Færøerne for så vidt angår danskerne Kanning um hvat danir vita og halda um Føroyar og føroyingar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Færøerne for så vidt angår danskerne Kanning um hvat danir vita og halda um Føroyar og føroyingar"

Transkript

1 Færøerne for så vidt angår danskerne Kanning um hvat danir vita og halda um Føroyar og føroyingar OLE WICH 2013 Javnaðarflokkurin á Fólkatingi

2 Færøerne for så vidt angår danskerne Kanning um hvat danir vita og halda um Føroyar og føroyingar Mai 2013

3

4 Innihald Formæli: Vitan er fyritreytin fyri góðum samstarvi 5 Um kanningina 6 Ríkisfelagsskapurin 9 Vitan um blokkstuðul 12 Vitan og meiningar um Føroyar í ríkisfelagsskapinum 13 Grindaveiða og samkynd 18 Vitan og meiningar um samkynd 18 Vitan og meiningar um grindaveiðu 20 Ferðavinna 23 Vitan um føroyskar fyritøkur 26 Talvuyvirlit: Allir spurningarnir og øll svarini frá kanningini eru ikki við í hesum riti. Á undir Útgávur er yvirlit yvir allar talvur og viðmerkingarnar frá svargevunum. 3

5

6 vitan er fyritreytin fyri góðum samstarvi Í Føroyum hoyra og lesa vit dagliga um viðurskifti í Danmark, og í føroyska skúlanum verður undirvíst bæði í donskum, á donskum og um Danmark. Hinvegin fylla Føroyar ikki nógv í almenna kjakinum ella skúlanum í Danmark. Ofta fáa føroyingar ta fatan, at danir hvørki vita um ella skilja føroysk viðurskifti - og at áhugin eisini er lítil. Men hvussu er støðan í veruleikanum? Hvat vita og halda danir um Føroyar og føroyingar? Tað er ongantíð áður gjørd ein umfatandi kanning av hesum - og tí hevur Javnaðarflokkurin á Fólkatingi gjørt tað nú. Onkur kann spyrja, um tað hevur nakran týdning, hvat danir vita ella ikki vita um Føroyar. Tað hevur tað. Vantandi vitan skapar gróðrarbotn fyri fordómum, og fordómar kunnu bæði forða fyri góðum samstarvi og skapa split og illstøðu. Tað sóu vit til dømis, tá danska pressan á mangan fordómsfullan hátt umrøddi Føroyar í sambandi við bankakreppuna í nítiárunum. Vitan er fremsta fortreyt fyri einum virðiligum dialogi og samstarvi innan bæði politikk, vinnulív, skúlaskap og mentan. Politiskt er dialogurin neyðugur, tí danskir politikarar eru við til at skapa karmin um ríkisfelagsskapin. Tí var Javnaðarflokkurin á Fólkatingi tann 21. februar í ár við til at orða og samtykkja hesa áheitan á donsku stjórnina: Fólkatingið leggur dent á tørvin á áhaldandi dialogi um møguleikar og avbjóðingar í ríkisfelagsskapinum. Ein góður dialogur er fortreytin fyri javnbjóðis og virðiligum samstarvi millum partarnar (...) Fólkatingi heitir á stjórnina um at skipa fyri einum árligum spurnarorðaskifti á Fólkatingi, har kjakast kann opið um møguleikar og avbjóðingar í ríkisfelagsskapinum. Men í einum fólkaræði hevur fatanin hjá vanligum fólki minst líka stóran týdning sum tað, ið serfrøðingar og politikarar halda, og tí er henda kanningin gjørd. Vónandi kann hon bæði vísa hvar tørvur er á upplýsing og perspektivera kjakið um møguleikarnar fyri samstarvi millum londini á øllum økjum. Kanningin er gjørd í samstarvi við fyritøkuna YouGov, og tey, sum hava arbeitt við henni á skrivstovu Javnaðarfloksins á Fólkatingi eru Eirikur í Jákupsstovu, Djóni Højgaard, Barbara Jacobsen, Joan Ólavsdóttir og Sjúrður Skaale. Regin Reinert, hagfrøðingur, hevur greinað tølini. Á Fólkatingi, mai 2013 Sjúrður Skaale fólkatingsmaður 5

7 Um kanningina Kanningin er gjørd umvegis internetið, har 1007 fólk í tíðarskeiðinum mars 2013 hava svarað einum spurnablaði. Fyritøkan YouGov tryggjar, at alt er gjørt á fakliga dyggum grundarlagi. Tey 1007 fólkini eru spurd um teirra vitan og meiningar um ávís viðurskifti. Svarini eru síðani býtt sundur í fýra bólkar alt eftir, hvussu nógv fólk vistu. Á hendan hátt fæst at vita, hvussu vitanin hjá fólki ávirkar teirra meiningar. Tey, sum svaraðu, eru býtt í vitanarbólkar á tann hátt, at tey hava fingið stig fyri hvørt rætt svar, sum tey góvu uppá teir faktuellu spurningarnar. Spurningarnir blivu býttir upp soleiðis, at jú torførari spurningurin var, jú fleiri stig gav hann. Svargevarnir hava fingið stig frá 0 upp í 15, og eru tí býttir upp soleiðis: < 6 eru tey, ið vita sera lítið ella onki um Føroyar 6-9 eru tey, ið vita lítið um Føroyar 9-12 eru tey, ið vita eitt sindur um Føroyar > 12 eru tey, ið vita nógv um Føroyar Talvan niðanfyri vísir, hvussu vitanarbólkarnir eru deildir upp, og hvussu nógvir svargevar eru í hvørjum bólki. Vitanarbólkar < >12 Total Tal av svargevum Vektað tal av svargevum % 34% 30% 20% 100% Ein nærri lýsing av svargevunum innan vitanarbólkarnar vísir samanhang millum aldur, geografi og útbúgving. 6

8 Vitanarstøðið býtt á aldur Myndin omanfyri vísir, at týðiligt samband er millum aldur og vitan um Føroyar. Eldri danir vita sum heild væl meira um Føroyar enn yngri danir. Vitanarstøðið býtt eftir bústaði Vitanin um Føroyar er áleið tann sama um alt Danmark, hóast okkurt bendir á, at fólk í Norðurjyllandi vita eitt vet meira um Føroyar enn onnur. Ein orsøk til hetta kann vera, at Norrøna hevur siglt til Hanstholm og nú siglir til Hirtshals, og at nógvir føroyingar búgva har um leiðir. Hetta hevur helst havt við sær, at føroyskt vinnulív, eitt nú farmaflutningur og føroysk ferðavinna, hava verið meiri sjónlig har enn aðrastaðni í Danmark. 7

9 Vitanarstøðið býtt á útbúgving Myndin omanfyri vísir greiðan samanhang millum vitan um Føroyar og útbúgving. Jú longri útbúgving fólk hava, jú meira vita tey um Føroyar. Vitanarstøðið býtt á hvat fólk valdu seinasta fólkatingsval Henda myndin vísir eitt ávíst samband millum hvønn flokk danir velja og hvat tey vita um Føroyar. Sum heild vísa svarini, at teir danir, ið vita mest um Føroyar, eru tilkomnir og hava eina longri útbúgving. 8

10 RÍKISFELAGSSKAPURIN Ríkisfelagsskapurin fyllir ikki serliga nógv í politiska kjakinum í Danmark, men danir vita tó í stóran mun hvat ríkisfelagsskapurin er. Men tá spurt verður nærri um støðu Føroya í ríkisfelagsskapinum, vita teir minni. Hvørji lond eru í ríkisfelagsskapinum? 84% av dønum vita, at londini í ríkisfelagsskapinum eru Danmark, Grønland og Føroyar 16% vita tað ikki. 10% halda at Ísland eisini er partur av ríkisfelagsskapinum, meðan 2% halda at Føroyar als ikki eru við. 4% siga seg ikki vita. Hvussu heldur tú, at rættarstøða Føroya er í mun til Danmark? 78% vita, at Føroyar eru ein sjálvstýrandi partur av danska kongaríkinum 22% vita tað ikki. 12% halda, at Føroyar eru ein nationalstatur sum Danmark. 5% halda Føroyar vera ein danskan landslut og 4% siga seg ikki vita. 9

11 Hvussu heldur tú, at viðurskiftini við politiskum flokkum eru í Føroyum? 68% av dønum vita, at tað eru føroyskir politiskir flokkar í Føroyum, meðan 19% halda at donsku flokkarnir eisini hava deildir í Føroyum. 3% halda at danskir flokkar hava deildir í Føroyum, meðan 11% siga seg ikki vita. Heldur tú, at Føroyar hava sína egnu stjórn? Tá spurt verður um hvørt Føroyar hava egna stjórn, svara 32% nei. 61% av dønum vita, at Føroyar hava sína egnu stjórn og 7% siga seg ikki vita. Hvussu nógv føroysk umboð verða vald á Fólkating? Tríggir fjórðingar av dønum vita, at tvey føroysk umboð verða vald á Fólkating, meðan 7% halda, at talan er um fýra umboð. 5% siga at ongi umboð verða vald og 1% halda at føroysku umboðini eru fimm. 12% siga seg ikki vita. 10

12 Grundlóg 76% av dønum vita, at danska grundlógin eisini fevnir um Føroyar, meðan 9% halda, at Føroyar hava egna grundlóg. 3% halda at Føroyar onga grundlóg hava, meðan 12% siga seg ikki vita. Hvønn nationalitet, heldur tú, at íbúgvarnir í Føroyum hava? Tá spurt verður um hvønn nationalitet/tjóðskap føroyingar hava, svara 61% at føroyingar hava sín egna, meðan 35% siga, at føroyingar hava danskan nationalitet. 2% meina at føroyingar hava íslendskan nationalitet, meðan 2% siga seg ikki vita. Her er týdningarmikið at hava í huga, at spurningurin ikki skilir millum løgfrøðiligan og mentanarligan nationalitet. Tí er sannlíkt, at fleiri hava hugsað um løgfrøðiligan ríkisborgararætt og ikki um tjóðskap í mentanarligum týdningi. 11

13 Vitan um blokkstuðul Nógv kjak er um blokkstuðulin í Føroyum, men í Danmark er vitanin ikki stór um hesa veiting. Hvussu nógv, heldur tú, at Føroyar fáa í árligum blokkstuðli frá Danmark? 46% søgdu seg ikki vita hvussu stórur stuðulin er, og bara 6% svaraðu, at stuðulin er minni enn ein milliard árliga. 23% hildu tað vera umleið 2 milliardir, 17% hildu tað vera áleið 5 milliardir, og 8% svaraðu yvir 10 milliardir. Nærum helmingurin av dønum hava eina skeiva fatan av hesum máli, meðan hin helmingurin ikki veit. Hvønn týdning hava Føroyar fyri Danmark? Omanfyri er yvirlit yvir, hvørt danir halda, at Føroyar hava jaligan búskaparligan og mentanarligan týdning fyri Danmark. Myndin vísur týðiliga, at danir halda Føroyar hava størri mentanarligan enn búskaparligan týdning fyri Danmark. Men heldur ikki mentanarliga týdningin halda teir vera serliga stóran. 12

14 Hvør av fylgjandi útsøgnum passar, eftir tínari meining, til framtíðina hjá ríkisfelagsskapinum? 40% av dønum halda tað hava týdning, at Føroyar verða verandi í ríkisfelagsskapinum. 35% halda tað ongan týdning hava, 18% siga seg ikki vita og 8% halda at best hevði verið, um Føroyar fóru úr ríkisfelagsskapinum. Tey, sum halda felagsskapin við Føroyar hava týdning, eru sostatt ein minniluti. Vitan og meiningar um Føroyar í ríkisfelagsskapinum Vitanin hjá dønum um viðurskiftini millum Føroyar og Danmark er avmarkað. Teirra meiningar eru í stóran mun grundaðar á skeiva fatan av, hvussu nógv Føroyar kosta Danmark í blokkstuðli. Í hvønn mun heldur tú, at tað yvirskipað hevur ein jaligan mentanarligan týdning fyri Danmark, at Føroyar eru partur av ríkisfelagsskapinum? Á hesi myndini eru svarini uppá hvørt tað hevur jaligan mentanarligan týdning fyri Danmark, at Føroyar eru í ríkisfelagsskapinum, býtt upp í vitanarbólkar. Her sæst týðiliga at tey, sum vita um Føroyar, eisini halda Føroyar hava mentanarligan týdning fyri Danmark. Tey við minstu faktuellu vitanini svara í nógv størri mun veit ikki tá tey verða spurd um sína meining. 13

15 Í hvønn mun heldur tú, at tað yvirskipað hevur ein jaligan búskaparligan týdning fyri Danmark, at Føroyar eru partur av ríkisfelagsskapinum? Svarini viðvíkjandi búskaparliga týdningi Føroya fyri Danmark vísa ikki sama sterka tilknýti millum vitan um Føroyar og áskoðan á búskaparliga týdningin av Føroyum. Her er nøkulunda javnt millum bólkarnar, burtursæð frá, at tey sum vita minst, í størri mun siga seg ikki vita. Hvør er tín meining um framtíðina hjá ríkisfelagsskapinum? Her sæst, at tey, ið vita mest um Føroyar, í størri mun ynskja at Føroyar skulu verða verandi í ríkisfelagsskapinum. Ein annar áhugaverdur samanhangur er, at tey, ið vita meiri um Føroyar eisini í størri mun vilja, at Føroyar skulu fara úr ríkisfelagsskapinum. Sambandið millum vitan og meining er tó ikki heilt greitt í hesum føri, tí bæði í næstovasta og ovasta vitanarbólki eru umleið 10%, ið halda tað vera best, um Føroyar fóru úr ríkisfelagsskapinum. 14

16 Grundgevingarnar fyri hví fólk halda, at Føroyar skulu úr ríkisfelagsskapinum eru ymiskar. Tey, ið svaraðu, fingu høvi at grundgeva fyri sínum svari uppá henda spurning, og niðanfyri eru grundgevingarnar hjá teimum, ið vita mest um Føroyar, fyri hví Føroyar skulu fara úr ríkisfelagsskapinum: Bedst for Færøerne at være selvstændige. De kan selv betale for alle deres tunneller. De koster hvert år den danske stat en formue i bloktilskud. De må klare sig selv. De vil sikkert gerne være herre i eget hus. Det er en selvstændig kultur, som er noget forskellig fra vores, og de fortjener at være selvbestemmende. Det er for dyrt. En besparelse for os. Fordi vi så slap for de nordatlantiske mandater i Folketinget. Færøerne fortjener selvstændighed. Giver ikke mening at fastholde denne gamle institution. Jeg tror at den Færøske befolkning ønsker selvstændighed. Rigsfællesskabet bør ophæves. Så skal de ikke have penge. Vi er så fjernt fra hinanden, både mentalt og fysisk. Vi putter penge i noget vi ikke få noget for. Vi skal ikke fortsætte med at være kolonimagt. Áhugavert er, at somu fólk sum góvu hesi svarini, øll svaraðu skeivt uppá spurningin um, hvussu nógv Føroyar fáa í blokkstuðli um árið. Niðanfyri eru teirra grundgevingar fyri, hví Føroyar skulu úr ríkisfelagsskapinum, settar inn í teirra svar um hvussu nógv Føroyar fáa í blokkstuðli: Uml. 2. mia. kr. De kan selv betale deres tunneller. De vil sikkert gerne være herre i eget hus. Færøerne fortjener selvstændighed. Grønland og Færøerne skal være selvstændige nationer. Uml. 5. mia. kr. Bedst for Færøerne at være selvstændige. Det er en selvstændig kultur, som er noget forskellig fra vores, og de fortjener at være selvbestemmende. Vi putter penge i noget vi ikke få noget for. Yvir 10 mia. kr. De koster hvert år den danske stat en formue i bloktilskud. Giver ikke mening at fastholde denne gamle institution. Veit ikki De må klare sig selv. Det er dyrt for os. En besparelse for os. Fordi vi så slap for de nordatlantiske mandater i Folketinget. Jeg tror at den Færøske befolkning ønsker selvstændighed. Rigsfællesskabet bør ophæves. 15

17 Så skal de ikke have penge. Vi er så fjernt fra hinanden, både mentalt og fysisk. Svarini vísa, at danir í stóran mun halda Føroyar kosta ov nógv, og at Danmark fær ov lítið fyri pengarnar. Men tey hava heilt skeiva fatan av hvussu nógv Føroyar fáa í blokkstuðli frá Danmark. Og tað áhugaverda er, at ovasti vitanarbólkur hevur heilt holla vitan um føroysk viðurskifti annars. Niðanfyri eru nakrar grundgevingar frá sama vitanarbólki, ið veit mest um Føroyar, fyri hví tað ongan týdning hevur um Føroyar verða verandi í ríkisfelagsskapinum ella ei: Danmark skal droppe imperialismen, det hører fortiden til. Det betyder ikke noget for Danmark. Men noget for Færøerne, da de står stærkere internationalt. Det er mere gammel tradition end sund fornuft der holder Færøerne og Danmark knyttet sammen i rigsfællesskabet. Det har nok haft sin tid. Færøerne er i forvejen en selvstændig stat, har eget parlament og vil helst agere som stat så er der ingen mening i at Danmark subsidierer tunneller, havneanlæg etc. i Færøerne. Færøerne kan blive selvstændige hvis de vil. Hvad bidrager de med??? Hvad skal vi med Færøerne? Der er jo ingenting deroppe, andet end fisk og får. Hvis vi får del i deres undergrund er det OK at vi forsørger dem pt. ellers skal de kunne klare sig selv økonomisk. Isoleret set ville vi spare penge og det virker ikke som den typiske færing værdsætter at være en del af rigsfællesskabet. Koster penge. Og sami vitanarbólkur grundgevur m.a. soleiðis fyri hví Føroyar skulu verða verandi: Danmark har brug for at være så stor som muligt. De er for små til at klare sig selv uden et betydeligt tab i levestandard, og omvendt har Danmark sikkerhedspolitiske interesser i området, som er værd at betale for. De stærke historiske bånd igennem århundreder. Der kan være store økonomiske fordele ved at beholde det nuværende rigsfællesskab pga. ressourcerne i undergrund og hav. Det ville være en styrke for både Færøerne og Danmark. Det ville svare til at give Bornholm til Sverige. Fællesskab gør stærk. Færøerne er for lille til at være selvstændige. Færøernes økonomi kan pt ikke hænge sammen uden blokstøtte fra Danmark. Historien, undergrund etc. Jeg elsker Færøerne. Færøerne hører til Danmarks historie og det vil være et kæmpe kulturelt tab for Danmark at miste noget så værdifuldt. Færøerne er for små til at kunne klare sig selv. Større alsidighed, bredere kulturelt grundlag. Territoriale grænser, kultur. Vi har betalt for deres overforbrug og derfor kan de med rette betale tilbage med den olie der måske dukker op under øerne. Ovasti vitanarbólkur leggur dent á mentanarliga og søguliga týdningin av Føroyum í ríkisfelagsskapinum og halda í stóran mun, at Føroyar eru ov veikar búskaparliga 16

18 og at íbúgvaratalið er ov lágt, til at Føroyar kunnu klára seg sum sjálvstøðug tjóð. Ein onnur gjøgnumgangandi grundgeving fyri hví Føroyar skulu verða verandi í ríkisfelagsskapinum er territoriali týdningurin fyri Danmark og føroyska undirgrundin. Teir svargevar í sama vitanarbólki, sum ikki meta tað hava nakran týdning um Føroyar verða verandi í ríkisfelagsskapinum ella ei, siga í stóran mun, at Føroyar kunnu loysa um tey vilja, og seta spurnartekin við, um ríkisfelagsskapurin fer at yvirliva. Tey flestu í niðasta vitanarbólki grundgeva ikki fyri teirra svari um ríkisfelagsskapin. Grundgevingarnar hjá næstniðasta vitanarbólki, fyri hví Føroyar skulu verða verandi í ríkisfelagsskapinum eru m.a. soljóðandi: De har en stor kulturel betydning for Danmark, og Færøerne er en del af den danske historie. Det er jo bare en del af Danmark. Det er nok mest af nostalgiske grunde at jeg gerne ser rigsfællesskabet bestå som ide. Færøerne er alt for lille til at være selvstændige i det lange løb. Som vi har set, står de rigtig dårligt hvis økonomien vælter. Historisk og kulturel værdi. Hvorfor skulle de ikke.. I fællesskab er det nemmere at løfte opgaven. Jeg tror ikke de kan klare sig uden Danmark. Kulturel diversitet og historie. Rigsfællesskabet bør blive sammen, idet ingen af landene hver for sig er store nok til at gøre sig gældende internationalt. Tradition. Tror ikke, at de kan klare sig uden vores tilskud. Vil gerne have, at Færøerne forbliver en del af rigsfællesskabet, men at bloktilskuddet bliver mindre. Næstniðasti vitanarbólkar grundgevur m.a. soleiðis fyri hví tað ongan týdning hevur, um Føroyar verða verandi í ríkisfelagsskapinum ella ei: Danskerne er da ligeglade med dem :) De er af så lille betydning økonomisk og kulturelt, så om de er med eller ej er uden betydning. De koster os kun penge bidrager med intet. De må gerne blive, men hvis de ønsker at være sig selv, må de også gerne det. Der bliver mere afstand mellem landene politisk, og øerne bliver lidt glemte i det politiske. Folk på Færøerne lever i forvejen ganske selvstændigt og uafhængigt af Danmark. Færøerne kan ikke tilføre Danmark noget. Hvis Færøerne er klar til selvstændighed så skal de have den. Således er det ikke længere Danmarks ansvar at støtte Færøerne økonomisk. Ingen betydning. Jeg tror det er vigtigt for Færøerne at blive i rigsfællesskabet, men ikke så vigtigt for Danmark. Nej - tror ikke det betyder noget - har de noget af værdi? Tror det forsvinder med tiden. Færøerne vil være selvstændige. Tvivler på, at det betyder andet for Danmark end at vi sparer lidt kroner... Vi har ikke meget til fælles med dem. Sami næstniðasti - vitanarbólkur grundgevur m.a. soleiðis fyri hví tað er best, um Føroyar fara úr ríkisfelagsskapinum: De er en omfattende gældsbyrde. 17

19 De er homofobiske. De snylter. Færøerne er ikke en del af Danmark. De har ret til at bestemme over deres eget land/ territorium. Handler det ikke om at færinger skal være uafhængige af Danmark, mastodonten der vil/kan bestemme alt!! Jeg synes de har ret til at være uafhængige af Danmark. Kan absolut ikke se nogen grund til at Færøerne skal have 2 mandater i det danske folketing og dermed risikere at vælte et flertal. Enten er man selvstændig eller også er man ikke. Mener at de bør være et selvstændigt land/rige. Vi betaler til et samfund hvor vi ikke har noget at sige. Tað er týðiligt, at jú meiri danir vita um Føroyar, jaligari er teirra hugsan um Føroyar og um týdningin hjá Føroyum fyri ríkisfelagsskapin. Men gjøgnumgangandi hugsjónin er, at Føroyar eru dýrar, og meirilutin heldur at Danmark rindar Føroyum nógv meiri í blokkstuðli, enn veruleikin er. Á undir Útgávur er yvirlit yvir allar viðmerk ingarnar frá svargevunum. GRINDAVEIÐA OG SAMKYND At seta samkynd og grindadráp í sama bólk kann tykjast eitt sindur undarligt. Men hyggja vit at umrøðuni av Føroyum í donskum miðlum, so hava hesir spurningarnir fylt lutfalsliga nógv. Teir eru tiknir við í kanningina fyri at vita, hvussu umrøðan hevur ávirkað vitan og meiningar. Vitan og meiningar um samkynd Hóast støðan hjá samkyndum í Føroyum javnan hevur verið frammi í donskum miðlum, so vita danir lítið um reellu støðuna hjá teimum samkyntu í Føroyum. Hvør heldur tú, at løgfrøðiliga støðan hjá samkyndum er í Føroyum? Ein av fimm dønum vita, hvør rættarstøðan hjá samkyndum er í Føroyum. 39% halda, at samkynd í Føroyum hava somu rættarstøðu sum samkynd í Danmark. Hinvegin halda tey allar fægstu, at tað er revsivert at vera samkyndur í Føroyum. 18

20 Hvussu heldur tú, at rættarstøðan hjá samkyndum er í Føroyum? Samanbera vit bólkarnar við minst vitan við teir, sum hava hollastu vitanina um Føroyar, er munur á men framvegis halda nærum líka nógv, at løgfrøðiliga støðan hjá samkyndum í Føroyum er tann sama sum í Danmark. Hvussu samd/ur ella ósamd/ur ert tú í hesi útsøgn: Tað eru fordómar um samkynd í Føroyum og tey verða diskriminerað? Fara vit inn á metingarnar hjá dønum um hugburðin til samkynd í Føroyum, so svarar meginparturin framvegis, at tey ikki vita. Hyggja vit hinvegin bert at teimum, sum hava roynt at geva eitt boð, so eru 24% samd ella sera samd í, at tað eru fordómar um samkynd og at tey verða diskriminerað. 19

21 Hvussu samd/ur ella ósamd/ur ert tú í hesi útsøgn: Í Føroyum eru tað fordómar um samkynd, og tey verða diskriminerað? Hyggja vit at tí sama millum tey, ið vita nógv um Føroyar, so er greitt, at tey í størri mun halda, at samkynd verða diskriminerað og at fordómar eru um tey. Men sjálvt millum tey, ið annars vita nógv um Føroyar, er ein heilt stórur partur, ið sigur seg ikki vita. Sostatt er greitt, at fjølmiðlaumrøðan av hesum máli í Danmark, har ofta hevur verið ført fram, at føroyingar hava fordómar um samkynd, hevur havt avmarkaða ávirkan. Vitan og meiningar um grindaveiðu Mangan tá grind verður hildin til í Føroyum, fara blóðugar myndir sendandi kring allan heim ikki minst til Danmarkar. Men eisini her er ávirkanin avmarkað. Hvussu heldur tú, at grindadráp fer fram? Meira enn helmingurin veit, at hvalirnir verða riknir til lands og síðan verða dripnir. Tað er tó ein fjórðingur av teimum spurdu, sum heldur, at hvalirnir verða dripnir á opnum havi. Verður farið longur inn í kanningina síggja vit tó, at tey, ið halda, at grindadráp fer fram á opnum havi sum heild eru fólk, ið hava eina sera avmarkaða vitan um øll føroysk viðurskifti. 20

22 Hvat heldur tú verður gjørt við tvøstið og spikið, tá hvalurin er dripin? 85% av dønum vita, at føroyingar ikki bara fara í grind til stuttleika, men at hvalurin verður etin. Eitt annað er so, at størri parturin av teimum heldur, at grindin er ein søluvøra og ikki verður býtt ókeypis til fólkið. Hóast danir hella ímóti at halda, at føroyingar skulu gevast at drepa grind, so vísir tað seg, at tey ikki hava nakra avgjørda hugsan um spurningin. Eigur grindadráp at steðga? Á einum stiga frá 1 til 5 har 1 er at siga seg vera sera ósamdan í, at føroyingar skulu gevast at drepa grind og 5 er at siga seg vera sera samdan í, at føroyingar skulu gevast at drepa grind raka tey spurdu samlað eitt sindur yvir 3,3. Tað er hvørki at vera samdur ella ósamdur í, at føroyingar skulu gevast við grindadrápi. 21

23 Hví eigur grindadráp at halda fram? Á sama hátt sum við spurninginum um, at føroyingar eiga at gevast við grindadrápi rakar úrslitið nærum miðjuna, tá spurt verður, hvørt føroyingar eiga at halda fram at drepa grind. Danir hella harafturat ímóti at halda, at frægasta grundgevingin fyri at halda fram við grindadrápi er, at føroyingar hava fullan rætt at gagnnýta havsins ríkidømi. Hugburður um grindadráp Býta vit aftur fólkini upp í teir fýra vitanarbólkarnar, so vísir tað seg heilt greitt, at meira ein dani veit um Føroyar, meira sannlíkt er tað, at hann heldur grindadráp vera í lagi. Størri vitan um Føroyar tykist sostatt føra til meiri forstáilsi fyri føroyskum grindadrápi. 22

24 FERÐAVINNA Føroyska ferðavinnan hevur í stóran mun Danmark sum knútapunkt, og nógv donsk ferðafólk ferðast eisini til Føroya. Men meginparturin av dønum hava ikki verið í Føroyum og flestu teirra ætla sær heldur ikki til Føroya í nærmastu framtíð. Hevur tú verið í Føroyum? Myndin omanfyri vísir, at bert 11% av teimum spurdu hava verið í Føroyum, meðan 88% ikki hava verið í Føroyum. 1% siga seg ikki vita um tey hava verið í Føroyum ella ei. Av teimum, sum hava verið í Føroyum, eru fleiri enn fimm ár síðani seinastu føroyavitjan hjá meira enn helminginum. Umleið 1% av teimum spurdu siga seg hava verið í Føroyum innan seinasta árið. Hvussu sannlíkt er tað, at tú innan 5 ár hevur vitjað Føroyar? Tá spurt verður um, hvussu sannlíkindini eru fyri at tey innan 5 ár koma til Føroya, svara næstan tveir triðingar av dønum, at tað er ósannlíkt, ella at tey heilt sikkurt ikki koma. 13% siga seg ikki vita, meðan 22% siga tað vera sannlíkt, ógvuliga sannlíkt ella at tey heilt sikkurt koma. 23

25 Vit kunnu við tí staðfesta, at meðan bert 11% hava verið í Føroyum, siga dupult so nógv, at sannlíkindi eru fyri at tey innan 5 ár koma at vitja Føroyar. Hvussu hevði tú ferðast, um tú skuldi vitjað Føroyar? Tá spurt verður um hvussu tey høvdu ferðast, um tey komu til Føroyar, siga 69% at tey høvdu flogið, meðan 17% siga at tey høvdu siglt. 5 % siga at tey høvdu nýtt ymsar ferðsluhættir, men 8% siga seg ikki vita. Hvussu ofta heldur tú, at ferðasamband er millum Danmark og Føroyar? Tá danir meta um hvussu ofta teir halda ferðasamband vera millum Føroyar og Danmark svarar meginparturin, at tey halda at flogsamband vera einaferð um dagin meðan sjóvegis samband er tvær ferðir um vikuna. 24

26 Hvørjar av hesum útsøgnum kundi verið orsøk til, at tú (aftur) fórt til Føroyar? Tað er fyrst og fremst føroyska náttúran, ið kann draga danir til Føroya. 71% siga, tey vildu gjarna upplivað føroysku náttúruna og 41% siga, at føroyska mentanarlívið kundi lokkað tey til Føroya. Sum sæst á myndini, eru tað serliga náttúran og mentanin, sum draga, meðan fólk eitt nú ikki síggja Føroyar sum eitt stað við spennandi arbeiðsavbjóðingum. Samanumtikið eru tey, sum kundu hugsað sær at komið til Føroya fleiri enn tey, sum hava verið í Føroyum. Tað skuldi sostatt verið ein møguleiki fyri at økt talið av ferðafólki úr Danmark. 25

27 VITAN UM FØROYSKAR FYRITØKUR Fleiri føroyskar fyritøkur virka uttanfyri Føroyar. Men sum heild kenna danir ikki nógv til føroyskar fyritøkur, sum virka í Danmark. Hvørjar av hesum fyritøkunum, heldur tú, eru føroyskar? Tað ber til at geva fleiri svar. Verður spurt um hvørjar Føroyskar fyritøkur tey kenna, eru flest sum peika á fiktivu fyritøkuna Færøfly. Tað vísir, at fólk lutvíst gita og tað er eitt upplagt git hjá fólki, sum ikki vita so nógv. Hyggja vit at veruligu føroysku fyritøkunum Smyril Line, Bank Nordik og Atlantic Airways, eru tað nógv fleiri sum vita at Smyril Line er eitt føroyskt felag enn Bank Nordik og Atlantic Airways. Kennskapur til Smyril Line 58% av teimum í Norðurjyllandi kenna Smyril Line, meðan talið liggur um 35 40% í flestu av hinum landslutunum. 26

28 Kennskapur til Atlantic Airways 18% av teimum í høvuðsstaðarøkinum kenna Atlantic Airways, meðan talið liggur frá 7 13% aðrastaðni. Kennskapur til Bank Nordik 21% av teimum í Norðurjyllandi vita, at Bank Nordik er føroyskur, meðan talið liggur frá 14 17% aðrastaðni. 27

29 Býtið í vitanarstøðinum millum tey, ið hava eyðkent føroysku feløgini. Sum myndin omanfyri vísir, so eru sannlíkindini stór fyri, at tey, sum hava peikað á Atlantic Airways sum eitt Føroyskt felag, eisini vita nógv um Føroyar. Kennskapurin til føroysku fyritøkurnar eru avmarkaður. Av teimum trimum fyritøkunum, vit hava tikið við í kanningini, er tað Smyril Line, ið danir kenna best til, síðani kemur Bank Nordik og niðast er Atlantic Airways. Tað er greiður samanhangur millum at fyritøkurnar eru betri kendar um tær leiðir tær húsast og arbeiða. Færøerne for så vidt angår danskerne. Kanning um hvat danir vita og halda um Føroyar og føroyingar Javnaðarflokkurin á Fólkatingi Mai 2013 Perma: Ole Wich Holger Danske: v/ Lars Bjørnsten Dansur: Frímerki - Postverk Føroya / Ole Wich Gravure: CZ. Slania Myndir s. 2 og s. 3 Djóni Højgaard / Joan Ólavsdóttir / Ole Wich Layout og uppseting: Prent: Prenta, Tórshavn 28

30

- Webundersøgelse, Fólkaskúlaráðið, oktober 2013. Fólkaskúlaráðið. Undersøgelse om læreres og skolelederes syn på

- Webundersøgelse, Fólkaskúlaráðið, oktober 2013. Fólkaskúlaráðið. Undersøgelse om læreres og skolelederes syn på Fólkaskúlaráðið Undersøgelse om læreres og skolelederes syn på og erfaringer med ressourcentre på skolerne 2013 Udarbejdet af Scharling Research for bestyrelsen i Fólkaskúlaráðið, oktober 2013 Scharling.dk

Læs mere

Mikudagin TANN 15. apríl verður ráðstevna á Hotel Føroyum um multiresistentar bakteriur og antibiotikaresistens

Mikudagin TANN 15. apríl verður ráðstevna á Hotel Føroyum um multiresistentar bakteriur og antibiotikaresistens Mikudagin TANN 15. apríl verður ráðstevna á Hotel Føroyum um multiresistentar bakteriur og antibiotikaresistens Átøkini, ið verða framd til tess at fyribyrgja spjaðing av MRSA (Methicillin resistente Staphylococcus

Læs mere

Klagan til TV2. Hvat kann gerast. Upplivdi illveðrið í 1932, ið beindi fyri formanni í FF. Livravirkið á Eiði. Frásøgn hjá Andrew Godtfred:

Klagan til TV2. Hvat kann gerast. Upplivdi illveðrið í 1932, ið beindi fyri formanni í FF. Livravirkið á Eiði. Frásøgn hjá Andrew Godtfred: Nr. 323 Hósdagur 5. august 2004 12,- Síða 13 Livravirkið á Eiði Nýggj roynd at gagnnýta livrina og aðrar úrdráttir. Vit hava verið á Eiði og hitt virkisleiðaran Onnu Katrin Matras. Síða 9 Frásøgn hjá Andrew

Læs mere

Minni um teir, sum sigldu og teir, sum doyðu undir krígnum Ferðin hjá "Johannu" eitt rimmar tiltak.

Minni um teir, sum sigldu og teir, sum doyðu undir krígnum Ferðin hjá Johannu eitt rimmar tiltak. Nr. 345 Hósdagur 23. juni 2005 12,- Baksíðan Býráðslimurin av Trøllanesi Signhild kann greiða frá hvussu útoyggjapoltikkur kann skipast. Mynd: Kristian M. Petersen Minni um teir, sum sigldu og teir, sum

Læs mere

SAMNORDISK PENSIONÄRSKULTUR Tórshavn, Føroyar 3-10 august 2014

SAMNORDISK PENSIONÄRSKULTUR Tórshavn, Føroyar 3-10 august 2014 SAMNORDISK PENSIONÄRSKULTUR Tórshavn, Føroyar 3-10 august 2014 Góðu norðurlendsku vinir, Tórshavn hin 10 December 2013 Tað er okkum ein gleði at bjóða tær til Føroya í samband við Samnordisk Pensionärskultur

Læs mere

Ársfundur hjá Landsneti

Ársfundur hjá Landsneti Fundarfrásøgn frá ársfundi hjá Landsneti á Hotel Føroyum, fríggjadagin 14. februar 2014 kl. 12.55 15.45 Ársfundur hjá Landsneti 1 ÁRSFUNDUR 2014 Hilmar Høgenni, formaður: Eg skal sum formaður í brúkararáðnum

Læs mere

Álit um stýrisskipanarviðurskifti Føroya

Álit um stýrisskipanarviðurskifti Føroya Álit um stýrisskipanarviðurskifti Føroya Álit um stýrisskipanarviðurskifti Føroya Álit frá nevndini, landsstýrið setti 1. apríl 1993, at kanna stýrisskipanarviðurskifti Føroya. Sjúrður Rasmussen, adv.

Læs mere

Føroyskur saltfiskur væl umtóktur

Føroyskur saltfiskur væl umtóktur Nr. 294 Hósdagur 29. mai 2003 10,- Landsstýrið hevur sjálvt gjørt fakfeløg til mótpartar Síða 24 Søgan hjá Onnu Evensen Anna Evensen var dóttir tann fyrsta Lützen í Føroyum og mamma A. C. Evensen, sum

Læs mere

Kirkjuligt Missiónsblað

Kirkjuligt Missiónsblað Nr. 3 mai. 2010 63. árið Kirkjuligt Missiónsblað KALLIÐ Legg tú á Harran tínar leiðir, og lít tú á hann, hann man tað útinna. Sálm. 37,5. Kallið, til at arbeiða í Guds ríki, er Guds gáva til hvørt einstakt

Læs mere

Kanning av Eik Grunninum og grunnaeftirlitinum

Kanning av Eik Grunninum og grunnaeftirlitinum Kanning av Eik Grunninum og grunnaeftirlitinum LØGTINGIÐ 19 nevndin Kanning av Eik Grunninum og grunnaeftirlitinum 19 nevndin: Joen Magnus Rasmussen, formaður Kristina Háfoss, næstforkvinna Helgi Abrahamsen

Læs mere

Út á Fagranes, har 7 fiskimenn mistu lívið í 1927

Út á Fagranes, har 7 fiskimenn mistu lívið í 1927 Nr. 300 Hósdagur 28. august 2003 10,- Síða 10 Umboð fyri Tony Blair á fund við FF Tony Blair hevur sovæl Irak sum føroysku fiskidagaskipanina í huganum. Seinasti partur av Onnu Evensen Út á Fagranes, har

Læs mere

DOM. Under denne sag, der er anlagt den 16. august 2010, har sagsøgerne, A, B, C, D, E, F, H, I, J og K, nedlagt påstand om:

DOM. Under denne sag, der er anlagt den 16. august 2010, har sagsøgerne, A, B, C, D, E, F, H, I, J og K, nedlagt påstand om: DOM Afsagt den 14. juni 2011 i sag nr. BS 1270/2010: A, B, C, D, E, F, G, H, I, J og K mod TAKS Under denne sag, der er anlagt den 16. august 2010, har sagsøgerne, A, B, C, D, E, F, H, I, J og K, nedlagt

Læs mere

OVERENSKOMST FÍGGJARMÁLARÁÐIÐ FARMAKONOMFORENINGEN MELLEM

OVERENSKOMST FÍGGJARMÁLARÁÐIÐ FARMAKONOMFORENINGEN MELLEM 2010 OVERENSKOMST MELLEM FÍGGJARMÁLARÁÐIÐ og FARMAKONOMFORENINGEN 1 Ansættelse... 3 2 Løn... 3 Farmakonomer og defektricer... 3 Mellemledere... 3 Ledende farmakonom/souschef... 3 Systemansvarlige og undervisere...

Læs mere

OVERENSKOMST 2011 til 2015

OVERENSKOMST 2011 til 2015 OVERENSKOMST 2011 til 2015 MELLEM FÍGGJARMÁLARÁÐIÐ og FARMAKONOMFORENINGEN 1 Ansættelse... 3 2 Løn... 3 Farmakonomer og defektricer... 3 Mellemledere... 3 Ledende farmakonom/souschef... 3 Systemansvarlige

Læs mere

Marius smíðar bát í Íslandi. ALS 10 ár. Stór frásøgn frá hátíðarhaldinum. Bjarni Djurholm má steðgast og fiskimonnum má vera tryggjað rættindi.

Marius smíðar bát í Íslandi. ALS 10 ár. Stór frásøgn frá hátíðarhaldinum. Bjarni Djurholm má steðgast og fiskimonnum má vera tryggjað rættindi. Síða 13 Nr. 282 Hósdagur 5. desember 2002 10,- Marius smíðar bát í Íslandi Sigurd Simonsen, seinasti partur. Síða 25 Fiskivunnuráðið: Noktað er fiskimanni sjúkraviðbót hóast lógarheimild Rættarstøðan hjá

Læs mere

Suðuroyar Sparikassi P/F

Suðuroyar Sparikassi P/F Fundarstjóri / Dirigent: / Årsrapporten er godkendt på generalforsamlingen den Ársfrásøgnin er góðkend á aðalfundi tann Skrás.nr. / Reg.no 4122 Ársfrásøgn fyri 2014 Innihaldsyvirlit / Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fylgiskjøl 2-11 til tilmælið

Fylgiskjøl 2-11 til tilmælið Fylgiskjøl 2-11 til tilmælið 31 Fylgiskjal 2: Listi yvir OCN-gongdir á praktiska / vinnuliga økinum. INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Catering 12 Catering Varm mad 12 Catering - Kold mad 13 Catering Maskiner og udstyr

Læs mere

PISA Føroyar 2006. - Førleikar hjá næmingum í 9. flokki í Føroyum á vári í 2006. Niels Egelund. PISA samtakið

PISA Føroyar 2006. - Førleikar hjá næmingum í 9. flokki í Føroyum á vári í 2006. Niels Egelund. PISA samtakið PISA Føroyar 2006 - Førleikar hjá næmingum í 9. flokki í Føroyum á vári í 2006 Niels Egelund PISA samtakið 1 Innihald Formæli - Mentamálaráðið Formæli - PISA-samtakið 1. Samandráttur av úrslitunum frá

Læs mere

Tá møguleiki gerst veruleiki

Tá møguleiki gerst veruleiki 4 Evropameistarin úr Vági vil umboða Føroyar í OL Summary, page 12 14 900 år gammel kulturskat og verdens bedste lammekølle 22 Føroyingar útflyta grønan sjómsskap Summary, page 28 30 Fjepparar á ævintýrferð

Læs mere

HEILSUMÁLARÁÐIÐ. Til: hoyringspartar

HEILSUMÁLARÁÐIÐ. Til: hoyringspartar HEILSUMÁLARÁÐIÐ Til: hoyringspartar Tórshavn, 01.06.2011.2011 Mál: 09/00691-6262 Tygara skriv: Viðgjørt: JS Viðvíkjandi uppskoti til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar lov om klage- og erstatningsadgang

Læs mere

færø_omslag.indd 1 05/09/14 13.17

færø_omslag.indd 1 05/09/14 13.17 færø_omslag.indd 1 05/09/14 13.17 Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for de færøske sygehuse 1. version, 1. udgave Juni 2014 Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for de færøske

Læs mere

Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr./Reg.no 4122

Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr./Reg.no 4122 Skrás.nr./Reg.no 4122 Ársfrásøgn fyri 2012 Årsrapport for 2012 Avrit / Kopi Ársfrásøgnin er góðkend á aðalfundi tann Årsrapporten er godkendt på generalforsamlingen den Fundarstjóri / Dirigent: / Innihaldsyvirlit

Læs mere

Suðuroyar Sparikassi P/F

Suðuroyar Sparikassi P/F il Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr. / Reg.no 4122 Ársfrásøgn fyri 2011 / Årsrapport for 2011 Ársfrásøgnn er góðkend á aðalfundi tann / Årsrapporten er godkendt på generalforsamlingen den / - 2012 Fundarstjóri

Læs mere

Kirkjuligt Missiónsblað

Kirkjuligt Missiónsblað Nr. 6 sep. 2012 65. árið Kirkjuligt Missiónsblað SAMFELAG VIÐ GUD 1. Jóh.1,6-10: Um vit siga, at vit hava samfelag við hann, og ganga í myrkrinum, tá ljúgva vit og gera ikki sannleikan. Men um vit ganga

Læs mere

Ferðaminni frá útróðrarhavnum

Ferðaminni frá útróðrarhavnum Nr. 299 Hósdagur 14. august 2003 10,- Síða 7 Hvar er poststemplið hjá Ruth? Saman við postverkinum eftirlýsa vit poststemplinum hjá "Ruth" og hava samstundis áhugaverda frásøgn frá fyrsta skipinum hjá

Læs mere

Loyvisskipan í føroysku fskivinnuni eftir 2018

Loyvisskipan í føroysku fskivinnuni eftir 2018 Loyvisskipan í føroysku fskivinnuni eftir 2018 Frágreiðing latin Jacob Vestergaard, landsstýrismanni í fskivinnumálum Tórshavn, 26. juli 2010 Hjalmar Hansen, vinnuløgfrøðingur Hjalti í Jákupsstovu, fskifrøðingur

Læs mere

Den færøske befolknings holdning til. natur- og miljøforvaltning

Den færøske befolknings holdning til. natur- og miljøforvaltning Den færøske befolknings holdning til natur- og miljøforvaltning Kort udgave af Kristina Rørbo December 2004 Forord I slutningen af juni 2004 har Innleidismálaráðið givet penge frem til nytår 2004 til dette

Læs mere

FOKUS PÅ AUTISME. TEMA-ARTIKEL: Psykisk tilgængelighed Af Aage Sinkbæk... Sådan gør vi... 2 Præsentation af LA s organisation samt tillidsfolk...

FOKUS PÅ AUTISME. TEMA-ARTIKEL: Psykisk tilgængelighed Af Aage Sinkbæk... Sådan gør vi... 2 Præsentation af LA s organisation samt tillidsfolk... FOKUS PÅ AUTISME Sådan gør vi... 2 Præsentation af LA s organisation samt tillidsfolk... 3 Sekretariatet... 5 Informations-afd.... 5 Socialrådgivning... 6 LA s næstformænd... 7 Redaktionen... 7 Journalist...

Læs mere

Årsblad 2010 FOKUS PÅ AUTISME

Årsblad 2010 FOKUS PÅ AUTISME FOKUS PÅ AUTISME For fuld damp... 2 Landsforeningen Autisme... 4 Sekretariatet... 5 Socialrådgivning... 6 Bogholderi... 7 Projektleder... 8 Hovedbestyrelsens opgaver... 9 Ejendomsfonden... 9 Vejle, en

Læs mere

Koltursætlan. Dagført 23. september 2014

Koltursætlan. Dagført 23. september 2014 Koltursætlan Dagført 23. september 2014 1 Innihald Inngangur... 3 Antikvarisk serskipan... 4 Stevnumið... 7 Skipanarlig viðurskifti... 8 Virksemi... 8 Musealt virksemi... 8 Granskingar- og listafólkasetur...

Læs mere

ENDURSKOÐAN AV YRKISÚTBÚGVINGUNUM

ENDURSKOÐAN AV YRKISÚTBÚGVINGUNUM ENDURSKOÐAN AV YRKISÚTBÚGVINGUNUM Undirheitið: Tekstur & Tøl (1. útgáva) Vitanarsavn við tekstum og tølum í sambandi við endurskoðanina Januar 2008 Tekstur & Tøl bls. 2 av 212 Fororð Tekstur & Tøl (1.

Læs mere

Innihald / Indhold. Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr. / Reg.nr. 4122

Innihald / Indhold. Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr. / Reg.nr. 4122 Innihald / Indhold Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr. / Reg.nr. 4122 Hálvársfrásøgn 1. hálvár 2014 / Halvårsrapport 1. halvår 2014 1 Innihald / Indhold Leiðsluátekning / Ledelsespåtegning 3 Leiðslufrágreiðing

Læs mere

Viðm. til Tríggjar Kingomenn: s Símun Rasmussen, sang n Niels Midjord, sang l Petur Jacob Eliasen (Lylli) sang g Niels Midjord, gittar

Viðm. til Tríggjar Kingomenn: s Símun Rasmussen, sang n Niels Midjord, sang l Petur Jacob Eliasen (Lylli) sang g Niels Midjord, gittar 1. Jeg vil mig Herren love. s 2d. O Menneske! Vil du betænke. 2f. Mansbarn, vilt tú av álvara grunda. lng 3. Herre Jesu Christ. sln 4. Vil Gud vor Herre ei med os stå. sln 5d. Som den gyldne Sol frembryder.

Læs mere

EFFATA. Nr. 2 April - juli 2012 31. årgang

EFFATA. Nr. 2 April - juli 2012 31. årgang EFFATA Nr. 2 April - juli 2012 31. årgang EFFATA Kirkeblad for døvemenighederne Udgiver Døvemenighederne i Danmark Ansvarshavende redaktører I samarbejde med de enkelte menighedsråd redigeres dette nr.

Læs mere

SORINSKRIVARIN Í FØROYUM

SORINSKRIVARIN Í FØROYUM SORINSKRIVARIN Í FØROYUM DOM Afsagt den 25. februar 2015 i sag nr. BS 760/2014: Jørgen Niclasen Undir Bólheyga 13 380 Sørvåg mod Hans Andrias Midjord (Dia) Midjord Kristiansgøta 31 188 Højvig og Liljan

Læs mere

KAP. 10. Bókmentir um stýrisskipanarviðurskifti Føroya

KAP. 10. Bókmentir um stýrisskipanarviðurskifti Føroya KAP. 10. Bókmentir um stýrisskipanarviðurskifti Føroya 397 Í hesum bókalista eru tiknar við føroyskar, danskar og týdningar-miklar útlendskar bøkur, próvritgerðir, tíðarritsgreinir og aðrar greinir, sum

Læs mere

Dansk - føroyskur orðalisti í lógfrøðimáli

Dansk - føroyskur orðalisti í lógfrøðimáli Dansk - føroyskur orðalisti í lógfrøðimáli Sigurð Joensen o.o. A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å A a conto í avgjøldum a fortiori slutning, so mikið meira ab initio frá byrjan ab

Læs mere

EFFATA. Nr. 3 August - november 2014 33. årgang

EFFATA. Nr. 3 August - november 2014 33. årgang EFFATA Nr. 3 August - november 2014 33. årgang EFFATA Kirkeblad for døvemenighederne Udgiver Døvemenighederne i Danmark Ansvarshavende redaktører I samarbejde med de enkelte menighedsråd redigeres dette

Læs mere

Paradise Lost og Slaget ved Slesvig. Oversættelse ved etableringen af færøsk litteratur

Paradise Lost og Slaget ved Slesvig. Oversættelse ved etableringen af færøsk litteratur Turið Sigurðardóttir Færøernes universitet turids@setur.fo Paradise Lost og Slaget ved Slesvig. Oversættelse ved etableringen af færøsk litteratur Det er velkendt, at oversættelser er vigtige for sent

Læs mere

EFFATA. Nr. 3 August - november 2015 34. årgang

EFFATA. Nr. 3 August - november 2015 34. årgang EFFATA Nr. 3 August - november 2015 34. årgang EFFATA Jeg Kirkeblad for døvemenighederne Udgiver Døvemenighederne i Danmark Ansvarshavende redaktører I samarbejde med de enkelte menighedsråd redigeres

Læs mere

START. Spil og leg. Start Spil og leg Námsgagnastofnun 2011 9942

START. Spil og leg. Start Spil og leg Námsgagnastofnun 2011 9942 START Spil og leg 1 Spil og leg 1 Hvem er jeg? Hvad hedder du? Læsebog side 3 Opgavebog side Tegund: Samtals- og hreyfileikur Form: Hópleikur Markmið: Að læra að kynna sig. Undirbúningur: Finna bolta eða

Læs mere

EFFATA. Nr. 2 April - juli 2015 34. årgang

EFFATA. Nr. 2 April - juli 2015 34. årgang EFFATA Nr. 2 April - juli 2015 34. årgang EFFATA Meddelelse vedr. Kirkeblad for døvemenighederne Udgiver Døvemenighederne i Danmark Ansvarshavende redaktører I samarbejde med de enkelte menighedsråd redigeres

Læs mere

Ferðavinnufelagið og Visit Faroe Islands, april 2013 FÆRØSK TURISME 2012 ÅRSREDEGØRELSE

Ferðavinnufelagið og Visit Faroe Islands, april 2013 FÆRØSK TURISME 2012 ÅRSREDEGØRELSE Ferðavinnufelagið og Visit Faroe Islands, april 2013 FÆRØSK TURISME 2012 ÅRSREDEGØRELSE Indhold Introduktion Færøsk turisme 2012 Appendiks: Færøsk turisme i tal Ferðavinnufelagið er Færøernes brancheforening

Læs mere

INNLENDISMÁLARÁÐIÐ. Ríkisumboðið Postboks 12 110 Tórshavn. Vegleiðandi fólkaatkvøða um kommunusamanlegging

INNLENDISMÁLARÁÐIÐ. Ríkisumboðið Postboks 12 110 Tórshavn. Vegleiðandi fólkaatkvøða um kommunusamanlegging Ríkisumboðið Postboks 12 110 Tórshavn 30. mars 2012 Mál: 11/00654-46 Málsviðgerð: HiH Vegleiðandi fólkaatkvøða um kommunusamanlegging Sambært kunngerð nr. 26 frá 23. mars 2012 um vegleiðandi fólkaatkvøðu

Læs mere

Dit næste valg Færøerne

Dit næste valg Færøerne m ø d e r f i r m a r e j s e r k o n f e r e n c e r o p l e v e l s e r Dit næste valg Færøerne ISLAND Tórshavn FÆRØERNE SHETLAND NORGE SKOTLAND ENGLAND DANMARK w w w. g r e e n g at e. f o 2 3 Færøerne

Læs mere

Blåmuslinger som biomarkører

Blåmuslinger som biomarkører BSc Speciale Blåmuslinger som biomarkører En undersøgelse af blåmuslingens (Mytilus edulis) egenskaber som biomarkør i det marine, kystnære miljø Hugin K Mortensen NVDRit 2007:04 Heiti / Title Blåmuslinger

Læs mere

SMART. Spil og leg. Smart Spil og leg Námsgagnastofnun 2011 9942

SMART. Spil og leg. Smart Spil og leg Námsgagnastofnun 2011 9942 SMART Spil og leg 1 Spil og leg 1 Tallene Tæl til hundrede Læsebog side 7 Opgavebog side 11 Tegund: Hermileikur Form: Hópleikur Markmið: Hlusta og einbeita sér. Að æfa tugina. Undirbúningur: 1. Nemendur

Læs mere

EFFATA. Nr. 3 August - november 2013 32. årgang

EFFATA. Nr. 3 August - november 2013 32. årgang EFFATA Nr. 3 August - november 2013 32. årgang EFFATA Prædiken Kirkeblad for døvemenighederne Udgiver Døvemenighederne i Danmark Ansvarshavende redaktører I samarbejde med de enkelte menighedsråd redigeres

Læs mere

Færøsk: en oversigt. Hjalmar P. Petersen

Færøsk: en oversigt. Hjalmar P. Petersen Færøsk: en oversigt Hjalmar P. Petersen En almindelig klassificering: Nordgermansk Vestskandinavisk Østskandinavisk islandsk, færøsk nynorsk dansk, svensk norsk (bokmål) Syd Nord F.eks. reduktioner in

Læs mere

Leypandi provisjón Íløgufeløg

Leypandi provisjón Íløgufeløg Leypandi provisjón Íløgufeløg BankNordik hevur samstarvsavtalur, og móttaka vit provisjón frá íløgufeløgunum, sum eru lýst niðanfyri. Leypandi provisjón er eitt gjald til bankan fyri at ráðgeva um íløgufeløg.

Læs mere

Leypandi provisjón Íløgufeløg

Leypandi provisjón Íløgufeløg Leypandi provisjón Íløgufeløg BankNordik hevur samstarvsavtalur, og móttaka vit provisjón frá íløgufeløgunum, sum eru lýst niðanfyri. Leypandi provisjón er eitt gjald til bankan fyri at ráðgeva um íløgufeløg.

Læs mere

Nu er der ro på igen Sparekassen Fyn blev reddet på stregen, XXXXXXXX XXXXXX. re et experovid quiam. Læs side x. Ny ilt i BEC.

Nu er der ro på igen Sparekassen Fyn blev reddet på stregen, XXXXXXXX XXXXXX. re et experovid quiam. Læs side x. Ny ilt i BEC. medlemsblad for kreds Øst / En finanskreds i Finansforbundet / oktober 2014 XXXXXXXX XXXXXX Nu er der ro på igen Sparekassen Fyn blev reddet på stregen, Neceperio tessitatur, sa de cum faceptia et quosand

Læs mere

JÁKUP REINERT HANSEN. Luthersalmer på Færøerne - et forskningsemne?

JÁKUP REINERT HANSEN. Luthersalmer på Færøerne - et forskningsemne? Indlæg til konferencen på Skálholt, Island 1.-5. okt. 2003: Lutherpsalmer i de nordiske folks liv. JÁKUP REINERT HANSEN Luthersalmer på Færøerne - et forskningsemne? 1. Da jeg første gang hørte, at Nordhymns

Læs mere

Sprogteknologi på Færøerne

Sprogteknologi på Færøerne Sprogteknologi på Færøerne Hjalmar P. Petersen, cand.mag., MA FO-360 Sandavági Færøerne ELEKTRONISKE ORDBØGER OG TEKSTER. FÆRØSK INDLEDNING Der findes ikke mange elektroniske tekster, ejheller tekstbanker,

Læs mere

litteraturinord 2005 NORDISK RÅD & NORDBOK

litteraturinord 2005 NORDISK RÅD & NORDBOK NORDISK RÅD & NORDBOK litteraturinord 2005 Tóroddur Poulsen Kirsten Hammann Stein Mehren Monika Fagerholm Simon Grotrian Majgull Axelsson Sjón Rakel Liehu Karl Ove Knausgård Anna Hallberg Einar Kárason

Læs mere

EFFATA. Nr. 2 April - juli 2013 32. årgang

EFFATA. Nr. 2 April - juli 2013 32. årgang EFFATA Nr. 2 April - juli 2013 32. årgang EFFATA Kirkeblad for døvemenighederne Udgiver Døvemenighederne i Danmark Ansvarshavende redaktører I samarbejde med de enkelte menighedsråd redigeres dette nr.

Læs mere

EFFATA. Nr. 2 April - juli 2014 33. årgang

EFFATA. Nr. 2 April - juli 2014 33. årgang EFFATA Nr. 2 April - juli 2014 33. årgang EFFATA Kirkeblad for døvemenighederne Udgiver Døvemenighederne i Danmark Ansvarshavende redaktører I samarbejde med de enkelte menighedsråd redigeres dette nr.

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

Sundhedsberetning for Færøerne 2010 Heilsulýsing Landslæknans 2010

Sundhedsberetning for Færøerne 2010 Heilsulýsing Landslæknans 2010 ISSN 0903-7772 Sundhedsberetning for Færøerne 2010 Heilsulýsing Landslæknans 2010 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 2010 from the Chief Medical Officer in the Faroes

Læs mere

6 af indsatsens hovedpersoner fortæller om busulykken under Knippelsbro d. 27. feb i år

6 af indsatsens hovedpersoner fortæller om busulykken under Knippelsbro d. 27. feb i år Nr XXIV 25 april 33 årgang 0907-5658 2000-2001M KISSN MedicinerOrganisationernes Kommunikationsorgan, et ugeskrift Onsdag d. 2. maj Kl. 1600 1800 i Aud. 2 Rigshospitalet 6 af indsatsens hovedpersoner fortæller

Læs mere

EFFATA. Nr. 1 December 2014 - april 2015 34. årgang

EFFATA. Nr. 1 December 2014 - april 2015 34. årgang EFFATA Nr. 1 December 2014 - april 2015 34. årgang EFFATA Kirkeblad for døvemenighederne Udgiver Døvemenighederne i Danmark Ansvarshavende redaktører I samarbejde med de enkelte menighedsråd redigeres

Læs mere

Ferðavinnufelagið, april 2012 FÆRØSK TURISME 2011

Ferðavinnufelagið, april 2012 FÆRØSK TURISME 2011 Ferðavinnufelagið, april 2012 FÆRØSK TURISME 2011 ÅRSREDEGØRELSE Indhold Introduktion Færøsk turisme 2011 Lyspunkter i 2011 Indblik i turismeåret 2012 Appendiks: Færøsk turisme i tal Ferðavinnufelagið

Læs mere

TEMANUMMER OM UDDANNELSE

TEMANUMMER OM UDDANNELSE TEMANUMMER OM UDDANNELSE Leder: Den nye struktur... 2 Nyt fra sekretariatet... 3 Nyt tilbud om idræt og leg for børn med autisme... 7 Værnepligt og Aspergers syndrom... 8 Gode nyheder til unge med autisme

Læs mere

Medicinalberetning for Færøerne 2005

Medicinalberetning for Færøerne 2005 ISSN 93-7772 Medicinalberetning for Færøerne 25 Heilsulýsing Landslæknans 25 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 25 from the Chief Medical Officer in the Faroes Medicinalberetning

Læs mere

EFFATA. Nr. 3 August - november 2011 30. årgang

EFFATA. Nr. 3 August - november 2011 30. årgang EFFATA Nr. 3 August - november 2011 30. årgang EFFATA Kirkeblad for døvemenighederne Udgiver Døvemenighederne i Danmark Ansvarshavende redaktører I samarbejde med de enkelte menighedsråd redigeres dette

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

16. juni 2015 på Suðuroy

16. juni 2015 på Suðuroy 16. juni 2015 på Suðuroy Programpunkt Tid og sted Detaljer for programpunktet/besøgsstedet Pools Pressens mødetid og mødested Pressebus Kongeskibet Dannebrog ankommer og lægger til ved Drelnes på den sydlige

Læs mere

Kvinder i islandsk erhvervsliv

Kvinder i islandsk erhvervsliv Kvinder i islandsk erhvervsliv Creditinfo - undersøgelse i 2009 I foråret 2009 udførte Creditinfo en undersøgelse af islandske kvinders andel i erhvervslivet, bestyrelser og drift. Dette er den mest omfattende

Læs mere

EFFATA. Nr. 2 April - juli 2011 30. årgang

EFFATA. Nr. 2 April - juli 2011 30. årgang EFFATA Nr. 2 April - juli 2011 30. årgang EFFATA Kirkeblad for døvemenighederne Udgiver Døvemenighederne i Danmark Ansvarshavende redaktører I samarbejde med de enkelte menighedsråd redigeres dette nr.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Fyrirspurnir vegna hugmyndasamkeppni um umhverfi Norrænahússins. Spørgsmål vedrørende idékonkurrence om Nordens Hus omgivelser oversat til Dansk

Fyrirspurnir vegna hugmyndasamkeppni um umhverfi Norrænahússins. Spørgsmål vedrørende idékonkurrence om Nordens Hus omgivelser oversat til Dansk Reykjavík 09. Febrúar 2012 Fyrirspurnir vegna hugmyndasamkeppni um umhverfi Norrænahússins Spørgsmål vedrørende idékonkurrence om Nordens Hus omgivelser oversat til Dansk Nr. 1 Alle spørgsmål er oversat

Læs mere

Danmark og det Nye Nordatlanten

Danmark og det Nye Nordatlanten AF ANN-SOFIE GREMAUD OG KIRSTEN THISTED Danmark og det Nye Nordatlanten Ann-Sofie Nielsen Gremaud blev ph.d. i visuel kultur i 2012 med en afhandling om tid, steder og rumlighed i islandske landskabsbilleder,

Læs mere

7. Abbatin stendur á klostraborg, hyggur hann út so víða:»eg sær Viljorm, keisarans kempu, her mót klostrinum ríða.

7. Abbatin stendur á klostraborg, hyggur hann út so víða:»eg sær Viljorm, keisarans kempu, her mót klostrinum ríða. Viljorm Kornus 1. Keisarin situr í hásæti við knektum sínum og sveinar: tá var eftir av hansara kempum Viljorm Kornus og Einar. Ríða teir út av Fraklandi við dýrum drós í sað'l, blás í hornið Ólivant í

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

HP Fonds og HP Invest i Børsen

HP Fonds og HP Invest i Børsen HP Fonds og HP Invest i Børsen I forbindelse med Specialforeningen HPs modtagelse af Morningstar Award 2013 i kategorien DKK Korte Obligationer, har Børsen den 15. april 2013 bragt 2 artikler om HP Invest

Læs mere

FÓLKASKÚLIN DANSKT 10. FLOKKUR. Mikudagur 29. mai 2013 kl. 14.00-18.00 M E N T A M Á L A R Á Ð I Ð. Loyvdir hjálparmiðlar: Orðabøkur

FÓLKASKÚLIN DANSKT 10. FLOKKUR. Mikudagur 29. mai 2013 kl. 14.00-18.00 M E N T A M Á L A R Á Ð I Ð. Loyvdir hjálparmiðlar: Orðabøkur FÓLKASKÚLIN DANSKT 10. FLOKKUR M E N T A M Á L A R Á Ð I Ð Mikudagur 29. mai 2013 kl. 14.00-18.00 Mynd: Gulakur Zachariasen Loyvdir hjálparmiðlar: Orðabøkur Tú skalt velja eitt av hesum evnunum og skriva

Læs mere

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR M E N T A M Á L A R Á Ð I Ð Mikudagur 29. mai 2013 kl. 08.30-12.30 Mynd: Gulakur Zachariasen Loyvdir hjálparmiðlar: Orðabøkur Tú skalt velja eitt av hesum evnunum og skriva

Læs mere

Trafiksikkerhed i Island. NVF Trafiksikkerhed Årsmøde i Silkeborg 3 juni 2015 Audur Thora Arnadottir, formand NVF-Trafiksikkerhed i Island

Trafiksikkerhed i Island. NVF Trafiksikkerhed Årsmøde i Silkeborg 3 juni 2015 Audur Thora Arnadottir, formand NVF-Trafiksikkerhed i Island Trafiksikkerhed i Island NVF Trafiksikkerhed Årsmøde i Silkeborg 3 juni 2015 Audur Thora Arnadottir, formand NVF-Trafiksikkerhed i Island Trafiksikkerhed - Status 4 personer døde i trafikken i 2014 1,2

Læs mere

Forskellige oversættelser af Den grimme ælling

Forskellige oversættelser af Den grimme ælling Háskóli Íslands Hugvísindasvið Danska Forskellige oversættelser af Den grimme ælling Ritgerð til BA-prófs í dönsku Anna Margrét Wernersdóttir Kt.: 210860-5769 Leiðbeinandi: Þórhildur Oddsdóttir September

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Renoveringsmilliard spildt

Renoveringsmilliard spildt Renoveringsmilliard spildt Halvdelen af renoveringspuljens 1,5 mia. kr. skaber ikke job. Boligejerne, hvoraf flertallet er velstillet, ville alligevel have gjort og betalt arbejdet. Puljen skabte 1.500

Læs mere

Nr. 1 15. mars 2010. 3. Forsikringsselskaber skal udarbejde kapitaldækningsopgørelser i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.

Nr. 1 15. mars 2010. 3. Forsikringsselskaber skal udarbejde kapitaldækningsopgørelser i overensstemmelse med denne bekendtgørelse. Nr. 1 15. mars 2010 Kunngerð um gjaldføri (solvens) og rakstrarætlanir hjá tryggingarfeløgum (Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber) Við heimild í 12, stk. 1, 93, 151, stk.

Læs mere

Færøerne 8 dage og 7 nætter 16. juni til 23. juni 2014 Arrangeret for Ældresagen, Nordfyn (rejsenummer C-34)

Færøerne 8 dage og 7 nætter 16. juni til 23. juni 2014 Arrangeret for Ældresagen, Nordfyn (rejsenummer C-34) Færøerne 8 dage og 7 nætter 16. juni til 23. juni 2014 Arrangeret for Ældresagen, Nordfyn (rejsenummer C-34) Dag 1 / mandag den 16. juni 2014 Afgang fra Billund kl. 13.15 (mødetid 1½ time tidligere) og

Læs mere

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR NOVEMBER 2013. spurningar til tekstasavnið. Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndina

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR NOVEMBER 2013. spurningar til tekstasavnið. Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndina Navn: Flokkur: M E N T A M Á L A R Á Ð I Ð FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR NOVEMBER 2013 lesifatan spurningar til tekstasavnið Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndina Samlað tíð til máluppgávuna,

Læs mere

Vigtige politiske styringsredskaber

Vigtige politiske styringsredskaber Vigtige politiske styringsredskaber Der er mig en stor ære at få lov at stå her i dag og komme med nogle betragtninger om, hvad jeg synes er fornuftig politik. Jeg ved det ikke, men det er næsten som om,

Læs mere

Malerejse Færøerne. 24. 30. juni. Kære kunstinteresserede - kære venner

Malerejse Færøerne. 24. 30. juni. Kære kunstinteresserede - kære venner Malerejse Færøerne 2012 24. 30. juni Kære kunstinteresserede - kære venner Er du frisk - tag en hurtig beslutning og tag med til Færøerne. Vi gentager nemlig de sidste års succes og arrangerer en 7-dages

Læs mere

Rættarhjálp Føroya. Årsberetning

Rættarhjálp Føroya. Årsberetning Rættarhjálp Føroya Årsberetning For perioden 1. januar - 31. december 2004 ÅRSBERETNING Rættarhjálp Føroya blev etableret den 13.09.1995 og havde første gang åbent den 25. juni 1996. Retshjælpens virksomhed

Læs mere

19. møde. Tirsdag den 29. november 2011 (D) 1. (Fremsættelse 21.11.2011).

19. møde. Tirsdag den 29. november 2011 (D) 1. (Fremsættelse 21.11.2011). Tirsdag den 29. november 2011 (D) 1 (Fremsættelse 21.11.2011). 19. møde Tirsdag den 29. november 2011 kl. 13.00 Dagsorden 1) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og indkaldelse af stedfortræder for medlem

Læs mere

Rejsebeskrivelse fra udvekslingsophold på Færøerne

Rejsebeskrivelse fra udvekslingsophold på Færøerne Rejsebeskrivelse fra udvekslingsophold på Færøerne Navn: Nanna Schier Yousif E-mail: schier_nanna@hotmail.com Telefonnummer: +45 2888 0764 Hjem-institution: UC Lillebælt, sygeplejerskeuddannelsen i Odense

Læs mere

Automatiske metoder til excerpering af nye ord

Automatiske metoder til excerpering af nye ord Automatiske metoder til excerpering af nye ord Kristín Bjarnadóttir og Eiríkur Rögnvaldsson Seminar om sprogrøgt og sprogteknologi København 29. oktober 2007 Foredragets emne Prototype af et værktøj for

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Nd. 230. Frumvarp til laga [127. mál]

Nd. 230. Frumvarp til laga [127. mál] Nd. 230. Frumvarp til laga [127. mál] um heimild fyrir ríkisstjórnina til þess að staðfesta fyrir Íslands hönd samning milli Íslands, Danmerkur, Finnlands, Noregs og Svíþjóðar um félagslegt öryggi. (Lagt

Læs mere

Dagsorden. Torsdag: 5. juni Sted: Hotel Føroyar, Oyggjarvegur 45

Dagsorden. Torsdag: 5. juni Sted: Hotel Føroyar, Oyggjarvegur 45 Vestnordisk Råds Temakonference 5.-8. juni 2008 i Tórshavn på Færøerne ÆNDRET SITUATION REDNINGSSAMARBEJDE I NORDATLANTEN Hvilke samarbejdsaftaler om redning har de vestnordiske lande, ved hvem og hvilke

Læs mere

EFFATA. Nr. 1 December 2012 - marts 2013 32. årgang

EFFATA. Nr. 1 December 2012 - marts 2013 32. årgang EFFATA Nr. 1 December 2012 - marts 2013 32. årgang EFFATA Kirkeblad for døvemenighederne Vejen jeg valgte Udgiver Døvemenighederne i Danmark Ansvarshavende redaktører I samarbejde med de enkelte menighedsråd

Læs mere

FÆRØERNE RYKKER. Oplev Færøernes forrygende scenerier. >Gå ombord i Sydafrikas dyreliv SIDE 19. >Dyrk Las Vegas overvældende væsen SIDE 14 SIDE 6

FÆRØERNE RYKKER. Oplev Færøernes forrygende scenerier. >Gå ombord i Sydafrikas dyreliv SIDE 19. >Dyrk Las Vegas overvældende væsen SIDE 14 SIDE 6 LØRDAG DEN 19. MAJ 2007 REJSER : OPLEVELSER : BREVKASSE : FRITID : TV/RADIO SIDE 6 RYKKER Oplev Færøernes forrygende scenerier >Gå ombord i Sydafrikas dyreliv SIDE 19 >Dyrk Las Vegas overvældende væsen

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget

Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget The North Atlantic Group in the Danish Parliament Atlantikup Avannaani Suleqatigiit Norðuratlantsbólkurin á Fólkatingi den nordatlantiske gruppe i folketinget 6

Læs mere

Dagsorden: 1. Bestyrelsens redegørelse om bankens virksomhed i det forgangne år

Dagsorden: 1. Bestyrelsens redegørelse om bankens virksomhed i det forgangne år Ordinær generalforsamling 2015 for P/F BankNordik P/F BankNordiks ordinære generalforsamling afholdes onsdag den 25. marts 2015 kl. 17.00 (GMT) på Hotel Føroyar i Tórshavn på Færøerne. Dagsorden: 1. Bestyrelsens

Læs mere

Anhörigas behov av att både vårda och arbeta. 31. Mai 2013

Anhörigas behov av att både vårda och arbeta. 31. Mai 2013 Anhörigas behov av att både vårda och arbeta 31. Mai 2013 Færøerne Ca. 48.000 indbyggere Fleste familier må købe eller bygge eget hus eller ejerlejlighed. Ingen lejlighedskomplekser, hvor man kan lang

Læs mere