Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 9 marts Side 1. Side 3 Sprogpraktik trin for trin på Danskuddannelse 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 9 marts 2010. Side 1. Side 3 Sprogpraktik trin for trin på Danskuddannelse 2"

Transkript

1 Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 9 marts 2010 Indhold Side 1 Sprogcentret godt i gang i Fredericia Side 3 Sprogpraktik trin for trin på Danskuddannelse 2 Side 4 At lære dansk, når man taler tyrkisk Side 6 Grundtvig Learning Partnership Projektmøde i Riga Side 7 Sprogcenter Vejle til Partnerskabsmøde i Finland Sprogcentret godt i gang i Fredericia Af Inger Nørregaard Andersen, afdelingsleder Så kunne døren åbnes for den nye sprogskole. Side 8 Sprogpraktik i foreninger En dag i november en næsten helt almindelig arbejdsdag i november på Sprogcenter Vejle, begynder noget at summe rundt i krogene. Der ringes lykønskninger ind, og de færreste ved, hvad der egentlig foregår, men medarbejderne kaldes til møde med en ukendt dagsorden. Mødet må dog have karakter af noget positivt, da der indkøbes champagne og chokolade. Så offentliggøres meddelelsen: Vi har vundet retten til at undervise i Fredericia i 5 år eller man skulle måske sige genvundet tabt terræn, som vi afgav 3 år tidligere. Nyheden blev modtaget med begejstring og klapsalver, men gammel blev den ikke, inden praktiske spørgsmål dukkede op, så som Hvilke opgaver skal vi så i gang med? og Hvem i personalegruppen skal flyttes til Fredericia? Glæde blev afløst af travlhed og usikkerhed. Det er jo lige om lidt lige efter jul! Personalet i Sprogcentrets administration var sammen med ledelsen de første til at mærke konsekvensen af den nye, store opgave. Ledelsen skulle holde møder med diverse involverede parter, rammerne skulle aftales med Fredericia kommune, der skulle aftales overdragelse med den hidtidige udbyder, og der skulle holdes ansættelsessamtaler med personalet fra Fredericia.. Kontorpersonalet gik straks og med stor ildhu i gang med at skaffe kursistinformationer, lægge dem ind i vores kursistregistreringssystem, oprette holdlister, bestille computere, kopieringsmaskine og diverse kontorartikler kort sagt ekstra arbejde, der kræver, at aftnerne tages i brug. En stor velvilje til at løfte opgaven præger Sprogcentret hele december måned. Oven i alle de praktiske ting står det allerede klart, at de nuværende lokaler på Depotgården i Fredericia er for trange, og at der fra start skal arbejdes på at finde nye, tidssvarende lokaler. Lærerne blev næste personalegruppe, der mærkede udvidelsen, idet der skulle udvælges en håndfuld dygtige og engagerede undervisere, der kunne bære teamkulturen til Fredericia. Fortsættes side 2

2 kommer bøger på hylderne, der anskaffes dvd- og cd-afspillere, kuverter og brevpapir med logo samt diverse kontorartikler leveres og ja, i skrivende stund er internettet endda en realitet. Kort sagt: Skolen fungerer! Vi skaber forbindelser til vore samarbejdspartnere, og aftaler rammer og procedurer for samarbejdet. Der er fundet nye, indbydende lokaler på Prangervej, hvor vi håber på at flytte ind i begyndelsen af marts, så alt tegner lyst. Jeg mangler blot at nævne den lille detalje, at jeg er så heldig at have fået stillingen som afdelingsleder på Sprogcenter Fredericia, som er det nye navn. Fortsættelse følger fra Prangervej i næste nummer! Ind i elevatoren og op til undervisning. Samtidig blev så godt som alle lærere i den nye afdeling genansat ved Sprogcenter Vejle. En del af dem kunne fortsætte med at undervise i Fredericia, mens andre blev flyttet til Vejleafdelingen med det formål at mixe personalet fra de to afdelinger, altså skabe én skole og indføre organisationen i selvstyrende team i Fredericia. Efter at de første reaktioner på at have fået et geografisk nyt arbejdssted havde lagt sig, kunne alle holde en nogenlunde rolig juleferie, om end alle, nye som gamle, mærkede usikkerheden i sig om, hvad forandringerne ville bære med sig. Så oprandt dagen, alle havde ventet på med spænding. Mandag den 4. januar 2010 var der arrangeret fælles personaledag for ansatte i Fredericiaafdelingen. Der blev checket ind af 13 positive medarbejdere. Dagen blev brugt til at se hinanden an, afstemme forventninger og diskutere teamkultur. Da dagen var omme, og alle checkede ud, var det med lidt mindre usikkerhed og meget mere optimisme. Tirsdag d. 5. januar var ligeledes afsat til opstart. Det selvstyrende lærerteam havde deres første udvidede teammøde om formiddagen, mens eftermiddagen gik med et fælles informationsmøde for alle nyansatte, hvor bl.a. administrative procedurer blev præsenteret. Herefter gik det løs med det, det egentlig drejer sig om nemlig undervisning. De første dage bød på lidt forvirring bl.a. pga. svingende kursistfremmøde, mangel på stort set alt i materialer samt problemer med opkoblingen til internettet. Men stille og roligt ordner tingene sig. Kursisterne dukker op, der Inger Nørregaard Andersen, afdelingsleder Sprogcenter Fredericia. Kolofon Redaktion: Anne-Marie Hatami-Rezania, Anne Vind Andersen, Birger Sørensen og Dorthe Nielsen (ansvarshavende). Layout: Niels Dalager Tryk: JTO-ELBO Grafisk Oplag: 500 Abonnement: i dialog er et nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia, der informerer om sprogcentrets aktiviteter. i dialog udkommer fire gange om året. Du kan abonnere på en elektronisk udgave af nyhedsbrevet ved at maile til og komme på maillisten. 2

3 Sprogpraktik trin for trin på Danskuddannelse 2 Af Anne Vind Andersen, jobguide Igennem de sidste 3 år har vi på Sprogcenter Vejle arrangeret sprogpraktikker for kursisterne. Bortset fra et par enkelte undtagelser, har det generelt været en stor succes, og vi har fået mange positive tilbagemeldinger fra både kursister og sprogpraktiksteder. Det har imidlertid primært været kursisterne på Danskuddannelse 3 (dvs. kursister med minimum en gymnasial uddannelsesbaggrund), der har taget imod tilbuddet om sprogpraktik, og derfor valgte vi som et forsøg med støtte fra Integrationsministeriet at sætte fokus på kursister på DU2 og med øgede ressourcer støtte disse kursister her til også at benytte tilbuddet om sprogpraktik som et skridt på vejen til personlig afklaring og jobsøgning. Sprogpraktikken skulle indgå som et element i et længere arbejdsmarkedsrettet forløb, hvor også jobsøgning, udarbejdelse af ansøgninger og CV samt træning i jobsamtalen indgik. I praksis var en dag om ugen afsat til den arbejdsmarkedsrettede undervisning, hvor Sprogcentrets jobguide indgik som fast støtteperson i undervisningen. Desuden var det jobguidens opgave at finde og arrangere sprogpraktikkerne. Generelt var der et meget stort behov for hjælp til at læse og forstå en jobannonce og til at kunne skrive en ansøgning og lave et CV. Her faldt de ekstra ressourcer på et meget tørt sted. Med hensyn til sprogpraktikken, så mødte vi den store udfordring, at finanskrisen havde sat sit aftryk på virksomheder og institutioner, hvilket betød en langt mindre interesse for og villighed til at bruge tid og ressourcer på en person, som der højst sandsynligt ikke var brug for alligevel. Det betød også, at kravet om et realistisk jobperspektiv blev større. Man vil ikke i for eksempel børnehaver og på plejehjem tage kursister i praktik for sjov så at sige. Der skal være et realistisk jobmæssigt mål med det også. Og dette krav er det svært at leve op til for de fleste kursister på DU2, som ikke har nogen lang skolebaggrund bag sig. De fleste kursister i projektet ville helst bare have et arbejde, og var klar til at tage hvad som helst. Og de ville gerne i sprogpraktik først, hvis det gav dem større mulighed for at få et arbejde. Problemet her var, at man inden for de områder, som det er realistisk for vores kursister at søge job indenfor (for eksempel rengørings- eller produktionsområdet), ikke længere havde behov for arbejdskraft og dermed heller ikke så stor interesse i at bruge tid på en kursist i sprogpraktik. Men det lykkedes alligevel at få flere kursister i sprogpraktik inden for hhv. frisør-, pædagog- og plejehjemsområdet, hvilket gav den enkelte et sprogligt løft samt indblik i et arbejdsområde og en arbejdspladskultur. Og disse erfaringer blev stolt givet videre til de andre kursister i gruppen til stor inspiration. Ud over sprogpraktikkerne var der i forløbet også indlagt virksomhedsbesøg og besøg udefra af gæsteoplægsholdere, som bidrog til den enkeltes personlige afklaring og viden om, hvad der kræves inden for forskellige fag og bran - cher. I evalueringen af projektet vurderer både kursister og undervisere, at de har fået et større indblik i forskellige fagområder og kursisterne er blevet klædt langt bedre på til at formulere sig omkring egne kompetencer og til at søge job. 3

4 At lære dansk når man taler tyrkisk Af Cengiz Edeer, lærer i dansk som andetsprog I foregående numre af i dialog har vi hørt om det, der gør dansk til et svært sprog at lære: de mange vokallyde, de stumme bogstaver og uoverensstemmelsen mellem skrift og tale i øvrigt, samt den særlige trykrytmiske udtale, der bevirker, at ord og endelser spises. I de seneste numre af nyhedsbrevet er andre sprog blevet præsenteret, med det formål at vise vanskelighederne ved at have dem som udgangspunkt for at lære dansk. Vi vil nu kaste et blik på det tyrkiske sprog med fokus på sprogets særegne elementer, der kan være med til at oplyse, hvorfor dansk er svært for en tyrker. Altaisk sproggruppe Tyrkisk tilhører den tyrkiske, også kaldet tyrko-tatariske, sprogfamilie, der af mange lingvister regnes for en del af en overordnet altaisk sproggruppe. Tyrkisk, eller tyrki-tyrkisk, som er det officielle sprog i Tyrkiet, tales af over 70 millioner mennesker. Dette er dog blot ét ud af mange tyrkiske sprog, som næsten alle er indbyrdes beslægtet. Lige fra Balkan i vest gennem Centralasien, Kina og næsten ud til Stillehavet i øst og fra Cypern i syd til Nordøst Sibirien i nord, findes der over 120 millioner mennesker, der taler tyrkiske sprog. Af disse kan nævnes usbekisk, kazakisk, uigurisk, tatarisk, azerbadjanisk, og turkmensk. De to sidste er i øvrigt dem, der kommer tættest på det tyrkisk, der tales i Tyrkiet. På trods af at de fleste tyrkiske sprog er nært beslægtet med hinanden, har de udviklet forskellige skriftsprog på grund af deres store geografiske spredning. Tyrkisk, som det tales i Tyrkiet, er siden1928 skrevet med latinske bogstaver, hvoraf nogle har en særlig lydværdi. Før dette tidspunkt brugte man det arabiske alfabet, som så blev afskaffet, da Mustafa Kemal Atatürk indførte en drastisk alfabetreform. Tyrkisk indeholder en række særlige bogstaver: ı - (udtales som slutvokalen i danse, marked ) - /ə/ ğ - (forlænger den foranstående vokal) /et palatiseret k eller g/ ş - (sj) - /ʃ/ shop, chokolade ç - (tj) - /ʧ/ tja tja tja Tyrkisk er et agglutinerende sprog Tyrkisk er et agglutinerende sprog, hvor verber og substantiver bøjes i tider, person og tal ved påhæftelse af suffikser på ordets rod. Dette indebærer, at der kan konstrueres meget lange ord, f.eks. Çekoslovakyalılaştıramadıklarımızdan mısınız? Er De en af dem, vi ikke kunne gøre til tjekkoslovakker? Af særlige kendetegn kan nævnes: der skelnes ikke mellem han/hun (der anvendes et kønsuspecifikt O ). der er vokalharmoni i alle ord (undtagen låneord og enkelte tyrkiske) der anvendes hyppigt foranstillede sætningsforkortelser i stedet for ledsætninger, f.eks.: Cengiz Edeer. Anadolu'da bulunan Ankara çok güzel bir şehirdir. i-anatolien beliggende Ankara meget smuk en by er svarende til: Ankara, der er beliggende i Anatolien, er en meget smuk by. Det tyrkiske alfabet Det tyrkiske alfabet består af 29 bogstaver fordelt på 8 vokaler og 21 konsonanter og skrives på følgende måde: Aa Bb Cc Çç Dd Ee Ff Gg Ğğ Hh Iı İi Jj Kk Ll Mm Nn Oo Öö Pp Rr Ss Şş Tt Uu Üü Vv Yy Zz Her følger de bogstaver og lyde, der adskiller sig fra dansk: a argument, Anders c Djengis, John e eventyr j fransk j som i bandage l mørkt l som i lagkage, klart l som i elpære o odde ö øl r udtales med en svag rullen: kar (sne) ü Yvonne, gül (rose) y Jens, Ja, ay (måne, måned) z stemt s, som engelsk z: deniz (hav) Udtale og opbygning Tyrkisk udtales stort set, som det skrives. Når først man har lært at udtale hvert enkelt bogstav korrekt, vil man derfor hurtigt være i stand til at læse en tyrkisk tekst højt, så den forstås. På trods af det genkendelige latinske alfabet, vil man hurtigt opdage af tyrkisk ikke har meget til fælles med dansk. Skønt det, som allerede nævnt, er et logisk opbygget sprog med ganske få uregelmæssigheder, er det på mange måder meget forskelligt fra dansk. F.eks. sætningen: Kalacağım otel caminin karşısında. Direkte oversat: Det- af- mig -(i fremtiden) -beboet hotel 4

5 moskéens dens- modsatte-side-på, hvilket altså betyder, at hotellet, som jeg skal bo på, ligger overfor moskéen. Som det fremgår af ovennævnte sætning er ordstillingen ofte meget anderledes end, hvad vi er vant til på dansk. Hertil kommer den lange række af endelser, der findes på tyrkisk. Stavelser og betoning I tyrkisk består en stavelse af en vokal og den eventuelt foranstående konsonant. Selve ordet udtales som regel med ganske svagt tryk på den sidste stavelse. F.eks. bulut (sky), çanta (taske), çocuk (barn). Vokalharmoni Tyrkisk er det, man kalder for et agglutinerende sprog, hvor ordstammerne ikke ændres under bøjningen, der sker ved at tilføje endelser også kaldet suffikser. Fænomenet er os ikke helt fremmed, idet et ord som f.eks. tanke-løs-hed består af tanke plus 2 tilføjede endelser. Noget særegent for tyrkisk er, at vokalerne i selve ordet og i de tilføjede endelser normalt følger et bestemt mønster, som giver hele ordet en slags harmonisk klang. Der skelnes især mellem det, vi kalder fortungevokaler (e,i,ö,ü) og bagtungevokaler (a,ı,o,u). Hvis vokalen i den første stavelse af ordet er en fortungevokal, så vil vokalerne i de følgende stavelser normalt også være det. Er vokalen i den første stavelse derimod en bagtungevokal, vil resten af vokalerne følge dette mønster. F.eks. Türkleştiremediklerimizdensinizdir. (Man har følelsen af, at De er en af dem, som vi ikke kunne gøre til tyrker.) Avrupalılaştıramadıklarımızdansınızdır. (Man har følelsen af, at De er en af dem, som vi ikke kunne gøre til europæer.) Ovenstående to eksempler giver en malende demonstration af vokalharmoni i det tyrkiske sprog. Heldigvis er lange ord som disse med helt op til 11 tilføjede endelser yderst sjældne, men ord med op til 4 endelser er faktisk meget almindelige. Ordstilling Ordstillingen på tyrkisk er ikke helt den samme som på dansk. Læg mærke til følgende sætning, der er et eksempel på en ganske almindelig sætningsopbygning. Udsagnsleddet kommer altid sidst i sætningen. I modsætning til dansk, skifter udsagnsord på tyrkisk endelser, efter de forskellige personer og tider. Kız bu gün bahçede bize çiçeği gösterdi. I dag viste pigen os en blomst i haven. Sætningen er opbygget på følgende måde: 1) grundleddet kız (pigen, ordr. pige ) 2) en tidsangivelse (biled) bugün (i dag) 3) en stedsangivelse (biled) bahçede (i haven) 4) et hensynsled, bize (os, ordr. til os ) 5) genstandsleddet, çiçeği (blomsten) 6) udsagnsleddet, gösterdi (viste, ordr. viste hun ) Navneordets ubestemte kendeord Grammatisk køn findes ikke på tyrkisk, som det gør på så mange andre sprog. På dansk deles navneord op i to køn, nemlig fælleskøn og intetkøn. Talordet bir bruges som en slags ubestemt kendeord. F.eks. bir köpek (en hund) / bir ev (et hus). I modsætning til dansk bøjes navneordene i seks forskellige kasus / fald Grundledsfald (Nominativ) ev hus, huset Genstandsfald (Akkusativ) evi huset Ejefald (Genitiv) evin husets Nærmelsesfald (Dativ) eve til huset Stedfald (Lokativ) evde i huset Fjernelsesfald (Ablativ) evden fra huset På tyrkisk findes forholdsord ikke i sig selv men er i navneordet som kasusendelse. F.eks. eve / til huset evde / i huset evden / fra huset Navneord i flertal udtrykkes ved at tilføje flertal endelsen -ler / -lar. f.eks ağaç / træ ağaçlar / træer balık / fisk balıklar / fisk ev / hus evler / huse ayak / fod ayaklar / fødder adam / mand adamlar / mænd Tillægsord afhænger ikke af navneordets fald eller om ordet er i ental eller flertal. Hvis tillægsordet står alene, bøjes tillægs - ordet i flertal f.eks.: Büyük adamlar geliyor. / De store mænd kommer. Büyükler geliyor. / De store kommer. På tyrkisk kan man godt undlade at bruge stedordene, fordi de fremgår af verbal-endelserne f.eks. kan man i stedet for Ben geç geliyorum (Jeg kommer (1. person ental) for sent), nøjes med at skrive Geç geliyorum. Negationen anderledes end dansk På mange indvandrersprog bruges negationen anderledes end på dansk. Hvis man på dansk siger Skal vi ikke gå hjem til mig? bliver det af den adspurgte med et andet modersmål end dansk bl.a. på tyrkisk opfattet som et afslag. På spørgsmålet Er han ikke kommet i skole i dag? svarer en dansker: Nej, mens en tyrker ville sige ja. Denne viden har jo bl.a. betydning for udformning af de opgaver, man stiller tosprogede elever. Mange vokaler og vokal-lyde på dansk De fleste tyrkisk talende har svært ved at skelne ord, hvis udtale ligger meget tæt på hinanden. F.eks. to, tå, tog eller ti, te eller sol, sål. Dette kan skabe store vanskeligheder i læseindlæringen. Hvad kursisterne / eleverne har brug for Som sagt er det vigtigt, at nye ord altid bliver bragt i en tekstsammenhæng det gælder både det skrevne og det talte sprog. Vigtigt er det også, at man som lærer har et generelt kendskab til kursisternes / elevernes baggrund, sprogligt, socialt og kulturelt. Det er jo en forudsætning for at kunne tilrettelægge en undervisning, der tager udgangspunkt i kursistens / elevens forudsætninger. 5

6 Grundtvig Learning Partnership Projektmøde i Riga januar 2010 Af Mike Merrington og Annalise Bai, lærere i dansk som andetsprog Som beskrevet i sidste nummer af i dialog udgør Sprogcentret sammen med Videnscenter for Integration de danske partnere i EU-projektet E-learning to live in a dynamic Europe. I starten af januar mødtes vi Annalise Bai, Mike Merrington og Birger Sørensen - med partnerne fra de 4 andre lande til det 4. partnerskabsmøde, denne gang i Riga. Vores værter var Purvciema Amatu skola, den største Teknisk- og turismeskole i Letland, som står for at uddanne hovedparten af de unge lettere, der skal beskæftiges i landets turistbranche. Vores værter, lektor Janis Caune og lederen af turismeuddannelsen Inta Annuškane var da også, akkompagneret af tre unge engelsktalende studenter fra skolen, de perfekte guider på gåturene rund i Rigas gamle historiske bydel med dens enestående blanding af middelalder- og jugendstil-huse. Det var en dejlig oplevelse på trods af den bidende kulde med minusgrader. De tre unge piger så i øvrigt for første gang en opera, da vi lørdag aften var i byens historiske operahus fra 1863, Den Lettiske Nationalopera, og oplevede Tjajkovskijs Spader Dame. Vi var også inviteret på besøg i undervisningsministeriet, hvor vi som undervisere fik et interessant indblik i Letlands undervisningsverden: Set fra et sprogskoleperspektiv er Letland et næsten unikt eksperimentarium mht. sproglig integration af minoriteter. Undervisning i lettisk som andetsprog er et kommunalt tilbud, der oprettes lokalt, hvor der er behov for det. Letland har dog et af de laveste antal asylansøgere i EU, f.eks. var der i færre end ti om året. Folk, der søger asyl i Letland, er et nyt fænomen for hele samfundet, herunder kommuner, ngo'er og den brede offentlighed. Både i den statslige og i den private sektor er man dog enige om, at integration af indvandrere bør finde sted på grundlag af det lettiske sprog. Landet har først for nylig vedtaget den første nationale strategi for asylansøgere og indvandring. Koordineringen af dette arbejde udføres af det nationale agentur for lettisk sprogundervisning (LVAVA), der således har hovedansvaret for udvikling og koordinering af lettisk sprogundervisning i det lettiske uddannelsessystem samt ansvaret for, at der oprettes sprogundervisningstilbud for indvandrere. På besøg i undervisningsministeriet. Letlands turbulente historie, hvor landet siden 1200-tallet på skift har været underlagt varierende perioder af udenlandsk kulturindflydelse, og både tysk, svensk og russisk herre- 6

7 Sprogcenter Vejle til Partnerskabsmøde i Finland Af Anne Vind Andersen, jobguide Arbejdsmøde i Riga. dømme samt diverse grænseomlægninger, har efterladt landet med otte nationale mindretalssprog - russisk, polsk, hebræisk, ukrainsk, estisk, litauisk, roma og hviderussisk. Indtil midten af 1990'erne eksisterede der i Letland to forskellige skolesystemer - russisk og lettisk - med hver sin læseplan. Da en ny sproglov trådte i kraft i 2000, og evnen til at tale lettisk var blevet en integreret del af livet i både den statslige og den private sektor, blev det nødvendigt at skabe et uddannelsessystem, der er i stand til at give lige muligheder på arbejds- og uddannelsesmarkedet for kandidater fra både lettiske og nationale mindretalsskoler. Dette indebærer, at når eleverne i de nationale mindretalsskoler bliver undervist på lettisk, er det også nødvendigt at sikre, at de mange nationale mindretal i Letland har mulighed for at få undervisning i deres modersmål, for at deres kulturarv skal kunne bevares. Der er pt. cirka 750 folkeskoler, der bruger lettisk som det eneste undervisningssprog, mens 141 skoler bruger russisk, og i 88 skoler er undervisningssproget både lettisk og russisk. I fem skoler findes der undervisning på lettisk og polsk, ukrainsk, eller på hviderussisk. I de estiske og litauiske grænseområder bliver der i nogle fag undervist på de nationale mindretals sprog. I to af landets skoler undervises roma som et valgfrit fag. Lettisk som andetsprog begyndte i 1995 og undervisning i lettisk som fremmedsprog for voksne er stadig under udvikling. Den lettiske sammenslutning af sproglærere (LALT), der blev grundlagt i september 2001, blev den første forening af den art i de baltiske lande. Det 5. partnerskabsmøde, som også er det sidste i dette projekt, finder sted i maj måned her i Vejle, og mon ikke et besøg på Sprogcentret vil være en del af programmet? Sprogcenter Vejle var inviteret med til Finland i forbindelse med et EU-projekt, som blev afholdt i Turku med deltagelse af repræsentanter fra Vejle kommune, repræsentanter fra det tyske Arbeit und Leben og fra Finland repræsentanter fra Voksenuddannelsescentret, Finsk Røde kors og Asylcentret i Turku. Temaet for mødet var mangfoldighed og mangfoldighedsledelse. I Vejle Kommune har man udviklet et kursuskoncept med dette fokus, og blandt andre havde stab og ledere i Senior Service deltaget i dette kursus, fordi man oplever, at stadig flere beboere på plejehjemmene og stadig flere ansatte har en anden etnisk baggrund end dansk. Derfor deltog også to repræsentanter for Senior Service, hvilket gav rigtig gode muligheder for erfaringsudveksling mellem disse og sprogcentrets to repræsentanter. Fra Sprogcentrets side var vi også interesserede i at høre, hvordan sprogundervisningen foregik i de to partnerlande. Og her var det tydeligt, at man hverken i Tyskland eller Finland havde fundet en fælles platform og struktur endnu. Der er ingen Fortsættes side 8 Til finskundervisning på asylcentret i Turku. 7

8 Fortsat fra side 7 landsdækkende regler og lovkrav i forhold til struktureringen af undervisningen, så det er op til den enkelte skole at organisere undervisningen. Den danske model med inddeling i 3 danskuddannelser efter niveau kender man ikke, så i både Tyskland og Finland kæmper man stadig med at organisere undervisningen og sidder med meget blandede hold med både analfabeter og akademikere som vi også så det i Danmark for 30 år siden. Der er også meget få trykte undervisningsmaterialer til rådighed, og en af de sproglærere, vi talte med, havde netop selv skrevet og udgivet en undervisningsbog, så han havde noget at give sine kursister på Asylcentret. I Finland lægger man til gengæld meget vægt på, at alle asylsøgere får finskundervisning, så de kan blive så selvhjulpne som muligt så hurtigt som muligt. Det er også tilladt asylsøgere at arbejde i landet allerede efter 3 måneder. ENGHAVEVEJ FLEGBORG P BLEGBANKEN VEDELSGADE KLOSTERGADE RÅDHUS TORVET KIRKEGADE GÅGADE BANEGÅRDSPLADSEN Klostergade Vejle Tlf GÅGADE DÆMNINGEN BUS Fra Tyskland var der også en repræsentant fra et Kulturcenter, hvor man tilbyder tyskundervisning for kvinder. Set gennem danske briller syntes vi, at de på hans Sprogskole som ikke var atypisk for Tyskland - havde mange udfordringer at kæmpe med: De har ikke en fast finansiering, men skal bruge meget energi på at søge midler fra både stat, fonde og andre instanser. Derfor har de ikke mange fastansatte lærere, men må konstant ansætte undervisere i tidsbegrænsede projektstillinger, hvilket bevirker en mangel på kontinuitet. En anden udfordring, som vi er ukendte med i Danmark er, at man bliver nødt til at have et lokale og pædagoger til kursisternes børn, idet der i Tyskland ikke er vuggestuer og børnehaver og pasningsgarantier, som vi kender det i Danmark. Tværtimod er det er generelt problem at få børnepasning så hvis kvinderne skal i gang med sprogundervisning, inden alle børnene er i skolealderen, så må man sørge for at stille faciliteter til rådighed. Som konklusion på mødet kan vi sige, at det er tankevækkende at møde kolleger fra andre lande og få indblik i, hvordan hverdagen ser ud hos dem inden for det felt, vi mødes om. I dette tilfælde mangfoldighed og sprogundervisning. Forhåbentlig har vi inspireret hinanden og mødet sætter i hvert fald vores egen måde at gøre tingene på i perspektiv. FAKTA Nyt projekt på Sprogcentret: Sprogpraktik i foreninger Hvor lærer man danskerne at kende, når man som udlænding flytter til Danmark? Der er selvfølgelig mange muligheder, og en del får da også opbygget sig et netværk gennem familie, venner og arbejde. Men er man ikke dansk gift og uden arbejde, så kan mulighederne måske synes begrænsede. Foreningslivet kunne være en oplagt mulighed - men mange udlændinge er ikke fortrolige med at deltage i et aktivt foreningsliv, og ser ikke denne mulighed af sig selv. I den erkendelse, er Sprogcenter Vejle i samarbejde med Grønt Forum - med støtte fra Integrationsministeriet - nu gået sammen om et fælles projekt, som skal løbe over det næste 1½ år. Ideen med projektet er, at kursisterne på Sprogcentret bliver introduceret til foreningslivet i undervisningen ved at interesserede foreninger får mulighed for at præsentere sig på skolen via foredrag og brochurer. Efterfølgende kan man så i foreningerne få en kursist i sprogpraktik. Det kan være som aktiv deltager eller som en ekstra hjælp til det frivillige arbejde. Sprogpraktikken skulle gerne være et stort plus for både kursister og foreninger: Kursisterne får mulighed for at tale dansk i praksis, lære danskere at kende uden for sprogskolen og få et indblik i det danske foreningsliv, og foreningen får et vitamintilskud udefra og måske en ekstra frivillig arbejdskraft plus forhåbentlig rigtig god reklame for foreningen blandt andre udlændinge. Vil du høre mere om projektet, er du velkommen til at kontakte Sprogcenter Vejle, Anne Vind Andersen på telefon: eller per mail: SPROGETPÅARBEJDEDANSKICENTRUMKULTU RISPILINTERNATIONALTMILJØDIALOGOGBEVÆ GELSEVIDENOGUDVIKLINGMÅLOGRESULTATER

NICHLAS STILLING HANSEN PORTFOLIO

NICHLAS STILLING HANSEN PORTFOLIO NICHLAS STILLING HANSEN PORTFOLIO OPGAVE At designe en ny hjemmeside til den lokale bilklub, American Style Car Club Hadsund. Den tidligere hjemmeside som klubben havde, levede ikke op til og indeholdte

Læs mere

Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 8 december 2009. Side 1. Side 3 Danskuddannelsesloven revideres og der spares

Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 8 december 2009. Side 1. Side 3 Danskuddannelsesloven revideres og der spares Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 8 december 2009 Indhold Side 1 Her taler man med både overlæger og sygeplejersker Side 3 Danskuddannelsesloven revideres og der spares Side 4 At lære dansk, når man

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

Grafisk design Logo til sports event. Andreas Ernst Tørnqvist

Grafisk design Logo til sports event. Andreas Ernst Tørnqvist Logo til sports event Andreas Ernst Tørnqvist Redegørelse Opgaven Opgaven omhandler forslag til logo for Sportslege 2013. Bidrag Jeg vil tage udgangspunkt i et logoforslag, som jeg ud arbejdede til lejligheden.

Læs mere

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne

Læs mere

DET MÅ KUNNE GØRES BEDRE DESIGN EKSAMEN C

DET MÅ KUNNE GØRES BEDRE DESIGN EKSAMEN C DET MÅ KUNNE GØRES BEDRE DESIGN EKSAMEN C FORSIDE 1 IDÉ 1 EMBALLAGE TIL TYGGEGUMMI PROBLEM IDÉ 2 EMBALLAGE TIL PISTACHENØDDER Brugt tyggegummi sviner i gadebiledet og skader naturen, fordi folk bare spytter

Læs mere

PROCESSUM DESIGNMANUAL 1.0 2013

PROCESSUM DESIGNMANUAL 1.0 2013 PROCESSUM DESIGNMANUAL 1.0 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD RETNINGSLINJER LOGO PLACERING OG BRUG FRIZONE: PLACERING: TYPOGRAFI PRIMÆR TYPOGRAFI SEKUNDÆR TYPOGRAFI KOMMUNIKATION GRUNDPAPIR

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Interview med afdelingsøkonoma

Interview med afdelingsøkonoma Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

LLZ DESIGN SKABELONER OG STENCILS

LLZ DESIGN SKABELONER OG STENCILS DANSK DESIGN LLZ DESIGN SKABELONER OG STENCILS Danmarks største katalog med skabeloner og stencils til din hobby. Til alt hyggeligt hobbybrug med farver og fornøjelser. Brug kataloget. Vær kreativ. Skabeloner

Læs mere

LLZ DESIGN. Skabeloner og stencils

LLZ DESIGN. Skabeloner og stencils DANSK DESIGN LLZ DESIGN Skabeloner og stencils Kataloget er din inspiration til de mange skabeloner, der findes. Du kan bruge skabelonerne kreativt, dekorativt, samt i dit erhverv. Til at lave vægdekorationer,

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Nem grafik til websider

Nem grafik til websider Web design 101 Artiklen beskriver en nem måde, hvorpå du han lave ikon-lignende billeder til websider på basis af de symboltegnsæt, der er til rådighed på din computer. Metoden er særlig velegnet til små

Læs mere

LINDE No2 indeholder. LINDE No2 TWIN indeholder

LINDE No2 indeholder. LINDE No2 TWIN indeholder LINDE No2 indeholder LINDE No2 TWIN indeholder 5 INDHOLDSFORTEGNELSE INSTALLATION 6 BATTERIER - TÆND HÅNDSÆT OG BASE 7 ISÆT BATTERIER 4 3 2 1 1 2 3 4 8 BASE OG HÅNDSÆT Tilslut headset LED* Udgående kald

Læs mere

Næstved Sprog- og Integrationscenter. på Næstved Kaserne

Næstved Sprog- og Integrationscenter. på Næstved Kaserne Næstved Sprog- og Integrationscenter Næstved Sprog- og Integrationscenter Kasernevej 20 4700 Næstved Tlf. 55 73 55 08 Fax 55 73 50 50 E-mail: nsi-center@nsi-center.dk www.nsi-center.dk på Næstved Kaserne

Læs mere

Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16

Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16 Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16 Tyskbøgerne Alles klappt!, som eleverne undervises efter, tager udgangspunkt i fælles mål for faget. Alles klappt! ønsker at få eleverne til at tale tysk

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Indhold. Arbejdsmarkedsdansk på virksomheden Aller Aqua. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 6 juni 2009. Side 2 Hvem sidder der bag

Indhold. Arbejdsmarkedsdansk på virksomheden Aller Aqua. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 6 juni 2009. Side 2 Hvem sidder der bag Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 6 juni 2009 Indhold Side 2 Hvem sidder der bag Side 4 En hilsen fra Ungarn til det danske sprog Side 6 Sprogcentret i EU-samarbejde Side 7 Øvelse gør mester Side 8

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15

Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15 Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15 Tyskbøgerne Alles klappt!, som eleverne undervises efter, tager udgangspunkt i fælles mål for faget. Alles klappt! ønsker at få eleverne til at tale

Læs mere

LLZ DESIGN. Skabeloner og stencils

LLZ DESIGN. Skabeloner og stencils DANSK DESIGN LLZ DESIGN Skabeloner og stencils Skabeloner og stencils til hobby. Brug kataloget 2015 til køb og kreativ inspiration. Til vægdekorationer, billedmageri, på tøj, møbler, papir, glas, postkort

Læs mere

Kriegers Flak Idefasen - Projektområde. Oversigt over detailkort

Kriegers Flak Idefasen - Projektområde. Oversigt over detailkort Kort nr. 1 Kort nr. 2 Kort nr. 3 Kort nr. 4 Kort nr. 5 Kort nr. 6 Kort nr. 7 Kort nr. 8 Kort nr. 9 Kort nr. 1 Kort nr. 11 i 1. offentlighedsfase (). Kort nr. 12 Kilometers 1 -. Oversigt over detailkort

Læs mere

FODMAPforum. Designmanual

FODMAPforum. Designmanual Designmanual Velkommen På de følgende sider finder du s designprogram. Med det ved hånden er du i stand til at designe løsninger til s grafiske flader. Her kan du slå op og finde ingredienserne til at

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle, Fredericia og Give Nr. 25 juni 2014. Side 1. Side 4. Side 6. Side 7. Side 8

Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle, Fredericia og Give Nr. 25 juni 2014. Side 1. Side 4. Side 6. Side 7. Side 8 Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle, Fredericia og Give Nr. 25 juni 2014 Indhold Side 1 Man skal deltage Side 4 Danskuddannelse1 = Dansk Og Dannelse Side 6 Besøg på Carlsberg Side 7 At hæmme eller fremme

Læs mere

Indhold. Borgmesteren lykønskede de første bydelsmødre. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 5 marts 2009. Side 2 Læserne spø r

Indhold. Borgmesteren lykønskede de første bydelsmødre. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 5 marts 2009. Side 2 Læserne spø r Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 5 marts 2009 Indhold Side 2 Læserne spø r Side 3 Endelig ret til danskuddannelse for EU-grænsependlere på lige fod med andre udlændinge Fakta om løntabsgodtgørelse

Læs mere

Karin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico

Karin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico Karin Jaentsch Regnbuen - En differentieret tysk grammatik Forlaget Andrico 1 Regnbuen - En differentieret tysk grammatik 1. udgave, 3. oplag, 2011 1998 by Forlaget Andrico og forfatteren Layout og illustrator,

Læs mere

Designmanual / Forskningens Døgn

Designmanual / Forskningens Døgn 1/17 Designmanual / Forskningens Døgn Elementer 2 Logotype 2 Logotype på fotografi 3 Geometri 5 Forsk Geometri oversigt 6 Objekter 7 Forsk Objekt oversigt 8 Forhold mellem alle elementer 9 Farver 10 Font

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Formands Nyt. Nr. 1-2014. Livet skal leves hele livet

Formands Nyt. Nr. 1-2014. Livet skal leves hele livet Formands Nyt Nr. 1-2014 Livet skal leves hele livet Formands Nyt nr.1, februar 2014 Kære formænd. Foråret er på vej, de lyse timer bliver flere og flere og det første år med fuldtidsbetjening af sekretariatet

Læs mere

Bestyrelsens beretning april 2013

Bestyrelsens beretning april 2013 Bestyrelsens beretning april 2013 Aflagt ved den ordinære generalforsamling mandag d. 29. april 2013 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. I år har det været lidt underligt at skrive beretning,

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE December 2013 Fars Videokogebog er i luften Endelig blev den klar til de dejlige fædre og børn ude i det ganske land Fars Videokogebog er gået luften og er nu online på

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne Slutrapport fra projekt Læs dansk på bibliotekerne Indhold Projektresumé... 3 Projektets formål... 3 Mål og succeskriterier... 3 Målgruppen... 5 Læringsforløbene... 5 Netværk... 6 Organisering... 7 Aktiviteter

Læs mere

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Lærdansk Erhverv God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Danskundervisning, modtageprogrammer, undervisning i dansk kultur og samfundsforståelse 2 Gode tilbud til erhvervslivet Har jeres

Læs mere

AM Interactive (AMI) designguide

AM Interactive (AMI) designguide AM Interactive (AMI) designguide AM Interactive designguide, Arild Garde Opdateret 3. september 2008 Identitet AMIs identitet sikres ved gennemført brug af logo, payoff, farver og typografi. Payoff time

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Juni 2012. Sprogmentorordningen

Juni 2012. Sprogmentorordningen Juni 2012 Sprogmentorordningen 03 Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Side 4 Side 7 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 13 Side 14 Forord Hvad er en sprogmentor? Hvordan etableres et forløb med sprogmentor

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Indhold. Mange kursister vil på plejehjem. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 10 juni 2010. Side 1 Mange kursister vil på plejehjem

Indhold. Mange kursister vil på plejehjem. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 10 juni 2010. Side 1 Mange kursister vil på plejehjem Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 10 juni 2010 Indhold Side 1 Mange kursister vil på plejehjem Side 2 Sprogcenter Fredericia i nye lokaler Side 4 De statskontrollerede prøver i dansk Side

Læs mere

Seniorjobberen. 26 november 2015. Nøglemedarbejderen på Vanløse skole. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 10. Nyhedsbrev

Seniorjobberen. 26 november 2015. Nøglemedarbejderen på Vanløse skole. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 10. Nyhedsbrev 26 november 2015 Nr. 10-26. november 2015. Nr. 10 Nøglemedarbejderen på Vanløse skole Redaktionen har været på Vanløse Skole og lavet et portræt af Dorte Christensen, der er ansat i seniorjob som administrativ

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Projekt Dansk På Arbejdspladsen / IP-projektet Herlev Kommune (Projektkoordinator = myndighedsperson;

Læs mere

Årsplan for dansk 5.b 2014-2015

Årsplan for dansk 5.b 2014-2015 Årsplan for dansk 5.b 2014-2015 Jeanette Brædder Elevernes sociale kompetencer og mål: Det er vigtigt at bevare og styrke det sociale fællesskab, der er i klassen, da det er med til at danne grundlag for

Læs mere

Dialog og bevægelse. Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 3 september 2008. Side 2 Lidt respekt, tak!

Dialog og bevægelse. Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 3 september 2008. Side 2 Lidt respekt, tak! Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 3 september 2008 Indhold Side 2 Lidt respekt, tak! Side 3 Det tog to år Edit valgte Skovagerskolen Side 4 Hvorfor er dansk svært? Side 5 Cafemøde Side 6 Udvekslingsstudenterne

Læs mere

Udprintning af 'En håndsrækning' 'En håndsrækning' kan printes ud samlet, når du har åbnet den som pdf-fil:

Udprintning af 'En håndsrækning' 'En håndsrækning' kan printes ud samlet, når du har åbnet den som pdf-fil: Introduktion Opbygning Målgrupper Anvendelse Kontrastivt Hvorfor grammatik? Fokus Henvisninger INTRODUKTION Introduktion til 'En håndsrækning' Grammatik kan bruges til at skærpe den sproglige opmærksomhed

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse

Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse Dette nyhedsbrev er det første i en række nyhedsbreve om ledelse af mangfoldighed og de emner, der ligger inden for området. Nyhedsbrevet bliver udgivet

Læs mere

Filtmåtter med de 120 hyppige ord

Filtmåtter med de 120 hyppige ord VEJLEDNING TIL Fodspor Filtmåtter med de 120 hyppige ord Med bogen På sporet af ordet fang tyven, opgaveæsken og app en På sporet af ordet, Turbo-ord, sækkekort, Læs Lydret bøgerne, gulvtæppet og filtmåtterne

Læs mere

IA Sprog Vibevej 9-11 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Vibevej 9-11 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2016 Om IA Sprog Pædagogikken vil som sædvanlig få fokus, men 2016 bliver også præget af en strømlining af forretningsgange og kommunikationsveje på IA Sprog. Det sker ikke mindst ved hjælp

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE ARTIKLERNE: ROTATIONSPROJEKT I SERVICEAFDELINGEN 2010-2011 Nyhedsbrev nr. 5 /August 2011 - AFSLUTNING AF FORLØBET

FREDERICIA KOMMUNE ARTIKLERNE: ROTATIONSPROJEKT I SERVICEAFDELINGEN 2010-2011 Nyhedsbrev nr. 5 /August 2011 - AFSLUTNING AF FORLØBET FREDERICIA KOMMUNE ROTATIONSPROJEKT I SERVICEAFDELINGEN 2010-2011 Nyhedsbrev nr. 5 /August 2011 ARTIKLERNE: - AFSLUTNING AF FORLØBET - HANNE KRUSE OG LENE EGHOLT RASMUSSEN FORTÆLLER... - DRIFTTRÆNERNE

Læs mere

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte Praktikant Sprogpraktik med mentorstøtte praktikant 2 Kan du dansk nok til at klare et arbejde? n Er du usikker på, om du kan nok dansk til at klare et arbejde? n Har du lyst til at opleve en dansk arbejdsplads?

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune Alle skal bidrage Alle flygtninge og familiesammenførte, der ankommer til Fredericia, udgør en ressource både som almindelige

Læs mere

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til

Læs mere

Innovation og entrepreneurship i de gymnasiale uddannelser

Innovation og entrepreneurship i de gymnasiale uddannelser Innovation og entrepreneurship i de gymnasiale uddannelser Projektets titel. Innovation og entrepreneurship i de gymnasiale uddannelser, FOU projektnr 116417, Pulje USS2003 Iværksætterkultur (BU) 1. Projektets

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 17 marts 2012

Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 17 marts 2012 Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 17 marts 2012 Indhold Side 1 Som ringe i vandet Side 3 Her hjælper børnene sig selv Side 4 Visitationen Side 6 Partnerskabsmøde i Slovakiet Side 7 Hvorfor

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: 1 Bøj substantiverne (navneordene). Udfyld resten af skemaet. ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal et påskeæg haren en dag flere dage et brev

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Rejsebrev 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Changzhou Vi er to piger, som har valgt at tage vores 3 praktikperiode i Kina i byen Changzhou, som

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Nyhedsbrev - Maj 2013 Klynge 1 - Katrinehaven Nord

Nyhedsbrev - Maj 2013 Klynge 1 - Katrinehaven Nord Nyhedsbrev - Maj 2013 Klynge 1 - Katrinehaven Nord Generelle oplysninger Så er det tid til lidt nyt samt generelle oplysninger her fra klyngen. Først og fremmest er vi faldet rigtig godt til her på Katrinehaven,

Læs mere

Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 11 september 2010. Side 1 Losseplads, rampe og rugbrød

Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 11 september 2010. Side 1 Losseplads, rampe og rugbrød Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 11 september 2010 Indhold Side 1 Losseplads, rampe og rugbrød Side 3 Arbejdsmarkedet som omdrejningspunkt Side 4 Åbent Studiecenter - Hvad sker der her?

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter

v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter Undervisning i nabosprog, præsentation af undervisningsoplæg til ungdomstrinnet, Oslo d. 23.3. 2011 v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter Målet med nabosprogsundervisning er at udvikle receptive

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Årsplan for 9. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Tysk/KS

Årsplan for 9. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Tysk/KS Årsplan for 9. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Tysk/KS Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Thema: Ferieerlebnisse Der Sprung S. 6-11 + 14-22 + 26-31 Du bist

Læs mere

Elevfokuseret Selvevaluering

Elevfokuseret Selvevaluering Elevfokuseret Selvevaluering Udvikle elever Processer i undervisning Mål og strategi Medarbejdere Samarbejde Udvikle og forbedre Bevis for afholdelse Uddannelse El-automatik - grundforløb ved Syddansk

Læs mere

Periodemål 7.-9. klasse

Periodemål 7.-9. klasse Periodemål 7.-9. klasse I min praksis som lærer udvikler jeg forskellige ressourcer til brug i min undervisning. Her følger eksempler på mål for forskellige perioder med varierende fokusområder. ålene

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Ad. 1 Workshop - Hvordan lærer Inbound hurtigt dansk Hvordan kan værtsfamilie, sprogskole og gymnasium bidrage?

Ad. 1 Workshop - Hvordan lærer Inbound hurtigt dansk Hvordan kan værtsfamilie, sprogskole og gymnasium bidrage? Referat counsellormøde den 18. april 2014 i distrikt 1470 i Lyngby Thomas bød sammen med sit team - Lene, Jakob og Jette velkommen til glade morgenfriske counsellorer, PO er og andre som arbejder med ungdomsudveksling

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011. Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011. Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011 Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen Generalforsamling i Mediecentret. Forårslyset så at sige buldrer ind i det propfyldte lokale. De var der fra hele gamle

Læs mere

Nyhedsbrev fra Klynge 2

Nyhedsbrev fra Klynge 2 Nyhedsbrev fra Klynge 2 Vi begynder at arbejde med nyhedsformidling fra Klynge 2 til forældre/pårørende. Vi har gjort os mange tanker i forhold til, hvad der er vigtigt at berette om. I klynge 2 mener

Læs mere