PUMA. Projekt Udbrændthed, Motivation. Arbejdsglæde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PUMA. Projekt Udbrændthed, Motivation. Arbejdsglæde"

Transkript

1 PUMA Projekt Udbrændthed, Motivation og Arbejdsglæde Tage Søndergård Kristensen Marianne Borritz Professor, Mag.Scient.Soc. & Dr.Med. Forsker, Cand.Med. Tel: Tel: Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Fax:

2 1. Kort oversigt over det samlede PUMA projekt: Projekt Udbrændthed, Motivation og Arbejdsglæde (PUMA) er et større empirisk projekt, der omfatter tre dele: 1. Forundersøgelse. 2. Pilotprojekt. 3. Hovedundersøgelse. Projektet har følgende hovedformål: At gennemføre en kritisk vurdering af den udenlandske forskning vedrørende udbrændthed, at oversætte og validere de relevante måleinstrumenter, at gennemføre en større dansk prospektiv undersøgelse på området, at afdække omfanget af, årsager til og konsekvenser af udbrændthed samt at vurdere effekten af forskellige interventioner med forebyggende sigte. Forundersøgelsen er afsluttet med en forskningsrapport, der blandt andet indeholder vore oversættelser af de tre spørgeskemaer, der anvendes internationalt i burnout forskningen, en meta-analyse af interventionsprojekter om burnout, en gennemgang af begrebet udbrændthed samt en litteraturgennemgang vedrørende årsager til og konsekvenser af udbrændthed. (Kristensen & Borritz, 1998). Pilotprojektet vedrørende afprøvning af de tre spørgeskemaer er ligeledes afsluttet. Analyserne viser bl.a., at det mest anvendte skema på feltet (Maslach Burnout Inventory) har en lang række mangler og opleves som et dårligt skema af respondenterne. Vi har derfor udviklet et nyt burnout skema: Copenhagen Burnout Inventory (CBI). Se Bilag. Dette skema er blevet anvendt i forbindelse med såvel PUMA som en landsdækkende undersøgelse af lønmodtagere gennemført ved Arbejdsmiljøinstituttet. Det er derfor muligt at sammenligne resultater fra PUMA-undersøgelsen med et repræsentativt udsnit af danskere. CBI er blevet præsenteret ved en række internationale konferencer og er nu oversat til engelsk, fransk, de skandinaviske sprog samt japansk. En række undersøgelser i Canada, UK og Skandinavien er gået i gang med at anvende skemaet. Dette skema har en række praktiske og teoretiske fordele, og det har vist sig at have gode psykometriske egenskaber samt høj reliabilitet og validitet. I hovedundersøgelsen har vi nu indsamlet baselinedata for alle fem hovedområder, bistandskontorer i Odense, Anstalten ved Herstedvester, døgninstitutioner i Vestsjællands Amt, sygehusafdelinger i Frederiksborg Amt, og hjemmeplejen i henholdsvis Vojens Kommune og Valby Bydel i København, og det samlede deltagerantal er Svarprocenten varierer fra 75-86% på de enkelte områder, hvilket peger på en stor opbakning til projektet. Hver af de deltagende områder har modtaget feedback af resultaterne fra den første spørgeskemarunde (baseline) for både burnout og for en række faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø, som indflydelse, meningsfuldhed, forudsigelighed, social støtte, ledelseskvalitet mm. Med udgangspunkt heri er nogle af deltagerområderne nu i gang med at iværksætte interventioner, andre er vi stadig i gang med diskussioner med følgegrupper og ansatte med henblik på at udvælge relevante områder for intervention. Der er en meget høj grad af Sence of Ownership til projektet blandt de deltagende arbejdspladser. De foreløbige analyser af datamaterialet har vist sammenhæng mellem høj grad af udbrændthed og høje kvantitative krav (stort arbejdspres og arbejdsmængde), høje følelsesmæssige krav og høje krav om at skjule følelse, samt lav indflydelse, meningsfuldhed, forudsigelighed og social støtte. Der er naturligvis foreløbig kun tale om tværsnitsanalyser, og det bliver interessant at følge udviklingen prospektivt. Jordemødre, hjemmehjælpere i hovedstadsområdet, lægesekretærer og fængselsbetjente har foreløbig vist sig at være de mest udbrændte jobgrupper i undersøgelsen. 2. Baggrund Begrebet "burnout" blev for første gang anvendt i 1974 af H. J. Freudenberger og uafhængigt heraf i 1976 af C. Maslach (Freudenberger, 1974; Maslach, 1976). Det opstod ikke i en teoretisk sammenhæng, men derimod hos nogle praktikere, som havde observeret, hvordan medarbejderne i en række frivillige hjælpeorganisationer efter ret kort tids arbejde "brændte ud". I en række år var den akademiske verden meget skeptisk over for dette ateoretiske "græsrodsbegreb", men alligevel voksede interessen for udbrændthed næsten eksplosivt. Et stort antal praktikere, forskere og ansatte i fag, hvor man arbejder med mennesker, havde øjeblikkeligt en fornemmelse af, at begrebet udbrændthed "sagde dem noget", og at der var tale om et hidtil overset fænomen. Vi gennemgår i forundersøgelsesrapporten en lang række definitioner af udbrændthed og konkluderer, at den centrale kerne er fysisk, psykisk og emotionel udmattelse. I de første år var stort set alle undersøgelser på området amerikanske, men interessen spredtes siden til Europa, Japan, Australien og andre industrialiserede lande. Litteraturen på området fik hurtigt et voldsomt omfang: Allerede i de første 10 år (indtil 1983) publiceredes artikler og bøger om emnet, og i dag er man oppe på publikationer. Den teoretiske og metodologiske kvalitet af denne omfattende forskning er forbavsende lav. Næsten alle undersøgelser indeholder en række ganske elementære metodefejl og -mangler. Man må således konstatere, at vi trods den massive forskningsindsats på området ved meget lidt om årsager til og

3 konsekvenser af burnout. Dertil kommer, at der er gennemført mindre end tyve interventionsundersøgelser på området, og at kvaliteten af disse også er meget lav (Kristensen & Borritz, 1998). Der er udkommet enkelte bøger og artikler om udbrændthed på dansk (Bronsberg & Vestlund, 1987; Maslach, 1989; Graversgård, 1994), men der er endnu ikke gennemført egentlig forskning på området. Hermed er Danmark det eneste industrialiserede land, hvor man ikke har gennemført empiriske undersøgelser om udbrændthed. Dette er overraskende i lyset af, at vi har omfattende undervisnings-, social- og sundhedssektorer, og at der er en meget stor interesse for emnet blandt de ansatte i disse sektorer. En stor del af den psykosociale forskning inden for arbejdsmiljøområdet er hidtil gennemført inden for den industrielle sektor eller inden for transportområdet, hvilket i høj grad har været bestemmende for teori- og metodeudviklingen. Dette gælder for eksempel for den mest anvendte model på området: Karaseks job strain model. Denne model har vist sig uhyre anvendelig i forbindelse med analyser af samlebåndsarbejde, buschaufførers arbejde o.lign. Derimod er der betydelige problemer med at anvende modellen inden for "human service" området (Söderfeldt, 1997). PUMA projektet skal ses som en del af en samlet langsigtet strategi på Arbejdsmiljøinstituttet (AMI), der har som hensigt at intensivere forskningen vedrørende arbejdstagere, der "arbejder med mennesker". Inden for arbejdet med mennesker kan der skelnes mellem tre forskellige typer af relationer: Relationer til kolleger, til kunder og til klienter. Kolleger er alle, der er ansat på samme arbejdsplads - altså også (mellem)lederne. Kunder er personer, man ofte har en kortvarig og noget overfladisk kontakt med i forbindelse med køb og salg af varer eller tjenester. Begrebet "klienter" dækker over patienter, elever, indsatte, beboere m.v., og her er der tale om relationer, der i reglen er langvarige, hvor klienten skal "hjælpes", og hvor der kan blive tale om store følelsesmæssige belastninger. Grænsen mellem kunder og klienter er i praksis ikke altid helt klar, men er alligevel vigtig at have for øje i denne forskning. Inden for klientarbejdet har Hasenfeld (1983) foreslået en opdeling efter to kriterier: 1. Type af klient. Her skelnes der mellem normalt fungerende klienter (elever i skoler, børn i vuggestuer m.v.) og dårligt fungerende klienter (kriminelle, syge, narkomaner, langtidsarbejdsløse m.v.). 2. Type af arbejde. Der skelnes her mellem "people processing" (studiekontor, visitering til bistandskontor), "people sustaining" (pensionistboliger, bistandshjælp, sygedagpenge) og "people changing" (skoler, hospitaler, fængsler). Dette giver i princippet seks typer af klientarbejde, som skulle indebære forskellige grader af risiko for udbrændthed. Det er almindeligt antaget, at det mest belastende arbejde er den type af "people changing" arbejde, hvor klienterne er meget dårligt fungerende. Vi vil i undersøgelsen forsøge at anvende denne opdeling i vore analyser. 3. Projektets formål Hovedundersøgelsen har en række formål: 1. At belyse omfanget af udbrændthed i relevante grupper på det danske arbejdsmarked. 2. At afdække årsager til udbrændthed. Her tænkes såvel på arbejdsmæssige som familiemæssige og personlige årsager. 3. At undersøge konsekvenser af udbrændthed på længere sigt. 4. At vurdere forskellige interventioner, der gennemføres med henblik på at reducere udbrændthed og øge arbejdsglæde og motivation. Hertil kommer et mere teoretisk formål, idet vi også vil analysere udbrændthedsbegrebet, dets relation til andre beslægtede begreber (depression, psykisk træthed, stress, m.v.), dets teoretiske grundlag samt dets forebyggelsesmæssige (herunder kliniske) potentialer. Det samlede PUMA projekt omfatter således både metodologiske, teoretiske og empiriske dele. Hovedsigtet med den empiriske del er analytisk, idet en række hypoteser om årsagssammenhænge vil blive afprøvet. Imidlertid vil undersøgelsen også have rent deskriptive elementer, hvor omfanget og graden af udbrændthed i forskellige personalegrupper vil blive kortlagt. Endelig indeholder PUMA muligheder for interventionsstudier, men disse er på nuværende tidspunkt ikke beskrevet, idet der er tale om interventioner, som i vidt omfang vil tage udgangspunkt i forskningsresultaterne fra den første undersøgelsesrunde. Det er hensigten af gennemføre undersøgelsen på et højt internationalt niveau samt at publicere internationalt i de førende tidsskrifter på området. Vi ser ingen modsætninger mellem dette høje ambitionsniveau og mulighederne for at gennemføre en anvendelsesorienteret og "jordnær" undersøgelse, som er til gavn for brugerne. Tværtimod er det vores udgangspunkt, at kun undersøgelser af høj kvalitet bør danne grundlag for rådgivning, vejledning og mulige interventioner i arbejdsmiljøet. 4. Hypoteser og problemstillinger Til trods for det meget store antal undersøgelser, der er gennemført om emnet, ved vi forbavsende lidt om såvel årsager til udbrændthed som konsekvenser heraf. Dette hænger sammen med, at langt de fleste

4 undersøgelser har været tværsnitsundersøgelser, hvor simple korrelationer mellem spørgeskemasvar er blevet fortolket som årsagssammenhænge. Resultatet er, at der ikke med rimelig sikkerhed er påvist årsagssammenhænge på området. Selv den øgede risiko for burnout hos arbejdstagere, som "arbejder med mennesker" er for nylig blevet problematiseret af den finske forsker Raija Kalimo, der fandt, at udbrændthed var mest udbredt hos landmænd og gartnere (Kalimo, 1998). Nedenfor angives i summarisk form de faktorer, som vil blive analyseret som mulige årsagsfaktorer til udbrændthed i PUMA. Det er vores grundlæggende antagelse, at udbrændthed er en proces, der kan gå begge veje. Om man oplever stigende eller faldende udbrændthed afhænger af en række faktorer i arbejds- og familieliv samt af den enkelte arbejdstagers personlighed og ressourcer. Følgende faktorer vil blive inddraget i undersøgelsen: I. Faktorer, der kan forårsage eller påvirke risikoen for udbrændthed (årsagsfaktorer og modificerende faktorer): a. Klientfaktorer: Klienter med alvorlige belastninger/lidelser. Kroniske klienter med ringe udsigt til bedring. Hyppige klientkontakter. "Besværlige" og krævende klienter. b. Psykosociale faktorer i arbejdet: Høje emotionelle jobkrav. Høje kvantitative jobkrav. Lav grad af indflydelse i arbejdet. Lav grad af mening i arbejdet. Lav forudsigelighed i arbejdet. Uklare arbejdsopgaver. c. Interpersonelle relationer i arbejdet: Lav social støtte fra kolleger og/eller ledelse. Mange interpersonelle kontakter til kolleger per tidsenhed. Konflikter i arbejdet. (Trusler om) vold og chikane i arbejdet. d. Familiemæssige belastninger: Stor arbejdsbyrde i familien. Ringe social støtte fra familie og venner. Konflikter i familien. Emotionelle belastninger i familien. e. Individuelle faktorer: Lav grad af "Sense of Coherence". Urealistiske mål og forventninger. II. Mulige konsekvenser af udbrændthed: a. Individuelle konsekvenser på kortere sigt: Øget fravær. Øget ønske om at skifte job/forlade arbejdsmarkedet. Øget medicinbrug. b. Individuelle konsekvenser på længere sigt: Øget førtidspensionering. Øget arbejdsløshed. Flere jobskift til andre afdelinger og andre arbejdspladser. Øget sygelighed. Øget dødelighed. c. Konsekvenser for virksomheden: Øget personaleomsætning. Lavere kvalitet i arbejdet. Lavere produktivitet. Øget fraværsprocent. Lavere commitment og loyalitet fra de ansatte. Nogle af faktorerne, der er nævnt under punkt IIb, vil ikke kunne undersøges inden for hovedundersøgelsens tidsramme på fem år. Det gælder primært for sygelighed (landspatientregisteret) og dødelighed (dødsårsagsregisteret), idet der inden for tidsrammen vil være for få endepunkter til at gennemføre meningsfulde analyser. Imidlertid er PUMA baseret på, at vi har CPR numre for samtlige deltagere, således at populationen kan følges i de omtalte registre over længere tid. Dette er i dag en anvendt metode i f.eks. Glostrup- og Østerbro-undersøgelserne. Hvad faktorerne under punkt IIc angår, vil disse blive søgt belyst i samarbejde med de involverede arbejdspladser. Der kan ikke opstilles standardiserede metoder for måling af disse faktorer på forhånd. Imidlertid anser vi det for vigtigt, at disse forhold søges inddraget i undersøgelsen. 5. Population og metoder Hovedproblemerne i den hidtil gennemførte burnout forskning har været følgende: 1. Man har anvendt tværsnitsdesign. 2. De undersøgte populationer har været for homogene (ingen kontraster med hensyn til mulige årsager til burnout). 3. Populationerne har været for små. 4. Man har udelukkende anvendt spørgeskemaer som dataindsamlingsmetode. 5. Man har anvendt simple bivariate statistiske analysemetoder. 6. Man har ikke gennemført interventionsforsøg. 7. Man har kun i meget ringe udstrækning anvendt internationalt anerkendte målemetoder for de undersøgte faktorer (med undtagelse af MBI til måling af burnout). Dertil kommer, at forskningen på området kun i ringe omfang har været teoribaseret. I PUMA er det hensigten at imødegå de nævnte kritikpunkter, så langt som praktiske muligheder og økonomiske ressourcer gør det muligt. 5.1 Design PUMA vil blive gennemført som et fem-årigt prospektivt studie med indsamling af spørgeskema-data tre gange undervejs: Ved periodens begyndelse (t1), midtvejs (t2) og ved periodens afslutning (t3). Der vil blive arbejdet med åbne kohorter, således at nye ansatte på de undersøgte arbejdspladser vil blive inddraget ved t2 og t3. Personer, som har forladt de undersøgte arbejdspladser i de fem år, vil få tilsendt et

5 specielt spørgeskema ved t3. Derudover vil hele den åbne kohorte blive fulgt i landspatientregisteret og dødsårsagsregisteret også efter afslutningen på fem-års perioden. Efter tilbagerapportering af resultaterne fra den første runde (t1) forventes det, at en række arbejdspladser vil iværksætte interventioner af forskellig art som reaktion på det billede, som undersøgelsen vil tegne. Der kan f.eks. blive tale om kursusvirksomhed, kompetenceopbygning, supervision, ændringer i arbejdets organisering eller ændringer i selve klientarbejdet. Vi har diskuteret dette aspekt med de involverede arbejdspladser, og der er generelt enighed om, at disse interventioner helt skal styres af de enkelte arbejdspladser ud fra interne overvejelser. Der vil derfor blive tale om et kvasieksperimentelt design (ikke-randomiseret). Vi vil prospektivt kunne evaluere udviklingen af burnout og andre relevante faktorer (f.eks. fravær, personaleomsætning og selvvurderet helbred) i de virksomheder, som iværksætter interventioner, sammenlignet med de øvrige. I den internationale litteratur findes der, os bekendt, ingen interventionsundersøgelser, der strækker sig over mere end to år, hvilket betyder, at PUMA på dette punkt vil blive banebrydende. 5.2 Population Den samlede population er på 1.914, som kommer fra følgende sektorer: 1. Ansatte ved bistandskontorer. 2. Ansatte i et større fængsel. 3. Ansatte ved socialpædagogiske døgninstitutioner. 4. Ansatte ved hospitaler. 5. Ansatte ved hjemmeplejen i to kommuner. Disse grupper er først og fremmest udvalgt ud fra to kriterier: Dels skulle der være et aktivt ønske fra arbejdstagere og arbejdsgivere i de implicerede grupper, og dels skulle de medvirkende grupper repræsentere forskellige typer af "klient- og/eller kundearbejde". Alle relevante personalegrupper er inkluderet i undersøgelsen, således at der både kan sammenlignes mellem forskellige faggrupper inden for den samme sektor og mellem sektorerne indbyrdes. 5.3 Metoder Ved AMI er der de seneste tre år iværksat en række undersøgelser inden for det psykosociale område, hvor udvikling og afprøvning af metoder har været en central bestanddel. Det gælder således for PRIM (PRojekt Intervention i Monotont arbejde), SEHAM (SElvvurderet Helbred og ArbejdsMiljø), PIFT (Projekt Intervention i Fravær og Trivsel) og "Tre-dækker-projektet" (udviklingen af psykosociale spørgeskemaer til brug på tre niveauer). I PUMA projektet vil vi i vidt omfang kunne drage nytte af dette udviklingsarbejde, som betyder, at vi kan anvende gennemprøvede og validerede spørgeskemametoder, hvor resultaterne vil kunne sammenlignes med andre lønmodtagergrupper. Derudover vil mange af instrumenterne kunne anvendes til internationale sammenligninger og som grundlag for internationalt samarbejde. Det gælder for eksempel for spørgsmålene vedrørende job krav, social støtte, indflydelse og udviklingsmuligheder (Whitehall undersøgelsen i UK), "Sense of Coherence" (udviklet af Sven Setterlind i Sverige på grundlag af Antonovsky's begreber), "Mental Health", "Vitality" og "General Health" (delskalaer i Short Form 36 spørgeskemaet udviklet af John Ware og kolleger i USA), somatiske, emotionelle, kognitive og adfærdsmæssige stress-symptomer (udviklet af Sven Setterlind) m.fl. Til måling af udbrændthed har vi, som nævnt, udviklet vores eget skema (CBI). Dette består af tre dele: En del, der vedrører symptomer på følelsesmæssig, psykisk og fysisk udmattelse, en del, der vedrører relationen til arbejdet, og en del, der vedrører relationerne til klienterne/kunderne. Hermed bryder vi med Maslach s skema, der kun kan udfyldes af personer, der arbejder med klienter. Ud over spørgskemadata vil undersøgelsen komme til at inddrage data vedrørende fravær og personaleomsætning fra virksomhederne, data om de igangsatte interventioner, virksomhedsdata om produktivitet samt registerdata om sygelighed og dødelighed baseret på CPR-numre. 6. Betydning for forebyggelse Rationel forebyggelse af udbrændthed kræver følgende elementer: a. Viden om udbredelsen, fordelingen og graden af udbrændthed blandt arbejdstagerne. b. Viden om årsager til udbrændthed. c. Viden om udbrændthedsprocessens karakter og forløb. d. Viden om konsekvenser af udbrændthed. e. Viden om interventioner til forebyggelse eller reduktion af udbrændthed, der er acceptable, mulige og virksomme. For øjeblikket er vi meget dårligt stillet på alle de nævnte fem punkter, hvilket betyder, at forebyggelse af udbrændthed i Danmark i det store og hele må hvile på fornemmelser og gætterier. Principielt kan forebyggelse af udbrændthed foregå på tre niveauer: 1. Det individuelle niveau (stress management, afslapningsøvelser m.v.). 2. Det interpersonelle niveau (forbedring af kommunikationen, træning i konfliktløsning m.v.). 3. Det organisatoriske niveau (ændringer i arbejdets

6 organisering, nye kvalitetsstyringssystemer, ændrede faggrænser m.v.). Derudover kan man arbejde primært forebyggende (forhindre nye tilfælde af udbrændthed i at opstå) såvel som sekundært forebyggende (forsøge at reducere udbrændtheden hos personer og/eller grupper, der er udbrændte). De interventionsundersøgelser, der hidtil er gennemført, kan ikke danne grundlag for anbefalinger vedrørende valg af forebyggelsesstrategi (Kristensen & Borritz, 1998). Hovedformålet med PUMA projektet er således at tilvejebringe et klart forbedret beslutningsgrundlag for indsatsen til forebyggelse af udbrændthed. Formålet kan også udtrykkes positivt: At undersøge hvordan man bevarer og styrker motivation og arbejdsglæde blandt ansatte, der arbejder med mennesker. 7. Publikations- og formidlingsplan Der vil blive arbejdet med tre typer af formidling: a. Formidling til de deltagende arbejdspladser og faggrupper. Her vil vi anvende interne rapporter, artikler i fagblade, møder med de ansatte og møder og kurser med de implicerede faggrupper. b. Formidling til offentligheden. Her vil vi anvende "Arbejdsmiljø", fagblade samt medier i øvrigt. I disse sammenhænge vil de enkelte arbejdspladser blive tilbudt anonymitet. c. Formidling til andre forskere. Dette vil ske i internationale tidsskrifter, ved kongresser og lignende. Det er endvidere planen, at PUMA skal danne basis for en PhD afhandling (Marianne Borritz). 8. Budget (se nærmere i bilag 3) Forundersøgelsen Pilotprojektet Hovedundersøgelsen (5 år) (Bevilget af Arbejdsmiljøfondet) (Dækket af AMI) (Hvoraf Arbejdstilsynet har bevilget og Arbejdsmiljørådets Servicecenter har bevilget (fra Arbejdsministeriets sundhedsfremmepulje) i år 2000 samt for år ) 9. Samarbejdspartnere Undersøgelsen bliver gennemført i tæt samarbejde med de implicerede arbejdspladser (såvel ledelse som ansatte) samt de relevante organisationer. Der er for hvert område oprettet en følgegruppe, hvor projektets forløb og resultater løbende bliver diskuteret. Blandt de danske forskere, som vi har kontakt med i forbindelse med projektet, kan nævnes Bo Netterstrøm, Jakob Bjørner, Vilhelm Borg, Ole Nørby Hansen og Carl Suwalski. Internationalt samarbejder vi med følgende forskere: Raija Kalimo, Finland; Reinar Mykletun, Norge; Sarah Johnson, Sverige; Wilmar Schaufeli, Holland; Chantal Brisson, Canada; Paul Landsbergis, USA; Michael Marmot, UK; Töres Theorell, Sverige; Amanda Griffith, UK. 10. Registersikkerhed og etik Det er ikke vores vurdering, at projektet indeholder elementer, som kan give anledning til problemer vedrørende registersikkerhed eller etik. Vi vil naturligvis overholde AMI's interne regler vedrørende dataopbevaring og -sikkerhed. Dette angår specielt reglerne vedrørende anvendelse af CPR-numre. Samtlige de metoder, der tænkes anvendt i forbindelse med PUMA, har tidligere været anvendt i talrige danske undersøgelser. Undersøgelsen er anmeldt til Registertilsynet og forelagt de videnskabsetiske komiteer i de relevante amter. 11. Litteratur Borritz M, Kristensen TS. Interventions in burnout. A qualitative review of the literature on burnout intervention studies. First International Conference on Psychosocial Factors at Work. Copenhagen, Denmark. August 24-26, Abstract. Borritz M, Kristensen TS, Bjørner J. The Copenhagen Burnout Inventory (CBI). A new questionnaire for measuring burnout. 26 th International Congress on Occupational Health. Singapore, Abstract.

7 Bronsberg B, Vestlund N. Udbrændt? København: Hekla, Freudenberger HJ. Staff burnout. J Soc Issues 1974;30: Graversgård J. Udbrændthed - bryd den onde cirkel. København: Frydenlund, Hasenfeld Y. Human service organizations. Englewood Cliffs, NJ: Prentice Hall, Kalimo R. Burnout: a national epidemic? Work Health Safety 1998:8-13. Kristensen TS & Borritz M. Forebyggelse af udbrændthed. København: Arbejdsmiljøfondet, Kristensen TS, Borritz M. The Copenhagen Burnout Inventory (CBI). A new questionnaire for measuring burnout. Abstract. The Fourth ICOH International Conference on Occupational Health for Health Care Workers. Montreal, Maslach C. Burned-out. Hum Behav 1976;5: Maslach C. Burnout. Udbrændthed som prisen for pleje og ansvar. København: Hans Reitzels Forlag, Söderfeldt M. Burnout? Lund: Socialhögskolan, Lunds Universitet, 1997.

Copenhagen Burnout Inventory

Copenhagen Burnout Inventory Februar, 2004. Copenhagen Burnout Inventory Data fra et repræsentativt udsnit af danskere for skalaen Personlig udbrændthed Resultater fra PUMA-undersøgelsen* for Personlig udbrændthed, Arbejdsrelateret

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker?

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Workshop. Personalepolitisk Messe 2006. 31. august, 2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Psykisk arbejdsmiljø De tre hovedproblemer:

Læs mere

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema. Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske

Læs mere

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Konference i Eigtveds Pakhus 27-9-2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Frugtbarhed og beskæftigelse kan de kombineres? Fødselsrate 2,0

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner?

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner? Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Hvad betyder de forskellige dimensioner? Formålet med dette papir er at give en kort beskrivelse af dimensionerne

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 Gurli Mortensen Erhvervspsykologi gurlimortensen@mail.dk AMI s korte skema

Læs mere

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet:

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet: Bilag 2 Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? I undersøgelsen anvendes en lang række dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø. Det kan være indflydelse i arbejdet, stress, social støtte osv.

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Demofirma. Data baseret på virkelig undersøgelse

Demofirma. Data baseret på virkelig undersøgelse KONSULENTRAPPORT Demofirma Data baseret på virkelig undersøgelse benytter AMIs såkaldte "korte skema", som anbefales af Arbejdstilsynet til Arbejdspladsvurdering (APV) af det psykiske arbejdsmiljø. Skemaet

Læs mere

Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11

Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11 13. april Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved

Læs mere

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan jun-10 Vi har i skoleåret 2009-2010 kortlagt det psykiske arbejdsmiljø på skolen på baggrund

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 2 AMI s korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI har i 2005-06 udviklet

Læs mere

Vejledning til brugere af. AMI s korte spørgeskema om. psykisk arbejdsmiljø

Vejledning til brugere af. AMI s korte spørgeskema om. psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø 2. Udgave 2 Baggrunden for det korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø er udviklet

Læs mere

Arbejdsmiljøundersøgelsen 2014

Arbejdsmiljøundersøgelsen 2014 Arbejdsmiljøundersøgelsen Udviklingen af arbejdsmiljøet fra - blandt læger med klinisk ansættelse på onkologiske afdelinger i Danmark - baseret på spørgeskemabaseret tværsnitsundersøgelser Baggrund FYO

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø AMI 2-5-2006 Tage Søndergård Kristensen Hvor mange er stressede? 62% af de beskæftigede har følt sig stressede inden for den seneste måned

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter. Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen

Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter. Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø: De fire faser Krise og offentlig hetz Den lange vej

Læs mere

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen De tre sektorer ikke som vi troede Hallsten: I industrien er man ufri til at udføre en

Læs mere

Lean uden stress Udvikling af et bæredygtigt produktionskoncept

Lean uden stress Udvikling af et bæredygtigt produktionskoncept Lean uden stress Udvikling af et bæredygtigt produktionskoncept NFA Center for Industriel Produktion, AUC Institut for Produktion og Ledelse, DTU Grundantagelse Lean har ikke nogen effekt i sig selv Det

Læs mere

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11 2. maj Åbne fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Hvordan kan en fagforening arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø for medlemmerne?

Hvordan kan en fagforening arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø for medlemmerne? Hvordan kan en fagforening arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø for medlemmerne? Workshop Nyborg, 11-11-2009 Birte Haugaard & Tage Søndergård Kristensen De to undersøgelser: En undersøgelse af medlemmernes

Læs mere

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynet Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljølovens formål 1. Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne GL tilbyder, at samtlige institutioner med gymnasiale uddannelser gratis kan afdække skolens professionelle kapital enten i foråret eller i efteråret 2015.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Nørre Snede Gymnasium

Nørre Snede Gymnasium 5. maj 2015 Nørre Snede Gymnasium Afdækning af Professionel Kapital 2015 EKSEMPELRAPPORT (TILFÆLDIGE DATA) Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner.

Læs mere

Forandring som vilkår

Forandring som vilkår Forandring som vilkår Workshop 4 Paradoxer i arbejdsmiljøet Kurt Rasmussen Ledende overlæge Arbejdsmiljøets andelhvad kan vi gøre ved det Sygefravær Stress Smerter Risikosamfundet Sundhed på arbejdspladsen

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø hvordan er det? Workshop Nyborg Strand, 12-11-2013. Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø hvordan er det? Workshop Nyborg Strand, 12-11-2013. Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø hvordan er det? Workshop Nyborg Strand, 12-11-2013. Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Nogle hovedpointer Man kan ikke tale om sygeplejerskernes arbejdsmiljø

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Netværksmøde: Nye tendenser i arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøinstituttet 29-8-2006 Tage Søndergård Kristensen

Netværksmøde: Nye tendenser i arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøinstituttet 29-8-2006 Tage Søndergård Kristensen Netværksmøde: Nye tendenser i arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøinstituttet 29-8-2006 Tage Søndergård Kristensen Fem nye tendenser 1 Fra dig og dit job til dig og dine kolleger 2 Søvn og den nye træthed 3 Værdier

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2009. Kulturforvaltningen

Trivselsundersøgelse 2009. Kulturforvaltningen 26. juni 2009 Indholdsfortegnelse Forord 2 Læservejledning 3 Overordnet sammenligning 4 Kvantitative krav 5 Arbejdstempo 6 Følelsesmæssige krav 7 Indflydelse 8 Udviklingsmuligheder 9 Mening i arbejdet

Læs mere

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø 16 Sep. 14 Sund ledelse Jan Lorentzen Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø En udbredt opfattelse? 2 Psykisk trivsel (WHO-5 index) Kilde: the fifth European Working Conditions Survey, 2010 Dublin 3 Risiko for

Læs mere

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til medlemmer af HSU SAGSNOTAT 11. MARTS 2009 Vedr.: Sagsbehandler: Karen Boesen Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter 1. Baggrund

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden - overvejelser om, hvad begrebet omfatter Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) København, 30. oktober 2015 Mit foredrag 1. Hvad er

Læs mere

Social kapital og arbejdsmiljøet

Social kapital og arbejdsmiljøet Social kapital og arbejdsmiljøet Arbejdsmiljørådet d. 24.11.06 Tage Søndergaard Kristensen & Peter Hasle Danmarks konkurrenceevne 2005 2006 Growth Competitiveness Index: 1. Finland 5,94 4. Danmark 5,65

Læs mere

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12. Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Hvordan kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Odense hjælpe med at forebygge arbejdsskader blandt socialpædagoger?

Hvordan kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Odense hjælpe med at forebygge arbejdsskader blandt socialpædagoger? Hvordan kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Odense hjælpe med at forebygge arbejdsskader blandt socialpædagoger? Karen Brask, psykolog karen.brask@ouh.regionsyddanmark.dk Specialist i arbejds- og organisationspsykologi

Læs mere

Forskere og praktikere

Forskere og praktikere Forskere og praktikere Palle Ørbæk AMI 20-11-2006 Videnskab og praksis Videnskab Forenkling, perspektiv analyse, modeller, distance Forklaring, bagvedliggende årsager Almen gyldighed universelle løsninger

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Økonomiudvalget har bestilt et uddybende notat om nedbringelsen af sygefravær på Københavns Kommunes arbejdspladser.

Økonomiudvalget har bestilt et uddybende notat om nedbringelsen af sygefravær på Københavns Kommunes arbejdspladser. Økonomiforvaltningen OKF 5.kontor NOTAT Dato: 02-02-2006 Til Økonomiudvalget Sagsnr. 293663 Dok.nr.: 1759839 Sagsbeh. Ida Zimmer Mellentin Erik Steiness Nergaard Notat 5 - Notat om sygefravær Indledning

Læs mere

Gennemgang af dimensionerne i AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø.

Gennemgang af dimensionerne i AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Gennemgang af dimensionerne i AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. I det følgende gennemgås alle de 26 dimensioner, der dækkes af AMI s mellemlange spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hver dimension

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Arbejdsmiljøundersøgelse 2006 - en undersøgelse af ingeniørers arbejdsmiljø og psykiske velbefindende

Arbejdsmiljøundersøgelse 2006 - en undersøgelse af ingeniørers arbejdsmiljø og psykiske velbefindende Arbejdsmiljøundersøgelse 2006 - en undersøgelse af ingeniørers arbejdsmiljø og psykiske velbefindende Indhold Forord Side 2 Resumé Side 3 Baggrund og metode Side 3 Ingeniørers arbejdsmiljø i forhold til

Læs mere

Myte eller virkelighed?

Myte eller virkelighed? Computer World 11.05.2000 Afhængig af arbejde. Arbejdsmiljø Nr. 9, 2000 Stress tvinger IT-folk i knæ. Computer World 15.06.2000 Når hjernen brænder ud. IT-branchen er plaget af stress og udbrændthed! Myte

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse NR. 9-2009 Trivsel på FTF erne FTF-panelundersøgelse Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colorbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Oktober

Læs mere

Hvad kan vi lære af BAR SoSu s projekt om social kapital? Undersøgelsens vig?gste resultater og perspek?ver

Hvad kan vi lære af BAR SoSu s projekt om social kapital? Undersøgelsens vig?gste resultater og perspek?ver Hvad kan vi lære af BAR SoSu s projekt om social kapital? Undersøgelsens vig?gste resultater og perspek?ver Social kapital på social og sundhedsområdet 29-11- 2010. Nyborg Strand Tage Søndergård Kristensen

Læs mere

Stress, psykisk arbejdsmiljø og forebyggelse. Dialoggruppen. Vejle Idrætshøjskole 4-10-2006 Tage Søndergård Kristensen

Stress, psykisk arbejdsmiljø og forebyggelse. Dialoggruppen. Vejle Idrætshøjskole 4-10-2006 Tage Søndergård Kristensen Stress, psykisk arbejdsmiljø og forebyggelse Dialoggruppen. Vejle Idrætshøjskole 4-10-2006 Tage Søndergård Kristensen Fem nye tendenser 1 Fra dig og dit job til dig og dine kolleger 2 Søvn og den nye træthed

Læs mere

Fra sidevogn til kerneopgave

Fra sidevogn til kerneopgave Fra sidevogn til kerneopgave Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø BAR SOSU på Nyborg Strand Onsdag d. 25. marts 2015 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 KERNEOPGAVE OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Stress, sygefravær og social kapital Er der en sammenhæng? Arbejdsmiljøkonferencen 2007 Nyborg Strand Tage Søndergård Kristensen

Stress, sygefravær og social kapital Er der en sammenhæng? Arbejdsmiljøkonferencen 2007 Nyborg Strand Tage Søndergård Kristensen Stress, sygefravær og social kapital Er der en sammenhæng? Arbejdsmiljøkonferencen 2007 Nyborg Strand Tage Søndergård Kristensen Hvad er det særlige ved os? Danmarks konkurrenceevne 2005 2006 1. Finland

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed FOA s arbejdsmiljøkonference 3-10-2005 Billund Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø og stress Arbejde og stress De tre hovedproblemer: De traditionelle

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE. Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne. Et bedre arbejdsliv. arbejdsmiljøinstit

ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE. Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne. Et bedre arbejdsliv. arbejdsmiljøinstit ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstit OM INDHOLDET AF DENNE PJECE INDHOLD De senere års udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål VIBIS Videnscenter

Læs mere

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet?

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Karen Albertsen Før: Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) Nu: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) En jernhånd i en silkehandske

Læs mere

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE 2011 TRVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE Bus november 2011 0 NDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 2 2. Læsevejledning... 3 3. Overblik... 4 Kvantitative krav... 5 Arbejdstempo... 5 Følelsesmæssige krav... 6 ndflydelse...

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 2290 Inviterede 3817 Svarprocent 60% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Stress og stresshåndtering

Stress og stresshåndtering B.Zachariae Stress og stresshåndtering Bobby Zachariae Professor, dr.med., cand.psych. 2013 Krav (stressorer) Indflydelse Forudsigelighed Anerkendelse Social støtte Følelsesmæssig kompetence Meningsfuldhed

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 56 Antal inviterede respondenter: 9 Besvarelsesprocent: 62,2% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Stress STRESS STRESS STRESS STRESS STRESS L I N D H O L M L I N D H O L M. info@lindholm.com www.lindholm.com 1

Stress STRESS STRESS STRESS STRESS STRESS L I N D H O L M L I N D H O L M. info@lindholm.com www.lindholm.com 1 Stress Mads Lindholm Erhvervspsykolog Google: 154.000.000 resultater på 0,5 sekunder Hver 10. dansker føler sig ofte stresset WHO: Stress og depression blandt de største sygdomsfaktorer i 2010 1 Oplevelse

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere