Studieordning Frederiksberg Seminarium

Transkript

1 Studieordning 2004 Frederiksberg Seminarium

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE, UDBUD AF FAG, TIMETAL, REDEGØRELSE FOR EKSAMENSGRUNDLAGET, ORLOV MM STRUKTUR PÅ LÆRERUDDANNELSEN UDBUD AF LINJEFAG OBLIGATORISK TVÆRFAGLIGT KURSUS PÅ 1. ÅRGANG PROJEKTOPGAVEN BACHELOROPGAVEN - DEN STØRRE SELVSTÆNDIGE OPGAVE PRAKTIK SAMARBEJDE PÅ 1., 2. OG 3. ÅRGANG MELLEM LINJEFAG, DE PÆDAGOGISKE FAG OG PRAKTIK INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI DE TIMELØSE FAG DELTAGELSESPLIGT FAGENES INDHOLD OG EKSAMEN, HERUNDER AFLØSNING...29 DET PÆDAGOGISKE FAGOMRÅDE...29 ALMEN DIDAKTIK...30 BILLEDKUNST...34 BIOLOGI...37 DANSK...41 DANSK SOM ANDETSPROG...47 ENGELSK...50 FYSIK/KEMI...53 GEOGRAFI...56 HISTORIE...59 HJEMKUNDSKAB...63 HÅNDARBEJDE...67 IDRÆT...70 KRISTENDOMSKUNDSKAB/LIVSOPLYSNING...73 KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION...76 MATEMATIK...80 MUSIK...83 NATUR/TEKNIK...87 PRAKTIK...90 PSYKOLOGI...91 PÆDAGOGIK...93 SAMFUNDSFAG...96 SKOLEN I SAMFUNDET...99 Side 2 af 129

3 TYSK FRIVILLIGE KURSER KURSUS I DET PRAKTISK-MUSISKE FAGOMRÅDE KURSUS MED HENBLIK PÅ UNDERVISNING AF BØRN I DE FØRSTE ÅR I SKOLEN KURSUS MED HENBLIK PÅ UNDERVISNING AF BØRN MED SÆRLIGE BEHOV KURSUS I SKRIVNING OG RETORIK FOR STUDERENDE, DER VÆLGER MATEMATIK, MEN IKKE DANSK VOKSENPÆDAGOGISK KURSUS SVØMMELÆRERUDDANNELSEN KORSANG SEKSUALUNDERVISNING KURSUS MED HENBLIK PÅ UNDERVISNING AF FLERKULTURELLE BØRN INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI BESTEMMELSER VEDRØRENDE LÆREREKSAMEN FÆLLES EKSAMENSBESTEMMELSER FOR LÆRERSEMINARIERNE VEJLEDNING OM AFHOLDELSE AF LÆREREKSAMEN MERITLÆRERUDDANNELSEN BESTYRELSENS GODKENDELSE AF STUDIEORDNINGEN BILAG Side 3 af 129

4 1. Indledning Frederiksberg Seminariums mål er at placere vores læreruddannelse, efter/videreuddannelse, videnscentre og andre aktiviteter blandt de bedste i Danmark, således at kvalitet er et varemærke for alt vores arbejde. Frederiksberg Seminarium har som hovedopgave at uddanne lærere, som kan virke i fremtidens skole med faglig og pædagogisk indsigt, med fantasi, samarbejdsevne, social og kulturel forståelse og personlig myndighed. Vores læreruddannelse har også som mål at styrke de studerendes evne til at samarbejde med de sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige sektorer, der er relateret til folkeskolen. Det er ligeledes vores mål at udbyde relevant efter/videreuddannelse af høj kvalitet, at opbygge forsknings- og praksistilknyttede videnscentre, at udbyde voksenunderviseruddannelsen, at samarbejde og at skabe synergieffekter mellem læreruddannelsen og andre MVU-uddannelser, at skabe nye uddannelser på professionsbachelor- og diplomniveau, at fastholde og udvikle internationale relationer, at virke som et professions- og kulturcenter i vores region og at etablere os som en aktiv partner i den pædagogiske udvikling og debat. Frederiksberg Seminarium har rødder i en kristen tradition og ser det som sin opgave at skabe rum for fordomsfrie drøftelser af hvad kristendom og andre religioner indebærer, med det formål at skabe en atmosfære som er præget af dialog, lydhørhed og gensidig respekt. Kriterier for målopfyldelse: En position som et af de mest søgte seminarier i Danmark, der tiltrækker de bedst kvalificerede ansøgere En arbejdsplads, der tiltrækker dygtige medarbejdere og samtidig kompetenceudvikler dem Et uddannelsesmiljø der giver en gennemførelsesprocent og eksamensresultater over gennemsnittet i forhold til tilsvarende uddannelser på andre institutioner En tilfredshed hos aftagerne af vores færdiguddannede professionsbachelorer og andre studerende Et højt fagligt/pædagogisk niveau i al vores undervisning Et udbud af efter/videreuddannelser der vedligeholder og udvikler folkeskolelærernes faglige kvalifikationer En førende position på MVU-området indenfor administration, IT, AV, vidensdeling og informationsteknologi En aktiv og konstruktiv deltagelse i Netværk Frederiksberg der medvirker til at give Netværket fremdrift i sit samarbejde Et forpligtende samarbejde med vore dimittendaftagere samt andre MVU- og LVU- institutioner Projektsamarbejder med en bred vifte af kultur- og uddannelsesinstitutioner samt NGO ere og den private sektor Fastholdelse og udvikling af internationale samarbejdsrelationer Dannelse af videnscentre, der giver resultater som er anvendelige og bliver brugt både inden for vores egen organisation samt i det omgivende samfund Side 4 af 129

5 Publicering af bøger og artikler samt afholdelse af konferencer inden for de faglige, pædagogiske og praksisrelaterede områder vores virksomhed knytter sig til Styr på økonomien og optimering af ressourceanvendelsen Opnåelse af puljemidler samt midler fra eksterne fonde Vedligeholdelse og udvikling af bygninger så de følger med de pædagogiske udfordringer Side 5 af 129

6 2. Undervisningens tilrettelæggelse, udbud af fag, timetal, redegørelse for eksamensgrundlaget, orlov mm. Undervisningen tilrettelægges i et samarbejde mellem lærer og hold. På Frederiksberg Seminarium tildeler vi de enkelte fag og frivillige kurser et antal bruttotimer. Fagets/kursets bruttotimetal angiver hvor mange lærerarbejdstimer, der er afsat pr. hold til det pågældende fag. Ifølge seminariets lokalaftale (gældende for ) med lærerne skal en lærer have 2,5 lærerarbejdstimer for at undervise i én lektion (45 minutter), og 1 lærerarbejdstime for at vejlede i 60 minutter. Hvis vejledningen kræver læsning af oplæg fra de studerende, reduceres vejledningstiden tilsvarende. Det enkelte hold og holdets lærer udarbejder en fordeling af holdets bruttotimer på henholdsvis lektioner, vejledning og andet (fx lærerens deltagelse i studieture, ekskursioner m.v.) Fordelingen kan fx se sådan ud: Fag X har 260 bruttotimer. 80 lektioner á 2,5 lærerarbejdstimer bruttotimer 2 vejledningstimer pr. studerende (28 studerende) bruttotimer 6 forelæsninger sammen med resten af årgangen... 4 bruttotimer (én forelæsning koster 5 lærerarbejdstimer men betales af 8 hold med hver 4 bruttotimer = i alt 32 bruttotimer) Redegørelse for eksamensgrundlaget Det enkelte fags opgørelse af litteratur, opgaver, rapporter, aktiviteter etc., der udgør grundlaget for eksamen og viser, på hvilken måde holdet har arbejdet med faget. Redegørelsen udformes før eksamen af læreren/lærerne efter drøftelse med holdet. Læreren underskriver Redegørelse for eksamensgrundlaget, der fremsender redegørelsen til censor. Specielt angående overflyttere, orlov, linjefagsskift, Åben Uddannelse og meritstuderende: Overflyttere fra andre seminarier, seminariets egne studerende som er vendt tilbage fra orlov, studerende der har foretaget linjefagsskift, studerende under Åben Uddannelse samt meritstuderende kan ikke, når de starter på et givet hold påregne vejledningstid i andet omfang end seminariets øvrige studerende. Studerende, der genoptager studiet efter orlov, barsel, skifter linjefag, overflyttere mv., følger den studieordning, der hører til den årgang, studiet genoptages på. Specielt angående linjefaget musik Studerende, som efter timefordeling til individuel undervisning ønsker at skifte linjefag til musik, kan kun få dette ønske tilgodeset, såfremt en anden studerende har forladt holdet og der således er en pulje timer til individuel undervisning til rådighed. Side 6 af 129

7 3. Struktur på læreruddannelsen FAG 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem 6. sem 7. sem 8. sem Liniefag A: Dansk/Matematik vejledning Liniefag B Liniefag C Liniefag D vejledning Bacheloropgave Almen didaktik Pædagogik Psykologi Skolen i samfundet Kristendomskundskab / livsoplysning Praktik Eksamen Der tages forbehold for justeringer Oversigt over fagenes vægt i uddannelsen linje A linje B linje C linje D bacheloropgave alm.didak. pæd. psyk. 0,7 ÅV 0,55 ÅV 0,55 ÅV 0,55 ÅV 0,15 ÅV 0,2 ÅV 0,2 ÅV 0,2 ÅV 42 ECTS 33 ECTS 33 ECTS 33 ECTS 9 ECTS 12 ECTS 12 ECTS 12 ECTS skolen i sf krist/livso. praktik tv. projekt 0,1 ÅV 0,2 ÅV 0,6 ÅV 0,05 ÅV 6 ECTS 12 ECTS 36 ECTS 3 ECTS Frivillige kurser (se kapitel 14) vægter alle med 0,05 ÅV/3 ECTS. Side 7 af 129

8 4. Udbud af linjefag På Frederiksberg Seminarium udbydes alle linjefag undtagen fransk og sløjd. De 4 linjefag den studerende skal have i alt i læreruddannelsen, skal vælges inden for mindst 2 af følgende fagområder: Humanistisk fagområde Naturvidenskabeligt fagområde Praktisk/musisk fagområde Dansk Biologi Billedkunst Engelsk Geografi Håndarbejde Tysk Fysik/kemi Idræt Historie Matematik Musik Samfundsfag Natur/teknik Hjemkundskab Kristendomskundskab/religion Dansk som andetsprog Seminariet forbeholder sig ret til ikke at oprette et givet linjefag, hvis de studerendes tilmelding til faget er lav; de pågældende studerende vil da blive bedt om at foretage et omvalg. Seminariets samlede udbud af linjefag placeres i søjler, hvor hver søjles fagtimer ligger på samme tid i skemaet. Søjlerne sammensættes for en årgangs vedkommende, således at et størst muligt antal studerende kan få imødekommet alle deres linjefagsvalg; men hvis en studerendes linjefagsvalg giver 2 linjefag i samme søjle, skal den studerende vælge det ene linjefag om. Side 8 af 129

9 5. Obligatorisk tværfagligt kursus på 1. årgang jvf. bekendtgørelsen 4, stk. 3 På første årgang skal de studerende deltage i et tværfagligt kursus. For årgang 2004 finder det tværfaglige kursus sted i uge 50. Emnet er dannelse. Formålet med kurset er, at de studerende ved at arbejde tværfagligt med problemstillinger i relation til årgangens emne, kan udvikle kompetencer til tværfagligt arbejde i folkeskolen samt arbejde med folkeskolens overordnede mål. Kursets nærmere tilrettelæggelse fremgår af en beskrivelse, som uddeles til de studerende. Forberedelse Arbejdet med ugens emne forberedes i de enkelte fag, og der etableres grupper og besluttes delemner for arbejdet i de enkelte grupper. Bedømmelse Den sidste dag fremlægger grupperne deres arbejdsresultat som vejlederen bedømmer: Godkendt/ikke godkendt. Der forefindes et administrativt papir (dateret maj 2000), der nærmere beskriver godkendt / ikke-godkendt i relation til det obligatoriske tværfaglige kursus. En studerende der ikke får godkendt kurset, skal udarbejde en skriftlig redegørelse af et omfang og med et emne, som besluttes og meddeles af rektor efter indstilling fra holdets vejledere. Denne skriftlige redegørelse skal afleveres til rektor. Dato for aflevering angives ved opslag. Herefter meddeler rektor, om den studerende har fået kurset godkendt. Ressourcer Kurset tildeles 0,1 ÅV pr. hold samt et beløb til materialer. Kursets planlægningsgruppe fordeler disse ressourcer. Side 9 af 129

10 6. Projektopgaven jvf. bekendtgørelsen 4, stk. 2 og 3 Målet er at give den/de studerende erfaringer, redskaber og færdigheder med tværgående projektarbejde, hvor flere af den studerendes linjefag kan indgå. Projektindhold 1. Den/de studerende indkredser et projektemne i relation til læreruddannelsens fag og kurser. 2. Den/de studerende aftaler vejledning med selvvalgt vejleder. Eksterne vejledere skal godkendes af seminariet, og der tilknyttes opponenter. 3. Den/de studerende skal ved første vejledning have godkendt problemformulering og foreløbig handleplan. 4. I projektforløbet udarbejder den/de studerende en projektlogbog. 5. Projektet og logbogen fremlægges til godkendelse. Projektlogbogen I forbindelse med projektforløbet fører den/de studerende en projektlogbog. Projektlogbogen er en arbejdsjournal, der i forløbet danner afsæt for en løbende justering med dels vejlederen, dels opponentgruppen. Midtvejs evalueres projektforløbet med vejlederen. Herefter udarbejder den/de studerende et midtvejsreferat og en justeret handleplan for det videre arbejde med projektet. Projektlogbogen skal indeholde 1. Problemstillinger med begrundelser. 2. Teoretiske angrebsvinkler. 3. Metodeovervejelser. 4. Foreløbig handleplan. 5. Løbende overvejelser over arbejdets gang og resultater. 6. Overvejelser om udtryks- og fremlæggelsesformer. 7. Perspektiver. Til projektopgaven er der afsat 7,5 at + 1 at pr. studerende i gruppen Eksamen Form: Varighed: Bedømmelse: Projektfremlæggelse. Projektet fremlægges i et offentligt forum af vejleder og opponentgruppe. Logbogen, midtvejsreferat og handleplan indgår i bedømmelsen. Vejlederen skal godkende projektlogbogen og projektfremlæggelsen. Det er en forudsætning for en afsluttet lærereksamen, at den studerende har fået godkendt projektet og har fået godkendt opponenthverv på mindst ét andet projekt. 45 minutter pr. projekt. Vejlederen bedømmer: Godkendt/ikke godkendt for både projektfremlæggelse og opponenthverv. Side 10 af 129

11 Projektfremlæggelsen vurderes ud fra følgende kriterier 1. Projektets faglige indhold. 2. Projektforløbets progression. 3. Sammenhængen mellem indhold, valg af udtryksformer og fremlæggelsesform. Opponenthvervet vurderes ud fra følgende kriterier 1. Opponenternes faglige spørgsmål. 2. Opponenternes forløbsspørgsmål. 3. Opponenternes samlede evaluering af projektet. Side 11 af 129

12 7. Bacheloropgaven - Den større selvstændige opgave jvf. bekendtgørelsen 7» 7 Den studerende udarbejder i tilknytning til et af sine linjefag en større selvstændig faglig pædagogisk opgave i et selvvalgt emne - bacheloropgaven. Opgaven der er individuel og skriftlig, udarbejdes i sammenhæng med de pædagogiske fag og eventuelt praktikken og afsluttes normalt i 8. semester. Stk. 2 Emnet for opgaven skal være relevant for uddannelsens formål og sigte mod lærerens arbejde. Ved besvarelsen af opgaven skal den studerende demonstrere evne til at anvende faglig og pædagogisk viden under brug af akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode. Stk. 3 Opgavens emne skal være godkendt af rektor. Den studerende vejledes af lærerne i de berørte fag. 16. Den større selvstændige opgave bacheloropgaven, jf. 7, bedømmes ved en individuel mundtlig prøve af en af lærerne i linjefaget, af en af lærerne i de pædagogiske fag og af en eller flere ministerielt beskikkede censorer. Der gives en samlet karakter for opgaven og den mundtlige præstation ved prøven.«undervisning og organisering Hver enkelt studerende får tilknyttet to vejledere, én fra det valgte linjefag og én fra det pædagogisk-psykologiske fagområde. Opgaven er individuel. Der arrangeres et fælles introduktionsforløb for hele årgangen i forbindelse med starten af 7. semester. Der organiseres vejledning og i årsplanen afsættes skriveuger. Formålet med introduktionsforløbet er dels at komme godt fra start ved at igangsætte skriveprocesser, samt at gøre rede for og arbejde med begreberne akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode i en lærerarbejdssammenhæng. I løbet af det fælles introduktionsforløb afholdes tillige første vejledning hvor begge vejledere er til stede og godkendelse af emne og foreløbig problemformulering efterfølgende skal foreligge. Der afholdes skriveuger i uge 2, 3 og 4 i uddannelsens 8. semester. I disse uger er årgangens øvrige undervisning aflyst. I perioden mellem introduktionsforløbet og skriveugerne organiseres vejledning individuelt for den enkelte studerende. Den skriftlige bacheloropgave afleveres til studiekontoret. Der er udarbejdet en formel forside, som skal udfyldes og anvendes. Datoen for aflevering fastsættes af seminariet og opslås på Fredsnyt. Omfang Bacheloropgaven fylder 0,15 årsværk, svarende til 9 ECTS-points. Bacheloropgaven har et omfang på sider á 2600 enheder inkl. bilag mv. Vejledningsressourcens anvendelse aftales individuelt mellem den studerende og de involverede vejledere. Side 12 af 129

13 Eksamen Bacheloropgaven bedømmes af en linjefagslærer, en lærer fra det pædagogisk-psykologiske fagområde og en ekstern censor. Den studerendes skriftlige fremstillingsform indgår i bedømmelsen. Den mundtlige eksamen varer 45 min., inklusive votering. Der gives én samlet karakter for opgaven og den mundtlige præstation ved prøven. Side 13 af 129

14 8. Praktik Præambel Praktik er et undervisningsfag i læreruddannelsen. Praktikkens centrale elementer er øvelse, refleksion og samarbejde i et professionsperspektiv. Praktik er en integreret del af læreruddannelsen med en gennemgående og sammenbindende funktion. Målet er, at den studerende alene og i samarbejde med andre udvikler kompetencer til at 1. målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, 2. reflektere over og begrunde undervisning og 3. varetage almene læreropgaver og indgå i skolens daglige virksomhed. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Valg af indhold og undervisnings- og arbejdsformer i fag og tværfaglige forløb. 2. Differentiering af undervisnings- og læringsformer under hensyntagen til elevforudsætninger, rammer og mål. 3. Valg, fremstilling og anvendelse af undervisningsmidler. 4. Samarbejde med elever om målsætning og tilrettelæggelse af undervisningsforløb. 5. Evaluering af undervisning og elevens læring. 6. Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning og socialt samspil. 7. Læreren som klasselærer. 8. Lærerens sociale opgaver og konflikthåndtering. 9. Samarbejdet om børn med særlige behov. 10. Deltagelse i skolens kollega- og skole-hjem-samarbejde. 11. Skolens demokrati og elevmedbestemmelse i praksis. 12. Kommunikation af lærererfaringer. Samspil Praktik er en integreret del af læreruddannelsen og har en gennemgående og sammenbindende funktion. Linjefag, pædagogiske fag og praktik forbindes gennem vejledning og udvikler i fællesskab de faglige, didaktiske og praktisk-metodiske kompetencer, der kendetegner lærerprofessionen. Praktikkens rolle og funktion på Frederiksberg Seminarium Praktikken har en nøglefunktion i læreruddannelsen. Det er i praktikken at de tillærte færdigheder i de øvrige fag på seminariet tages i brug og øves med det formål at udvikle en lærerprofessionalitet med henblik på at kunne varetage undervisnings- og andre læreropgaver i folkeskolen i forhold til bekendtgørelsens mål. Den enkelte studerendes udvikling af lærerkompetencer understøttes af de øvrige fags indhold og af den vejledning og efterbearbejdning, der finder sted i forbindelse med praktikken. Side 14 af 129

15 Praktikkens elementer Op til en praktikperiode dannes der praktikgrupper. Disse knyttes til en praktikskole udvalgt af praktikkontoret. Man har altså ikke som studerende mulighed for selvstændigt at finde en skole at være i praktik på med undtagelse af praktik i andre skoleformer, hvor de studerende selv finder en praktikplads. Praktikskolen fastlægger skemaet for praktikgrupperne og organiserer praktikundervisningen og praktikvejledningen efter nærmere bestemte retningslinjer. Vejledningen omfatter førvejledning, iagttagelse af praksis og eftervejledning, jf. Undervisningsministeriets vejledning om faget praktik i læreruddannelsen. Vedr. omfanget af en sådan vejledning se retningslinjer for den enkelte praktikperiode. Praktikken består af følgende elementer: Planlægning og forberedelse af undervisningen Undervisningstimer Vejledningstimer Praktikundervisningstimer Deltagelse i andre læreropgaver, såsom planlægningsmøder, forældremøder, orienteringsmøder. Planlægning og forberedelse af undervisningen. Til ethvert undervisningsforløb hører forberedelse. Denne forberedelse laves i et samarbejde i praktikgruppen efter kontakt med de af praktikskolen udpegede praktiklærere. Undervisningstimer er det antal timer der står på skemaet i praktikperioden. Det er målet med disse timer, at de studerende øver sig i at undervise under vejledning af en praktiklærer. Disse timer kan dog også foregå som observationstimer, hvor de studerende overværer et undervisningsforløb gennemført af en praktiklærer. Observationstimer skal dog kun forekomme i mindre målestok efter aftale mellem praktiklærer og de studerende og kun i det omfang, at observationen har et mål, der er relevant for de studerende og som efterfølgende gøres til genstand for debat i en vejledningtime. Vejledningstimer. Vejledning af de studerende i forbindelse med forberedelsen af praktikken tager sit udgangspunkt i målet for faget praktik og i fagets centrale kundskaber og færdigheder (CKF), og skal bidrage positivt til de studerendes udvikling af evner til refleksion og overvejelser om lærergerningen og undervisningen i særdeleshed. Vejledningen af praktikanter varetages af praktikskolernes praktiklærere samt de relevante lærere på seminariet (se seminariets retningslinjer for praktikken). Praktikundervisningstimer varetages af praktikskolen og omhandler det at være lærer i folkeskolen. Indholdet af praktikundervisningen tager sit udgangspunkt i CKF. Andre læreropgaver. Målet med deltagelse i andre læreropgaver er at give de studerende et indblik i andre dele af lærergerningen end undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse og det forventes, at praktikskolerne når det er muligt tilbyder, at de studerende kan deltage i møder af forskellig karakter. De studerende har pligt til at deltage i sådanne opgaver. Side 15 af 129

16 Bestemmelser om praktikken Praktik er en obligatorisk del af læreruddannelsen og der er mødepligt til alle praktikkens elementer (se ovenfor). Afgørelsen af om mødepligten er opfyldt og praktikken dermed gennemført vurderes af seminariet i forhold til fraværets omfang, placering etc. Såfremt det vurderes, at mødepligten ikke er opfyldt planlægges en reparationspraktik. Den studerende har ikke krav på speciel tilrettelæggelse ved planlægning af reparationspraktik. Ved fravær på 5 sammenhængende dage eller derover skal den studerende fremsende lægeerklæring. Praktikken afvikles på en af seminariets faste samarbejdsskoler med undtagelse af 3. praktikperiode som er praktik i andre skoleformer. Praktikken kan ikke erstattes af et vikariat på en tilfældig skole eller afvikles i forbindelse med et sådant. Praktikken placeres i tidsrummet Der kan dog forekomme enkelte møder uden for dette tidsrum i form af forældremøder, teammøder med flere. I praktikken er man omfattet af tavshedspligt på lige fod med skolens ansatte. I praktikperioden indgår den studerende som en del af personalet på skolen og er derfor underlagt de sædvanlige regler der findes på skolen, hvad angår mødetider, sygemelding, samarbejdsrelationer, almindelige forventninger til ansvarlighed etc. Bedømmelse af praktikken årgang Ved afslutningen af hver praktikperiode på 1., 2. og 3. årgang vejleder praktikskolen den studerende om dennes umiddelbare egnethed til undervisning af børn. Vejledningen fremkommer som et råd til den studerende og noteres i skriftlig form som egnet/ikke egnet til at undervise børn. Det er skolelederen der tager initiativ til indkaldelse med henblik på at drøfte skolens råd til den studerende. Såfremt den studerende vurderes til at være ikke egnet gives rådet endvidere i skriftlig form i form af en udtalelse til den studerende og der sendes en kopi til seminariets praktikafdeling. Praktikafdelingen vil herefter indkalde den studerende til en studievejledende samtale med udgangspunkt i erklæringen med henblik på en rådgivning af den studerende. Den studerende, der har fået vurderingen ikke egnet vil trods vurderingen kunne fortsætte sit studie. NB: En tilkendegivelse om ikke egnet bør ikke gives i overværelse af de andre studerende i praktikgruppen. 4. årgang (den afsluttende praktik) Faget praktik afsluttes på 4. årgang med en udtalelse, der munder ud i en bedømmelse, der udtrykkes: bestået/ikke bestået. Bedømmelsen viser, om den studerende i tilstrækkeligt omfang har tilegnet sig lærerkvalifikationer, som de er udtrykt i fagets mål og CKF. (jvnf. bek. nr. 332 af 29/4-2004, bilag 23). Om den skriftlige udtalelse gælder i øvrigt: At den afgives under skolelederens ansvar. Side 16 af 129

17 At den rettes til og afleveres til den enkelte studerende med kopi til seminariet. At den indeholder en begrundelse for bedømmelsen i relation til fagets mål og CKF. At den indeholder faktuelle registreringer om periodens varighed, klasser, fag og øvrige læreropgaver. En studerende med bedømmelsen ikke bestået har ikke afsluttet sin lærereksamen. Der gives 3 chancer for at bestå den afsluttende praktik. Sammenhæng mellem praktik og seminariets fag Alle pinde i CKF erne er omdrejningspunkt for samtlige praktikperioder. Progressionen i praktikken sker gennem: den vejledning og undervisning, der gives på skolerne den undervisning, der foregår på seminariet inden for de enkelte fag med udgangspunkt i de CKF-pinde det pågældende fag har ejerskab til (se skema nedenfor). egen refleksion over de oplevelser, man får ude på skolerne samt den efterfølgende opfølgning i de enkelte fag på seminariet. Fagenes rolle i forhold til praktikken er at belyse de praksiserfaringer de studerende gør sig ud fra en teoretisk indfaldsvinkel. Udgangspunktet er at give de studerende mulighed for at fordybe sig i konkrete problemstillinger i relation til de enkelte CKF-pinde, for på den måde at skabe sammenhæng mellem praksis og teori. Side 17 af 129

18 Arbejdet med praktikfagets CKF indgår i de enkelte fag. Der tages afsæt i nedenstående oversigt over de enkelte fags "ejerskab" til praktikfagets CKF. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagenes primære ejerskab til CKF 1 Valg af indhold og undervisnings- og arbejdsformer i fag og Linjefag - Almen didaktik tværfaglige forløb 2 Differentiering af undervisnings- og læringsformer under Alle fag på seminariet hensyntagen til elevforudsætninger, rammer og mål. 3 Valg, fremstilling og anvendelse af undervisningsmidler Linjefag - Almen didaktik 4 Samarbejde med elever om målsætning og tilrettelæggelse af Linjefag Pædagogik - undervisningsforløb Almen didaktik 5 Evaluering af undervisning og elevens læring Linjefag - Almen didaktik - Pædagogik 6 Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning og Psykologi Pædagogik socialt samspil 7 Læreren som klasselærer Pædagogik SIS 8 Lærerens sociale opgaver og konflikthåndtering Psykologi 9 Samarbejdet om børn med særlige behov Psykologi SIS 10 Deltagelse i skolens kollega- og skole-hjem samarbejde Psykologi - SIS 11 Skolens demokrati og elevmedbestemmelse i praksis SIS - Pædagogik 12 Kommunikation af lærererfaringer Alle fag Seminarielærernes ansvarsområder i praktikken Praktikkoordinatorerne: Beskrivelse Arbejdsopgaver Praktikkoordinator 1. og 2. årgang Praktikkoordinator 3. årgang Praktikkoordinator 4. årgang Hvert stamhold har tilknyttet På 3. årgang er linjefags- På 4. årgang er linjefags- en koordinator, læreren i søjle C koordilæreren i søjle D koordi- som er ansvarlig for praktikkens nator, som er ansvarlig nator, som er ansvarlig praktiske og ad- for praktikkens praktiske for praktikkens praktiske ministrative forberedelse, og administrative forberedelse, og administrative forbe- planlægning og evaluering planlægning og redelse, planlægning og evaluering evaluering At afholde orienteringsmøder med de studerende om praktikken sammen med en af praktiklederne At få praktikgruppedannelsen på plads på holdene At deltage i planlægningsmødet på praktikskolen på 1. og 2. årgang At afholde fælles evaluering efter praktikperiodens afslutning samt aflevere skriftligt referat til årgangskoordinatoren af denne evaluering Side 18 af 129

19 Ansvarlige fags lærere Beskrivelse Arbejdsopgaver Alle årganges praktikansvarlige lærere I relation til praktikfagets CKF og praktikperiodernes mål kan de studerende vælge et studieområde, som de forbereder, undersøger i praktikken og efterbehandler på seminariet. De lærere, som samarbejder omkring temaet/problemområdet er ansvarlige for dette indhold i praktikken Vejledning i forbindelse med forberedelsen og planlægningen af praktikken Præsentation af relevante værktøjer til observation og undersøgelser i praktikken, f. eks. Logbøger, observation o.l. Praktikbesøg Efterbehandling og bearbejdning af praktikerfaringer Årgangskoordinatorer Beskrivelse Arbejdsopgaver Årgangskoordinatorer For hver årgang findes en årgangskoordinator som koordinerer samarbejdet på årgangen, herunder praktikområdet Indsamling af evalueringsresultater i forbindelse med studerendes praktik samt videregivelse af disse til praktiklederne Praktikledernes kontaktperson med hensyn til videregivelse af div. informationer, praktiske forhold vedr. mødeplanlægning, årgangens praktik generelt, dialog om administrative rutiner etc. Rammer for vejledning, praktikbesøg og evaluering i praktikken Omkring vejledning, praktikbesøg og evaluering fastlægger koordinator, de studerende og de ansvarlige lærere i fællesskab rammerne for praktikken med udgangspunkt i nedenstående bestemmelser: Der skal foretages vejledning af hver praktikgruppe fra mindst én seminarielærer før, under og efter hver praktikperiode. (Ressourcerne til dette er indregnet i fagenes bruttotimetal) Hver praktikgruppe skal have mindst ét praktikbesøg i hver praktikperiode, dog undtaget praktikperioden praktik i andre skoleformer. Der skal foregå en evaluering af gruppens praktik med mindst én seminarielærer (Ressourcerne til dette er indregnet i fagenes bruttotimetal). Side 19 af 129

20 De enkelte praktikperioder Praktikperioderne falder i 5 perioder fordelt på 4 studieår. Af følgende oversigt fremgår placeringen af praktikperioder samt hvilke fag de enkelte perioder spiller sammen med. Studieår Periode Omfang Samspil med fag Praktik i flg. fag 2 uger efter efterårsferien Sis, pædagogik Matematik eller 1. studieår 1. periode og samt matematik dansk samme skole 3 uger i marts på eller dansk Psykologi, almen Matematik eller didaktik, dansk dansk samt evt. 2. periode 4 uger i nov./dec. eller matematik linjefag i B-søjle 2. studieår samt linjefag B 3 uger i juni studieår 3. periode studieår eller 3 uger i august 3. studieår 4. periode 7 uger efter jul 4. studieår 5. periode 5 uger før jul Praktik i andre skoleformer Almen didaktik, linjefag B-søjle og C-søjle Linjefag D-søjle samt evt. bacheloropgave Linjefag C-søjle samt evt. B-søjle Linjefag D-søjle 1. praktikperiode 2+3 uger Praktikperiodens mål er, at den studerende tilegner sig en grundlæggende indsigt i skolens og lærerens funktion og opgaver i forhold til børn og det omgivende samfund, herunder forståelse for forholdet mellem undervisning, opdragelse og læring samt skole-hjem-samarbejdet. Det er ligeledes et mål, at den studerende gør sig sine første erfaringer med tilrettelæggelse af undervisningen. Dannelse af praktikgrupper De studerende danner inden for stamholdet praktikgrupper á 3-4 studerende. Et stamhold fordeles på 2 praktikskoler med maks. 5 grupper på hver. Organisering Stamholdet er ude i praktik på en af seminariets faste samarbejdsskoler for årgangen. Praktikken skal afvikles på den skole praktikkontoret tildeler til hver gruppe. Praktikskolerne er ikke alle placeret i nærheden af seminariet, hvorfor man kan forvente at skulle afsætte tid og penge til transport i forbindelse med praktikken. Praktikskema Skemaet skal indeholde det antal undervisningstimer, vejledningstimer samt praktikundervisning, der fremgår af retningslinjerne for praktikken på 1. årgang. Skemaet skal indeholde timer de studerende har valgt som linjefag A (dansk eller matematik). Skemaet må gerne indeholde faget kristendom, såfremt dette kan lade sig gøre samt timer inden for de praktisk-musiske fag. Timerne placeres som udgangspunkt i en normalklasse. Side 20 af 129

21 Praktikvejledning Praktiklæreren vejleder de studerende om alle opgaver, der hører med til at planlægge, gennemføre og vurdere undervisning. Vejledningen skal være dialogbaseret og give de studerende anledning til refleksion af egen praksis og konstruktivt medvirke til udvikling af deres evner som undervisere. Som en del af vejledningen kommunikeres egne lærererfaringer. Praktikundervisning Praktikskolen tilrettelægger sammen med de studerende temaer og emner for praktikundervisningen, med udgangspunkt i skolens arbejde, praktikperiodens mål og CKF for praktikfaget. 2. Praktikperiode 4 uger Praktikperiodens mål er, at den studerende videreudvikler sin kompetence i tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af undervisningen specielt i dansk eller matematik med særlig fokus på differentiering af undervisningen ud fra elevforudsætninger, rammer og mål. Endvidere er det et mål, at de studerende får indsigt i lærerens socialpædagogiske arbejde, herunder konfliktløsning- og bearbejdning. Dannelse af praktikgrupper De studerende danner inden for stamholdet praktikgrupper á 3-4 studerende med udgangspunkt i fælles linjefag A-søjle. Et stamhold fordeles på 2 praktikskoler med maks. 5 grupper på hver. Organisering Stamholdet er ude i praktik på en af seminariets faste samarbejdsskoler for årgangen. Praktikken skal afvikles på den skole praktikkontoret tildeler til hver gruppe. Praktikskolerne er ikke alle placeret i nærheden af skolen, hvorfor man kan forvente at afsætte tid og penge til transport i forbindelse med praktikken. Praktikskema Skemaet skal indeholde det antal undervisningstimer, vejledningstimer samt praktikundervisning der fremgår af retningslinjerne for praktikken på 2. årgang. Skemaet skal indeholde timer de studerende har valgt som linjefag A (dansk eller matematik). Derudover skal de studerende have mulighed for at undervise i deres søjle-b linjefag. Hvis dette ikke er muligt, skal de studerende have disse timer på 3. studieår, således at de får opfyldt kravet om, at de skal i praktik i alle deres linjefag i løbet af deres uddannelse, jf. bekendtgørelsen. Praktikvejledning Praktiklæreren vejleder de studerende om alle opgaver, der hører med til at planlægge, gennemføre og vurdere undervisning. Vejledningen skal være dialogbaseret og give de studerende anledning til refleksion over egen praksis og konstruktivt medvirke til udvikling af deres evner som undervisere. Som en del af vejledningen kommunikeres egne lærererfaringer Praktikundervisning Praktikskolen tilrettelægger sammen med de studerende temaer og emner for praktikundervisningen med udgangspunkt i skolens arbejde, praktikperiodens mål og CKF for praktikfaget. I denne praktikperiode skal der bl.a. undervises i emnet: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Side 21 af 129

22 3. Praktikperiode: Praktik i andre skoleformer 3 uger Praktikperiodens mål er at give den studerende mulighed for at stifte bekendtskab med andre skoleformer uden for folkeskoleområdet, med henblik på udvikling af den studerendes undervisningskompetence, med de særlige overvejelser om planlægning og gennemførelse en sådan skoleform måtte kræve. Dannelse af praktikgrupper De studerende danner grupper efter ønsker og behov. De studerende finder selv praktiksted og giver besked til praktikkontoret via praktikaftaleseddel. Praktikskema Skemaet skal indeholde det antal undervisningstimer, vejledningstimer samt praktikundervisning, der fremgår af retningslinjerne for praktik i andre skoleformer. Deadline Praktikaftalerne skal være på plads inden udgangen af januar måned på 4. semester. 4. Praktikperiode: Skoleperioden 7 uger Praktikperiodens mål er, at den studerende videreudvikler sin almene og fagdidaktiske kompetence med forståelse for, hvordan lærersamarbejdet foregår i skolen omkring det enkelte barn, på tværs af fag, i faggrupper eller andre team på skolen mv. Det er ligeledes et mål, at den studerende udvikler kompetence i evaluering af undervisningen og den enkelte elevs læring, samt i ledelse af klassen som undervisningsenhed. Dannelse af praktikgrupper De studerende danner praktikgrupper á 2 studerende inden for linjefagsholdet i søjle C Organisering Praktikken skal afvikles på den skole praktikkontoret tildeler til hver gruppe. Praktikskolerne er ikke alle placeret i nærheden af skolen, hvorfor man kan forvente at afsætte tid og penge til transport i forbindelse med praktikken. Praktikskema Skemaet skal indeholde det antal undervisningstimer, vejledningstimer samt praktikundervisning der fremgår af retningslinjerne for praktikken på 3. årgang. Skemaet skal endvidere indeholde den studerendes linjefag i søjle C samt mindst et af den studerendes andre linjefag. Hvis den studerende ikke tidligere har været i praktik i sit B-søjle linjefag, skal skemaet indeholde dette fag. Skemaet skal tilrettelægges sådan at den studerende selvstændigt forestår undervisningen i de sidste 3 uger af praktikperioden. Praktikvejledning Praktiklæreren vejleder de studerende om alle opgaver, der hører med til at planlægge, gennemføre og vurdere undervisning. Vejledningen skal være dialogbaseret og give de studerende anledning til refleksion over egen praksis og konstruktivt medvirke til udvikling af deres evner som undervisere. Som en del af vejledningen kommunikeres egne lærererfaringer. Side 22 af 129

23 5. Praktikperiode 5 uger Praktikperiodens mål er, at den studerende får mulighed for at bruge al sin erhvervede lærerfaglige indsigt, didaktiske kompetence og praktisk pædagogiske færdighed samt evne til at lede en klasse på et sådant niveau, at man vil kunne fremstå som professionel lærer i forhold til udøvelse af lærergerningen, således at dette kan føre til ansættelse i folkeskolen eller lignende skoleform. Dannelse af praktikgrupper De studerende danner praktikgrupper á 3-4 studerende inden for linjefagsholdet i søjle D Organisering Stamholdet er ude i praktik på en af seminariets faste samarbejdsskoler for årgangen. Praktikken skal afvikles på den skole praktikkontoret tildeler til hver gruppe. Praktikskolerne er ikke alle placeret i nærheden af skolen, hvorfor man kan forvente at afsætte tid og penge til transport i forbindelse med praktikken. Praktikskema Skemaet skal indeholde det antal undervisningstimer, vejledningstimer samt praktikundervisning der fremgår af retningslinjerne for praktikken på 4. årgang. Skemaet skal indeholde timer de studerende har valgt som linjefag D, samt så mange timer som muligt af den studerendes andre linjefag. Praktikvejledning Praktiklæreren vejleder de studerende om alle opgaver, der hører med til at planlægge, gennemføre og vurdere undervisning. Vejledningen skal være dialogbaseret og give de studerende anledning til refleksion over egen praksis og konstruktivt medvirke til udvikling af deres evner som undervisere. Som en del af vejledningen kommunikeres egne lærererfaringer Praktikundervisning Praktikundervisningen skal lægge vægt på fagdidaktisk og almen didaktisk refleksion samt på skriftlig og mundtlig kommunikation i skolen med henblik på udvikling af egen lærerkompetence. I denne praktikperiode skal der bl.a. undervises i emnet: uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. NB: Alle retningslinjer og andre publikationer der henvises til i ovenstående kan findes på Fredsnyt under praktik Side 23 af 129

24 9. Samarbejde på 1., 2. og 3. årgang mellem linjefag, de pædagogiske fag og praktik Samarbejdet mellem lærergrupperne og de studerende, jf. bekendtgørelsens 6 Samarbejde med udgangspunkt i almen didaktik. Undervisningen i almen didaktik organiseres som et mindre kursus på 1. og 2. årgang på stamholdene. På 3. årgang struktureres på hold dannet ud fra linjefagssøjle C. 1. årgang Almen didaktik samarbejder med pædagogik og SiS. Der kan samarbejdes med kristendom/livsoplysning og linjefaget i søjle A. Samarbejdets omdrejningspunkt er praktikken på 1. årgang. Formålet er at give de studerende grundlæggende, pædagogiske og didaktiske redskaber og metoder til at planlægge, gennemføre og evaluere deres undervisning i praktikken. Organisatoriske aspekter De involverede lærere på 1. årgang afgør, hvordan samarbejdet med praktikken kan foregå og organiseres. Samarbejdet kan fx indeholde følgende elementer: vejledning før praktikken efterfølgende bearbejdning af praktikken og skal indeholde o praktikbesøg 2. årgang Almen didaktik samarbejder med dansk eller matematik (linjefagssøjle A, psykologi og praktik). Samarbejdets omdrejningspunkt er praktikken i 3. semester. Før praktikken planlægger de studerende med vejledning fra såvel linjefagslærer som læreren i almen didaktik og psykologi et mindre, begrundet undervisningsforløb i dansk eller matematik med overvejelser over undervisningsdifferentiering og elevernes medbestemmelse. Endvidere vælger de studerende et studieområde i psykologi, som undersøges i praktikken. Efter praktikken udarbejder de studerende med udgangspunkt i deres praktikobservationer et mindre oplæg i almen didaktik samt en opgave i psykologi med refleksioner og perspektiveringer over praksis, jvf. studieordningen for almen didaktik og psykologi. Oplægget i almen didaktik og psykologiopgaven kan integreres efter aftaler mellem lærerne og holdet. Organisatoriske aspekter Ved årets begyndelse planlægger de samarbejdende lærere indhold og form for samarbejdet. Samarbejdet består af følgende elementer: et fælles tema ( temaugen ) før praktikken, hvor de studerende arbejder med faglige, almene didaktiske og psykologiske problemstillinger i relation til praktikkens tema. vejledning før praktikken. obligatoriske praktikbesøg. efterfølgende bearbejdning af praktikken. Bearbejdningen kan ske med deltagelse af de involverede lærere eller på de enkelte hold Side 24 af 129

25 3. årgang De studerende videreudvikler deres didaktiske kundskaber og færdigheder i et samarbejde mellem almen didaktik og linjefagene i søjle C. Det sker i relation til praktikken på 3. årgang, skoleperioden. I forbindelse med praktikken og i samarbejde med linjefaget udarbejder, gennemfører og evaluerer de studerende et begrundet undervisningsforløb i relation til deres linjefag. Organisatoriske aspekter Ved årets begyndelse planlægger de samarbejdende lærere sammen med de studerende indhold og timeforbrug for følgende: et fælles tema ( AD-ugen ), hvor de studerende arbejder med almene didaktiske og fagdidaktiske problemstillinger i relation til den kommende planlægning af et undervisningsforløb i praktikken vejledning før praktikken med almen didaktiklæreren og linjefagslæreren enten i fællesskab eller hver for sig praktikbesøg. Almen didaktiklæreren eller linjefagslæreren tager på praktikbesøg og deltager i den efterfølgende vejledning sammen med praktiklæreren. Fokus er forholdet mellem undervisningsplan og praksis. evaluering af praktikken. Evalueringen kan ske med deltagelse af de involverede lærere eller hver for sig. Side 25 af 129

26 10. Informations- og kommunikationsteknologi jvf. bekendtgørelsen 8 Jævnfør bekendtgørelsens 8 integreres IT i alle fag på læreruddannelsen på Frederiksberg Seminarium. Det forventes, at den enkelte studerende erhverver sig grundlæggende IT-kompetencer, så den studerende kan anvende IKT som et værktøj i sit studium og som et pædagogisk hjælpemiddel i bl.a. praktikken. På Frederiksberg Seminarium foregår den skriftlige kommunikation overvejende elektronisk, og den studerende er selv ansvarlig for at læse sin elektroniske post, finde sine artikler i seminariets digitale artikelarkiv og at holde sig orienteret på seminariets intranet, Fredsnyt. Frederiksberg Seminarium tilbyder computerarbejdspladser til de studerende på såvel fællesarealer som i visse undervisningslokaler, men tilbyder også netressourcer, den studerende kan anvende på egen computer. Frederiksberg Seminarium opfordrer studerende til at medbringe egen bærbar computer, til brug såvel i undervisningen som ved gruppe- og projektarbejde. Side 26 af 129

27 11. De timeløse fag jvf. bekendtgørelsen 9 1) I alle fag er lærerne forpligtet til at inddrage fagets sprogfærdighedsaspekter, såvel skriftlige som mundtlige, herunder drøftelser af folkeskoleundervisningsmaterialers sværhedsgrad for børn med forskellige faglige niveauer og anvendelse af alternativt materiale for børn med særlige vanskeligheder. 2) Menneskets samspil med naturen indgår i fagene geografi, natur og teknik, biologi, fysik/kemi, idræt, håndarbejde, samfundsfag og historie, samt i alle andre fag hvor det i bestemte emner kan falde naturligt ind. 3) Den praktisk-musiske dimension indgår i alle fag, både i den faglige undervisning og i særdeleshed i den didaktiske. For alle fag skal fagets praktisk-musiske dimension være en del af eksamensgrundlaget. 4) Den internationale dimension inddrages i alle de fag hvor det forekommer naturligt. Der gives orientering om internationalisering på 2. årgang, og der gives mulighed for at komme i praktik i udlandet samt at udarbejde den frie projektopgave på en udenlandsk uddannelsesinstitution. Seminariet stiller både vejledning, kontaktnet og erfaringer til rådighed for de studerende, der ønsker at tage dele af deres uddannelse i udlandet. 5) Folkeskolens obligatoriske emner varetages på holdpraktikundervisningen, se afsnittet angående praktik. 6) De særlige forhold for tosprogede elever indgår i undervisningen i fagene dansk, kristendom/livsoplysning, pædagogik og i kurserne om de små børn og børn med særlige vanskeligheder. Derudover indgår området i praktikken hvor det falder naturligt. Side 27 af 129

28 12. Deltagelsespligt jvf. bekendtgørelsen 11 At være lærerstuderende indebærer, at den enkelte aktivt tager del i studiet, med henblik på at skabe et frugtbart og inspirerende studiemiljø. Ud over aflevering af obligatoriske opgaver og lignende, består deltagelsespligten i aktiv deltagelse i undervisning, samtale og debat; endvidere i deltagelse i løbende evaluering og semesterevalueringer. Den enkelte studerende skal mindst én gang i hvert fag deltage i gruppearbejder med fremlæggelser og evaluering. Hver enkelt studerende skal mindst én gang i hvert fag undervise sine medstuderende. Deltagelsen bør også vise sig gennem medvirken i seminariets råd, udvalg og øvrige arbejdsgrupper. Den studerende skal, såvel ved aftalt vejledning som ved individuel undervisning (herunder musik), melde afbud i tilfælde af at den studerende forhindres i at møde frem. De studerendes opfyldelse af deltagelsespligten skal dokumenteres af hvert enkelt fags lærere ved afslutningen af undervisningsåret ved attestation. Denne attestation omfatter den enkelte studerendes deltagelse i mindst 1 gruppearbejde med fremlæggelse og evaluering, samt at den enkelte studerende mindst 1 gang har undervist sine medstuderende. 1: Ved hvert studieårs i enkelte tilfælde ved semesterets begyndelse drøfter og beslutter hver enkelt lærer inden for de ovenfor skitserede rammer sammen med hvert enkelt hold, hvorledes bestemmelserne om aktiv deltagelse skal opfyldes. Der udarbejdes en plan for forløbet, hvoraf det fremgår, hvordan og hvornår den enkelte studerende har påtaget sig de forpligtelser, som man inden for de gældende rammer har. 2: Ved studieårets semesterets afslutning udfyldes holdliste med angivelse af, hvorvidt den enkelte studerende har eller ikke har opfyldt sin deltagelsespligt. Listen underskrives af læreren og af hver enkelt studerende og afleveres til studiekontoret. Studerende, hvis deltagelse i studiet kan drages i tvivl, indkaldes til samtale med studievejleder. Såfremt en sådan samtale ikke fører til den påkrævede deltagelse, henvises den studerende til rektor, som herefter ifølge 11 stk. 3 træffer videre afgørelse i sagen. Side 28 af 129

29 13. Fagenes indhold og eksamen, herunder afløsning Det pædagogiske fagområde Gennem arbejdet med de pædagogiske fag og i samarbejde med linjefagene forbereder de studerende sig på at virke i folkeskolen og til at forstå andre undervisnings- og formidlingsopgaver. Arbejdet baseres på medansvar og medbestemmelse samt refleksiv evaluering af undervisningen og skal give mulighed for personlig udvikling samt udvikling af samarbejdskompetence og engagement. Det tilstræbes, at de studerende øves i at sammentænke og praktisere faglige og pædagogiske teorier og færdigheder gennem et forpligtende samarbejde med læreruddannelsens øvrige fag og praktikken. De pædagogiske fag forbereder de studerende til praktikken, giver dem redskaber til at foretage observationer og undersøgelser i praktikken og efterbehandler og bearbejder praktikken, jf. studieordningen for praktik. Der lægges vægt på, at undervisningen i det samlede pædagogiske område gennemføres med henblik på at skabe sammenhæng, kontinuitet og progression i læreruddannelsen. Såvel proces og produkt samt formidling og evaluering vægtes højt. De pædagogiske fag skal i samarbejde med læreruddannelsens øvrige fag sætte de studerende i stand til at tage begrundet stilling til forhold vedrørende opdragelse, undervisning og uddannelse herunder lærerens handlemuligheder i forhold til elever, forældre, kolleger, offentlige myndigheder og politiske aktører. at planlægge, udføre og vurdere undervisning og andre læreropgaver i forhold til skiftende betingelser i familie, skole og samfund. at forstå og varetage enkelte elevers og elevgruppers interesser i forhold til uddannelsessystemets og samfundets krav. Det pædagogiske fagområde omfatter: Skolen i Samfundet - påbegyndes ved uddannelsens 1. år og afsluttes ved udgangen af uddannelsens 1. år. Pædagogik - påbegyndes ved uddannelsens 1. år og afsluttes ved udgangen af uddannelsens 1. år. Psykologi - påbegyndes ved uddannelsens 2. år og afsluttes ved udgangen af uddannelsens 2. år. Almen Didaktik - påbegyndes ved uddannelsens 1 år, fortsætter på 2. år og afsluttes ved udgangen af uddannelsens 3. år. Kursus om undervisning de første år i skolen - tilbydes på 1. årgang Kursus om voksenpædagogik - tilbydes på 2. årgang Kursus om flerkulturelle børn - tilbydes på 3. årgang Kursus om børn med særlige behov - tilbydes på 4. årgang Desuden indgår det pædagogiske fagområde i et jævnbyrdigt samarbejde med relevante linjefag om den større, selvstændige opgave - bacheloropgaven - på 4. årgang Side 29 af 129

30 Almen didaktik Præambel Kernen i faget almen didaktik er professionel lærervirksomhed med henblik på at målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning. Didaktiske teorier, modeller og forskningsresultater danner afsæt for kritiske og konstruktive analyser af praksisbeskrivelser og undervisning. Målet er, at den studerende tilegner sig 1) teoretisk indsigt og praktisk kompetence til selvstændigt og i samarbejde med elever, forældre og kolleger at træffe og begrunde valg forbundet med målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og 2) forudsætninger for at udvikle og anvende teoretisk indsigt, professionelt sprog og praktiske kompetencer med henblik på videreudvikling af undervisningen og skolen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Skolen som institution og organisation centrale og lokale rammer for undervisningen 1) Skolens formål, fag og tværfaglighedsforståelse. 2) Skolefagenes mål og indhold. 3) Skolens organisering af elevers og læreres arbejde og samarbejde. 4) Skolens samarbejde med eksterne parter. Eleverne i undervisningen 1) Elevernes forudsætninger og potentialer i et differentieringsperspektiv, herunder forholdet mellem den enkelte elev og klassens fællesskab. 2) Elevernes med- og selvbestemmelse på undervisningens mål, indhold og arbejdsformer. 3) Samarbejdet og samvirket med forældrene. Undervisningens mål, indhold og arbejdsformer 1) Forskellige fags erkendelses- og udtryksformer og potentialerne i tværfaglige emne- og projektarbejder. 2) Målfastsættelse og kriterier for valg af indhold etc. 3) Kriterier for valg af indhold i undervisningen og for valg af undervisnings- og arbejdsformer i forhold til forskelligt indhold og forskellige elever. 4) Udformning af undervisningsplaner og kriterier for valg af undervisningsmidler og undervisningsmaterialer. 5) Lærer-elevrelationer og samtaleformer i undervisningen. 6) Læreren som vejleder og leder. Side 30 af 129