Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld"

Transkript

1 Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 22

2 Statens låntagning og gæld 22 På forsiden ses operahuset i København. Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Statens låntagning og gæld 22 er tilgængelig på statsgældsforvaltningens hjemmeside: Publikationen er oversat til engelsk. Statens låntagning og gæld 22 kan rekvireres ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank Kommunikation Havnegade 5 93 København K Telefon: (direkte) eller Ekspeditionstider: mandag-fredag kl Redaktionen er afsluttet. februar 23. Signaturforklaring: - Nul Mindre end en halv af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme na. Tal foreligger ikke I tabeller kan afrunding medføre, at beløbene ikke summer til totalen. Rosendahls-SchultzGrafisk A/S ISSN ISSN (Online)

3 3 Indhold HOVEDPUNKTER FOR STATSGÆLDSPOLITIKKEN... 7 BERETNINGSKAPITLER. STATSGÆLDSMARKEDERNE I 22. Statsgældskrise i Euroområdet Udviklingen i lande med finansielle hjælpeprogrammer Fragmentering af europæiske statsgældsmarkeder Fortsat stigende gældskvoter i de fleste lande Udsigter for GÆLD OG RENTEUDGIFTER 2. Statsgælden steg i Renteudgifter uændrede på trods af stigende gæld Den offentlige sektors saldo og gæld LÅNTAGNING I Markedsudviklingen i Danmark Indenlandsk låntagning Investorer i indenlandske statspapirer Udenlandsk låntagning UDSTEDELSESSTRATEGI I Mellemfristet strategi for indenlandske udstedelser Strategi for indenlandske udstedelser i Statens konto som likviditetsbuffer Opkøb af indenlandske statsobligationer Strategi for statens udenlandske låntagning i UDSTEDELSE OG HANDEL MED STATSPAPIRER 5. Primary dealere i danske statspapirer Udstedelse af danske statspapirer Prisstillelse og handel med danske statspapirer Likviditet i danske statsobligationer... 54

4 4 6. MIDLERNE I DE STATSLIGE FONDE 6. Den Sociale Pensionsfond Højteknologifonden Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse STATSLIGE GENUDLÅN OG LÅNEGARANTIER 7. Formål og rammer for genudlån og lånegarantier Genudlån Statslige lånegarantier Sammenligning af statslige genudlån og lånegarantier MARKEDSRISIKO 8. Fokus i markedsrisikostyringen Markedsrisikostyringen i Strategi for markedsrisikostyring i Fremskrivning af statsgældens risikoprofil KREDITRISIKO 9. Statens swapportefølje Krediteksponering på statens swapmodparter Staten overgår til gensidig sikkerhedsstillelse... 9 SPECIALKAPITLER. FORDELE OG OMKOSTNINGER VED AT UDSTEDE INDEKSOBLIGATIONER. Hvorfor udsteder staten indeksobligationer? Fortolkning af break-even inflation....3 Implikationer for udstedelsespolitikken CREDIT DEFAULT SWAPS PÅ STATER. Introduktion til credit default swaps....2 Markedet for CDS Dansk statsrente og CDS-spænd Hvad bestemmer CDS-spændet? Udgør høje CDS-spænd en arbitragemulighed? Afrunding... 3 BILAG HOVEDPRINCIPPER FOR FORVALTNINGEN AF STATENS GÆLD... 35

5 5 BILAGSTABELLER. Statsgælden, ultimo Renter og afdrag på statens gæld, ultimo Statens nettofinansieringsbehov og finansieringsbehov, Statens lånoptagelse, Statslån, ultimo Statens porteføljerenteswaps, ultimo Rating af den danske statsgæld... 53

6

7 7 Hovedpunkter for statsgældspolitikken Det danske statspapirmarked var velfungerende i 22. Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj, og renterne var historisk lave. Det afspejlede Danmarks AAA-kreditvurdering, høje og vedvarende betalingsbalanceoverskud samt en offentlig gæld, hvis størrelse er knap halvdelen af EU-gennemsnittet. Desuden betød usikkerheden på de internationale kapitalmarkeder, at investorerne søgte mod sikre og likvide aktiver. Trods betydelige fremskridt er de europæiske statspapirmarkeder fortsat præget af usikkerhed. Den danske statsgældspolitik er derfor rettet mod at fastholde en lav følsomhed over for højere renter og pludselige ændringer i finansieringsbehovet. Det sker bl.a. ved at: Udstede statspapirer der er attraktive for en bred gruppe af investorer. Dække hovedparten af finansieringsbehovet ved at udstede obligationer i de længere løbetidssegmenter. Fastholde et højt likviditetsberedskab bl.a. ved fortsat at have et højt indestående på statens konto. LÅNTAGNING I 22 Lave danske statsrenter i 22 Udviklingen på de internationale statsgældsmarkeder var i 22 præget af statsgældskrisen i dele af euroområdet. De kriseramte lande oplevede stigende statsrenter frem til sommeren, samtidig med at renterne faldt i lande med høj kreditværdighed, herunder Danmark. Renterne på danske statspapirer nåede historisk lave niveauer, og i størstedelen af 2. halvår var renterne negative på statspapirer med op til tre års restløbetid, jf. figur. De danske statsrenter var det meste af året lavere end de tilsvarende tyske. Den usædvanlige situation med negative rentespænd afspejler Danmarks lave offentlige gæld samt en ekstraordinær efterspørgsel efter statspapirer udstedt af kreditværdige lande uden for euroområdet. Stor efterspørgsel efter danske statspapirer Staten udstedte indenlandske obligationer for 2 mia. kr. i 22, hvoraf salget i de - og 3-årige segmenter udgjorde godt 8 pct. Den gennemsnitlige løbetid på de nominelle udstedelser var,8 år, og den gennemsnitlige rente var,4 pct. I maj blev låneviften udvidet med en -årig inflationsindekseret obligation. Det øger den samlede potentielle efterspørgsel efter danske

8 8 EFFEKTIVE RENTER PÅ DANSKE STATSOBLIGATIONER Figur Pct. 3, 2,5 2,,5,,5, -,5 -, jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan pct. stående lån 24 2,5 pct. stående lån 26 3 pct. stående lån 22,5 pct. stående lån 223 4,5 pct. stående lån 239, pct. indekslån 223 Anm.: For indeksobligationen er den effektive realrente vist. Kilde: Bloomberg. statspapirer, hvilket bidrager til lavere låneomkostninger. Der blev i alt udstedt for mia. kr. til markedsværdi i den inflationsindekserede obligation. Obligationen har siden åbningen været prisfastsat tæt på den tyske -årige inflationsindekserede obligation. BUD OG SALG VED AUKTIONER OVER STATSOBLIGATIONER I 22 Figur 2 Mia. kr jan 24. jan 7. feb 2. feb 6. mar 2. mar. apr 24. apr 8. maj 24. maj 6. jun 9. jun 3. jul 4. aug 4. sep 8. sep 9. okt 3. nov. dec Bud Salg Anm.: Bud og salg er opgjort til nominel værdi.

9 9 EJERFORDELING I INDENLANDSKE STATSPAPIRER ULTIMO 22 Figur 3 Mia. kr Mia. kr Skatkammerbeviser 2-årig 5-årig -årig -årig indeks 3-årig Udland Forsikring og pension MFI'er Investeringsforeninger mv. Øvrige Indenlandske statspapirer i alt (højre akse) Anm.: Ejerfordelingen er beregnet ud fra nominelle beholdninger ekskl. de statslige fondes beholdninger. Investeringsforeninger mv. svarer til kategorien Andre finansielle formidlere m.m. i Værdipapirstatistikken. MFI-sektoren omfatter primært penge- og realkreditinstitutter. Kilde: Danmarks Nationalbank, Værdipapirstatistik. Størstedelen af statsobligationerne blev i 22 udstedt på auktioner. Efterspørgslen på auktionerne var god, og der var i gennemsnit bud for næsten det dobbelte af den solgte mængde, jf. figur 2. Udestående i skatkammerbeviser udgjorde 45 mia. kr. ved udgangen af 22, hvilket er uændret i forhold til 2. Der var solid efterspørgsel ved auktionerne, og udstedelserne blev i størstedelen af året foretaget til negative renter. Fortsat stor interesse fra udenlandske investorer Der var fortsat stor interesse for danske statspapirer fra udenlandske investorer, der øgede deres beholdning af indenlandske statspapirer med 2 mia. kr. Ved udgangen af 22 ejede udlændinge 42 pct. af de indenlandske statspapirer. Den resterende del ejedes hovedsageligt af den danske forsikrings- og pensionssektor, jf. figur 3. STATSGÆLDEN OG STATENS RENTEUDGIFTER I 22 Ved udgangen af 22 udgjorde statsgælden 487 mia. kr. svarende til 87. kr. pr. indbygger eller 27 pct. af BNP, jf. figur 4. Det er en stigning på 73 mia. kr. i forhold til året før.

10 STATSGÆLD OG STATENS RENTEUDGIFTER Figur 4 Pct. af BNP 6 Pct. af BNP Statsgæld Statens renteudgifter (højre akse) Lave renteudgifter og lav rentefølsomhed Renteudgifterne på statsgælden var 7 mia. kr. eller,9 pct. af BNP i 22. Statens renteudgifter er fastholdt på et lavt niveau, selv om statsgælden er steget siden 28, jf. figur 4. Det skyldes især, at eksisterende statsgæld er blevet refinansieret til meget lave renter. Statens renteudgifter har en lav følsomhed over for stigende renter. Hvis alle danske statsrenter stiger med basispoint i begyndelsen af 23, vil renteudgifterne på statsgælden være omtrent uændret i 23 og kun stige beskedent i årene herefter målt som andel af BNP. Lav gæld i international sammenligning I internationale sammenligninger af landes gæld benyttes ofte den offentlige sektors bruttogæld, ØMU-gælden, der omfatter gæld hos staten, regioner, kommuner samt sociale kasser og fonde. Den danske ØMU-gæld udgjorde 45 pct. af BNP ved udgangen af 22 og er dermed lav sammenlignet med andre EU-lande, jf. figur 5. STRATEGI FOR STATENS LÅNTAGNING I 23 I 23 ventes statens indenlandske finansieringsbehov at udgøre 39 mia. kr. Sigtepunktet for salg af statsobligationer i 23 er fastsat til 75 mia. kr., mens der sigtes mod et udestående i skatkammerbeviser på 3 mia. kr. ved udgangen af 23. I lyset af det fortsat høje indestående på statens konto, dækkes det resterende finansieringsbehov ved træk på kontoen.

11 ØMU-GÆLD ULTIMO 22 Figur 5 Pct. af BNP Sverige Danmark Finland Holland Østrig Tyskland Spanien Storbritannien Frankrig Belgien Irland Portugal Italien Grækenland Kilde: Europa-Kommissionens efterårsprognose, november 22. Som et led i Aftale om skattereform fra juni 22 er der givet mulighed for at fremrykke beskatningen af nuværende kapitalpensioner til 23. Der er stor usikkerhed om størrelsen af provenuet. Det er strategien, at et eventuelt merprovenu fra kapitalpensionsbeskatningen ikke ændrer på sigtepunkterne for salg af statsobligationer og skatkammerbeviser. Et merprovenu vil i stedet blive anvendt til at reducere udstedelsesomfanget i de efterfølgende år. Salg foretages primært i obligationer med længere løbetid I 23 fortsætter udstedelserne i de 2-, 5-, - og 3-årige nominelle løbetidssegmenter samt i den -årige inflationsindekserede obligation, jf. tabel. For at fastholde en lav rente- og refinansieringsrisiko er det strategien, at hovedparten af årets udstedelser foretages i de længere løbetidssegmenter, herunder primært i det -årige nominelle låneviftepapir. LÅNEVIFTE,. HALVÅR 23 Tabel Løbetidssegment Udstedelsespapir Udestående, mia. kr. Løbetid < år... Skatkammerbeviser 44,9 2-årigt nominelt... 2,5 pct. stående lån 26 2,5 5-årigt nominelt... 4 pct. stående lån 29 87,9 -årigt nominelt...,5 pct. stående lån 223 2,6 3-årigt nominelt... 4,5 pct. stående lån 239 4,8 -årig indeksobligation..., pct. indekslån 223,2 Udestående er opgjort ultimo 22. Indeksobligationens udestående er opgjort til indekseret nominel værdi.

12 2 Udenlandsk låntagning Strategien for statens udenlandske låntagning i 23 er at optage et lån på -2 mia. euro med sluteksponering i euro. Lånet vil blive udstedt i det 2-5-årige segment og denomineret i euro eller dollar. Der udstedes løbende udenlandske lån med løbetid op til år (Commercial Paper) for at fastholde investorinteressen og adgangen til markederne. STYRING AF MARKEDSRISIKO Med prioriteringen af udstedelser i de længere løbetidssegmenter vil statsgældens varighed også i de kommende år være væsentligt højere end før den finansielle krise. For 23 styres statens renterisiko inden for et bånd på 2 år ± år for statsgældens gennemsnitlige varighed opgjort med en diskonteringsrente på nul. Staten indgår som udgangspunkt ikke nye renteswaps i 23, da den forventede besparelse på mellemlangt sigt ved at reducere varigheden vurderes at være lav. STYRING AF KREDITRISIKO De nuværende aftaler med statens swapmodparter indebærer ensidig sikkerhedsstillelse for markedsværdien af swaps. Det betyder, at modparterne stiller sikkerhed til staten, når markedsværdien af swapporteføljen er positiv for staten, men at staten ikke stiller sikkerhed, når markedsværdien er i modpartens favør. Staten vil i 23 indlede forhandlinger med modparterne om et nyt aftalegrundlag med gensidig sikkerhedsstillelse i kontantindskud. Overgang til gensidig sikkerhedsstillelse forventes at medføre, at staten vil opnå bedre vilkår ved indgåelse af nye swaps. Det afspejler, at gensidig sikkerhedsstillelse reducerer kravene til modparternes likviditet i forhold til ensidige sikkerhedsstillelsesaftaler. Forhandlingerne om et nyt aftalegrundlag forventes afsluttet i løbet af 23.

13 3 KAPITEL Statsgældsmarkederne i 22 Udviklingen på statsgældsmarkederne var gennem 22 fortsat præget af gældskrisen i dele af euroområdet. Der var en positiv stemning på de finansielle markeder i begyndelsen af året, men svage vækstudsigter i euroområdet og de negative følger for den finanspolitiske konsolidering fik stemningen til at vende. Den fornyede usikkerhed blev afspejlet i stigende statsrenter i de kriseramte eurolande frem mod juli, mens renterne faldt til historisk lave niveauer i lande med høj kreditværdighed. For at dæmpe effekterne af gældskrisen og mindske risikoen for, at krisen spredte sig yderligere, gennemførtes en række stabiliserende tiltag. Den Europæiske Centralbank, ECB, annoncerede et nyt opkøbsprogram, der under en række betingelser giver ECB mulighed for at opkøbe eurolandes korte statspapirer i det sekundære marked. Annonceringen medførte en forbedring i form af faldende statsrenter i de kriseramte lande, men statsgældsmarkederne var i efteråret fortsat præget af nervøsitet. Ved årsskiftet til 23 indebar en finanspolitisk aftale i USA, at omfattende stramninger af landets offentlige finanser foreløbig undgås. Det havde positiv virkning på de globale kapitalmarkeder og smittede af på de europæiske statsgældsmarkeder. I januar faldt statsrenterne yderligere i euroområdets periferilande, mens renterne i kernelandene og i lande med høj kreditværdighed steg moderat. STATSGÆLDSKRISE I EUROOMRÅDET. De finansielle markeder var i 22 fortsat påvirket af statsgældskrisen i en række lande i euroområdet. ECB's 3-årige likviditetstildelinger, LTRO, reducerede i begyndelsen af 22 usikkerheden omkring bankernes finansieringssituation og var med til at skabe en mere positiv stemning på kapitalmarkederne. Men krisen blussede op på ny, da vækstudsigterne forværredes i løbet af foråret og skabte usikkerhed om, hvorvidt kravene til den finanspolitiske konsolidering kunne imødekommes i de mest udsatte økonomier i euroområdet. Det medførte stigende statsrenter og yderligere pres på de offentlige finanser.

14 4 Spanien og Italien i fokus I løbet af foråret svækkedes den spanske økonomi, og der kom øget fokus på koblingen mellem de finanspolitiske problemer og banksektoren i Spanien. Det afspejlede sig i kraftigt stigende rentespænd, jf. figur... Problemerne i Spanien resulterede i, at landet i juni måtte bede de øvrige eurolande om finansiel støtte til rekapitalisering af sin banksektor. Den første udbetaling på 4 mia. euro blev udbetalt fra den europæiske stabilitetsmekanisme, ESM, i december 22. I Italien fortsatte en omfattende finanspolitisk konsolidering i 22, hvor det offentlige underskud blev nedbragt markant trods et kraftigt fald i den økonomiske aktivitet. Smitteeffekter fra Spanien og Grækenland bidrog imidlertid til, at efterspørgslen efter italienske statspapirer faldt frem til juli med stigende statsrenter til følge. Begyndende markedsstabilisering Uroen på de finansielle markeder aftog, da præsidenten for ECB, Mario Draghi, i slutningen af juli udtalte, at ECB inden for sit mandat ville gøre alt, hvad der skal til for at bevare euroen. Nervøsiteten blev yderligere dæmpet, da ECB i begyndelsen af september annoncerede et nyt opkøbsprogram, Outright Monetary Transactions, OMT, jf. boks.. Selvom ECB endnu ikke har foretaget opkøb under OMT, har selve annonceringen af programmet bidraget til at styrke tilliden på statsgældsmarke- RENTESPÆND TIL TYSK 2-ÅRIG STATSOBLIGATION Figur.. Pct. 8 Draghi udtaler, at ECB inden for sit mandat vil gøre alt, hvad der skal til for at bevare euroen Pct ECB annoncerer OMT-programmet jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan Italien Spanien Irland Portugal (højre akse) Kilde: Nordea Analytics.

15 5 TILTAG TIL STABILISERING AF DE FINANSIELLE MARKEDER Boks. Outright Monetary Transactions, OMT I september lancerede ECB et nyt opkøbsprogram, Outright Monetary Transactions, OMT, som indebærer, at ECB under bestemte betingelser kan opkøbe eurolandes statspapirer i det sekundære marked. Opkøb under OMT er bl.a. betinget af, at landet har et program med eurolandenes redningsfonde European Financial Stability Facility/ European Stability Mechanism, EFSF/ESM, og at landet opfylder kravene i programmet. Eventuelle opkøb vil være fokuseret på papirer med -3 års løbetid, og der er ikke sat en øvre grænse for opkøbene gennem programmet. Likviditetspåvirkningen ved opkøbene vil blive fuldt steriliseret. European Stability Mechanism trådt i kraft Eurolandenes permanente stabilitetsmekanisme, European Stability Mechanism, ESM, trådte i kraft den 8. oktober 22 med en samlet udlånskapacitet på 5 mia. euro. Eurolandene har desuden besluttet, at ESM skal kunne anvendes til direkte rekapitalisering af nødlidende banker i euroområdet, når der er etableret en effektivt fælles tilsynsmekanisme for banker. Dermed vil rekapitalisering af banker kunne ske, uden at det pågældende lands statsgæld påvirkes. Etablering af fælles banktilsyn Ecofin-Rådet blev i slutningen af 22 enig om rammerne for et fælles europæisk banktilsyn, som planlægges at træde i kraft i 24. Det fælles tilsyn vil omfatte alle kreditinstitutter i euroområdet og blive varetaget af ECB og de nationale tilsynsmyndigheder. Det bliver muligt for EU-landene uden for euroområdet, herunder Danmark, at indgå en aftale om deltagelse i det fælles tilsyn. derne. Det har ført til faldende renter i de kriseramte eurolande, herunder Spanien og Italien. Den aftagende usikkerhed på statsgældsmarkederne i 2. halvår 22 blev også afspejlet i faldende rentevolatilitet, jf. figur..2. Rentevolatiliteten var ekstraordinær høj for spanske og italienske statsobligationer i juni og juli men faldt stødt efter ECB's annonceringer frem mod slutningen af 22. UDVIKLINGEN I LANDE MED FINANSIELLE HJÆLPEPROGRAMMER.2 For nogle af de eurolande, som er underlagt finansielle hjælpeprogrammer, blev adgangen til kapitalmarkederne forbedret i 22. Det var især gældende for Irland. Irland har løbende opfyldt kravene i låneprogrammet, og den positive udvikling bidrog i 22 til, at landet igen kunne tilgå kapitalmarkederne. I juli 22 blev der for første gang siden september 2 afholdt auktion over irske skatkammerbeviser, og i ja-

16 6 RENTEVOLATILITET FOR -ÅRIGE STATSRENTER I UDVALGTE EU-LANDE Figur..2 Basispoint jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan Danmark Tyskland Frankrig Italien Spanien Irland Anm.: 4-dages glidende gennemsnit for den daglige ændring i parrenterne (absolut værdi). Kilde: Bloomberg og egne beregninger. nuar 23 udstedte Irland obligationer ved en syndikering, hvor der var solid efterspørgsel fra udenlandske investorer. Portugal har nået stort set alle målsætningerne i det låneprogram, landet fik i 2. Renterne på portugisiske statsobligationer faldt markant gennem 22 og den -årige portugisiske statsobligation nåede i januar 23 under 6 pct., hvilket er det laveste niveau siden oktober 2. Den forbedrede situation afspejles også ved, at Portugal i januar 23 udstedte 5-årige statsobligationer ved en syndikering med god efterspørgsel fra udenlandske investorer. Det er første gang siden landet ansøgte om en hjælpepakke, at der udstedes portugisiske statsobligationer. Grækenland har ikke levet op til kravene i sit oprindelige program, bl.a. som følge af en dyb recession. Renterne på græske statsobligationer faldt dog markant, efter landets andet låneprogram faldt på plads i marts 22. I december fik Grækenland en ny økonomisk aftale med IMF, Europa-Kommissionen og ECB. Aftalen gav den græske stat to år yderligere til at gennemføre den aftalte finanspolitiske tilpasning og indeholdt en plan om nedbringelse af den offentlige gæld til et holdbart niveau frem mod 222. Når statspapirer udstedes ved syndikering, modtages investorernes bud via en kreds af banker (syndikatet). Efterspørgslen danner udgangspunkt for fastsættelse af den endelige pris.

17 7 FRAGMENTERING AF EUROPÆISKE STATSGÆLDSMARKEDER.3 Den vedvarende usikkerhed omkring gældskrisen i euroområdet medførte i. halvår af 22 en stigende fragmentering af de finansielle markeder i EU. Udenlandske investorer trak sig ud af de mest udsatte økonomier, især i perioder med høj uro. Det førte til en markant kapitaludstrømning fra periferilandene i euroområdet i første halvår af 22 mod bl.a. kernelandene, jf. figur.3.. Udstrømningen af privat kapital i periferilandene blev modgået af en indstrømning af kapital via landenes centralbanker i form af træk fra ECB. Efter annonceringen af ECB's opkøbsprogram er der tegn på, at investorer er begyndt at vende tilbage til periferilandene. Ekstraordinært lave renter i lande med høj kreditværdighed Den øgede usikkerhed fik i 22 investorerne til at søge mod lande, som bliver betragtet som sikre havne, herunder Danmark. Det fik statsrenterne i de pågældende lande til at falde til ekstraordinært lave niveauer frem til august, jf. figur.3.2. I løbet af efteråret forblev renterne i de højtratede lande på et lavt niveau på trods af den begyndende stabilisering af statsgældsmarkederne. AKKUMULEREDE PRIVATE KAPITALBEVÆGELSER I UDVALGTE EUROLANDE Figur.3. Pct. af BNP jan mar maj jul sep nov jan mar maj jul sep nov 2 22 Tyskland og Frankrig Spanien, Italien, Portugal og Grækenland Anm.: Estimatet for private kapitalbevægelser er beregnet som summen af porteføljeinvesteringer og andre investeringer (netto) ekskl. ændringer i den nationale centralbanks Target2-balance i procent af forrige års BNP. Akkumuleret fra januar 2. Sidste observation er november 22. Kilde: De nationale centralbankers statistik for betalingsbalance og Target2-balance.

18 8 -ÅRIGE STATSRENTER FOR HØJTRATEDE LANDE Figur.3.2 Pct. 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2,,5, Danmark Tyskland Holland Finland Storbritannien Sverige USA Anm.: Parrenter. Kilde: Bloomberg. FORTSAT STIGENDE GÆLDSKVOTER I DE FLESTE LANDE.4 Konsolideringen af de offentlige finanser fortsatte i de fleste europæiske lande i 22. De offentlige underskud er dog stadig så høje, at den offentlige gæld i forhold til BNP fortsat er stigende i langt de fleste lande, jf. figur.4.. Den langsomme vending i gældskvoterne skal også ses i sammenhæng med den svage økonomiske udvikling. Forholdet mellem realrenten på den offentlige gæld og den økonomiske vækst har stor betydning for gældsudviklingen på tværs af lande. I lande som Grækenland, Portugal og Spanien er den nuværende realrente på den offentlige gæld højere end BNP-væksten, og det bidrager til at forøge gældskvoten yderligere. Det gælder også for Italien, hvor gælden stiger på trods af landets primære budgetoverskud, dvs. overskud på den offentlige saldo eksklusiv renteudgifter. Den omvendte situation er gældende for USA, som har underskud på den primære budgetsaldo, men hvor gældskvoten holdes nede af en økonomisk vækst, som overstiger det nuværende lave renteniveau. Finansieringsbehov og primære markeder I lyset af de fortsat høje finansieringsbehov og den svingende efterspørgsel var det for de fleste statsgældsforvaltninger nødvendigt at implementere en mere fleksibel udstedelsespolitik i 22. En række lande forkortede perioden mellem annoncering og afholdelse af auktioner og

19 9 DEKOMPONERING AF ÆNDRING I GÆLDSKVOTER FRA 2-3 Figur.4. Pct. af BNP Sverige Schweiz Tyskland Belgien Canada Østrig Australien Danmark Estland Slovakiet Tjekkiet Finland Holland Frankrig Italien USA Slovenien Storbritannien Irland Japan Portugal Grækenland Spanien Primær budgetunderskud Stock-flow-korrektion Forskel mellem rente og BNP-vækst Samlet ændring i gældskvote Anm.: Ændringen i gældskvoterne er angivet som ændringen i bruttogælden i forhold til BNP. Det primære underskud, som angiver det offentlige budgetunderskud ekskl. renteudgifter, er akkumuleret i 22 og 23. Forskellen mellem rente og BNP-vækst er givet ved: (r-g)/(+g), hvor r angiver den effektive rente defineret som forholdet mellem rentebetalinger og gæld og g er den nominelle BNP-vækst i perioden fra 2-3. Stock-flow-korrektion angiver den del af ændringen i gælden, som ikke kan forklares af ændringen i budgetunderskuddet. Det inkluderer bl.a. finansielle transaktioner, ændringer i gælden som følge af ændring i valutakurser og statistisk diskrepans. For Grækenland inkluderer korrektionen på -6,9 nedskrivningen af den offentlige gæld. For Spanien inkluderer korrektionen på 4,8 støtte til den finansielle sektor. Kilde: IMF Fiscal Monitor, oktober 22. øgede antallet af papirer pr. auktion. De kriseramte lande var desuden nødsaget til at øge udeståendet i korte løbetidssegmenter som følge af manglende markedsadgang i de længere segmenter. Faldet i udenlandsk efterspørgsel førte i nogle lande til øget fokus på indenlandske investorer. Italien begyndte eksempelvis at udstede obligationer indekseret med indenlandsk inflation som supplement til obligationer indekseret med euroområdets inflation. UDSIGTER FOR 23.5 De finansielle markeder var i slutningen af 22 præget af usikkerheden omkring den såkaldte fiscal cliff, som ville indebære en række automatiske finanspolitiske stramninger i USA i 23, medmindre der blev opnået en budgetaftale. Det bidrog derfor til stabiliseringen af de europæiske statsgældsmarkeder, da en finanspolitisk aftale blev vedtaget i USA ved årsskiftet til 23. I januar fortsatte statsrenterne med at falde i periferilandene i euroområdet, mens de steg lidt i kernelandene, jf. figur.5.. I USA udestår dog stadig politiske aftaler om de offentlige udgifter og

20 2 -ÅRIGE STATSRENTER I UDVALGTE EUROLANDE Figur.5. Pct jul aug sep okt nov dec jan Tyskland Frankrig Holland Østrig Italien Spanien Irland Anm.: Parrenter. Kilde: Bloomberg. forhøjelse af det nuværende gældsloft, hvilket kan bidrage til fornyet nervøsitet på markederne i 23. I euroområdet er der fortsat usikkerhed om udviklingen i de mest kriseramte økonomier, men risikoen for en yderligere intensivering af gældkrisen synes at være aftaget.

21 2 KAPITEL 2 Gæld og renteudgifter I 22 steg statsgælden med 73 mia. kr. som følge af et underskud på statens finanser. Ved udgangen af året udgjorde statsgælden 487 mia. kr., hvilket svarer til 27 pct. af BNP. Den danske gæld er dermed fortsat lav sammenlignet med andre EU-lande. Renteudgifterne på statsgælden udgjorde 7 mia. kr., svarende til,9 pct. af BNP. På trods af en stigning i gælden de seneste år er statens renteudgifter fastholdt på et lavt niveau. Det afspejler især de historisk lave renter på statens udstedelser, hvorved eksisterende gæld er refinansieret til lavere renter. Den offentlige sektors bruttogæld (ØMU-gælden) faldt i 22 på trods af et underskud på de offentlige finanser. Det skyldes, at en del af årets finansieringsbehov blev dækket ved at reducere indeståendet på statens konto. Da statens konto ikke indgår i ØMU-gælden, påvirker et fald i indeståendet på statens konto ikke ØMU-gælden. STATSGÆLDEN STEG I Statsgælden opgøres som den nominelle værdi af statens indenlandske og udenlandske gæld fratrukket indeståendet på statens konto i Danmarks Nationalbank og aktiverne i de tre statslige fonde. Statsgælden steg i 22 med 73 mia. kr. og udgjorde 487 mia. kr. ved udgangen af året, jf. tabel Det svarer til 27 pct. af BNP eller 87. kr. målt pr. indbygger. I Danmark er lån til en række statslige selskaber finansieret via udstedelser af statsobligationer (genudlån), jf. kapitel 7. I opgørelsen af statsgælden indgår kun de statslige udstedelser til finansiering af udlånene, hvorimod aktiverne, dvs. statens tilgodehavende hos selskaberne, ikke fratrækkes i statsgælden. Derudover indgår statens kapitalindskud i danske kreditinstitutter i forbindelse med bankpakke 2 heller ikke i opgørelsen af statsgælden. Hvis statsgælden korrigeres for udestående genudlån og kapitalindskud, reduceres gælden til 2 pct. af BNP, jf. figur Udviklingen i statsgælden fra år til år svarer, bortset fra emissionskurstab/gevinster samt nettokøb fra de tre statslige fonde, til statens nettofinansieringsbehov, der er summen af statens faktiske indog udbetalinger. Nettofinansieringsbehovet i 22 udgjorde 8 mia. kr., jf. Valuta og likviditet samt månedsbalance, december 22. Markedsværdien af statsgælden var 64 mia. kr. ultimo 22.

22 22 STATSGÆLDEN Tabel 2.. Mia. kr., ultimo året Indenlandsk gæld ,4 645,9 667,5 Udenlandsk gæld... 4,7,8 9, Statens konto i Danmarks Nationalbank ,3-223, -62, Den Sociale Pensionsfond... -3,5-5,6-92,9 Højteknologifonden... -2, -3,4-4,3 Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse... -2, -,7 -,5 Statsgæld ,3 43,9 486,8 Anm.: Positivt fortegn angiver et passiv og negativt fortegn et aktiv. Statens konto er opgjort inkl. fondenes kontoindestående. Kilde: Statsregnskab 2 og 2. Tal for 22 er foreløbige tal fra statens bogføring. RENTEUDGIFTER UÆNDREDE PÅ TRODS AF STIGENDE GÆLD 2.2 I 22 var renteudgifterne på statsgælden 7 mia. kr., jf. tabel Målt i pct. af BNP udgjorde renteudgifterne,9 pct., jf. figur På trods af stigningen i statsgælden de senere år, har renteudgifterne været fastholdt på et lavt niveau. Det afspejler primært de historisk lave renter på statens udstedelser, hvorved eksisterende gæld er blevet refinansieret til lavere renter, jf. boks 2.. Derudover har nettorenteindtægter på statens porteføljeswaps bidraget til lavere renteudgifter på statsgælden, jf. boks 2.2. Renteudgifterne i pct. af BNP er lavere end i 25, hvor statsgælden var omtrent samme niveau, jf. figur STATSGÆLDEN Figur 2.. Pct. af BNP Statsgæld Statsgæld korrigeret for genudlån og kapitalindskud

23 23 RENTEBETALINGER PÅ STATSGÆLDEN Tabel 2.2. Mia. kr Indenlandsk gæld... 2,8 23, 2,5 Udenlandsk gæld...,,,2 Statens konto i Danmarks Nationalbank..., -,8 -,2 Den Sociale Pensionsfond... -4,4-4,5-3,7 Højteknologifonden... -,4 -,5 -,5 Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse... -, -, -, Statsgældens renteudgifter... 8, 7,2 7,2 Anm.: Et positivt fortegn angiver en renteudgift og et negativt fortegn en renteindtægt. Kilde: Statsregnskab 2 og 2. Tal for 22 er foreløbige tal fra statens bogføring. Med virkning fra. maj 29 blev det besluttet at nedsætte rentesatsen for forrentningen af statens indestående i Nationalbanken fra diskontoen til diskontoen minus procentpoint, dog ikke til under pct. Siden. januar 2 er kontoen forrentet med foliorenten. Statens renteudgifter har en lav følsomhed over for stigende renter. Hvis alle danske statsrenter stiger med basispoint i begyndelsen af 23, vil renteudgifterne på statsgælden være omtrent uændret i 23 og kun stige beskedent i årene herefter målt som andel af BNP, jf. kapitel 8. Det afspejler Danmarks lave gæld samt et strategisk valg om at have fastforrentede passiver med forholdsvis lang løbetid. STATENS RENTEUDGIFTER Figur 2.2. Pct. af BNP 2,5 2,,5,,5, Renteudgifter Renteudgifter korrigeret for renteindtægter fra genudlån og kapitalindskud

24 24 DEKOMPONERING AF UDVIKLINGEN I RENTEBETALINGERNE PÅ STATENS GÆLD Boks 2. Rentebetalingerne på statsgælden kan opskrives som summen af renter på den indenlandske og udenlandske gæld fratrukket renter fra de statslige fondes beholdning af obligationer samt forrentning af indeståendet på statens konto: Renteudgifter t = r i, tbi, t i hvor r i,t angiver den gennemsnitlige rente for portefølje i i periode t, og B i,t angiver beholdningen af portefølje i i periode t. Porteføljerne består af indenlandsk gæld, udenlandsk gæld og de statslige aktiver (fondenes beholdning af obligationer og statens konto). r i,t er beregnet som rentebetalingen på portefølje i relativt til beholdningen af portefølje i i periode t. Udviklingen i de samlede betalinger på statens gæld fra år til år kan dekomponeres i et bidrag fra ændringer i porteføljerne samt et bidrag fra ændringer i den gennemsnitlige forrentning på porteføljerne. i, t -ΔBi, t Δri, tbi, t - ΔRenteudgifter t + r i i Figur A illustrerer, hvordan ændringer i porteføljerne og ændringer i rente har påvirket udviklingen i statens renteudgifter fra år til år. Stigningen i den indenlandske obligationsgæld de seneste år har isoleret set betydet højere udgifter på den indenlandske gæld (blå sølje). Denne effekt er modgået af lavere renter på den indenlandske og udenlandske gæld (gul og grå søljer). Omvendt er renteindtægterne fra statens aktiver faldet i takt med faldet i renterne (grøn sølje). DEKOMPONERING AF ÆNDRINGER I RENTEUDGIFTER Figur A Mia. kr Bidrag fra ændring i indenlandsk gæld Bidrag fra ændring i indenlandsk rente Bidrag fra ændring i udenlandsk gæld Bidrag fra ændring i udenlandsk rente Bidrag fra ændring af aktiver Bidrag fra ændring i aktivers rente Ændring i renteudgifter Anm.: Et positivt (negativt) bidrag øger (sænker) statens renteudgifter. Udtrykket er en approksimation for ændringen i statens renteudgifter, da interaktionsleddet mellem beholdningsændringer og renteændringer, ri,t Bi, t, er udeladt. I gennemsnit ligger korrektionen fra interaktionsleddene på,4 mia. kr. over perioden. For at tage hensyn til at årets renteudgifter ikke nødvendigvis er betalt af beholdningen ultimo året, benyttes et gennemsnit af indeværende og foregående år.

25 25 BETALINGER PÅ STATENS PORTEFØLJERENTESWAPS Boks 2.2 Nettorentebetalingerne på statens krone- og eurorenteswaps indgår som en del af rentebetalingerne på henholdsvis den indenlandske og udenlandske gæld. Staten betaler en variabel rente og modtager en fast rente på sine renteswaps. Nettorenteindtægterne på statens swaps stiger derfor når renteniveauet falder. Som følge af de faldende renter har renteswaps siden 29 bidraget med nettorenteindtægter på mellem 2-3 mia. kr. årligt, jf. figur A. NETTORENTEINDTÆGTER PÅ STATENS PORTEFØLJESWAPS Figur A Mia. kr Kronerenteswaps Eurorenteswaps Anm.: Nettorenteindtægterne er periodiserede På statens kronerenteswaps betales 6-mdr. Cibor, mens der på statens eurorenteswaps betales 6-mdr. Euribor. STATSGÆLDEN OG RENTEUDGIFTER Figur Statens renteudgifter, pct. af BNP 2,5 22 2,,5 25,, , Statsgælden, pct. af BNP

26 26 OFFENTLIG SALDO OG STRUKTUREL OFFENTLIG SALDO Figur 2.3. Pct. af BNP Faktisk saldo Heraf tilbagebetaling af efterlønsbidrag Strukturel saldo Anm.: For årene 22-4 er anvendt tal fra Økonomisk Redegørelse, december 22. Kilde: Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet. DEN OFFENTLIGE SEKTORS SALDO OG GÆLD 2.3 I internationale sammenligninger af underskud og gæld benyttes ofte henholdsvis den offentlige sektors saldo og den offentlige bruttogæld, ØMU-gælden, som omfatter gæld hos staten, regioner, kommuner samt sociale kasser og fonde. Ifølge EU's stabilitets- og vækstpagt må medlemslandenes offentlige underskud som hovedregel ikke overstige 3 pct. af BNP, mens grænsen for ØMU-gælden er 6 pct. af BNP. Den offentlige sektors saldo Efter en årrække med overskud på de offentlige finanser har der siden 29 været underskud, jf. figur På trods af en lavkonjunktur og midlertidige finanspolitiske lempelser var det offentlige underskud under 3 pct. af BNP i årene 29-. Økonomi- og Indenrigsministeriet skønnede i december 22, at det offentlige underskud i 22 ville blive 3,9 pct. af BNP. En del af underskuddet kan henføres til ekstraordinær tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Korrigeret herfor skønnes det offentlige underskud at udgøre 2,2 pct. af BNP, jf. figur I 22 var der mulighed for at melde sig ud af efterlønsordningen og få udbetalt tidligere indbetalte efterlønsbidrag skattefrit. Tilbagebetalingen af efterlønsbidrag modsvares af en forbedring af de offentlige finanser på længere sigt, da de forventede udgifter til efterløn falder.

27 27 I 23 forventes et offentligt underskud på 2,5 pct. af BNP. Dermed efterleves EU-henstillingens krav om at nedbringe det faktiske offentlige underskud til under 3 pct. af BNP senest i 23. Aftale om skattereform fra juni 22 giver mulighed for at fremrykke beskatningen af nuværende kapitalpensioner til 23. Hvis flere vælger at omlægge deres eksisterende kapitalpensionsordning end forudsat, vil den offentlige saldo i 23 forbedres. Den offentlige sektors strukturelle saldo Udviklingen i den offentlige sektors saldo er meget afhængig af udviklingen i konjunkturerne. Det skyldes, at Danmark har stærke automatiske stabilisatorer. Endvidere er en betydelig del af de offentlige indtægtsposter følsomme over for ændringer i olieprisen og bevægelser på de finansielle markeder. I vurderinger af den finanspolitiske holdbarhed benyttes derfor ofte den strukturelle offentlige saldo, hvor der er renset for konjunkturudsving og andre ekstraordinære faktorer. Den strukturelle saldo er derfor et udtryk for den underliggende udvikling i de offentlige finanser. For 22 skønnes et underskud på den strukturelle offentlige saldo på pct. af BNP, mens der forventes at være omtrent balance på den strukturelle saldo i 23, jf. figur Dermed er den strukturelle saldo forbedret med,5 pct. af BNP fra 2 til 23, hvilket er på linje med EUhenstillingen. EU-landene har de seneste år vedtaget et række nye regler, der har til hensigt at styrke budgetdisciplinen samt øge den makroøkonomiske overvågning af de enkelte lande. 2 Som en del af det udvidede finanspolitiske samarbejde er der indført krav til de enkelte landes strukturelle underskud, der som hovedregel ikke må overstige,5 pct. af BNP. Med Budgetloven har Folketinget vedtaget, at det årlige strukturelle underskud som udgangspunkt ikke må overstige,5 pct. af BNP, hvilket svarer til kravene i finanspagten. 3 Den offentlige sektors bruttogæld, ØMU-gælden Den offentlige sektors bruttogæld, ØMU-gælden, opgøres til nominel værdi. Gælden opgøres brutto, men den offentlige sektor kan konsolidere gælden med fordringer på sig selv. Det betyder, at beholdninger af statspapirer i de statslige fonde fratrækkes i ØMU-gældsopgørelsen. Derimod kan fx Den Sociale Pensionsfonds beholdning af andre børsnotere- 2 3 Danmark fik i juli 2 en henstilling fra Europa-Kommissionen om at bringe det offentlige underskud ned under 3 pct. af BNP senest i 23 samt gennemføre en gennemsnitlig årlig reduktion af det strukturelle budgetunderskud på mindst,5 pct. af BNP i perioden 2-3. For en uddybende gennemgang af de nye regler, herunder finanspagten, se artiklen Finanspolitik i EU hvad har vi lært af krisen?, Kvartalsoversigt, 2. kvartal 22, Danmarks Nationalbank. For en beskrivelse af Budgetloven, se artiklen Styring af de offentlige udgifter i Danmark, Kvartalsoversigt, 2. kvartal 22, Danmarks Nationalbank.

28 28 ØMU-GÆLD KORRIGERET FOR STATENS KONTO OG HELE DSP'S OBLIGATIONSBEHOLDNING Figur Pct. af BNP ØMU-gæld ØMU-gæld korrigeret for statens konto og hele DSP's obligationsbeholdning Anm.: For 22 er anvendt tal fra Budgetoversigt 3, december 22. Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet. de obligationer samt indeståendet på statens konto i Danmarks Nationalbank ikke fratrækkes. Den danske ØMU-gæld udgjorde 45 pct. af BNP ultimo 22, jf. figur ØMU-gælden er dermed klart under grænsen på 6 pct. af BNP i stabilitets- og vækstpagten. På trods af et offentligt underskud på 3,9 pct. af BNP faldt den offentlige sektors bruttogæld, ØMU-gælden, marginalt i 22. Det skyldes, at en del af årets finansieringsbehov blev dækket ved at reducere indeståendet på statens konto, jf. kapitel 3. Da statens konto ikke indgår i ØMU-gælden påvirker et fald i indeståendet på statens konto ikke ØMU-gælden. Sammenlignet med andre EU-lande er den danske ØMUgæld lav, jf. figur Den offentlige nettogæld Vurderinger af de offentlige finansers holdbarhed tager ofte udgangspunkt i den offentlige nettogæld, der omfatter alle finansielle aktiver og passiver i stat, regioner, kommuner samt sociale kasser og fonde. På statens aktivside indgår statens indestående i Nationalbanken, alle aktiverne i statens fonde, genudlån til statsejede selskaber og statens beholdning af aktier, eksempelvis aktieposter i DONG Energy, Københavns Lufthavne, Post Danmark og SAS. Den offentlige nettogæld opgøres til markedsvær-

29 29 ØMU-GÆLD OG NETTOGÆLD I UDVALGTE EU-LANDE, ULTIMO 22 Figur Pct. af BNP Finland Sverige Nettogæld Danmark Holland ØMU-gæld Østrig Tyskland Spanien Belgien Storbritannien Frankrig Irland Italien Portugal Grækenland Kilde: Data for nettogæld er fra IMF World Economic Outlook, oktober 22, mens oplysninger om ØMU-gælden er fra Europa-Kommissionens efterårsprognose, november 22. di og påvirkes således af værdireguleringer på de offentlige aktiver og passiver. Ved udgangen af 22 var den offentlige nettogæld 4 pct. af BNP, hvilket er lavt sammenlignet med andre EU-lande jf. figur

30

31 3 KAPITEL 3 Låntagning i 22 Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj i 22. Det afspejlede den danske stats høje kreditværdighed samt usikkerhed og risikoaversion på de internationale kapitalmarkeder. De danske statsrenter lå mod slutningen af 22 lavere end ved årets begyndelse, og rentespændet til Tyskland var negativt det meste af året. Der blev solgt indenlandske obligationer for 2 mia. kr. Hovedparten af udstedelserne skete i de længere løbetidssegmenter, hvilket bidrog til at fastholde en lav rente- og refinansieringsrisiko. Den gennemsnitlige løbetid på de nominelle obligationsudstedelser var,8 år med en gennemsnitlig effektiv rente på,4 pct. Udeståendet i skatkammerbevisprogrammet blev fastholdt på 45 mia. kr. Udenlandske investorer øgede deres ejerandel af danske statspapirer til 42 pct. Stigningen afspejlede stor interesse fra bl.a. asiatiske investorer og fra centralbanker og institutionelle investorer. Disse investorsegmenter deltog også i stort omfang i statens syndikering af et 3-årigt dollarlån på,75 mia. dollar (ca. mia. kr.). MARKEDSUDVIKLINGEN I DANMARK 3. Renterne på danske statspapirer forblev meget lave i 22, jf. figur 3... Det skal ses i lyset af den danske stats høje kreditværdighed, der har baggrund i de fundamentalt stærke økonomiske forhold i Danmark, jf. boks 3.. I begyndelsen af 22 steg renterne svagt på baggrund af en kortvarig mere positiv stemning på kapitalmarkederne, jf. kapitel. Intensiveringen af gældskrisen i euroområdet i løbet af foråret medførte en øget efterspørgsel efter statspapirer udstedt af de mest kreditværdige lande, herunder Danmark. Det resulterede i nye rentefald frem til begyndelsen af juni, hvor renterne nåede et historisk lavt niveau. I 2. halvår af 22 var de danske statsrenter forholdsvis stabile. Renterne på obligationer med udløb i de førstkommende år var negative i størstedelen af perioden. I begyndelsen af 23 steg renterne som følge af en mere positiv stemning vedrørende udsigterne for statsgældskrisen i dele af euroområdet og ændret risikoopfattelse på de internationale kapitalmarkeder.

32 32 EFFEKTIVE RENTER PÅ LÅNEVIFTEPAPIRER Figur 3.. Pct. 3, 2,5 2,,5,,5, -,5 -, jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan pct. stående lån 24 2,5 pct. stående lån 26 3 pct. stående lån 22,5 pct. stående lån 223 4,5 pct. stående lån 239, pct. indekslån 223 Anm.: For indeksobligationen er den effektive realrente vist. Kilde: Bloomberg. STATENS AAA-RATING Boks 3. Statens indenlandske og udenlandske gæld har den højeste rating hos Standard & Poor's (AAA) Moody's (Aaa) og Fitch Ratings (AAA) med stabile udsigter. I 22 blev den danske stats kreditværdighed for første gang vurderet af Dominion Bond Rating Service, DBRS, og opnåede i den forbindelse den højeste rating med stabile udsigter. Standard & Poor's bekræftede i oktober 22 statens AAA-rating på både den indenlandske og udenlandske langsigtede gæld, ligesom ratingen A-+ for den korte gæld blev fastholdt. Moody's fastholdt ligeledes Aaa-ratingen på den langsigtede gæld og P- på den korte gæld i december 22. Det motiveredes bl.a. med følgende: "The top-notch rating fundamentally reflects the strong government balance sheet but equally important is the lengthy track record of proactive structural reform, in both good times and bad." Fitch Ratings bekræftede i sin rapport i april 22 statens AAA-rating på den langsigtede gæld og ratingen F+ på den kortsigtede. Bekræftelsen blev ledsaget af følgende betragtning: "Denmark's high value-added economy is supported by strong institutions and a long history of solid macroeconomic and fiscal management." 2 Rationalet for DBRS's tildeling af den højeste kreditvurdering afspejlede bl.a.: "Denmark's fiscal position is healthy by international standards and has proven resilient throughout the financial crisis thanks to a robust macroeconomic and fiscal framework, which has proven effective in ensuring stable and sustainable government finances." Jf. Credit Analysis Denmark, December 22, Moody's. Jf. Rating report Denmark, April 22, Fitch Ratings. jf. Rating report, Kingdom of Denmark, September 22, DBRS.

33 33 STATSLIGE NULKUPONRENTESTRUKTURER Figur 3..2 Pct. 2,5 2,,5,,5, -, januar 22. juni december januar 23 År Gældskrisen medførte, at markedsdeltagere forventede en forlængelse af perioden med meget lave pengepolitiske renter, og den danske rentekurve var fladere i 2. halvår 22 end i begyndelsen af året, jf. figur Negative rentespænd til Tyskland I størstedelen af 22 har de danske statsrenter været lavere end de tilsvarende tyske, jf. figur I begyndelsen af 22, hvor stemningen på de finansielle markeder blev mere positiv, steg de danske renter mere end de tyske, mens de faldt mere frem mod sommeren. I 2. halvår 22 var de danske statsrenter -2 basispoint lavere end de tyske på tværs af løbetider. Faldende statslige CDS-spænd I. halvår 22 fortsatte den modsatrettede udvikling i det 5-årige CDSspænd og den 5-årige statsrente for Danmark, som også gjorde sig gældende i 2, jf. figur En tilsvarende udvikling er set i flere andre højtratede europæiske lande. Det høje niveau for det 5-årige CDS-spænd i store dele af 22 synes umiddelbart svært foreneligt med de historisk lave statsrenter. En række forhold betyder dog, at man skal være varsom med at fortolke CDS-spændet udelukkende som et udtryk for kreditrisiko. Udover risikoen for en kredithændelse, påvirkes CDS-spændet også af En credit default swap, CDS, kan ses som en aftale mellem to parter om at handle kreditrisikoen på en tredjeparts forpligtelser. Tredjeparten kan fx være en stat. For at være beskyttet mod kreditrisiko betaler køber af beskyttelse en præmie til sælger af beskyttelse, indtil en kredithændelse indtræffer, eller kontrakten udløber. CDS-spændet er den årlige præmie, køberen af en CDS betaler over kontraktens løbetid, udtrykt som en procent af kontraktens notionelle værdi.

34 34 DANSKE STATSRENTESPÆND TIL TYSKLAND FORDELT PÅ LØBETIDSSEGMENTER Figur 3..3 Basispoint jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan årig 5-årig -årig 3-årig Anm.: Spændene er udregnet som de effektive renter på danske obligationer fratrukket de effektive renter på de tyske obligationer med udløbstidspunkt tættest på de respektive danske papirer (2-årig: DK: 2'24 og TY: 3,75'25, 5- årig: DK: 2,5'26 og TY: 3,75'27, -årig: DK: 3'22 og TY: 2'222, -årig: DK: 4,5'239 og TY: 4,25'239). Kilde: Bloomberg. forhold som risikopræmier, restriktioner på obligationer i forbindelse med kontraktafvikling, fravær af naturlige udstedere, reguleringstiltag, CDS som proxy hedging samt spekulation i kreditrisiko, jf. kapitel. Siden sommeren 22 er CDS-spændet aftaget betydeligt. 5-ÅRIGT CDS-SPÆND OG 5-ÅRIG STATSRENTE I DANMARK Figur 3..4 Pct. 3, 2,5 2,,5,,5, 5-årig rente 2 5-årigt CDS-spænd Kilde: Bloomberg.

35 35 STATENS INDENLANDSKE FINANSIERINGSBEHOV I 22 Tabel 3.2. Mia. kr. 22 Indenlandsk nettofinansieringsbehov Afdrag på indenlandsk langfristet statsgæld mv Udestående i skatkammerbeviser ved indgangen af året Indenlandsk finansieringsbehov Finansiering: - Udstedelse af indenlandske obligationer Udestående i skatkammerbeviser ultimo året Træk på statens konto i Danmarks Nationalbank... 4 Kilde: Finansministeriet og egne beregninger. INDENLANDSK LÅNTAGNING 3.2 Statens indenlandske finansieringsbehov var i mia. kr., jf. tabel Stigningen i finansieringsbehovet på 65 mia. kr. fra 2 afspejlede bl.a. tilbagebetalingen af efterlønsbidrag på knap 29 mia. kr., men også et højere offentligt underskud som følge af en svagere konjunkturudvikling. Sigtepunktet for udstedelser i indenlandske statsobligationer i 22 blev i årets begyndelse fastsat til 75 mia. kr. med en høj andel af udstedelser i de længere løbetidssegmenter, mens strategien for skatkammerbeviser var at fastholde et udestående på omkring 44 mia. kr. I lyset af den høje efterspørgsel efter danske statsobligationer, meget lave danske statsrenter og usikkerheden om den internationale økonomiske situation blev det i juni besluttet at forhøje sigtepunktet for udstedelser i indenlandske statsobligationer til mia. kr. Salg af indenlandske statsobligationer Der blev udstedt statsobligationer for 2 mia. kr. i 22, hvoraf udstedelserne i de - og 3-årige segmenter udgjorde godt 8 pct., jf. figur Den gennemsnitlige løbetid på udstedelserne i de nominelle obligationer var,8 år, og den gennemsnitlige effektive rente var,4 pct., jf. tabel Auktioner over statsobligationer Der blev afholdt 9 auktioner over statsobligationer i 22. Med undtagelse af åbningsauktionerne for den -årige indeksobligation og den nuværende -årige nominelle obligation blev der udbudt to papirer på hver auktion. Der var generelt god efterspørgsel på auktionerne (gennemsnitligt bid-to-cover på,8), jf. figur Det gjaldt særligt for de

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2. halvår 2012 2012 Offentliggjort 21. juni 2012 2 Hovedpunkter, 2. halvår 2012 Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj i 1. halvår 2012. Det

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2015

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2015 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2015 Offentliggjort 16. december 2014 HOVEDPUNKTER FOR STRATEGIEN 2015 INDENLANDSK LÅNTAGNING I 2015 er sigtepunktet for udstedelser af indenlandske

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2011 Statens låntagning og gæld 2011 På forsiden vises Nationalbanken, der blev passeret ved VM i cykelløb i september 2011. Det er tilladt vederlagsfrit

Læs mere

danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld

danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld 2013 Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 2013 Statens låntagning og gæld 2013 Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2011. Offentliggjort 16. december 2010

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2011. Offentliggjort 16. december 2010 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2011 2011 Offentliggjort 16. december 2010 2 Hovedpunkter 2011 Indenlandsk låntagning Statens indenlandske finansieringsbehov i 2011 er opgjort til 110

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Statens nye inflationsindekserede obligation

Statens nye inflationsindekserede obligation 1 Danmarks Nationalbank Statsgældsforvaltningen Statens nye inflationsindekserede obligation Offentliggjort 22. maj 2012 2 Indhold HVAD ER EN INFLATIONSINDEKSERET OBLIGATION?...3 UDVIKLINGEN PÅ MARKEDET

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD

DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2014 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2014 Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2010 Statens låntagning og gæld 2010 Billedet på forsiden viser Storebæltsbroen. Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Statens låntagning og gæld

Statens låntagning og gæld Statens låntagning og gæld Danmarks Nationalbank Telefon 33 63 63 63 Statens låntagning og gæld 1093 København K Fax 33 63 71 15 www.nationalbanken.dk SLOG-DK-og-UK_2009.indd 1 Havnegade 5 2009 Danmarks

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2005 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2005 Tryk: Datagraf ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon: 33

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2007 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2007 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

STYRING AF MARKEDSRISIKO I LAVRENTEMILJØ

STYRING AF MARKEDSRISIKO I LAVRENTEMILJØ 3 STYRING AF MARKEDSRISIKO I LAVRENTEMILJØ I det seneste årti har finanskrisen, den europæiske statsgældskrise og senest presset mod kronen i begyndelsen af 215 sat sine tydelige spor på risikoprofilen

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2008 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2008 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48 HP Hedge august 2009 I august sluttede indre værdi 104,48, hvilket er all time high, og det betyder at afkastet i august var 3,82%. Siden årets start har afdelingen genereret et afkast på 38,26%, hvilket

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2003 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2003 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%.

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. HP Hedge ultimo januar 2012 I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Afkastet skyldes flot performance i det gamle højtforrentede segment, som dels har

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 10

KonjunkturNYT - uge 10 KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2004 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2004 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Renteprognose juli 2015

Renteprognose juli 2015 Renteprognose juli 15 Konklusion: Den danske og tyske 1-årige rente ligger om et år - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse På måneders sigt er vores hovedscenarie uændrede renter, hvilket

Læs mere

AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug

AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug Nr.: / Den. oktober 'HWSULYDWHIRUEUXJ±YLJWLJVWHY NVWIDNWRULGDQVN NRQRPL Udsigterne i dansk økonomi er trods halvandet år med relativ lav vækst ikke værst. En

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 1998 Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 1998 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 1998 Tryk: Schultz Grafisk ISSN: 0902-6681 Danmarks Nationalbank Havnegade

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2006 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2006 Tryk: Datagraf ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon: 33

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Juni 2012 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Forudsætninger for gældskrisen Maastricht-traktaten: a) fælles valuta, ingen valutarestriktioner og fælles pengepolitik (ECB) b) ingen fælles

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 3. kvartal 2012

Markedskommentar. Pulje Nyt - 3. kvartal 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 3. kvartal Ved indgangen til 3. kvartal var finansmarkederne fortsat positivt påvirket af den politiske aftale om en løsning af den europæiske gældskrise,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk marts 2010 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere