Arbejdspapirer - En skriftserie fra Statsbiblioteket. Nr. 9 ISSN ISBN

Transkript

1 Arbejdspapirer - En skriftserie fra Statsbiblioteket Nr. 9 ISSN ISBN

2 Libri monasteriorum Danicorum mediae aetatis - index ad tempus compositus Danske middelalderklostres bøger - en foreløbig registrant Udarbejdet af Birgitte Langkilde Statsbiblioteket August

3 Indholdsfortegnelse Forord s. 5 Forskningsprojektet s. 7 Liste 1: Bøger fra klostre - med berøring til danske klostre og danske klosterfolk s. 10 Liste 2: Inkunabler i danske klostre s. 33 Liste 3: Bøger fra Næstved S. Petri kloster (Skovkloster), OSB s. 38 Liste 4: Boglisten fra Øm Kloster, 1554, O.Cist. s. 42 Liste 5: Boglisten fra Flensborg (Lütke Namens) s. 47 Fælles litteraturliste s. 53 3

4 Ordensforkortelser O.Ant. Ordo Antonianorum - Antoniterordenen O.Carm. Ordo Fratrum Beatae Mariae Virginis de Monte Carmelo Karmeliterordenen O.Cart. Ordo Cartusiensis - Karteuserordenen O.Cist. Ordo Cisterciensium Cistercienserordenen O.F.M. Ordo Fratrum Minorum - Franciskanerordenen O.Mel. Ordo Melitensis - Ordo Melitensis, Ordo Equitum Hospitalarorum Sancti Johannis de Jerusalem - Johanniterordenen O.P. Ordo Fratrum Praedicatorum Dominikanerordenen O.Praem. Ordo Praemonstratensis - Præmonstratenserordenen O.S.A. Ordo Sancti Augustini - Augustinerordenen O.S.B. Ordo Sancti Benedicti - Benediktinerordenen O.S.Birg. Ordo Sante Salvatori Birgittinerordenen O.S.Sp. Ordo Hospitalis Sancti Spiritus - Helligåndsordenen 4

5 Forord Under arbejdet med bøger som kilder til den senmiddelalderlige danske klosterhistorie er der indsamlet så mange oplysninger om de overleverede bøgers og fragmenters opbevaringssted, proveniens, fysiske form, datering, klostertilknytning, referencer og meget andet, at det kunne danne baggrund for en publicering af det registrerede. Det indsamlede materiale dækker hele middelalderen, og det er fordelt på forskellige lister. Hovedlisten er en fællesliste for alle klosterordnerne og deres klostre i den danske kirkeprovins i middelalderen. Den registrerer de håndskrifter eller fragmenter, vi har kendskab til. Meget ofte er det blot en enkelt enhed, der er tale om for et kloster. Ved middelalderens slutning kom den trykte bog. Klostrene tog villigt denne nye publiceringsform til sig. Derfor også en liste over inkunabler fra de danske klostre. De tre sidste lister har hver sit tema: Vi har relativt mange oplysninger om bøger håndskrifter såvel som inkunabler - fra det store benediktinske kloster i Næstved, Sct. Peders Kloster også kaldet Skovkloster. De er derfor samlet i en selvstændig liste. Næste liste stammer fra det cisterciensiske Øm Kloster, fra en inventariefortegnelse (1554), hvor også er optegnet titlerne på de bøger, der dels var abbedens, dels var beregnet for munkene. De fleste af disse var inkunabler, men enkelte er markeret som håndskrifter. Med denne liste er det altså kun oplysninger, der har overlevet, ikke bøgerne. I reformationsårene var der en franciskanerbroder Lütke Namens fra Flensborg, der møjsommeligt samlede bøger sammen fra nedlagte franciskanerklostre i ordenprovinsen Dacia. Disse inkunabler er i dag stadig i Flensborg i St. Nikolai-biblioteket i Stadtmuseum. Fra dets katalog har jeg uddraget de umiddelbart relevante titler til den sidste liste. Den samlede oversigt har været det faste støttepunkt. Det er imidlertid kun en delmængde, der indgår i mit nuværende forskningsprojekt. Den udgives hermed i sin nuværende form, til hjælp for andre undersøgelser inden for samme tidsrum eller område. Det detektiviske arbejde, der ligger bag, behøver jo ikke at blive udført to gange. Materialet her er statisk, - men på Statsbibliotekets Faglige side for Teologi/Religion ( vil nye tekster blive tilføjet, når de findes. Det publicerede gør ingen krav på at være totalt dækkende for området, men er nærmere at opfatte som en begyndelse. Det foregiver heller ikke at være toptrimmet mht. ensartethed i de anførte oplysninger. Kommentarer, forslag og supplerende oplysninger vil derfor også blive modtaget med stor taknemlighed. Til sidst skal der lyde en særlig tak til min kollega seniorrådgiver Hans Jørgen Hinrup for hjælp og inspiration i forbindelse med udgivelsen. Ligeledes en stor tak til Statsbiblioteket, der har givet plads i sin skriftrække af Arbejdspapirer til denne publikation. Birgitte Langkilde August

6 6

7 Forskningsprojektet Som baggrund for listerne gengives her en let tilrettet version af min præsentation i Statsbibliotekets Forskningsberetning for året Brug af klosterbøger til senmiddelalderlig dansk klosterhistorie Bøger kan fortælle historier. Ikke kun de historier, der er skrevet inde i bøgerne. Bøger har selv en livshistorie. I dette projekt vil klostrenes bøger og deres historier blive udnyttet til at fortælle noget om dansk klostervæsen i senmiddelalderen. Det vil blive undersøgt, hvordan bøgerne spejler nogle af klosterkulturens mange sider. Claustrum sine armario est castrum sine armamentario (1) Baggrund: Middelalderlig klosterkultur Den middelalderlige kristne klosterkultur har haft en enestående betydning for den europæiske civilisation både på et materielt, intellektuelt, mentalt og religiøst plan. I Danmark har forskningen især været koncentreret om ordenshistorier, enkelte klostres historier, bygnings- og inventarhistorie under en arkæologisk eller kunsthistorisk synsvinkel for enkeltklostre eller for ordner, eller endelig godshistorie. Ligeledes har forskning især koncentreret sig om at benytte dokumenter / breve; brevbøger; jordebøger og arkæologisk materiale som kildemateriale. Det har betydet, at man ikke er nået særlig langt ind i den ikke-materielle verden i klostrene. På den baggrund vil jeg undersøge, om det er muligt at føje nye aspekter til vor viden om denne side af klostervæsnet gennem en undersøgelse af klostrenes bøger. Bogen i det middelalderlige klostervæsen Bogen er tæt forbundet med kristendommen og i særdeleshed med det vesterlandske klostervæsen. I den tidlige middelalder var klostrene i høj grad det sted, hvor bøgerne var, og hvor bøgerne blev til. Klosterordenerne havde allerede fra begyndelsen i deres statutter eller lignende bestemmelser lovgivet omkring ordenens holdninger til bøger. Det gjaldt bl.a. hvilke bøger, der som en anden hovedstol skulle være til stede i et kloster. Det er derfor sandsynligt, at man kan nærme sig meget centrale aspekter af vita monastica ved at gøre bøgerne til genstand for en undersøgelse. Mentalitet og skriftlige kommunikationsformer Vi har siden en gang i løbet af århundrede kendt til den form for bog, som vi kalder kodeksen, altså den firkantede bog. Der er op i tiden sket ændringer i produktionsmåden, men grundformen er bevaret. Men netop i disse år bliver denne velkendte kodeksform udfordret med deraf ændret forståelse af, hvor information findes og opbevares. Det giver os anledning til at reflektere over hvilke vidensdomæner og livsdomæner, der var og er hæftet op på bøger. Det har givet os en fornyet opmærksomhed omkring samspillet mellem kommunikationsformer, livsforståelse, og hvor autoritative informationer lagres. Således også, når der spørges om, hvad klostrenes bøger fortæller om klostrenes liv i senmiddelalderen. 7

8 Den dynamiske senmiddelalder og tiltagende skriftlighed i kulturen I senmiddelalderen, dvs. fra ca. år 1400, kom Europa ind i en vældig udvikling med befolkningsvækst, vækst i antallet af universiteter, i erhvervsudviklingen og i handelen. Samtidig kom der en stigende efterspørgsel efter bøger og også efter nye typer af bøger. Denne efterspørgsel kom fra befolkningsgrupper uden for den kirkelige verden, først i de øverste lag i samfundet, men efterhånden også fra de hastigt fremvoksende byers borgerskaber. Tidligere var klostrenes scriptorier en meget vigtig faktor i denne bogproduktion, men med de nye grupper af læsere kunne de slet ikke følge med efterspørgslen. Bogproduktionen blev professionaliseret og sekulariseret, og endelig resulterede det i den trykte bog. Bogtrykning påvirkede prisen på bøger. Det blev billigere at erhverve sig en bog, hvorfor mange flere købte bøger, og der blev råd til at eje flere forskellige titler. Den trykte bog vandt også indpas i klostrene. Adgangen til viden blev ændret og stadig flere områder af livet blev op gennem middelalderen fastholdt på skrift. Kulturen blev i stigende grad skriftliggjort, og skriftligheden var ikke mere kun et fænomen, der primært var knyttet til kirke og klostre. Klostervæsnet i senmiddelalderen Vender vi os derpå mod klostrene, så levede de ikke isolerede i denne dynamiske senmiddelalder. Vi ser det blandt andet i byggeaktiviteterne omkring klostrene, i grundlæggelsen af nye ordenshuse og i tilkomsten af nye ordener. Der var bevægelse i det åndelige liv. Bogen som en af klostervæsnets hovedhjørnestene blev nødvendigvis påvirket af denne senmiddelalderlige udvikling. Mit projekt er derfor et dobbelt. Det skal bruges til at undersøge, hvad klostrenes bøger kan fortælle om klostervæsnet, og endvidere om bøgerne kan bruges til at fortælle noget om den senmiddelalderlige udvikling i klostrene. Kildematerialet: De danske middelalderlige klosterbøger Mange af klostrenes bøger gik tabt i årene efter reformationen. Nogle blev skåret op og brugt som fyld ved bogindbinding. Andre blev brugt ved fyrværkeri. Men på trods af disse grumme skæbner har vi dog stadig nogle bøger eller rester af bøger, der stammer fra danske klostre. En del titler kender vi kun gennem overleveringer af inventarlister, som f.eks. fra Øm Kloster. Nedenstående registrant giver et bud på en samlende oversigt. Metode De overleverede tekster fordeler sig på flere forskellige genrer. Inden for mit projekt har jeg valgt nogle repræsentative eksemplarer ud med det mål at få dækket flere sider af det religiøse liv. De enkelte bøger vil blive undersøgt mht. form, indhold, funktion, læser/bruger, producent og i det hele taget deres Sitz-im-Leben. Hvorledes det enkelte eksemplar forholder sig til traditionen vil også blive undersøgt. Resultaterne af dette vil forhåbentlig bidrage til et mere nuanceret billede af det senmiddelalderlige klosterliv, end den hidtidige forskning har givet. En af de forskere, der har arbejdet meget med den middelalderlige skriftkultur, er den engelske historiker Michael Clanchy.(2) Han arbejder med dets forskellige former og taler om en sacred, learned, bureaucratic and vernacular literacy. Denne typologisering er inddraget i mit projekt. Typer af skriftlig kultur og boggenrer Skal man konkretisere disse former for literacy inden for klosterverden, så kan som eksempler inden for den religiøse bogkultur (sacred literacy) nævnes forskellige typer af liturgiske håndbøger, bønnebøger, prædikensamlinger og bøger med opbyggelig litteratur. Inden for det, der 8

9 betegnes som learned literacy, kan nævnes f.eks. teologiske afhandlinger, eller skolebøger. Når det gælder den administrative bogkultur (bureaucratic literacy) er repræsentanterne jordebøger, regnskabsbøger, brevbøger og lovbøger. Endelig er der også en litterær kultur, der af Clanchy betegnes vernacular literacy. Der er her tale om litteratur på et lokalt sprog og meget ofte er det af mere fortællende karakter. Registrantens tilblivelse Tilblivelsen af denne registrant kunne slet ikke være sket uden foregående generationers arbejde. Arbejdet står i høj grad på skuldrene af andres flittige og møjsommelige virksomhed. Her vil jeg nævne to grupper af forskere. Nemlig skiftende bibliotekarer knyttet til Det kongelige Bibliotek og navnlig dets Håndskriftsafdeling. Det er navne som Ellen Jørgensen, Lauritz Nielsen, Victor Madsen og Erik Petersen, og det er deres bog- og bibliotekshistoriske forfatterskaber jeg har benyttet. Det har ledt mig på sporet af mange af bøgerne. En anden kilde til oplysninger om klostrenes bøger har været de mange forskellige ordens- og klosterhistorier. Her er det alle de historikere, der har været beskæftiget med området. Ingen navne nævnes her særskilt, men de, der umiddelbart har haft betydning for registranten indtil nu, fremgår af litteraturlisten. Dog er endnu ikke alle gennemgået helt minutiøst. Skemaernes oplysninger og opbygning. Oplysningerne i skemaerne er så vidt muligt det navn, et håndskrift er kendt under, derefter oplysninger om dets arkiv- eller bibliotekstilhørsforhold med signatur. Hvor det nogenlunde let har kunnet placeres genremæssigt, er det forsøgt, eller der er givet nogle stikord om dets indhold. Derefter følger oplysninger om dels hvilket kloster, man mener, det kan henføres til, og dels til hvilken orden. Under punktet datering og funktionstid er samlet dels oplysninger om, hvornår et håndskrift er blevet til, og dels, hvis det vides at have været brugt over en længere periode, da om muligt hvornår dette har været. Igennem generationer har der været en stadig interesse for disse gamle skrifter, og ganske langsomt er det ene efter det andet blevet udgivet eller oversat på forskellige måder. Hvor jeg umiddelbart er stødt på sådanne oplysninger, er de medtaget. Endelig er der i hovedskemaet et felt, der angiver de(n) kilde(r), hvor jeg har hentet mine oplysninger fra. Endvidere er der også anført lidt litteratur, hvor det har ligget lige for. Det er blandt andet i felterne genre, udgivelse, kilde og litteratur, at denne registrant afslører sin karakter af at være et øjebliksbillede i et dynamisk arbejdspapir. Her bliver der løbende suppleret med ny oplysninger. Udgangspunktet og hovedtemaet er som anført dansk klostervæsen. Bøgerne er derfor ordnet efter først hvilken orden, man mener, at et skrift kan henføres til, og sekundært hvilket kloster. Ordenerne er opstillede alfabetisk efter deres nutidige almindeligt brugte ordensforkortelse. Som angivelse af klostrenes navne er brug de stednavne, hvor klostrene var placerede. Yderligere sortering er ikke foretaget. (1). Et kloster uden bøger er som en fæstning uden våben. Det er et gammelt benediktinsk mundheld der kan træffes i lidt varierende udformninger. (2). Clanchy (1983) 9

10 Liste 1: Bøger fra klostre - med berøring til danske klostre og danske klosterfolk Sorteret efter (1) Orden (2) Kloster Navn Hd.skr.nr. Genre Kloster Defekt pergament- håndskrift. AM 72, blade (Kan overvejes) - Necrologium Lundense. (Kan overvejes) Lund Domkapitels Gavebøger. (Ældre og yngre) Register på de messeklæder, som fandtes i Præstø Kloster. Robertus Monachus m.m. Lund UB Mh 6 fol Lund UB Mh 7 fol + KB, Gl kgl S. 845 fol Ty. RA., Top. Saml. På papir, Præstø 2 Cod. Ups. C 691 Passionale. Samling mest lat. bønner til Maria Magdalena, s. Barbara, Vor Frue. Bonaventuras Skrift Vor Frues Psalter. Dødebog m.m. Består af 21 forskellige dele. (Se Weibull p. vi-vii) Sammensat af to håndskrifter. se L. Nielsen p. 33 Har notitser om andre munke/nonner (Broderskabsfortegnelsen) Martyrologium Har notitser om munke og nonner. Historisk værk, bl.a. om Jerusalem/ Palæstina.? Dansk nonnekloster. Lund. Sct. Laurentius i Lund / Domkapitlet. Lund. Sct. Laurentius i Lund / Domkapitlet Orden Datering og funktionstid? Slutningen af 15. årh.? Begyndelsen af tallet.? c ca Præstø. O.Ant. Udateret [ca. 1536].? Liber sancte Marie. Stammer muligvis fra et dansk cistercienserkloster. Har senere været i Johan Friis bibliotek. O.Cist tallets anden halvdel. Funktion Udgivelser / Oversættelser Weibull Buus Weeke / 1973 L. Nielsen p. 139 Ekström. L. Nielsen p Ekström. L. Nielsen p Jexlev Bd. I, p. 388 E. Jørgensen 1912b. p. 38ff. Andersson-Schmitt Bd. 6 p

11 Navn Hd.skr.nr. Genre Kloster Colbazårbogen. Preuss. Annal / Historieskrivning. Kult.besitz. Illustrationer, ældste verdenskort Ms. Theol. fra Norden. Lat. Fol. 149 Teologisk blandingshåndskrift. Hrabanus Maurus Om præsters uddannelse. [Blandet tekstsamling]: Beda Venerabilis, Adamnanus af Iona og andre tekster bl.a. en del af Gregor af Tours Liber miraculorum. Tekster af Leo d. Store, Hilarius af Arles og Alcuin. Bibl. Nat. Paris Ms. Lat blade Bibl. Apostolica Vaticana, Vat. Lat blade Bibl. Apostolica Vaticana, Vat. Lat. 636 & 636a 127 blade delt i 2 bind Biblioteca Apostolica Vaticana, Vat.lat blade Tekster af Cassianus, Hilarius, Johannes Cornubiensis, Leo den Store, Anselmus, Ambrosius, Hieronymus og Augustin (prædikener). Teologisk bog. Tolv tekster af geografisk, historisk og teologisk indhold, deribland en guide for Rom-farere og et hexameterdigt. Spec. bladene : Et digt om Jomfru Maria (tekst 24), Yderst nyttige vers om foragt for verden (tekst 26), og Om byen Roms underværker (tekst 25). Samlehåndskrift med teologiske traktater og prædikener. Colbaz. Oprindelig anlagt i Lund, Sct. Laurentius klosteret. Overført til Colbaz i Pommern. Esrum Indeholder Esrum Klosters exlibris. Esrum. Måske blevet til i Esrum (se p. 88). Indeholder et stort tofarvet exlibris (se p. 83). Esrum. Bl måske blevet til i Esrum (se A. Elverskov p. 87) Indeholder Esrum Klosters exlibris. Esrum. Måske blevet til i Frankrig. Indeholder Esrum Klosters exlibris. Orden O.Cist. Datering og funktionstid Funktion Udgivelser / Oversættelser Slutn. af AD. p. 5-7, tallet og 43 i 1200-tallet. O.Cist tallet. Elverskov. Dele af teksten i Tekst 28 (Augustin: Hans fødders skammel) p O.Cist Elverskov. Tekst 30 p O.Cist Ca. - I 1300-tallet to formularer tilføjet til beskyttelse mod tyveri (se billede i Elverskov p. 97). Elverskov. Teksterne 24, 25 og 26 p O.Cist Elverskov. Tekst 29: Alcuin p E. Petersen 1999a, Nr.12. KLNM 2/578f. L. Nielsen p McGuire p. 19 A. Kristensen L. Nielsen p. 75 Elverskov. foto p. 87, ; Omtale p Petersen 1999a, Nr. 37. Elverskov. p. 88; 83; E. Petersen 1999a, Nr. 38 & 39 E. Jørgensen 1912b p note 2. McGuire 1982 p. 33. Elverskov. p ; p billede p. 91, 92, 95, 97 Petersen 1999a, Nr. 36 Elverskov. foto p.113; omtale p

12 Navn Hd.skr.nr. Genre Kloster Esrum Klosters brevbog Codex Esromensis. Guldholms grundlæggelse. De fundatione monasterii Auree Insule. Fragment med dele af Miracula s. Thomae Runehåndskriftet med Skånske Lov og Skånske Kirkelov Codex Runicus. Transitus super Genesim.. Augustinus: De heresibus i Herisvadbogen. Bibelkommentarer. Fragment af Glossæ Gavfridi Bobionis secundum Matheum KB, E. don.var Original tabt (P.J. Resen: Atlas Danicus) KB s fragmentsamling AM Fragment m. runer Stockholm A 120 KB, E don. Var AM 392 fol. II α Fragment Samlet afskrift af dokumenterne i klosterets arkiv. De ældste omhandler klosterets grundlæggelse i Rummer afskrift af 259 dokumenter. No.257: Jordebog over alt tilliggende til Esrum Kloster Orden Datering og funktionstid Esrum. O.Cist Bevidnet af pavelig legat 1512 i Helsingør. Historieskrivning. Guldholm. O.Cist anføres i teksten. Helgenberetning. Miracula s. Thomæ auctore Benedicto Kommentar til GT. Slutter med ordene: Expliciunt glose Gaufridi Babionis secundum Matheum. Liber sancta Marie de Hervado. Funktion Udgivelser / Oversættelser Dokumentation af O. Nielsen. rettigheder og Christensen. godsbesiddelser. Esrum (digital). Herrisvad. O.Cist. Senere brugt som omslag på klostrets regnskaber Herrisvad (?) Sproget er skånsk, og pga. af ligheder med andet håndskrift der har cist. spor. Herrisvad. Skrevet eller skænket af ukendt Svend Simonsen. / Sancte Marie Herivadensis. Per manum Sveno[nis] Symonis O.Cist tallet, ca Herrisvad. O.Cist tallets slutning. SM II, , Petersen 1999a, Nr. 40 p. 34 McGuire 1982 p. 26; Jexlev p Elverskov p. 88 McGuire 1982 p. 20 McGuire p. 33 E. Jørgensen 1912b, p. 45 E. Petersen 1999a, Nr. 56 O.Cist Ca. E. Petersen 1999a, Nr. 17 E. Jørgensen 1912b p. 30f L.Nielsen p. 75 McGuire 1982 p Kall Rasmussen p. 36. McGuire 1982, p

13 Navn Hd.skr.nr. Genre Kloster Løgumklosters dødebog. AM Dødebog / Nekrologium. Løgum. Kalendarium med Dødsnotitser. Skrevet i Sorø under abbed Henriks ledelse på vegne og bestilling af abbed Henichinus i Blandingshåndskrift. Petrus de Riga, Aurora, Biblia versificata. Teologisk kompendium. (Nucleus theologiæ; alfabetisk ordnet Liber narrationum; notitser om Løgum og andre cistercienserklostre). Cod. Ups. C blade KB, Gl. kgl. Saml o Univ.- u. Landesbibl. Halle. Ms.Y.c. 2 4 Med små variationer identisk med Merton College Ms 118 fra 15. årh. Elisabeth af Schönau. Univ.- u. Landesbibl. Halle. Ms.Y.c. 6 4 Hovedparten prædikener, men også andre skrifter. Uddrag fra lærde teologer. (Indh. se A. Riising p ). Allegorisk gengivelse af dele af Bibelen på vers forfattet af Petrus de Riga (d. 1209). En berømt versificeret bibelhistorie i to bind fra 1100-tallet. Homiletisk håndbog. Traktat: Om den teologiske sandheds kerne og andre skrifter. Prædikener. 111v List of taxation of Cistercian houses in Scandinavia and the Baltic area. (Indhold se A. Riising p. 51) Vision og skrift af Elisabeth af Schönau (ca ). Prædiken af Bernhard af Clairvaux. Visio Tungdali (midt. af 1100-tallet). Løgum Kloster. Løgum. Skrevet af 5 forskellige hænder, bl.a. Petrus Dans. Løgum. I slutningen af manuskriptet står: hos Tuuo conversus depinxit metrice versus. Har også tilhørt et andet O.Cist. kloster: Rus (?) Kan være Ryd kloster? Løgum. Udvalgt og skrevet i Løgum af Petrus Dan fra Løgum. Løgum. f. 108v: Indeholder exlibris: Liber sancte marie de loco dei quem qui furatur anatema sit et moriatur. Liber sancte marie de lo loco dei Quem qui furatur anatema. Orden Datering og funktionstid Funktion Udgivelser / Oversættelser O.Cist SRD IV, p O.Cist tallet. Prædikenerne beregnet på præster og munke. O.Cist tallet. Lærebog for unge klosterboere. O.Cist tallet. Til brug for prædikanter. 5v-33v Speculum dominicale = prædikendispositioner de tempore. E. Petersen 1999a, Nr. 45 L. Nielsen p. 85f McGuire 1982 p. 27 E. Jørgensen 1912b, p. 38 Riising p ; Petrus Riga E. Petersen 1999a, Nr. 44 Bartholdy p.72 L. Nielsen p.75 McGuire 1982 p. 31. E. Jørgensen 1926, p N. Hastrup p. 295 E. Petersen 1999a, Nr. 43 L. Nielsen p. 93 Riising p O.Cist tallet. E. Petersen 1999a, Nr. 42 Hastrup p

14 Navn Hd.skr.nr. Genre Kloster Eckebertus af Schönau. Univ.- u. Udlægning af Johannesevangl. (Forf. død 1184) Landesbibl. Halle. Om den åndelige kalk af Ms.Y.c. 8 Rudolphus muligvis en 4 Ribe biskop (d. ca. 1170). Hieronymus: Epistolæ. Ryd årbogen. Saxos Danmarkshistorie / Angers-fragmentet. 4 pergamentblade. Muligvis Saxo's egen kladde. [Remissionsprocessen in partibus mellem Roskildebispen og Sorø kloster]. Wolfenbüttel Ms. Gude Lat. 51 Hamburg, Staatsbibliothek, MS nr. 18b in scrinio. Forsk. Afskr. kendes KB, Ny kgl. Saml. 869 g 4 Gået tabt. Kun bevaret i senere afskrift: KB E don. Var 1 2, Bartholin D Orden Datering og funktionstid Funktion Udgivelser / Oversættelser Løgum. O.Cist Ca. E. Petersen 1999a, Nr. 41 Hastrup p. 295 Patristica. Løgum. O.Cist tallet E. Jørgensen 1912b p. 29f Bartholdy p.72 Historieskrivning. Ryd? Henføres hertil pga. indre kriterier. Historieskrivning. Sorø? McGuire 1982 p. 23 ser ikke nogen cisterciensisk tendens i værket. Fremstillet i Danmark. Fundet i Angers i Vestfrankrig i Procesmateriale udarbejdet i Rom. I to dele: De to stridende parters rotuli i remissionssagen. Indeholder spørgsmål som remissionsdommeren skal stille vidnerne. Indeholder også artikler fra de stridende parter. Sorø kloster. Muligvis Roskildebispens arkiv. O.Cist.? 1200-tallet til På latin til Danske tillæg til 1300 erne. AD, p ; 62-70; McGuire 1982 p. 19 O.Cist ca. Saxo (digital). L. Nielsen p. 58, NB note 3. Madsen E. Jørgensen 1926, p O.Cist. 1493/1494? På grund af dets omfang ikke udgivet - se Rep 2. Rk og Ingesman, p. 311ff Lindbæk p

15 Navn Hd.skr.nr. Genre Kloster Catalogus Illustrium Sorae Fortegnelse over donatorer Sepultorum. fra lægfamilier. Rimkrøniken. AM Historieværk. Sorø. Sandsynligvis skrevet af munk / munke i Sorø. Broder Niels? Cisterciensiske elementer. Brevbog for Skt. Maria Kloster i Sorø Sorøbogen. (Sorø diplomatarium). AM 290 fol. Lovhåndskrift. AM mo [Valerius Maximus]. Gået tabt ved Kbh s brand Diplomatarium. Indeholder godt 100 breve i to afdelinger. Ca. 60 pavebreve fra 1152ff med gyldighed for alle cistercienserklostre (muligvis afskrift fra trykt udgave), og ca. 40 breve fra diverse udstedere, der angår Sorø specifikt. Lovhåndskrift: 1. Fortalen til Jyske Lov 2. Valdemars Sjæll. Lov 3. Sjællandske Kirkelov 4. Eriks Sjællandske Lov. Romerske forfattere brugt af Saxo til udarbejdelse af Gesta Danorum. Orden Datering og funktionstid Sorø. O.Cist Fortegnelse over lægfamilier, der havde doneret til Sorø. Blevet til på initiativ af abbed Henrik. O.Cist. 14-tallets anden halvdel. Sorø. O.Cist ifl. Ingesman 2003b (se p. 315) er indførslerne i bogen foretaget. Autoriseret afskrift af ærkebiskop Johannes Brostorp af Lund Sorø. Skrevet af Jens Jyde (frater iohannes iutæ). Sorø. Skænket af Absalon til Sorø Kloster. O.Cist. Afskrevet ca Funktion Udgivelser / Oversættelser SRD IV, p Kroman, Bd. I, 1962, p Blevet til på baggrund af ydre pres fra Roskildebispen Niels Skave. Sikring af klostrets ejendomme og privilegier. Molbech. H. Toldberg McGuire 1982, p. 27; 226; 334 note 24 Kroman. 1934, Tillægsbind 3, p Brøndum-Nielsen Sorø p SRD IV E. Petersen 1999a, Nr. 48 Rep IV p. 62 L. Nielsen p. 88 McGuire s. 25 Lindbæk. 1907, p Jexlev , Bd.1 p. 375 Ingesman. p. 295; 306ff. NB note 177 og 178 Sorø p. 135 O.Cist. Erslev. Testamenter. 1: 1183, Aug. 7: Absalons testamente. L.Nielsen p. 54f. E. Jørgensen 1912b, p. 20 Sorø p

16 Navn Hd.skr.nr. Genre Kloster Annales Sorani KB, Historieskrivning Gl. kgl. Indeholder oplysninger om (Yngre Sorø annaler). Saml. 450 to nu tabte bøger, der har (Indbundet sammen med 2 været i Sorø Kloster. med Justin: Epitoma Årbogsoptegnelser fra årene historianum Phillippicarum) ; sidste blad i Sorøs Justin-håndskrift. Henrik Harpestreng. Stenbog. Kogebog Knud Jul s håndskrift. Indeholder også et fragmentarisk afskrift af Skånske kirkelov og et læg med Julemærker Prognistica temporum: Hvilket er Kirkefaderen Bedas vejrspådomme. Stenbog. Kogebog. Sorø Klosters Gavebog / Gavebog for Skt. Maria Kloster i Sorø. KB, Ny. kgl. Saml KB, Gl. kgl. Saml Kopi i AM 291, fol. fra 1608 Lægebøger, stenbog, kogebog (beregnet på klosterkøkkenet). Urtebøger (Knud Jul s to bearbejdelser af Henrik Harpestreng i to urtebøger). Hoveddelen en geografisk ordnet fortegnelse over klosterets ejendomme med delvis afskrift af adkomstbreve, der dokumenterer ejerskab (jordebogstype). To kortere historiske tekster: 1) klosterets grundlæggelse og ejendom; 2) skildring af Absalon og hans slægts velgerninger mod og donationer til klosteret Orden Datering og funktionstid Funktion Udgivelser / Oversættelser Sorø. O.Cist SRD V, p AD p Sorø. Afskrevet af broder Knud Jul. Skånske Kirkelov og Prognostica temporum afskrevet med anden samtidig hånd. Sorø. Er det frygten for de gridske Lunger mht. besiddelserne i Broby, der har udløst dannelsen af gavebogen? O.Cist Ca. M. Kristensen , p O.Cist Ca. Blevet til på baggrund af ældre nu tabt manuskript (McGuire 1982 p. 17). Dele af den fra mellem 1205 og Måske dagligt værktøj til sikring af klostrets økonomiske grundlag. (Sammenstillingen brevbog historiebog findes også i Ømbogen og Æbelholtbogen). Kroman, Bd. I, 1962, p Sorø 1924 p E Jørgensen p McGuire 1982 p E. Petersen 1999a, Nr. 70, nb.: katalog p. 53 KLNM 8, 1963, 19ff. Sorø p. 137ff NB: p McGuire 1982, p. 34 E. Petersen 1999a, Nr. 47 McGuire 1982 p. 17; p Rep. IV, p. 62. Jexlev Bd. I, p.376. L. Nielsen p. 87. E. Jørgensen 1926, p Nørlund p

17 Sorø-annalerne /Annales Sorani (Ældre Sorø annaler). (Det oprindelige håndskrift har tillige indeholdt: Adam af Bremens Gesta pontificum Hamburgensis ecclesiae og Wilhelm af Æbelholt s Genealogia regum danorum (AD s. 17)). Rimkrøniken. Original tabt ved Kbh s brand Originalen gået tabt. Findes nu i to senere fragmenter og en oversættelse til plattysk (ca. 1550) + trykket fra Ghemen 1495 Navn Hd.skr.nr. Genre Kloster Justin: Epitoma historianum KB, Gl. Verdenshistorie / Historie- Sorø. Phillippicarum. kgl. Saml. skrivning. Skænket af Absalon til Sorø (Indbundet sammen med Indeholder oplysninger om Kloster. med Yngre Sorø annaler to nu tabte bøger, der har Afskrevet i Frankrig. Annales Sorani været i Sorø Kloster. 1347). Senere annalistiske optegnelser om Danmarks historie for årene Historieskrivning Litterær historieskrivning. En rimet krønike, i monologform. Fra kong Humble til Chr. I. Blanding af fakta og fiktion. Sorø. (McGuire 1982 ikke helt sikker på den cisterciensiske oprindelse. Intet indre spor i krøniken af det.) Orden Datering og funktionstid Funktion Udgivelser / Oversættelser O.Cist De senere annalistiske optegnelser: AD p Indl. p. 24 Kroman 1980, nr. 10, p O.Cist AD p A. Sørensen Vedel. Sorø. O.Cist ca. Andre samtidige europæiske rimede krøniker. E. Petersen 1999a, Nr. 13 L. Nielsen p. 52- E Jørgensen p Sorø p McGuire 1982 p. 18 E Jørgensen p McGuire 1982 p Rosenkilde no.207, p Toldberg. Dahlerup. Bd. 2, p ; 280. McGuire. 1982, p Hermann. 17

18 Navn Hd.skr.nr. Genre Kloster Blandingshåndskriftet Kong Valdemars Jordebog. Ældre sjællandske krønike. Forf. bygger bl.a. på en del internationale kilder. [Djævelen i Vitskøl Kloster]. RA. Olim Cod. Holm. A 41 4 Gået tabt. Kendes kun i afskrift og udgivet af Arne Magnusson Staatsbibliothek, München Clm 6914 To tredjedele er teologiske skrifter (forfattere nært knyttet til cistercienserordenen bl.a. dele af Benediktinerreglen), resten lister over kongelige domæner med angivelser af afgifter til kronen. Calendarium. Kopi af tabt årbog for årene , (=Valdemars-annaler). Historieskrivning. Krøniken er mere et kompendium af uddrag fra internationale Cistersiensiske Kilder end en egentlig krønike. Fra Liber Visionum. Sorø. Skrevet af flere hænder, bl.a. af munken (Johannes Jutæ) Jens Jyde. Sorø? O.Cist afsluttet kort efter [Vitskøl]. Fürstenfeld - kloster i Bayern. Orden Datering og funktionstid Funktion Udgivelser / Oversættelser O.Cist Ca. Se McGuires tolkning Kroman, om Sorø som Bd. II et center for studier af verdslig og gejstlig lov (1982 p. 34). SM II, 2-72 Kroman, Bd. II. 1965, p O.Cist tallet. E. Jørgensen 1912a, p E. Petersen 1999a, Nr. 46 KLNM 19: Weeke 1903, p. 197 Sorø p. 135ff. Aakjær, Indledning (heri oversigt b.la. over indholdet). McGuire 1982 p McGuire 1982 p. 18 E. Jørgensen 1912a, p

19 Navn Hd.skr.nr. Genre Kloster Vitskølbogen. Narratiuncula de Fundatione Monasterij Vitæscholæ in Cimbria. Forfattet af munk fra Varnhem Kloster. Teologisk Kompendium fra Vitskøl. Gået tabt Kendes i syv senere afskrifter, alle på KB. Se Indl. Til DD II:1:12 s Her oversigt over afskrifterne: Ny kgl. Saml (ca. 1670) Gl. Kgl. Saml (før 1751), Thott 1556,1 4 (før 1796), Thott 1556,2 4 (18.årh.) Bartholins Collectanea H p Bartholins Collectanea F VI p (før 1708) Gl. Kgl. Saml Gået tabt. Post-ref. kopi i AM 291, fol. fra 1608 ff70r 72v KB, Ny kgl. Saml Brevbog Samling af klosterets pavelige, kongelige, og biskoppelige privilegier, sammenskrevet af en Viborg notar Bent Knudsen. Derefter bevidnet af to kanniker i Århus. Orden Datering og funktionstid Vitskøl. O.Cist Blevet til på initiativ af abbed Henrik Kristiernsen Tornekrans på Vitskøl, senere Esrum og Sorø. Funktion Udgivelser / Oversættelser Fundatio. Opløst og udgivet i DD / DRB Historieskrivning. Vitskøl. O.Cist tallet. SM II, Kroman, Bd. I, 1962, p Indeholder Compendium theologice veritatis uden forfatterangivelse men skrevet af Hugo Ripelin fra Strassbourg i anden halvdel af 1200-tallet. Vitskøl. O.Cist Afskrevet af Johannes i den højærværdige fader Peders tid som abbed i Vitskøl. Måske Petrus Andreæ? Lærebog i en klosterskole for unge klosterfolk. Jexlev Bd. II, 203 Rep IV, 69 Rep 2. Rk. 8, p McGuire 1982 Gigas Bd 1 p Gigas DM, 1745, 1 Rk., no.1, p McGuire 1982, p. 19 E. Petersen 1999a, Nr. 52 L. Nielsen p. 93 E. Jørgensen p. 99 DM I,199 McGuire 1982, p

20 Navn Hd.skr.nr. Genre Kloster Jordebog / Øm Kloster. RA Reg. 108 A pk. 66, gl.sign.: Da. Saml. 377 Justinus udtog af verdenshistorien. Fem fragmenter bevaret har været brugt som omslag på lensregnskaber fra , Ømbogen. A. Exordium monasterii quod dicitur Cara Insula (2r 23r). B. Liste over abbeder (23r 28v). C. Striden mellem munkene i Øm og Århus bisperne (29r 43r). D. Ejendomme på Djursland (43v 44r). E. Biskop Gunner af Viborgs levned (45r 53r). Inventarium Øm Kloster Se også liste 4: Boglisten fra Øm Kloster. KB, Ny kgl. Saml KB, E don.var RA Orden Datering og funktionstid Jordebog. Øm. O.Cist Udarbejdet lige inden klostrets sækularisering. Historieskrivning. Øm? Håndskriftet har haft tilknytning til Skanderborghus. Exordium monasterii Caræ Insulæ. De controversiis. (Exordium og De controversiis bygger på breve og testamenter fra Øm Klosters arkiv). Vita Gunneri / Biskop Gunners liv. Liste over inventar og bøger Øm. Biskop Gunners levned måske oprindelig blevet til i Vitskøl og senere skrevet ind i Ømbogen O.Cist.? 1100-tallets første tredjedel O.Cist A B C eller senere. D.? E. 1260erne eller senere. Funktion Udgivelser / Oversættelser SRD V, p C. A. Christensen Gertz Bd.II, p Øm. O.Cist Suhm. NS Bd.3 p Gregersen p Jexlev Bd. II, p. 230 Rasmussen. L. Nielsen p. 52 E. Petersen 1999a, Nr. 54 McGuire p McGuire. 1999, p Jexlev , Bd. II, p L. Nielsen p.70 Jexlev Bd. II, p

21 Navn Hd.skr.nr. Genre Kloster Registrant over Øm Klosters Arkivregistrant. arkiv. Brevbog fra Dueholm Dueholms Diplomatarium. Sermones de tempore. Karl Magnus Krønike, (Børglum-håndskriftet). Skrifter af Bernhard af Clairvaux. Blandingshåndskrift. Tidl.: KB, Ny kgl Saml Nu: RA samling af ældste danske arkivreg. AM AM Cod. Ups. C bl. Kungl. Bibl., Stockholm, Ms Vu 82 KB, Ny kgl. Saml KB, Ny kgl. Saml Brev- og jordebog. Ældre og yngre del. Ældre: ca. 130 breve fra perioden Yngre: ca 50 breve fra Prædikensamling. De tempore. Latinske teologiske småstykker. Lægelige råd på latin, dansk, og plattysk. Øm. Udarbejdet af Jacob Reventlow. Dueholm Kloster. O.Mel Bäckaskog, Skåne. Afskrevet i klosteret, men har tilhørt Gærs herreds kalente. Efter forlæg fælles med GkS af svensk oprindelse. Sproget dansk / skånsk Børglum. Bestilleren var Niels Styggesen Rosenkrantz, provst i Børglum senere biskop. Randers. Helligåndsklosteret i Randers. Skrevet af klostrets prior Johannes Mathiæ (Jens Mathiesen). Randers? Helligåndsordenen? Ligner i udformning og skrift meget Ny kgl. Saml to. Måske skrevet af klostrets prior Johannes Mathiæ (Jens Mathiesen). Orden Datering og funktionstid Funktion Udgivelser / Oversættelser O.Cist Ca. Suhm. NS Bd.3 p O.Praem tallet O.Praem. 1480, 21 juli, afskrift afsluttet. Jexlev Bd. II, p. 229 DhD Petersen 1999a, Nr. 51 Jexlev Bd. II, p.129 Klemming. T.3. Andersson-Schmitt. Bd 2. p Riising p E. Jørgensen E. Petersen 1999a, Nr. 63 O.S.Sp L. Nielsen p. 94 E. Jørgensen 1926 p Nybo Rasmussen 2000, p O.S.Sp. Omkr. 1499? L. Nielsen p. 94 E. Jørgensen. 1926, p Nybo Rasmussen 2000, p

22 Navn Hd.skr.nr. Genre Kloster Lucidarius og andre tekster AM 76 8 / Per Rævs hånd- skrift. Hieronymus: Commentarius in ecclesiasten. Liber conventus Nistadensis provinciæ Daciæ. Kalendarium med nekrologiske notitser, Nysted. Kun 2 blade, brudstykker / fragmenter overleveret. Mandeville Rejse. 60 første sider af Cod. Ups. C 250 Haag, Museum Meermanno- Westreenianum, 10 D 17 Haag, Museum Meermanno- Westreenianum, 10 A 10 Kungl. Bibl. Stockholm Ms M 307 Blandingshåndskrift. Liturgiske stykker. Prædikener Lucidarius Mariadigte Patristica. Martyrologium. (Usuards)? John Bergsagel: Franciskansk. Sprog indeholder både sjællandsk og jysk dialekt. Lund. Franciskaneren Kanutus Johannis købte i Lund af Johannes Kath, Kustos i Lund Kustodi. Nysted. Håndskriftet købt af Henrik Rantzau i 1584 I Lübeck. Orden Datering og funktionstid Ca Papir fra ca Funktion Udgivelser / Oversættelser M. Kristensen Kroon. E. Petersen 1999a, Nr. 20 Riising p. 59f L. Nielsen p. 140 ff. Dahlerup. Flere sider. Kålund p Bergsagel 1000-tallet E. Jørgensen 1912b, p. 29ff + p. 37n-38 Andersson-Schmitt. Bd. 2 p Begyndelsen af tallet. Samme hånd som 10 A 10. Kalendarium. Nysted tallet. Samme hånd som 10 D 17. Litterær rejseskildring. (afskrift) da. oversæt. Næstved, franciskanerkloster. Skrevet af broder Ole Jakobsen af franciskanerordenen på foranledning af broder Jens Mikkelsen, klosterforstander i Næstved. Afskrevet og afsluttet 1459, 14. august. Kroman, Bd.1, 1962, p. XXIf. Lorenzen 1882, p E. Jørgensen 1912b p. 40, note 3. Gad p L. Nielsen p. 85 E. Jørgensen R I, p Gad p Petersen 1999a, Nr

23 Navn Hd.skr.nr. Genre Kloster Saxo-kompendiet Jyske Historieskrivning. krønike m.m. Peder Olsens Collectanea. Sermones. KB, Additamenta 49 2 Kendt gennem Chr. Pedersens trykte udgave fra 1514 AM Historieskrivning for franciskanerordenen. Cod. Ups. 215 Prædikensamling. Odense. Skrevet af borger i Odense Henrik Duvel på foranledning af klosterbroder (franciskanermunken) Thomas Gheysmer. Orden Datering og funktionstid Funktion Udgivelser / Oversættelser Petersen 1999a, Nr. 15 L. Nielsen p.51; p.78 SM II p Rørdam. 2R. Bd.2 p Randers. Skrevet af Knut Jönsson i Randers. Senere skænket til klosteret i Stockholm. Lægebog. AM Lægebog. Roskilde. S. Clara Kloster. Skrevet med samme hånd som en skriver, der har skrevet en del af klostrets breve. De ordine Praedicatorum de Tolosa in Dacia (Historia Prædicatorumseu Dominicanorum in Dania ). Mathias Ripensis: Sermones de tempore o Tabt. Kendes kun gennem senere afskrifter Cod. Upp. C 343 = KB, Ms. Phot L.Nielsen p. 76 Lindbæk p , note Riising p. 60 Collijn. p. 135 Andersson-Schmitt. Bd.3. p Jexlev. Bd.I p. 288 KLNM Bd. 11 sp. 77 Ordenshistorie. OP OP SRD V, p SM II, Prædikensamling.? Forfattet af OP-munk. OP 1400-tallet. Senere afskrift. Identisk med Cod. Upp. C 356. Håndbog udarbejdet til brug for andre prædikanter se A. Riising p Gallén p. 1ff. Riising p. 48 ff. 23

24 Navn Hd.skr.nr. Genre Kloster Mathias Ripensis: Cod. Upp. Prædikensamling.? Sermones de tempore o. C 356 Forfattet af OP-munk = KB, Ms. Phot Nicolaus de Byard. Predigten und juristisches Kompendium. Johannes Galensis. Uppsala UB Cod. Ups. C 189. På forsiden skrevet: Liber domini Marci de Wolkow bone memorie prepositi et Canonici Ecclesie Warmiensis (tidl. 16. årh.), herunder Liber Bibliothecæ Warmiensis Cod. Ups. C 614 Blandingshåndskrift: - Prædikener. - Jacobus de Voragine. - Register til Pave Bonifacius VIIIs dekretaler. Håndskriftet indeholder 3 tekster - Johannes Galensis: Summa collationum - [Proverbia et exerpta moralia] Ps.-Seneca - [Commentaria in Sententias Petri Lombardi].? I forordet til det sidste afsnit (118v-173r) fortæller skriveren, at arbejdet er udført efter tilskyndelse af dominikaneren Astrad, der 1307 var ordenens provincialminister i Danmark. Har tilhørt Stockholm OP. Har også tilhørt en fratri benedicto Ringstadensi eciam de prouencia dacie. Orden OP OP OP Datering og funktionstid Funktion Udgivelser / Oversættelser 1400-tallet. Håndbog udarbejdet Senere afskrift. til brug for andre prædikanter Identisk med se A. Riising p. Cod. Upp. C Begyndelsen af tallet. Måske senere sat sammen med skrifter, der har tilhørt andre institutioner tallet s første halvdel Riising p. 48 ff. L. Nielsen p. 94. Andersson-Schmitt. Bd.2 p E. Jørgensen 1912b. p.29f.; p.51 Andersson-Schmitt. Bd.6, p

25 Navn Hd.skr.nr. Genre Kloster Haderslevbiblen/ Latinsk bibeludgave. Broder Knuds Bibel Blandingshåndskrift / Philosophischer Sammelband. Nekrologium - Dominikanerklostret i Ribe. To strimler pergament. Blandingshåndskrift. Roskilde St. Agnete Klosters jordebøger. KB, Acc. 2001/100 Cod. Ups. C 647 Brugt ved indbinding af Ribe rådstueprotokol for KB, Thott RA, gl.sign.: Roskilde 39 a-d L Klassiske tekster, fra 13.årh. Blandt andet småstykker af Averroës, Avicenna og Algazel (E. Jørgensen 1912, p. 9) Stykker af Aristoteles, Platon, Cicero, Apuleius (E. Jørgensen p. 28ff) Nekrologium. Filosofisk blandingshåndskrift. Sytten forskellige tekster. Indholdsoversigt i E. Jørgensen Jordebøger. Haderslev. Købt af Broder Knud, provincialprior for konventet i Haderslev, for midler skænket af den norske konge Helsingborg. Måske ejet af fratris Nicholai Laghonis. Ribe. Dominikanerklosteret. Ribe. Frater Nicolaus de Ripis ord. predic. ff scripsit; ff diuersibus minibus rudibus sæc. XV exarata sunt. Roskilde. St. Agnete Kloster. Orden OP OP 1300-tallet. Indskrift fra 1400-tallet. Datering og funktionstid Skrevet ca i Frankrig Nuværende bind fra senmiddelalderen Funktion Udgivelser / Oversættelser Haderslevbiblen (digital). Else Cornelius: Bibelen vender hjem. Interview med Erik Petersen i: Berlingske Tidende 13. oktober Erik Petersen: Broder Knud fra Haderslev og en Bibel fra Frankrig. I: Magasin fra Det Kongelige Bibliotek. 15. årg. Nr. 4 oktober s Andersson-Schmitt. Bd.6. p E. Jørgensen 1912b, p. 28f + p. 9 OP 1400-tallet. L. Nielsen p. 85 OP E. Jørgensen 1926, p OP /15. Regnskaber ordnet herredsvis efter gårde med angivelse af ydelser. Jexlev (=Danmarks Middelalderlige Regnskaber 4) Jexlev Bd. I, p

26 Navn Hd.skr.nr. Genre Kloster Plinius den Ældre, Historia Naturalis. Dalby-bogen. Dalby Klosters inventarium. Indtægtsregnskab for Dalby Kloster ført af Anders Billes foged. Firenze, Bibl. Medicea Laurenzian a, Ms. Laur. 82, 1-2, 2 KB, Gl.kgl. Saml RA. Pr. ark. Nr RA. Pr. ark. Nr Hr. Anders Bentsen Bille (død 1555) Naturhistorie.? Har i 1400-tallet være i dominikanerklosteret i Lübeck. Sikkert kopieret i et velorganiseret scriptorium i Nordtyskland. Skriftbånd: "Petrus de Slaglosia me fecit". (Der har ikke været et kloster i Slagelse. Antvorskov lå udenfor Slagelse). Evangeliebog. Dalby. Dansk proveniens / tilblivelse. Dalby. Inventarium sådan som hr. Anders (Bentsen) Bille modtog det. Orden Datering og funktionstid Funktion Udgivelser / Oversættelser OP? E. Petersen 1999a, Nr L. Nielsen p OSA Middelalderligt, men ikke samtidigt bind. Notitser fra 14. og 15. årh. OSA /2 17/3 og udat. Dalby. OSA / E. Petersen 1999a. nr. 6. L. Nielsen p E. Jørgensen. 1926, p.10 Jexlev Bd. I, p. 44 Jexlev Bd. I, p

27 Navn Hd.skr.nr. Genre Kloster Senmiddelalderlige mystikere Grinderslevhåndskriftet. Abbed Vilhelms breve. AM Brevbog fra Æbelholt Æbelholtbogen. Legenden om Abbed Vilhelm. AM Den største samling opbyggelige skrifter på dansk, og ét af de mest omfattende skandinaviske sprogmindesmærker uden for den birgittinske kultursfære. Populære senmiddelalderlige andagtsskrifter i oversættelse fra latin. KB, Additamen ta 51 2 Ms. i Paris fra midt af 13. årh. i St. Genevièvebiblioteket. Indført i St. Genevièveklostrets store legendarium Brevsamling. Det oprindelige håndskrift gik tabt ved Kbhs. brand Kombineret brev- og jordebog. I den egentlige brevbog ca. 30 privilegier. Oplysninger for lidt over 100 ejendomme + afskrift af tilhørende breve. Fortælling om Absalon. Abbed Vilhelms skrift om klostrets velgørere. Legende. Orden Datering og funktionstid Funktion Udgivelser / Oversættelser Grinderslev? OSA Ca E. Petersen 1999a, Nr. 58 Jexlev Bd. II, p Kaalund. L. Nielsen p. 139 Æbelholt. OSA Div. afskrift fra ca AM har ikke selv set det m.a. forelæg. SRD VI 1786, p DD I:3, 2. del 1977 / DRB I. p. 3 Æbelholt. OSA Ca SRD VI p Æbelholtbogen (digital). Æbelholt. Skrevet i Æbelholt, af en af brødrene. OSA Ca SRD V, p Gertz p H. Olrik p E. Petersen 1999a, No. 94. L. Nielsen p. 88 E. Petersen 1999a, Nr. 50. Rep IV , p KLNM Bd. 20 sp

28 Navn Hd.skr.nr. Genre Kloster Hornebogen. Nat. Mus., De fire evangelier. Bosjø. Kbh. Reg. Evt. Fra Bosjø Kloster. Nr. 380 Vides at have ligget i Horne Essenbækårbogen. St. Peders klosters inventarium. Dødebog for Skt. Peders Kloster i Næstved (Obituarium). Næstved-kalendariet (Kalendarium). Annales Nestvedienses vet. (Ældre Næstvedannaler). Legenden om Knud den Hellige. Ælnoths skrift om Kong Knud (den Hellige). MS Uppsala. Kendes kun i senere eftermiddelalderlig afskrift. RA, Top. Saml. papir, Lund KB, Additamen ta 56a 8 KB, E don.var Bevaret i et håndskrift fra 16. årh. Bevaret i håndskrifter fra Flandern fra beg. af 13. årh. Orden Datering og funktionstid Funktion Udgivelser / Oversættelser OSB E. Petersen 1999a, Nr. 21. L.Nielsen p Kirke Historisk Årbog. Essenbæk. OSB I brug AD p ; Obituariet er en egl. dødebog. Et samlehåndskrift. Kalender. Næstved-annaler. Illustreret. Helgenlegende. Ældste historiske skrift forfattet i Norden. Lund. S. Peders Kloster. Iver Jude modtog det af hr. Eske Billes arvinger. Næstved. Skt. Peders Kloster. Skovkloster. Næstved. Skt. Peders Kloster. Skovkloster. Odense. St. Albani Kirke i Odense. Skrevet af angelsachsisk klerk. Jexlev Bd. II, p.226 OSB Jexlev Bd. I, p. 42 OSB OSB ca Kalendariet ført til ind i 1400-tallet Nekrologieoptegnelser og en velgørerfortegnelse. Ældre Næstvedårbog. Obituariet er en egl. dødebog. Et samlehåndskrift. SRD IV p SRD IV p Kroman 1980, Nr. 7. Næstvedkalendariet (digital). OSB o Gertz, p Odense. OSB Senest Gertz, p E. Petersen 1999a, No.49 L. Nielsen p. 85 E. Petersen 1999a, Nr. 49 Jexlev Bd. I, p. 389 L.Nielsen p. 67 L. Nielsen p. 50 L. Nielsen p

29 Navn Hd.skr.nr. Genre Kloster Enkeltblad fra Missale, Nat.Mus. Blad fra missale. Odense. Henrik Ranzaus rejsealter. Kbh. Reg. Evt. fra Skt. Knuds Kloster i Nr Odense, skænket af den sidste Odensebogen. Legendestykker om Knud Lavard. Ringstedbogen. Tabula Ringstadiensis. Lovcodex. Uppsala Univ. Ms. De la Gardie 39 Kendes gennem et udenlandsk håndskrift og et senere sammendrag RA. Top. Saml. På papir, Ringsted 2. Ringsted Kirkes Museum Lat. perg. Dansk overs. fra 16.årh.: RA, Top. Saml. på papir, Ringsted 2. Cod. Holm. C 43 Brevbog. Koncept på papir. Afskrift af en række (24) af klosterets privilegier fra De fleste fra før Tavle over kongegravene i Ringsted klosterkirke. Lovcodex. prior Christian Poulsen. Odense. Domkapitlet. Ringsted. Benediktinermunke i Ringsted Kloster. Orden Datering og Funktion Udgivelser / funktionstid Oversættelser OSB E. Petersen 1999a, Nr. 22 OSB c L. Nielsen p. 87 OSB Forfattet i 1100-tallet. Ringsted. OSB Udat. [1500-tallet]. Ringsted. OSB [Slutningen af tallet]. Ørslev. Thenne bogh lod Hjeloff Nielssøn skrifue i Østerløff closter aar effter gusz byrd OSB. Benediktinernonnekloster. L. Nielsen p. 50 Jexlev Bd. I, p. 382 Jexlev Bd. I, p E. Jørgensen 1912b p. 39, note 1 29

30 Navn Hd.skr.nr. Genre Kloster Cod. Holm. K 46 Stockholm, Mariager? Cod. Holm. (Kalendariet) K 46 4 Legender Mariager Legendehåndskrift. Bønnebog. (Anna Brahes bønnebøg). Recepta. Nomina herbarum. Orationes. Hymni. Vigilie mortuorum. Excerpta ex regula ordinissancti Saluatoris et bullis ad eandem spectantibus. 57 blade De ti første blade er på pergament, resten på papir. KB, Gl.kgl Saml KB, Thott KB, Gl. kgl. Saml Blandingshåndskrift fra to forskellige hænder 1. p. 2-20: Kalendarium med tilbehør. 2. p Fragment af kortfattet dansk krønike s : tomme 3. p : Digt om fugles og dyrs natur med moraliserende indledning. Oversat legendestof - ikke originaloversættelse, men sikkert afskrift. NB fejlene skriverens sprog er jysk, forelægget sjællandsk. Antologi af religiøse småtekster. Indholdet birgittinsk præget. Illustreret. Blandingshåndskrift på dansk og latin. Indeholder også et litani med en helgenrække. Orden OSBirg. Mariager. OSBirg Skrevet af nonne fra Mariager Elisabeth Hermansdatter og broder Niels Mogensen, klosterpræst i Mariager. Maribo. Bogen har tilhørt nonnen Anna Bradesdatter (blev priorisse) og siden hendes søster Elsebe Brahe. Datering og funktionstid Funktion Udgivelser / Oversættelser 1400-tallets 1. Kalendariet anden halvdel. er gengivet hos Lindhagen Tabel til bestemmelse 2. Lorenzen af gyldental 3. Brøndumstarter i Nielsen Indbundet i 1600-tallet. OSBirg K. M. Nielsen. Bd. 2 p , Bd. 5 p. 24ff. Lindhagen Knudsen. E. Petersen 1999a, Nr. 53 E. Petersen 1999a, Nr. 59. Maribo. OSBirg E. Jørgensen 1926, p