hen gennem december kun afbrudt af en kortere mildning omtrent midt i måneden.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "hen gennem december kun afbrudt af en kortere mildning omtrent midt i måneden."

Transkript

1 Vinteren 2010/11 lagde ud med et brag med sne og frost allerede fra slutningen af november med etablering af et noget nær landsdækkende snetæppe, og kulden fortsatte med stigende strenghed hen gennem december kun afbrudt af en kortere mildning omtrent midt i måneden. Men der blev aldrig brug for statsisbryderne, kun for de mindre isbrydere i fjorde og sunde, for vejret slog om, og januar og februar blev omtrent normale. I lighed med sidste vinter melder sig spørgsmålet: hvorfor blev det ikke en isvinter? Selvom svaret denne gang ligger lige for, funderes der i artiklen over årsag og virkning og kastes lidt mere lys over, hvad vi forstår ved en isvinter. Der trækkes informationer om tidligere tiders isvintre ind, og den gængse definition på en isvinter tages under kærlig behandling. Men først nogle ord om vinteren, der gik. tilbage til isvinteren 1981/82 for at finde noget tilsvarende. Den globale opvarmning til trods var december på kanten af ny kulderekord, og især huskes den voldsomme snestorm kort før jul, der særskilt ramte Bornholm med rekordstore mængder sne og helt exceptionelt førte til hvid jul nr. to i streg. Frosten startede allerede i november, og kun afbrudt af en kortere mildning fortsatte den gennem hele december (figur 1), der dermed blev den næstkoldeste julemåned med sit gennemsnit på -3,9 C. Grunden burde derfor langt om længe være lagt for en ny isvinter efter mange års venten, og der blev da også varmet godt op i dagspressen til en sådan. Men i lighed med forrige vinter kom vi igen ud i en lige ved og næsten : under påvirkning af juledagenes strenge frost bredte isen sig for alvor i hovedfarvandene, der var så småt problemer for skibsfarten, statsisbryderne var utålmodigt på spring for at gå i aktion, og vejrudsigterne lød på fortsat kulde. Nu måtte den da være der! Den 30/12 lød det, at et fragtskib var løbet ind i problemer med isen i farvandet omkring Læsø, og det blev af Søværnets Operative Kommando (SOK) sendt på en stor omvej for at undgå at sidde fast /1/. Videre lød det, at SOK med slæbebåden Hugin havde hjulpet tre skibe med at sejle fra Hals til Nr. Sundby Det blev den koldeste start på en vinter i mange år, og vi skal

2 Vejret, 127

3 og fra 14. marts til 1. april var der isbådstransport over bæltet /2/. Den 21. marts var der fastis fra Knudshoved til øst for Sprogø, og i Kattegat var der isfyldt en uge midt i marts. I Øresund sad dampere fast i store isskruninger så sent som 13/3, isen var tiltagende, 17/3 meldtes om forbindelse til Sverige over isen ved Taarbæk, og dagen efter kunne man gå fra Helsingør til Hveen! Det kolde vejr fortsatte, og der var is til langt ind i april - i Sundet sad adskillige dampere fast i isen i midten af april... dengang skulle der nok ikke så meget til. Tilbage i nutiden måtte konstateres, at et sådant scenarie var meget usandsynligt. Selvom vinterens sidste frostperiode afkølede vandene så meget, at der sidst i februar igen var begyndende isdannelser i hovedfarvandene, nu også i Østersøen (figur 2), stod foråret for døren, og det måtte snart konstateres, at dette var historien om isvinteren, der forsvandt igen igen. Vinteren kommer med en middeltemperatur for kalen- dervinteren på -1,2 C ind som den 22. koldeste siden 1874, og hvis den rangeres blandt vintre med isobservationer og oplysninger om status som isvinter, dvs. siden vinteren 1906/07, kommer den ind på en 13. plads. Da der ofte opleves decideret vintervejr i marts, er marts regnet med i oversigten i tabel 1 over de koldeste vintre siden 1906/07, og da den såkaldte kuldesum (se lidt senere) ofte benyttes til at sammenligne vintre efter deres strenghed, er vintrene sorteret efter værdien af denne. Opgjort sådan overhaler 2010/11 på en 21. plads flere af de historiske isvintre fra den første del af forrige århundrede. Dengang skulle der dog mindre til end i dag for, at skibe gav op overfor isen. Som omtalt i en tidligere artikel i Vejret /3/ er den oftest benyttede definition på en isvinter her i landet, at mindst én af statsisbryderne skal have været ude at bryde is i mindst et af hovedfarvandene (de åbne farvande) i mindst én dag. Denne definition er af indlysende grunde noget utilstrækkelig, primært fordi den er historisk inkonsistent: for det første duer den ikke i den historiske periode op til bygningen af den første statsisbryder i 1923, for det andet er skibstonnagen i dag langt bedre rustet til sejlads i isfyldte farvande end i tidligere tider, hvilket af gode

4 Vejret, 127

5 til at skelne mellem isvintre og ikke-isvintre, for hvor går grænsen, og hvad er det for parametre, der helt præcist karakteriserer en isvinter? Siden 1906/07, hvor systematiske observationer af havis i de danske farvande startede, regnes der officielt med 21 isvintre, som er kategoriseret som sådanne pga. væsentlige problemer for skibsfarten. De første 5 isvintre regnes med netop af denne årsag, selvom den første statsisbryder endnu ikke var bygget, blot forestod private selskaber brydningen af is såsom DFDS og DSB. Flere af disse private isbrydere kombinerede i øvrigt det praktiske med det økonomiske: de kunne medtage passagerer! Den første statsisbryder blev indsat i Andre vintre har også haft visse problemer med havis, selvom de ikke regnes med blandt isvintrene. Her skal som eksempel nævnes to vintre. I 1953/54 indtrådte en langvarig frostperiode fra 22/1 til sidst i februar, som trods forholdsvis moderate kuldegrader førte til omfattende isdannelser med kulmination efter en måneds kulde (figur 4). Af årsskriftet fra Statens Istjeneste i 1954 /4/ fremgår, at samtlige fem statsisbrydere kom i funktion, om end det ikke fremgår hvorvidt der blev brudt is i de åbne farvande, hovedfarvandene. Der må dog af figur 4 og 5 formodes et vist behov herfor, hvorfor der godt kunne argumenteres for at opgradere denne vinter til en isvinter. Det samme gælder for vinteren 1965/66. Her satte kulden ind i januar med isdannelser og ispres i de åbne farvande fra midt i måneden. En stilstand i frosten i starten af februar blev snart fulgt af stærkt faldende temperatur og frisk østlig vind, hvorfor der indtraf en hurtig forværring i issituationen med kulmination omkring 17/2 (figur 6). Ifølge Statens Istjeneste /5/ kom samtlige statsisbrydere i funktion i de åbne farvande: Danbjørn i Sundet, Isbjørn, Elbjørn og Lillebjørn tog en tørn i hver deres del af Kattegat, og Storebjørn tog sig af Hals Barre. Det er derfor

6 Vejret, 127

7 problematik i sig. For de danske vintre med havis findes mange iskort, som viser udbredelsen af forskellige typer isdække, men iskort er gennem tiden tegnet efter forskellige signaturer og kriterier, og det vil være en større opgave at tolke og omsætte disse til arealværdier. Det er dog en mulighed, og figur 7 viser, at det kan lade sig gøre. Her er den maksimale isudbredelse i Østersøen opgjort helt tilbage til Det næste bliver at finde ud af, hvor meget is der går på en isvinter. Isforholdene, herunder isforekomsternes varighed, er siden 1906/07 opgjort for alle farvande i Danmark, såvel indre som åbne, via observationer af isen fra en lang række stationer, og Statens Istjeneste har årligt opgjort iagttagelserne i statistikker, der bl.a. omfatter antal dage med forskellige former for is og påvirket sejlads samt istykkelser. Datamaterialet, der er baseret på meldinger efter den gamle danske iskode, er omfattende og nogenlunde ensartet op til vinteren 1982/83, hvorefter man gik over til Østersøkoden (the Baltic Sea Ice Code). Denne giver flere detaljer end hidtil om isforholdene, og den årlige statistik giver bl.a. antal dage med forskellige koncentrationer af is, istykkelser og art samt data om besejlingsforhold. En tidligere artikel i Vejret /8/ viser, hvordan iskoncentrationen opgjort vha. de to kodesystemer kan opdeles i

8 Vejret, 127

9 (SST) normalt omkring 6 C i hovedfarvandene, hvilket også var tilfældet ved denne vinters begyndelse (figur 10 tv.). Følgelig var der en enorm varmereserve i havene, som det tog lang tid at tømme for energi: efter næsten en måneds vintervejr lå SST stadig over saltvands frysepunkt i alle hovedfarvande (figur 10 th.). I figur 11 er for vinteren 2010/11 vist glidende værdier af 5-døgns kuldesum sammen med potentielt maksimal istykkelse emax og middelværdi af daglige værdier af SST ved et antal havnestationer. Til sammenligning er de samme parametre vist for vinteren 1981/82, der også startede med meget koldt vejr i december; den eksisterende kulderekord for julemåneden på -4,0 C er fra dengang. Eksakte målinger af istykkelse er ikke umiddelbart tilgængelige for vinteren, da iskoderne giver istykkelsen i intervaller, men det er muligt at beregne den potentielt maksimale istykkelse vha. erfaringsformlen /8/, hvilket i figur 11 er gjort for Gniben: I denne enkle metode for en tilnærmet istykkelse, der kan anvendes til orientering, er der indbygget en vis kompensation for perioder med tø og aftagende istykkelse. Mange parametre indvirker på isens tykkelsesvækst såsom de lokale oceanografiske forhold og havvandets fysiske egenskaber, og overordnet set er kulde- og tøperiodernes antal, varighed og styrke af betydning. Ved beskyttede lokaliteter med lav vanddybde, begrænset strøm, små bølger og vand med lav saltholdighed kommer isdannelsen hurtigt i gang og kan nå store istykkelser i modsætning til de åbne farvande med mere strøm, større bølger og dybere og

10 Vejret, 127

11 overraskende faktum, at jo barskere en vinter starter, des hurtigere må isbryderne i gang. I Kmax pr. døgn i figuren er mildningerne regnet med. Det interessante er, at den nys overstående vinter den 30/12 rent faktisk lå til at blive en isvinter (figur 13), men samlet set bestod ca. 2/3 af vinteren af mildninger med betydelig stagnation i islægget. I de klassiske isvintre er sådanne mildninger generelt væsentlig færre og kortere. Det er frostens styrke i en vinters første fase, der sammen med SST ved udgangspunktet er med til at bestemme, hvor lang tid der skal gå inden isbrydning iværksættes, men afkølingen er naturligvis bestemt af et komplekst samspil af mange faktorer, herunder strømforhold, temperaturfordeling i vandsøjlen, saltforhold, isens albedo samt meteorologiske parametre såsom vindhastighed, vindretning, strålingsforhold og nedbør. Ved vestenvind kan varmere overfladevand fra Nordsøen opbløde en ellers anstrengt issituation, mens vindstuvning modsat kan give isskruninger og ispres og nødvendiggøre isbryderhjælp. Vinteren 1981/82 fik en langt koldere start end 2010/11 (figur 13), og også SST var meget lavere i udgangspunktet. Da kulden satte ind den 8/ , var middelværdien af SST ved 9 kyststationer kun 2,8 C, mens SST ved vinterens start 24/ lå på 6,7 C. Selvom vinteren 2010/11 startede 2 uger tidligere end 1981/82, nåede SST akkurat ikke at komme ned på samme lave niveau som sidst i december Vi kom således til at se endnu en tilsyneladende isvinter løbe ud i sandet. Statsisbryderne var på spring, de mindre isbrydere var i fuldt sving i fjorde og sunde, og derved blev det. De lange mildninger i januar og februar i år lukkede og slukkede for Kong Vinter. Det er dog ikke første gang, vi har været lige ved og næsten. Vinteren 2002/03 startede med hård frost 29/12, og efter 2 ugers kulde nåede isen netop at brede sig i hovedfarvandene og varsle en ny istid og så ikke mere. Gråzonevintre er egentlig ikke så sjældne... /1/www.dr.dk/Nyheder/ Indland/2010/12/30/ htm. /2/ Speerschneider, C. I. H., 1927: Om Isforholdene i Danske Farvande, Aarene Publikationer fra det Danske Meteorologiske Institut, Meddelelser nr. 6. /3/ F. Vejen, Isvinteren der forsvandt. Vejret nr. 123, maj /4/ Is- og Besejlingsforholdene i de Danske Farvande i Vinteren Statens Istjeneste, København /5/ Is- og Besejlingsforholdene i de Danske Farvande i Vinteren Statens Istjeneste, /6/ Is- og Besejlingsforholdene i de Danske Farvande i Vinteren Statens Istjeneste, /7/ Torbjörn Grafström, Amund Lindberg, Lisa Lind (SMHI), Ulf Gullne, Sjöfartsverket. Sammenfattning av Isvintern och Isbrytningsverksamheten 2008/09. Sjöfartsverket og SMHI, /8/ R. Zort og M. Hvidberg- Knudsen, 2007: Is i de danske farvande. Havisobservationer og Isprognose. Vejret, /9/ Is- og Besejlingsforholdene i de Danske Farvande i Vinteren Statens Istjeneste, København /10/ Is- og Besejlingsforholdene i de Danske Farvande i Vinteren Søværnets Operative Kommando, Istjenesten, /11/ fi/bsap_assessment/ifs/ ifs2010/en_gb/iceseason/. /12/ ket.se/sv/infrastruktur-amp- Sjotrafik/Vintersjofart/Isklasser--krav/ htm.

»Isvinteren«om hvilken der kan siges: ikke alle gode gange tre

»Isvinteren«om hvilken der kan siges: ikke alle gode gange tre 2011/12 vinterens Kirgiserkulde var hård, men for kort»isvinteren«om hvilken der kan siges: ikke alle gode gange tre Af Flemming Vejen, DMI I modsætning til sine to forgængere nåede vi halvvejs igennem

Læs mere

Vinteren 2009/10 var kold, men ikke kold nok... Isvinteren der forsvandt

Vinteren 2009/10 var kold, men ikke kold nok... Isvinteren der forsvandt Vinteren 2009/10 var kold, men ikke kold nok... Isvinteren der forsvandt Af Flemming Vejen, DMI Vinteren 2009/10 blev den koldeste i mange år og huskes især for sine store snemængder og for statsisbrydere,

Læs mere

Is i de danske farvande Havisobservationer & isprognose

Is i de danske farvande Havisobservationer & isprognose Is i de danske farvande Havisobservationer & isprognose 1 VEJRET Nr.4 29.årgang November 2007 (113) Af René Zorn & Morten Hvidberg-Knudsen, DHI www.dhigroup.com Artiklen beskriver en statistisk analyse

Læs mere

VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER

VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER Søværnets Operative Kommando Istjenesten ISMELDETJENESTEN Den danske ismeldetjenestes opgave er at fremskaffe oplysninger til brug for isbrydningstjenesten, de søfarende,

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Vejr. Matematik trin 1. avu

Vejr. Matematik trin 1. avu Vejr Matematik trin 1 avu Almen voksenuddannelse 9. december 2008 Vejr Matematik trin 1 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Solskinstimer

Læs mere

Is- og besejlingsforholdene i de danske farvande i vinteren 2006-2007

Is- og besejlingsforholdene i de danske farvande i vinteren 2006-2007 Is- og besejlingsforholdene i de danske farvande i vinteren 2006-2007 Ice and Navigational Conditions in Danish Waters during the Winter 2006-2007 Søværnets Operative Kommando ISSN 0106-5076 IS- OG BESEJLINGSFORHOLDENE

Læs mere

L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland)

L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland) L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland) Erhvervsudvalget v/hr. Henning Hyllested stiller spørgsmål til Erhvervsministeren; og svarene fra Erhvervsministeren

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige

Læs mere

Fortsættelse af Hareskov-Værløse Avis, der udsendtes første gangt'9'1945 EFTER UDGANG -Jeg idagevis blive anmark. Kalundborg- UNDER AFSONING Arhus blev gennemført undersøger man nu om med isbryder-assistance

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Is- og besejlingsforholdene i de danske farvande i vinteren 2014-2015

Is- og besejlingsforholdene i de danske farvande i vinteren 2014-2015 Is- og besejlingsforholdene i de danske farvande i vinteren 2014-2015 Ice and Navigational Conditions in Danish Waters during the Winter 2014-2015 Værnsfælles Forsvarskommando Marinestaben ISSN 0106-5076

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Af John Cappelen, DMI I Danmark blev 2012 et lidt koldere år med overskud af nedbør og et lille underskud af sol set i forhold til perioden

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Bidrag til Vejret 2000 nr. 1 af Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsen DMI/VO Indledning. Under orkanen den 3. december 1999 blev Vadehavet ramt

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på.

Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på. Dengang der var isvintre til.. Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på. I vinteren 1962/1963 var der rigtig isvinter endda en af de mere længerevarende.

Læs mere

Skibstrafik ved Masnedsund

Skibstrafik ved Masnedsund Skibstrafik ved Masnedsund Høringsrapport vedrørende lukning for gennemsejling Januar 2015 Ringsted-Femern Banen E3005 Ny Masnedsund Bro Banedanmark Ringsted-Femern Banen Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Sømandskab. Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner. Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold

Sømandskab. Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner. Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold Sømandskab Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold Søvejsregler De Internationale Søvejsregler 1840 - DK

Læs mere

Standerstrygningstale 2015

Standerstrygningstale 2015 Standerstrygningstale 2015 Så står vi her igen velkommen til jer alle dejligt at se et godt fremmøde. I dag er jo dagen, hvor sommersæsonen for alvor er slut og vi gør op, hvor mange kilometer, vi har

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Markaryd 31. juli 2005 En analyse

Markaryd 31. juli 2005 En analyse Markaryd 31. juli 2005 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Det var vist meningen, at Sjælland skulle flyve Laxå 30. juli 2005, men på grund af vejret blev flyvningen flyttet til Markaryd i Skåne, og det

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Badevandsprofil Saltofte Strand

Badevandsprofil Saltofte Strand Badevandsprofil Saltofte Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske

Læs mere

Bilag 1C: Brostatistik

Bilag 1C: Brostatistik Vejdirektoratet Side 1 Bilag 1C: Brostatistik Bilag 1C: Brostatistik 1. Bro statistik for Storebæltsbroen I midtvejsrapporten fra foråret 2010, var der i det daværende bilag 1B vist de tal, som Storebælt

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Information om. nedlæggelse af visse skibsruter i Kattegat den 1. oktober 2010

Information om. nedlæggelse af visse skibsruter i Kattegat den 1. oktober 2010 Til: Se forsendelsesliste i bilag 12. juli 2010 SØFARTSSTYRELSEN Vermundsgade 38 C 2100 København Ø FARVANDSVÆSENET Overgaden oven Vandet 62 B 1023 København K KORT & MATRIKELSTYRELSEN Rentemestervej 8

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

TRAFIKANLÆG, Anlægsbeskrivelse og -overslag

TRAFIKANLÆG, Anlægsbeskrivelse og -overslag Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavnsvæsen TRAFIKANLÆG, Anlægsbeskrivelse og -overslag Delopgave : Trafikanlæg mellem Qaqortoq, Narsaq og Narsarsuaq Emne : Færgeforbindelse mellem Qaqortoq og Narsaq 27.05.2004

Læs mere

8 flyinteresserede genopbygger fly fra 2. verdenskrig!

8 flyinteresserede genopbygger fly fra 2. verdenskrig! 8 flyinteresserede genopbygger fly fra 2. verdenskrig! En 2 sædet advanced trainer en såkaldt AT6 styrtede under en patrulje i 1942 i Grønland. Den står nu i Balle efter en del år i Hou, og nærmer sig

Læs mere

Solstorme 2011 og klimatiske forandringer

Solstorme 2011 og klimatiske forandringer Solstorme 2011 og klimatiske forandringer Af Ove Fuglsang Jensen Artiklen indeholder som vanlig en lille forecast for solen, og hvad der sker med observationer af solen. Derudover sker der nyt på klimafronten

Læs mere

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Inspireret af Tour de France s start på Korsika i 2012 havde 6 ryttere fra Ballerup Cykelmotion tilmeldt sig Dan Frost cykelrejers tur

Læs mere

ADVARSEL MOD OVERISNING LYT TIL VEJRMELDINGEN

ADVARSEL MOD OVERISNING LYT TIL VEJRMELDINGEN Tema om overisning ADVARSEL MOD OVERISNING DECEMBER, JANUAR, FEBRUAR OG MARTS ER SÆSON FOR OVERISNING. OG OVERISNING KAN I LØBET AF GANSKE KORT TID - SÆTTE ET TYKT PANSER AF IS PÅ BÅDE STORE OG SMÅ SKIBE.

Læs mere

IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG

IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG Oktober 2006 af Martin Windelin tlf. 3355 7720 og Bjarne T. Hansen IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG Selvom antallet af beskæftigede

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande SOK følger skibene, fra de sejler ind i dansk farvand, til de forlader det igen. Denne overvågning foregår ved hjælp af fly, skibe, kystradarer og

Læs mere

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande SOK følger skibene, fra de sejler ind i dansk farvand, til de forlader det igen. Denne overvågning foregår ved hjælp af fly, skibe, kystradarer og Automatisk Identifikations System (AIS). Denne indsats

Læs mere

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m 29 Fiskerens arbejdsfelt er havet. I Nordsøen opblandes vandet hvert år mens Østersøen er mere eller mindre lagdelt hele året. De uens forhold skyldes varierende dybde- og bundforhold, der sammen med hydrografien

Læs mere

KKKK, Sikkerhedskursus. Juni 2012

KKKK, Sikkerhedskursus. Juni 2012 KKKK, Sikkerhedskursus Juni 2012 Dagens program 1. Sikkerhed før tur 2. Kuldepåvirkning 3. Søfartsregler 4. Vind og bølger 5. På vandet 1. Makkerredning 1 og 2 2. Selvredning 3. Svømning med kajak 4. Bugsering

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

Regn i februar varsler frost i marts

Regn i februar varsler frost i marts Gamle vejrvarsler 1. januar: Er solen rød på nytårsmorgen, betyder det krig og uvejr i det kommende år. 1. januar: Blæser det på nytårsdag, bliver det et godt frugtår. 6. januar: Hellig trekongers tø er

Læs mere

Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover

Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 158 Offentligt Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover Goddag, I relation til den

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Ifølge Metroservice var der følgende information til passagererne i monitorerne ved begge platforme:

Ifølge Metroservice var der følgende information til passagererne i monitorerne ved begge platforme: AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2010-0068 Klageren: XX Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metroservice A/S Klagen vedrører: Erstatning på 2.662 kr. til flybilletter.

Læs mere

Teknisk Rapport 12-22

Teknisk Rapport 12-22 Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter

Læs mere

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S)

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 561 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 27. april 2011 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK

Læs mere

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN Morten Steen Petersen, TetraPlan A/S og Gert Nørgaard, CMPort ab. 1 INDLEDNING Vurdering af effekten af en uddybning af Drogden til 9m, henholdsvis

Læs mere

09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub

09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014 Mette Hundahl 1 Thurø Sejlklub 2 1 Marstal Navigationsskole 3 Dagens emner: Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 4 2 Klargøring

Læs mere

VINTER OG ELBILER. Citroën C-Zero Mitsubishi imiev Peugeot ion. Information om

VINTER OG ELBILER. Citroën C-Zero Mitsubishi imiev Peugeot ion. Information om VINTER OG ELBILER, 1. sal Information om Citroën C-Zero Mitsubishi imiev Peugeot ion DET Danske VINTER- VEJR Danskerne elsker elbilen, men elsker elbilen Danmark og så om vinteren? Velkommen til guiden

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6

Læs mere

DMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch

DMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch DMI s Center for Ocean og Is Erik Buch Vejrudsigter på TV Højvandsvarsel 2. januar 2002 Operationel Oceanografi Ved operationel oceanografi forstås rutinemæssig indsamling, fortolkning og formidling af

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Baggrund og idé Sommeren 2015 viser den tyske kunstner, Till Verclas, et udendørs installationsværk, Den Anden Havn, i Bouet på Læsø. Værket består af syv

Læs mere

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede

Læs mere

Med Trygjollen på tur til Bornholm

Med Trygjollen på tur til Bornholm Med Trygjollen på tur til Bornholm Af Tina Rasmussen I forbindelse med sit frivillige arbejde har formanden for Trygjollen, Flemming Jensen, ofte været i kontakt med MOCS (Maritimt Overvågning Center Syd).

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Færdselsstyrelsen Bilteknisk Afdeling

Færdselsstyrelsen Bilteknisk Afdeling S 3166 - Offentligt Færdselsstyrelsen Bilteknisk Afdeling Dato: 11. oktober 2007 J. nr.: FS316-000032 NOTAT om reglerne om vinterdæk i Sverige og Tyskland Baggrund Folketingsmedlem Jens Christian Lund

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Sammenligning af nedbørdata fra Skagen

Sammenligning af nedbørdata fra Skagen DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-22 Sammenligning af nedbørdata fra Skagen Maja Kjørup Nielsen November 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

SIRT1, levetid og kontroverser

SIRT1, levetid og kontroverser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nye experimenter viser SIRT1's roller i HS - eller gør det? Flere laboratoriers arbejde antyder

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

LEKTION 5 SPILFØRING I SANSKONTRAKTER

LEKTION 5 SPILFØRING I SANSKONTRAKTER LEKTIO 5 PILFØRIG I AKOTRAKTER elv om det er meget vanskeligt at opstille entydige regler for spilføringen, er der nogle principper, der næsten altid kan følges i sanskontrakter: 1. Tæl dine topstik 2.

Læs mere

Kajaksejlads på Ryslinge Efterskole

Kajaksejlads på Ryslinge Efterskole Indledning Hovedmål med undervisningen Vores hovedmål med undervisningen i kajak er at skabe gode oplevelser, samt at give basale færdigheder. Oplevelser er både knyttet til aktiviteten i sig selv, naturoplevelser

Læs mere

Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015

Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Afbrudsstatistik og forsyningssikkerhed i historisk perspektiv 1. Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til Energinet.dk

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere