Introduktion til kommenteringen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Introduktion til kommenteringen"

Transkript

1 JOBNAME: No Job Name PAGE: 44 SESS: 60 OUTPUT: Tue Apr 27 10:56: Søren Kierkegaards Skrifter Introduktion til kommenteringen De følgende sider er en kort version af det regulativ for realkommentering, der har været brugt under kommenteringsarbejdet, og som spænder fra den generelle bestemmelse af kommentarens form og funktion til den minutiøse angivelse af kommas placering. Regulativet findes fuldt gengivet i Kierkegaard Studies. Yearbook 1996, Berlin/New York, s Det er her hensigten at uddrage hovedpunkterne af dette regulativ for derigennem at lette læserens tilgang til kommentarstoffet. Kommentarerne i SKS skal indløse tre fordringer. For det første skal de kommentere et bestemt sagforhold relevant og kortfattet; for det andet skal de føje sig ind i det kommenteredes kontekst og altså mindst muligt bortlede læserens blik fra selve teksten; endelig skal de for det tredje forsyne læseren med den fornødne information til at fortsætte læsningen. En kommentar skal derfor holde sig den faktuelle dimension for øje og mere arbejde for end med teksten; ellers risikerer den at overskride det perspektiv, der er dikteret af lemma, dvs. af den lokalt afgrænsede tekstdel. Det har været et krav til kommentarerne, at de skulle fungere produktivt i forholdet mellem læser og tekst, hvorfor man også vil kunne se, at parafrase af bibelske skrifter og klassiske myter langt hyppigere end førhen er blevet bragt i anvendelse. Kommentarerne har til opgave at gøre læseren samtidig med teksten, ikke at gøre teksten samtidig med læseren; den sidste opgave er læserens, ikke kommentators. I et kommenteringsarbejde, der strækker sig over adskillige år og implicerer kommentatorer, konsulenter og oversættere fra forskellige fagområder og med forskellige forudsætninger, er det vigtigt at sikre en ensartethed såvel i kommenteringens tæthed som i kommentarernes sproglige udformning. Hvad det første angår, har vi tilstræbt fuldstændig konsekvens, mens vi i henseende til det sidste de enkelte kommentatorers individuelle sprogføring har ladet visse stilistiske forskelligheder forblive. Et fortolkende helhedsperspektiv, det være sig på det enkelte skrift

2 JOBNAME: No Job Name PAGE: 45 SESS: 56 OUTPUT: Tue Apr 27 10:56: Introduktion til kommenteringen 51 eller på forfatterskabet, har det ikke været meningen at anlægge; kommentaren skal åbne og ikke lukke for nye tolkninger. Derfor vil der heller ikke blive henvist til sekundærlitteratur om Kierkegaard eller andre; kommentarerne skal være nøgterne og ikke fortabe sig i forskellige tiders forskellige tolkningsforsøg. Det gælder også i forbindelse med kommenteringen af biografiske og personalhistoriske forhold, at kommentaren tilstræber en stram økonomi og ikke klatter sig selv væk i gisninger og gætværk. Derimod er der tilvejebragt en større tæthed i kommenteringen, som vil komme nutidige læsere til gode, herunder de stadig flere ikke-danske Kierkegaard-læsere. Selv den specialiserede forsker må jo stedvis læse Kierkegaard på omtrentlighedens betingelser. Og eftersom det er lettere at ignorere, hvad man ved, end det er at vide, hvad andre har ignoreret, har vort synspunkt været, at det var bedre med én kommentar for meget end én for lidt. I det omfang tidligere Kierkegaard-udgaver, Kierkegaard-oversættelser eller Kierkegaard-forskning har kunnet bidrage med relevant materiale, er dette blevet kontrolleret og anvendt ved udarbejdelsen af de foreliggende kommentarer. Det har i kommenteringen af SKS været en regel at benytte de værker, som Kierkegaard selv benyttede. Hvor det er relevant, er kommentarbindene forsynet med kort over København og Nordsjælland på Kierkegaards tid, ligesom de så vidt muligt gengiver de malerier, kobberstik og andet billedstof, som Kierkegaard refererer eller alluderer til. Endvidere er kommentarbind til skrifter af mere akademisk karakter udstyret med en bibliografi over den litteratur, som Kierkegaard angiveligt har benyttet. Endelig skal det nævnes, at det med de foreliggende kommentarer hverken har været tanken at overflødiggøre læserens eget arbejde med Kierkegaards tekst eller at tage pennen ud af hånden på fremtidige forskere. Dybt inde i selv den tætteste kommentering, sådan som vi har defineret den, skjuler sig jo det lykkelige paradoks, at netop det vigtigste aldrig kommenteres. Betydningsmæssigt uundværlige ord som Angest, Kjerlighed, Menneske, Gud, ledsages således ikke af kommentarer, skønt de nok kunne fortjene det, men alene forsøget ville bringe enhver kommentar i uføre.

3 JOBNAME: No Job Name PAGE: 46 SESS: 60 OUTPUT: Tue Apr 27 10:56: Søren Kierkegaards Skrifter Kommentarernes udformning Ethvert af Kierkegaards skrifter behandles kommentarmæssigt som en afsluttet enhed, hvorfor der ikke forekommer krydshenvisninger mellem kommentarsektionerne, heller ikke ved flere skrifter i samme kommentarbind. En undtagelse udgør dog de to dele af Enten Eller. Der henvises altid fra en omtale til det omtalte, ikke omvendt, dvs. der kommenteres ikke fremad i skrifterne, kun tilbage. En tilsvarende praksis gælder for Kierkegaards diskussion med og kommentarer til sine egne skrifter. Kommentaren knyttes til teksten ved angivelse af side- og linietal efterfulgt af det pågældende lemma i halvfed, efterfulgt af lemmategn i ordinær munkle] tale sagte og hemmeligt, hviske om noget. Lemma følger tekstens ortografi, dog således at den del af lemma, som er irrelevant for kommentaren, kan sættes i ordinær. Det gælder fx genitiv-s og bestemt endelse (Fibelbræts, Fibelbrættet) samt ved visse særegne konstruktioner (polypagtige). Almindeligvis gentager lemma ikke anførselstegn og parentes ved begyndelse og/eller afslutning af et lemma; gentaget bliver heller ikke afvigende skriftsnit (fx Optima) og skriftart (fx kursiv). Hvor lemma omfatter en længere passage, anføres kun de(t) første og de(t) sidste meningsbærende ord, mens det udeladte angives med tre prikker. I Begyndelsen... saare godt] Hvor lemma omfatter en længere passage, men hvor enkelte ord eller sætninger ikke er indbefattet i det, der kommenteres, markeres det udeladte med tre prikker i kursiveret parentes. hiin (...) Undseelsens Rødme]

4 JOBNAME: No Job Name PAGE: 47 SESS: 70 OUTPUT: Tue Apr 27 10:56: Introduktion til kommenteringen 53 Når et ord eller en vending er kommenteret tidligere i samme kommentarenhed, vil der ved en ny forekomst blive henvist til dette sted med en pil efterfulgt af det pågældende side- og linietal. Pilen betyder: se kommentar til. virkelig Cancelliraad] s. 123,14. Når der i kommentaren henvises til et af Kierkegaards egne skrifter, angives dette med jf. efterfulgt af det pågældende skrifts titel samt bind og sidetal i SKS. Skolemesteren i Alferne] jf. Om Begrebet Ironi, SKS 1, 122. Ved flere henvisninger til samme skrift ledsages den første henvisning af en kursiveret titelforkortelse i parentes. Pagen i Figaro] jf. 1. del af Enten Eller (forkortet EE1), SKS 2, 57. I kommentarerne til fx Begrebet Angest omtales dette skrift som BA, mens en henvisning herfra til andre skrifter, fx til Enten Eller, gives uforkortet. a. verbalkommentarer Kommenteret bliver alle græske, hebraiske, latinske, tyske, italienske, franske og engelske ord, vendinger og sætninger samt danske udtryk, der er forældede, er af mere teknisk karakter, eller som på anden måde må forekomme fremmedartede. Fremmedsproglige ords og korte vendingers herkomst, men ikke fremmedords proveniens, angives i forkortet form først i kommentaren. aut-aut] lat. enten-eller. Ved fremmedsproglige ord og vendinger gives der, hvor det skønnes nødvendigt, først en leksikalsk oversættelse, dernæst efter semikolon en

5 JOBNAME: No Job Name PAGE: 48 SESS: 56 OUTPUT: Tue Apr 27 10:56: Søren Kierkegaards Skrifter kontekstbestemt betydning. Semikolon fungerer altså synonymt med: her. stupor] lat. sløvhed; måben. Græske og hebraiske ord i en betydningsbærende position, men som hovedregel ikke hele sætninger, er transskriberet og anbragt i parentes efter lemma og angivelse af herkomst. Transskriptionen er forsynet med udtalevejledende accenttegn. πειρον π ρας] gr.(ápeiron péras). Hvis et ord er optaget i 15. udg. af Nudansk Ordbog (1995), bliver det kun kommenteret i de tilfælde, hvor det: v er usædvanligt i moderne dansk (fx apostropherende, Exaltation, Daarekistelem, forskylde, Forundringsstolen, gelind, Laxativ, opdægge, prædicere, urgere, vanke om); v er sædvanligt i moderne dansk, men har skiftet betydning, herunder værdiladning (fx billig, flankere, gjøre flot, intet mindre end, Folianter, forringe sig, Lazaron, Opponent, protestere, skuffe, vistnok); v bruges i særbetydning, fx af fagsproglig eller terminologisk art (fx Affect, Disjunction, dæmonisk, epigrammatisk, Gehalt, incommensurabel, intermediær, ophæve, Tautologi, Visitation); v tilhører dialekt, sociolekt eller andre typer af idioma; kategorien danner overgang til faste udtryk (fx sinne sinne, byde hende Spidsen, saa er 101 ude, god Nat Ole). Fremmedsproglige ord og udtryk (som fx apropos, courage, notabene), der er optaget i Nudansk Ordbog, 15. udg., bliver almindeligvis hverken oversat eller kommenteret.

6 JOBNAME: No Job Name PAGE: 49 SESS: 60 OUTPUT: Tue Apr 27 10:56: Introduktion til kommenteringen 55 b. realkommentarer Som hovedregel gives en realkommentar, når der i Kierkegaards skrifter: optræder historiske personer, direkte eller indirekte henvises til andres eller Kierkegaards egne skrifter, til samtidige diskussioner, til historiske og topografiske forhold, til Bibelen, myter, sagn og anekdotisk stof, samt til ordsprog og talemåder. Endvidere når der er direkte henvisninger til malerier, kobberstik eller andet billedstof. Enheder for mål og vægt omregnes til moderne enheder, hvor det er relevant. Enheder for mønt omregnes ikke til moderne beløb, men hvor det kan være opklarende for sammenhængen, gives der eksempler på datidens prisniveau. I forbindelse med kommentering af bestemte lokaliteter i København og Nordsjælland henvises til de kort, som kommentarbindet er forsynet med. Borchs Collegium] studenterkollegium i Kbh. beliggende i St. Kannikestræde nr. 12 (se kort 2, B3). Gilleleje] lille fiskerleje i Nordsjælland (se kort 6). Om citering, ortografi mv. Hvis teksten fordrer det, citeres det værk, som Kierkegaard henviser til. Hvor Kierkegaard citerer, men uden at være tro mod kilden, bliver kun væsentlige afvigelser anført i kommentaren. Sideskift inden for et citat bliver ikke anført. Er det citerede lyrik, angives versskift med skråstreg og strofeskift med dobbelt skråstreg. Ved citering af sætninger, hvori der udelades ét eller flere ord, angives denne udeladelse med tre prikker i kursiv parentes. Første gang en person optræder i kommentarenheden, skrives fornavn(e) almindeligvis fuldt ud, mens de(t) i senere kommentarer kun angives med initial(er); disse kan dog udelades ved hyppigt forekommende henvisninger til samme person, fx Hegel. Efternavne anføres efter hævdvunden praksis (fx Heraklit og ikke Herakleitos, Platon og ikke Plato, Descartes og ikke Cartesius osv.). Derpå angives fødsels- og dødsår i parentes. Hvor der hersker tvivl om de(t) præcise årstal, angi-

7 JOBNAME: No Job Name PAGE: 50 SESS: 56 OUTPUT: Tue Apr 27 10:56: Søren Kierkegaards Skrifter ves dette eller disse med o. foran. Omfatter tvivlen et større tidsrum, fx ti år, udelades årstallet, og kun det sikre, typisk dødsåret, anføres. Hvor der hersker yderligere tvivl, angives den omtrentlige levetid. Den pågældendes fag (fx teolog) og virkefelt (fx digter) angives, samt, hvis det er relevant i sammenhængen, vedkommendes ansættelsesforhold (fx professor). Kommentarens tidsperspektiv følger altid det aktuelle skrifts; således er J. L. Heiberg ikke teaterdirektør i kommentaren til et skrift fra Ovenstående gælder, første gang en historisk person eksplicit nævnes i skriftet, dvs. i den som oftest fyldige initialkommentar. Nævnes personen flere gange i samme skrift, henvises til denne initialkommentar med en. Efterfølgende gives kun kommentarer, der er dikteret af det aktuelle lemma. Hvor tekstens vægtfordeling gør det naturligt, kan der henvises fra initialkommentar til en senere følgende kommentar. Ortografisk følger kommentarerne Retskrivningsordbogen, 1986 (udg. af Dansk Sprognævn). Der benyttes grammatisk kommatering. Om titelangivelse på bøger, litteraturhenvisning mv. Selvstændige udgivelser (bøger, aviser, tidsskrifter, teaterstykker), som Kierkegaard citerer fra eller alluderer til i sin tekst, angives i kursiv, fx Hamlet. Dele af en selvstændig udgivelse sættes i citationstegn, fx»forførerens Dagbog«. Dersom skriftet ikke giver oplysning om udgivelsessted og -år, skrives u.st. henholdsvis u. å. Hvor et citeret værk findes i hovedsamlingen i Auktionsprotokol over Søren Kierkegaards Bogsamling (udg. af H. P. Rohde), Kbh. 1967, henvises hertil. Det sker ved signaturangivelsen ktl. efterfulgt af det pågældende nummer. J. L. Heiberg Nye Digte, Kbh. 1841, ktl Er en bog ikke anført i hovedsamlingen, men det af boghandlerregninger fremgår, at Kierkegaard har købt den, henvises til»bøger uden for Auktionskataloget«i Rohdes udgave, forkortet ktl. U. Der henvises ikke til de to appendikser i Auktionsprotokollen.

8 JOBNAME: No Job Name PAGE: 51 SESS: 56 OUTPUT: Tue Apr 27 10:56: Introduktion til kommenteringen 57 Ved aviser anføres dato e.l. Ved tidsskrifter benyttes den tidsangivelse, som tidsskriftet selv anvender. Hvor der ikke er tale om et førstetryk, anføres dettes udgivelsesår i kantet parentes umiddelbart efter året for den udgave, som Kierkegaard benytter. Dette gælder dog kun bøger efter år Kant Critik der reinen Vernunft, 4. opl., Riga 1794 [1781], ktl Benytter Kierkegaard et værk i oversættelse, oplyses der intet om den tidligste udgivelse af den pågældende oversættelse, men værkets udgivelsesår samt sprog anføres i kantet parentes efter udgivelsesåret for den benyttede oversættelse. Luther Liden Catechismus, Kbh [ty. 1529], ktl Bind forkortes bd. og efterfølges af arabertal. I de tilfælde hvor et bind består af flere vols., angives både bind og vols. med arabertal, fx bd. 10,2, 1838, s Ved henvisning til Søren Kierkegaards Papirer (forkortet Pap.) anvendes dog romertal, fx I A 35. Side(r) forkortes s. og efterfølges af arabertal. Hvor henvisningen kun inkluderer den følgende halve eller hele side, bruges forkortelsen f. til angivelse af dette. Hvor slutpunktet for sidehenvisningen er svævende, kan forkortelsen ff. undtagelsesvis bruges, fx s. 118ff. Ved henvisning til bøger anføres forfatterens navn, bogens titel og evt. undertitel i kursiv efterfulgt af komma, derpå udgivelsessted og -år efterfulgt af komma og henvisning til de(n) pågældende side(r) angivet med s. J. P. Mynster Prædikener holdte i Aaret 1848, Kbh. 1849, ktl. 232, s. 23. Værker bestående af flere bind: Førstegangshenvisning: Gotthold Ephraim Lessing s sämmtliche Schriften bd. 1-32, Berlin , ktl ; bd. 17, 1827, s. 12.

9 JOBNAME: No Job Name PAGE: 52 SESS: 69 OUTPUT: Tue Apr 27 10:56: Søren Kierkegaards Skrifter Følgende henvisning; i de tilfælde, hvor henvisningen forkortes, henvises der til førstegangshenvisningen vha. en pil i parentes ( ). I følgende eksempel gælder henvisningen en kommentar til s. 59: Sämmtliche Schriften bd. 17, 1827, s. 19 ( s. 59). I værker med mange henvisninger erstattes denne praksis dog af en liste over de forkortelser, der er anvendt i kommentarerne. Førstegangshenvisning til et værk, der tillige rummer vols. Samlede Værker bd. 1-9, Kbh ; bd. 5,2, 1839, s Henvisninger til selvstændige skrifter i samlede værker: St. St. Blicher Jyllandsrejse i sex Døgn i Samlede Digte bd. 1-2, Kbh , ktl. U 23; bd. 2, s Jens Baggesen Labyrinthen i Jens Baggesens danske Værker, udg. af forfatterens sønner og C. J. Boye, bd. 1-12, Kbh , ktl , bd. 8-11, ; bd. 10, 1830, s. 31. Henvisning til en afhandling, der indgår i et bind af flere, som igen indgår i forfatterens samlede værker: G. W. F. Hegel»Verhältniß des Skepticismus zur Philosophie«i Vermischte Schriften bd. 1-2, udg. af F. Förster og L. Baumann, Berlin 1834, ktl , i Hegel s Werke bd ; bd. 16, s. 70. Ved henvisning til værker, som Kierkegaard vides at have ejet eller læst, henvises til de(n) udgave(r), han har benyttet. Hvis der henvises til værker, som Kierkegaard ikke vides at have ejet eller læst, henvises så vidt muligt til udgaver fra Kierkegaards egen tid. I de tilfælde, hvor der er tale om en hævdvunden inddeling af klassiske tekster (bøger, kapitler, afsnit, paragraffer osv.), kan denne desuden anvendes som henvisning.

10 JOBNAME: No Job Name PAGE: 53 SESS: 70 OUTPUT: Tue Apr 27 10:56: Introduktion til kommenteringen 59 Forekommer en længere bogtitel flere gange i samme skrift, skrives den første gang fuldt ud og anføres forkortet i parentes, fx Bemærkninger og Undersøgelser, fornemmelig betreffende Hegels Philosophie, betragtet i Forhold til vor Tid (forkortet Bemærkninger og Undersøgelser); ved næste henvisning til den pågældende bogtitel anvendes blot den forkortede titel: Bemærkninger og Undersøgelser. Der henvises til den udgave, som Kierkegaard angiveligt eller påviseligt har brugt, og i særlige tilfælde til en moderne tekstkritisk udgave. Hvor der findes flere standardudgaver af en forfatters samlede værker, vil henvisningen til disse følge i en parentes: Hegel Vorlesungen über die Aesthetik, udg. af H. G. Hotho, bd. 1-3, 1835, ktl , i Georg Wilhelm Friedrich Hegel s Werke. Vollständige Ausgabe (forkortet Hegel s Werke) bd. 1-18, Berlin ; bd. 10,2, 1835, s. 178 (Sämtliche Werke. Jubiläumsausgabe (forkortet Jub.) bd. 1-26, Stuttgart (fl. flg. opl.); bd. 13, 1964, s. 178; Theorie-Werkausgabe. Werke (forkortet Suhr.) bd. 1-20, Frankfurt a. M ; bd. 14, 1970, s. 182). For mere akademiske skrifters vedkommende findes efter den enkelte kommentarenhed en bibliografi over den litteratur, Kierkegaard har benyttet i det pågældende skrift, samt en fortegnelse over de værkforkortelser, der er benyttet i kommentarerne. Om de bibelske skrifter Hvor der i kommentarerne citeres fra Bibelen, anvendes den autoriserede oversættelse fra Hvor det slører Kierkegaards brug af den pågældende bibeltekst, fordi han i sin formulering og/eller i sin tolkning lægger sig op ad de samtidige bibeloversættelser, citeres der dels fra Det Gamle Testamente fra 1740 (forkortet GT-1740), dels fra Det Nye Testamente fra 1819 (forkortet NT-1819). Bibelske skrifter forkortes i overensstemmelse med listen over bibelforkortelser med angivelse af titel, kapitel og vers, fx Matt 17,18. Kræver referencen angivelse af flere sammenhængende vers fra samme kapitel, angives dette med bindestreg mellem første og sidste vers, fx Joh 1,1-18.

11 JOBNAME: No Job Name PAGE: 54 SESS: 60 OUTPUT: Tue Apr 27 10:56: Søren Kierkegaards Skrifter Ved henvisning til flere ikke sammenhængende vers fra samme kapitel adskilles disse med punktum, fx Dan 4, Ved angivelse af flere kapitler adskilles disse med semikolon, fx Matt 11,15; 13,9.43. Dette gælder også ved henvisning til flere skrifter, fx 2 Mos 20,3-17; 5 Mos 5,7-21. I de tilfælde, hvor Kierkegaard henviser eller alluderer til et eller flere vers i Bibelen, der tælles anderledes i oversættelsen af 1992, anføres verstællingen i den af Kierkegaard anvendte oversættelse efterfulgt af oplysning om, fra hvilken oversættelse denne tælling stammer, efterfulgt af en parentes med den nye tælling, fx Es 9,1, GT-1740 (8,23); Es 9,2-21, GT-1740 (9,1-20). Når der i Kierkegaards tekst optræder et direkte citat fra Bibelen, angives det i kommentarerne blot, hvorfra citatet stammer, fx Luk 16,3. Er citatet indirekte, angives det med et foranstillet jf., fx jf. Luk 16,5. Når Kierkegaard henviser til en begivenhed, en udtalelse (fx indledt med»christi Ord«eller»som Abraham siger«), en lignelse e. l., indledes kommentaren med: sigter til... e. l.: der tænkes på..., afhængig af konteksten. Når Kierkegaard alluderer til en fortælling, en lignelse, en vending, et udtryk e.l., indledes kommentaren med: spiller på... / alluderer til... Er der tale om en fjernere eller mere usikker allusion, indledes kommentaren med: spiller formentlig/måske på... / alluderer formentlig/måske til... Om oversættelse Alle fremmedsproglige passager, ord og vendinger i Kierkegaards tekster er oversat til dansk. Hvor Kierkegaard direkte fx ved et»sml.«eller»see dette Sted«henviser til en tekst, er denne tekst så vidt muligt blevet indkredset, oversat og bragt i kommentaren. Når Kierkegaards parafrase lægger sig tæt op ad originalen, er disse steder ikke oversat, men gengivet på originalsproget. I kommentarerne kan der også forekomme fremmedsproglige passager, ord og vendinger, fordi kommentator har fundet det påkrævet at citere fra det værk, som Kierkegaard henviser eller alluderer til. Sådanne citater er også oversat; dette gælder dog ikke i de mere akademiske værker, fx Om Begrebet Ironi. Foreligger der en nyere og pålidelig oversættelse af et værk, som

12 JOBNAME: No Job Name PAGE: 55 SESS: 60 OUTPUT: Tue Apr 27 10:56: Introduktion til kommenteringen 61 Kierkegaard citerer, benyttes denne. I særlige tilfælde, hvor en sådan oversættelse er problematisk, eller hvor den har en tendens, der gør Kierkegaards mening med citatet uforståelig, har oversætteren enten tilføjet sin alternative gengivelse i en kantet parentes eller nyoversat. Kun i de tilfælde, hvor et værk ikke foreligger i en pålidelig oversættelse, er der foretaget en nyoversættelse. Dersom kommentator anvender en oversættelse fra Kierkegaards samtid, og dette værk også foreligger i en moderne standardudgave, gives der parallelhenvisninger til denne. I de tilfælde, hvor der fra Kierkegaards samtid foreligger en dansk oversættelse, benyttes denne, hvis Kierkegaard direkte alluderer til bestemte udtryk og vendinger i den. Hvis der i fx et tysk citat forekommer græske og latinske sætninger, udtryk og vendinger, er disse som regel i oversættelsen gengivet på græsk og latin og efterfulgt af en kantet parentes med oversættelse af det pågældende. Når et værk foreligger på dansk, anføres titlen efter gældende tradition, fx Platon Sokrates Forsvarstale, ikke Apologien. I oversættelser staves personnavne i henhold til gældende dansk tradition, fx Aristofanes, ikke Aristophan el. Aristophanes. Introduktionen er udarbejdet af Joakim Garff i samarbejde med Tonny Aagaard Olesen og redaktionen.

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning

Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning Maj 2013 Social- og sundhedsuddannelsen Randers Indledning Hensigten med Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning ved Randers Social- og Sundhedsskole er

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

REDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING

REDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING REDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING Januar 2007 Journalnr. 7-16-28-00-06/7330 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formål...3 Layout...3 Sideopsætning...3

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

STANDARD FOR OPGAVESKRIVNING. VIA University College Psykomotorikuddannelsen i Randers

STANDARD FOR OPGAVESKRIVNING. VIA University College Psykomotorikuddannelsen i Randers STANDARD FOR OPGAVESKRIVNING VIA University College Psykomotorikuddannelsen i Randers August 2010 Normalside Omfang Skrifttype Opsætning Indholdsfortegnelse Opbygning En normalside er defineret som 2400

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker

Læs mere

Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker (GV)

Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker (GV) Forfatter: Klaus Nielsen Redaktør: Vanja Thaulow Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker (GV) 1 Definition og formelle bestemmelser 1.1 Hvad er en indledning, og hvad skal den gøre? 1.2 Omfang

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke

Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Version 2.1 (april 2016) Redaktionen vil være taknemmelig for, om tidsskriftets artikelforfattere gør sig bekendt med og følger

Læs mere

for Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter

for Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter for Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter mellem SKS Søren Kierkegaards Skrifter, udg. af Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg, bd. 1-16,

Læs mere

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2015-2016 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne Dansk/historieopgaven i 1g Denne orientering indeholder følgende: 1. Kort orientering om rammerne for opgaven 2.

Læs mere

Redaktionelle retningslinjer. for. opgaveskrivning

Redaktionelle retningslinjer. for. opgaveskrivning Redaktionelle retningslinjer for opgaveskrivning University College Lillebælt Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle Revideret Januar 2009/ Peder Ohrt Indholdsfortegnelse Indledning... 4

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2013 Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden mens man

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

TIDSSKRIFTET ANTROPOLOGI

TIDSSKRIFTET ANTROPOLOGI TIDSSKRIFTET ANTROPOLOGI Skrivevejledning (revideret januar 2014) Redigeringsprocessen foregår som følger: 1. Forfatteren indleverer en færdigdisponeret artikel til redaktionen. 2. Redaktionen læser artiklen

Læs mere

Akademiuddannelser. Vejledning i kildehenvisninger.

Akademiuddannelser. Vejledning i kildehenvisninger. Akademiuddannelser Vejledning i kildehenvisninger. INDHOLD INDLEDNING... 3 KILDEHENVISNINGER... 3 SAMME KILDE LIGE EFTER HINANDEN:... 4 HENVISES DER TIL FLERE SIDER SKAL DER SKRIVES:... 4 CITATER... 4

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO Du skal nu skrive din studieretningsopgave. Formålet med din SRO er formidling af faglig viden til dine læsere (lærere/vejledere). Derfor er det vigtigt, at

Læs mere

Manuskriptvejledning

Manuskriptvejledning Manuskriptvejledning Kuml-artikler Brødtekst Overskrifter skrives på separat linje med store og små bogstaver og aldrig punktum efter. Overskrifterne bør adskilles fra den foregående tekst med en blank

Læs mere

Vejledning til større skriftlige opgaver

Vejledning til større skriftlige opgaver Vejledning til større skriftlige opgaver INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning..... 2 1. Opgavens opbygning...3 1.1. Om forside.. 3 1.2. Om abstract......3 1.3. Om indholdsfortegnelse... 3 1.4. Om opgavens

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

10 Historien som værk

10 Historien som værk Forord Tænkning er work in progress. Det er tænkningens væsen at være uden punktum, at fortsætte i det uendelige, ikke have nogen afslutning. I denne forstand er den i stadig fremdrift, in progress. Men

Læs mere

Referencer henvisninger, citater, litteraturliste

Referencer henvisninger, citater, litteraturliste Referencer henvisninger, citater, litteraturliste Ergoterapeutuddannelsens praksis - følger APA, American Psychological Association November 2007 Formålet med referencer 1 Litteraturhenvisninger (bibliografiske

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Vejledning til BA-projektskrivning Jura BA & HA(jur.)

Vejledning til BA-projektskrivning Jura BA & HA(jur.) Vejledning til BA-projektskrivning Jura BA & HA(jur.) Bacheloropgaven er et større selvstændigt arbejde, der skal dokumentere, at den studerende kan anvende den juridiske metode i arbejdet med et bestemt

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

Praktiske bemærkninger om manus. Målgruppe. Sprog. Skribenten. Artikel-længde. Manus. Anonym læser. Redaktionelt

Praktiske bemærkninger om manus. Målgruppe. Sprog. Skribenten. Artikel-længde. Manus. Anonym læser. Redaktionelt Praktiske bemærkninger om manus Målgruppe KONTUR henvender sig primært til studerende, kandidater og forskere, som har en bred interesse for kulturstudier, men ikke nødvendigvis er specialister. Redaktionen

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! SSO MINIKURSUS Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! Hovedpunkter En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier SSO-opgaven

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

Litteraturhenvisninger og litteraturlister - Vancouver-formatet

Litteraturhenvisninger og litteraturlister - Vancouver-formatet Litteraturhenvisninger og litteraturlister - Vancouver-formatet Kilder Litteraturhenvisninger og litteraturlister hænger uhjælpeligt sammen med kilder. Derfor er det vigtigt med en klar definition af en

Læs mere

Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker (GV)

Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker (GV) Forfatter: Klaus Nielsen Redaktør: Vanja Thaulow Johnny Kondrup Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker (GV) 1 Oversigt over manuskripter og tryk 1.1 Manuskripter 1.2 Førstetrykket 1.2.1

Læs mere

OPGAVESKRIVNING: OM SPROG OG STIL

OPGAVESKRIVNING: OM SPROG OG STIL Hans J. Lundager Jensen, TF, 21.02.2013 OPGAVESKRIVNING: OM SPROG OG STIL I dette notat er samlet forskellige oplysninger og råd ang. opgaveskrivning. Først er der en liste over en række faldgruber, fejl

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Indledning. Hvad tænker du på, når du hører ordet ansigt? Hvad udtrykker vores ansigt?

Indledning. Hvad tænker du på, når du hører ordet ansigt? Hvad udtrykker vores ansigt? Forord Dette lille studiehæfte vil beskæftige sig med Guds væsen. Stop lige engang! Prøv at læse det igen. Tænk over dette et øjeblik. Vi skal beskæftige os med himlens og jordens skabers væsen. Der er

Læs mere

Referencehåndtering i Word

Referencehåndtering i Word Dato: 31. august 2016 Ref.: Randi Juul Nørskov og Lene Nørskov Lange, VIA Bibliotekerne Referencehåndtering i Word Når du skriver opgave i Word, kan du lave henvisninger og tilføje referencer undervejs

Læs mere

Frydenlunds manual om litteraturlister

Frydenlunds manual om litteraturlister Frydenlunds manual om litteraturlister 2 Enhver litteraturliste skal så vidt muligt følge nedenstående retningslinjer det vigtigste er dog, at der er konsekvens i litteraturlisten! Generelt Du skal så

Læs mere

Litteraturhenvisninger og litteraturlister

Litteraturhenvisninger og litteraturlister Litteraturhenvisninger og litteraturlister - Harvard-formatet Kilder Litteraturhenvisninger og litteraturlister hænger uhjælpeligt sammen med kilder. Derfor er det vigtigt med en klar definition af en

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Redaktionelle retningslinier - for afsluttende skriftlige opgave ved Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje

Redaktionelle retningslinier - for afsluttende skriftlige opgave ved Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r......... Redaktionelle retningslinier - for afsluttende skriftlige opgave ved Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje Revideret og godkendt af Landsudvalget

Læs mere

Historie-/danskopgaven i 2g

Historie-/danskopgaven i 2g 2011 Historie-/danskopgaven i 2g Nærum Gymnasium 2 Historie-/danskopgaven i 2.g en vejledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. De formelle krav og rammer... 3 3. Opgavens emne... 3 3. Om det danskfaglige

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Dansk historieopgaven

Dansk historieopgaven Dansk historieopgaven FORMÅL: At kunne skrive en stor opgave er en vigtig del af din uddannelse, både på gymnasiet og i de uddannelser, der kommer bagefter. Derfor skal du kende de regler, der er for at

Læs mere

Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved kommunale og regionale valg

Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved kommunale og regionale valg BEK nr 1123 af 15/10/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2014-17902 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Om henvisninger (fodnoter og litteraturliste)

Om henvisninger (fodnoter og litteraturliste) Om henvisninger (fodnoter og litteraturliste) Henvisninger, fodnoter og litteraturlister er noget af det vigtigste i akademisk arbejde. Det fortæller din læser hvor du ved noget fra. Derfor skal det naturligvis

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Tale til Ung Liga d Skriften alene

Tale til Ung Liga d Skriften alene Tale til Ung Liga d. 12.01.11 Skriften alene ved Daniel Præstholm Varighed: ca. 35 minutter Målgruppe: Ung Liga (25-30 år) Emne: Skriften alene Forslag til sange: Første gang jeg læste teksten (FS 54)

Læs mere

Manuskriptvejledning for Dansk medicinhistorisk Årbog

Manuskriptvejledning for Dansk medicinhistorisk Årbog Manuskriptvejledning for Dansk medicinhistorisk Årbog INDLEDNING Dansk medicinhistorisk Årbog (Årbogen) udkom første gang 1972 og er siden 1974 udgivet af Dansk Medicinsk-historisk Selskab, Jysk Medicinhistorisk

Læs mere

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen

Læs mere

Frydenlunds redaktions- og forfattermanual

Frydenlunds redaktions- og forfattermanual Frydenlunds redaktions- og forfattermanual 2 Denne manual gælder for Frydenlunds ansatte samt tilknyttede forfattere, korrekturlæsere m.m. Den følger som hovedregel Retskrivningsordbogen (RO) (Se også

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Dette skrift indeholder de gældende regler for udformning af skriftlige opgavebesvarelser, der afleveres i rapportform. Reglerne i skriftet er gældende for

Læs mere

Information om. Historieopgaven i 1hf

Information om. Historieopgaven i 1hf 2016 Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, STX 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.1 3. Studieretningsprojektet

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

HF: Større Skriftlige Opgave

HF: Større Skriftlige Opgave HF: Større Skriftlige Opgave 1 Indholdsfortegnelse Hvad er Den større skriftlige opgave? Hvilke fag kan der skrives opgave i? Forløb Valg af område Tilmelding Opgavetitel Opgaveugen Aflevering Opgavens

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005.

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005. Biblioteksafgiftsnævnet Sekretariatet: Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tel : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk 27. august 2013 Biblioteksafgiftsnævnets behandling

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

SYDDANSK UNIVERSITET INFORMATION OM OPGAVESKRIVNING

SYDDANSK UNIVERSITET INFORMATION OM OPGAVESKRIVNING SYDDANSK UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet LITTERATURVIDENSKAB 2016 INFORMATION OM OPGAVESKRIVNING Vejledning i opgaveskrivning Inden du går i gang med at skrive en opgave, så læs studieordningen igennem

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Gammel Testamente. Forord 11

Indholdsfortegnelse. Gammel Testamente. Forord 11 Indholdsfortegnelse Forord 11 Gammel Testamente 1. Hvor fik Kain sin kone fra? (1 Mos 4,17) 13 2. Hvem er gudssønnerne? (1 Mos 6,1-5) 18 3. Var Noas ark et ordentligt skib? (1 Mos 6,14-16) 23 4. Hvorfor

Læs mere

Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM

Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM En blandt mange af Family Tree Maker s styrker er evnen til at præsentere data på mange forskellige måder, og i dette skrift vil bogfunktionen blive gennemgået. Funktionen

Læs mere

Formalia ved opgaveskrivning

Formalia ved opgaveskrivning Formalia ved opgaveskrivning Dansk-/historie-opgave (DHO) Indhold Formalia i større opgaver... 1 Tjekliste til formalia... 5 Funktioner i Word... 6 Taksonomier - opgavens niveauer (udgangspunkt i humaniora)...

Læs mere

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Af Bill Muehlenberg I Romerbrevet 1 gøres det klart at homoseksualitet er den synd som udgør højdepunktet i menneskets oprør mod Gud. Der findes næppe en

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

STUDIERETNINGSOPGAVEN (SRO)

STUDIERETNINGSOPGAVEN (SRO) TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2015-2016 STUDIERETNINGSOPGAVEN (SRO) Vejledning til eleverne om SRO i 2.g Studieretningsopgaven i 2g Denne orientering indeholder følgende: 1. Kort orientering om rammerne for opgaven

Læs mere

Retningslinjer for opgaveskrivning

Retningslinjer for opgaveskrivning ORIENTERING Retningslinjer for opgaveskrivning Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Juni 2014 De følgende retningslinjer gælder for alle skriftlige opgaver, der udarbejdes af studerende på Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Læg mærke til, at der ikke er fødder på ovenstående bogstaver, og at de derfor er meget letlæselige på computerskærmen.

Læg mærke til, at der ikke er fødder på ovenstående bogstaver, og at de derfor er meget letlæselige på computerskærmen. Typografier I nedenstående guide bliver du rustet til at vurdere hvilke skrifttyper der kan være passende til dit projekt. Afsnittet vil være delt op i skrifttyper passende til computerskærmen og til papir.

Læs mere

Fritekst Herunder søges i den fulde tekst af hele Karnovs indhold (lovtekster, kommentarer, noter o.l.).

Fritekst Herunder søges i den fulde tekst af hele Karnovs indhold (lovtekster, kommentarer, noter o.l.). Vejledning til at navigere i modulet Karnov, Thomson Reuters Søgningstyper Der er flere søgeindgange til at finde love og regler i Karnov: fritekstsøgning, søgning på kaldenavn/populærtitel, søgning efter

Læs mere

Harvard referencestandard

Harvard referencestandard Udarbejdet af bibliotekar på UC SYD Roald Frøsig, 17. januar 2017. Harvard referencestandard Man skal referere, hver gang man anvender en kilde i sin tekst, det gælder både når man citerer en tekst direkte,

Læs mere

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer Udkast. 16. december 2005 God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer 1. Forord...2 2. God citatskik...2 2.1. Reglerne...2 2.2. Afgrænsningen af god citatskik...3 Hvad er et lovligt citat?...3

Læs mere