Aksel Sa n d e m o s e og Nykøbing Mors

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aksel Sa n d e m o s e og Nykøbing Mors"

Transkript

1 1 Knud Søre n s e n Aksel Sa n d e m o s e og Nykøbing Mors

2 2 Denne elektroniske udgave er publiceret med tilladelse af forfatteren. Knud Sørensen Forsidefoto: Axel Nielsen (Aksel Sandemose) som konfirmand, april Den foreliggende udgave har været publiceret i Risørmagasinet 1997/98. Søren Kappel Schmidt Sandemoseprojektet v. Morsø Folkebibliotek Algade 4 DK-7900 Nykøbing Mors

3 3 Aksel Sandemose og Nykøbing Mors Af Knud Sørensen Udover at fortælle noget om Sandemoses oplevelse af og forhold til byen Nykøbing på Mors, som Sandemose (næsten ene af alle) yndede at kalde den, vil jeg godt i begyndelsen se bort fra Sandemose og fortælle lidt om selve byen. Nykøbing Mors er som købstad den ældste af de tre købstæder med navnet Nykøbing, som vi har i Danmark. Byen må antages at være opstået omkring år 1200, som en slags erstatning for den hidtidige store by på Mors, landsbyen Karby på øens vestside. Den havde sin storhedstid i vikingetiden, da der var forbindelse vestud af Limtjorden, men mistede betydning, da udløbet sandede til. Grundlaget for Nykøbing var sildefiskeri, og i modsætning til, hvad man tidligere har troet, nemlig at byen opstod på en holm mellem to åer - der hvor kirken ligger i dag - så viser de nyeste undersøgelser, at byen opstod i et slags ingenmandsland langs helligåndsåen (omkring det nuværende Ringsgade) hvor

4 4 besejlingsforholdene var gode. Den bredte sig senere til arealet omkring det nuværende Østergade og Nørregade, først senere - omkring år opslugte byen de tilgrænsende landsbyer Venner og Vettel og bredte sig til de arealer, som vi i dag betragter som byens centrum. Byen var en fisker- og handelsby, og første gang man i historiske kilder støder på navnet er i et dokument dateret 13. juli Det er led i en strid mellem kongen, Erik Menved, og biskop Jens Grand, hvor kongen tilbyder Jens Grand en række ejendomme og deriblandt hele den købstad, som kaldes Nykøbing på Mors. På grundlag af det dokument fastlægger man Nykøbings alder som købstad (selv om ordlyden tyder på, at byen allerede var købstad på det tidspunkt, da dokumentet blev udformet), og en hastig hovedregning kan fortælle enhver, at vi om to år ikke bare markerer 100 året for Sandemoses fødsel, men også fejrer byens 700 års jubilæum. Nu skal jeg nok lade være med at gennemgå hele byens historie (og den kender jeg forøvrigt heller ikke særlig godt), men alligevel skal der siges lidt om udviklingen i forrige århundrede. I første halvdel af århundredet havde byen vel ca indbyggere, og de vigtigste erhverv var søfart, fiskeri, handel og skibsbygning. Egentlig industri fandtes endnu ikke, men i 1850 erne tog udviklingen fart. Morsø Jernstøberi blev oprettet og senere andre fabrikker, f.eks. Schourups Maskinfabrik, der bl.a. lavede de kendte Morsø-plove, og som omkring år 1900 blandt de ansatte talte smeden Jørgen Nielsen, der i 1913 overtog driften af fabrikken. Der kom også tobaksfabrik og tekstilfabrik, og Nykøbing

5 5 udviklede sig til den største industriby ved Limfjorden næstefter Aalborg. Det skyldtes først og fremmest de gode besejlingsforhold, det var jo dengang over vand de vigtigste transporter foregik. Jeg kan fortælle, at omkring år 1890 var 55 skibe (og heri er naturligvis ikke medregnet fiskefartøjer) hjemmehørende i Nykøbing. Byen blev langsomt en arbejderby, og befolkningstallet voksede. Omkring år 1900 var der 5000 indbyggere, og befolkningstallet kulminerede om-kring Da var det på knap Så begyndte nedgangen - ikke bare Sandemose forlod byen i de år. Det var lidt om den by, hvor Axel Nielsen blev født den 19. marts Fødestedet var et hus i et forholdsvis nyt arbejderk v a r t e r, der var anlagt på bagarealer til nogle gårde ved Nørregade. Gaden hedder Færkenstræde, husnummeret er 12. Det var sådan et sted, hvor solide arbejderfamilier blev sat i stand til at bygge eller erhverve hus. Kigger man i tingbogen ser man, at flere af de arbejderfamilier, der byggede der, fik gunstige lån af Morsø Jernstøberis ejer. Det gjaldt naturligvis ikke Jørgen Nielsen, som ikke var ansat på støberiet. Han købte huset på matr.nr. 152 b, Nykøbing Købstads Markjorder i 1899, og samtidig med skødet blev der tinglyst et pantebrev på 1500 kr til H. Nielsen - som jeg ikke ved hvem er. Jørgen Nielsen ejede huset indtil 1913 (da han blev driftsleder af Schourups maskinfabrik efter indehaverens død, og familien flyttede ned på havnen, hvor fabrikken lå). Han solgte huset i Færkenstræde til arbejdsmand Jens Thorsen. Jens Thorsen var svigersøn, gift med Sandemoses ældre søster Marie.

6 6 Men der er forøvrigt en - måske, måske ikke - mærkelig ting, omkring Jørgen Nielsens køb af huset. Huset er angiveligt Aksel Sandemoses fødehjem. Han blev født den 19. marts Men skødet på huset er underskrevet den 27. marts 1899 (og tinglyst den 15. april), altså efter fødselsdagen. Desværre findes der ikke folketællinger fra netop det år eller året før, så hvor familien har boet på hvilket tidspunkt lige inden købet, er det ikke til at finde ud af. Johannes Væth oplyser, at familien tidligere boede til leje i Færkenstræde nr. 5. Jeg tror dog ikke, at Sandemose ikke er født i huset, og der eksisterer da også et fotografi af huset med familien ude foran dog med den undtagelse, at moderen kun ses i et åbentstående vindue, angiveligt fordi hun var gravid (med Aksel) og ikke ville fotograferes i den tilstand. Datomysteriets løsning er nok den enkle, at familien også havde siddet til leje i huset her umiddelbart før købet. Altså: Født i huset i Færkenstræde, byens pæne arbejderkvarter, genbo til Stausholms gård (kendt som Adamsens lade) med muren med den hellige sten. Sandemose har beskrevet morgenerne i Færkenstræde, lyden af træskotramp, når arbejderne gik til deres arbejde, og synet af faderen, der gjorde sig klar til at gå, men altid gjorde holdt foran spejlet og stod lidt og iagttog sig selv. Han har også beskrevet, hvordan han fik lov til at følge faderen et stykke på vej, men kun til det sted, hvor Færkenstræde munder ud i Nørregade. Der stod han så og så faderen forsvinde henne ved det hjørne, som han troede var verdens ende. Beskrivelser af det Nykøbing, som Sandemose voksede op i,

7 7 finder man især i En flygtning krydser sit spor, og selv om Jante og Jantes befolkning naturligvis ikke er helt identiske med Nykøbings - man kan vel sige, at Nykøbing er ikke Jante, men Jante er også Nykøbing så er der alligevel så mange oplevede og sansede træk beskrevet, at de har en autentisk smag. Men også andre steder, bringer Sandemose erindringsglimt, ofte nogle som røber hans kærlighed til fødebyen. Sandemose kom i skole i skolebygningen i Nørregade. Det har han selv fortalt, men det voldte en overgang lidt problemer at få den oplysning til at stemme med skoleforholdene i Nykøbing. Det var da rigtigt, at der havde været en skolebygning i Nørregade, men når man læste om skoleforhold i Nykøbing måtte man få det indtryk, at den skole forlængst var nedlagt, da Sandemose nåede skolealderen. Man kan nemlig læse sig til, at der i 1889 blev vedtaget en ny (en sjette) skoleplan for Nykøbing. Den nye plan og det voksende børnetal betød, at den gamle skolebygning i Nørregade blev for lille, og der blev opført en ny skole i Grønnegade i Den blev taget i brug den 13. februar 1893, og skolen i Nørregade blev altså nedlagt 6 år før Sandemoses fødsel. Men undersøger man så lidt mere, opdager man, at på grund af byens kraftige vækst i slutningen af forrige århundrede blev den nye skole snart for lille, og i 1901 blev det nødvendigt at overføre først fire og senere yderligere to klasser til den gamle bygning i Nørregade (den havde i mellemtiden været lejet ud). Først i 1910 fik man bygget endnu en bygning i Grønnegade. Den lå med gavlen ud mod det, der i dag hedder Skolegade. Den 1. februar 1911 blev de seks klasser fra Nørregade flyttet til den nye bygning. (Og først da blev der forøvrigt heldagsundervisning for alle børn).

8 8 Så selv om en kendt Sandemose-forsker har udtalt, at det er hans livs erfaring, at når Sandemose havde fortalt noget om sig selv, så passer det ikke, så har vi altså her undtagelsen. Jeg vil godt sige lidt mere om skoleforholdene i Nykøbing på Sandemoses tid. For nogle år siden kiggede jeg lidt på dem, naturligvis på foranledning af Johannes Væth. Johannes Væth havde skrevet til mig. I brevet stod: Sandemose har engang skrevet, at når man kom i skole i Nykøbing, blev man sat i klasse ud fra sociale kriterier. Kan det være rigtigt?. Jeg svarede spontant, at det kunne det bestemt. Sådan var det (endnu) da jeg i 1935 kom i skole i Hjørring. I A og B klasserne gik det pæne borgerskabs børn, i C klassen alle de andre. I de første år gik de om eftermiddagen, da mange af dem var bagerbude, som skulle arbejde om morgenen. Så henvendte jeg mig på skolen og fik lov til at se protokollerne fra Sandemoses skoleår. 1910, f.eks., gik Axel Nielsen i fjerde klasse. Der var ialt fem fjerdeklasser, nemlig 4. A drengeklasse, 4. A pigeklasse, 4. B drengeklasse, 4. B pigeklasse. Og så var der 4. C fællesklasse. I den gik Axel Nielsen. Det var tydeligt, at A og B klasserne var det bedre borgerskabs børn, hvorimod C klassens elever var børn af f.eks. en skom a g e r, en smed, en fisker, en skomagerenke, en arbejdsmand osv.

9 9 Principielt, fik jeg at vide af en lærerinde der var kommet til skolen først i århundredet, underviste man drenge for sig og piger for sig, men når der var for mange elever måtte man lave en fællesklasse. Der var fællesklasse på alle klassetrin. Læser man protokollen ser man, at der i Aksel Nielsens klasse var 19 drenge og 14 piger, og i protokollen er drenge og piger opført i den orden, der bestemmes af deres dygtighed. Jeg vil lige indskyde, at jeg i de første år, jeg var i Nykøbing, nu og da hørte historier om, hvor umulig ham Sandemose havde været i skolen, sådan rent opførselsmæssigt. Fuld af numre. Axel Troldmand blev han kaldt. Protokollen fortæller en lidt anden historie. Blandt drengene var Axel opført først, han var så afgjort klassens dygtigste dreng (3 af pigerne havde dog bedre årsprøveresultater end han). Axel Nielsens karakterer var: dansk ug-, retskrivning ug-, skrivning mg, regning mg+, danmarkshistorie ug-, geografi ug, naturhistorie ug-, tegning ug, sang ug. Så anføres endvidere: evner mg, flid mg, opførsel mg (og ingen i klassen, hverken af drengene eller af pigerne havde højere karakter her). Det er altså meget fine karakterer (også i opførsel), og der blev bestemt anlagt en streng bedømmelse fra lærernes side. Det vrimler med godt er og tg er, når man kigger protokollen igennem. Der er en stor forskel på, hvilke fag der undervistes i i klasserne A, B og C. Efter 2, klasse blev der foretaget en ny opdeling af eleverne i A og B klasserne, sådan at de dygtigeste kom i A og borgerskabets dummeste børn i B. C klassen forblev uforandret:, bortset fra ganske få tilfælde, hvor en elev, hvis far havde fået en højere social status blev flyttet over i en A klasse. Efter delingen fik A klasserne en undervisning, der bl.a. omfattede engelsk og tysk for drengenes vedkommende og tysk

10 10 for pigernes. B og C klasserne have ingen fremmedsprog. I A klasserne havde man også verdenshistorie, hvilket man ikke havde i B og C. Axel Nielsen blev ikke flyttet til en A klasse. Det var ikke nok at være dygtigst, når man havde en far, der var arbejdsmand ganske vist avanceret til smed. Og så alligevel. I skolens protokol finder man for året 1910 en Anna Nielsen, der gik i 2. B, og som ved årsprøven var 8 5/12 år gammel. Det er protokollens eneste Anna Nielsen, så det må være Sandemoses lillesøster. Hun blev født 11. oktober 1901, så det passer med protokollens angivelse. Også hun havde meget fine karakterer, og blev flyttet til en 3. A. Jeg er lige ved at sige desværre for min påstand før krakelerer en smule. Men måske var det lettere for piger at overskride klasseskellet i begge betydninger af ordet. Efter endt skolegang i 1913 kom Sandemose i gartnerlære. Gartneriet lå i Østergade, og ligger der forresten endnu. Året efter kom han på Staby Vinterlærerseminarium, og i 1915 tog han der sit livs eneste eksamen. Så kommer historien om hans liv til søs , hvor han i sept. måned vendte hjem til Nykøbing og bl.a. blev beskæftiget ved jordarbejdet til det jernbaneanlæg over Mors, som aldrig blev fuldført. Men lidt blev der tilbage. Den såkaldte banegrav, hvor Axel Nielsen har stukket spaden eller skovlen i jorden, er der endnu og er en del af indkørselsvejen til Nykøbing, og hedder Næssundvej. Så rejste han igen. Til København.

11 11 I de følgende år er han slet ikke så sjældent i Nykøbing hos forældrene. Leo Estvad har i bogen Aksel Sandemose først i 20 erne offentliggjort en del breve, som han fik fra Sandemose. F.eks. et brev dateret , hvor Sandemose (der indtil da hed Axel Nielsen), gør opmærksom på, at hans adresse fra 1. juli er A. Sandemose, Havnen 1, Nyk. M. Det er to måneder efter, at han havde taget navneforandring. Men det er et andet og spændende brev, skrevet i Nykøbing den 12. juli 1920 også til Leo Estvad, som jeg vil citere lidt af. Føj, hvor jeg hader provinsen - at bo der, at vide, at her har man rod. - Jeg er ikke københavner (med gåseøjne), det ved du, jeg agskyr nemlig København i lige så høj grad. Men det er mennesker, jeg taler om. Den første dag - med et poetisk skaer ih, hvor den bliver truk - ken ned! Ved du hvad - jeg har i de sidste dage opdaget, at jeg ikke er Proletar... og han forklarer bl.a. sin erkendelse med at fortælle om sin afsky for de sproglige platheder og de sindets råheder, som han oplever, når han konfronteres med dem, der klassemæssigt repræsenterer den lille bys proletarer. Han skriver også, at han pludselig var blevet så klarsynet, at han for sig selv sammenlignede byen og dens mennesker det med maddikers kravlen i en død rotte. Og nu springer jeg så til 30 erne, da En flygtning krydser sit spor var udkommet. I Nykøbing blev bogens eksistens kendt, og reaktionerne var voldsomme. Man betragtede den som en nøgleroman og opfat-

12 12 tede den som Sandemoses angreb på byen og dens befolkning. Og så slog man igen. Som Sandemose selv skriver i forordet til 1955-udgaven: Skildringerne af byen Jante er i de ydre omrids taget fra Nykøbing på Mors omkring Dette førte engang til en raekke meget skar - pe angreb på mig. Hvis de var kommet fra mennesker der beherske - de laesekunsten kunne de nok have virket med et vist eftertryk, men nu var de blot urimelige. Mine forfølgere kunne sikkert have fundet frem til temmelig pinlige sager, men de var bare rasende, og da kan det jo være så som så med klarsynet Så var der også en baggrund som disse mennesker ikke kunne vide noget om, nemlig alle de bre v e j eg også fik om hvor herligt det var at jeg overfaldt byen. Jeg fik latri - nære forslag om at tage imod nye oplysninger for at kunne sværte byen yderligere. ( ) I hvert tilfælde har Jante I breve til mig sværtet sig selv mere end jeg end jeg nogen sinde har ønsket eller kunnet... Hovedangriberen var Oscar Bang, nok den mest begavede og i virkeligheden mest litterære af angriberne. (Han var en helt god forfatter af sange på dialekt). Han var også formand for turistforeningen, og det var nok i den egenskab han hidsede sig op. Han angreb Sandemose for at besudle sin egen rede, hvortil Johannes Væth engang har bemærket, at skal man besudle en rede er det dog høfligst at besudle sin egen. Men det er sikkert Oscar Bangs virke som turistforeningsformand, der har fået Sandemose til i Rejsen til Kjørkelvik at skrive: Der findes rigeligt med udveje for den der ønsker at tage skade på sin sjæl. En af dem er at lave en turistforening. Den slår sig ned som en permanent standret, som bare giver pardon mod total underkas -

13 13 telse for enhver der har udtrykt en mening der ikke er penge værd. Turistforeningen laegger beslag på den ædleste og harmfuldeste af al indignation og forargelse, den der er kroværtens forargelse, den som lever i snusket symbiose med Hamlet- og vikingesvindel og intet ved om kærlighed til mennesker, steder og ting. (Hentydningen til Hamlet viser tydeligt, hvem adressaten er. Morsø Turistforening havde med Oscar Bang som initiativtager lavet fupnummeret Kong Fegges Grav på Feggeklit). Som det også fremgår af Sandemoses forord til En flygtning..., så var nykøbingensernes forargelse blandet med indestængt fryd - når man vel at mærke ikke selv var en af dem, der følte sig skildret. Jeg har hørt - men ikke selv set - at det eksemplar af den danske udgave, som biblioteket havde stående, var fyldt med blyantsbemærkninger, hvor læsere havde siddet og fundet ud af, hvem der i virkeligheden var personeme i bogen. Utvivlsomt var det hårdt for mange at gå rundt og føle, at alle de andre kunne udpege en, som en af bogens personer. Og nu springer jeg så lidt igen. Frem til tiden omkring I det før omtalte forord til En flygtning krydser sit spor omtaler Sandemose også, at han har hørt, at der nu er kommet en ny generation i Nykøbing, som ikke føler sig personligt impliceret og derfor ikke læser med rødsprængte øjne, men trods disse ord kan jeg bevidne, at forargelsen over bogen og hadet til Sandemose stadig eksisterede, da vi flyttede til Nykøbing i Hvis man dengang nævnede Sandemoses navn i pænt selskab, så var reaktioneme der omgående. Gadedreng var det mildeste af de skældsord, man hørte.

14 14 Jeg fik meget hurtigt en drøm om, at der skulle blive arrangeret et møde mellem byens befolkning og Sandemose. En forfatteraften med Sandemose - men i flere år forblev det en uudtalt drøm. Men så blev den pludselig realiseret. På grund af en fejltolkning. Jeg var dengang formand for Nykøbing Mors Biblioteksforening, og den daværende overbibliotekar Ame Rossen var sekretær. En dag, da jeg kom ind på biblioteket, sagde Rossen: Mads Hansen har lige været her. Han spurgte, om det ikke var på tide, at der blev arrangeret en Sandemoseaften i Nykøbing. Mads Hansen var den tidligere redaktør af Morsø Folkeblad, en af de få i Nykøbing, der hele vejen igennem havde forstået Sandemose og haft et godt forhold til ham. På nogle af sine hemmelige besøg på Mors var Sandemose sammen med ham, jeg husker f.eks., at mens Mads Hansen stadig var redaktør - og det har været omkring bragte avisen en kryptisk artikel om en natlig udflugt, og man kunne forstå, at Mads Hansen sammen med Sandemose en sen aften i en lommelygtes skær havde forsøgt at finde et bestemt træ i anlægget. Det var et træ, hvor Sandemose i sin ungdom havde ridset sit navn ind i barken. Men altså: Mads Hansen. Bekendt af (måske endda ven med) Sandemose. Rossen og jeg blev enige om, at det sikkert var Sandemose selv, der havde antydet et ønske om et sådant arrangement, og vi gik straks i gang. For at sikre det økonomiske grundlag måtte vi lave en hel kulturuge. Da biblioteksforeningen på det tidspunkt iflg. vedtægte-

15 15 me ikke måtte bruge penge til andet end som tilskud til bibliotekets drift (biblioteket var endnu ikke kommunalt, men var en selvejende institution) måtte vi først overtale kunstforeningen (som jeg forøvrigt også var fommand for) til at tage initiativ til, at der blev indkaldt til et møde med det ene programpunkt: Afholdelse af en kulturuge på Mors i marts Ialt 17 foreninger var med på ideen, og det stod fra starten klart, at ugens kulmination skulle være en Sandemose-aften fredag den 5. marts. Taler: Johannes Væth det var hvad vi bestemte den første aften, men det blev dog antydet, at vi ville forsøge at få Sandemose til selv at komme. Så begyndte vi at korrespondere med Sandemose, og det blev en meget besværlig korrespondance. Dels var der meget længe mellem vores breve og Sandemoses svar, og dels ville Sandemose ikke give noget egentligt tilsagn. Han var utvivlsomt usikker. Den daværende danske lektor ved universitetet i Oslo, Erling Nielsen, har engang fortalt mig, at han i en periode det efterår opholdt sig sammen med Sandemose på et højfjeldshotel. Sandemose var på rekreation efter en sygdomsperiode. Hver aften, når de havde nydt nogle glas portvin, begyndte Sandemose at famle i jakkens inderlomme efter et brev, som aften for aften blev mere og mere krøllet. Jeg har forresten fået brev fra Jante, sagde han, og refererede vores indbydelse, og hver aften sagde Erling Nielsen: I morgen svarer du, hvilket Sandemose lovede. Men næste aften kom brevet frem igen. Han var usikker, instinktivt afvisende men vel også tiltrukket. Måske huskede han, hvad han havde skrevet i kapitlet Hjømet i En flygtning... hvor han forestiller sig at Espen Amakke han en stomlfuld høstaften kommer gående igennem byen og går over til drengene, der står og hænger på hjømet ved Larsens Magasin og siger til dem: Find noget arbejde som I synes om,

16 16 og find jer piger som I holder af og gør alle synder lovlige. Og han fortsætter med at omtale sin broder Petrus: I kan tage Petrus med ud i skoven og skyde ham der, fordi han aldrig blev lykkelig. På grund af det manglende tilsagn måtte vi planlægge, som om Sandemose ikke kom. Officielt hed det om den 5. marts, at Sandemose-kenderen Johannes Væth ville holde et foredrag om Sandemose og Nykøbing. (Det foredrag som senere er kommet i bogform). Kulturugen begyndte mandag den 1. marts og bød på kunstudstillinger (Robert Jacobsen og Aksel Jørgensen), koncerter og meget mere, og vi gik rundt og blev mere og mere spændte. Men vi hørte intet fra Sandemose. Tirsdag hørte vi dog rygter om, at han var rejst fra Norge, og vi skyndte os at flytte arrangementet fra Afholdshotellets sal (hvor der kunne være ca. 150 mennesker) til Centralhotellets, hvor det ville være muligt at proppe 600 tilhørere ind. Og vi lod sive ud, at det kurme tænkes, at Sandemose selv kom. Onsdag begyndte der at komme norske joumalister og torsdag kom der en svensk radiomand. Vi begyndte at føle os mere sikre. Men stadig hørte vi intet. Ved middagstid om fredagen kom Johannes Væth og svenskeren Carl-Eric Nordberg (som skrev den første Sandemose-biografi), og Væth mente bestemt, at Sandemose kom. Om efterrniddagen var jeg ude med den svenske radiomand for at interviewe et par af Sandemoses gamle skolekammerater Radiomanden havde glemt sine bånd på biblioteket, og jeg kørte ind efter dem.

17 17 Dengang var Algade ikke gågade, jeg kørte igennem den, og da jeg var ud for Hotel Bendix så jeg Sandemose stige ud af en taxi. Jeg tilstår, at der faldt et helt fjeld fra mit hjerte. Selvfølgelig havde Sandemose valgt Hotel Bendix, som i årtier havde været byens førende. Han vidste nok ikke, at det et par år tidligere var omdannet til missions- og afholdshotel. Politikens fotograf tog et godt set billede af Sandemose ud for et skilt i hotellets forhal: Morgenandagt kl. 9. Iøvrigt var Sandemose lidt sur. Han brokkede sig over, at de annoncer, vi havde indrykket om Sandemoseaftenen var for små. Der kommer jo ingen mennesker, sagde han. Jeg har forøvrigt lidt svært ved at genkende Sandemoses ankomst til Nykøbing, sådan som Carl-Eric Nordberg skildrer den i sin biografi, hvor det bl.a. hedder: foran rådhuset vajer både det danske og norske flag, borgmesteren står i spidsen for modtagelseskomiteen... Der var den dag kun en modtagelseskomite, og den bestod af Ame Rossen og mig, som stod på havnen og tog imod Johannes Væth og Carl-Eric Nordberg, da de kom med færgen fra Glyngøre. De havde nemlig fortalt, hvomår de kom. Borgmesteren optrådte ikke før efter aftenens arrangement. Da gav byen en bid mad og en øl og en dram. Borgmesteren indbød Sandemose til næste dag at komme ind på borgmesterkontoret og skrive i byens gæstebog, men der satte Sandemose grænsen. Nu sprang jeg lidt for langt. Jeg vil sige noget om aftenens øvrige forløb. Det var rnig, der stod foran døren til Centralhotellets sal lidt i otte om aftenen for at tage imod Sandemose og få ham ind i salen. Ame Rossen skulle byde ham velkommen fra talerstolen. Et par minutter i otte om aftenen ankom Sandemose. Salen

18 18 var fyldt. Det fortalte jeg ham. Og så blev han stående. Foran døren. Længe. Meget længe. Jeg har prøvet at skildre mit indtryk af aftenen i digtet Sandemoses ryg i Jante 5. marts 1965, som ikke skal citeres her. I digtet beskriver jeg Sandemoses tøven foran døren, beskriver hvordan han omsider går ind i salen, stift skridt for skridt. Der er helt stille i salen, og Sandemose går stadig stift op ad midtergangen. Så endelig begynder nogen at klappe, så klapper alle, og Sandemoses stive anspændte ryg bliver en almindelig ryg, en gammel mands ganske almindelige ryg. Sandemoses tale den aften virkede en lille smule rodet i den forstand, at han stod og bladede i en dynge papirer. Som om han lavede om på talen, kasserede noget og fandt andet frem. Jeg har snakket nogle gange med Poul Erik Søe, der for Danmarks Radio optog Sandemoses tale. Søe havde den teori, at Sandemose havde planlagt en skrap tale, men blev grebet af stemningen og modererede den fra talerstolen. Jeg var ikke utilbøjelig til at give ham ret. Men da så Johannes Væth for et par år siden skænkede Sandemose-samlingen en kelnerblok fra en Oslo-restaurant, og der på den blok var de notater, sorn Sandemose byggede sin tale på, ja så var det tydeligt, at han nøje sagde, hvad han havde planlagt. Der var et lidt makabert øjeblik. Sandemose sagde noget i retning af dette: Da jeg for nogle år siden var her i (og han sagde vist) Jante for at se til mine forældres grave, så jeg, at der på kirkegården var kommet en ny afdeling. Og i den lå alle mine fjender i to rækker. Der blev en leen og klappen i salen - og en meget stor del af de klappende var sønner eller døtre af dem, der lå i de nævnte to rækker. Alle var indstillet på, at aftenen skulle forløbe harmonisk.

19 19 Og Sandemose strakte billedligt talt hånden ud, da Halfway Mountain fra En flygtning... blev citeret. Men næste dag udtalte han i en fjernsynsinterview, optaget da han sad på en bænk ved havnekontoret: Alting i livet kommer for sent. Jeg nævnede før noget om Sandemoses forhold til turistforeningen, og hans foragt for den. Man kan i dag diskutere, hvem der vandt krigen. Sandemose betragtes som et turistmæssigt aktiv, turistbureauet laver pjecer, der findes en Jantebutik med et skilt med Jante-loven uden for, på Sallingsund Færgekro har man (havde i hvert fald - det er nogle år siden, jeg var der sidst) en jantestue, hvor man kunne få den oplevelse at tørre munden i en papirserviet med janteloven påtrykt, og samme lov hænger indrammet på mange kontorer i byen - hvilket nok kan undre en tænksom sjæl. Gågadeforeningen har ved specielle lejligheder fremstillet pengeseddellignende janter, som man får udleveret, når man har gjort passende indkøb, og disse janter kan man få øl for eller vand, hvis man skulle have sådanne lyster. Og der er sikkert flere eksempler på, at der slås plat på Sandemoses berømmelse.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Marimbas Rejse. En musikalsk fortælling om pigen Marimba og hendes venskab til elefanten Ngoma

Marimbas Rejse. En musikalsk fortælling om pigen Marimba og hendes venskab til elefanten Ngoma Marimbas Rejse En musikalsk fortælling om pigen Marimba og hendes venskab til elefanten Ngoma Opført af: Cahit Ece (musiker) Jimmi Mhukayesango (fortæller) I hæftet finder du historien om Marimba og forslag

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Gjerndrup Friskoles historie

Gjerndrup Friskoles historie Gjerndrup Friskoles historie For at fortælle om Gjerndrup Friskole, skal vi lidt længere tilbage i tiden. Gjerndrup Skole blev bygget i 1930, men før 1930 var der i Gjerndrup Surhave Skole, hvor de fleste

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Studie. Kirken & dens mission

Studie. Kirken & dens mission Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Hvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove,

Hvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove, MULIGHEDER Hvis der ikke var dyr, så ville min ko skrige højt. Hvis der fandtes superbabyer, så ville vi alle ikke kunne sove. Hvis Sevel Kirke var lyserød, så ville vi ikke spise citronmåne. Hvis citronmåne

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45)

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45) 16. trin. II 11. september 2016 Sundkirken 10 Salmer: 754 Se, nu stiger solen 21 Du følger, Herre 551 Der er en vej 828 Det er påske 233 Jesus lever 406 Søndag morgen Bøn: Vor Gud og far Kald os ud af

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Karla og Gert skal på ferie. Kapitel 1. Kapitel 2.

Karla og Gert skal på ferie. Kapitel 1. Kapitel 2. Karla og Gert skal på ferie. To personer ankommer i skib til Mombasa i Kenya. De skal møde en person på Hotel Royal. Her får de udleveret et kort over dele af det centrale Afrika. Kapitel 1. Mig og min

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé...

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé... Det er mig, Anna! Polfoto Maskot Indhold 1. Facebook....................... side 2 2. En ny ven....................... side 2 3. En lille hilsen................... side 2 4. På Skype.......................

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005 Denne prædiken blev holdt ved konfi rmationerne i Allerslev kirke fredag den 22. april og i Osted kirke torsdag den 5. maj 2005 med enkelte lokale varianter. PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere