Introduktion til kommenteringen
|
|
- Philippa Sidsel Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 JOBNAME: No Job Name PAGE: 44 SESS: 60 OUTPUT: Tue Apr 27 10:56: Søren Kierkegaards Skrifter Introduktion til kommenteringen De følgende sider er en kort version af det regulativ for realkommentering, der har været brugt under kommenteringsarbejdet, og som spænder fra den generelle bestemmelse af kommentarens form og funktion til den minutiøse angivelse af kommas placering. Regulativet findes fuldt gengivet i Kierkegaard Studies. Yearbook 1996, Berlin/New York, s Det er her hensigten at uddrage hovedpunkterne af dette regulativ for derigennem at lette læserens tilgang til kommentarstoffet. Kommentarerne i SKS skal indløse tre fordringer. For det første skal de kommentere et bestemt sagforhold relevant og kortfattet; for det andet skal de føje sig ind i det kommenteredes kontekst og altså mindst muligt bortlede læserens blik fra selve teksten; endelig skal de for det tredje forsyne læseren med den fornødne information til at fortsætte læsningen. En kommentar skal derfor holde sig den faktuelle dimension for øje og mere arbejde for end med teksten; ellers risikerer den at overskride det perspektiv, der er dikteret af lemma, dvs. af den lokalt afgrænsede tekstdel. Det har været et krav til kommentarerne, at de skulle fungere produktivt i forholdet mellem læser og tekst, hvorfor man også vil kunne se, at parafrase af bibelske skrifter og klassiske myter langt hyppigere end førhen er blevet bragt i anvendelse. Kommentarerne har til opgave at gøre læseren samtidig med teksten, ikke at gøre teksten samtidig med læseren; den sidste opgave er læserens, ikke kommentators. I et kommenteringsarbejde, der strækker sig over adskillige år og implicerer kommentatorer, konsulenter og oversættere fra forskellige fagområder og med forskellige forudsætninger, er det vigtigt at sikre en ensartethed såvel i kommenteringens tæthed som i kommentarernes sproglige udformning. Hvad det første angår, har vi tilstræbt fuldstændig konsekvens, mens vi i henseende til det sidste de enkelte kommentatorers individuelle sprogføring har ladet visse stilistiske forskelligheder forblive. Et fortolkende helhedsperspektiv, det være sig på det enkelte skrift
2 JOBNAME: No Job Name PAGE: 45 SESS: 56 OUTPUT: Tue Apr 27 10:56: Introduktion til kommenteringen 51 eller på forfatterskabet, har det ikke været meningen at anlægge; kommentaren skal åbne og ikke lukke for nye tolkninger. Derfor vil der heller ikke blive henvist til sekundærlitteratur om Kierkegaard eller andre; kommentarerne skal være nøgterne og ikke fortabe sig i forskellige tiders forskellige tolkningsforsøg. Det gælder også i forbindelse med kommenteringen af biografiske og personalhistoriske forhold, at kommentaren tilstræber en stram økonomi og ikke klatter sig selv væk i gisninger og gætværk. Derimod er der tilvejebragt en større tæthed i kommenteringen, som vil komme nutidige læsere til gode, herunder de stadig flere ikke-danske Kierkegaard-læsere. Selv den specialiserede forsker må jo stedvis læse Kierkegaard på omtrentlighedens betingelser. Og eftersom det er lettere at ignorere, hvad man ved, end det er at vide, hvad andre har ignoreret, har vort synspunkt været, at det var bedre med én kommentar for meget end én for lidt. I det omfang tidligere Kierkegaard-udgaver, Kierkegaard-oversættelser eller Kierkegaard-forskning har kunnet bidrage med relevant materiale, er dette blevet kontrolleret og anvendt ved udarbejdelsen af de foreliggende kommentarer. Det har i kommenteringen af SKS været en regel at benytte de værker, som Kierkegaard selv benyttede. Hvor det er relevant, er kommentarbindene forsynet med kort over København og Nordsjælland på Kierkegaards tid, ligesom de så vidt muligt gengiver de malerier, kobberstik og andet billedstof, som Kierkegaard refererer eller alluderer til. Endvidere er kommentarbind til skrifter af mere akademisk karakter udstyret med en bibliografi over den litteratur, som Kierkegaard angiveligt har benyttet. Endelig skal det nævnes, at det med de foreliggende kommentarer hverken har været tanken at overflødiggøre læserens eget arbejde med Kierkegaards tekst eller at tage pennen ud af hånden på fremtidige forskere. Dybt inde i selv den tætteste kommentering, sådan som vi har defineret den, skjuler sig jo det lykkelige paradoks, at netop det vigtigste aldrig kommenteres. Betydningsmæssigt uundværlige ord som Angest, Kjerlighed, Menneske, Gud, ledsages således ikke af kommentarer, skønt de nok kunne fortjene det, men alene forsøget ville bringe enhver kommentar i uføre.
3 JOBNAME: No Job Name PAGE: 46 SESS: 60 OUTPUT: Tue Apr 27 10:56: Søren Kierkegaards Skrifter Kommentarernes udformning Ethvert af Kierkegaards skrifter behandles kommentarmæssigt som en afsluttet enhed, hvorfor der ikke forekommer krydshenvisninger mellem kommentarsektionerne, heller ikke ved flere skrifter i samme kommentarbind. En undtagelse udgør dog de to dele af Enten Eller. Der henvises altid fra en omtale til det omtalte, ikke omvendt, dvs. der kommenteres ikke fremad i skrifterne, kun tilbage. En tilsvarende praksis gælder for Kierkegaards diskussion med og kommentarer til sine egne skrifter. Kommentaren knyttes til teksten ved angivelse af side- og linietal efterfulgt af det pågældende lemma i halvfed, efterfulgt af lemmategn i ordinær munkle] tale sagte og hemmeligt, hviske om noget. Lemma følger tekstens ortografi, dog således at den del af lemma, som er irrelevant for kommentaren, kan sættes i ordinær. Det gælder fx genitiv-s og bestemt endelse (Fibelbræts, Fibelbrættet) samt ved visse særegne konstruktioner (polypagtige). Almindeligvis gentager lemma ikke anførselstegn og parentes ved begyndelse og/eller afslutning af et lemma; gentaget bliver heller ikke afvigende skriftsnit (fx Optima) og skriftart (fx kursiv). Hvor lemma omfatter en længere passage, anføres kun de(t) første og de(t) sidste meningsbærende ord, mens det udeladte angives med tre prikker. I Begyndelsen... saare godt] Hvor lemma omfatter en længere passage, men hvor enkelte ord eller sætninger ikke er indbefattet i det, der kommenteres, markeres det udeladte med tre prikker i kursiveret parentes. hiin (...) Undseelsens Rødme]
4 JOBNAME: No Job Name PAGE: 47 SESS: 70 OUTPUT: Tue Apr 27 10:56: Introduktion til kommenteringen 53 Når et ord eller en vending er kommenteret tidligere i samme kommentarenhed, vil der ved en ny forekomst blive henvist til dette sted med en pil efterfulgt af det pågældende side- og linietal. Pilen betyder: se kommentar til. virkelig Cancelliraad] s. 123,14. Når der i kommentaren henvises til et af Kierkegaards egne skrifter, angives dette med jf. efterfulgt af det pågældende skrifts titel samt bind og sidetal i SKS. Skolemesteren i Alferne] jf. Om Begrebet Ironi, SKS 1, 122. Ved flere henvisninger til samme skrift ledsages den første henvisning af en kursiveret titelforkortelse i parentes. Pagen i Figaro] jf. 1. del af Enten Eller (forkortet EE1), SKS 2, 57. I kommentarerne til fx Begrebet Angest omtales dette skrift som BA, mens en henvisning herfra til andre skrifter, fx til Enten Eller, gives uforkortet. a. verbalkommentarer Kommenteret bliver alle græske, hebraiske, latinske, tyske, italienske, franske og engelske ord, vendinger og sætninger samt danske udtryk, der er forældede, er af mere teknisk karakter, eller som på anden måde må forekomme fremmedartede. Fremmedsproglige ords og korte vendingers herkomst, men ikke fremmedords proveniens, angives i forkortet form først i kommentaren. aut-aut] lat. enten-eller. Ved fremmedsproglige ord og vendinger gives der, hvor det skønnes nødvendigt, først en leksikalsk oversættelse, dernæst efter semikolon en
5 JOBNAME: No Job Name PAGE: 48 SESS: 56 OUTPUT: Tue Apr 27 10:56: Søren Kierkegaards Skrifter kontekstbestemt betydning. Semikolon fungerer altså synonymt med: her. stupor] lat. sløvhed; måben. Græske og hebraiske ord i en betydningsbærende position, men som hovedregel ikke hele sætninger, er transskriberet og anbragt i parentes efter lemma og angivelse af herkomst. Transskriptionen er forsynet med udtalevejledende accenttegn. πειρον π ρας] gr.(ápeiron péras). Hvis et ord er optaget i 15. udg. af Nudansk Ordbog (1995), bliver det kun kommenteret i de tilfælde, hvor det: v er usædvanligt i moderne dansk (fx apostropherende, Exaltation, Daarekistelem, forskylde, Forundringsstolen, gelind, Laxativ, opdægge, prædicere, urgere, vanke om); v er sædvanligt i moderne dansk, men har skiftet betydning, herunder værdiladning (fx billig, flankere, gjøre flot, intet mindre end, Folianter, forringe sig, Lazaron, Opponent, protestere, skuffe, vistnok); v bruges i særbetydning, fx af fagsproglig eller terminologisk art (fx Affect, Disjunction, dæmonisk, epigrammatisk, Gehalt, incommensurabel, intermediær, ophæve, Tautologi, Visitation); v tilhører dialekt, sociolekt eller andre typer af idioma; kategorien danner overgang til faste udtryk (fx sinne sinne, byde hende Spidsen, saa er 101 ude, god Nat Ole). Fremmedsproglige ord og udtryk (som fx apropos, courage, notabene), der er optaget i Nudansk Ordbog, 15. udg., bliver almindeligvis hverken oversat eller kommenteret.
6 JOBNAME: No Job Name PAGE: 49 SESS: 60 OUTPUT: Tue Apr 27 10:56: Introduktion til kommenteringen 55 b. realkommentarer Som hovedregel gives en realkommentar, når der i Kierkegaards skrifter: optræder historiske personer, direkte eller indirekte henvises til andres eller Kierkegaards egne skrifter, til samtidige diskussioner, til historiske og topografiske forhold, til Bibelen, myter, sagn og anekdotisk stof, samt til ordsprog og talemåder. Endvidere når der er direkte henvisninger til malerier, kobberstik eller andet billedstof. Enheder for mål og vægt omregnes til moderne enheder, hvor det er relevant. Enheder for mønt omregnes ikke til moderne beløb, men hvor det kan være opklarende for sammenhængen, gives der eksempler på datidens prisniveau. I forbindelse med kommentering af bestemte lokaliteter i København og Nordsjælland henvises til de kort, som kommentarbindet er forsynet med. Borchs Collegium] studenterkollegium i Kbh. beliggende i St. Kannikestræde nr. 12 (se kort 2, B3). Gilleleje] lille fiskerleje i Nordsjælland (se kort 6). Om citering, ortografi mv. Hvis teksten fordrer det, citeres det værk, som Kierkegaard henviser til. Hvor Kierkegaard citerer, men uden at være tro mod kilden, bliver kun væsentlige afvigelser anført i kommentaren. Sideskift inden for et citat bliver ikke anført. Er det citerede lyrik, angives versskift med skråstreg og strofeskift med dobbelt skråstreg. Ved citering af sætninger, hvori der udelades ét eller flere ord, angives denne udeladelse med tre prikker i kursiv parentes. Første gang en person optræder i kommentarenheden, skrives fornavn(e) almindeligvis fuldt ud, mens de(t) i senere kommentarer kun angives med initial(er); disse kan dog udelades ved hyppigt forekommende henvisninger til samme person, fx Hegel. Efternavne anføres efter hævdvunden praksis (fx Heraklit og ikke Herakleitos, Platon og ikke Plato, Descartes og ikke Cartesius osv.). Derpå angives fødsels- og dødsår i parentes. Hvor der hersker tvivl om de(t) præcise årstal, angi-
7 JOBNAME: No Job Name PAGE: 50 SESS: 56 OUTPUT: Tue Apr 27 10:56: Søren Kierkegaards Skrifter ves dette eller disse med o. foran. Omfatter tvivlen et større tidsrum, fx ti år, udelades årstallet, og kun det sikre, typisk dødsåret, anføres. Hvor der hersker yderligere tvivl, angives den omtrentlige levetid. Den pågældendes fag (fx teolog) og virkefelt (fx digter) angives, samt, hvis det er relevant i sammenhængen, vedkommendes ansættelsesforhold (fx professor). Kommentarens tidsperspektiv følger altid det aktuelle skrifts; således er J. L. Heiberg ikke teaterdirektør i kommentaren til et skrift fra Ovenstående gælder, første gang en historisk person eksplicit nævnes i skriftet, dvs. i den som oftest fyldige initialkommentar. Nævnes personen flere gange i samme skrift, henvises til denne initialkommentar med en. Efterfølgende gives kun kommentarer, der er dikteret af det aktuelle lemma. Hvor tekstens vægtfordeling gør det naturligt, kan der henvises fra initialkommentar til en senere følgende kommentar. Ortografisk følger kommentarerne Retskrivningsordbogen, 1986 (udg. af Dansk Sprognævn). Der benyttes grammatisk kommatering. Om titelangivelse på bøger, litteraturhenvisning mv. Selvstændige udgivelser (bøger, aviser, tidsskrifter, teaterstykker), som Kierkegaard citerer fra eller alluderer til i sin tekst, angives i kursiv, fx Hamlet. Dele af en selvstændig udgivelse sættes i citationstegn, fx»forførerens Dagbog«. Dersom skriftet ikke giver oplysning om udgivelsessted og -år, skrives u.st. henholdsvis u. å. Hvor et citeret værk findes i hovedsamlingen i Auktionsprotokol over Søren Kierkegaards Bogsamling (udg. af H. P. Rohde), Kbh. 1967, henvises hertil. Det sker ved signaturangivelsen ktl. efterfulgt af det pågældende nummer. J. L. Heiberg Nye Digte, Kbh. 1841, ktl Er en bog ikke anført i hovedsamlingen, men det af boghandlerregninger fremgår, at Kierkegaard har købt den, henvises til»bøger uden for Auktionskataloget«i Rohdes udgave, forkortet ktl. U. Der henvises ikke til de to appendikser i Auktionsprotokollen.
8 JOBNAME: No Job Name PAGE: 51 SESS: 56 OUTPUT: Tue Apr 27 10:56: Introduktion til kommenteringen 57 Ved aviser anføres dato e.l. Ved tidsskrifter benyttes den tidsangivelse, som tidsskriftet selv anvender. Hvor der ikke er tale om et førstetryk, anføres dettes udgivelsesår i kantet parentes umiddelbart efter året for den udgave, som Kierkegaard benytter. Dette gælder dog kun bøger efter år Kant Critik der reinen Vernunft, 4. opl., Riga 1794 [1781], ktl Benytter Kierkegaard et værk i oversættelse, oplyses der intet om den tidligste udgivelse af den pågældende oversættelse, men værkets udgivelsesår samt sprog anføres i kantet parentes efter udgivelsesåret for den benyttede oversættelse. Luther Liden Catechismus, Kbh [ty. 1529], ktl Bind forkortes bd. og efterfølges af arabertal. I de tilfælde hvor et bind består af flere vols., angives både bind og vols. med arabertal, fx bd. 10,2, 1838, s Ved henvisning til Søren Kierkegaards Papirer (forkortet Pap.) anvendes dog romertal, fx I A 35. Side(r) forkortes s. og efterfølges af arabertal. Hvor henvisningen kun inkluderer den følgende halve eller hele side, bruges forkortelsen f. til angivelse af dette. Hvor slutpunktet for sidehenvisningen er svævende, kan forkortelsen ff. undtagelsesvis bruges, fx s. 118ff. Ved henvisning til bøger anføres forfatterens navn, bogens titel og evt. undertitel i kursiv efterfulgt af komma, derpå udgivelsessted og -år efterfulgt af komma og henvisning til de(n) pågældende side(r) angivet med s. J. P. Mynster Prædikener holdte i Aaret 1848, Kbh. 1849, ktl. 232, s. 23. Værker bestående af flere bind: Førstegangshenvisning: Gotthold Ephraim Lessing s sämmtliche Schriften bd. 1-32, Berlin , ktl ; bd. 17, 1827, s. 12.
9 JOBNAME: No Job Name PAGE: 52 SESS: 69 OUTPUT: Tue Apr 27 10:56: Søren Kierkegaards Skrifter Følgende henvisning; i de tilfælde, hvor henvisningen forkortes, henvises der til førstegangshenvisningen vha. en pil i parentes ( ). I følgende eksempel gælder henvisningen en kommentar til s. 59: Sämmtliche Schriften bd. 17, 1827, s. 19 ( s. 59). I værker med mange henvisninger erstattes denne praksis dog af en liste over de forkortelser, der er anvendt i kommentarerne. Førstegangshenvisning til et værk, der tillige rummer vols. Samlede Værker bd. 1-9, Kbh ; bd. 5,2, 1839, s Henvisninger til selvstændige skrifter i samlede værker: St. St. Blicher Jyllandsrejse i sex Døgn i Samlede Digte bd. 1-2, Kbh , ktl. U 23; bd. 2, s Jens Baggesen Labyrinthen i Jens Baggesens danske Værker, udg. af forfatterens sønner og C. J. Boye, bd. 1-12, Kbh , ktl , bd. 8-11, ; bd. 10, 1830, s. 31. Henvisning til en afhandling, der indgår i et bind af flere, som igen indgår i forfatterens samlede værker: G. W. F. Hegel»Verhältniß des Skepticismus zur Philosophie«i Vermischte Schriften bd. 1-2, udg. af F. Förster og L. Baumann, Berlin 1834, ktl , i Hegel s Werke bd ; bd. 16, s. 70. Ved henvisning til værker, som Kierkegaard vides at have ejet eller læst, henvises til de(n) udgave(r), han har benyttet. Hvis der henvises til værker, som Kierkegaard ikke vides at have ejet eller læst, henvises så vidt muligt til udgaver fra Kierkegaards egen tid. I de tilfælde, hvor der er tale om en hævdvunden inddeling af klassiske tekster (bøger, kapitler, afsnit, paragraffer osv.), kan denne desuden anvendes som henvisning.
10 JOBNAME: No Job Name PAGE: 53 SESS: 70 OUTPUT: Tue Apr 27 10:56: Introduktion til kommenteringen 59 Forekommer en længere bogtitel flere gange i samme skrift, skrives den første gang fuldt ud og anføres forkortet i parentes, fx Bemærkninger og Undersøgelser, fornemmelig betreffende Hegels Philosophie, betragtet i Forhold til vor Tid (forkortet Bemærkninger og Undersøgelser); ved næste henvisning til den pågældende bogtitel anvendes blot den forkortede titel: Bemærkninger og Undersøgelser. Der henvises til den udgave, som Kierkegaard angiveligt eller påviseligt har brugt, og i særlige tilfælde til en moderne tekstkritisk udgave. Hvor der findes flere standardudgaver af en forfatters samlede værker, vil henvisningen til disse følge i en parentes: Hegel Vorlesungen über die Aesthetik, udg. af H. G. Hotho, bd. 1-3, 1835, ktl , i Georg Wilhelm Friedrich Hegel s Werke. Vollständige Ausgabe (forkortet Hegel s Werke) bd. 1-18, Berlin ; bd. 10,2, 1835, s. 178 (Sämtliche Werke. Jubiläumsausgabe (forkortet Jub.) bd. 1-26, Stuttgart (fl. flg. opl.); bd. 13, 1964, s. 178; Theorie-Werkausgabe. Werke (forkortet Suhr.) bd. 1-20, Frankfurt a. M ; bd. 14, 1970, s. 182). For mere akademiske skrifters vedkommende findes efter den enkelte kommentarenhed en bibliografi over den litteratur, Kierkegaard har benyttet i det pågældende skrift, samt en fortegnelse over de værkforkortelser, der er benyttet i kommentarerne. Om de bibelske skrifter Hvor der i kommentarerne citeres fra Bibelen, anvendes den autoriserede oversættelse fra Hvor det slører Kierkegaards brug af den pågældende bibeltekst, fordi han i sin formulering og/eller i sin tolkning lægger sig op ad de samtidige bibeloversættelser, citeres der dels fra Det Gamle Testamente fra 1740 (forkortet GT-1740), dels fra Det Nye Testamente fra 1819 (forkortet NT-1819). Bibelske skrifter forkortes i overensstemmelse med listen over bibelforkortelser med angivelse af titel, kapitel og vers, fx Matt 17,18. Kræver referencen angivelse af flere sammenhængende vers fra samme kapitel, angives dette med bindestreg mellem første og sidste vers, fx Joh 1,1-18.
11 JOBNAME: No Job Name PAGE: 54 SESS: 60 OUTPUT: Tue Apr 27 10:56: Søren Kierkegaards Skrifter Ved henvisning til flere ikke sammenhængende vers fra samme kapitel adskilles disse med punktum, fx Dan 4, Ved angivelse af flere kapitler adskilles disse med semikolon, fx Matt 11,15; 13,9.43. Dette gælder også ved henvisning til flere skrifter, fx 2 Mos 20,3-17; 5 Mos 5,7-21. I de tilfælde, hvor Kierkegaard henviser eller alluderer til et eller flere vers i Bibelen, der tælles anderledes i oversættelsen af 1992, anføres verstællingen i den af Kierkegaard anvendte oversættelse efterfulgt af oplysning om, fra hvilken oversættelse denne tælling stammer, efterfulgt af en parentes med den nye tælling, fx Es 9,1, GT-1740 (8,23); Es 9,2-21, GT-1740 (9,1-20). Når der i Kierkegaards tekst optræder et direkte citat fra Bibelen, angives det i kommentarerne blot, hvorfra citatet stammer, fx Luk 16,3. Er citatet indirekte, angives det med et foranstillet jf., fx jf. Luk 16,5. Når Kierkegaard henviser til en begivenhed, en udtalelse (fx indledt med»christi Ord«eller»som Abraham siger«), en lignelse e. l., indledes kommentaren med: sigter til... e. l.: der tænkes på..., afhængig af konteksten. Når Kierkegaard alluderer til en fortælling, en lignelse, en vending, et udtryk e.l., indledes kommentaren med: spiller på... / alluderer til... Er der tale om en fjernere eller mere usikker allusion, indledes kommentaren med: spiller formentlig/måske på... / alluderer formentlig/måske til... Om oversættelse Alle fremmedsproglige passager, ord og vendinger i Kierkegaards tekster er oversat til dansk. Hvor Kierkegaard direkte fx ved et»sml.«eller»see dette Sted«henviser til en tekst, er denne tekst så vidt muligt blevet indkredset, oversat og bragt i kommentaren. Når Kierkegaards parafrase lægger sig tæt op ad originalen, er disse steder ikke oversat, men gengivet på originalsproget. I kommentarerne kan der også forekomme fremmedsproglige passager, ord og vendinger, fordi kommentator har fundet det påkrævet at citere fra det værk, som Kierkegaard henviser eller alluderer til. Sådanne citater er også oversat; dette gælder dog ikke i de mere akademiske værker, fx Om Begrebet Ironi. Foreligger der en nyere og pålidelig oversættelse af et værk, som
12 JOBNAME: No Job Name PAGE: 55 SESS: 60 OUTPUT: Tue Apr 27 10:56: Introduktion til kommenteringen 61 Kierkegaard citerer, benyttes denne. I særlige tilfælde, hvor en sådan oversættelse er problematisk, eller hvor den har en tendens, der gør Kierkegaards mening med citatet uforståelig, har oversætteren enten tilføjet sin alternative gengivelse i en kantet parentes eller nyoversat. Kun i de tilfælde, hvor et værk ikke foreligger i en pålidelig oversættelse, er der foretaget en nyoversættelse. Dersom kommentator anvender en oversættelse fra Kierkegaards samtid, og dette værk også foreligger i en moderne standardudgave, gives der parallelhenvisninger til denne. I de tilfælde, hvor der fra Kierkegaards samtid foreligger en dansk oversættelse, benyttes denne, hvis Kierkegaard direkte alluderer til bestemte udtryk og vendinger i den. Hvis der i fx et tysk citat forekommer græske og latinske sætninger, udtryk og vendinger, er disse som regel i oversættelsen gengivet på græsk og latin og efterfulgt af en kantet parentes med oversættelse af det pågældende. Når et værk foreligger på dansk, anføres titlen efter gældende tradition, fx Platon Sokrates Forsvarstale, ikke Apologien. I oversættelser staves personnavne i henhold til gældende dansk tradition, fx Aristofanes, ikke Aristophan el. Aristophanes. Introduktionen er udarbejdet af Joakim Garff i samarbejde med Tonny Aagaard Olesen og redaktionen.
University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger
University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in
Læs mereTekniske retningslinjer for opgaveskrivning
Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning Maj 2013 Social- og sundhedsuddannelsen Randers Indledning Hensigten med Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning ved Randers Social- og Sundhedsskole er
Læs mereRedaktionelle krav til projektopgaver Jordemoderuddannelsen i Esbjerg December 2014
Redaktionelle krav til projektopgaver Jordemoderuddannelsen i Esbjerg December 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Projektets indholdsfortegnelse...3 2. Referencer...3 2.1. Henvisningen refererer til mere end
Læs mereForside Her skal du anvende det udleverede officielle ark med opgaveformuleringen. Andet er ikke nødvendigt.
Praktiske råd vedrørende udformningen af DHO Hvordan laver jeg fodnoter? Skal indholdsfortegnelsen stå før indledningen? Når du skal i gang med at skrive din DHO, vil du sikkert opleve, at du har en masse
Læs mereREDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING
REDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING Januar 2007 Journalnr. 7-16-28-00-06/7330 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formål...3 Layout...3 Sideopsætning...3
Læs mereSkrivevejledning for Kulturstudier juli 2017
Skrivevejledning for Kulturstudier juli 2017 Kulturstudier modtager bidrag året rundt, dog kun færdige artikler. Bidraget må ikke være publiceret tidligere eller på samme tid være indsendt til et andet
Læs mereManuskriptvejledning De Studerendes Pris
Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at
Læs mereDansk- og historieopgaven i 1g
Vejledning til opgaven i dansk og historie på Virum Gymnasium 2018 Du skal foråret 2018 skrive en opgave i dansk og historie. Rammerne for opgaven beskrives i det følgende: FORMÅL: Opgaven skrives i dansk
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mereReferencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:
Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker
Læs mereManuskriptvejledning for Juristen
Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet
Læs mereRedaktionelle krav til projektopgaver Jordemoderuddannelsen UC SYD Marts 2018
Redaktionelle krav til projektopgaver Jordemoderuddannelsen UC SYD Marts 2018 Redaktionelle krav til projektopgaver. Jordemoderuddannelsen i Esbjerg. Revideret marts 1 Indholdsfortegnelse 1. Projektets
Læs mereSTANDARD FOR OPGAVESKRIVNING. VIA University College Psykomotorikuddannelsen i Randers
STANDARD FOR OPGAVESKRIVNING VIA University College Psykomotorikuddannelsen i Randers August 2010 Normalside Omfang Skrifttype Opsætning Indholdsfortegnelse Opbygning En normalside er defineret som 2400
Læs mereManuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen
Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen
Læs mereI den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereLitterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereTekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne, UCN act2learn
Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne, UCN act2learn INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Layout... 3 3. Kildehenvisning / referering... 4 3.1 Harvard systemet...
Læs mereOpgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015
Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden
Læs mereTekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne. UCN act2learn
Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne UCN act2learn Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Layout... 3 3. Kildehenvisning / referering... 4 3.1 Harvard systemet...
Læs mereAt plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.
Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en
Læs merefor Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter
for Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter mellem SKS Søren Kierkegaards Skrifter, udg. af Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg, bd. 1-16,
Læs mereRetningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker (GV)
Forfatter: Klaus Nielsen Redaktør: Vanja Thaulow Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker (GV) 1 Definition og formelle bestemmelser 1.1 Hvad er en indledning, og hvad skal den gøre? 1.2 Omfang
Læs mereOM PROJEKTOPGAVER GENERELT
1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste
Læs mereRetningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke
Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Version 2.1 (april 2016) Redaktionen vil være taknemmelig for, om tidsskriftets artikelforfattere gør sig bekendt med og følger
Læs mereAALBORGHUS GYMNASIUM TIL SKRIFTLIGE OPGAVER & AKADEMISK SKRIVNING
AALBORGHUS GYMNASIUM TIL SKRIFTLIGE OPGAVER & AKADEMISK SKRIVNING Indhold Formål... 2 Layout... 2 Hvordan laver man citater?... 2 Kortere citater... 2 Længere citater... 3 Når man udelader ord og sætninger
Læs mereDANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning
Læs mereOpgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015
Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden
Læs mereTÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning
Læs mere1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2
SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...
Læs mereDANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2015-2016 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne Dansk/historieopgaven i 1g Denne orientering indeholder følgende: 1. Kort orientering om rammerne for opgaven 2.
Læs mereSRO 2017 SRO 2G
SRO 2G 2017 1 Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) Studieretningsopgaven i 2.g er en individuel skriftlig opgave i to af de fag, der udgør studieretningen. Til udarbejdelse af opgaven er der afsat 15 elevtimer.
Læs mereOpgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015
Opgaveteknisk vejledning Word 2013 Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden mens man
Læs merePraktiske råd vedrørende udformningen af SRP
Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du
Læs mereRedaktionelle retningslinjer. for. opgaveskrivning
Redaktionelle retningslinjer for opgaveskrivning University College Lillebælt Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle Revideret Januar 2009/ Peder Ohrt Indholdsfortegnelse Indledning... 4
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10
Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om
Læs mereTIDSSKRIFTET ANTROPOLOGI
TIDSSKRIFTET ANTROPOLOGI Skrivevejledning (revideret januar 2014) Redigeringsprocessen foregår som følger: 1. Forfatteren indleverer en færdigdisponeret artikel til redaktionen. 2. Redaktionen læser artiklen
Læs mereAkademiuddannelser. Vejledning i kildehenvisninger.
Akademiuddannelser Vejledning i kildehenvisninger. INDHOLD INDLEDNING... 3 KILDEHENVISNINGER... 3 SAMME KILDE LIGE EFTER HINANDEN:... 4 HENVISES DER TIL FLERE SIDER SKAL DER SKRIVES:... 4 CITATER... 4
Læs mereVejledning til større skriftlige opgaver
Vejledning til større skriftlige opgaver INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning..... 2 1. Opgavens opbygning...3 1.1. Om forside.. 3 1.2. Om abstract......3 1.3. Om indholdsfortegnelse... 3 1.4. Om opgavens
Læs mere»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil.
»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. Under den franske revolution lå en mand allerede med hovedet i guillotinen da der kom et meddelelse på en lap papir fra Nationalkonventet med ordene:
Læs mereDansk-historie-opgaven (DHO) Tårnby Gymnasium & HF
Dansk-historie-opgaven (DHO) Tårnby Gymnasium & HF Denne orientering indeholder følgende: En kort orientering om rammerne for opgaven En vejledning i opgavens indhold Indhold Rammerne for opgaven... 3
Læs mereReferencer henvisninger, citater, litteraturliste
Referencer henvisninger, citater, litteraturliste Ergoterapeutuddannelsens praksis - følger APA, American Psychological Association November 2007 Formålet med referencer 1 Litteraturhenvisninger (bibliografiske
Læs mere10 Historien som værk
Forord Tænkning er work in progress. Det er tænkningens væsen at være uden punktum, at fortsætte i det uendelige, ikke have nogen afslutning. I denne forstand er den i stadig fremdrift, in progress. Men
Læs mereSSO-OPSKRIFTEN. Alle dele er lige vigtige for at lave den perfekte kagedej. Indhold
SSO-OPSKRIFTEN I SSO-opskriften kan du læse om de forskellige ingredienser, som du skal bruge for at lave din større skriftlige opgave i forbindelse med din HF. Alle dele er lige vigtige for at lave den
Læs mereIndledning. Om bogens baggrund og formål
Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ
Læs mereReplikgengivelse en gennemgang af 59
Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger
Læs mereDanskopgaven skriftlig årsprøve
Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.
Læs mereReferencehåndtering i Word
Dato: 31. august 2016 Ref.: Randi Juul Nørskov og Lene Nørskov Lange, VIA Bibliotekerne Referencehåndtering i Word Når du skriver opgave i Word, kan du lave henvisninger og tilføje referencer undervejs
Læs mereIndledning. Hvad tænker du på, når du hører ordet ansigt? Hvad udtrykker vores ansigt?
Forord Dette lille studiehæfte vil beskæftige sig med Guds væsen. Stop lige engang! Prøv at læse det igen. Tænk over dette et øjeblik. Vi skal beskæftige os med himlens og jordens skabers væsen. Der er
Læs mereManuskriptvejledning
Manuskriptvejledning Kuml-artikler Brødtekst Overskrifter skrives på separat linje med store og små bogstaver og aldrig punktum efter. Overskrifterne bør adskilles fra den foregående tekst med en blank
Læs mereInformation om større skriftlig opgave SSO køreplan 18/19
Information om større skriftlig opgave SSO køreplan 18/19 Køreplan for SSO forår 2019 Uge Dato Begivenhed Sted Ansvarlige 5 Mandag 28/1 Valg af fag og område Lectio Elever senest kl. 11:45 5 Onsdag 30/1
Læs mereTÅRNBY GYMNASIUM & HF STUDIERETNINGSOPGAVEN (SRO) Vejledning til eleverne om SRO i 2.g
TÅRNBY GYMNASIUM & HF STUDIERETNINGSOPGAVEN (SRO) Vejledning til eleverne om SRO i 2.g Studieretningsopgaven (SRO) i 2g Denne orientering indeholder følgende: 1. Kort orientering om rammerne for opgaven
Læs mereVejledende retningslinjer for anvendelse af noter, citater og bilag samt udarbejdelse af litteraturfortegnelse i forbindelse med opgaveskrivning
APA standard Vejledende retningslinjer for anvendelse af noter, citater og bilag samt udarbejdelse af litteraturfortegnelse i forbindelse med opgaveskrivning Stine Juul Larsen og Nadja Lysen 2017 Socialrådgiver
Læs mereKildehenvisninger. - Information og guide til korrekte kildehenvisninger
Kildehenvisninger - Information og guide til korrekte kildehenvisninger Af: Emil Madsen Slotshaven Gymnasium d.12/12 2016 Indhold Hvorfor overhovedet kildehenvise?:... 1 Hvad er en kildehenvisning så?:...
Læs mereAALBORGHUS GYMNASIUM TIL SKRIFTLIGE OPGAVER & AKADEMISK SKRIVNING
AALBORGHUS GYMNASIUM TIL SKRIFTLIGE OPGAVER & AKADEMISK SKRIVNING Indhold Formål... 2 Layout... 2 Hvordan laver man citater?... 2 Kortere citater... 2 Længere citater... 3 Når man udelader ord og sætninger
Læs merePraktiske råd vedrørende udformningen af SRP
Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du
Læs mereSRP STUDIERETNINGSPROJEKTET
STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven
Læs merePraktiske råd vedrørende udformningen af SRO
Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO Du skal nu skrive din studieretningsopgave. Formålet med din SRO er formidling af faglig viden til dine læsere (lærere/vejledere). Derfor er det vigtigt, at
Læs mere- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!
- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om
Læs mereFrydenlunds manual om litteraturlister
Frydenlunds manual om litteraturlister 2 Enhver litteraturliste skal så vidt muligt følge nedenstående retningslinjer det vigtigste er dog, at der er konsekvens i litteraturlisten! Generelt Du skal så
Læs mereDanske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.
Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog
Læs mereRapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.
Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at
Læs mereForsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014
Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger
Læs mereDansk og/eller historieopgaven i 1g
Vejledning til Opgaven i dansk og/eller historie på Virum Gymnasium 2017 Du skal foråret 2017 skrive en opgave i dansk og/eller historie. Rammerne for opgaven beskrives i det følgende: FORMÅL: Opgaven
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereSSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!
SSO MINIKURSUS Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! Hovedpunkter En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier SSO-opgaven
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mereSSO-OPSKRIFTEN. Alle dele er lige vigtige for at lave den perfekte kagedej. Indhold
SSO-OPSKRIFTEN I SSO-opskriften kan du læse om de forskellige ingredienser, som du skal bruge for at lave din større skriftlige opgave i forbindelse med din HF, og hvad kravene til ingredienserne er. Alle
Læs merePraktiske bemærkninger om manus. Målgruppe. Sprog. Skribenten. Artikel-længde. Manus. Anonym læser. Redaktionelt
Praktiske bemærkninger om manus Målgruppe KONTUR henvender sig primært til studerende, kandidater og forskere, som har en bred interesse for kulturstudier, men ikke nødvendigvis er specialister. Redaktionen
Læs mereOPGAVESKRIVNING: OM SPROG OG STIL
Hans J. Lundager Jensen, TF, 21.02.2013 OPGAVESKRIVNING: OM SPROG OG STIL I dette notat er samlet forskellige oplysninger og råd ang. opgaveskrivning. Først er der en liste over en række faldgruber, fejl
Læs mereRetningslinjer for opgaveskrivning Oktober 2018
Retningslinjer for opgaveskrivning Oktober 2018 INDHOLD Generelle krav... 2 Formelle krav til opgaven... 2 Opgavens forside... 2 Forbeholdserklæring... 2 Opgavens sidelayout... 3 Kildehenvisninger... 3
Læs mereRedaktionelle retningslinier - for afsluttende skriftlige opgave ved Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje
O p g a v e k r i t e r i e r......... Redaktionelle retningslinier - for afsluttende skriftlige opgave ved Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje Revideret og godkendt af Landsudvalget
Læs mereInformation om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16
Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio
Læs mereLitteraturhenvisninger og litteraturlister - Vancouver-formatet
Litteraturhenvisninger og litteraturlister - Vancouver-formatet Kilder Litteraturhenvisninger og litteraturlister hænger uhjælpeligt sammen med kilder. Derfor er det vigtigt med en klar definition af en
Læs mereLitteraturhenvisninger og litteraturlister
Litteraturhenvisninger og litteraturlister - Harvard-formatet Kilder Litteraturhenvisninger og litteraturlister hænger uhjælpeligt sammen med kilder. Derfor er det vigtigt med en klar definition af en
Læs mereJoh 16,16-22, s.1. Prædiken af Morten Munch 3 s e påske / 7.maj 2017 Tekst: Joh 16,16-22 DET STORE VENDEPUNKT
Joh 16,16-22, s.1 Prædiken af Morten Munch 3 s e påske / 7.maj 2017 Tekst: Joh 16,16-22 DET STORE VENDEPUNKT Vi er i Jesu lange afskedstale til disciplene dagen før hans død. Han forbereder dem i gådefulde
Læs mereSTUDIERETNINGSOPGAVEN - SRO I 2G 2019 FF5: Forårssemester i 2g FF7: Formativ evaluering af opgaven: maj og juni
STUDIERETNINGSOPGAVEN - SRO I 2G 2019 FF5: Forårssemester i 2g FF7: Formativ evaluering af opgaven: maj og juni AZ/PG/dec/2018 1 FF5/FF7: Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) 2019 Opgavens formål: Formålet
Læs mereVejledning til BA-projektskrivning Jura BA & HA(jur.)
Vejledning til BA-projektskrivning Jura BA & HA(jur.) Bacheloropgaven er et større selvstændigt arbejde, der skal dokumentere, at den studerende kan anvende den juridiske metode i arbejdet med et bestemt
Læs mereRetningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker (GV)
Forfatter: Klaus Nielsen Redaktør: Vanja Thaulow Johnny Kondrup Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker (GV) 1 Oversigt over manuskripter og tryk 1.1 Manuskripter 1.2 Førstetrykket 1.2.1
Læs mereBekendtgørelse om stemmesedler til brug ved kommunale og regionale valg
BEK nr 1123 af 15/10/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2014-17902 Senere ændringer til forskriften
Læs mereLæg mærke til, at der ikke er fødder på ovenstående bogstaver, og at de derfor er meget letlæselige på computerskærmen.
Typografier I nedenstående guide bliver du rustet til at vurdere hvilke skrifttyper der kan være passende til dit projekt. Afsnittet vil være delt op i skrifttyper passende til computerskærmen og til papir.
Læs mereChristianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger
Læs mereInformation om. Historieopgaven i 1hf
Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN 4
Læs mereOm henvisninger (fodnoter og litteraturliste)
Om henvisninger (fodnoter og litteraturliste) Henvisninger, fodnoter og litteraturlister er noget af det vigtigste i akademisk arbejde. Det fortæller din læser hvor du ved noget fra. Derfor skal det naturligvis
Læs mereDobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24
Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt
Læs mereDansk-historieopgave
Dansk-historieopgave Vejledning CG 2018 Opgaven i historie og dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den indgår som en del af den 3-årige, flerfaglige progression, der slutter
Læs mereBogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM
Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM En blandt mange af Family Tree Maker s styrker er evnen til at præsentere data på mange forskellige måder, og i dette skrift vil bogfunktionen blive gennemgået. Funktionen
Læs mereHans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen
Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som
Læs mereForslag til opgavestruktur, typografi og layout
Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen
Læs mereSproglige rettelser (udkast)
Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen
Læs mereDansk-historie-opgave
Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I
Læs meresproget.dk en internetportal for det danske sprog
sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006
Læs mereTale til Ung Liga d Skriften alene
Tale til Ung Liga d. 12.01.11 Skriften alene ved Daniel Præstholm Varighed: ca. 35 minutter Målgruppe: Ung Liga (25-30 år) Emne: Skriften alene Forslag til sange: Første gang jeg læste teksten (FS 54)
Læs mereFrydenlunds redaktions- og forfattermanual
Frydenlunds redaktions- og forfattermanual 2 Denne manual gælder for Frydenlunds ansatte samt tilknyttede forfattere, korrekturlæsere m.m. Den følger som hovedregel Retskrivningsordbogen (RO) (Se også
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereForsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014
Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger
Læs mereINDHOLD. Forord 8. KAPITEL 1 At skrive en opgave 13
INDHOLD Forord 8 KAPITEL 1 At skrive en opgave 13 1.1 Projekt eller opgave?...................... 15 1.2 Du har valgfrihed........................ 15 1.3 Hvad forventes der af en opgave?...............
Læs mereHistorie-/danskopgaven i 2g
2011 Historie-/danskopgaven i 2g Nærum Gymnasium 2 Historie-/danskopgaven i 2.g en vejledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. De formelle krav og rammer... 3 3. Opgavens emne... 3 3. Om det danskfaglige
Læs mere