Selvledelse og indflydelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvledelse og indflydelse"

Transkript

1 Selvledelse og indflydelse - hvad ved vi, og hvad kan gøres bedre? Et notat med udgangspunkt i en undersøgelse af privatansatte magistre, DM December 2010 Jørgen Møller Christiansen

2 CASA Selvledelse og indflydelse i arbejdet - hvad ved vi, og hvad kan gøres bedre? Et notat med udgangspunkt i en undersøgelse af privatansatte magistre, DM December 2010 Jørgen Møller Christiansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Kigkurren 8 M, st København S. Telefon Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Kigkurren 8 M, st. DK-2300 Copenhagen S. Denmark Phone Homepage:

3 Indholdsfortegnelse 1 Indflydelse i arbejdet Introduktion Indflydelse, frihed og selvstændighed i arbejdet et ideal for mange privatansatte magistre Selvledelse Selvledelse særlige karakteristika Selvledelse på godt og ondt Selvledelse hvad er vigtigt at være opmærksom på? Selvledelse udfordringer Hvad kan vi gøre? Gode råd på organisationsniveau Gode råd på medarbejderniveau Bilag... 20

4 1 Indflydelse i arbejdet 1.1 Introduktion Indflydelse handler om magt i betydningen have magt over sin egen tilværelse, over sit liv. Indflydelse og dets betydning er vel undersøgt i arbejdslivs- og arbejdsmiljøforskningen, der viser, at god indflydelse i arbejdet har sikker sammenhæng med: fysisk og psykisk velbefindende og sundhed, trivsel i arbejdet, motivation og engagement, kvalitet og højere arbejdspræstation, se rapporten Christiansen J.M. og Hansen H.: Privat ansatte magistres psykiske arbejdsmiljø. CASA, 2010 i det følgende kaldet DMprivat-undersøgelsen). Dette notat har Indflydelse i arbejdet i centrum, hvor fokus er på privatansatte magistre især med udgangspunkt i ovennævnte spørgeskemaundersøgelse, baseret på knap medlemmer af DMprivat. Undersøgelsen er beskrevet i en rapport, der kan læses på (se under arbejdsmiljø ) eller CASAs hjemmeside ( se under publikationer, arbejdsmiljø). Notatet er todelt. Først præsenteres nyeste viden om selvledelse blandt medlemmer af DMprivat, og i notatets anden del gives gode råd til DM-medlemmer, der ønsker større og bedre indflydelse på deres arbejde. 2

5 2 Indflydelse, frihed og selvstændighed i arbejdet et ideal for mange privatansatte magistre På spørgsmålet: Hvad kendetegner et godt arbejde for dig? er de fem hyppigst angivne prioriterede aspekter blandt de privatansatte magistre i undersøgelsen (2010): At have spændende og udfordrende opgaver. Frihed og selvstændighed i arbejdet. Have indflydelse på og kunne påvirke vigtige beslutninger vedrørende mit arbejde. Et godt samarbejde med kollegerne, og sidst og ikke mindst er topscoren: at arbejde og fritid skal være foreneligt. Dimensionen Indflydelse prioriteres altså højt og angives af stort set alle privatansatte magistre som et meget vigtigt eller vigtigt element i idealet på det gode arbejde: 7 ud af 10 synes, at frihed og selvstændighed i arbejdet er meget vigtigt, og 29 % at det er vigtigt. Kun 0,7 % synes det er mindre vigtigt. 6 ud af 10 synes, at have indflydelse på og kunne påvirke vigtige beslutninger vedrørende mit arbejde er meget vigtigt, og 37 % at det er vigtigt. 2 % siger her, at det er mindre vigtigt. Er det meget vigtige til stede og opfyldt i virkeligheden? Blandt de privatansatte magistre, der synes at frihed og selvstændighed i arbejdet er meget vigtigt, viser deres svar, at mange (70 %) synes, at dette ideal i høj grad er opfyldt i deres arbejde; 25 % angiver, at det er opfyldt i en vis grad, og 5 %, at det kun i mindre grad er opfyldt. Billedet ser langt fra lige så positivt ud i forhold til at have indflydelse på og kunne påvirke vigtige beslutninger vedrørende eget arbejde. Kun 25 % synes, at det i høj grad er opfyldt; knap halvdelen (48 %) synes, at det til en vis grad er opfyldt og 27 %, at det kun i mindre grad er opfyldt i deres arbejde. Svarene tegner et billede af, at indflydelse i arbejdet i store træk er til stede, men for flertallet halter det betydeligt i forhold til indflydelse over arbejdet. Begrænsninger i relation til indflydelse over arbejdet viser sig også ved, om man har haft indflydelse på forandringer på arbejdspladsen, der har haft væsentlig betydning for vedkommendes arbejdssituation. Forandringer på arbejdspladsen er meget udtalt på privatansatte magistres arbejdspladser. Mere end 8 ud af 10 har således været udsat for enkelte eller flere forandringer i deres arbejdssituation inden for det seneste år, men det store flertal (62 %) af de privatansatte magistre angiver, at de kun i ringe grad eller slet ikke har haft indflydelse på gennemførte forandring. 3

6 2.1 Selvledelse Der er et klart sammenfald i svarene på, om man i høj grad har frihed og selvstændighed i arbejdet, og om man i høj grad har selvledelse i arbejdet. I det følgende anvendes derfor selvledelse i den videre gennemgang af temaet indflydelse i arbejdet. Angivelsen af grad af selvledelse viser (se tabel 2.1), at 84 % har det i høj grad, 12 % delvist og 4 % i ringe grad. Tabel 2.1: (spørgsmål 41): I hvor høj grad har du selvledelse i dit arbejdet? Frequency Valid Percent Valid I meget høj grad ,2 I høj grad ,2 Delvist ,9 I ringe grad ,7 I meget ringe grad... 9,9 Total ,0 Missing System Total I det følgende indsnævres fokus, hvor kun privatansatte magistre, der i meget høj grad eller i høj grad har selvledelse, er i centrum, og der laves sammenligninger Selvledelse særlige karakteristika Nedenstående skematiske oversigt (uddrag af bilag) viser, at der ikke er væsentlige kønsmæssige forskelle i, hvem der har selvledelse. Tilsvarende gælder i relation til: om man er deltidsansat versus heltidsansat, og om man er dækket af en overenskomst eller ej. I forhold til arbejdspladsens størrelse (antal ansatte) adskiller arbejdspladsen med ansatte sig fra de mindre og større arbejdspladser (se bilag), men samlet set findes der ikke at være tale om en statistisk sikker forskel. Der findes også en vis variation i selvledelse i relation til arbejdsfunktion, hvor selvledelse er mindst udbredt inden for salg, marketing, reklame, og modsat topper inden for arbejdsfunktionen rådgivning. Ved øvrige arbejdsfunktioner er andel med selvledelse placeret omkring gennemsnit for alle, så samlet set findes der ej heller her klar statistisk forskel. 4

7 Største forekomst af selvledelse Laveste forekomst af selvledelse Statistisk forskel NS = ingen klar statistisk forskel Mænd (86 %) Kvinder (83 %) NS Alder: år (90 %) Alder: år (74 %) Arbejdsfunktion: Rådgivning (94 %) Arbejdsfunktion: Salg, marketing, reklame (70 %) Ledelsesfunktioner (90-94 %) Ingen ledelsesfunktioner (77 %) Heltidsansættelse (86 %) Deltidsansættelse (83 %) NS Dækket af en overenskomst (87 %) Arbejdspladsstørrelse: 0-4 el ansatte (90 % og 91 %) Arbejdsplads organisatoriske opbygning: Overvejende flad (92 %) Ikke dækket af en overenskomst (83 %) NS NS ansatte (78 %) NS Overvejende hierarkisk (78 %) På andre områder findes der derimod mere klare markante statistiske forskelle. Andel med selvledelse stiger med alder, fra 74 % i aldersgruppen år til ca. 90 % blandt de, der er 50 år eller ældre. Privatansatte magistre med forskellige typer ledelsesfunktioner angiver hyppigere sammenlignet med magistre uden ledelsesfunktioner, at de har selvledelse. Selvledelse varierer markant i relation til arbejdspladsens organisatoriske struktur, hvor andel med selvledelse langt hyppigst forekommer på arbejdspladser med overvejende flad struktur. 92 % af de privatansatte magistre i denne organisation findes at have selvledelse. I organisationen med overvejende hierarkisk opbygning er tilsvarende andel 78 %, og i organisationer med kombination af hierarkisk og flad struktur er andel med selvledelse 87 % placeret mellem de to yderpunkter Selvledelse på godt og ondt I DMprivat-rapporten (2010) kapitel 4.2 beskrives detaljeret, hvordan stress er målt. Sammenfattet viser undersøgelsen: Forekomst af stress blandt privatansatte magistre i sammenligning med medlemmer af FTF Andel med stress. DMprivatansatte Virkelig meget stresset... 3,2 % 2,7 % Andel med stress. FTF, 2006* Trafiklys Indsats Behov for indsats her-og-nu Rødt felt Ret meget stresset... 10,0 % 8,8 % Stop op Noget stresset... 19,2 % 19,9 % Gult felt Overvej lige situationen Kun lidt eller slet ikke 67,6 % 68,6 % Grønt felt Fortsæt bare stresset N= N=1.528 * Spørgeskemaundersøgelse omfattende en tilfældig stikprøve på personer (svarprocent 68) tilfældigt udtrukket fra cirka medlemmer fordelt på 28 faglige organisationer under FTF, hvoraf Dansk Sygeplejeråd, Danmarks Lærerforening, BUPL og Finansforbundet er langt de største. Blandt FTFs medlemmer er arbejde med mennesker den typiske beskæftigelse. Kilde: Christiansen, J.M..og El-Salanti, N.: Midt i en omstillingstid. FTFernes psykiske arbejdsmiljø. CASA, nov

8 Som det ses i figur 2.1, er der en markant og statistisk sikker sammenhæng mellem grad af selvledelse og stress i rød zone (dvs. at man oplever at være virkelig meget eller ret meget stresset). Stress forekommer omkring 5 gange så hyppigt blandt de privatansatte magistre, der kun i ringe grad har selvledelse sammenlignet med dem, der i meget høj grad har selvledelse. Figur 2.1: Selvledelse og stress blandt privatansatte magistre Helt tilsvarende tendens findes i relation til udbrændthed (burn out). Samlet set kategoriseres 7 % af alle privatansatte magistre med tegn på meget stor udbrændthed. Sammenholdes med selvledelse findes blandt magistrene, der har meget høj grad af selvledelse, 4 % med meget stor udbrændthed, men tilsvarende andel er 5 gange højere blandt magistre med delvist, ringe grad eller meget ringe grad af selvledelse, hvor 21 % findes med tegn på meget stor udbrændthed. Resultaterne signalerer, at selvledelse er en væsentlig buffer for udvikling af stress og udbrændthed. Andre af undersøgelsens resultater underbygger dette. Belastningsfaktorer i arbejdsmiljøet er kortlagt i undersøgelsen og viser meget entydigt, at faktorerne fx manglende mulighed for at lave ordentlig kvalitet i arbejdet, uforudsigelighed i tilgangen af opgaverne, tidspres i arbejdet, manglende anerkendelse af ens arbejde opleves betydeligt hyppigere blandt magistre med delvist/ringe grad af selvledelse sammenlignet med dem, som i høj grad har selvledelse. Tilsvarende findes ligeledes i forhold til manglende indflydelse (se tabel 2.2 ). 6

9 Tabel 2.2: Andel, der oplever i høj grad faktoren som belastende Selvledelse I meget høj grad eller i høj grad Selvledelse. Delvist, i ringe grad eller i meget ringe grad Total Manglende indflydelse på vigtige beslutninger, som berører mit arbejde % 26 % 12 % Uddrag af tabel 2.8, side 24 i rapporten Privatansatte magistres psykiske arbejdsmiljø, CASA, 2010 I tidligere afsnit konstateredes, at det halter med indflydelse over arbejdet. Tabel 2.2 viser, at 12 % af samtlige privatansatte magistre oplever den manglende indflydelse som i høj grad belastende. Men oplevelsen af belastningen er betydelig mere udbredt blandt magistrene med delvist/ringe selvledelse sammenlignet med den store gruppe af magistre, der har selvledelse (henholdsvis 26 % og 10 %, der oplever manglende indflydelse som i høj grad belastende). Resultaterne om selvledelse i magistrenes arbejde er således en vejviser og direkte handlingsanvisende for forebyggelse og intervention. 2.2 Selvledelse hvad er vigtigt at være opmærksom på? Første konklusion er altså: Frem selvledelse! Undersøgelsens resultater underbygger overordnet set ikke kritiske overskrifter såsom Selvledelse det nødvendige onde (Djøfbladet, august 2010) Selvledelse giver medarbejderne frihed, men frihedens velsignelser er samtidig en forbandelse (Politiken ). I stedet peger resultaterne på jo højere grad af selvledelse jo færre med stress og udbrændthed, hvilket selvsagt ikke kan forbindes med hverken et onde eller en forbandelse! Men resultaterne viser også, at stress ikke er fjernet med selvledelse, men er reduceret. Hver tiende af de privatansatte magistre med meget høj grad af selvledelse findes stadigt med stress i rød zone (jf. figur 2.1, ovenfor). Årsager hertil kan være mangfoldige. Undersøgelsen giver nogle pejlemærker: Lange arbejdsuger De privatansatte magistre er typisk ansat til at arbejde 37 t/ugtl., men knap 6 ud af 10 af alle privatansatte magistre arbejder rent faktisk mere end 37 timer på ugebasis. Det kunne forventes, at de selvledende har de længste arbejdsuger, men tallene viser, at lange arbejdsuger optræder stort set helt ens uafhængigt af, om man har selvledelse eller ej. Af tabel 2.3 ses, at grunde til lange arbejdsuger varierer i relation til høj versus lav selvledelse. 7

10 Tabel 2.3: Primær årsag til mer-/overarbejde, fordelt efter høj versus lav grad af selvledelse. I procent Selvledelse I meget høj eller i høj grad Lav grad af selvledelse Dvs. delvist, i ringe eller i meget ringe grad Det er nødvendigt for at kunne klare/nå opgaverne Jeg har lyst til det Det bliver beordret Jeg vil kunne levere en ordentlig kvalitet Kulturen på arbejdspladsen er sådan Vi er for få ansatte Jeg har ikke mer-/overarbejde Total (n=818) 100 (n=150) Den langt hyppigst angivne grund til overarbejde (jf. tabel 2.3) er af nød, og det gælder for såvel de selvledende som de mindre/ikke selvledende. De selvledende adskiller sig ved, at relativt flere angiver: overarbejde af lyst og for at kunne levere en ordentlig kvalitet. For de ikke-selvledende er, at det bliver beordret, og at vi er for få ansatte iøjefaldende. Undersøgelsen giver også et svar på, hvad der sker med overarbejdet, som 89 % af samtlige privatansatte magistre har. Blandt dem med lav grad af selvledelse, er der 40 %, der afspadserer/flekser overarbejdet fuldt ud eller næsten fuldt ud. Man kunne formode, at andelen er lavere blandt de selvledende i og med, at overarbejdet er mere af lyst. Men det er ikke tilfældet. Tilsvarende andel blandt de selvledende er således betydeligt højere, nemlig 54 % som afspadserer/flekser alt eller stort set alt overarbejde. Ser vi på dem, der svarer, at de afspadserer/flekser stort set ingenting, så er andelen på ny højest blandt lav selvledelse, nemlig henholdsvis 28 % og 14 % blandt høj selvledelse. For begge grupper lav og høj selvledelse findes der en sammenhæng mellem lang arbejdsuge og stress, og højeste forekomst af stress konstateres blandt de privatansatte magistre med længste arbejdsuge (45 + timer, ugentligt). Det fremgår af figur 2.2, hvor sammenhængen mellem stress, faktisk arbejdstid og selvledelse er vist. I figuren omfatter gruppen med stress alle, der føler sig virkelig meget, ret meget eller noget stressede, dvs. stress i såvel rød som gul zone (jf. skemaet ovenfor). Noget stresset er medtaget her for at få et tilstrækkeligt analysegrundlag. Som det fremgår af figuren er den gennemsnitlige stressforekomst betragteligt højere blandt lav selvledelse sammenlignet med høj selvledelse. 8

11 Andel med stress i procent Figur Stress og arbejdstid, fordelt på høj og lav selvledelse Høj selvledelse Lav selvledelse Stress. Gennemsnit Lav selvledelse Stress. Gennemsnit høj selvledelse Faktisk ugl. arbejdstid Arbejdsugens længde kan altså være et fikspunkt i detektivarbejdet med at finde kilder til stress. Indflydelse i arbejdet kunne være et fokuspunkt, årsager til overarbejde et andet. Nedenstående oversigt (tabel 2.4) viser nemlig en bemærkelsesværdig variation i forekomst af stress i rød zone set i sammenhæng med typer af begrundelser for overarbejde Tabel 2.4. Forekomst af stress sammenholdt med årsager til mer-/overarbejde. Andel med virkelig meget eller ret meget stress Andel med stress i rød zone Total antal personer Det er nødvendigt for at kunne klare/nå opgaverne 15 % 474 Jeg har lyst til det... 2 % 115 Det bliver beordret % 15 Jeg vil kunne levere en ordentlig kvalitet % 106 Kulturen på arbejdspladsen er sådan % 56 Vi er for få ansatte % 23 Jeg har ikke mer-/overarbejde... 9 % 116 Total % 895 Det bemærkes i tabel 2.4, at blandt de privatansatte magistre, der angiver af lyst som primær årsag til overarbejde, findes stort set ingen med stress (2 % ud af 105 personer), og som det erindres (jf. tidligere tabel 2.3) optræder denne begrundelse især blandt magistre med selvledelse. Det bemærkes endvidere, at i gruppen, som ikke har over-/merarbejde, er andelen med stress under gennemsnittet for samtlige. I den modsatte ende de største stress-syndere findes i denne sammenhæng at være: at man er få ansatte, samt at overarbejdet er beordret. I et forebyggelsesperspektiv synes det altså vigtigt at reflektere over, om procedure og indflydelse på beordrede opgaver kan være anderledes, samt hvordan opga- 9

12 vehåndteringen kan bringes i balance, når man er for få ansatte. Det er desuden værd at overveje, hvordan lysten bliver en stærkere drivkraft. Blandt dem, hvor lyst er primær årsag til overarbejde, er forekomst af stress som sagt meget lav. Udvikling af selvledelse kan være et spor til overvejelse, da lysten falder markant jo ringere grad af selvledelse (se tabel 2.5) Tabel 2.5: Overarbejde primært af lyst, fordelt på grad af selvledelse Grund til overarbejde Selvledelse I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad/ i meget ringe grad Jeg har lyst til det % 30 % 4 % 2 % Total 100 % (N=115) Selvledelse udfordringer Selvledelse kan mindske stress og udbrændthed samt mindske oplevelse af belastende faktorer i arbejdet alt i alt fremme et bedre, godt arbejde. Det Nationale Kompetenceregnskab har lignende bemærkninger og fremhæver: Den selvkørende medarbejder, der til enhver tid kan tage bestik af situationen og tage relevante initiativer, er efterspurgt Selvledelse er en af de ti nøglekompetencer. Evne og vilje via eget initiativ at beslutte og gennemføre opgaver i arbejdet i overensstemmelse med virksomhedens strategier, er afgørende for konkurrencekraften. Meget taler således for selvledelse, men tendensen i det moderne arbejdsliv med øget selvledelse indebærer også nye problemstillinger og udfordringer, der er vigtige at forholde sig til. Med selvledelse træder den menneskelige eksistens i centrum på arbejdspladsen. Mennesket er ikke længere maskiner, men ressourcer, og det gælder især i vidensarbejde et felt hvor en meget stor del af medlemmerne af DMprivat har deres virke. Selvledelsen tildeler medarbejderen en ny selvstændighed og giver nye udfoldelsesmuligheder. Men det er værd at være opmærksom på, at den ikke blot giver medarbejderen en ny betydning, en ny frihed og en ny magt. Selvledelse indebærer, at medarbejderen samtidigt tildeles et nyt ansvar, nemlig løbende at udvikle sig selv og sine arbejdsopgaver. Subjektivering, og hvad dette kan indebære, bliver centralt. Jesper Tyrell (2001) skærper problemstillingen og opstiller virksomhedens nye regeringsregime: Vi forlanger hele mennesker med tid til familie og venner. Gode medarbejdere arbejder konstant til langt ud på aftenen. Fleksibel arbejdstid, ikke at forveksle med flekstid. I bliver målt på indsatser og personlige ofre. I hænger på den, når først I selv har sat en deadline. Hvis I planlægger jeres ressourcer, kan I finde tid til al ting. 10

13 DMprivat et godt på vej til at leve op til det nye ideal på den moderne medarbejder. Langt hovedparten har: God balance arbejde-fritid. Lange arbejdsuger, og løser opgaver uden for den aftalte arbejdstid. Fleksibilitet i arbejdets udførelse. Høj commitment og engagement i virksomheden. Og for et klart flertal er arbejdet en af de vigtigste ting i deres liv. Og det store flertal kan i høj grad til i nogen grad bruge deres viden og færdigheder i arbejdet, afprøve egne ideer, selv bestemme tempo og arbejdets tilrettelæggelse, og arbejdet er tilpas afvekslende og meningsfuldt. Kort sagt, centrale elementer i selvledelse er til stede. Det viser DMprivat-undersøgelsen. Men undersøgelsen peger også på dilemmaer. Som tidligere beskrevet har lagt de fleste stor frihed og god indflydelse i eget arbejde. Derimod svinder det i forhold til indflydelse over arbejde på rammer, beføjelser og arbejdsbetingelser. Der synes at være ubalance mellem indflydelse i og over arbejdet. Ubalancen kommer til syne ved, at kun knap halvdelen er tilfreds med betingelserne for arbejdet. Og et andet muligt udtryk for ubalancen kan være konflikter på arbejdspladsen, hvor hver femte DMprivat har oplevet udtalt konflikt på arbejdspladsen det seneste år. Langt hyppigst årsag hertil har været dårlig ledelse. Et andet dilemma knytter sig til håndteringen af friheden og selvstændigheden i arbejdet. Det indeholder som allerede sagt mange positive muligheder, men også en potentiel risiko for at blive belastet af konstant at skulle overgå eller overskride sig selv at skulle balancere og bevare engagementet og nerven i arbejdet, uden at presse sig selv ud over afgrunden eller bryde sammen. DMprivat-undersøgelsen peger på, at dilemmaet er presserende for mange. Knap hver femte angiver, at egne høje krav til arbejdspræstation i høj grad er en faktor, der bidrager til, at de oplever arbejdet psykisk belastende, og 41 % synes, det gælder i nogen grad. Analyserne viser ydermere, at denne faktor optræder meget tankevækkende betydeligt hyppigere blandt høj selvledelse sammenlignet med lav selvledelse. Det er sådan set den eneste af de 26 undersøgte mulige belastningsfaktorer, hvor høj selvledelse scorer signifikant højere end lav indflydelse. Samlet set adskiller høj selvledelse sig fra lav selvledelse især i relation til egne høje krav til præstation, men også tidspres og stor arbejdsmængde angives hyppigere som faktorer, der belaster psykisk. Egne høje krav til præstation varierer ikke væsentligt i relation til, om man har ledelsesfunktioner eller ej, men forekommer signifikant hyppigere: blandt kvinder end hos mænd (22 % blandt kvinder og 13 % hos mænd, der i høj grad oplever, at det er en belastningsfaktor) blandt de yngste (20-29 år), hvor oplevelsen af kravet er klart aftagende med alder. 11

14 Ovenstående resultater illustrerer kompleksiteten i stressbelastningerne. Samlet set findes ikke signifikante forskelle i stressforekomsten blandt mænd og kvinder, men resultatet antyder, at faktoren egne høje krav til præstation indgår med større vægt blandt kvinder end hos mænd, og andre faktorer synes dermed mere at være på spil hos stressede mænd. Tilsvarende i forhold til alder. Forekomst af stress blandt privatansatte magistre topper blandt de midaldrende, men faktoren egne høje krav til præstation er mere hovedpersonen og karakteristisk blandt de unge og mindre erfarne magistre. Gruppen, der i høj grad synes, at deres egne høje krav til præstation er en psykisk belastningsfaktor, har højeste sygefravær. Det gennemsnitlige sygefravær i denne gruppe er det seneste år omkring 3 sygedage højere sammenlignet med dem, der kun i mindre grad eller slet ikke synes, at egne høje krav til arbejdspræstation er en belastende faktor. De er samtidigt den gruppe, der oftest går på arbejde selvom de er små-syge. De er desuden den gruppe, der har den højeste score på, at arbejdet er en af de vigtigste ting i deres liv og ligger højest i faktisk ugentlig arbejdstid. Forekomst af stress topper i denne gruppe, og resultaterne viser også, at de er den gruppe, som har dårlig balance mellem arbejde og fritid/familieliv. De høje faglige ambitioner/overforpligtelser er altså forbundet med betydelige ubalancer og fatale konsekvenser, og er som sagt hyppigere knyttet til høj selvledelse end til lav selvledelse. Det afdækker skyggesider ved det moderne arbejdsliv og ved selvledelse, og det synes at være en presserende opgave og af vital betydning at få afklaret, hvor grænsen går for, hvad vi kan overlade til den enkeltes selvforvaltning, samt hvordan selvledelse etableres og realiseres i praksis. Sammenfatning Ud fra DMprivat-undersøgelsen og andre undersøgelser på feltet kan fordele og ulemper ved selvledelse skitseres, som vist i følgende oversigt: 12

15 Selvledelse fordele og ulemper Fordele Bedre arbejde. Indflydelse og egenkontrol i hverdagen. Muligheder for at styre os selv i den kontekst, vi indgår i Ansvarlige og engagerende medarbejdere Selvstændige, motiverede og initiativrige medarbejdere Selvledelse er noget, medarbejderne selv opsøger de ønsker frihed og frie rammer Egen indflydelse på arbejdsrelationer, man indgår i, og på at forme det produkt, man udfører Medarbejderne løfter og udfører en del af ledelsesopgaven Lede sig selv på selvstændig vis Nye roller, opgaver og funktioner til (mellem)lederne Ulemper og udfordringer Risiko for at medarbejderen kører sig selv over ; stress og udbrændthed Overforpligtelse og risiko for, at vi bliver arbejdsnarkomaner Selvledelse er et krav, man ikke kan sige nej til, hvis man har lyst til at være med i det moderne arbejdsliv. Risiko for at kun de stærkeste medarbejdere klarer sig Risici forbundet med selv at skulle tage vare på min trivsel og balancere min stress. Risiko for hver hytter sit, skaber individualister, og/eller øger egoisme Risiko for, hvis det går galt, at medarbejderen lægger hele skylden over på sig selv ikke de rammer og vilkår, de præsterer op imod Usikkerhed og angst (især hos nye i faget) for ikke at leve op til forventninger/mål Ledelse kan blive uklar - utydelig eller usynlig. Ledelsen skal være bevidst om og tage hånd om selvledelsens dilemmaer mere og bedre ledelse af selvledelse. Lederen skal være klædt på til at skabe resultater gennem andre Balanceakt/uklar grænse for hvad og hvor meget man kan overlade til den enkeltes selvforvaltning Laissez faire ledelse påvirker medarbejdernes stress og trivsel negativt 13

16 3 Hvad kan vi gøre? På baggrund af viden og erfaringer opsamlet i CASA samt ud fra andre forskeres, konsulenters og institutioners bidrag, skitseres nedenfor en række gode råd til DM-medlemmer, der ønsker større indflydelse på deres arbejde. Formålet med rådene er at undgå stress og få større arbejdsglæde. 3.1 Gode råd på organisationsniveau Centrale forudsætninger for succesfuld selvledelse er: At selvledelse kræver stærk ledelse: klare rammer og forventning, nye roller og funktioner tilgængelig og opsøgende. At topledelsen er bevidst om at støtte mellemlederen. Hvis selvledelse skal lykkes, kræver det, at hele organisationen er indrettet efter dette. At selvledelse er klart defineret, og alle har en klar fornemmelse af og forståelse for, hvordan ens opgaver passer ind i forhold til virksomhedens overordnede mål. At selvledelse ikke er et personlighedsgen, men er en kompetence, som skal læres ligesom andre faglige kompetencer. At virksomheden sørger for forløbende at udvikle medarbejderne, så de bliver bedre til at lede sig selv. Gode råd til udmøntning i praksis: Ledelse af selvledende medarbejdere/team Ledelsen kan have en forventning om, at ledelsesopgaven lettes eller kan spares bort, hvis medarbejderen får selvledelse. Men selvledelse gør ikke lederen overflødig, tværtimod. Det kræver, at lederen er mere synlig og tættere på end ellers. Ledelse gennem tillid, respekt og i tæt dialog og samarbejde med medarbejderne, og bevidst opmærksomhed på, at lederen ikke presser eller motiverer medarbejderne til at udrette mere end forventet. Tillidsbaseret ledelse International forskning dokumenterer, at medarbejdernes stress og trivsel bliver påvirket negativt af laissez faire ledelse (Work & Stress, 2:2010) en risiko, der kan være forbundet med selvledelse. I stedet kræves anderledes ledelse. Resultaterne fra DMprivat-undersøgelsen om virksomhedens sociale kapital indeholder interessante fund. Undersøgelsen viser (jf. rapportens kapitel 3) en markant, stærk sammenhæng mellem oplevelsen af ens helbred og grad af social kapital: Jo større social kapital, desto flere oplever at have et meget godt helbred, forekomst af stress aftager betragteligt, og sygefravær er betydeligt reduceret. Virksomheden med stor social kapital tegner interessante ledetråde for ledelse, arbejdspladsudvikling og selvledelse. Tillidsbaseret ledelse synes at være en vigtig vej at betræde: Have tillid og udvise anerkendelse i stedet for at udøve kontrol og være dømmende; ikke lede det daglige arbejde, men koordinere ledelsesprocessen og fremme samarbejdsevnen; understøtte og skabe motivation og engagement; mere og bedre ledelse af selvledelse. 14

17 Udviklende feedback Forventningsafstemning og feedback mellem leder og medarbejder skal ske løbende. Det er ikke gjort med fx en medarbejderudviklingssamtale om året. Udviklende feedback skaber udvikling ved at bemyndige, give ros og ris situationsafpasset, involvere, fastholde ejerskab, identificere faldgruber og hindringer og se muligheder. Udviklende feedback kan ske uformelt i det daglige, eller formelt fx som i form af >efterkritik<, som det benævnes og praktiseres i nyhedsbranchen. Selvledelse styre ambitioner, tidspres og arbejdsmængden At medarbejderne bliver oplært i selvledelse og bliver bevidste om dilemmaer og faldgruber, fx at det ikke altid er vores egen skyld, hvis ting ikke lader sig gøre, tidsplanen skrider, eller man får stress. I stedet for at det bliver et individuelt anliggende, tabubelagt og henlagt til personligheden og privatsfæren, skal arbejdspladsen turde italesætte disse ting, så oplevelsen af utilstrækkelighed, dårlig samvittighed og skyldsførelse flyttes fra den enkelte og i stedet bliver et fælles anliggende inkluderende nærmeste leder og ledelsen i forhold til såvel som problemstilling som i løsning, jf. tekstboksen; COWI A/S som eksempel: Hjælp i fællesskab DMprivat-undersøgelsen viste som beskrevet ovenfor, at mange privatansatte magistre har svært ved at styre ambitionerne, så det bliver en betydelig belastningsfaktor. At lede sig selv kan opleves som et privilegium, noget man selv har ansvar for at forvalte, men bagsiden af medaljen er tendensen til at give sig selv skylden, hvis tingene ikke fungerer. Skyldsfølelsen forsøges løst ved at arbejde hårdere, presse sig selv, lave noget mere og arbejde længere. En negativ spiral med risiko for at udvikle psykisk overtræthed, da vi kan overhøre kroppens signal om behovet for hvile og restituering. Øget sygefravær kan være en reaktionsmåde; aktiv forholden sig til og italesættelse af advarselssignalet er en anden og mere konstruktiv vej. Eksempel herpå gives i forskningsprojektet Mellem begejstring og belastning - stress i vidensarbejde, hvor man i COWI A/S tog problemet aktivt op. Tidligere blev problemet håndteret individuelt og var tabubelagt, hvis man brugte for meget tid på opgaver, der ikke kunne skrives på fakturaen til kunden. Man fik synliggjort og lavet intern forventningsafstemning, optimal kvalitet og forretning og i fællesskab opstillet tidskonteringsretningslinjer. 3.2 Gode råd på medarbejderniveau Man skal ikke prøve at levere en Volvo med ekstraudstyr hver gang, når der kun er tid til en Skoda Favorit. Ikke mindst i selvledelse er det vigtigt at kunne skelne mellem SKAL og KAN. Kan du det? Hvad du nødvendigvis SKAL gøre for at løse opgaven, og Hvad du KAN gøre for at løse denne endnu bedre. Svarene herpå kan give dig en indsigt i, om du bruger din tid rigtigt. Mange af os går hjem fra arbejde med en oplevelse af, at vi ikke når det, vi skal. Det kan skyldes, at opgavemængden rent faktisk er for stor, og/eller der er for mange forskellige opgaver på samme tid. Det kan også være, at vi ikke er godt nok fagligt klædt på til opgaven. Det kan også være affødt af, at kravene er uklare, upræcise, eller andre har sat en urealistisk deadline for opgaven. Det kan også handle om forventninger. Mange af os tror, at vores kolleger forventer, at vi skal gøre mere, end det vi når i dagligdagen, og derfor giver vi den en ekstra skalle. 15

18 Men det kan også i mange tilfælde henføres til vores egne krav til kvalitet. At vi kan have det svært ved at sætte grænser et fænomen der er velkendt i selvledelse at vi altid kan gøre det bedre, gøre noget mere eller noget andet, end det vi gør. Uanset hvad grunden er, er det vigtigt at kunne skelne mellem Skal og Kan. Det er i mange henseender vigtigt at være bevidst om og selv kunne skelne mellem Skal og Kan. Det er en yderligere styrke, hvis man i fællesskab på arbejdspladsen kan blive enige om, hvad vi skal nå, for at blive tilfredse med vores arbejde. Det sætter fokus på, at hver især bruger arbejdstiden rigtigt, og samtidig får man mulighed for med god samvittighed at prioritere bestemte opgaver fra i travle perioder. Og når det gøres og fastlægges i fællesskab, så er det ikke op til den enkelte at træffe valgene i hverdagen. Det er vigtigt, at der meldes klart ud internt og eksternt, hvad kvalitetsniveauet er i forhold til opgaveløsningen. Når der er enighed om skal-kravene, kommer der mere ro i hverdagen, fordi der er mere sikkerhed om, at fokus er det rigtige sted. Det hjælper desuden til at blive enige om visioner for arbejdet og om, hvad der er kerneydelsen. Det er ikke sikkert, at alle når alt det, de gerne ville, men når det, man er blevet enige om, er det vigtigste. Når der bliver mere ro i hverdagen, er en anden gevinst, at der blive mere overskud til perfektionismen Kan et, det man kan gøre for at løse opgaven endnu bedre. Professional distance til arbejdet Selvledelse kan være svært at styre og være risikabelt, når det spændende og krævende først kommer op i fart. Det kan lyde pjattet, men brug af ordet PYT kan være en løsning. At erkende, at ikke alt afhænger af en. At man utvivlsomt ikke kan styre alt! At erkende, at andre nogle gange har sat grænser eller betingelser, som man ikke kan ændre på. Ordet PYT handler i virkeligheden om at blive bedre til at holde den rette professionelle distance til arbejdet. I en situation med mange skal-krav kan man blive frustreret over, at ikke alle opgaver udføres lige godt. En måde at få styr på katastrofetænkningen er ved at sige til sig selv: Hvad er det værste, der kan ske, hvis jeg ikke når det? Sindsrobønnen Gud - Giv mig sindsro til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre Mod til at ændre de ting jeg kan Og visdom til at se forskellen. Marcus Aurelius, romersk kejser og stoisk filosof Ordet NEJ er også effektivt lære at træde på bremsen, så man ikke bliver ved med at påtage sig flere og flere opgaver, så man til sidst glider ud over afgrunden. Det handler om at vurdere ens egen kapacitet realistisk. Det kræver, at man kan sig nej men et nej, bliver kun godt, hvis man giver det uden dårlig samvittighed. Et nej kan også indeholde et ja: Hvis jeg tager opgaven, hvad skal så ikke laves, omprioriteres eller skal laves af andre? 16

19 Fokus på det der nås Mange har fokus på det, de ikke når, og på hvor langt de er bagud. Få laver opgørelser over alt det, man har nået. Det første kan få arbejdsglæden til at skrumpe ind og dermed større bunker. Det andet kan give energi, og øger chancen for at gøre noget positivt ved travlheden. Fælles forventninger til kvalitet Det er vigtigt at afstemme forventninger hvad forstår vi ved en god opgaveløsning? Klare fælles mål og at der gives rum for medindflydelse på, hvordan disse mål nås, er centralt. Evaluering og opfølgning på målene er vigtige led i processen. Når målene nås, er det en god idé at fejre succeser. Værdsættelse er en del af sikringen af kontinuerligt engagement og fastholdelse af motivation hos både medarbejdere og ledere og er dermed et trivselsredskab. Tid og planlægning Foregår din hverdag i rasende tempo og kaster du dig sidst på dagen stærkt forsinket ud af døren? Prøv at gøre det til en vane at sætte lidt tid af hver dag sidst på dagen til at planlægge næste dags arbejde. Så slutter du dagen med at parkere bilen ned ad bakke, så du næste dag blot kan sætte dig ind i den og lade den trille. Optimeret planlægning af egen arbejdstid kan som bekendt være en stressbuffer. Det kan gøres ved at udarbejde en plan eller struktur både for arbejdsdagen og fordelingen af opgaver i løbet af en arbejdsuge. I planen er det vigtigt at afsætte nogle faste tidspunkter til både de faste opgaver og ad hoc opgaverne, så de holdes adskilt. På den måde får man både koncentreret tid til kerneydelsen og kommer nogle klassiske tidsrøvere (fx ad hoc telefonopringninger og besvarelse af mail) til livs, som stjæler tid fra ens kerneopgaver. Alle har brug for hjælp og støtte en gang imellem Har du svært ved at bede om hjælp, eller føler du ubehag ved at vise, at du har brug for hjælp, eller synes du at dine kolleger har for travlt til at hjælpe? Det kræver en udviklet evne til at bede om hjælp og støtte, hvis man skal mestre indflydelsen i arbejdet og undgå stress, når tingene er ved at vokse en over hovedet, eller når man er kørt ud af en tangent. Her er det vigtigt at indse, at man skal have noget sparring eller have sin leder ind over. Generelt er folk glade for at kunne hjælpe. Og også lidt stolte over at blive kontaktet og være til nytte og bidrage til løsninger. Udvikling af selvledelse få overblik med SWOT SWOT-analysen er et strategisk redskab, der kan bruges til at synliggøre styrker, svagheder, muligheder og trusler ved strategiske beslutninger og forandringsprocesser. SWOT kan anvendes individuelt, på personalemøder og i ledelsesgrupper, når der er behov for overblik og indsigt som afsæt for forandringer. Ved brug af modellen sikres, at man ikke udelukkende fokuserer på det, der ikke virker eller dur, men også på de nye muligheder, der kan opstå. 17

20 SWOT modellen Strengths - Weaknesses - Opportunities - Threats Styrker Muligheder Indflydelse Svagheder Trusler Strategisk valg Eksemplet er her: Indflydelse i arbejdet. Baggrunden for at foretage analysen kan fx udspringe af ønsket om at udvikle eksisterende indflydelsesforhold ens egen situation eller i afdelingen som helhed. Eller for at I kan ruste jer i forhold til påtænkte omstillinger på arbejdspladsen. Identificer vigtige faktorer i relation til egen indflydelse i arbejdet (eller for organisationen, såfremt det er det, der er i fokus) i hver af SWOT-analysens fire kategorier. Brainstorming er en oplagt mulighed, når felterne skal udfyldes: Hvilke styrker og svagheder er der forbundet med at have indflydelse i eget arbejde? Hvilke trusler kan der være forbundet hermed, og hvordan kunne det være anderledes? Hvilke muligheder byder sig for, at det kan blive endnu bedre? Vurder de enkelte faktorers tyngde, så mere betydningsfulde faktorer kan få større opmærksomhed i den videre proces. Udarbejd en strategi, der maksimerer indflydelsen de eksisterende styrker og muligheder, og som minimerer svagheder og trusler. 18

21 Eksempel SWOT-analyse Selvstændighed, autonomi selvdeterminerende Eget ansvarsområde Læring og udvikling Øget arbejdsglæde, effektivitet og kreativitet og dermed også øget konkurrencedygtighed. Commitment og engagement ift virksomheden Indflydelse Har ikke alverdens indflydelse på omgivelserne, ydre styring. Uklarhed om rammer og retningen i selvledelse. Tillægges ansvaret, ikke kontrollen For (over)forpligtiget stress Grænsesætning, individuelt Interessekonflikter Håndtering af belastninger - eget ansvar, tabu Strategisk valg ift udvikling af selvledelse Det gælder om at søge indflydelse Når selvledelse kommer på dagsordenen eller skal videreudvikles på din arbejdsplads stil spørgsmål og krav: Hvad er målene? Forventningerne? Rollerne? Jobkrav? Hvordan sker oplæring, målrettet kvalifikationsudvikling og kompetenceudviklingen? Medindflydelse på arbejdstilrettelæggelsen? Ændres jobindhold, og hvad så? Hvis formålet er bedre kvalitet? Hvis arbejdet skal gøres mere effektivt og hurtigt? Hvis nye opgaver bliver beordret, hvad kan så udsættes eller undlades...? Hvis selvledelse hvad leder mellemleder så? Hvordan er sammenhængen mellem mit eget ansvar og ledelsesmæssigt ansvar for trivsel? Hvordan løses mulig skisma mellem økonomi og faglighed så udvikling af trivsel ikke hæmmes? Hvis selvledelse hvad sker der med det psykiske arbejdsmiljø? Hvordan sikres: tid til dialog, snakke og hjælpe hinanden? Tid til at holde pauser? Tid til fællesskab? Og til slut Husk i tide, inden din udløbsdato udløber, at du også tager dig lidt af dig selv fx går hjem og slipper arbejdet. 19

22 Bilag Køn Selvledelse (i meget høj grad + i høj grad) Andel i procent Kvinder Mænd Alder Arbejdsfunktion It-arbejde Naturvid. arbejde Kommunikation, information, journalistik Sagsbehandling, administrativ Personale, uddannelsesfunktion Salg, marketing, reklame Rådgivning Andet Stilling Projektledelse Personaleledelse Adm. ledelse Andre ledelsesfunktioner Ingen ledelsesfunktioner Ansættelse Heltidsansat Deltidsansat Dækket af en overenskomst Ja Nej Ved ikke Arbejdspladsens størrelse, antal ansatte Arbejdspladsens organisatoriske opbygning Overvejende hierarkisk Overvejende flad Kombination hierarkisk, flad

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Trivselsmåling eget resultat og benchmark Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

MTU og Psykisk APV 2012

MTU og Psykisk APV 2012 FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 285 Inviterede 340 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Rapport for Sekretariat (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014

Rapport for Sekretariat (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014 Rapport for (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014 Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret 46 45 97,83% 08-09-2014 Trivselsmåling for [] Dimension

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

MTU og Psykisk APV 2012

MTU og Psykisk APV 2012 FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 140 Inviterede 149 Svarprocent 94% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 I forbindelse med mit HD studie i organisation er jeg ved at skrive en afhandling med titlen Trivsel i ABB Og i den forbindelse skal jeg lave en spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress

Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Trivsel og APV - 2012

Trivsel og APV - 2012 Trivsel og APV - 2012 Svar angivet i % med mindre andet er nævnt INDHOLD BG kort fortalt Trivsel overordnet og fordelt på områder APV Konklusioner SVARPROCENT - APV 2009 2012 Besvarelser - styk 57 (70

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Roskilde Musiske skole. Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85%

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Roskilde Musiske skole. Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85% Trivselsundersøgelse 2013/2014 Resultat for: Roskilde Musiske skole Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85% INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD Information om undersøgelsen Overblik Temaoversigt

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 printet af sorch kl. 10-03-2015 16:41:06 Kære ledere og medarbejdere i Vejle Kommune Dette er resultatet for: Aldersint. Inst. Troldebo - Labyrinten Resultatet er baseret

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Rapportering (undersøgelsens resultater) Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger Titel: Ejer: APV 2013 - Det frie Gymnasium Morten Ladefoged Nichum (MNI) Udløbsdato: 22/10-2013

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA 1 Indhold En klassisk workshop Mit baggrund for oplægget Mit oplæg Efterfølgende debat mellem deltagerne Opsamling i pointer i plenum 2 Hvad

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til Chefen

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til Chefen Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til Chefen En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du kan bidrage til afklaring af dine lederes senkarriereforløb.

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Social Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse

Social Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse Social Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse Baggrund Det er veldokumenteret, at der er en klar sammenhæng mellem Sygefravær og Social Kapital. Derfor er det muligt at reducere Sygefravær

Læs mere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. PERSONALEAFDELINGEN har undersøgt danske virksomheders viden om medarbejder tilfredshed 77% af de adspurgte, undersøger medarbejdernes tilfredshed

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Forbundet Designeres psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø?...

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF www.thomasmilsted.dk Www.thomasmilsted.dk Forventning om omstrukturering, Job-usikkerhed og stress Dårligt helbred Forhøjet

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne GL tilbyder, at samtlige institutioner med gymnasiale uddannelser gratis kan afdække skolens professionelle kapital enten i foråret eller i efteråret 2015.

Læs mere

Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed. 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement

Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed. 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement 8 Omdømme 9 Omdømme 10 Rammer for arbejdet 11 Rammer for arbejdet

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Stress på FTF-arbejdspladsen

Stress på FTF-arbejdspladsen Stress på FTF-arbejdspladsen Juni 2006 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Omfanget af stress... 3 2. Stressrelateret sygefravær... 4 3. Stress er arbejdsbetinget... 4 4. Stresshåndtering på arbejdspladserne...

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

midt i en Forandringstid

midt i en Forandringstid www.ftf.dk/stress FTF s tema om stress og forebyggelse www.ftf.dk/detheleliv FTF s tema om arbejdsliv og familie RESONANS FTF s analytiske magasin om arbejdsmarkedet Tilmeld dig på www.ftf.dk/abonnement

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Spørgeskema til leder-apv

Spørgeskema til leder-apv Kære leder Du sidder her med Børne- og Ungdomsforvaltningens leder-apv, der ved hjælp af nedenstående spørgeskema til institutions- og skoleledere kortlægger ledernes psykiske arbejdsmiljø. Det er KUN

Læs mere

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav...

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav... 1 Indholdsfortegnelse Bibliotekarforbundets psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

BRK 2014. Sådan læses rapporten

BRK 2014. Sådan læses rapporten BRK 2014 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Respondenter: 3203 Nogen svar: 29 Gennemført: 2500 Procent:

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Resultat for: Roskilde Kommune - Total. Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent:

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Resultat for: Roskilde Kommune - Total. Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: Trivselsundersøgelse 2013/2014 Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: - Total 5536 4762 86% INDHOLDSFORTEGNELSE Resultater - - Total INDHOLD Information om undersøgelsen Overblik

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11 2. maj Åbne fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere