Denne publikation stammer fra - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi"

Transkript

1 Maul, J. (2009). Specialpædagogikkens hvad, hvorfra og hvorhen? Cepra- Striben. Tidsskrift for evaluering i praksis, nr. 5, maj, side University College Nordjylland og Dafolo. Denne publikation stammer fra - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi Et tværdisciplinært netværk af praktikere og forskere, som anvender eksistentiel-fænomenologiske grundlagstanker og perspektiver i deres arbejde. Husk at angive korrekt kildehenvisning ved referering til denne artikel. Den korrekte reference fremgår øverst på denne side. Læs mere om Forum for eksistentiel fænomenologi og download flere artikler på English version: This publication is downloaded from the home page of The Society for existential phenomenology A Danish cross disciplinary society of practitioners and researchers who make use of existential phenomenological theory and perspectives in their work. For more information and downloadable articles visit

2 SPECIALPÆDAGOGIKKENS hvad, hvorfra og hvorhen? af John Maul ph.d. i specialpædagogik Aalborg fra Cepra-Striben Tidsskrift for evaluering i praksis nr. 5, maj 2009 side Aalborg UCN og Dafolo Med udgangspunkt i specialpædagogikkens flerfaglighed og mangfoldighed af områder antydes det i denne tekst hvad der i store træk er hændt i specialpædagogikken frem til aktuelle dilemmaer i form af tiltagende overvågning og kontrol med dræning af arbejdsglæde til følge. Samtidig peges der på begreberne fornuft, erfaring og mod som de personlige faktorer der i specialpædagogikken kan gøre en afgørende forskel for den enkelte elev og for forældrene. Indkredsning Man kan spørge sig om specialpædagogik er et fag i samme forstand som psykologi regnes for et sammenhængende fagområde. Og svaret er ikke helt enkelt fordi specialpædagogik er sammensat af flere andre fag bl.a.: pædagogik, psykologi, sociologi og medicin. Derfor kan man sige at specialpædagogik kun er noget i kraft af andre og mere grundlæggende fagområder. Dertil kommer at hvert af disse fagområder bidrager med forskellige synsvinkler som på én og samme tid både kan være et grundlag for faglig berigelse, men som også kan give anledning til indbyrdes stridigheder om definitionsretten over specialpædagogikken. Med udgangspunkt i psykologi og medicin har specialpædagogikken udvist handlekraft i form af målinger, diagnosticering og medicinering. Med udgangspunkt i pædagogik og sociologi har man man i mindre grad handlet, men især talt og teoretiseret om specialpædagogik og udviklet tanker om ligeværd, integration, anerkendelse og rummelighed. Man kan også spørge sig om der er nogen afgørende forskel på pædagogik og specialpædagogik i teoretiske forstand, og svaret må være et nej, fordi specialpædagogik er indeholdt i pædagogik som vidensområde. Det essentielle ved specialpædagogik er at den handler om teoretiske og didaktiske perspektiver for elever med særlige behov; og når det kommer til den praktiske udøvelse heraf, så taler vi om specialundervisning. Og den sidstnævnte dimension har været ganske kostbar for det danske skolesystem når man ser på talmæssige opgørelser igennem årene. Men hvis man skærer igennem og skelner imellem hvad der for alvor er særlige metoder i form af døveundervisning baseret på tegnsprog, og andre vidtgående tiltag som kræver speciel viden, særlige undersøgelser og specielle metodiske færdigheder, så 12

3 viser det sig at mange former for undervisning som bringes i anvendelse i specialpædagogik er holddeling, niveaudeling, to-lærersystem og enkeltmandsundervisning, i princippet normalpædagogiske metoder som ikke er særligt specielle i sig selv. Specialpædagogikken udspiller sig såvel i den normale skoles undervisningspraksis som i den vidtgående specialundervisning i specialklasser og på specialskoler. Vanskelighederne fordeler sig groft set i tre store grupper. Vi kan for det første tale om en stor og omfattende gruppe af elever med generelle vanskeligheder. Her drejer det sig om intelligens, begavelse og kognition på en sådan måde at vanskelighederne breder sig ud over sociale-, følelsesmæssige- og faglige færdigheder. Vi kan for det andet tale om en voksende gruppe af elever med socioemotionelle tilpasningsvanskeligheder, også kaldet urolige børn. Og endelig for det tredje elever med specifikke udviklingsforstyrrelser og deraf følgende faglige vanskeligheder på de sansemotoriske-, sproglige-, og skriftsproglige områder. Disse vanskeligheder fremtræder med forskellig konsekvens afhængig af om der er tale om afgrænsede problemer i den normale skole, eller om man møder eleverne i den vidtgående specialundervisning, hvor vanskelighederne bevæger sig over i egentlige handicap. Hvad den sidstnævnte og vidtgående gruppe angår kan man igen foretage en tredeling og tale om: elever med generelle vanskeligheder, elever med gennemgribende vanskeligheder og elever med specifikke vanskeligheder. Og man tænker da på elever med henholdsvis: svag begavelse, kontaktvanskeligheder og faglige vanskeligheder. I indkredsningen af hvad specialpædagogik er vil det også være oplysende at anskue det ud fra hvordan lærere og pædagoger bliver uddannet. Tager man lærerseminarierne er det en sørgelig historie, fordi det pædagogiske speciale C om specialpædagogik forsvandt helt tilbage i 1982, og siden da har der nu i et kvart århundrede ikke været tale om interesse for feltet på nogen tilstrækkelig omfattende måde på lærerseminarierne i Danmark. At det så ikke er gået værre end det faktisk er, kan tilskrives at efter- og videreuddannelsen inden for specialpædagogik i den selvsamme periode har været et tilløbsstykke både på det specialpædagogiske grundkursusniveau som var et sammenhængende årskursus, og på Speciallæreruddannelsen som var et treårigt deltidsforløb med eksamen. Hovedparten af de aktuelle talepædagoger i Danmark har den sidstnævnte uddannelse som udgangspunkt. Med nedlæggelsen af Danmarks Lærerhøjskole og oprettelsen af først Danmarks Pædagogiske Universitet, samt de efterfølgende CVU er og professionshøjskoler forsvandt på én og samme tid både skolepsykologuddannelsen og talepædagoguddannelsen, som vi har kendt dem på godt og ondt gennem et halvt århundrede. I dag findes de ikke mere i den omfattende form og på det niveau som de fremtrådte i tidligere. Cand. pæd. psyk. studiet er blevet til en kandidatgrad i pædagogisk psykologi, altså et skifte fra en uddannelse til psykolog, og så til udelukkende at kunne anvende psykologisk viden i undervisningsmæssige sammenhænge, og det er noget ganske andet. Speciallæreruddannelsen som udfoldede sig på en universitær institution, først Danmarks Lærerhøjskole og siden Danmarks Pædagogiske Universitet, er i dag blevet til en PD i specialpædagogik. Hvor Speciallæreruddannelsen havde et omfang af tre år på deltid, har PD en et omfang på kun to år på deltid, samtidig med at de studerendes forudsætninger for at påbegynde uddannelsen generelt set er blevet svagere, fordi flere end før møder op på uddannelsen uden erfaringer fra specialundervisning. Det interessante i denne forbindelse er at man i Danmark aldrig har haft nogen specialpædagogisk uddannelse på et universitært kandidatniveau, ligesom man har det 13

4 i lande omkring os. I dag har vi fået en overvejende teoretisk og generel masterudannelse i specialpædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, men det er på professionshøjskolernes PD i specialpædagogik at de fleste videreuddanner sig inden for den mere funktionsrettede specialpædagogik, og selvom disse institutioner også kalder sig for University Colleges, så har de ikke noget med et universitet eller et universitært niveau at gøre, fordi man kan skelne mellem lange videregående uddannelser på universiteter med forskningsbaseret undervisning, og så mellemlange videregående uddannelser på professionshøjskoler uden forskningsbaseret undervisning. Man kan også samle op og svare på om specialpædagogik er et fag eller ej ved at sige at selvfølgelig findes specialpædagogik i den forstand at der afholdes specialpædagogske konferencer, der skrives artikler og der udgives lærebøger, ligesom dette temanummer også omhandler netop specialpædagogik. Historie I vore dages Nepal har jeg som udsendt for Danida været vidne til hvordan specialpædagogikken bliver til i et feudalt samfund hvor den almene befolkning og herunder pigerne i stigende antal begynder at gå i skole. De første grupper som træder frem og påkalder sig særlige behov er de blinde, de døve, de motorisk handicappede og de svagtbegavede. Altså tydelige og kontante handicap som er synlige for enhver. Sådan var det også i Danmark i sin tid på samme niveau. Den første gruppe som for alvor fik indkredset og defineret deres faglige problemstillinger i specialpædagogisk henseende var de døve. De udskilte sig først og har siden da uden sammenligning har udgjort det fineste handicap, og samtidig har man formået at sikre den størst mulige tildeling af specialpædagogiske ressourcer, herunder tilknytning til en forskningsbaseret høreapparatindustri. Men den største gruppe var fra starten af de åndssvage som imidlertid aldrig formåede at tiltrække sig ligeså mange specialpædagogiske ressourcer som de hørehæmmede. I Danmark etablerede man statsforsorgsgrene i form af døveforsorg, taleforsorg og åndssvageforsorg med flere. Især sidstnævnte er et lærestykke i hvordan et samfund forholder sig til nogle af sine handicappede. I et digert trebindsværk beskriver Birgit Kirkebæk 1 om den gang de åndssvage blev farlige i 1930 erne, den efterfølgende indespærring på centralinstitutionerne i midten af det 20. århundrede, hvor de var totalt segregerede fra det omgivende samfund og den normale skoleverden; og endelig om normaliseringen hvor de åndssvage efter særforsorgens udlægning fra staten til amterne i 1980 blev integreret i OK-klasser på almindelige skoler. En central person i denne sammenhæng var juristen, Niels Bank-Mikkelsen, for hvem det i 1970 erne lykkedes, ved list og snilde, at vriste de åndssvage ud af medicinernes favntag. Indtil da sad lægeverdenen tungt på de åndssvage som de inddelte i idioter, imbecile og debile med et inhumant og stigmatiserende diagnosesystem. I dag er der ingen som opfatter de sentudviklede og generelt mentalt retarderede som farlige, men inden vi kom så vidt i faglig indsigt måtte vi omkring og forskrækkes af anden verdenskrigs udryddelseslejre, som også gik ud over de åndssvage; og der måtte en jurist som Bank-Mikkelsen til for at formå os til at begribe 1 Kirkebæk, Birgit: Da de åndssvage blev farlige, Holte: Forlaget SocPol, 1993, Defekt og deporteret Livø Anstalten , Holte: SocPol, 1997, Normaliseringens periode, Holte: SocPol,

5 at vi uanset baggrund og forudsætninger har fælles umistelige menneskelige rettigheder, også retten til at modtage undervisning ud fra de kognitive evner man nu en gang har, og det i et omfang som svarer til hvad alle andre med selvfølgelighed får stillet til rådighed af samfundet. Det er Birgit Kirkebæks bedrift at have indfanget og sat ord på dette specielle lærestykke i specialpædagogik, som en anden nordisk Hanne Arendt. Interessant nok har specialpædagogikken i udpræget grad haft sine store damer: Sofie Rifbjerg og de udviklingshæmmede hjælpeskolebørn, Sofie Madsen og børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser i form af autisme, Britta Holle og børn med motoriske udviklingsforstyrrelser, Tove Krogh og børn med læsevanskeligheder og endelig Jytte Jordal og børn med tale- og sprogvanskeligheder. Her er vi for de ældste af damernes vedkommende tilbage ved forløberen for den moderne specialundervisning, også med et kærligt udtryk benævnt guvernantemetoden, som kommer af at styre og regere, og i denne sammenhæng med guvernanten som opdrager eller privatlærerinde af hjemmeunderviste børn, gerne ud fra et kristent grundsyn. Herfra udviklede specialpædagogikken sine begreber og faglighed frem gennem anden halvdel af det 20. århundrede med et sandt boom i ressourcetildelinger og samtidig en voldsom uddifferentiering af vanskeligheder og deraf afledte diagnoser. I 1990 erne kom så den forventelige modreaktion i form af afkategoriseringsbestræbelser og forsøg på at afskaffe ikke blot de værste vildskud af diagnoser men diagnoser i specialpædagogikken som sådan. Men da antallet af videnscentre og udspecificeringen af forskellige specialpædagogiske problemstillinger i samme periode voksede støt, kunne man opleve det pudsige at man ved sammentælling af de forskellige videnscentres antalsbestemmelser af hvor mange ordblinde-, ADHD-, AKT-, CP-, døve- og blinde elever de hver især mente at repræsentere, så kunne man komme op over 100%, sådan at der knap nok var befolkning nok til alle disse diagnoser og al den lidelse. Pointen er nok her at der er forskel på tallene afhængig af om man skal argumenterer for behov hos nogle mennesker med henblik på at skaffe sig ressourcer, eller om man skal indkredse og afgrænse behovene på et fagligt forsvarligt niveau. Vi er nu trådt over tærskelen til den anden udlægning i 2007, denne gang fra amt til kommune. I første omgang proklamerede Undervisningsministeriet i august 2008 at udlægningen var gået glat og at alt syntes i sin skønneste orden. Denne spinagtige opfattelse begynder nu at krakelere og flere og flere forældre klager over at deres børn ikke får den specialundervisning som fagpersoner mener de har behov for, og kommuner begynder at melde ud at de nok kan erkende behovet men ikke har penge til at finansiere specialundervisningen for det stigende antal børn de har fået ansvaret for efter nedlæggelsen af amterne. Undervisningsministeren slår fast at kommunerne ikke kan undskylde sig med penge, så eleverne skal undervises. Det som ikke kan slås fast er hvad eleverne så skal undervises i, for det beror på specialpædagogiske skøn og kan variere fra sted til sted, fra fagperson til fagperson og fra elev til elev. Vi er så småt begyndt at se forældre føre retssager mod skolevæsener, indtil videre især fordi deres børn ikke har lært sig at læse. Man kan formodentlig godt tilnærmelsesvist afgøre om en skole eller en kommune har overholdt forpligtelserne til at byde ind med tilstrækkelige ressourcer, men hvis nu det virkelig er sådan at det er læreren som underviser og eleven som lærer sig, så er ansvaret for selve læringen ikke så enkelt at afgøre i retssystemet, for den ene part har ansvaret for at undervise og den anden part har ansvaret for at lære sig noget. Det er en tragedie at det allerede er kommet så vidt, og det løser ingen problemer at gå i retten, for da er både 15

6 pædagogik og specialpædagogik brudt sammen som tankegang. Konsekvensen kan blive at man nu i endnu højere grad begynder at føre kontrol med alt og underviser som om man skulle kunne forsvare sig i mulige kommende retssager, derved bidrager man yderligere til at det personlige ansvar for undervisning drukner i regler og kontrol. Og så er vi hinsides såvel pædagogik som specialpædagogik. Retning For tiden svinger pendulet også i specialpædagogikken mod mere og mere kontrol og overvågning i form af test og evaluering. I en lind strøm af specialpædagogiske sesamsesamlukdigopudtryk har vi bevæget os gennem faser med: integration, differentiering, anerkendelse, relation, kvalitet, rummelighed og inklusion i fokus; og er nu for tiden endt op med naturvidenkabens mantra om evidensbasering. Og kan nogen have noget imod at man vil sikre sig at det virker, når det nu involverer så mange elever og koster samfundet så mange penge? Et så generelt spørgsmål kan kun med fornuft besvares med et nej, det er der da selvfølgelig ikke. Men hvordan kan man så vide hvad der virker? Det er noget helt andet og ikke så enkelt at afgøre hverken på en objektiv eller evident måde. Her kan man ikke bare ved et snuptag låne naturvidenskabelige begreber om den ultimative evidensbasering, og ved hjælp af kontrollerede forsøg finde frem til den bedste metode. For igen at referere Birgit Kirkebæk 2, så slår hun fast at det i specialpædagogikken ikke er tilstrækkeligt alene at fokusere på de specifikke vanskeligheder hos eleven, man skal også medinddrage de generelle bagvedliggende livsverdensomstændigheder, fordi det også handler om dannelse og livsoplysning. Og det sidstnævnte kan ikke evidensbaseres ud fra generelle eller objektive kriterier. Og hvis man så for at leve op til kriterier om den ideale videnskabeliggjorte evidensbasering borttænker de bagvedliggende generelle livsomstændigheder for den enkelte elev, fordi de er for komplekse eller uhåndterlige for en evidensbaseret tankegang, ja så er grundlaget for en specialpædagogisk tankegang på forhånd forkert inden man overhovedet begynder på eller kommer frem til at kunne begrunde og foreslå tiltag. Og det er fordi skabelse af viden eller viden skaben kan anskues i et tredimensionelt perspektiv i form af: fornuft, erfaring og mod. Med andre ord: det rationelle, det empiriske og det filosofiske. Her repræsenterer fornuften de bagvedliggende faglige begreber og teorier, erfaringen den bagvedliggende empiri, kunnen og praksis, og modet den bagvedliggende moral, etik og dømmekraft. Det må være selvfølgeligt at også specialpædagogikken bygger på teori og praksis, teori og erfaring eller teori og empiri, akkurat som andre fag og videnskabsområder. Går vi tilbage til de græske rødder for et begreb som teori ender vi op i teater, eller det at stille forhold op på en scene på en skabelonagtig måde for bedre at kunne gennemskue og forstå. Diagnose komme af dia som betyder gennem og gnose som betyder erkendelse, altså noget man når frem til gennem erkendelse. Det er ikke nok at måle, man skal også kunne tænke sig om og udøve dømmekraft. Og endelig metode, som er sammensat af méta henad og hodós vejen, altså: henad vejen eller hvilken vej skal vi? I specialpædagogikken beskæftiger vi os typisk med komplekse problemstillinger som vi med teori og empiri kan belyse og analysere, men for at komme fra iagttagelse og beskrivelse til forslag og metoder kræves der fortolkning og dømmekraft, og det er fordi der ofte skal dømmes ud fra meget komplekse forhold eller ligefrem utilstrækkelige data. I specialpædagogikken er det ikke nok at have en 2 Kirkebæk, Birgit: Dannelse eller tilpasning? i Nordisk tidsskrift for specialpædagogik årgang 77, side ,

7 specialiseret viden, den specialiserede viden skal kobles til øvrige relevante forhold og sættes ind i en mere almen sammenhæng, som Birgit Kirkebæk har udtrykt det. Når man udøver dømmekraft, skal man være i stand til at træffe den bedst mulige beslutning på et ufuldstændigt grundlag, og netop i specialpædagogikken med dens komplekse forhold kan vi sjældent kende situationen i hver eneste detalje. Derfor handler dømmekraft 3 også om det der ikke kan integreres fuldstændigt i strukturer og systemer. Den forudsætter respekt for kompleksitet og kan ikke acceptere den form for evidensbasering som fordrer kvantificering og operationalisering af børns liv og læring. Dømmekraft kan ikke læres, men det er noget nogen kan have talent for, eller en fordring man kan forsøge at leve op til. Og hvis specialpædagogik praktiseres som noget der er afkoblet fra en større sammenhæng har den, set fra dømmekraftens perspektiv, karakter af uvidenhed. Ved at medinddrage dømmekraft kan noget, som ved første møde tager sig uoverskueligt og uløseligt ud, nærmest som ved et trylleslag om ikke blive løst, så i hvert fald muligt at gøre noget ved. At udøve dømmekraft er den farlige øvelse at søge visdom gennem refleksion, hvilket er noget ganske andet end at nøjes med videnskabens klassiske pendling mellem teori og empiri. Med slagordet in mente fra oplysningstiden om at tænke selv, hvis man har evnerne hertil, og man ved hvor langt de rækker, så gælder det i specialpædagogikken om at kunne tænke kritisk ud fra sin egen autonomi, at kunne indføle sig i ethvert andet menneske og samtidig være i overensstemmelse med sig selv. Lærerens og pædagogens arbejdsglæde er ofte snævert forbundet med at man med sin viden og erfaring får mulighed for at udøve dømmekraft og vise sit faglige værd. Og når man ser på enkeltstående elevskæbner i nutidens specialpædagogik, så er det sjældent lovgivning og kun i sjældnere tilfælde institutioner eller systemet som direkte forhindrer den enkelte lærer eller pædagog i personligt at kunne gøre en afgørende forskel for den enkelte elev. Det kan næppe overdrives hvad det betyder for en konkret elev med særlige specialpædagogiske behov at der bare er én lærer eller én pædagog på den pågældende skole eller institution som er i stand til at at begribe elevens vanskeligheder og indse mulighederne for modning, udvikling og læring. Det lykkelige er når et tværfagligt team omkring et PPR-system i fællesskab er i stand til at gennemskue det samme, men den lykke er tilsyneladende sparsomt udbredt i dagens Danmark. Med nordmanden, Bjørnstjerne Bjørnsons ord kan man som elev kun lære noget af nogen man holder af, og med vores egen Grundtvigs parallelle tankegang om indholdet kan man kun lære noget man har kært, og læreren og pædagogen kan forløse begge forhold, det personlige og det faglige, ved sin blotte tilstedeværelse, eller slukke for dem ved sin fremtoning. Johannes Møllehave har antydet at de fleste mennesker heldigvis altid har haft i det mindste én enkelt lærer som betød noget for dem, og når man spørger dem herom, går der en lysning over deres ansigt som om de tænker på en gammel kæreste. Med Villy Sørensens ord: er kærlighed evnen til at sætte sig ind i den anden og moral er viljen til at ville det. Og mod skal der til for at kunne agere i specialpædagogikken, når blot man kan komme til for tidens tendens til modebegreber, overvågning og kontrol. Uddybende litteratur: Maul, John: Mennesket i specialpædagogikken om mod og fornuft i specialundervisningen, Herning: Specialpædagogisk Forlag, Og flere tekster på: 3 Lund, Henrik Stampe: Dømmekraft, Essay, København: Tiderne Skifter,

Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21.

Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21. Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel

Læs mere

Rasmussen, T. H. (1997). Kroppen - barnets forbindelse til verden. (Tema: Hovedet og resten af kroppen) Uddannelse. - Årg. 30, nr. 5. - S. 15-19.

Rasmussen, T. H. (1997). Kroppen - barnets forbindelse til verden. (Tema: Hovedet og resten af kroppen) Uddannelse. - Årg. 30, nr. 5. - S. 15-19. Rasmussen, T. H. (1997). Kroppen - barnets forbindelse til verden. (Tema: Hovedet og resten af kroppen) Uddannelse. - Årg. 30, nr. 5. - S. 15-19. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Maul, John (2007): Fra kvalifikationer til kompetencer. I tidsskriftet SPECIALPÆDAGOGIK nr. 5, november 2007, side 64-70.

Maul, John (2007): Fra kvalifikationer til kompetencer. I tidsskriftet SPECIALPÆDAGOGIK nr. 5, november 2007, side 64-70. Maul, John (2007): Fra kvalifikationer til kompetencer. I tidsskriftet SPECIALPÆDAGOGIK nr. 5, november 2007, side 64-70. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel

Læs mere

Maul, John (1991): Musikken i undersøgelsen - om kvalitative undersøgelsesmetoder. I Kognition & Pædagogik, nr. 2, side 13-17.

Maul, John (1991): Musikken i undersøgelsen - om kvalitative undersøgelsesmetoder. I Kognition & Pædagogik, nr. 2, side 13-17. Maul, John (1991): Musikken i undersøgelsen - om kvalitative undersøgelsesmetoder. I Kognition & Pædagogik, nr. 2, side 13-17. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for

Læs mere

Ekspert i at undervise

Ekspert i at undervise september 2008 LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Ekspert i at undervise Kære alle Hermed nogle informationer omkring projekt Ekspert i at Undervise. Dette er en pixi udgave, hvor jeg har lagt vægt på at beskrive

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Olesen, J. (2003). Kropslig handle- og dømmekraft. Kognition & pædagogik. Årg. 13, nr. 48, (pp. 28-33).

Olesen, J. (2003). Kropslig handle- og dømmekraft. Kognition & pædagogik. Årg. 13, nr. 48, (pp. 28-33). Olesen, J. (2003). Kropslig handle- og dømmekraft. Kognition & pædagogik. Årg. 13, nr. 48, (pp. 28-33). Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

ICF-CY PÅ GEELSGÅRDSKOLEN Et pilotprojekt

ICF-CY PÅ GEELSGÅRDSKOLEN Et pilotprojekt ICF-CY PÅ GEELSGÅRDSKOLEN Et pilotprojekt Henrik Okbøl Cand. psych.aut. Specialist i børneneuropsykologi WWW.ICF-PROJEKTET.DK Om Geelsgårdskolen Geelsgårdskolen er Region Hovedstadens landsdelsdækkende

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Rasmussen, T. H. (1999). Kroppens anonymitet. Debatindlæg. Kognition & Pædagogik. - Årg. 9, nr. 33. S. 45-50.

Rasmussen, T. H. (1999). Kroppens anonymitet. Debatindlæg. Kognition & Pædagogik. - Årg. 9, nr. 33. S. 45-50. Rasmussen, T. H. (1999). Kroppens anonymitet. Debatindlæg. Kognition & Pædagogik. - Årg. 9, nr. 33. S. 45-50. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken

Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken VIA University College Videreuddannelse og kompetenceudvikling www.viauc.dk Uddannelsesveje i

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

Erhvervsfaglig differentiering. V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed

Erhvervsfaglig differentiering. V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed Erhvervsfaglig differentiering V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed Definition af differentiering på SOSU C Differentiering er en måde at tilrettelægge undervisning på, således at elevernes ressourcer

Læs mere

giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning

giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning Professionelt overblik og fagligt overskud i arbejdet Formel og reel kompetence som praktiklærer

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv

Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv Forsknings- og udviklingskonsulent Cand.scient.pol., Ph.d. Side 1 Program Introduktion: Professionshøjskolen

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Praktiklærer til læreruddannelsen

Praktiklærer til læreruddannelsen Praktiklærer til læreruddannelsen Efterår 2014 Odense og Jelling Modul fra de fælles valgfrie moduler om praktikvejledning på pædagogisk diplomuddannelse (PD) Uddannelsen udbydes af University College

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Rendtorff, J. D. (2006). Gaston Bachelard & naturvidenskabens poesi. Gjallerhorn: Tidsskrift for professionsuddannelser, 4, pp. 26-32.

Rendtorff, J. D. (2006). Gaston Bachelard & naturvidenskabens poesi. Gjallerhorn: Tidsskrift for professionsuddannelser, 4, pp. 26-32. Rendtorff, J. D. (2006). Gaston Bachelard & naturvidenskabens poesi. Gjallerhorn: Tidsskrift for professionsuddannelser, 4, pp. 26-32. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for:

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

E klasserne på Vildbjerg Skole

E klasserne på Vildbjerg Skole VILDBJERG SKOLE - EN SKOLE I BEVÆGELSE BJØRNKÆRVEJ 2 7480 VILDBJERG E klasserne på Vildbjerg Skole Specialklasserækken består af flg.: 2. E med elever fortrinsvis fra 0. kl. til 3. kl. 5. E med elever

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Inklusionens dilemmaer, diagnosernes grænsesætninger og betydningen for den pædagogiske praksis

Inklusionens dilemmaer, diagnosernes grænsesætninger og betydningen for den pædagogiske praksis Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Inklusionens dilemmaer, diagnosernes grænsesætninger og betydningen for den pædagogiske praksis EPOS Augustseminar 2010, Nyborg

Læs mere

Pædagogik og pædagoger

Pædagogik og pædagoger Pædagoguddannelsen i fokus Thomas Gregersen Lotte Hedegaard-Sørensen Grethe Kragh-Müller Suzanne Krogh Unni Lind Peter Mikkelsen Anders Elof Nielsen Søren Smidt Pædagogik og pædagoger Redaktion: Peter

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

At få samling på tingene

At få samling på tingene Forord Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, forkortet KRAP, er et socialpædagogisk koncept, som indeholder det bedste af det, der virker. At sige sådan kan måske være at tage munden

Læs mere

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov.

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Pia Melchior Petersen Med implementeringen af den nye Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlig behov,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Deltagelse for alle også i skolen

Deltagelse for alle også i skolen Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 225 Offentligt Deltagelse for alle også i skolen Et pædagogisk bidrag til inklusion af børn og unge med særlige behov Skolesammenslutningen Ligeværd

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

INKLUSION I GRUNDSKOLEN

INKLUSION I GRUNDSKOLEN KVALIFICERING AF LÆRERE OG PÆDAGOGER MED INKLUSIONSRETTEDE OPGAVER KURSUSCENTER BROGAARDEN 08.-09.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Inklusionsopgaven er for alvor landet

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Inklusion i skolen ADHD-foreningen afd. Nordsjælland 21. november 2013

Inklusion i skolen ADHD-foreningen afd. Nordsjælland 21. november 2013 Inklusion i skolen ADHD-foreningen afd. Nordsjælland 21. november 2013 Inklusion Dagsorden Hvad er inklusion? ADHD og inklusion Hvad kan der gøres i skolen? Inklusion Kort introduktion til inklusionsbegrebets

Læs mere

Inklusion. -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle. www.silkeborgkommune.

Inklusion. -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle. www.silkeborgkommune. Inklusion -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle 1 FAKTABOX EKSKLUSION 2001 2010 19.500 BØRN 29.500 BØRN 17,5 % af ekskluderede børn får

Læs mere

Skriftlige produktioner

Skriftlige produktioner Skriftlige produktioner René Kristensen, MSc, Lektor UC Lillebælt AKT- og inklusionsarbejde i et University College. / I: Kognition og Pædagogik, Nr. 81, 2011. Anerkendelse i undervisningen: Interview

Læs mere

Specialpædagogik et nyt fag i en ny læreruddannelse

Specialpædagogik et nyt fag i en ny læreruddannelse Aase Holmgaard, Cand. pæd. psych, lektor/udviklingsmedarbejder ved CVU Midt-Vest, Karen Anderskov, Cand. psych., lektor ved CVU Midt-Vest, Mette Molbæk, Kandidat i pædagogisk psykologi, adjunkt ved CVU

Læs mere

Hvad en(hver) lærer bør vide om specialpædagogik

Hvad en(hver) lærer bør vide om specialpædagogik Hvad en(hver) lærer bør vide om specialpædagogik Niels Egelund Specialpædagogikken i Danmark og i nogen grad de uddannelsesmuligheder, der knytter sig hertil kan markeres med en række årstal, der har været

Læs mere

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området MIND ET for inklusion på 0-18 års området Som fagpersoner at: skal vi understøtte alle børn og unge trives Alle børn har det kendelse, Anderkendelse mennesker, børn godt, venner, fordringer, alle, omsorg

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Aktionslæring - Udvikling i team og evaluering En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor aktionslæring?...4 Inklusion med aktionslæring...5 Forandring af og

Læs mere

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse

Læs mere

INKLUSIONSVEJLEDER KURSUS FOR LÆRERE, VEJLEDERE OG RÅDGIVERE, DER ARBEJDER MED AT UNDERSTØTTE INKLUSION KURSUSCENTER BROGAARDEN 02.-03.06.

INKLUSIONSVEJLEDER KURSUS FOR LÆRERE, VEJLEDERE OG RÅDGIVERE, DER ARBEJDER MED AT UNDERSTØTTE INKLUSION KURSUSCENTER BROGAARDEN 02.-03.06. INKLUSIONSVEJLEDER KURSUS FOR LÆRERE, VEJLEDERE OG RÅDGIVERE, DER ARBEJDER MED AT UNDERSTØTTE INKLUSION KURSUSCENTER BROGAARDEN 02.-03.06.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

Maul, John (1992): Rasmus modsat. I Dansk Audiologopædi, nr. 1, 28. årgang, side 16-23.

Maul, John (1992): Rasmus modsat. I Dansk Audiologopædi, nr. 1, 28. årgang, side 16-23. Maul, John (1992): Rasmus modsat. I Dansk Audiologopædi, nr. 1, 28. årgang, side 16-23. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi Et tværdisciplinært

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Inklusion i sparetider

Inklusion i sparetider Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi Temadag DH Holbæk Inklusion i sparetider Lidt om mig og mit arbejde Fra udskillelse over rummelighed til inklusion Menneskerettighedserklæringen 1948 FN

Læs mere

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010 Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et

Læs mere

KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK

KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK ABA KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK Et struktureret lærings- og udviklingsprogram der retter sig mod børn med autisme FTERUDDANNEL UDDANNELSE KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK Et struktureret lærings- og udviklingsprogram

Læs mere

Generelle indlæringsvanskeligheder

Generelle indlæringsvanskeligheder PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Generelle indlæringsvanskeligheder Et valgmodul fra PD i Specialpædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet:

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet: . Fyraftensmøde 18.03.2010 og 22.03.2010 myter om forskellige holdninger i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og om hvordan man kan bruge uenigheder konstruktivt v/morten Ejrnæs, Institut for

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37, 1964 Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Niels Egebak Egebak. N. (1964). Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien. Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37. Denne

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi

Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi Maul, John (2008): Specialpædagogikken i skismaet mellem det generelle og det specifikke. I Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, nr. 2, side 102 111, 2008 Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Sygeplejens hellige gral

Sygeplejens hellige gral 1 Sygeplejens hellige gral Jacob Birkler, cand.mag. Sygeplejens kerne er svær at italesætte. Derfor bliver den let til en hellig gral, som kun sygeplejersker kan se. Men sygeplejen kan ikke udvikles og

Læs mere

Landet, hvor specialundervisningen

Landet, hvor specialundervisningen Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har

Læs mere