MADMOD & ARBEJDSGLÆDE - guide til handleplan i daginstitutioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MADMOD & ARBEJDSGLÆDE - guide til handleplan i daginstitutioner"

Transkript

1 MADMOD & ARBEJDSGLÆDE - guide til handleplan i daginstitutioner 1

2 Pjecen Madmod og Arbejdsglæde guide til handleplan i daginstitutioner er udarbejdet af Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Københavns Madhus. Grafisk formgivning: Gurli Nielsen, , Børne- og Ungdomsforvaltningen Foto: Bjørn Bertheussen & Lars Nybøll 2

3 INDHOLD Forord 4 Madmod & arbejdsglæde 5 Løfte 1 - Lige til at spise 9 Løfte 2 - Rå varekvalitet 12 Løfte 3 - Respekt for måltidet 14 Løfte 4 - Den rette mad til de rigtige mennesker 19 Løfte 5 - Ansvar og arbejdsglæde 21 3

4 FORORD Mætte børn trives og lærer bedre, fordi de har energi til hele dagen. På mine mange besøg i de københavnske daginstitutioner har jeg oplevet den store begejstring, børnene har, når de spiser frokost i fællesskab. Madmod og arbejdsglæde guide til handleplan i daginstitutioner er et inspirationsmateriale til alle jer, der hver dag gør et stort stykke arbejde for at skabe sunde, velsmagende og dejlige måltider køkkenpersonale, pædagogisk personale og ledere. Materialet kan bidrage til, at I som personalegruppe får endnu mere ud af maden og måltiderne sammen med børnene. Sæt spot på, hvordan I sammen vil gribe arbejdet med mad og måltider an, og udnyt det unikke potentiale ved at koble mad, måltider og pædagogik sammen. God arbejdslyst! Anne Vang Børne- og Ungdomsborgmester 4

5 MADMOD & ARBEJDSGLÆDE Hvorfor udarbejde en handleplan for madmod og arbejdsglæde? Arbejdet med mad og måltider i daginstitutioner handler ikke kun om mæthed i børnemaver. Det indeholder også et unikt potentiale for at fremme børnenes alsidige udvikling, madmod og maddannelse. Hvis måltiderne skal være mere end bespisning kræver det, at I som institution udvikler fælles værdier og mål for mad og måltider. En handleplan er et værktøj, der kan hjælpe jer til at træffe faglige og tværfaglige beslutninger af ernæringsmæssig, kulinarisk, pædagogfaglig og ledelsesmæssig karakter. Når I udarbejder en handleplan for madmod og arbejdsglæde, sætter I både fokus på gevinster for børnene i form af maddannelse og madmod og for jer selv som personalegruppe, i form af et endnu bedre fællesskab og større arbejdsglæde. Maddannelse Med maddannelse mener vi, at børnene via inddragelse og dialog tilegner sig: Viden og indsigt om maden fx viden om at mel er kværnet korn, gulerødder gror i jorden og brombær vokser på buske. Engagement i form af udvikling af nysgerrighed, madmod og madglæde Visioner om på længere sigt at kunne tage ansvar for sig selv og andre, også når det handler om mad og måltider Handleerfaringer ved at være inddraget og få skeen i egen hånd Se mere om Køkkenløftet på Københavns Madhus hjemmeside: Kritisk sans om at være rustet til at træffe valg på et reflekteret grundlag. 5

6 Når børn spiser sammen, påvirker de hinanden og mange gange tør de udforske ting, de ellers ikke ville have rørt, bare fordi sidemanden tør. Den fælles madordning giver børnene mulighed for at opdage, udforske og smage retter, som de ellers ikke ville have mødt derhjemme. Børn motiveres af det sociale de spiser det, kammeraterne spiser. Per Schultz Jørgensen, professor, dr. phil. Inspirationskilde til denne guide Inspirationskilden til Madmod og arbejdsglæde guide til handleplan i daginstitutioner er Køkkenløftet, som er et redskab der bruges til at vurdere kvaliteten af de offentlige måltider. Køkkenløftet er udviklet af Københavns Madhus. Køkkenløftet er, ligesom denne guide, opdelt i fem løfter (temaer): 1. Lige til at spise om den kulinariske kvalitet af jeres mad 2. Rå varekvalitet om de varer I bruger 3. Respekt for måltidet om jeres måltider og værtskabet 4. Den rette mad til de rigtige mennesker om ernæring i forhold til jeres børn 5. Ansvar og arbejdsglæde om jeres samarbejde og respekt for hinanden Guidens opbygning I dette værktøj er der til hvert af de 5 løfter formuleret en række spørgsmål, der er tænkt som inspiration til en dialog i personalegruppen. Det kan være en god idé at nedsætte et madudvalg, hvor repræsentanter fra køkkenet, det pædagogiske personale og ledelsen deltager. Et tværfagligt madudvalg kan samtidig være med til at skabe fælles fodslag og ejerskab til handleplanen og understøtte respekten for jeres forskellige fagligheder. Det er madudvalgets opgave at vælge, om I ønsker at arbejde med alle 5 løfter i jeres handleplan fra starten, eller om I vil prioritere rækkefølgen. Når I arbejder med løfterne er det en god idé at tage afsæt i det, der allerede fungerer godt hos jer, og finde frem til, hvilke områder I gerne vil styrke. 6

7 Et ledelsesmæssigt ansvar En forudsætning for at udarbejde en handleplan for madmod og arbejdsglæde er, at ledelsen: sætter arbejdet i gang prioriterer at bruge de nødvendige ressourcer sikrer at handleplanen spiller sammen med guide til sundhedspolitikker for Københavns Kommunes dagtilbud sikrer at køkkenmedarbejderen/e bliver hørt træffer beslutninger ved uenighed understøtter erfaringsopsamling og forankring Se mere om Køkkenløftet på Københavns Madhus hjemmeside: Det er ikke en forudsætning, at I kender til Køkkenløftet for at kunne arbejde med dette materiale. Indledende overvejelser til arbejdet med handleplanen Nedenfor finder I nogle bud på centrale overvejelser der er værd at gøre sig, for at processen med at udarbejde jeres nye handleplan bliver så konstruktiv som muligt. 7

8 Et øget fokus på mad og måltider giver en masse gevinster. Maden kan bruges som løftestang for det pædagogiske arbejde og bidrager med en masse læring for både børn og voksne. Pædagogisk leder, Stockholmsgave Ansvar & Arbejdsgruppe Hvem skal deltage i arbejdsgruppen, og hvor ofte holder vi møder? Hvilken beslutningsret har arbejdsgruppen? Hvem er ansvarlig for hvilke opgaver, og hvordan får vi vores pointer nedskrevet? Prioritering & mål Ønsker vi at give os i kast med alle 5 løfter, eller vil vi I første omgang fokusere på ét enkelt løfte? Har vi allerede udarbejdet politikker eller lignende, som vi vil inddrage i handleplanen? Hvilke milepæle/delmål sætter vi i udarbejdelsen af handleplanen, og hvad er vores tidsplan? Formidling & forankring Hvem skal være ansvarlig for, at de enkelte dele af handleplanen bliver brugt i praksis? Hvordan formidler vi handleplanen til kollegaer, nye medarbejdere og forældre? Hvordan giver vi feedback til hinanden, hvis vi ikke følger handleplanen? Erfaringsopsamling & udvikling Hvordan sikrer vi løbende erfaringsopsamling og udvikling af handleplanen? Hvem er ansvarlig for erfaringsopsamling og udvikling? Hvor ofte reviderer vi handleplanen? 8

9 LØFTE 1 - Lige til at spise Kulinarisk kvalitet er et udtryk for summen af de sanseoplevelser, som måltidet tilbyder. Ønsker I at arbejde med udvikling af børnenes maddannelse, forudsætter det, at I som personalegruppe finder frem til, hvordan I inddrager børnene på måder, der giver dem kendskab til en stor mangfoldighed af retter, smage, dufte, farver og konsistenser. Dette arbejde kan foregå i køkkenet, på stuen eller på legepladsen. Eksempler Hvordan arbejder vi for, at børnene lærer at smage, og sætte ord på det de smager? Hvilke aktiviteter omkring smag kan vi lave med børnene? Det pædagogiske personale og køkkenpersonalet har samarbejdet om udarbejdelse af menuplanerne, og om hvad børnene er med til at tilberede. Det betyder at maden og måltiderne nu er et fælles projekt, der højner kvaliteten og madglæden hos børnene Pædagogisk leder, Stockholmsgave Da det er dig som køkkenansvarlig, der sikrer den kulinariske kvalitet af maden, er de første fire spørgsmål primært formuleret til dig. De øvrige spørgsmål er til hele personalegruppen/madudvalget. De skal sikre en tværfaglig forståelse for, hvordan I arbejder med kulinarisk kvalitet. 9

10 Arbejdsspørgsmål til køkkenet Hvordan bruger du som køkkenansvarlig de fem grundsmage (salt, sødt, surt, bittert og umami) i tilberedningen af maden? Hvordan har du som køkkenansvarlig fokus på en indbydende anretning af maden? Hvordan arbejder du som køkkenansvarlig for at skabe variation i smag, farver og konsistens i maden? Hvordan viser du som køkkenansvarlig det pædagogiske personale, hvordan maden skal anrettes. (Kunne du/i fx forberede en prøvetallerken, som illustrerer, hvordan de enkelte komponenter fx kylling, kartofler, grønsager er tænkt sammensat)? Arbejdsspørgsmål til personalegruppen/madudvalget Hvilke mål for børnenes læring ønsker vi, at arbejdet med kulinarisk kvalitet skal bidrage med ift. børnenes maddannelse, lyst og mod til at smage nyt? Hvordan kan vi som pædagogfagligt personale støtte op, når børnene introduceres for en ny ret? Hvordan inddrager vi børnene i tilberedningen i køkkenet eller på stuen? Tilbereder vi af og til mad på bål? 10

11 SPISEKORTE T Spisekortet SALT SER UD SOM BIT TER MI MA U RT SU DUFTER AF S ØD T Spisekortet til børn er et værktøj til det pædagogiske arbejde omkring mad og måltider. Spisekortet er en plakat, som viser forskellige råvarer, mad, og drikke som eksempler på de mange smage, former, farver, størrelser og konsistenser vi møder, når vi spiser og drikker. Spisekortet skal inspirere til, at sproget og samtalen kan folde sig ud, når børn og voksne spiser sammen, eller når snakken tilfældigvis falder på mad. Kortet er suppleret med en guide til det pædagogiske personale. SMAGER AF FØLELSEN I MUNDEN Download guiden Smagskompasset Smagskompasset er et redskab, der kan bruges, når man skal tilsmage en ret. Smagskompasset kan bruges af alle, der vil vide mere om, hvordan de 5 grundsmage virker og er indbyrdes forbundet. Download smagskompasset 11

12 LØFTE 2 - Rå varekvalitet Løfte 2 hedder Rå varekvalitet i to ord, da det dækker over råvarer såvel som forarbejdede varer. God råvarekvalitet er en forudsætning for dejlig mad på tallerkenen. Det er dig som køkkenansvarlig, der vælger råvarerne og tager stilling til friskhed, sæson, variation og økologi. Ønsker I som institution at arbejde med udvikling af børnenes maddannelse forudsætter det, at I som personalegruppe finder frem til, hvordan I inddrager børnene på måder, der giver dem kendskab til en stor mangfoldighed af råvarer, og viden om fra jord til bord. Dette arbejde kan foregå i køkkenet, på stuen eller på legepladsen. Eksempler Hvordan arbejder vi med at lade børnene se og smage mange forskellige råvarer? Hvordan lærer vi bedst børnene om råvarernes oprindelse? Da det er dig som køkkenansvarlig, der vælger og bestiller varer, er de første tre spørgsmål primært formuleret til dig. 12 De øvrige spørgsmål er til hele personalegruppen/madudvalget. De skal sikre en tværfaglig forståelse for, hvordan I arbejder med råvarer.

13 Arbejdsspørgsmål til køkkenet Hvordan afspejler vores menuplan sæsonen? Hvilke overvejelser ligger bag vores råvareindkøb i forhold til: økologi og bæredygtighed friskhed frem for frost Hvordan skaber vi størst mulig variation i: sorter og typer af frugt og grønt (f. eks. æbler og kartofler) kødtyper og udskæringer fiskearter Arbejdsspørgsmål til personalegruppen/madudvalget Hvilke mål for børnenes læring bidrager arbejdet med råvarekvalitet til? Eksempler: Hvornår er jordbær i sæson? Kan rødbeder have forskellige farver og mønstre etc. Hvordan bidrager vi som pædagogfagligt personale til børnenes råvarekendskab og viden om fra jord til bord. Hvordan bruger vi mad som pædagogisk aktivitet på stuen, i fællesrummet osv.? 13

14 LØFTE 3 - Respekt for måltidet Det er vigtigt at få talt om, hvordan vi griber det professionelt an, når vi arbejder pædagogisk med mad og måltider, så vi ikke lader os styre af de private holdninger, som vi alle bevidst og ubevidst bringer med os Pædagogisk leder, Garvergården Som pædagogfaglige medarbejdere vil det primært være jer, der er ansvarlige for måltiderne. I Køkkenløftet bruges begrebet Værtskab til at favne den opgave, I som pædagogisk personale har ved måltidet. Værtskab handler om alt det, I gør ved måltidet, og måden I gør det på. Det gode værtskab er udgangspunktet for at skabe et dejligt børnemåltid og for at være gode rollemodeller. Alle mennesker har private holdninger og værdier knyttet til det at indgå i et måltid. Derfor er det vigtigt, at I bliver bevidste om, hvad der er jeres personlige holdninger og regler, og hvad der skal være institutionens. Må børnene fx gerne hælde maden frem og tilbage i glasset, selv om I personligt synes, det er noget griseri? Denne øvelse er ikke let, men det er vigtigt, at I når frem til en praksis, som kan begrundes pædagogisk, og som I alle kan bakke op om. Det betyder ikke, at I alle skal være helt enige på tværs af institutionen, men det betyder, at I helt konkret skal finde frem til, hvilke fælles værdier og mål I vil basere jeres arbejde med mad og måltider på. Det er væsentligt, at I fx får diskuteret, hvad en god vært er i jeres institution, og hvilke opgaver værten har. Skal alle på én stue fx have den samme opgave under måltidet? Er der én, der altid skal blive siddende? Skal én udpeges til at være praktisk gris, hvis noget går galt? En mulighed i jeres arbejde med værtskabet og det gode måltid er at tage udgangspunkt i de kompetencer, I gerne vil have, at børnene tilegner sig gennem maden og måltiderne. De fleste daginstitutioner bruger allerede måltiderne til at under- 14

15 støtte børnenes selvhjulpenhed ved at børnene dækker bord, sen-der maden rundt, øser op, og rydder af. Men der er også mulighed for at bruge måltiderne til at lære børnene om råvarer, forskellige årstider, retter og kulturer, hvis I gør det til en vane at inddrage disse elementer i samtalen rundt om bordet. Der kan også være en stor gevinst i at tænke temaerne fra de pædagogiske læreplaner ind i arbejdet med værtskabet. 15

16 Jeg synes helt klart at der har været gevinster ved at inddrage børnene. De er blevet meget mere selvhjulpne Daginstitutionsleder, Margrethegården Arbejdsspørgsmål til personalegruppen/madudvalget med fokus på værtskabet Hvad er en god vært for os? Hvad er vores konkrete rolle og opgaver ved måltiderne, både indbyrdes og i forhold til børnene? Hvordan forholder vi os til vores indbyrdes forskelligheder som værter? Hvordan giver vi feedback, hvis vi ikke synes vores kollegaer gør, som vi har aftalt? Hvordan skaber vi den gode stemning ved måltidet? Hvad er en god og meningsfyldt samtale under måltidet, og hvordan sættes den i gang? Hvordan arbejder værten med at gøre børnene til medværter? Hvordan skaber vi ro, så alle børn, både de hurtigt spisende og de langsomme, når at nyde maden? Hvilken læring ønsker vi, at arbejdet med værtskabet skal bidrage med i forhold til børnenes sociale kompetencer og maddannelse? Hvordan sørger vi for, at maden altid bliver præsenteret for børnene? Hvordan og hvorfor inddrager vi børnene før, under og efter måltidet? Hent mere inspiration på 16

17 Regler og holdninger Hvordan griber vi arbejdet omkring måltidet professionelt an, og sørger for, at det er faglige begrundelser vi tager afsæt i ved måltiderne? Må børnene selv bestemme, hvad de lægger på tallerknen og hvor meget? Skal de spise op? Skal alle børn/voksne smage på maden, og har vi pædagogiske måltider? Hvordan arbejder vi med at skabe madmod og med at styrke det? Hvad mener vi om eksperimenterende spisning (al maden op i glasset med mælk og tilbage igen på tallerknerne osv.)? Bestik eller fingrene? Hent mere inspiration på 17

18 Rammer og omgivelser Hvordan kan vi indrette det fysiske spisemiljø, så det er rart for børnene samtidig med, at miljøet understøtter vores måltidspædagogik? Hvordan forholder vi os til: Faste/frie pladser? Rolige spisekroge uden gennemgang og muligheder for at spise andre steder end indenfor? Belysning og møblering om borde og stole passer til børnene? Rutiner for udluftning, oprydning før måltidet osv.? Har vores måltid en fælles start og slutning? Hvordan markerer vi måltidets start og slutning, og hvornår er et måltid færdigt? Må børnene gå til og fra måltidet er det åbent, så længe der er mad på bordet? Er der forskel på, hvem der må hvad?(alder, særlige behov etc.) Hvad oplever vi som forstyrrelser i forhold til måltidet? Hvordan håndterer vi i praksis: beskeder mellem vores leder og os selv under måltidet, toiletbesøg af såvel børn som voksne, telefonopkald under måltidet mv.? Hvilke forstyrrelser kan og vil vi undgå ved måltidet? Mærkedage og højtider For mere inspiration til sunde fester, klik ind på 18 Hvordan markerer vi mærkedage som fx fødselsdage? Hvilke højtider fejrer vi og hvordan? Jul, påske, æblets dag, fiskens dag?

19 LØFTE 4 - Den rette mad til de rigtige mennesker Sund mad er et væsentligt element i børns trivsel og udvikling. Derfor spiller den ernæringsmæssige kvalitet også en central rolle i arbejdet med mad og måltider i daginstitutionen. Der eksisterer et nationalt krav om, at daginstitutioner, der serverer et fælles frokostmåltid dagligt, skal leve op til de enhver tid gældende anbefalinger. Udgangspunktet for arbejdet med dette løfte er, at du som køkkenansvarlig kender Fødevarestyrelsens anbefalinger for sund mad til børn i daginstitutioner, som bl.a. er beskrevet i publikationen Det fælles frokost måltid anbefalinger og inspiration til mad til børn i daginstitutionen. Denne publikation kan du også bruge til at afklare eventuelle uoverensstemmelser om, hvad sund mad er. Det gælder både i forhold til forældre og på tværs i personalegruppen. Da det er dig som køkkenansvarlig, der sikrer, at børnene får ernæringsrigtig mad, er de to første spørgsmål primært formuleret til dig. De øvrige spørgsmål er til hele personalegruppen/madudvalget. De skal sikre en tværfaglig forståelse for, hvordan I arbejder med den rette mad til børnene. Kommunale krav som alle københavnske daginstitutioner der serverer mad skal leve op til: varm mad et par gange om ugen morgenmad & mellemmåltider tilbud om vegetarmad tilbud om mælke/ æggefri diætmad til børn med allergi i de institutioner der selv tilbereder mad Krav om min. 75 % økologi og 90 % i 2015 Der tages kulturelle og religiøse hensyn Publikationen Det fælles frokost måltid, kan downloades på dk eller bestilles på eller på telefon: ellers 19

20 Arbejdsspørgsmål til køkkenet Hvordan planlægger du som køkkenansvarlig maden og måltiderne, så måltiderne hen over en to ugers periode lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger? Hvordan bruger du som køkkenansvarlig mellemmåltiderne til at sikre, at børnene får nok mad i løbet af dagen, og at den er varieret? Hvis du fx serverer grød eller suppe til frokost, hvordan tilrettelægger du så et fyldigt og proteinrigt mellemmåltid om eftermiddagen? Tilbyder du fx børnene eftermiddagsbrød med leverpostej, hummus, torskerognssalat o. lign.? Allergi- og vegetarmad Hvordan planlægger du maden til børn med mælke/ægge allergi, så den ligner maden til de øvrige børn? Hvordan planlægger du maden til børn, der spiser vegetarisk, så den ligner maden til de øvrige børn? Hvordan sikrer du nok protein til de børn, der spiser vegetarisk? Arbejdsspørgsmål til personalegruppen/madudvalget Hvordan kan vi som spiser sammen med børnene være med til at sikre, at børnene spiser tilstrækkeligt og varieret? Overvej om andre end den køkkenansvarlige bør kende Det fælles frokost måltid anbefalinger og inspiration til mad til børn i daginstitutioner 20 Hvordan sikrer vi, at børn med et anderledes indhold på tallerkenen stadig er en del af måltidsfællesskabet? Fx ved diætmad eller kulturelle/religiøse behov? Hvordan vii vi som ledelse og pædagogisk personale bakke den køkkenansvarlige op ved ernæringsmæssige spørgsmål fra forældrene?

21 LØFTE 5 - Ansvar og arbejdsglæde At få et godt udbytte af mad og måltider kræver samarbejde mellem køkkenet, det pædagogiske personale og ledelsen. Arbejdsspørgsmål til personalegruppen/madudvalget med fokus på ansvar og arbejdsglæde Kompetencer i køkkenet og på stuerne Hvordan arbejder vi med kompetenceudvikling i køkkenet? Hvordan prioriterer vi deltagelse på kurser? Hvordan sikrer vi inspiration til den ansvarlige for arbejdet i køkkenet? Kan andre, fx madudvalget, være med til at tilsmage maden af og til? Kan andre, fx madudvalget, have ansvar for feedback til køkkenet? Deltager den køkkenansvarlige på personalemøder? Hvordan sikrer vi i hverdagen, at den køkkenansvarlige får sparring internt i klyngen, i netværk for selvejende institutioner eller udenfor klyngen? Vores fokus på maden har givet et bedre samarbejde og en god forståelse mellem køkken og det pædagogiske personale. Det har givet en øget accept af, at alle faktisk løfter en stor opgave Pædagogisk leder, Stockholmsgave Hvordan arbejder vi med kompetenceudvikling af det pædagogfaglige personale? Hvordan prioriterer vi deltagelse på kurser? Hvilke andre værktøjer kan vi drage nytte af for at kvalificere vores måltidspædagogiske tilgang fx kollegial sparring eller besøg i andre institutioner? Hvilke kompetencer kunne vi på længere sigt tænke os at prio ritere og få tilført for at videreudvikle vores måltidskultur og for at nå målene i vores handleplan? Hent mere inspiration på 21

22 Tværfagligt arbejde & arbejdsglæde Hvordan kan vi i hverdagen se, at vi udviser respekt for hinandens faglighed eller bliver bedre til det? Hvordan opnår køkkenet og det pædagogiske personale en bedre forståelse for hinandens arbejde? Hvordan er overleveringen af viden om dagens mad fra køkkenet til det pædagogiske personale, og hvordan sikrer vi, at det bliver formidlet videre til børnene? Skal den køkkenansvarlige spise med på stuerne en gang imellem? Skal ledelsen spise med på stuerne en gang imellem? Økonomien og maden Hvordan sikrer ledelsen, at madbudgettet balancerer, således at de afsatte midler bruges til frokostmåltidet, samtidig med at der er midler til at servere varierede mellemmåltider? Hvilken viden har den køkkenansvarlige om den økonomiske ramme for maden? KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 22

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Fælles måltider mere end mætte maver

Fælles måltider mere end mætte maver Fælles måltider mere end mætte maver Hvad mener vi når vi siger Maddannelse Her og nu Engagement: - udvikle nysgerrighed, madmod og madglæde Handleerfaringer: - ved at få skeen i egen hånd Viden og indsigt:

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Oslo, januar 2014. Ayo Rossing Københavns Madhus

Oslo, januar 2014. Ayo Rossing Københavns Madhus Københavns Madhus Køkkenløftet t i Danmark Ayo Rossing Københavns Madhus Oslo, januar 2014 Københavns Madhus www.kbhmadhus.dk Ca. 50 medarbejdere, årligt budget på 38 millioner kroner Formålet med Københavns

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner. Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015

Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015 Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015 Redaktion: Erik Kristansen, FOA og Karina K. Andersen, Kost & Ernæringsforbundet Politisk ansvarlig: Gina Liisborg, FOA og Ghita Parry, Kost &

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Et elektronisk værktøj til daginstitutioner Menuplanen henvender sig til daginstitutioner, der ønsker et værktøj, der kan sikre, at maden på børnenes

Læs mere

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15 MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Skole adens. mange muligheder. Mad- og måltidsguide til EAT-skoler

Skole adens. mange muligheder. Mad- og måltidsguide til EAT-skoler Skole adens mange muligheder Mad- og måltidsguide til EAT-skoler www.eat.kk.dk Mad- og måltidsguide til EAT-skoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad

Læs mere

Evaluering af 2014 Fokuspunkter for 2015 Årsplan for 2015

Evaluering af 2014 Fokuspunkter for 2015 Årsplan for 2015 Evaluering af 2014 Fokuspunkter for 2015 Årsplan for 2015 Gemmet Børnehuset Gemmet ved Brønshøj Menighed Gemmet 10 2400 København NV Tlf. 38 60 51 21 E-post gemmet@mail.tele.dk www.gemmet10.dk EAN-nr.

Læs mere

Dagtilbudsspecifikke krav til frokostmåltidet. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid.

Dagtilbudsspecifikke krav til frokostmåltidet. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid. Den varme mad skal leveres i kantiner/fade som passer til opvarmning i institutionernes ovne. Til rugbrødsmåltidet

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

Kostpolitik for Hørning BørneUnivers

Kostpolitik for Hørning BørneUnivers Kostpolitik for Hørning BørneUnivers Indhold Forord... 2 1. Formål med kostpolitikken i Hørning BørneUnivers... 2 2. Generelle principper... 2 3. Hørning BørneUnivers tilbyder følgende måltider... 3 4.

Læs mere

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitik for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for dagtilbudsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Botilbuddet Hermann Koch Gården, Center City Indhold

Mad- og måltidspolitik Botilbuddet Hermann Koch Gården, Center City Indhold Mad- og måltidspolitik Botilbuddet Hermann Koch Gården, Center City Indhold Status og baggrund... 1 Mål... 1 Lige til at spise om den kulinariske kvalitet... 2 Rå varekvalitet om de varer, der bliver brugt...

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for børn i dagtilbud børn og unge Indhold - Forord - Mad og måltidspolitikken - Bemærkninger - Links og litteratur 1.udgave oktober 2008 Kan downloades på

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen Center for Børn og Familie DAGTILBUD Kost og madkultur i Dagplejen April 2015 Mætte børn er glade børn - der har lyst og energi til at lege og lære. Det er derfor vigtigt at børnene dagen igennem får nok

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

Appetit på et sundt frokostmåltid

Appetit på et sundt frokostmåltid Appetit på et sundt frokostmåltid Kære Forælder Vi vil gerne vække din appetit på et sundt frokostmåltid i dit barns dagtilbud. Vi ved, at du hver dag lægger gode tanker og kærlighed med i madkassen, når

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

Vi vil sikre at børnene får viden om mad, smag og konsistens.

Vi vil sikre at børnene får viden om mad, smag og konsistens. Mad og måltider i Børnehuset Hvidehøj. Overordnede mål: Hvidehøjs mad og måltider tager afsæt i Egedals kommunes politik samt Ganløse Slagslundes bestyrelses overordnede mål for mad og måltider. Vi vil

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Dalgården revideret 2016 Et væsentligt omdrejningspunkt i børnenes hverdag er måltiderne. At få mad i maven er et grundlæggende behov, og måltiderne giver samtidig

Læs mere

Kostpolitik ved egenproduktion

Kostpolitik ved egenproduktion Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen

Læs mere

Madmod og Madglæde. i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg

Madmod og Madglæde. i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg Madmod og Madglæde i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at skabe

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Børnemad 2010 madmodeller

Børnemad 2010 madmodeller Børnemad 2010 madmodeller Indledning Dette dokument er en gennemgang af de forskellige modeller for den kommende børnemad i daginstitutionerne i Københavns Kommune. For hver model beskriver vi arbejdsfordelingen

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Sandved Børnegårds Kostpolitik Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser

Læs mere

Velkommen til Nøddekrattets vuggestue

Velkommen til Nøddekrattets vuggestue Velkommen til Nøddekrattets vuggestue Vi vil gerne byde dig og dine forældre velkommen Vores telefonnummer er 43 35 32 35 Vores hjemmeside er www.detgroenneomraade.htk.dk/afdelingerne I denne folder kan

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år 2 Vi SPRINGER over sukkeret Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn og unges sundhed er et fælles ansvar.

Læs mere

Mad & Måltids politik

Mad & Måltids politik Mad & Måltids politik Om Kost og gode måltidsvaner, Udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen, juni 2012. Det pædagogiske måltid Et måltid er en helt særlig stund på dagen, hvor man samles

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

SanseSlottets Madpolitik

SanseSlottets Madpolitik SanseSlottets Madpolitik Revideret februar 2014 Indhold Hvem får mad?... 2 Formål... 2 Målsætning... 2 Morgenmad... 2 Formiddags og eftermiddagsmad... 2 Frokost... 3 Drikkelse... 3 Spise-café... 3 Måltids-miljø...

Læs mere

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- og kostpolitik for Herslev Flexinstitution I Børnehuset har vi valgt at sætte fokus på børnehavens kost- og trivselspolitik. Dette

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode

Læs mere

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Baggrund I Haderslev Kommune prioriteres det sunde liv. Kommunen vil være helt i front inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Målet er

Læs mere

Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade.

Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade. Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade. Børnehaven Bredstrupsgades lokale sundhedspolitik er udarbejdet i et samarbejde mellem personale og forældrebestyrelse. Sundhedspolitikken har sit udgangspunkt

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Børnehusets åbningstider: Mandag torsdag kl. 6.30-17.00 Fredag kl. 6.30-16.00

Børnehusets åbningstider: Mandag torsdag kl. 6.30-17.00 Fredag kl. 6.30-16.00 Børnehuset Møgelkær havde opstart den 1. april 2008 og er en privat integreret institution. Vi er normeret til 80 børn, 25 vuggestuebørn (0-3 år) og 55 børnehavebørn (3-6 år). I børnehaven er der tre grupper.

Læs mere

Sociale og pædagogiske rammer for et sundt måltid i dagplejen

Sociale og pædagogiske rammer for et sundt måltid i dagplejen Sociale og pædagogiske rammer for et sundt måltid i dagplejen Oplæg: Konference Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud 30. november 2011 Ved Projektkonsulent Mie Storgaard Afdelingsleder i Dagplejen

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut.

Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut. Målsætning 1 Måltidet er i centrum og må ikke forstyrres Beskyt måltiderne mod forstyrrende aktiviteter og støj. Sørg for, at samtalen involverer børnene tal med dem og ikke om dem. Lad personer, der ikke

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014

Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014 Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014 I Planeten er det vigtigt, at børnene oplever det at spise som noget rart og trygt således at børnene får lyst til at deltage i måltidet. Det betyder at

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt. UGE 44 26.oktober 27. oktober 28. oktober 29. oktober 30. oktober Amu nr. 30265-3 30265-3 45874 45492 45492 Smagen i centrum menu i restaurant og menu i restaurant og 2 dage 30265-3 1 dag 45874 2 dage

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Værdigrundlag og læreplan

Værdigrundlag og læreplan Værdigrundlag og læreplan Fuglereden er en integreret institution, hvor vuggestuen og børnehaven blev sammenlagt i august 2010. At slå to institutioner, to personalegrupper, to kulturer og to faglige kontekster

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

BØRNEHUSET PÅ TESDORPFSVEJ MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

BØRNEHUSET PÅ TESDORPFSVEJ MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK BØRNEHUSET PÅ TESDORPFSVEJ MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Politikken er blevet til i samarbejde med ledelsen og køkkenpersonalet i Smagsløget Mål og visioner Hvad vil institutionen opnå: En implementering af Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

KOSTPOLITIK I UGLEBO. KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)

Læs mere

Mad- og måltidspolitik i Marthagården

Mad- og måltidspolitik i Marthagården Mad- og måltidspolitik i Marthagården På baggrund af sundhedsprofilen af de 0-25-årige i Frederiksberg Kommune har kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal udarbejdes og implementeres mad- og måltidspolitikker

Læs mere

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Indledning. Vi ved, at det har betydning for børns udvikling og trivsel i hverdagen, at de via ernæringsrig kost får brændstof til krop og hjerne, så de har

Læs mere

Folder: Bakkelandet har en mening om mad

Folder: Bakkelandet har en mening om mad Folder: Bakkelandet har en mening om mad Mad er noget, der dækker et fysiologisk behov, der gør, at vi kan leve, fungere, tænke, vokse og udvikle os. Men mad er så meget mere end det. Mad er et udtryk,

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud - 1 - Forord Lemvig Kommune vil gerne sætte fokus på sund levevis for alle børn og unge. Allerede i 1999 blev der udarbejdet en overordnet kostpolitik

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet Et måltid er jo ikke bare det at spise! For de fleste af os er det at spise både noget vi gør, fordi vi skal indtage noget brændstof til kroppen, og fordi måltidet er

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster.

Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster. Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster. De fleste børn tilbringer meget tid i daginstitution og to måske tre af dagens måltider, bliver spist her. I måltidspolitikken for Tønder

Læs mere