Vinterproduktion af regnbueørreder i danske havområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vinterproduktion af regnbueørreder i danske havområder"

Transkript

1 Vinterproduktion af regnbueørreder i danske havområder

2 Vinterproduktion af regnbueørreder i danske havområder Agern Allé Hørsholm Tlf: Fax: Afd. fax: Web: Klient Direktoratet for Fødevareerhverv Klientens repræsentant Projekt Vinterproduktion Projekt nr. 535 Forfattere Flemming Møhlenberg, DHI Henrik Bechmann Nielsen, DHI Anders Chr. Eriksen, DHI Brian Thomsen, DA Jacob Bregnballe, DA Dato 15. august 26 Godkendt af FLM, BT Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato Nøgleord Havbrug, regnbueørreder, overvintring, MIKE 3 HD model, økonomisk analyse, risikoanalyse Klassifikation Åben Intern Tilhører klienten Distribution Antal kopier DHI:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD BAGGRUND FORMÅL SAMMENFATNING OG KONKLUSION ØKONOMISK ANALYSE VED OMLÆGNING TIL VINTERPRODUKTION Forudsætninger og kilder Beskrivelse af vinter og traditionel produktion Økonomiske konsekvenser ved omlægning EKSISTERENDE VIDEN OM SALTHOLDIGHED OG TEMPERATURS INDFLYDELSE PÅ REGNBUEØRREDER Effekt af temperatur Kombineret effekt af temperatur og saltholdighed ERFARINGER MED VINTERPRODUKTION I ANDRE LANDE Canada Norge og Skotland Finland VINTERPRODUKTION I INDRE DANSKE FARVANDE Variation i saltholdighed og temperatur om vinteren i indre danske farvande Anvendt modelredskab og metode Egnede og mindre egnede områder for vinterproduktion Detaljerede forhold i eksisterende havbrugsområder Kortvarige ændringer i salt- og temperaturforhold Områders egnethed for vinterproduktion belyst ved indeks Reduktion af risiko for produktionstab ved nødslagtning Isforhold og vinterproduktion Kuldesum og varighed af isdække Forbrug af medicin og kobber Tab af fosfor og kvælstof ERFARINGER MED OVERVINTRING AF ØRREDER I DANSKE HAVBRUG REFERENCER...49 APPENDIKS A...51 Isobservationer i danske farvande i relation til akvakultur og overvintring af fisk...51 APPENDIKS B...55 Spørgeskemaundersøgelse for danske havbrugere...55 i DHI - Institut for Vand og Miljø

4 ii DHI - Institut for Vand og Miljø

5 1 FORORD Denne rapport er blevet til på anledning af diskussioner mellem foreningen Dansk Akvakultur (DA), flere danske havbrugere og DHI Institut for Vand og Miljø om muligheder for overvintring af ørreder i danske havbrug. Baseret på kendskab til markedet mente DA at der kunne være betydelige økonomiske fordele ved overgang til vinterproduktion af ørreder, men DA var usikker på om de hydrografiske forudsætninger var til stede, herunder om vandet var for koldt om vinteren til at ørrederne kan overleve. DHI undersøgte mulighederne for at anvende resultater af den operationelle model Vandudsigten til at beskrive den tidslige og rumlige fordeling af salt- og temperaturforhold om vinteren i indre danske farvande med sigte på at kvantificere egnetheden for vinterproduktion og den tilhørende risiko for produktionstab. Dette skulle suppleres med en litteraturgennemgang, en opsummering af praksis for vinterproduktion i sammenlignelige lande, samt en økonomisk analyse. Der blev udarbejdet en ansøgning til Direktoratet for Fødevareerhverv og projektet blev påbegyndt i sommeren 25. Det var den oprindelige plan at basere analyserne på 6 års modelresultater, hvor 1996 blev nymodelleret for at inkludere et år med en kold vinter. Første rapportudkast blev sendt i høring hos havbrugerne i marts 26 og en væsentlig kommentar var at man ikke kunne genkende rapportens forudsigelser for lav risiko ved vinterproduktion. Januar-marts 26 var kold med gentagen dannelse af nyis og fastis i flere områder, og mindst én havbruger havde oplevet betydelig mortalitet hos overvintrende ørreder. Det blev derfor besluttet at inkludere modelresultater fra 26 samt at gentage risikoberegningerne. Projektet afslutning blev derfor udsat til 1. juni 26. Rapporten er opdelt i en række kapitler, hvor DA er eneansvarlig for den økonomiske analyse ved omlægning til vinterproduktion (kapitel 5), DA og DHI i fællesskab har skrevet kapitlet om erfaringer med vinterproduktion i andre lande (kapitel 8), mens DHI er ansvarlig for indholdet i de resterende kapitler.. 3 DHI - Institut for Vand og Miljø

6 4 DHI - Institut for Vand og Miljø

7 2 BAGGRUND Den nuværende havproduktion af ørreder i Danmark er baseret på en 2-årig produktion af sættefisk på,5-1 kg i ferskvandsdambrug. Sættefiskene udsættes i netbure i april/maj og slagtes i oktober/december efter en vækstperiode på 6-8 måneder i havet. Ved slagtning har ørrederne typisk opnået en vægt på 3-4 kg. Baggrunden for ikke at overvintre fiskene i havet er en frygt for overfladeis, som kan ødelægge burene og hindre fodring/tilsyn, frygt for at iskrystaller kan føre til fysiske skader på fiskenes gæller, samt en frygt for, at der om vinteren kan optræde ugunstige kombinationer af lave temperaturer og høje saltholdigheder, som udsætter ørrederne for et dødeligt osmotisk stress. Dette begrundes bl.a. med resultater fra flere undersøgelser /1,2,3/ og er yderligere bekræftet af lystfiskeres observationer af havørreders adfærd om vinteren. Ved lave temperaturer opsøger naturlige bestande af havørreder typisk fjordenes indre dele, hvor saltholdigheden er lige så lav som i fiskene (ca. 9-1 S), fordi fiskenes regulering af blodets saltindhold bliver mindre effektiv ved lave temperaturer. I hvor høj grad denne frygt er velbegrundet er dog ikke dokumenteret for danske farvande, og dette er baggrunden for dette projekt. Vi ønsker på baggrund af eksisterende viden om ørredernes fysiologi ved lave temperaturer, og de bedst mulige informationer om salt- og temperaturforholdene i de indre danske farvande, at beregne risiko ved vinterproduktion samt at opgøre de økonomiske gevinster ved at overgå fra traditionel produktion til en produktionsform, hvor ørrederne forbliver i burene om vinteren. 5 DHI - Institut for Vand og Miljø

8 6 DHI - Institut for Vand og Miljø

9 3 FORMÅL Undersøgelsens hovedformål er at belyse mulighederne for vinterproduktion af regnbueørreder i indre danske farvande. Dette gennemføres ved en række delmål: gennemføre en økonomisk analyse ved omlægning til vinterproduktion baseret på litteraturgennemgang at sammenfatte den eksisterende viden om saltholdighedens og temperaturens (samt kombinationer heraf) effekt på ørreders overlevelse og tilvækst etablere overblik over praksis for ørred- og lakseproduktion i øvrige lande med fokus på vinterproduktion baseret på observationer og modelresultater af saltholdighed og temperatur at skitsere 2-dimensionale kort over lokaliteter, hvor forholdene er bedst for vinterproduktion baseret på langtidsobservationer og modelresultater af saltholdighed og temperatur at beregne hyppighed og varighed af forhold, som ikke tillader overlevelse og produktion af ørreder om vinteren baseret på langtidsobservationer af vandtemperatur og isforekomst at tilrettelægge varslingssystemer for katastrofeslagtning risiko for overfladeis. baseret på tilgængelig viden om ørreders fysiologi at beregne tilvækst, foderforbrug, -udnyttelse samt udslip af næringsstoffer ved vinterproduktion. at sammenligne tab af næringsstoffer, forbrug af medicin og hjælpestoffer ved produktion under de nuværende forhold samt under forhold, hvor sættefiskene er mindre, og ørrederne overvintrer i havbrug 7 DHI - Institut for Vand og Miljø

10 8 DHI - Institut for Vand og Miljø

11 4 SAMMENFATNING OG KONKLUSION Muligheder for vinterproduktion af regnbueørreder i indre danske farvande er undersøgt på baggrund af en økonomisk analyse, vurdering og beregning af forskellige områders egnethed samt risiko for produktionstab under kolde vintre. Endvidere er de miljømæssige forhold vurderet ved overgang fra traditionel produktion til vinterproduktion. Udgangspunktet for analyserne har været en årlig produktion på 4. tons, hvilket er ca. 5 gange større end den nuværende produktion. I den traditionelle produktionsproces opdrættes fiskene i ferskvandsdambrug, indtil de vejer ca. 1 kg, hvorefter de udsættes i havbruget i det tidlige forår, typisk i april måned. Efter ca. 7-9 måneder slagtes fiskene i efteråret og den tidlige vinter. I den økonomiske analyse af vinter scenariet er det antaget, at vejrliget ikke udgør en egentlig barriere (eller at risikoen kan reduceres til et acceptabelt niveau, som kan indregnes i produktionsomkostningerne). Det er antaget, at fisk udsættes, når de vejer 5 gram, og at det sker på 4 tidspunkter i hhv. maj, september, oktober og december. Fire forskudte cykler vil sikre en jævn produktion og en stabil markedsforsyning. Uden at tage hensyn til vejrlige begrænsninger blev den økonomiske gevinst ved vinterproduktion sammenlignet med traditionel produktion opgjort til 134 mio. kr. per år, hvor de største gevinster skyldes stabil markedsforsyning, højere priser og bedre kapacitetsudnyttelse. Ørreders blod har samme ionkoncentration som saltvand på 9 S. Ved lave temperaturer forringes ørredernes evne til at regulere den indre koncentration af elektrolytter, og fiskene kan dø af osmotisk stress, hvis saltholdigheden samtidigt er for høj. Sammen med forekomst af is er lave temperaturer i kombination med høje saltholdigheder de væsentligste begrænsninger for vinterproduktion. Fiskene er især følsomme overfor pludselige stigninger i saltholdighed eller fald i temperaturen om vinteren. I lande som har sammenlignelige produktionsforhold som i Danmark overvintres laks og ørreder i udpræget grad. I Canada, Norge, Skotland og Finland udsættes sættefisk i størrelsen 1-2 g og inden slagtning gennemlever fiskene 1-2 vintre i havbure. Produktionen i Norge og Skotland er begunstiget af Golfstrømmen som medfører stabile og relativt høje vintertemperaturer uden isdannelse. I produktionsområderne på østkysten af Canada når temperaturen som regel ned omkring eller under frysepunktet om vinteren og på trods af samtidig forekomst af høj saltholdighed er dødeligheden lav om vinteren. I Finland er der i mere end 2 år blevet produceret regnbueørreder i en 18-2 måneders cyklus med overvintring. De finske produktionsområder er altid isdækkede om vinteren i mindst 2 måneder, og burene nedsænkes for at undgå skader. Baseret på historiske data, matematiske modelberegninger, en begrænset fremskrivning af klimaeffekter og kvantitative risikoanalyser kunne der identificeres områder, 9 DHI - Institut for Vand og Miljø

12 hvor risikoen for produktionstab ved vinterproduktion er meget begrænset, og andre områder som ikke egner sig til produktion af ørreder om vinteren. Det blev også undersøgt, hvordan man kan imødegå effekt af kolde vintre, som i gennemsnit optræder hvert ca. 1. år. Ved tegn på isvintre, f.eks. i form af en lav gennemsnitstemperatur i december eller lav vandtemperatur i slutningen af december, kan man beslutte at nødslagte eller løbe en risiko for et delvist produktionstab. Risiko for længerevarende isdække i havbrugsområder kan bedst vurderes på kuldesummen beregnet for perioden 1. december til 1. januar. Dette giver dog meget kort tid til inddragelse af bure. De miljømæssige ændringer ved overgang til vinterproduktion er sandsynligvis begrænsede. Teoretisk vil udledningen af fosfor og kvælstof øges på årsbasis, mens udledningen i den kritiske sommerperiode vil blive mindre. Det forventes, at anvendelsen af medicin vil blive mindre ved vinterproduktion, fordi biomassen og produktionen af fisk reduceres om sommeren, hvor behovet for medicinering er størst. Der forventes ikke ændringer i forbruget af kobber til netimprægnering, men der kan blive behov for at omflytte fisk flere gange under den måneders produktionsperiode eller mekanisk rense nettene, fordi effektiviteten af imprægneringen typisk aftager efter 5-6 måneder. Det konkluderes, at de økonomiske fordele ved omlægning af produktionen til overvintring af ørreder er betydelige for det danske havbrugserhverv og det anbefales at de danske havbrugere seriøst overvejer at omlægge produktionen. I enkelte af de nuværende havbrugsområder vil risikoen for produktionstab dog være relativt høj. De miljømæssige ændringer ved overgang til vinterproduktion vil være begrænsede. Der kan dog forventes en 2-4% s reduktion i medicinforbruget, mens forbruget af kobber til netimprægnering forventes at blive uændret eller lidt forhøjet. 1 DHI - Institut for Vand og Miljø

13 5 ØKONOMISK ANALYSE VED OMLÆGNING TIL VINTERPRODUKTION I dette afsnit analyseres de økonomiske konsekvenser af vinterproduktion. Forholdene under vinterproduktionen sammenlignes med den nuværende praksis. De to forskellige scenarier benævnes i det følgende som hhv. vinter og traditionel. 5.1 Forudsætninger og kilder Analysen er baseret på en række forudsætninger, hvoraf de væsentligste er: Produktion Afsætning Selskabsorganisation Driftsomkostninger I analysen er anvendt de store tals lov, idet analysen primært har til formål at belyse de væsentligste økonomiske effekter og at anskueliggøre en relativ størrelsesorden. Med mindre andet er nævnt, er det antaget, at alt andet er lige. Produktion Der tages udgangspunkt i en ønsket bruttoproduktion i havbrug på 4. tons, svarende til en samlet produktionsudvidelse på ca. 32. tons. Da den nuværende produktion er på ca. 8. tons, er der altså væsentlige stordriftsfordele forbundet med begge scenarier. Isoleret set vil produktionsstigningen påvirke økonomien, men effekten er ikke indregnet i analysen, fordi den er relateret til ændringen i volumen og ikke forskelle i produktionsmetoder. I begge scenarier er produktion fordelt på fire cykler á 1. tons, i det der startes med sættefisk á 5 gram i dambrug og sluttes med fisk á 3,5 kg i havbrug. Det er ligeledes antaget, at der i vinter scenariet udsættes 5 grams fisk, hvor der under traditionel produktion udsættes 1. gram. Der kan naturligvis laves flere varianter, hvor der udsættes fx 1 grams fisk, men som nævnt har analysen ikke til formål at optimere vinter produktionen, men alene at indikere et sandsynligt potentiale. Ved at sætte mindre fisk ud i havbrug flyttes en del af produktionen fra dambrug til havbrug, og de deraf afledte økonomiske effekter ønskes belyst. Dødeligheden er sat til nul. Foderkvotienter er generelt sat til,95 for fisk under 1 kg og til 1,1 for fisk over 1 kg. Ved vurdering af effekt af ørredernes størrelse og temperatur på udfodringsprocenter er anvendt BioMars materiale om Ecoline (Ecostart, Ecolife, Ecogen) (Tabel 5.1) 11 DHI - Institut for Vand og Miljø

14 Tabel 5.1. Effekt af fiskevægt og temperatur på udfodringsprocenter Fiskestørrelse Temperatur o C (g) < 125,67,81,97 1,14 1,3 1,45 1,56 1,6 Ferskvand Saltvand 125 5,46,56,67,78,89,99 1,7 1,9 5 1,31,38,46,53,61,68,73,75 < 1,34,35,42,54,68,83,98 1,1 1 26,28,29,34,44,55,67,79,89 > 26,23,24,28,36,46,56,66,74 I Figur 5.1 er vist en teoretisk årlig temperaturvariation gældende for opdræt i både saltvand og ferskvand Celcius Temperaturprofil Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur 5.1. Teoretisk temperaturvariation gældende for opdræt af regnbueørred i ferskvand og havvand. Afsætning Det er antaget, at der opdrættes blank fisk til salg på det traditionelle konsummarked. I dag produceres der primært all female fisk, fordi rognen er hovedproduktet, men det er et nichemarked, som ikke umiddelbart vil kunne bære en produktionsstigning i det her skitserede omfang. I vinter scenariet er det endvidere forudsat, at der ønskes mulighed for at kunne levere løbende året rundt. Selskabsorganisation Analysen er afgrænset til vertikalt integrerede selskaber, hvor dambrugs- og havbrugsproduktionen er samlet i ét selskab. Det er således antaget, at der ikke er økonomiske aktiviteter mellem dambrug og havbrug. Det betyder bl.a., at havbruget ikke køber fisk fra dambruget, men at sættefiskene blot flyttes fra et produktionssted til et andet. Driftsomkostninger Data for driftsomkostninger m.m. er baseret på Regnskabsstatistik for Akvakultur for 24 fra Fødevareøkonomisk Institut. Statistikken inddeler dambrugene i forskellige kategorier, og her er der kun anvendt data for dambrug i kategorien æg og sættefisk som antages at være mest repræsentative. 12 DHI - Institut for Vand og Miljø

15 De variable omkostninger ved opdræt af ét kg fisk i ferskvand (sættefisk) og i havvand er vist i Tabel 5.2. Der er kun taget højde for forskelle mellem de variable omkostninger, som direkte kan henføres til produktionsforhold. De faste enhedsomkostninger vil også ændres, når forholdet dambrug: havbrug ændres, men her vil den rene volumeneffekt slå betydeligt hårdere igennem, og den er som tidligere nævnt fælles for begge scenarier. Tabel 5.2. Variable enhedsomkostninger i kr. per kg. Sættefisk Havbrug Foder 6,75 6,76 Andre variable omkostninger 1,1,21 Drift/vedligehold af anlæg og materiel 1,23 1,19 Drift ejendomme 1,2,29 Administration,51,31 Personaleomkostninger 3,24 1,73 13,94 1, Beskrivelse af vinter og traditionel produktion Havbrugsproduktionen starter i ferskvand, hvor fisken opdrættes, indtil den kan overføres til saltvand. Fysiologisk er der intet til hinder for, at det kan ske allerede når fisken vejer 1 gram, men af hensyn til de danske vejrforhold, og det forhold at rognen er en sæsonvare som primært sælges i Japan ved julehøjtiden, er den danske havbrugsproduktion baseret på udsætning af 1 kg fisk. I den traditionelle produktionsproces opdrættes fisken derfor i et ferskvandsdambrug, indtil den vejer ca. 1 kg, hvorefter den udsættes i havbruget i det tidlige forår, typisk i april måned. Efter ca. 7-9 måneder slagtes den i efteråret. De 4. tons produceres i fire parallelle cykler, som alle starter i april og slutter i december. I vinter scenariet er det antaget, at vejrliget ikke længere udgør en egentlig barriere (eller at risikoen kan reduceres til et acceptabelt niveau, som kan indregnes i produktionsomkostningerne). Det giver et utal af forskellige produktionsscenarier, men her er der alene medtaget ét scenarium, hvor fisken udsættes, når den vejer 5 gram, og hvor de 4 cykler er tilpasset ønsket om en jævn produktion og en stabil markedsforsyning. Forskellen i opbygningen af biomasse i stk. vægt er illustreret i Figur DHI - Institut for Vand og Miljø

16 Stk. vægt i gram Vinter 1 Vinter 2 Vinter 3 Vinter 4 Traditionel 5 Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Figur 5.2. Opbygning af gennemsnitlig biomasse per fisk ved traditionel produktion samt ved vinterproduktion i 4 forskudte cykler. Under traditionelle forhold opdrættes fisken i dambruget, indtil den når en vægt på ca. 1 kg, hvilket tager ca. 14. måneder (når udgangspunktet er 5 grams fisk). I april måned overføres fisken til havbruget, hvor den i løbet af 8 1 måneder opnår en slagtevægt på 3,5 kg. Der er kun én cyklus, nemlig fra april til december. I den traditionelle proces kører der 4 samtidige cykler, således at samtlige 4. tons er klar til slagtning i december måned. Med muligheder for vinterproduktion overføres fisken til havbruget, når den har en vægt på 5 gram. Da der er forudsat kontinuerlig produktion, må fisken udsættes på fire forskellige tidspunkter, nemlig i maj, september, oktober og december måned, og der kører her til stadig 4 cykler i serie. Bemærk, at der kun er regnet med én fuld serie, dvs. 4. tons. I praksis vil den første cyklus blive startet op inden den sidste cyklus er afsluttet men den er ikke medtaget, fordi det ville øge produktionen under vinter i forhold til traditionel. Med vinter produktion produceres de 4. tons i 4 forskudte cykler således, at der kan slagtes 1. tons i hhv. januar, april, juli og november. Da der udsættes 1, kg fisk under traditionel mod 5 grams i vinter flyttes en del af produktionen fra dambrug til havbrug. Med nul dødelighed skal der anvendes 4../3.5 = ca mio. individer for at producere 4. tons. Det betyder, at der i alt flyttes 11.4 mio. stk. á ½ kg. fra dambrug til havbrug, eller i alt ca. 5.7 tons. 5.3 Økonomiske konsekvenser ved omlægning De økonomiske konsekvenser skyldes primært 3 forhold: 14 DHI - Institut for Vand og Miljø

17 Flytning af produktion fra dambrug til havbrug Bedre udnyttelse af produktionsapparat ved vinterproduktion Markedsforhold Produktion flyttes fra dambrug til havbrug Som beregnet produceres der ca. 5.7 tons mere i havbrug under vinter forhold end under traditionelle forhold. Som det tidligere er vist i tabel 3.2, er det billigere at producere i havbrug end i dambrug. Der spares variable omkostninger i størrelsesordenen 3,5 kr. per kg., svarende til i alt ca. 2 mio. kr. Der kan argumenteres for, at nogle af de variable omkostninger er mere knyttet til antallet af individer end til antallet af kg. Således skal der i begge scenarier fortsat vaccineres det samme antal, men i forhold til f.eks. transport og håndtering skal der kun flyttes den halve mængde. Ligeledes kan noget af forskellen mellem dambrug og havbrug tilskrives struktur forskelle med små dambrug og store havbrug. Den faktiske reelle besparelse sættes derfor til 1 mio. kr. Bedre udnyttelse af produktionsapparat ved vinterproduktion Der er en række fordele forbundet med at kunne producere løbende, hvorfor kun de væsentligste gennemgås. Driftsfinansiering I Figur 5.3 er vist den principielle forskel i opbygningen af biomasse mellem traditionel og vinter produktion. Der er regnet med nettobetalinger på 7 kr. per kg. opbygget biomasse og en rentesats på 1 % per måned i produktionsperioden. Da der ved traditionel produktion kører 4 parallelle cykler, er der her det største akkumulerede kapitalbehov på ca. 3 mio. kr., hvorimod vinter produktion kun kræver knap 2 mio. kr. fordi de 4 cykler kører forskudt. Kapital (mio. kr.) bundet i biomasse Traditionel Vinter 5 Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Figur 5.3 Kapital bundet i biomasse under traditionel produktion og vinterproduktion. I begge tilfælde er der forudsat en årlig produktion på 4. tons fisk. 15 DHI - Institut for Vand og Miljø

18 Under de anførte forudsætninger kan renteudgifterne beregnes til ca. 5 mio. kr. for den traditionelle produktion. Der er ikke lavet en egentlig cash-flow analyse, men den faktiske renteudgift må forventes at være væsentlig højere. Formodentlig udbetales der mere end 7 kr. per kg., og kreditten vil sikkert også strække sig ud over produktionsperioden og ind i salgsperioden, men samlet set antages forskellen i renteudgifter at være marginal. Mindre risiko Derimod viser grafen, at der er en væsentlig mindre risiko forbundet med vinter scenariet (klimaforhold undtaget!), idet - der kræves mindre kapital, - der opnås en mindre biomasse i havet på et givet tidspunkt, - der er en mere stabil afsætning - der er en lavere eksponering/risiko overfor markedsudsving. Det er naturligvis svært at prissætte denne risiko overfor investorer og kapitalleverandører, men for nemheds skyld er den her sat til 1 øre per kg. produceret fisk, svarende til i alt 4 mio. kr. Bedre kapacitetsudnyttelse Under traditionel produktion er der behov for relativt flere ressourcer, fordi der kører 4 parallelle cykler. Der gælder bl.a. i forhold til beskæftigelsen i produktion, slagtning og forædling. Under vinterproduktion kan der opretholdes en mere jævn årlig bemanding, og der er ikke i samme grad behov for at skulle håndtere pukler. Som eksempel er der optagning og klargøring af net. Her skal der bruges væsentlig flere hænder under traditionelle forhold, fordi det hele skal håndteres som én batch. Ligeledes kræves der større investeringer i anlæg m.m., fordi de skal dimensioneres til 4. tons mod kun 1. tons under vinter. Tilsvarende gælder for slagtning og forædling, som vil kunne foregå mere jævnt under vinter produktion. Endelig er der den ekstra fordel, at man under vinter produktion kan drage nytte af de erfaringer, der er høstet under de tidligere cykler. Det lader sig ikke gøre under traditionel, fordi alle fire kører parallelt. Effekten vedrører dog kun omkostningssiden, og kapacitetsudnyttelse er i højere grad relateret til rene volumeneffekter. Ikke desto mindre må det vurderes, at vinter modellen har de laveste enhedsomkostninger. Netto effekten er sat til 1 kr. per kg, svarende til i alt 4 mio. kr. Markedsforhold Der er en række fordele forbundet med at kunne slagte 4 gange om året. Det giver en mere stabil afsætning, fordi markedet forsynes jævnt med friske varer, hvilket bl.a. indebærer, at der mindre risiko for pludselige udbudspukler som vil kunne have en negativ effekt på priserne, og der vil kunne indgås kontrakter med aftagerne. Som følge af den mere jævne afsætning er der også et mindre behov for at indfryse og lagre frossen fisk. Her er der især relevant at undersøge lagersituation. Under 16 DHI - Institut for Vand og Miljø

19 traditionel produktion er det gennemsnitlige lagerophold væsentlig længere, fordi hele produktionen slagtes og fryses på samme tid. Under vinter produktion opbygges lageret 4 gange per serie, og antages det eksempelvis, at afsætningen er helt jævnt fordelt med 4./12 = tons per måned bliver forskellen som vist i Figur 5.4. Lager i tons Vinter Traditionel Figur 5.4. Stående lager af frossen fisk ved traditionel produktion og ved vinterproduktion. Arealet under de to kurver indikerer lagertid * stående lager. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Den samlede effekt er svær at prisfastsætte, men den er givet betydelig, da den både øger indtjeningen (mere stabile priser) og sænker omkostningerne til f.eks. indfrysning og lagring. Effekten er her sat til 2 kr. per kg., svarende til en samlet nettoeffekt på 8 mio. kr. På basis af overstående kan den samlede økonomiske gevinst ved vinter produktion opgøres til 134 mio. kr. Denne gevinst fordeler sig som vist i Tabel 5.3 nedenfor. Tabel 5.3 Samlet økonomisk gevinst ved vinterproduktion af 4. ton ørred sammenlignet med traditionel produktion Gevinst ved overgang til vinterproduktion Flytning af produktion fra dambrug til havbrug 1 mio. kr. Mindre risiko 4 mio. kr. Jævn markedsforsyning 8 mio. kr. Bedre kapacitetsudnyttelse 4 mio. kr. I alt 134 mio. kr. 17 DHI - Institut for Vand og Miljø

20 18 DHI - Institut for Vand og Miljø

21 6 EKSISTERENDE VIDEN OM SALTHOLDIGHED OG TEMPERATURS INDFLYDELSE PÅ REGNBUEØRREDER I mere end 1 år er der foretaget forsøg med fisk og også regnbueørreder og deres tolerance overfor lave eller høje temperaturer (Vernon 1899, Heath 1884). Tilsvarende forsøg, hvor ørreders tolerance overfor saltholdighed (-sændringer) er af nyere dato. Ved optimal temperatur (8-15 o C) kan ørreder trives ved saltholdigheder mellem (= ferskvand) og 1% saltvand (= 35 o /oo S). Hovedparten af tidligere undersøgelser af ørreders krav til miljøet har kun fokuseret på én faktor af gangen, fx temperatur, saltholdighed eller iltindhold. Ved vurdering af muligheder for vinterproduktion af ørreder kan miljøforholdene ikke vurderes enkeltvis, fordi ørredernes tolerance overfor saltindhold varierer med temperaturen og visa versa. I det følgende gives en oversigt over den relevante litteratur med særligt fokus på den del som kan danne grundlag for kvantitative tolerancegrænser, der senere anvendes ved beregninger og modelleringer. 6.1 Effekt af temperatur Undersøgelser af ørreders tolerance overfor lav temperatur er gennemført ved 3-4 forskellige metoder: 1) Ørreder tilpasset en given temperatur udsættes for et kontrolleret temperaturfald i vandet, typisk mellem,3 og,3 o C per minut. Vandtemperaturen, hvor halvdelen eller alle ørreder mister evnen til at opretholde ligevægt, betegnes den kritisk nedre temperaturgrænse. 2) Ørreder tilpasset en given temperatur overføres momentant til akvarier med en temperaturgradient omkring den lethale temperatur. Antal døde individer optælles med regelmæssige mellemrum, og fra x-y plot af overlevende vs. temperatur kan tolerancen angives ved forskellige eksponeringsvarighed. 3) Kombinationer af metode 1 og 2 er anvendt i enkelte tilfælde (fx Elliot 1991). 4) Kroniske dødelige min. temperatur er bestemt hos enkelte arter (dog ikke laksefisk) ved at reducere temperaturen meget langsomt, typisk med 1 o C per dag og fortsætte observationerne i længere tid. Denne metode er beslægtet med 1, men det langsomme temperaturfald gør, at fiskene delvist når at tilpasse sig. I de få tilfælde, hvor der foreligger bestemmelser af den nedre temperaturgrænse udført ved 2 eller 3 af ovennævnte metoder på den samme art, er der ikke entydige forskelle mellem metoderne (Beitinger et al 2a,b). Det kan skyldes metodiske problemer samt, at den reelle variation mellem arternes nedre tolerance ultimativt bestemmes af isdannelse. På basis af litteraturværdier for øvre og nedre temperaturtolerance kan temperaturtolerancen hos ørreden angives ved en polygon, som afgrænses af nedre og øvre temperaturtolerance som funktion af akklimationstemperaturen (Fig. 6.1). 19 DHI - Institut for Vand og Miljø

22 Kritiske temperaturgrænser - oc ? Figur 6.1 Temperatur tolerancepolygon for regnbueørred i 1% ferskvand Akklimeringstemperatur - oc Den nedre temperaturgrænse (normalt bestemt i ferskvand) for overlevelse af regnbueørreder angives til mellem 2 og lidt under o C (Becker et al. 1977, Rodgers & Griffith 1983, Currie et al. 1998, Gonzalez & McDonald 2, Fevolden et al. 23, Finstad et al. 1988, Garth et al. 1988, Rørvik et al. 21). Hos ørreder tilpasset relativt høje temperaturer ligger den nedre grænse højere, ca. 1-2 o C end hos ørreder som er tilpasset lavere temperaturer (Becker et al. 1977, Beitinger et al 2a,b). 6.2 Kombineret effekt af temperatur og saltholdighed Ørreders blod er iso-osmotisk (dvs. har samme ionkoncentration) med saltvand på 9 S. Ved højere saltholdigheder er det nødvendigt for ørrederne at drikke vand samt udskille salt for at opretholde en indre ligevægt af elektrolytter med det ydre miljø. Ved lave temperaturer forringes ørredernes evne til at regulere den indre koncentration af elektrolytter, og fiskene kan dø af osmotisk stress, hvis saltholdigheden er for høj. Forsøg med både laks og regnbueørreder har vist, at blodets koncentration af elektrolytter øges ved lave temperaturer og høje saltholdigheder, samt at vandindholdet i kødet falder og, at der ophobes vand i tarmsystemet. Til sammenligning med forsøg, hvor alene temperaturtolerancer er bestemt, så er der betydeligt færre forsøg, hvor både saltholdighed og temperatur har indgået. I Tabel 6.1 er vist resultater fra de vigtigste undersøgelser, hvor der er undersøgt effekter i regnbueørred efter temperatursænkning og/eller overførsel til høj saltholdighed. I tidligere undersøgelser fra Canada er den dødelige nedre temperaturgrænse i fuldt saltvand angivet til mellem -,5 og -,75 o C og ikke at være anderledes end den kritiske grænse for laks (Saunders et al. 1975; Fletcher et al. 1988). Dette er delvist i modsætning til de norske undersøgelser, som viste at den kritiske nedre temperatur i havvand er højere (ca. o C) samt, at laks kan overleve ved lavere temperatur end regnbueørred (Finstadt 1988, Rørvik et al. 21). 2 DHI - Institut for Vand og Miljø

23 Tabel 6.1. Oversigt over forsøgsresultater med regnbueørreder udsat for forskellige kombinationer af lave temperaturer og høje saltholdigheder. Forsøgsbetingelser Effekter Reference Fisk: 3-årige regnbueørreder Salt: 33 S Temp: ca. o C Fisk: 4-18 gram (ferskvandsaklimatiserede Overført til saltvand på 26 og temp på 1 C og 8 C Fisk: 3,5 kg; saltvandsakklimatiserede (26 S; 4.7 o C) overført momentant til.5 o C Fisk i live: Sløvhed, Reduceret fordøjelsesaktivitet Døende fisk: Høj elektrolytkonc. i blod Høj glucosekonc. i blod Lavt glycogen i lever Lavt vandindhold i muskel Døde fisk: Ingen føde i tarmkanal Blodudtræk i tarmepithel 2 % med forstørret svømmeblære 1 C: Permanent øgning i plasma- og vævs konc. af elektrolytter. Dehydrering af væv. Tab af ligevægt Mortalitet efter 2 dage efter 7 dage var alle døde. 8 C: Forbigående øgning i plasma- og vævs konc. af elektrolytter. Ingen dehydrering. Ligevægt opretholdt Ingen mortalitet Blodplasma øget 15% Reduktion af vandindhold i muskel 25% af fisk med vandfyldt mave/tarm. Ingen mortalitet efter 39 timer, men osmolalitet tæt på lethalgrænse og det antages at mortalitet ville indtræffe hvis forsøg havde været fortsat. Belkovsky NM et al. (1991) Finstadt et al. (1988) Rørvik et al. (2) Rørvik et al. (21) Hos mindre fisk nås den koncentration af elektrolytter som er sammenfaldende med mortalitet hurtigere end hos større fisk, enten fordi saltreguleringen er ringere hos små fisk, eller fordi udvekslingen af salt sker hurtigere i små fisk pga. et større overflade:volumen forhold. Andre undersøgelser har dog vist, at hvis ændringerne i temperatur sker gradvist, finder der en vis tilpasning sted hos ørrederne, og mortalitet indtræder senere (Soengas et al. 1995). Der er dog enighed i litteraturen om, at regulering af saltbalancen hos både laks og ørreder er begrænset hos små individer sammenlignet med større individer. Nyere danske undersøgelser af umodne havørreders optræk i ferskvand om vinteren viste også nedsat evne til saltregulering ved lave temperaturer, mens der ikke var konsistens i resultaterne for ørreders overlevelse efter overførsel til 3 S (ved. 3 o C) (Koed og Thomsen 25). Som det fremgår af ovenstående, er der lidt divergerende resultater omkring ørreders tolerance overfor samtidigt forekommende lave temperaturer og høje saltholdigheder. Dette kan skyldes genetiske forskelle samt forskelle i forsøgsdesign. For at kunne regne på risikoen for overskridelse af ørreders tolerance har vi defineret en serie kombinationer af saltholdighed og temperatur, som med stor sikkerhed ikke vil medføre mortalitet selv hos mindre fisk. Disse kombinationer skal opfattes som nedre sikre grænser for overlevelse. 21 DHI - Institut for Vand og Miljø

24 25 S & 2. o C 2 S & 1. o C 17.5 S &.5 o C 15 S &. o C 12.5 S & -.5 o C Hvis grænserne overskrides, fx saltholdighed højere end 25 S og temperatur samtidigt er 2. o C eller lavere, antages det, at fiskene begynder at dø. Disse grænser vil blive anvendt til at vurdere hyppigheden af overskridelser i indre danske farvande baseret på 6 års modelresultater samt til at beregne sandsynligheder for overskridelser baseret på historiske, nuværende og fremtidige temperaturforhold. 22 DHI - Institut for Vand og Miljø

25 7 ERFARINGER MED VINTERPRODUKTION I ANDRE LANDE 7.1 Canada Canada producerer årligt ca. 1. t fisk i havbrug (primært laks) fordelt med ca. 5% på British Columbia (Stillehavet) og 4% på østkysten især i New Brunswick i Bay of Fundy. Produktionen i havet er 2-årig med udsætning af 8-12 g sættefisk om foråret og høst 2-3 måneder senere. Inden høst oplever laksene derfor mindst én men ofte to vintre i havet. På østkysten er havbrugsproduktionen begrænset af fastis og lave temperaturer (under isen) bl.a. i Sct. Lawarance Bay og nord for, mens langt hovedparten af produktionen sker kystnært i Bay of Fundy (Rosenthal et al. 1995) (se Fig. 7.1). I de nordligere områder produceres der skaldyr, især muslinger med nedsænkning af langliner under isen om vinteren. Figur 7.1 Tidspunkt for opbrydning af fast is ved Canadas østkyst (baseret på 32 års data). Det vigtigste havbrugsområde er Bay of Fundy (markeret med pile). I Bay of Fundy er isstatistikken desværre ikke helt pålidelig pga. få målinger i perioden (fra Canadian Ice Service) I Bay of Fundy udvikles der ikke fastis hvert år. I vinterene 1983, 1987, 1989 og 1993 forekom der imidlertid lave temperaturer under laksenes tålegrænse på,7 o C og betydelige dele af laksene gik tabt primært i de mest kystnære og lavvandede produktionsområder så som i Passamaquoddy Bugten (Morgan 1993ab). I de dybere og mere varme dele af Bay of Fundy blev der ikke registreret døde havbrugsfisk. I 23 DHI - Institut for Vand og Miljø

26 DFO s (Department for Fisheries and Oceans) arbejdsprogram for blev der omtalt ønsket fra havbrugerside om varslingssystemer for kritisk lave temperaturer, således af fiskene kunne slagtes inden de døde. I de senere årsrapporter er disse forhold ikke omtalt, måske fordi kritisk lave temperaturer ikke har optrådt efter 1995 eller nok snarere fordi havbrugene er flyttet ud på dybere vand og problemet er løst på denne måde. Andre canadiske (private) firmaer promoverer metoder som kan inkorporere gener som øger laksefiskenes modstandsdygtighed overfor lave temperaturer ved produktion af glykoproteiner som findes naturligt i arktiske og antarktiske fisk. I regnbueørreder med antifrostproteiner var den kritiske nedre grænse -1,2 o C sammenlignet med -,7 o C i normale fisk (Fletcher et al. 1999). Syd for New Brunswick ligger staten Maine, som er USA s vigtigste havbrugsområde for lakse- og ørredproduktion på østkysten. Sammenlignet med den canadiske produktion er værdien af havbrugsproduktionen i Maine begrænset (ca. 1 mia. DKr. per år) og der er ikke ved gennemgang af rapporter fundet noget om kritisk lave temperaturer om vinteren. Det må dog formodes at de samme kritiske temperaturforhold har været gældende i Maine i årene 1983, 1987, 1989 og 1993 som i Canada. I øvrigt kommer vintertemperaturene næsten aldrig under o C langs Maines kyster. 7.2 Norge og Skotland Norge og Skotland er Europas største producenter af laks (og ørred) med en årlig produktion på 65. tons i Norge (25) og mellem i Skotland (25-24). Disse lande ligger på samme eller nordligere breddegrader end Danmark, men begge landes produktionsområder er påvirket af Golfstrømmen, så vintertemperaturen kun undtagelsesvist kommer under 4 o C (Norge) og 5-6 o C (Skotland). I begge lande overvintrer både ørreder og laks og der sker kun mindre årlige udsving i den stående biomasse (Fig. 7.2). Som konsekvens gennemføres produktionen med overlappende cykler (se Kapitel 5) og der kan bringes fisk på markedet hele året med positive effekter på afregningen. Laks Stående biomasse (1 ton) Laks Ørred Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur 7.2 Årsvariation i stående biomasse af laks og ørred i norske havbrug i 25. (baseret på oplysninger i statistikbilag til fiskeri- og havbruksnæringens landsforenings årsrapport 25) Ørred 24 DHI - Institut for Vand og Miljø

27 7.3 Finland Finland producerer mellem 1. og15. tons regnbueørreder årligt i havbrug hovedsageligt i Den Botniske Golf (langs vestkysten fra 64 o nordlig bredde til Ålandsøerne i syd ved 6 o N), mens der produceres ca. 7 tons i Den Finske Bugt (Fig. 7.3; SVT 26). Der anvendes primært sættefisk under 2 g (SVT 26; tabel 8 heri) og fiskene overvintres uden væsentlig mortalitet i bure nedsænket under isen (Åberg; Kukka pers. com). Efter 16-2 måneder slagtes fiskene ved en vægt på 1-3 kg (http://www.kalankasvattajaliitto.fi). Havbrugsområderne i Finland isdækkes med enkelte undtagelser hvert år (Fig. 7.3) med en gennemsnitlig varighed af isdække på mellem 5 måneder i nord til 2 måneder i den sydlige skærgård og ved Ålandsøerne (http://www.fimr.fi/en/palvelut/jaapalvelu.html). Den maksimale istykkelse varierer fra 6 cm i nord til 25 cm i syd. Variationen i isdække mellem årene 1996 og 25 er betydelig med 24/5 som en gennemsnitlig vinter og 1996/97 som en repræsentant for en mild vinter (Fig. 7.3). 24/5 1996/97 Figur 7.3. Udbredelse af maksimalt isækkke (gråt/hvidt) i finske havbrugsområder i en gennemsnitlig vinter (24/25) og i en mild vinter (1996/1997). I figuren t.v. er vist udbredelsen af finske havbrug. Kortene stammer fra Baseret på sammenhørende data for ørredproduktion og karakteren af den forudgående vinter kan der ikke konstateres negative effekter på produktionen af særligt kolde vintre og/eller vintre med langvarigt isdække (Fig. 7.4). Således var produktionen på 14.7 tons i den koldeste vinter (1996/97) i de seneste 15 år og ellers nærmest konstant på tons uanset om vinteren var mild, gennemsnitlig, lang eller kort (Fig. 7.4). Vi må derfor konkludere at længerevarende isdække ikke er til hinder 25 DHI - Institut for Vand og Miljø

28 for en lønsom produktion der er baseret på overvintrende fisk. En væsentlig forskel fra danske havbrug er at de finske havbrugere altid planlægger med at burene skal nedsænkes inden isen lægger sig og stoler på at forankringer og bure kan modstå påvirkningerne fra isen. Årlig produktion (1 tons) kold-lang mild-lang mild middel mild mild-kort mild middel middel middel Figur 7.4. Årlig produktion af regnbueørreder i havbrug i Finland med angivelse af den forudgående vinters strenghed og varighed. Saltholdigheden i de finske havbrugsområder varierer indenfor 4-6 S. En så lav saltholdighed betyder at vandtemperaturer omkring frysepunktet kun medfører minimalt osmotisk stress hos fiskene. Kombinationer af lav saltholdighed (6-9 S) og lave vintertemperaturer træffes også i den vestlige Østersø, og i de danske havbrugsområder Smålandsfarvandet samt Grønsund. Med udgangspunkt i de finske erfaringer burde der derfor ikke være noget til hinder for at overvintre ørreder her, hvis der tages de nødvendige forholdsregler mht. burenes nedsænkning etc. 26 DHI - Institut for Vand og Miljø

29 8 VINTERPRODUKTION I INDRE DANSKE FARVANDE MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER 8.1 Variation i saltholdighed og temperatur om vinteren i indre danske farvande Saltholdigheden og temperaturen er bestemt rutinemæssigt i indre danske farvande siden begyndelsen af 198-erne i forbindelse med den nationale og regionale miljøovervågning. Endvidere foreligger målinger fra Bælthavet gennemført under Miljøstyrelsens Bæltprojekt i 197-erne. Disse målinger er gennemført på faste positioner om vinteren typisk på månedsbasis, senere 2 gange per måned. I forbindelse med vurdering af om salt- og temperaturforhold er forenelig med vinterproduktion af ørreder, er disse målinger kun af begrænset værdi, fordi positionerne ikke nødvendigvis er repræsentative for havbrugsområder, samt fordi tidsintervallet mellem målingerne er for stort, dvs. der nemt kan optræde ugunstige forhold på en position mellem målinger med 2 ugers mellemrum. For at komme ud over disse begrænsninger har vi anvendt DHI s 3-D hydrauliske model MIKE 3 HD, som beregner salt- og temperaturværdier hvert 5 min. med en opløsning på 2 m i dybden og en horisontal opløsning på 3 x 3 sømil. 8.2 Anvendt modelredskab og metode De benyttede modelresultater er tilvejebragt med DHIs 3-dimensionale hydrauliske model MIKE 3 HD. Modellen i den benyttede modelopsætning beskriver vandstand, strømhastigheder og -retninger samt saltindhold og temperaturer i et område, der dækker Østersøen, de danske farvande samt hovedparten af Nordsøen. Modelberegningerne foretages i et kvadratisk net, hvor opløsningen i Østersøen og Nordsøen er på 9 9 sømil ( m). I de danske farvande er opløsningen højere, 3 3 sømil (5.556 m). Den vertikale opløsning er generelt på 2 m fra -6 m ned til -8 m dybde. Fra -8 m beskrives modellen med en lagtykkelse, der modsvarer den aktuelle havdybde og fra overfladen og ned til -6 m varierer modellen med vandstands-variationerne. I modellen er der to åbne rande (én i den Engelske Kanal og én mellem Skotland og Norge). På randene benyttes aktuelle tidevandsvariationer samt klimatologiske værdier af salt og temperatur. Desuden benyttes klimatologiske årstidsvarierende ferskvandsafstrømninger (floder) til modelområdet. For at beskrive de aktuelle salinitets- og temperaturfelter i de danske farvande påtrykkes modellen med aktuelle (modellerede) meteorologiske felter. Dvs. aktuelle felter af atmosfærisk tryk, vindhastigheder og retninger (i 1 m s højde), lufttemperatur (i 2 m s højde) samt netto nedbør. Disse felter varierer fra år til år og giver anledning til de modellerede variationer som præsenteres efterfølgende. 27 DHI - Institut for Vand og Miljø

30 Modellen foretager en beregning med et tidsskridt på 3 sekunder, mens de rå resultater af saltindhold og temperatur, som indgår i efterfølgende analyse, er gemt dagligt. Med udgangspunkt i 1. salt- og temperatur kriterier for sikker overlevelse af regnbueørreder 2. modellerede værdier for salt- og temperaturforhold i de seks modelår 3. den gennemsnitlige lufttemperatur i januar - marts i de seks modelår 4. den gennemsnitlige lufttemperatur i januar - marts i perioderne , , sammenhænge mellem lufttemperaturen i december og januar-marts det følgende år - er der produceret 2 dimensionale kort med angivelse af %-overskridelser af sikre salt- temperaturforhold for ørredproduktion om vinteren - er der beregnet risiko for overskridelser af sikre salt- temperaturforhold for ørredproduktion for 5 områder hvor der i dag (eller tidligere er) drives havbrug samt for én position nord for Djursland - er der beregnet risiko for produktionstab pga. ugunstige temperaturforhold om vinteren - er det foreslået, hvordan risikoen for produktionstab kan reduceres. Fremgangsmåden for databehandling, beregning af risiko etc. er vist som flowdiagram i Fig MIKE 3 HD Litteratur review Salt-temperatur i indre farvande Salt-temperatur kriterier for overlevelse 2-D kort med % overskridelser Lufttemperatur i modelår Regressioner for overskridelser på 6 positioner Lufttemperatur historist Lufttemperatur nærmeste 25 år Risiko for overskridelser nu Risiko for overskridelser i nærmeste fremtid Styrke & varighed af overskridelser Produktionstab nu & i nærmeste fremtid Reduktion af produktionstab Figur 8.1. Flowdiagram for beregninger og vurderinger af risiko for overskridelse af kritiske salt- temperaturforhold for vinterproduktion af regnbueørreder, produktionstab ved overskridelse af kritiske forhold samt hvordan produktionstabet kan minimeres. 28 DHI - Institut for Vand og Miljø

31 8.3 Egnede og mindre egnede områder for vinterproduktion På basis af salt- og temperaturforholdene i de 6 modelår samt 4 forskellige kriterier for kritiske salt- og temperaturkombinationer er vist overskridelseshyppigheden for sikker vinterproduktion i indre farvande (Fig. 8.2). Det skal understreges at figurerne kun er vejledende, fordi de kun bygger på 6 års modelresultater og fordi de anvendte kriterier ikke er de mest kritiske for alle områder. Alligevel kan figurerne give en oversigt over den relative fordeling af områder, hvor vinterproduktion kan - og ikke kan anbefales. Vurderet på forekomsten af salt- og temperatur kombinationer om vinteren er de mest velegnede områder for vinterproduktion Smålandsfarvandet og det sydlige Lillebælt, mens området nord for Djursland ikke egner sig for havbrugsproduktion. I det nordlige Lillebælt og farvandet nord for Fyn er forholdene mindre optimale, fordi saltholdigheden i perioder kan blive høj. 3 o C 2 o C Figur 8.2A. Antallet af dage hvor 2 kriterier (2 S & 3 o C; - & 2 o C) er nået eller overskredet i 6 modelår: 1996, 2, Det samlede antal dage, der indgår i analysen er 55 dage og dækker 1. januar til 31. marts for alle år. De sorte prikker angiver positioner af tidligere og nuværende havbrugspositioner. 29 DHI - Institut for Vand og Miljø

32 1 o C ½ o C Figur 8.2B. Antallet af dage hvor 4 kriterier (2 S & 1 o C; - & ½ o C) er nået eller overskredet i 6 modelår: 1996, 2, Det samlede antal dage, der indgår i analysen er 55 dage og dækker 1. januar til 31. marts for alle år. De sorte prikker angiver positioner af tidligere og nuværende havbrugspositioner. 8.4 Detaljerede forhold i eksisterende havbrugsområder Modellerede kombinationer af saltholdighed og temperatur i 6 forskellige områder (Fig. 8.3) om vinteren i de 6 modelår er vist i Fig For alle stationer er der en signifikant positiv sammenhæng mellem saltholdighed og temperatur, dvs. i gennemsnit er temperaturen højere i det mere salte vand, der skyldes en større indflydelse af Nordsøvand som generelt er varmere om vinteren end det mere ferske Østersøvand. I delfigurerne angiver den stiplede linie den omtrentlige grænse for sikker overlevelse af ørreder. Værdier som ligger under (til højre for) denne grænse repræsenterer forhold, hvor der kan forventes mortalitet hos ørrederne og jo større afstand til linien jo større sandsynlighed for mortalitet. 3 DHI - Institut for Vand og Miljø

33 Figur 8.3. Placering af 6 modelpositioner repræsenterende tidligere og nuværende havbrug (Barsø, Rågø, Agersø, Musholm og Hjarnø samt et referenceområde Hevring Bugt hvor der ikke har været havbrugsproduktion. Baseret alene på baggrund af fordeling af observationer til højre for den stiplede linie kan stationerne rangordnes efter deres egnethed for vinterproduktion: Barsø > Rågø > Agersø > Musholm >> Hjarnø >> Hevring Bugt. Analysen tager dog ikke hensyn til usikkerheder ved fastlæggelse af de mest kritiske salt- temperaturkombinationer, repræsentativitet af de 6 modelår i forhold til vintertemperaturen gennem en længere årrække samt, at ugunstige forhold ofte vil optræde på hinanden følgende dage - og fiskene kan jo kun dø én gang! 7 6 Temp =.446*Salt Barsø 7 6 Temp =.322*Salt Hjarnø 5 5 Temperatur - o C Temperatur - o C Saltholdighed - psu Saltholdighed - psu Figur 8.4A. Scatterplot af saltholdighed og temperatur i overfladen ved Barsø og Hjarnø om vinteren (januar-marts i årene: 1996, 2, 22-25). Den optrukne linie angiver den lineære regression mellem salt og temperatur, mens den stiplede linie afgrænser sikre forhold for ørreder (over / til venstre for linien). Værdier som ligger under / til højre for de stiplede linier må betegnes som uforenelige med havbrugsproduktion. 31 DHI - Institut for Vand og Miljø

34 7 6 Temp =.163*Salt Musholm 6 5 Temp =.18*Salt -1.1 Agersø 5 Temperatur - o C Temperatur - o C Saltholdighed - psu Saltholdighed - psu 5 4 Temp =.23*Salt Rågø Temp =.31*Salt -6. Hevring Bugt Temperatur - o C Temperatur - o C Saltholdighed - psu Saltholdighed - psu Figur 8.4B. Scatterplot af saltholdighed og temperatur i overfladen ved Musholm, Agersø, Rågø og Hevring Bugt om vinteren (januar-marts i årene: 1996, 2, 22-25). Den optrukne linie angiver den lineære regression mellem salt og temperatur, mens den stiplede linie afgrænser sikre forhold for ørreder (over / til venstre for linien). Værdier som ligger under / til højre for de stiplede linier må betegnes som uforenelige med havbrugsproduktion. I det følgende vil der blive søgt korrigeret for modelårenes mangel på repræsentativitet, usikkerhed ved fastsættelse af grænsen for sikker overlevelse samt for klumpvis optræden af ugunstige forhold. Temperatur- og saltforholdene om vinteren er vurderet på basis af den gennemsnitlige lufttemperatur beregnet for perioden 1. januar til 31. marts. Dette gennemsnit korrelerer stærkt med kuldesummen (= summen af negative daglige middeltemperaturer), som igen korrelerer tæt til isforholdene (se også appendiks A). Vi har anvendt lufttemperaturer, fordi der eksisterer gode historiske data siden 1874, og fordi der er en lineær sammenhæng mellem luft- og overfladevandtemperaturen om vinteren (Fig. 8.5). 32 DHI - Institut for Vand og Miljø

35 Overfladetemperatur (jan-mar) o C Barsø Hjarnø Musholm Agersø Rågø Hevring Figur 8.5. Sammenhæng mellem gennemsnitlig lufttemperatur i januarmarts og gennemsnitlig overfladetemperatur i 6 udvalgte områder beregnet for 7 modelår. Variationen i overfladetemperatur som kan forklares ved lufttemperaturer (= R 2 ) varierer mellem 92% (Hevring) og 99% (Barsø) Lufttemperatur (jan-mar) o C For de 6 udvalgte stationer er andelen af dage, hvor den sikre grænse overskrides (se Fig. 8.4) afbildet mod middellufttemperaturen for de 7 modelår (Fig. 8.6). Den beregnede lineære regression anvendes herefter til at beregne andelen ved hyppighedsfordeling af vintertemperaturer for , samt i et fremtidigt scenarium I det fremtidige scenarium er antaget den samme frekvensfordeling som blot forskudt,7 o C mod højre, se Fig. 8.8). Som det fremgår af Fig. 8.6 er de lineære regressioner forbundet med nogen usikkerhed, som antagelig afspejler en tilfældig (vinddrevet) variation af saltholdighed de enkelte år. Vi har taget højde for denne usikkerhed ved at antage, at relationerne kan variere indenfor grænser bestemt af 75%-prediktionsbånd, der i alle tilfælde indeslutter værdierne for de 7 modelår. Reelt er usikkerheden introduceret ved at lade både liniens skæring (med y-aksen) og hældning variere med en normalfordelingskurve indenfor grænserne bestemt af prediktionsbåndene (se Fig. 8.6). Risiko for overskridelse af de kritiske salt-temperaturforhold er efterfølgende kvantificeret ved 1 Monte-Carlo simuleringer. Herved kan både den gennemsnitlige risiko for overskridelse samt usikkerheden kvantificeres i form af standard afvigelse på middeltallet. 33 DHI - Institut for Vand og Miljø

36 Max obs. hyppighed - andel af dage y = * Temp +.381; p = Skæring:.38 (max:.44; min:.32) Figur 8.6. Lineær regression mellem middel lufttemperatur i januar-marts i 7 modelår og maksimal overskridelse af kritiske salt-temperaturforhold i andel af tiden. Den lineære regression er anvendt til at beregne overskridelser af kritiske forhold ved andre temperaturscenarier. Usikkerheden på regressionen indregnet ved antagelse at både liniens hældning og skæring med y-aksen kan variere. Eksempel fra Hjarnø. Hældning: -.9 (max: -.6; min: -.12) Lufttemperatur (middel jan-mar) - o C Lufttemperaturen om vinteren har vist store variationer siden 1874, med de 3 kolde vintre under 2. verdenskrig som de laveste (Fig. 8.7). Baseret på et glidende gennemsnit (LOWESS) er temperaturen steget ca. 1 o C fra 196 til 26. Klimamodeller forudsiger en yderligere øgning i den gennemsnitlige vintertemperatur på ca. 2 o C i løbet af de kommende 5 år (DMI). Der vil dog stadig forekomme isvintre, men mindre hyppigt end de seneste 3 år. Fordelingen af vintertemperatur i de 7 modelår afviger betydeligt fra fordelingen i perioden især pga. mangel på år med meget lave temperaturer, mens der er bedre overensstemmelse med fordelingen dækkende perioden (Fig. 8.8). Det betyder, at hvis vi skal lægge fordelingen fra til grund for beregning af risiko for ugunstige salt-/ temperaturforhold må vi øge indflydelsen af kolde vintre. Dette er udført ved at korrigere fordelingen for modelårene med en tilpasset Weibullfordeling (Fig. 8.8). 34 DHI - Institut for Vand og Miljø

37 Lufttemperatur (middel januar-marts) - o C Figur 8.7. Vintertemperatur (middel januar-marts) for perioden ). Data fra DMI og Vejr2. LOWESS linie angiver glidende gennemsnit År For at repræsentere de forventede fremtidige forhold (dvs ) er korrigeret for en middel temperaturstigning på,7 o C om vinteren sammenlignet med perioden , mens den relative fordeling af vintertemperaturer er antaget at være den samme som for perioden Antal observationer Weibull Distribution (-1, 11.2, 5) modelår 2 1 Antal observationer Antal observationer Weibull Distribution (-5, 7.7, 5.7) modelår 2 1 Antal observationer Temperatur o C <= kategorigrænse Temperatur - oc <= kategorigrænse Figur 8.8. Fordeling af vintertemperaturer i perioden (tv) og (th). I hver delfigur er fordelingen af de 7 modelår indføjet. Fordelingerne af vintertemperaturer i de to perioder er beskrevet ved Weibullfunktioner, som er anvendt til at beregne risiko for kritiske forhold ved vinterproduktion. Baseret på fordelingen af vintertemperaturer i de 3 perioder ( ; ; 27-23) og sammenhængene mellem vintertemperatur og andel af tiden, hvor den kritiske grænse overskrides (se eksempel Fig. 8.6), er der beregnet middelrisiko samt usikkerhed på denne for kritiske forhold for vinterproduktion af ørreder (Tabel 8.2) 35 DHI - Institut for Vand og Miljø

38 Tabel 8.2. Beregnet risiko for kritiske forhold for vinterproduktion i 6 områder og for 3 forskellige temperatur scenarier. Værdierne udtrykker % antal dage om vinteren (januar marts,) hvor der må forventes kritiske forhold for vinterproduktion; middel ± SD vist. Scenarier Område Barsø 14 ± 7 6 ± 3 5 ± 3 Hjarnø 35 ± ± ± 9 Musholm 21 ± 11 7 ± 4 6 ± 3 Agersø 19 ± 6 5 ± 2 3 ± 2 Rågø 15 ± 6 6 ± 3 4 ± 2 Hevring 58 ± ± ± 16 Tabel 8.2 viser den gennemsnitlige %-del af tiden om vinteren (± standard afvigelse), hvor den kritiske nedre temperaturgrænse er nået eller overskredet i 6 modelområder ved 3 forskellige temperaturscenarier, hvor scenarierne og er de mest relevante for nuværende og fremtidige forhold. Ved Barsø, Musholm, Agersø og Rågø forventes kritiske forhold i mellem 3 og 7% af vinterdagene, mens risikoen for kritiske forhold er langt større ved Hjarnø (17-19% af tiden om vinteren), og i Hevring Bugt må forventes kritiske forhold i mere end 1/3 af tiden om vinteren. Dette område, og til dels Hjarnø, må betegnes som uegnede til havbrugsproduktion om vinteren. De ugunstige salt- og temperaturforhold optræder typisk i perioder af en varighed på 5-flere dage (Fig. 8.9). I eksemplet med saltholdighed > 2 S og temperatur < 2 o C er der kun ringe forskel i arealet af områder, hvor dette kriterium overskrides i 2-5 sammenhængende dage (Fig. 8.9). 2 Dage: >2 o/oo, < 2 o C 3 Dage: >2 o/oo, < 2 o C Figur 8.9A. Antallet af dage hvor den(de) efterfølgende dag(e) også opfylder kriteriet på >2 psu og <2 C. Tv: minimum 2 sammenhængende dage, Th: minimum 3 sammenhængende dage. 36 DHI - Institut for Vand og Miljø

39 4 Dage: >2 o/oo, < 2 o C 5 Dage: >2 o/oo, < 2 o C Figur 8.9B. Antallet af dage hvor den(de) efterfølgende dag(e) også opfylder kriteriet på >2 psu og <2 C. Tv: minimum 4 sammenhængende dage, Th: minimum 5 sammenhængende dage. De sorte prikker angiver positioner af tidligere og nuværende havbrugspositioner. 8.5 Kortvarige ændringer i salt- og temperaturforhold Baseret på litteraturen må vi antage, at pludselige reduktioner i temperatur eller stigninger i saltholdighed vil være mere kritiske for ørredernes overlevelse, end hvis ændringerne sker gradvist, og ørrederne har mulighed for at tilpasse sig (se kapitel 6). Omfanget af dette stress er illustreret i Fig for 4 af de 6 modelområder. I figurerne er raterne i saltholdighedsstigninger og temperaturfald vist som ændringer over 2 dage med samtidig overskridelse af kriterierne på 1. eller 2. dagen..4 Barsø o/oo S & -.5 o C Barsø- 15 o/oo S & o C.2.2 Ændring over 2 dage , ,83 -,79 Ændring over 2 dage Salt Temp Barsø o/oo S &.5 o C -,76 -, Salt Temp Barsø - 2 o/oo S & 1 oc Ændring over 2 dage Ændring over 2 dage Salt Temp Salt Temp Figur 8.1. Ændringer i saltholdighed og temperatur ved 4 salt- temperatur kriterier (12,5 S og -,5 o C; 15 S og o C; 17,5 S og,5 o C; 2 S og 1 o C) ved Barsø gennem 6 modelvintre (rækkefølge af år: 2, 37 DHI - Institut for Vand og Miljø

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014 Smoltundersøgelse på Fyns Laksefisk 2014 Rapport skrevet af Karsten Bangsgaard, Fyns Laksefisk Elsesminde Odense Produktions-Højskole, september 2014. 1 Indholdsfortegnelse Side 3-5: Indledning Side 5-6:

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur

Lovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur Lovtidende A Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur I medfør af 112, stk. 1, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Dansk Akvakultur Notat 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RÉSUME... II 2 INTRODUKTION OG BAGGRUND... II 3 METODE OG RESULTATER... III 3.1

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Bilag 1C: Brostatistik

Bilag 1C: Brostatistik Vejdirektoratet Side 1 Bilag 1C: Brostatistik Bilag 1C: Brostatistik 1. Bro statistik for Storebæltsbroen I midtvejsrapporten fra foråret 2010, var der i det daværende bilag 1B vist de tal, som Storebælt

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

BÆREDYGTIG LAKSEOPDRÆT - EN FORUDSÆTNING FOR VORES EKSISTENS

BÆREDYGTIG LAKSEOPDRÆT - EN FORUDSÆTNING FOR VORES EKSISTENS BÆREDYGTIG LAKSEOPDRÆT - EN FORUDSÆTNING FOR VORES EKSISTENS CEO Regin Jacobsen Havet 2030 Tórshavn workshop i Nordens Hus Tórshavn 15. November 2011 VÆRDI KÆDE Page 2 FÆRØERNE Åbent hav Udsat for bølger

Læs mere

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6

Læs mere

Fortynding i søer og fjorde

Fortynding i søer og fjorde Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen. Produktionsår: Strandgade 29

Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen. Produktionsår: Strandgade 29 Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen Strandgade 29 Produktionsår: Amt: 1401 København K Havbrugets navn: Tlf. 7254 4000 E-mail: mst@mst.dk www.mst.dk

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. . Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 1 Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004 Aquaculture Account Statistics 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften

Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Thomas Ellermann Fagdatacenter for luft DCE Nationalt center for miljø og energi Institut for miljøvidenskab AARHUS Delprogram for luft under NOVANA to programmer

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2007

Overnatningsstatistikken 2007 Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold

Læs mere

Skibstrafik ved Masnedsund

Skibstrafik ved Masnedsund Skibstrafik ved Masnedsund Høringsrapport vedrørende lukning for gennemsejling Januar 2015 Ringsted-Femern Banen E3005 Ny Masnedsund Bro Banedanmark Ringsted-Femern Banen Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Is i de danske farvande Havisobservationer & isprognose

Is i de danske farvande Havisobservationer & isprognose Is i de danske farvande Havisobservationer & isprognose 1 VEJRET Nr.4 29.årgang November 2007 (113) Af René Zorn & Morten Hvidberg-Knudsen, DHI www.dhigroup.com Artiklen beskriver en statistisk analyse

Læs mere

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion Øst - Landsdelcenteret Nordsjælland Resume rapport Rent vand i Mølleåsystemet Resumé. Agern Allé 5 2970 Hørsholm

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge BILAG 3: RØDMUNDSYGE BILAG 3A Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge Sidhartha Desmukh*, Inger Dalsgaard**, Martin K. Raida*, Kurt Buchmann* *Fakultet for Biovidenskab,

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Ny stigning i forventningerne til den globale hvedeproduktion. Estimaterne øges med 1,6 millioner ton

Ny stigning i forventningerne til den globale hvedeproduktion. Estimaterne øges med 1,6 millioner ton Millioner tons Ny stigning i forventningerne til den globale hvedeproduktion. Estimaterne øges med 1,6 millioner ton Ny rekord i forventningerne til den globale hvedeproduktion. USDA forventer 684,4 millioner

Læs mere

Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem. Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem

Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem. Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem Notat af 1. april 2003 Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem For alle patienter med et vist årligt lægemiddelforbrug

Læs mere

SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL

SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL ADFÆRD & VELFÆRD SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL - PÅ TVÆRS AF ÅRSTIDER MARIANNE BONDE, UDVIKLINGSCENTER FOR HUSDYR PÅ FRILAND FINANSIERET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, FRILAND A/S OG FORENINGEN

Læs mere

Endelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale

Endelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Endelave Havbrug Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Danna Borg Januar 2013 Regnbueørred Landanlæg og havbrug, princip Sættefisk på landanlæg Ferskvand: Klækkeanlæg Startfodringsanlæg

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014!

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014! Horsens Kommune Endelave Overfarten Tonnage optimering 02 maj 2014 A/S JØRGEN PETERSEN - RÅDGIVENDE SKIBSINGENIØRER - 8700 HORSENS INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 1 Konklusion... 2 Beskrivelse af metode...

Læs mere

Pilerensningsanlæg. Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg

Pilerensningsanlæg. Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg Status på anlæg efter 18 år. 23 år på Amdis anlæg i Tappernøje. Nye typer og erfaringer hermed. Hydraulisk omsætning

Læs mere

Vandføringens Medianminimum Qmm

Vandføringens Medianminimum Qmm Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith osmi@orbicon.dk Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik Statistik Denne statistik viser hovedtal fra den grønlandske varmestue Naapiffik Statistikken er udarbejdet ud fra anonyme besøgslister, der føres hver dag af de medarbejdere der er på arbejde Statistikken

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2014

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2014 FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2014 Formålet med statistikken er at beskrive fraværet i den kommunale henholdsvis den regionale sektor samt at muliggøre benchmarking for kommuner og regioner. Statistikken omfatter

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

Evaluering af forsøg med modulvogntog. Vejforum 8. december 2011

Evaluering af forsøg med modulvogntog. Vejforum 8. december 2011 Evaluering af forsøg med modulvogntog Vejforum 8. december 2011 Dagens program Velkomst Evalueringens resultater Evalueringen konklusioner Forsøget fremover Præsentation af evalueringens resultater Evalueringens

Læs mere

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1 AGENDA OVERSKUDSVARME? INTEGRATION MED DET DANSKE ENERGISYSTEM KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLINGENS

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

ELFORSK projekt 344-012. Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB. Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger

ELFORSK projekt 344-012. Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB. Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger ELFORSK projekt 344-012 Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Sammenfatning...

Læs mere

Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager

Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Udarbejdet af Dansk Miljørådgivning A/S for Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Dias nr. 1 Disposition Baggrund og formål

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder

Læs mere

Sammendrag. Beskrivelse

Sammendrag. Beskrivelse Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN

Læs mere

Vejledning til NaturErhvervstyrelsens akvakulturindberetning på virk.dk

Vejledning til NaturErhvervstyrelsens akvakulturindberetning på virk.dk Vejledning til NaturErhvervstyrelsens akvakulturindberetning på virk.dk Dette skal du have klar inden elektronisk indberetning: NemID medarbejdersignatur (kan bestilles gratis på www.medarbejdersignatur.dk)

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2 KJ Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomitéen - Rapport nr hf'^^m'\- SØER I GUDENÅENS VANDSYSTEM KVIKSØLV I FISK FRA RING SØ. TANGE SØ OG SILKEBORG LANGSØ 1981 RAPPORT FRA GUDENÅKOMITÉEN VEDRØRENDE

Læs mere

Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande

Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande Hjarnø Havbrug Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande Hjarnø Havbrug Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande Hjarnø Havbrug Notat om udviklingsprojekt

Læs mere

Muligheder for investering i vindmøller

Muligheder for investering i vindmøller Frederiksberg Kommune Muligheder for investering i vindmøller Rapport September 2011 Projektnr 69738 - R-1 Dokumentnr 69739-01- 02 Version 30 Udgivelsesdato 22092011 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt SAJ

Læs mere

Notat. Udvikling i jobcentrets målgrupper 2. kvartal 2012. Sygedagpenge

Notat. Udvikling i jobcentrets målgrupper 2. kvartal 2012. Sygedagpenge Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Vedrørende: Udvikling i jobcentrets målgrupper 2 kvartal. Udvikling i jobcentrets målgrupper 2. kvartal. Notatet belyser udviklingen i jobcentrets målgrupper:

Læs mere

Sæsonkorrigeret finansiel statistik

Sæsonkorrigeret finansiel statistik 9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Direktoratet for Kriminalforsorgen September 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Metode... 3 1.2 Praktisk gennemførelse af urinprøvekontrol... 3 1.3

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 2006 har været endnu et godt år for Gudenåens Ørredfond. Vi har opfyldt udsætningsplanen for vores område leveret fisk til Tangeværkets pligtudsætning, leveret

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål Egedal Kommune Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus 1. Baggrund og formål Nærværende notat gengiver resultaterne af de følsomhedsberegninger, der er gennemført som led i beskrivelsen

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere