Advarsel for gentagne fejl i tilstandsrapporterne

Transkript

1 Advarsel for gentagne fejl i tilstandsrapporterne Scan-jour Afgørelse Erhvervs- og Byggestyrelsen tildeler herved beskikket bygningssagkyndig en advarsel for gentagne fejl i tilstandsrapporterne. Det lægges til grund, at der er konstateret fejl i tilstandsrapporten H , og at den sagkyndige den 7. maj 2008 modtog en advarsel for alvorlige fejl i en anden tilstandsrapport. Advarslen tildeles i henhold til 10, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse nr af 16. december 2008 om huseftersynsordningen.* Baggrund for afgørelsen På vegne af Erhvervs- og Byggestyrelsen gennemføres teknisk revision af tilstandsrapporter efter de retningslinier, der fremgår af kapitel 3, afsnit 8 i Håndbog for Beskikkede Bygningssagkyndige. Der er tidligere gennemført en revision af tilstandsrapporten H , som den 7. maj 2008 resulterede i en advarsel til den sagkyndige. Som følge af advarslen blev den sagkyndige udtaget til opfølgende kontrol efter håndbogens retningslinier, og teknisk revisor gennemgik derefter tilstandsrapporten H af 9. juni 2008, med et eftersyn på ejendommen den 8. juli Den sagkyndige var til stede ved eftersynet, og fik efterfølgende tilsendt en foreløbig kontrolrapport til udtalelse, men fremsendte ikke kommentarer. Teknisk revisor færdiggjorde derefter sit arbejde, og sendte kontrolrapporten til orientering for den bygningssagkyndige og ejendommens indehaver, samt til videre foranstaltning i FEMsekretariatet. Efter en teknisk og juridisk vurdering af materialet sendte FEM-sekretariatet den 15. august 2008 en indstilling til Erhvervs- og Byggestyrelsen om konsekvenser af den tekniske revision. *) De bestemmelser der henvises til i afgørelsen, er uændrede i forhold til bkg. nr af 12. december 2007, der var gældende ved tilstandsrapportens datering. Bemærk, at der er ændringer i paragrafnumrene.

2 2/10 Høring inden afgørelsen Det var på denne baggrund styrelsens vurdering, at den sagkyndige skulle tildeles en påtale for de konstaterede fejl, men at denne påtale skulle skærpes til en advarsel som følge af den tidligere advarsel. Styrelsen sendte derfor den 10. august 2009 et udkast til afgørelse i høring hos den sagkyndige efter forvaltningslovens bestemmelser, med en frist på 14 dage til at udtale sig i sagen. Det nævnte revisionsmateriale var vedlagt som bilag, dog med undtagelse af den foreløbige kontrolrapport. En kopi af den tidligere meddelte advarsel var ligeledes vedlagt. Den sagkyndiges bemærkninger Den sagkyndiges høringssvar er i det følgende refereret i kursiv af styrelsen: På vegne af den sagkyndige anmodede Dahl Advokatfirma den 21. august 2009 om at afgørelsen ikke blev skærpet til en advarsel. Advokaten og den sagkyndige medgiver at der er grundlag for en påtale, men da nogle af fejlangivelserne synes for hårdt bedømt, forekommer en skærpelse at være unødvendig restriktiv. Uenigheden om fejlangivelserne vedrører især to punkter om tilstandsrapportens indledende afsnit, og 3 punkter vedrørende karakteren UN. Det nævnes desuden at den sagkyndiges besigtigelse i forbindelse med den nu kontrollerede tilstandsrapport fandt sted den 7. maj 2008, samme dag som styrelsen sendte den sidste afgørelse. Den sagkyndige havde altså ikke rigtig haft mulighed for tilrette sin praksis efter kritikken. De 5 konkrete indsigelser er gengivet og behandlet under de respektive fejlangivelser nedenfor. En enkelt af dem er herunder justeret, men ikke frafaldet. Tilstandsrapporten er dateret den 9. juni 2008, altså en god måned efter besigtigelsen. Det må allerede af den grund afvises, at der ikke har været reel mulighed for at skærpe virksomhedens kvalitetssikring, men samtidigt bemærkes, at den sagkyndige fik tilsendt revisors kontrolrapport ca. 5 uger efter det første kontroleftersyn, så kritikken har været bekendt i længere tid. Styrelsen er samtidigt blevet opmærksom på en fejl, som ikke tidligere er omtalt i sagen. Ifølge bekendtgørelsens 17 skal en tilstandsrapport indberettes, og dermed dateres, senest 14 dage efter besigtigelsen, men som nævnt er der her gået en god måned. Fysiske ændringer på ejendommen forekommer ofte, når der påtænkes et ejerskifte, så der er forhøjet risiko for at tilstandsrapporten ikke vil være retvisende, hvis der forløber mere end ganske kort tid før den dateres. Af disse to grunde er besigtigelsestidspunktet ikke en formildende omstændighed og sagen er herefter afgjort med mindre ændringer i forhold til det udkast, der var i høring.

3 3/10 Styrelsens tekniske vurdering af de konstaterede fejl Teknisk revisor har bemærkninger til 32 punkter i kontrolrapporten, og har derunder angivet 18 fejl. Efter gennemgang af revisionsmaterialet, har styrelsen identificeret 20 fejl og unøjagtigheder, som ikke bør forekomme i tilstandsrapporterne. Fejlangivelserne er anført nedenfor med de kommentarer og vurderinger, der lægges til grund for afgørelsen. Der henvises i øvrigt til fotodokumentation mv. i kontrolrapporten. Under Følgende materiale forelå har den sagkyndige ud for forsikringspolice skrevet Ingen. Det forekommer ikke sandsynligt, at der ikke skulle foreligge en police, og da den som regel opbevares på ejendommen, vil den oftest kunne fremskaffes ved en simpel forespørgsel hos ejer, hvis den ikke som forudsat i håndbogen er rekvireret i forvejen. Policen kan have bygningsmæssige forbehold af interesse for eftersynet, og skal derfor efterspørges af den sagkyndige. Den sagkyndige bør derfor præcisere årsagen til at den ikke er fremlagt, ikke mindst hvis ejer ikke ønskede at fremlægge den. Vedrørende tidligere tilstandsrapporter har den sagkyndige oplyst den seneste, som er udarbejdet af ham selv, men ikke de foregående to ( og ). Tilsvarende har den sagkyndige ikke oplyst at der foreligger et tidligere energimærke ( ). Den sagkyndige har umiddelbart adgang til disse oplysninger på OIS. Tilsvarende har den sagkyndige heller ikke oplyst om der forelå bygningstegninger eller andet materiale af interesse for eftersynet. Det er styrelsens vurdering at den sagkyndige ikke i tilstrækkeligt omfang har efterspurgt, undersøgt og angivet baggrundsoplysninger vedrørende ejendommen, således som det er forudsat i håndbogens kapitel 3, afsnit 4.01 og Fejlen er af formel karakter, men ikke uden betydning i styrelsens vurdering. Den sagkyndiges advokat har rejst indsigelse mod den del af fejlangivelsen, der vedrører de tidligere tilstandsrapporter, idet der ikke er krav om at angive dem. Policen nævnes ikke, men det medgives at der ikke er oplysninger om energimærket (som forelå) eller tegninger (som ikke forelå) men det er bagatelagtige fejl, da de relevante dokumenter alligevel ville komme frem. Styrelsen bør derfor ikke tillægge forholdet så stor vægt. Styrelsen bemærker derfor at forholdet har beskeden vægt i den samlede vurdering, og ikke er udslagsgivende for afgørelsen, men det fastholdes at det ikke er uden betydning. Styrelsen medgiver at der i håndbogen og bekendtgørelsen kun nævnes den senest forudgående tilstandsrapport, som den sagkyndige er forpligtet til at efterse. Det vil dog give bedre overblik at nævne dem alle, ikke mindst hvis henvisningen i den forudgående rapport er inaktiv, hvilket synes at være tilfældet i denne sag. (Den sagkyndige har i sin tidligere rapport for ejendommen henvist til rapportnummer , som ikke kan findes

4 4/10 på OIS eller Heweb). Denne del af fejlangivelsen indgår ikke i fejlvægtningen, men nævnes, da der bør tilstræbes et dækkende og brugervenligt oplysningsniveau.) Under Bygningsbeskrivelse er der anført 4 litra, men ejendommen burde være opdelt i 5, da den lille sidebygning mod haven har en selvstændig konstruktion. Der opstår derved tvivl om den sagkyndiges konstruktionsoplysninger for denne bygning (se fejlangivelsen for pkt. 2.6 nedenfor). Der er endvidere betydelig tvivl om hvordan litra B er afgrænset og behandlet i tilstandsrapporten. Ifølge det oplyste omfatter litra B en ældre og en nyere boligdel, men er alligevel betegnet som Udhus/skur i tilstandsrapporten. Den sagkyndige har desuden medtaget 8 skader på litra B under litra A, og under litra B angivet, at der ikke er bemærkninger til 7 af bygningsdelene, mens resten slet ikke er nævnt. Denne mangel på systematik giver risiko for misforståelser, når brugerne skal orientere sig på ejendommen. Det vurderes dog ikke at der i dette tilfælde er særlig risiko for problemer for brugere, der disponerer i tillid til rapporten, og fejlen vurderes derfor som mindre væsentlig. Den sagkyndiges advokat angiver i høringssvaret at der ikke er klare regler for litreringen, og at den i dette tilfælde er særlig vanskelig på grund af ejendommens knobskydninger. Der er medsendt en tilstandsrapport for samme ejendom fra 2003, som er litreret på lignende måde. Styrelsen skal dertil bemærke, at det i mindre grad er den formelle litrering der er problemet, men derimod at orienteringen på ejendommen ikke er klar og entydig for brugerne. Fejlangivelsen fastholdes derfor, men er som nævnt ikke væsentlig i sig selv. Bygning A: Under pkt. 2.6 og 3.6 har den sagkyndige ikke registreret, at den lille sidebygning mod haven har en sokkelventil placeret i terrænniveau, med risiko for at overfladevand ledes ind i konstruktionen. Forholdet skal karakteriseres med K3. I konstruktionsafsnittet har den sagkyndige angivet at der er terrændæk i bygning A, men at dømme efter sokkelventilen er der krybekælder i sidebygningen. Den sagkyndige har under pkt. 3.6 registreret forhøjet fugt i væggen ved spisepladsen mod øst og givet UN. Det er styrelsens vurdering, at forholdet ikke er usædvanligt for bygningstypen, idet den sandsynlige årsag er opstigende grundfugt, med overfladevand fra sokkelventilen som evt. medvirkende årsag. Den sagkyndige burde derfor have tilstrækkelige oplysninger til at karakterisere skaden med K3. Hvis den sagkyndige imidlertid har fundet særlig anledning til at forudsætte en nærmere undersøgelse, savnes begrundelse og oplysning om formålet og omfanget af undersøgelsen.

5 5/10 Karakteren UN vil belaste brugerne med ekstra undersøgelser eller ringere forsikringsdækning, og unødvendig brug af denne karakter er derfor ikke uden betydning. (Se også pkt. 8.2 og 9.2 nedenfor). Den sagkyndiges registrering af de to forhold findes utilstrækkelig, og fejlen er ikke uden betydning i styrelsens vurdering. Karakteren fastholdes som velbegrundet i høringssvaret fra den sagkyndiges advokat, idet fugten kan have flere årsager, og udbredelsen og nedbrydningsgraden først kan fastslås, når konstruktionen er blotlagt. Styrelsen fastholder vurderingen, idet forholdet synes at være en sædvanlig skade for bygningstypen, forårsaget af opstigende grundfugt i kombination med manglende fugtstandsende membran i væggen. Hvis den sagkyndige derimod har mistanke om f.eks. skjulte rørskader, eller andre konkrete fugtkilder, burde det være anført som begrundelse, så brugerne var klar over hvad der skulle undersøges for. Det samme gælder, hvis den sagkyndige har mistanke om at skaden kan have en usædvanlig stor udbredelse. Det er primært den manglende begrundelse, der er udslagsgivende for styrelsens vurdering. Under pkt. 6.2 er det ikke registreret, at der i vaskerummet er en markant skade i vinylbelægningen og den underliggende betonoverflade, samt et større svidemærke efter et strygejern. Forholdene kan karakteriseres med henholdsvis K2 og K1. En retablering vil indebærer udskiftning af den pænt monterede vinylbelægning, og derfor ikke være uden betydning for brugerne. Fejlen er derfor ikke ubetydelig. Under samme pkt. er det ikke registreret, at gulvklinkerne under brændeovnen er udlagt på trægulvet, og ikke alle har tilstrækkelig vedhæftning. Der må påregnes forhøjet risiko for revner i fuger og klinker, men antageligt ikke i et omfang, som medfører øget brandrisiko, og forholdet kan derfor karakteriseres med K1. Fejlangivelsen har mindre betydning i styrelsens vurdering. Under pkt. 8.2 har den sagkyndige angivet at faldet på sidebygningens tag er for lille til tagstenene, og anført UN. I lighed med pkt. 3.6 og 9.2 savnes oplysning om undersøgelsens formål og omfang. Det er styrelsens vurdering den sagkyndige ved iagttagelse på stedet burde kunne beskrive risikoen for følgeskader og karakterisere forholdet med en K-karakter. Den sagkyndiges registrering vurderes derfor som utilstrækkelig, og da den vil påføre brugerne dårligere forsikringsdækning, eller unødvendige udgifter til supplerende undersøgelser, er fejlen ikke uden betydning. Det fremføres i høringssvaret, at der erfaringsmæssigt kan være skjulte skader, som kun kan fastslås effektivt ved at fjerne taget.

6 6/10 Styrelsen fastholder vurderingen, idet der skal være overordentligt gode grunde til at forudsætte taget fjernet, og det skal i givet fald klart fremgå af tilstandsrapporten hvorfor denne undersøgelse skønnes nødvendig. Styrelsen skal desuden henvise til at der ikke kan konstateres tegn på følgeskader, og noget sådan er heller ikke angivet i de ret detaljerede oplysninger fra ejer, som har boet i ejendommen i 4 år. Heller ikke de foregående tilstandsrapporter giver anledning til særlig mistanke, og herunder den rapport der er medsendt som bilag i høringssvaret (det bemærkes at den sagkyndige har angivet en af disse rapporter ved sin første besigtigelse af ejendommen). Under pkt. 8.3 burde det være beskrevet, at undertaget ikke er ført ud i skotrenden, og at taglægterne forhindrer effektiv afvanding langs siderne. Med tiden vil der samles større mængder smudspartikler i hjørnerne mellem lægter og skotrender, som holder på fugten, og dermed øger risikoen for rådangreb. Forholdet skal karakteriseres med K3. Forholdet kan ikke forventes opdaget af brugerne, før nedbrydningen er vidt fremskreden, og fejlen er derfor ikke uden betydning. Under pkt burde det være beskrevet, at loftet under hanebåndene er dårligt tilpasset til skorstenen, og at dampspærren ikke er tilsluttet. Der er risiko for konvektion og deraf følgende kondens i tagrummet. Forholdet skal karakteriseres med K3. Under pkt er det ikke registreret at afløbet fra en sikkerhedsventil ikke er ført til recipient. Forholdet kan karakteriseres med K1, og fejlangivelsen har mindre betydning i styrelsens vurdering. Under pkt har den sagkyndige angivet en manglende afdækning ved gruppetavlen med K1. Karakteren bør her være K3, da der er risiko for personskade, hvilket ligeledes burde være nævnt. Risikoen vurderes som mindre, hvorfor fejlen ikke har særlig vægt. Under samme pkt. burde det være beskrevet, at et elkabel i vaskerummet hænger løst fra afbryderen uden fastgørelse. Da der er forhøjet risiko for skader på installationen skal forholdet karakteriseres med K2. Fejlen har mindre betydning i styrelsens vurdering. Bygning B: (Som anført under Bygningsbeskrivelse har den sagkyndige angivet 8 skader vedrørende bygning B under bygning A. Der er konstateret unøjagtigheder i registreringen for 2 af dem, samt 4 oversete skader. Disse 6 fejl omtales her under bygning B.) Under pkt. 3.1 er det ikke registreret, at der partielt er mangelfuld pudsvedhæftning på sydgavlen. Facaden er relativt nymalet og vandafvisende, hvorfor risikoen for afstødning af pudslaget som følge af islinser mv. ikke skønnes nærliggende. Forholdet kan karakteriseres med K1, og har mindre betydning i vurderingen. Under pkt. 4.2 er det ikke registreret, at to vinduer i nordgavlen er nedslidte med træmørning, kitudfald og løse, rustne hjørnebånd. Forholdet skal karakteriseres med K2, og da udgifterne til renovering eller udskiftning af vinduerne vil have et vist økonomisk omfang, og derfor ikke er uden interesse for brugerne, er fejlen ikke helt ubetydelig.

7 7/10 Under pkt. 4.3 burde det være beskrevet, at der mangler tætlukkende fuge under døren i vestfacaden. Da underkanten af dørtrinet ligger under terrænniveau, er der forhøjet risiko for indtrængende vand, og deraf følgende skader på døren og det bagvedliggende trægulv. Forholdet skal karakteriseres med K3, og er ikke helt ubetydeligt i styrelsens vurdering. Under samme pkt. burde det være beskrevet, at gummifugerne omkring vinduerne i sydgavlen er nedbrudte, så vand kan trænge ind til bagstopningen. Forholdet kan karakteriseres med K2, og har mindre betydning i styrelsens vurdering. Under pkt. 9.2 og 9.3 har den sagkyndige angivet UN for fugt i væggene i et baderum, og K3 for en defekt kantfuge i brusenichen. (Badeværelset befinder sig i bygning B, men den sagkyndige har konsekvent anført skaderne under bygning A, jf. fejlangivelsen under Bygningsoplysninger ovenfor). Den sagkyndige burde have præciseret, at opfugtningen kan konstateres i en malerbehandlet væg op mod brusenichen. I lighed med pkt. 3.6 og 8.2 ovenfor er det styrelsens vurdering, at den sagkyndige har haft tilstrækkelige oplysninger til at karakterisere opfugtningen af væggen med K3, og til at angive et fagligt skøn om den sandsynlige årsag og udviklingsrisiko. Hvis den sagkyndige finder fagligt belæg for UN skal det fremgå hvad undersøgelsen bør omfatte, og om der er mistanke om særligt omfattende skjulte årsager (se høringssvaret nedenfor). Den sagkyndiges beskrivelser findes derfor upræcise og utilstrækkeligt begrundede, og fejlen er ikke uden betydning i styrelsens vurdering. Den sagkyndige fastholder sin vurdering, og det oplyses i høringssvaret, at årsagen kan være opstigende grundfugt eller en utæt kloak, mens vandpåvirkning fra badeværelset er mindre sandsynligt, da det ifølge sælger ikke er i brug. Styrelsen opfordres desuden til at dokumentere, at malerbehandlingen skulle være uegnet. Malerbehandling er ikke tilladt som overfladebeskyttelse af vægge med organisk materiale i vådzonen, og anses i almindelighed for uegnet, hvilket burde være påpeget af den sagkyndige (se f.eks. By og Byg Anvisning 200). Revisor har påvist at opfugtningen forekommer nederst på væggen, tæt op ad brusekabinen, hvor der må antages at være direkte vandpåvirkning, er det kan derfor være årsag til fugtskaden. Styrelsen vil dog ikke anfægte den sagkyndiges vurdering vedrørende andre fugtkilder, men det bemærkes, at det burde være angivet i beskrivelsen som begrundelse, hvis det er årsagen til UNkarakteren. Fejlangivelsen er herefter justeret, så konklusionen vedrørende malerbehandlingen som sandsynlig årsag udgår. Det fastholdes imidlertid, at den sagkyndiges beskrivelse er utilstrækkelig. Under pkt. 9.8 er det ikke beskrevet, at der ikke er fuget mellem toiletskål og gulv. Forholdet umuliggør effektiv rengøring, og der kan opstå lugtgener fra urenheder, der trænger ind under skålen. Forholdet kan karakteriseres med K1, og fejlangivelsen har mindre betydning i styrelsens vurdering. (I lighed med pkt. 9.2/9.3 ovenfor vedrører forholdet bygning B, men er af den sagkyndige anført under bygning A).

8 8/10 Bygning C: Under pkt. 3.1 har den sagkyndige givet K2 og anført, at Træfacader er med nedbrydning og mangelfulde ved vinduer med mere. Ifølge fotodokumentationen er der løse plader med åbne samlinger, og ingen sålbænke, hvilket indebærer, at der ledes vand ned bag beklædningen med risiko for trænedbrydning. Den sagkyndiges skadesbeskrivelse findes ikke dækkende, men forholdet har mindre betydning i styrelsens vurdering. Under pkt. 8.1 har den sagkyndige angivet en K3-skade med beskrivelsen: Revnet plast tagplade. Det burde være nævnt at skaden er interimistisk repareret, og den burde være stedfæstet nærmere på det 56 m 2 store tag, ligesom det burde fremgå, at der er følgeskader i lægter og spær. Den sagkyndiges skadesbeskrivelse findes derfor ikke tilstrækkelig, men forholdet har under indtryk af rummets standard mindre betydning i styrelsens vurdering. Under Sælgers oplysninger er det oplyst, at der forefindes en punkteret termorude i rum mod øst. Den sagkyndige har ikke angivet denne rude i sin registrering. Ejer oplyser desuden at der er en utæt tagrende eller nedløb ved udestuen. Heller ikke denne skade har den sagkyndige medtaget. Den sagkyndige har ikke afkrydset om sælger var til stede under besigtigelsen. Det vurderes derfor at den sagkyndige ikke har behandlet sælgeroplysningsskemaet med tilstrækkelig opmærksomhed, og forholdet er ikke uden betydning i styrelsens vurdering. Samlet begrundelse for afgørelsen Det fremgår af 13 i nævnte bekendtgørelse om huseftersynsordningen, at bygningsgennemgangen skal foretages med professionel omhu, og med brug af den indsigt og erfaring, som kan forventes af bygningssagkyndige. Ifølge samme bekendtgørelses 10, stk. 1, kan Erhvervs- og Byggestyrelsen tildele en advarsel eller inddrage beskikkelsen, hvis den bygningssagkyndige begår alvorlige eller gentagne fejl i tilstandsrapporterne. Ifølge 10, stk. 3, inddrages tidligere sanktioner i vurderingen, hvis de er meddelt indenfor de sidste tre år. Der henvises i øvrigt til kapitel 3 i Håndbog for Bygningssagkyndige, afsnit 4 8. Det er styrelsens vurdering, at tilstandsrapporten H belastes af manglende omhyggelighed ved besigtigelsen, og især i beskrivelsen af skaderne. Et stort antal mindre skader er overset, og beskrivelsen er utilstrækkelig for flere af de registrerede

9 9/10 skader. Karakteren UN anvendes i unødvendigt stort omfang, og brugernes orienteringsmulighed vanskeliggøres af en manglende systematik. Enkeltvis vurderes fejlene ikke som særligt alvorlige, men det store antal medfører betydelig risiko for uforudsete udgifter og bristede forventninger hos brugere, der disponerer i tillid til rapporten. De 20 forhold vurderes samlet set som en alvorlig fejl ved tilstandsrapporten. Der er derfor grundlag for en påtale ifølge håndbogens kapitel 3, afsnit 8. Konklusionen ville være den samme, selv om 1/3 af fejlene var undgået. Den sagkyndige har imidlertid en gældende advarsel for fejl i en anden tilstandsrapport. Vurderingen af efterfølgende sanktioner skærpes derfor, og kan efter retningslinierne i håndbogen føre til en inddragelse af den sagkyndiges beskikkelse i huseftersynsordningen. Det er imidlertid styrelsens samlede vurdering, at de nu konstaterede fejl ikke har en karakter, der skal begrunde en inddragelse. Sanktionen fastlægges herefter til en ny advarsel for gentagne fejl i tilstandsrapporten H Konsekvenser af afgørelsen Advarslen har virkning fra den dag, den endelige afgørelse er meddelt til den sagkyndige. Advarslen har virkning i en periode på 3 år, jf. bekendtgørelse om huseftersynsordningen 10, stk. 3. Så længe advarslen er gældende, kan en yderligere påtale eller advarsel som følge af teknisk revision medføre, at beskikkelsen inddrages. Der henvises til kapitel 3, afsnit 8 i Håndbog for Beskikkede Bygningssagkyndige. Så længe advarslen er gældende, kan den få betydning for om den sagkyndige kan genbeskikkes i huseftersynsordningen. Den nuværende beskikkelse udløber den 27. februar Der henvises til bekendtgørelsens 8, stk. 5. Erhvervs- og Byggestyrelsen offentliggør advarslen på en liste med navn og virksomhedstilknytning på styrelsens hjemmeside, Offentliggørelsen sker tidligst 4 uger efter, at advarslen er meddelt den sagkyndige. Efter 3 år slettes oplysningen om advarslen med navn og firmatilknytning igen. Der henvises til 10, stk. 5, i nævnte bekendtgørelse om huseftersyn. Der udtages yderligere en af den beskikkede bygningssagkyndiges tilstandsrapporter til teknisk revision. Der henvises til kapitel 3, afsnit 8 i Håndbog for Beskikkede Bygningssagkyndige.

10 10/10 Klagevejledning Denne afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Der henvises til 2 i bekendtgørelse nr. 359 af 25. marts 2009 om henlæggelse af visse beføjelser på boligområdet til Erhvervs- og Byggestyrelsen, samt om afskæring af klageadgang. Afgørelsen kan indbringes for domstolene efter dansk rets almindelige regler. Hvis sagen indbringes for domstolene, kan offentliggørelse af advarslen med navn og firmatilknytning ikke ske, før der er faldet endelig dom i sagen. Påtegning Erhvervs- og Byggestyrelsen den 26. august 2009 Hans Møller Arkitekt