APPELLANTERNES P STANDSDOKUMENT OG SAMMENFATTENDE PROCESSKRIFT
|
|
- Astrid Knudsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 14. december 2012 Lett Advokatfirma R dhuspladsen Kłbenhavn V Tlf Fax Adv. Karen Dyekj r J.nr PAl-I APPELLANTERNES P STANDSDOKUMENT OG SAMMENFATTENDE PROCESSKRIFT I Hłjesteretssag nr. 199/2012 Niels Hausgaard Hans Henningsen Annelise Ebbe Andreas bling Petersen Sven Skovmand Hedvig Vestergaard Helge Rłrtoft-Madsen Hanne Jakobsen Erik Bach Knud Bjerre Engsnap Anette Nilsson Jens Frederik Dahl Schelde Drude Dahlerup Klavs Lorenzen Jłrgen Raffnsłe Uffe Geertsen John Holten-Andersen Finn Słrensen Karen Horsens Christian B. Karstoft Poul Erik Andreasen Elisabeth Bergsłe Bo Jeppesen Karen Margrethe Hansen Villy Klit-Johansen Finn Hermann
2 Thorkil Sohn Hanne Reintoft Christian Juhl og Ole Krarup (Advokat Karen Dyekj r (beskikket)) mod Statsministeren og Udenrigsministeren (Begge v/advokat Peter Biering) Biintervenient: Folkeafstemningskomite 2010 Side 2
3 P STANDE De sagsłgte skal anerkende, at lov nr. 321 af 30. april 2008 om ndring af lov om Danmarks tiltr delse af de Europ iske F llesskaber og den Europ iske Union, hvorved Danmark tiltr der Lissabontraktaten af 13. december 2007, er vedtaget i strid med grundlovens 20, idet tiltr delse er sket uden at fłlge den i grundlovens 20 foreskrevne procedure 2. De sagsłgte skal anerkende, at den med lov nr. 321 af 30. april 2008 om ndring af lov om Danmarks tiltr delse af de Europ iske F llesskaber og den Europ iske Union, skete tiltr delse af Lissabontraktaten af 13. december 2007 er ugyldig Disse p stande er enslydende med de i fłrste instans nedlagte p stande, men s ledes at den oprindelige p stand i er opdelt i 2 led. Dermed bliver den i fłrste instans nedlagte subsidi re p stand, der ordret svarer til den nye p stand i, overflłdig. Overfor den af indst vntes i fłrste instans nedlagte subsidi re p stand tages bekr ftende til genm le. P standen er s lydende: "Retsvirkningerne af landsrettens dom udskydes, indtil Folketinget og regeringen har haft mulighed for at gennemfłre en procedure efter grundlovens 20, stk. 2" Side 3
4 - MI L -1."t VLL"BI1M Indledning med oversigt over hovedanbringender Sagen ang r spłrgsm let om, hvorvidt Lissabontraktaten er tilbievet i overensstemmelse med grundloven. Som i fłrste instans głr appellanterner g ldende, at tiltr delse ikke retm ssigt kan ske uden at fłlge den i grundloven 20 bestemte procedure, og mere specifikt at ndringsloven af 2008 (herefter "tiltr delsesloven af 2008", ekstrakten side 2890 til den oprindelige tiltr delseslov af 1972 (herefter "tiltr delsesloven af 1972", mat. samlingen side 35ff) s ledes ikke er gyldigt vedtaget. Idet landsrettens dom ikke er opbygget over de hovedanbringender, som appellanterne gjorde g ldende til stłtte for dette grundl ggende anbringende, gentages disse hovedanbringender: Lissabontraktaten medfłrer gennem ndringer i EUinstitutionernes kompetence- og afstemningsregler s v sentlige og betydningsfulde ndringer af forvaltningen af overladte befłjelser, at 20 proceduren allerede derfor skal anvendes. Det er derudover ikke muligt at afvise, at Lissabontraktaten med sin ndrede struktur og eksplicit udvidelse af emneomr der medfłrer overladelse af nye befłjelser og nye kompetencer til BU organer, navnlig ved - Traktatf stelse af Charteret for Grundl ggende Rettigheder, navnlig med deraf fłlgende łget kompetence for Domstolen samt kompetence til tiltr delse af EMRK, jf. afsnit 5 - Ratihabition (eksplicit tiltr delse) af den p EU Domstolens fortolkning (og EU rettens forrang) baserede udvidelse af den tidligere overladte kompetence, jf. afsnit 6 - Potentielt bredere omr de for anvendelse af fleksibilitetsbestemmelsen, jf. afsnit 4 Udtrykket "Lissabontraktaten" anvendes generelt i dette skrift som reference til det samlede traktatgrundlag best ende af Traktat om Den Europ iske Union (TEU) og Traktat om Den Europ iske Unions Funktionsm de (TEUF), jf. bilag A (ekstrakten side 291ff, samt den af Folketinget udgivne konsoliderede udgave, jf. bilag 6, der l til grund for vedtagelsen af ndringsloven til tiltr delsesloven). Side 4
5 - Reelt bredere kompetenceoinr der i form af tilfłjelse af nye politikomr der, hvor der kan tr ffes beslutninger umiddelbart bindende for borgerne, jf. afsnit 3, samt i form af udvidelse af EU s kompetence til at indg traktater bindende for medlemsstaterne, jf. afsnit 7 Den retlige prłvelse af overholdelse af grundlovens krav til suver nitetsafgivelse skal ikke v re "tilbageholdende", og er derhos konkret s rlig indiceret, herunder fordi regeringen ved vurderingen af Lissabontraktaten - i mods tning til hvad tidligere har v ret tilf ldet - har valgt at basere sin konklusion p en indskr nket l sning af det potentiale for kompetenceudvidelser som traktaten rummer. Appellanterne pr ciserer, som i fłrste instans, at sagen ikke ang r den folkeretlige gyldighed af traktatvedtagelsen, men derimod den statsretlige nłdvendighed af at respektere den med grundloven tilsigtede beskyttelse mod suver nitetsafgivelse uden den hertil foreskrevne tilslutning fra 5/6 befolkningen gennem en folkeafstemning. af folketingets medlemmer eller direkte fra Appellanterne finder p denne baggrund at kunne tage bekr ftende til genm le overfor indst vntes subsidi re p stand. 2. Grundl ggende juridisk basis for appellanternes anbringender Denne sag drejer sig om, hvorvidt den i grundloven foreskrevne s rlige procedure til vedtagelse af tiltr delse af traktater med supranationale elementer skal fłlges, og ikke om hvorvidt Lissabontraktaten overhovedet kan vedtages uden at ndre forfatningen. Lissabontraktaten har v ret undergivet retlig prłvelse enten ex ante eller ex post i flere andre medlemslande i overensstemmelse med de s rlige bestemmelser, der g lder herom i medlemsstaters respektive forfatninger. I de fleste lande har man rent faktisk forud for vedtagelsen foretaget de fornłdne grundlovsm ssige ndringer, og/eller fulgt de foreskrevne procedurer for (yderligere) suver nitetsafgivelse til EU (jf. den i mat. samlingen bind VIII under punkt I n vnte litteratur). Det forhold, at Lissabontraktaten er godkendt forfatningsretligt i andre lande, er allerede derfor ikke et forhold af sammenlignelig betydning til stłtte for indst vnte. Side 5
6 Idet det - formentlig i mods tning til antagelsen ved traktatens vedtagelse - ikke er usandsynligt, at yderligere ndringer af traktaten kan v re forest ende, er sagen derimod af generel betydning for demarkationslinjen for anvendelse af grundlovens Anvendelsesomr det for 20 generelt Grundlovens 20 stk. 1, der stammer fra 1953, bner mulighed for ved en s rlig procedure foreskreven i 20 stk. 2, at overlade "befłjelser som tilkommer rigets myndigheder" (oftest betegnet suver nitet) til "mellemfolkelige myndigheder i n rmere bestemt omfang." Anvendelse af den kvalificerede procedure efter grundlovens 20 er nłdvendig i det omfang, det overlades til en international myndighed at udłve "lovgivende, administrativ eller dłmmende myndighed med direkte virkning her i landet eller at udłve andre befłjelser som efter grund/oven ti/kommer rigets myndigheder, herunder befłjelse til at indg traktater med andre stater", jf. herved Hłjesterets dom U H, ("Maastricht dommen"), mat. samlingen side 763ff, og den indankede dom punkt 5.1. side 201. Proceduren efter grundlovens 20 indeb rer "en vigtig garanti", jf. punkt 9.2 i Maastricht dommen, der i s henseende refererer til forarbejderne til grundlovsbestemmelsen, herunder bem rkninger til grundlovsforslaget i Rigsdagstidende , Till g A II, sp. 3546, som citeret i landsrettens dom side 8-9, og indeholdt i mat. samlingens bind I side 19. Bestemmelsen er formuleret ud fra den konstitutionelt bindende betragtning, at overladelse af suver nitet m kr ve "overvejende tilslutning" fra befolkningen, og den retlige norm, der i grundloven er fastsat herfor, nemlig 5/6 majoritet eller folkeafstemning, skal naturligvis respekteres. Idet det demokratiske problem i overladelse af suver nitet navnlig best r i tabet af parlamentarisk kontrol, er de til overladelsen knyttede betingelser altid v sentlige elementer i overladelsen. Side 6
7 2.2 Om arten af ndringer Det kan som ubestridt l gges til grund, at udvidelse af de af traktaten omfattende politikomr der - ofte betegnet emneomr der - hvor der kan udłves supranational myndighed, kr ver anvendelse af proceduren efter grundlovens 20, jf. dommen side 202, der gengiver formuleringen i Justitsministeriets redegłrelser, som citeret i dommen, jf. eksempelvis dommen side 38 om Amsterdamtraktaten, side 44 om Nicetraktaten og side 57 om Forfatningstraktaten, og at det samme g lder ved ndring af karakteren af overladte befłjelser, Derimod er der v sentlig uenighed mellem parterne om betydningen i forhold til 20 om ndringer i EU institutionernes kompetence og afstemningsregler, et forhold der hidtil har henst et uprłvet, jf. Hłjesterets dom af 11. januar 2011 i formalitetssagen (ekstrakten side 79ff). Om dette emne opdeler landsretten sin dom i en syllogisme, hvor det fłrst p side 202 i en overs tning proklameres generelt, at " ndringer i den mellemfolkelige myndigheds organisation, sammens tning og afstemningsregler.. kan ikke anses for at indeb re en s dan overladelse af befłjelser, som kr ver anvendelse af proceduren i grundlovens 20", og dern st side 205 konstateres, at hver de af Lissabontraktaten p ber bte ndringer er at karakterisere som " ndringer i Unionens organisation sammens tning og afstemningsregler" med den logiske fłlgeslutning, at proceduren ikke skal anvendes. Appellanterne er uenige i begge led i denne syllogisme. Appellanterne finder ingen anledning til at bestride, at der findes en minimumsgr nse, indenfor hvilken der kan foretages ndringer, herunder institutionelle ndringer, i en traktat uden at fłlge 20 proceduren, men finder det oplagt, at denne t rskel er overskredet i det foreliggende tilf lde. For s vidt ang r fłrste del af syllogismen kommenteres denne umiddelbart nedenfor, medens anden del, og dermed konklusionen, foruds tter en konkret henvisning til de ndringer Lissabontraktaten gennemfłrer, og sammenfattes derfor under afsnit 9 nedenfor. Side 7
8 22.1 Udgangspunktet Appellanterne głr g ldende, at det naturlige udgangspunkt m v re, at ndringer i forvaltningen af de overladte kompetencer, herunder ndringer i kompetencefordeling mellem og afstemningsregler for de enkelte institutioner indenfor det nuv rende EU er at sidestille med nye kompetenceoverladelser, med mindre der er tale om klart forudsete og eksplicit godkendte og/eller mindre organisatoriske ndringer uden konsekvens. Dette synspunkt fremst r som umiddelbart og intuitivt korrekt, idet betydning af suver nitetsoverladelse er knyttet ulłseligt til hvem, og under hvilke betingelser suver niteten afgives, herunder til hvilken form for parlamentarisk kontrol der - trods den formelle overladelse - er mulighed for at udłve. Dette synspunkt er endvidere i overensstemmelse med hvad der retligt og politisk er givet udtryk for i forbindelse med til den fłrste og stadigt g ldende tiltr delseslov af Appellanterne henviser herved bl.a. til europaminister Ivar Nłrgaards frems ttelsestale ved tiltr delsesloven af 1972, FT , sp , citeret i dommen side 21 (jf. mat. samlingen bind I side 153), hvor det hedder: "Ved vor -tiltr delse af Romtraktaten... ved vi nłje hvilke spłrgsm l der undergives overnational beslutningskompetence og hvilke betingelser der g lder for denne kompetences udłvelse "(ud/i, tilfłjet) samt ministerens gentagelse heraf i forhandlinger i Folketinget, FT II, sp. 5430: "Det er...ganske klart afgr nset p hvilken m de vi... afgiver suver nitet. Det er pr ciseret i vor lov i 4, og det er en udtłmmende pr cision" (mat. samlingen bind i side 179). Ogs overfor den stemmeafgivende befolkning er dette synspunkt udtrykt, se udenrigsłkonomiminister Ivar Nłrgaard i Folketingets pjece "Danmark og EF" fra 1972: "Traktaten bestemmer nłje, i hvilke sager der kan og skal tr ffes beslutning, hvilke befłjelser institutionerne i Bruxelles har i forhold til medlemsstaterne, og hvilken form beslutningerne skal have ", "Beslutningerne tr ffes fłrst og fremmest af ministerr det. Her er hvert land repr senteret af en minister som er ansvarlig over for sit eget lands parlament" (mat. samlingen bind III side 1044) Side 8
9 - i I ministerens frems ttelsestale p peges ogs, at den reelle lovgivningskompetence ligger hos R det, hvor der g lder et reelt krav om enstemmighed. Den helt overvejende brug af enstemmige R dsafgłrelser smh. med Luxembourg-forliget var ligeledes klart fremh vet som v sentlig i Markedsudvalgets bet nkning af 25. august 1972, FT , Till g B, sp ff/28 12: "Flertallet har noteret sig, at den r dsdeklaration, hvori Luxembourg- forliget indg r, er en del af grundlaget for Danmarks tiltr delse af EF (som citeret U H side 813 og side 823) og sp. 2817: "Flertallet har noteret sig, at der er b de traktatm ssig og politisk baggrund for at Luxembourg forliget vil blive opretholdt i et udvidet EF" (mat. samlingen bind I, side 96).2 Denne tilstand bekr ftedes af regering og Folketing i , jf. dagsordensforsalg af , vedtaget , FT sp og sp med tilhłrende debat og FT , FT sp (mat. samlingen bind II, side 638 og 682). Luxembourg-forliget var s ledes fortsat i kraft og relevant i forbindelse med vedtagelsen af F llesakten, jf. Engsig Słrensen og Runge Nielsen, EU retten, 5. udgave 2010, side 29 (mat. samlingen side 19371T/1943). Folketingets forhandlinger og de citerede bem rkninger m netop ses p baggrund af den selvfłlge, at s vel karakteren af den befłjelse, der afgives som karakteren af det organ indenfor en organisation der modtager kompetencen, er en vigtig del af beslutningen om at acceptere en kompetenceoverladelse, og dermed af betingelserne for overlade isen. Synspunktet er ligeledes i god overensstemmelse med v gtig statsretlig litteratur, jf. bl.a. den i dommen side citerede litteratur, medtaget i mat. samlingen bind III, afsnit I, herunder opfattelsen hos Zahle i Dansk Forfatningsret 2, 2001, citeret dommen side 15 og (som uddrag af Justitsministeriets redegłrelse) side 49. Denne forfatter kan ikke tilslutte sig, at en fłrstegangsoverladelse til et internationalt organ uden videre bner op for ndringer uden brug af proceduren, idet "en supranational organisation kan underkastes en s dan forandring med hensyn til afstemningsregler og 2Folketingsbet nkningen er delvis gengivet i dommen side (dog overaskende med udeladelse af citatet under punkt 9 om, at luxembourgforligt er "en del af grundlaget for Danmarks tiltr delse af EF") Side 9
10 kompetenceplacering at en fornyet behandling efter gri 20 er nłdvendig" (se dommen side 49 og mat. samlingen side I458), hvorfor i hvert fald dybereg ende institutionelle ndringer indenfor EU kr ver iagttagelse af grundlovens 20 (se dommen side 15 og mat. samlingen side 1461), ligesom forfatteren i samme v rk side 274 p peger, at tiltr delsesloven ikke er en "harmonika", der kan str kkes ud efter behag (mat. samlingen side 1456). Synspunktet svarer ogs til formuleringen af grundloven 20 sammenholdt med den samtidige litteratur, der l gger v gt p, at det ikke er tiltr delsen af en international organisation som s dan, der kr ver brug af proceduren, men kun det specifikke element, at et "organ" eller en s rlig udpeget "myndighed" f r tildelt specifik supranational kompetence. Dette er endvidere bedst stemmende med bestemthedskravet i grundlovens 20. Dette grundlovskrav opfyldes nemlig ved tiltr delsesloven ved henvisning til en specifik traktat, jf. lovens 4, der s ledes med sit konkrete indhold angiver rammerne og dermed betingelserne for overladelse. Som fastsl et i Maastricht dommen svarer bestemthedskravet i grundlovens 20 til det nu eksplicit i traktaten udtrykte princip om tildelte kompetencer. TEU art. 6 vedrłrer kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne, mens TEU art. 13 vedrłrer kompetencefordelingen mellem de enkelte organer/institutioner, som traktaten konstituerer. Fordelingen af kompetencer mellem de enkelte organer indenfor Unionen er en s rdeles vigtig og nidk rt overholdt del af traktatkomplekset, b de som et udslag af Iegalitetsprincippet og som et udslag af den nłje politiske balance. Kompetencefordelingen der - ligesom afstemningsregler - er bestemmende for arten af den demokratiske kontrol er s ledes specifikt bestemt ved tiltr delsesloven. Ogs denne betragtning - der i łvrigt stemmer godt med det ubestridte forhold, at ndring i karakteren af befłjelsen kr ver anvendelse af 20 proceduren - fłrer til, at forvaltningen af den overladte kompetence er en central del af de konkrete overladelser. Der henvises i łvrigt til den statsretlige litteratur, for s vidt den vedrłrer g ldende ret, s vel den med grundlovens samtidige som senere analyser, som indeholdt i mat. samlingen bind III og IV. Dommen henviser til Zahle, Dansk Forfatningsret 2, oplag 2004, medens der i mat samlingen henvises til udgivelses ret 2001 Citatet er n sten ordret det samme. Side 10
11 2.2,2 Udenrigsministeriets doktrin om det evigt tabte Opfattelsen som ovenfor angivet er bestridt af Udenrigsministeriet, der har forf gtet en doktrin, som rammende kan betegnes som "doktrinen om det evigt tabte", idet den kort og kategorisk udtrykt g r ud p, at overladelse af suver nitet er et tab af suver nitet, der sker betingelseslłst en gang for alle s ledes, at ndringer i forvaltningen kan ske uden at fłlge samme procedure. Denne doktrin, der er udtrykt i forbindelse med vedtagelsen af f llesakten i , er blevet udlagt som en logisk konsekvens af, at man tilbage i 1972 fandt, at fłrstegangsoverladelse af en vis kompetence m anses for at v re sket, selv om der gennem et krav om enstemmighed i det eneste lovgivende organ bevares kontrol, jf. formuleringen af Udenrigsministerens besvarelse af 6. maj 1986 af spłrgsm l 1, jf. mat. samlingen bind II side 711ff. N r kompetencen s ledes en gang er overladt kan den, siger doktrinen, ikke overlades en gang til. R sonnement, der ved pr sentation af Lissabontraktaten blev vakt til live og lagt i munden p Justitsministeren (Lene Espersen) i samr d med Europaudvalget 6. december 2007, jf. talepapiret bilag M (ekstrakten bind VI side 2376, og selve referatet, ekstrakten side 2342ff), og p lidet overbevisende m de fastholdt under debatten under n vnte młde (ekstrakten side 2353) er efter appellanternes opfattelse uholdbart s vel logisk som juridisk. Ligeledes er det efter appellanternes opfattelse uholdbart alternativt at h vde, at selve tiltr delsesloven af 1972 ved sin formulering skulle indeb re en uspecificeret overgivelse, jf. i s henseende Udenrigsministeriets besvarelse i 1986 af det i dommen side citerede folketingsspłrgsm l, mat. samling bind II side 716. Bestemmelserne om udłvelsen af den overladte kompetence er netop inkorporeret ved henvisningen til traktaten i 4, og det er derfor uden udvidende betydning, at 2 ikke selv - overflłdigt - oplister de befłjelser de enkelte organer har. N r den her beskrevne doktrin om det evigt tabte har kunnet overleve relativt ubem rket, skyldes det bl.a. at m rkbare/v sentlige ndringer og udvidelser i Unionens (tidligere F llesskabets) institutioners afstemnings og kompetenceregler generelt er sket samtidig med andre ndringer, der har medfłrt at 20 proceduren rent faktisk har v ret Side 11
12 - fulgt, ligesom F llesakten ("EF pakken") af 1986 rent faktisk blev undergivet en folkeafstemning, jf. mat. samlingen bind i side 216. En procedure efter grundloven 20 ville ogs have fundet sted for s vidt ang r Lissabontraktaten, hvis regeringen p samme m de som tidligere i forbindelse med Unions- og Amsterdamtraktaterne og p samme m de som ved den kuldsejlede forfatningstraktat (jf. punkt 3.2. nedenfor) havde opretholdt et forsigtighedsprincip. Det er s ledes den kombinerede effekt af en st rkt indskr nket forst else af hvilke nye elementer Lissabontraktaten rummer i samspil med en, isoleret set, rendyrket version af doktrinen om det evigt tabte, der har medfłrt, at de indst vnte har ment at kunne ignorere 20 proceduren Den indankede dom I den indankede dom har landsretten imidlertid nu med henvisning til, at institutionelle ndringer angiveligt "konsekvent har v ret betragtet som ndring af hvordan den allerede overladte befłjelser udłves", om end halvhjertet godkendt denne doktrin som retligt korrekt, jf. dommen side 202 og 205, hvorefter "Landsretten har... tillagt det v gt... at befłjelser.. m anses for allerede overladt til EU i tilf lde hvor der kr ves enstemmighed i R det, s ledes at en efterfłlende traktat ndring, der indeb rer overgang til kvalificeret flertal ikke medfłrer yderligere overladelse", gentaget i dommen side 206. Is r da spłrgsm let om "betydningen i forhold til grundlovens 20 af de ndringer i EU institutionernes kompetence og afstemningsregler, der fłlger af Lissabontraktaten" i Hłjesterets dom af 11. januar 2011 i formalitetssagen (ekstrakten side 790 er fremh vet som nyt og uprłvet fremtr der landsrettens begrundelse for den epokegłrende godkendelse af doktrinen om det evigt tabte som overfladisk, og uden nogen reel analyse. Det n vnes blot, at synspunktet svarer til opfattelsen hos skiftende regeringer og Folketing, og som s dan er lagt til grund ved andre traktat ndringer, jf. dommen side 202. For s vidt landsretten herved mener at henvise til, at det samlede Folketing og de rets undergivne i det hele skulle have tilsluttet sig synspunktet, er det i łvrigt ikke faktuelt korrekt. Tv rtimod er synspunktet helt op til vedtagelsen af Lissabontraktaten młdt med betydelig skepsis, jf. herved bl.a. Side 12
13 -- - drłftelserne p Europaudvalgets młde den 6. december 2007 (ekstrakten side 2342ff). For s vidt ang r opfattelsen tilbage i 1972 gjorde indst vnte under proceduren for landsretten g ldende, at ovenforn vnte frems ttelsestale, der igen ordret bygger p et responsum fra professor Max Słrensen, citeret dommen side 28, kan l ses som en pr sentation til folketingets godkendelse af doktrinen om det evigt tabte. Derfor tilfłjer appellanterne nu, at en s dan forst else er sofistisk og ikke i overensstemmelse med den forst else, som er lagt til grund for vedtagelsen, jf. ogs herved forarbejderne i łvrigt, herunder folketingsudvalgets bet nkning, ligesom den ikke svarer til, hvad der i andre og senere sammenh nge er givet udtryk for i Folketinget. Man kan heller ikke p nogen rimelig m de opfatte citatet som et udtryk for, at man agtede at holde v sentlige ndringer af kompetenceforhold udenfor 20 proceduren, jf. herved tillige det i dommen side 36 medtagne citat fra forhandlingerne om Maastricht traktaten, FT , sp. 5385, mat. samlingen side 266. Ligeledes bem rker appellanterne, at de justitsministerielle redegłrelser vel - oprindelig med betydelig tłven - gengiver doktrinen om de "allerede overladte" befłjelser, men ogs głr opm rksom p - og erkl rer sig enig i - den i litteraturen udtrykte kritiske holdning til denne doktrin, for s vidt den g r videre end, hvad der kan betegnes som " ndringer i sammens tning, procedurer og arbejdsgange" uden balancerykkende karakter, s som ndringer i kommissionens eller domstolens sammens tning, se eksempelvis redegłrelserne for Amsterdamtraktaten gengivet dommen side 38, redegłrelsen om Nice traktaten gengivet i dommen side 44 og 49, og redegłrelse for forfatningstraktaten, dommen side Den citerede justitsministerielle tekst henviser til og reflekterer, om end i en tilpasset kontekst, opfattelsen hos Zahle, Dansk Forfatningsret 2, 3. udgave 2001, side 273 (mat. samlingen side 1455), hvor, som ovenforn vnt, spłrgsm let om ndringer vurderes Den rette test Appellanterne głr g ldende, at den rette test for vurdering af, om 20 proceduren skal anvendes i forbindelse med institutionelle ndringer, kun kan słges i et kriterium, der l gger afgłrende v gt p, om de skete ndringer har reel betydning for den m de Unionen forvalter sine Side 13
14 omfattende befłjelser, og is r om den ang r forhold, der berłrer muligheden for demokratisk kontrol fra dansk parlamentarisk side, eller i łvrigt ang r lovgivning p omr der af v sentlig og indgribende art. I hvert fald i s tilf lde m udgangspunktet v re, at ndringerne kr ver ny 20 procedure. Appellanterne p peger herved, at der er afgłrende forskel p p.d.e.s. eksempelvis en ndring i Domstolens statutter (dvs, en arbejdsgang i et organ) og p.d.a.s. forskydninger mellem de befłjelser, der udłves af henholdsvis R det, Kommissionen, Parlamentet og Domstolen, og/eller afstemningsregler og stemmev gte i R det. Det giver ikke mening at rubricere disse sammen i en konturlłs kategori, s ledes at mindre organisatoriske ndringer i "arbejdsgange" tr kker alle v sentlige kompetence ndringer ud af 20. En analyse efter denne standard svarer tiln rmelsesvist til opfattelsen hos Zahle, der i ovenfor n vnte v rk, Dansk Forfatningsret 2001, side 273ff, mat. samlingen bind IV side 1455ff, netop anvender en eksemplifikation indenfor oplagte yderpunkter. Det svarer i łvrigt ogs til den oprindelige justitsministerielle opfattelse, som netop g r ud p, at ikke enhver ndring skal behandles p samme m de, jf. redegłrelsen citeret dommen side 31, ekstrakten side 1773ff. Idet landsretten p trods af det erkl rede kategoriske udgangspunkt dog indskriver et forbehold om fravigelse af udgangspunktet, hvis " ndringer efter en konkret vurdering kan anses for tilstr kkeligt vidtg ende, herunder for eksempel hvis ndringerne er s omfattende, at myndighedens identitet ikke l ngere er den samme" (jf. dommen side ), bem rkes, at denne kvalifikation anses for uegnet, b de i sin formulering og sit tilsyneladende tilsigtede indhold. Apellanterne finder det ikke af betydning om testen betegnes som en test knyttet til foruds tninger for overladelse eller en test knyttet til indholdet af overladelsen, men bem rker, at da testen vedrłrer betingelserne for overladelser som fłlger af henvisningen i lovens 4 til en specifik traktat, kan testen mest pr cist betragtes som angivende indholdet af selve overladelsen. Side 14
15 2.2.5 Ingen retss dvane Indst vntes sammenfattende processkrift for landsretten indeholder, p trods af at synspunktet ikke var fremfłrt fłr forberedelsens slutning, et nyt anbringende om, at doktrinen om den manglende betydning af ndringer kan b res af en derogerende retss dvane, jf. dommen side 170. Der blev ikke af landsretten anmodet om eller givet tilladelse til frems ttelse af dette nye anbringende, og da det heller ikke fremg r af ankesvarskriftet g r appellanterne ud fra det ikke fremfłres under denne ankesag. Med denne bem rkning afviser appellanterne ex tuto at der er basis for en retss dvane. Der er hverken tale om vedvarenhed eller opinio juris, men alene om en politisk belejlig konstruktion, jf. ogs i denne sammenh ng at flere medlemmer af Europaudvaiget i samr det den 6. december 2007 undrede sig over Justitsministeriets overraskende lancering af denne doktrin jf. eksempelvis referatet af et medlem, der som flere andre " undrede sig over at der ikke er tale om suver nitetsafgivelse n r man g r fra enstemmighed til flertalsafgłrelser." tilfłjende: " Hvis dette er rigtigt er det vores grundlov, der er noget galt med "(ekstrakten bind VI side 2351). 2.3 Prłvelsesintensitet For s vidt ang r intensiteten i prłvelse af overholdelse af grundlovens krav, herunder for s vidt ang r enkelte politik omr der, bygger appellanternes anbringender p samme opfattelse som udtrykt af bl.a. Justitsministeriet i forbindelse med tidligere traktat ndringer, hvorefter der er lagt v gt p, at proceduren efter 20 błr fłlges, hvis en kompetenceudvidelse ikke med rimelig grad af sikkerhed kan afvises, jf. eksempelvis analysen af forbrugerbeskyttelsesbestemmelsen og af aktioner mod overtr delse af demokratiregler, som indeholdt i redegłrelsen for Amsterdamtraktaten side 44-49, ekstrakten side , gengivet dommen side 39. I klar mods tning hertil har man ved vurderingen af Lissabontraktaten anvendt en omvendt m lestok s ledes, at det er fundet forsvarligt at se bort fra proceduren, blot der kan argumenteres for, at der muligt ikke sker overladelse af befłjelser, jf. n rmere nedenfor. Et synspunkt, som landsretten i det hele har tiltr dt og endda sk rpet bl.a. ved at indl gge et hidtil ukendt og hidtil uanvendt v sentlighedskrav, i forhold til eksistensen af en udvidet kompetence, jf. dommen side 208 og n rmere nedenfor afsnit 7. Side 15
16 3. V sentligste nydannelser i Lissabontraktaten 3.1 Generel oversigt (de specifikt p ber bte ndringer er markeret med fed skrift) Lissabontraktatens nydannelser findes beskrevet i adskillige sammenh nge, s vel til brug for Folketingets behandling som til almindelig orientering, som i generelle litter re juridiske eller polotologiske fremstillinger. Der henvises bl.a. til Kommissionens informationsmateriale, Your Guide to the Lisbon Treaty (mat. samlingen side 1807ff, samt til Folketingets udgave af Traktaten med kommentarer, bilag 6 side 3 82f (ekstrakten bind IIA),Udenrigsministeriets beskrivelse, bilag B (ekstrakten bind III). Der kan endvidere henvises til Piris: The Lisbon Treaty, ekstrakten side 2469ff og mat. samlingen bind VII side 7ff, samt professor Peter Nederg rd: Lissabontraktaten - en politologisk analyse, side 7-35 og (mat. samlingen bind V side 1893ff). En samlet fremstilling findes ogs i Craig & De Burca s omfattende v rk: EU Law, Oxford, 2011 (mat. samlingen bind V side 2657ff) samt andre nyere fremstillinger af EU-retten, herunder Neergaard og Nielsen, EU ret, 6. udgave 2010 (mat. samlingen V side 1843ff), Engsig Słrensen og Runge Nielsen, EU retten, 5. udgave 2010, side (mat. samlingen bind V side 1937), samt Biondi et al: EU Law after Lisbon, Oxford 2011 (delvis medtaget i mat. samlingen bind V side 2211ff) Wendel: Lissabon before the Court, mat. samlingen bind VIII side 2895 og de i oversigt over supplerede materiale yderligere n vnte henvisninger. De med Lissabontraktaten foretagne ndringer er langt fra bagatelagtige, og appellanterne har noteret sig, at de indst vnte ikke bestrider, at Lissabontraktaten er en v sentlig, en vigtig og en betydningsfuld traktat. Dette svarer til, at litteraturen, herunder den faglige litteratur om EU spłrgsm l, betegner Lissabontraktaten som en milep l og bugner af analyser om Lissabontraktatens betydning for den europ iske retsorden. Der er - tilsigtet - sket v sentlige strukturelle ndringer, herunder for at sikre, at Unionen kan fuldende sin identitet internt og eksternt; słjlestrukturen er helt oph vet, der er oprettet nye embeder og institutioner, og der er sket en betydelig ndring i Parlamentets og R dets opgaver, jf. TEU art 14 og 16, sammenholdt med de generelle bestemmelser Side 16
17 i sjette del kapitel 2, is r art. 289 og 294, samt artikel 4.3. Traktaten indeholdt ikke fłr Lissabontraktaten bestemmelser, der angiver en almindelig lovgivningskompetence, og havde ikke flertalsafgłrelse i R - det som norm. Omfanget af ndringer, herunder den betydelig ovegang til flertalsafgłrelse, er gengivet som bilag til Udenrigsministerens redegłrelse, sagens bilag B, ekstrakten bind ITI side 125ff, og mere uddybende i appendix 4-8 i Piris: The Lisbon Treaty. Allerede ved disse nye bestemmelser understreges for fłrste gang, at Unionen har oprettet en lovgivende funktion (tiltagende i form af forordninger eller pr cist formulerede direktiver) indenfor de meget brede og meget v sentlige omr der, der er omfattet af Unionens kompetence, jf. TEUF art. 3 og 4. Hertil knytter sig Kommissionens traktatgivne kompetence til at lovgive gennem delegerede retsakter, jf. art. 290 og til at udstede implementeringsakter, jf. art 291; det oprindeligt ganske v sentlige princip om, at medlemsstaterne har ansvaret for implementering af EU retsakter, oph ves derved uden at der p noget tidspunkt er taget stilling til denne befłjelse i relation til grundlovens 20, At n- dringerne har betydning fremg r bl.a. af fremstillingen hos Blom Hansen, The EU Comitology System, 268 7ff/ mat. samlingen bind VI side Dette st r i klar mods tning til situationen ved tiltr delseslovens vedtagelse, jf. herved Justitsministeriets redegłrelse af juli 1972, bilag D, afsnit IV (ekstrakten side 1705/1739) "Traktaterne till gger ikke institutionerne nogen generel kompetence til at udstede bindende retsakter." Samtidig med at medlemsstaternes bestemmende rolle i R det begr n- ses til fordel for en generel flertalsafgorelsesmetode har Parlamentet f et betydelig mere magt. Som medlovgiver, overtager Parlamentet - der ikke hverken direkte eller indirekte er ansvarlig overfor det danske Folketing, og som heller ikke kan sidestilles med det demokratisk kontrollerende organ, som konstitueret ved en foderal struktur - derved den politiske debat p v sentlige omr der. Som eksempler kan n vnes, at arbejdsmarkedsforhold, forbrugerkłbelov og databeskyttelse p.t. er under behandling i EU systemet, herunder Parlamentet, se oversigt i Vote Watch EU, mat. samlingen bind IV side 1827ff og side 2091ff. Selv hvor disse emneomr der, eksempelvis forbrugerforhold, sker med hjemmel i den generelle harmoniseringsbestemmelse, som ikke er ny, er Side 17
18 omr det et godt eksempel p den intensitet, der ligger i Parlamentets overtagelse af den politiske debat. Med etablering af en institutionaliseret lovgivningsprocedure, baseret p flertalsv lde, er der taget et afgłrende skridt, der i sig selv medfłrer, at tiltr delsesloven fra 1972, der i princippet alene overfłrte regelfasts t- tende kompetence til et enstemmigt arbejdende R d konstitueret af parlamentarisk ansvarlige ministre, ikke gennem ndringsbestemmelser kan str kkes l ngere. Traktatens bestemmelse om det s kaldte subsidiaritetsprincip, jf. art. 5, stk. 3, er ikke i sig selv nyt, (og p ber bes ikke som nyt), men der er ingen tvivl om, at netop den betydelige udvidelse af de omr der der er, eller kan inddrages under Unionens lovgivningskompetence, głr dette princip v sentligt, og af retlig karakter, samtidig med at det efter sin art og semijudicielle karakter tenderer mod helt at udvande bestemthedskravet. Domstolen f r ogs tillagt nye befłjelser, ikke alene fordi słjlestrukturen oph ves, hvilket i sig selv har v sentlig betydning, jf. herved Fenger og Broberg i artiklen mat. samlingen bind V side 2049ff og Justitsministeriets forklaring i redegłrelse om forholdet mellem EU Domstolens kompetence og medlemsstaterne, bilag L, side 36: "med Lissabon traktaten... vil en r kke af EU politikomr der som noget nyt v re fuldt ud omfattet af EF Domstolens kompetence. " ( ekstrakten bind V side 2225ff/2260 ), men ogs som fłlge af Charteret. traktatf stelsen af Der er i det hele tale om b de udvidelser og balanceforskydninger med vidtr kkende konsekvenser, i łvrigt uden at dette er til gavn for (eller t nkt til gavn) for mindre medlemsstater, jf. bl.a. John Temple Lang i The new EU Treaties - Institutional problems ahead?, Europar ttslig Tidsskrift, 2010, side 335ff, mat. samlingen bind V side 1877ff, og de i łvrigt i mat. samlingen bind V n vnte generelle fremstillinger om institutionelle forhold. Ogs for s vidt ang r de emneomr der, der henhłrer under Unionens kompetence, indeholder Lissabontraktaten en r kke ndringer b de i struktur, formulering og indhold, der ikke alene udvider de eksisterende kompetencer (specielt i forhold til hvad man antog for overladt ved tidligere anvendelse af 20), men ogs ndrer og omvurderer betydningen Side 18
19 af eksisterende bestemmelser og samspillet herimellem. P samme m - de, som det er tilf ldet i normale fłderale forfatninger indeholder traktaten nu en opregning af omr der, der hłrer under Unionen henholdsvis medlemsstaternes kompetence. Dette kan isoleret set ses som en fordel i forhold til bestemthedskravet, men i opregningen n vnes ogs nye omr der, og omr der med enekompetence łges. Energiomr det er et eksempel p en ny hjemmelsbestemmelse, jf. TEUF art. 4, litra i, og art 194. Et andet eksempel er persondataomr det,jf. TEUF art. 16. Den generelt anfłrte begrundelse for at frakende disse omr der nyhed er, at der ikke er behov for at anvende grundlovens 20, hvis der alene er tale om en pr cisering af en kompetence, som allerede var overladt p andet grundlag, herunder navnlig fleksibilitetsbestemmelse, jf. dommen side 202 samt allerede bl.a. Justitsministeriets redegłrelse for Maastricht traktaten, gengivet dommen side 36, ekstrakten side 1789/1821. Omfanget og rigtighed af denne pr mis behandles nedenfor i afsnit Der kan i łvrigt ikke bortses fra, at fleksibilitetsbestemmelsen selv indirekte har f et udvidet omr det,jf. nedenfor afsnit Traktatf stelsen af Charteret om Grundl ggende Rettigheder er - tilsigtet - et vigtigt element i forfatningsgłrelsen af Unionen og Domstolens rolle som vogter heraf og anvendes i stigende omfang som hjemmelsgrundlag for nye tiltag. I mods tning til hvad der tidligere har v ret tilf ldet, f r Unionen ogs nu kompetence til og pligt til at tiltr de EMRK,jf. nedenfor afsnit 5. Samtidig er der skabt hjemmel til og delvist gennemfłrt, en omdefinering af Unionens kompetencer udadtil, herunder er specielt kompetencen til at indg traktater med tredjelande gjort ganske generel, med deraf fłlgende eliminering af medlemsstaternes handleevne, jf. nedenfor afsnit 7. Disse forhold medfłrer hver for sig og samvirkende, at der er tale om s v sentlige ndringer, at 20 proceduren skal anvendes. I det fłlgende gennemg s de specifikt p ber bte dele heraf. Side 19
20 =~ 3.2 Forholdet til forfatningstraktaten og Lissabontraktatens tilblivelse Den kuldsejlede forfatningstraktat blev forelagt folketinget i form af forslag til en hel ny tiltr delseslov, L 137 af 31. marts 2005, jf mat. samlingen bind I side 377. Justitsministeriet vurderede, at der p visse punkter var tale om suver nitetsafgivelse, hvorfor det blev vedtaget, at loven, der ikke kunne samle 5/6 flertal, skulle undergives folkeafstemning, og datoen herfor fastsattes til den 27. september 2005, jf. Europaudvalget bet nkning, mat, samlingen bind I side 391ff/393. Med bem rkning, at appellanterne ikke hermed tiltr der at Justitsministeriets redegłrelse for forfatningstraktaten, se ekstrakten side 1979ff, udtłmmende angiver de grunde, der kan fłre til at anvende 20 proceduren, idet appellanterne er af den opfattelse at ogs andre elementer end de specifikke punkter, der er n vnt i redegłrelsen, gengivet i dommen side 55ff (,ekstrakten side 1979ff) begrunder anvendelse af 20 proceduren, kan det konstateres, at forfatningstraktaten som s dan ikke ville kunne vedtages uden via en 20 procedure. I łvrigt anerkender denne redegłrelse, at der kan v re yderligere grunde, jf. redegłrelsen side 99, ekstrakten side Appellanterne głr ikke g ldende, at der er fuldst ndig identitet mellem forfatningstraktaten og Lissabontraktaten, men derimod at der for s vidt ang r de reelle udvidelser og samarbejdsformen ikke er tale om v sentlige forskelle. Det fremg r ogs, at regeringen, for s vidt ang r tiltr - delse af traktaten, har arbejdet under samme mandat, nemlig folketingsbeslutningen af 2006, jf. regeringens oplysninger til folketinget, bilag Z og, ekstrakt side 2415 og Det viser sig da ogs, at rsagen til at Justitsministeriet, for s vidt ang r Lissabontraktaten, kunne n frem til et andet resultat, er at finde i et t t og lłbende samarbejde med det team, der formulerede den endelige traktat med tilhłrende erkl ringer, jf. bl.a. fremstillingen hos Piris, ekstrakten side 2469ff/2496 og 2513, dansk udgave ekstrakten side 2560 og Justitsministeriets redegłrelse, dateret den 4. december 2007, ekstrakten bind V side 2081ff, blev pr senteret for folketingets Europaudvalg den 6 og 7. december 2007, dvs, umiddelbar fłr underskriften den 13. december 2007 af den omfattende og p dav rende tidspunkt ul selige ndringstraktat til den eksisterende traktat, der erstatter forfatningstraktaten. Et kompendium af redegłrelsen findes i justitsminister Lene Espersens talepapir til n vnte Side 20
21 młde, bilag M, ekstrakten side 2361 overgivet til medlemmerne. Der er for s vidt tale om et diplomatisk kunststykke, idet ndringerne, uden at v re af reel betydning, har v ret tilstr kkelige til at forsvare en ndret forst else i Justitsministeriet, herunder ved brug af tilfłjende erkl ringer. Sigende betragter et medlem af Europaudvalget denne ndring som sket "i nattens mulm og młrke", jf. europaudvalgets młde den 7. december 2007, ekstrakten side Den mest afgłrende ndring er reelt, at Justitsministeriet har fraveget det forsigtighedsprincip, som hidtil har v ret normen ved traktat ndringer. For s vidt ang r emneomr der, bem rkes indledningsvist, at appellanterne under denne sag og s ledes ogs i sin procedure for landsretten alene har p ber bt udvalgte dele af de med Lissabontraktaten gennemfłrte nydannelser, jf. det sammenfattende processkrift, ekstrakten side 95ff. Apellanternes indsigelser er ikke sammenfaldende med den af Kammeradvokaten i et processkrift for landsretten tilf ldigt sammensatte bruttoliste, som landsretten har valgt at gengive som genstanden for prłvelse, jf. dommen side 7, og der er heller ikke tale om, at appellanterne har valgt at fłlge og imłdeg alle de punkter, som Justitsministeriet har vurderet i sine redegłrelser. Landsrettens metodik, der fremtr der som en monoton gentagelse af Justitsministeriets redegłrelse, har medfłrt, at dommen kommer til at indeholde en afvisning af synspunkter, som appellanterne ikke har gjort g ldende, jf. ankest vningen, samtidig med at den kun ganske sporadisk forholder sig til appellanternes anbringender. Landsrettens hovedsynspunkt, om betydningen af ndringer i emneomr der, er ogs opbygget syllogistisk, derved at landsretten fłrst side 202 fastsl r, at pr ciseringen af en kompetencer der allerede var til stede p andet grundlag ikke kr ver anvendelse af grundlovens 20 (hvilket svarer til den af justitsministeriet generelt anvendte analyseform b de i redegłrelsen for forfatningstraktaten og lissabontraktaten) og dern st i den efterfłlgende gennemgang af enkelte politikomr der - i overensstemmelse med Justitsministeriets redegłrelse - n r frem til, at de vurderede nye omr der kan forst s som pr ciseringer. Dette g lder b de for Charteret, dommen side , og for andre bestemmelser, s som energiomr det dommen side 207. Fejlen og faldgruberne i denne n r- mest monotone gentagelse af, at der kun er tale om pr ciseringer uddybes nedenfor i afsnit 4. Side 21
22 Hertil har landsretten p egen h nd tilfłjet et v sentlighedskriterium, s ledes at det skulle v re nok, at de nye eksplicitte kompetencer ikke adskiller sig v sentligt fra, hvad man kunne antage var muligt tidligere, jf. om den udenrigspolitiske kompetence nedenfor i afsnit 7. Et alternativ af indst vnte p grundlag af Justitsministeriet redegłrelse anvendt, og af landsretten tiltr dt begrundelse for at fraskrive omr det karakter af fly suver nitetsafgivelse, er at henvise omr det til RIA omr det og dermed Danmarks forbehold, jf. dommen punkt 55, men uden n rmere at undersłge om en s dan opfattelse er antaget af EU s egne institutioner. Dette g lder eksempelvis for unionsborgerskabet, jf. dommen side 208, for persondataomr det, jf. dommen side 209, og for restriktive foranstaltninger, jf dommen side 209. En tredje metode (som specielt pr ger den ndrede bedłmmelse af bestemmelser der hidrłrer i u ndret form fra forfatningstraktaten) er, at eliminere en udvidelse via en erkl ring, uagtet en s dan ikke er bindende for Domstolen, jf. om fleksibilitetsbestemmelsen, dommen side 206. Endelig er som en fjerde analysemetode anvendt den p st ede analyse, at der ikke kan antages at v re tale om at udłve myndighedsbefłjelse i form af direkte for borgerne bindende bestemmelse, jf. bl.a. omr det for f lles udenrigs og sikkerhedspolitik (FUSP), dommen side 209. Hver af disse metoder, som er anfłrt i indst vntes sammenfattende processkrift side 35 og som landsretten i punkt 5.5. uden tłven legitimerer, fremtr der som kunstige og af yderst tvivlsom valeuer, og har da ogs givet anledning til undren hos andre iagttagere, jf. eksempelvis Matthis Wendel, Lisbon Before the Courts, 2895ff/292l. mat. samlingen VIII side 4. Specielt om fleksibilitetsbestemmelsen art. 352 (tidligere art. 308, tidligere 235) og ndrede hjemmelsbestemmelser 4.1 Udvidet anvendelsesomr der? Det ligger fast, at Justitsministeriet i sin redegłrelse om Forfatningstraktaten, jf. redegłrelsen, bilag J, punkt side 90ff, (ekstrakten side 2068ff og citeret i dommen side 90ff) antog, at fleksibilitetsbestemmelsen kunne f et bredere anvendelsesomr de, og at der ikke er nogen som helst forskel p Lissabontraktaten og Forfatningstraktaten i s henseen- Side 22
23 - de. Landsretten till gger det afgłrende v gt, at Danmark under forhandlinger har f et indsat erkl ring nr. 42, jf, dommen side 206. En s - dan erkl ring er ubestridt ikke bindende for domstolen, og har da heller ikke gjort noget indtryk under den af det svenske statsr d foretagne tilsvarende vurdering, jf. statsr dsredegłrelsen side 46f, mat. samlingen bind VIII side 3747 ff Landsretten tilfłjer som argument, at der altid har v ret tvivl om bestemmelsens anvendelsesomr de, jf. herved Maastricht dommen punkt 9.4. Dette betyder naturligvis ikke, at Hłjesteret legitimerer en udvidelse af de form l, der kan d kkes. Ud fra en forsigtighedsnorm, som tidligere anvendt, burde netop muligheden for et udvidet anvendelsesomr de fłre til at anse 20 proceduren for p kr - vet. Som et eksempel p, at fleksibilitetsbestemmelsen i sin nuv rende placering i hvert fald efter Kommissionens opfattelse ikke er overflłdiggjort ved den mere udfłrlige oplistning af kompetencen i traktatens indledende bestemmelser, kan henvises til, at bestemmelsen er p ber bt som hjemmel i Kommissionens nye (om end ikke gennemfłrte) forslag om en forordning om retten til kollektive skridt inden for rammerne af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, KOM (2012) 130,jf. mat. samlingen side 2815ff. 4.2 Konsekvenser af hjemmels ndring Fra fleksibilitetsbestemmelsen til s rskilt hjemmel Landsretten har ikke overhovedet forholdt sig til den kritik, som appellanterne under proceduren for landsretten fremfłrte i forhold til analysen af, om der kan siges at v re tale om en allerede eksisterende kompetence, hvilken kritik kan sammenfattes s ledes: N r et omr de via en eksplicit kompetencehjemmel ndres fra at v re undergivet beslutningsprocedure efter fleksibilitetsbestemmelse (ex art. 308, ex art. 235) til den almindelige lovgivningsprocedure, ndres ogs krav til enstemmighed. Som anfłrt i Maastricht dommen punkt 9.4 er det en vigtig del af accepten af regulering under fleksibilitetsbestemmelsen, at ny regulering kun kan vedtages i enstemmighed af R det, s ledes at regeringen under folketingets parlamentariske kontrol effektivt kan forhindre en ekspansiv brug. Dvs, ved at flytte et omr de fra potentiel regulering under fleksibilitetsbestemmelsen til en regulering under den - nye - almindelige lovgivningsprocedure, ndres betingelserne for udłvelsen af den overladte kompetence v sentligt. Side 23
24 Dette g lder for en r kke meget centrale politikornr der af betydelig r kkevidde Fra harmonisering til s rligt hjemmelsgrundlag N r et omr de tidligere har v ret reguleret under den generelle hjemmel for harmonisering af hensyn til det indre marked, (ex art. 95, nu art. 114) f r det et materielt bredere omr de ved at f tildelt en eksplicit kompetencehjemmel. Herved ndres ogs omfanget, idet et gr nseoverskridende element ikke mere er p kr vet for at finde hjemmel til regulering indenfor EU, jf. eksempelvis den nye hjemmel i TEUF art. 16 om persondatabeskyttelse og til dels om unionsborgerskabet. Landsrettens bem rkninger (dommen side 208) om unionsborgerskabet er symptomatiske. Det anfłres: ".Den med Lissabon-traktaten skete ndring af TEUF artikel 21 vedrłrende unionsborgeres f rdsels- og opholdsret kan alene anses for at indeb re en udtrykkelig hjemmelsbestemmelse for at pr cisere en kompetence, som Unionen allerede har p andet retsgrundlag." Som retstillingen er, er unionsborgerskabet imidlertid en ret i sig selv, der samvirker med fundamentale rettigheder, jf. sag C-34/09 Zambrano (mat. samlingen bind V side 1977ff), og den i kłlvandet herp meget omfattende debat. For s vidt ang r persondataomr det, har bestemmelser herom tidligere v ret direktivreguleret for at opn harmonisering, men ifłlge kommissionens nu fremsatte forslag, jf. mat. samlingen bind VI side 2867, vil omr det blive forordningsreguleret med direkte henvisning til Charteret, og den nu indfłrte eksplicitte hjemmelsbestemmelse i art. 16. Dette sker ud fra en p ber belse af, at EU retsorden har pligt til sikre beskyttelse af personoplysinger, ogs helt uafh ngig af behovet for harmonisering. Forslaget indeb rer en meget omfattende regulering, herunder med oprettelse af ny central myndighed til overtagelse af Datatilsynets rolle. I st rk kontrast hertil antog Justitsministeriet i sin redegłrelse for Lissabontraktaten punkt 4.3.4, (ekstrakten side 2128), at der ikke er hjemmel til selvst ndig regulering af persondatabeskyttelsen undtagen via bestemmelserne i RIA omr det, en opfattelse som Side 24
25 landsretten uden hensyn til det foreliggende forordningsforslag uden videre l gger til grund, jf dommen side Specielt om Charteret og EMRK 5.1 Charteret Appellanterne głr g ldende, at inkorporering af Charteret (Den Europ iske Unions Charter om Grundl ggende Rettigheder) som juridisk bindende, jf. TEU art. 6, stk. 1, er en selvst ndig ny kompetenceoverladelse. Dette resultat fłlger for det fłrste af den betydning disse nye bestemmelser materielt har, ogs uanset art. 6, stk. 1, 2. afsnit og Charterets art. 51, og for det andet af at Domstolen rar en hidtil ikke eksisterende kompetence til at fortolke disse bestemmelser som juridisk bindende. Dertil kommer, at Charteret ikke fuldt ud er begr nset til samme rettighedskatalog, som indeholdt i EMRK, og g r langt videre end efter dansk forfatningsretlig tradition. Charteret kan anvendes for s vidt ang r s vel EU retsakter som danske retsakter om emner, der efter deres art er omfattet af EU kompetence, og har s ledes et meget vidt anvendelsesomr de, jf. bl.a. Niels Fenger; Unionens Charter om Grundl ggende Rettigheder og dets Betydning for Dansk Offentlig ret, mat. samlingen bind VI side 2635ff. "Med Lissabon traktaten blev Unionens Charter om grundl ggende rettigheder juridisk bindende og fik samme status som EU traktaterne. Hermed har EUp forfatningslignende niveau tilfłrt dansk ret en r kke grundrettigheder som enten ikke genfindes i grundloven eller som i flere henseender g r videre end denne" (mat. samlingen bind VI side 2636). Charterets betydning i forbindelse med gennemfłrelse af EU-retten viser sig navnlig, men ikke alene, i samspil med traktatens specifikke v rdi og antidiskriminationsbestemmelser, TEU art. 2 og TEUF art. 8-10), jf. artikel af Koen Lenaerts og GutiØrrez-Fons: "The constitutional allocation of powers and general principles of EU Low, Common Market Law Review, 2010 (mat. samlingen bind V side 1951ff): "In fact since / December 2009 when the Treaty oflisbon entered into force the Charter stands on equal footing with the TEU and TEUF Accordingly the Charter provides a sound legal basis for the establishment of general principles ofeu law" og "may operate as a Side 25
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. februar 2013 Sag 199/2012
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. februar 2013 Sag 199/2012 Niels Hausgaard, Hans Henningsen, Annelise Ebbe, Andreas Åbling Petersen, Sven Skovmand, Hedvig Vestergaard, Helge Rørtoft-Madsen, Hanne
Læs mereLissabon-traktaten og Grundloven
Lissabon-traktaten og Grundloven 15-06-2012 Landsretten har den 15.juni 2012 afsagt dom i sagen om Danmarks tiltrædelse af Lissabontraktaten. Sagen er ført af en række borgere mod statsministeren og udenrigsministeren.
Læs mereLANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner:
1 FAKTABOKS LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1. Sammenlægning af EF/EU til en union med retssubjektivitet ( juridisk person ). 2. Kompetencekategorierne 3. EU' s tiltrædelse af Den europæiske
Læs mereLissabon-sagen og grundlovens 20
Lissabon-sagen og grundlovens 20 den 10. april 2013 RETSSAGENS FORLØB I HOVEDTRÆK v/ Partner Peter Biering/Kammeradvokaten og Advokat Susanne Lehrer/Kammeradvokaten Retssagens forløb i hovedtræk Side 2
Læs mereLETT. Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 Kłbenhavn K. Vedrłrende Bent Jensens sikkerhedsgodkendelse
LETT POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE DANISH SECURTY AND intelligence SERVICE Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 Kłbenhavn K Politiets Efterretningaljenaste KIausdabroeej I DK-2860 Słborg Telefon:
Læs mereVEDT GT FOR BORGERR DGIVEREN
Notat Forvaltning: Dato: 1. februar 2011 Dokumentnr.: Borgerr dgiver 11/000355-1 Afsender: Jesper Cortes Vedrłrende: Vedt gt for Borgerr dgiver Notat sendes/sendt til: Randers Byr d VEDT GT FOR BORGERR
Læs mereHøjesterets dom i Lissabonsagen
Højesterets dom i Lissabonsagen Kommentar af Karen Dyekjær Side 1 Forfatningsret i Unionens medlemslande Traktaten har været genstand for opinions og retsafgørelse i mange lande De fleste medlemslande
Læs mereForslag til lokalplan nr. 1.2-2 for et omr de til centerform l ved stergade og Młllevej i Assens, Assens Kommunes sags id: 10135670
Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Thomas Stampe Advokat J.nr. 023310-0097 ham! Sendt pr. e-mail (assensassens.dk ) T - -45 7227 33 01 thst@bechbruun.com 12. januar 2011 Forslag til lokalplan
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. oktober 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. oktober 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0267 (NLE) 13535/17 UD 238 CID 5 TRANS 425 FORSLAG fra: modtaget: 20. oktober 2017 til: Komm. dok. nr.:
Læs mereKOMMISSIONENS FORORDNING (EU)
L 55/4 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/293 af 1. marts 2016 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 om persistente organiske miljøgifte for så vidt angår bilag I (EØS-relevant
Læs mereNotat. 3. august Social & Arbejdsmarked. 1. Indledning.
Notat Forvaltning: Social & Arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. august 2010 Udf Vedrłrende: rdiget af: Anne-Mette Harbo Andersen ndring af lov om retssikkerhed og administration p det sociale omr de
Læs mere(Advokaterne Ole Krarup og Karen Dye~ær (beskikket)) Med henvisning til sagsøgtes svarskrift af 27.maj 2011 bekræfter sagsøgeren
24. juni 2011 Lett Advokatfirma Rådhuspladsen 4 1550 København v PROCESSKRIFT Tlf. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 Adv. Ka ren Dyekjær J.nr. 261196-PAH I sag 8-222-11 ved østre Landsret Niels Hausgaard m.fl.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsfremme og regional udvikling
2013/1 LSF 132 (Gældende) Udskriftsdato: 4. december 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og vækstmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 14/00941 Fremsat den 6. februar 2014
Læs mereKONKURRENCEANKEN VNETS KENDELSE AF DEN 3. NOVEMBER 2008 I SAGEN DE SAMVIRKENDE K BM ND MOD KONKURRENCER DET SAGENS BAGGRUND. SAGENS BAGGRUND fortsat
ØSTERGADE 38 1100 KØBENHAVN K TLF. 33 33 81 00 WWW.LINDCAD.DK KONKURRENCEANKEN VNETS KENDELSE AF DEN 3. NOVEMBER 2008 I SAGEN DE SAMVIRKENDE K BM ND MOD KONKURRENCER DET ved advokat Lotte Hummelshłj Konkurrenceretsforeningens
Læs mereBeretning for Borgerr dgiverens virksomhed for de fłrste 6
Notat Forvaltning: Dato: 15. august 2011 Dokumentnr.: Borgerr dgiver Randers Kommune 11/004613-1 Afsender: Jesper Cortes Vedrłrende: Beretning for Borgerr dgiverens virksomhed for de fłrste 6 m neder Notat
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNION EF-Sortsmyndigheden
DEN EUROPÆISKE UNION EF-Sortsmyndigheden AFGØRELSE TRUFFET AF ADMINISTRATIONSRÅDET FOR EF-SORTSMYNDIGHEDEN af 25. marts 2004 om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001
Læs mereNotat. 8. juni 2011 J.nr.: Social- og Arbejdsmarked. Br.nr.: Udf rdiget af: Christian Forchhammer Foldager & Ulrik Lłvehjerte Vedrłrende: Demografi
Notat Forvaltning: Social- og Arbejdsmarked Dato: 8. juni 2011 J.nr.: Br.nr.: Udf rdiget af: Christian Forchhammer Foldager & Ulrik Lłvehjerte Vedrłrende: Demografi Notatet sendes/sendt til: Demografi
Læs mereJeg skal p vegne af Rungsted B delaug fremkomme med bem rkninger til Hłrs- Dir. tlf. 33 34 00 33 holm Kommunes oplysninger i de to breve.
- Statsforvaltningen Hovedstaden Borups Alle 177 Blok D -E 2400 Kłbenhavn NV Lett Advokatfirma R dhuspladsen 4 1550 Kłbenhavn V Tlf. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 Iett@lett.dk www.lett.dk Deres j.nr. 2007-613/3
Læs mereAdvokat (bilag 1) til Hłjesteret. Dir. tlf. 33 34 02 23
Procesbevillingsn vnet St. Kongensgade 1-3, 2. sal 1264 Kłbenhavn K Advokat partnerselskab R dhuspladsen 4 1550 Kłbenhavn V Tlf. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 CVR 35 20 93 52 lett@lett.dk www. lett.d k Tredjeinstansbevilling
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret
Læs mereKvalitetsstandard for stłtte fra Familieteamet.
Kvalitetsstandard for stłtte fra Familieteamet. 1 Kvalitetsstandard for stłtte fra Familieteamet Omr de Lovgrundlag: Forebyggelse ift. błrn og unge med nedsat funktionsevne Stłtte fra familiekonsulent-teamet
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012
(Lukkede døre) HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 Sag 139/2012 Anklagemyndigheden mod T I tidligere instanser er afsagt kendelse af. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Børge Dahl,
Læs mereMiljł og Teknik vi skaber fysiske rammer for livskvalitet til gavn for alle
Miljł og Teknik vi skaber fysiske rammer for livskvalitet til gavn for alle Vi er kendt for Vi t nker nyt og skaber holdbare lłsninger. Vi holder, hvad vi lover. Vi er nemme at komme i kontakt med, vi
Læs merePersonsagsomr det afventer en beslutning om strategi for ESDH p omr det. Direktionen forel sag herom i fłrste halvdel af 2009.
Notat Forvaltning: Byr ds- og direktionssekretariatet Dato: 23. januar 2009 Dokumentnr.: 07/01923-339 Afsender: Słren Fonseca Pedersen Vedrłrende: Status for Public i Randers Kommune januar 2009 Notat
Læs mereAnkestyrelsens brev til Læsø Kommune. Kommunalbestyrelsens beslutning den 25. juni 2018
Ankestyrelsens brev til Læsø Kommune Kommunalbestyrelsens beslutning den 25. juni 2018 15. maj 2019 A (borgmester i Læsø Kommune og medlem af bestyrelsen i Færgeselskabet Læsø K/S), B (medlem af kommunalbestyrelsen
Læs mereVedrłrende: Orientering om retsreglerne vedrłrende stedfortr dere for frav rende byr dsmedlemmer
Notat Forvaltning: Byr dssekretariatet Dato: 6. marts 2009 Dokumentnr.: 09/001521-1 Afsender: Poul Krogsgaard Nielsen Vedrłrende: Orientering om retsreglerne vedrłrende stedfortr dere for frav rende byr
Læs mereVisitationsprocedure og handleplansaftale vedr. bostłtte for s rligt udsatte borgere i Randers Kommune Jfr. SEL 85
Visitationsprocedure og handleplansaftale vedr. bostłtte for s rligt udsatte borgere i Randers Kommune Jfr. SEL 85 Ved henvendelse vurderes hvilken m lgruppe pgl. borger tilhłrer og sagen placeres hos
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. januar 2011
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. januar 2011 Sag 336/2009 (1. afdeling) Niels Hausgaard, Hans Henningsen, Annelise Ebbe, Ib Spang Olsen, Andreas Åbling Petersen, Sven Skovmand, Hedvig Vestergaard,
Læs mereStatus p modersm lsundervisningen i Randers Kommune
Status p modersm lsundervisningen i Randers Kommune Marts 2012 Randers Kommune Błrn, Skole og Kultur 1. Indledning Ifłlge folkeskolelovens 5 stk. 7 er Randers Kommune forpligtet til at tilbyde undervisning
Læs mereSamtidig blev det besluttet, at kommunens łvrige betalinger skulle analyseres n med henblik p eventuel optimering.
Notat Forvaltning: konomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 22. februar 2010 Udf rdiget af: Brian Hansen og Poul Hjłllund Vedrłrende: Optimering af ind- og udbetalinger Notatet sendes/sendt til: Direktionen
Læs mereD O M. Afsagt den 3. november 2016 af Østre Landsrets 21. afdeling (landsdommerne Taber Rasmussen, Olaf Tingleff og Marie Louise Tønne (kst.)).
D O M Afsagt den 3. november 2016 af Østre Landsrets 21. afdeling (landsdommerne Taber Rasmussen, Olaf Tingleff og Marie Louise Tønne (kst.)). 21. afd. nr. B-925-16: Rokkevænget Middelfart ApS (advokat
Læs mereafsagt den 7. december 2018
ØSTRE LANDSRET KENDELSE afsagt den 7. december 2018 Sag BS-34302/2018-OLR (14. afdeling) Orion Corporation (advokat Nicolaj Josua Kleist) mod Lægemiddelstyrelsen (advokat Rass Markert Holdgaard) Landsdommerne
Læs mereDET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE
DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE fra: præsidiet til: konventet Vedr.: Foreløbigt udkast til forfatningstraktat Vedlagt følger til
Læs mereFORORDNINGER. (EØS-relevant tekst)
23.7.2018 DA L 185/9 FORORDNINGER KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/1032 af 20. juli 2018 om tilladelse til udvidelse af anvendelsen af olie fremstillet af mikroalgen Schizochytrium sp.
Læs mereKvalitetsstandard for stłtte fra Familieteamet.
Kvalitetsstandard for stłtte fra Familieteamet. revideret sep. 2011 1 Kvalitetsstandard for stłtte fra Familieteamet Omr de Forebyggelse ift. błrn og unge med nedsat unktionsevne 2 Lovgrundlag: Stłtte
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark
Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 225 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. december 2018 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret
Læs mereUdf rdiget af: Sonja Młgelsvang / Słren Kj r Vedrłrende: Redegłrelse for arbejde med Screenings-rapport i Błrn og familieafdelingen.
Notat Forvaltning: Błrn og skole Dato: J.nr.: Br.nr.: 5. oktober Udf rdiget af: Sonja Młgelsvang / Słren Kj r Vedrłrende: Redegłrelse for arbejde med Screenings-rapport i Błrn og familieafdelingen. Notatet
Læs mereis tz J. MODTG dy 4 SJ LLAND .1 RVA LT NIN GEN Bech-Bruun Advokatfirma Att. Advokat Johan Henrik Weihe Langelinie Alle Kłbenhavn ł
Bech-Bruun Advokatfirma Att. Advokat Johan Henrik Weihe Langelinie Alle 35 2100 Kłbenhavn ł MODTG is tz J. S.1 RVA LT NIN GEN SJ LLAND - AP dy 4 1211-2010 TILSYNET Vedr. Vedt gter for Kara/Noveren Statsforvaltningen
Læs mereIndledning og opbygning Vision: Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres
Indledning og opbygning Vision: Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres Hver eneste dag udfłrer rigtig mange mennesker en eller anden form for frivillig indsats,
Læs mere"Almindelige Betingelser for Totalentreprise" er udf rdiget efter indstilling af et udvalg, nedsat af
i UDDRAG AF ALMINDELIGE BETINGELSE FOR TOTALEN- TREPRISE (ABT 93) - 28-39 Udf rdiget af Boligministeriet den 22. december 1993 Indhold: fia1egrund1aget B. Sikkerhedsstillelse pgfo rsikring C. Entreprisens
Læs mereScreening af sager 1
Screening af sager 1 1. Indledning 3 2. Sagsstammens stłrrelse 3 3. Overholdelse af notatpligten 4 4. Udarbejdelse af 50 undersłgelser 6 5. Udarbejdelse af handleplaner ( 140) 7 5. Afholdelse af błrnesamtaler
Læs mereA-apoteket afgiver uden at tiltr de KFST s vurdering af sagen, men for at imłdekomme KFST s bet nkeligheder, fłlgende tilsagn:
Side 2 af 5 A-apoteket afgiver uden at tiltr de KFST s vurdering af sagen, men for at imłdekomme KFST s bet nkeligheder, fłlgende tilsagn: 2.1 A-apoteket tilbyder Uldum Apotek v/danji Bhanderi med Uldum
Læs merestrategiplan for anbringelsesomr det
i m l strategiplan for anbringelsesomr det 2010-2013 Baggrund I forbindelse med budgetforliget for 2010-2013 blev der vedtaget en łkonomisk ramme for familiesager vedrłrende anbringelser af błrn og unge
Læs mereKortlægning af betalingsfrister i erhvervslivet
Dorte Gram Nybroe, chef for SMV & Iværksætteri dgny@di.dk, 3377 3769 APRIL 19 Kortlægning af betalingsfrister i erhvervslivet Denne kortlægning har til formål at belyse, hvordan betalingsfrister udfolder
Læs mereNyhedsbrev. EU- & Konkurrenceret. 3. januar Fængselsstraf i kartelsager ny konkurrencelov vedtaget
3. januar 2013 Nyhedsbrev Fængselsstraf i kartelsager ny konkurrencelov vedtaget Folketinget har den 19. december 2012 vedtaget en ny konkurrencelov, som indfører mulighed for fængselstraf i kartelsager
Læs mereDemografi og generelle udviklingstendenser p handicapomr det i Randers Kommune
Notat Forvaltning: Social- og Arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: Udf rdiget af: Christian Forchhammer Foldager & Ulrik Lłvehjerte Vedrłrende: Demografi Notatet sendes/sendt til: Demografi og generelle
Læs mereTilrettel ggelse af det kriminalpr ventive tilsyn med domf ldte borger med vidtg ende psykisk funktionsneds ttelse i Randers kommune.
Indledning Tilrettel ggelse af det kriminalpr ventive tilsyn med domf ldte borger med vidtg ende psykisk funktionsneds ttelse i Randers kommune. Efter kommunalreformen ligger opgaven med at fłre tilsyn
Læs mereRetsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og
Læs mereNotat. Weborganisering. Portalkonceptet. Kommunikation 10/
Notat Forvaltning: Dato: 22. november 2010 Dokumentnr.: Kommunikation 10/003241-1 Afsender: Jan Hyldgaard Engrob Vedrłrende: Weborganisering Notat sendes/sendt til: Karen Balling Radmer Weborganisering
Læs mereBEHANDLINGSOVERSIGT. Servicebeviser og markedsfłring af leverandłr. Behandlinger: - Sundheds- og ldreudvalget - 4. juni 2009
Servicebeviser og markedsfłring af leverandłr Behandlinger: - Sundheds- og ldreudvalget - 4. juni 2009 Servicebeviser og markedsfłring af leverandłr Sagsnummer: 09/003384 Journalnummer: 16.08.36 P00 ResumØ
Læs mereDokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning.
Side 1 (af 6 sider) I det følgende gives en dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU ( Forfatningstraktaten ) betegnes og dermed er en Dokumentationen her er udformet som en
Læs mereH Ø R I N G S S V A R O M R E D E G Ø R E L S E O M M U L I G H E D E N F O R A T S T I L L E S P R O G K R A V M. V. V E D A N S Æ T T E L S E R
Økonomi- og Personalestyrelsen (ASA) Aqqusinersuaq 5 Box 1039 3900 Nuuk Greenland Att. Marie Bidstrup W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5
Læs mereForm let med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet best r af fłlgende 5 afsnit:
Notat Forvaltning: konomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 18. september 2009 Udf rdiget af: Brian Hansen Vedrłrende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2010 Notatet sendes/sendt til: konomiudvalg
Læs mereNYHEDER FRA PLESNERS FORRETNINGSOMR DE FOR ARBEJDS- OG ANS TTELSESRET AUGUST 2007
NYHEDER FRA PLESNERS FORRETNINGSOMR DE FOR ARBEJDS- OG ANS TTELSESRET AUGUST 2007 INDHOLD Nyere lovgivning Noterede selskabers incitamentaflłnning af bestyrelse og direktion Revidering af staftalen Nyere
Læs mereSpørgsmål om tilvalgsordningen
Spørgsmål om tilvalgsordningen 2014-15 (2. samling) S 126 endeligt svar, S 126 endeligt svar Offentligt Folketingets Lovsekretariat Bilag Journalnummer Kontor Dato 1 2015-39492 JTEU 15. september 2015
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger
Læs mereKvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til for ldre til błrn med nedsat funktionsevne.
Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til for ldre til błrn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste Omr de Randers kommune skal yde d kning af hel eller delvis
Læs mereOLE KRARUP Telefon 49217280 Mobil 40419054 Olekrarup@stofanet.dk Gl. Hellebækvej 9 3000 Helsingør. Sagsøgernes PÅSTANDSDOKUMENT.
OLE KRARUP Telefon 49217280 Mobil 40419054 Advokat Olekrarup@stofanet.dk Gl. Hellebækvej 9 3000 Helsingør Sag 14. Afdeling B-1889-08 Sagsøgernes PÅSTANDSDOKUMENT til Deldomsforhandling 15.juni 2009 Niels
Læs mereProcedure ved sanktionering af ungeydelsen og ved fritagelse for uddannelsespligten
Procedure ved sanktionering af ungeydelsen og ved fritagelse for uddannelsespligten I det fłlgende redegłres for: 1) Generelle informationer ang ende procedurerne 2) Arbejdsgang ved stop for udbetaling
Læs mereKvalitetsstandard for ledsagerordninger.
Kvalitetsstandard for ledsagerordninger. 1 Kvalitetsstandard for ledsagerordninger Omr de Ledsagerordning til personer mellem 18 og 67 r, som p grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
Læs mereRedegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser
Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Landstingets Formandskab har på sit møde den 25. april 2007 anmodet om en retlig vurdering af spørgsmålet, hvorvidt
Læs mereResumØ Administrative bem rkninger Konklusion
Hvidbogen til N 30 er udarbejdet af Viborg kommune i samarbejde med de łvrige kommuner i N 30. Der er kommet 7 hłringssvar i hłringsperioden for Natura 2000- handleplanen for Lovns Bredning, Hjarb k Fjord
Læs mereForelæsning d. 7. februar 2013, Kompetencetildeling Se slide 02 om kompetencedeling i EU-ret mappe indhold
Uge 6 Kapitel 2. EU's institutioner og kompetencer og deres praksis - set i henhold til bestemmelserne i Lissabon-traktaten (TEU og TEUF) 14. februar 2013 10:15 TEU- traktaten om den europæiske union Forelæsning
Læs mereRetningslinjer for udbud og udlicitering i Randers Kommune.
Retningslinjer for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Revideret udgave - marts 2009 1 L sevejledning: Principper og retningslinjer for indkłb og udbud i Randers Kommune er beskrevet i flere niveauer:
Læs mereNYHEDER FRA PLESNERS FORRETNINGSOMR DE FOR ARBEJDS- OG ANS TTELSESRET OKTOBER 2007
NYHEDER FRA PLESNERS FORRETNINGSOMR DE FOR ARBEJDS- OG ANS TTELSESRET OKTOBER 2007 INDHOLD Ny lovgivning i folketings ret 2007/2008 ndring af lov om europ iske samarbejdsudvalg (Udvidelse af antallet af
Læs mereDriftsoverenskomst mellem den selvejende institution Platang rdens błrnehave og Randers Kommune.
Driftsoverenskomst mellem den selvejende institution Platang rdens błrnehave og Randers Kommune. Driftsoverenskomst mellem Randers Kommune og institutionsbestyrelsen for Platang rden beliggende Platanvej
Læs mereSkatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt 30. oktober 2015 J.nr. 15-2919473 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 167 af 2.
Læs mereUdf rdiget af: Bo Skovgaard Vedrłrende: Revisionsundersłgelse af łkonomistyringen i Social & Arbejdsmarked
Notat Forvaltning: Social og arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: 8. juni 2010 Udf rdiget af: Bo Skovgaard Vedrłrende: Revisionsundersłgelse af łkonomistyringen i Social & Arbejdsmarked Notatet sendes/sendt
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbud (beskyttet besk ftigelse) for borgere med udviklingsh mning
Kvalitetsstandard for dagtilbud (beskyttet besk ftigelse) for borgere med udviklingsh mning 1 Kvalitetsstandard for dagtilbud (beskyttet besk udviklingsh mning ftigelse) for borgere med Omr de Beskyttet
Læs mereNyhedsbrev til abonnenter - Juli Kasserede EU-regler
Nyhedsbrev til abonnenter - Juli 2017 Kasserede EU-regler Som vi kunne fortælle om i årets første nyhedsbrev (januar 2017), så er 2017 det vigtige år for den Køretøjssikkerhedspakke, man i 2014 besluttede
Læs mereKLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2018-0720 Klager: Casa Lezar v/lina Balezantyte Gasværksvej 23, 1560 København Danmark Indklagede: ApS af 22. maj 2018 under konkurs Frederiksborggade 38 1360 København
Læs mere- hvad de manglende muligheder betyder for sagsbehandlingen - hvilke łkonomiske konsekvenser, de manglende muligheder har for Randers
Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: 2. november 2011 Udf rdiget af: TR Vedrłrende: Status for genopretningsplanen p psykiatri- og handicap Notatet sendes/sendt til: Socialudvalget
Læs mereNotat. Genopretning af łkonomien p psykiatriomr det. 19. april Social og arbejdsmarked
Notat Forvaltning: Social og arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: 19. april 211 Udf rdiget af: Sine Louise Iversen Vedrłrende: Genopretning af łkonomien p psykiatriomr det Notatet sendes/sendt til: Socialudvalget
Læs mereVurdering af visse statsstłtteretlige problemstillinger mellem DSB og DSBFirst
Michael HonorØ Specialistadvokat J.nr.. 012657-0238 mih T +45 72 27 33 76 mih@bechbruun.com FORTROLIGT NOTAT TIL DSB 29. april 2011 Vurdering af visse statsstłtteretlige problemstillinger mellem DSB og
Læs mereHermed følger til delegationerne den delvis afklassificerede udgave af ovennævnte dokument.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. juni 2015 (OR. en) 10817/10 EXT 4 DELVIS AFKLASSIFICERING af dokument: af: 8. juni 2010 ny status: Vedr.: 10817/2010 RESTREINT UE Offentlig FREMP 27 JAI
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 124/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør
Læs mere- 1 - Udf rdiget af: Ole Andersen Vedrłrende: Spłrgsm l fra Det Radikale Venstre i Randers vedr. aktivering af ledige
- 1 - Notat Forvaltning: Social- og Arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: 27. august 2010 Udf rdiget af: Ole Andersen Vedrłrende: Spłrgsm l fra Det Radikale Venstre i Randers vedr. aktivering af ledige Notatet
Læs mereForvaltning: Dato: Revideret 18. december 2009. Fastl ggelse af serviceniveauet p omr det błrn og unge med s rlige behov for stłtte
Notat Forvaltning: Dato: Revideret 18. december 2009 Błrn og skole J.nr.: Br.nr.: 7. december 2009 Udf rdiget af: Sonja Młgelsvang / Słren Kj r Vedrłrende: Fastl ggelse af serviceniveau p omr det błrn
Læs mereBekendtgørelse af lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi) 1)
LBK nr 105 af 24/01/2012 Udskriftsdato: 28. februar 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Patent- og Varemærkestyrelsen, j.nr. 12/4 Senere ændringer til forskriften
Læs mereKvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne.
Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne Omr de og form l med indsatsen konomisk kompensation til borgere
Læs mereNotat. Kommissorium for arbejdsgruppe vedrłrende trivsel. 19. oktober Sundhed og ldre J.nr.:
Notat Forvaltning: Dato: Sundhed og ldre J.nr.: 19. oktober 2009 Br.nr.: Udf rdiget af: Vedrłrende: Notatet sendes/sendt til: Kommissorium for arbejdsgruppe vedrłrende trivsel Sundheds og ldreudvalget
Læs mereEuropaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt
Europaudvalget 2008 2873 - RIA Bilag 3 Offentligt Dagsordenspunkt 2: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og
Læs mereNotat. Rimeligt begrundede enkeltudgifter:
- 1 - Notat Forvaltning: Social og arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: 5. marts 2010 Udf rdiget af: Jesper Cortes Vedrłrende: Hj lp efter aktivlovens kapitel 10 Notatet sendes/sendt til: Socialudvalget
Læs mereOrienteringsnotat vedrłrende tiltag p indkłbs- og udbudsomr det
Notat Forvaltning: konomi Dato: J.nr.: Br.nr.: Februar, 2011 Udf rdiget af: konomiafdelingen Vedrłrende: Orientering om tiltag p indkłbs- og udbudsomr det Notatet sendes/sendt til: Direktionen d. 24. februar
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012
HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 Sag 185/2010 HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Irma A/S (advokat Yvonne Frederiksen) og Beskæftigelsesministeriet (kammeradvokaten
Læs mereRANDERS KOMMUNE. Retningslinjer for bogfłringsprocessen
RANDERS KOMMUNE Principper for łkonomistyring Retningslinjer for bogfłringsprocessen Randers Kommunes arbejdsprocesser skal tilrettel gges effektivt og understłttes af IT hvor dette er hensigtsm ssigt.
Læs mereLedelsens evaluering af kvalitetsstyringssystemet p Natur og Miljłomr det
Ledelsens evaluering af kvalitetsstyringssystemet p Natur og Miljłomr det 2009 1 Analyserapportens indhold Analyserapporten skal ifłlge den procedure om ledelsens evaluering (S 4.1) indeholde: 1. Analyse
Læs mereVærdier for samarbejdet med pårørende - Sundhed og Omsorg
Værdier for samarbejdet med pårørende - Sundhed og Omsorg Indledning Et godt socialt netværk kan både give støtte, omsorg og bidrage med praktisk hjælp i hverdagen. Derfor spiller pårørende ofte en betydningsfuld
Læs mereCONV 17/02 fh/kb/aa/pms 1
DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 28. marts 2002 (08.04) (OR. fr) CONV 17/02 NOTE fra: til: Vedr.: præsidiet konventet Beskrivelse af det nuværende system til afgrænsning af EU's og medlemsstaternes
Læs mereNotat. 1. juni 2011 11/003134
Notat Forvaltning: Politik, Kommunikation og Digital service Błrn, Skole og Kultur Dato: J.nr.: Br.nr.: 1. juni 2011 11/003134 Udf rdiget af: Vedrłrende: Udbudsplan for kłrselsomr det Notatet sendes/sendt
Læs mereNorddjurs Kommune Randers Kommune Syddjurs Kommune. Notat. Vurdering af evt. muligheder for samarbejde p IT-omr det.
Norddjurs Kommune Randers Kommune Syddjurs Kommune Notat Vurdering af evt. muligheder for samarbejde p IT-omr det. December 2010 1 1. Indledning Kommunaldirektłrerne i Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og
Læs mereSagen og som bilag til dagsordenspunktet om godkendelse af rsregnskaber
Notat Forvaltning: Dato: 6. december 2010 Dokumentnr.: Miljł & Teknik 10/007578-2 Afsender: Mona Andersen Vedrłrende: notat over forhold der indstilles p talt ved at boligorganisationernes rsregnskaber
Læs mere1. Projektets titel og j. nr. Netv rk som udviklingsdynamo til virksomhedsdrevet udvikling p landet, j.nr
EVALUERING AF TILSKUD FRA VELF RDSMINISTERIETS LANDDISTRIKTSPULJE 1. Projektets titel og j. nr. Netv rk som udviklingsdynamo til virksomhedsdrevet udvikling p landet, j.nr. 2008-8338 2. Projektets form
Læs mereBysekretariatet. Procesplan. Plan for udarbejdelse af Helhedsplan for Randers Nordby
Bysekretariatet Procesplan Plan for udarbejdelse af Helhedsplan for Randers Nordby 2013-2017 1 Indhold Indledning og baggrund...3 Helhedsplanens bidragsydere...3 Inddragelsesprocessen...3 Helhedsplanens
Læs mereEuropaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 24.7.2006 KOM(2006) 410 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af visse medlemsstater
Læs mereBorgerr dgiver Randers Kommune
Borgerr dgiver Randers Kommune Beslutningsopl g udarbejdet af Byr ds- og direktionssekretariatet 31. august 2007. Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for sagen s. 3 2. Terminologi og jura s. 3 3. Beskrivelse
Læs mereMonitorering af tvang i psykiatrien
Monitorering af tvang i psykiatrien OPGØRELSE FOR PERIODEN 1. JULI 2016 30. JUNI 2017 2017 Monitorering af tvang i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs merePersondatapolitik for Handelsfagskolen 4. juni 2019
Persondatapolitik for Handelsfagskolen 4. juni 2019 Handelsfagskolen Rådhusgade 56-58 Postboks 181 DK-8300 Odder Telefon 8654 1700 handelsfagskolen.dk kontakt@handelsfagskolen.dk Introduktion For at kunne
Læs mereResumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet.
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0603 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat om genoptagelse af ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens
Læs mereHermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.
Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:
Læs mere