Trivsel trivselsmålinger og trivselsprocesser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trivsel trivselsmålinger og trivselsprocesser"

Transkript

1 Trivsel trivselsmålinger og trivselsprocesser - og noget om ligheder og forskelle mellem trivsel, stress, psykisk arbejdsmiljø, human ressourcer og social kapital Hans Hvenegaard Januar

2 Trivsel, trivselsmålinger og trivselsprocesser Som led i OK 2008 er kommunen/regionen forpligtet til, mindst hvert tredje år, at foretage målinger af medarbejdernes tilfredshed og trivsel, herunder det psykiske arbejdsmiljø. Målingerne kan ske i tilknytning til den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV). Kommunens/regionens øverste MED-udvalg aftaler retningslinjer for indhold og opfølgning på målingerne. I dette papir behandles en række forhold omkring trivsel, trivselsmålinger og trivselsforhold, som kan være nyttige, hvis man skal arbejde med trivsel på de offentlige arbejdspladser. Desuden diskuteres ligheder og forskelle mellem trivsel, stress, psykisk arbejdsmiljø, human relation/human kapital og social kapital. 1 Trivsel lidt historie og begreb Trivselsbegrebet fik sit gennembrud i Danmark i slutningen af 1960 erne. Samfundsmæssigt hang det sammen med højkonjunkturerne og den fulde beskæftigelse, som gjorde det nødvendigt at konkurrere om arbejdskraft. Trivselsdiskussionerne var en del af en samlet revurdering af arbejdsbegrebet med vægt på at se arbejdet som andet og mere end tvang og ydre krav. Hvad var de ansatte tilfredse med på deres arbejde, hvad var deres motivation, hvad skabte arbejdsglæde/- tilfredshed? Dette gav et andet fokus og et andet syn på arbejdets indhold, organisering og ledelse end det hidtil eksisterende, hvor mennesket blev betragtet som en faktor på linje med bygninger og maskiner. Det var også i den tid, at begreber som jobindhold, selvstyrende grupper, jobtilfredshed eller psykologiske jobkrav opstod. Situationen i 1960 erne lignede den, som indtil for nylig har kendetegnet de seneste år i Danmark med øget beskæftigelse, fokus på fastholdelse og rekruttering af arbejdskraft med medfølgende interesse for personalepolitik, psykisk arbejdsmiljø og menneskelige ressourcer og relationer på arbejdspladsen. Eggert Petersen (1968, 1970) lavede en lang række undersøgelser om trivsel på arbejdspladsen (på Mentalhygiejnisk Institut som det hed) i 1960 erne. Han opstillede en definition på trivsel: Ved trivsel forstås i undersøgelsen det aktuelle, dynamiske tilfredshedsberedskab, som et samspil mellem en given person og et givet aktuelt miljø har efterladt i personen Iflg. denne definition er trivsel altså den generelle tendens til at erfare en tilfredshedsreaktion, og ikke selve den aktuelle oplevede og umiddelbart foreliggende tilfredshedsreaktion. (1968, bd. 1, s. 12) Kernen i denne forståelse af trivsel er forventningsopfyldelse. Forventningsopfyldelsen er jo selve kærneelementet i trivsel, forstået på den måde, at det er qua forventningsopfyldelse, at de enkelte tilfredshedsreaktioner opstår og hvoraf tilfredshedsberedskabet opbygges. (1968. bd. 1, side 69) Denne forventningsopfyldelse er et samspil mellem en given person og et givet aktuelt miljø. I dag ville man i arbejdsmæssige sammenhænge sige: samspillet mellem en person/individ og arbejdsmiljøet (de rammer og udfordringer/krav/muligheder som arbejdet udgør). Hvis man derfor skal arbejde med trivsel, er fokus at skabe situationer, hvor de ansattes forventninger til arbejdet kan opfyldes på en måde der sikre tilfredshed med arbejdet. De håndtag, der er at dreje på, er derfor 1) at give arbejdsbetingelser, som passer til de enkelte ansatte i videst muligt omfang, og 2) at påvirke den/de ansattes forventninger til og oplevelse af arbejdspladsen. 2

3 Arbejdsbetingelserne eller arbejdsmiljøet handler om løn, arbejdets indhold, arbejdstider, ledelse, samarbejde, anerkendelse, tillid, personalegoder m.v. Hvis disse optimeres, så de svarer til de forventninger, som de ansatte har, er der større sandsynlighed for en øget trivsel. De ansattes forventninger retter sig typisk mod muligheden for at kunne lave et godt arbejde (kvalitet), om arbejdet er meningsfuldt, om de sociale relationer, stemningen og kulturen er god, om man kan bruge sine kvalifikationer og kompetencer, om ens faglighed, normer og værdier bliver påskønnet, om man har indflydelse på arbejdet og dets rammer, om man kan se fremtidsmuligheder i arbejdet m.v. Eggert Petersen bruger også begrebet forventningssænkning det at individet kan sænke sine forventninger til, hvad man kan forvente af et givet arbejde. Det er en måde at få balance mellem arbejdsbetingelserne og forventningerne. Den ansattes forventninger er som oftest afhængige af, hvilke muligheder vedkommende oplever/vurderer. I perioder med afskedigelsesrunder kan det være naturligt at sænke sine forventninger til arbejdets indhold eller personalegoderne på arbejdet her kan det overhovedet at have et job være det centrale, og det kan være med til at styre de forventninger, han eller hun måtte have til arbejdet. Som sammenfatning på ovenstående vil jeg opstille følgende definition på god trivsel: God trivsel på arbejde er den positive oplevelse af arbejdet og arbejdsforholdene, som giver sig udtryk i form af jobtilfredshed og arbejdsglæde. God trivsel opstår som følge af et godt samspil mellem de krav og udfordringer, som samarbejdet om og udførelsen af arbejdsopgaven stiller, og de personlige forudsætninger, ressourcer, ønske, overvejelser og krav, som individet har hertil Psykisk arbejdsmiljø Trivselsbegrebet forsvandt ud af den danske arbejdslivsdiskussion op gennem 80 erne og 90 erne, hvor det i større udtrækning var psykisk arbejdsmiljø og stress, som blev omdrejningspunktet for forskningen og indsatserne på arbejdspladserne (Agervold, 1998). Miljøbegrebet, som også indgik i Eggert Petersens trivselsbegreb, blev udbredt og førte til, at arbejderbeskyttelseslovene blev ændret til arbejdsmiljøloven ved ændringerne i midten af 70 erne. Med denne lovgivning blev det for første gang muligt at se sundhed som mere end den traditionelle fysiske sundhed. Arbejdet skulle også være sundt i psykologisk og social forstand. Sideløbende med Arbejdsmiljøloven blev udviklet en lang række instanser, som skulle arbejde med arbejdsmiljø. Fx en række partssammensatte instanser, såsom Arbejdsmiljørådet, Branchesikkerhedsråd (BSR) for 12 brancher, og Arbejdsmiljøfondet. Der blev oprettet Bedriftssundhedstjenester (BST) og en udbygning af de arbejdsmedicinske klinikker. Alt i alt blev etableret et omfattende apparat med fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed. Tilfredshed, som havde været kernen i trivselsbegrebet, blev mere og mere erstattet af begrebet om det psykiske arbejdsmiljø og mere sundheds-/sygdomsrelaterede begreber som stress, udbrændthed og depression. Men det var og er stadig de samme grundlæggende mekanismer, som er i fokus: Arbejdsbetingelserne og de ansattes individuelle forudsætninger og ønsker. Forskellen er, at i og med, at rammen har været arbejdsmiljøloven, er der fokus på nogle andre konsekvenser af samspillet mellem arbejdet og individet. Med trivsel var det arbejdstilfredshed, som før var kernen. Med Stress, udbrændthed og depression var det de sygdoms- og sundhedsmæssige konsekvenser, der var i fokus, hvorved individets biologiske mekanismer og forudsætninger blev inddraget mere 3

4 end det blev i trivselsforskningen og -diskussionerne. Hovedfokus var, at arbejdet ikke måtte føre til sygdom fysisk eller psykisk. De mere materielle sider af arbejdsmiljøet, så som stoffer, materiale, teknologi, støj m.v. var kun i begrænset omfang en del af kernen i det psykiske arbejdsmiljø. Fokus var på de arbejdsorganisatoriske og sociale forhold på jobbet. Men i afdækningen af, hvad det var for forhold i arbejdet, som kunne fører til sygdom, blev ikke kun det dårlige arbejdsmiljø afdækket, men også det gode arbejdsmiljø. Det arbejdsmiljø, som førte til mindre sygefravær, mindre personaleomsætning, til større arbejdsglæde og jobtilfredshed. De psykiske arbejdsmiljøundersøgelser afdækkede hele spektret og langt de fleste spørgeskemaundersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø havde da også arbejdstilfredshed og/eller vitalitet som en dimension i undersøgelserne. Ligesom de skaler der indgik spændte mellem det gode arbejde og det dårlige arbejde. Human ressourcer og human faktor/ human kapital Parallelt med udviklingen af forskningen og diskussionerne om psykisk arbejdsmiljø har der fra begyndelsen af 1990 erne været et øget fokus på de menneskelige ressourcer og personaleledelse i forhold til betydningen for produktivitet, effektivitet, kreativitet og kvalitet. Samspillet mellem individets forudsætninger og ønsker og arbejdsforholdene blev i denne sammenhæng målt ved samspillets evne til at fremskaffe god produktivitet, høj effektivitet og god kvalitet (Thomsen m.fl 2000, Andersen og Wiegman, 2008). Den menneskelige faktor eller den humane kapital er menneskets bidrag til det samlede produkt/resultat i virksomhedernes stræben efter overskud og overlevelse. Denne virksomhedsinterne fokusering er vokset frem i takt med udviklingen af HRafdelinger i virksomhederne. Samfundsmæssigt blev denne tendens understøttet af, at arbejdsmarkedspolitikken siden år 2001 i højere grad har rettet sig mod beskæftigelsespolitikken (symboliseret ved, at arbejdsministeriet blev omdøbt til beskæftigelsesministeriet), som har søgt at skaffe arbejdskraft til virksomhederne og mindske fraværet i en konjunktur med høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed. Social Kapital Gennem de seneste 4-5 år er der oparbejdet et nyt begreb social kapital - som er koblet til psykisk arbejdsmiljø, trivsel m.v. Social kapital begrebet (Olesen, m.fl. 2008) har fokus på samarbejdsevnen i en organisation. Det gælder samarbejdet mellem ansatte i samme enhed, mellem enheder og mellem top og bund. Som støttebegreber til dette har der været fokus på tillid og retfærdighed/anerkendelse. De ressourcer, som findes i de menneskelige relationer (i samspillet mellem mennesker) kommer i fokus mere end de ressourcer, som de ansatte individuelt måtte have (human kapital). Fokus flyttes fra individet og til det, der sker mellem mennesker. Fokus i social kapital er primært produktivitet, effektivitet, kvalitet, fravær m.v., men inddrager også sundhedsaspekter. Alt i alt handler trivsel, psykisk arbejdsmiljø, de menneskelige ressourcer og relationer og social kapital om det samme. Nemlig mødet mellem ansatte og arbejdsbetingelserne, og hvad resultatet af dette møde er. Der kan være forskellig interesse i, hvilke konsekvenser man vil fokusere på. Men grundlæggende er det udførelsen af arbejdsopgaven, samarbejde om den, de rammer det udføres under og de menneskelige biologiske, sociale, psykologiske og organisatoriske forudsætninger det hele handler om. God trivsel er positiv optimering af samspillet mellem disse faktorer i hverdagens arbejdsliv og dårlig trivsel eller mistrivsel er, når dette samspil ikke fungerer. Grundlæggende er det stort set de samme faktorer, der kan føre til god trivsel, arbejdsglæde og tilfredshed eller stress, misstemning og utilfredshed. Det er kvaliteten af samspillet mellem individerne og de forskellige 4

5 arbejdsmiljøfaktorer i arbejdet, der afgør, om resultatet ender det ene eller det andet sted. En øget satsning på trivsel og arbejdsglæde kan dog på ingen måde erstatte arbejdsmiljølovens krav om, at arbejdet skal være sundt - fysisk, psykisk og socialt. Der vil stadig være behov for, at der skal tages hånd om mobning, chikaner og anden krænkende adfærd samt om de ca. 8 % af medarbejdere og ledere, som er alvorligt stressede.. Når trivselsbegrebet anvendes i 2009 er det for det meste et upræcist begreb om at opleve velvære, at have det godt på arbejde, at være tilfreds med arbejdet og måske mest af alt et modbegreb til den del af det psykiske arbejdsmiljø, der omhandler sygdom, krænkelser, stress eller udbrændthed. Der skal fokuseres på de positive sider af arbejdet og ikke på dem, som belaster, i forsøget på at skabe et bedre arbejdsmiljø og på at fastholde eller rekruttere arbejdskraft. Ligheder og forskelle mellem begreberne I nedenstående box opstilles nogle ligheder og forskelle mellem en række begreber og indsatser, som har præget de seneste 50 års arbejde med at oparbejde et bedre arbejdsliv i Danmark. Ligheder og forskelle Trivsel Stress Psykisk Arbejdsmiljø Human ressourcer/ Human kapital Social Kapital Primære fokus Hvad skaber (er) Afledte temaer: En tilstand hos individet: - Jobtilfredshed - Arbejdsglæde En tilstand hos individet: - Sundhed/sygdom Faktorer eller samspil mellem faktorer i arbejdet - Jobindhold - Arbejdsorganisering - Social relationer Ressourcer og kvalifikationer hos individet Samarbejde om opgaveløsning - Samspil mellem arbejdet og individet - Samspil mellem arbejdet og individet -Arbejdets indhold -Jobdesign -Samspil mellem arbejdet og individet - Samspil mellem kollegaer - Samspil med ledere - Kompetence- og kvalifikationsudvikling - Praksislæring - God samarbejdsevne i hele organisationen -Tillid & Retfærdighed - Motivation - Personaleomsætn. - Nærvær - Fravær - Nedslidning - Forebyggelse - Stresshåndtering AM-loven: -Fysiske, psykiske og psykosomatiske helbredskonsekvenser Ledelse: - Effektivitet - Kvalitet m.v. - Personlig udvikling - Engagement - Kvalitet - Produktivitet, - Kvalitet - Produktivitet - Vidensdeling 2 Trivselsmålinger En trivselsmåling har til formål at måle den aktuelle trivselstilstand på en given arbejdsplads en kommune/region, en forvaltning, en afdeling eller et team. Målinger/kortlægning af trivsel på en arbejdsplads kan forgå på flere måder. De fire mest udbredte metoder er: spørgeskema, dialog, interview og observation. De kan anvendes hver især, men ofte er det en kombination af et par metoder, der anvendes. De har alle deres styrker og svagheder. En måling er kun et element i en proces til at forbedre trivslen. Der er en række efterfølgende 5

6 aktiviteter, inden man når frem til at forbedre trivslen. Disse efterfølgende aktiviteter har deres karakteristika og udfordringer. De centrale aktiviteter er: analyse af målingerne årsager, sammenhænge, løsninger -, udarbejdelse af handleplaner og gennemførelse af handleplaner (se kapitel 3 om trivselsprocesser). En væsentlig overvejelse, man skal gøre sig inden man vælger metode, er, hvordan målingen bidrager til disse efterfølgende processer, eller hvordan den skal suppleres med yderligere metoder. Eksempelvis: Hvis en anonym spørgeskemamåling viser, at der er samarbejdsvanskeligheder eller uklarheder om rolle og opgavefordeling, vil det kræve, at man efterfølgende bruger en anden metode til at finde ud af, hvad de konstaterede forhold mere konkret går ud på. Det vil ofte være en dialogmetoder man tager i anvendelse fx et struktureret personalemøde.. Trivselsmåling er mest af alt begyndelsen til en proces ikke et resultat i sig selv En trivselsmåling er ikke et resultat i sig selv. Det er et indspil til den videre proces. Målinger kan ikke stå alene. De skal følges op. Dette er vigtigt at understege, da megen energi og økonomi erfaringsmæssigt bliver bundet til kortlægningen. Fx den offentlige overenskomstaftale om, at alle arbejdsplader mindst hvert 3. år skal gennemfører en trivselsmåling. Det koster flere hundrede millioner at gennemføre disse. Når det derefter kommer til at omsætte den indsigt, som målingen har givet, er der meget ofte tale om, at indsatsen flader ud for ikke at sige: går i står. Pengene, energien, det politiske og ledelsesmæssige fokus ligger i målingen og flyttes sjældent over i de efterfølgende processer. I princippet er det først i denne indsatsfase af forløbet, at der kan laves resultater, som faktisk ændrer noget. Et godt råd er derfor, at sikre økonomi, tid og energi til indsatserne efter en kortlægning er gennemført. 3 Processen før trivselsmålingen En række overvejelser og beslutninger skal træffes, inden man går i gang med trivselsindsatsen. I denne indledende fase som kan kaldes fase 0 (nul) - opbygges det fundament, som forløbet skal bygge på. Fase 0 er også projektlederens platform for den efterfølgende ledelses- og styringsopgave. Det er her samarbejds- eller MED-udvalget skal lægger retningslinjerne for, hvordan trivselsmålingen og den efterfølgende proces skal gennemføres. Det er i fase 0, at mål, motiver, forventninger og ambitioner skal afklares. Det er her, man begynder at skabe overblik over trivselsmålingen som opgave, projektforløbet og projektplan skitseres og besluttes. Det er her, organiseringen af projektarbejdet etableres, og det besluttes, hvem der skal inddrages med hvilke kompetencer og roller. Der skal tages beslutning om, hvilken målemetode man vil anvende, ressourceforbruget skal estimeres, og der skal besluttes om og i givet fald hvilken type konsulent(er), der skal inddrages. Endvidere skal man gøre sig klart, hvordan man vil sikre synlighed og formidling af trivselsaktiviteterne. Helt overordnet er der tale om at tage stilling til: Hvad vil vi, hvordan gør vi det og hvem gør hvad? (For uddybning se Hvenegaard og Nielsen, 2009 b og c). 6

7 Koordinering med andre indsatser Målsætning Hvad vil vi? Samarbejde med Sikkerhedsudvalg Hvordan? Eksisterende viden Hvad ved vi? Retningslinjer For trivsels indsats Eksisterende praksis Hvad gør vi? Evaluering Hvordan? Aktører Hvem gør hvad? Den praktiske gennemførelse af indsatsen Overvejelser om retningslinjer for en trivselsindsats: Hvad bør overvejes? Opstilling af fælles mål og rammer for trivselsindsatsen Der skal tage stilling til, hvad arbejdspladsen vil have ud af trivselsindsatsen. Uanset hvilket ambitionsniveau, der lægges, skal man gøre sig sine motiver og forventninger klart samt afdække, hvilke incitamenter og drivkræfter på arbejdspladsen, der kan understøtte trivselsindsatsen. Ambitionsniveauet har også betydning for ressourcer i forløbet, og det er vigtigt at få ledelsens tilkendegivelse af, hvilke ledelses- og medarbejderressourcer, der er til rådighed. Hvor højt vil man prioritere indsatsen? Det er også i fase 0, der skal tages stilling til, hvilke ressourcer, der skal anvendes, og hvordan: Hvor mange penge skal bruges på kortlægningen/målingen og hvor mange på den efterfølgende proces? Herunder hvilken økonomisk og vidensmæssige støtte man vil stille til rådighed for de enkelte enheder længere ude i organisationen i den decentrale trivselsindsats? Det skal sikres, at alle, der deltager i en kortlægning og en proces, får en tilbagemelding på minimum de forhold, som omhandler deres egen enhed. Det være sig resultaterne af en kortlægningsrapport eller beslutninger om, hvilke indsatser eller initiativer, der iværksættes i forlængelse heraf. Overblik over forløbet plan for arbejdet Der skal skabes et fælles billede af opgaven. Hvad er det for en proces, man skal i gang med, hvilke elementer, opgaver og aktører indgår? Roller og ansvar i processen skal drøftes og besluttes, og den overordnede arbejds- og tidsplan skal skitseres. (For inspiration se Hvenegaard og Nielsen, 2009 a) Det er en stor udfordring at skabe og formidle et fælles billede af trivselsforløbet, fordi meget på nuværende tidspunkt i processen er ukendt. Kortlægningsdelen er ofte den mest klare, mens indholdet af de efterfølgende faser afhænger af kortlægningen. Men selv om kortlægningsresultatet 7

8 er ukendt, kan man godt tilrettelægge processen for det efterfølgende forløb. Procesplanen må så konkretiseres efterhånden, som indholdet bliver klart. En hjælp til at skabe overblikket samt til at styre den efterfølgende proces er udarbejdelse af en tids- og aktivitetsplan. Tids- og aktivitetsplanen er et dynamisk redskab, som løbende bliver konkretiseret. Hvem er ansvarlig og hvem skal inddrages? Det skal besluttes, hvem og hvilke kompetencer, der skal involveres i planlægning, ledelse og styring af indsatsen. Skal det alene være en projektleder og en stabsfunktion, der gennemfører undersøgelsen, eller skal der også være en gruppe evt. under SU/MiO, der skal deltage i styringen og ledelsen af indsatsen? Hvor meget skal den øverste ledelse indgå for at skabe accept og prioritet til indsatsen? Det kan desuden være relevant at se på fagsammensætningen i projektgruppen, så forskellige faggrupper har mulighed for at bidrage med deres særlige indsigt og erfaringer om arbejdet. Endelig kan indgå personer med særlige fagekspertise og -kompetencer inden for trivsel, psykisk arbejdsmiljø og procesledelse, fx HR og/eller en ekstern konsulent. Når man arbejder med trivsel og psykisk arbejdsmiljø, er det nødvendigt at inddrage berørte medarbejdere og ledere i arbejdet. Medarbejderne er den vigtigste kilde til at få kendskab til trivslen eller det psykiske arbejdsmiljø. Er der problemer på arbejdspladsen, som udspringer af relationer og omgangformer medarbejderne imellem eller mellem medarbejdere og leder, skal løsningen på den type problemer findes i og gennemføres af gruppen. De involverede medarbejdere og ledere skal gå ind for og føle sig forpligtet til at deltage i løsning af problemet - fordi den enkelte person og gruppen skal til at gøre noget anderledes end de plejer. I fase 0 skal man tage stilling til, hvordan og til hvilke dele af trivselsindsatsen medarbejderne skal inddrages for at skabe en god og effektiv proces. Ud over kortlægningen kan det fx være at fortolke kortlægningsresultaterne og give input til løsninger. Endvidere er det værd at overveje medarbejderinddragelsens betydning for ejerskab og engagement i trivselsindsatsen. Inddragelse er en af de væsentligste motivations- og engagemnetsfaktorer. Driftsorganisationen er en væsentlig faktor for en succesfuld trivselsindsats det er her hverdagslivet på arbejde udfolder sig. Den lokale leders inddragelse er afgørende for forløbet i de mindste enheder af organisationen. Når selve handlingerne skal sættes igennem sker dette ofte som indsatser i forskellige forhold i driften hvad enten det handler om arbejdets udførelse, tilrettelæggelse og organisering, samarbejde eller relationelle forhold. En trivselsindsats vil altid konkurrerer med driftens ubarmhjertige krav om tid, prioritet og penge. Hvis indsatsen ikke opleves meningsfuld af ledere og medarbejdere i den enkelte afdeling, er den (næsten) dømt til at mislykkes på forhånd. Valg af kortlægningsmetode En væsentlig overvejelse i fase 0 er valget af målemetode, hvor der kan vælges mellem flere forskellige metoder med hver deres styrker og svagheder. Overvejelser man kan gøre sig i forbindelse med metodevalget er bl.a. følgende: Har man brug for at kunne opgøre i tal, hvorledes trivselen ser ud i forskellige enheder til sammenligningen mellem disse og/eller at kunne sammenligne trivslen fra år til år? I så fald er man nødt til at vælge en spørgeskemaundersøgelse af en eller anden art. Er anonymitet væsentlig for et godt resultat i kortlægningsfasen? 8

9 Hvordan sikres engagement og dialog om indsatsen i kortlægningsfasen og i den efterfølgende indsats? Er metoden kendt og/eller accepteret i organisationen/den herskende kultur? Fx kan spørgeskemametoden være det, der skal til, for at en naturvidenskabeligt funderet arbejdsplads kommer i gang med at arbejde med trivsel og psykiske arbejdsmiljø, fordi metoden har en større chance for at blive accepteret på grund af dens faglige baggrund. Vær opmærksom på de særlige overvejelser der skal gøres i forhold til den metode, der vælges. Hvis fx man vælger spørgeskemametoden vil anonymitet betyde, at det kan være vanskeligt at finde frem til hvem, der fx føler sig krænket på arbejdspladsen? Et valg af en dialogmetode vil kunne betyde, at chikane og mobning ikke bliver kortlagt, da det kan være vanskeligt at sige dette i et fælles rum, hvor krænkeren(ne) er til stede. Hvordan er sammenhængen mellem kortlægningsmetoden og den efterfølgende proces? Omfatter metoden også andre faser i trivselsforløbet end kortlægningen? Hvad er fordelene ved det? Plan for formidling og kommunikation Det er væsentligt at informere og kommunikere under hele trivselsindsatsen. Der skal tages stilling til, hvordan trivselsindsatsen indledningsvis sælges, og hvordan resultater og status løbende formidles til målgruppen og de øvrige aktører. Konkret kan der laves en kommunikationsplan indeholdende, hvad der skal formidles, hvornår og til hvem. Dette kan også indarbejdes i den endelige tids- og aktivitetsplan. Den løbende status kan fx gives på personalemøder, hvor trivsel kan være et fast punkt på dagsorden, som nogen (fx projektlederen) har forberedt. Det bør tænkes ind, at formidling også er anledningen til at få målgruppens kommentarer og gode idéer til proces og indhold. Formidlingen er med til at sætte trivsel på dagsordenen og er med til at give det status. Erfaringen er desværre, at formidlingsopgaven alt for ofte forsømmes. Offentlighed og det at vise sine gode resultater frem opleves ofte af de involverede ledere og medarbejdere som en væsentlig motivations- og anerkendelsesfaktor. 4 Processen efter trivselsmålingen Det er i processen efter trivselsmålingen det egentlige arbejde med at gøre trivslen endnu bedre skal tage sin begyndelse, hvis ledere og medarbejdere finder, at der er behov for at styrke trivslen enten fordi man skal fastholde en god trivsel eller fordi man skal gøre en indsats for at øge den. Lidt firkantet sagt kan man inddele denne proces i 4 faser (som logisk følger efter hinanden, men som i praksis ofte er sammenvævede og bevæger sig tidsmæssigt ind og ud af hinanden). Disse er: Vurderings-, analyse- og beskrivelse Beslutning, prioritering og opstilling af handlings- og tidsplan Gennemførelse af indsatserne i handlingsplanen implementering Refleksion, læring og justering. Ud over de opgaver og udfordringer, der udspringer af at gennemfører en sådan proces, er der en række forhold, der er væsentlige for at sikre et succesfyldt forløb. Masser af viden og erfaring om gennemførelse af forandringsprocesser på arbejdspladser a la trivselsindsatsen har vist, at der er nogle særlige forhold, man som ledelse og projektledelse skal være opmærksom på. Disse er: 9

10 Holde processen i gang styring og ledelse Indarbejde trivselsforhold i hverdagens drift, udvikling, strategi, personalepleje og personaleudvikling. Disse to temaer vil blive behandlet selvstændigt i afsnit 5 og 6. Vurdering, analyse, beskrivelse og beslutning om indsatser Denne fase er en af de vigtigste faser i trivselsprocessen. Det er her der skal skabes overblik, findes mulige indsatser, der vil styrke trivslen. Og indsatserne skal tænkes sammen med hvad der i øvrigt foregår i driften eller udviklings- og personalemæssigt. Når resultatet af trivselsmålingen forligger, vil der skulle tages stilling til målingen på forskellige niveauer i organisationen. Den strategiske ledelse og HSU/MiO skal vurdere det samlede resultat og gøre sig overordnede overvejelser over, hvad der eventuelt skal iværksættes. Længere ude i organisationen på afdelings- eller teamniveau skal ledere og medarbejdere lokalt og decentralt tage stilling til, hvad målingen fortæller om deres trivsel - og derefter om nødvendigt iværksætte en proces. Det er ikke nødvendigvis kun de steder, hvor der er mindre god trivsel, at der er behov for at tænke trivselsindsatser. De steder, hvor der er god trivsel, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvordan kan vi fastholde eller gøre trivslen endnu bedre? Den opgave, man står overfor efter trivselsmålingen, er at skulle vurdere, beskrive og analysere de data, som målingen har givet. Problemernes art, alvor og omfang skal beskrives nærmere. Årsagerne til den gode eller mindre gode trivsel, og de mest hensigtsmæssige løsninger eller vejen til at finde dem - skal beskrives. I dette arbejde udgør trivselsmålingen ét sæt data. Men der findes også andre data, som siger noget om trivslen på en given arbejdsplads, der hensigtsmæssigt kan inddrages i arbejdet i denne fase af trivselsindsatsen. Det kan være de ansattes oplevelse af trivslen. Med brug af dialogmetoderne ville dette være kommet til udtryk, men hvis spørgeskemametoden er anvendt til målingen, vil det i de enkelte afdelinger eller team være nødvendigt at afholde et dialogorienteret arrangement, hvor man tage stilling til målingens resultater og i øvrigt får sat ord på de erfaringer og oplevelser af trivsel, som findes i gruppen. Også andre data bør inddrages i overvejelserne. Det kan fx være sygefraværet, personaleomsætning, kvalitetsmål, omfanget af stresstilfælde, arbejdspladsvurderinger (APV) eller andre former for erfaringer, undersøgelser eller data, som afspejler arbejds- og trivselsforholdene. Selve vurderings-, analyse- og beskrivelsesarbejdet kræver, at der er de rette kompetencer og kvalifikationer til stede i den gruppe, som skal foretage sådanne overvejelser. En forkert eller utilstrækkelig vurdering og analyse vil ofte føre til halve eller kvarte løsninger. Derfor er det væsentligt, at kvaliteten af indsatsen i denne fase er høj, og at man bruger den fornødne tid og ressourcer til at komme rundt om de kortlagte problemstillinger. Rent praktisk vil det være hensigtsmæssigt allerede i denne fase at påbegynde en skriftlig fremstilling af overvejelserne i forhold til de vurderede problemstillinger, så de senere kan danne grundlag for en egentlig handlingsplan. Hvis der skal bruges konsulentmidler i trivselsindsatsen, er dette et godt sted at bruge dem på en person, der har de fornødne faglige kompetencer om trivsel, psykisk arbejdsmiljø og de processer, der skal til for at stabe bedre trivsel. I analysen og i opstillingen af løsningsforsalg er det nødvendigt at tænke handlemuligheder i hele organisationen, ikke kun i afgrænsede handlerum. En løsning på en given trivselsproblematik, der fx alene sætter fokus på, hvad det enkelte individ selv kan gøre, vil ofte være for snævert. Der er 10

11 brug for at se sammenhængende organisatoriske og gruppemæssige løsninger. Se eksempel på løsninger i box 1 nedenfor. Box 1: Eksempel på indsatsområder til udvikling af god trivsel Organisation Gruppe Individ Strukturelle forhold Jobkrav Kompetence Psykologiske og sociale forhold Overordnede mål Arbejdsorganisering Teknologi Ledelsesstrategi Medarbejderindflydelse Arbejdstid og sted Løn og lønformer Kvalitative: - Beslutningsmuligheder - Variation - Psykiske og fysiske krav Kvantitative: - Arbejdspres Faggruppesammensætning Efteruddannelse Ledelse som relation Samarbejdsstrukturer Virksomhedskultur Tillid og retfærdighed Konkrete mål Arbejdsdeling Arbejdsredskaber Arbejdsplanlægning Faglig etik Social etik Gruppesammensætning Sidemandsoplæring Social støtte Samarbejde Gruppedynamik Opgave mål Midler til løsninger af opgaven Arbejdstilrettelæggelse Arbejdstid Ønsker til kvalitet Ønsker til jobindhold Ønsker til udviklingsmuligheder Ønsker til sammenhæng med resten af livet Kvalifikationer Arbejdsrolleudvikling Personlige og faglige værdier, holdninger, adfærd, følelser samt copingstrategier Ofte, når det gælder trivsel, består en løsning af at sætte nogle forløb i gang, som over tid kan finde gode løsninger eller skabe ændringer i adfærd eller måder at tænke på. Det er især for de forhold, som har med samarbejde og relationer at gøre, hvad enten det er mellem kollegaer, mellem ledere og kollegaer, mellem team/afdeling og andre team/afdelinger eller mellem forskellige ledelsesniveauer. De endelige beslutninger og prioriteringer kan være vanskelig, da der er mange hensyn at tage. Hvordan vejer man fx et problems omfang op mod et andet problems alvor og et tredje problems alvor op mod et fjerde problems løsningsmuligheder osv.? Hvordan vægtes strategiske hensyn mod enkelte gruppers alvorlige problemer? Skal en problemstilling bagest i køen, fordi løsningen ikke umiddelbart findes? Der er selvfølgelig også en række beslutninger omkring letløselige forhold de løses ofte med det samme. Udmøntning af beslutningerne og gennemførelsen af disse Det er i princippet først, når handlingsplanen eller indsatserne er blevet gennemført vel vidende, at der også sker ændringer fysisk, socialt og bevidsthedsmæssigt undervejs i processen at der er skabt forbedringer af trivslen. Indsatserne indeholder sandsynligvis løsninger med meget forskellig kompleksitetsgrad. Til nogle løsninger skal der måske laves aftaler med en konsulent om afholdelse af temadag, og til andre skal der nedsættes en arbejdsgruppe, som kulegraver en problemstilling, henter eksperter og tilbud ind, inden en egentlig løsning kan besluttes og gennemføres. Arbejdet med udvikling af relationer, samarbejde, kommunikation eller værdier er en proces over lang tid med forskellige indsatser og aktiviteter. Arbejdet med en ændret arbejdsfordeling er ofte et større puslespil, der skal gå op. 11

12 Typisk vil disse aktiviteter være overdraget til driftsorganisationen, hvilket i praksis vil sige til ledere. I handlingsfasen har lederen en vigtig opgave med at holde fast i, at løsningerne bliver gennemført, og at fastholde opmærksomheden på trivselsindsatsen i organisationen. Der vil sandsynligvis blive sat andre tiltag i værk som konkurrerer både om opmærksomheden og ressourcerne. Lederen kan ikke sikre succesen i denne fase alene. Her er det afgørende, at samarbejdsorganisationen (SU/MED/SiU) sikrer at fastholde fokus på de indsatser, der er besluttet. Ofte bliver en manglende fastholdelse af indsatsen begrundet i, at situationen er forandret, og det er helt andre problemstillinger, der er aktuelle nu. Dette kan godt i nogle tilfælde være rigtigt, men kan også være en undskyldning for ikke at gøre noget ved de forhold, som kan være vanskelige at håndtere eller finde tid og ressourcer til at forbedre. Ofte ses det ved gentagne kortlægninger med års mellemrum, at det er de samme grundlæggende problemstillinger der afdækkes. Det kunne tyde på, at der ikke grundlæggende er blevet foretaget en indsats, der hjælper, og det taler for en skærpet opmærksomhed og vedholdenhed i handlingsfasen. 5 Styring og ledelse Det kan virke banalt, at en trivselsproces skal styres og ledes. Men erfaringerne viser, at mange udviklingsprocesser løber ud i sandet, fordi man ikke erkender ledelses- og styringsopgaven og ikke giver den tilstrækkelige prioritet og ledelseskompetence. En trivselsindsats foregår ofte over en længere periode, og de forskellige faser i forløbet har hver deres udfordringer. Mange aktiviteter og forskellige aktører skal involveres på forskellige tidspunkter, og der skal træffes beslutninger og følges op. Processen skal glide fra start til slut, og når det ikke sker, skal der reageres med refleksion og handling. Det kræver overblik, beslutningskraft, koordinering og et vedvarende blik for, hvordan motivation og engagement fastholdelse hos de involverede. Afgørende for, at en trivselsindsats kommer i mål, er, at ledelsesog styringsopgaven bliver specifikt italesat og, at der er engagerede personer, som påtager sig rollen. Erfaringer har vist (Nielsen m.fl, 2008), at det oftest sker, når der udpeges en projektleder med ledelseskompetence og interesse for trivsel og psykisk arbejdsmiljø, og når denne støttes af en projektgruppe med medarbejder- og ledelsesrepræsentanter og i et godt samspil/sparring med kompetent konsulent. Projektledelsesopgaven omfatter to ligeværdige dele: En hård og en blød del. At planlægge, strukturere, styre og koordinere aktiviteter i forhold til aftalte rammer (tid, ressourcer og kvalitet) og sikre, at nødvendige beslutninger bliver truffet At skabe motivation og samspil mellem de involverede aktører, hvilket stiller krav om relationelle, psykologiske og kommunikative kompetencer. 6 Trivsel og hverdagens arbejde At arbejde med trivsel og psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen er en opgave, som i princippet løbende finder sted i og med, at ledere og medarbejdere udfører deres arbejde og skal tage stilling til, hvordan arbejdsopgaverne skal organiseres, tilrettelægges, udføres og hvordan samarbejdet og kommunikationen er og bør være. En måling af trivslen og det psykiske arbejdsmiljø er derimod en 12

13 periodevis vurdering (en gang om året eller som SU/MED-aftalen siger: hvert 3. år). En trivselsmåling er således en screening, der har til opgave at finde frem til trivselsforhold, der skal forbedres eller videreudvikles. Dette kan sammenlignes med, at en bil bliver sendt til km eftersyn eller 2-årigt eftersyn, når den når en vis alder. Her går man bilen igennem for eventuelle skjulte fejl. Disse noteres og efterfølgende bliver de ordnet. Men det er ikke primært eftersynet og de efterfølgende justeringer, der holder bilen kørende. Det er derimod den daglige opmærksomhed på, om der er mislyde, om dæktrykket holder og andre behov for vedligehold. På samme måde er det med trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. Det er løbende i hverdagen, at trivslen skal trimmes og blive til god trivsel, arbejdsglæde og et godt psykisk arbejdsmiljø. Den overenskomstaftalte trivselsmåling har til opgave at finde de ting, som denne kontinuerlige trimning overser, ligesom den skal ses som en vurdering af den samlede indsats, der er foregået siden den forrige trivselsmåling. Det, en trivselsmåling kan, er med mellemrum at sætte et ekstra fokus på trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Den kan aldrig erstatte den løbende indsats i hverdagen. Som ansat, tillids-, arbejdsmiljørepræsentant og ikke mindst som leder skal man løbende være opmærksom på, om der er symptomer på dårlig trivsel på arbejdspladsen, som fx dårlig stemning, højt fravær, kvalitetsfald, m.v. De væsentligste færdigheder til at finde ud af, hvordan det står til med trivslen, er observation af, hvad der sker omkring én i arbejdssituationen. Redskaberne er enkel og nærværende for alle: øjnene, ørene og samtalen. Derudover naturligvis viden om, hvad det er man skal se og lytte efter. Det kan også være en mulighed at indarbejde trivsel og psykisk arbejdsmiljø i personalemødernes dagsorden, så man har et organiseret forum til at vende, hvordan medarbejderne trives, og dermed få en mulighed for at fange misforhold i opløbet. Det kan også indarbejdes i MUS eller GRUS samtalerne. Ind under huden, ind i tankerne eller ind i driftens trummerum er den centrale opgave, når man vil arbejde med trivsel i hverdagen. Her skal man ikke afvente udefra kommende initiativer fra MED, en HR-afdeling eller en centralt iværksat trivselsindsats. Det er ledere og medarbejdere selv, der skal se nødvendigheden af og behovet for at handle i tide for dermed at skabe god trivsel og en spændende og sund arbejdsplads at være på. Ud over individuelle adfærdsforandringer hos personer, der ikke trives, viser mistrivslen sig fx i form af dårligere møder, dårlig stemning på arbejdspladsen, små eller større uoverensstemmelser, konflikter, manglende åbenhed, hårdere tone, lavere toterancetærskel eller øget fravær. Disse - med flere - symptomer kan skyldes stress eller utilfredshed hos en del af medarbejdere og/eller lederen, men behøver ikke gøre det. Det er en leder- og medarbejderopgave at være opmærksom herpå og vurdere, hvad årsagen kan være, og bringe det op til fælles diskussion og at handle på de konklusioner man komme frem til. Når man vil udvikle og skabe bedre trivsel, er det væsentligt, at man finder ud af, hvad det er for forhold, som i det pågældende job, afdeling eller kultur skaber god trivsel eller det modsatte. En sådan undersøgelsesproces skal man findes årsagssammenhænge, som der umiddelbart kan sættes ind overfor: Er det arbejdsmængden, der er den væsentlige faktor, eller er det forhold knyttet til arbejdets indhold og organisering, fx modsatrettede eller uklare krav, kvaliteten af arbejdet m.v.? Er det relationerne og samarbejde i arbejdet, så som inkonsekvent-, uklar- eller fraværende ledelse, kollegasamarbejde, borger- eller brugerrelationer, der bør sættes ind overfor? 13

14 Er det normer, holdninger eller værdier manglende anerkendelse, tillid og respekt? Ikke mindst lederne har her en væsentlig rolle at spille i at skabe god trivsel. De skal tænke det ind i deres 3 ledelsesområder: drift, udvikling og personale. Det gælder fx, når arbejdet skal organiseres, tilrettelægges og fordeles. Her er det lederen - i et samspil med medarbejderne der skal finde frem til, hvordan dette gøres bedst muligt, så det fremmer en bedre trivsel på arbejdspladsen og for den enkelte. Den måde en leder håndterer personaleledelse er væsentlig for, om der er god trivsel på arbejdspladsen. Indsatsen for at fremme god trivsel i hverdagen er således dybt integreret med driften, udviklingen og personaleforhold på den pågældende afdeling, institution eller team. For en uddybet diskussion om trivselsindsatser i hverdagen henviser til Stop stress skab trivsel i fællesskab udgivet af Personalepolitisk forum (Hvenegaard og Starheim, 2008). 8 Litteratur Agervold, Mogens: Det psykosociale arbejdsmiljø. Århus Universitetsforlag Andersen, Tilde Rye og Wiegman, Inger-Marie: Kvalitet af sygeplejen og arbejdsmiljø i sundhedssektoren en dokumentationsrapport. Team Arbejdsliv Arbejdstilsynet: AT-vejledning D.1.1. om arbejdspladsvurdering. Kan downloades Arbejdstilsynet: AT-vejledning D.4.1. om kortlægning af psykisk arbejdsmiljø. Kan downloades Borg, Vilhelm: Sund i arbejde positive faktorer i arbejde. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Christiansen, Jørgen Møller; Nørby, Hanne og Agervold, Mogens: Håndbog om psykisk arbejdsmiljø i praksis - 2 Udgave. Personalestyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg Hvenegaard, Hans og Nielsen, Kaia: Inspirationshæfte om APV og psykisk arbejdsmiljø erfaringer fra et udviklings- og forskningsprojekt. Arbejdstilsynet 2009a. Denne og de to næste referencer kan downloades: - klik videre under arbejdspladsvurdering. Hvenegaard, Hans og Nielsen, Kaia: Spørgeskemametoden tilpasset APV og psykisk arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet, 2009b. Hvenegaard, Hans og Nielsen, Kaia: Dialogmødemetoden tilpasset APV og psykisk arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet 2009c. Hvenegaard, Hans og Starheim, Liv: Stop stress skab trivsel i fællesskab. Stresshåndbogen. Det personalepolitiske Forum Kristiansen, Tage Søndergaard: Det mellemlange skema vejledning i brugen af Tre-dækker spørgeskemaet. MuminTech Lindstrøm, Kari m.fl.: User s guide for the QPSnordic general Nordic Questionnaire for Nielsen, Kaia, m.fl.: Metodeudviklings vedrørende behandling af psykisk arbejdsmiljø i APVarbejdet. Arbejdstilsynet Olesen, Kristian Gylling; Thoft, Eva; Hasle Peter, og Kristensen, Tage Søndergaard: Virksomhedens sociale kapital. Hvidbog. Arbejdsmiljørådet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Petersen, Eggert m.fl.: Trivsel på arbejdspladsen I og II, Mentalhygiejnisk Forlag Petersen Eggert: Hvordan skabe trivsel på arebjdspladsen? Thomsen, S; Arnetz, J.E. og Arnetz, B.B.: Patient and personel perspectives in intervention studies of t he health care work environment. Arbete och Hälse pside Videncenter for Arbejdsmiljø: Gode trivselsprocesser inspiration til arbejdet med trivsel og psykisk arbejdsmiljø

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Social kapital en ressource der er værd at kende

Social kapital en ressource der er værd at kende Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling

Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling v/arbejds- og Organisationspsykolog, Aut. Signe Ferrer-Larsen 17-11-2015 Kontakt Signe Ferrer-Larsen Arbejds- og Organisationspsykolog, aut.

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Fra sidevogn til kerneopgave

Fra sidevogn til kerneopgave Fra sidevogn til kerneopgave Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø BAR SOSU på Nyborg Strand Onsdag d. 25. marts 2015 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 KERNEOPGAVE OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Temadag om MTU2009- benchmarking

Temadag om MTU2009- benchmarking Temadag om MTU2009- benchmarking Introduktion til metoder og værktøjer til opfølgning på MTU ESB-netværket, 6. oktober 2009 Sidsel Westi Kragh, Rejseholdet Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

Social kapital en ressource det er værd at kende

Social kapital en ressource det er værd at kende Social kapital en ressource det er værd at kende PIONER-projektet Områdeseminarer efterår 2012 S ht, Grontmij A/S Copyrigh Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Retningslinjer for stress Ballerup kommune 25.11.2008. Hans Hvenegaard. TeamArbejdsliv. hhv@teamarbejdsliv.dk

Retningslinjer for stress Ballerup kommune 25.11.2008. Hans Hvenegaard. TeamArbejdsliv. hhv@teamarbejdsliv.dk Retningslinjer for stress Ballerup kommune 25.11.2008 Hans Hvenegaard TeamArbejdsliv hhv@teamarbejdsliv.dk Baggrunden for stressaftalen Arbejdsmarkedets parter i EU: Stressaftale 2004 DK kommunale parter:

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Ledelse med sociale kapital - Find ressourcer i organisationen

Ledelse med sociale kapital - Find ressourcer i organisationen Ledelse med sociale kapital - Find ressourcer i organisationen AM 2010 d. 8. november 2010 Eva Thoft: Arbejdsmiljø & kommunikation i Grontmij Carl Bro Indhold: Hvad er social kapital? Lidt begrebsgymnastik

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk

Læs mere

Hvad er social kapital?

Hvad er social kapital? Social kapital AM:2010 9. november 2010 Hvad er social kapital? Social kapital er den egenskab, som sætter organisationens medlemmer i stand tili fællesskabat løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

MTU og Psykisk APV 2012

MTU og Psykisk APV 2012 FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 285 Inviterede 340 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse DIALOGSPIL: Generel beskrivelse Der findes mange forskellige udgaver af dialogspillet. De fleste arbejdsmiljøkonsulenter, som arbejder med psykisk arbejdsmiljø, kender denne metode og vil kunne skræddersy

Læs mere

Trivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F...

Trivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F... Trivselspolitik Indholdsfortegnelse Trivselspolitik...5 Vision og formål...5 1. Organisationen...5 2. Gruppeniveau...5 3. Den enkelte medarbejder...7 4. Lederen...7 Bilag...8 A. Tiltag...8 Tiltag:...8

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Målrettet arbejde med trivsel på arbejdspladsen betaler sig fordi:

Målrettet arbejde med trivsel på arbejdspladsen betaler sig fordi: 1 1399.152 Trivsel i arbejdet - mere arbejdsglæde, øget kvalitet og lavere sygefravær Derfor vejledning om trivsel Trivsel og sundhed på arbejdspladsen er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Regionernes

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

SOCIAL KAPITAL I SKOLEN

SOCIAL KAPITAL I SKOLEN SOCIAL KAPITAL I SKOLEN HELDAGSSKOLE, INKLUSION, UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING, AKTIVITETSTIMER, MERE TRIVSEL, MERE FÆLLESSKAB, MERE FYSISK AKTIVITET, MERE UNDERVISNING, NYE KOMMUNIKATIONS- OG SAMARBEJDSSTRUKTURER,

Læs mere

Fra APV til handling

Fra APV til handling Fra APV til handling Ny arbejdsopgave Problemformulering Sikkerhedsgruppen i nøgleposition Det gode arbejde: vurdering af gode og dårlige sider i arbejdet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Sygefravær 1 APV

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Hvor kommer vi fra? Hvor er vi? Hvor er vi på vej hen? Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø Hvor kommer vi fra? Hvor er vi? Hvor er vi på vej hen? Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø Hvor kommer vi fra? Hvor er vi? Hvor er vi på vej hen? Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Rytme Er grænsen for arbejdsdeling nået? 1960-1972 Loven, den politiske kamp og AT s første

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Trivselsmåling eget resultat og benchmark Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE UDGIVET DECEMBER 2015 2 3 FOREBYG SEKSUEL CHIKANE I denne pjece kan I læse anbefalinger til, hvordan I kan forebygge og håndtere seksuel chikane udøvet

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Metoderne til en APV om psykisk arbejdsmiljø

Metoderne til en APV om psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Workshop nr. 221 Metoderne til en APV om psykisk arbejdsmiljø Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv Birgit Aust, NFA Indhold 1. Kort om projektet 2. Resultater

Læs mere

Metoderne til en APV om psykisk arbejdsmiljø

Metoderne til en APV om psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Workshop nr. 221 Metoderne til en APV om psykisk arbejdsmiljø Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv Birgit Aust, NFA Indhold 1. Kort om projektet 2. Resultater

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for

Vejledning om retningslinjer for Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Information Lokal APV-proces i UCL 2014. Udarbejdet af HR og Kommunikation

Information Lokal APV-proces i UCL 2014. Udarbejdet af HR og Kommunikation Information Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Der skal jf. arbejdsmiljøloven gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø hvert

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til medlemmer af HSU SAGSNOTAT 11. MARTS 2009 Vedr.: Sagsbehandler: Karen Boesen Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter 1. Baggrund

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

Stresspolitik i Varde Kommune

Stresspolitik i Varde Kommune Stresspolitik i Varde Kommune Godkendt i Hoved MED-udvalget den 13. marts 2014 Stressforebyggelse og trivselsfremme en del af en sund Kommune Formålet med stresspolitikken er at forebygge stress og fremme

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær Arbejdsmiljømål for Odder kommune 2015-2017 Hovedudvalgets medlemmer er enige om, at målene for vores arbejdsmiljø skal fastlægges på det niveau, hvor det giver bedst mening. Mangfoldigheden af arbejdspladser

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 11-12 I foråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

Social kapital en ressource, der er værd at kende

Social kapital en ressource, der er værd at kende Social kapital en ressource, der er værd at kende TR Årskonference 3. september 2012 Jon Ranheimsæter Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hospitaler under nedskæring 2 hospitaler med 24 afdelinger under nedskæring

Læs mere

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne GL tilbyder, at samtlige institutioner med gymnasiale uddannelser gratis kan afdække skolens professionelle kapital enten i foråret eller i efteråret 2015.

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Social kapital en ressource, der er værd at kende

Social kapital en ressource, der er værd at kende Social kapital en ressource, der er værd at kende Teknologisk Institut 3. Laboratorium 12. januar 2012 Jon Ranheimsæter Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hospitaler under nedskæring 2 hospitaler med 24

Læs mere

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning Mere information Trivselsundersøgelsen er udviklet som en del af et projekt om arbejdsmiljø i skovbranchen. Den er gratis og kan bruges af alle virksomheder i skovbranchen. 12 Fokus på trivsel og det psykiske

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Status på projektet for Personale Politisk Udvalg

Status på projektet for Personale Politisk Udvalg Status på projektet for Personale Politisk Udvalg Overblik - her er vi nu Step 1 Afholdelse af kick off d. 21.maj 2013 Step 2 Emner og aktiviteter udvikles og planlægges på baggrund af tilbagemeldinger

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 13-14 I foråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere