Nr D, J ulen 2002: Tema: Julen 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr D, J ulen 2002: Tema: Julen 2002"

Transkript

1

2 SPROGFORUM NO. D Julen 2002 ISSN: ISBN: Nr D, J ulen 2002: Tema: Julen 2002 Redaktionen for nr. D, Julen 2002: Annegret Friedrichsen Indhold Forord Julen 2002 Kronikken Elsebeth Rise: Kan stof- og videnseksplosionen håndteres? Elisabeth Bense: Tysk som tværfaglig undervisning Vivian Lindhardsen: Læseforståelse - den oversete færdighed i sprogprøverne Hans Lauge Hansen: Sprog- og kulturnetværket Jens Bennedsen: Nyt Lærings- og ressourcecenter på Danmarks Pædagogiske Bibliotek Godt Nyt Forord Kære læser Med dette julenummer runder vi Sprogforums 8. årgang; hermed er der udgivet i alt 24 numre plus 4

3 SPROGFORUM NO. D Julen 2002 julenumre. I den anledning vil der ske nogle forandringer. Ligesom dét nummer, du læser i dette øjeblik, vil de kommende julenumre fremover blive trykt og have samme udseende som de andre fortløbende numre; dog vil julenumrene fortsat være halve numre. Derudover vil vi også gerne markere indgangen til Sprogforums 9. år med nr. 25 som et jubilæumsnummer om Læringsrum. Dette første nummer i det kommende år 2003 vil samtidig lancere bladet i et nyt layout. I år fandt der et redaktørskifte sted på Sprogforum. Efter 8 år som ansvarshavende redaktør fratrådte Elsebeth Rise til udgangen af år 2001 efter eget ønske sin stilling som redaktør af Sprogforum, leder af INFODOK, Informations- og dokumentationscenter for fremmedsprogspædagogik, forskningsbibliotekar og fagreferent inden for bl.a. fremmedsprogspædagogik på Danmarks Pædagogiske Bibliotek. For at markere Elsebeth Rises indsats i årene bringer vi i dette julenummer et bidrag fra Elsebeth Rise, et uddrag fra kapitlet Om sprogpædagogik set fra DPB" i bogen Fremmedsprog i den danske skole. Fra og med april 2002 og nr. 23 har Annegret Friedrichsen overtaget Elsebeth Rises stilling og fungerer dermed som ansvarshavende redaktør af Sprogforum. Annegret Friedrichsen kommer fra en stilling som forlagsredaktør og har tidligere været adjunkt i tysk på Danmarks Lærerhøjskole. Hun indgår nu i redaktionsgruppen sammen med Karen Lund, Karen Risager og Michael Svendsen Pedersen. Julenummeret består i år af en række artikler af blandet indhold og tilsvarende blandet GODT NYT. Vi lægger ud med Elsebeth Rises bidrag 'Kan stof- og videnseksplosionen håndteres?' som er et uddrag fra kapitlet " Om sprogpædagogik " i bogen Fremmedsprog i Danmark. Hun redegør her for informationsmængdernes vækst i løbet af 1990'erne og giver nyttige kilder, såvel publikationer som links. Elisabeth Bense tager i artiklen Tysk som tværfaglig undervisning" udgangspunkt i tyskfagets problemer og opridser herudfra hvordan arbejdet med tværfaglige projekter kan afhjælpe falske forestillinger om tysk og tyskundervisning samt åbne for nye tværfaglige muligheder for fremmedsprog og for tyskfaget i dag. Vivian Lindhardsen tager i Læseforståelse - den oversete færdighed i sprogprøverne" emnet læsefærdighed op og argumenterer for multiple-choice-opgavens muligheder. Hvad en MC-test kan teste og hvilke kompetencer der er på spil, diskuteres ud fra to konkrete engelsksprogede tekster. Hans Lauge Hansen redegør i Sprog- og kulturnetværket" for bagrunden for et nyt landsdækkende Sprogog Kulturnetværk for de højere uddannelser i Danmark. Han diskuterer årsager til sprogfagenes krise, behovet for at udvikle en ny faglig identitet for sprogfagene og karakteriserer kort de enkelte projektgruppers opgave og struktur. Endelig informerer Jens Bennedsen i Nyt Lærings- og Ressourcecenter og nye åbningstider på Danmarks Pædagogiske Bibliotek" om det nyindrettede Lærings- og Ressourcecenter på DPB som et nyt og tidssvarende tilbud til lånere, herunder forskere, studerende og undervisere, der ønsker at arbejde alene eller i grupper på biblioteket. Sprogforum ønsker alle en Glædelig Jul og Godt Nytår! redaktionen

4 SPROGFORUM NO. D, 2002: Elsebeth Rise Nr D, Vol. 8, 2002 side 3-7 Copyright forfatterne og Sprogforum Tema: Julen 2002 Kan stof og videnseksplosionen håndteres? Elsebeth Rise Elsebeth Rise blev i 1970 som cand.pæd. i tysk ansat som forskningsbibliotekar på Statens Pædagogiske Studiesamling, det senere Danmarks Pædagogiske Bibliotek. Elsebeth Rise var fagreferent inden for bl.a. områderne engelsk, fransk og tysk litteratur og sprog, fremmedsprogspædagogik, andetsprogspædagogik og tosprogethed. Fra 1980 blev INFODOK yderligere et vigtigt arbejdsområde, og hun var i perioden redaktør af Tværsproglige Blade. Siden 1994, hvor Sprogforum afløste Tværsproglige Blade, og frem til slutningen af 2001 var Elsebeth Rise ansvarshavende redaktør - et hverv som hun varetog med stor begejstring, initiativrigdom og arbejdsomhed til glæde for Sprogforums redaktionsgruppe og storgruppe - og i sidste ende: læserne. Dermed har Elsebeth Rise i flere årtier varetaget en vifte af arbejdsområder inden for sprog og fremmedsprogspædagogik, altsammen med et stort engagement. Selv om Elsebeth Rise er gået på pension, er hun fortsat tilknyttet DPB og arbejder på et projekt med NOTIFA - en database med nordiske tidsskrifter om fremmed- og andetsprogspædagogik. redaktionen Generelt er stof og papirmængden eksploderet i halvfemserne. Sidste papirudgave af Language Instruction/Acquisition Abstracts, dec. 1997, gennemgik 180 tidsskrifter og bragte 240 reviews under 30 emner. For overskuelighedens skyld måtte publikationen derefter foregå på internettet; stofmængderne lod sig ikke længere håndtere. Internettet betyder, at alverdens sprogcentre, institutioner, tidsskrifter og materialer ikke er længere borte end et klik. Nye globale samarbejdsmuligheder opstår. Adgangen til autentisk materiale og et nyt virtuelt læringsmiljø understreger betydningen af de kendte nøglebegreber behov, autonomi, at lære at lære, selvstyret læring, kommunikativ kompetence og interkulturel kompetence. En anden tilgang er at samle stoffet i encyklopædier som udtryk for, at feltet nu er veletableret. 1990'erne er encyklopædiernes tid: Encyklopædier på det sprogpædagogiske felt Encyclopedia of Language and Education 18, ed. by David Corson et al., Dordrecht, Kluwer, Emnemæssigt ordnet i Bd. 1: Language Policy and Political Issues in Education; Bd. 2: Literacy; Bd. 3: Oral Discourse and Education; Bd. 4: Second Language Education; Bd. 5: Bilingual Education; Bd. 6: Knowledge About Language; Bd. 7: Language Testing and Assessment; Bd. 8: Research Methods and Education. Encyclopedia of Bilingualism and Bilingual Education, ed. by Colin Baker & Sylvia Prys Jones, Multilingual Matters, Inspirerende håndbog over sprogspredningens kompleksitet bygget op om: Individuel tosprogethed; Sprog og samfund; Sprog i kontakt inkl. sprogkort; Tosproget undervisning.

5 SPROGFORUM NO. D, 2002: Elsebeth Rise Concise Encyclopedia of Educational Linguistics, ed. by Bernard Spolsky. Amsterdam, Elsevier, Pædagogisk lingvistik som en sammenføring af lingvistisk viden (fonologi, grammatik, semantik, psyko og sociolingvistik, klinisk lingvistik) med sprogindlæring og undervisning samlet under overskrifterne: Den sociale sammenhæng; den enkelte lørner; skolen; hjælpemidlerne; modersmålsundervisningen (angloamerikansk); andet og fremmedsprogsundervisning; testning; professionen, institutioner og personer. Routledge Encyclopedia of Language Teaching and Learning, ed. by Michael Byram, London, Routledge, Internationalt opslagsværk, alfabetisk ordnet efter nøgleord og med krydshenvisninger, tematisk ordnet indholdsfortegnelse samt nøgleordsindex. Omfatter også ikkeangloamerikanske traditioner. Den kulturelle dimension inddrages. Analyser og kvikrefererenceopslag. Handbook of Pragmatics, ed. by Jef Verschueren et al., Amsterdam, John Benjamins, Omfatter manual, handbook og en årligt opdateret user's guide (løsbladssystem). Stateoftheart håndbog over pragmatik som et kognitivt, socialt og kulturelt studium af sprog og kultur, herunder sprogundervisning og interkulturalitet. Fagets etablering og professionalisering henføres af Spolsky til arbejdet i en række forskningscentre, der fra midten af 1960'erne har bidraget til at udvikle national og international sprogpolitik og pædagogik. Spolsky lister centre i alle verdensdele; talstærkt i Australien (12) og USA (13), færre i Europa (67), Canada (2), Asien (2), Afrika (2). I Language Centres beskriver og sammenligner David Ingram fem centre på fire kontinenter. Nogle er uafhængige, andre tæt knyttet til et universitet eller en anden institution, nogle nationale og regionale, andre internationale eller en blanding af alle dele alle væsentlige for deres område og med forskelligt definerede mål. Eksempler på sprogcentre af betydning for feltets professionalisering The Center for Applied Linguistics, CAL, Washington, USA; med et væld af videreførende links. Centret oprettet i 1959 har fire opgaver: at forbedre engelskundervisningen som fremmed og andetsprog (TESOL), at fremme undervisningen af mere ualmindeligt underviste sprog, at forske i pædagogiske processer og at varetage driften af ERIC/CLL. Centret er clearinghouse for fremmedsprog i den største og mest benyttede pædagogiske Database, ERIC, Educational Resources Information Center. Her registreres fra internationale tidsskrifter, forsknings og konferenceberetninger, state-oftheartartikler, reviews, bibliografier og undervisningsmaterialer, herunder uncommonly taught languages. Klikbare bibliografier; fuldtekstsøgninger fra DPB. Webadresse: The Centre for Information on Language Teaching and Research, CILT London, UK. er en regeringsstøttet, formelt uafhængig institution, grundlagt 1966, fra 1992 udvidet med et netværk af regionale Comeniuscentre og med afdelinger i Skotland og Irland. Formålet er at forbedre fremmedsprogsundervisningen gennem referencebibliotek, konferencer, kurser, publikationer. Et særligt kontor tager sig af mediernes spørgsmål om behovet for fremmedsprog i UK. Aktiviteterne opsummeres online i Facts and Figures. Særlige områder: fagsprog, erhvervslivets behov, tidlig indlæring af fremmedsprog, højere uddannelse. CILTs hjemmeside indeholder netadresser, informerer om forskningsresultater, undervisningsforsøg, netværk, materialer; CILT deltager i det internationale netværk Europa, arbejdssprog eng/ty/fr/holl/ital/sp, og det er involveret i regionale, nationale og internationale projekter. The SEAMO Regional Language Centre, RELC, Singapore, er regionalt center for Sydøstasien, etableret og delvist finansieret af SEAMO, The Southeast Asian Ministers of Education. Det er center for anvendt lingvistik; der fokuseres på sprogundervisning og indlæring med særligt henblik på programmer til videreuddannelse af lærere og specialister i

6 SPROGFORUM NO. D, 2002: Elsebeth Rise Sydøstasien, som så arbejder videre som multipliers i egen region (se: The Modern Language Center MLC, Toronto, Canada; webadresse oise.utoronto.ca/mlu/ hører under Ontario Institute for the Studies of Education som en del af universitetet i Toronto. Centret forestår pionerforskning i andetsprogslæring og tosproget undervisning med fokus på udvilding af læseplaner, undervisning, uddannelses- og sprogpolitik på andet, fremmed og minoritetssprog; især med hensyn til engelsk og fransk i Canada. The European Centre for Modern Languages (ECML), Graz, Østrig, grundlagt 1995 under Europarådets auspicier med henblik på at føre Europarådets sprogpolitik ud i livet; det er fra 1998 permanent og støttes af de fleste europæiske lande. Centeret er internationalt med en paneuropæisk rolle og særligt forpligtet over for behov i Central og Østeuropa. (http://culture.coe.fr/ecml eller Det skal tjene som platform og mødested for sprogpolitikere og læreruddannere til fremme af flersprogethed og europæisk forståelse i et flerkulturelt Europa. Der tilbydes undervisningsprogrammer, seminarer, konferencer, workshops. The National Centre for English Language Teaching and Research (NCELTR) (http://www.nceltr.mq.edu.au/home.htm). Centret ved Macquarie University i Sydney er specialiseret på engelsk som andetsprog for voksne og støtter Australiens indvandringsprogram Adult Migrant Education Program (AMEP), et netværk med omkring 300 centre. Centeret er en del af universitetets afdeling for lingvistik. Andre adresser: se f.eks. Tendenser i EU's Sprogpolitik EU anbefaler med White Paper fra 1995 sprogfærdighed på tre sprog (se: report.pdf). EURYDICE (hup://www.eurydice.org ) har for Kommissionen op til sprogåret udsendt en stor komparativ analyse over sprogundervisningen Foreign Language Teaching in Schools in Europe, der også fokuserer på minoritetsbefolkningernes ret til modersmålsundervisning. Der redegøres i øvrigt for de enkelte handlingsprogrammer i fællesskabet og forskellige andre sprogfremmende tiltag, herunder læsning af fag på fremmedsprog. Finske, tyske, hollandske og engelske organisationer er gået sammen om en transnational ekspertbase til fremme af udviklingen af indhold og sprogintegreret læring i Europa (http://www.euroclic.net/english/clil.htm). Den europæiske belønning for fremmedsprog, European Award for Languages, (http://europa.eu.int/comm/education/languages/actions/languagelabel.html ) støttes af kommissionen og praktiseres gennem de enkelte landes undervisningsministerier. Sammenfattende kan det siges, at det internationale samarbejde i perioden er vokset og intensiveret på alle niveauer. Vægten er forskudt over mod indhold, flerkulturalitet, brug af moderne teknologi, kvalitetsudvikling og især, at det er eleven, der lærer (ansvar for egen læring, indlæringsstrategier, kognitive og affektive elevforudsætninger, motivation mv.). Kravene til en sprogpolitik, der tilgodeser de manges muligheder og forpligtelser i det multikulturelle samfund, er forstærket. Forfatteren og Dansk Skolemuseum Ovenstående artikel er med venlig tilladelse fra Dansk Skolemuseum et uddrag af Elsebeth Rises bidrag " Om sprogpædagogik ", s i bogen: Fremmedsprog i den danske skole. Redaktør: Signe Holm-Larsen. København; Dansk Skolemuseum, s.

7 SPROGFORUM NO. D, 2002: Elisabeth Bense Nr D, Vol. 8, 2002 side 8-13 Copyright forfatterne og Sprogforum Tema: Julen 2002 Tysk som tværfaglig undervisning Elisabeth Bense Dr.phil., Institut for Sprog og Kultur, Roskilde Universitetscenter. Tyskfagets problemer både mht. antallet af studerende, kundskabernes niveau og måske frem for alt: fagets 'image' er nu i en årrække blevet diskuteret mange forskellige steder og med hensyn til forskellige aspekter. Der kan f.eks. henvises til adskillige ældre, men stadig aktuelle undersøgelser af de stereotype forestillinger, danske gymnasielever har om tysk og Tyskland. note 1 Der kan henvises til flere fremstød fra erhvervslivets side, hvor man påpeger, at danske elevers tyskkundskaber er alt for ringe til, at de kan klare arbejdsmarkedets udfordringer og behov. Der kan henvises til en omfattende undersøgelse af fremstillingen af Tyskland i de danske medier; note 2 og der kan henvises til det danske Goethe-Instituts forsøg på at bidrage til debatten om emnet, sidst i form af et seminar i nov under titlen "Deutschland - Dänemark: Eine europäische Nachbarschaft". Tyskfagets problemer l På trods af, at tysk efter engelsk er det fremmedsprog i Danmark, der læres af flest elever, er der forbavsende få, der lærer tysk på et højt niveau. Det er grunden til, at tilgangen til tysk på de højere uddannelser er meget lav. Selv om man teoretisk godt kan studere tysk på baggrund af et B-niveau, så viser fravalget af tysk i gymnasiet, at interessen for dette fag ikke er til stede. Den lave tilgang til tyskstudierne bekymrer de fleste uddannelsessteder. 2Generelt er der alt for få elever/ studerende, der taler tysk på et bare nogenlunde rimeligt niveau, dvs. således at de kan bruge sproget i undervisnings- eller arbejdssammenhænge. Dette fører til en mangel på kulturelle kundskaber om et af Danmarks store nabolande. På trods af dette lands betydning for Danmark, set fra både et historisk og et aktuelt politisk-økonomisk perspektiv, kan viden om tysk sprog, kultur og litteratur ligge på et meget lille sted her i landet. Det fører ikke kun til en mangel på kvalificeret arbejdskraft i forbindelse med erhvervslivets behov for tysktalende forhandlere, repræsentanter, korrespondenter, sekretærer osv., men denne mangel på sproglige kvalifikationer gør sig også gældende på det politiske og kulturelle plan (politikere, journalister osv., der har svært ved at gennemføre en samtale på tysk, men må ty til engelsk). Det er et pinligt faktum.

8 SPROGFORUM NO. D, 2002: Elisabeth Bense 3 Det er tydeligt, at denne manglende interesse for tysk i sidste ende peger på et negativt forhold til den store nabo i det hele taget. Med andre ord: der er ikke kun tale om et uddannelsesspørgsmål, men i virkeligheden om et problem, der vedrører det historiske og kulturpolitiske forhold mellem to europæiske nationer og som derfor kræver en refleksion over de historiske grunde til dette (mis)forhold. Dette kan ikke uddybes her, men man kan trøste sig med, at denne form for refleksion, omend i mindre målestok, også finder sted. note 3 Men i forbindelse med de konkrete undervisningsforhold kan man naturligvis ikke vente på, at denne mere omfattende kulturelle debat bærer frugt; man må allerede nu gøre sig tanker om forbedringer også på det mere praktiske plan. Det er faktisk meget svært at komme ovennævnte problemer til livs, hvilket skyldes den tætte sammenhæng mellem specifikke, uddannelsesmæssige problemer, der knytter sig til de forskellige niveauer i uddannelsessystemet, og en mere omfattende, samfundsrelateret og til dels historisk problemstilling. På trods af mange tiltag, mange diskussioner og lovende initiativer er der stadig ikke kommet en forbedring af fagets image hos gymnasieelever, således at tysk som fremmedsprog bliver mødt med den interesse, det egentlig fortjener, Tysklands historiske, kulturelle, politiske, og ikke mindst økonomiske betydning for Danmark taget i betragtning. Forbedringer i selve undervisningen på de forskellige uddannelsesniveauer har svært ved at slå igennem, når billedet af Tyskland i samfundet - især i medierne - forbliver det samme. Men hvordan kan man bl.a. i medierne bringe fremstillingen af Tysklands kulturelle eller politiske forhold op på et højere niveau, hvis ikke det sker via bedre uddannede journalister eller korrespondenter? Det ligner en ond cirkel. Men uanset hvilken ende man tager fat i for at vende situationen for tyskfaget i Danmark, så må uddannelsen af nye tysklærere tage højde for disse problemer. Vi (uddannelsesinstitutionerne) må uddanne tysklærere, der formår at motivere deres elever til at beskæftige sig nærmere med dette land og dets sprog. Tysklærere, der også er gearet til at deltage i debatten om faget og dets videreudvikling, og som er i stand til kritisk at modvirke den alt for stereotype fremstilling af Tyskland i de danske medier og de fordomme, eleverne måtte komme med. Spørgsmålet er altså i høj grad, hvordan man i tyskundervisningen bryder den onde cirkel: Hvordan får vi bedre motiverede elever, flere der vælger tysk på højt niveau, flere der vælger tysk som studiefag og ikke mindst: uddannede gymnasielærere, der igen aktivt medvirker i hele processen at give tyskfaget en anden status, og dermed igen at gøre tysk sprog, politik og kultur til et interesseområde for almindelige danskere. Tværfagligt projektarbejde for fremmedsprog Det følgende forslag til forbedring af situationen (naturligvis skal der mere end ét tiltag til) bygger i høj grad på mine egne undervisningserfaringer, både på universitetet og i gymnasiet, og tager udgangspunkt i den allerede igangværende omstrukturering, der kendetegner det danske gymnasium for tiden. For at sige det meget kort, kan denne omstrukturering især beskrives ved hjælp af to begreber: 'tværfaglig' og 'projektorienteret' undervisning. Langt om længe har den erkendelse vundet indpas på de fleste gymnasier, at en skoledag bestående af 7 enkelte timer à 45 minutter, hvor der undervises i 5-6 forskellige fag, ikke længere svarer til moderne pædagogisk indsigt og i øvrigt heller ikke til de arbejdsopgaver, eleverne senerehen møder i deres studium eller erhvervsarbejde. På mange gymnasier er man (til dels via forsøgsordninger) gået over til eller er på vej til at tilrettelægge undervisningen i betydelig større enheder, hvor lærere fra forskellige fag i perioder arbejder sammen om et konkret, bredt defineret emne, et projekt. Indtil nu er det dog først og fremmest fag som dansk, historie, eller samfundsfag, der går sammen om sådanne tværfaglige projekter, mens fremmedsprogsfag, især tysk og fransk, er mere tilbageholdende. Dels fordi eleverne her er delt efter, hvad de nu har valgt, dvs. der er nogle organisatoriske vanskeligheder, men dels også fordi man mener, at det ville være for svært at formidle fremmedsprogskundskaber i forbindelse med tværfagligt projektarbejde. Det er imidlertid min overbevisning, at indlæring af fremmedsprog (især af de sprog, som eleverne ikke dagligt hører i medierne) med stor fordel kunne foregå i form af tværfaglig undervisning, og netop tysk ville profitere meget ved at blive formidlet i en større sammenhæng, så eleverne kan se, at faget ikke består af indlæring af remser, gloser og kompliceret grammatik, men byder på aspekter, der kan sættes i relation til kundskaber i andre fag. Denne tanke skal jeg uddybe lidt.

9 SPROGFORUM NO. D, 2002: Elisabeth Bense Jeg vil starte med et konkret eksempel. Sidste gang jeg var ansat på et gymnasium som vikar for den faste tysklærer, var det første, jeg fik at vide af eleverne: vi er ligeglade med, hvad du vælger, bare det ikke har noget med nazisme at gøre!" De syntes, de havde hørt så meget om nazisme", at det hang dem langt ud af halsen. Jeg valgte naturligvis en anden tekst, men da vi ved en senere lejlighed kom til at diskutere Berlin-murens fald, viste det sig meget hurtigt, at de faktisk slet ikke kunne sætte denne begivenhed (eller murens eksistens) i relation til den historiske udvikling under og efter Anden Verdenskrig. Så vi kom til at tale om 'nazisme' alligevel, men nærmede os emnet fra en anden side, dvs. fra nutiden. Vi talte bl.a. om forfatninger og pludselig var de meget interesserede i at høre mere om Weimar-republikkens forfatning, og hvordan og hvorfor Hitler var kommet til magten på fuldstændig legal vis. Det havde de ikke hørt før; de opfattede Hitler som en diktator, der havde tilkæmpet sig magten, men at han (af Reichspräsident Hindenburg) faktisk var blevet bedt om at blive kansler, var noget nyt for dem. Ved at tale om de konkrete politiske forhold, partierne og forfatningen var det blevet muligt at diskutere et diktaturs opståen på en for dem ny måde, nemlig ud fra det mere generelle spørgsmål, hvilke faktorer der begunstiger etableringen af diktatoriske systemer. Den pludselige interesse for emnet baserede sig altså ikke kun på, at vi havde taget udgangspunkt i aktuelle forhold (DDR's endeligt), men skyldtes også, at de pludselig kunne se det generelle aspekt af de historiske hændelser og kunne sætte dem i relation til aktuelle politiske begivenheder, som de talte om i andre fag, især historie og samfundsforhold. Jeg nævner dette eksempel for at illustrere, hvordan et (i elevernes øjne) 'dødsygt' emne kan blive interessant for dem, når de kan se dets aktuelle relevans, og når de kan sætte det i forbindelse til noget, som de har hørt uden for tysktimernes mure. Det ville derfor være en stor fordel, hvis tysklærerne søgte at relatere formidlingen af kulturelle og/eller politiske emner til det, eleverne beskæftiger sig med i andre fag, for dermed at hjælpe dem til erkendelse af, at beskæftigelsen med tyske forhold godt kan have relevans for deres øvrige viden om verden. Denne fremgangsmåde kræver et langt større samarbejde med lærere fra andre fag, især dansk, historie eller samfundsfag, men man kan også forestille sig et samarbejde med andre fremmedsprogsfag som fransk eller engelsk. Netop det historiske emneområde 'nazisme' eller 'det tredje rige' byder på så mange berøringsflader med andre fag, at man kunne specificere et stort antal projekter, som både tysk, fransk, dansk eller engelsk ville kunne deltage i. F.eks. 'modstandsbevægelser', 'eksil', 'kunst og politik' osv., alle med meget aktuelle aspekter, når vi tænker på flygtningedebatten, diskussionerne om 'terror' osv. Var modstandsbevægelserne i de forskellige europæiske lande 'terroristiske foreninger'? Var de danske modstandsfolk, der sprængte tog i luften, 'terrorister'? Hvad havde de over én million tyske flygtninge (jøder, kommunister, skuespiller, kunstnere, forfatter, videnskabsfolk og helt almindelige mennesker) gjort, hvis ikke andre lande havde taget imod dem? Og hvad skulle de gøre for at nå så langt? Dette kun for at nævne nogle af de mest oplagte emner, tysklærere ville kunne samarbejde med andre fag om. Resultatet ville være en sammenhængende og vedkommende formidling af et stort emneområde, som hidtil er blevet formidlet i småstykker (lidt i historie, lidt i tysk, lidt i samfundsfag osv.) og sjældent i koordineret samarbejde. Muligheder for tyskfaget Tysk kan kun profitere ved et sådant samarbejde. Faget ville komme ud af sin isolation og muligvis slippe for sit i grunden selvforskyldte ry for at være et kedeligt og oven i købet svært fag. Motivationen til at beskæftige sig med sproget og landet ville stige i takt med at eleverne oplever, at de kan bruge denne viden også i andre fag. Og samarbejdet med andre fag gælder ikke kun politiske eller historiske aspekter, også på et mere sprogligt plan ville der være samarbejdsmuligheder, især med dansk og andre fremmedsprogsfag, dvs. med henblik på f.eks. grammatiske, semantiske eller pragmatiske strukturer. Hvorfor har man til dato ikke et fast etableret grundkursus i sætningsanalyse? Hvorfor lader man eleverne om at finde igennem en jungle af grammatiske termer, når de lærer dansk, engelsk og tysk? Hvorfor forsøger man ikke gennem et alment, bredt orienteret sprogkursus at diskutere kulturspecifikke elementer (eller ligheder), der knytter sig til de forskellige sprog, eleverne kender? Her kunne man f.eks. godt komme ind på forskellige udtryk og normer for høflighed, opfordringer eller kritik i de enkelte sproglige kulturer. Det er jo aspekter, de fleste elever allerede har skiftet bekendtskab med i deres ferie eller også herhjemme i omgang med kammerater med anden etnisk baggrund. Med andre ord: også formidlingen af selve sproget ville profitere ved, at man søger

10 SPROGFORUM NO. D, 2002: Elisabeth Bense 'links' til andre fag. Herved ville de vanskeligheder, det tyske sprog byder på, kunne integreres i en mere meningsfyldt indlæringsproces og dermed formodentlig miste en del af deres afskrækkende virkning. Samarbejde på tværs af fagene For at resumere kort er mit standpunkt, at tyskundervisningen både i folkeskolen og i gymnasiet burde benytte sig langt mere af den igangværende fornyelsesproces i det danske gymnasium og satse på et systematisk samarbejde i form af tværfagligt og projektorienteret undervisning. I og med at det er tyskfaget, der har de største problemer (ikke dansk, historie eller engelsk), burde det være tysklærerne, der tog initiativer og udviklede konkrete forslag til sådan et bredt samarbejde. Men undervisere i dansk, historie og andre sprogfag må naturligvis tage udfordringen op; det ville hurtigt vise sig, at en opblødning af de snævre faggrænser ville være til gavn for alle fag. Men for at sådan et samarbejde overhovedet kan etableres på en systematisk måde (og ikke kun på det individuelle plan) er der behov for allerede i selve læreruddannelserne, både på seminarierne og på universiteterne, at inkorporere samarbejdsperspektiver. Især på universiteterne, som jo stadig uddanner gymnasielærere på en meget traditionel, udelukkende fagorienteret facon, ville det kræve en betydelig nytænkning: tanken, at man som gymnasielærer i f.eks. tysk fremover ikke kan nøjes med kundskaber i tysk grammatik, tysk litteratur eller tysk historie alene, men til en vis grad også må have kendskab til andre landes sprog, kultur eller historie; at man i løbet af sit studium også må reflektere de berøringspunkter, tysk sprog og kultur har med andre sprog og kulturer. Faktisk burde der allerede i selve studiet indgå et element af tværfagligt samarbejde, netop for at forberede kommende gymnasielærere til dette bredere samarbejde. Nogle vil mene, at dette vil være nærmest uoverkommeligt eller ville gå ud over 'fagligheden'. Men faglighed er mange ting, og hvad der hører til 'faget' er til alle tider blevet defineret ud fra den generelle samfundsmæssige udvikling. I en tid, hvor samfundet på næsten alle planer kræver brede kundskaber og evner til samarbejde på tværs af de faglige uddannelser i snæver forstand, kan uddannelsesinstitutionerne ikke operere med en opfattelse af 'faglighed', der egentlig hører det 19. århundrede til, nemlig en tid, hvor det var vigtigt for de enkelte fag at etablere sig som selvstændige fag. Men de dengang etablerede faggrænser ligger ikke fast en gang for alle. Vi får hele tiden nye fag, der til dels overtager eller integrerer formidlingen af de gamle fags emner (medievidenskab, kulturstudier, for kun at nævne to). Også denne udvikling burde gymnasieuddannelserne afspejle. En diskussion af de traditionelle faggrænser er i dag absolut nødvendig, og de udfordringer, gymnasielærerne for tiden konfronteres med, kunne være én indfaldsvinkel til denne diskussion. Noter 1 Bl.a. Elisabeth Bense: Et gråt land med et grimt sprog... i: Rolig Papir, 1988, nr. 43; Günter Kremer: Afskaf tysk, afskaf tyskerne. i: Information den 2/3 august Roy Langer: Zwischen Gefühl und Vernunft. Zur Darstellung Deutschlands in dänischen Medien. Ph.d. afhandling. København; Handelshøjskolen, Især Uffe Østergård har helliget sig dette emne: Se bl.a. Das Deutschlandbild in Dänemark. i: H. Süssmuth (Hrsg): Deutschlandbilder in Dänemark und England, in Frankreich und den Niederlanden. Baden-Baden, Se også Per Øhrgård: Offizielle Anpassung und inoffizielle Distanz - das Verhältnis Dänemarks zu Deutschland in den letzten 150 Jahren. i: Das Deutschlandbild aus der Sicht Dänemarks. Landeskundliche Beiträge. Flensburg, Elisabeth Bense arbejder p.t. med projektet: Tysk i Danmark - Perspektiver for fagets udvikling. En publikation med samme titel udkommer i januar 2003.

11 SPROGFORUM NO. D, 2002: Vivian Lindhardsen Nr D, Vol. 8, 2002 side Copyright forfatterne og Sprogforum Tema: Julen 2002 Læseforståelse - den oversete færdighed i sprogprøverne Vivian Lindhardsen Seminarieadjunkt, cand.mag. Vordingborg Statssseminarium. Den fremmedsproglige færdighed en nybagt student får mest brug for, når han/hun starter på en længerevarende videregående uddannelse, er nok læsefærdigheden. Ikke bare forlanges der på de fleste længerevarende uddannelser, at den studerende læser en stor mængde faglitteratur på engelsk (og/eller andre fremmedsprog), men det forventes ofte også, at læsestoffet forstås ned i detaljer. Da en studentereksamen i engelsk er med til at sikre optagelse på de lange videregående uddannelser, bør vi sikre, at læsefærdigheden nu også testes i denne eksamen. Hvordan tester vi læseforståelsen ved studentereksamen? Til studentereksamen i engelsk testes læsefærdigheden ikke direkte, men snarere indirekte gennem elevens produktive færdigheder: ved den skriftlige eksamen testes læsefærdigheden ved at eleven på fremmedsproget skal skrive en stil på baggrund af forståelse af en tekst (m.a.o. læsefærdigheden testes gennem skriftlig sprogproduktion). Ved den mundtlige eksamen genfortæller og analyserer eleven en tekst, der er læst i løbet af året (m.a.o. læsefærdigheden testes gennem mundtlig sprogproduktion). Den mest direkte måde, læsefærdigheden testes på, er nok i oversættelsen, hvor eleven skal oversætte et stykke tekst fra engelsk til dansk. Spørgsmålet er dog her, om elevens læseforståelse virkelig testes ved oversættelse af et lille stykke tekst. Selvom behovet for en god og solid læsefærdighed er stort, bliver denne receptive færdighed nedprioritet, idet den stort set kun testes indirekte vha. de produktive færdigheder note 1. Hvis ikke de eksisterende eksaminer formår at teste læsefærdigheden, hvad kan alternativet være? I fare for at røbe hvor påvirket jeg er blevet af at have undervist i USA, vil jeg foreslå multiple-choice-testen (MC-testen) som en del af fremmedsprogseksamen i Danmark. Jeg vil på ingen måde hævde, at MC-testformen ingen ulemper har. Men den har dog den oplagte fordel, at den giver mulighed for direkte at teste de receptive færdigheder. MC-testen (i kombination med stilskrivning og efterfølgende interview) bruges rent faktisk som adgangsprøve til de amerikanske universiteter for ikke-engelsksprogede. De receptive færdigheder, herunder læseforståelsen, ses altså som en vigtig del af forudsætningen for, at en fremmedsproget ansøger kan gennemføre et universitetsstudium i USA.

12 SPROGFORUM NO. D, 2002: Vivian Lindhardsen Hvad kan en MC-test måle? Multiple-choice-testen er ikke begrænset til kun at teste en faktuel forståelse af en tekst. Der ligger i denne prøveform mulighed for at teste en dybere forståelse af teksten, samtidig med at der er mulighed for at teste læsefærdigheden med baggrund i forskellige aspekter af den kommunikative kompetence. En fuld forståelse af en tekst kræver, at man kender den sproglige kode (den lingvistiske kompetence), kan overskue tekstens organisering (diskurskompetencen), og har en forståelse for den kommunikative situation, forholdet mellem forfatter og læser samt forfatterens holdning og hensigter (den pragmatiske kompetence). Derudover skal der gode læsestrategier til for hurtigt og effektivt at forstå en tekst. Der kan være tale om strategier som skimming og scanning samt evnen til at forudsige hvad der følger (læsestrategisk kompetence). En god læser er således en, der mestrer disse kompetencer og kan lade dem spille sammen, således at de støtter hinanden i læseprocessen. Jeg vil nedenfor gennemgå to eksempler på MC-tests, der kan måle alle disse aspekter af læseforståelsen. Ideen er at eleven bliver præsenteret for en uset tekst med tilhørende spørgsmål. Eksempel 1 In the face of basic anxiety, children develop certain defense attitudes or strategies that permit them to cope with the world and afford a certain measure of gratification (...). Many of these strategies continue into adulthood. Specifically, we use them to deal with or minimize feelings of anxiety and to assist us in effectively relating to others. Where they become exaggerated or inappropriate, these strivings may be referred to as neurotic needs or trends. Neurotic trends are the result of the formative experiences that create basic anxiety. The trends are not instinctual in nature but highly dependent on the individual's formative experiences of being either safe or insecure in the world. Horney criticized Freud for his image of neurotic needs as instinctual or derived from the instincts. She placed environmental factors at the center of personality development. note 2 1 The word 'afford' in line 2 is closest in meaning to a give b have money enough for c affirm d suppress 2 What would be the most appropriate title for the passage? a Neurotic Needs or Trends b Children's attitudes c Freud's Neurotic Theories d Horney's criticism of Freud 3 What would a following paragraph most likely address? a Horney's theory of neurotic needs b Freud's theory of neurotic needs c Instinctual needs d Being insecure in the world 4 Where would this passage most likely appear? a In a university level textbook on personality theories b In a university level textbook on biology

13 SPROGFORUM NO. D, 2002: Vivian Lindhardsen 5 What is the author's tone? 6 According to Horney c In a high school textbook on psychology d In a high school textbook on biology a Objective bcritical c Humorous d Subjective 7 According to the passage neurotic trends 8 It can be inferred from the passage that 9 Horney is a neurotic needs are instinctual b the milieu has a big effect on one's personality c Freud's personality theories are invalid d All basic anxieties continue into childhood a create anxiety b are instinctual c are defensive d are caused by exaggerated defense strategies a All defense strategies continue into adulthood b Defense strategies are inappropriate c Defense strategies create a neurotic personality d Defense strategies can be useful a a woman b a man c a child d impossible to say Spørgsmål 1 beder om et passende synonym på baggrund af ordforståelse i kontekst (lingvistisk-semantisk kompetence). Spørgsmål 2 beder om en passende titel og kræver derfor et overblik over hele indholdet. Det kan opnås ved skimming (læsestrategisk kompetence), men handler i høj grad også om at forbinde de forskellige kompetencer. Spørgsmål 3 beder eleven forudsige, hvad der kunne følge efter denne tekst og fokuserer dermed på organisering af teksten (diskurskompetencen). Spørgsmål 4 spørger til genre og den større tekstsammenhæng (pragmatisk/tekstlingvistisk kompetence). Spørgsmål 5 spørger til forfatterens tone og holdning (pragmatisk kompetence). Spørgsmål 6 kræver nærlæsning og forståelse i detaljer (samspil af alle kompetencer). Spørgsmål 7 kræver nærlæsning og forståelse i detaljer (samspil af alle kompetencer). Spørgsmål 8 kræver forståelse i detaljer (samspil af alle kompetencer) og ræsonnement. Spørgsmål 9 kræver beherskelse af diskursmarkører, herunder pronominer (diskurskompetence). Eksempel 2:

14 SPROGFORUM NO. D, 2002: Vivian Lindhardsen In disciplines from physics to political science, using a theory to make sense of a complex reality is essential. Facts do not always "speak for themselves." In economics, facts may describe a historical episode, but facts can never explain why the episode occurred or how things would have been different had, for example, the government pursued another policy. Moreover, facts can never demonstrate how, for instance, a change in agricultural price supports will affect agricultural production next year. For purposes of explanation or prediction we must employ a theory that shows how facts are related to one another. Theory in economics, as in other sciences, is based on certain assumptions. For example, economics assume that firms strive to maximize profit. Based on this assumption the economic theory of the firm explains what mix of steel and plastic firms such as Toyota and General Motors (GM) employ in production as well as what amount of cars and trucks they produce. The theory also explains how Toyota's and GM's desired input mixes and final output levels are affected by changes in, say, the price of steel or the price received per car sold. Economic theory can be used to predict as well as to explain real-world outcomes. For instance, the basic supply-demand model can be used to explain the effects observed in cities that have enacted rent control laws. It can also be used to predict the effects should the federal government impose similar price ceilings on health care services. note 3 1 What is the is primary purpose of the passage? a To argue for the importance of theory in a sound understanding of economics b To argue for the importance of theory in a sound understanding of agriculture c To argue for governmental support for Toyota and General Motors d To argue for price ceilings on health care services 2 The word 'say' in line 16 could best be replaced by a for instance b tell c most of the d as reported by 3 Which of the following statements can be inferred from the passage a Without theory we wouldn't be able to obtain facts b Without theory we wouldn't be able to explain reasons for events c Without theory we wouldn't be able to establish big companies d Without theory we wouldn't be able to maximize profit 4 Where in the passage does the author discuss the general purpose of theory a lines 5-6 b lines 7-9 c line 10 d lines Why does the author mention Toyota and General Motors? a to emphasize the relevance of theory in real-life situations b to compare the profits of the two companies c to change the topic

15 SPROGFORUM NO. D, 2002: Vivian Lindhardsen 6 It can be inferred from the text that 7 The passage is arranged d to discuss maximization of profit a the federal government has imposed price ceilings on health care services b the federal government should impose price ceilings on health care services c theory can explain the effects of federal government price ceilings on health care services d theory can explain the importance of price ceilings on health care services. a by example of the advantages of theory b by example of car companies c by topic d chronologically Spørgsmål 1 spørger til formålet med passagen og dermed til forfatterens hensigt (pragmatisk kompetence). Spørgsmål 2 tester ordforståelse i kontekst (lingvistisk-semantisk kompetence). Spørgsmål 3 kræver ræsonnement (samspil mellem alle kompetencerne). Spørgsmål 4 kræver scanning (læsestrategisk kompetence). Spørgsmål 5 kræver forståelse af forfatterens intentioner (pragmatisk kompetence). Spørgsmål 6 kræver ræsonnement (strategisk kompetence) på baggrund af en detaljeret forståelse af modalverbet 'should' og dets placering i sætningsopbygningen (lingvistisk-semantisk kompetence). Spørgsmål 7 spørger til organisering af teksten (diskurskompetence). Fordelene ved en sådan form for MC-test ligger i dens gyldighed (validitet), pålidelighed (reliabilitet) og i dens gennemførlighed (feasibilitet): MC-testen er gyldig, idet den kommer meget tæt på at teste det, den søger at teste, nemlig læsefærdighed: læsefærdigheden testes direkte og ikke indirekte gennem andre færdigheder. MC-testen er pålidelig, idet man med meget stor sandsynlighed vil komme frem til samme testresultat, hver gang prøven vurderes. MC-testen er i høj grad gennemførlig, idet den giver mulighed for at teste elevers læseforståelse af mange forskellige teksttyper. Dertil kommer, at der i en sådan prøveform ligger en mulighed for at aflægge eksamen på computeren. Jeg vil understrege, at en MC-test ikke bør erstatte de eksisterende prøveformer, men at den kan inddrages i en helhedsbedømmelse af elevens sproglige kompetence, således at ikke kun de produktive færdigheder testes. Noter 1 Indirekte testning af læsefærdigheden vha. de produktive færdigheder ses også i Folkeskolen. 2 Barbara Engler: Personality Theories. Boston; Houghton Mifflin Company, S Edgar K. Browning and Mark A. Zupan: Microeconomic Theory and Applications. New York; Harper Collins College Publishers, 1996.

16 SPROGFORUM NO. D, 2002: Hans Lauge Hansen Nr D, Vol. 8, 2002 side Copyright forfatterne og Sprogforum Tema: Julen 2002 Sprog- og kulturnetværket Hans Lauge Hansen Lektor på Romansk Institut og medlem af fakultetsrådet på det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, projektleder for Sprogfagenes Identitetsprojekt samme sted samt netværkskoordinator for Sprog- og Kulturnetværket. I weekenden d september afholdt Sprog- og Kulturnetværket stiftende landsmøde på Københavns Universitet. Netværket, der omfatter ca. 90 forskere fra hele landet, modtog i juni måned d.å kr. fra Danmarks Humanistiske Forskningsråd til driften af netværket i to år med det sigte at udvikle et tværfagligt forskningssamarbejde inden for fremmedsprogsfagenes genstandsområde ved de videregående uddannelsesinstitutioner. Baggrunden for dannelsen af netværket er erkendelsen af at sprogfagene står i en alvorlig, kritisk situation. Krisen kan naturligvis udlægges på mange måder, med afsæt enten i fagenes selvforståelse, ændringerne i studentermaterialet eller i det omgivende samfunds behov for kandidater med bestemte kompetencer. Her vil jeg af pladsmæssige årsager nøjes med at trække tre aspekter frem: 1. Sprogfagenes krise er udtryk for et paradoks-problem. På den ene side er der i dag et større samfundsmæssigt behov for fremmedsproglige kvalifikationer og kulturelle kompetencer end nogensinde, og på den anden side er uddannelserne i krise, både hvad angår både søgning, effektivitet og prestige. 2. Sprogfagenes krise kan i en vis forstand siges at være en krise der er under udvikling for humaniora som helhed. 3. For sprogfagene i særdeleshed gør der sig det forhold gældende at de blev etableret som fag i forlængelse af filologiens helhedssyn, men at deres genstandsområde op igennem det tyvende århundrede er blevet atomiseret af en omfattende teoretisering inden for de komparative videnskaber (historie, litteratur, lingvistik mv.). Paradoksproblemet og humanioras sprogkrise De to første punkter hænger sammen. Det øgede samfundsmæssige behov for fremmedsproglige kvalifikationer og kulturelle kompetencer skyldes at den øgede økonomiske og politiske globalisering lader en forceret moderniseringsproces skylle hen over kloden. Inden for det humanistiske hovedområde udgrænser man i øjeblikket - i bestræbelserne på at møde

17 SPROGFORUM NO. D, 2002: Hans Lauge Hansen udfordringerne fra det globaliserede videnssamfund - langt hen ad vejen den centrale rolle som sprogene burde indtage som mediatorer i de kulturelle brydningsprocesser der følger den øgede globalisering. Også på humaniora tror man i vid udstrækning på, at man kan klare sig med engelsk som et lingua franca. I en vis forstand kan den krise, som kommer til udtryk på fremmedsprogsuddannelserne, siges at være en krise for humaniora som helhed. Et andet symptom på krisen er at de humanistiske fag ikke længere kan legitimere deres eksistensberettigelse alene ved at være dannelsesfag i traditionel forstand. Her må vi nok se i øjnene at vi på humaniora på universiteterne ikke har været gode nok til at konkretisere hvilke kompetencer og kvalifikationer vores kandidater er i besiddelse af når de forlader vores institutioner, og hvor de konkret kan finde anvendelse ud over uddannelsessystemet selv, herunder naturligvis for sprogfagenes vedkommende først og fremmest gymnasieskolen. Men der er samtidig tale om en krise mere specifikt for sprogfagene. Her må vi erkende at der har været problemer med at få uddannelserne til at fremstå som sammenhængende helheder der kombinerer de konkrete sproglige kvalifikationer med et solidt sæt af mere almene kompetencer. Og den kritik, tror jeg, gælder både universiteterne og handelshøjskolernes traditionelle sproguddannelser. Fagenes selvforståelse Fremmedsprogsfagene oprettedes, som de betydelige universitetsfag vi kender i dag, med indførelsen af skoleembedseksamenen i starten af det tyvende århundrede, hvis formål det var at uddanne gymnasielærere i engelsk, tysk og fransk til gymnasieskolen. Fagene blev opbygget i den filologiske tradition med vægt på sprogog litteraturstudierne. Videnskabsteoretisk var det positivismen og den hermeneutiske tradition som var fremherskende, og filologiens discipliner blev holdt sammen af en nationalromantisk forestilling om at sprog og litteratur var særligt privilegerede indgange til studiet af den nationale Volksgeist. Udviklingen i den sidste halvdel af det tyvende århundrede har imidlertid ændret sprogfagenes faglige placering inden for det humanistiske videnskabsfelt på en række områder, uden at uddannelserne for alvor har skiftet karakter i overensstemmelse hermed. Det er derfor nødvendigt at diskutere problematikken omkring sprogfagenes faglige identitet i lyset af det traditionelle filologiske videnskabsparadigmes sammenbrud. I løbet af det tyvende århundrede har det filologiske videnskabsparadigme veget pladsen uden at nogen anden samlet opfattelse har taget dets plads. I stedet har vi oplevet en omfattende fagspecifik teoretisering af det filologiske genstandsområde der følgelig er blevet splittet op i en række specialiserede delaspekter: lingvistikken, historien, antropologien, litteraturvidenskaben, film- og medievidenskaben osv. Hver af disse specialiserede discipliner har tilføjet sprogstudierne værdifuld viden og frugtbare teoretiske indsigter, men udviklingen har samtidig betydet at den vigtige sammenhæng imellem disciplinerne til dels er gået fløjten. I løbet af de senere år har der imidlertid fundet en teoretisk udvikling sted i retning af at fokusere på sammenhængene mellem sprog og kulturer ud fra en mere eller mindre konstruktivistisk vinkel, ifølge hvilken sproget bliver det materiale hvorigennem kulturel identitet konstrueres både individuelt og kollektivt. Dermed bliver det nu muligt at genrejse spørgsmålet om forholdet mellem sprog og kulturer på en måde som indoptager de sidste årtiers teoretiske indsigter. Derfor ser vi en udfordring i netop nu at rejse diskussionen over for de faglige miljøer på sproginstitutterne med henblik på at omsætte disse nye erkendelser i en bestræbelse på at etablere nye sammenhænge i fremmedsprogsuddannelserne og på længere sigt at etablere fælles tværfaglige forskningsprojekter. Det fremstår med andre ord som en aktuelt presserende opgave at udvikle en faglig identitet og profil for sprogfagene, som kan erstatte både den traditionelle filologis romantiske indebyrd samt den efterfølgende teoretiske opsplitning af filologiens helhedssyn i discipliner. Sproginstitutternes faglige bredde kan vendes til en styrke i det omfang medarbejderne, i kraft af deres forskellige specialiserede fagligheder, bliver i stand til aktivt at berige hinanden indbyrdes i både forskning og undervisning. Set i dette perspektiv ligger der en opgave for sprogfagene i også at være kulturfag der studerer andre sprogområders kulturelle egenart kontrastivt, dvs. set i lyset af vores egen kulturelle tradition. Dermed vil vi samtidig oparbejde en viden om sammenhængene mellem sproglig praksis og kulturel identitetsdannelse, som vil have almen akademisk relevans ud over det specifikt studerede sprogområde. Men for at kunne løfte en sådan opgave må sprogfagene være i stand til teoretisk og metodisk bevidst at reflektere over forholdet mellem sprog og kulturer, samt at analysere og forstå de imaginære forestillingsverdener og selvforståelser som kommer til udtryk i den fremmedsproglige kunst og litteratur.

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Hvad skal vi med fransk

Hvad skal vi med fransk Hvad skal vi med fransk i folkeskolen? Af Nina Hauge Jensen, lektor 52 Med denne lidt provokerende overskrift antyder jeg, at der er nogle grundforståelser vedrørende folkeskolens andet fremmedsprog, som

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Cooperative Learning. tidsskrift for sprogog kulturpædagogik. aarhus universitetsforlag. sprogforum. nummer 53. december 2011

Cooperative Learning. tidsskrift for sprogog kulturpædagogik. aarhus universitetsforlag. sprogforum. nummer 53. december 2011 tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 53. december 2011 Cooperative Learning» Man kan med brug af CL-strukturer videreudvikle den kommunikative sprogundervisning, men det forudsætter at CL-strukturernes

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Demokratisk dannelse til aktivt interkulturelt medborgerskab

Demokratisk dannelse til aktivt interkulturelt medborgerskab Claus Haas Adjunkt, ph.d., Institut for Pædagogisk Antropologi, haas@dpu.dk Katrine Dahl Madsen Kommunikations- og projektkoordinator, cand.scient.soc., Institut for Pædagogisk Antropologi, kdma@dpu.dk

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål. Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget bruges fortsat som kommunikationsmiddel,

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Sprogsynet bag de nye opgaver

Sprogsynet bag de nye opgaver Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island

Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island Danmark Pædagogiske Universitetsskole Didaktik mshp. dansk Synopsis i almen didaktik Vejleder: Thorkild Hanghøj Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island Aarhus, januar 2011 Anna Margrét

Læs mere

Hvorfor Sprogforum? Derfor! Tidsskriftet igennem 50 numre

Hvorfor Sprogforum? Derfor! Tidsskriftet igennem 50 numre Hvorfor Sprogforum? Derfor! Tidsskriftet igennem 50 numre... skal sprogundervisningen fortsat være på højde med udfordringerne i en international verden og bevare det bedste i tradi tionen, er det nødvendigt,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Årsplan 10. klasse Engelsk 2013/14. Dorte Jensen

Årsplan 10. klasse Engelsk 2013/14. Dorte Jensen Årsplan 10. klasse Engelsk 2013/14. Dorte Jensen Uge 33-35 Uge 36-37 Uge 36-43 Uge 38-43 Uge 44-45 Uge 46-2 Uge 2-7 Uge 2-7 Uge 7-8 Uge 9 Uge 11-15 Uge 17 Uge 18-26 Profiles. Going Places/Travelling. ESTA

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-sidefag og Kandidatsidefag STUDERENDE MED CENTRALFAG INDEN FOR HUMANIORA Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

For skoleårene 2013-2016

For skoleårene 2013-2016 Studieretninger For skoleårene 2013-2016 Herlufsholm Skole Mangler du udfordringer? Vil du være del af et stærkt og sjovt elevfællesskab? Skal din skole være mere end bare en skole? Studieretning 1 Kunst

Læs mere

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 juni 16 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk-A Mikkel Z. Herold EngelskAhh1313-F16-VØ Oversigt over planlagte

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

FRA SEMINARIUM TIL SKOLE

FRA SEMINARIUM TIL SKOLE FRA SEMINARIUM TIL SKOLE - en grounded, fænomenografisk analyse af nyansatte, nyuddannede folkeskolelæreres oplevelser af lærerarbejde. phd forsvar rene b christiansen 17 01 14 Disposition Nye lærere Forskningsspørgsmål

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Studiestartundersøgelsen 2014. Sammenfatningsrapport

Studiestartundersøgelsen 2014. Sammenfatningsrapport Studiestartundersøgelsen 214 Sammenfatningsrapport Hvilket universitet studerer du ved? Svarprocent: 1% (N=56)Spørgsmålstype: Vælg en Københavns Universitet 192 Roskilde Universitet 47 Aarhus Universitet

Læs mere

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune INDLEDNING I takt med at samfundet i stadig stigende grad bliver internationaliseret, stiger behovet for at sætte fokus på internationalisering

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Grammar online: - http://cms.elevunivers.dk/index.php?option=com_wrapper&itemid=2645 - http://engelsk5-7.gyldendal.dk/indgange/grammar.

Grammar online: - http://cms.elevunivers.dk/index.php?option=com_wrapper&itemid=2645 - http://engelsk5-7.gyldendal.dk/indgange/grammar. Årsplan 2015/2016 6. klasse We ll still be speaking English in class. Students build confidence in their language abilities through a strong emphasis on discussion, dialogue, listening and questioning

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

sprogforum Jubilæum tidsskriftet gennem 50 numre tidsskrift for sprogog kulturpædagogik aarhus universitetsforlag nummer 49-50.

sprogforum Jubilæum tidsskriftet gennem 50 numre tidsskrift for sprogog kulturpædagogik aarhus universitetsforlag nummer 49-50. tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 49-50. december 2010 Jubilæum tidsskriftet gennem 50 numre» Flere og flere mennesker har brug for mere og mere sprogundervisning.«fra forordet i Sprogforum

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Engelskfaget i stx udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Subjektivitet og flersprogethed

Subjektivitet og flersprogethed tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 57. oktober 2013 Subjektivitet og flersprogethed»lad være med at undervise i noget som du ikke føler stærkt for om du nu elsker eller hader det. Alt for ofte

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 17 Rybners

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Stenet vej til ambitiøse mål for faget Modersmålsundervisning. Læringsmål mellem kompetence og dannelse udfordringer for sprogfagene i gymnasiet 44

Stenet vej til ambitiøse mål for faget Modersmålsundervisning. Læringsmål mellem kompetence og dannelse udfordringer for sprogfagene i gymnasiet 44 tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 61. oktober 2015 bodil due Kronik: Benspænd for fremmedsprog 9 lilian rohde og birgit henriksen Forenkling af de faglige mål hvorfor og hvordan? 14 dorte maria

Læs mere

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 10. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Dansk A hhx, februar 2014

Dansk A hhx, februar 2014 Bilag 1»Bilag 9 Dansk A hhx, februar 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget dansk er et humanistisk fag med berøringsflader til de samfundsvidenskabelige fag. Fagets kerne er tekstanalyse og

Læs mere

Generation Facebook netikette for unge

Generation Facebook netikette for unge Kommunikationsplan Generation Facebook netikette for unge Nadia, Anette, Lisa, Dilan, Paulina og Nina Indledning Denne kampagne har til formål at oplyse forældre om fornuftig brug af Facebook og andre

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Developing a tool for searching and learning. - the potential of an enriched end user thesaurus

Developing a tool for searching and learning. - the potential of an enriched end user thesaurus Developing a tool for searching and learning - the potential of an enriched end user thesaurus The domain study Focus area The domain of EU EU as a practical oriented domain and not as a scientific domain.

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere