NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader"

Transkript

1 AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF ere har desuden en højere anerkendelsesprocent end andre. Halvdelen af arbejdsskaderne blandt NNF ere sker i slagteribranchen, og kvinder har lidt flere arbejdsskader end mænd. Analysen viser også, at fire ud af ti NNF ere med en arbejdsskade kommer på sygedagpenge, mens hver tiende kommer på førtidspension. Det viser, at der er store konsekvenser af arbejdsskader både for den enkelte og på samfundsniveau. af Analytiker Emilie Agner Damm 3. juni 216 Analysens hovedkonklusioner AE har undersøgt forekomsten af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har mere end 2,5 gange så mange arbejdsskader pr. beskæftigede som andre. NNF ere har desuden en højere anerkendelsesprocent end andre. De hyppigst anmeldte erhvervssygdomme blandt NNF ere er skuldersygdomme og rygsygdomme, mens de hyppigst anmeldte arbejdsulykker er forstuvninger, forvridninger og forstrækninger samt sårskader. Mere end fire ud af ti NNF er med en erhvervssygdom var på sygedagpenge året efter anmeldelsestidspunktet. Fire år efter anmeldelsestidspunktet var hver tiende på førtidspension. Af NNF ere med en arbejdsulykke var 36 pct. på sygedagpenge året efter, mens 7 pct. var på førtidspension efter fire år. Kontakt Analytiker Emilie Agner Damm Tlf Mobil Kommunikationsmedarbejder Sarah Steinitz Andersen Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Arbejdsskader afgrænsning og begrebsafklaring AE har undersøgt forekomsten af arbejdsskader for medlemmer af NNF s a-kasse. I den første del af analysen belyses det blandt hvilke NNF-medlemmer arbejdsskader er mest udbredt, når det kommer til alder, køn og brancher. Dernæst beskrives det, hvordan NNF ere klarer sig efter en arbejdsskade sammenlignet med andre. Til analysen anvendes data fra Arbejdsskadestyrelsen over arbejdsskader anmeldt i perioden Der anvendes gennemsnitlige årlige tal for perioden. Data fra Arbejdsskadestyrelsen er koblet med data fra Danmarks Statistik samt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings forløbsdata DREAM. NNF ere har mange arbejdsskader Hvert år anmeldes omkring 65 arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Det svarer til knap 4 arbejdsskader årligt pr. 1. i beskæftigelse. Sammenligner man dette med antallet af skader blandt beskæftigede, der ikke er medlem af NNF, ses det klart, at NNF ere har langt flere arbejdsskader end andre. Faktisk anmeldes der til sammenligning årligt under 14 arbejdsskader pr. 1. beskæftigede blandt ikke NNF ere. Figur 1. Antal arbejdsskader pr. beskæftiget for NNF ere og andre. Gennemsnit Anmeldelser pr. 1 beskæftigede 4 Anmeldelser pr. 1 beskæftigede NNF'ere Ikke-NNF'ere Ulykker Erhvervssygdomme Anm: Figuren er beregnet som et gennemsnit over perioden NNF-medlemmer er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. Arbejdsskader inddeles overordnet i erhvervssygdomme og arbejdsulykker, hvor erhvervssygdomme er de arbejdsskader, som følger af nedslidning gennem en længere periode, mens arbejdsulykker er defineret ved at være opstået pludseligt som følge af en specifik hændelse. Figur 2 viser fordelingen af arbejdsskader på hhv. ulykker og erhvervssygdomme for NNF-medlemmer og andre. Af det samlede antal arbejdsskader i perioden blandt personer, der ikke er medlem af NNF, har den ene halvdel været arbejdsulykker, mens den anden halvdel har været erhvervssygdomme. For NNF ere er billedet et andet. 65 pct. af de anmeldte arbejdsskader blandt NNF ere har været erhvervssygdomme, mens kun 35 pct. har været arbejdsulykker. 2

3 Figur 2. Fordeling af ulykker og erhvervssygdomme for NNF ere og andre. Gennemsnit Medlemmer af NNF Ulykker Erhvervssygdomme Ikke medlem af NNF Anm: Figuren er beregnet som et gennemsnit over perioden NNF-medlemmer er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. Blandt NNF ere er kvinderne overrepræsenterede i anmeldelser af erhvervssygdomme. I perioden har der for kvinder gennemsnitligt været 29 anmeldte erhvervssygdomme pr. 1. personer i beskæftigelse, mens der for mænd har været knap 23. Dette ses af tabel 1. Ser man i stedet på antallet af anmeldte ulykker er niveauet samme på tværs af køn. For både kvinder og mænd var der godt 13 anmeldte arbejdsulykker pr. 1. i beskæftigelse. I bilagstabel 1 ses antallet af anmeldte arbejdsskader pr. 1. i beskæftigelse for personer, der ikke er medlem af NNF. Sammenligner man tallene for NNF ere og andre er det tydeligt, at NNF ere på tværs af køn er hårdere ramt af arbejdsskader end hvad der generelt er tilfældet. Tabel 1. Arbejdsskader blandt NNF ere fordelt på køn. Gennemsnit pr. 1 beskæftigede Mænd ,5 22,8 36,3 Kvinder ,1 29,1 42,2 I alt ,4 24,7 38,1 Anm: Tabellen viser det gennemsnitligt antal årlige arbejdsskader blandt NNF-medlemmer over perioden NNF-medlemmer er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. Tabel 2 viser aldersfordelingen for NNF ere, der har anmeldt en arbejdsskade. Der anmeldes flest arbejdsskader blandt de 5-59-årige, hvilket især skyldes at denne gruppe anmelder mange erhvervssygdomme. Faktisk er antallet af erhvervsygdomme pr. 1. beskæftigede stigende med alderen, indtil 6-årsalderen nås. Dette ligner billedet for personer, der ikke er medlem af NNF (jf. bilagstabel 2). En del af forklaringen på det stigende antal erhvervssygdomme for højere alder er, at ældre mennesker typisk har arbejdet i flere år end unge mennesker. Erhvervssygdomme er netop arbejdsskader, der er resultat af længere tids nedslidning, og jo længere tid man har arbejdet, jo mere nedslidt kan man også forventes at være. Antallet af arbejdsulykker pr. 1. beskæftigede varierer mindre med alderen end antallet af erhvervssygdomme, men igen er der flere ulykker blandt de ældste NNF ere end blandt de yngste. 3

4 Tabel 2. Arbejdsskader blandt NNF ere fordelt på alder. Gennemsnit pr. 1 beskæftigede år ,5 17,6 28, år ,6 21,4 33, år ,8 26,8 41, år ,5 3,7 45,2 Over 6 år ,3 19,5 35,8 I alt ,4 24,7 38,1 Anm: Tabellen viser det gennemsnitligt antal årlige arbejdsskader blandt NNF-medlemmer over perioden NNF-medlemmer er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. I tabel 3 ses de fem brancher med flest arbejdsskader blandt NNF ere. Øverst ligger slagteribranchen med ca. halvdelen af de årlige arbejdsskader for NNF ere. Det svarer til over 4 anmeldte arbejdsskader pr. 1. i beskæftigelse. Af andre brancher med mange arbejdsskader findes bagerier, brødfabrikker mv., mejerier, supermarkedet og varehuse samt anden fødevareindustri. Tabel 3. Top 5 brancher for arbejdsskader blandt NNF ere. Gennemsnit pr. 1 beskæftigede Slagterier , 27,7 41,8 Bagerier, brødfabrikker mv ,4 18,8 29,2 Mejerier ,4 12,2 25,6 Supermarkeder og varehuse mv. Anden fødevareindustri ,9 14,5 21, ,5 22,7 33,2 Anm: Tabellen viser det gennemsnitligt antal årlige arbejdsskader blandt NNF-medlemmer over perioden Brancherne er valgt ud fra det samlede antal af arbejdsskader. NNF-medlemmer er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. Højere anerkendelse af arbejdsskader blandt NNF ere Når en arbejdsskade er blevet anmeldt behandles sagen af Arbejdsskadestyrelsen, der enten anerkender den som en arbejdsskade eller ej. I kendelsen lægges der bl.a. vægt på, om det kan påvises, at skaden er opstået som følge af arbejdets karakter. Det er dermed ikke kun skadens alvorlighed, som afgør om en skade anerkendes. Tabel 1 viser anerkendelsesprocenten for arbejdsulykker og erhvervssygdomme anmeldt af hhv. NNF ere og andre. For begge grupper gælder det, at anerkendelsesprocenten er højere for arbejdsulykker end for erhvervssygdomme. Sammenligner man anerkendelsesprocenterne for NNF ere og andre er det især tydeligt, at NNF ere har en markant højere anerkendelsesprocent end andre, når det gælder erhvervssygdomme. Når det gælder arbejdsulykker har NNF ere ligeledes en højere anerkendelsesprocent, men forskellen er mindre. 4

5 Tabel 1. Anerkendelselsesprocent af skader opdelt på medlemskab af NNF Medlemmer af NNF Ikke medlem af NNF Ulykker 81,6 76,8 Erhvervssygdomme 39,9 25,3 Anm: Anerkendelsesprocenten er beregnet som et gennemsnit over perioden Kun færdigbehandlede sager indgår. NNF-medlemmer er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre og data fra Arbejdsskadestyrelsen. Halvdelen af arbejdsulykker blandt NNF ere er forstuvninger, forvridninger eller forstrækninger Når en arbejdsskade anmeldes, angives en såkaldt startdiagnose, hvis skaden er en erhvervssygdom og en skadeart, hvis skaden er en arbejdsulykke. Tabel 2 viser de hyppigst anmeldte erhvervssygdomme blandt NNF-medlemmer. Mere end hver femte anmeldte erhvervssygdom er en skuldersygdom, mens ryg- og albuesygdomme begge udgør 13 pct. af anmeldte erhvervssygdomme. Desuden er 12 pct. af de anmeldte erhvervssygdomme hudsygdomme. Diagnoserne for erhvervssygdomme blandt NNF ere adskiller sig dermed lidt fra det generelle billede, hvor mere end hver femte anmeldte erhvervssygdom jf. bilagstabel 1 er en psykisk sygdom. De næsthyppigst anmeldte erhvervssygdomme generelt er hudsygdomme og høresygdomme. Tabel 2. Top 1 diagnoser for anmeldte erhvervssygdomme. I alt Antal Andel af totalt antal erhvervssygdomme blandt NNF ere (pct.) Skuldersygdomme ,4 Rygsygdomme ,6 Albuesygdomme ,1 Hudsygdomme 29 12,3 Nervesygdomme 12 6, Høresygdomme 85 5, Håndsygdomme 7 4,1 Nakkesygdomme 68 4, Psykisk sygdom/gener 55 3,2 Underarmssygdomme 54 3,2 Anm: Top 1 diagnoser udvalgt ud fra antallet af erhvervssygdomme med diagnosen i perioden Antallet af erhvervssygdomme er opgjort som det samlede antal over perioden. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Ser man på de anmeldte arbejdsulykker blandt NNF ere ligner billedet mere det generelle billede. For både NNF ere og andre er knap halvdelen af de anmeldte arbejdsskader enten forstuvninger, forvridninger eller forstrækninger. Derudover er der for begge grupper knap 14 pct. af skaderne, der er knoglebrud. For NNF ere er der desuden 14 pct. sårskader, mens sårskader kun udgør 7 pct. af de anmeldte arbejdsskader for ikke-nnf ere. På tværs af arbejdsulykker og erhvervssygdomme er der færre psykiske arbejdsskader blandt NNF ere end blandt ikke-nnf ere. 5

6 Tabel 3. Top 5 diagnoser for anmeldte arbejdsulykker. I alt Antal ulykker Andel af totalt antal ulykker (pct.) Forstuvning, forvridning, forstrækning 43 46,7 Sårskade , Knoglebrud ,8 Bløddelsskade 44 4,8 Hjernerystelse og indre kvæstelser 26 2,8 Anm: Top 5 diagnoser udvalgt ud fra antallet af ulykker med diagnosen i perioden Antallet af ulykker er opgjort som det samlede antal over perioden. Kilde: AE på baggrund af data fra Arbejdsskadestyrelsen. Hver tredje NNF er med en arbejdsskade kommer på sygedagpenge Udover at belyse hvem der anmelder arbejdsskader, er det interessant at vide, hvilke konsekvenser arbejdsskaderne har både for den enkelte og for samfundet. Derfor undersøges det i denne del af analysen, hvor mange med arbejdsskader, som efterfølgende kommer på sygedagpenge eller førtidspension. I denne del af analysen ses kun på arbejdsskader for personer, der på anmeldelsestidspunktet var højst 55 år. Denne afgrænsning er lavet, da status for førtidspension måles fire år efter anmeldelsestidspunktet. Figur 3 viser andelen af personer med en arbejdsskade, som året efter anmeldelsen af skaden var berørt af sygedagpenge. Godt fire ud af ti NNF ere, der i perioden anmeldte en erhvervssygdom var i året efter anmeldelsen berørt af sygedagpenge. For andre der anmeldte en erhvervssygdom var det godt tre ud af ti. Også når det kommer til arbejdsulykker var der flere af NNF erne, som året efter var berørt af sygedagpenge. Både for NNF ere og andre ses det desuden, at personer som har anmeldt en arbejdsskade hvad enten det er i form af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom i langt højere grad end andre var berørt af sygedagpenge. Figur 3. Andel på sygedagpenge året efter anmeldelsen af en arbejdsskade Arbejdsulykke Erhvervssygdom Uden arbejdsskade Medlem af NNF Ikke medlem af NNF Anm: Berørte af sygedagpenge er personer, der har modtaget sygedagpenge mindst 5 uger i året efter anmeldelsen af en arbejdsskade. Anmeldte arbejdsskader i perioden indgår. NNF-medlemmer er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. Kilde: AE på baggrund af data fra Arbejdsskadestyrelsen, Danmarks Statistiks registre og Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsdata DREAM. 6

7 Udover forhøjet risiko for sygedagpenge er der også forhøjet risiko for at komme på førtidspension, når man har haft en arbejdsskade. Til analysen af, hvor mange der kommer på førtidspension som følge af en arbejdsskade, ses der kun på arbejdsskader, som er anmeldt i 21 eller 211. Dette er gjort for at det er muligt at følge personerne frem til fire år efter skaden. Figur 3 viser andelen af personer med og uden en arbejdsskade, som fire år efter anmeldelsen af en arbejdsskade var på førtidspension. Ligesom det var tilfældet med sygedagpenge, er konsekvenserne af en erhvervssygdom både for NNF ere og andre større end af en arbejdsulykke. 7 pct. af de NNF ere, som anmeldte en arbejdsulykke i var fire år efter på førtidspension, mens det var tilfældet for 4 pct. af andre med en arbejdsulykke. Hver tiende NNF er, som i anmeldte en erhvervssygdom var 4 år efter på førtidspension. For andre var det samme tal 8 pct. Det er således ikke kun, når det gælder de mere midlertidige konsekvenser (sygedagpenge), at NNF ere er hårdere ramt end andre, men også når der ses på de mere langsigtede konsekvenser (førtidspension). Figur 3. Andel på førtidspension fire år efter anmeldelsen af en arbejdsskade Arbejdsulykke Erhvervssygdom Uden arbejdsskade Medlem af NNF Ikke medlem af NNF Anm: Berørte af førtidspension er personer, der har modtaget førtidspension mindst 1 uge i det fjerde år efter anmeldelsen af en arbejdsskade. Anmeldte arbejdsskader i perioden indgår. NNF-medlemmer er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. Kilde: AE på baggrund af data fra Arbejdsskadestyrelsen, Danmarks Statistiks registre og Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsdata DREAM. Både for den enkelte og for samfundet er der altså alvorlige konsekvenser af en arbejdsskade. For den enkelte fordi mange mister deres arbejdsevne - midlertidigt eller permanent og for samfundet, fordi den tabte arbejdsevne og udgifterne til sociale ydelser har en høj økonomis pris. Udover konsekvenserne af en arbejdsskade har analysen også vist, at NNF ere har flere arbejdsskader end gennemsnittet. AE har tidligere vist, at mange NNF ere har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Det indikerer, at der på det danske arbejdsmarked er ulighed i arbejdsmiljøet, og at nogle beskæftigede er mere udsat for både hårdt arbejdsmiljø og arbejdsskader end andre. Arbejdsskader kan forebygges, og det er værd at investere i et godt arbejdsmiljø, hvor risikoen for både nedslidning og ulykker reduceres. 7

8 Boks 1. Metodeboks Resultaterne er fundet ved at kombinere data fra Arbejdsskadestyrelsen med data fra Danmarks Statistik og Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsdatabase, DREAM. I størstedelen af analysen skelnes ikke mellem anerkendte og ikke-anerkendte arbejdsskader. Alle anmeldte arbejdsskader indgår i arbejdsskadestatistikken, uanset om de anerkendes eller ej. For at en arbejdsskade anerkendes, skal der bl.a. kunne dokumenteres en sammenhæng mellem arbejdet og skaden. Antallet af arbejdsskader kan ikke direkte tolkes som antallet af personer med en arbejdsskade, eftersom en person kan have anmeldt flere skader. I datagrundlaget for analysen er der årligt afgrænset til personer, der enten var i beskæftigelse i ultimo november året før eller anmeldte en arbejdsskade i året. Branchen er opgjort året før anmeldelsen af en arbejdsskade. Til gruppering af brancher er DST s standard-gruppering anvendt. NNF-medlemmer er årligt defineret ud fra a-kassemedlemsskab. Medlemsskabet opgøres i samme år som anmeldelsen. Bilag Bilagstabel 1. Kønsfordeling af arbejdsskader blandt ikke-nnf ere. Gennemsnit pr. 1 beskæftigede Mænd ,6 6,3 13,9 Kvinder ,4 7,6 14, I alt , 6,9 14, Anm: Tabellen viser det gennemsnitligt antal årlige arbejdsskader blandt personer, der ikke er medlem af NNF, over perioden NNFmedlemmer er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. Bilagstabel 2. Aldersfordeling af arbejdsskader blandt ikke-nnf ere. Gennemsnit pr. 1 beskæftigede år ,6 3,4 8, år ,9 5,6 12, år ,7 7,4 15, år ,7 9,7 18,4 Over 6 år ,5 9,2 14,6 I alt , 6,9 14, Anm: Tabellen viser det gennemsnitligt antal årlige arbejdsskader blandt personer, der ikke er medlem af NNF, over perioden NNFmedlemmer er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. Bilagstabel 3. Hyppiste diagnoser blandt ikke-nnf ere. Gennemsnit Erhvervssygdomme (ikke NNF'ere) Andel af totalt antal erhvervssygdomme (pct.) Psykisk sygdom/gener 22, Hudsygdomme 14,1 Høresygdomme 12,3 Skuldersygdomme 1,4 Rygsygdomme 8,6 8

9 Albuesygdomme 7, Håndsygdomme 3, Lungesygdomme 2,6 Knæsygdomme 2,5 Nakkesygdomme 2,3 Ulykker (ikke NNF'ere) Andel af totalt antal ulykker (pct.) Forstuvning, forvridning, forstrækning 47,4 Knoglebrud 13,5 Sårskade 6,8 Skader pga. chok 4,8 Bløddelsskader 3,5 Anm: Tabellen viser de typiske arbejdsskader blandt personer, der ikke er medlem af NNF, over perioden NNF-medlemmer er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. 9

Fødevareindustrien er hårdt ramt af arbejdsskader

Fødevareindustrien er hårdt ramt af arbejdsskader Fødevareindustrien er hårdt ramt af arbejdsskader I fødevareindustrien er arbejdsmiljøet hårdt og nedslidningen stor. De fødevareansatte er den gruppe, hvor flest trækker sig tidligt tilbage, og hvor arbejdsskader

Læs mere

For en nærmere analyse af fordelingen på køn, alder og regioner henvises til de særskilte arbejdspapirer herom.

For en nærmere analyse af fordelingen på køn, alder og regioner henvises til de særskilte arbejdspapirer herom. Forord Der er ændret på opbygningen af årsstatistikken fra arbejdsskadestatikken i år i forhold til tidligere år. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden 2002, er der i tilknytning

Læs mere

Erhvervssygdomme og ulykker i 3F

Erhvervssygdomme og ulykker i 3F Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 43 Offentligt Erhvervssygdomme og ulykker i 3F Januar 2005 - Marts 2015 Rundt om arbejdsskaderne i 3F 3F har 320.000 medlemmer fordelt på 6 hovedbrancher

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Arbejdsskadestatistik bilag

Arbejdsskadestatistik bilag Arbejdsskadestatistik 2015 - bilag Indholdsfortegnelse Bilag A: Tabeller med generel statistik... 2 Generelt... 2 Tilgangen af arbejdsskadesager... 3 Afsluttede arbejdsskadesager... 4 Afgørelser... 6 Godtgørelse

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Arbejdsskader Bilag

Arbejdsskader Bilag Arbejdsskader 2014 - Bilag (Foto: Colourbox) Indholdsfortegnelse Bilag A: Tabeller over den generelle udvikling... 2 Generelt... 2 Tilgangen af arbejdsskadesager... 3 Afsluttede arbejdsskadesager... 4

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret

Læs mere

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 2011

Arbejdsskadestatistik 2011 Forord Traditionen tro udgiver Arbejdsskadestyrelsen igen i år en statistisk opgørelse over de arbejdsskadesager, som styrelsen har modtaget og behandlet året forinden. Som noget nyt er arbejdsskadestatistikken

Læs mere

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Arbejdspapir om bopælsregioner

Arbejdspapir om bopælsregioner 1 Forord Der er ændret på opbygningen af årsstatistikken fra arbejdsskadestatikken i år i forhold til tidligere år. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden 2002, er der i

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

ARBEJDSSKADESTATISTIK 2009

ARBEJDSSKADESTATISTIK 2009 ARBEJDSSKADESTATISTIK 2009 ÅRETS TEMA: Psykiske sygdomme 600 Anmeldelser af psykiske sygdomme blandt kvinder 2006-2009 500 400 300 200 100 0 under 20 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet 5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet Fraværet på DA-området som følge af sygdom, barsel, arbejdsulykker m.v. udgjorde 5,5 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage i 2005. Heraf udgjorde sygefraværet,0 pct.point.

Læs mere

TABEL 2 Erhvervssygdomme oprettet i perioden opgjort på anmeldediagnose og sagens afgørelse

TABEL 2 Erhvervssygdomme oprettet i perioden opgjort på anmeldediagnose og sagens afgørelse Opretår 2003 Hudsygdomme 770 198 47 219. 1.234 Høresygdomme 328 5 118 1.121. 1.572 Vibrationssygdomme 89 6 3 106. 204 Øjensygdomme. 2 1 17. 20 Tandsygdomme. 7 1 16. 24 Lidelser i øvre luftveje 4 1 1 22.

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 2016

Arbejdsskadestatistik 2016 Arbejdsskadestatistik 2016 Arbejdsskadestatistik 2016 er en statistisk opgørelse, som følger udviklingen på arbejdsskadeområdet i perioden fra 2010 til 2016. I arbejdsskadestatistikken bliver nøgletallene

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2011-2016 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2016 sammenlignet med 2015. Men antallet af dødsulykker er steget fra 27

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

Helbredsindikatorer for hyrevognschauffører

Helbredsindikatorer for hyrevognschauffører Analysen belyser helbredsstilstanden blandt hyrevognschauffører ud fra en række helbredsindikatorer. Der fokuseres navnlig på, hvor stor en andel af hyrevognschaufførerne, der får diabetesrelateret medicin,

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

F O A F A G O G A R B E J D E. Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer F O A F A G O G A R B E J D E Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 2000-2009 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen 4 2. Resumé 5 3. Udviklingen i anmeldte arbejdsskader 6 4. Udviklingen i anerkendte arbejdsskader

Læs mere

Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark

Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit

Læs mere

Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark

Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit

Læs mere

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse

på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er vokset med 27. under krisen 1. på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der i dag er ca.

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Unge dagpengeforsikrede under 30 år har den største risiko for at blive ledige. Sammenlignet med de øvrige aldersgrupper er ledighedsrisikoen blandt de

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

TABEL 2 Erhvervssygdomme oprettet i perioden opgjort på anmeldediagnose og sagens afgørelse

TABEL 2 Erhvervssygdomme oprettet i perioden opgjort på anmeldediagnose og sagens afgørelse Opretår 2009 Hudsygdomme 1.004 398 68 453 2 1.925 Høresygdomme 516 368 115 851. 1.850 Vibrationssygdomme 40 3 1 52. 96 Øjensygdomme 2 8 1 20. 31 Tandsygdomme 1 4. 6. 11 Sygdomme i øvre luftveje. 1 1 16.

Læs mere

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.

Læs mere

nordjyder har mistet jobbet under krisen

nordjyder har mistet jobbet under krisen 33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet Overvågningsrapport 2009 BILAG Overvågning

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud? Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de

Læs mere

Forord. København, oktober Merete Agergaard Direktør

Forord. København, oktober Merete Agergaard Direktør Arbejdsskader i Grønland 2014 Forord Den grønlandske sagsbehandling af arbejdsskadesager overgik den 1. januar 2011 fra det grønlandske selvstyre til Arbejdsskadestyrelsen og ændrede ved denne lejlighed

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere AE har for første gang kortlagt sundhedstilstanden for den generation, der blev født i 195-54. Den fjerdel af generationen, der var mest syg, benyttede

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere