Medlemsblad for De Berejsles Klub Korrekturlæser: Per Allan Jensen, adresse s. 70 Svend Garbarsch. Redaktør: Pernille A. Fiih, adresse s.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medlemsblad for De Berejsles Klub Korrekturlæser: Per Allan Jensen, adresse s. 70 Svend Garbarsch. Redaktør: Pernille A. Fiih, adresse s."

Transkript

1

2 Gouda Rejseforsikring er med til al dække Globen. Vi d kk r og In dl Som DBK-medlem får du 330/0 rabat på rejseforsikring r III dl og din I mlll (medrejsende samboende samt egne børn). Ring til Gouda Rejseforsikring på SIKKERHED UD OVER A L LE GRÆNS ER Billige flybilletter til hele verden Gennem 12 år har vi specialiseret os i at tilbyde dig billige billetter med personlig service. Ring, mail, eller kom ind i en af vores afdelinger og få råd og vejledning fra vores søde sælgere til din næste rejse. W ASTEELS Rejser København Skoubogade København K Telefon WASTEELS Rejser Århus Borggade Arhus C Telefon Gløben Medlemsblad for De Berejsles Klub Korrekturlæser: Per Allan Jensen, adresse s. 70 Svend Garbarsch Redaktør: Pernille A. Fiih, adresse s. 70 Indsendelse: Alt stof (billeder, artikler osv.) sendes til: Tekst / fotos:. Med lemmer af De Berejstes Klub Forsidefoto: To munke fra Ki gompa i Spiti spiller p~ traditionelle horn under den indledende puja i forbindelse med Dalai Lamas fødselsdag, der hvert ~r fejres under stor festivitas i Indisk Himalaya. Foto: John Lau Jensen Forsidedesign: Pernille Fiih og Nikoiaj Witte, adresse s. 70 Tryk: BB Offset Thorsvej 11 ; 8850 Bjerringbro Oplag: 275 ISSN : Deadline til næste nummer: 5. august 2005 Tema : Rejseformer Annoncer: Medlemskab: Formand: Søren Padkjær, ad resse s. 70 De Berejstes Klub er en upolitisk forening. Alt stof og alle meninger, der kommer til udtryk I bladet, er derfor skribentens synspunkter og deles ikke nødvendigvis af redaktøren eller klubbens øvrige medlemmer. Indhold: Et festligt tema Næste tema : Rejseformer Noget om voodoo Arne Runge Bryllup i Batuan p~ Bali Kirsten $varre r P~sketraditioner i Polen Ewa Bvlinska Adam' s Peak, Sri Lanka Erik Futtrup P~skefejring i Filippinerne Søren Bonde Møder i glimt med kulturelle ceremonier i Vestafrika Knud Bach Udspring i evigheden - Naghol p~ Va nuatu Jakob Linaa Jensen 24 En særdeles festlig katolicisme Lars Munk Filmanmedelse : Den ultimative udfordring Svend Garbarsch De sm~ tæppetissere Katrine Thiesen 27 Lamaen har ogs~ fødselsdag 29 John Lau Jensen Det oprindelige folk Nikolaj Witte Semana Santa, Antigua Guatemala Sisse Skipper Andersen 35 Til bryllup i Uzbekistan Kenneth Hvolbøl Kan nibalen inviterer p~ middag John Lau Jensen En rejse til fortvivlelse og h~b Per Jørgensen Mellem lig og maiaria myg Rasmus Krath 48 Der er liv i Lviv 51 Henrik Døcker Indokina Per Allan Jensen 54 Uddrag af rejsebreve fra Filippinerne Jette Torp Sponsornyt og medlemsrabatter Boganmeldelse: Eventyrløs fod rejse Henrik Døck er Mine 10 mest mindeværdige eksotiske tømmermænd - og historien bag.... Lars Munk 62 Mine 10 bedste lande Sisse Skipper Andersen 64 Mine 10 bedste photo locations Pet er Højmose 66 Cafe Globen Martin Anker Nielsen Afholdte arrangementer Nye medlemmer Klubbens kontaktpersoner GLOBEN nr. 20/ juni

3 Et festligt tema Næste tema: rejseformer S;,m ny redaktør af Globen va r j eg lidt nervøs. Mon andr nd J IWIlIl ' "., li JiU I II I kllllur Ile ceremonier" sa spændende, at de havde lyst t,l at berette om d t? D nn b ky l11dn J vl lto I I V -lil liv Inødlg. Fra første dag væltede det ind med artikler med interessa nte, morsomm g f 'lind rll pi viii n. De r er ingen tvivl om, at mange af jer har fået "en på opleveren" genn m d Il ag I I, II '" l remonier rundt om i verden. En af klubbens store forcer er mangfoldighed blandt medlemmerne og deres meget forskellige rejseformer. Valget af rejseform er afgørende, fordi det medfører en række muligheder men også begrænsninger, som man kan være sig mere eller mindre bevidst. I dette nummer kan du blandt andet bli ve lidt klogere på påsketrad ition rr' I Po l n, hvor d re at blive våd, komme til Da lai Lama s fødselsdag, eller hvad med at deltage i et bryllup i Usb kl t n, Iwor cl r b t mt ikke manglede våde varer? Du kan også komme med til påskefejringer så forsokellige steder om uat maia og Fil ippinerne, og meget, meget mere. Bladet er fyldt med godter, so m blot venter pa, at du sætter t nd rn I d m. God fornøjelse til alle jer læsere, og tak til alle, som har bidraget med en god histori e. Næste nummer Inden I nu alle fatter pennen og begynder at forfatte en artikel til næste nummer så vil jeg bede jer genlæse de to indlæg "artikelopskrift til Globen" og "et lille hjertesuk fra korrekturlæseren", som var med i sidste nummer af Globen. I kan alle lette vores arbejde med Globen, hvis I følger disse retningslinier. Jeg vil kort nævne et par stykker, som giver en del ekstraarbejde til redaktionen, og som en del stadig ikke følger: Måske er du typen, som ikke kommer nogen steder medmindre firmaet betaler? Eller du rejse r helst alene for bedre at kunne bestemme selv og udleve dine mest eksotiske lyster? Foretrækker du at rejse med en partner for større sikkerhed og mindre ensomhed og for at have en at dele oplevelserne med? Eller slæber du hele din stakkels familie inklu sive nyfødte datter langt uden for lands lov og ret akkompagneret af venners undrende hovedrysten? Måske hører du til dem, som synes at planlægningen af rejsen er halvdelen af den hele oplevelse, eller du skruer op for chartercharmen og slipper for at løfte en finger! Hvilken rejseform du end foretrækker, hører vi meget gerne fra dig til dette kommende tema. Med venlig hilsen redaktørerne af næste nummer, Artikel, billedtekst og evt. infoboks sendes i separate filer - altså ikke en lang fil. Vær omhyggelig med jeres billeder. Send dem i høj opløsning (min looox1500 pixels). Kør en stavekontrol og ret de mest åbenlyse stavefejl. Slet eventuelle dobbeltmellemrum mellem ord. Varme sommerhilsener fra redaktionen Sommeren nærmer sig, og mon ikke mange vil benytte lejligheden til at komme ud og opleve verden? Til alle skal der lyde et "ha ' en god og berejst sommer" her fra Globens redaktion. Jeg håber, at I alle vender tilbage med rygsækken fuld af nye ideer til inspirerende artikler om rejselivet. Lif/e Julie plj besøg i laotisk landsby. Søren Bonde og Claus Qvist Jessen At rejse med børn gør utvivlsomt rejselivet en del anderledes, men langt 'ra umuligt. Selv CiJnadisk laksefiskeri kan Jade sig gare, her demonstreret af10 mdr. gamle Simon, der hjælper godt til, mens far Claus poserer med en 4-5 kgs. keta/aks (ra Stave River. \ l \\, på gensyn - Pernille Fiih De onde /Jnder indsamles i plastiktal/erkner mens tilskuerne tager det helt roligt. Siberut. Foto: Nikolaj Witte Procession Palmesøndag, Guatemala Foto: Søren Bonde.. Foto: Claus Qvist Jessen Foto: Sisse Skipper Andersen GLOBEN nr. 20/ Juni GLOBEN nr. 20/ juni 2005 s

4 Noget om voodoo Tekst og foto: Arne Runge Vil du med til en ceremoni i morgen eftermiddag, spurgte kongen. Ja tak, det vil jeg mægtig gerne, svarede jeg. Dagen før var jeg uden at vide det - fiyttet ind hos kong Jean Constant Adjolohoun af Abomey, en konge for en vestafrikansk stamme med ældgamle rødder. Deres område var nu en del af landet Benin. Det viste sig nemlig, at det lille gæstehus ude i junglen, hvor jeg lige var fiyttet ind, var ejet af kongen. Han kom forbi om aftenen i sit fiotte kongetøj og bød på en øl. Je suis le Roi, sagde han højtideligt, da han præsenterede sig. Og jeg er ejer af hotellet. Han viste mig sit fotoalbum med fotos af kroningen, som foregik under en voodoo ceremoni. Alle undersåtterne bøjede sig for os, når de gik forbi. Næste eftermiddag gik vi så til voodoo. Kongen fortalte mig om ritualerne og forklarede mig, at der godt nok er en Præsident i Benin, men at alle stammer også har hver deres konge, og at kongen er højt agtet af sine undersåtter. Det kunne jeg bestemt også mærke, både under ceremonien og da vi gik i gaderne, folk bukkede ydmygt, når de så ham. Ordet Voodoo stammer fra det afrikanske ord "vudu" der både betyder usynlig kraft og guder. Tilhængere af voodoo tror P~I at naturen er fyldt med åndevæsener og usynlige kræfter. Ved at give offergaver til guderne kan man få dem til at hjælpe sig. Ondskabsfulde og farlige ånder kan man på den anden side holde på afstand ved hjælp af magi og trolddom. De tror på, at naturen er magisk, at alting i universet er forbundet på en usynlig og uforklarlig måde. Hvis man f.eks. tager nogle hovedhår fra et menneske og sætter dem på en dukke, så vil dukken på magisk vis stå i forbindelse med dette menneske. Hvis en troldmand nu stikker nåle i dukken, vil mennesket føle nogle stærke, stikkende smerter og måske dø. Magien virker over alle afstande, så dukken og offeret kan sagtens befinde sig på hver sin side af jordkloden. Dette er grunden til, I USA kalder man voodoo for hoodoo eller juju. på Cuba kaldes den Sa nteria. En stor del af verdens måske 100 millioner voodoo-dyrkere lever i Brasilien. Her har troen fået mange navne, bl.a. Macumba, Santeria, Lucumi, Umbanda, Candomble og Quimbanda. Quimbanda er en særlig ondskabsfuld form for voodoo, hvor man tilat man skal afievere lidt hår og nogle neglestumper til Voodootemplet, når men bliver optaget. på den måde bevarer præsten altid en vis magt over medlemmerne. Voodoo ligestillet med islam og kristendom I 1996 meddelte Staten Benin, som den første i verden, at voodoo nu var ligestillet med kristendom og Islam. Benin - som tidligere hed Dahomey bliver kaldt voodooens vugge. Landet har fem millioner indbyggere, og over tre millioner af dem er voodoo tilhængere. Blandt dem er osse Benins Præsident. Da han for nogle år siden led af dårlig ryg, blev han behandlet af både læger og voodoo præster. Voodoo blev med slaverne fra Vestafrika ført over til de sydlige stater i USA, til Mellemamerika, til Vestindien og til Sydamerika. Nogle steder blev voodoo troen særlig stærk, og her kan man møde den endnu i dag. Det vigtigste voodoo sted er det lille, fattige land Haiti, der oprindelig var en fransk koloni. Der er fiere grunde til, at voodoo altid har haft stor betydning på Haiti. Slaverne på Haiti biev behandlet utroligt grusomt. Man brugte alle mulige former for tortur for at få slaverne til at være lydige. Det førte til mange oprør på den lille ø. Det betød osse, at slaverne blev endnu mere stolte af deres religion, så det var svært for de hvide præster at gøre dem kristne. Herskern e over Haiti Mig og Jørgen Leth til voodoo ceremoni i Haiti brugte osse voodoo som et middel til at skræmme befolkningen, så alle forholdt sig i ro. Voodoo troen fortæller, at livet er farligt. Det er f.eks. farligt at være ude i middagssolen. Når solen står højt på himlen, kaster man nemlig kun en meget lille skygge. Hvis skyggen pludselig er helt væk, betyder det, at sjælen har forladt kroppen. Der er osse farligt at blive våd i ansigtet eller på hovedet. Vand kan trække sjæien til sig og opløse den, voodootilhængere mener, at sjælen sidder i hovedet. Og i Benin fik jeg fik aldrig tilladelse til at fotografere voodootilhængere efter mørkets frembrud. på Haiti har slavernes gamle religion beholdt navnet voodoo. Denne afrikanske tro på guder og magi findes i alle de lande, som slaverne kom til, men mange steder har troen dog fået et andet navn. beder guden Exu, der i virkeligheden er den samme som de kristne kalder for satan. på jagt efter voodoo og zombier Jeg stod af tap-tappen, pick-upbussen, halvtreds kilometer syd for hovedstaden, Port au Prince. Midt i junglen. Her mødte jeg Mister Wilson og hans store sorte familie, kone og ti børn. Han inviterede mig til at bo i hans hus. Hans engelsk klingende navn havde han fået fra sin tip-tiptip-oldefar, som var slave og»ejet«af en "blan", som de hvide kaldtes. Denne hvide mand hed Wilson, og det kom alle hans slaver til at hedde til efternavn, da de blev frie efter slaveriet, fortalte han. Jeg blev tre dage på hans lille junglefarm, endnu et lille paradis på jord. Han fortalte mig en masse om landet, zombier og voodooreligionen. Han var selv voodootilhænger og overbeviste mig om, at det gjorde ham stærkere og bragte ham held. Voodoo er bestemt ikke en ond religion, som nogen p~st~r, men en meget smuk religion, forsikrede han mig. Han kendte mange zombihistorier, men havde aldrig selv mødt en. Da jeg forlod hans lille junglefarm, fyldte han min rygsæk med bananer, appelsiner og mangoer. Jeg lovede at komme tilbage en dag. Jeg fik godt nok nogle oplysninger om zombier og voodooceremonier, men havde stadig til gode at opleve det, så jeg besluttede at tage til Jacmel, hvor jeg vidste, at den danske filmmand Jørgen Leth for nylig var blevet Konsul Honoraire - æreskonsul. Han måtte da vide noget, tænkte jeg. Jacmel var også en stor by, men alligevel helt forskellig fra Cap Haitien og Port au Prince. Den var mere provi nsagtig, og af en eller anden grund va r den ikke så fattig som de andre byer. Faktisk var det en skøn, skøn by. Det syntes Jørgen Leth også, fortalte han mig, da jeg besøgte ham den næste dag. Mig og Kongen af Abomey - understjtterne bøjede sig for os, nljr de gik forbi Jeg præsenterede mig som Arne Runge, fra De Berejstes Klub. Jeg ved ikke, om det var det, der åbnede døren, det har det jo gjort før, men sikke en modtageise jeg fik. Jeg va r ellers vant til, at ambassaderne rundt om i verden hellere så en backpackers hæl end hans tå. Men sådan var det slet ikke på det danske konsulat i Jacmel på Haiti. Velkommen, vil du have en kop kaffe og en Havanna cigar, spurgte Jørgen Leth. Ja tak, det ville jeg meget gerne. Jørgen var faktisk midt i sit arbejde. To smukke piger fra Nordisk Film, Marianne og Camilla, var på besøg for at snakke om en film, de sammen var ved at lave. De havde alle hørt om vores klub og var meget interesseret i at høre mig fortælle om den. De begyndte alle tre omgående at tælle lande, men det kneb med at nå op på antallet for at blive medlem. Inden jeg brød op spurgte Jørgen, om jeg havde lyst til at komme til middag samme aften. Det havde jeg naturligvis. Jeg mødte op i mit fineste tøj, et par rene cowboybukser og en ren langærmet cowboyskjorte. Og vand i håret. Udover Jørgen og de to piger fra Nordisk film, var der en kvindelig fransk fotograf med sin haitianske kæreste. Kokken havde fremtryllet en fin lokal middag med lokale vine, og snakken kom hurtigt ind på voodoo. Jørgen havde boet elleve år på øen, og blandt meget andet havde han sammen med det lokale politi- investigeret to sager om mennesker, der var blevet gjort til zombier, hvilket der her i landet var dødsstraf for. Den ene sag handlede om en ung pige, som pludselig blev syg og døde. Fire år senere var hendes bror på en rejse til en anden landsby, og pludselig fik han øje på søsteren, som stod og arbejdede på en mark. Hun så meget forandret ud, men han va r sikker på, at det var hende, og gik straks til politiet. Politiet undersøgte sagen sammen med Jørgen, og det viste sig, at det var hende og at det var hendes stedfar, der stod bag. Han havde givet hende et pulver, som gjorde hende skindød. Alle troede, at hun var rigtig død, så hun blev hurtigt begravet, som skik er i varme lande. Men om natten blev hun, af to medskyldige, gravet op igen og fik noget modgift. Hun var så blevet solgt som slave til en mand, der boede langt fra familiens landsby. Det var her broderen havde fundet hende. Hun kom tilbage til familien, og med hjælp fra en lokal kristen præst har hun nu fået det meget bedre, men er stadig dybt hjerneskadet og husker intet fra sit tidligere liv. Det var faktisk det tætteste jeg kom på zombier. Til voodoo ceremoni på Haiti Efter middagen blev vi enige om at tage til voodooceremoni. Det er skik og brug at medbringe en gave til værtinden, der afholder ceremo- GLOBEN nr. 20/ Juni GLOBEN nr. 20/ juni

5 I nien, sagde Jørgen, så vi medbragte en flaske rom. Det gjorde de andre gæster asse, s~ der var mange flasker på gavebordet. Da vi havde sat os, blev flaskerne budt rundt. Alle tog et nip, når en flaske kom forbi, jeg tog en slurk. Der kom mange flasker forbi. Folk begyndte at danse, og flere af de omkring tohundrede gæster kom i trance og opførte sig som svømmende fisk eller hoppende frøer. Jeg blev godt fuld, dansede, hoppede og svømmede med i flere timer, men desværre kom jeg ikke i trance, til gengæld blev jeg piakatfuld. Blandt mange rituaier blev der ofret haner, og vi drak det varme blod. Jeg føite mig som en vampyr. Voodoomusikanter trommede med Litteratur hellige trommer. Den ensformige og høje musik var med t il at skabe en trance hos voodoodanserne. Nogle af danserne følte, at de blev besat af guder og ånder, når de dan sede. Jeg var flere gange selv ved at miste tidsfornemmeisen. Men det var nok rammens skyld. Jeg tilbragte mange timer de næste par dage sammen med Jørgen og fik alle de oplysninger om landet, regeringen og befolkningen, zombier og voodooceremonier, jeg kunne ønske mig. Jeg læste hans bøger, så hans film og blev lige så grebet af Haiti, som Jørgen, der nu har boet her i elleve år og formodentlig bliver her, Flere rejsenørde-klubber til han skal bæres bort. Jeg fik som sagt ikke set nogen levende zombier, selvom jeg nu ved, at de findes. Der var vist ikke ret mange. I øvrigt var det Hollywood, der stod bag de fleste rygter om zombier, fortalte Jørgen Leth. Jeg kan huske, at jeg for nogle år siden så en musikvideo med Michael Jackson, hvor tusinder af zombier kom kravlende op af deres grave og dansede med. Ren fiction som så mange andre film og bøger om voodoo og zombier. Men jeg fik deltaget i en voodooceremoni og jeg fik Jørgens udsagn om, at der fandtes zombier. Det var jo faktisk derfor jeg var taget til Haiti, så missionen var opfyldt. Klaus Aarsleff: Voodoo - slavernes magiske religion. (1998) mysteriet om magt og trolddom (1995) Maurice Bessy: I skyggernes verden. Magi og overtro. (1967) Arthur C. Clarke: Illustreret videnskabs Store Bog Om Mystik (1996) Arne Falk Rønne: Klodernes forunderlige mysterier. (1991) Poul Fersling: Mystikkens verden. (1992) Thorkild Hansen: Slavernes kyst. (1967) Slavernes skibe. (1968) og Slavernes øer. (1970) Jens Laigaard: Mystik og Magi. (1989) Trolddom. 1992Magiens kraft. (1993) Aage Krarup Nielsen: Sorte sorgløse Haiti. (1956) Palle Petersen: Danskernes slaver. (1983) William B. Seabrook: Mysteriernes ø (1950) Caroline Young: En verden af mystik (1996) I Globen nr. 17 fortalte Claus Qvist på underholdende vis om "TravelIers Century Club" (www.travellerscentu rycl ub. o ~g ), der opererer med 317 "lande" (="steder") og hvor et sted betragtes som besøgt, så snart man har betradt det. I Politiken d. 22. maj faldt jeg over en lille notits om endnu en af slagsen, nemlig (www.mosttravelledm an.com), der er hjemmeside for "The Worlds Most Travelied People". Her opereres med ikke mindre end 572 "steder", men det løber naturligvis hurtigt op, når man f.eks. medregner samtlige USA's stater samt (i Grækenland) de Ioniske og de Dodekanesiske øer. Klubbens højdespringer er Charles Veley fra San Fransisco, der - i en alder af kun 39 år - har besøgt 498 (svarende til 87%) af de nævnte lokaliteter. Prøven gang at aktivere linket "See Charles's 5-year odyssey", det er virkelig underholdende at se på og må have indbragt ham flybonuspoints nok til at dække en normal rejsendes behov for hele livet. Men frygtelig ærgerligt at tænke på, at manden har taget et fly til f.eks. Grønla~d og Galapagos, blot for at tage det næste fly tilbage igen. Eller "besøgt" København, Stockholm og Pans pa samme dag I Per Allan Jensen Bryllup Tekst og foto: Kirsten Svarrer I Det er varmt, vi sidder i indergå rden hos Wayan Supir og betragter alle de mange mennesker, der har indfundet sig for at overvære brylluppet hos Wayan Supir. De unge, Nyoman og Wayan Nini, som det hele handler om, er klædt i traditionelle indonesiske klædedragter, men dog ikke brudedragter, som v i har set det ved andre bryllupper på Bali. Vi tror, at de ikke er klædt i glimmer og glamour, sådan som vi har set ved andre balinesiske bryllupper, fordi Wayan Nini er gravid. Men det er et gæt, som skal vise sig ikke at holde stik. Der er en præst tilstede, og det unge par gennemgår et ritual, som præsten dirigerer, mens vi andre blot er tilskuere. Der er en gryde hængt op over et fiktivt ildsted, som de to unge går rundt om. Det virker, som om de unge skal indvies til det at have et fælles praktisk liv. Nyoman og Wayan Nini gør, hvad de bliver bedt om, selvom de virker lidt beklemte ved situationen. Da ritualet er overstået, får præsten sin betaling og forlader selskabet. Fiil fotograferer på livet løs, vi andre fire betragter og bliver betragtet. Mange ting undrer os, og da ingen i selskabet er gode til engelsk eller synes, at det er vigtigt, er vi overladt til vores sparsomme viden og fa ntasi, men det er nu egentlig også meget godt nogen gange. Vi har læst om den balinesiske hinduisme, men det giver ikke svarene på alle vores spørgsmål. Vi føler, at vi er gæster på lige fod med de øvrige, ingen tager specielt notits af os, eller kigger mere på os end v i på dem. Vi afleverede vores gave da vi kom, og den er blevet placeret sammen med alle de øvrige gaver. Vi har inden festen forhørt os om, hvad der ville være en passende gave og har fået at vide, at vi skulle gå til en af de lokale handlende og købe en af de indpakkede gaver på hylden. Pakkerne på hylden er i forskellige størrelser og man vælger Batuan på Bali en, der passer i prisniveau. Vi ved ikke selv, hvad der er i pakken, blot at det er noget til huset. Gaverne bliver ikke pakket ud hverken nu eller i den nærmeste fremtid. Gaverne indeholder husgeråd og bliver pakket ud efterhånden, som man mangler noget. Man er bare ikke så materielt fikseret, som vi i vesten. Wayan Supir er et gammelt bekendtskab, som Fiil gjorde på sin første rejse til Bali i Wayan Supir er risbonde bosat i Batuan, ikke langt fra Ubud, sammen med sine to koner, den yngste søn og hans unge smukke kone. Wayan Supir er også maler og danser. Vi skønner, at han er en meget dygtig maler, ud fra de mange malerier, vi har stiftet bekendtskab med. Vi har besøgt Wayan flere gange i hans hjem, og intet er forandret siden De to koner sidder med bare overkroppe og fletter bedekurve, som de sælger på markedet. De sidder i skygge under halvtaget i gården, som alle husets rum vender ud til. De laver te tilos på det store støbejernskomfur, når vi kommer på besøg, men deltager ellers Bruden Wayan Nini ikke aktivt i samværet. Hjemmet er sparsomt møbleret uden at virke fattigt. Festen er i fuld gang, og der bliver givet signal tilos om, at vi skal følge med flokken. Der er stor munterhed, fnisen og pjatten. Vi fatter ikke en lyd, andet end at mænd og kvinder deler sig og indkredser det unge brudepar, guider dem ned til vandingskanalen under tilråb og latter. De unge er lidt generte over alt postyret, men kender proceduren, ser det ud til. Det unge par bliver sendt ned i kanalen, hun ved broen, han 50 meter længere oppe. Nyoman tager sit tøj af, og det bliver sendt ned til Wayan Nini. Hun samler det op, skyller det og vrider det. Da Wayan Nini er færdig med at ordne Nyomans tøj, vasker hun sig i floden og får udleveret nyt tørt tøj. Vi kan se, at det er helt nyt, da noget af det endnu bærer prismærker. Hele denne ceremoni foregår under stor tumult, som en slags polterabend. Herefter går hele selskabet tilbage til huset og venter. GLOBEN nr. 20/ Juni 2005 S GLOBEN nr. 20/ juni 2005 g

6 Denne pause, som vi ikke kender længden på, giver mulighed for eftertænksomhed. Wayan, Made, Nyoman og Ketut, fire navne, som vi støder på igen og igen. En venlig sjæl har fortalt, at den førstefødte i en familie - uanset om det er en dreng eller en pige - bliver kaldt Wayan, nummer to Made osv. Det er selvfølgelig simpelt og nemt lige ved første øjekast. Problemerne opstår imidlertid hurtigt, da der bliver mange med samme navn, og navnet heller ikke fortæller, om vedkommende er mand eller kvinde. Den førstefødte og det femte barn hedder også det samme, da man blot starter forfra, når navnerækken er brugt. Har en mand to koner, som Wayan Supir, hedder det første barn med hver af de to koner Wayan. Heldigvis har de fleste også et mellemnavn. så sker der noget igen. Ud af et af soveværelserne træder en meget sm uk Waya n Nini. Hun ligner nu en rigtig ba linesisk brud, fint klædt på og med gu ldblade i håret. Hun er så sm uk og sm iler et sm il, som overstråler det hele. Borte er genertheden, og tilbage står en - for os at se - lykkelig ung kvinde, der gifter sig med den mand, hun har valgt. Vi har lært de unge lidt bed re at kende, da Wayan Nini har undervist Silke i balinesisk dans og Nyoman har væ ret med flere gange. De taler lidt engelsk. Vi skal igen af sted. Vi skal hen til naboen, her har vi været før for at se en kunstudstilling, da vidste vi ikke, at det var Waya n Ninis o far, der boede her. Det er ogsa her, at familietemplet befinder sig. Waya n Ni nis mor er død og faren gift igen. Wayans familie har ikke deltaget i bryllu ppet indti l videre, og selve tempelceremonien virker da også ganske uhøjtidelig for andre end de direkte involverede. Folk går lidt til og fra, snakker, ser fjernsyn og børnene leger. Vi observerer og undres. Wayans halvbror, som ka n noget engelsk fortæller, at det er ganske normalt og at Nyomans familie har overtaget forpl igtelsen for Wayan Nini, og derfor er det dem, der står for hele ceremonien. Selve tempelceremonien bliver styret af en præst og Nyomans forældre. Uhøjtidligheden er bare en livsstil. Da Wayan Supir kom og fortalte, at Nyoman og Wayan Nini skulle giftes, og han nu var ude for at samle penge ind til brylluppet, undrede vi os over, at Wayan Nini al lerede var flyttet ind i Wayans Supirs hus. Nixpille! GLOBEN nr. 20/ Juni 2005 Ceremoni i familietemplet De unge skulle giftes, fordi pigen var gravid. Det va r ikke så godt, uden at det dog virkede som nogen katastrofe. Pigens familie syntes ikke, at Nyoman var et passende parti, se lv om de to unge var fætter og kusine. så var der problemet med brudeprisen. Brudgommens familie giver en brudepris, og den kunne Wayan Supir umuligt betale til denne mere velstående familie. Dette li lle problem løste man ved, at Wayan Supir en nat - på sin lille knallert - kørte ned og stjal bruden og hjemførte hende til sin bolig. Dette løste begge familier fra et dilemma, og derfor var bruden allerede installeret i sit nye hjem før brylluppet. Den balinesiske kultur er forunderlig og praktisk. s å blev det spisetid. Vi var både sultne og tørstige. Der blev serveret ris, satay lavet af svinekød og vand. Det var enkelt, stærkt og godt. Vi sad hos Wayan Supir, rundt omkring, hvor vi nu kunne finde plads. Mange gæster fik mad med i en beholder til dem derhjemme. Der blev bespist rigtig mange til det bryllup. Der var slagtet en hel gris, og den blev spist. Da familien ikke havde køleskab, var det jo også nødvendigt. Der bliver ikke spist kød så ofte i disse familier, så det var en rigtig festmiddag. Hele dagen havde vi nu været til bryllup, og selvom der var meget, vi ikke forstod og børnene syntes, at det ind imellem va r kedeligt, er det all igeve l en af de oplevelser, vi ser t il bage på med glæde og en oplevelse af, at livet er mangfoldigt og farvestrålende. 10 Påsketraditioner i Polen Hvordan man kan beskytte sig imod traditioner og især»den Vilde Mandag«Tekst: Ewa Bylinska Foto : pjecen AB ova -Pfiske i Polen Hver gang jeg før påsken åbnede en polsk kogebog, fandt jeg en opskrift ka ld et "Billig påskebagværk". Efter at have læst den første sætning, som lød: "tag 60 æg...", lukkede jeg bogen med et smæk og lovede mig se lv, at det måtte være slut med traditionerne fra nu. [ de forskellige polske regioner fejres påsken med flere brogede og forskell ige skikke. De vigtigste er udsmykning af æg, indvielse af påskemad, overdådige måltider med flot dækkede borde samt "Den Våde Mandag", også kaldet "smigus-dyngus". Den enorme mængde mad på påskebord et i Polen i gamle dage giver det bedste billede ved fø l gende beskrivelse : "Midt på bordet hviler fire stegte vildsvin omgivet af en krans af farserede smågrise - enhver af dem med et æble i trynen. Gigantiske lårstykker af enebærrøget skinke flettes sammen med kæmpe stykker af lammesteg, v ildt, harepostej og hjemmelavede pølser på flere kilometers længde rullet malerisk sa mmen. Desuden er bordet pyntet med utallige farvede æg, som er forsynet med mønstre ved hjælp af voks. på fade så store som møllehj ul stables pirogi (en slags ravioli) dækket tykt med flæskesvær. Midt I det hele skinner 12 sølvkander (et symbol på 12 måneder) med vin fra Cypern, Spanien og Italien. Der står 365 (symbol på 365 dage I året) krystalkarafler med ungarsk vin. Dernæst kommer der 365 forske llige kager på bordet, bl.a. "ba by", som er så høje, at de næsten når loftet, og "mazurki" omhyggelig pyntet med sukkerglasur. Dertil drikker man mjød af ka rafler (antallet af t imer i, ret). Selvom dette overdåd ig e madorgie ikke har overlevet i dag, er de polske påskeborde stadig væk så mættende, at påskegildets deltagere ofte ender på skadestuen. Hvis man vil undgå dette, må man holde igen med at æde. Udsmykning af æg og indvielse af påskemad er en ældgammel tradition, som går helt tilbage til t iden fra før år Dagen før påskemorgenmad bærer man en flettet kurv til kirken, pyntet med en hvid brodere~ serviet, som indeholder symboler pa påskebordet: farvede æg, et stykke nybagt brød, røgede skinke, pølser, der lugter af hvidløg, og en lammefigur i sukker. Kurven stilles på et bord foran alteret. Præsten venter t ålmodig på, at bordet fyldes op af menighedens kurve, og sprøjter derefter højtideligt det hellige vand over de medbragte fødevarer. Først efter denne ceremoni kan familien sætte sig til bordet og påbegynde påskegildet. Mens man som barn syntes det var morsomt og spændende at gå med sine forældre gennem byen til kirken for at få æggene stænket med vievand, prøvede vi at slippe for proceduren efter vi havde nået pubertetsa lderen, hvor vi blev sendt alene i kirken. I stedet for at va nd re gennem byen og gøre os latterlige, listede vi os ned i kælderen og sprøjtede "Guds gaver" med poste- Ve/signelse afafgrøder og p3skemad vand for derefter at stille kurven med æggene på familiens festbord. Vi trøstede os med, at øjne der ikke ser, heller ikke får ondt i hjertet. Det var dog ikke alle skikke, vi kunne beskytte os så iet imod. Den tredje påskedag, den såkaldte "Våde Mandag" eller "smigus-dyngus", var svær at komme udenom. på denne dag ønsker man at være usynlig, når man sniger si g langs husmurene på byens gader. Ved enhver krog, i vinduer, bag døre eller på hustage skjuler sig nogen med en spand koldt vand. Uanset om man er mand eller kvinde, uanset alderen, vejret og påklædningen risikerer man at blive våd fra top til tå. Navnet smigus-dyngus, som bruges den dag i dag, markerer to forskel lige ældgamle skikke. "Smigus" går ud på at slå hinanden med grønne grene eller sprøjte hinanden med vand for at bevare skønhed og vække de vitale kræfter. Navnet stammer sandsynligvis fra det tyske Schmechosten. Smechen (at slå) + Osten (påske), dvs. at slå til påske. "Dyngus" stammer fra det tyske verdingen, som frit fortolket betyder at købe sig fri. I ungdommens muntre påskeoptog får disse skikke fællesnavnet smigus-dyngus, hvor sprøjtning med va nd er det vigtigste element. Især på landet, men også i byerne, sprøjter de unge mænd GLOBEN nr. 20/ juni

7 I En ung mand kaster vand efter to piger. Postkort 'ra 1932 vand på udvalgte kønne piger. Jo mere vand, des større ære for pigen. Adam's Peak Uanset om man bor i Polen eller er på besøg der, kan man ikke beskytte sig mod den barske skik. så hvis nogen af jer planlægger en påskeferie i Polen, vil jeg råde jer til at forlade landet før "Våde Mandag". Forskellige medlemsskaber af De Berejstes Klub Ved samtaler med medlemmerne opdager jeg ofte, at disse har et mangelfuldt - eller nærmest helt fraværende - kendskab til de forskellige typer af medlemskaber, som klubben giver mulighed for. Derfor denne lille klumme, der forhåbentlig kan kaste lys over forholdene. Hvis vi går en håndfuld år tilbage i tiden, så var der kun en slags medlemskab, og dette kunne opnås, såfremt man havde besøgt mindst lige så mange lande som ens alder (dog mindst 25 - senere sat op til 30), passeret ækvator, besøgt mindst fire kontinenter samt besøgt mindst to NYE lande inden for de seneste to år. Smukt og enkelt regelsæt, som dog - efter manges mening - udelukkede en masse interessante og særdeles berejste mennesker, som måske ikke helt havde besøgt lande nok, men som så til gengæld havde erhvervet et dybtgående kendskab til visse lande/områder. Dette førte til, at vi - på en generalforsamling - vedtog at ændre vedtægterne, så den slags mennesker kunne optages via den såkaldte "B-ordning" (dårligt navn, men endnu har ingen fundet på noget bedre). Ansøgninger bedømmes i hvert enkelt tilfælde af bestyrelsen, og optagelse kræver flertal i denne. Vi har de forløbne år optaget otte medlemmer via denne ordning (den niende er lige på trapperne), hvoraf i hvert fald fire i mellemtiden også har opfyldt de "almindelige" optagelsesbetingelser. De nævnte medlemmer kan I øvrigt kendes ved, at deres medlemsnummer er skrevet i kursiv med et punktum efter på listen 'Div. Data' under hjemmesidens punkt 'Lister, Statistik'. Næste skud på stammen var indførslen af begrebet "passivt medlemskab", hvilket først og fremmest var begrundet i et ønske om at lade Globen (der i mellemtiden havde udviklet sig til et stort, flot og indholdsrigt medlemsblad) komme en bredere læserskare til gode. Passive medlemmer modtager globen fire gange årligt og har stort set de samme fordele af klubbens sponsoraftaler som "de aktive" (pt. med Gouda-rabatten som eneste undtagelse). De passive har IKKE nogen form for medbestemmelse i klubben og kan almindeligvis IKKE deltage i medlemsmøder, der som oftest afholdes i medlemmernes private hjem og derfor er underlagt nogle pladsmæssige begrænsninger. Af og til afholdes dog specielle møder, hvor pladsen ikke er så trang (fremover f.eks. i Cafe Globen), og her vil de passive medlemmer blive inviteret med. Vi anser de passive medlemmer for at være særdeles vigtige for klubbens drift. Først og fremmest fordi de er med til at øge Globens oplagstal, således at vi til stadighed kan forbedre dennes tekniske kvalitet samt give større værdi for de sponsorer, der annoncerer i bladet. Men også fordi de passive medlemmer er med til at "sprede budskabet" til en endnu bredere kreds, så vi kan få endnu flere medlemmer osv. Jeg vil derfor endnu en gang opfordre jer alle til at hjælpe med at hverve nye passive medlemmer. Der må være masser af rejseinteresserede mennesker i jeres omgangskreds, og fordelene er indlysende: Bare en ugentlig drink i Cafe Globen vil give en årlig besparelse næsten svarende til kontingentet (pt. 300 kr.), og så er der jo også alle de andre sponsorrabatter, for ikke at tale om, at Globen bliver bragt lige til døren fire gange årligt. Og endelig er der muligheden for at deltage i udvalgte arrangementer. Overvej også at bruge et medlemskab som jule- eller fødselsdagsgave til rejseinteresserede venner. I så fald vil vi fremsende det nyeste nummer af Globen, som så kan overrækkes på selve dagen. Per Allan Jessen Tekst og foto: Erik Futtrup Og det er lige præcist sådan, det er - vi vandrer op af de belyste trappetrin, og undervejs møder vi pilgrim me, der messer, og børn, der synger pilgrimssange, som forældrene synger for på. Bjergets cikader synger med. Det næste hjørne, vi runderi ~benbarer endn u n Buddhafigur. Et sted er vegetationen indhyllet i sytråd. Legenden fortæller, at Buddha rev sin kappe Il er. Mange gør et stop for at sige n lille bøn. Der er små boder hele vej en op. Man kan få en kop te, købe ouvenirs eller bare hvile sig lidt. Efter tre timers vandring når vi topp. n. Her finder vi en lille klokke, som man må ringe med det antal ga nge, man har besteget bjerget. Ma nge pilgrimme har været her flere ga nge. Det giver gode fortjenestepoints. 7 gange skulle give adgang Ul Nirvana. Fortrin svis buddhister, men også hinduer, muslimer og nogle få backpackers valfarter hertil. Mange for at se fodaftrykket på bjergets top (her skal man ikke stille alt for mange kritiske spørgsmål til, hvorfor det lige er, at fodsporet er 1V, meter langt). Buddhister mener, Buddha satte af herfra med kursen mod Indien. Hinduerne derimod tror, at Shiva besøgte øen længe før, mens muslimen siger, det var her, at Adam landede, da Allah sendte ham ud fra Edens have, deraf bjergets navn. Pilgrimmene starter vandringen før midnat. på bjergets top omslutter nattekulden dem. De mindst troende skynder sig ned til det varme udgangspunkt, de udholdende ofrer en blomst til fodaftrykket eller deltager i en kort poyaceremoni for derefter at krybe sammen i en krog og spejde efter solens første stråler. Og hvilken belønning, der venter os. Adam's Peak fra syd, halvvejs nede»en Fuldmaaneaften, ved Poya-Maane, skal Pilgrimstoget ses. Da lyser Bjærget af tændte Fakler, Lysskær flakker over Klippestier og Stentrin, og Fjældsidens Vegetation aabner sig som Drypstenshuler. Videre gaar det, under hellig Sang og styrkende Hosianna-Raab... Sadhu, Sadhu, Sadhu - lyder det ud over Dalene, hvor Ekkoet slaar tilbage, som om Bjærgets Aander gav Gensvar... «Hans Hartvig Seedorff, Ceylon - vort tabte paradis. Naturen under os åbenbarer sig hele vejen rundt, og vi føler, at vi er på toppen af verden. Nogle få af os forlader modstræbende den opstigende sol for at kigge mod vest, hvor bjerget i nogle få minutter kaster en perfekt pyramideskygge ned over landskabet, inden det stadigt stærkere sollys sletter den ud igen. Måske den kristne Gud der også vil vise sig på bjerget. Rejsenoter Pilgrimssæsonen er' en lang religiøs begivenhed, hvor man er inviteret til at kigge forbi. Stemningen, naturen og bjerget, hvis tinde titter frem blandt te-plantager og indbyder til en tur til toppen. Sri Lanka holder 3 religi oners helligdage og alle fuldmånedage (Poya) - 25 dage pr. år. på Poya -dagene GLOBEN nr. 20/ Juni GLOBEN nr. 20/ juni

8 kan der være tusinder på bjerget, andre dage måske nogle hundrede. Jeg har været på Adam's Peak tre gange, og hvert besøg har været noget særligt. Påskefejring I Filippinerne Nordruten Det er ikke svært at komme til Adam's Peak. Langt de fleste kommer fra nordsiden, med bus eller bil via Kandy-Nuwara Eliya-Hatton Maskeliya. Fra Maskeliya, som ligger ved bjergets fod, er der ca. 3 timers vandring op til toppen. Sørg for at få lidt søvn inden opstigningen, og tag ikke af sted før hen på natten. Og husk, at det er bidende koldt på toppen, inden solen står op ca. kl Sydruten Starter i te-planta~en Carney Estate, som bedst nas med taxa fra Ratnapura. Få tager den stejle sydrute, som består af 14 kilometer trapper. Det giver ekstra mange fortjenestepoints, hvis man er buddhist, men jeg har endnu ikke mødt en vesterlænding, der er kravlet op denne vej. Man møder familier midt ude i junglen i deres fineste tøj. Fra sønnike på 3 år til en oldemor på 90, der tager sin tyvende tur. Turen op kan nemt tage et døgn for dem. Tæt på startpunktet er de glade, men ikke underligt, at man møder dem trætte og udmattede på toppen. Sydru ten er en meget fin tur, men gå den hellere ned - regn med ca. 5'/2 time. Sidst lejede vi en bil med chauffør - det kostede ca. 150 kr. om dagen, og chaufføren satte os så af i Maskeliya og samlede os op igen på bjergets sydside. på den måde slap vi for at slæbe på al bagagen. på min første tur for 14 år siden, slæbte vi rygsækkene med over toppen, og det var ved at tage livet af os. Tips til Adam's Peak HUSK! Deadline for indlæg til næste nummer er 5. august 2005 Pilgrimme spejder efter solens første strljler Mere information og Iinks: adamspeak.html og Husk postkort og frimærker - der er en postkasse på toppen, og man får brevene stemplet med et fint Adam's Peak stempel. Glem madpakken og drikkeflasken - der er boder hele vejen op, selvom colaerne begynder at blive lidt dyre op mod toppen. Sæsonen er fra december til maj. r Asiens eneste kristne land er rituelt drama, processioner og korsfæstelser faste traditioner, som flere steder føres ud i det ekstreme. Næsten hvert ijr viser danske medier billeder af de opsigtsvækkende korsfæstelser, men hvad er det, der driver folk til frivillig korsfæstelse, som fordømmes af den katolske kirke? Tekst og foto: Søren Bonde Kolonise ringen af Filippinerne b gyndte så tidligt som 1521, da den spanske opdagelsesrejsende, rdinand Magellan, gik i land undervejs på verdens første jordomjling. Det var påske, og hans medbragte missionærer holdt den første messe i Filippinerne. Den dag i dag forn æg ter det spanske islæt sig ikke; fl estaånden hersker i Filippinerne, og fastetiden og påskeugen er Ingen undtagelse. Rejser man hertil i påsken, kan man næsten ikke undgå at støde ind i et optog eller l o, og ofte byder de på oplevelser ud over det sædvanlige. For de fleste filippinere er påsken nemlig ikke nsbetydende med ferie; påsken er n tid til eftertanke, selvransagelse g ikke mindst bodshandling. Kæmpeprocessioner på Marinduque Den lille ø Marinduque gennemgår n bemærkelsesværdig forvandling op til påske. Øen er kendt for sine torslåede påskespil, som tiltrækker lusindvis af besøgende; og også venner og familie vender hjem til øen til p ske. Filippinske turister strømmer Ul de mange små 'resorts', der ligger om perler på en snor langs kysten. O folkningstallet i øens søvnige måbyer tre- eller firdobles, og det ka n være vanskeligt at finde et logi. I hovedbyen Boac skorter det ikke ps aktiviteter. Boac katedral kalder lil messe tre-fire gange om dagen, m n mange sidder også hjemme og I citerer afbrudt i biblen sammen med fa milie og venner. Man skiftes III det - det såkaldte pabasa - og Iyclen strømmer ud på gaden gen 1 m de åbne vinduer. Pabasaen kan vare 24 timer eller længere. I påskeugen er der næsten dagligt processioner, den ene er mere stor " ISet end den anden. Den første er pa lmesøndag og begynder oppe fra ki rken umiddelbart efter morgen- messen. Først velsignes palmegrenene foran et ikon af Den hellige Jomfru, og derefter fortsætter processionen ru ndt i byens gader. Hundredvis af men nesker deltager, og processionen gør holdt adskillige steder undervejs ved opstillede stationer, som er doneret af de mere velbeslåede borgere. Skærtorsdag trækkes nogle store vogne med dramatiske ikoner af den lidende Jesus og Maria ru ndt i byens gader. Vognene er smukt dekoreret med (kunstige) lys og blomster, og sætter i gang lige inden solnedgang. Deltagerne bærer alle et hvidt stearinlys, som bidrager til processionens højtidelighed. Den udfordres dog på det kraftigste af et særdeles rædsomt blæserorkester, som stemmer værre end klaveret i care Globen, og minder om et siciliansk sørge-ensemble. Heldigvis overdøves orkestret til dels, når generatorerne sættes i gang, og lysene på vognene tændes. Processionen anføres af byens gejstlige, og umiddelbart bagved går en gruppe hvidklædte kvinder. De arbejder frivilligt i kirken i påskeugen som en form for bodshandling. Via Crucis Ikke alfe tager Korsvejen lige højtideligt! Den mest opsigtsvækkende procession er dog Korsvejen (Via Crucis) langfredag. KI slæber Jesus og de to røvere store, sorte trækors gennem Boac på vej t il det lokale Golgatha ved scenepladsen i udkanten af byen. påsken falder altid i den varmeste tid på år.et i Filippinerne, og allerede kl. 8 bager solen ubarmhjertigt ned fra en skyfri himmel. De tusinder af tilskuere langs ruten er udstyret med paraplyer og andre værn mod solen, men ikke de tre dødsdømte eller deres vogtere, Pilatus' soldater. Asfalten er gloende hed, men alligevel må de dødsdømte gå barfodede. Soldaterne - de såkaldte morianer - bærer forskellige våben, uniformer med lange kapper og tunge træhjelme, GLOBEN nr. 20/ Juni GLOBEN nr. 20/ juni S

9 ----,.r ~---~- som dækker hele hovedet og m ~ være ulideligt varme. De patruljerer byens gader i disse dragter hele p~skeugen, og det er deres form for bodshandling. Processionen gør holdt ved de traditionelle 14 stationer p ~ vejen til korsfæstelsen, og mere end en gang sker det, at nogle barmhjertige tilskuere kaster vand foran fødderne p~ de dødsdømte for at lindre deres smerte. Bagerst i processionen kører en lille højtalervogn, som udspyr liturgisk musik og i øvrigt er helt tilplastret med plakater og bannere: Vog nen er doneret af guvernøren, som ikke har ligget p~ den lade side her op til valget, og ligesom sine rivaler benytter hun enhver lejlighed - religiøs eller ej - til at fremhæve sig selv. Vi n~r omsider frem til Golgatha, og soldaterne fører de dødsdømte op p~ bakken. Korsene lægges p~ jorden, og de dødsdømte bindes til dem p~ hænder og fødder. S~ rejses korsene, og soldaternes leder, centurianen Longinus, træder frem og stikker sit spyd i brystet p~ Jesus for at ende hans lidelser. Teaterblodet fiyder dramatisk ned ad mave og ben, og hans hoved hænger slapt til siden. Rituelt drama - en anden form for bodshandling Korsvejen indg~r som en midterakt i p~skeugens største trækplaster: Boacs rituelle drama eller sinakulo. Onsdag, torsdag og lørdag aften gengives skabelsen (Gamle Testamente) og p~skeevangeliet (Nye Testamente). Det er et storslået religiøst teater, som foregår på udendørs scener og bliver større og fiottere fra ~r til ~r. Der er mindst et par tusind tilskuere, og det er vanskeligt at placere sig, s~ man kan overskue alle scenerne samtidig. Det rituelle drama blev indført af spanske missionærer i 1700-tallet og iscenesættes udelukkende af frivillige amatører. Hele lydsiden (musik, replikker og effekter) er indspillet p~ kassetteb~nd og er derfor uændret fra ~r til ~r. Aktørerne slipper for at huske lange replikker, som ganske vist er p~ nationalsproget tagalog, men som bruger gammeldags ord og vendinger. De kan nøjes med at mime til et yderst velgennemført og virkningsfuldt play-back. Det er et kæmpeapparat, som hvert ~r køres i stilling; Forberedelserne begynder Det er»(uldbragt«,. F/agge/anter i stpvet pj hovedgaden i Puerto Princesa allerede askeonsdag, dvs. optakten til fastetiden 40 dage inden p~ske. De største opgaver be st~ r i at ind kalde nye s~ve l som tidligere medvirkende til prøverne, fremstille nye kostumer og sørge for, at kulisser, rekvisitter og det tekniske udstyr er i orden. Aktører, instruktører, kostumedesignere, Iyd- og lysfolk - godt og vel 150 personer i alt - afsætter adskillige aftner til prøverne. I princippet kan alle melde sig, men der er en tendens til nepotisme, s~ hovedrollerne g~r til folk med indfiydelse i lokalsamfundet; f.eks. stammer "Jesus" fra en fin, gammel spansk familie (til daglig er han plastickirurg i Manila!), "Langinus" er en velset ingeniør, som kender guvernøren, og "Judas" er politimand. Rollerne er meget velspillede, og forestillingen som helhed er gribende. Deltagelse i sinakulaet er en langvarig proces; nogle har religiøse motiver, mens andre blot ønsker en plads i rampelyset og at have det sjovt med vennerne, da adspredelsesmulighederne p~ Marinduque er sm~. Marian Cunanan i rollen som Isudla (Pi latus' hu stru) forklarer, at d fl te melder sig af nysgerrighed, m dog ofte efte rh ~nde n erstattes Dr r ligløs overbevisning: 1/1 p/avers of the sinaku/o - they Blllt inakulista - they do this for a mbtt r af vow - Ol' in Tagalog thai' is ponata. O l' a penance Ol' saerifiee for 1/18 1' malter. J do thai' also beeause, you know, the first time J partieipal d - thai' was baek in J don't /lov anything to think about, sav p nance, panata not at all - J just wonna joini J want to see myse/f 0 11 thai' stage p/aying - performing o ro/e. But beeause there are same prayers Ol' whims thai' J ask from 111m...He gave il' baek. So J started and others sav when you start p r(orming in sinaku/o you have to c/o It five years, seven years, ten y ars - that's panata Ol' a vow, for l n years. J said: Til do five years, fine". But then J enjoyed il' reallyl Okay, another two years, for seven y ars, and then Jeannot pull out '/lyse/f from being part af the sinoku/o until J reaehed this e/eventh year no matter how mueh J wanted Io... you know, withdraw myse/f now bccause J wanted to rest Ol' enjoy the I nten season not making any aetivlties Ol' s/eeping very /ote at night and then you go baek to work the foliowing morning, you 11Bve to go to the office ond work and then you praetiee again in the vening, wake up very carly - like that. But l /len Jenjoy It. Mueh more when you eome realize thai' there are more b/essings eoming Io you. ThaI' is the time when you realize l /lat perhaps you ean ouribute thai' to being portieipant af the sinoku/o. That's why J'm till here. Inakulaet har fiere clra matiske højdepunkter: I anden akt I) nger Judas sig selv I fortvivlelse over eget fo, ræderi. Jublen er 'Ilar hos publikum, lfi ns man har travlt 111 d at pille manden ned fra træet i en vis fort, inden han kvæ I ; Jesu Opstandelse i lr dje akt er særdeles virkningsfuld med en k mpemæssig 'sten', "om væltes ned fra graven akkompagneret af røg og effekter; halshugningen af Longinus ender sinakulaet og er s~ overbevisende, at man næsten drager et lettelsens suk, da manden rejser sig igen efter forestillingen. Legenden om Longinus P~skeevangeliet er velkendt for de fieste kristne, men det er Longinuslegenden Ikke. Den spiller en central rolle i sinakulaet, fordi den er dramatisk og synliggør miraklerne so m beviser p~ Jesu ord og profetier. Longinus' spidning af Jesus p~ korset fungerer som en 'øjen~bner' i dobbelt forstand: Longinus, som er blind p~ det ene øje, f~r synet tilbage, da Jesu Blod rammer hans blinde øje (synliggjort ved at han nu bærer en hjelm med to ~bne øjne i stedet for et ~bent og et lukket), og teologisk set f~r han øjnene op for Jesu guddommelighed, som siden bekræftes i opstandelsen. Longinus henrettes til sidst, da han ikke vil fornægte miraklet, men tværtimod forkynder det vidt og bredt. Legenden lader til at være en uoverensstemmende sammenblanding af historiske fakta og overleverede fortællinger, som.'., Wo, '. stammer fra middelalderen og g~r Igen i fiere m id delalderlige passionsspil; f.eks. spiller legenden om Det hellige Blod ogs~ en vigtig rolle i fortællingen om Den hellige Gral. Hammer og mejsel Trods pisk, tornekrone og asfaltbrændte fødder er korsfæstelsen p~ Marinduque forholdsvis blødsøden, for der anvendes ingen søm. Men i San Fernando (i provinsen Pampanga) kan man opleve rigtige korsfæstelser, og det er ikke for sarte sjæle. Her har den samme mand hver eneste p~ske i over ti ~r ladet sig korsfæste gennem hænderne, og andre følger hans eksempel. Han gør det som en bodshandling, og som tak for, at hans mor pludselig blev mirakuløst helbredt for en alvorlig kræftsygdom. Hans hjælpere er omhyggelige med ikke at sømme gennem knogler eller andre vitale dele i hænderne, men det er stadig yderst smertefuldt. Hullerne i h~ndfladerne gror sammen i løbet af nogle uger, men fødderne sk~nes (dvs. bin des) for ikke at forkrøble manden. : Den katolske kirke tager skarpt afstand fra korsfæstelserne, der betegnes som ekstreme og ofte er med alvorlige personskader til følge. Det sam me gør sig gældende for en anden meget udbredt p~sketradition i Filippinerne. Flaggelanter i Puerto Princesa Øen Palawan i Filippinernes sydvestligste hjørne strækker sig ned mod Borneo. Den er p~ mange m~der et af landets sidste bud p~ førkristen kultur, men i hovedbyen Puerto Princesa fejres påsken med stor entusiasme. Langfredag er hovedgaden nede ved katedralen skueplads for store fiaggelantoptog, som anfø- Longinu5 - romersk centurion GLOBEN nr. 20/ Juni GLOBEN nr. 20/ juni

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne.

Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne. Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne. Palmesøndag Kirkerummet Palmegrene til at vifte med/lægge foran Jesus Et æsel, palmer, en kappe til Jesus Fortæl

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 7/4-2013 kl. 11.00 1. søndag efter påske Tema: Thomas Tvivleren HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 736 Den mørke nat forgangen

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Alle Helgens Dag. 2.nov.2014. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

Alle Helgens Dag. 2.nov.2014. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Alle Helgens Dag. 2.nov.2014. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 9 570/ 571-569 Hinge kl.10.30: 9-574- 570/571-475- 569 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Til eftertanke. 8.klasserne. Opslagstavlen. Graven er tom. Tornerose. Påskevandring ESAJASSKOLEN. Solformørkelse og Påske? På rejse til Athen og Rom

Til eftertanke. 8.klasserne. Opslagstavlen. Graven er tom. Tornerose. Påskevandring ESAJASSKOLEN. Solformørkelse og Påske? På rejse til Athen og Rom Til eftertanke Solformørkelse og Påske? 8.klasserne På rejse til Athen og Rom Opslagstavlen Savannevæg i 1.kl. Solformørkelseslagkage i 1.kl. Besøg på plejehjem Spirerne er begyndt SFO forårsfest Foråret

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Side 1. Lys i håret. historien om santa lucia.

Side 1. Lys i håret. historien om santa lucia. Side 1 Lys i håret historien om santa lucia Side 2 Personer: Lucia Lucias mor Paulo Side 3 Lys i håret historien om santa lucia 1 Mor er syg 4 2 Agates grav 6 3 Et smukt lys 8 4 Paulo 10 5 Lucias øjne

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Tale til Sct. Hans aften 23. juni 2015 ved sognepræst Betty From Jensen

Tale til Sct. Hans aften 23. juni 2015 ved sognepræst Betty From Jensen Tale til Sct. Hans aften 23. juni 2015 ved sognepræst Betty From Jensen Hvert år ved denne tid tænker jeg tilbage på en speciel hændelse: Den 24. juni for år tilbage var jeg mødt på arbejde til sædvanlig

Læs mere

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke (med kirkekaffe) Tema: Verdens lys Salmer: 749, 362, 25; 136, 138 Evangelium: Joh. 8,12-20 "Jeg er verdens lys", siger Jesus. Hvad betyder det? Hvad lys betyder for vores liv, véd

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme og svede i saunaen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af Michala Rosendahl For

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Ikke vores, men Guds frugt!

Ikke vores, men Guds frugt! Ikke vores, men Guds frugt! Luk 14,1-11 Salmer: 16-448-13-54-439/476-731 Kollekt: Seidelin, s. 107 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724 Man kan sige, at Gud tilbyder den eneste kærlighed, der varer evigt, nemlig troen på at vi er så elsket, at døden og dermed ensomheden ophæves i det evige liv. Prædiken til søndag den 1.juni 2014, dagen

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Elisabeth var

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme, svede i saunaen og sludre over kaffen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22.

Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22. Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22. Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til

Læs mere

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften. Skrtorsdag 2014 Der er noget uheldsvarslende tungt over Skærtorsdag. Derfor skulle vi også begynde gudstjenesten med at synge Jakob Knudsens tunge mørke natteskyer, for det er sådan, stemningen er i fortællingen

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Goddagsang. Tekst og musik: Dorte Salling-Poulsen

Goddagsang. Tekst og musik: Dorte Salling-Poulsen Goddagsang Tekst og musik: Dorte Salling-Poulsen Tekst 1: Goddag, goddag, goddag og velkommen Goddag og velkommen til musik. Vi skal synge, vi skal spille, vi skal danse. Kom vær med, vi er ikke til at

Læs mere