der alle er blevet fulgt af justitsministeren. Rådets indstillinger fordeler sig således: indstilling til prøvevotering med henblik på udnævnelse som højesteretsdommer, indstillinger om besættelse af landsdommerstillinger, indstillinger om besættelse af byretsdommerstillinger, indstillinger om landsretskonstitutioner og indstillinger om korttidskonstitutioner på måneder for advokater. Ud over at denne beretning som de tidligere beretninger gengiver de centrale regler om rådet og rådets arbejdsform tillige med enkeltelementer i rådets praksis, har rådet valgt, at beretningen for 00 skal indeholde en videreførelse af de sidste års beretningers gennemgang og vurderinger af, om en af domstolsreformens målsætninger om at opnå en bredere rekruttering til domstolene er nået eller vil kunne realiseres inden for de rammer, der er afstukket af domstolsreformen. Beretningen indeholder derfor ligesom sidste års beretning grafiske illustrationer af rekrutteringsmønstret både for indstillinger afgivet i beretningsåret og for indstillinger afgivet i rådets samlede funktionsperiode fra den. juli. Rådet har som et forsøg på at give et mere nuanceret billede af rekrutteringsmønstret i denne beretning som noget nyt og som supplement til illustrationerne og oplysningerne om rekrutteringsmønstret, der alene tager udgangspunkt i ansøgernes ansættelse på tidspunktet for rådets indstilling valgt tillige at illustrere den samlede erhvervsmæssige baggrund for de ansøgere, der i 00 er blevet indstillet til nyansættelser i faste dommerstillinger. Baggrunden herfor er, dels at det ofte kan bero på tilfældigheder, hvor den pågældende er ansat umiddelbart forud for udnævnelsen som dommer, dels at det herved illustreres, hvilken erhvervsmæssig baggrund der i 00 har kunnet tilføres domstolene.

7 Forord I den forbindelse bemærkes, at rådet uanset at den grafiske fremstilling ikke tager højde for andet end hovedbeskæftigelser af minimum et års varighed ved sin vurdering af, hvem der i et ansøgerfelt skal indstilles til den pågældende stilling, tillige lægger vægt på ansøgernes erfaring fra bibeskæftigelser, herunder undervisningserfaring, erfaring fra arbejde i lovforberedende og kollegiale råd m.v. En af domstolsreformens målsætninger er, at rekrutteringen af dommere skal ske fra en bredere kreds end hidtil, således at også kvalificerede ansøgere med en anden erhvervsbaggrund end den, der traditionelt har ført til en dommerkarriere (ansættelse som dommerfuldmægtig eller i Justitsministeriet eller dettes institutioner), får mulighed for at blive dommere. Rådet har i 00 indstillet i alt ansøgere til ansættelse som faste dommere. Såfremt der tages udgangspunkt i de pågældende ansøgeres stilling umiddelbart forud for udnævnelsen til dommer, ser fordelingen af udnævnte ansøgere med traditionel og anden end traditionel baggrund således ud: I Højesteret er den ene ledige stilling i 00 blevet besat med en ansøger med en traditionel baggrund (statsadvokat hos Rigsadvokaten). (I perioden fra. juli til. december 00 blev ud af ledige stillinger i Højesteret besat med andre end traditionelle ansøgere (advokater)). I landsretterne er ud af stillinger blevet besat med en ansøger med en ikke-traditionel baggrund (i Vestre Landsret ud af stillinger (en advokat)). (I perioden fra. juli til. december 00 blev ud af stillinger i landsretterne besat med andre end traditionelle ansøgere (en kontorchef i Naturklagenævnet og en universitetslærer)). I byretterne er ud af stillinger blevet besat med andre end traditionelle ansøgere (to advokater). (I perioden fra. juli til. december 00 blev ud af ledige stillinger i byretterne besat med andre end traditionelle ansøgere (en vicekontorchef i Naturklagenævnet)). Tallene skal dog ses i lyset af, at af de ledige byretsdommerstillinger i 00 blev besat med allerede udnævnte dommere. En gennemgang af den samlede erhvervsmæssige baggrund for ansøgerne bag de indstillinger i 00 viser bl.a. følgende: I Højesteret havde ansøgeren, der blev udnævnt til højesteretsdommer, erfaring fra mere end ansættelsesområde. I landsretterne havde ud af ansøgere bag rådets indstillinger erfaring fra mere end ansættelsesområde. I byretterne havde ud af ansøgere bag rådets indstillinger erfaring fra mere end ansættelsesområde. En realisering af domstolsreformens målsætning om en bredere dommerrekruttering må kræve, at mere end et fåtal af kvalificerede jurister med en anden juridisk baggrund end den traditionelle ansættes i faste dommerstillinger. Dette har voldt vanskeligheder ved besættelsen af dommerstillinger i byretterne, navnlig når der alene tages udgangspunkt i de pågældende ansøgeres ansættelse umiddelbart forud for udnævnelsen til dommer. Selvom der ikke kan drages konklusioner om eventuel ændring i rekrutteringsmønstret for besættelse af stillinger i byretterne alene på baggrund af

8 indstillingerne i 00, er der dog grund til at nævne, at der alene i 00 er udnævnt byretsdommere med ikke-traditionel baggrund (advokater) i forhold til perioden fra. juli til. december 00, hvor kun ud af stillinger blev besat med en ansøger med en anden end traditionel baggrund. Ved en gennemgang af den samlede erhvervsmæssige baggrund for de i alt ansøgere, der i 00 er blevet indstillet til besættelse af faste dommerstillinger, nuanceres billedet af rekrutteringsmønstret imidlertid. ud af ansøgere har en ren traditionel baggrund (ansættelse som dommerfuldmægtig/retsassessor og/eller haft ansættelse i Justitsministeriets departement, styrelser m.v. og/eller haft ansættelse i politi/ anklagemyndighed). ud af har på intet tidspunkt haft ansættelse inden for de traditionelle beskæftigelsesområder ( advokat og med baggrund som advokat og erfaring fra anden privat ansættelse). De øvrige har en kombination af en ikke-traditionel og en traditionel baggrund. En første og helt afgørende forudsætning for at kunne realisere domstolsreformens målsætning er, at der er det tilstrækkelige antal kvalificerede ansøgere med en anden erhvervsmæssig baggrund end den traditionelle. Generelt har rådet måttet konstatere, at denne forudsætning også i 00 har svigtet. Uanset det rekrutteringsmønster, der opnås ved at se på ansøgernes samlede erhvervsmæssige baggrund, er det rådets opfattelse, at den grundliggende årsag i tråd med det i årsberetningen for 00 anførte synes at være, at det når der bortses fra den traditionelle ansøgerkreds ikke fremstår som tilstrækkeligt attraktivt for mange kvalificerede jurister, der har nået udnævnelsesalderen til en dommerstilling, at skifte fra en karriere i det offentlige eller private til en landsdommer- eller byretsdommerstilling. En væsentlig årsag hertil kan for så vidt angår de privatansatte være, at disse dommerstillinger ikke lønmæssigt kan konkurrere med de stillinger i det private regi, der tilbydes jurister med de fornødne kvalifikationer til at blive dommer. Rådet er dog stadig af den opfattelse, at det også må tages i betragtning, at reformen blev gennemført for knap år siden, og at visse ting tager tid. Rådet har igen i år i kapitel valgt at fremdrage en række problemstillinger i forbindelse med besættelse af lands- og byretsdommerstillinger med jurister med en anden juridisk baggrund end den traditionelle, ligesom rådet herved peger på tiltag, der muligvis kan medvirke til en bredere rekruttering. Rådet har endvidere i kapitel beskrevet en række faktorer, der efter rådets opfattelse har betydning for vurderingen af, i hvilket omfang målsætningen om en bredere rekruttering er nået. København, den. marts 00 Knud Aksel Knudsen Kristine Mona Sanne Nielsen Kirsten Jensen Niels Skovgård Larsen Evan Jensen Poul Sørensen (formand)

9 . Oprettelsen af Dommerudnævnelsesrådet Dommerudnævnelsesrådet blev oprettet ved lov nr. 0 af. juni om ændring af retsplejeloven, tjenestemandsloven og forskellige andre love (Rekruttering af dommere, dommerfuldmægtiges ansættelsesvilkår, dommeres bierhverv og ændringer som følge af oprettelse af en domstolsstyrelse m.v.)➀. Loven trådte i kraft den. juli. Loven bygger i det væsentlige på betænkning nr. / fra Domstolsudvalget, som blev nedsat den. marts. Reglerne om rådets virksomhed findes i retsplejelovens kapitel og i bekendtgørelse nr. af. juni om forretningsorden for Dommerudnævnelsesrådet➁. Dommerudnævnelsesrådet har siden den. juli afgivet indstillinger til justitsministeren om besættelse af dommerstillinger. Rådet afgiver indstillinger vedrørende alle faste dommerstillinger med undtagelse af stillingen som præsident for Højesteret. Rådet afgiver endvidere indstillinger vedrørende visse midlertidige dommerstillinger. Rådets indstillinger afgives til justitsministeren. Faste dommere udnævnes af dronningen, mens konstitution meddeles af justitsministeren. Formålet med oprettelsen af Dommerudnævnelsesrådet har været at opnå en bredere dommerrekruttering og en mere åben og gennemsigtig udnævnelsesprocedure for dommere. Dette formål er søgt tilgodeset dels ved angivelsen af grundlaget for rådets indstillinger, der skal være en samlet vurdering af ansøgernes kvalifikationer til den pågældende dommerstilling, dels ved Dommerudnævnelsesrådets sammensætning og indstillingsprocedure. Rådet er sammensat med en ligelig fordeling af dommermedlemmer og medlemmer uden for domstolene. Formålet har været at sikre, at rådet dels har den nødvendige viden om domstolsorganisationen og om kravene til juridisk indsigt i de forskellige dommerstillinger, evner for retsledelse, administration m.v., dels kan inddrage mere almene samfundsmæssige hensyn. Rådet er sammensat af en højesteretsdommer (formand), en landsdommer (næstformand), en byretsdommer, en advokat og to offentlighedsrepræsentanter. Medlemmerne beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra henholdsvis Højesterets plenum, landsretterne, Den Danske Dommerforening, Advokatrådet, Dansk Folkeoplysnings Samråd samt (i forening) Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg kommuner. Alle rådets medlemmer fungerer som enkeltpersoner og repræsenterer ikke den indstillingsberettigede retsinstans eller organisation. Medlemmerne har en funktionstid på år og kan ikke genbeskikkes. ➀ Retsplejelovens kapitel er medtaget som bilag.. til årsberetningen. ➁ Bekendtgørelsen er medtaget som bilag.. til årsberetningen.

10 . Dommerudnævnelsesrådets sammensætning og sekretariat Dommerudnævnelsesrådet har indtil udgangen af februar 00 bestået af følgende medlemmer: Højesteretsdommer Hugo Wendler Pedersen (formand) Landsdommer Knud Aksel Knudsen, Østre Landsret (næstformand) Administrerende dommer Kristine Mona Sanne Nielsen, Retten i Viborg Advokat Niels Skovgård Larsen Generalsekretær Jørgen Poulsen Forhenværende amtsborgmester Erling Tiedemann Suppleanter for rådsmedlemmerne har indtil udgangen af februar 00 været: Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen Landsdommer Poul Hansen, Vestre Landsret Dommer Flemming Schønnemann, Retten i Rønne Advokat Bo Visby Carlsen Professor Dominique Bouchet Forhenværende borgmester Jørgen Frederiksen Dommerudnævnelsesrådet har fra den. marts 00 bestået af følgende medlemmer: Højesteretsdommer Poul Sørensen (formand) Landsdommer Knud Aksel Knudsen, Østre Landsret (næstformand) Administrerende dommer Kristine Mona Sanne Nielsen, Retten i Viborg Advokat Niels Skovgård Larsen Forhenværende borgmester Evan Jensen Formand for Forbrugerrådet Kirsten Jensen Suppleanter for rådsmedlemmerne har fra den. marts 00 været: Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen Landsdommer Poul Hansen, Vestre Landsret Dommer Flemming Schønnemann, Retten i Rønne Advokat Bo Visby Carlsen Forhenværende borgmester Jørgen Frederiksen Formand Sükrü Ertosun Dommerudnævnelsesrådets sekretariatsopgaver varetages af Domstolsstyrelsen. Sekretær for rådet har indtil den. august 00 været fuldmægtig Henriette Hørmann Jensen, fra den. september 00 til den. oktober 00 fuldmægtig Karen Fredslund Nielsen og fra den. november 00 fuldmægtig Anette Zirpel Beltner.

11 . Dommerudnævnelsesrådets kompetence.. Retsplejelovens a, b og c og finanslovens tekstanmærkninger... Retsplejelovens a, b og c Efter retsplejelovens a afgiver Dommerudnævnelsesrådet indstilling til justitsministeren om besættelse af stillinger som:. Højesteretsdommer. Landsretspræsident og landsdommer. Præsident, vicepræsident og dommer i Sø- og Handelsretten. Byretspræsident, administrerende byretsdommer og byretsdommer. Midlertidig beskikkelse som landsdommer, jf. retsplejelovens b. Herved sker der beskikkelse eller konstitution i en uddannelsesstilling såkaldt uddannelseskonstitution. Disse stillinger havde indtil domstolsreformen navnlig været søgt af og besat med dommerfuldmægtige, idet en landsretskonstitution er en afsluttende del af dommerfuldmægtiguddannelsen. Om dommerfuldmægtiguddannelsen henvises nærmere til punkt... Domstolsreformen har imidlertid haft som et af sine formål, at uddannelseskonstitutioner skal kunne søges af og besættes med dommeraspiranter generelt, således at der tillige skabes en vekselvirkning mellem domstolene på den ene side og navnlig retsvidenskaben og advokatgerningen på den anden side.. Midlertidig beskikkelse som dommer, jf. retsplejelovens c. Disse stillinger, der også kaldes korttidsstillinger eller korttidskonstitutioner, fordi de kun har en varighed på måneder, kan kun søges af advokater. Disse korttidskonstitutioner er oprettet som led i domstolsreformen med henblik på at give advokater adgang til uden en definitiv afbrydelse af advokatgerningen at få erfaringer med dommergerningen.... Tekstanmærkninger på finansloven Dommerudnævnelsesrådet afgiver tillige indstilling i forbindelse med midlertidig konstitution af dommere i stillinger, der er oprettet med hjemmel i tekstanmærkninger til finansloven. Der har siden med hjemmel i en tekstanmærkning til finansloven været mulighed for midlertidigt at konstituere et antal dommere i de såkaldte puljedommerstillinger. I finansårene -00 har der endvidere været hjemmel til at beskikke op til yderligere dommere ved de kollegiale retter med henblik på, at særlige opgaver kan løses, f.eks. behandling af større straffesager, nedsættelse af undersøgelseskommissioner, generel nedbringelse af lange sagsbehandlingstider m.v.

12 I finansårene har der tillige været hjemmel til at beskikke indtil advokater, byretsdommere m.v. som landsdommere. Disse stillinger er oprettet med henblik på korttidskonstitution af advokater, jf. retsplejelovens c, og for at opnå en bredere rekruttering af dommere og med henblik på erfaringsudveksling mellem by- og landsretter eventuelt således, at byretsdommere kan opnå landsrettens vurdering af egnethed som landsdommer... Retsplejelovens kvalifikationskrav for udnævnelse af faste dommere, jf. retsplejelovens og Efter retsplejelovens, stk., kan kun den, der har bestået juridisk kandidateksamen, udnævnes som fast dommer. Det fremgår endvidere af stk., at udnævnelse som dommer➂ i reglen kræver, at den pågældendes egnethed som dommer har været bedømt af landsretten. Bedømmelsen i landsretten sker ved midlertidig beskikkelse som landsdommer i en konstitutionsperiode på typisk måneder, hvor den pågældende gør tjeneste i - afdelinger. I denne periode virker og stemmer den pågældende på lige fod med de øvrige landsdommere i afdelingen. Ved konstitutionsperiodens afslutning indhenter landsretspræsidenten udtalelser fra de afdelinger, hvor den pågældende har gjort tjeneste, og udarbejder på dette grundlag en skriftlig vurdering af vedkommendes egnethed som dommer. Efter retsplejelovens skal besættelsen af dommerstillinger ske ud fra en samlet vurdering af ansøgernes kvalifikationer til den pågældende stilling. Der skal herved lægges afgørende vægt på ansøgernes juridiske og personlige kvalifikationer. Også bredden i ansøgernes juridiske erfaringsgrundlag skal tillægges vægt, ligesom det skal indgå i vurderingen, at der ved domstolene bør være dommere med forskellig juridisk erhvervsbaggrund. ➂ For dommere i Højesteret gælder særlige regler om prøvevotering, jf. retsplejelovens, stk..

13 . Dommerudnævnelsesrådets behandling af ansøgningssager Efter retsplejelovens c fastsætter rådet selv sin forretningsorden. Rådets forretningsorden er fastsat i bekendtgørelse nr. af. juni ➃. Rådets arbejde tilrettelægges af formanden. Sekretariatet forbereder ansøgningssagerne til rådsbehandling og tilvejebringer herunder de fornødne oplysninger om de enkelte ansøgere. I rådets behandling indgår det materiale, som den enkelte ansøger har vedlagt ansøgningen. Rådet indhenter herefter gennem Domstolsstyrelsen en udtalelse om ansøgerne fra det embede, hvor stillingen er ledig, medmindre der er tale om et enedommerembede eller en stilling som administrerende dommer. Endvidere indhenter rådet en udtalelse fra præsidenten for den landsret, hvorunder embedet henhører. Rådet finder det herudover væsentligt, at ministerier, styrelser og lignende organisationer kan udtale sig om de ansøgere, der søger ansættelse ved domstolene, jf. herved princippet i tjenestemandslovens, stk., således at der tilvejebringes det bedst mulige grundlag for rådets indstilling i de enkelte ansættelsessager. Ansøgere og organisationer, hvis medlemmer er naturlige ansøgere til de i retsplejelovens a nævnte stillinger, har ret til efter anmodning at få udleveret en liste over alle ansøgerne efter reglerne i tjenestemandslovens, stk. -. Modtager rådet mundtlige oplysninger vedrørende faktiske omstændigheder af betydning for beslutning i en ansøgningssag, eller er rådet på anden måde bekendt med sådanne oplysninger, skal der gøres notat om indholdet af disse oplysninger. Det gælder dog ikke, hvis oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter. En ansøger kan forlange at blive gjort bekendt med de dokumenter m.v. i en ansøgningssag, der vedrører den pågældendes egne forhold. Rådet udsætter som udgangspunkt sin beslutning i ansøgningssagen, indtil ansøgeren er gjort bekendt med dokumenterne. Kan en ansøger ikke antages at være bekendt med, at rådet er i besiddelse af bestemte oplysninger af faktisk karakter i sagen, som er til ugunst for ansøgeren og er af væsentlig betydning for rådets indstilling, vil rådet i almindelighed ikke træffe beslutning, før rådet har gjort ansøgeren bekendt med oplysningerne og givet ansøgeren lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Rådets beslutninger i ansøgningssager træffes som udgangspunkt i møder. Møderne, der ikke er offentlige, holdes bortset fra særlige tilfælde en gang om måneden. Rådets behandling sker i almindelighed på skriftligt grundlag. Rådet indkalder ansøgere til en samtale, når der findes behov herfor, navnlig ved stillinger som domstolschefer. I 00 var således ansøgere indkaldt til samtale. ➃ Bekendtgørelsen er medtaget som bilag.. til årsberetningen.

14 Rådet er beslutningsdygtigt, når mindst fire medlemmer, herunder formanden, er til stede. Rådets beslutninger træffes ved almindeligt flertal, dog således at formandens stemme er afgørende ved stemmelighed. Som anført foran under punkt.. kræver udnævnelse som dommer i reglen, at den pågældendes egnethed som dommer har været bedømt i en konstitutionsperiode i landsretten på typisk måneder. Ved rådets vurdering af den enkelte ansøgers juridiske og personlige kvalifikationer til en stilling indgår denne egnethedsvurdering (konstitutionsudtalelse) som et centralt element. Også udtalelser fra de steder, hvor den pågældende har været ansat, indgår i vurderingen. Udtalelsen fra det embede, hvor stillingen er ledig, og fra præsidenten for den landsret, hvorunder embedet henhører, angiver og begrunder i reglen, hvem eller hvilke ansøgere der anses for bedst kvalificeret til den ledige stilling. Disse udtalelser tillægges betydelig vægt ved rådets beslutning om, hvem af ansøgerne der skal indstilles til en ledig stilling. Rådet kan kun indstille én ansøger til en ledig stilling. Indstillingen skal være begrundet. Det skal i rådets indstilling oplyses, hvis der har været uenighed om indstillingen, og de enkelte medlemmers standpunkt skal fremgå af indstillingen. Der har i 00 været enighed i rådet om samtlige indstillinger. Rådets indstilling fremsendes efter rådets praksis til justitsministeren den første hverdag efter rådets møde, og navnet på den indstillede ansøger til den enkelte stilling offentliggøres herefter ved pressemeddelelse samme dag kl..0 samt på rådets hjemmeside:

15 . Fremgangsmåden ved besættelse af to typiske stillinger.. Besættelse af en stilling som midlertidigt beskikket landsdommer (landsretskonstitution) Ansøgningssagen indledes med, at Domstolsstyrelsen annoncerer den ledige stilling ved cirkulæreskrivelse til domstolene og i Statstidende, Ugeskrift for Retsvæsen, AdvoJob (Advokatsamfundets jobdatabase) samt så vidt muligt DJØF-Bladet og Advokaten. Ansøgningsfristen er mindst dage fra annonceringen i Statstidende. Det tilstræbes, at fristen er længere. Annoncering sker så vidt muligt i god tid inden ledighed i stillingen. Det anføres i stillingsopslaget, at ansøgningen i eksemplarer hver bilagt eksamensbevis, curriculum vitae og eventuelle landsretsudtalelser skal sendes til Domstolsstyrelsen, Dommerudnævnelsesrådets Sekretariat, St. Kongensgade -, København K. Domstolsstyrelsen udarbejder løbende en ansøgerliste vedrørende den enkelte stilling, hvorpå ansøgerne indplaceres efter tidspunktet for ansøgningens modtagelse. Efter ansøgningsfristens udløb sender Domstolsstyrelsen ansøgningerne til præsidenten for den landsret, hvor stillingen som midlertidigt beskikket landsdommer er ledig, og anmoder om en udtalelse om ansøgerne til stillingen. Styrelsen sender samtidig kopi af ansøgerlisten til Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen og Advokatsamfundet, jf. herved tjenestemandslovens, stk. -. Domstolsstyrelsen sender endvidere ansøgerlisten til Dommerudnævnelsesrådets medlemmer sammen med ansøgningerne til stillingen. Landsretspræsidentens udtalelse returneres til Domstolsstyrelsen, der sender præsidentens udtalelse til rådets medlemmer. Dommerudnævnelsesrådets medlemmer kan gennem rådets sekretariat søge tilvejebragt supplerende oplysninger om ansøgernes juridiske kvalifikationer, evner for retsledelse, administrative evner, samarbejdsevner, arbejdsevne og efter omstændighederne personlige forhold. Rådets medlemmer kan endvidere foranledige en ansøger indkaldt til en samtale. Rådet træffer herefter i et møde beslutning om, hvem der skal indstilles til stillingen som midlertidigt beskikket landsdommer. Domstolsstyrelsen meddeler den følgende hverdag rådets indstilling til justitsministeren og offentliggør indstillingen ved pressemeddelelse samme dag kl..0 samt på rådets hjemmeside:

16 .. Besættelse af en stilling som byretsdommer ved et præsidentledet embede Ansøgningssagen indledes med, at Domstolsstyrelsen annoncerer den ledige stilling ved cirkulæreskrivelse til domstolene og i Statstidende, Ugeskrift for Retsvæsen, AdvoJob (Advokatsamfundets jobdatabase) samt så vidt muligt i DJØF-Bladet og Advokaten. Ansøgningsfristen er i almindelighed dage fra annonceringen i Statstidende. Det anføres i stillingsopslaget, at ansøgningen i eksemplarer hver bilagt eksamensbevis, curriculum vitae og eventuelle landsretsudtalelser skal sendes til Domstolsstyrelsen, Dommerudnævnelsesrådets Sekretariat, St. Kongensgade -, København K. Domstolsstyrelsen udarbejder løbende en ansøgerliste vedrørende den enkelte stilling, hvorpå ansøgerne indplaceres efter tidspunktet for ansøgningens modtagelse. Efter ansøgningsfristens udløb sender Domstolsstyrelsen ansøgningerne til byretspræsidenten ved det embede, hvor stillingen som dommer er ledig, og anmoder om en udtalelse om ansøgerne til stillingen. Styrelsen sender samtidig kopi af ansøgerlisten til præsidenten for den landsret, hvorunder embedet henhører, til Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen og Advokatsamfundet, jf. herved tjenestemandslovens, stk. -. Domstolsstyrelsen sender endvidere ansøgerlisten til Dommerudnævnelsesrådets medlemmer sammen med ansøgningerne til stillingen. Byretspræsidentens udtalelse videresendes til præsidenten for den landsret, i hvis kreds stillingen er ledig. Landsretspræsidenten afgiver herefter en udtalelse om ansøgerne og returnerer sagen til Domstolsstyrelsen, der sender præsidenternes udtalelser til rådets medlemmer. Dommerudnævnelsesrådets medlemmer kan gennem rådets sekretariat søge tilvejebragt supplerende oplysninger om ansøgernes juridiske kvalifikationer, evner for retsledelse, administrative evner, samarbejdsevner, arbejdsevne og efter omstændighederne personlige forhold. Rådets medlemmer kan endvidere foranledige en ansøger indkaldt til en samtale. Rådet træffer herefter i et møde beslutning om, hvem der skal indstilles til stillingen som byretsdommer. Domstolsstyrelsen meddeler den følgende hverdag rådets indstilling til justitsministeren og offentliggør indstillingen ved pressemeddelelse samme dag kl..0 samt på rådets hjemmeside:

17 . Dommerudnævnelsesrådets virksomhed i 00 Dommerudnævnelsesrådet har i perioden fra den. januar 00 til den. december 00 holdt møder og telefonmøde. Rådet har i disse møder afgivet indstilling vedrørende 0 stillinger. Der har været enighed i rådet om samtlige indstillinger i 00. Justitsministeren har også i 00 fulgt alle rådets indstillinger... Indstilling til prøvevotering i Højesteret Dommerudnævnelsesrådet har i 00 indstillet følgende ansøger til prøvevotering med henblik på udnævnelse til højesteretsdommer: Statsadvokat Poul Dahl Jensen, Rigsadvokaten.. Stillinger til udnævnelse Dommerudnævnelsesrådet har i 00 indstillet følgende ansøgere til udnævnelse: Landsdommer i Vestre Landsret Advokat Mogens Hjort Heinsen Retsassessor Peter Buhl, Vestre Landsret Landsdommer i Østre Landsret Vicestatsadvokat Jan Franck Reckendorff, Rigsadvokaten Dommer Gitte Susanne Rubæk Pedersen, Københavns Byret Dommer Lone Kerrn-Jespersen, Københavns Byret Dommer Henrik Bitsch, Københavns Byret Dommer ved Retten i Brøndbyerne Dommer Katrine Birgitte Buemann Eriksen, Retten i Frederikssund Administrerende dommer ved Retten i Frederikssund Dommer Anette Rahr Codam, Retten i Roskilde Dommer ved Retten i Frederikssund Retsassessor Søren Hafstrøm, Retten i Roskilde Administrerende dommer ved Retten i Glostrup Dommer Alex Jens Elisiussen, Retten i Tåstrup Dommer ved Retten i Hjørring Rejsedommer Helle Dietz, Retten i Aalborg

18 Dommer ved Retten i Hobro Dommer Marianne Sonne, Københavns Byret Administrerende dommer ved Retten i Hørsholm Dommer Hans-Olaf Tingleff, Retten i Hvidovre Dommer ved Københavns Byret Rejsedommer Poul Gorm Nielsen, Københavns Byret Retsassessor Bo Østergaard, Retten i Nykøbing Sjælland Retsassessor Henriette Sartvin, Kriminalretten i Helsingør Retsassessor Elisabeth Larsen, Københavns Byret Dommerfuldmægtig Steen Mejer Hansen, Sø- og Handelsretten Rejsedommer ved Københavns Byret Retsassessor Knud Erik Schmidt, Retten i Rødovre Justitssekretær Morten Larsen, Østre Landsret Administrerende dommer ved Retten i Randers Dommer Otto Bisgaard, Retten i Århus Dommer ved Retten i Roskilde Kontorchef Anne Birgitte Moldrup Thalbitzer, Civilretsdirektoratet Dommer ved Retten i Tåstrup Retsassessor Birgit Skriver, Retten i Tårnby Rejsedommer ved Retten i Aalborg Advokat Søren Ejdum Dommer ved Retten i Århus Advokat Kari Marie Vibeke Sørensen.. Stillinger som midlertidigt beskikket landsdommer (landsretskonstitution) Dommerudnævnelsesrådet har i 00 indstillet følgende ansøgere til midlertidig beskikkelse som landsdommer: Konstitution i Vestre Landsret Dommerfuldmægtig Torben Østergreen-Johansen, Retten i Nyborg Dommerfuldmægtig Rasmus Damm, Vestre Landsret Dommerfuldmægtig Karin Haisler Jessen, Retten i Kjellerup Dommerfuldmægtig Lone Drengsgaard Madsen, Vestre Landsret Konstitueret retsassessor Henrik Bjørnager Nielsen, Retten i Nibe

19 Dommerudnævnelsesrådets virksomhed i 00 Dommerfuldmægtig Dot Bjerregaard Buchtrup, Retten i Silkeborg Dommerfuldmægtig Martin Møller-Heuer, Retten i Skanderborg Retsassessor Ellen Marie Sørensen, Retten i Holsted Advokat Stig Westergaard Dommerfuldmægtig Laila Nitschke, Vestre Landsret Dommerfuldmægtig Jette Fjordbak Skole, Vestre Landsret Dommer Karsten Juul-Dam, Retten i Brønderslev Advokat Anders Martin Jensen Korttidskonstitution i Vestre Landsret Advokat Mette Langborg Advokat Kim Munk-Petersen Advokat Else Præstegaard Advokat Rikke Wagenblast Sørensen Konstitution i Østre Landsret Dommer Henrik Bitsch, Københavns Byret Dommer Bertil Alexis Frosell, Københavns Byret Kontorchef Henrik Gam, Dronningens Kabinetssekretariat Dommerfuldmægtig Hanne Kjærulff, Østre Landsret Dommerfuldmægtig Elisabeth Haldbo Michelsen, Højesteret Advokat Lone Bach Nielsen Chefkonsulent Charlotte Elmquist, Civilretsdirektoratet Dommerfuldmægtig Mette Skov Larsen, Sø- og Handelsretten Advokat Tine Vuust Advokat Mark Kant Dovey Konsulent Birgitte Grønborg Juul, Justitsministeriet Dommerfuldmægtig Ulla Meinertz Otken, Højesteret Dommerfuldmægtig Vivi Sønderskov Møller, Retterne i Glostrup Konstitueret retsassessor Henrik Engell Rhod, Retten i Rønne Dommer Kirsten Schmidt, Københavns Byret Dommerfuldmægtig Dorte Madelung Paag, Østre Landsret Dommerfuldmægtig Thomas Ulrik Schjøtt Lohse, Retten i Roskilde Dommerfuldmægtig Birgitte Husted Nielsen, Retten i Ringsted Dommerfuldmægtig Annette Andersen, Østre Landsret Vicedirektør Henrik Hasseris Olesen, Domstolsstyrelsen Konstitueret kontorchef Anne Birgitte Fisker, Dronningens Kabinetssekretariat Kontorchef Anne Louise Haahr Bormann, Justitsministeriet Dommer Ole Michael Kistrup, Københavns Byret Korttidskonstitution i Østre Landsret Advokat Henrik Johann Fürstenberg Advokat Katja Høegh Advokat Ole Krogh Petersen Advokat Maria Bruun Laursen

20 . Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis og drøftelser Rådet har i forbindelse med sagsbehandlingen haft anledning til at drøfte og tage stilling til en række principielle og praktiske spørgsmål... Midlertidig beskikkelse af landsdommere... Ordinære konstitutionsstillinger Som det fremgår under punkt.. har rådet i 00 indstillet i alt ansøgere til stillinger som midlertidigt beskikket landsdommer (bortset fra de særlige korttidskonstitutioner for advokater). Den overvejende del af de indstillede har været dommerfuldmægtige og retsassessorer (0), for hvem en uddannelseskonstitution i en landsret er en afsluttende del af uddannelsen. Derudover har rådet indstillet ansøgere fra Justitsministeriets departement og direktorater m.v. under Justitsministeriet () og Domstolsstyrelsen/ Procesbevillingsnævnet (). Rådet har endelig indstillet advokater, med anden ansættelse i det offentlige og allerede udnævnte dommere. Den gennemsnitlige eksamensanciennitet og alder for de indstillede ansøgere har været forholdsmæssigt lavere for dommerfuldmægtige og retsassessorer end for andre ansøgere. På indstillingstidspunktet var den gennemsnitlige eksamensanciennitet således år for dommerfuldmægtige/retsassessorer og år for andre ansøgere. Den gennemsnitlige alder var, år for dommerfuldmægtige/retsassessorer og, år for andre ansøgere➄. Se i øvrigt bilag... for statistisk oversigt over Dommerudnævnelsesrådets indstillinger (bortset fra de særlige korttidskonstitutioner) fordelt på alder ved landsretskonstitution, ansættelse forud for konstitution og køn blandt de konstituerede landsdommere.... Korttidskonstitutioner for advokater Efter retsplejelovens c kan advokater beskikkes midlertidigt som landsdommer for en periode af måneder i en såkaldt korttidskonstitution. Interessen blandt (yngre) advokater for disse korttidskonstitutioner, der giver mulighed for uden en længere afbrydelse af advokatgerningen at få erfaringer med dommergerningen, har været stigende fra ordningens begyndelse medio 000. I 00 har rådet indstillet advokater til -måneders korttidskonstitutionsstillinger. Af de personer, der siden ordningens start allerede har gennemført en korttidskonstitution, er senere overgået til en ordinær konstitution. Se i øvrigt bilag.. om retningslinierne for korttidskonstitution af advokater i landsretterne, jf. retsplejelovens c. Ordningen blev indført som en forsøgsordning, men er nu gjort permanent, jf. lov nr. af. april 00 om ændring af retsplejeloven. ➄ Disse beregninger baserer sig således på ansøgernes eksamensanciennitet og alder på tidspunktet for rådets indstilling til forskel fra bilag... der baserer sig på ansøgernes forhold på det faktiske tidspunkt for konstitution/udnævnelse.

21 Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis og drøftelser... Praksis vedrørende retsplejelovens b Retsplejelovens b anvendes alene til konstitution af dommeraspiranter m.v. i de såkaldte uddannelseskonstitutioner. Ved tekstanmærkning til finanslovene for årene er der skabt mulighed for, at der kan ske konstitution af udnævnte dommere i landsretten bl.a. med henblik på at vurdere deres egnethed som landsdommer. Se herom punkt, Dommerudnævnelsesrådets kompetence.... Henstillinger til Domstolsstyrelsen Rådet har tidligere henledt Domstolsstyrelsens opmærksomhed på, at det efter rådets vurdering er tvivlsomt, om det nuværende antal uddannelsesstillinger er tilstrækkeligt til at tilgodese domstolsreformens forudsætninger om, dels at kvalificerede dommerfuldmægtige skal kunne afslutte deres uddannelsesforløb med en landsretskonstitution, dels at jurister med en anden erhvervsbaggrund end arbejde som dommerfuldmægtig skal kunne konstitueres i landsretten med henblik på en eventuel senere dommerkarriere. I 00 er der blevet oprettet yderligere konstitutionsstillinger i Østre Landsret, således at der nu er uddannelseskonstitutionsstillinger i Vestre Landsret og i Østre Landsret. Rådet har endvidere henstillet til Domstolsstyrelsen at overveje mulighederne for, at alle i en uddannelseskonstitution i landsretten får de samme økonomiske vilkår i form af udstationeringsgodtgørelse m.v. som dommerfuldmægtige og retsassessorer, således at det ikke er manglende ligestilling på dette område, der begrunder, at kvalificerede jurister uden for den traditionelle kreds undlader at søge en konstitutionsstilling. Ved en tekstanmærkning til finansloven er der skabt hjemmel til, at alle konstituerede landsdommere får samme mulighed for at få udstationeringsgodtgørelse eller alternativ transportgodtgørelse. Dernæst har Domstolsstyrelsen i 00 besluttet, at konstituerede dommere, der ikke forud for ansættelse ved domstolene var tjenestemænd eller ansat ved domstolene, ansættes på overenskomstvilkår, jf. AC-overenskomsten. Dette betyder navnlig, at konstituerede dommere, der ikke forud for konstitution var ansat ved domstolene, nu modtager pensionsbidrag af lønrammelønnen under konstitutionen. Spørgsmålet om, hvorvidt pensionsbidraget kan indbetales på egen pensionsopsparing frem for Juristernes og Økonomernes pensionskasse, er imidlertid endnu ikke afklaret... Midlertidig beskikkelse som landsdommer i forlængelse af fuldmægtigtjeneste i landsretten Dommerfuldmægtiges uddannelsesforløb afsluttes med tjeneste i landsretten med henblik på en vurdering af den enkelte fuldmægtigs dommeregnethed. Denne landsretstjeneste har efter hidtidig praksis fundet sted enten ved en måneders konstitution som landsdommer eller ved en indledende tjeneste som dommerfuldmægtig i landsretten efterfulgt af en (eventuelt) lidt kortere konstitutionsperiode.

22 Rådet har fundet det naturligt så vidt muligt at lægge sig på linie med hidtidig praksis, hvorefter dommerfuldmægtige, der har gjort tjeneste som fuldmægtig i landsretten, konstitueres i umiddelbar forlængelse af fuldmægtigtjenesten. Rådet har i 00 besat af de konstitutionsstillinger med dommerfuldmægtige, der forud for konstitutionen havde gjort tjeneste som fuldmægtig i en af landsretterne... Anvendt terminologi i forbindelse med landsretsudtalelser I Dommerudnævnelsesrådets vurdering af ansøgernes juridiske kvalifikationer til en dommerstilling indgår den landsretsbedømmelse, der efter retsplejelovens, stk., skal foretages af ansøgerens egnethed som dommer, med betydelig vægt. Det fremgår af Domstolsudvalgets betænkning nr. /, side, at landsretspræsidenterne ved den nævnte egnethedsvurdering skelner mellem hovedkategorier: Meget/særdeles velkvalificeret Velkvalificeret Kvalificeret Ikke sikkert kvalificeret Ikke kvalificeret Landsretspræsidenterne havde til brug for udvalget udarbejdet en oversigt over de udtalelser, der var afgivet af landsretterne i - om dommerfuldmægtiges og retsassessorers egnethed til udnævnelse til dommer. Rådet har efterfølgende fra landsretspræsidenterne modtaget oplysning om udtalelsernes fordeling for perioden -00. Oplysningerne for den seneste periode omfatter tillige egnethedsvurderinger af andre konstituerede. Se i øvrigt bilag... for statistisk oversigt over landsretsudtalelsernes egnethedsvurdering for perioden -00 fordelt på nævnte kategorier. Rådet har i perioden fra den. juli til den. december 00 afgivet indstillinger vedrørende besættelse af stillinger som byretsdommer. 0 ansøgere havde en landsretsudtalelse, og de ansøgere, der ikke havde nogen landsretsudtalelse, havde tidligere været dommere. Se bilag... for statistisk oversigt over landsretsudtalelsernes egnethedsvurdering fordelt på nævnte kategorier for disse byretsdommere. 0

23 Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis og drøftelser.. Udnævnelsesalder Det fremgår af Domstolsudvalgets betænkning nr. /, side, at udnævnelsesalderen til dommerstillinger i byretterne i en længere årrække har ligget på omkring 0 år i Københavns byret dog et par år lavere. En tilsvarende udnævnelsesalder har været gældende ved udnævnelse til landsdommer i Vestre Landsret, mens udnævnelsesalderen har ligget noget højere i Østre Landsret. Domstolsudvalget fandt ikke anledning til at anbefale, at udnævnelsesalderen ændres. De meget begrænsede muligheder for at afskedige dommere gør det således efter udvalgets opfattelse påkrævet, at første udnævnelse sker på et tidspunkt, hvor ansøgeren gennem en længere årrække har demonstreret sine faglige og personlige kvalifikationer. Udvalget anførte endvidere, at det i sig selv er en fordel, at dommere forud for første udnævnelse har opnået den modenhed og erfaring, som følger med alderen. Rådet har på baggrund af udtalelserne i betænkningen taget udgangspunkt i, at en passende mindstealder ved udnævnelse som dommer også i fremtiden bør være ca. 0 år. Rådet har imidlertid ikke ønsket at lægge sig fast på en mindste udnævnelsesalder. Det er således ikke udelukket, at ansøgere under 0 år vil blive foretrukket frem for ældre ansøgere, hvis deres kvalifikationer taler herfor, jf. retsplejelovens. Rådet har heller ikke ønsket at lægge sig fast på en højeste udnævnelsesalder, men rådet har ikke hidtil indstillet ansøgere, der er meget over 0 år. I 00 afgav rådet indstilling vedrørende stillinger som byretsdommer, heraf, som i forvejen var eller tidligere havde været udnævnt dommer ved et andet embede. Gennemsnitsalderen ved førsteudnævnelserne som byretsdommer var år i Københavns Byret og, år i øvrige byretter. I 00 afgav rådet indstilling vedrørende stillinger som landsdommer. Den gennemsnitlige udnævnelsesalder var år i Vestre Landsret og, år i Østre Landsret. I 00 afgav rådet indstilling vedrørende stilling som højesteretsdommer. Den pågældende var år ved udnævnelsen. Se i øvrigt bilag... for statistisk oversigt over Dommerudnævnelsesrådets indstillinger fordelt på udnævnelsesalder... Kønsfordeling Det fremgår af Domstolsudvalgets betænkning /, side, at ca. / af byretsdommerne dengang var mænd, og mere end / af dommerne i landsretterne og Højesteret var mænd. Udvalget fandt dog ikke grund til at opstille et krav om positiv særbehandling af kvinder ved dommerudnævnelser.

24 Rådet har i 00 indstillet mand til prøvevotering for Højesteret. Til stillingerne som landsdommer har rådet indstillet mænd til Vestre Landsret og mænd og kvinder til Østre Landsret, medens der til stillingerne som midlertidigt beskikket landsdommer blev indstillet mænd og kvinder til Vestre Landsret og mænd og kvinder til Østre Landsret. Rådet har endvidere i 00 indstillet mænd og kvinder til stillingerne som byretsdommer. Se i øvrigt bilag... for statistisk oversigt over Dommerudnævnelsesrådets indstillinger fordelt på køn... Udnævnte dommeres ansøgning om anden dommerstilling... Kvalifikationsvurdering og kontinuitetskrav Blandt ansøgerne til de opslåede dommerstillinger har en meget stor del været allerede udnævnte dommere. For sådanne ansøgere gælder, at deres egnethed som dommer anses for vurderet ved den tidligere udnævnelse, og at de i forbindelse med udnævnelsen i deres nuværende stilling i reglen har været foretrukket frem for andre ansøgere til stillingen. Selve det forhold, at en ansøger i gerning har vist sin egnethed som dommer, vil naturligvis betyde, at den pågældende vil stå stærkt i et ansøgerfelt. Udnævnelsen indebærer imidlertid efter rådets opfattelse ikke i sig selv, at en udnævnt dommer, der søger en ny dommerstilling, i alle tilfælde bør foretrækkes frem for andre kvalificerede ansøgere til stillingen. Det er efter rådets opfattelse ønskeligt, at udnævnte dommere gør tjeneste ved et embede en vis tid, før udnævnelse i anden dommerstilling kan finde sted. Rådet har ikke fundet grundlag for mere præcist at angive, hvor lang tid en sådan tjeneste skal vare. Det er imidlertid rådets opfattelse, at der ved vurderingen i en ansøgningssag af en allerede udnævnt dommers personlige kvalifikationer også må lægges vægt på, at den pågældende er i besiddelse af den fornødne forståelse for, at vedkommende efter udnævnelse i et dommerembede må påregne at forblive i embedet gennem nogen tid og ikke kan forvente efter kort tid at blive foretrukket til et nyt embede, medmindre særlige forhold undtagelsesvis taler herfor. Se i øvrigt bilag... for statistisk oversigt over Dommerudnævnelsesrådets indstillinger fordelt på de pågældendes ansættelse ved udnævnelse.... Specielt om rejsedommere De hidtidige erfaringer har vist, at rejsedommere efter forholdsvis kort tid har søgt faste dommerstillinger og i flere tilfælde af rådet er blevet indstillet til sådanne stillinger. Der er ikke herved sket nogen tilsidesættelse af de netop nævnte kontinuitetshensyn, idet rejsedommere ikke virker ved et fast embede og derfor ikke betjener et bestemt lokalsamfund. Det hører imidlertid med til billedet, at en række velkvalificerede ansøgere bl.a. af personlige grunde ikke søger rejsedommerstillinger, men alene faste dommerstillinger. En udnævnelse til rejsedommer vil derfor ikke nødvendigvis

25 Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis og drøftelser indebære, at rejsedommeren i konkurrence med andre ansøgere til en fast dommerstilling allerede efter en kortere funktionsperiode vil blive foretrukket til stillingen... Retspræsidenter og dommere med administrative funktioner Der er i rådet enighed om, at evner for administration og personaleledelse er væsentlige forudsætninger for at bestride en stilling som retspræsident eller anden stilling som dommer med administrative funktioner. Rådet vil ved indstilling til sådanne stillinger søge nærmere oplysninger hos Domstolsstyrelsen om det enkelte embedes struktur, og rådet vil lægge afgørende vægt på, at ansøgeren anses for egnet til at være leder af embedet. For allerede udnævnte dommere kan sådanne lederkvalifikationer tænkes tilvejebragt på mange måder. Det er således ikke ualmindeligt, at ikke-administrerende dommere bistår en retspræsident eller en administrerende dommer med administrative opgaver eller med personaleadministration. Mange dommere og andre domstolsjurister vil endvidere i deres tid som dommerfuldmægtig/retsassessor gennem en årrække i praksis have været leder af skifte-/foged- eller tinglysningsafdelingen på et dommerkontor og herigennem have erhvervet en betydelig erfaring i administration og personaleledelse. Sådanne kvalifikationer kan også være erhvervet gennem arbejde som advokat eller i den offentlige administration eller i privat virksomhed som administrator eller personaleleder. Også arbejde i nævn og råd som formand, medlem eller sekretær kan være af betydning i denne sammenhæng. Der findes endvidere en række efteruddannelsesforløb inden for såvel den offentlige som den private sektor, som kan tilføre deltagerne kvalifikationer af betydning for en stilling som administrativ leder af et dommerembede. På domstolsområdet har der således siden været både en før-lederuddannelse og en egentlig lederuddannelse. Der er i 00 oprettet en ny lederuddannelse. Deltagelse på bestyrelsesniveau i organisationer eller foreninger vil ofte indebære administrativt arbejde og dermed give erfaringer, som kan tillægges betydning ved vurdering af en ansøgers kvalifikationer som administrativ leder af et dommerembede. Dommerudnævnelsesrådet har i flere tilfælde indkaldt ansøgere til en stilling som embedschef til personligt møde for rådet. Rådet har ved samtalen med den enkelte ansøger søgt at danne sig et indtryk af den pågældende, der har kunnet indgå i rådets samlede vurdering af ansøgerens kvalifikationer til stillingen.

26 . Nogle problemstillinger i forbindelse med besættelse af lands- og byretsdommerstillinger med jurister med en anden erhvervsbaggrund end den, der traditionelt har ført til en dommerkarriere.. -måneders konstitution (uddannelseskonstitution) som betingelse for en dommerkarriere Efter retsplejelovens, stk., kræver udnævnelse som landsdommer eller dommer i en byret eller Sø- og Handelsretten i reglen, at den pågældendes egnethed som dommer har været bedømt af landsretten. Denne regel betyder, at ingen bortset fra ganske særligt kvalificerede ansøgere kan komme i betragtning til en lands- eller byretsdommerstilling uden først at have været konstitueret i måneder i en såkaldt uddannelseskonstitution i Vestre eller Østre Landsret. Der er indlysende grunde til at lade ansættelse i en fast dommerstilling med de dertil knyttede grundlovssikrede rettigheder være betinget af en forudgående afprøvning inden for retssystemet, men der må herved ikke bortses fra, at den nugældende ordning indeholder elementer, der kan få interesserede og kvalificerede jurister til at afholde sig fra at søge en konstitutionsstilling. Der er ingen sikkerhed for at opnå en fast dommerstilling efter konstitutionen. Da der sædvanligvis er mange velkvalificerede ansøgere til de relativt få dommerstillinger, vil end ikke en god landsretsudtalelse være et sikkert adgangskort til en dommerstilling. Ved at søge om konstitution og i fald den opnås om orlov fra sin hidtidige stilling anses en ansøger almindeligvis for at tilkendegive et ønske om et karriereskift. En sådan person må tage i betragtning, at vedkommende derved let vil forringe karrieremulighederne i sin hidtidige ansættelse og kan komme i en udsat position, hvis der skal foretages indskrænkninger, medens konstitutionen står på. Forud for at søge om en uddannelseskonstitution må en kvalificeret ansøger således gøre op med sig selv, om vedkommende vil løbe risikoen for efterfølgende at stå i en situation, hvor opnåelse af en dommerstilling er særdeles usikker, samtidig med at den hidtidige beskæftigelse kan være forringet eller gået tabt. Selv om en ansøger får en så god landsretsudtalelse, at ansøgeren kan påregne at få en dommerstilling, kan vedkommende på ingen måde regne med at få stillingen umiddelbart efter konstitutionsperiodens udløb. Ansættelsesforholdet i landsretten ophører ved konstitutionsperiodens udløb, og vedkommende må med den deraf følgende usikkerhed vente på, at en dommerstilling bliver ledig. Kvalificerede advokater vil sjældent komme i betragtning til en -måneders konstitutionsstilling, før de har nået en vis alder. De vil da oftest være så involveret i virksomheden som advokat og i forholdet til deres klienter, at dette forhold i sig selv taler imod at søge over i et helt andet karriereforløb så meget mere, som det, der ovenfor er anført, også gælder advokater. Hertil kommer, at advokater, der vil kunne kvalificere sig til en dommerstilling, oftest har opnået eller har udsigt til at opnå et indtægtsniveau, som en dommerløn ikke kan konkurrere med.

27 Nogle problemstillinger i forbindelse med besættelse af lands- og byretsdommerstillinger med jurister Nogle af disse forhold kan kun ændres inden for de gældende retlige rammer, hvis der sker et holdningsskift til uddannelseskonstitutioner. Dette ville kunne ske, hvis en -måneders konstitution ikke alene blev betragtet som en eksamen, som den konstituerede skal gennemgå for at blive dommer snarest efter konstitutionsforløbet. Incitamentet til at søge en konstitutionsstilling ville formentlig øges, hvis konstitutionen blev set i det bredere perspektiv, at den ikke udelukkende søges med henblik på snarest efter at blive dommer, men eventuelt også med henblik på at tilføre den konstituerede og vedkommendes hidtidige arbejdssted indsigt i dommerarbejdet. I dette perspektiv vil en konstitution ikke nødvendigvis fremstå som en ulempe for den konstitueredes arbejdsgiver, men vil kunne opfattes som en midlertidig eller permanent investering med henblik på at drage nytte af det detaljerede kendskab til arbejdsformen og beslutningsprocesserne ved domstolene, som opnås gennem måneders praktisk arbejde i en landsretsafdeling. De konstituerede, der har opnået en tilfredsstillende konstitutionsudtalelse, og som måtte være interesseret i at blive dommer, vil også herved få en bedre mulighed for at afvente ledighed i en dommerstilling, som de har særlig interesse i at søge. Efter henstilling fra Dommerudnævnelsesrådet er der i en tekstanmærkning til finansloven skabt hjemmel for, at konstituerede dommere, der ikke forud for konstitutionsperioden var ansat ved domstolene, kan få udstationeringsgodtgørelse eller alternativt transportgodtgørelse. Ligeledes med henblik på at skabe økonomisk ligestilling for alle konstituerede uanset hidtidig ansættelsesområde har Domstolsstyrelsen i 00 besluttet, at konstituerede dommere, der ikke forud for ansættelse ved domstolene var tjenestemænd eller ansat ved domstolene, ansættes på overenskomstvilkår, jf. AC-overenskomsten. Dette betyder navnlig, at konstituerede dommere, der ikke forud for konstitution var ansat ved domstolene, modtager pensionsbidrag af lønrammelønnen under konstitutionen. Spørgsmålet om, hvorvidt pensionsbidraget kan indbetales på egen pensionsopsparing frem for Juristernes og Økonomernes pensionskasse, er imidlertid endnu ikke afklaret... Konkurrencen om -måneders konstitutionsstillingerne Rådet har i perioden. juli -. december 00 indstillet i alt ansøgere til stillinger som midlertidigt beskikket landsdommer (ud over de særlige korttidskonstitutioner for advokater). Den overvejende del af de indstillede har været dommerfuldmægtige og retsassessorer (), for hvem en uddannelseskonstitution i en landsret er en afsluttende del af uddannelsen. Derudover har rådet indstillet ansøgere fra Justitsministeriets departement, styrelser m.v. (), Domstolsstyrelsen/ Procesbevillingsnævnet (), Politi-/anklagemyndighed (), advokater (), universitetsverdenen (), allerede udnævnte dommere (), anden offentlig ansættelse () og anden privat ansættelse (). Dommerudnævnelsesrådet har ved valget mellem ansøgere til uddannelseskonstitutionsstillinger måttet sigte både på at give mulighed for en bredere rekruttering til

28 dommerstillinger og på, at dommerfuldmægtige og retsassessorer kan opnå den landsretskonstitution, som er et normalt led i deres uddannelsesforløb. Om dommerfuldmægtiguddannelsen henvises til punkt... nedenfor. Som følge af en henstilling fra rådet er antallet af uddannelseskonstitutionsstillinger i 00 blevet udvidet med, så de nu udgør i Vestre Landsret og i Østre Landsret. I sin betænkning nr. /, side, antog Domstolsudvalget imidlertid, at det var nødvendigt med 0 konstitutionsstillinger, hvis en bredere rekruttering skulle opnås, og alle dommerfuldmægtigene skulle kunne afslutte deres uddannelse.... Dommerfuldmægtiguddannelsen Det typiske uddannelsesforløb for dommerfuldmægtige ved Danmarks Domstole består af en treårig grunduddannelse ved et uddannelsesembede, videreuddannelse ved andre embeder og en afsluttende uddannelseskonstitution ved landsretterne. Dommerfuldmægtiguddannelsen retter sig primært imod yngre jurister, herunder både kandidater, der kommer direkte fra eksamensbordet, og yngre jurister med erhvervserfaring fra tidligere beskæftigelser. Grunduddannelsen består af en praktisk del, der typisk tilrettelægges som en toårig uddannelse i fogedret og tinglysning og en etårig uddannelse i skifteret. Uddannelsen i retssagsbehandling sker sideløbende over alle tre år. Der gives ligeledes en indføring i administrationen af et dommerembede. Grunduddannelsens teoretiske del supplerer dommerfuldmægtigenes praktiske uddannelse ved embedet og foregår ved afholdelse af obligatoriske kurser. Kurserne fokuserer mere på dommerfuldmægtigens rolle inden for de forskellige arbejdsområder i forhold til bruger og embede end på en egentlig teoretisk gennemgang af retsregler. Der undervises således i blandt andet retsledelse, dommeradfærd i retten, sprogbrug, vidneafhøring m.v. Grunduddannelsen afsluttes for dommerfuldmægtige ansat efter den. januar 00 med en eksamen. Derudover vurderes dommerfuldmægtigen løbende ved årlige udtalelser med henblik på bedømmelse af egnetheden til fortsat ansættelse ved domstolene. Efter afslutningen af grunduddannelsen gør fuldmægtigen normalt tjeneste ved forskellige embeder for at opnå et bredt kendskab til arbejdet ved forskellige embeder. Dommerfuldmægtigen vurderes fortsat løbende med henblik på bedømmelse af egnetheden til fortsat ansættelse ved domstolene. Uddannelsesforløbet afsluttes med tjeneste som konstitueret landsdommer. Herefter anses dommerfuldmægtiguddannelsen for afsluttet, og hvis dommerfuldmægtigen har gennemført landsretsuddannelsen med et tilfredsstillende resultat, har vedkommende mulighed for at søge om udnævnelse i stillinger som retsassessor og dommer. For nærmere oplysninger henvises til samt under Stillinger og Vejledning.

29 Nogle problemstillinger i forbindelse med besættelse af lands- og byretsdommerstillinger med jurister.. Forløbet af uddannelseskonstitutionen Som anført tillægges landsretsudtalelserne om konstitutionsforholdet afgørende betydning ved rådets indstillinger. For at sikre det bedst mulige grundlag for disse udtalelser vil konstituerede almindeligvis have været tilknyttet (mindst) tre forskellige afdelinger i vedkommende landsret. I Domstolsudvalgets betænkning var man opmærksom på, at uddannelse og bedømmelse af konstituerede dommere udgør en både kvalitativ og kvantitativ væsentlig arbejdsmæssig opgave for landsretterne. Forslaget om en bredere rekruttering til dommerstillinger ville ifølge udvalget betyde, at stadig færre af de konstituerede dommere vil have et forudgående kendskab til, hvorledes domstolene fungerer i praksis, herunder mindre eller slet ingen erfaring i udarbejdelse af domsudkast. Udvalget anfører, at dette forhold i sig selv vil betyde en forøgelse af arbejdsopgaverne for de faste dommere. Der er ikke i udvalgets betænkning eller i bemærkningerne til lovforslaget om domstolsreformen nogen angivelse af uddannelseskonstitutionens nærmere indhold. Det er imidlertid et væsentligt forhold, hvorledes landsretskonstitutionen og uddannelsen tilrettelægges for den gruppe konstituerede, der ikke har noget forhåndskendskab til domstolenes arbejdsform, herunder med udformning af kendelser og domme. Det er også af væsentlig betydning, hvorledes bedømmelsen af de konstituerede finder sted. Det er nærliggende at forestille sig, at overskuelighed og klarhed med hensyn til disse forhold ville kunne forøge interessen for at søge uddannelseskonstitutioner. Konstitutionsforløbene i både Vestre Landsret og Østre Landsret beskrives nu på begge landsretters hjemmeside. Der henvises nærmere til under Vestre Landsret og Østre Landsret.

30 . Særligt om Domstolsudvalgets målsætning om en bredere rekruttering Det har med nogen ret været nævnt i den offentlige debat, at det ikke er lykkedes at realisere Domstolsudvalgets målsætning i betænkning nr. af. juni om en bredere rekruttering til domstolene. I hvert fald for så vidt angår byretterne er det ikke lykkedes. Dette er heller ikke lykkedes i 00, selv om Dommerudnævnelsesrådet naturligvis loyalt har arbejdet herpå. I det følgende skal nævnes en række faktorer, der efter rådets opfattelse har betydning for vurderingen af, i hvilket omfang målsætningen er lykkedes.. Der har slet ikke meldt sig det nødvendige antal kvalificerede ansøgere med en ikke-traditionel erhvervserfaring. Rådet har i forordet og i punkt.. ovenfor peget på flere årsager hertil.. Efterhånden som flere og flere med en ikke-traditionel erhvervserfaring har gennemgået et konstitutionsforløb i landsretterne, må det forventes, at der med tiden vil vise sig flere kvalificerede ansøgere uden for den traditionelle kreds, jævnfør punkt.... De statistiske oplysninger om de indstillede ansøgeres erhvervsbaggrund har hidtil været baseret på den stilling, som de indstillede havde på udnævnelsestidspunktet. Dels bør statistikken illustrere ansøgernes samlede erhvervserfaring dvs. svarende til de forhold, som Dommerudnævnelsesrådet i overensstemmelse med retsplejelovens i praksis lægger vægt på dels er det i den forbindelse ikke relevant at medtage de forskellige forflyttelser inden for byretterne. De indstillede ansøgeres samlede erhvervserfaring er nu søgt illustreret i en ny grafisk fremstilling under bilag.... Hidtidige statistiske oplysninger om erhvervsbaggrunden ved dommerudnævnelser baserer sig på karakteren af den stilling, som dommerne havde på udnævnelsestidspunktet. Dels bør det, foruden lands- og højesteretsdommerne, kun ved vurderingen være relevant at medtage de førstegangsudnævnte byretsdommere og således ikke forflyttelser og lignende inden for byretterne. Dels bør der som Dommerudnævnelsesrådet i overensstemmelse med retsplejelovens gør det i praksis lægges vægt på den samlede erhvervserfaring forud for udnævnelsen.. Oplysningerne om den samlede erhvervserfaring hos de førstegangsudnævnte dommere tegner et billede af en generelt væsentligt bredere erhvervserfaring hos de førstegangsudnævnte dommere, end det ofte er forudsat i den offentlige debat.. Der er grund til at tro, at kravet i retsplejelovens om forskellig juridisk erhvervsbaggrund har fået betydning for tilrettelæggelsen af erhvervsforløbet også inden for den traditionelle ansøgerkreds, idet flere dommerfuldmægtige som led i deres uddannelsesforløb i en periode søger arbejde uden for domstolene, ofte

31 Særligt om Domstolsudvalgets målsætning om en bredere rekruttering inden for advokatgerningen. Et sådant turnusforløb giver grund til at tro, at de kvalificerede ansøgere i stigende grad vil have en bred erhvervsbaggrund. Men set fra domstolsregi indebærer en sådan praksis naturligvis også en vis risiko for, at kvalificerede dommerfuldmægtige vælger ikke at søge tilbage til domstolene.

32 . Bilag Statistik... Statistisk oversigt over Dommerudnævnelsesrådets indstillinger➅ Dommerudnævnelsesrådets indstillinger Fordeling på køn Højesteretsdommere Mænd 0 % Højesteret i alt Der indgår indstilling til prøvevotering. ➅ De grafiske fremstillinger i bilag... om køn, alder, ansættelse ved instilling/ udnævnelse og landsretsudtalelsers kvalifikationsvurderinger omfatter i modsætning til bilagets fremstilling om erhvervsmæssig baggrund, førstegangsudnævnte dommere også indstillinger vedrørende allerede udnævnte dommere. 0

33 Dommerudnævnelsesrådets indstillinger Fordeling på køn Landsdommere Kvinder % Mænd % Landsretterne i alt Mænd 0 % Vestre Landsret Kvinder 0 % Mænd 0 % Østre Landsret Der indgår indstillinger, herunder vedrørende Vestre Landsret og vedrørende Østre Landsret.

34 Dommerudnævnelsesrådets indstillinger Fordeling på køn Byretsdommere Kvinder % Mænd % Byretterne i alt Kvinder % Mænd % Københavns Byret Kvinder % Mænd % Øvrige byretter Der indgår indstillinger, herunder vedrørende Københavns Byret og vedrørende øvrige byretter.

35 ... Statistik. Bilag Dommerudnævnelsesrådets indstillinger Fordeling på køn Midlertidigt beskikkede landsdommere Kvinder % Mænd % Landsretterne i alt Kvinder % Mænd % Vestre Landsret Kvinder % Mænd % Østre Landsret Der indgår indstillinger, herunder vedrørende Vestre Landsret og vedrørende Østre Landsret.

36 Dommerudnævnelsesrådets indstillinger Alder ved konstitution Midlertidigt beskikkede landsdommere % 0 0 Vestre Landsret % 0 0 år = % år = % år = % år = % 0 år = % år = % år = 0 % år = % år = % år = 0 % år = % år = 0 % år = 0 % år = 0 % 0 år = 0 % år = 0 % år = % År 0 År 0 år = % år = % år = % år = % år = 0 % år = % år = 0 % 0 år = 0 % år = 0 % år = 0 % år = 0 % år = 0 % år = 0 % år = 0 % år = % år = 0 % år = 0 % 0 år = 0 % år = 0 % år = 0 % år = 0 % år = 0 % år = 0 % år = 0 % år = 0 % år = % Østre Landsret Der indgår indstillinger, herunder vedrørende Vestre Landsret og vedrørende Østre Landsret.

37 ... Statistik. Bilag Dommerudnævnelsesrådets indstillinger Ansættelse ved indstilling Højesteretdommere Politi/Anklagemyndighed 0% Der indgår indstilling til prøvevotering. Dommerudnævnelsesrådets indstillinger Ansættelse ved udnævnelse Landsdommere Advokat 0% Dommerfuldmægtig/ retsassessor 0% Vestre Landsret Politi/ Anklagemyndighed % Dommer i Københavns Byret % Østre Landsret Der indgår indstillinger, herunder vedrørende Vestre Landsret og vedrørende Østre Landsret.

38 Dommerudnævnelsesrådets indstillinger Ansættelse ved udnævnelse Byretsdommere Dommerfuldmægtig/ retsassessor % Dommer % Københavns Byret Justitsministeriets departement/ styrelser m.v. % Advokat % Dommer % Dommerfuldmægtig/ retsassessor % Øvrige byretter Der indgår indstillinger, herunder vedrørende Københavns Byret og vedrørende øvrige byretter.

39 ... Statistik. Bilag Dommerudnævnelsesrådets indstillinger Ansættelse ved konstitution Midlertidigt beskikkede landsdommere Advokat % Dommer % Dommerfuldmægtig/ retsassessor % Vestre Landsret Justitsministeriets departement, styrelser m.v. % Anden offentlig ansættelse % Procesbevillingsnævnet/ Domstolsstyrelsen % Dommer i Københavns Byret % Advokat % Dommerfuldmægtig/ Retsassessor % Østre Landsret Der indgår indstillinger, herunder vedrørende Vestre Landsret og vedrørende Østre Landsret.

40 Dommerudnævnelsesrådets indstillinger Landsretsudtalelsens kvalifikationsvurdering Byretsdommere Kvalificeret % Meget/særdeles velkvalificeret % Velkvalificeret % Der indgår 0 indstillinger vedrørende besættelse af stillinger som byretsdommer i perioden fra. juli til. december 00. Rådet afgav i perioden indstillinger. 0 ansøgere havde en landsretsudtalelse og de ansøgere uden landsretsudtalelse havde tidligere været dommere.

41 ... Statistik. Bilag Dommerudnævnelsesrådets indstillinger Førstegangsudnævnte dommere Erhvervsmæssig baggrund Højesteretsdommere Dommerfuldmægtig/retsassessor Justitsministeriets departement/styrelser m.v. Politi/Anklagemyndighed Hver enkelt lagkage repræsenterer sammensætningen af de enkelte personers erhvervsmæssige baggrund. Ansættelsesperioder under års varighed er ikke medtaget i fremstillingen. Bibeskæftigelser, som i øvrigt anses for relevant af rådet, er af praktiske grunde heller ikke medtaget.

42 Dommerudnævnelsesrådets indstillinger Førstegangsudnævnte dommere Erhvervsmæssig baggrund Landsdommere Dommerfuldmægtig/retsassessor Justitsministeriets departement/styrelser m.v. Politi/Anklagemyndighed Advokat Anden privat ansættelse Anden offentlig ansættelse Dommer 0

43 ... Statistik. Bilag Dommerudnævnelsesrådets indstillinger Førstegangsudnævnte dommere Erhvervsmæssig baggrund Byretsdommere Dommerfuldmægtig/retsassessor Justitsministeriets departement/styrelser m.v. Politi/Anklagemyndighed Advokat Anden privat ansættelse Anden offentlig ansættelse

44 Dommerudnævnelsesrådets indstillinger Erhvervsmæssig baggrund Midlertidigt beskikkede landsdommere Vestre Landsret Dommerfuldmægtig/retsassessor Justitsministeriets departement/styrelser m.v. Politi/Anklagemyndighed Advokat Anden privat ansættelse Internationale organisationer/myndigheder Anden offentlig ansættelse Universitet/anden højere læreanstalt Procesbevillingsnævnet/Domstolsstyrelsen

45 ... Statistik. Bilag Dommerudnævnelsesrådets indstillinger Erhvervsmæssig baggrund Midlertidigt beskikkede landsdommere Østre Landsret

46 Dommerfuldmægtig/retsassessor Justitsministeriets departement/styrelser m.v. Politi/Anklagemyndighed Advokat Anden privat ansættelse Internationale organisationer/myndigheder Anden offentlig ansættelse Universitet/anden højere læreanstalt Procesbevillingsnævnet/Domstolsstyrelsen

47 ... Statistisk oversigt over rådets indstillinger afgivet af Dommerudnævnelsesrådet i perioden. juli. december 00 Ansættelse ved indstilling Dommer- Dommer ) Advokat Domstols- Justits- Politi/ Universi- Internationale Anden Anden I alt fuldmægtig/ styrelsen/ ministeriets Anklage- tet/anden organisationer/ privat offentlig Retsassessor/ Procesbevil- Departement/ myndig- højere myndigheder ansæt- ansæt- Justitssekretær lingsnævnet Styrelser/ hed læreanstalt telse telse Direktorater mv. Faste dommerstillinger 0 0 Korttidskonstitution ) 0 Indstillinger i alt ) Heraf skift til dommerstillinger på samme niveau. ) Heraf medregnet indstillinger vedrørende korttidskonstitutioner.

48 ... Statistisk oversigt over afgivne landsretsudtalelser Kvalifikationsvurdering efter endt landsretskonstitution Perioden -00 Meget velkvalificeret % Ikke kvalificeret % Velkvalificeret % Kvalificeret/ikke sikkert kvalificeret % Vestre Landsret Meget velkvalificeret % Ikke kvalificeret % Velkvalificeret % Kvalificeret/ikke sikkert kvalificeret 0% Østre Landsret Der indgår 00 landsretsudtalelser om konstituerede landsdommeres kvalifikationer som dommer, heraf vedrørende Vestre Landsret og vedrørende Østre Landsret. Udtalelserne er afgivet efter et afsluttet konstitutionsforløb i en af landsretterne.

49 .. Retsplejelovens kapitel, - Retsplejelovens kapitel Uddrag af lovbekendtgørelse nr. af. september Dommere, justitssekretærer, fuldmægtige m.m.

50

51 .. Bilag

52 .. Bekendtgørelse om forretningsorden for Dommerudnævnelsesrådet Bekendtgørelse om forretningsorden for Dommerudnævnelsesrådet Bekendtgørelse nr. af. juni 0

Dommerudnævnelsesrådet. Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis. Årsberetning 2005

Dommerudnævnelsesrådet. Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis. Årsberetning 2005 Dommerudnævnelsesrådet Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis Årsberetning 00 Udgivet af: Dommerudnævnelsesrådet Store Kongensgade - København K Telefon 0 Telefax 0 www.dommerudnaevnelsesraadet.dk

Læs mere

Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis

Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 0 0 Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis Udgivet af: Dommerudnævnelsesrådet Store Kongensgade - København K Telefon 0 Telefax 0 www.domstol.dk/dommerudnaevnelsesraadet

Læs mere

1. Forord. Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 1999 og 2000

1. Forord. Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 1999 og 2000 Side 1 af 17 Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 1999 og 2000 1. Forord Dommerudnævnelsesrådet blev oprettet ved lov nr. 402 af 26. juni 1998, der trådte i kraft den 1. juli 1999. Med denne lov og lov

Læs mere

Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis

Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 0 0 Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis Udgivet af: Dommerudnævnelsesrådet Store Kongensgade - København K Telefon 0 Telefax 0 www.domstol.dk/dommerudnaevnelsesraadet

Læs mere

Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis

Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 0 0 Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis Udgivet af: Dommerudnævnelsesrådet Store Kongensgade - København K Telefon 0 Telefax 0 www.domstol.dk/dommerudnaevnelsesraadet

Læs mere

Dommerudnæ vnelsesrå det. Enkeltelementer i Dommerudnæ vnelsesrå dets praksis. Å rsberetning 1999 og 2000

Dommerudnæ vnelsesrå det. Enkeltelementer i Dommerudnæ vnelsesrå dets praksis. Å rsberetning 1999 og 2000 Dommerudnæ vnelsesrå det Enkeltelementer i Dommerudnæ vnelsesrå dets praksis Å rsberetning og 000 Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning og 000 Udgivet af: Dommerudnævnelsesrådet Store Kongensgade - København

Læs mere

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2011

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2011 Årsberetning 2011 Indhold 03 > 05 > 07 > 07 > Retsplejelovens 43 a, 44 b og 44 c 07 > Tekstanmærkninger på finansloven 09 09 > Stillinger som udnævnt dommer 10 > Stillinger som byretspræsident 11 13 13

Læs mere

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2009

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2009 Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2009 Udgivet af: Dommerudnævnelsesrådet Store Kongensgade 1-3 1264 København K Telefon 70 10 33 22 post@domstolsstyrelsen.dk www.domstol.dk/dommerudnaevnelsesraadet

Læs mere

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2016

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2016 Årsberetning 2016 Indhold 3 > 5 > 7 > 7 Retsplejelovens 43 a, 44 b og 44 c 7 Tekstanmærkninger på finansloven 9 9 Stillinger som udnævnt dommer 10 Stillinger som byretspræsident 10 Stillinger som landsretspræsident

Læs mere

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2010

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2010 Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2010 Udgivet af: Dommerudnævnelsesrådet Store Kongensgade 1-3 1264 København K Telefon 70 10 33 22 post@domstolsstyrelsen.dk www.domstol.dk/dommerudnaevnelsesraadet

Læs mere

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2015

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2015 Årsberetning 2015 Indhold 03 > 05 > 07 > 07 > Retsplejelovens 43 a, 44 b og 44 c 07 > Tekstanmærkninger på finansloven 09 09 > Stillinger som udnævnt dommer 10 > Stillinger som byretspræsident 10 > Stillinger

Læs mere

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2013

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2013 Årsberetning 2013 Indhold 03 > 05 > 07 > 07 > Retsplejelovens 43 a, 44 b og 44 c 07 > Tekstanmærkninger på finansloven 09 09 > Stillinger som udnævnt dommer 10 > Stillinger som byretspræsident 11 13 13

Læs mere

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2014

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2014 Årsberetning 2014 Indhold 03 > 05 > 07 > 07 > Retsplejelovens 43 a, 44 b og 44 c 07 > Tekstanmærkninger på finansloven 09 09 > Stillinger som udnævnt dommer 10 > Stillinger som byretspræsident 11 13 13

Læs mere

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2012

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2012 Årsberetning 2012 Indhold 03 > 05 > 07 > 07 > Retsplejelovens 43 a, 44 b og 44 c 07 > Tekstanmærkninger på finansloven 09 09 > Stillinger som udnævnt dommer 10 > Stillinger som byretspræsident 11 13 13

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat

Bekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat Teknisk sammenskrivning af BEK nr. 1473 af 12/12/2007 om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat som ændret ved BEK nr. 1036 af 11/11 2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K. Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007

Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K. Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007 Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007 Kapitel 1: Indledning 1.1. Baggrund for udarbejdelse af

Læs mere

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. MAT 27. juni 2006 Nedsættelse

Læs mere

Forord. Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2001

Forord. Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2001 Side 1 af 17 Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2001 Forord Dommerudnævnelsesrådet blev oprettet ved lov nr. 402 af 26. juni 1998, der trådte i kraft den 1. juli 1999. Med denne lov og lov nr. 401 af

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Oprettelse af et procesbevillingsnævn m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011.

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011. Handlingsplan for Vestre Landsret. Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og/eller følge op på i. Den internt ansvarlige for den enkelte

Læs mere

REDEGØRELSE om lovovervågning af retsplejelovens 267 b om god skik for rettergangsfuldmægtige

REDEGØRELSE om lovovervågning af retsplejelovens 267 b om god skik for rettergangsfuldmægtige Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 426 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 18. april 2011 Kontor: Civilkontoret Sagsbeh: Morten Daniel Dahm- Hansen Sagsnr.: 2011-440-0002 Dok.: 178118 REDEGØRELSE

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN)

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) 1. Indledning Ved lov nr. 520 af 6. juni 2006 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) er

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 88 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. marts 2010 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny politiklageordning

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden 63 Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 29. juni 2006 1. Lokalisering af de kommende byretter 2. Bemærkninger i forbindelse med ønskerunden 3. Dommernes ønskerunde og lederstillinger

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby)

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 70 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 70 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 70 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 18. november 2014 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

DOMSTOLSUDVALGETS BETÆNKNING BETÆNKNING NR. 1319

DOMSTOLSUDVALGETS BETÆNKNING BETÆNKNING NR. 1319 DOMSTOLSUDVALGETS BETÆNKNING BETÆNKNING NR. 1319 DOMSTOLSUDVALGETS BETÆNKNING ISBN 87-601-6456-5 ISBN 87-601-6491-5 ISBN 87-601-6525 betænkning bilag büag + betænkning 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1.

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 2. januar 1990 om ansættelse af medarbejdere ved Ilisimatusarfik. I. Ansættelseskrav.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 2. januar 1990 om ansættelse af medarbejdere ved Ilisimatusarfik. I. Ansættelseskrav. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 2. januar 1990 om ansættelse af medarbejdere ved Ilisimatusarfik I medfør af 3 nr. l i landstingslov nr. 3 af 9. maj 1989 om Ilisimatusarfik fastsættes herved følgende

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter. Lovforslag nr. L 30 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter. Lovforslag nr. L 30 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. oktober 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter

Læs mere

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse.

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. 19. februar 2003 Notat I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. Dommeres bibeskæftigelse foregår i overensstemmelse med den lovregulering, der trådte i kraft den 1. juli 1999. Retspræsidenterne

Læs mere

"Henvisning til landsret"

Henvisning til landsret Danmarks Skatteadvokater Grundloven 61. Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes. 62. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen.

Læs mere

I afsnit 5.8.2 findes detaljerede oplysninger om, hvorledes dommerkorpset er sammensat samt oplysninger om dommernes uddannelsesmæssige baggrund.

I afsnit 5.8.2 findes detaljerede oplysninger om, hvorledes dommerkorpset er sammensat samt oplysninger om dommernes uddannelsesmæssige baggrund. 121 Kapitel 5. Rekrutteringen af dommere og deres uddannelse. 5.1. Indledning. Udvalgets hovedopgave er ifølge kommissoriet rekruttering, uddannelse og udnævnelse af dommere. Udvalget skal på dette område

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Bekendtgørelse om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.

Bekendtgørelse om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v. BEK nr 20 af 17/01/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-440-0160 Senere ændringer til forskriften BEK nr 748 af 11/06/2010

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012 Sag 12/2011 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Retten i X-købing (kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) I tidligere

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 Sag 248/2015 A kærer landsrettens afvisning af at behandle en kæresag om afslag på fri proces i en sag om forældremyndighed mv. (advokat Henrik Ehlers)

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet

Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet LBK nr 1230 af 02/10/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j-nr. 2016-5962 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. februar 2009 Kontor: Administrationsafdelingen Sagsnr.: 2009-0091-0223 Dok.:

Læs mere

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Retsmægling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget har med en lovændring fra februar 2008 vedtaget en landsdækkende ordning om retsmægling ved domstolene. Der er næppe tvivl om,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 Sag 201/2015 LIP Regnskab & Consult ved Lisbeth Irene Vedel Pedersen, Advokat Lisbeth Pedersen ApS og Lipsen Holding ApS (advokat Lisbeth Pedersen

Læs mere

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 21. maj 2008. Betænkning. over

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 21. maj 2008. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 175 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 21. maj 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om tjenestemænd og forskellige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven 2007/2 LSF 163 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-730-0606 Fremsat den 28. marts 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017 Sag 110/2017 A (advokat Charlotte Castenschiold, beskikket) mod B I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten i Svendborg den 14. november 2016

Læs mere

Vejledning til institutledere, skoleleder, chefra dgiver og administrationschef om ha ndtering af TEKNISK ADMINISTRATIVE ansættelser pa Health

Vejledning til institutledere, skoleleder, chefra dgiver og administrationschef om ha ndtering af TEKNISK ADMINISTRATIVE ansættelser pa Health Vejledning til institutledere, skoleleder, chefra dgiver og administrationschef om ha ndtering af TEKNISK ADMINISTRATIVE ansættelser pa Health Udarbejdet af Fakultetsledelsen, Health Gældende fra XXXXXXXX

Læs mere

Danskemesterskaber 2010 10 og 15 m Senior og Oldboys

Danskemesterskaber 2010 10 og 15 m Senior og Oldboys Danskemesterskaber 00 0 og m Senior og Oldboys Resultatliste Dansk Skytte Union 0. og 0. marts 00 BPI UM 00-0 og m Senior og Oldboys 0m Senior 0 Carsten Klich Maribo Sys Hansen Hvidovre Peter Hansen Ballerup

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010 Sag 331/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Steffen Thorborg, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 24.

Læs mere

Forretningsorden for KL s bestyrelse

Forretningsorden for KL s bestyrelse Forretningsorden for KL s bestyrelse c KL 2014 Forretningsorden for KL s bestyrelse I henhold til KL loves 7, stk. 3, 4. punktum, fastsættes herved følgende forretningsorden for KL s bestyrelse: 1 Straks

Læs mere

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over Retsudvalget 2009-10 L 29 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 1. oktober 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-711-0199 Dok.: IHT40661 K O M M E N T E R E T O V E R S I G T over høringssvar

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 Sag 324/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jens Henrik Bech, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 22. marts

Læs mere

Side 1 FINANSMINISTERIETS BEKENDTGØRELSE NR af 12. december 2006 AFSKRIFT BEKENDTGØRELSE OM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

Side 1 FINANSMINISTERIETS BEKENDTGØRELSE NR af 12. december 2006 AFSKRIFT BEKENDTGØRELSE OM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN Side 1 FINANSMINISTERIETS BEKENDTGØRELSE NR. 1369 af 12. december 2006 AFSKRIFT BEKENDTGØRELSE OM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN I medfør af 37, stk. 1 og 7, i lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner

Læs mere

Cirkulæreskrivelse 279 - bilag b

Cirkulæreskrivelse 279 - bilag b Side 1 af 36 Domstolsstyrelsen St. Kongensgade 1-3, 4.sal 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 E-mail: post@domstolsstyrelsen.dk MPK10504/Sagsbeh.mpk J.nr. 02.04.01.02.1999-1.40 RAPPORT OM

Læs mere

Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form

Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form Ombudsmanden måtte anse det for overordentlig kritisabelt, at direktoratet for udlændinge hidtil i praksis»normalt«havde

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 Sag 291/2013 Tårnby Kommune (advokat René Offersen) mod Forenede Danske Motorejere som mandatar for A (advokat Lennart Fogh) I tidligere instanser

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2007 I (ekstern udgave)

Handlingsplan for Vestre Landsret 2007 I (ekstern udgave) Vestre Landsret J.nr. 21A-VL-14-06 Den 19/02-07 Handlingsplan for Vestre Landsret 2007 I (ekstern udgave) Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil

Læs mere

KAP17. Kap. 17. Beboerklagenævn og boligret 292]

KAP17. Kap. 17. Beboerklagenævn og boligret 292] KAP17-LBKG 2010-08-11 nr 961 Almenlejeloven Page 1 of 12 KAP17 Kap. 17. Beboerklagenævn og boligret 292] 96 293) I kommuner med almene boliger nedsættes et eller flere beboerklagenævn til afgørelse af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. oktober 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. oktober 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. oktober 2011 Sag 110/2011 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 28. juni

Læs mere

Retsudvalget L 70 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget L 70 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2016-17 L 70 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 3. november 2016 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Anna Seneberg Winkel Sagsnr.: 2016-7650-0008 Dok.: 2122902 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015 Sag 139/2015 Advokat Mogens Olesen kærer Vestre Landsrets kendelse i sagen: A (advokat Mogens Olesen) mod B (advokat Hanne Louise Mikkelsen) I tidligere

Læs mere

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager:

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager: Domstolsstyrelsen Administrationskontoret CER10667/Sagsbeh. CER J.nr. 02.01.01.2001-7.246 rapport om tolkebistand i retssager: Notat om 4. september 2003 Nedenfor redegøres for hovedindholdet af de forslag

Læs mere

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET Maj 2008 - 2-1. Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret tilrettelægges i samarbejde

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 30. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. december 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. december 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. december 2014 Sag 147/2013 (1. afdeling) Danmarks Lærerforening som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Viborg Kommune (advokat Jørgen Vinding) Biintervenient

Læs mere

Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke

Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke Den indledende sagsbehandling i sager om udsættelse af straf mv. Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke En advokat klagede for en borger over at Direktoratet

Læs mere

Direktionssekretariatet. Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune

Direktionssekretariatet. Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune Direktionssekretariatet Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune Indholdsfortegnelse. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN FOR NORDJYLLANDS BEREDSKAB I/S

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN FOR NORDJYLLANDS BEREDSKAB I/S FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN FOR NORDJYLLANDS BEREDSKAB I/S Vedtagelse. Som led i etablering af et nyt samlet beredskab for Nordjylland, Nordjyllands Beredskab med virkning fra 1. januar 2016 fastsætter

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 15. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 15. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 15. november 2012 Sag 151/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Georg Lett, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 17. oktober

Læs mere

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet

Læs mere

Assens Byråds Forretningsorden

Assens Byråds Forretningsorden Assens Byråds Forretningsorden Forretningsorden Assens Byråd 2014 Forretningsorden for Assens Byråd Byrådets møder. 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten.

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten. D O M afsagt den 5. december 2013 Rettens nr. 11-3506/2013 Politiets nr. SA4-2010-521-0611 Erstatningssøgende E mod Anklagemyndigheden Denne sag er behandlet med domsmænd. E var i tiden fra den 15. februar

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 23. juli 2015 om Konkurrencenævnets forretningsorden og dets virksomhed

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 23. juli 2015 om Konkurrencenævnets forretningsorden og dets virksomhed Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 23. juli 2015 om Konkurrencenævnets forretningsorden og dets virksomhed I medfør af 26, stk. 3, i inatsisartutlov nr. 1 af 15. maj 2014 om konkurrence (konkurrenceloven)

Læs mere

Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt

Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt Grønlandsudvalget 2015-16 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt Folketinget Grønlandsudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 17. maj 2016 Kontor: Nordatlantenheden

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N. for. PTO s bestyrelse & forretningsudvalg

F O R R E T N I N G S O R D E N. for. PTO s bestyrelse & forretningsudvalg F O R R E T N I N G S O R D E N for PTO s bestyrelse & forretningsudvalg Nedenstående reguleringsgrundlag for PTO s forretningsorden omfatter såvel forretningsudvalget (FU), som bestyrelsen. Under det

Læs mere

Det fremgår af sagens dokumenter, at du ved af 18. august 2016 på vegne af massemediet har anmodet Region Sjælland om aktindsigt i følgende:

Det fremgår af sagens dokumenter, at du ved  af 18. august 2016 på vegne af massemediet har anmodet Region Sjælland om aktindsigt i følgende: 14 om meroffentlighed. Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund Det fremgår af sagens dokumenter, at du ved e-mail af 18.

Læs mere

Tillæg m.v. for visse tjenestemands- og tjenestemandslignende. centre for videregående uddannelse m.fl.

Tillæg m.v. for visse tjenestemands- og tjenestemandslignende. centre for videregående uddannelse m.fl. Cirkulære om Tillæg m.v. for visse tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte lærere ved centre for videregående uddannelse m.fl. 2003 Cirkulære af 1. marts 2004 Perst nr. 014-04 PKAT nr. J.nr. 01-333/31-3

Læs mere

20 60.80 Leif P. Nielsen 51 14/Aug/84 Brøndby

20 60.80 Leif P. Nielsen 51 14/Aug/84 Brøndby Allle tiders bedste mænd 100m 1 12.10 Jakob Kjeldgaard 12/Aug/86 Rundforbi 2 12.60 Erik Klitgaard 66 01/Jul/92 Ballerup (-1.3) 3 13.06 Jens Buch Jensen 43 17/Sep/87 Wien 4 13.50 Erik Andersen 47 27/Aug/89

Læs mere

Bestyrelsens Forretningsorden Greve Fodbold

Bestyrelsens Forretningsorden Greve Fodbold Greve Fodbold Bestyrelsens Forretningsorden Bestyrelsens Forretningsorden Greve Fodbold 1. Formål 1.1 Nærværende forretningsorden fastlægger rammerne for Greve Fodbolds bestyrelses ageren under iagttagelse

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Stk. 2 Centerrådet kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 2 Centerrådet kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets møder uden stemmeret. Forretningsorden for Centerrådet 1 Sammensætning: Centerrådet sammensættes af et bestyrelsesmedlem fra hver udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser og et fra hvert VUC, som har hjemsted i VEU-centrets geografiske

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Retsudvalget 2011-12 L 6 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 24. oktober 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Rasmus Linding Sagsnr.: 2011-7002-0002 Dok.: 228365 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT om forslag

Læs mere

Udkast. Kapitel 1 Formål

Udkast. Kapitel 1 Formål Udkast Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole I medfør af 22, stk.

Læs mere

Bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet

Bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet Bekendtgørelse nr. 192 af 15. marts 2006 Bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet I medfør af 56, stk. 9, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, og efter drøftelse

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Bekendtgørelse om forretningsorden for Ankestyrelsen

Bekendtgørelse om forretningsorden for Ankestyrelsen BEK nr 721 af 19/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., j.nr. 2013-1042 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

resultater2007.xls 19-12-201317:27:35

resultater2007.xls 19-12-201317:27:35 Grunddata Starttidspunkt gruppe 1 14:00 Starttidspunkt gruppe 2 14:00 Starttidspunkt gruppe 3 14:00 Starttidspunkt gruppe 4 14:00 Starttidspunkt gruppe 5 14:00 Starttidspunkt gruppe 6 14:00 Starttidspunkt

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om forretningsorden for Ankestyrelsen

Udkast til Bekendtgørelse om forretningsorden for Ankestyrelsen Social- og Indenrigsministeriet Familieret J.nr. 2015-4664 npwi 2. juli 2015 Udkast til Bekendtgørelse om forretningsorden for Ankestyrelsen I medfør af 58 i lov om retssikkerhed og administration på det

Læs mere

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr.

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ændring af revisionsbestemmelse)

Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ændring af revisionsbestemmelse) Lovafdelingen Dato: 26. september 2016 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Anna Seneberg Winkel Sagsnr.: 2016-7650-0008 Dok.: 2079449 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Læs mere

Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven) Retsudvalget REU alm. del - Bilag 604 Offentligt Lovafdelingen Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010 Sag 244/2008 (1. afdeling) Finansforbundet som mandatar for Birthe Nielsen, Jørn Marcussen, Trine Bang Overgaard, Helle Madsen, Claus Jacobsen, Karsten

Læs mere