APV-tema. Ny strategi skabte mere arbejdsglæde. Ordene spirer Børn lærer sprog på skovskolen side 8. Motion i skolen Sæt mål for timerne side 12

Transkript

1 nr. 16 september 2013 BU nyt Ordene spirer Børn lærer sprog på skovskolen side 8 Praktik med mening Studerende satte spot på kvalitet side 10 Motion i skolen Sæt mål for timerne side 12 Børnenes valg Øvebaner for demokrati side BU nyt september 2013 APV-tema Ny strategi skabte mere arbejdsglæde arbejdspladsvurdering Læs APV-tema fra side 2

2 apv og trivsel Trivselsundersøgelsen: Giv dit bidrag til øget trivsel på din arbejdsplads arbejdspladsvurdering I næste uge har alle medarbejdere i Børn og Unge modtaget en invitation til at deltage i trivselsundersøgelsen. Trivselsundersøgelsen sætter fokus på dit og dine kollegaers psykiske arbejdsmiljø. Målet med trivselsundersøgelsen er, at bruge undersøgelsens resultater som afsæt for lokal handling og udvikling af trivslen på den enkelte arbejdsplads. Resultaterne af trivselsundersøgelsen giver et billede af, hvordan du og dine kollegaer trives og er derfor et væsentligt værktøj for din arbejdsmiljøleder og arbejdsmiljørepræsentant. De har som arbejdsmiljøgruppe hovedrollen i at planlægge og iværksætte indsatser for at styrke trivslen og samarbejdet på din arbejdsplads. spørgeskemaet til trivselsundersøgelsen. Trivsel på arbejdspladsen er nemlig et fælles ansvar. I HMU, Område-MED og i dit lokale MED-udvalg er der et fælles fokus på fortsat at styrke den sociale kapital i Børn og Unge og fortsat udvikle attraktive arbejdspladser med medarbejdere, der trives. Når du svarer på trivselsundersøgelsen og derved kommer med dit input til det psykiske arbejdsmiljø i Børn og Unge, yder du et værdifuldt bidrag til dette vigtige arbejde. Med venlig hilsen Rikke Gierahn Fælles Arbejdsmiljørepræsentant, medlem af HMU For at kunne løfte denne opgave bedst muligt, er arbejdsmiljøgruppen afhængig af input fra dig og dine kollegaer. Hjælp din arbejdsmiljøgruppe med at løfte denne opgave, ved at svare på Rikke Gierahn Fælles Arbejdsmiljørepræsentant, medlem af HMU Henrik Vinther Olesen Arbejdsmiljøleder i Børn og Unge Chef for HR og Kommunikation Henrik Vinther Olesen Arbejdsmiljøleder i Børn og Unge Chef for HR og Kommunikation Kolofon Download BUnyt App Ansvarshavende: Henrik Vinther Olesen HR- og Kommunikationschef Redaktør: Birgitte Dalum kommunikationsmedarbejder Kontakt: kommunikation@mbu.aarhus.dk Næste nr.: 26. september 2013 Forsiden: Jette Jul Nevado der indtil 1. august 2013 var administrativ leder på Læssøesgades Skole 2

3 apv og trivsel Gør APV en en forskel? To arbejdsmiljørepræsentanter fortæller, hvordan de arbejder for et godt arbejdsmiljø. Jonas Madsen, Klubassisten og arbejdsmiljørepræsentant i klubben AKVA2000 Vi har altid haft nogle fysiske udfordringer fordi vi bor til leje, men ellers synes vi, at vi har rimeligt styr på det hele. Selvfølgelig er der altid små ting, men vi snakker om det i dagligdagen. Hvordan arbejder i med jeres arbejdsmiljø? På hvert personalemøde er der en temperaturmålingsrunde, hvor vi flytter vores billede op eller ned på et termometer med smileys, alt efter hvordan vi arbejdsmæssigt har haft det siden sidst. Vi begrunder placeringen og fortæller, hvordan vores energi og overskud ligger til den kommende uge. Vi har et personaletrivselspunkt, hvor man kan fortælle, hvis der er noget personligt hjemmefra, som kan påvirke ens arbejde. Vi har en kultur, hvor det er tilladt at undre sig over andres praksis, ikke negativt men konstruktivt. Vi giver hinanden meget sparring i forhold til vores pædagogiske praksis i hverdagen. Vores sidste to APV er har vist, at vi har et godt psykisk arbejdsmiljø. Vi har et meget højt kommunikationsniveau, der er indarbejdet i vores rutiner. Helle Urbak, pædagog og arbejdsmiljørepræsentant i DII Spiren Selvom medarbejderne var glade for at være her, så var der rigtig meget sygefravær i vores institution. Vi er en lille institution, og det gør meget, når man ikke har sine faste kollegaer omkring sig. Man når ikke det, man skal, og der er ikke nok tid til børnene. Hvad gjorde I for at forbedre forholdene? Fra at være en funktionsopdelt institution, hvor man skulle overskue over 40 børn, er vi blevet stueopdelt og skal kun rumme vores egne børn. Vi er kommet tættere på børn, forældre og kollegaer. Før stod man ofte alene, nu er der en at sparre med. Det styrker samarbejdet meget. Vi fik besøg af trivselsambassadører, der satte fokus på sygefravær. Vi havde en 3-dages personaletur til Samsø, hvor vi havde tid til at få truffet både store og små beslutninger. Socialt var arrangementet også en succes, og vi blev mere trygge ved at arbejde sammen. På tre år er vores sygefravær faldet med 79 %. Nu er der en struktur, og man ved præcis, hvad man skal når man møder ind på arbejde, det gjorde man ikke altid før. Hvordan gør APV en en forskel? Den gør os opmærksomme på både de positive og negative ting. Vi får mulighed for at tænke over, hvorfor vores arbejdsmiljø er så godt, og hvad vi skal holde fast i eller gøre mere ud af. Hvordan har APV en gjort en forskel? Vi snakker mere om sygefraværet nu, og er blevet mere bevidste om det. Med vores nye struktur, kan vi klare os, selvom der er en der mangler. arbejdspladsvurdering 3

4 apv og trivsel Siden 2009 har Læssøegade Skole inviteret til arbejdsmiljødag en gang om året, fortæller Jette Jul Nevado der indtil 1. august 2013 var administrativ leder på Læssøesgades Skole. Rød trivselsundersøgelse blev til ny trivselsstrategi En rød trivselsundersøgelse blev startskudet til en fælles strategi for at forbedre arbejdsmiljøet på Læssøesgades Skole. Arbejdsmiljøarrangementer, arbejdsglædegrupper og en målrettet indsats i MED-udvalget var med til at vende udviklingen. I efteråret 2009 blev MED-udvalget på Læssøegade Skole præsenteret for resultaterne af årets trivselsrapport. Vi kiggede på de lidt for mange røde bjælker, læste de mange interessante bemærkninger og var klar over, at der skulle sættes ind. Vi besluttede os for at lave en fælles strategi for vores arbejdsmiljøarbejde på skolen, fortæller Jette Jul Nevado, tidligere administrativ leder på Læssøesgades Skole, der netop er skiftet til Åby Skole. Arbejdsglæde: en fælles strategi Strategien fik navnet Arbejdsglæde og blev bygget op om fire søjler, der hver især skulle understøtte arbejdet med at skabe bedre trivsel. De fire temaer var og er også i dag: 1: Klarhed i arbejdet mening med arbejdet. 2: Respekt for hinandens faglighed. 3: Fælles ansvar for arbejdsmiljøet. 4: Arbejdsglæde. Fortsættes 4

5 apv og trivsel arbejdspladsvurdering Vi lavede strategien, så vi ikke skal starte forfra efter hver trivselsundersøgelse. Nu har vi et fælles udganspunkt, som vi arbejder ud fra. Det sikrer, at vi bliver holdt til ilden, hele tiden følger op, videreudvikler og lægger til. At der er en rød tråd i vores arbejdsmiljøindsatser år efter år, siger Jette Jul Nevado. Arbejdsmiljøarrangementer Siden 2009 har Læssøesgade Skole inviteret til arbejdsmiljødag en gang om året. På baggrund af strategiens fire temaer kortlægger medarbejderne her de initiativer, skolen skal arbejde med for at forbedre arbejdsmiljøet. Herefter er det op til MED-udvalget at føre forslagene ud i livet. På arbejsmiljøarrangementet året efter bliver der fulgt op og evalueret på indsatserne. Efter trivselsundersøgelsen i 2009 har vi blandt andet haft fokus på at forbedre klasseledelsen, kulturen på vores møder og respekten for hinandens forskellige fagligheder. Nogle indsatser kan løses med det samme, andre kræver et længere træk. For at sikre, at vi hele tiden holder gryden i kog, har vi etableret en række underarbejdsudvalg, der arbejder med indsatserne mellem møderne i MED-udvalget, siger Jette Jul Nevado. Arbejdsglædegrupper Et af de initiativer, der har bidraget til at øge arbejdsglæden, er indførelsen af arbejdsglædegrupper. Grupperne bliver nedsat på tværs af skolens faggrupper og konkurrerer om, hvem der skaber mest arbejdsglæde i hverdagen. Grupperne har blandt andet arrangeret morgenbrød, oktoberfest, fredagsbar og julehygge. Det vi har arbejdet mest med er arbejdsglæden og respekten for hinandens faglighed. Der har vi virkelig rykket os, hvilket sidste APV også viste. Sammenholdet er blevet stærkere, og de forskellige faggrupper er blevet bedre til at anerkende hinandens bidrag at alle opgaver er vigtige, og at vi alle er her for lave god undervisning, fortæller John Jensen, der er tillidsrepræsentant og medlem af MED-udvalget. Fakta Jette Jul Nevado har for nyligt valgt at skifte til Åby Skole, hvor hun glæder sig til at arbejde med arbejdsmiljøet og bringe sine erfaringer fra Læssøesgades Skole i spil. Kontakt: Jette Jul Nevado, Administrativ leder, Mail: jjn@aarhus.dk John Jensen er tillidsrepræsentant og medlem af MED-udvalget. 5

6 apv og trivsel Om trivselsundersøgelsen hvad hvem hvordan I Børn og Unges laves der APV eller ArbejdsPladsVurdering hvert 2. år. Der laves APV for det fysiske arbejdsmiljø og APV for det psykiske arbejdsmiljø. Det psykiske arbejdsmiljø i Børn og Unge afdækkes ved hjælp af Trivselsundersøgelsen. Trivselsundersøgelsen er for alle månedslønnede medarbejdere i Børn og Unge, ansat den 1. august For de timelønnede medarbejdere i ungdomsskolen kortlægges det psykiske arbejdsmiljø i en særskilt spørgeskemaundersøgelse i oktober måned. Trivselsundersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet skal i udgangspunktet besvares elektronisk via internettet. De medarbejdere, der skal tilbydes deltagelse i undersøgelsen, modtager en invitation til deltagelse enten via et link i en mail (hvis man har en mail der ender eller på papir i en kuvert uddelt på arbejdspladsen. Papir-invitationen eller login brevet indeholder en hjemmeside-adresse og log-in oplysninger til spørgeskemaet, mens mail-invitationen indeholder et direkte link til spørgeskemaet. Besvarelsen af trivselsundersøgelsen er anonym. Kun Rambøll, som gennemfører undersøgelsen for Børn og Unge, har adgang til enkeltpersoners besvarelser. Svarene samles i en trivselsrapport for hver arbejdsmiljøgruppe under forudsætning af, at minimum 5 medarbejdere har besvaret spørgeskemaet. Trivselsrapporten er grundlag for en dialog i arbejdsmiljøgruppen og på arbejdspladsen om trivslen og behovet for eventuelle tiltag for at forbedre trivslen. arbejdspladsvurdering Fortsættes 6

7 apv og trivsel Jeg ser trivselsundersøgelsen som en enestående chance for at man som medarbejder kan bruge sin demokratiske ret til at give sin mening til kende. Jeg ser også besvarelserne som en demokratisk pligt. Som medarbejdere og ledere er vi jo forudsætninger for hinandens trivsel og i vores konkrete arbejde med trivslen kan resultaterne af undersøgelsen kvalificere arbejdet. Når vi trives, skaber vi resultater. Det er jo det, det handler om. Ole Ibsen, områdechef i Område Viborgvej og formand for områdemed Der skal også laves en APV for det fysiske arbejdsmiljø i efteråret Hvordan det sker aftales på de enkelte arbejdspladser. På BU-portalen under APV2013 kan findes vejledninger, spørgeskema samt tjeklister til fysisk APV. Her kan man også læse mere om løbende APV, som kan skærpe integrationen af APV-arbejdet i arbejdsmiljøledelsen. hvornår læs mere Alle lokale arbejdspladser modtager pakker med log-in breve den 13. september. Login brevene skal uddeles hurtigst muligt! Mail-invitationer til medarbejdere med en mail der ender udsendes den 16. september. Spørgeskemaet kan besvares i perioden september. Har du ikke modtaget en invitation til deltagelse i Trivselsundersøgelsen den 17. september, så kontakt din leder. Svarfristen er den 29. september. Hvis du ikke har svaret inden da modtager du en påmindelse i form af et brev til din private adresse. Her vil være en kort frist til at svare. Trivselsrapporterne udsendes til lederne på arbejdspladsen 21. november. I januar inviteres arbejdsmiljøgrupperne til inspirationsmøder om opfølgning på trivselsundersøgelsen. Om psykisk og fysisk APV på BU-portalen (klik på APV logo på forsiden) Ved manglende invitation(er), kontakt Rambøll på tlf: eller mail skemasupport@ramboll.com Andre spørgsmål? kontakt Hanne Lise Rasmussen og Mette Holm Nielsen på APV-hotline tlf eller mail apv2013@mbu. aarhus.dk. arbejdspladsvurdering 7

8 Fagsprog ssp Ord spirer på skovskole Skovskolen er vekselvirkning mellem undervisning i klassen og praktisk arbejde i skoven. Alle 5. klasser på Tilst Skole deltager. I Tilst tager eleverne på skovskole og samler ordforråd og sprogforståelse: Tre undervisere har udviklet et tværfagligt forløb, der styrker elevernes sprog og forståelsen af naturfag og dansk. I tre år har alle 5. klasser på Tilst Skole brugt en del af undervisningstiden i skoven. Skovskolen er et otte uger langt tværfagligt forløb, der skal støtte eleverne i at arbejde praktisk med naturfag og opbygge deres sprog og begrebsdannelse. Bag forløbet står lærer i natur og teknik, matematik og dansk Stine Bühler Michaelsen og hendes kollega Anne Mikkelsen samt læsevejleder Johanne Sand-Nielsen. Mindre børn har jo et kontekstnært hverdagssprog som vi i løbet af deres skoletid skal strække og udvikle til et mere abstrakt fagsprog. Så alle børn kan styrke deres faglige ordforråd ved at koble det praktiske arbejde i skoven med arbejdet med sprog og tekster i klasselokalet, siger Johanne Sand. Stine Bühler Michaelsen hende ret: Det handler om at skærpe alle elevers opmærksomhed og fokus. De er jo konkret tænkende i klasse og vi har erfaret, at de med turene i skoven meget hurtigt lærer ny teori, forklarer hun. Adopterer et træ Skovskolen starter i foråret. Her adopterer eleverne et træ og følger dets udvikling for at lære om træernes cyklus. Forløbet består herefter af en vekselvirkning mellem undervisning i klassen og praktisk arbejde i skoven. Eleverne opbygger teoretisk viden om træer og præsenteres samtidigt for teori om fagteksters opbygning og sprogbrug. Den danskfaglige værktøjskasse fyldes igennem øvelser med ordklasser, aktiv-passiv form, øvelser i at beskrive og at lave en klassifikation altså den beskrivende genre, som eleverne skal lære at genkende og bruge. Fortsættes 8

9 Fagsprog ssp Får værktøjer til at bruge fagsprog Eleverne cykler selv ud i et nærliggende naturområde. Her får de faste opgaver med at observere og indsamle materiale, der dokumenterer træets udvikling. Hver uge kobler de nye faglige områder på og lærer at artsbestemme og undersøge fotosyntese, lys-skyggetræer og skovbund. En sidegevinst er, at eleverne øver sig i at få tjek på tøj, blive sikre på at cykle og arbejde med vejrudsigt, kort og GPS. Når eleverne har brugt deres nye ordforråd i praksis og læst to eksemplariske fagtekster, skal de i gang med at skrive egne tekster: Vi bygger teksterne op i fællesskab og bruger skabeloner til det. Skabelonerne skal sikre, at alle elever får et stillads at bygge en fagtekst på, fortæller Johanne Sand. Nu laver de en beskrivende rapport: Fagligt stærke elever skriver selvstændigt, mens elever med brug for støtte beholder skabelonen og andre skriver sammen i mindre grupper. Under hele forløbet udbygger klasserne en fælles væg-ordbog, hvor fagordene er visuelt forklaret og tilgængelige.hver uge introduceres eleverne for læringsmål, som hænger på tavlen. Det virker: De går hen til opslaget, læser og øver sig, fortæller Johanne Sand-Nielsen, der samtidig fastholder vi eleverne i at bruge det nye fagsprog, når de er ude i skoven. Forældre skal også lære Nogle børn har det svært med at få undervisning i naturen. De er så vant til, at rigtig undervisning foregår bag et skrivebord, så de gentagne faglige krav i skoven kræver tilvænning. Men vi tænker i høj grad kropslighed og mulighed for at mærke og føle ind i forløbet og gør meget ud af at fortælle forældrene, at børnene skal deltage og at skovturen er rigtig undervisning. De skal forstå, at eleverne ellers går glip af forberedelse og efterarbejde i dansk, natur og teknik, fortæller Stine Bühler Michaelsen. Det at vejlederne i naturfag og læsning arbejder tæt sammen med lærere og klasser giver mulighed for de didaktiske samtaler, som kan være svære at nå i den ellers travle hverdag, når læreren står i klassen alene. Konstitueret skoleleder Pia Mitens, Tilst Skole Tilst skoles skovskole er et fantastisk eksempel på, hvordan arbejdet med fagsprog og -genrer kan tænkes ind i fagene til gavn for elevens faglige udbytte. Læsekonsulent Tine Nørregaard Jakobsen, Pædagogik & Integration Kontakt: Kontakt: Pia Mitens, konstitueret skoleleder på Tilst Skole. Mail: pmi@aarhus.dk Fakta Tilst Skole har en blandet elevgruppe med mange forskellige forudsætninger. 38 procent af eleverne er tosprogede, men erfaringen er, at alle børn profiterer af at deltage Skovskolelærerne fungerer som vejledere og deltager sammen med klassens normale lærerteam. Ledelsen på Tilst Skole bakker op og sikrer dem timer til forløbet Næste skridt for bliver et samarbejde med udskolingen om at styrke elevernes skriftlige kompetencer Vi tænker i høj grad kropslighed og mulighed for at mærke og føle ind i forløbet, fortæller Stine Bühler Michaelsen. Hun er lærer i natur og teknik, matematik og dansk på Tilst Skole. 9

10 Kvalitetsstudie ssp Parløb skaber resultater Aarhus Universitet og Aarhus Kommune er gået sammen om at tilbyde studerende et specialsyet semester hvor teoretisk undervisning kombineres med praktik i én af kommunens magistratsafdelinger. Nu har to studerende skrevet et notat om arbejdet med kvalitet i Børn og Unge. De to praktikanter fra Institut for Statskundskab, Jakob Majlund og Lisbeth Halmø Nørholm. De to studerende, Jakob Majlund Holm og Lisbeth Halmø Nørholm, har for få uger siden afleveret deres notat om kvalitetsprocessens gennemslagskraft hos ledere og medarbejdere i Børn og Unge. Den viser blandt andet, at arbejdet med kvalitetsrapporter, kvalitetssamtaler og lokale udviklingsplaner har betydning for medarbejdere helt ud i det yderste led og at lederens fokus på indsatsområder smitter af på medarbejdernes daglige arbejde. Studerende bygger bro mellem teori og praksis Netop nu turnerer de to studerende bag notatet rundt og fremlægger resultaterne i blandt andet Pædagogisk MED, ved ledermøder og for områdechefer og kontorchefer: Guleroden ved at deltage er at komme ud og bygge bro mellem det akademiske og praktiske. Og dét har været svært!, fortæller Jakob Majlund Holm og smiler. Han og hans makker i forløbet, Lisbeth Halmø Nørholm, studerer statskundskab og har begge været syv uger i praktik i Børn og Unges Pædagogiske Afdeling. Stor åbenhed fra kolleger Vi har brugt mange kilder og fået masser af data, så vi har haft travlt med rapport og eksamensopgave. Men det har været givende være i en afdeling med så mange forskellige fagligheder. Og alle har været utroligt hjælpsomme, beretter Lisbeth Halmø Nørholm. Selvom praktikforløbet har været Fortsættes 10

11 Kvalitetsstudie ssp forankret i Pædagogisk Afdeling på Grøndalsvej, har de to studerende også mødt mange ledere og medarbejdere i dagtilbud, skoler og FU som led i deres undersøgelse, og de takker begge for den store velvilje og åbenhed, der er blevet mødt med: For mig har det været en test af, om det kommunale er noget. Og det er det. Det er rigtig spændende, siger Lisbeth Halmø Nørholm. De to studerende har været glade for den måde, de er blevet modtaget i Pædagogik og Integration, hvor de har haft hjemme under deres praktik ophold. De fortæller, at de er blevet taget imod med åbne arme og har fået et godt indblik, hvordan der arbejdes i afdelingen, hvilket har været en god oplevelse. Undersøgelsens resultater vil blandt andet blive brugt i forbindelse med den kommende kvalitetsproces, som løber af stablen fra januar Jakob Mailund Holm og Lisbeth Halmø Nørholm takker for at 379 ledere og 1079 pædagoger og lærere har taget pænt imod og svaret på deres spørgsmål om kvalitetsarbejdet. Om undersøgelsen De to studerende har blandt andet sendt spørgeskemaer ud til 664 ledere i skoler, SFO, FU og dagtilbud og fået svar fra 379. Også 1029 pædagoger og lærere har deltaget i undersøgelsen. De har alle svaret via et link til et elektronisk spørgeskema. Udover spørgeskemaerne har de to studerende interviewet alle områdechefer, undersøgt de lokale udviklingsplaner og gennemført otte fokusgruppeinterviews med ledere og medarbejdere i område Skanderborgvej og Grenåvej Vest. For nærmere information om undersøgelsens resultater henvises til den sammenfattende rapport, som er offentliggjort i ugepakken i uge 37. Om praktikseminaret Under overskriften Offentlig forvaltning i teori og praksis har Aarhus Universitet og Aarhus Kommune gennem de seneste to år tilbudt studerende fra Institut for Statskundskab et semester, hvor teoretisk undervisning kombineres med 7 ugers praktik i én af kommunens afdelinger. De studerende arbejder to og to med en case fra Aarhus Kommune gennem hele semesteret en problemstilling, som kommunen gerne vil have nye perspektiver på. 26 studerende har ind til videre gennemført forløbet og såvel studerende som praktikværter giver udtryk for, at det har været et meget udbytterigt parløb. Direktørgruppen har besluttet at fortsætte samarbejdet med Aarhus Universitet om praktikseminaret foreløbigt til og med Kontakt vedr. opgaven: Line Asp Hansen Konsulent i Pædagogisk Afdeling. Mail: liaha@aarhus.dk Jens Møller Hald Konsulent i Pædagogisk Afdeling Mail: jemol@aarhus.dk Kontakt vedr. praktikforløbet: Ina Risom Bøge Eskildsen konsulent i Pædagogisk Afdeling Mail: irbe@aarhus.dk 11

12 Skolereform ssp Til næste skoleår indfases store dele af folkeskolereformen. I BUnyt ser vi nærmere på punkter i reformen, hvor Aarhus Kommune allerede har gjort sig sine første erfaringer. I dette nummer af BUnyt sætter vi fokus på motion og bevægelse. Idræt og bevægelse er et fantastisk middel til at arbejde med børns tillid, ansvarsfølelse og kommunikation. siger idrætskoordinator Jesper Østergaard fra Rundhøjskolen. Sæt ambitiøse mål for aktivitetstimerne Da Rundhøjskolen i 2010 sprang ud som idrætsskole lagde man en times idræt, motion og bevægelse ind i skoleskemaet hver dag. Ifølge idrætskoordinator Jesper Østergaard har den øgede fysiske aktivitet fremmet trivslen og fagligheden blandt skolens elever. Det, at vi som skole er sammen om at bevæge os, har givet et kæmpe boost. Generelt er børnene blevet gladere for at komme i skole. Der er færre konflikter og større modtagelighed over for den almindelige undervisning. Mange børn har oparbejdet en større selvtillid og fået troen på, at de kan overvinde de udfordringer, de møder i skolen og i fritiden, siger Jesper Østergaard, idrætskoordinator fra Rundhøjskolen. Jesper Østergaard opstiller fire faktorer, der er afgørende for at få det optimale ud af aktivitetstimerne. Fortsættes 12

13 Skolereform ssp 1. Sæt bevægelsen i system: Man skal have nogle klart definerede mål med aktivitetstimerne. Det kan for eksempel være motorisk og kropslig udvikling, faglig udvikling eller pædagogisk idræt, der har fokus på inklusion og sociale færdigheder. Idræt og bevægelse er et fantastisk middel til at arbejde med børns tillid, ansvarsfølelse og kommunikation - hvordan taler og omgås vi hinanden. Du kan tage konflikterne med det samme og vise børnene, hvordan de skal løses. 2. Engagerede lærere: Hvis lærerne mangler udstråling og engagement, gider eleverne ikke. Saml et team af lærere, der brænder for det og få dem til at gå forrest. 3. Inspiration og videndeling: Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, hvis man vil indføre aktivitetstimer på skoleskemaet. Der findes i dag så meget information på nettet, der er lige til at gå til. Undersøg, hvad andre gør, og sæt det sammen til en model, der passer jer. Et sted at starte kunne være af Dansk Skoleidræt. Vi har også haft stor gavn af at lave en database, der fungerer som vidensbank med de erfaringer, vi har gjort os undervejs. 4. Samarbejd med organisationer og foreninger: Vi får jævnligt besøg af sportsforeninger, der er med til at inspirere børnene og øge deres viden om de muligheder, de har for fysisk aktivitet. Derudover sparrer vi rigtig meget med Dansk Skoleidræt, siger Jesper Østergaard. Skæring Skole: Inddrag eleverne Også Skæring Skole har de sidste år haft ekstra motion på skoleskemaet. I 2011 indførte man i udskolingen en daglig løbetur og morgenmåltid før den normale undervisning. De fleste elever har været glade for tiltaget. Det har hjulpet nogle til en bedre livsstil og givet noget på det sociale plan. Omvendt mødte vi også en del modstand, hvilket gjorde, at vi reducerede antallet af løbedage til fire om ugen, fortæller Esben Hokland, der er lærer på Skæring Skole og en af initiativtagerne til løbebåndet. Esben Hokland er ikke i tvivl om, at man i processen har gjort sig en række værdifulde erfaringer, som man kan trække på i fremtiden. Det er vigtigt at inddrage forældre og elever og sikre deres opbakning. Når vi engang i fremtiden skal i gang med aktivitetstimerne, vil vi nedsætte et råd af elever, der sammen med mig skal være med til at planlægge form og indhold. Samtidig planlægger vi at oprette nogle ekspertgrupper af elever, der skal være med til at stå for undervisningen i aktivitetstimerne. Kontakt: Jesper Østergaard Pedersen, idrætskoordinator på Rundhøjskolen, jeop@aarhus.dk Fakta Ifølge det lovforslag som undervisningsminister Christina Antorini har fremsat, skal motion og bevægelse indgå på alle folkeskolens klassetrin i et omfang, der i gennemsnit svarer til cirka 45 minutter dagligt. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Vi sparrer rigtig meget med Dansk Skoleidræt, fortæller Jesper Østergaard. 13

14 Medborgerskab ssp De unges valg Den 19. november kan cirka unge vælgere i Aarhus Kommune for første gang deltage i et kommunalvalg. De unges deltagelse er vores fælles anliggende. Børn og Unges dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud tilbyder hver dag børn fra 0-18 år spændende og udfordrende øvebaner, som ruster dem til rollen som aktive medborgere. Her arbejder børnene med at samarbejde, tage stilling, tage del i beslutningsprocesser, kommunikere og blive hørt. I de kommende numre af BU Nyt sætter vi fokus på, hvordan vi i Aarhus Kommune klæder børnene på til at deltage som aktive medborgere. Denne gang i Fritidscenter Randersvej og Samsøgades Skole. Fritidscenter Randersvej klæder børnene på til at deltage som aktive medborgere. Fakta Nutidens børn og unge er fremtidens medborgere. Det er nødvendigt for samfundet, at alle oplever, de hører til og kan begå sig som medborgere, og det er et fælles ansvar, at alle opnår lige muligheder for at deltage. Medborgerskab er også en ret for barnet. FNs Børnekonvention sætter fokus på børns ret til anerkendelse, respekt, deltagelse og ansvar for at bidrage til fællesskabet. Lovgivningen forpligter dagtilbud, skoler og fritidsområdet til at forberede børn og unge til et demokratisk samfund Aarhus Kommune har en børn og unge-politik. Af den fremgår det, at ansatte i kommunen skal gøre en indsats for, at børn og unge kan deltage i og inkludere hinanden i fællesskaber, tage ansvar og møde fremtidens udfordringer som robuste, livsduelige og kreative børn med et højt fagligt niveau. Årets valg til børn og unge-byrådet finder sted 30. september til 4. oktober, mens kommunalvalget finder sted den 19. november. Fortsættes 14

15 Medborgerskab ssp Pludselig var politik ikke så farligt Valget til Børn & Unge-byrådet står for døren, og et nyt kuld af aarhusianske skoleelever gør sig klar til valgkamp. BUnyt har spurgt repræsentanter fra skoler og FU om, hvordan de klæder de unge på til demokratisk deltagelse. Siden 2009, hvor der for føste gang var valg til Børn & Unge-byrådet, har Fritidscenter Randersvej arbejdet sammen med områdets skoler om at rekrutere kandidater og fremme de unges forståelse for demokrati. Inden valget besøger jeg alle 8. og 9. klasser i området. Jeg udleverer valgmateriale og orienterer eleverne om deres muligheder for at stille op til Børn & Unge-byrådet og baggrundsgruppen, der fungerer som partiet bag vores byrådsrepræsentanter, siger Leif Jønsson, der er Vice-leder i Fritidscenter Randersvej. På valgtur De unge, der vælger at tage udfordringen op, inviteres herefter på valgtur. Her får de en grundig introduktion til arbejdet i byrådet og baggrundsgrupperne, bliver undervist i det organisatoriske setup omkring valget og får hjælp til deres valgmaterialer. I 2011 var der 24 elever med på valgturen, hvoraf halvdelen efterfølgende valgte at stille op til byrådet. En af dem var Freja Hvid Kirchert fra N. Kochs Skole. Jeg fik rigtig meget ud af turen sidste år. Jeg fik hjælp til at lave min valgvideo og knyttede mange nye venskaber. Det fællesskab, der opstod mellem os deltagere, var også med til at fjerne usikkerheden og øge lysten til at yde en aktiv indsats. For mange af de unge, der var med på valgturen, var politik pludselig ikke så farligt mere, fortæller Freja Hvid Kirchert, der i år stiller op til Børn & Unge-byrådet for anden gang. Gør plads til medbestemmelse En af de skoler, som Leif Jønsson og Fritidscenter Randersvej samarbejder med, er Samsøgades Skole. Her har man indført en række tiltag, der skal være med til at styrke elevernes demokratiforståelse og muligheder for medbestemmelse. Sidste år introducerede man valgfaget Politik og Demokrati, som hurtigt blev populært blandt de ældste elever. Og op til kommunalvalget den 19. november er der planlagt en paneldebat på skolen, hvor repræsentanter for partiernes ungdomsorganisationer skal fortælle om deres politiske ståsted og deres visioner på skoleområdet. Vi synes, det er vigtigt, at eleverne fra en tidlig alder får en demokratisk forståelse og bliver sat i situationer, hvor de har indflydelse. Det er også grunden til, at vi har delt vores elevråd op i to - et for de yngre elever og et for de ældre. De yngste bliver meget hurtigt statister, når de sidder med de ældste elever, hvilket slår den demokratiske ånd i stykker. Med to elevråd oplever alle, at de har en stemme, siger Martin Appel Loft, skoleleder på Samsøgades Skole, og uddyber: Børnene skal lære at tage medborgerskabet på sig. At tage ansvar for sig selv og over for andre. Og skal de have det med over i voksenlivet, skal de have nogle øvebaner som børn. Freja Hvid Kirchert taler i byrådsalen. Fakta Om Børn & Unge-Byrådet: Der skal vælges 31 unge til Børn og Unge-byrådet Alle mellem 13 og 17 år må stille op Der holdes 6 møder i løbet af et år, samt en introdag og et dialogmøde med det voksne byråd Alle kan melde sig ind i baggrundsgrupperne, der mødes med byrådsrepræsentanterne inden møderne i byrådet. Tidsplan for valg til Børn & Unge-byrådet: 13. september: Deadline for opstilling til Ungebyrådet 23. september: Deadline valgmateriale (billede, tekst og video) 30. september-4.oktober: Valg til Ungebyrådet 10. oktober: Introdag for det nyvalgte ungebyråd Kontakt: Leif Jønsson, Vice Fritids-og ungdomsskoleleder. Fritidscenter Randersvej, Mail: lejon@aarhus.dk 15

16 Digitalisering ssp Skal sætte fokus på læring med pædagogisk IT 32 lærere, der alle har stor erfaring med at bruge IT i deres fag, frikøbes fremover en dag om ugen til at være ressourcepersoner i pædagogisk IT på tværs af skolerne i Aarhus Kommune. Initiativet er taget af Center for Læring i Børn og Unge. De er blandt de 32 lærere, som fremover frikøbes en dag om ugen til at arbejde som ressourcepersoner i pædagogisk IT: Lass B. Lassen, N.J. Fjordsgades Skole, Anders Schunk, Elev Skole og Morten Lindehof, Langagerskolen. De 32 er i gang med at udvikle et kompetencekatalog som beskriver, hvad skolerne kan bruge dem til: Vi er praktikere ikke konsulenter. Vi kender hverdagen, men har måske lidt ekstra erfaringer med pædagogisk IT, som kan komme skolerne til gode, siger Lass B. Lassen om sin motivation for at deltage. Fortsættes 16

17 Digitalisering ssp Projektet blev præsenteret ved et arrangement på Aarhus Rådhus den 30. august, hvor de aarhusianske skoleledelser og områdechefer kunne opleve tre af de 32 lærere vise eksempler på deres brug af pædagogisk IT i undervisningen. Men hvilke udfordringer har skolerne og hvad skal der til for at skolerne kan lykkes med at skabe ny udvikling i undervisning og pædagogik? To skoleledere fra Finland og Canada var til anledningen inviteret til at besøge en række danske skoler og holde oplæg om deres arbejde med at løfte eleverne generelt og bruge pædagogiske IT-værktøjer. En af dem var Nancy Steinhauer, skoleleder på George Webster Elementary School i Toronto, Canada, som efter sit møde med skolerne sagde: Jeg tror, at der skabes fantastisk læring med gode resultater i de danske skoler. Men vi har alle en opgave i at slå bro over kløften imellem de elever, som kan klare sig og dem, som har sværere ved at tage imod undervisning. Vejen dertil er en ændring i kultur og samarbejde i skolen, så læringen bliver resultatorienteret og vi får fokus på læring frem for undervisning. Hendes kollega Jukka Miettunen, pædagogisk leder på Maikkulan Comprehensive School, Patamäki unit i Oulu, Finland, opfordrede til at sætte klare mål for udviklingen: Det er svært at give andre råd. Jeg har netop besøgt to skoler i Silkeborg og vi har de samme udfordringer: Vi står over for fundamentale ændringer og må tage stilling til, hvilke færdigheder vi vil understøtte: Kommunikative kompetencer? Kreativitet? Samarbejdsevne? Fortsætter vi som hidtil, får vore børn i hvert fald ingen af de færdigheder, så vi må tænke ud af boksen. Idéen med, at 32 lærere kan fungere som ressourcepersoner på tværs af skolerne, blev vel modtaget og fik en række konstruktive indspark af et indbudt forskerpanel fra VIA University College og Aarhus Universitet. Panelet gav blandt andet skolerne følgende råd: Skab en kulturel forandring og gør det legitimt at have ressourcepersoner Skab en organisering, så I kan tage imod ressourcepersoners viden Hvis I vil lære af hinanden så lav undervisning sammen Kontakt: Leder på Center for Læring, Inger Surrow. Mail: insu@aarhus.dk Nancy Steinhauer, skoleleder på George Webster Elementary School i Toronto, Canada. Fakta Arrangementet Fremtidens skole i virkeligheden den konstruktive version afspejler indsatsen for at understøtte samarbejde og videndeling på 0-18 års området. Bag arrangeret stod Børn og Unge og KMD. Aarhus Byråd har afsat to millioner kroner til kompetenceudvikling af lærere. 17

18 kursus ssp Aktuelle kurser Find alle kurser: På BUportalen: Find oversigt over kurser: Via BUportalens forside Tilmeld dig på Kursusbasen: Tryk på kursus-ikonet for at åbne kursusbasen Arbejdsmiljøkurser Kurser for Arbejdsmiljøgrupper Som arbejdsmiljørepræsentant har du mulighed for 1,5 dags kompetenceudvikling. Børn og Unge er udbyder flere spændende kurser i efteråret 2013: Arbejdsmiljøledelse Få retning og mening i arbejdsmiljøarbejdet , kl Konflikthåndtering Løs konflikterne og skab en konfliktforebyggende kultur på arbejdspladsen , kl , kl Stress Spot en stressramt og gør noget ved det! , kl , kl Støj Sænk støjen i samspillet mellem pædagogik, organisering og fysiske rammer , kl , kl Psykisk førstehjælp Kursus i psykisk førstehjælp eller kunsten at hjælpe sin næste , kl Læs mere om Kurserne i Børn og Unges Kursusbase eller i vedhæftede Kursuskatalog. Tilmelding til kurserne i Kursusbasen Find kurserne under Arbejdsmiljø. Temaarrangement om Biliteracy i børnehavens hverdag Temaarrangement for dagtilbud Denne temaaften sætter fokus på de pædagogiske overvejelser og praksiserfaringer der er gjort på baggrund af projektet Biliteracy i børnehavens hverdag. Biliteracy betyder skrift på flere sprog, og der vil bl.a. blive givet eksempler på, hvordan skrivefællesskaber opstår, på børn der taler om skrift og sprog og på, hvordan forældrenes sproglige ressourcer inddrages i arbejdet. Tid og sted: Torsdag den 24. oktober, kl , Børn og Unge, Grøndalsvej 2. Tilmelding til temaarrangementet i Kursusbasen Find kurset under, Temaarrangement. Fri for Mobberi Instruktørkursus for børnehave og skole/sfo Forskning og de positive tilbagemeldinger taler deres tydelige sprog: Mange oplever mere omsorgsfulde børn som resultat af at have fokus på, hvordan vi værner om de gode børnefællesskaber, der er så vigtige. Heldagskursus mandag den 25. november, kl. 8:30-16 for ansatte i børnehaver, skoler og SFO. Tilmelding i kursusbasen - Find kurset under kategorien, Mobning. Kompetenceudviklingsforløb for Leder/TR/AMR Kursusforløb april 2014 Formålet med kurset er at udvikle det nære samarbejde imellem leder og tillidsrepræsentant - og evt. arbejdsmiljørepræsentant. Hold 23: Den 1. og 2. april Tilmelding i kursusbasen - Find kurset under kategorien, Kompetenceudviklingsforløb De vigtige voksne omkring klubbens unge med diagnosen ADHD og lignende Forløb på 5 temaformiddage for ansatte i FU-området Formålet med dette kursusforløb er at træne og udvikle den gode relation til de unge, som det kan være så svært at opbygge relationer til på grund af deres impulsivitet, hyperaktivitet og opmærksomhedsvanskeligheder. Kursusdatoer: 8. november, 29. november, 11. december, 10 januar 2014, og 24. januar Alle dage kl. 8:45-11:30. Tilmelding i kursusbasen, hvor du også kan læse meget mere Find forløbet under FU. Ledelsesinspirationscafé Frisættende ledelse - Kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser Frisættende ledelse er både en ledelsesfilosofi og en praktisk metode til at skabe nye samarbejdsrelationer mellem ledere og medarbejdere i dagligdagen. På dette cafémøde får I en introduktion til Frisættende ledelse i teori og praksis. Mødet foregår torsdag den 24. oktober, kl i Rådhushallen. Tilmelding i Kursusbasen - Find mødet under Ledelse. Børn og Unges Kursusadministration kursus@mbu.aarhus.dk Tlf.:

19 kort nyt Til arrangementet på Godsbanen kunne du vinde en lækker gratis pandekage, hvis du havde modet til at gribe mikrofonen og fortælle en joke foran de mange besøgende. UngiAarhus skød festugen i gang UNGiAarhus stod bag projektet, hvor 70 unge fra alle områder i Aarhus havde forberedt en lang række spændende aktiviteter for deres jævnaldrende i festugens første halvdel. Arrangementet blandende 50 ernes Grease-stil og Rockability-kultur med den moderne streetkultur og blev afholdt på Godsbanen. De unge har virkelig taget ejerskab på projektet, og mange har investeret langt over 100 fritidstimer for at få aktiviteterne klar. Både børn og pædagoger har samarbejdet tæt på tværs af områderne, og mange nye venskaber er knyttet undervejs. Jeg håber meget, at de frø, vi her har sået, kan danne grundlag for et tættere samarbejde i fremtiden, fortæller Maja Engberg-Sønderskov, konstitueret vicefritids- og undomsskoleleder i Grenåvej Øst, der har været en af tovholderne på projektet. Fakta I silende regn klippede Rådmand Kristian Würtz, mandag den 2. september, den røde snor over til arrangementet Frihed og på rulleskøjter. Frihed og på rulleskøjter er alkoholfrit og lavet i samarbejde med Bryggeriforeningen, Urban Goods Frihed og på Rulleskøjter varede fra mandag til onsdag i festugen fra klokken Deltagerne kunne blandt andet se egenproducerede film, afprøve hvor hårdt de kunne sparke til en fodbold, opleve sjove happenings og en lang række andre sjove aktiviteter. 19

20 kort nyt H-løbet: Forskellige forudsætninger mødtes 250 børn, unge og voksne med handicap samledes tirsdag den 10. september i Mindeparken til H-løbet, arrangeret af Børn og Unge. H-løbet handler om at skabe glæde gennem bevægelse, og H-løbet er netop kendetegnet ved nogle usædvanligt glade deltagere, der giver alt, hvad de har. Bevægelse bør være en naturlig del af hverdagen for alle børn og unge, og ved H-løbet mødes børn og unge, med vidt forskellige forudsætninger, og har en stor fælles oplevelse. Den iver og begejstring, som de viser i og efter løbet den kan vi alle lære noget af, siger projektleder Birgitte Søndergaard. Det er femte år i træk at H-løbet afholdes. Kontakt: Konsulent Karen Mette Hansen, Sundhed og Trivsel. Mail: kamh@aarhus.dk Hvad synes du om DHL-stafetten 2013? Hjælp os med at evaluere DHL stafetten, Børn og Unges største medarbejderarrangement. Deltog du i stafetten, og vil du bruge et par minutter på at give os lidt feedback på arrangementet? Med årets 3200 deltagere, er DHL stafetten langt det største medarbejderarrangement i Børn og Unge. Vi vil altid gerne gøre det bedre, så dine svar og gode idéer vil hjælpe os, når næste års arrangement skal planlægges. Scan QR koden og gå direkte til spørgeskemaet eller følg linket til spørgeskemaet: Du kan kopiere det og sætte det ind i dit søgefelt. Sidste chance for at udfylde evalueringen er 30. september 2013 Link: CXV&s=1&l=da&p=Aarhus kommune Boern og Unge Med venlig hilsen HR, Kommunikation og Trivsel Rosenvangskolen afholder Sensommermarked Det sker lørdag 28. September som et stort fællesarrangement, drevet af forældrene og klasserne og i samarbejde med lokaldistriktets institutioner og lokale foreninger. Cirka 1000 mennesker deltager i markedet, der blandt andet byder på 100 drager, der flankeres af hjemmekomponeret musik samt en flash mob. Kontakt: Torben Hoberg Frederiksen, administrativ leder. Mail: tohof@aarhus.dk 20

21 kort nyt nyt om navne Musik og teater, menneske og miljø, natur og dyr, motorik og bevægelse: Der er gratis Børnedage i Musikhuset torsdag 3. oktober og onsdag 13. november begge dage kl Find programmet her: Book plads ved workshop: Bestille gratis billetter her: Kontakt: Erik Foged, leder, Børnekulissen. Mail: erfog@aarhus.dk SKÆRBY en by i byen Lørdag d. 21. september klokken 10-14, slår SKÆRBY portene op og inviterer ind i minisamfundet. SKÆRBY findes på Skæring Skole og er en drøm om, hvad et pædagogisk arbejdende fællesskab kan udrette og være, med værksteder og virksomheder. I en uge arbejder skolens ansatte og elever med at skabe et minisamfund for lørdag at kunne slå dørene op for besøgende. Projektet er udvikling af en lignende uge i I år har Skæring Skole indledt et samarbejde med AARHUS TECH med henblik på at kvalificere arbejdet i værkstederne. Kontakt: Anne Schwartz, skoleleder på Skæring Skole. Mail: schw@ aarhus.dk Fristen nærmer sig for tilmelding til dagtilbudskonferencen Er du pædagogisk leder i en 0-6 års institution eller dagtilbudsleder, kan du frem til den 27. september tilmelde dig dette års konference for dagtilbudsledelser. Den afholdes den 14. og 15. november på Hotel Legoland i Billund. Din dagtilbudsleder kan melde jer til som ledelsesteam via Kursusbasen. Konferencen vil i år handle om ledelse i morgendagens dagtilbud og om nye krav til ledelsen, når behov og vilkår ændrer sig. Du vil opleve foredrag blande sig med fordybelse i eget ledelsesteam og på tværs - blandt andet om, hvilken ledelse morgendagen kalder på, når kerneopgaven skal i centrum. Konferencen arrangeres i samarbejde mellem DTLÅ og Børn og Unge. Tillykke med 40 års jubilæet Karen Poulsen fejrede 1. september 40 års ansættelse ved Aarhus Kommune. Siden 1989 har Karen været pædagogisk leder i Børnehaven på Højene. Hun beskriver selv jobbet som livsbekræftende og har haft en stor rolle i at skabe et unikt og positivt samspil med børn, forældre og personale. Medarbejdere og kolleger i Børnehaven ved Højene og Jellebakken Dagtilbud ønsker Karen et stort tillykke med jubilæet. Ny skoleleder Tak for indsatsen Birgit Smedegaard tiltræder stillingen som skoleleder på Tilst Skole den 1. oktober Birgit Smedegaard kommer fra en stilling som skoleleder på Kolind Centralskole, Syddjurs. Anna Jakobsen har valgt at stoppe som dagplejer efter 31 år i Dagplejen Holme/ Højbjerg. Anna er en meget dygtig og pligtopfyldende medarbejder og en dejlig kollega, som vi kommer til at savne. Anna stopper den 2. oktober Jubilæum - Nyt job - Tak for indsatsen Send dit indlæg til Børn og Nyt, Nyt om navne. Skriv navn, funktion, arbejdssted og antal år i Aarhus Kommune og gerne en kort tekst på et par linjer. Billeder er velkomne. Mail: kommunikation@mbu.aarhus.dk Kontakt: Pernille Guldager. Mail: pegu@aarhus.dk 21

22 profil Leder i 36 år Thena Kirsten Olsen har rundet de 68 år og har både fejret 25 og 40 års jubilæum i Vuggestuen Rudgården. I december 1970 var hun som ung pædagog selv med til at starte institutionen op. Siden 1977 har hun været pædagogisk leder, med klare holdninger til, hvordan ledelsen bør være. Når hun ser tilbage, er hun stolt over vuggestuens udvikling. Hvorfor valgte du at blive pædagogisk leder? Jeg blev i sin tid opfordret til at være leder og søgte derfor stillingen. Jeg havde selvfølgelig tanker om, hvordan vuggestuen skulle ledes, men jeg tænkte også, at stillingen kunne være med til at skåne min ryg. For mig er det vigtigt at være en god leder, og have det godt med mine medarbejdere. De skal føle sig godt tilpas, både når jeg er i samme rum som dem, og når jeg ikke er til stede. Selvom jeg er pædagogisk leder, sørger jeg også for at være ude blandt børnene og møde forældrene. Har din rolle ændret sig igennem årene? Ledelsesformerne har ændret sig meget gennem årene. Vi har tidligere haft kollektiv ledelse, hvor alle skulle være enige, før en beslutning kunne tages. Det kunne ofte være en langsommelig proces. Sidenhen har jeg i stedet fået en stedfortræder, så der kan gives svar på spørgsmål selvom jeg ikke er til stede. I dag kan vi selv administrere vores penge, hvilket giver mulighed for at få skabt de ting vi vil. Et af vores store projekter har været vores naturlegeplads. Jeg er stolt over de ting, der er lykkedes os at lave i dette gamle hus med relativt få midler. Kommunen kan godt lide ledere, der tør handle, og det tør vi. Du er 68 og kunne gå på efterløn, men fortsætter. Hvordan kan det være? Jeg gider da ikke gå på efterløn, når jeg stadig er rask og rørig. Jeg føler stadig, at jeg har noget at byde ind med. Oven i det så har vi haft fantastiske børn og forældre i alle de år, jeg har været her. Vuggestuen ligger dejligt centralt i byen og alligevel med Riis skov lige ved siden af. Derfor er jeg ikke stoppet endnu. Efterhånden så får jeg børnene til de forældre, jeg tidligere har passet, og forældrene synes da også det er hyggeligt, at jeg stadig er her. Selvom 40 år virker som langt ude i fremtiden, så synes jeg ikke det virke lige så langt væk, når jeg kigger tilbage. Nu har jeg både holdt 25 og 40 års jubilæum her, så selvfølgelig bliver det da svært, når jeg engang stopper. Men selvom jeg en gang stopper, så kan jeg jo altid bruges som vikar. Har du et godt råd til andre, til hvordan de kan arbejde lige så længe? Det vigtigste er, at man elsker sit arbejde, og at man har gode kollegaer. Man skal tro på, at ens arbejde gør en forskel. Det kan man gøre ved at være nærværende og lægge mærke til de små ting, som når børnene er blevet klippet, har fået nye støvler eller flyverdragt. 22